Låge 19 Hjemmesko, støvler og decemberstemning hos Skoringen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler. Folk går lidt langsommere, stopper oftere, kigger ind ad vinduerne. Byen trækker vejret dybere, mens julehandlen folder sig ud i gaderne.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. I dag åbner vi låge 19.

Midt i byen finder vi Skoringen, hvor butikschef Carsten Wittrup tager imod. Her er der ingen tvivl om, hvad butikken handler om – sko, støvler og især hjemmesko, som i december fylder ekstra meget på hylderne.

Carsten lægger ikke skjul på, at året har været anderledes end det forrige. Sidste år var et rekordår, og det er svært at gentage. Men selvom tallene ikke når samme højder, er der stadig grund til tilfredshed. Skoringen er den eneste skobutik i byen, og det mærkes i hverdagen.

Kunderne vender tilbage. Mange af dem igen og igen. Ifølge Carsten er det især servicen og udvalget, der gør forskellen. Folk er glade, når de kommer ind, og mange kender både butikken og personalet. Det er gengangerne, der fylder mest i december.

Julemåneden er en af de travleste perioder i butikken, også selvom efteråret med september, oktober og november ofte er endnu større rent salgsmæssigt. December handler mindst lige så meget om stemning som om tal. Butikken bliver pyntet op, og juledekorationerne kommer frem, når Black Friday-stressen har lagt sig. Det er en fast tradition, og den markerer overgangen til en anden rytme.

Der er også små juleaktiviteter i butikken. Blandt andet har Skoringen haft julebingo, hvor kunderne kan deltage og få lidt ekstra med sig. Det er ikke stort og prangende, men hyggeligt – og det er præcis pointen.

Julegaveindpakningen fylder meget. Alle gaver bliver pakket ind, og det sidder efterhånden godt i hænderne hos personalet. Mange kunder kommer netop for at finde en gave, der er lige til at give videre.

Når talen falder på årets julegavehits, er Carsten ikke i tvivl. Hjemmesko topper listen. Især mærket Glero har været et stort hit i år. Det er hjemmesko, man nemt kan smutte i, også hvis man lige skal ud med skraldet eller hente posten. De er varme, komfortable og praktiske – og de fungerer både til kvinder og mænd.

Komforten er vigtig, og det er tydeligt, når man mærker dem i hånden. De er lette, bløde og nemme at bruge. For mange er det netop den type gave, der rammer plet i december.

Til kvinderne er støvlerne også blandt de sikre julegavevalg. I år har de lange støvler især været efterspurgt. Hvor korte støvler har domineret i mange år, er billedet nu vendt. De lange støvler er kommet stærkt tilbage, og kunderne spørger specifikt efter dem.

Til mændene er hjemmeskoene stadig en klassiker, men også de lette, nemme sko fra Skechers sælger godt. Det er sko, hvor man bare stikker foden i og går videre. Ingen besvær, ingen snørebånd – bare komfort. Det er sko, der virker hver gang.

Stemningen i butikken er præget af ro og rutine, selv når der er travlt. Der er plads til en snak, til at prøve sig frem og til at blive guidet, især når mændene kommer ind og ikke helt ved, hvad de leder efter. Så bliver de taget i hånden og vist hen til de sikre valg.

Med låge 19 har vi fået et kig ind i december hos Skoringen. En måned med travlhed, julepynt, gengangere, gavepapir og sko, der skal bæres ind i både julen og hverdagen bagefter.

I morgen åbner vi låge 20. En ny butik. En ny fortælling. Endnu en del af Fredericias jul.

Læs også

Låge 18 December er hyggelig, sjov og spændende hos KARMA by Juul

FC Fredericia forlænger med assistenttræner

Af
Andreas Andreassen
-
0

Klubben har forlænget aftalen med den tidligere anfører og nuværende assistenttræner, så Christian Ege er på kontrakt frem til 30. juni 2028. Dermed fastholder FC Fredericia en af de mest markante skikkelser i klubbens historie i trænerstaben de kommende år.

Christian Ege er tæt vævet ind i FC Fredericias DNA. Som spiller repræsenterede han klubben i mere end et årti, spillede over 300 kampe i den røde trøje og bar anførerbindet gennem flere sæsoner. På banen var han synonym med lederskab, ansvar og loyalitet – værdier, der i dag præger hans arbejde på sidelinjen.

Siden sin tilbagevenden til klubben som assistenttræner har Ege markeret sig som en vigtig del af trænerteamet og klubbens sportslige udvikling.

Direktør og sportsligt ansvarlig Stig Pedersen glæder sig over forlængelsen:

»Udover at Christian er en af de helt store personligheder i klubbens hverdag og historie, så er vi først og fremmest meget glade for at have forlænget med Christian, fordi han har vist sig at være en markant forstærkning af vores trænerteam og er både yderst kompetent og professionel i sit arbejde.«

Han peger samtidig på Eges rolle i de seneste års sportslige resultater:

»Sammen med Michael Hansen og det øvrige team har Christian været med til at levere nogle historisk flotte resultater, siden han vendte tilbage til FC Fredericia. Efter min mening er han et stort trænertalent med meget stærke faglige kompetencer, og jeg ser et stort potentiale og en stor fremtid for ham inden for trænergerningen.«

For Christian Ege selv handler forlængelsen ikke kun om fodbold, men også om relationer og klubfølelse:

»Jeg er virkelig glad for at forlænge med en klub, der har betydet, og betyder, utrolig meget for mig. At være en del af FC Fredericia på nuværende tidspunkt og af den udvikling, der er sket den seneste tid, har været helt enestående.«

Han ser frem til at fortsætte samarbejdet med både spillere og stab:

»Jeg ser enormt meget frem til at fortsætte det tætte samarbejde med de mennesker, jeg arbejder sammen med til dagligt, især trænerstaben og spillerne. Det er mennesker, jeg føler en stærk tilknytning til og elsker meget højt.«

Ambitionen er klar, understreger Ege:

»Mit håb er, at vi sammen kan fortsætte med at skrive nye kapitler i klubbens historie for alle dem, der har FC Fredericia i hjertet. Jeg kan garantere, at vi vil gøre vores absolut ypperste for at få det til at ske.«

Med forlængelsen sikrer FC Fredericia kontinuitet og klubidentitet i trænerstaben – og holder fast i en klublegende, der fortsat spiller en central rolle i udviklingen af holdet.

Bridge slipper for moms efter afgørelse i Skatterådet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Bridgeforeninger over hele landet kan ånde lettet op. Skatterådet har slået fast, at bridge kan betragtes som en kulturel aktivitet, og dermed kan foreningerne fortsat være momsfritaget. Afgørelsen betyder, at der ikke skal betales moms af indtægter som kontingenter og turneringsgebyrer.

Beslutningen blev truffet på Skatterådets møde den 16. december og ændrer kursen i en sag, der har skabt stor usikkerhed i foreningslivet. Baggrunden er en tidligere dom fra EU-Domstolen, som fastslog, at bridge ikke kan momsfritages som sport. Det havde åbnet for, at bridgeforeningerne fra 1. januar 2026 skulle betale moms, hvilket hidtil ikke har været praksis i Danmark.

Med Skatterådets afgørelse bliver bridge i stedet anerkendt som en del af den danske kulturarv i momsmæssig forstand. Det vækker glæde hos skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen, som har fulgt sagen tæt. Hun siger »Jeg er utrolig glad for, at Skatterådet har konkluderet, at bridge kan anses som en del af den danske kulturarv – og at de mange bridgeforeninger dermed fortsat kan momsfritages. Bridgeforeningerne rundt om i landet skaber et stærkt fællesskab, som vi skal værne om.«

Hun understreger samtidig, at en momspligt aldrig har været et politisk ønske. »Jeg var derfor enormt ærgerlig over, at en EU-dom så ud til at få den betydning, at der ville skulle lægges moms på bridgeforeningerne. Det har der aldrig været nogen i Folketinget, der har ønsket. Derfor er det en rigtig god nyhed, at bridgespillet nu kan anses som en kulturel aktivitet, og at bridgeforeningerne ikke skal betale moms af deres indtægter.«

Afgørelsen får også betydning ud over bridge. Skattestyrelsen går nu i gang med at vurdere, hvilke konsekvenser den kan få for andre former for tankesport, som for eksempel skak. På den baggrund er det besluttet at udskyde den planlagte praksisændring for tankesport til 1. januar 2027. Det betyder, at tankesport frem til da fortsat kan momsfritages som sport.

Den midlertidige løsning giver ifølge skatteministeren ro i foreningslivet. Hun siger »Jeg er også glad for, at Skattestyrelsen med afgørelsen fra Skatterådet i hånden har besluttet at udskyde ikrafttrædelsen af styresignalet med et helt år, så tankesport generelt er momsfritaget indtil 1. januar 2027. Det fjerner noget usikkerhed på den korte bane for skakklubber og andre tankesportsforeninger.«

Skattestyrelsens endelige vurdering af andre tankesportsgrene afventes nu. Hvis konklusionen bliver, at andre aktiviteter end bridge fremover bliver momspligtige, vil skatteministeren ifølge egne ord arbejde for en løsning, der også sikrer disse foreninger en fortsat momsfritagelse.

Regionen får to nye internationale gymnasier

Af
Mille Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Elever i Syddanmark får fremover flere muligheder for at tage en international gymnasial uddannelse. Børne- og undervisningsministeren har godkendt oprettelsen af to nye internationale gymnasietilbud i regionen efter indstilling fra regionsrådet.

Det ene tilbud etableres på Rødkilde Gymnasium i Vejle, mens det andet oprettes i Odense, hvor Nyborg Gymnasium får en lokal afdeling af skolens eksisterende internationale IB-uddannelse. Med godkendelsen styrkes det internationale uddannelsesudbud i både Trekantområdet og på Fyn.

Regionsrådsformand Bo Libergren fra Venstre kalder beslutningen en klar gevinst for regionen. Han siger »Det er en rigtig god nyhed for hele Region Syddanmark. Jeg er meget tilfreds med, at to ud af de tre nye IB-uddannelser, som ministeren har godkendt, ligger i Region Syddanmark. Med to nye IB-uddannelser får vi styrket adgangen til internationale gymnasietilbud og imødekommer en stigende efterspørgsel – særligt fra familier med international baggrund.«

Ifølge regionsrådsformanden har de internationale uddannelser også stor betydning for regionens udvikling og tiltrækning af arbejdskraft. Han understreger »Adgang til gode, internationale uddannelsesmuligheder for børn og unge er en afgørende faktor, når vi skal tiltrække og fastholde højtuddannet international arbejdskraft. Det her gør det mere attraktivt at bo og arbejde i både Odense- og Vejle-området.«

I Region Syddanmarks høringssvar har man blandt andet lagt vægt på den geografiske placering og et tilstrækkeligt elevgrundlag. Bo Libergren peger på, at de nye tilbud vil gøre det lettere for flere unge at vælge en international gymnasial uddannelse tæt på deres bopæl. Han siger »Vi har haft fokus på at sikre flere IB-uddannelser i regionen. I Odense og Vejle giver vi flere mulighed for at tage en international gymnasial uddannelse tæt på, hvor de bor. Vi er i regionsrådet opmærksomme på, at der også er et hensyn til de eksisterende IB-uddannelser, men et flertal vurderer samlet set, at der er elever nok til to gode tilbud i Trekantområdet.«

De nye internationale gymnasietilbud kan dog først tages i brug, når de har opnået den endelige autorisation fra den internationale IB-organisation.

Fredericia udpeget som nationalt kulturmiljø: Historisk bymidte får særlig status

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia er nu officielt blandt Danmarks mest bevaringsværdige historiske bymidter. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har netop udpeget 16 historiske bykerner landet over som nationale kulturmiljøer – og Fredericia er én af dem. Udpegningen betyder, at byens historiske centrum fremover får en særlig status som national interesse i kommuneplanlægningen.

Dermed placeres Fredericia i selskab med byer som Ribe, Helsingør, København og Ærøskøbing, hvor der i særlig grad er værnet om historien gennem velbevarede bygninger, gadeforløb og bystrukturer.

En by med tydelige historiske spor

Udpegningen sker på baggrund af indstilling fra et ekspertudvalg, der siden 2023 har arbejdet med at kortlægge Danmarks mest velbevarede bymiljøer fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet. Rapportudkastet har været i offentlig høring i de berørte kommuner – herunder Fredericia.

Formålet er at sikre, at byernes historiske kvaliteter fortsat er tydelige for eftertiden, også når byerne udvikler sig.

For Fredericia handler det især om den unikke fæstningsby med sit karakteristiske gadenet, volde, porte og sammenhængende bystruktur, der stadig præger bymidten flere hundrede år efter anlæggelsen.

Forpligtelse – ikke museum

Med udpegningen følger ikke nye forbud, men et skærpet hensyn i den kommunale planlægning. Fredericias historiske bymidte vil fremover fremgå som et nationalt kulturmiljø, hvilket betyder, at kommunen skal tage særlige hensyn til bevaringsværdierne, når der planlægges ny byudvikling, ombygninger eller ændringer i området.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt understreger, at udpegningen ikke skal gøre byerne til museumsområder:

»De 16 bykerner skal ikke blive til museer. De bliver hverken til Venedig eller Den Gamle By. Hele formålet med udpegningen er netop, at livet og den afbalancerede udvikling skal gå videre,« siger ministeren.

Han peger samtidig på, at rapporten kan blive et vigtigt lokalt redskab:

»Rapporten med dens beskrivelser af værdierne, fotos og kort kan bidrage til at sikre, at byudviklingen går hånd i hånd med bevaring af kulturarven.«

National anerkendelse af Fredericias bykerne

At Fredericia nu er udpeget som nationalt kulturmiljø, er en markant blåstempling af byens historiske betydning – ikke kun lokalt, men i en national sammenhæng. Udpegningen anerkender den lange tradition for at bevare fæstningsbyen og dens særlige arkitektoniske og byhistoriske kvaliteter.

De 16 historiske bymidter, der har fået status som nationale kulturmiljøer, er:

Dragør
Ebeltoft
Fredericia
Faaborg
Haderslev
Helsingør
København
Køge
Ribe
Ringkøbing
Stege
Svaneke
Sæby
Tønder
Viborg
Ærøskøbing

For Fredericia betyder udpegningen, at byens historiske hjerte ikke blot er et lokalt anliggende – men nu også en del af Danmarks fælles kulturarv, som skal tages med ind i fremtidens byudvikling.

»AVISEN Premium sikrer journalistik, der holder øje med magten dér, hvor du faktisk lever dit liv.«

Ny koncertrække bringer folkemusikken tæt på i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

I 2026 får Fredericia en ny, markant musikalsk satsning, når spillestederne Tøjhuset og Eksercerhuset lancerer koncertrækken Warehouse Folk. Her bliver både danske og internationale folk-artister inviteret indenfor til intime koncertoplevelser med akustisk instrumentering og stærke sangskrivertraditioner i centrum.

Bag satsningen står foreningen FredericiaLive, der med Warehouse Folk vil give publikum mulighed for at komme helt tæt på musikken – både fysisk og kunstnerisk. Navnet og konceptet er inspireret af det historiske spillested Det Bruunske Pakhus, som i sin tid var kendt langt ud over Fredericia for at huse folkemusik fra både ind- og udland.

Folkemusikkens rødder genoplives

Ifølge Kirstine Uhrbrand, leder af Tøjhuset, er Warehouse Folk både en kunstnerisk og historisk forankret satsning.

»Med det nye folk-koncept ’Warehouse Folk’ ønsker vi at præsentere nogle unikke og nærværende koncertoplevelser, hvor publikum kan komme helt tæt på musikken. Akustikken og atmosfæren i Tøjhuset er yderst velegnet til koncerter med akustiske instrumenter, og samtidig er folkemusikken en genre, der er inde i en spændende udvikling. Og med folkemusik-rødderne i Det Bruunske Pakhus mener vi, at det er helt oplagt at dykke ned i netop folkemusikken,« siger hun.

Koncerterne vil finde sted både i Tøjhuset og Eksercerhuset, hvor rammerne ifølge arrangørerne understøtter den nære kontakt mellem kunstner og publikum, som er central i folkemusikkens tradition.

Et pejlemærke i et stort program

Warehouse Folk bliver samtidig et nyt greb til at skabe overblik i Tøjhusets og Eksercerhusets omfattende koncertprogram, der årligt tæller omkring 250 arrangementer.

»Målet med ’Warehouse Folk’ er først og fremmest at give publikum nogle musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet, og idéen med at lave et koncept er at binde folk-koncerterne sammen og hjælpe publikum med at navigere i Tøjhusets og Eksercerhusets store og mangfoldige program. Samtidig håber vi på at gøre vores gæster nysgerrige på folkemusik-genren og inspirere dem til at gå på opdagelse i programmet,« siger Kirstine Uhrbrand.

Stærkt forårsprogram i 2026

Forårsprogrammet for Warehouse Folk byder på i alt 12 koncerter med både etablerede navne og internationale gæster:

Stefan Mørk med band – 15. januar 2026
Jake Vaadeland and The Sturgeon River Boys (CAN) – 4. februar 2026
Katrine Schmidt med band – 12. februar 2026
Lars Lilholt – 20. februar 2026
Big Daddy Wilson (US) – 12. marts 2026
MC Hansen & Perry Stenbäck – 19. marts 2026
Dissing, Las & Cross spiller Bob Dylan – 27. marts 2026
Signe Svendsen Solo – 9. april 2026
Theessink & Møller – 26. april 2026
Aysay – 7. maj 2026
Mojo Hands – 20. maj 2026
Nashville Nights (US) – 23. maj 2026

Med Warehouse Folk markerer FredericiaLive en tydelig ambition om at give folkemusikken en fast og synlig plads i byens kulturliv – med rødderne solidt plantet i historien og blikket rettet mod nye musikalske møder.

Soldaternes lønløft mødes med kritik: »1000 kroner ændrer ingenting«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Regeringens udmelding om 250 millioner kroner til højere løn for Forsvarets soldater bliver ikke modtaget med begejstring hos dem, det handler om. Tværtimod.

Ifølge Martin Ramsdal fra Fredericia er beløbet – som svarer til omkring 1.000 kroner brutto om måneden – langt fra tilstrækkeligt til at løse de grundlæggende problemer med fastholdelse og rekruttering i Forsvaret.

»Mine kollegaer og jeg griner lidt af beløbet. Når man som ung soldat med en grundløn på 24.000–25.000 kroner stadig ikke kan låne penge til en fast bolig, så ændrer 1.000 kroner om måneden ikke noget grundlæggende,« siger han i interviewet med AVISEN.

Kan ikke skabe et almindeligt voksenliv

Problemet er ifølge Ramsdal meget konkret. Med den nuværende lønstruktur er det for mange soldater umuligt at få banken med på et almindeligt voksenliv.

»Jeg lavede selv en hurtig beregning på en låneberegner. Med en månedsløn på omkring 24.000 kroner kan man måske låne 400.000 til 600.000 kroner – vel at mærke hvis man ikke har gæld og ingen andre forpligtelser. Det er ikke et niveau, hvor man kan købe bolig eller stifte familie,« siger han.

Dermed bliver lønnen ikke bare et spørgsmål om kroner og øre, men om hele livsgrundlaget for soldaterne.

»Som unge soldater har man ikke råd til at etablere sig. Og når man ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, bliver beslutningen om at forlade Forsvaret nemmere,« siger han.

Lønnen afgør, hvem der bliver – og hvem der går

Ifølge Ramsdal er der en direkte sammenhæng mellem lønniveauet og Forsvarets evne til at løse sin kerneopgave.

»Lønnen betyder noget for, hvor nem beslutningen om at gå ud af Forsvaret er. Og det kan i sidste ende gå ud over den operative opgaveløsning,« siger han.

Han peger på, at Forsvaret allerede i dag har svært ved at fastholde erfarne medarbejdere – og at et symbolsk lønløft ikke ændrer på den virkelighed.

»Det her fastholder ikke nogen. Det ændrer ikke strukturen. Det ændrer ikke hverdagen,« siger han.

Frygt for konflikt i OK26

Et af de mest alvorlige kritikpunkter handler om, hvor pengene skal findes. Regeringen har lagt op til, at de 250 millioner kroner skal findes inden for den samlede ramme til OK26 – altså overenskomstforhandlingerne for alle statsansatte.

»Det er problematisk, at pengene skal findes inden for den samme ramme. Det kan og vil spille fagbevægelsen ud mod hinanden og gøre forhandlingerne markant sværere,« siger Ramsdal.

Han peger på, at også andre offentlige faggrupper sidder ved forhandlingsbordet.

»Journalistforbundet, FOA og mange andre er en del af samme forhandlinger. Hvis én gruppe får mere, uden at der tilføres nye penge, så betyder det reelt mindre til andre,« siger han.

Politisk ansvar

Ifølge Ramsdal er konklusionen klar: Hvis regeringen ikke er villig til at finde flere penge, må den også tage ansvaret for konsekvenserne.

»Hvis der ikke findes flere midler, så må regeringen åbenbart mene, at det er acceptabelt, at soldaterne fortsætter med at forlade Forsvaret – og at Forsvaret over tid ikke kan løse den operative opgave,« siger han. Han kalder situationen alvorlig – ikke bare for soldaterne, men for Forsvarets fremtid.

»Det her kan godt gå hen og blive en meget svær overenskomst. Ikke kun for soldaterne, men for hele den statslige sektor,« siger Martin Ramsdal.

Vanvidskørsel, narkokørsel og efterlysning af to mistænkte – politiet beder offentligheden om hjælp

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sydøstjyllands Politi havde i det seneste døgn fokus på alvorlig trafikfarlig kørsel i Kolding og efterlyser samtidig to mænd, der mistænkes for flere tyverier i Billund. Det oplyser politikommissær Arno Rindal Petersen.

Der har ikke været hændelser af betydning i Fredericia i døgnrapporten.

»AVISEN Premium sikrer journalistik, der holder øje med magten dér, hvor du faktisk lever dit liv.«

Vanvidskørsel og spritkørsel i Kolding

Torsdag klokken 23.31 standsede politiet en personbil på Haderslevvej i nordgående retning i Kolding, efter en længere og meget farlig kørselsadfærd. Føreren havde forinden overhalet en civil patruljevogn, hvorefter politiet iværksatte hastighedsmåling.

Ifølge politiet kørte bilen over for rødt lys, satte farten markant op og foretog farlige overhalinger, blandt andet ved Sydbanegade. Hastigheden blev målt til 75 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og der blev også foretaget overhaling højre om.

Føreren, en 27-årig mand, var påvirket af alkohol. Han blev anholdt, men senere løsladt.

Tidligere samme aften, klokken 22.50, blev en 24-årig mand standset på Haderslevvej og sigtet for at føre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Efterlysning – to mænd mistænkt for tyverier i Billund

Sydøstjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere to personer, som mistænkes for at stå bag flere tyverier i Billund.

De to mænd er mistænkt for at have stjålet værktøj fra ulåste skure på adresser ved Læhegnet og Valmuen. Tyverierne fandt sted den 3. november 2025 omkring klokken 02.00.

Person A beskrives som:
Mand, cirka 25 år, dansk eller nordeuropæisk af udseende, almindelig af bygning. Iført grønlig hue af mærket GANT, grønlig jakke eller trøje, mørke grålige bukser og sorte sneakers med reflekser af mærket Nike.

Person B beskrives som:
Mand, 25–30 år, dansk eller nordeuropæisk af udseende, almindelig af bygning, med mørkt kort hår og skæg. Iført dunjakke, bukser og sko.

Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere, der kan genkende personerne eller har oplysninger i sagen, til at kontakte politiet på telefon 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport og politiets opslag på X fredag den 19. december 2025.

»Det er bekymrende, når trygheden ikke er højere«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Kun 64 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia føler sig i høj grad trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent. Samtidig har blot 42 procent høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig – mod 69 procent nationalt.

Tallene vækker bekymring hos viceborgmester Susanne Eilersen (Dansk Folkeparti). Hun følger ældreområdet tæt.

»Det er bekymrende, at man ikke føler sig tryg ved de medarbejdere, der skal hjælpe én i hverdagen. Det er i hvert fald noget, vi ikke bare kan acceptere, uden at vi får analyseret og kigget grundigt på, hvad der er galt,« siger hun.

Ledelse og organisering skal styrkes

Ifølge Susanne Eilersen peger tallene ikke nødvendigvis på, at løsningen alene er flere penge, men i høj grad på ledelse og organisering.

»Jeg tror ikke på, at det bare er flere penge, der løser det hele. Det handler om, hvordan vi organiserer os, og om vi har en tydelig og god ledelse. Ledelsen er helt afgørende for kulturen – både for medarbejderne og for borgernes oplevelse af tryghed og tillid,« siger hun.

Hun fremhæver, at højt sygefravær og brug af vikarer kan være med til at forklare, hvorfor mange beboere ikke oplever kontinuitet i plejen.

Få genkender de samme medarbejdere

Kun 20 procent af beboerne i Fredericia oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. På landsplan er tallet 31 procent.

»Det er det store problem. Når man har haft et alt for højt sygefravær, så bliver det vikarer, der kommer ind, og det skaber ikke den samme tryghed. Det gør faste medarbejdere, som man kender og har tillid til,« siger Susanne Eilersen.

Hun peger på, at kommunen allerede har sat ind med nye tiltag – blandt andet teamorganisering – men understreger, at der stadig er et stort arbejde foran udvalget.

»Teams kan være en del af løsningen. Det kan både mindske sygefraværet og give medarbejderne mere arbejdsglæde – og i sidste ende genskabe tilliden hos borgerne,« siger hun.

Lav tillid til mere hjælp skal tages alvorligt

Undersøgelsen viser også, at kun 42 procent af beboerne har høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig.

»Den tillid skal vi have genskabt. Borgerne skal kunne være trygge ved, at de selvfølgelig får den hjælp, de har brug for – også hvis deres situation ændrer sig. Når man bruger så mange penge på området, skal det også kunne mærkes ude hos borgerne,« siger Eilersen.

Behov for nyt plejehjem kan komme på bordet

Kun 41 procent af de ældre i Fredericia vidste, at de selv kan vælge plejehjem. Det er også lavere end landsgennemsnittet på 51 procent. Ifølge Susanne Eilersen hænger det blandt andet sammen med kapacitet.

»Det handler jo også om, hvor der er ledige pladser. Vi har talt i mange år om, hvorvidt Fredericia har brug for et nyt plejehjem, og den diskussion tror jeg, vi kommer til at tage igen i den kommende valgperiode,« siger hun.

Dansk Folkeparti er åben for flere modeller.

»Det behøver ikke nødvendigvis være et kommunalt plejehjem. Vores anlægsramme er presset, og hvis vi kan gå i samarbejde med private aktører, så ser vi også gerne på den løsning,« siger Eilersen.

Mad og måltider er et lyspunkt

På ét område skiller Fredericia sig positivt ud. 84 procent af plejehjemsbeboerne er tilfredse med maden, mod 78 procent på landsplan.

»Det er rigtig godt. Vi har arbejdet meget med maden, med duften af frisklavet mad og med hele spisesituationen. Det handler ikke kun om selve maden, men også om rammerne omkring måltidet,« siger Susanne Eilersen.

Hun fremhæver, at Dansk Folkeparti i budgettet for 2026 har været med til at sikre midler til aktivitetsmedarbejdere på plejehjemmene.

»Det giver en bedre og mere hyggelig atmosfære omkring måltiderne. Maden smager også bedre, når man spiser sammen med andre og i gode rammer. Det hele hænger sammen,« siger hun.

Undersøgelsen skal bruges aktivt

Overordnet mener Susanne Eilersen, at undersøgelsen skal tages alvorligt – både de gode og de mindre gode tal.

»Alle undersøgelser skal tages alvorligt. Jeg vil dykke mere ned i den her efter jul og nytår og se, om der er flere opmærksomhedspunkter, vi skal arbejde videre med i Fredericia Kommune,« siger hun.

Gulløv om ældreplejen i Fredericia: »Vi ligger tæt på landsgennemsnittet – men det er ikke godt nok«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Kun 64 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia føler sig i høj grad trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent. Samtidig har blot 42 procent høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig – mod 69 procent på landsplan. Det viser den seneste landsdækkende undersøgelse af ældreplejen.

For udvalgsformand for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv (Socialdemokratiet), er tallene alvorlige – også selvom de på nogle punkter ligger relativt tæt på landsgennemsnittet.

»De ligger heldigvis relativt tæt, men jeg vil jo gerne have, at Fredericia ligger over gennemsnittet. Det er der ingen tvivl om,« siger han.

Ifølge Gulløv peger undersøgelsen på både styrker og svagheder i ældreplejen – og især kontinuitet og tryghed kalder på handling.

Kontinuitet og bemanding presser trygheden

Kun 20 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. Det er lavere end landsgennemsnittet på 31 procent.

»Uanset om man ser lokalt eller nationalt, så er det et rigtig skidt tal. Det hænger blandt andet sammen med højt sygefravær og et stort vikarforbrug,« siger David Gulløv.

Han peger på, at kommunen allerede har sat ind på flere fronter, blandt andet med fokus på sygefravær, bedre planlægning og kompetenceudvikling – men erkender samtidig, at effekten ikke slår igennem fra den ene dag til den anden.

»Vi har fået ændret nogle tal, men gennemslagskraften tager tid. Det tager tid, før borgerne reelt oplever, at det er den samme medarbejder, der kommer igen og igen,« siger han.

Lav tillid til mere hjælp bekymrer

Et af de tal, der ifølge Gulløv giver særlig grund til bekymring, er beboernes tillid til at få mere hjælp ved ændrede behov.

»Det er et markant lavere tal end landsgennemsnittet, og det er jeg meget opmærksom på. Jeg tror, det blandt andet hænger sammen med den offentlige debat om mangel på arbejdskraft og ændringer i systemet. Den bekymring sætter sig hos borgerne,« siger han.

Han understreger, at det ikke nødvendigvis afspejler, hvad der faktisk sker i praksis, men snarere en oplevet usikkerhed.

Rammer og relationer skal hænge sammen

Gulløv fremhæver, at arbejdet med ældreplejen ikke kun handler om strukturer og normeringer, men også om oplevelsen af plejen i hverdagen.

»Rammerne er vigtige – for eksempel hjemliggørelsen af plejehjemmene – men oplevelsen af plejen er mindst lige så vigtig. Det handler om mødet mellem mennesket og medarbejderen, når man er i sit eget hjem,« siger han.

Derfor ser han fortsat behov for både kompetenceudvikling, ledelsesmæssigt fokus og justering af den daglige planlægning.

»Vi er ikke færdige. Der er stadig ting, vi skal gøre bedre,« fastslår han.

Frit valg skal forklares bedre

Undersøgelsen viser også, at kun 41 procent af de ældre i Fredericia vidste, at de selv kan vælge plejehjem – mod 51 procent på landsplan.

»Det kan sagtens være, at vores information ikke er god nok. Vi informerer om frit valg, men der er også den realitet, at det afhænger af, om der er plads på det plejehjem, man ønsker,« siger David Gulløv.

Han peger på, at det er et område, hvor både kommunikation og forventningsafstemning kan forbedres.

Mad som en styrke

På ét område klarer Fredericia sig dog markant bedre end landsgennemsnittet. 84 procent af plejehjemsbeboerne er tilfredse med maden – mod 78 procent nationalt.

»Det er vi glade for. Det handler ikke kun om maden i sig selv, men også om de rammer, der skabes omkring måltidet. Fællesskab og stemning betyder meget,« siger Gulløv.

Et pejlemærke – ikke en dom

Overordnet ser udvalgsformanden undersøgelsen som et nødvendigt og nyttigt redskab.

»Jeg bliver selvfølgelig ærgerlig over de tal, der ikke er gode. Men jeg er også glad for, at vi får sat lys på dem. Det er et pejlemærke, der viser, hvor vi skal sætte ind – ikke en dom over alt det, vi gør,« siger David Gulløv.

Han understreger, at ambitionen er klar:

»Vi kan gøre det bedre – og det ved jeg, vi også kommer til.«

1...192193194...957Side 193 af 957