Mens det danske herrelandshold fortsat er i rampelyset ved EM, får publikum i Fredericia mulighed for at komme helt tæt på manden bag succesen. Landstræner Nikolaj Jacobsen gæster Messe C med et foredrag, hvor han deler erfaringer om ledelse, motivation og det mentale arbejde bag nogle af dansk håndbolds største resultater.
Foredraget finder sted i Messe C’s konferenceafdeling og arrangeres af MOD TIL i samarbejde med Messe C. Billetsalget er allerede i gang.
Nikolaj Jacobsen har i løbet af få år skrevet sig ind i dansk og international håndboldhistorie. Som aktiv spiller nåede han aldrig selv VM-medaljer, blandt andet fordi en skadesplaget karriere satte en tidlig stopper for ambitionerne på banen. Siden valgte han trænervejen – og her lykkedes det, hvor spillerkarrieren slap. Foreløbig har han ført det danske herrelandshold til fire VM-guldmedaljer og etableret sig som en af sportens mest markante profiler.
I foredraget i Fredericia fortæller Nikolaj Jacobsen om de menneskelige og ledelsesmæssige greb, han benytter sig af for at få sine spillere til at præstere på højeste niveau. Publikum får indblik i, hvordan han arbejder med motivation, ansvar og relationer i en trup bestående af stærke individualister.
Ifølge beskrivelsen bliver aftenen fyldt med anekdoter og konkrete eksempler fra både modgang og triumfer. Nikolaj Jacobsen lægger ikke skjul på, at han flere gange har taget opgør med det bestående og bevidst har valgt andre veje end de konventionelle.
Han præsenterer ikke én universel sandhed om ledelse, men deler de erfaringer, han selv har gjort sig – og forklarer, hvorfor det netop er den tilgang, der har fungeret for ham i arbejdet med at skabe en samlet enhed ud af meget forskellige personligheder.
Foredraget henvender sig ikke kun til håndboldinteresserede, men også til ledere, medarbejdere, foreningsfolk og alle med interesse for præstation, fællesskab og mental styrke.
MOD TIL står bag arrangementet og arbejder med at bringe foredragsholdere og ildsjæle rundt i landet. Yderligere information kan findes på www.modtil.dk.
Kun omkring halvdelen af de 13–17-årige har i dag et fritidsjob, og blot tre procent af dem arbejder i industrien. Det er et problem, for vi mangler faglært arbejdskraft. Derfor er de nye regler, der trådte i kraft 1. januar 2026, et skridt i den rigtige retning.
De lempede regler gør det igen muligt for unge at få fritidsjob i industrien som f.eks. fejedrenge og fejepiger. Tidligere var reglerne så stramme og uklare, at mange virksomheder fravalgte at ansætte unge.
Unge måtte ikke opholde sig i samme rum som såkaldt ”farlige maskiner”, og det skabte unødvendig usikkerhed især blandt de dygtige arbejdsmiljørepræsentanter, der hver dag arbejder for sikkerheden.
De nye regler bygger på ansvar og sund fornuft. Virksomhederne skal nu selv foretage konkrete risikovurderinger, inddrage medarbejdere og sikre tilsyn fra en voksen med faglig indsigt. Det gavner alle.
Et fritidsjob kan være første skridt mod en erhvervsuddannelse og en fremtid i industrien. Det skridt er nu muligt at tage.
Danmark genopbyggede fortet i Jyske Bank Boxen med en 32–29-sejr over Frankrig efter pausestillingen 12–11, hvor Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Emil Nielsen bar holdet frem før næste kamp mod Spanien.
Danmarks 32–29-sejr over Frankrig blev en kamp, hvor murene blev slået i igen med vilje, stædighed og nerver af stål. Hvor støjen vendte tilbage, hvor grebet blev genfundet, og hvor Danmark – presset til kanten – fandt den version af sig selv, der nægter at give slip, når det hele begynder at brænde.
Det begyndte hektisk og kantet. Simon Pytlick satte Danmark i gang med kampens første mål, men indledningen bar hurtigt præg af franske straffekast, hårde dueller og dommerkendelser, der fik frustrationen til at boble. Emil Nielsen leverede tidligt redninger, men gang på gang blev de annulleret af fløjtet i den anden ende. Hugo Descat scorede på straffe, Elohim Prandi slog til på opløb, og Mathias Gidsel kæmpede med både sin timing og dialogen med dommerne.
Alligevel var der danske glimt. Johan Hansen var iskold fra fløjen, Gidsel scorede fra en umulig vinkel og vendte sig mod den røde mur i jubel, og i en fase stod det danske forsvar kompakt, så både Pytlick og Gidsel kunne score i tomt mål. Men rytmen blev aldrig helt dansk. Frankrig trak endnu et straffekast, Kevin Møller blev sendt ind, og selv om Emil Jakobsen fik Danmark på tavlen, blev chancerne også brændt i stimer. Ved pausen stod der 12–11 til Frankrig – et resultat, der sagde det hele: tæt, frustrerende og stadig helt åbent.
Efter pausen ændrede kampen karakter. Danmark justerede på fløjene for at få bedre styr på det defensive match-up, og Emil Nielsen lagde ud med en redning på Descat. Gidsel udlignede, Minne svarede, Kirkeløkke fandt nettet fra fløjen, og tempoet steg. Hver scoring blev fulgt af et modsvar, hver fejl straffet øjeblikkeligt.
Midt i anden halvleg begyndte kampen at vippe. Emil Nielsen hev en voldsom redning frem på Dika Mem, Gidsel scorede sit sjette mål og bragte Danmark foran, men et brøl fra overlæggeren i den anden ende blev fulgt af fransk udligning. Danmark misbrugte endnu et straffekast, Frankrig scorede, og kort efter lavede Simon Pytlick en teknisk fejl, der gav Frankrig føringen 23–21. Timeout. Stilhed. Pres.
Det var her, kampen for alvor blev en test af dansk modstandskraft.
Danmark svarede igen. Emil Jakobsen scorede på straffe. Andersson slog til under pres. Emil Nielsen leverede endnu en redning, selv om Rasmus Lauge kort efter blev udvist, og Boxen eksploderede i raseri. Alligevel holdt Danmark hovedet koldt. Jakobsen udlignede på kontra, Frankrig overtrådte, og pludselig var Danmark i front 27–26 med seks minutter igen.
De sidste minutter blev spillet på ren vilje. Andersson scorede igen. Gidsel brød igennem én gang, så én gang mere, og med 51 sekunder igen stod der 31–29. Frankrig tog timeout. Danmark stod samlet, vendte sig mod tribunerne, og da Saugstrup kort efter blev udvist, nægtede Frankrig alligevel at gå syv mod seks. Det sidste forsøg blev afvist. Tiden løb ud.
32–29. Danmark havde vundet.
Efter nederlaget tidligere i turneringen var der intet, der kom gratis. Men denne aften blev fortet genopbygget – ikke med uovervindelighed, men med vilje. Danmark spiller næste kamp lørdag mod Spanien, og denne sejr tog ikke bare to point med sig, men også følelsen af, at Jyske Bank Boxen igen er et sted, man skal slå Danmark.
Danmark er kommet under pres med det uventede nederlag til Portugal. Men nu gælder det mellemrunden, hvor Frankrig venter i den første kamp. Følg, hvordan det går Nikolaj Jacobsen live i tekst på AVISEN.
FC Fredericia har forstærket offensiven markant med tilgangen af angriberen Friday Etim, der skifter til klubben fra FC Midtjylland. Parterne har indgået en langsigtet aftale, der løber frem til sommeren 2029.
Friday Etim kommer til Fredericia efter at have været en del af et stærkt og konkurrencepræget miljø i FC Midtjylland, og ifølge angriberen selv har den sportslige plan været afgørende for valget af ny klub.
»Jeg har haft en rigtig god dialog med træneren, og den tillid og tro, der er blevet vist mig, har været vigtig. Der er en klar plan, som jeg passer ind i, og derfor føltes skiftet til FC Fredericia som det rigtige skridt,« siger Friday Etim.
Han ser frem til hurtigt at komme i gang i den nye klub.
»Jeg glæder mig til at starte op, spille en masse kampe og møde fansene. Jeg vil give alt for klubben,« siger han.
Hos FC Fredericia glæder den sportslige ledelse sig over at få den angriber, man har været på udkig efter gennem længere tid.
»Vi er meget glade for at få Etim til klubben. Vi har ledt længe efter en nier, der kan forstærke os offensivt, og det er vi nu lykkedes med. Samtidig er det en spiller, vi har fulgt gennem flere transfervinduer, og da muligheden opstod, slog vi til,« siger sportslig ansvarlig Stig Pedersen.
Han peger på Etims fysiske kvaliteter og arbejdsindsats som centrale styrker.
»Etim er en fysisk stærk angriber, som arbejder hårdt og samtidig fungerer godt som spilstation. Det er en klar forstærkning af truppen,« siger Stig Pedersen.
Friday Etim støder til FC Fredericias trup snarest muligt og bliver dermed en del af holdets offensive setup frem mod den kommende sæson.
Danmark må fortsat undvære ekstra dækning på stregspilspositionen ved EM. Den indkaldte stregspiller Andreas Magaard kommer alligevel ikke i aktion og rejser nu hjem til sin klub HSV Hamburg.
Efter Lukas Jørgensen pådrog sig en alvorlig korsbåndsskade, ønskede landstræner Nikolaj Jacobsen at forstærke truppen på stregen. Baggrunden var blandt andet, at Emil Bergholt’s kæreste står over for en snarlig fødsel, hvilket kunne have skabt behov for ekstra gardering.
Derfor blev der taget kontakt til de to resterende stregspillere i bruttotruppen, Andreas Magaard og Frederik Ladefoged fra Dinamo București.
Frederik Ladefoged er imidlertid ramt af en lårskade og var dermed ukampdygtig. Andreas Magaard har døjet med knæproblemer, men blev indkaldt med henblik på en nærmere undersøgelse.
Efterfølgende har landsholdets sundhedsstab – i dialog med HSV Hamburg – vurderet, at det mest forsvarlige er, at Andreas Magaard ikke deltager i EM.
»Vi var fuldt ud bevidste om, at vi tog en chance ved at skrive Andreas ind i truppen, fordi der var en risiko for, at han ikke kunne spille. Men den afklaring kunne vi først få efter deadline for at skrive ham ind i truppen til kampen i aften,« siger Morten Henriksen, sportschef i DanskHåndbold.
Han lægger ikke skjul på skuffelsen, men understreger hensynet til spilleren.
»Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke kan bruge Andreas til EM på både hans og holdets vegne. Men vi er nødt til at tage hensyn til hans helbred og til hans klub Hamburg,« siger Morten Henriksen.
Landstræner Nikolaj Jacobsen har fortsat mulighed for at foretage én yderligere udskiftning i truppen under mellemrunden og kan desuden tilføje en 20. spiller, hvis der opstår behov.
Den danske EM-trup fortsætter dermed turneringen uden yderligere forstærkning på stregpositionen for nu.
Invitationen var sportsligt velbegrundet og længe planlagt. Alligevel har verdenssituationen givet DanskHåndbolds valg af USA som gæstehold i Golden League en uventet politisk klangbund, der rækker langt ud over håndboldbanen.
Der er noget paradoksalt ved timing. Ikke i beslutningen i sig selv, men i den måde verden har forandret sig på, siden den blev truffet.
For få uger siden offentliggjorde DanskHåndbold, at USA er inviteret som gæstehold til martsudgaven af Golden League i Royal Arena. Et sportsligt greb, der i håndboldens egen logik giver god mening. Værtsnationen har serveretten, når der skal vælges et fjerde hold til turneringen, og valget faldt på et land, der målrettet forsøger at bygge et konkurrencedygtigt landshold frem mod OL på hjemmebane i 2028.
Set isoleret er der intet kontroversielt i det. Tværtimod. Håndbolden har i årevis kæmpet for at få fodfæste uden for Europa, og USA er det mest ambitiøse – og mest ressourcestærke – bud på et nyt marked. Projektet er langsigtet, velorganiseret og støttet af profiler fra sporten selv. Blandt andet har Mikkel Hansen engageret sig i arbejdet med at udvikle amerikansk håndbold, netop fordi OL i Los Angeles udgør en sjælden mulighed for at trække sporten ind i den globale bevidsthed.
Problemet er ikke håndbolden. Problemet er verden udenom.
Siden invitationen blev sendt, har USA på det politiske niveau placeret sig i en konfliktfyldt relation til store dele af Europa – ikke mindst Danmark – i spørgsmålet om Grønlands fremtid. Det er en konflikt, der rammer dybt i den danske selvforståelse og i rigsfællesskabets fundament. Senest har Lars Løkke Rasmussen været i Washington for at dæmpe gemytterne og forsøge at genetablere en mere konstruktiv dialog i en sag, der for alvor har sat sig i befolkningen.
I det lys kan det virke malplaceret, at USA kort tid efter står i København som inviteret gæst til en dansk turnering, flankeret af Danmark og Norge. Ikke fordi amerikanske håndboldspillere har noget ansvar for deres regerings udenrigspolitiske kurs, men fordi sport aldrig eksisterer i et politisk vakuum – uanset hvor ofte man forsøger at insistere på det modsatte.
Det er her paradokset opstår. På den ene side den klassiske sportslige forestilling om, at idrætten er et neutralt mødested, hvor relationer kan opbygges på tværs af konflikter. På den anden side en virkelighed, hvor symbolik og signalværdi vejer tungere end intentioner. Når USA træder ind i Royal Arena i marts, vil det ikke kun være som et hold under opbygning frem mod Sommer-OL 2028, men også som repræsentant for en stat, der aktuelt udfordrer Danmarks territoriale integritet i Grønland.
Det betyder ikke, at invitationen burde være trukket tilbage. Det ville i sig selv være en politisering af sporten, som næppe ville gavne nogen – mindst af alt håndbolden. Men det understreger, hvor vanskeligt det er at fastholde forestillingen om sport som et rent apolitisk rum, når verdensordenen er i bevægelse.
Golden League har traditionelt været en turnering, hvor Danmark tester nye konstellationer og giver publikum adgang til international topåndbold uden den tunge mesterskabskontekst. I marts bliver turneringen også et eksempel på, hvordan sportens beslutninger kan få en anden klangbund, end da de blev truffet. Ikke fordi nogen ønskede det, men fordi timingen har overhalet intentionen.
Måske er det netop her, sportens rolle skal forstås mere nuanceret. Ikke som et frirum fra politik, men som et spejl af den verden, den er en del af. At USA deltager i København, kan både læses som en fortsættelse af et ambitiøst udviklingsprojekt og som et påmindelse om, at relationer mellem lande altid er sammensatte – også når de udspiller sig på en håndboldbane.
Det er ikke håndboldlandsholdets ansvar at løse diplomatiske konflikter. Men det er heller ikke urimeligt, at publikum og omverden ser anderledes på kampen i marts, end de ville have gjort for et halvt år siden. I en tid, hvor geopolitiske spændinger siver ind i alle samfundets lag, bliver selv en tilsyneladende harmløs invitation til en venskabsturnering en del af en større fortælling.
Ikke som en skandale. Men som et tidstypisk paradoks.
Det var et alvorligt teknisk havari, der torsdag skabte massive trafikale problemer ved Strandvejen og videre mod Strevelinsvej i Fredericia.
Ifølge oplysninger knækkede lastbilens to bagaksler på trækkeren – inklusive skamlen, hvor sættevognen kobles på – af chassiset, mens lastbilen kørte på motorvejen. Årsagen var rustne bolte.
Havariet betød, at lastbilen pludselig stod adskilt i tre dele: selve trækkeren, bagakslerne med skamlen samt sættevognen, som var udstyret med en fast tank.
Efterfølgende blev de tre dele trukket op til Snoghøj Landevej før Strevelinsvej, hvor oprydningsarbejdet fortsatte. Her måtte delene løftes og lastes på andre lastbiler ved hjælp af en stor kran.
Arbejdet foregik direkte på vejstrækningen og tog flere timer, hvilket medførte lange køer og periodevis stilstand i trafikken ind mod byen.
Bilister blev undervejs opfordret til at udvise ekstra forsigtighed og vælge alternative ruter, hvor det var muligt.
LOKALT. Belønningen for et stort frivilligt engagement kom i praksis, da Demensfællesskabet Lillebælt for nylig drog på studietur til Svendborg. Turen var muliggjort af midler fra Demensprisen 2025, og blev en dag fyldt med faglig inspiration, fælles oplevelser og tydelige beviser på, hvad frivillighed kan løfte.
I alt 16 frivillige deltog i turen, som samlede folk på tværs af de mange aktiviteter, de til daglig er engageret i. For mange var det første gang, de havde mulighed for at være afsted sammen på samme tid. »Det betyder meget for de frivillige at blive bragt sammen. De er jo engageret i hver deres aktiviteter, men her får de mulighed for at tale sammen, dele erfaringer og mærke, at de er en del af det samme fællesskab,« fortæller demenskonsulent Pia Heesch Andersen fra Demensfællesskabet Lillebælt.
En tur, der gav ny selvtillid til det frivillige arbejde
Studieturen gav både faglig inspiration og en tydelig bekræftelse af værdien i det frivillige arbejde. Første stop var et demensfællesskab på Sydfyn, hvor de frivillige fra Fredericia oplevede, at mange af de aktiviteter, de selv tilbyder lokalt, svarer til tilbud, som andre steder drives af fagpersoner. For Pia blev det en øjenåbner: »Vi blev bekræftet i, at det, vi laver, faktisk er det samme, som de arbejder med andre steder, bare drevet af frivillige. Det gjorde os endnu mere bevidste om, hvor meget frivillighed egentlig kan. Og vi kunne se, at vi i Fredericia er rigtig godt med, både når det gælder aktiviteter, indhold og rammer.«
Herefter gik turen til plejecenteret Bryghuset, hvor centerleder Annette Søby tog varmt imod gruppen sammen med tre frivillige herrer, som viste rundt og fortalte om hverdagen og det frivillige engagement på plejecentret. Her hentede deltagerne inspiration fra et både humoristisk og inkluderende initiativ. »Der blev vi meget inspirerede af, at de laver en catwalk en gang imellem, hvor de sælger genbrugstøj, og der er det faktisk de mandlige frivillige, der går på catwalk i dametøj. Så det blev vi enige om, at det er noget, vi skal arbejde videre med og måske noget, vi også skal have afprøvet her,« fortæller Pia med et lille grin.
De frivillige fra Demensfællesskabet Lillebælt Fredericia på studietur i Svendborg, hvor dagen bød på både faglig inspiration og fællesskab.
Dagen fortsatte med fællesspisning ved Svendborgsund og et kulturelt indslag på Forsorgshjemmet. Og som om programmet ikke allerede var fyldt, opstod der pludselig en ekstra mulighed. De frivillige blev inviteret med til nytårskur med Demenskoret, og valgte at forlænge studieturen med et par timer. »Og så spurgte jeg de frivillige, om de havde lyst til at forlænge turen med to timer og deltage i det, og det ville de også rigtig gerne. Så det havde også været en kæmpe oplevelse at være med til.«
Midler gav mulighed for at samle fællesskabet
Studieturen blev muliggjort af de 10.000 kroner, som Demensfællesskabet Lillebælt har modtaget via Demensprisen 2025 fra Ældreministeriet. »Uden de 10.000 kroner havde det ikke kunnet lade sig gøre. Det betød, at vi kunne samle de frivillige til en hel dag med både fagligt og kulturelt indhold, og samtidig var det en anerkendelse af de frivillige, som hver uge lægger et stort arbejde,« slutter Pia.
For de frivillige står dagen tilbage som en fælles oplevelse, hvor der var tid og rum til både faglig inspiration og samvær, og som gav ny energi til det frivillige arbejde hjemme i Fredericia.
SUNDHED. Ventetiden for demensudredning i Region Syddanmark er markant længere end det, sundhedsloven giver borgerne ret til. Det erkender regionsrådsmedlem Susanne Eilersen, som peger på både kapacitet, implementering og tabu som forklaringer – og som et område, der nu skal have politisk opmærksomhed.
Ifølge de seneste tal er den gennemsnitlige ventetid fra udredning til demensdiagnose i Region Syddanmark 54 dage. Sundhedsloven fastslår ellers, at borgere som udgangspunkt har krav på udredning inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.
»Det er ikke godt nok. Det bliver vi nødt til at kigge på,« siger Susanne Eilersen, der er valgt ind i regionsrådet for Dansk Folkeparti. Hun er samtidig 1. viceborgmester i Fredericia Kommune og medlem af Senior- og Sundhedsudvalget.
Hun understreger, at hun stadig er ny i regionsrådsarbejdet, men lægger ikke skjul på, at demensområdet hurtigt er blevet et fokuspunkt. »Jo før borgere kan blive udredt og få den rette diagnose, jo hurtigere kan man også komme i gang med at give den rigtige hjælp. Ikke for at helbrede – men for måske at stille sygdommen lidt i bero. Og det handler ikke kun om borgeren, men også om familien og de pårørende, som ofte har brug for redskaber til at klare hverdagen,« siger hun.
Nyt system under opbygning
Spørgsmålet om ventetider rejser samtidig en mere principiel debat om sundhedslovens intentioner. Når loven fastsætter en 30-dages frist for udredning, men virkeligheden i regionerne ser anderledes ud, risikerer det at udfordre borgernes tillid til sundhedsvæsenet og til de rettigheder, lovgivningen ellers lover. Her peger Susanne Eilersen på, at sundhedsvæsenet aktuelt befinder sig midt i en omfattende omstilling, hvor nye strukturer endnu er ved at finde fodfæste. »Sundhedsloven er jo lige vedtaget, og man er i gang med at implementere mange nye ting. Det er et meget stort system, og det kan man ikke bare ændre fra den ene dag til den anden. De nye sundhedsråd er lige nedsat, og vi har vores første møde i næste uge,« fortæller hun.
Som formand for Sundhedsråd Sønderjylland forventer hun, at demensudredning bliver et centralt tema. »Ventetiden er næsten dobbelt så lang som det, sundhedsloven anviser. Det siger sig selv, at det ikke er godt nok. Det er noget, vi skal have fokus på fremadrettet i hele regionen,« bemærker hun.
Ikke kun et systemproblem
Over halvdelen af demenspatienterne får i dag først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det begrænser mulighederne for tidlig indsats, støtte og planlægning – både for den enkelte borger og for de pårørende, der ofte står med et stort ansvar, længe før systemet for alvor kommer på banen.
Men ifølge Susanne Eilersen handler problemet ikke udelukkende om sundhedsvæsenets kapacitet eller lange ventelister. Også borgernes egen tøven spiller en rolle. »Jeg tror, det er en blanding af flere ting. Jeg tror også, at mange mennesker selv kommer for sent til læge. Der er et tabu omkring demens. Man er bange for diagnosen og for at blive stemplet eller umyndiggjort, og derfor går man måske for længe med symptomerne,« siger hun.
Derfor efterlyser hun også mere oplysning og en ændret tilgang til demens som diagnose – både i den offentlige debat og i mødet med sundhedsvæsenet. »Det er hverken flovt eller pinligt at få en demensdiagnose. Mange kan leve et godt liv i mange år efter, hvis man får den rigtige støtte i tide. Men frygten gør, at nogle venter for længe, og så mister vi værdifuld tid,« siger hun.
Tiden er ifølge Susanne Eilersen den afgørende faktor, ikke kun menneskeligt, men også sundhedsfagligt. For ventetider handler i hendes optik ikke kun om administration, strukturer og lovgivning, men om sygdomme, der udvikler sig, mens borgeren venter på svar. »Uanset om det er en fysisk, psykisk eller somatisk sygdom, så gælder det samme: Jo længere tid man går og venter, jo værre kan sygdommen udvikle sig. Forebyggelse handler også om at nedbringe ventetiderne.«
Hun peger på, at hurtigere udredning både kan forbedre livskvaliteten for den enkelte borger og samtidig mindske presset på sundhedsvæsenet på længere sigt. »Det her område har min bevågenhed i regionen. Vi skal have udredt folk så hurtigt som muligt, for borgernes skyld, for de pårørendes skyld og for samfundets skyld,« slutter Susanne Eilersen.
