KIF Kolding binder styrmanden frem til 2027

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. KIF Kolding har sikret sig kontinuitet på playmaker-positionen, efter at klubben har forlænget aftalen med den svenske profil Viktor Ahlstrand. Den nye kontrakt betyder, at den 28-årige svensker nu er på kontrakt frem til sommeren 2027.

Ahlstrand har hurtigt spillet sig ind som en nøglefigur i KIF Kolding, hvor han med sit overblik og taktiske niveau har været med til at sætte retning for holdets spil. I løbet af efteråret blev han desuden hædret som månedens spiller i både oktober og november, og han har i denne sæson markeret sig som holdets styrmand på banen.

Cheftræner Anders Eggert glæder sig over forlængelsen og peger på både det sportslige og menneskelige aftryk, den svenske playmaker har sat.

»Vi er meget glade for at have forlænget aftalen med Viktor. På trods af, at han kun har været i klubben i ét år, har han allerede sat et tydeligt aftryk på holdet og vores måde at spille på. Efter sin uheldige skade sidste sæson er han kommet stærkt tilbage og har vist stor professionalisme og seriøsitet – både i forhold til sit eget spil og holdets. Viktor er altid velforberedt, især når det gælder det taktiske arbejde, og samtidig bidrager han positivt til truppen med sin personlighed og sit gode humør. Vi ser frem til endnu et år med Viktor som styrmand for holdet.«

Hovedpersonen selv lægger ikke skjul på, at beslutningen om at forlænge opholdet i Kolding handler om både trivsel og ambitioner.

»Jeg har valgt at blive i Kolding, fordi jeg trives rigtig godt med både trænerteamet og mine holdkammerater, og fordi jeg gerne vil være en del af den nye satsning, klubben har sat i gang. Jeg synes, vi har udviklet os markant i løbet af sæsonen, og selvom jeg har været frustreret over både mine egne og holdets præstationer i starten, er jeg stolt af den udvikling, vi har vist, og de præstationer, vi har leveret på det seneste.«

Den svenske playmaker ser fortsat et stort potentiale i holdet og klubben.

»Jeg har stor lyst til at være med til at bygge videre på det her og tror på, at vi stadig har mere at give, og at vi endnu ikke har set den bedste version af KIF Kolding – også selvom jeg er bevidst om, at det er en klub med en stor historie og store forventninger. Jeg er både glad og stolt over at kunne fortsætte i klubben og vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vi slutter sæsonen på bedst mulig vis« afslutter Viktor Ahlstrand.

Viktor Ahlstrand har indtil videre optrådt 21 gange i KIF Kolding-trøjen og har scoret 93 mål.

Mere ordentlighed!

Af
Helene Lykke
-
0

OPINION. Den militære oprustning sker for at beskytte vores samfund, vores demokrati og vores frihed. Netop derfor er det værd at spørge, om vi samtidig risikerer at svække nogle af de værdier, vi ønsker at forsvare?

Rundt omkring i landet udvides og renoveres kasernerne. Det medfører mere støj, mere trafik og mærkbare ændringer for naboerne. Det er der generelt forståelse for. Udfordringen er ikke, at der bygges – men hvordan det sker.

Med de udvidede beføjelser, der trådte i kraft sidste år, kan forsvaret fravige anden lovgivning, og borgerne har ikke længere klageadgang. Det bør dog ikke betyde, at naboer først orienteres om synlige og ikke-operative forhold, som for eksempel nye parkeringspladser med plads til 200 biler med ny indkørsel på en skolevej uden cykelsti, når arbejdet allerede er i gang, eller at indkaldelser til møder reelt ikke når frem til borgernes E-Boks.

Ordentlig og rettidig information bør være en selvfølge. Ligesom helt almindelige hverdagsforhold bør tænkes ind fra starten. Trafiksikkerhed, slid på veje og de regninger, der ellers ender hos kommunerne, har intet med militære hemmeligheder at gøre, men handler om respekt for lokalsamfundene.

Manglende information og inddragelse skaber nemlig kun utryghed og mistillid. Og begge dele svækker sammenhængskraften – netop i en tid, hvor vi har brug for, at borgerne har tillid til staten og Forsvaret.

Vi kan godt opruste og forsvare landet effektivt uden at sætte ordentligheden over styr. Det ene udelukker nemlig ikke det andet.

Malte Setkov får OL-chancen efter ændring i dansk trup

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Den danske ishockeytrup til vinter-OL i Milano har fået et nyt ansigt, efter at Malte Setkov nu er blevet en del af landsholdets OL-hold. Den 27-årige back er blevet skrevet ind i truppen efter at have været samlet med holdet de seneste fire dage og er nu klar til de kommende kampe.

Ændringen i truppen sker som følge af, at Jonas Røndbjerg tidligere på ugen blev meldt endegyldigt ude af OL på grund af skade. Det åbner døren for Malte Setkov, der til daglig spiller i Rødovre Mighty Bulls og står noteret for 28 landskampe for Danmark.

Chef de mission for vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, glæder sig over tilføjelsen til truppen, selvom situationen er opstået på et ærgerligt grundlag.

»Vi er glade for at byde Malte velkommen til ishockeyherrernes OL-trup, og vi glæder os til at se ham repræsentere Danmark på flotteste vis ved herrernes ishockeyturnering i Milano. Vi er samtidigt meget triste over, at Jonas Røndbjerg har måttet melde afbud til OL, og vi ønsker ham rigtig god bedring.«

Malte Setkov selv lægger ikke skjul på, at OL-udtagelsen betyder meget, og han ser frem til at blive en del af holdet i Milano.

»Det bliver en vanvittig oplevelse, og jeg ser frem til at være en del af dette fantastiske hold. Jeg vil kæmpe alt, hvad jeg kan, for, at vi får nogle gode kampe og resultater. Efter at have været en del af åbningsceremonien fredag er jeg kun blevet bekræftet i, at OL er noget helt særligt, så jeg glæder mig rigtig meget.«

Også landsholdets general manager, Morten Green, forholder sig til både afbuddet og den nye udtagelse. Han understreger først og fremmest skuffelsen over, at Jonas Røndbjerg må blive hjemme.

»Vi er både på det personlige og sportslige plan meget kede af, at Jonas er blevet skadet, og derfor går glip af OL, og vi vil alle gerne ønske ham rigtig god bedring og sende ham den største hilsen fra OL-lejren.«

Samtidig er der stor tillid til den nye mand i truppen.

»Men når situationen er, som den er, er vi på den anden side utroligt glade for at få Malte ind i truppen. Malte har haft en kanon sæson indtil videre, og vi føler os meget trygge ved hans niveau, og han kan tilføre en ny dimension.«

Jonas Røndbjerg sætter selv ord på skuffelsen over at måtte melde afbud til OL.

»Jeg er meget ked af at misse OL, for jeg havde virkelig set frem til en stor oplevelse i Milano med mine holdkammerater. Men sådan skulle det desværre ikke gå. I stedet vil jeg bakke holdet op herhjemmefra, og jeg glæder mig meget til at se drengene spille for løven på brystet.«

Det danske ishockeylandshold spiller sin første OL-kamp den 12. februar mod Tyskland. Herefter venter USA den 14. februar, mens Letland er sidste modstander i gruppespillet.

Demokrati under pres – straffer vi de forkerte ved at boykotte Rebildfesten?

Af
Poul Rand
-
0

OPINION. Skal Rebildfesten fortsat afholdes og markere USA’s uafhængighedsdag den 4. juli, mens verden er præget af krig, geopolitisk uro og et demokrati under pres? Spørgsmålet er relevant. For hvem er det egentlig, vi rammer, hvis vi vender Rebildfesten ryggen?

Rebildfesten er ikke en hyldest til en siddende amerikansk regering eller nutidig amerikansk magtpolitik. Den udspringer af historien om de mange danskere, der udvandrede til USA i håbet om frihed, arbejde og et bedre liv. Det var almindelige mennesker – ikke stormagtsstrategier.

Derfor er det afgørende at skelne mellem det officielle USA i dag og den historiske fortælling, som Rebildfesten bygger på. En stiltiende aflysning eller boykot risikerer at udviske denne forskel – og dermed straffe en tradition, der netop handler om demokratiske idealer frem for aktuel udenrigspolitik. Samtidig kan der ikke herske tvivl om, at demokratiet er under pres. Polarisering, mistillid til valg, pres på domstole og medier samt en udenrigspolitik, der ofte balancerer idealer og realpolitik, udfordrer det billede, mange har haft af USA – og af Vesten generelt.

Men forsvarer vi demokratiet bedst ved at skrue helt ned for blusset? Eller ved at bruge Rebildfesten mere bevidst og kritisk?

At aflyse kan fremstå som et klart moralsk signal. Men fravær er ikke det samme som ansvar. Demokratiet styrkes ikke af tavshed, men af debat og kritisk engagement. Ikke af symbolske afstandstagen, men af viljen til at tage samtalen – også når den er ubekvem.

Omvendt kan Rebildfesten heller ikke fortsætte uændret, hvis repræsentanter for et officielt USA, der i øjeblikket fører en konfrontatorisk linje, deltager, og den præsidentielle hilsen udråbes af ambassadøren.

Rebildfesten skal gentænkes, ikke opgives. Som et forum, der netop adresserer demokrati under pres. Hvor vi kan skelne mellem folk og magt, mellem idealer og interesser – og minde hinanden om, at demokrati ikke er en selvfølge, men noget, der kræver vedligeholdelse, mod og kritik. En fejring uden refleksion risikerer at fremstå tonedøv i en verden præget af krig og humanitære katastrofer, hvor stormagters handlinger har konkrete menneskelige konsekvenser.

Spørgsmålet er ikke, om vi skal fejre USA ukritisk. Spørgsmålet er, om vi tør bruge Rebildfesten til det, den historisk burde være: en tidssvarende og kritisk markering af demokratiske værdier i en urolig verden. Det er ikke kun et folkeligt spørgsmål – det er også et spørgsmål, sponsorer og samarbejdspartnere allerede overvejer.

Kokain fundet ved bilkontrol på Indre Ringvej

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sent mandag aften standsede Sydøstjyllands Politi et køretøj på Indre Ringvej i Fredericia. Kontrollen fandt sted klokken 23, og i bilen befandt der sig tre personer, to mænd og en kvinde.

Ifølge politiet var den ene mand tydeligt påvirket, hvilket førte til, at alle tre personer i bilen blev visiteret. Under visitationen fandt politiet cirka 50 gram kokain på den 35-årige kvinde, som sad i køretøjet.

Den 26-årige mand, der førte bilen, er blevet sigtet i sagen, ligesom kvinden er sigtet for medvirken. Den anden mand i bilen, en 22-årig mand født i 2003, er ikke nævnt som sigtet i sagen.

Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen videre.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport tirsdag den 10.2 kl. 9.00 af politikommisær Kasper Christensen.

Berusede mænd bortvist fra togstation i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede mandag eftermiddag ud til Fredericia Banegård efter en melding om uro blandt passagererne. Klokken 15.25 lød anmeldelsen på, at to berusede personer var oppe at slås og samtidig generede andre rejsende i toget.

Da politiet ankom til stedet, traf de to mænd, som begge var kraftigt berusede, og hvor der ifølge politiet havde været slagsmål mellem dem. For at skabe ro på stedet blev de to mænd sendt bort i hver sin retning med hvert sit tog.

Der var tale om en 36-årig mand og en 35-årig mand. Ingen af dem blev sigtet i forbindelse med episoden, og politiet har efterfølgende ikke haft yderligere med dem at gøre.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport tirsdag den 10.2 kl. 9.00 af politikommisær Kasper Christensen.

Industriområder ramt af flere indbrud og tyverier

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har haft et forholdsvis roligt døgn i politikredsen, men i Kolding-området har flere virksomheder i industriområder været udsat for indbrud og tyveri, som nu bliver efterforsket.

Politiet har registreret i alt fire indbrud, der alle har fundet sted i industrimiljøer. Et af indbruddene er sket på Nørre Allé i Christiansfeld og vurderes at være begået hen over weekenden, men blev først anmeldt mandag. Her er et hegn blevet brudt op, hvorefter gerningspersoner er kommet ind på området og har stjålet en tanktrailer med cirka 200 liter dieselolie samt en batterilader til bil.

Et andet indbrud er sket på Halvej, også i Christiansfeld. Her er hængelåse til et skur blevet klippet op, og der er stjålet en havetraktor samt to buskryddere. Politiet oplyser, at der er spor at arbejde videre med, og at efterforskningen fortsætter i begge sager.

Derudover har politiet haft sager om tyveri fra to byggepladser i samme område. På en byggeplads ved Skamlingvejen er der blevet kørt ind med en ladvogn, hvorfra der er stjålet tre paller med tagkrydsfiner med en samlet vægt på omkring 4,5 ton. Kort derfra, på Tvedevej, er der stjålet 15 jumbo stilladsplader med gelænder. Ifølge politiet tyder noget på, at der kan være tale om det samme køretøj i begge sager, hvor to virksomheder er blevet ramt i forlængelse af hinanden.

Sydøstjyllands Politi efterforsker fortsat alle sagerne.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport tirsdag den 10.2 kl. 9.00 af politikommisær Kasper Christensen.

Når løfterne ikke når børnehaven

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er noget grundlæggende galt, når politiske løfter lyder bedre i København, end de gør i Fredericia.

Regeringens børnepakke blev præsenteret som et løfte til børnefamilierne: flere voksne i daginstitutionerne, lavere forældrebetaling og en hverdag med mere nærvær for de mindste. Det var ikke småting. Det var et løfte om tryghed i hverdagen – og om, at samfundet ville investere i det sted, hvor det hele begynder.

Men når man læser forvaltningens nøgterne notat fra Fredericia Kommune, er det ikke løfter, man ser. Det er regnestykker. Og de regnestykker går ikke op.

Ifølge kommunens egne beregninger mangler der 6,6 millioner kroner, hvis børnepakken skal gennemføres fuldt ud allerede i 2026. Det betyder, at lederne fortsat tæller med i normeringerne, at forældrebetalingen ikke sænkes til det lovede niveau, og at børnene – i praksis – ikke vil opleve det løft, de er blevet stillet i udsigt.

Det er ikke en politisk vurdering. Det er en administrativ konstatering.

Derfor er problemet heller ikke først og fremmest, at regeringen kalder 2026 for et indfasningsår. Problemet er, at indfasningen allerede nu bliver brugt som forklaring på, hvorfor løfterne ikke kan indfries lokalt. For børnefamilierne i Fredericia er der ikke noget abstrakt i 2026. Der er børn, der afleveres hver morgen. Pædagoger, der løber stærkt. Og forældre, der betaler regningen.

Det er her, kløften mellem Christiansborg og kommunerne bliver tydelig.

På landsplan kan man tale om milliarder, reformer og gennemsnit. I kommunerne er virkeligheden mere konkret. Her skal budgetterne balancere. Her skal normeringer opgøres. Her skal der enten ansættes en pædagog – eller også skal man lade være.

Når regeringen lover, at lederne ikke længere skal tælle med i normeringerne, men kun finansierer en reduktion fra 85 til 61,5 procent, er det ikke en teknisk detalje. Det er forskellen på, om der faktisk kommer flere voksne ind i børnenes hverdag – eller om det blot bliver en justering på papiret.

Når man lover en forældrebetaling på 21,3 procent, men kun finansierer en sænkning til 22,1 procent, er det ikke bare decimaler. Det er et løfte, der ikke holdes.

Det kan man godt forklare med, at 2026 er et indfasningsår. Men man kan ikke forklare det væk.

For spørgsmålet er ikke, om regeringen vil børnene det godt. Det vil de fleste politikere. Spørgsmålet er, om man har været ærlig om, hvad man faktisk har råd til – og hvornår.

Når kommunerne står tilbage med regningen, bliver børnepolitikken et spil om forventninger. Og det er et farligt spil. For det undergraver tilliden. Ikke bare til en enkelt reform, men til den grundlæggende idé om, at politiske løfter kan mærkes i hverdagen.

Derfor er kritikken fra Fredericia ikke udtryk for lokal brok. Den er et nødvendigt korrektiv. Et forsøg på at sige: Hvis man vil løfte daginstitutionerne, skal man også løfte finansieringen. Hele vejen. Ikke kun i taler, men i budgetter.

Børnene kan ikke indfases. De er der allerede.

Og hvis politik skal give mening i deres liv, må løfterne også nå helt ned i børnehøjde.

Snevejret presser – Fredericia følger regulativet, selv om vinterkassen er ved at være tom

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter uger med sne og gentagne vinterindsatser er Fredericia Kommunes vinterbudget i praksis opbrugt. Alligevel ændrer kommunen ikke på snerydningen og saltningen – og vil fortsat følge det gældende regulativ.

Snevejret har i de seneste uger lagt et massivt pres på Fredericia Kommunes vintertjeneste. Ifølge kommunen er størstedelen af vinterbudgettet allerede brugt, og der mangler fortsat at blive bogført udgifter fra de seneste ugers indsats.

Vinterbudgettet for 2026 er på 5.622.000 kroner. Pr. begyndelsen af februar er der allerede bogført og godkendt udgifter for lidt over 4 millioner kroner, som dækker indsatsen frem til og med uge 5. Hertil kommer udgifter, som endnu ikke er opgjort, blandt andet regninger fra eksterne leverandører og de seneste dages kørsel.

Kommunens egen vurdering er derfor, at budgettet reelt allerede er brugt – og at der ikke skal meget mere sne eller frost til, før vinterkassen er helt tom.

Kommunen ændrer ikke indsatsen

Spørgsmålet er derfor, hvad der sker, hvis vintervejret fortsætter.

Her er meldingen fra Fredericia Kommune klar: Snerydningen fortsætter uændret.

I et skriftligt svar oplyser Bo Christiansen, chef for Ejendomme, Drift og Service i Fredericia Kommune:

»Vi skal følge det regulativ, der er lagt, med den kørsel der er behov for, så vi ændrer ikke noget for nuværende.«

Det betyder, at kommunen fortsat vil rydde og salte efter de fastlagte prioriteringer – også selv om budgettet er under pres.

Ingen beslutning om mindre snerydning

Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om at reducere snerydningen, selv hvis budgettet overskrides. Der er heller ikke meldt ud, hvor eventuelle merudgifter i givet fald skal findes.

Tidligere har kommunen oplyst, at der arbejdes på beregninger af, hvad en enkelt saltdag og en fuld snedag koster. De tal er endnu ikke færdige, og det samlede økonomiske overblik forventes først senere på måneden.

Indtil da fortsætter vintertjenesten efter samme model som hidtil.

Vinteren kan give ekstraregning

Hvis vintervejret fortsætter i samme omfang, kan det betyde, at Fredericia Kommune – som mange andre kommuner – må finde midlerne til vintertjenesten andre steder i budgettet senere på året.

Det er ikke usædvanligt, at vintertjenesten ender med et merforbrug efter hårde vintre. Spørgsmålet er dog, hvor stort merforbruget bliver, og hvordan det i sidste ende håndteres politisk.

For borgerne betyder meldingen fra kommunen, at snerydning og saltning fortsætter som normalt – også selv om vinterkassen er ved at være tom. Hvordan regningen ender med at blive gjort op, er et spørgsmål, der først kan besvares, når vinteren er ovre.

Fredericia kan ikke levere regeringens løfter om daginstitutioner i 2026

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringens børnepakke er underfinansieret i Fredericia Kommune. Et notat fra kommunens forvaltning viser, at der mangler 6,592 mio. kr., hvis løfterne om flere pædagoger og lavere forældrebetaling skal indfries fuldt ud allerede i 2026. Resultatet bliver et indfasningsår, hvor forbedringerne kun gennemføres delvist.

Regeringens børnepakke, som blev vedtaget med Finanslov 2026, blev præsenteret som et markant løft af dagtilbudsområdet. På landsplan blev der afsat 1,685 mia. kr. til flere pædagogiske hænder, lavere forældrebetaling og større ligestilling mellem private og kommunale dagtilbud.

Men i Fredericia Kommune viser et detaljeret notat fra forvaltningen, at pengene ikke rækker til at gennemføre pakken, som den politisk er blevet kommunikeret. Ifølge notatet mangler der samlet 6,592 mio. kr., hvis alle børnepakkens mål skal realiseres allerede i 2026.

Dermed bliver 2026 et indfasningsår, hvor både normeringer og forældrebetaling kun forbedres delvist.

Lederne tæller fortsat med i normeringerne

Et af de centrale elementer i børnepakken er, at ledere i daginstitutionerne ikke længere skal tælle med i minimumsnormeringerne. I dag indgår 85 procent af ledernes arbejdstid i normeringsopgørelsen. Regeringens intention har været, at lederne helt skulle udgå af beregningen for at frigøre pædagogiske timer til børnene. Statsministeren har selv fremhævet, at ændringen ville give omkring 1.300–1.400 flere voksne i daginstitutionerne på landsplan.

Men i Fredericia viser beregningerne noget andet.

Med de midler, kommunen har fået tildelt til formålet, er det kun muligt at reducere ledernes vægt i normeringen fra 85 procent til 61,5 procent. For at lederne helt kan udgå af normeringsopgørelsen, mangler der 4,851 mio. kr. i statslig finansiering. Det betyder, at der i praksis ikke frigøres så mange pædagogiske timer til børnene, som børnefamilierne er blevet stillet i udsigt.

Også på forældrebetalingen er der et tydeligt gab mellem løfter og virkelighed. Børnepakken har som mål, at forældre maksimalt skal betale 21,3 procent af udgifterne til daginstitutionspladser. I Fredericia kan betalingen med de tildelte midler kun sænkes til 22,1 procent.

Til sænkelse af forældrebetalingen har kommunen modtaget 7,314 mio. kr., men en fuld indfasning til 21,3 procent kræver yderligere 1,440 mio. kr. Dermed bliver lettelsen i forældrebetalingen mindre end det niveau, regeringen har meldt ud.

Ud over normeringer og forældrebetaling peger notatet også på underfinansiering på andre områder i børnepakken.

Ved justering af tilskud til private institutioner er værdien af dagplejernes skattemæssige fradrag kun indregnet med 51,1 procent, selv om målet i børnepakken er 100 procent. Her mangler der yderligere 0,301 mio. kr. for fuld indfasning.

Når alle mangler lægges sammen – normeringer, forældrebetaling og private tilskud – lander forvaltningens samlede vurdering på en underfinansiering på 6,592 mio. kr. i 2026.

Usikkerheden om finansieringen er ikke ukendt på nationalt plan. Både KL og regeringen har meldt ud, at 2026 er et indfasningsår, hvor der ikke stilles krav om fuld efterlevelse af børnepakkens mål.

Det betyder, at kommunerne i 2026 skal tilpasse ambitionerne til den finansiering, der reelt følger med, og at de fulde krav først forventes at gælde fra 2027.

Samtidig er det meldt ud, at spørgsmålet om finansiering forventes at indgå i forhandlingerne om økonomiaftalen for 2027.

SF kritiserer regeringen

I Fredericia har Socialistisk Folkeparti reageret skarpt på tallene i notatet. SF’s byrådsmedlem Malene Søgaard-Andersen mener, at regeringen har skabt forventninger hos børnefamilierne, som kommunerne ikke har økonomi til at indfri. Hun peger på, at konsekvensen er, at Fredericias børn stort set ikke vil opleve flere voksne i hverdagen, og at forældrebetalingen ikke falder til det niveau, regeringen har lovet.

»Regeringen har skabt forventninger hos børnefamilierne, som den ikke leverer på. Når man underfinansierer aftalerne, er det børnene, der betaler prisen. Det er ikke bare skuffende – det er uansvarligt. Notatet fra forvaltningen viser, at den såkaldte børnepakke i finansloven er underfinansieret med 6,592 mio. kroner i Fredericia. Det betyder, at børnene stort set ikke vil opleve flere voksne i daginstitutionerne, og at forældrene heller ikke får den lovede lettelse i betalingen. Når lederne fortsat tæller med i normeringerne, og forældrebetalingen ikke sænkes til det niveau, regeringen har meldt ud, så står Fredericia tilbage med en regning. Derfor har vi rejst sagen, for det er ikke rimeligt, at kommunerne skal betale for løfter, regeringen ikke har finansieret,« siger hun.

Sagen er derfor blevet løftet til Christiansborg via folketingsmedlem Karina Lorentzen, som har stillet spørgsmål til ministeren om, hvordan regeringen vil sikre, at løfterne også kan holdes lokalt.

»Man kan altid få regnestykket til at se bedre ud i regeringen, end det er i virkeligheden. Men regeringen snyder jo børnene i Fredericia, og børnefamilierne får ikke meget mere luft i budgettet. Samtidig er det uordentligt, at man lover mere, end man kan holde, så Fredericia står tilbage med en regning på 6,5 millioner kroner. Derfor har jeg rejst det her med ministeren for at høre, hvad han vil gøre for at leve op til sit løfte. Statsministeren har selv fremhævet, at ændringen i ledernormeringerne vil frigøre pædagogiske timer og give flere voksne i daginstitutionerne på landsplan. Men Fredericia-eksemplet viser, at regnestykket ikke holder lokalt, og det er derfor nødvendigt at få en klar redegørelse fra regeringen,« siger Karina Lorentzen.

Kommunen står tilbage med regningen

Forvaltningens vurdering er klar: Med den nuværende finansiering kan Fredericia Kommune kun gennemføre en delvis indfasning af børnepakken i 2026. Hvis alle målsætninger skal indfries allerede næste år, kræver det, at staten tilfører de manglende 6,592 mio. kr. Ellers må kommunen enten leve med et lavere ambitionsniveau – eller selv finde pengene.

Indtil videre har regeringen henvist til indfasningsåret og de kommende forhandlinger i 2027. For Fredericia betyder det, at løfterne om flere pædagoger og lavere forældrebetaling i praksis bliver udskudt.

1...110111112...962Side 111 af 962