BUSINESS. Det begyndte med et problem, som enhver folkeskolelærer kender. I en klasse sidder der elever, hvis faglige niveau spænder vidt, og som dag for dag bliver sværere at samle om det samme. Spørgsmålet er, hvordan man underviser dem alle, uden at nogen taber tråden, og uden at nogen keder sig.

Det spørgsmål gik Louise Duus Skovbjerg og tyggede på i årevis. I dag har hun gjort svaret til sit levebrød. »Jeg har udviklet et metodisk design, der skal imødekomme den mistrivsel og den store faglige spredning, der er blandt eleverne i folkeskolen,« fortæller hun.

Fundamentet blev støbt, mens hun tog efteruddannelse i læsevejledning. I eksamensprojekterne udviklede hun et undervisningsdesign, der skulle skabe bedre rammer for differentieret undervisning, altså undervisning, der rammer den enkelte elev dér, hvor han eller hun er. Og siden voksede det, år for år.

Kernen i metoden er det, hun kalder stationsundervisning. Klassen deles i grupper, der roterer mellem fire eller fem stationer i lokalet og arbejder med det samme faglige stof undervejs. Det særlige ligger i én bestemt station. »De kommer forbi en fastbemandet lærerstation, hvor læreren sidder og laver direkte undervisning på det niveau, eleverne er på. Det imødekommer den utryghed, der er blandt nutidens børn, hvor mange ikke tør sige noget højt i klassen,« forklarer hun. Effekten er til at få øje på, mener Louise Duus Skovbjerg. Når eleverne får den tætte, direkte undervisning i en lille gruppe, lærer de både bedre og hurtigere, og de tør mere.

Metoden kan bruges fra børnehaveklassen og helt op til niende klasse, og den har vundet anerkendelse langt ud over hendes eget klasseværelse. Stationsundervisning anbefales i dag af blandt andre Børne- og Undervisningsministeriet og Nationalt Videncenter for Læsning som et redskab i en differentieret undervisning. Og det var også højere oppe i systemet, at det for alvor tog fart. For springet fra tryg lærerstilling til egen virksomhed kom ikke ud af ingenting. Hun havde udgivet en lærebog om metoden i oktober 2024, og kort efter ringede ministeriet. »Børne- og Undervisningsministeriet spurgte, om jeg ville holde et webinar om metoden, og der var 900 deltagere med,« fortæller hun.

Bagefter begyndte lærere og skoler at henvende sig. De ville have mere af hendes tid, end hun kunne give fra en fuldtidsstilling. Så i januar 2025 tog hun springet og blev selvstændig. »Det er den gode fortælling om at gå fra at være skolelærer, der fik lov at tage noget efteruddannelse til sig, til at blive selvstændig med det,« siger hun.

Men en god fortælling fortæller sjældent hele baggrunden, og der lå mere end held bag springet. To ting drev hende til at vove både pengene og trygheden. Den ene var en mission, hun vender tilbage til igen og igen, barnets læring og trivsel. Den anden var en efterspørgsel, der bare voksede. Dertil kom en mere personlig længsel, for i sit tidligere job i en konsulentvirksomhed var hun kommet for langt væk fra det, der betød noget. »Jeg savnede at komme tættere på den gode undervisning ude i skolerne.«

Den nærhed har hun fået igen, om end fra en anden stol end før. I dag er det skolelederne, skolecheferne og forvaltningerne, der ringer til hende og beder hende komme ud i kommunerne og holde kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger. Og det er netop dér, i mødet med de fagprofessionelle og deres hverdag, at tilfredsstillelsen ligger. »Der kan være et fagligt spænd på op til seks år fra den svageste til den dygtigste elev i en fjerde klasse. Jeg er optaget af, at man er en del af fællesskabet, uanset om man er fagligt svag eller dygtig. Et klassefællesskab i en faglig kontekst,« forklarer Louise Duus Skovbjerg.

Virksomheden styrer hun selv fra Videnparken i Fredericia, og foreløbig er hun helt alene om den. Det er et bevidst valg. »Jeg kunne godt vækste ind i det, men indtil videre er jeg på iværksætterrejse, og der er jeg mest optaget af at være i det hele.« At kalenderen er fuldt booket det kommende skoleår, ser ikke ud til at bremse hende. Hun sidder allerede og skriver på bog nummer to, mens den løbende kontakt med skolerne giver hende ny viden at øse af. »Jeg får rigtig meget god feedback på de forløb, jeg laver sammen med lærerne. Det er det, jeg vil have skrevet videre på, så der kommer mere ud til flere,« slutter hun.

Fra et enkelt eksamensprojekt til webinarer med hundreder af lærere, en bog, snart to, og en kalender, der er fuld langt ud i fremtiden. Det hele udsprunget af en lærer, der ikke kunne slippe tanken om, at alle børn i en klasse fortjener at blive mødt præcis dér, hvor de er.