Over 200 gardere indtager Tivoli til fælles march og musik

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Tivoli bliver lørdag den 13. juni fyldt med lyden af trommer, fløjter og faste trin, når syv ungdomsgarder fra hele landet rykker ind i forlystelseshaven. Hele dagen vil haven summe af musik og bevægelse, når farverige uniformer og præcise formationer sætter deres præg på både Plænen og de små stier rundt i Tivoli. Det hele kan opleves mellem klokken 12 og 17.

Garderdagen i Tivoli 2026 markerer en tradition, hvor fællesskabet er i højsædet. Her deler garderne deres fællesskab med flere hundrede andre og beundrer hinandens uniformer, rytmer og takter. Det er ikke en konkurrencepræget dag, men derimod en hyldest til de gardere over hele landet, der har deres hjerte ved musikken og kammeraterne.

Gæsterne kan opleve garderne helt tæt på, når de marcherer gennem haven og samler publikum omkring sig, blandt andet på den store scene Plænen. Trommernes faste rytme, fløjternes klare toner og de synkrone bevægelser skaber en stemning, som langsomt breder sig fra opvisning til opvisning.

For Tivoli-Garden er besøget fra de øvrige garder noget særligt.

»Det er en stor glæde for Tivoli-Garden igen at byde velkommen til Garderdag i Tivoli. Traditionen samler gardere fra hele landet til en dag med musik, march og stærkt fællesskab midt i København«, siger Quincy Alexander Von Lippert, leder af Tivoli Garden.

Han peger på, at dagens helt store øjeblik samler alle deltagerne på én gang.

»Dagens højdepunkt bliver det store Massed Band på Plænen, hvor over 200 gardere spiller sammen. For Tivoli-Gardens egne gardere er det noget helt særligt at få besøg af andre garder – det løfter både energien, stoltheden og det musikalske niveau«, siger han.

Programmet begynder klokken 12, hvorefter garderne i løbet af dagen bevæger sig rundt i Tivoli med deres egne opvisninger, der både rummer koncerter og march med eksercits. Klokken 16 samles alle garderne i en fælles parade gennem haven, inden dagen kulminerer på Plænen med en stor fælleskoncert, hvor alle spiller sammen.

De deltagende garder er Slagelse-Garden, Danehofgarden, 6. juli-Garden, Vedbækgarden, Juelsmindegarden og Horsensgarden. Garderdagen holdes i samarbejde med Landsgarderforeningen.

Komiker bliver æresgæst når Fredericia markerer slaget fra 1849

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Fredericia gør sig klar til byens stærkeste tradition, markeringen af Slaget ved Fredericia 1849. Programmet for Fæstningsdagene 2026 er nu på plads, og det samme er årets talere, hvor standupkomiker Melvin Kakooza er udpeget som byens æresgæst.

Fæstningsdagene strækker sig over seks dage i begyndelsen af juli, hvor historie, traditioner og fællesskab er i centrum. Markeringen af slaget, der i år har 177-års jubilæum, udgør kernen af programmet. De traditionsrige programpunkter er fortsat rygraden i begivenheden. Det gælder fakkeltoget om aftenen den 5. juli, kanonsaluteringen den følgende morgen og processionen gennem byens gader om formiddagen den 6. juli.

I år er der dog et særligt fokus på at få flere børnefamilier med. Derfor kan de yngste blandt andet opleve børneteater, historiske lege, kreative workshops, Landsoldaternes lejr på Fredericia Vold og et gensyn med Sigurd Barrett, der fortæller byens historie. Der er også børnejazz efter kanonsaluteringen, ligesom man kan gå med nattevægterne rundt i byen og høre anekdoter fra tiden omkring 1849.

For borgmester Peder Tind (V) handler markeringen både om at ære fortiden og om at give historien videre til de yngre generationer.

»Når vi samles på tværs af generationer til markeringen af begivenhederne den 5. og 6. juli 1849, så gør vi det med stor ære for dem, der ofrede alt for Danmark«, siger han.

Han fremhæver, at den fælles historie binder byen sammen.

»Den skaber en samhørighed, der står særligt tydeligt frem i dagene omkring den 5. og 6. juli«, siger Peder Tind.

Bag 6. Juli-Dagene står et tæt samarbejde mellem Fredericia Kommune, 6. Juli Komiteen, Garnisonen og en lang række frivillige, foreninger og samarbejdspartnere. Formanden for 6. Juli Komiteen, Hans Henrik Hansen, fremhæver netop samarbejdet som afgørende.

»Fællesskab og samarbejde udgør grundstenen i en værdig og succesfuld markering af 177-året for Slaget ved Fredericia 1849«, siger han.

Han retter samtidig en tak til alle de medvirkende og minder om slagets historiske betydning.

»For Slaget ved Fredericia 1849 fik stor betydning for danskernes tro på egen styrke og forsvarsevne under Treårskrigen«, siger Hans Henrik Hansen.

For Garnisonen og Føringsstøtteregimentet er dagene et bindeled mellem fortid og nutid, fortæller oberst Frederik Bircherod Calundan.

»6. Juli-Dagene minder os om, at frihed aldrig er en selvfølge. For Føringsstøtteregimentet i Fredericia er den historie ikke kun fortid – den er en daglig forpligtelse, der føles ekstra nær i en tid, hvor krig igen præger det europæiske kontinent«, siger han.

Selve markeringen ledsages som altid af taler den 5. og 6. juli. Æresgæsten Melvin Kakooza, der ud over at være komiker også er tv-vært, skuespiller samt bestyrelsesmedlem og medejer i FC Fredericia, taler efter fakkeltoget den 5. juli. Dagen efter holdes en række taler i forbindelse med processionen. Ved Krigergraven på Trinitatis Kirkegård taler sognepræst ved Taulov Kirke, Nicklas Buck Jensen, mens den politiske tale på Landsoldatpladsen holdes af folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Ved Bülows Plads taler oberst Frederik Bircherod Calundan for General Bülow fra balkonen på Meldahls Rådhus, hvorefter borgmester Peder Tind taler for Hans Majestæt Kong Frederik den X. Til sidst oplæser Hans Henrik Hansen et telegram til kongen.

Forbrugerombudsmanden politianmelder rejsekort-selskab for vildledning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Rejsekort & Rejseplan A/S for vildledende markedsføring. Vurderingen er, at selskabet har givet forbrugerne det indtryk, at de var nødt til at bruge en billet-app, hvis de fortsat ville kunne rejse med offentlig transport, selvom der hele tiden ville være et ikke-digitalt alternativ.

I forbindelse med lukningen af det fysiske rejsekort kørte selskabet en større kampagne, der oplyste, at forbrugerne skulle benytte en billet-app. Ifølge Forbrugerombudsmanden fremgik det ikke klart og tydeligt, at man fortsat ville kunne rejse uden en app, og flere elementer i kampagnen vurderes derfor at have været egnet til at vildlede.

Kampagnen var omfattende og blev ført på sociale medier, på reklameskilte på stationerne og på informationsskærme i busser og tog. Desuden blev rejsekortets tjek ind-standere på stationerne dækket med hætter, der bar kampagnens budskaber. På flere af disse hætter stod der, at det fysiske rejsekort lukkede, og at man i stedet skulle bruge en af de nævnte billet-apps, uden at det fremgik, at et fysisk alternativ stadig ville findes. I en række opslag på Facebook fremgik oplysningen om alternativet kun, hvis forbrugeren trykkede »se mere« nederst i opslaget.

Forbrugerombudsmanden har modtaget over 35 klager fra forbrugere over markedsføringen. Selskabet selv mener ikke, at der er tale om vildledende markedsføring.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen mener, at sagen er et tydeligt eksempel på vildledning.

»Man giver nogle oplysninger, men udelader andre væsentlige oplysninger – for at påvirke en bestemt adfærd hos forbrugeren, i dette tilfælde at skifte til en app i stedet for et fysisk rejsekort. Dermed kunne forbrugerne ikke træffe deres valg på et tilstrækkeligt oplyst grundlag«, siger han.

Han fremhæver desuden, at sagens karakter skærper alvoren.

»Vi ser det som en skærpende omstændighed, at kampagnen har været så omfattende, og at offentlig transport ikke er noget, man bare kan fravælge«, siger Torben Jensen.

Han understreger, at forbrugerne kan have mange grunde til ikke at ville eller kunne bruge en billet-app, og at selskabet derfor fra kampagnens begyndelse klart burde have oplyst om det fysiske alternativ.

Sagen handler om markedsføringslovens bestemmelser, der forbyder både vildledende handlinger og vildledende udeladelser. Sidstnævnte dækker blandt andet over at skjule eller udelade væsentlige oplysninger eller præsentere dem på en uklar måde.

Få sekunder ved skraldespanden kan forhindre store brande

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det tager kun få sekunder at fjerne et batteri fra et apparat, men det kan gøre en stor forskel for både miljøet og sikkerheden. Det er budskabet i en ny kampagne, hvor Redux – Affald og Genbrug opfordrer borgerne i Kolding Kommune til at huske at tage batterier ud af elektronik og apparater, inden de afleveres på genbrugspladsen.

Især litiumbatterier udgør en risiko, hvis de ikke følger den rigtige affaldsstrøm. De kan bryde i brand, hvis de bliver beskadiget eller klemt sammen med andet affald, og derfor kan en fejlsortering få alvorlige konsekvenser.

For den enkelte borger handler det om en hurtig huskeregel. Kan en ting sige bip, vibrere, oplades, lyse eller varme, så er der sandsynligvis et batteri i. Og batterierne gemmer sig i langt flere produkter, end man måske regner med. Det gælder blandt andet elcykler og løbehjul, elektrisk værktøj som boremaskiner og stiksave, bærbare computere og smartphones, haveudstyr som hækklippere og græstrimmere, fjernstyret legetøj samt husholdningsapparater som robotstøvsugere og genopladelige lamper.

Hos Redux oplever man jævnligt, at batterier og elektronik ender i det forkerte affald, og det kan skabe farlige situationer videre i systemet.

»Når du tager batteriet ud og sorterer det som farligt affald, hjælper du med at passe på vores kolleger og forebygge brande i affaldet«, siger Martin Bramsen, der er formand for Kolding Kommunes fem genbrugspladser.

Når batteriet er taget ud, skal små husholdningsbatterier og litiumbatterier under 100 watt afleveres i den blå tønde ved bygningen til farligt affald på genbrugspladsen, mens litiumbatterier over 100 watt afleveres som farligt affald. Begge dele kan også lægges i den grå kasse til farligt affald, som kan hentes derhjemme.

Kan batteriet ikke tages ud, skal hele produktet sorteres som elektronik. Der er dog undtagelser, hvor produkter med batterier ikke skal sorteres som farligt affald. Det gælder for eksempel blinkesko til børn, der afleveres som småt elektronik, og elcykler, der skal afleveres som stort elektronik, hvis batteriet ikke kan fjernes. Er man i tvivl, kan man bruge kommunens sorteringsguide eller spørge personalet på genbrugspladsen.

Tre millioner skal gøre syddanske sygehuse mere børnevenlige

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

En blodprøve kan være en utryg oplevelse for et barn. Det forsøger flere af de syddanske sygehuse nu at lave om på, efter regionsrådet i Region Syddanmark har fordelt tre millioner kroner til mere børne- og ungevenlig indretning.

På Kolding Sygehus har man allerede udsmykket de rum, hvor børn får taget blodprøver, med figuren Rumle og illustrationer fra skoven. Formålet er at skabe en tryg situation om blodprøven og aflede opmærksomheden fra stikket i armen. Den løsning bliver nu også rullet ud på Vejle Sygehus, hvor Sygehus Lillebælt med sin andel på 750.000 kroner indretter blodprøverummene på samme måde. Sygehuset etablerer desuden et krearum og et specialmøbel i børnezonen i forhallen på Kolding Sygehus.

Pengene blev fordelt på regionsrådets møde den 26. maj af et enigt regionsråd og stammer fra budgetforliget for 2026.

»Vi ved at god indretning af vores sygehuse hjælper med skabe tryghed for børn og unge patienter«, siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

Han peger på, at midlerne netop er øremærket de steder, hvor de yngste patienter kommer.

»Nu har vi fordelt pengene, og jeg er sikker på, at pengene kommer til at gøre en forskel for børnene og de unge patienter«, siger han.

Den største andel går til Odense Universitetshospital, der modtager 1,4 millioner kroner. Pengene skal først og fremmest give H.C. Andersens Børne- og Ungehospital en tydelig visuel identitet på det nye OUH gennem genkendelig vægudsmykning af rum og gangarealer på blandt andet sengeafsnit, ankomst- og opholdsområder samt røntgen, CT og MR.

Esbjerg og Grindsted Sygehus får 420.000 kroner, der indgår i en tværgående strategi for et børne- og ungevenligt hospital. Her skal pengene blandt andet bruges til udsmykning af vægge og indkøb af møbler til skadestue, lægevagt og blodprøvetagning. Sygehus Sønderjylland får ligeledes 420.000 kroner, som blandt andet skal gå til udsmykning af børne- og ungeafdelingen i Aabenraa samt neonatalafdelingen og børneambulatoriet i Sønderborg.

Med undtagelse af det nye OUH forventer regionen, at alle projekterne kan gennemføres inden udgangen af 2026. I Odense ventes pengene først at blive brugt i løbet af 2027.

Børn designer landets første friluftspavillon

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Flere børn og unge skal ud i naturen, og det skal en helt ny type udefacilitet være med til at sikre. Den første af fem såkaldte friluftspavilloner er netop blevet indviet i Høje-Taastrup Kommune, og de bliver de første af deres slags i Danmark.

Bag projektet står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden. Formålet er at give børn i alderen 6-15 år nye mødesteder i naturen tæt på byen, så det bliver lettere at få naturoplevelser i hverdagen, hvad enten det sker sammen med skolen, fritidsforeningen eller på egen hånd.

Et særligt træk ved projektet er, at børnene og de unge selv har været med til at designe faciliteterne.

»Mange idræts- og fritidsfaciliteter er udviklet af voksne og til voksne. Det har vi ønsket at lave om på i processen her, hvor de unge er involveret i udviklingen«, siger Casper Lindemann, der er outdoorkonsulent i DIF.

Han fortæller, at de unges ønsker har sat tydelige spor i både placering og indretning.

»De unge har bl.a. ønsket at pavillonen ikke må ligne et klasselokale for meget, og at de skal kunne anvende pavillonen uden at føle sig overvåget af de voksne«, siger han.

Den første pavillon er placeret i park- og naturområdet ved Taastrup Idrætscenter, hvor der i nærheden ligger både skole, daginstitutioner, en spejdergruppe og boligområder. Placeringen er ifølge Høje-Taastrup Kommune helt central.

»Det har været vigtigt for os, at så mange målgrupper som muligt får glæde af den nye facilitet. Også nogle af dem, der ellers ikke kommer i naturen«, siger Jesper Kristiansen, fritidskonsulent i Høje-Taastrup Kommune.

Hos Friluftsrådet håber man, at de tidlige naturoplevelser sætter sig varigt hos børnene.

»Når børn tidligt i livet har gode oplevelser i naturen, har det stor betydning for deres forhold til naturen som voksne, og vi håber, at den nye facilitet kommer til at give en masse gode, sjove og udfordrende friluftsoplevelser for børn og unge i Høje-Taastrup«, siger Bjarke Lembrecht Frandsen, afdelingsleder i Friluftsrådet.

For Nordea-fonden er netop koblingen mellem natur og by afgørende for at få flere forskellige målgrupper til at være aktive.

»Naturen er de voksnes foretrukne idrætsarena, og vores idrætsforeninger i det grønne og til vands har generelt mange voksenmedlemmer. Men vi vil også gerne have børnene med, og her spiller bynære faciliteter en central rolle«, siger uddelingschef Christine Paludan-Müller.

Nordea-fonden støtter projektet med samlet 8,4 millioner kroner i projektperioden. Den næste pavillon ventes indviet i Roskilde efter sommerferien, mens de øvrige tre i Silkeborg, Holbæk og Aalborg efter planen åbner i løbet af 2027.

Ny regionsdirektør skal styrke Domea.dk i syd

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Linda Tranberg bliver fra den 1. juli ny regionsdirektør for Domea.dk i Syd- og Sønderjylland. Dermed er det sidste hold på plads i den nye regionale struktur, som boligadministrationsselskabet har bygget op for at stå stærkere lokalt.

Tranberg, der er 48 år, kommer fra en stilling som kunde- og administrationschef i Boligselskabet ØsterBO i Vejle. Her har hun siden 2020 spillet en central rolle i driften og udviklingen af administrationen samt i opbygningen af et sideselskab med administrationsaftaler. Hun bringer mere end 20 års ledelseserfaring med sig fra både den almene boligsektor og erhvervslivet, hvor hun blandt andet har arbejdet med organisationsudvikling, strategiske partnerskaber og digitalisering.

I sin nye rolle får hun ansvaret for at sætte retning for samarbejdet i regionen, understøtte servicecentrene og sikre, at den nye organisering bliver til konkret værdi for boligorganisationer, beboere og lokale samarbejdspartnere.

Ansættelsen er en del af en ny struktur, som Domea.dk har etableret efter et ønske blandt selskabets kunder om at stå stærkest muligt på det regionale landkort. Strukturen rummer en samlende kundedirektør for kunder med aftale om fuld forretningsførelse samt en regionsdirektør for hver af de tre regioner Midt- og Nordjylland, Syd- og Sønderjylland og Sjælland. Målet er ifølge selskabet et styrket ledelsesfokus og et klarere strategisk afsæt for den daglige drift.

For Tranberg selv handler opgaven om at få mennesker, strategi og drift til at spille sammen.

»Jeg er et menneske, som motiveres af at sætte retning og skabe gode samarbejder. For mig handler god ledelse om at etablere en stærk sammenhæng mellem strategi, drift og mennesker, så vi sammen kan udvikle og skabe værdi for såvel beboere og boligorganisationer«, siger Linda Tranberg.

Hun understreger, at ambitionen både rækker ind i hverdagen og videre ud i regionen.

»Vi skal både lykkes med det helt nære i den daglige ledelse af servicecentrene og samtidig udvikle regionen og skabe gode løsninger, som kan gå på tværs og gavne os alle«, siger hun.

Som regionsdirektør kommer Tranberg til at referere til kundedirektør Uffe Andreasen, der har ansvaret for kunder med aftale om fuld forretningsførelse. Han ser frem til samarbejdet.

»Linda kommer med stærke kompetencer inden for både strategisk ledelse, organisationsudvikling og med solid viden om beboerdemokratiet og bestyrelsernes arbejde. Hun har erfaring med at skabe resultater gennem relationer og involverende ledelse, og derfor har jeg store forventninger til, at hun bliver en vigtig drivkraft i den fortsatte udvikling af regionen«, siger Uffe Andreasen.

Linda Tranberg har første arbejdsdag den 1. juli 2026.

Spritbilist uden kørekort jagtet af politiet – mand sigtet efter brand fra ukrudtsbrænder

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi havde et travlt døgn med flere alvorlige sager fordelt over hele øen, lige fra brand og narkokørsel til en stribe indbrud i Odense.

I Munkebo måtte betjentene optage jagten på en bilist, der ikke ville standse. Efter en kort eftersættelse på Nyhøjen lykkedes det at bringe bilen til standsning. Bag rattet sad en 42-årig mand fra Kerteminde Kommune, der viste sig at være spirituspåvirket og uden kørekort. Undervejs havde han desuden undladt at give tegn ved to svingninger. Han er nu sigtet i sagen.

En anden bilist blev standset på Bygmestervej i Ringe, hvor en 36-årig mand fra Assens Kommune blev testet positiv ved en narkotest, mens han førte personbil. Også han er sigtet.

I Odense S endte brugen af en ukrudtsbrænder dramatisk. En 75-årig mand fra Odense Kommune havde kort forinden brugt brænderen på Hvedemarken, da der gik ild i et rækværk. Branden spredte sig efterfølgende til både skur og rækkehus, og manden er sigtet i forbindelse med branden.

Indbrudstyvene har også været på spil i den fynske hovedstad. Flere steder har gerninsmænd skaffet sig adgang gennem knuste ruder og opbrudte døre. I et tilfælde på Rensdyrløkken i Odense Nv blev en pung stjålet, mens beboerne endnu mangler overblik over, hvad der ellers er forsvundet. Også på Åbrinken og Hjejlebakken har der været indbrud, hvor smykker muligvis er stjålet.

Et indbrudsforsøg på Åsumvej i Odense Nø fik dog en mere håndfast modtagelse. Her forsøgte en gerningsmand at komme ind gennem både en dør og et vindue og havde forsøgt at knuse en rude. En opmærksom genbo hørte ham og nåede at tage et billede af manden.

Dertil kommer flere tyverier i Odense, hvor blandt andet en pung med diverse kort blev stjålet fra en lomme på Bondovej, ligesom en borger ved et stoppested på Rismarksvej fik stjålet sine læsebriller og sko fra en plastpose.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.

Ny indsats skal skære i lang ventetid hos psykiateren: »Der er mange, der har brug for hjælp«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

REGIONEN. Ventetiden på at komme til en privatpraktiserende psykiater er fortsat høj i Region Syddanmark, og derfor opretter regionen nu tre nye ydernumre i den jyske del af regionen. To går til voksenpsykiatrien og ét til børne- og ungdomspsykiatrien.

Et ydernummer er det, der gør det muligt for en speciallæge at behandle patienter for det offentlige. På samme måde som man går til en øjenlæge i privat praksis, kan man gå til en psykiater i privat praksis, og det er netop den kapacitet, regionen nu udvider. Det forklarer Pernelle Jensen, der er valgt ind i regionsrådet for Venstre og blandt andet er formand for samarbejdsudvalgene på praksisområdet. »Vi har høje ventetider på at komme til psykiater. Det har vi både på voksenområdet, men vi har det også på børne- og ungdomspsykiatrien,« siger hun.

Det er ikke første gang, regionen tager fat på problemet. Gennem den seneste periode er der slået en række ydernumre op, og samtidig har regionen lempet de økonomiske begrænsninger, der ellers lægger loft over, hvor mange patienter psykiaterne kan se. Det har haft en effekt, men efter Pernelle Jensens oplysning er ventetiden stadig for høj. »Vi har både slået ydernumre op og fjernet de økonomiske begrænsninger, så psykiaterne kan se flere patienter. Det har gjort, at ventetiden er faldet, men den er stadig på omkring 50 uger, og det er ret højt, når man har brug for hjælp,« siger hun.

Slås bredt op i Jylland

De tre nye ydernumre bliver slået op i hele den jyske del af regionen frem for ét bestemt sted. Det er et bevidst valg, der bygger på regionens erfaringer. »Vi har god erfaring med at slå det bredt op, fordi vi håber på så mange ansøgere som muligt,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på, at patienterne på netop psykiatriområdet er villige til at rejse langt for at få behandling, og at det i sig selv siger noget om, hvor stort behovet er. »Patienterne er ret mobile på det her område. De har ikke noget imod at køre langt for at komme til psykiater, og det siger jo også lidt om, hvor stort behovet er. Der er mange, der har brug for hjælp,« slutter hun.

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Solen stod ind over plænen ved Marienborg, da fire partiledere tirsdag eftermiddag trådte frem og lagde et regeringsgrundlag på bordet, der havde været ti uger undervejs. Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre danner regering sammen. De kalder sig selv firkløverregeringen, og forhandlingerne bag den er de længste i danmarkshistorien.

Statsminister Mette Frederiksen takkede sine tre regeringspartnere og rettede en særlig tak til Enhedslisten og Alternativet, der udgør det parlamentariske grundlag. Hun beskrev deres bidrag som professionelt og sagde, at de havde sat et markant præg på grundlaget, selvom de næppe kan skrive under på hvert komma. »Vi har gjort det umulige muligt,« lød det.

Grundlaget hedder »Det politiske grundlag for firkløverregeringen« og fylder fjorten kapitler. Det spænder fra børn og folkeskole over landbrug og energi til forsvar og rigsfællesskab. Her er hovedlinjerne.

Billigere fødevarer og et nyt skattesystem

Det økonomiske omdrejningspunkt er en skattereform. Regeringen vil halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt, så hurtigt det teknisk kan lade sig gøre. Samtidig afskaffes mellemskatten og toptopskatten. Tilbage står et system med en bundskat for indkomster op til 777.900 kroner om året og en topskat på 15 procentpoint for indkomster derover.

Selskabsskatten sænkes med tre procentpoint over tre år, dog ikke for den finansielle sektor. Til gengæld indføres et loft over rentefradraget, og arveafgiften lægges om, så store boer over ti millioner kroner beskattes hårdere. Finansieringen hentes blandt andet ved at fastholde afgiften på chokolade og sukker, sanere erhvervsstøtten og fastfryse en række beløbsgrænser i to år.

For Lars Løkke Rasmussen var økonomien det bærende. »Økonomi er fundamentet under vores velfærdssamfund,« sagde Moderaternes leder, der lagde åbent frem, at han helst havde set en regering på midten. Det lod sig ikke gøre, konstaterede han, men en regering hen over midten »kan også noget«.

Den grønneste regering, lyder selvbilledet

SF-formand Pia Olsen Dyhr kaldte den nye regering »den grønneste nogensinde« og »børnenes regering«. På landbrugsområdet lægger grundlaget op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion, der skal ske gennem en firepartsaftale mellem staten, landbruget, arbejdsmarkedets parter og natur- og dyreorganisationer. Forbuddet mod ekstremavl skal være fuldt indfaset i 2035, og forbuddet mod halekupering i 2030.

Regeringen vil indføre et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder med lovgivning allerede i år, fastholde den grønne trepart med omlægning af 390.000 hektar og udpege mindst fem nye marine naturnationalparker. På energiområdet er målet, at ingen boliger opvarmes med naturgas og olie i 2035, og at klimaneutralitet i 2045 skrives ind i klimaloven.

Pia Olsen Dyhr lagde ikke skjul på, at noget gør ondt på hendes parti. Lettelsen af selskabsskatten er ingen SF-mærkesag, men den sker »på en måde, så regningen ikke betales af dem, der har mindst«, sagde hun og fastholdt, at grundlaget samlet set øger ligheden.

Børn, sundhed og store bededag

Radikale Venstres Martin Lidegaard talte om en generationskontrakt og om mere leg, læring og nærvær i skolerne. Regeringen afsætter fem milliarder kroner varigt til folkeskole og dagtilbud, vil løfte de hundrede skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst, og gennemfører aldersgrænsen på femten år for sociale medier uden mulighed for forældredispensation fra tretten.

På sundhedsområdet er ambitionen gratis tandpleje for hele befolkningen, fuldt indfaset i 2035 og med start hos førtidspensionister og udsatte i 2027. Loftet over gratis fertilitetsbehandling afskaffes, og de folkepensionister, der har mindst, får 1.000 kroner ekstra om måneden. Store bededag genindføres som helligdag fra 2030, hvis en tilsvarende stigning i beskæftigelsen forinden er fundet.

En sikker hånd på rattet

Forsvar og sikkerhed fylder meget. Udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, og NATO-målet indfries samme år. Lars Løkke Rasmussen kaldte regeringen en garant for »en sikker hånd på rattet i de turbulente tider, vi står i«, og pegede på, at en lille nation både skal værne om de internationale regler og turde udfordre fortolkningen af dem, ikke mindst menneskerettighedskonventionen.

Et nyt kapitel om kunstig intelligens og et kommende medieforlig peger desuden mod en modernisering af mediestøtten med særligt fokus på unge, der ikke længere finder de traditioneller medier. Her slår grundlaget fast, at der ikke skal gives mediestøtte til nyheder, der er genereret af kunstig intelligens.

Det samlede regnestykke står stadig hen i det uvisse. Regeringen henviser flere steder til, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det fulde ministerhold præsenteres onsdag.

123...1.052Side 1 af 1.052