KOLDING. Kolding Kommunes nye bybusnet bliver nu justeret på en række punkter efter kritik og input fra borgerne. Politisk er der truffet beslutning om flere forbedringer, som blandt andet betyder, at tidligere betjente områder igen får faste busruter, og at adgangen til Kolding Sygehus bliver styrket.
Plan- og Teknikudvalget har vedtaget ændringerne, som skal rette op på nogle af de udfordringer, der opstod, da det nye busnet blev indført i slutningen af 2025. Der er afsat fem millioner kroner til justeringerne.
»Vi har lyttet til reaktionerne fra borgerne, og vi gennemfører nu det, som vi har lovet. Faktisk har vi afsat fem mio. kr. til at skabe et endnu bedre busnet, der tilgodeser borgernes ønsker. Jeg håber, de forbedringer som vi nu gennemfører, vil få endnu flere til at tage bussen,« siger Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget.
En af de første ændringer træder i kraft allerede søndag den 1. februar. Her begynder bybusserne igen at køre gennem Petersbjerggård-området. Området bliver betjent af linje 4 med stoppestedet Petersbjerggård v. Odensevej. I dagtimerne vil der være to afgange i timen, mens der om aftenen og i weekenden køres én gang i timen.
Senere på foråret kommer der også ændringer i Bramdrupskov-området. Fra søndag den 5. april bliver der igen etableret en fast busrute, som skal betjene Skovæblevej, Bramdrupskovvej og Sjællandsvej-området. Den nye linje 6 får én afgang i timen i begge retninger alle ugens dage i tidsrummet kl. 06 til 23.30.
Samtidig bliver betjeningen af Kolding Sygehus forbedret. Fra samme dato vil en bybus to gange i timen køre mellem busterminalen og hovedindgangen ved sygehuset i tidsrummet kl. 06 til 23.30. Rutenummeret er endnu ikke fastlagt. I forvejen betjenes sygehuset af linje 2A med stoppested på Skovvangen.
Borgerne kan allerede nu finde den opdaterede køreplan for linje 4 på Sydtrafiks hjemmeside, og Rejseplanen er ligeledes opdateret med de ændringer, der træder i kraft fra 1. februar. Inden de øvrige justeringer træder i kraft, vil der ifølge kommunen blive informeret nærmere om de nye ruter.
Sideløbende med de politiske beslutninger er der åbnet en portal på kommunens hjemmeside, hvor borgerne kan komme med bemærkninger til bybusnettet og foreslå yderligere ændringer. Portalen åbnede i uge 3, og fristen for at indsende kommentarer er den 31. marts.
Forvaltningen vil efterfølgende samle bemærkningerne og forelægge eventuelle forslag til yderligere justeringer for politikerne i Plan- og Teknikudvalget. Nogle ændringer kan allerede blive behandlet i marts med henblik på at træde i kraft til sommer, mens andre først kan gennemføres ved næste køreplansskifte i december.
POLITIK. En ny politisk aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti skal give nogle af landets mest udsatte borgere et mere værdigt liv. Med værdighedsreformen lægges der op til et markant nybrud i dansk socialpolitik, hvor faste krav og sanktioner erstattes af en mere helhedsorienteret tilgang og lettere adgang til hjælp – uanset hvor i landet borgeren opholder sig.
Reformen tager afsæt i en erkendelse af, at en gruppe borgere lever med massive sociale, psykiske og sundhedsmæssige problemer, som det nuværende velfærdssystem ikke formår at rumme. Det drejer sig blandt andet om mennesker, der lever på gaden, har et alvorligt stof- eller alkoholmisbrug og ofte samtidig kæmper med psykisk sygdom.
Ifølge aftalepartierne har mange af disse borgere svært ved at få hjælp, fordi de ikke passer ind i systemets eksisterende rammer, og fordi de ofte befinder sig langt fra den kommune, hvor de formelt hører til. Med værdighedsreformen skal hjælpen i højere grad følge borgeren – og ikke omvendt.
Reformen indeholder blandt andet etableringen af såkaldte Gadens Huse i de større byer. Her skal udsatte borgere kunne få adgang til sundhedsfaglig hjælp, rusmiddelbehandling og social støtte ét sted. I landdistrikter og mindre byer skal mobile udsatte-enheder opsøge målgruppen og tilbyde samme type helhedsorienteret hjælp.
Som en del af en treårig national forsøgsordning får sagsbehandlere i Gadens Huse og de mobile enheder mulighed for at iværksætte indsatser efter serviceloven, uanset hvilken kommune borgeren har adresse i. Dermed forsøger aftalen at gøre op med de problemer, der opstår, når borgere falder mellem bopæls- og opholdskommuner.
Et centralt element i reformen er, at socialt udsatte med stærk stofafhængighed fremover får ret til at beholde stoffer til eget forbrug. Ifølge aftalepartierne kan bøder, fængsling og konfiskation gøre en i forvejen svær situation endnu værre.
Der afsættes samtidig midler til flere stofindtagelsesrum og til at udvide kapaciteten i de eksisterende rum, blandt andet gennem længere åbningstider. Målet er at skabe tryggere og mere værdige rammer for stofbrugere, der ellers risikerer at indtage stoffer under farlige forhold.
Reformen rummer også en styrket indsats for bedre abstinensbehandling, herunder etablering af en national døgnåben rådgivning om rusmiddel- og lægemiddelabstinenser. Derudover afsættes der midler til at styrke den frivillige gældsrådgivning, så flere udsatte borgere får mulighed for at få eftergivet eller saneret gæld.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen peger på, at reformen både handler om konkrete indsatser og om et opgør med faste forestillinger i velfærdssystemet.
»Værdighedsreformen vil gøre en forskel for de mennesker, som lever på kanten af vores samfund. Og den viser samtidigt, at det er muligt at gøre op med meget faste tankegange om vores velfærdssamfund. Vi rækker nu en hånd ud til de mennesker, som lever meget kaotiske liv på gaden og siger, at vi vil give plads til de skæve liv. Men aldrig acceptere uværdige liv«, siger hun.
Også blandt de øvrige partier bag aftalen er der opbakning til den nye tilgang. Venstres socialordfører Erik Veje Rasmussen fremhæver, at systemet i højere grad skal indrettes efter borgerne.
»I Venstre har vi altid sagt, at systemet skal være til for borgerne. Det skal også gælde de allermest udsatte, som fortjener at blive mødt med værdighed. Med værdighedsreformen skal udsatte borgere mødes i øjenhøjde«, siger han.
Fra Moderaterne kalder udsatteordfører Nanna Gotfredsen aftalen et længe ventet opgør med tidligere tiders håndtering af de mest udsatte borgere.
»Endelig er vi nu her, hvor lovgivning og strukturer vendes rundt, så der faktisk kan blive skabt én dør ind til fagligt dygtige, værdige rum med faktisk adgang til den hjælp man har brug for og ret til«, siger hun og understreger, at indsatsen skal ske i samarbejde med både civilsamfund og brugerorganisationer.
SF’s socialordfører Astrid Carøe fremhæver, at reformen skal sikre, at hjælp bliver mere tilgængelig og mindre bureaukratisk.
»Paradoksalt nok er det ofte dem, der har brug for mest hjælp, der får mindst hjælp. Det laver vi heldigvis om på nu ved at sætte mennesket før alt andet«, siger hun.
Hos Det Konservative Folkeparti peger socialordfører Joachim Hoffmann-Petersen på, at reformen flugter med partiets værdier.
»Systemets indretning må aldrig stå i vejen for god omsorg, kassetænkning bliver nu langt sværere«, siger han.
Socialdemokratiets misbrugsordfører Maria Durhuus fremhæver, at udsathed ikke er et storbyfænomen.
»Indsatser for udsatte borgere er ikke kun noget, der hører hjemme på Vesterbro, for udsathed findes i hele Danmark«, siger hun.
Med værdighedsreformen er der ifølge aftalepartierne taget et vigtigt skridt mod et mere fleksibelt og menneskeligt system for nogle af de borgere, der hidtil har haft sværest ved at få den hjælp, de har brug for.
POLITIK. Udsatte stofbrugere med stærk afhængighed i hele Syd- og Sønderjylland får nu samme rettigheder som i Vejle, når de møder politiet. Med en ny politisk aftale i værdighedsreformen bliver det fremover muligt at beholde stoffer til eget forbrug uden konfiskation, uanset hvor i regionen man befinder sig.
Hidtil har reglerne betydet, at det kun var stofbrugere i Vejle, der kunne undgå konfiskation, fordi byen ligger tæt på et af landets få stofindtagelsesrum. Det har ifølge SF skabt en urimelig forskelsbehandling af udsatte borgere i resten af regionen.
»Jeg glæder mig over, at vi endelig kan rydde denne uretfærdighed af vejen, så det ikke længere her i regionen kun er i Vejle, at stofbrugerne ikke får konfiskeret deres stoffer. For stofbrugere findes overalt, og de skal jo alle ud og skaffe penge til nye stoffer, når de er stærkt afhængige. Det betyder mere kriminalitet eller flere sexkunder,« siger SF’s landdistrikts- og retsordfører Karina Lorentzen.
Hun peger på, at konfiskation af stoffer ikke løser problemerne for mennesker med tung afhængighed, men i stedet kan forværre deres situation.
»Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. For mange af de her mennesker er afhængigheden altomsluttende, og bøder, fængsling og konfiskation gør kun et hårdt og kaotisk liv endnu sværere. Man kan ikke straffe sig ud af afhængighed. Det er et sundhedsproblem – ikke kriminalitet,« siger Karina Lorentzen.
SF har i længere tid kritiseret de tidligere regler, hvor man ganske vist slap for straf, men stadig kunne få konfiskeret sine stoffer, medmindre man opholdt sig tæt på et stofindtagelsesrum. Ifølge Karina Lorentzen gav det en skæv geografisk virkelighed, hvor postnummeret afgjorde, hvilke rettigheder man havde.
»Det var så tudetosset, at det kun var rundt omkring landets få stofindtagelsesrum, der blev givet en ret til at beholde stofferne. I Sydjylland findes de i vid udstrækning også uden for Vejle, fx har vi haft en del stofbrugere i bl.a. Kolding og Esbjerg, men også store problemer med opioider i Fredericia og Ribe, og de har da også krav på værdighed. Det får de nu,« forklarer hun.
Karina Lorentzen har selv været medforhandler på den del af værdighedsreformen, der handler om konfiskation. Tidligere har hun foreslået, at stærkt afhængige stofbrugere skulle have et særligt ID-kort for at undgå straf og konfiskation, men det forslag blev kun delvist imødekommet, indtil den nye aftale nu udvider rettighederne til hele regionen.
Værdighedsreformen indeholder også tiltag, der skal give bedre adgang til hjælp for udsatte borgere, herunder bedre abstinensbehandling. Samtidig er planen, at der på sigt skal etableres flere stofindtagelsesrum rundt om i landet.
»Kommunerne skal søge om pengene til stofindtagelsesrum, men jeg har da et håb om, at Esbjerg vil søge. Det forekommer mig, at man har en stor målgruppe her,« siger Karina Lorentzen.
Med ændringen er der ifølge SF taget et vigtigt skridt mod mere lige behandling af udsatte stofbrugere i Syd- og Sønderjylland, uanset om de bor i en stor by eller langt fra et stofindtagelsesrum.
SAMFUNDSANALYSE: I den første samfundsanalyse omkring kommunalvalget 2025, anvendte jeg Douglass C. Norths institutionelle teori om stiafhængighed som udgangspunkt. Det er blot et af flere mulige analyseperspektiver, der kan give os en forklaringskraft på omstændighederne og konsekvenserne i forbindelse med kommunalvalget 2025. Denne artikels samfundsanalyse tager et andet udgangspunkt. Udgangspunktet er Malcolm Gladwells tanker og forfatterskab ud fra tre af hans bøger: ”The Outliers”, ”Blink” og ”The Tipping Point”.
For når et politisk magtskifte indtræffer, forsøger vi ofte at forklare det gennem enkelthændelser: en upopulær sag, en stærk kandidat, stigafhængigheder eller en vellykket kampagne. Kommunalvalget i Fredericia 2025 viser, at de dybe politiske strømninger sjældent kan reduceres til én faktor. De opstår i samspillet mellem strukturer, intuition og sociale dynamikker.
Det er netop dette felt, Malcolm Gladwell udforsker i sine værker Outliers, Blink og The Tipping Point. Tilsammen danner de en form for trelagsmodel, der giver en overraskende præcis forståelsesramme. En forståelsesramme der supplerer og understøtter Douglas C. Norths institutionelle teori om stiafhængighed, der blev lagt til grund i den første samfundsanalyse af kommunalvalget i 2025.
Indledning
Kommunalvalget i Fredericia den 18. november 2025 var ikke blot et lokalt magtskifte. Det var et eksempel på, hvordan politiske forandringer i dag opstår i et samspil mellem dybe strukturer, individuelle øjebliksbeslutninger og kollektive bevægelser. Socialdemokratiet gik markant tilbage, og blokpolitikken blev afløst af ønsket om et bredere tværpolitisk fællesskab. Venstre overtog borgmesterposten via dette opståede tværpolitiske fællesskab, der for få år siden ville have virket usandsynlig. Et tværpolitisk fællesskab i Fredericia som var vokset frem og testet af gennem de alternative 2-årige budgetforlig i årene 2024 og 2025.
Malcolm Gladwells tre bøger kan give én samlet forklaringsramme
Men hvordan kan man forstå et sådant skifte uden at reducere det til enkeltpersoner, personsager eller taktiske fejl? Et frugtbart analytisk greb findes i Malcolm Gladwells tre hovedværker: Outliers (2008), Blink (2005) og The Tipping Point (2000). Tilsammen kan de læses som en samlet teori om forandring — og anvendt analytisk på politiske forhold udgør de, hvad jeg vil kalde Gladwells 3-lags Model for politiske valg.
Modellen gør det muligt at finde en mulig forklaring på, hvorfor et politisk system bliver modtageligt for forandring, hvordan vælgerne træffer deres beslutning, og hvornåren valgkamp tipper irreversibelt.
Gladwells tre værker beskæftiger sig med forskellige niveauer af menneskelig adfærd:
The Outliers forklarer de strukturelle og kulturelle betingelser, som gør succes eller forandring mulig.
Blink forklarer mikroøjeblikket, hvor mennesker intuitivt og individuelt træffer beslutninger.
The Tipping Point forklarer den sociale dynamik, hvor små påvirkninger pludselig bliver store.
Anvendt på politik kan disse tre niveauer forstås som:
Mulighedslaget (struktur og kontekst)
Øjeblikslaget (vælgernes intuitive og individuelle beslutning)
Spredningslaget (hvordan stemninger bliver kollektive)
Kommunalvalget i Fredericia 2025 er interessant, fordi her peger analysen af alle tre lag i samme retning.
Mulighedslaget: Outliers og den strukturelle parathed
I The Outliers udfordrer Gladwell forestillingen om, at succes alene skyldes talent og indsats. I stedet peger han på betydningen af timing, kultur, muligheder og institutionelle rammer. Her finder vi forbindelsen til Norths Stigafhængighed. Overført til den politiske verden betyder det, at vælgernes valg ikke kan forstås isoleret fra den kommune, de lever i.
Fredericia har i årene op til 2025 gennemgået markante forandringer. Byudvikling, tilflytning og rollen som logistisk knudepunkt i Trekantområdet har ændret byens sociale sammensætning. Samtidig har kommunens socialområde været genstand for vedvarende debat, kritik og bekymring — både økonomisk og administrativt.
I sådanne situationer opstår det, Gladwell ville kalde et mulighedsvindue. Ikke nødvendigvis et krav om revolution, men en stigende åbenhed over for, at “noget andet” kunne være bedre. Når et parti – som Socialdemokratiet – har siddet tungt på magten i flere årtier, opstår der med tiden en strukturel slitage: selv små problemer tillægges systemisk betydning. Her “kigger” Norths stigafhængighed igen frem i Gladwell vurderinger.
Denne lokale kontekst blev forstærket af det nationale bagtæppe. Socialdemokratiet gik tilbage i mange kommuner i 2025, hvilket reducerede den psykologiske barriere for at stemme imod partiet lokalt. Det føltes ikke længere som et brud med normen.
Outliers-laget forklarer på den måde, hvorfor Fredericia var klar til forandring, længe før valgkampens sidste uger.
Øjeblikslaget: Blink og beslutningen i stemmeboksen
Men strukturel parathed er ikke nok til at forklare et valgresultat. Valg afgøres i sidste ende af hundredvis – i Fredericia tusindvis – af individuelle beslutninger. Gladwells bog Blink beskæftiger sig netop med disse beslutninger: de hurtige, intuitive vurderinger, vi foretager os uden fuld rationel gennemgang.
Gladwell introducerer begrebet thin slicing — evnen til at danne en helhedsvurdering på baggrund af meget få informationer. I politik betyder det, at vælgere sjældent stemmer efter lange læsninger af partiprogrammer. De stemmer efter fornemmelser som: stabilitet, troværdighed, retning.
Her spillede valgkampens framing en afgørende rolle i Fredericia. Venstres slogan “Fredericia sikkert videre” er et skoleeksempel på Blink-kompatibel kommunikation. Det kræver ingen forklaring, rummer både forandring og tryghed og taler direkte til vælgerens mavefornemmelse.
Omvendt stod Socialdemokratiet i en situation, hvor fortællingen var mere defensiv. Først sent kom partiets mere overordnede valgprogram til kendskab for vælgerne. Interne spændinger og behovet for at forklare komplekse problemstillinger reducerede budskabets umiddelbare gennemslagskraft. I Blink-termer betyder det, at vælgerens førstehåndsindtryk ikke blev entydigt positivt.
Når vælgere er i tvivl, falder de ofte tilbage på simple heuristikker: “Hvem virker mest i kontrol?” eller “Hvem føles som det sikre valg?”. I 2025 syntes disse intuitive spørgsmål i stigende grad at blive besvaret til de alternative forligspartiers, herunder partiet Venstres, fordel.
Spredningslaget: The Tipping Point og valgkampens acceleration
Det sidste lag handler om, hvorfor et valgresultat ikke blot ændrer sig marginalt, men tipper. I The Tipping Point beskriver Gladwell tre mekanismer, som tilsammen skaber sociale epidemier.
Law of the Few – De fås lov De fås lov erklærer, at det er kun de rigtige budbringere, der kan tippe og sprede et budskab, hvor virus- og epidemi-begreberne anvendes som metafor.
I Fredericia spillede enkelte nøglepersoner en afgørende rolle. Venstres borgmesterkandidat Peder Tind fungerede som det, Gladwell kalder en Salesman: en troværdig, rolig formidler af forandring. Samtidig fungerede lokale aktører i erhvervsliv, foreninger og partiorganisationer som Connectors, der bandt budskabet sammen i sociale netværk.
Stickiness Factor – Budskabets klæbrige karakter Budbringerne kan dog kun få succes, når budskabet er et, der fænger – med andre ord skal det være “klæbrigt”. For at være klæbrigt skal et budskab være huskeværdigt nok til at inspirere til handling eller forandring. Dette er klæbrighedsfaktoren – The Stickiness Factor.
Klæbrighed er særligt vanskeligt i informationsalderen, fordi moderne medier udsætter forbrugerne for så meget information, at det er sværere for et individuelt budskab at hænge fast. I reklamebranchen kaldes dette dilemma for rodproblemet. Klæbrighedsfaktoren er ideen om, at man kan ændre præsentationen af et budskab for at gøre det mere smittende og mere klæbrigt (og dermed have en mere varig effekt). Denne idé blev netop populariseret i Malcolm Gladwells bog The Tipping Point.
I Fredericia var budskaber som “slingrekurs”, “borgerlig retning” og “sikkert videre” lette at gentage og nemme at huske. De forenklede komplekse problemer til fortællinger, der kunne deles i samtaler, på sociale medier og i lokalpressen. Andre eksempler kunne nævnes.
Power of Context – Kontekstens magt Endelig var konteksten gunstig for et politisk Tipping Point. National modvind for Socialdemokratiet, lokal debat om styring og en generel oplevelse af, at “nu er tiden inde”, skabte et miljø, hvor selv små påvirkninger fik stor effekt. Når først vælgerne oplever, at “stemningen har ændret sig og vendt”, forstærkes bevægelsen af sig selv. Det er selve Tipping Pointets logik.
Fredericia som skoleeksempel på moderne valglogik
Set gennem Gladwells trelagsteori fremstår Fredericia 2025 ikke som et særtilfælde, men som et eksempel på moderne vælgeradfærd. Et valg tipper, når:
Strukturerne muliggør forandring (Outliers)
Vælgernes intuition peger i samme retning (Blink)
Sociale mekanismer accelererer bevægelsen (The Tipping Point)
Når alle tre lag falder sammen, kan selv dybt rodfæstede politiske traditioner brydes.
Perspektiv og konsekvenser: Hvad kan partier lære?
Hvis der er én overordnet lektie fra Fredericia, er det denne: Politik handler ikke kun om politik. Det handler om kontekst, følelse og sociale relationer. Partier, der ignorerer ét af lagene, risikerer at misforstå både vælgerne og deres egen position.
I denne samfundsanalyse er jeg ikke dykket ned under partioverfladen og set på de enkelte partiers interne adfærd før, under og efter valget. Dels er det vanskeligt for udenforstående at får valid viden til rådighed, og dels ville det forlænge artiklen betydeligt.
Men her kunne Malcolm Gladwells hypoteser med fordel også anvendes både på valgets vindere og dets tabere. Lykkes det fx for det borgmesterbærende parti Venstre at foretage det, i 1. SAMFUNDSANALYSE påpegede, paradigmeskifte? Eller – som man fornemmer, når man lytter på vandrørene – udvikler og spreder den indre uro sig hos valgets kortsigtede tabere (Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti) enten til yderligere deroute eller til gevinster på den lange bane, fx i form af rettidige generationsskifter før næste valg?
Gladwells tre værker minder os om, at demokrati ikke kun udspiller sig i byrådssale og partiprogrammer, men i menneskers hverdagsoplevelser, intuitive vurderinger og i de sociale fællesskaber. Fredericia i 2025 var det øjeblik, hvor alle tre niveauer mødtes — og hvor politikken tippede.
I tråd med Gladwells ovenstående idéer og tanker kunne jeg også have valgt andre forfattere og teoretikere til at belyse, udbygge og forklare de tendenser og forhold, der sker i forbindelse med forandringer i vort samfund. Den norske forfatter Kjell Arne Røviks bøger “Trender og translasjoner: ideer som former det 21. århundrets organisasjon” og “Moderne organisasjoner”, Karl Erik Weicks forfatterskab om meningsdannelse, organisering og ledelse, samt Viktor E. Frankls bog ”Man search for Meaning” understøtter på flere måder Gladwells tilgang. Disse forfattere fortjener dog en særskilt plads i samfundsanalysernes verden.
OPINION. Er du udset til at være potentiel kernevælger for Mettes Socialdemokrati og dermed udtrukket som vinder i checkrytteriet. Sagen er nemlig den, at den såkaldte fødevarecheck er designet til at ramme borgere, der i Socialdemokratiets normsæt kan købes til at stemme på Socialdemokratiet, når folketingsvalget udskrives.
Men hvilken forskel gør det, hvis en lommetyv stjæler 1000 kroner fra dig, og betaler en 50’er tilbage? Lad dig ikke narre. Der er ikke intet at takke for.
Har du tænkt over, hvor milliarderne fra valgkampsgaveregnen kommer fra? Pengene kommer fra Finansministeriets skatkammer, råderummet, hvor overbeskatningen af alle arbejdende borgere og virksomheder lander.
Det er en partyboks, som regeringen efter forgodtbefindende stikker poterne ned i og deler ud af fra rund hånd.
Jeg er enig i, at priserne på dagligvarer har været stigende, men det er også en kendsgerning, at de samme varer over de sidste 6 måneder har været faldende.
Tal fra Danmarks Statistik fra november viser, at fødevarepriserne er faldet for fjerde måned i træk. Konkret er kategorien af fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer faldet med 2,5 procent siden juli 25.
Beskatningen af os almindelige borgere er vanvittig og det samme gælder pålagte afgifter, der kun skal tjene til at adfærdsregulere danskerne. Det er jo politikerne, der tager folks penge og gør livet dyrere. Tænk engang, en pensionist med en formue på 350.000 kr. modtager intet. En pensionist med en formue på 349.999 kr. modtager en fødevarecheck på 2.500 skattefrie kroner. Der er en forskel på 1 krone, der adskiller de to borgere. Det er ufint at købe sig til et valg for andres penge. Det er ufint at forskelsbehandle.
Løsningen er ikke diverse checks som Grøn check, Varmecheck, Mediecheck, Inflationscheck og en socialt uretfærdig Fødevarecheck.
Borgernes Parti er ikke i tvivl. Løsningen er at sænke skatter og afgifter, så erhvervslivet kan producere kvalitetsvarer som vi har råd til at købe og, at du som borger, får råd til at leve et anstændigt liv. Er du enig?
KRIMI. Indbrud i private hjem fylder markant i Fyns Politis døgnrapport fredag, hvor særligt Middelfart og Odense er hårdt ramt. Samtidig har politiet registreret et alvorligt røverilignende forhold mod en cyklist i Odense N.
I Middelfart er der anmeldt to indbrud. På Elmegade er der skaffet adgang via et opbrudt vindue, hvor en møntsamling og smykker er stjålet, dog uden fuldt overblik over omfanget. På Nørre Allé er der ligeledes anmeldt indbrud via et opbrudt vindue. Her vurderer politiet, at gerningspersonen muligvis er blevet skræmt væk af forurettede, og der er endnu ikke overblik over eventuelle tyvekoster.
Odense fylder tungt i døgnrapporten med en lang række indbrud. På Lindholmvej i Odense SV er der stjålet lamper og smykker efter opbrudt vindue. På Kærmindevej i Odense C er der skaffet adgang via en aflistet rude, mens der på Sigurd Rings Vej i Odense V har været indbrud via opbrudt vindue, dog uden at der umiddelbart er stjålet noget.
Flere indbrud er også anmeldt i Odense NV og Odense S. På Bytoften, Lykkegårdsvej, Østrupvej, Vangelystvej og Henriettevej er der skaffet adgang via opbrudte eller aflistede ruder samt muligvis døre. Her er der blandt andet stjålet parfumer, kontanter og smykker, men i flere sager mangler politiet fortsat et fuldt overblik over, hvad der er blevet stjålet. På Hybenvej i Odense S er der anmeldt indbrud via opbrudt vindue uden overblik over tyvekoster.
En mere alvorlig sag er anmeldt fra Munkemaen i Odense N. Her oplyser en kvinde, at hun på vej hjem blev væltet af sin cykel af to unge mænd på et el-løbehjul. Kvinden blev skubbet ind i en busk, hvorefter de to gerningsmænd stjal hendes taske fra cykelkurven og forlod stedet.
Der er også anmeldt hærværk i Odense S, hvor en personbil på Sommerfuglevej er blevet ridset med en skarp genstand.
Ud over indbrud og hærværk rummer døgnrapporten også færdselsuheld og sigtelser. På Assensvej i Tommerup kørte en varebil op bag i en personbil, som holdt stille. Der skete betydelige materielle skader, men ingen personskade. På Fynske Motorvej ved Rønninge Nord skete der et alvorligt uheld, hvor to biler kolliderede, og den ene endte i grøften efter at have ramt en vejtavle og kantpæl. Føreren blev lettere tilskadekommen.
Endelig er en 25-årig mand fra Haderslev Kommune blevet sigtet på Toftevej i Odense SØ for narkokørsel, kørsel uden førerret, manglende brug af sikkerhedssele samt overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag den 30. januar.
LOKALT. Der bliver mulighed for både sved på panden og en uforpligtende snak i caféen, når Fit & Sund Middelfart i denne weekend holder åbent hus på Odensevej. Lørdag og søndag fra klokken 9 til 14 kan alle kigge forbi og prøve centrets mange hold – helt gratis og uden tilmelding.
»Man skal bare komme ind fra gaden og prøve. Man behøver ikke være medlem,« siger Marlene Nielsen, der er husleder i Fit & Sund Middelfart.
Halvtimes-hold gør det nemt at prøve
Programmet for weekenden er bygget op omkring korte hold på 30 minutter. Det betyder, at man nemt kan nå at prøve flere forskellige træningsformer, og samtidig få en fornemmelse af både instruktørerne og stemningen i centret. »Det er halvtimers hold, netop fordi man skal kunne prøve lidt forskelligt. Der er plads på alle hold, og man kan hoppe på, som det passer,« forklarer Marlene Nielsen.
Blandt holdene er både Bike, Reformer, Zumba, Stram Op, Yoga, Retro Aerobic og BodyPump. Reformer fylder en særlig rolle i weekenden, da holdene officielt starter op i næste uge. »Vi bruger åbent hus til at introducere vores nye reformerhold. Det er nyt hos os, og derfor vil vi gerne give folk mulighed for at prøve det af, inden det for alvor går i gang,« siger hun.
Nyt center og nye rammer
Åbent hus-weekenden hænger også sammen med, at centret har været igennem en større forandring. Fit & Sund Middelfart har fået en omfattende opgradering i løbet af december, og arbejdet er stadig i gang. »Vi har lavet hele centret om, og selvom vi stadig finpudser de sidste detaljer, er det godt på vej. Åbent hus er en måde at vise det frem for dem, der ikke har været her før,« fortæller huslederen.
Ud over holdtræningen er der også fri adgang til styrketræning og konditionsmaskiner i hele tidsrummet fra 9 til 14 begge dage. »Hvis man bare har lyst til at prøve løbebånd, maskiner eller styrketræning generelt, kan man også gøre det gratis i weekenden,« siger hun.
Fokus på hygge og fællesskab
Fit & Sund håber, at både nuværende medlemmer og nye ansigter kigger forbi i løbet af weekenden. Tanken er ikke kun at præsentere træning, men også at give en fornemmelse af miljøet i centret. »Jeg håber, det bliver hyggeligt og nærværende, og at folk får en god fornemmelse af, hvad der foregår hernede. Der er også lidt hygge i caféen, så man kan blive hængende og snakke bagefter,« siger Marlene Nielsen.
Åbent hus finder sted lørdag og søndag fra klokken 9 til 14 på Odensevej i Middelfart. Alle hold varer 30 minutter, der er ingen tilmelding, og alle er velkomne.
SPORT. Når Dina Thorslund den 31. januar træder ind i ringen i Kolding, bliver det ikke bare endnu en kamp på programmet. Det bliver et comeback. Og ifølge hovedpersonen selv venter der en fysisk krævende opgave.
Thorslund skal bokse om WBC’s interim-titel, og modstanderen er den spanske europamester Almudena Álvarez. To boksere, der normalt hører hjemme i hver sin ende af vægtskalaen. »Jeg tænker, det bliver en hård kamp. Hun er europamester og kommer fra en vægtklasse højere end den, jeg skal bokse i, og jeg kommer normalt fra to vægtklasser lavere. Så jeg regner med, at det bliver en fysisk hård kamp,« siger Dina Thorslund.
Netop forskellen i fysik er noget, Thorslund har taget højde for i forberedelserne. Hun lægger ikke skjul på, at kampen kræver ekstra arbejde – men heller ikke på, hvordan hun vil gribe den an. »Jeg håndterer det, som jeg altid gør. Jeg træner super hårdt. Og min force er min styrke, så det er den, jeg tager med ind i kampen,« siger hun.
For Thorslund bliver opgøret dermed en test på flere niveauer. Ikke kun teknisk og taktisk, men også fysisk – og mentalt. For kampen i Kolding er hendes første efter mere end et år væk fra ringen.
Kolding som ramme
Kampen finder sted ved et større professionelt bokse-stævne i Sydbank Arena, og Thorslund ser frem til at bokse foran det jyske publikum. Hun har tidligere været til stævner i byen og ved, hvad der venter. »Stemningen bliver mega fed. Jeg har set et eller to stævner i Kolding før, og det plejer at være skide godt. Der er rigtig god opbakning,« siger hun.
Hun peger samtidig på, at stævnet også har en tydelig lokal forankring. Hovedkampen på aftenen bokses af Jacob Bank, som kommer fra området – og det vil kunne mærkes. »Jacob Bank har hovedkampen, og han er jo fra området, så der kommer helt sikkert en masse lokal opbakning til ham. Det gør bare, at det bliver et super fedt stævne,« siger Thorslund.
Et comeback med noget på spil
For Dina Thorslund er det svært at skjule, at kampen betyder noget ekstra. Ikke kun fordi der er en titel på spil, men fordi det er hendes første kamp efter en længere pause. »Selvfølgelig ser jeg frem til det. Det er en titelkamp, og det er mit comeback efter over et år væk fra ringen, så ja, jeg ser meget frem til det,« siger hun.
Når hun træder ind i ringen i Kolding, bliver det derfor med både forventninger, fysisk modstand og en særlig motivation. En europamester i det ene ringhjørne. Et comeback i det andet. Og et stævne, hvor rammerne er sat for boksning på højt niveau.
KOLDING. Kolding Kommune oplever fortsat befolkningsfremgang, og både byer og lokalsamfund bidrager til udviklingen. I løbet af 2025 voksede indbyggertallet med 780 personer, og samlet set er befolkningen steget med 2.833 borgere over de seneste fire år. Dermed har kommunen overgået den politiske målsætning for befolkningsudviklingen.
Ifølge de nyeste befolkningstal valgte 6.364 nye borgere sidste år at bosætte sig i Kolding Kommune. Udviklingen peger på, at flere får øjnene op for kommunen som et attraktivt sted at bo, arbejde og uddanne sig.
Befolkningsvæksten er ikke koncentreret ét sted, men fordeler sig bredt geografisk. Flere mindre byer og lokalsamfund har oplevet fremgang side om side med Kolding by.
Den største procentuelle vækst fandt sted i Eltang, hvor indbyggertallet steg med 8,9 procent, svarende til 82 nye borgere. Udviklingen hænger sammen med øget boligbyggeri i området, hvor der de senere år er opført både private lejeboliger og parcelhuse.
Kolding by voksede med 599 borgere, hvilket svarer til en stigning på 0,9 procent. Også centerbyerne Lunderskov og Vamdrup havde fremgang med henholdsvis 60 og 26 nye borgere.
Borgmester Jakob Ville glæder sig over, at væksten er bredt funderet.
»Det er en flot vækst, som jeg er rigtig glad for. Det er dejligt at se, at flere landsbyer og centerbyer oplever fremgang sammen med Kolding by. Det viser, at vi har noget at byde på, både for dem, der gerne vil bo i byen, og dem, der foretrækker mere rolige omgivelser i de mindre byer. Og jeg ser gerne, at endnu flere får lyst til at flytte til Kolding Kommune,« siger han.
Borgmesteren opfordrer samtidig borgerne til selv at være med til at fortælle om livet i kommunen og de kvaliteter, der kendetegner hverdagen.
»Jeg tror, at vi alle sammen kan gøre vores til at få flere indbyggere, hvis vi bliver bedre til at fortælle om de gode ting, der foregår i vores kommune. De ting og forhold, der gør hverdagslivet godt. Det kan være gode historier om, hvordan man benytter vores skønne natur, eller om de fællesskaber, der findes i vores mange foreninger, i kulturlivet, på arbejdspladserne og på uddannelsesinstitutionerne,« siger Jakob Ville og opfordrer også til at dele historierne på sociale medier.
Pr. 1. januar 2026 havde Kolding Kommune 96.285 indbyggere. En del af væksten skyldes et mindre overskud i de mellemkommunale flytninger, hvor der var 39 flere, der flyttede til kommunen, end der flyttede fra. De fleste tilflyttere kom fra Vejle, Aarhus og Vejen, og i 2025 var der samtidig en stigning i antallet af tilflyttere fra både Vejle, Aarhus og Odense sammenlignet med de foregående år.
Den største del af befolkningsfremgangen kommer dog fra indrejse fra udlandet. I 2025 var der et overskud på 778 borgere på indrejsebalancen. Langt hovedparten, 84 procent, var i aldersgruppen 18 til 64 år, hvilket peger på, at mange internationale borgere kommer til kommunen for at arbejde eller studere.
De indrejste havde mange forskellige statsborgerskaber, men danske statsborgere udgjorde den største enkeltgruppe. I 2025 var 15,6 procent af de indrejste danskere, som vendte hjem til Danmark og Kolding efter et ophold i udlandet.
Samtidig viser tallene, at der fortsat er et mindre underskud på balancen mellem fødsler og dødsfald. I 2025 blev der født 864 børn i kommunen, mens 919 borgere døde.
Samlet set bekræfter tallene en stabil befolkningsudvikling, hvor Kolding Kommune fortsat formår at tiltrække nye borgere både fra resten af landet og fra udlandet.
KRIMI. Toldstyrelsen har torsdag stoppet to pakker med i alt omkring 10 kilo hash på et modtagecenter i Fredericia.
Det oplyser Casper Christensen fra Sydøstjyllands Politi.
Ifølge politiet blev pakkerne standset af Toldstyrelsen under en kontrol på et pakkecenter i Fredericia, i området omkring Kongens Kvarter. Der var tale om almindelig pakkepost, som ifølge politiet var afsendt fra Malaga.
Pakkerne var adresseret til en modtager i Østjyllands Politis politikreds. Derfor blev sagen overdraget til Østjyllands Politi, som nu står for den videre efterforskning med henblik på eventuelt at identificere og pågribe modtageren.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at proceduren i den type sager er, at den politikreds, hvor pakken skulle leveres, overtager sagen, da de har de bedste muligheder for at følge leveringen og arbejde videre med sagen.
Politiet oplyser ikke yderligere detaljer om efterforskningen, og der er på nuværende tidspunkt ingen anholdte i sagen.
