KRIMI. Et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Fredericia skabte torsdag formiddag trafikale problemer, da tre personbiler blev involveret i et sammenstød i sydgående retning. Uheldet skete kort efter klokken 10.30.
Ifølge Sydøstjyllands Politi opstod uheldet, da en bilist kørte på en måde, som politiet betegner som uhensigtsmæssig kørsel. Det medførte, at en anden bilist måtte foretage en undvigemanøvre, som resulterede i sammenstød med en tredje bil.
I forbindelse med manøvren endte den ene bil i grøften, hvor den lagde sig på siden. Den bil, der blev ramt, standsede efterfølgende omkring 200 meter længere fremme i nødsporet.
Den bilist, der ifølge politiet udviste uhensigtsmæssig kørsel, standsede ikke efter uheldet, men fortsatte fra stedet. Politiet arbejder nu på at klarlægge hændelsesforløbet nærmere og forsøger blandt andet at identificere føreren via vidneforklaringer og eventuelle optagelser fra køretøjerne.
Der er ikke meldinger om alvorlige personskader. Føreren af bilen, der endte på siden i grøften, blev dog kørt til observation på sygehuset, men meldes ikke kommet til skade. »Der er ikke nogen tilskadekomster i forbindelse med uheldet,« oplyser vagtchef Mathias Møller ved dagens pressebriefing.
Uheldet blev anmeldt klokken 10.38.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport torsdag den 25. december klokken 17.00.
Middelfart Boldklub og Christian Boyum er blevet enige om at ophæve kontrakten, og dermed forlader den norske spiller klubben efter halvandet års ophold. Aftalen er indgået i gensidig forståelse, oplyser klubben i et opslag på sociale medier.
Christian Boyum kom til Middelfart Boldklub som en rutineret profil og har i sin tid i klubben bidraget både på og uden for banen. Klubben takker ham for indsatsen og ønsker ham held og lykke i det videre forløb – både sportsligt og personligt.
KRIMI. Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn vil med stor sandsynlighed stige i de kommende dage. Det vurderer Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved Fyns Politi, som juleaftensdag har offentliggjort en foreløbig status over indbrud i politikredsen.
Tallene dækker perioden fra den 12. december og frem til nu og viser, at indbruddene allerede er spredt over hele Fyn – med særligt mange anmeldelser i de større byområder. Da juleperioden først slutter den 4. januar, betragter politiet tallene som midlertidige.
»Ud fra et politifagligt perspektiv er det ikke overraskende, at vi ser det antal indbrud, vi ser i juledagene. Men vi ser selvfølgelig gerne, at tallene falder og ikke stiger,« siger Heidi Klokker. Hun understreger samtidig, at alle indbrud bliver taget alvorligt og efterforsket.
»Vi efterforsker alle de indbrud, der bliver anmeldt, med henblik på at opklare den forbrydelse, der er foregået. Indbrud er omfattet af politigarantierne, hvilket betyder, at vi kommer ud til alle indbrud inden for 24 timer,« siger hun.
Fyns Politi opfordrer borgere til ikke at rydde op efter et indbrud, før politiet har været på stedet og sikret spor. Det fulde overblik over stjålne genstande behøver man heller ikke have med det samme.
»Man behøver ikke kende alle detaljer om, hvad der er stjålet. Det kan altid registreres senere på politi.dk,« siger Heidi Klokker.
Ifølge politiet kan både lokale og omrejsende gerningsmænd være aktive i juleperioden, og det er noget, efterforskningen skal afdække. Samtidig sender politiet en klar opfordring til borgerne om at hjælpe med at forebygge indbrud: »Vi anbefaler, at man sørger for lys i hjemmet, så det ser beboet ud – gerne med timerstyret lys indenfor og sensorstyret lys udenfor. Og så er det vigtigt at tale med sine naboer og holde øje med hinandens hjem,« siger Heidi Klokker.
Som supplement oplyser hun, at der foreløbigt er anmeldt to indbrud i politikredsen juleaftensdag frem til klokken 23.59 den 24. december.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har modtaget anmeldelser om tre indbrud i Kolding i løbet af julenatten.
Indbruddene er anmeldt i tidsrummet mellem cirka klokken 23.30 og 01.00. Politiet har endnu ikke oplyst nærmere om de præcise gerningssteder eller omfanget af det stjålne.
»Det drejer sig om tre indbrud i Kolding,« oplyser politiet.
Sagerne efterforskes nu, og politiet opfordrer borgere, der har set eller hørt noget mistænkeligt i området i løbet af natten, til at kontakte politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport onsdag den 25. december klokken 10.00.
KRIMI. En rutinemæssig politikontrol sent tirsdag aften udviklede sig til en sag om narkokørsel, da Sydøstjyllands Politi standsede en bil i Kolding.
Klokken 23.40 blev en personbil standset på Vonsildvej. Føreren, en 40-årig kvinde fra Kolding, blev af politiet vurderet til at være påvirket af euforiserende stoffer og blev derfor anholdt.
Kvinden blev kørt til skadestuen, hvor der blev udtaget en blodprøve. Politiet afventer nu resultatet. Efter blodprøvetagningen blev hun løsladt.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport onsdag den 25. december klokken 10.00.
Christian Jørgensen er nyvalgt byrådsmedlem for Liberal Alliance i Fredericia – men ambitionerne stopper ikke ved kommunegrænsen. Efter mere end fire årtier i finanssektoren har han valgt politik på fuld tid og sigter nu mod Folketinget, samtidig med at han vil være en tydelig liberal stemme i byrådet. I dette interview fortæller han om Liberal Alliances gennembrud lokalt, bruddet med Venstre, ønsket om et borgerligt alternativ og hvorfor Fredericia fortjener en stemme på Christiansborg.
Christian Jørgensen har siddet i Fredericia Byråd før. Dengang for Venstre. Nu er han tilbage – valgt ind for Liberal Alliance – og denne gang med en ambition, der rækker længere end byrådssalen. Efter 43 år i den finansielle sektor har han sagt sit job op, kastet sig fuldt ind i politik og sat sig et klart mål: både at være en markant liberal stemme i Fredericia Byråd og at blive valgt til Folketinget ved næste valg.
2025 blev året, hvor det hele kulminerede.
»Det var et meget intenst år. Efter jeg blev valgt som spidskandidat for Liberal Alliance i Fredericia, traf jeg et valg om at stoppe mit job i sparekassen og gå fuld tid ind i valgkampen. Fra midten af august og frem til valgdagen var det politik og valgkamp hele tiden. Det var selvfølgelig en enorm forløsning, at det så lykkedes at blive valgt. På den måde var 2025 et rigtig godt år.«
Beslutningen var ikke lille. Christian Jørgensen havde arbejdet i den finansielle sektor siden begyndelsen af 1980’erne. Banker, børsmæglerselskaber, finanskriser, konjunkturudsving og lange relationer til kunder havde fyldt et helt arbejdsliv.
»Jeg har arbejdet uafbrudt 43 år i finanssektoren. Jeg har haft glæden af at bo i Fredericia, men har arbejdet mange steder – også uden for kommunegrænsen. Det har været udfordrende, lærerigt og spændende. Dynamikken, energien, kriserne, kollegerne, kunderne. Relationer, der følger én gennem mange år. Det er da underligt ikke at være en del af det længere. Men alting har sin tid, og for mig blev det tidspunkt nu.«
Et gennembrud for Liberal Alliance lokalt
Christian Jørgensen vender tilbage til byrådet i en periode, hvor Liberal Alliance for første gang for alvor er blevet et kommunal- og regionsparti. Partiet gik ved kommunalvalget fra at være sporadisk repræsenteret lokalt til at få over 100 byrådsmedlemmer på landsplan og otte regionsrådsmedlemmer.
»Der er ingen tvivl om, at de nationale målinger har haft betydning. Ved kommunalvalget for fire år siden lå Liberal Alliance omkring fem procent i landsmålingerne. Op til det her valg har vi i lang tid ligget mellem 11 og 13 procent. Den effekt slår igennem. Men det er også vigtigt at være realistisk. Ved kommunalvalget fik vi samlet set omkring 5,5 procent på landsplan – altså cirka det halve af, hvad vi ligger til nationalt.«
Han peger på vælgerdemografien som en forklaring.
»Liberal Alliance er landets største parti blandt unge mellem 18 og 34 år. Det er ikke nødvendigvis den gruppe, der synes, kommunalpolitik er det mest tillokkende. Derfor havde vi heller ikke nogen forventning om at komme op på niveau med landsmålingerne lokalt. Men for mig er det afgørende, at partiet også står solidt i kommuner og regioner. Et parti skal stå på flere ben.«
Han kalder det et strategisk gennembrud.
»Det går begge veje. Vi har lokalt haft glæde af de gode landsmålinger. Men til næste folketingsvalg kan effekten gå den anden vej: Nu er Liberal Alliance kendt lokalt i stort set alle kommuner og regioner. Det giver troværdighed. Det giver organisation. Det giver et fundament.«
Én liberal stemme i et bredt byråd
I Fredericia Byråd er Liberal Alliance repræsenteret med ét mandat. Det gør Christian Jørgensen meget bevidst om sin rolle.
»De cirka seks procent, der har stemt på Liberal Alliance i Fredericia, har en forventning. De forventer, at de liberale værdier bliver tydelige. At der er nogen, der trækker i den blå ende af tovtrækket.«
Han understreger samtidig forskellen på lokal- og landspolitik.
»Lokalpolitik er noget andet. Her handler det om daglig drift, skoler, ældrepleje, familieområdet, kultur og idræt. Der er ikke nogen politikere, der ikke vil det bedste for de områder. Uenigheden handler om vejen derhen.«
Men forskellene skal kunne mærkes, mener han.
»Vi har en bred konstituering i Fredericia med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. I den ene ende trækker SF og Enhedslisten. Der kommer jeg til at trække i den anden ende – frivillighed, valgfrihed, fleksibilitet, personlig frihed. Ikke som et opgør med samarbejde, men som et tydeligt liberalt korrektiv.«
Ambitionen om Christiansborg
Christian Jørgensen lægger ikke skjul på, at byrådsarbejdet også er en platform for noget større.
»Mit mål er at blive valgt til Folketinget og samtidig bibeholde min plads i Fredericia Byråd og i økonomiudvalget. Den synergi er vigtig. At kunne tage lokale erfaringer og behov med ind på Christiansborg – og omvendt.«
Han ser en klar værdi i lokal forankring.
»Hvis vi kan få en lokal mand i Folketinget, som har boet her, arbejdet her, været foreningsmand her, har netværk her og sidder i bestyrelser her, så kan det give Fredericia noget. Ikke kun symbolsk, men konkret. En stemme. En lobbyist for Fredericia, Trekantområdet og Syd- og Sønderjylland.«
Han håber, det også kan række ud over partiskel.
»Der kan være fredericianere, som normalt ikke ville stemme Liberal Alliance, men som tænker: Det giver mening at få en lokal repræsentant ind. Det håber jeg.«
Hverdagsøkonomi og værdipolitik
Når Christian Jørgensen ser frem mod næste folketingsvalg, forventer han både klassiske værdipolitiske temaer og mere jordnære spørgsmål.
»Ukraine, udenrigspolitik og indvandring kommer til at fylde. Det gør de altid. Men jeg tror også, at hverdagsøkonomien kommer til at fylde mere og mere. Fødevarepriser, serviceniveau, velfærd. Det var tydeligt ved kommunalvalget, og det forsvinder ikke.«
Hans liberale grundsyn er klart.
»Mit politiske ståsted er, at en blå regering giver et rigere Danmark – og et rigere Danmark giver bedre velfærd. Det er let nok at stå og love mere. Det svære er at forklare, hvor pengene skal komme fra. Vi tror på, at man kan skabe en større samfundskage, så der også bliver mere at dele.«
Et håb om et borgerligt alternativ
Christian Jørgensen håber, at næste folketingsvalg åbner for et klart borgerligt alternativ.
»Regeringen hen over midten var en Lars Løkke-klassiker. Den appellerede til mange med fortællingen om sund fornuft og stabilitet. Men der er også en bagside. Valgløfter, der blev løbet fra. Stor bededag. Mink. Og regeringen er ikke populær.«
Han tror på et tæt løb.
»Jeg tror, rød og blå blok kommer meget tæt på hinanden. Så bliver spørgsmålet, om der kan samles en regering, der er funktionel og samarbejdsdygtig. Jeg håber på et blåt alternativ – og jeg håber, at Venstre finder hjem.«
Kommunerne som fundament
Trods ambitionerne om Christiansborg vender Christian Jørgensen igen og igen tilbage til kommunerne.
»Det er i kommunerne, politik mærkes. Det er her, hverdagen formes. Skolerne. Plejehjemmene. De lokale fællesskaber. Landspolitik og lokalpolitik hænger sammen, men de er ikke det samme.«
For ham er det netop kombinationen, der giver mening.
»Jeg ser ikke byrådet som et springbræt væk fra Fredericia. Jeg ser det som et fundament. Hvis jeg får mulighed for også at repræsentere Fredericia på Christiansborg, så er det en forlængelse af det arbejde – ikke en afsked med det.«
POLITIK. Elregningen bliver mærkbart lavere for danske familier de kommende år. Folketinget har vedtaget at sænke den almindelige elafgift i 2026 og 2027 til EU’s minimum, hvilket i praksis betyder, at afgiften næsten forsvinder. Beslutningen skal give luft i privatøkonomien for danskerne i en tid med høje priser på dagligvarer og faste udgifter.
Sænkelsen af elafgiften rammer bredt, men har størst betydning for husholdninger med lave indkomster. Selvom familier med høje indkomster ofte bruger mest strøm i kroner og øre, fylder elregningen relativt mere hos dem, der har færrest penge at gøre godt med. Derfor er lettelsen blandt de mest lighedsskabende afgiftsændringer.
Ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen vil mange kunne mærke forskellen direkte i hverdagen. »Jeg vil gerne sige til danskerne, at vi har set og hørt jer. Og jeg er meget optaget af, at vi her og nu sikrer, at danskerne vil opleve at få flere penge mellem hænderne. Det mener jeg, at vi gør med det her forslag. Lempelsen af elafgiften kommer relativt set de danskere, der har mindst til gode, fordi lempelsen fylder mere i deres samlede økonomi. Det vil betyde, at en almindelig arbejderfamilie med to voksne og to børn i hus får ca. 4.000 kr. om året mere til sig selv, mens et pensionistpar i hus får ca. 2.700 kr. ekstra«, siger skatteministeren.
Afgiftsnedsættelsen er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti. Elafgiften sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i både 2026 og 2027, og det skal give et tydeligt løft i husholdningsbudgetterne over hele landet.
Skatteministeren peger på, at initiativet er et første skridt i arbejdet med at afbøde de økonomiske udfordringer for mange familier. »Det er blevet dyrt for rigtig mange danskere at få enderne til at nå hinanden, når de er nede og handle. Så når vi nu banker elafgiften i bund, tager vi et markant og mærkbart første skridt for at hjælpe de mange danskere, der er trængt af de stigende priser. Vi er slet ikke færdige, og derfor kigger vi også løbende ind i, hvordan vi kan sikre, at danskerne får mere luft i økonomien«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Samlet set indebærer finanslovsaftalen skattelettelser og afgiftsnedsættelser for knap 15 milliarder kroner. Regeringen vurderer samtidig, at de samlede økonomiske tiltag og generelle lønstigninger betyder, at en arbejderfamilie med børn i 2026 vil have mere end 30.000 kroner mere til rådighed sammenlignet med 2024, mens en enlig pensionist vil have omkring 12.000 kroner ekstra.
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen.
I Middelfart blev der mandag aften anmeldt forsøg på indbrud på Grønningen. Anmelderen hørte lyde fra et vindue og kunne se to personer udenfor boligen. Da vinduet blev åbnet, løb de to personer fra stedet.
I Faaborg-Midtfyn Kommune blev der tirsdag morgen anmeldt forsøg på indbrud på Sdr. Højrupvejen ved Ringe. En ukendt gerningsmand havde forsøgt at skaffe sig adgang til boligen via terrassedøren i baghaven, hvor der blev fundet flere opbrudsmærker. Intet er stjålet.
I Faaborg blev der samme aften stjålet to nummerplader på ukendt vis fra en adresse på Klinteallé.
I Nyborg blev der tirsdag eftermiddag begået indbrud på Kirstensvej. Anmelderen kom hjem og fandt gerningsmanden stående i udestuen. Gerningsmanden flygtede gennem et vindue, mens han råbte »undskyld, undskyld«, og forlod stedet på elcykel.
Odense NØ havde et indbrud på Hybenhaven, hvor et vindue var blevet brudt op. Det er endnu ikke opgjort, hvad der eventuelt er stjålet.
I Otterup på Nordfyn blev der anmeldt hærværk på Krogsbølle Bygade, hvor en postkasse ved vejen var blevet sprængt i stykker – formentlig med fyrværkeri.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport onsdag den 24. december 2025.
Der er noget grundlæggende skævt ved et land, hvor civile konsulenter får mere taletid end officerer med mudder på støvlerne. De besparelser, der “ikke skulle koste noget”, har tidligere efterladt et forsvar uden reservedele, personale og robusthed. McKinsey leverer det, de bliver bedt om af politikerne og forsvarchefen. Forsvar handler om maksimal parathed, vore dygtige soldater og officere er uddannet til at varetage forsvarets interesser på alle niveauer, også sammen med pNår militær dømmekraft udliciteres arter fra Nato og andre organisationer.
Danmark står midt i en sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor ord som “beredskab”, “afskrækkelse” og “parathed” igen er blevet alvor. Set udefra rejser det et ret simpelt spørgsmål: Burde Forsvaret ikke selv kunne vurdere, hvad der mangler – og hvad der virker? Forsvaret er ikke en tilfældig styrelse. Det er en af statens mest komplekse og specialiserede organisationer, fyldt med mennesker, der bogstaveligt talt lever af at planlægge under usikkerhed.
Hvorfor hyrer vi nogen udefra til at fortælle de fagfolk, der står i det hver dag, hvad problemet er? Som lægmand finder jeg dette mærkeligt. Den politiske ledelse skal klart definerer, hvad Forsvaret konkret skal kunne, hvem vi skal kunne forsvare os imod, og på hvilket ambitionsniveau.
I starten af 10’erne blev McKinsey sat i Forsvarets geledder med en helt klar ordre: Der skulle spares. I dag er dommen ret enkel: Den vurdering var forkert. Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen siger det ligeud: Vi har fjernet territorialforsvaret, nu skal vi starte fra nul med en nedslidt organisation, der mangler materiel og personale.
Officerernes fagforening HOD er ikke begejstret. Formanden Niels Tønning tvivler på McKinseys militærfaglige kompetence og peger på, at officerer er trætte af, at der lyttes mere til andre end dem, når det kræver militærfaglighed. Her rammer de noget vigtigt: Forsvaret er ikke en fragtvirksomhed. Du kan ikke styre det efter “udnyttelsesgrad” alene.
McKinsey gør det, de bliver bestilt til. De er et værktøj. Men ansvaret ligger hos dem, der bestiller værktøjet, de skal forklare opgaver rigtigt.
Det kræver:
1. Klar politisk retning og prioritering
2. Respekt for militærfagligheden
3. Robust logistik, reservedele og vedligehold
4. Planer, der kan holde i virkeligheden – ikke kun i regnearket
For kampkraft opstår, når mål, midler og ansvar hænger sammen – fra Christiansborg til kasernegården. Forsvarsmidler bruges rigtigt, når politikerne sætter klare mål, lytter til militærfagligheden først og kun bruger konsulenter som støtte – ikke som styring.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi var onsdag formiddag til stede i Kolding, efter at der blev gjort et alvorligt fund i det fri. Politiet fik anmeldelsen klokken 08.27, da en hundelufter havde fundet en livløs person udendørs.
Ifølge Torben Møller rykkede patruljer hurtigt ud til stedet, hvor der i løbet af formiddagen og hen på eftermiddagen blev gennemført en række undersøgelser for at klarlægge omstændighederne omkring dødsfaldet.
»Politiet var onsdag formiddag til stede på Junghansvej i Kolding, efter at vi klokken 08.27 modtog en anmeldelse om fund af en død person udendørs. Anmeldelsen kom fra en hundelufter. Politiet har været til stede på stedet frem til omkring klokken 13.43, hvor der blev foretaget forskellige undersøgelser,« oplyser Torben Møller.
Undersøgelserne har ifølge Sydøstjyllands Politi ikke givet anledning til mistanke om, at der skulle være sket noget kriminelt.
»Der er ikke noget, der tyder på, at der er tale om et strafbart forhold, og vores undersøgelser har ikke givet anledning til mistanke om, at der er begået en forbrydelse,« lyder det videre.
Den afdøde er en 80-årig mand fra lokalområdet, og de pårørende er blevet underrettet. Politiet oplyser, at der vil blive foretaget en obduktion, hvilket er en del af den normale procedure i sager som denne.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 24.12 kl. 17.00 af vagtchef Torben Møller.
