Der er én kommune på Fyn, hvor indbruddene falder

Af
Andreas Andreassen
-
0

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg markant i 2025. På landsplan blev der anmeldt 15.747 indbrud – godt 1.200 flere end året før – svarende til en stigning på otte procent.

Midt i den landsdækkende stigning skiller Middelfart Kommune sig dog ud i positiv retning.

I Middelfart Kommune blev der i 2025 anmeldt 119 indbrud i private hjem. Det er et fald på 22 procent sammenlignet med 2024, hvor tallet lå på 152 indbrud. Ser man over en længere periode, er faldet endnu tydeligere: siden 2021 er antallet af indbrud i kommunen reduceret med 30 procent.

Med 293 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Middelfart samtidig under gennemsnittet for Fyn og øerne, hvor tallet i 2025 var 323 indbrud pr. 100.000 indbyggere.

Udviklingen står i kontrast til flere andre fynske kommuner. I både Kerteminde, Nyborg og Svendborg er antallet af indbrud steget markant i 2025, og samlet set oplevede Fyn og øerne en stigning på 29 procent fra 2024 til 2025. På Ærø blev der til gengæld ikke anmeldt et eneste indbrud i 2025.

Hos Bo trygt ærgrer man sig over, at den ellers mangeårige nedadgående indbrudskurve nu er brudt. Samtidig peger organisationen på, at udviklingen kan vendes igen.

Ifølge Bo trygt er godt naboskab et af de mest effektive – og gratis – værn mod indbrud. Nabohjælp, opmærksomme naboer og simple forebyggende tiltag i hverdagen kan gøre en reel forskel. Grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber har desuden mulighed for gratis at få besøg af en indbrudsekspert, der giver konkrete råd med udgangspunkt i det lokale område.

Tallene for 2025 er foreløbige, men Danmarks Statistik forventer ikke, at de endelige opgørelser vil ændre billedet væsentligt.

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt.

Bilist flygtede fra politiet i Odense

Af
Andreas Andreassen
-
0

En 19-årig mand fra Holbæk Kommune forsøgte natten til tirsdag at undslippe politiet i Odense, efter at han havde kørt sin bil op på en cykelsti i centrum. Episoden er den mest alvorlige sag i Fyns Politis døgnrapport onsdag.

Ifølge Fyns Politi skete hændelsen klokken 00.14 på Flakhaven i Odense C. Den 19-årige førte en personbil, som kørte op på cykelstien. Kort efter fik han øje på en patrulje og forlod stedet, men blev efterfølgende bragt til standsning og anholdt. Han er sigtet for spirituskørsel.

Derudover har politiet haft flere færdselsrelaterede sager. På Fynske Motorvej ved Ullerslev mistede en bilist kontrollen over sin bil under overhaling af en lastbil. Bilen snurrede rundt og ramte autoværnet, hvilket førte til et sammenstød mellem yderligere to køretøjer, der forsøgte at undvige. Der er ikke oplyst om personskade. Samme dag blev en 34-årig mand fra Nyborg Kommune sigtet for narkokørsel på Lærkevej i Ullerslev.

Døgnrapporten rummer også flere sager om indbrud og indbrudsforsøg. I Faaborg og Kerteminde har der været forsøg på indbrud, hvor døre er forsøgt brudt op uden held. I Odense er der anmeldt indbrud på flere adresser, blandt andet Lærkedals Allé og Prins Gorms Vænge, hvor der er stjålet lamper og smykker. På Christen Kolds Vej er der anmeldt forsøg på indbrud uden tegn på, at gerningspersoner har været inde i boligen.

Flere sager om tyveri og hærværk fylder også i rapporten. I Odense C er der stjålet punge, ringe og nummerplader, ligesom der er anmeldt hærværk med ridser i lakken på en personbil i Thorsgade. I Odense M er bilnøgler stjålet fra en opbrudt nøgleboks, og på Skovgaardsvej er en nummerplade blevet tabt. I Nordfyns Kommune er der ligeledes anmeldt tab af en nummerplade i Bogense.

Endelig blev en 24-årig kvinde fra Odense Kommune tirsdag eftermiddag sigtet for narkokørsel på Skippervej i Odense N.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport onsdag den 28. januar.

Fredericia er blevet god til fællesskab. Men fællesskab er ikke det samme som retning

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er meget i Fredericia, der fungerer. Der arbejdes. Der samarbejdes. Der er vilje til at løfte i flok. Det skal man ikke underkende. Tværtimod er det en styrke, som mange byer misunder.

Men netop derfor er det værd at stille det spørgsmål, der sjældent bliver stillet højt:
Er vi fælles om noget – eller er vi bare fælles om at være enige?

For der er en tendens i Fredericia til, at fællesskabet bliver målet i sig selv. At det at stå sammen bliver vigtigere end at vide, hvor vi vil hen. At det gode samarbejde bliver et svar, før spørgsmålet overhovedet er stillet.

Fredericia mangler ikke hænder. Fredericia mangler ikke engagement. Fredericia mangler ikke mennesker, der vil byen. Det, der mangler, er en tydelig retning, der tør mere end det, alle kan nikke til.

Byen blev ikke grundlagt som et kompromis. Den blev skabt som en idé. Som et projekt med en klar vilje og et klart formål. En fæstningsby midt i landet, bygget for at forsvare noget større end sig selv. Det var ikke en fælles stemning. Det var et valg.

I dag taler vi meget om at løfte byen sammen. Men spørgsmålet er, hvad det er, vi løfter – og om vi tør sige det højt, men også om hvorfor, hvordan, hvornår og med hvilket resultat til følge for skatteborgernes penge. For når alt er fælles, bliver det også let at gøre alting relativt. At udskyde de svære prioriteringer. At pakke ambitionerne ind i formuleringer, der ikke forpligter nogen.

Fredericia har planer for klima, kultur, byudvikling, børn og erhverv. De er seriøse, velmenende og ofte kloge. Men de er også forsigtige. De undgår konflikt. De undgår fravalg. Og de undgår det ubehagelige spørgsmål: Hvad vil vi være kendt for – også når det koster?

Hvis Fredericia vil være en grøn foregangsby, skal det kunne mærkes i hverdagen. Hvis byen vil være et kulturelt kraftcenter, skal kulturen prioriteres som identitet, ikke som pynt. Hvis Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg, skal det være et løfte, der forpligter – også når det udfordrer vanetænkning og budgetter. Lige nu er det bare snak, og kan ikke ses i målinger eller resultater. I øvrigt visioner alle byer og borgere er enige i. Hvem vil ikke bo i en by, hvor børnefamilierne prioriteres?

Det kræver dog mere end opbakning. Det kræver lederskab.

For fællesskab uden retning bliver hurtigt en behagelig stilstand. En situation, hvor alle gør deres bedste – men hvor ingen for alvor tager ansvar for helheden. Hvor byen bevæger sig, men uden at rykke sig.

Fredericia har alt det, der skal til for at være noget særligt. Historien. Placeringen. Naturen. Menneskene. Men byen mangler modet til at samle det hele i en fortælling, der tør sige: Det er her, vi vil hen. Og det er derfor.

Fællesskab er en styrke.
Men uden vilje er det ikke nok.

Og det er netop viljen, Fredericia nu har brug for.

Ulovlig kørsel blandt unge gav sigtelser i Kolding

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har i løbet af tirsdagen haft to sager i Kolding, hvor unge bilister blev standset uden gyldigt kørekort.

Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi.

Den første sag fandt sted på Drosselvej tirsdag klokken 14.02. Her standsede politiet en 17-årig bilist, som ikke havde erhvervet sig kørekort. Den unge mand blev sigtet for forholdet.

Senere samme dag, klokken 19.44, blev endnu et køretøj standset på Bredgade i Kolding. Føreren viste sig at være en 20-årig mand fra lokalområdet, som var frakendt førerretten. Han blev derfor sigtet for at føre bil i frakendelsestiden.

I den forbindelse blev ejeren af bilen – en 18-årig kvinde fra lokalområdet – også sigtet. Ifølge politiet havde hun overladt køretøjet til en person, som ikke lovligt måtte føre bil. Politiet betegner forholdet som manglende opfyldelse af oplysningspligten.

Sydøstjyllands Politi understreger, at man som bilejer har ansvar for at sikre sig, at den person, man låner sin bil ud til, har gyldigt kørekort.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis oplysninger ved politikommissær Susanne Hviid.

Det blæser – men elprisen stiger: Her er forklaringen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det sner, det blæser, og vindmøllerne kører på højtryk. Alligevel oplever mange danskere i øjeblikket, at elprisen er højere, end de havde forventet.

For mange hænger vind og lav elpris ellers sammen. Og når elafgiften samtidig er blevet sat markant ned fra årsskiftet, virker det umiddelbart ulogisk, at strømmen ikke er billigere.

Men forklaringen skal ikke findes i vejret alene – den skal findes i gasmarkedet og i den måde, elprisen bliver fastsat på.

»Det kan godt virke ulogisk. Når vindmøllerne drejer rundt, forventer man lave priser på strøm. Men elbørsen fastsætter markedsprisen på el ud fra den dyreste energikilde, vi skal tage i brug for at dække forbruget,« siger Christian Drejer, kommerciel direktør hos Energi Fyn.

Gasprisen sætter niveauet

Selvom Danmark producerer store mængder strøm fra vind, er elmarkedet koblet sammen med resten af Europa. Det betyder, at prisen fastsættes ud fra den energikilde, der er nødvendig for at dække det samlede forbrug i markedet – også når vinden blæser.

Og i øjeblikket er det gas, der sætter prisen.

»Gas bruges til at balancere elproduktionen, og lige nu er gasprisen høj. Derfor bliver elprisen også høj – selv på dage med masser af vind,« forklarer Christian Drejer. Efter en kold vinterperiode er gaslagrene i Europa blevet tømt hurtigere end normalt. Samtidig henter EU i dag store mængder gas fra USA, efter at importen af russisk gas er stoppet. Det gør markedet mere sårbart over for globale og politiske begivenheder – og det presser priserne op.

Danmark er en del af et fælles europæisk elmarked, og derfor påvirkes elprisen også af forhold uden for landets grænser.

»Selv små udsving i gasmarkedet kan få en hurtig effekt på elprisen. Samtidig spiller vejret i resten af Europa også ind. Hvis der for eksempel mangler sol og vind – det, man kalder dunkelflaute – eller hvis der er hedebølger med stort behov for køling, så stiger efterspørgslen på strøm,« siger Christian Drejer.

Når efterspørgslen stiger, og gas bliver nødvendig for at dække behovet, følger prisen med op.

Afgiften er lavere – men markedet slår igennem

Fra 1. januar blev elafgiften i Danmark sat ned til EU’s minimumsniveau. Det giver en vis lettelse på regningen, men det ændrer ikke på selve markedsprisen for strøm. Derfor kan forbrugerne stadig opleve udsving – især i perioder med kulde, høj efterspørgsel og dyre energikilder i spil.

»Elmarkedet er komplekst, men vi oplever heldigvis færre timer, hvor gasprisen er så afgørende, som den var under energikrisen. Alligevel er det en god idé at følge med i elpriserne i øjeblikket,« siger Christian Drejer.

Hos Energi Fyn opfordrer man forbrugerne til at holde øje med elprisen, så man kan tilpasse sit forbrug og undgå ubehagelige overraskelser på elregningen.

»Kulde, produktion og geopolitik spiller lige nu en større rolle end vinden alene. Derfor er det ekstra vigtigt at følge med i, hvordan markedsprisen udvikler sig,« siger Christian Drejer.

Kort sagt: Vindmøllerne kan godt dreje rundt – uden at elprisen falder. For i sidste ende er det ikke vejret, men den dyreste nødvendige energikilde, der bestemmer prisen.

Politiet afspærrer Vendersgade i Fredericia – borgere bedes finde alternative ruter

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sydøstjyllands Politi har onsdag morgen afspærret Vendersgade i Fredericia mellem Sjællandsgade og Fynsgade. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag morgen.

Kort tid efter blev også hele krydset ved Fynsgade og Vendersgade afspærret. Ifølge politiet er afspærringerne iværksat for at sikre arbejdsbetingelserne på stedet. Politiet opfordrer borgere til at respektere afspærringerne og benytte alternative ruter. Der vil blive meldt nyt ud, når det er muligt.

Myndighedsmeddelelsen er udsendt onsdag klokken 08.03.

Se også

Opdateret 9.21.

Vores reporter på stedet kan berette om, at politiet er massivt til stede med ni politibiler, en indsatsleder og to specialvogne. Derudover ankom en ambulance til stedet kort før 9.00. Den er kørt fra stedet 9.21. En mand blev ført ind i ambulancen. Politiet vil ikke sige mere på nuværende tidspunkt.

Opdateret kl. 9.44

Afspærringen i området er ophævet, men politiets teknikere arbejder fortsat på stedet. Selve Havfruen er fortsat afspærret.

Læs også

Større politiaktion ved værtshuset Havfruen i Fredericia

Udsolgte koncerter og fuld kalender i Fredericias kulturhuse: »Folk har brug for at mødes om kultur«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Der er steder i en by, hvor man ikke bare køber en billet. Man køber en aften ude, et fælles rum og følelsen af at høre til. Sådan beskriver kulturhusleder Kirstine Uhrbrand den rolle, Tøjhuset og Eksercerhuset spiller i Fredericia lige nu.

Foråret er på vej ind i kalenderen, februar er tæt pakket med arrangementer og flere navne i 2026-programmet er allerede udsolgt. »Jeg synes, det går rigtig godt,« indleder hun, da Fredericia AVISEN tager temperaturen på sæsonen og de kommende måneder.

Året begyndte stille, som det ofte gør, når en ny sæson lige skal finde sin rytme. Med den traditionsrige Barocks nytårskoncert og enkelte mindre arrangementer i januar. Men nu ændrer tempoet sig. »Ellers så går det løs nu,« siger Uhrbrand og peger på, at husene går ind i en periode, hvor koncert- og showkalenderen for alvor tager fart.

Udsolgt – længe før tæppet går

Det er ikke kun fornemmelsen af liv i foyeren, der vidner om fremgangen. Billetsalget fortæller den samme historie, sort på hvidt. Ifølge kulturhuslederen er en række arrangementer i 2026 allerede udsolgt, og flere af dem har været det i så lang tid, at efterspørgslen har overhalet kalenderen.

Blandt eksemplerne nævner hun et Johnny Cash-hyldestshow, hvor Johnny Cash’ barnebarn, Thomas Gabriel, fortolker sin bedstefars sange. Et arrangement i februar, som ifølge kulturhuslederen har været udsolgt længe. Det samme gælder et show med Johnny Madsens søn, Rasmus Madsen, der tager publikum med ind i sin fars sangkatalog.

Og de to er langt fra alene. Flere andre navne har allerede ramt “udsolgt”-skiltet, mens en række arrangementer er tæt på at gøre det samme. »Vi har helt sikkert mange, der er udsolgt, og vi har også nogle, der er ved at være tæt på udsolgt,« siger hun og tilføjer, at der blandt andet er stor interesse for den amerikanske bluesmusiker Big Daddy Wilson, der gæster huset i marts.

Et publikum, der er byens eget

Men det mest interessante tal handler ifølge Kirstine Uhrbrand ikke om udsolgte rækker eller hastigt forsvundne billetter, men om, hvem der faktisk sidder i salen. En opgørelse over billetkøberne i 2025 gav et klart og måske også lidt overraskende billede. »Der viser det faktisk, at 60 procent af vores billetkøbere er fra Fredericia Kommune,« siger hun.

For Kirstine Uhrbrand er det et tydeligt tegn på, at Tøjhuset og Eksercerhuset ikke kun fungerer som kulturelle destinationer for publikum udefra, men i høj grad som steder, der bliver brugt af byen selv. Ikke en scene ved siden af Fredericia, men en scene midt i byen og midt i hverdagslivet. »Det er jo to samlingssteder i byen. Det er et sted, hvor man møder hinanden,« bemærker hun.

Den lokale forankring mærkes også i de formater, der vender tilbage igen og igen. Her peger kulturhuslederen blandt andet på fredagsjam som et konkret eksempel på, hvordan huset fungerer som et fast mødested snarere end et enkeltstående arrangement. »Vi oplever en kæmpe tilslutning til vores fredagsjams lige nu. Der har bare været fuldt hus de sidste mange gange,« fortæller hun.

Forklaringen lægger hun ikke ud i lange analyser. Snarere i en iagttagelse af, hvad der rører sig i tiden. »Jeg tror, folk har brug for at komme ud og være sammen med hinanden og mødes om kultur,« siger hun og tilføjer, at det for mange handler om at dele oplevelser, og mærke selskabet i byen.

Forår med bred palet

Selv om flere arrangementer allerede er udsolgt, understreger Kirstine Uhrbrand, at programmet langt fra er lukket land. Tværtimod byder de kommende måneder på en bred palet af formater, hvor både musikalske genrer, målgrupper og publikumsoplevelser skifter karakter fra uge til uge.

Et af de næste store nedslag er Fredericia Blues Festival, som arrangeres af bluesklubben Double Trouble, der også har hjemme i huset. Festivalen beskrives som en hel dag dedikeret til bluesen, med flere forskellige artister på programmet.

I starten af februar åbner Tøjhuset desuden dørene for Quasar Live – en koncert i regi af Jelling Musikfestivals talentforløb. Her kan publikum opleve nye navne fra Region Syddanmark, blandt andet det lokale band SYNC, når turnéen lægger vejen forbi Fredericia. Koncerten finder sted den 5. februar, og der er fri entré. »Så er der mulighed for bare at komme ned og høre,« siger Kirstine Uhrbrand.

Også børnefamilierne har konkrete datoer at se frem til. Søndag den 22. februar gæster Sebastian Klein huset med et børneshow om verdens mest berømte dyr, og søndag den 29. marts er der endnu et børneshow på programmet.

Elektronisk energi i Eksercerhuset

Spændvidden i forårsprogrammet bliver ligeledes tydelig, når blikket flyttes fra Tøjhusets nære koncertoplevelser til Eksercerhuset, som ifølge Kirstine Uhrbrand kan noget helt andet. Et rum, der for alvor folder sig ud, når både lyd og lys får lov at fylde.

Det bliver tydeligt den 6. marts, hvor Solar Festival indtager Eksercerhuset. Her er der lagt op til en elektronisk aften med fem DJs på programmet – blandt andre Alexander Brown. »Eksercerhuset fungerer vildt godt til elektronisk musik og flot lysshow,« siger hun og peger på rummets rå udtryk med mursten og bjælker, som giver koncertoplevelsen sit helt eget præg.

Kalenderen er i bevægelse

Selv om foråret fylder godt i kalenderen, er blikket allerede rettet videre frem. Flere efterårskoncerter er netop blevet offentliggjort, blandt andet med saxofonisten Cecilie Strange, der gæster Tøjhuset i september. Uhrbrand peger også på Dissing & Las, der viderefører Povl Dissings sange, som en del af efterårsprogrammet, ligesom der er planlagt flere koncerter med et folk- og rootspræg.

Ser man endnu længere frem, begynder også vinterens arrangementer at tage form. Her nævner hun blandt andet et julearrangement i december, hvor Abba Gold rykker ind i Eksercerhuset. Og kalenderen stopper ikke dér. »Der kommer faktisk også en del store offentliggørelser her i løbet af ugen,« slutter hun med et smil.

Midt i planlægning, navneplakater og billetsalg vender Kirstine Uhrbrand tilbage til det, der går igen i hendes svar, nemlig at Tøjhuset og Eksercerhuset først og fremmest er steder, hvor man mødes. Og lige nu, lyder det, er der mange i Fredericia, der gerne vil mødes.

Stort dansk OL-hold klar til vinterlege i Italien

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Danmark stiller med et markant og bredt sammensat hold, når vinter-OL i 2026 løber af stablen i Milano Cortina. I alt 39 danske atleter er udtaget til legene, hvor de skal konkurrere i syv forskellige idrætsgrene. Det gør truppen til den næststørste, Danmark nogensinde har sendt af sted til et vinter-OL.

Danmarks Olympiske Komité har nu sat det endelige punktum for udtagelserne, og resultatet er et hold, der spænder fra verdensstjerner til unge talenter. Danmark er repræsenteret i alpint skiløb, bobslæde, curling, ishockey, skeleton, skiskydning og speedskating. Det er første gang, at Danmark deltager i så mange som syv ud af de 16 idrætsgrene på OL-programmet.

DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard, peger på, at det danske hold rummer både erfaring og fornyelse.

»Vi sender et spændende og alsidigt hold til OL. Det er et hold med superstjerner fra blandt andet verdens bedste ishockeyliga NHL, et hold med rutinerede atleter med solid olympisk erfaring i eksempelvis curling og speedskating, et hold med unge dedikerede talenter og et hold med repræsentanter for nogle vintersportsgrene, som vi aldrig tidligere har set dansk deltagelse i ved vinter-OL,« siger han.

Selv om Danmark ikke har de samme naturgivne rammer for vintersport som mange andre nationer, er der ifølge chef de missionen god grund til optimisme forud for legene i Italien.

»Ud fra de forudsætninger vi har i Danmark for at dyrke vintersport på et internationalt eliteniveau, kan vi godt være stolte af at sende et så alsidigt OL-hold til Italien. Vi tror på, at det her danske OL-hold kan levere en masse gode præstationer og oplevelser i sneen og på isen, og vi går efter at præge mange af konkurrencerne positivt og være med, hvor det er sjovt,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

På deltagerlisten er der både velkendte navne og nye ansigter. I alpint skiløb stiller Clara-Marie Vorre og Christian Borgnæs til start, mens Maja Voigt er dansk deltager i bobslæde. Curlingholdet for kvinder består af Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Denise Dupont, My Holllinger Larsen og Jasmin Holtermann.

I ishockey er Danmark repræsenteret af en stor trup med blandt andre Frederik Andersen, Lars Eller, Nikolaj Ehlers og Oliver Bjorkstrand. Skeleton byder på deltagelse fra Nanna Vestergård Johansen og Rasmus Vestergård Johansen, mens skiskydning har Sondre Slettemark, Anne De Besche og Ukaleq Slettemark med. I speedskating er Viktor Hald Thorup eneste danske navn.

Med den brede og historisk store trup håber Danmark på både sportslige resultater og stærke øjeblikke, når de olympiske vinterlege begynder i Milano Cortina i 2026.

Bettina Eriksen skal stå i spidsen for nyt udvalg om børn og unge i sundhedsvæsenet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Regionsrådet har besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, der i løbet af 2026 skal udarbejde en politik og en handleplan for børn og unge som patienter og pårørende. Samtidig er Bettina Eriksen fra Liberal Alliance udpeget som formand for udvalget.

Beslutningen blev truffet på regionsrådsmødet den 26. januar, hvor der var enighed om både udvalgets nedsættelse og formandskabet. Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg og er midlertidigt nedsat for 2026 som en del af den konstitueringsaftale, der blev indgået efter regionsrådsvalget i november.

Baggrunden for udvalget er et ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der enten selv er patienter eller pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer. Når sygdom rammer tidligt i livet, eller når børn og unge står tæt på alvorlig sygdom i familien, stiller det særlige krav til sundhedsvæsenets rammer og tilgang.

Bettina Eriksen peger på, at børn og unge har andre behov end voksne patienter.

»Børn og unge er ikke patienter som alle andre. De har særlige ønsker og behov i forhold til både behandling og ophold på sygehuset – det kan være ønsket om tøj, der passer, eller behovet for balancen mellem ungdomsliv og kliniske kontroller, hjælp til at navigere med forældres ændrede roller i mødet med lægerne, også når barnet bliver ældre. Børn og unge stiller krav og forventer at blive taget alvorligt. Derfor er det meget positivt, at vi nu får en politik og handleplan, der tager udgangspunkt i deres behov. Jeg ser meget frem til arbejdet,« siger hun.

Udvalget skal arbejde frem mod at skabe en fælles regional tilgang til børn og unge som patienter og pårørende på tværs af sygehusene. I regionens budgetaftale for 2026 er der allerede afsat politisk opmærksomhed til området med fokus på både fysisk og mental sundhed samt bedre sammenhæng i patientforløb.

Der er samtidig et særligt politisk ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der er pårørende, når et nært familiemedlem bliver alvorligt syg eller går bort.

»Sygdom og død er stadig tabubelagt for mange, og det rammer især børn og unge, der er pårørende. Det er svært nok for voksne at stå med sorgen og afmagten, men børn og unge har i lige så høj grad brug for en hånd i ryggen og nogen at tale med om deres tanker og følelser i forbindelse med skelsættende livsbegivenheder. Derfor vil vi som udvalg i det kommende år arbejde for at sikre bedre hjælp til børn og unge, der har alvorligt syge søskende eller forældre, eller som mister et familiemedlem,« siger Bettina Eriksen.

Ud over formanden består udvalget af næstformand Anne Fabricius fra Socialdemokratiet samt yderligere syv regionsrådsmedlemmer på tværs af partierne. I arbejdet skal udvalget blandt andet inddrage sygehusenes ungepaneler, som består af unge med kroniske eller langvarige sygdomme.

Udvalget skal afholde fire møder i løbet af 2026 og forventes at aflevere et udkast til både politik og handleplan til regionsrådets behandling ved årets udgang.

Flere sportsgrene end nogensinde når DM-ugen fejrer jubilæum i Herning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Når DIF DM-ugen til sommer vender tilbage til Herning, bliver det med både fødselsdag og rekord i bagagen. Eventet fejrer femårsjubilæum og kan samtidig præsentere det mest omfattende program til dato med danmarksmesterskaber i 47 forskellige sportsgrene.

Det betyder, at publikum i løbet af ugen kan opleve konkurrencer i mere end 80 discipliner, og samlet set bliver der kåret omkring 135 danmarksmestre. Dermed bliver jubilæumsudgaven den hidtil mest alsidige udgave af hele Danmarks medaljefest.

Siden den første DM-uge i 2022 har ambitionen været at samle mesterskaber på tværs af idrætsgrene og skabe nye rammer for, hvordan sport opleves. Ifølge Danmarks Idrætsforbund har netop nærheden mellem publikum og atleter været en bærende idé. DIF’s formand Hans Natorp siger »Vores ønske har været, at DIF DM-ugen skal være et sted, hvor publikum kommer helt tæt på konkurrencerne, mærker stemningen og opdager sportsgrene og atleter, man måske ikke kendte i forvejen.«

Han peger samtidig på, at den store opbakning fra publikum også forpligter. »Men den varme modtagelse vi har fået af danskerne, forpligter og derfor kommer vi også til fortsat at udvikle DM-ugen i de kommende år.«

Herning er igen værtsby for eventet, og kommunen ser frem til at byde både atleter og tilskuere velkommen. Borgmester Dorte West forventer, at stemningen fra sidst gentager sig. Hun siger »Da vi havde besøg af DM-ugen for halvandet år siden, var det en stor folkefest, og jeg har store forventninger til, at det vil gentage sig i år.«

Programmet byder både på velkendte sportsgrene som cykling, beachvolley og dans samt en række debutanter. Blandt de nye navne på DM-ugens scene er baseball5, floorball i både 3 mod 3 og paraudgave, fægtning, aquabike, esport og kunstsvømning. Samtidig bliver der også gensyn med blandt andet judo, triatlon og scoot.

Hvordan byens rum helt konkret bliver taget i brug under DM-ugen, bliver først offentliggjort tættere på afviklingen. Bag arrangementet står Danmarks Idrætsforbund i samarbejde med specialforbundene, frivillige, værtsbyen Herning og Danmarks Radio.

1...162163164...989Side 163 af 989