EVENT. En af Danmarks mest læste forfattere ville i år være fyldt 150 år. Det markeres lørdag den 17. januar 2026, når Museum Morten Korch i Brenderup inviterer til fødselsdag og åbent hus i anledning af Morten Korchs runde fødselsdag.
Morten Korch er kendt af mange generationer danskere og har solgt mere end fem millioner bøger alene i Danmark. Hertil kommer et endnu større publikum, når man medregner de mange biografbilletter og tv-visninger af de film, der bygger på hans bøger. Alligevel er det langt fra alle, der ved, hvor tæt forfatteren var knyttet til Fyn og særligt Brenderup-området.
Morten Korch var fynbo og boede i store dele af sit voksne liv i Brenderup, som i dag også huser Museum Morten Korch. Museet formidler forfatterens liv og forfatterskab og ønsker med markeringen at gøre både museet og historien om Morten Korch mere kendt.
Åbent hus finder sted lørdag den 17. januar fra klokken 14 til 16 på Museum Morten Korch i Fyllested Mølle i Brenderup. I forbindelse med arrangementet er der også mulighed for en gåtur til Kærsgaard Gods.
»På museet samler vi interessant viden om Morten Korch og hans samtid, og en gruppe af frivillige formidler og viser besøgende rundt på museet. Det er dejligt at have interesserede gæster, og det vil være ekstra sjovt, hvis vi til det åbne hus møder gæster, som kender til nye og gode historier om Morten Korchs tid i Brenderup-området«, siger Ole Madsen, der er frivillig guide ved Museum Morten Korch.
Museet har til huse i Fyllested Mølle, få kilometer fra Bro Skovlund, hvor mange af Morten Korchs bøger blev til. Området rummer også den gamle vandmølle, fisketrappen og udsigten over Storåen med Kærsgaard Gods i baggrunden. Museum Morten Korch er en del af Middelfart Kommunes Kulturkanon.
Morten Korch blev født den 17. januar 1876 i Over Holluf ved Odense og døde i 1954. Han udgav i alt 123 titler, modtog Ridderkorset i 1937 og er også omtalt i bogen »Det 20. århundrede – De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark«.
EVENT. Der er kun en måned til, at Strib Vinter Festival 2026 løber af stablen, og de sidste forberedelser er i fuld gang. Omkring 270 frivillige gør sig klar til at løfte opgaven, når festivalen igen indtager byen i dagene fra den 5. til 8. februar.
Billetsalget vidner om stor interesse for vinterfestivalen. Især partoutbilletterne, der giver adgang til hele festivalen, er der stor efterspørgsel på, og arrangørerne melder, at der nu kun er få tilbage. Også salget af dags- og enkeltbilletter går stærkt, hjulpet godt på vej af et program med både kendte og mindre kendte navne.
Blandt årets musikalske trækplastre er Teitur, Pernille Rosendahl, Tørfisk, Sebastian, Dreamers’ Circus, Lasse & Mathilde Band og Mathilde Falch. Flere af kunstnerne har senest markeret sig ved DMA Roots, hvilket også kan mærkes på publikums interesse.
Festivalen byder ikke kun på koncerter på de to store scener. Den populære CaféScene, hvor der er gratis adgang, præsenterer en lang række musikalske indslag i løbet af weekenden. Det endelige program offentliggøres om kort tid. Et fast indslag her er den musikalske børneforestilling lørdag formiddag kl. 10.45, hvor »Børnebanditterne« optræder med temaet »Jorden Rundt«. Forestillingen er gratis at overvære.
Torsdag aften den 5. februar danner Strib Kirke ramme om festivalens kirkekoncert, som samtidig bliver lokal debut for Margrethe Ingemann. Underviseren fra Baaring Musikefterskole har netop udgivet sit første album »Daggry« og optræder med sit band kl. 19.30.
Den irske pub er også en fast del af festivalen og fortsætter som vanligt. Denis McLaughlin står klar med sit hold af irske musikere, der spiller fredag og lørdag aften til langt ud på natten.
På festivalens hjemmeside kan man finde det samlede musikprogram og læse mere om de mange tilbud, herunder madboderne, der byder på et bredt udvalg af kulinariske oplevelser. Som noget ekstra er »Shuttlebussen« igen i år sat ind og kører mellem Middelfart og Fredericia Station hele weekenden.
Flere borgere melder onsdag om observationer af en ulv i Fredericia. Dyret er ifølge vidner set i Fælledvejskvarteret, og der opfordres til at være opmærksom – særligt hvis man har hund.
Der er lørdag kommet flere meldinger fra borgere i Fredericia om, at en ulv er blevet set i Fælledvejskvarteret. Observationerne er blandt andet delt på sociale medier, hvor en borger advarer mod at lade hunde være alene i haven. Ifølge opslaget er ulven blevet set helt tæt på beboelse, og dyret beskrives som frygtløst over for larm.
Flere lokale beboere bekræfter, at de selv har set ulven. Billeder taget er en lokal mand bekræfter det også.
Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om angreb eller konkrete hændelser, men borgere opfordres til at udvise forsigtighed, holde hunde i snor og undgå at opsøge dyret.
Det er en vurdering, som deles af naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune, der selv har modtaget flere henvendelser om ulveobservationerne.
»Jeg har selv fået henvendelserne, og det ville også undre mig, hvis vi ikke får besøg af ulve i Fredericia. Vi har omkring 24 ulve i Jylland, de bliver voksne og kan strejfe enorme afstande – nærmest en maraton på et døgn. Så det ville være mærkeligt, hvis vi ikke indimellem ser en ulv i Fredericia,« siger han.
Ifølge naturvejlederen er der dog ikke grund til at tro, at ulven vil blive i området.
»Der er ikke fødegrundlag nok i Fredericia til, at en ulv kan etablere et territorium. Derfor tænker jeg, at den er på strejf og vil videre for at finde et område, hvor den kan slå sig ned. Den er nysgerrig,« siger Bjarne Christensen.
Han peger på erfaringerne fra Vestjylland, hvor ulve har været en del af hverdagen i flere år.
»Vi har gennem de seneste år set det samme i Vestjylland, hvor man har haft daglig kontakt med ulve. Man skal ikke være bange. Man skal forholde sig roligt, gå væk fra den og give den plads. Har man husdyr, skal man ikke lade dem gå frit, men tage dem til sig og bevæge sig væk. Så sker der formentlig ikke mere.«
Der er ifølge ham heller ingen eksempler på, at ulve har angrebet mennesker.
»Jeg har ikke set eksempler fra Vestjylland på, at ulve har angrebet mennesker. De er nysgerrige, og ulven er på jagt efter mad. Hvis der er et nemt bytte, kan den tage det, men mennesker er ikke bytte for ulven. Min vurdering er, at den er på visit i Fredericia – og så forsvinder den igen.«
Hvis man møder en ulv i Danmark, er det vigtigt at bevare roen. Ulve er som udgangspunkt sky dyr, og risikoen for, at de angriber mennesker, er meget lille. Der har ikke været dokumenterede angreb på mennesker fra vilde ulve i Danmark i moderne tid.
Sådan bør man forholde sig:
Bevar roen. Stop op og vurder situationen. Undgå panik og pludselige bevægelser.
Hold afstand. Gå langsomt væk fra ulven, mens du holder øje med den.
Gør dig synlig, ikke truende. Rejs dig op, tal roligt og bestemt. Ulve skal kunne se og genkende dig som et menneske.
Undgå at løbe. Løb kan udløse en instinktiv jagtreaktion.
Hold hunde tæt på dig. Hav hunde i snor. Små hunde bør løftes op, hvis det er muligt.
Forsøg at skræmme ulven væk, hvis den kommer tæt på. Klap i hænderne, råb højt eller gør dig større ved at løfte armene.
Giv ulven en flugtvej. Stil dig ikke i vejen for dens retræte.
Hvad man ikke skal gøre:
Man skal ikke fodre ulven.
Man skal ikke forsøge at komme tæt på for at tage billeder.
Man skal ikke forfølge dyret.
Hvis man oplever, at en ulv ikke udviser normal sky adfærd, eller gentagne gange opholder sig tæt på beboelse, bør observationen meldes til Naturstyrelsen eller via politiets vildtberedskab.
Kort sagt: Ulve er ikke farlige i sig selv, men de er vilde dyr. Respekt, afstand og ro er den bedste måde at håndtere et møde på.
KRIMI. Natten til lørdag blev en 19-årig mand sigtet i Vejle for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Klokken 01.05 observerede en patrulje, at den unge mand stod og urinerede på åben gade. Han urinerede ned i åen med fronten ud mod dæmningen.
Urinering på åben gade er ikke tilladt og udløser en bøde på 1.500 kroner. Den 19-årige mand er fra Give og blev sigtet på stedet.
»Det er en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen at urinere på åben gade, og det giver en bøde,« siger vagtchef Mathias Møller.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport lørdag den 3.1 kl. 10.00 af vagtchef Mathias Møller.
KRIMI. En rutinemæssig standsning førte fredag aften til en anholdelse i Fredericia. Sydøstjyllands Politi standsede den 2. januar klokken 20.40 en personbil ved Søndermarksvej i krydset med Skovvejen. Her viste det sig, at føreren var påvirket af spiritus over det tilladte, og samtidig havde han ikke førerret til bilen.
Manden blev sigtet for begge forhold og anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve, som skal fastslå den endelige promille. Efterfølgende blev han løsladt. Der er tale om en 60-årig mand fra Fredericia.
»Blodprøven vil vise, hvad den endelige promille har været,« oplyser vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport lørdag den 3.1 kl. 10.00 af vagtchef Mathias Møller.
Efter 50 år i autobranchen ser Jens Sørensen ind i 2026 med et klart budskab: Konsolideringen er slået igennem, kravene er eksploderet, og kun udbydere med kapital, tempo og fuld pakke overlever. Fremtiden tilhører ganske få – og måske endnu færre.
Autobranchen har forandret sig mange gange gennem de seneste årtier. Men ifølge branche-nestor Jens Sørensen er det først i de seneste år, at autogrossistmarkedet for alvor har sat sig i en ny og langt mere nådesløs struktur.
Med næsten 50 års erfaring fra branchen – blandt andet fra tiden med Nordic Forum og FTZ – ser han ind i 2026 med en klar vurdering: Der er ikke længere plads til mange spillere. Og slet ikke til dem, der kun kan noget af vejen.
»Konsolideringen har endelig sat sig. Der er nu ganske få mindre udbydere tilbage. Samtidig er en hel gruppering skrumpet voldsomt ind, og en anden vinge er gået konkurs. Der er ganske enkelt ikke længere plads til udbydere, som ikke kan levere hele pakken og fleksibilitet hele vejen rundt,« siger Jens Sørensen.
Ifølge ham peger udviklingen entydigt mod, at markedet i praksis vil blive fordelt mellem tre store aktører. Og måske endda færre på sigt.
»Det er utvivlsomt de tre store, som kommer til at fordele tingene imellem sig. Og på lidt længere sigt kan det sagtens ende med, at tre bliver til to. Det kunne jeg godt forestille mig inden for ganske få år,« siger han.
Kapital, logistik og tempo
Forandringerne handler ikke kun om ejerskaber og fusioner, men i mindst lige så høj grad om, hvad det kræver at drive en moderne autogrossist.
»Nutiden kræver dynamiske priser og et ekstremt moderne logistisk setup, hvor varestrømmene flyder med en hastighed, vi ikke har set før. Samtidig skal man have det helt rette mix i produktporteføljen – og den portefølje bliver både bredere og mere kompleks,« siger Jens Sørensen.
Det stiller store krav til kapitalgrundlaget. Ifølge ham er det en af hovedårsagerne til, at mindre og pressede aktører forsvinder.
»Det kræver mere kapital end nogensinde før. Derfor vil de sidste små – desværre – fade ud. Det er ikke et spørgsmål om vilje, men om struktur og økonomi,« siger han.
Samtidig peger han på, at ejerskabsmodeller spiller en større rolle, end mange måske tror.
»Danske, fritstående aktører har en klar fordel. Når beslutningerne ikke er bundet op på tunge, eksterne ejere, kan man flytte brikkerne hurtigere. Det betyder noget i en branche, hvor tempo og timing er afgørende.«
Nye krav til mennesker og organisation
Udviklingen stopper ikke ved lager og logistik. Også organisationerne bag kulisserne er under pres – og skal gentænkes.
»Omstillingen stiller helt andre krav til de mennesker, der skal varetage dagligdagens opgaver. Tidligere var der plads til mange specialister og servicehænder. I dag har de superaktive huse brug for dygtige generalister med bred forståelse og dyb indsigt på tværs af opgaverne,« siger Jens Sørensen.
Kompleksiteten i markedet og det konstante forandringspres betyder, at organisationerne skal kunne reagere hurtigt – og rigtigt.
»Der er et permanent pres for omstilling. Det kræver medarbejdere, som kan håndtere flere ting samtidigt og forstå helheden. Og det kræver samtidig en topprofessionel bestyrelse, som kan spille den operationelle ledelse bedre,« siger han.
Ifølge Jens Sørensen er koblingen mellem bestyrelse og daglig ledelse blevet en konkurrenceparameter i sig selv.
»Den samkobling vinder i dag. Det gør organisationen stærkere og mere beslutningsdygtig.«
Læringen fra storhedstiden
Når Jens Sørensen ser tilbage på årene med Nordic Forum og FTZ, er det ikke alene skalaen, han fremhæver. Det var i lige så høj grad tilgangen til kunderne.
»Vi tilpassede os hele tiden markedsbetingelserne og optrådte aldrig arrogant. Vi var på øjenhøjde med kunderne og holdt en tæt dialog om alt,« siger han.
Det skabte ifølge ham et særligt relationsmiljø, som blev afgørende for de markedsandele, selskaberne opnåede.
»Det udmøntede sig i et tæt samspil, gensidig loyalitet og plads til, at alle kunne tjene penge. Dermed kunne vi i fællesskab holde samhandelscirklen i gang. Det var et unikt relationsmiljø.«
En tilgang, han mener, stadig er relevant – også i en langt mere digital og strømlinet branche.
Fremtiden: færre spillere, større kompleksitet
Ser man tre til fem år frem, forventer Jens Sørensen, at branchen igen vil have rykket sig markant.
»Vi vil være et helt andet sted. Morgendagens vindere skal mestre en balancegang, hvor systematikker strømlines og forenkles – samtidig med at kompleksiteten stiger,« siger han.
Bilparken er under hastig forandring, og det stiller nye krav til grossisterne.
»Der vil være endnu større krav til udbyderne, fordi bilparken ændrer sig med lynets hast. Man skal kunne afdække både nyt og gammelt, som kører rundt på vejene samtidig,« siger han.
Samtidig bliver digitale værktøjer og automatisering afgørende for at holde omkostningerne nede.
»Der skal være de rette digitale backup-værktøjer på alle områder. Det handler om akkumuleret automatisering for at nedbringe tunge kapacitetsomkostninger.«
Alt i alt tegner Jens Sørensen et billede af en branche, hvor erfaring stadig tæller – men hvor det ikke længere er nok.
»Det er ikke længere et marked, hvor man kan leve på historien alene. Det er et spil for dem, der har kapitalen, organisationen, tempoet og modet til at tage de rigtige – og nogle gange smarte – skaktræk.«
Ind i 2026 står én ting klart i hans analyse: Autogrossistverdenen er blevet mindre, hurtigere og langt mere krævende. Og den udvikling er langt fra slut.
OPINION. ”Landspolitikeren” Karsten Byrgesen har en ”opinion” i Fredericia Avisen under overskriften: ”KRISTNE SKAL IKKE BØJE NAKKEN”, hvor det meget tydeligt fremgår, hvorledes hans syn på de tre monoteistiske religioner: Jødedom, Kristendom og Islam er. Antisemitisme skyldes udelukkende de islamiske indvandrere.
Øjensynligt forstår Karsten Byrgesen ikke, at han som ”dansk politiker” splitter i stedet for at samle, og desværre er han ikke den eneste landspolitiker, der skaber splid i samfundet, hvor vi kunne ønske, at vi alle stod sammen.
Mellemøstens patriarkat blev indført i Danmark tilbage i 800-tallet af Ansgar. Og nu er det blevet Danmarks grundlag i åndelig tænkning, men vi glemmer, at Kristendommen udspringer af Jødedommen, og igen udspringer Islam af Jødedommen og Kristendommen tilsammen, og i alle tre religioner er det faderfiguren, der er dominerende sammen med reduktion af kvindernes værdi. Kristendommen har mange forskellige afskygninger som eksempelvis: Pietismen, Indre Mission, Russisk- og Græsk Ortodoksi, Katolicismen plus mange andre inklusive uendelige forvrængninger i bl.a. USA og England.
Bland andet krigedes man op igennem Middelalderen om små ligegyldige formuleringer og tolkninger af Biblens Gl. Testamente og Nye Testamente, hvor man ligesom nu tolker Biblens ord efter hvad man nu synes er rigtigt. I Koranen er nogle formuleringer forstærket og andre gjort meget mere menneskelige. Alt i alt forsøger man at tolke de ”religiøse” ord, således at de passer ind i egen kultur, hvorved noget bliver bedre og andet meget værre.
I lille Danmark tolker man ligeledes efter forgodtbefindende (det gælder også universitetsuddannede teologer) afhængig af, hvor man føler, at man hører til.
Således har den monoteistiske (patriarkalske) religion skabt masser af splid igennem sikkert mere end 3.000 år.
Jøderne må ukritisk opføre sig som de vil i Mellemøsten, og Muslimerne har godt af at blive kanøflet (elsk din næste som dig selv)!
Nu bærer ”danske politikere” brænde til bålet i stedet for at fjerne bålet. Det gælder især såkaldte borgerlige politikere med særlig vægt på Dansk Folkeparti (løber efter MAGA), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og nu politikere uden nogen egentlig portefølje.
Andelen af borgere på offentlig forsørgelse er steget svagt i Fredericia over de seneste ti år – trods national fremgang. Ifølge viceborgmester Susanne Eilersen hænger udviklingen tæt sammen med boligmarkedet, flyttemønstre og et sejlivede ry, som kommunen nu forsøger at bryde med målrettede indsatser.
Danmark har historisk få borgere på offentlig forsørgelse. Alligevel viser nye tal, at udviklingen ikke er jævnt fordelt mellem landets kommuner. I Fredericia er andelen af borgere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse steget svagt over de seneste ti år – fra 22,7 til 22,8 procent. Det betyder, at næsten hver fjerde borger mellem 16 og 66 år i dag modtager en form for offentlig ydelse.
Ifølge viceborgmester Susanne Eilersen er der ikke én enkel forklaring på udviklingen. Men boligmarkedet spiller en afgørende rolle.
»Noget af det handler helt klart om de billige boliger, vi har – især inde i Midtbyen. Når folk med færre penge mellem hænderne ser på, hvor de kan få en bolig, de også har råd til at betale, så er Fredericia en af de byer i Trekantområdet med flest billige lejeboliger,« siger hun.
Et ry, der hænger ved
Ud over boligpriserne peger Susanne Eilersen på et andet forhold, som er sværere at måle – men som ifølge hende har stor betydning.
»Fredericia har haft et ry for, at det er nemt at få overførselsindkomster her. Jeg håber, det kun er et ry, men sådan nogle rygter er svære at slippe af med,« siger hun.
Hun forklarer, at unge mennesker – særligt dem, der overvejer et år eller to på kontanthjælp – kan vælge bopæl ud fra, hvor de tror, det er lettest at få hjælp.
»Hvis man har den opfattelse, og samtidig kan få en billig bolig, så flytter man jo dertil. Det er et ry, vi skal af med, for vi har faktisk lavet mange indsatser for både at få unge i job og i uddannelse. Men det tager tid at ændre sådan noget.«
Indsatserne virker – men nye flytter til
Ifølge viceborgmesteren er det vigtigt at forstå, at den svage stigning ikke nødvendigvis betyder, at kommunen står stille.
»Jeg tror faktisk på, at vi lykkes med en del af indsatserne over for dem, der bor her i forvejen. Vi får mange i job, i fleksjob eller i uddannelse. Men hvis der så samtidig flytter tilsvarende nye borgere til hvert år, som står uden for arbejdsmarkedet, så falder andelen jo heller ikke,« siger Susanne Eilersen.
Hun beskriver udviklingen som en form for fødekæde, hvor fremskridt og tilflytning udligner hinanden.
»Derfor bliver det status quo. Det gør det svært at knække kurven nedad, men det betyder ikke, at vi skal give op. Tværtimod skal vi fortsætte – og skrue endnu mere op for de indsatser, vi allerede har sat i gang.«
Fokus på unge og kontanthjælp
Når hun bliver spurgt, hvor kommunen især skal sætte ind, er svaret klart.
»Der er stor forskel på former for offentlig forsørgelse. Er man på førtidspension eller seniorpension, er det noget andet. Men det er de unge og kontanthjælpen, vi først og fremmest skal have fokus på,« siger hun.
Ifølge Susanne Eilersen handler det ikke kun om arbejdsmarked, men om hele familiens situation.
»Job er utrolig vigtigt. Det giver bedre økonomi, men også bedre status og stabilitet i familien. Og det er helt afgørende, hvis vi skal bryde den negative spiral, hvor børn vokser op i fattigdom.«
Hun peger samtidig på, at den nye arbejdsmarkedsreform stiller nye krav til kommunerne.
»Det er blevet sværere at få både kontanthjælp og førtidspension. Det betyder, at vi som kommune får en endnu større opgave med at efteruddanne folk, få dem i uddannelse og videre i job.«
Målsætning: mod landsgennemsnittet
Landsgennemsnittet for andelen af offentligt forsørgede ligger i dag på 15,5 procent. Fredericia ligger markant over det niveau.
Når Susanne Eilersen bliver bedt om at sætte et politisk mål, tøver hun ikke.
»Jeg synes helt klart, at vi skal have en målsætning om at komme ned på landsgennemsnittet. Det er jo det naturlige pejlemærke,« siger hun.
Hun understreger dog, at vejen dertil ikke er enkel.
»Vi kan ikke bare trylle. Men det er den retning, vi skal arbejde efter – med fokus på dem, der reelt kan hjælpes videre i job og uddannelse.«
Dialog med udlejerne
Boligmarkedet vender tilbage som et centralt tema. For selvom kommunen ikke kan diktere private udlejere, mener Susanne Eilersen, at dialogen er afgørende.
»Vi skal have en løbende dialog om, hvordan boligerne kan blive renoveret og opgraderet, så de er tidssvarende. Der er stadig lejligheder i Midtbyen, som trænger til et løft,« siger hun.
Samtidig anerkender hun dilemmaet.
»Det er en balance. Vi skal have boliger, som folk har råd til at bo i, men vi skal også sikre en ordentlig standard. Den balance skal vi finde sammen med de private udlejere.«
Ifølge viceborgmesteren har kommunen allerede haft dialogen i flere år, og en del boliger er blevet renoveret.
»Der er rigtig mange lejligheder, der allerede er blevet moderniseret. Med det nye byråd håber jeg, at vi kan sætte endnu mere fart på den dialog, så endnu flere boliger i Midtbyen bliver tidssvarende.«
Et stort potentiale
Næsten hver fjerde borger i den arbejdsdygtige alder i Fredericia står i dag uden for arbejdsmarkedet. Det ser Susanne Eilersen ikke kun som en udfordring – men også som et potentiale.
»Der er et kæmpe potentiale. Både for kommunekassen og for velfærden, men først og fremmest for familierne selv,« siger hun.
Hun peger på, at selvom borgere på overførselsindkomst stadig bidrager til lokaløkonomien, er der store gevinster ved at få flere i ordinært job.
»Hvis vi kan hjælpe mor og far ud i arbejde, så bliver de mindre økonomisk pressede. Det giver mere overskud i familien og bedre forudsætninger for at håndtere udfordringer som børn i fattigdom, mistrivsel og skolevægring.«
For Susanne Eilersen hænger tingene tæt sammen.
»Det hele hænger sammen. Arbejde, økonomi, trivsel og børnenes fremtid. Hvis vi kan løfte familierne både socialt og økonomisk, så giver det en enorm gevinst for Fredericia Kommune.«
Hun erkender, at vejen er lang – men fastholder, at retningen er klar.
»Det er ikke nemt, og det sker ikke fra den ene dag til den anden. Men hvis vi vil ændre udviklingen, er vi nødt til at blive ved. Også selvom resultaterne først viser sig over tid.«
Billund Lufthavn og HT Transport investerer 80 millioner kroner i et nyt og markant anlæg til luftfragt og logistik. Byggeriet går i gang i foråret 2026 og skal styrke Billund Lufthavns position som et af Nordeuropas vigtigste knudepunkter for luftfragt – i en periode, hvor passagertrafikken har været under pres.
Det nye byggeri opføres i forlængelse af de eksisterende fragtbygninger i Billund Lufthavn og kommer til at rumme cross-docking-terminal, langgodshal, sikret lager og nye administrationsfaciliteter. Anlægget bliver samtidig fremtidig base for HT Transports aktiviteter i Billund.
»Vi har haft endnu et stærkt år for luftfragt med mængder på niveau med rekordåret 2024. De nye faciliteter understreger vores rolle som en af Nordeuropas vigtigste porte for luftfragt, og vi forventer, at de forstærker vores position yderligere i 2026,« siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.
Luftfragt på rekordniveau
Siden 2019 er fragtmængderne i Billund Lufthavn steget med godt 20 procent, og lufthavnen står nu for omkring 20 procent af Danmarks samlede luftfragt.
I december 2025 blev der fragtet 6.743 tons luftfragt, og for hele året landede tallet på 86.458 tons – tæt på rekordåret 2024, hvor knap 90.000 tons passerede gennem lufthavnen.
Med det nye byggeri bliver kapaciteten og effektiviteten i overgangen mellem lastbil og fly styrket markant. Anlægget etableres på et grundareal på 26.000 kvadratmeter og rummer blandt andet 54 lastbilramper i et cross-docking-setup, som sikrer ekstremt korte procestider mellem vejtransport og cargofly.
»Når fragten vokser, skal faciliteterne følge med. Det nye byggeri giver et bedre flow, kortere håndteringstid og en mere robust drift – til gavn for speditører, afskibere og hele værdikæden,« siger Jørgen Poulsen, bestyrelsesformand i HT Transport.
HT Transport er en familieejet logistikvirksomhed med rødder tilbage til 1973 og har hovedsæde i Billund.
Et markant anderledes år
Mens luftfragten har holdt et højt niveau, blev 2025 et markant anderledes år for passagertrafikken i Billund Lufthavn. Ryanair lukkede sin base i Billund og stoppede flyvningerne med udgangen af marts – blandt andet som følge af den nye danske passagerafgift.
»Vi stod til at miste omkring en tredjedel af vores samlede antal passagerer fordelt på 25 ruter, da Ryanair forlod os. Det skabte turbulens – ikke kun i lufthavnen, men i hele vores optageområde. Hoteller, turistattraktioner, erhvervsliv og rejsende fra nord, syd, øst og vest blev påvirket,« siger Jan Hessellund.
I hele 2025 rejste 3.058.981 passagerer gennem Billund Lufthavn, hvilket svarer til et fald på 22 procent sammenlignet med 2024.
Til gengæld voksede netværksselskaber som KLM, Lufthansa og Air France med 11 procent, mens øvrige selskaber – herunder Norwegian og Wizz Air – voksede med 34 procent. Flyene havde i gennemsnit en belægningsprocent lige under 80, og mere end hver tredje passager var erhvervsrejsende.
Forventninger til 2026
Billund Lufthavn går ind i 2026 med ambitionen om at genvinde en stor del af den tabte passagertrafik. Norwegian har allerede annonceret 10 nye ruter fra Billund med åbning i foråret 2026.
»Vi forventer at have hentet omkring 800.000 af de cirka 1,3 millioner tabte passagerer tilbage ved udgangen af 2026. Det vil give en vækst på mellem 5 og 10 procent sammenlignet med 2025,« siger Jan Hessellund.
Samtidig fortsætter investeringerne i luftfragt og logistik, hvor det nye byggeri bliver en central del af Billund Lufthavns Airport City-strategi. Strategien har fokus på at udvikle arealerne omkring lufthavnen, tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser.
Med kombinationen af stærk luftfragt, nye investeringer og udsigt til genopretning af passagertrafikken står Billund Lufthavn ved indgangen til 2026 med både robuste forretningsben og et klart blik rettet mod fremtiden.
Hvis regeringen vil hjælpe folk, så hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.
I sin nytårstale erkender Mette Frederiksen, at regeringen “ikke har gjort nok” ved de høje fødevarepriser. Løsningen? En ny fødevarecheck og mulig momslempelse på udvalgte varer. Det lyder omsorgsfuldt.
MEN, men, men: Problemet er bare, at vi har prøvet modellen før – og den daværende socialdemokratiske étpartiregering fejlede spektakulært. Varme check-politikken i 2022 kostede 147 mio. kr. i fejl og ramte helt forkert.
I 2022 indførte regeringen varmechecken: 6.000 kr. skattefrit, automatisk udbetalt til omkring 400.000 husstande. Ordningen byggede på BBR-data og indkomstoplysninger fra 2020. Resultatet var administrativt kaos og social skævhed. Kollegiebeboere, rockerborge mv. fik penge uden at være berettiget, fordi hele bygninger var registreret forkert. Husstande uden gasfyr modtog støtte, fordi registrene ikke var opdateret.
13.800 husstande med for høj indkomst fik alligevel checken på grund af beregningsfejl. Samlet set blev der ifølge efterfølgende opgørelser udbetalt omkring 147 millioner kroner forkert. Pengene kunne ikke kræves tilbage. Fejlene var statens. Tilliden røg.
Det er den lektie, regeringen burde have lært er: Særchecks, der baserer sig på hastelovgivning, rammer forkert, koster dyr administration og skaber vilkårlig ulighed. Det er politisk déjà vu.
Hvis regeringen reelt vil hjælpe dem med færrest penge, findes der en langt enklere og mere fair løsning: Hæv bundfradraget – eller sænk skatten permanent. Hjælpen kommer automatisk, hver måned, til alle – og især til dem, der har mindst. At foreslå mere af det samme efter varmecheck-fiaskoen, er enten politisk hukommelsestab – bevidst symbolpolitik fra Christiansborg eller politisk déjà vu af værste skuffe.
Jeg gentager: Hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.
