Millioner tilbage til borgerne og Dannebrog foran rådhuset på første byrådsmøde efter ferien

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Da byrådet i Middelfart mandag aften mødtes for første gang efter sommerferien, ventede en dagsorden med både store penge og nationale symboler.

Mødets tungeste sag handlede om moms. Borgerne i Middelfart Kommune har i årevis betalt for meget i moms på deres affaldsgebyr, og nu skal pengene retur. Byrådet besluttede, at godt 35 millioner kroner i tilbagebetalt moms samt renter, der anslås til yderligere 22,6 millioner kroner, skal sendes tilbage til forbrugerne gennem lavere affaldstakster i de kommende år.

Sagen udspringer af en afgørelse fra Landsskatteretten, som fik Middelfart Kommune til at søge om genoptagelse af moms og energiafgifter for perioden fra januar 2012 til efteråret 2024. Skattestyrelsen har godkendt kommunens krav fuldt ud, og det er så vidt vides første gang, en kommune får medhold i en sag af denne type.

For den enkelte husstand er der tale om mærkbare beløb. En aftager, der har boet på samme adresse i hele perioden, har i gennemsnit betalt 1.598 kroner for meget i moms på renovationsgebyret og har derudover omkring 1.033 kroner til gode i renter.

Pengene sendes tilbage via taksterne frem for som direkte udbetaling til hver enkelt forbruger. Der findes ikke regningsdata for hele perioden, og en krone for krone-opsporing af de enkelte forbrugere vurderes at ville koste over 32 millioner kroner, hvis kommunen selv løfter opgaven, og op mod 100 millioner kroner med ekstern bistand.

I salen gennemgik Kent Mosgård fordele og ulemper ved de forskellige modeller for tilbagebetaling via taksterne. Linda Johnsen havde en indvending, men stemte for løsningen, og Lasse Schmücker understregede vigtigheden af gennemsigtighed i processen, inden han sluttede med ordene »tillykke til folket«. Jonas René Jensen rejste ligeledes kritik i debatten. Han og Kim Lund stemte blankt, mens resten af byrådet stemte for.

Middelfart Affald & Genbrug A/S skal nu udarbejde en konkret plan for tilbagebetalingen, som skal indarbejdes i næste års affaldstakster og godkendes af byrådet inden årets udgang. Selve momsbeløbet udbetales inden for tre uger efter kommunens erklæring, mens renterne erfaringsmæssigt kan lade vente på sig i mellem fire og tolv måneder.

Byrådet godkendte desuden uden kommentarer to revisionsberetninger fra EY vedrørende regnskabet for 2025, der hermed er endeligt godkendt. Revisionen havde ingen bemærkninger til regnskabet.

Mere debat blev det til, da et forslag fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti om en fast placering af Dannebrog i byrådssalen kom til behandling. Jonas René Jensen motiverede forslaget, der beskriver flaget som et fælles symbol på folkestyret og en påmindelse om det ansvar, der følger med at være folkevalgt.

Helt uden modstand gik forslaget dog ikke igennem. Mads Brodersen talte imod, og Jacob Bjørnskov Nielsen kritiserede den måde, spørgsmålet blev stillet på, som handlede det om, hvem der er mest for demokratiet. Han udtrykte sympati for tanken, men stemte imod. Jonas René Jensen svarede igen med bemærkningen »det er jo gratis«.

Line Thingberg fra Venstre fremsatte i stedet et ændringsforslag om, at Dannebrog fremover hejses udenfor rådhuset, når der er byrådsmøde. Steffen Daugaard kunne ikke se, at et flag skulle være et problem, og kommenterede debatten med ordene »jeg er ikke sur, men jeg er skuffet«.

Da sagen kom til afstemning, samlede flertallet sig om ændringsforslaget, mens Liberal Alliance stemte blankt. Dannebrog får dermed ikke fast plads inde i byrådssalen, men skal fremover vaje foran rådhuset på de dage, hvor byrådet mødes.

Mødet sluttede med orienteringer fra borgmester og udvalgsformænd. Borgmester Anders Møllegård (V) kunne berette om en sommer med usædvanligt mange turister i kommunen. Marinaen har været fyldt, og både gågaden og hotellerne har mærket presset. Ifølge borgmesteren blev der sidste år tilført 1,5 milliarder kroner fra turisterne.

Sensommeren byder på flere store begivenheder. Den 2. september afvikles Middelfart Milen, og Middelfart Sejlklub står desuden bag kapsejladsen Blue Week. Lasse Schmücker orienterede afslutningsvis om det kommende Klimafolkemøde, der har fået en bevilling på tre millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Havene slog varmerekord i juli – og Vesteuropa fik den varmeste sommerstart nogensinde

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Verdenshavene har aldrig været varmere i en juli måned, end de var i år. Det viser nye tal fra den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service, som DMI henviser til.

Den gennemsnitlige temperatur i havoverfladen på tværs af næsten hele kloden – fraregnet polarområderne – nåede 20,96 grader. Dermed blev den hidtidige julirekord fra 2023 overgået med 0,07 grader.

Særligt store dele af det tropiske Stillehav var usædvanligt varme. Her er vejrfænomenet El Niño under udvikling, og det ventes ifølge Copernicus at blive yderligere forstærket i de kommende måneder. Tættere på os blev der målt rekordhøje julitemperaturer i havet langs Atlanterhavskysten og i det vestlige Middelhav, hvor store områder var ramt af kraftige marine hedebølger.

Hos DMI peger man på havet som en central del af forklaringen på den varme, der har præget sommeren.

»Havet er en stor del af historien om den varme, vi oplever. Det optager langt størstedelen af den ekstra varme i klimasystemet og afgiver den igen langsomt. Når havet allerede er usædvanligt varmt, kan det være med til at holde temperaturen oppe og forlænge perioder med varme,« siger Jacob Høyer, fungerende chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Varmest nogensinde i Vesteuropa

Globalt blev juli 2026 den delt næstvarmeste juli i Copernicus’ måleserie, kun overgået af juli 2023. Temperaturen lå 1,47 grader over niveauet i den førindustrielle periode 1850-1900.

Ser man på Europa som helhed, skilte måneden sig mindre markant ud og endte som den 11. varmeste i måleserien. Men i Vesteuropa var billedet et helt andet. Juni og juli blev tilsammen den varmeste tomånedersperiode, der nogensinde er målt for regionen, med et gennemsnit på 21,62 grader – hele 2,79 grader over normalen for 1991-2020.

Den langvarige varme faldt sammen med stadig mere udtørrede jorde. Frankrig, Spanien samt dele af Tyskland og Storbritannien oplevede usædvanligt lidt nedbør eller meget lav jordfugtighed, og vandføringen i floder som Seinen, Rhinen og Donau var langt under normalen. Kombinationen af varme og tørke var samtidig med til at skabe forhold for omfattende naturbrande i Vesteuropa.

Stemning som på Ibiza og storflasker der forsvandt: DJ-festivalen på Café Razz slog alle rekorder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. Musikken pumpede, glassene klirrede, og på Havnegade i Middelfart lignede det til forveksling en aften i det spanske. Café Razz har igen dannet ramme om sin årlige DJ-festival, og spørger man Matheus Anter fra caféen, hvordan det gik, er svaret ikke til at tage fejl af.

»Det gik helt perfekt og faktisk bedre end forventet. Vi havde flere gæster end de andre år, og der var så mange, at vi simpelthen ikke kunne rumme alle dem, der kom,« fortæller han til AVISEN.

Café Razz på Havnegade i Middelfart har efterhånden gjort DJ-festivalen til en fast tradition, og gæsterne booker bord op til en måned i forvejen.

Pladsmanglen er af den slags problemer, man gerne tager med på en café, og løsningen ligger allerede klar i tankerne. Til næste år skal der formentlig hentes flere borde, stole og bænke ind. For noget tyder på, at gæsterne kommer igen, og tager flere med. Fremgangen kommer nemlig ikke ud af ingenting, mener Matheus Anter. Festivalen har efterhånden nogle år på bagen, og den er begyndt at sætte sig i folks bevidsthed, længe før musikken går i gang. »Jeg tror, at flere og flere er begyndt at kende til festivalen. Folk begyndte allerede at booke bord en måned i forvejen,« fortæller han og tilføjer, at den slags tidlige reservationer ellers hører sjældenhederne til.

Og de mange gæster fik noget for ventetiden. Da festivalen først rullede, opstod der en stemning på havnen, som fik Matheus Anter til at tænke på steder, der ligger noget sydligere end Lillebælt. »Det mindede faktisk lidt om en tur til Ibiza eller Magaluf. Der var god stemning og masser af hygge, og der var hverken ballade eller slagsmål. Det hele gik bare rigtig godt,« siger han.

Storflasker med champagne, vodka og rosévin var bestilt hjem til lejligheden. De var udsolgt allerede fredag.

Sydlandsk var også udvalget i baren. Til lejligheden havde caféen bestilt varer hjem, som normalt ikke findes på hylderne. Storflasker med seks liter champagne, seks liter vodka og fire liter rosévin skulle give festen et ekstra gear, og de fik kortere levetid end ventet. »Det hele var allerede væk fredag, så måske skal vi bestille lidt mere til næste år,« lyder det fra Matheus Anter.

Én ting måtte gæsterne dog undvære i år. Street food-delen, der tidligere har hørt festivalen til, er sløjfet, og det ærgrer Matheus Anter, men arbejdet med at stable den på benene var blevet for omfattende.

Næste års festival er der ingen dato på endnu. Men flere borde, bænke og storflasker står allerede på indkøbslisten.

Stemning som på Ibiza og storflasker der forsvandt: DJ-festivalen på Café Razz slog alle rekorder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. Musikken pumpede, glassene klirrede, og på Havnegade i Middelfart lignede det til forveksling en aften i det spanske. Café Razz har igen dannet ramme om sin årlige DJ-festival, og spørger man Matheus Anter fra caféen, hvordan det gik, er svaret ikke til at tage fejl af.

»Det gik helt perfekt og faktisk bedre end forventet. Vi havde flere gæster end de andre år, og der var så mange, at vi simpelthen ikke kunne rumme alle dem, der kom,« fortæller han til AVISEN.

Café Razz på Havnegade i Middelfart har efterhånden gjort DJ-festivalen til en fast tradition, og gæsterne booker bord op til en måned i forvejen.

Pladsmanglen er af den slags problemer, man gerne tager med på en café, og løsningen ligger allerede klar i tankerne. Til næste år skal der formentlig hentes flere borde, stole og bænke ind. For noget tyder på, at gæsterne kommer igen, og tager flere med. Fremgangen kommer nemlig ikke ud af ingenting, mener Matheus Anter. Festivalen har efterhånden nogle år på bagen, og den er begyndt at sætte sig i folks bevidsthed, længe før musikken går i gang. »Jeg tror, at flere og flere er begyndt at kende til festivalen. Folk begyndte allerede at booke bord en måned i forvejen,« fortæller han og tilføjer, at den slags tidlige reservationer ellers hører sjældenhederne til.

Og de mange gæster fik noget for ventetiden. Da festivalen først rullede, opstod der en stemning på havnen, som fik Matheus Anter til at tænke på steder, der ligger noget sydligere end Lillebælt. »Det mindede faktisk lidt om en tur til Ibiza eller Magaluf. Der var god stemning og masser af hygge, og der var hverken ballade eller slagsmål. Det hele gik bare rigtig godt,« siger han.

Storflasker med champagne, vodka og rosévin var bestilt hjem til lejligheden. De var udsolgt allerede fredag.

Sydlandsk var også udvalget i baren. Til lejligheden havde caféen bestilt varer hjem, som normalt ikke findes på hylderne. Storflasker med seks liter champagne, seks liter vodka og fire liter rosévin skulle give festen et ekstra gear, og de fik kortere levetid end ventet. »Det hele var allerede væk fredag, så måske skal vi bestille lidt mere til næste år,« lyder det fra Matheus Anter.

Én ting måtte gæsterne dog undvære i år. Street food-delen, der tidligere har hørt festivalen til, er sløjfet, og det ærgrer Matheus Anter, men arbejdet med at stable den på benene var blevet for omfattende.

Næste års festival er der ingen dato på endnu. Men flere borde, bænke og storflasker står allerede på indkøbslisten.

Færre og færre børn cykler i skole, men Cecilie ventede på sin datter med cyklen efter første skoledag

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

TRAFIK. Under en gråhvid himmel med enkelte blå huller rullede Cecilie Møller mandag eftermiddag frem foran Fredericia Realskole for at hente sin datter efter pigens allerførste skoledag. Datteren sidder bagpå, og sådan har det været, siden turene gik til børnehaven i Pjedsted.

»Det er jo bare hyggeligt. Hun synes, det er helt vildt hyggeligt,« fortæller Cecilie Møller om eftermiddagsturene på cyklen, mens morgenturen til skolen typisk foregår i bil.

Med lyserøde faner på styret og klokke med prinsesser står cyklen klar foran skolen. Datterens cykel er spændt fast bag morens, så de to kan følges ad hjem. 

Med sin cykel foran skolen er hun efterhånden i undertal. En ny undersøgelse, som Megafon har gennemført for Cyklistforbundet blandt 1.080 forældre til børn i 0. til 10. klasse, viser, at 38 procent af børnene aldrig eller næsten aldrig cykler til skole, og at 57 procent slet ikke bruger cyklen som en del af transporten til skolen. Går man 30 år tilbage, cyklede 68 procent af de 11 til 15-årige til skole. I dag er tallet 43 procent. »Det er en katastrofal udvikling for et land, der ellers bryster sig af at være et cykelland. På godt 30 år er andelen af børn, der cykler til skole, faldet dramatisk. Det kan vi slet ikke være tilfredse med,« siger Kenneth Øhrberg Krag, der er direktør i Cyklistforbundet.

En del af forklaringen skal ifølge undersøgelsen findes på selve skolevejen. Mere end hver fjerde forælder peger på farlige eller utrygge skoleveje som en væsentlig årsag til, at barnet ikke cykler oftere. Den bekymring fylder ikke meget hos Cecilie Møller, der er godt tilfreds med cykelstierne på ruten ind til skolen, selv om belægningen har set bedre dage. »Det kunne godt trænge til at blive jævnet lidt ud,« bemærker hun.

Trygheden ved skolevejen rækker da også længere end til turene med datteren bagpå. Den rækker til at slippe børnene af sted på egen hånd, for derhjemme har Cecilie Møller også en søn i ottende klasse, som for længst har taget cyklen til sig. »Han har cyklet siden femte klasse. Han cykler frem og tilbage hele året,« fortæller hun.

Sådan ser det bare ikke ud i alle familier. På landsplan sidder børnene ofte på bagsædet i stedet, og når børn ikke cykler, bliver de i 46 procent af tilfældene kørt i bil til skole, viser undersøgelsen. Stillet over for tallene har Cecilie Møller ikke noget færdigt svar, og hun gætter kun forsigtigt. »Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tænker, at det andet måske bare er mere ukompliceret,« lyder hendes bud.

Skoletaskerne var pakket, da eleverne mandag mødte ind til et nyt skoleår på Fredericia Realskole i Købmagergade.

I Fredericia hører de gratis bybusser med i billedet af de nemme alternativer, og hjemme hos familien fungerer bussen da også som reserve, når vejret ikke arter sig. »Det er jo meget rart, når den store cykler, at hvis der så er en dag med rigtig træls vejr, tager han bare bussen hjem. Det er nemt,« siger hun.

Hos Cyklistforbundet ser man gerne, at cyklen vinder flere af den slags hverdagsvalg landet over. For børnene får ifølge forbundet noget med sig på cykelturen, der rækker langt ud over at komme fra A til B. »Når børn cykler, får de daglig motion, de bevæger sig mere, og de opbygger vaner, der kan følge dem resten af livet. Cykling styrker både sundheden og selvstændigheden. Børn, der cykler, får frihed til selv at komme rundt i hverdagen. Derfor skal vi gøre mere for at gøre passive bagsædebørn til aktive cykelbørn. Og så viser undersøgelsen jo også, at godt halvdelen af forældrene faktisk ønsker, at deres barn cykler noget mere,« siger Kenneth Øhrberg Krag.

Skal det lykkes, kræver det ifølge forbundet handling fra Christiansborg. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med konkrete mål og flere statslige midler til sikre skoleveje, efter at målet fra den seneste strategi i 2014 om at få flere børn op på cyklen ikke er blevet indfriet. Men politikerne kan ikke gøre det alene, for undersøgelsen peger samtidig på forældrene selv. Blandt børn, hvis forældre aldrig cykler, cykler kun 29 procent selv ofte til skole, mens andelen stiger til 46 procent, når forældrene næsten dagligt cykler til arbejde eller studie. »Vi kan ikke kun asfaltere os ud af udfordringen. Det handler også om kultur, vaner og rollemodeller. Forældre viser vejen ved selv at cykle,« siger direktøren.

Skolerne kan desuden stadig nå at melde sig gratis til Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler, der hvert år i september giver omkring 100.000 skoleelever et ekstra skub til at vælge cyklen. Foran Fredericia Realskole behøver Cecilie Møllers datter dog ikke noget skub. Hun skal bare op bagpå, for turen hjem er det hyggeligste ved skoledagen.

Sidste stjerneskud på Østergade: Søndag aften lukker Møllers Pop-Up efter en sommer med fyldte borde

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

GASTRONOMI. Skiltet med fisken over Østergade får kun lov at hænge ugen ud. Søndag aften klokken 20 lukker Møllers Pop-Up i Middelfart, og dermed slutter det sommereventyr, der begyndte i slutningen af juni, da Møllers Fiskehus rykkede ind i det tidligere ostelokale over for Kvickly med stjerneskud, fisketapas og fortovsborde i solen.

Farvellet er ingen kriseudmelding. Butikken var midlertidig fra første dag, og spørger man Erik Møller, hvorfor den lukker nu, er svaret da også ganske enkelt. »Det er jo en pop-up. Det ligger i navnet,« lyder det med et smil fra ham, da AVISEN fanger far og søn i den sidste uge.

Der er stadig et par dage til at nå et sidste stjerneskud på Østergade, inden butikken lukker søndag aften. 

Sommeren har til gengæld været alt det, familien havde håbet på. Kunderne har taget godt imod butikken, og gæsterne har siddet tæt ved bordene på fortovet. »Der har været rigtig mange oppe at spise, så det kunne ikke være gået bedre,« fortæller Mads Emil Møller.

Butikken på Østergade var tænkt som et forsøg, en prøveballon for, om fiskehuset fra Båring Vig kunne slå rod i Middelfart, og den del af regnestykket er gået op. Når der alligevel lukkes efter planen, handler det om alt det, der venter hjemme i de faste butikker. Efteråret byder på mange store arrangementer, som kræver både folk og de maskiner, der har været i brug på Østergade, og samtidig er mange af de unge medarbejdere på vej tilbage på skolebænken. »Det var svært at få det hele til at gå op, og det er også svært at ansætte nogen til bare en måned mere,« forklarer Mads Emil Møller.

Erik Møller sammen med Karoline Jørgensen og Ida Marie Kjergaard, der har stået for den daglige drift af pop-up-butikken hen over sommeren. 

Helt udelukket er det dog ikke, at Middelfart eller andre byer får besøg af familien igen i pop-up-format. »Ja, det kunne måske godt ske igen. Det skulle måske være i en anden skala. Det her var et forsøg, og det har givet os en masse,« siger han.

I butikkens eget afskedsopslag lægger familien ikke skjul på, at sommeren har gjort indtryk. »Vi har været rigtig glade for at have fået lov til at ligge her hen over sommeren, og vi har nydt hver eneste dag,« skriver Møllers Pop-Up og takker for »det gode vejr, den dejlige stemning og ikke mindst alle jer skønne kunder, som har lagt vejen forbi«.

Sommeren igennem har gæsterne kunnet spise med udsigt til livet i Østergade. Nu er den sidste uge i gang.

Herfra håber familien at se de nye Middelfart-kunder i butikkerne i Båring og Odense. Men først skal der langes stjerneskud over disken en sidste uge, inden lyset slukkes på Østergade søndag aften.

Ventillære og pølser til frokost: En drilsk ventil samlede montørerne i ring hos Andresen’s VVS

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. En ventil lå på bordet, og rundt om stod montørerne i ring og lyttede, da Andresen’s VVS fredag middag holdt kursus på Gl. Landevej i Fredericia. Producenten var selv kommet forbi for at undervise i, hvordan ventilen er skruet sammen, og hvad man stiller op, når den driller.

Anledningen var konkret nok. Firmaet er stødt på en ventiltype, som montørerne ikke har kendt godt nok, og det har især kunnet mærkes på vagten i weekenderne, når varmen eller det varme vand svigtede hos kunderne. »Vi har haft problemer med dem, fordi vi ikke kender dem rigtigt. Vi har selv stået på vagt i weekenden uden rigtig at vide, hvad vi skulle stille op, så vi tænkte, at vi måtte lave et kursus, så vi er klædt på. Når der efterhånden sidder mange af dem hernede, bliver vi nødt til at vide, hvad det er, vi roder med,« fortæller Stig Andresen.

Montørerne hos Andresen’s VVS stod i ring og lyttede med, da der fredag middag blev undervist i den ventil, der har drillet på vagten.

Efter fredagens kursus er alle, der kører med i vagtordningen, sat ind i ventilen, og det kan direktøren mærke. »Vi kører på vagten alle sammen, og det hjælper, når vi ved, hvad vi har med at gøre,« siger han.

Kurset er samtidig en del af en vane, der er ved at bide sig fast hos firmaet. Når der dukker noget op, som folkene skal have styr på, henter Stig Andresen viden ind udefra, holdet samles en fredag, og så skal der også være noget at spise. Denne fredag var det pølser og brød, da undervisningen var overstået, og den slags klager en VVS’er ikke over. »Vi hygger altid. Det gør vi også næste fredag, der kommer så bare en pølsevogn,« lyder det fra direktøren.

Pølser og brød hører med, når der holdes kursus hos Andresen’s VVS. På fredag ruller en hel pølsevogn ind.

Næste fredags kursus handler om drikkevand og sikring mod forurening, og det er mere end almindeligt velforberedte VVS-folk, der til den tid stiller sig op i køen ved pølsevognen på Gl. Landevej.

Pia har stået på kræmmermarkeder i 15 år, og Fredericia har en fordel, de færreste taler om

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

LOKALT. Mens de sidste varer fredag formiddag blev stillet frem i kræmmergaderne, og frivillige krydsede pladsen med de sidste opgaver inden aftenens teltfest, var Pia Ketelsen i gang med at gøre boden klar til weekendens rykind. Hun og hendes mand hører til de kendte ansigter i Madsby Enge, de er kommet på Fredericia Heste- og Kræmmermarked i otte år, denne gang med barnebarnet Anna med bag boden, så tre generationer er repræsenteret, når handlen går i gang.

Selve kræmmerlivet begyndte for parret af ren nysgerrighed for omkring 15 år siden, og tilgangen var grundig fra første dag. »Vi var nysgerrige på, hvordan det foregik, så vi tog på marked og var der alle dagene fra tidlig morgen til sen aften. Bagefter blev vi enige om, at det ville vi prøve,« fortæller hun.

Siden er markederne blevet en fast del af årets rytme for parret fra Nordborg på Als, med sæsonens pladser spredt ud over landkortet, og vejen til Fredericia gav på sin vis sig selv. »Vi kommer fra Sønderjylland, så vi har langt til mange af markedspladserne. Fredericia er et af de markeder, vi kommer på, og vi synes bare, det er hyggeligt her,« siger Pia Ketelsen.

Varerne var stillet frem i boderne fredag formiddag, klar til weekendens rykind i den cirka en kilometer lange strækning af kræmmergader.

Hun fremhæver samtidig en fordel, som gæsterne i kræmmergaderne aldrig ser, men som vejer tungt, når man bor på pladsen fra torsdag til søndag, og som kolleger i branchen kan misunde Fredericia. »For os kræmmere er der fantastiske badefaciliteter her, og det er der altså ikke ret mange steder.«

Dermed sætter hun ord på det, arrangørerne selv bemærker, en stor del af kræmmerne vender tilbage år efter år, mange har stået i Madsby i over 20 år, og efter så mange sæsoner på pladserne er markedet for Pia Ketelsen og hendes mand mest af alt et gensyn. Kræmmerne kender hinanden på kryds og tværs, og weekenden er lige så meget social som forretning. »Vi kender mange af kræmmerne, så vi går og hygger os sammen. De er ligesom blevet vores venner. Det giver noget andet at komme ud og snakke med folk, end man gør til daglig derhjemme, og der er et rigtig godt sammenhold. Det betyder meget,« fortæller hun.

Weekenden byder på åbne kræmmergader lørdag og søndag fra klokken 9, og for parret fra Als er der ingen planer om at pakke boden sammen for sidste gang foreløbig. Spørger man, om de fortsætter mange år endnu, er svaret klart. »Ja, hvis helbredet tillader det,« slutter hun med et smil.

Tyve knuste rude og brød ind i lade: Stjal værdier for 21.000 kroner foran vildtkamera

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Tyve brød natten til mandag ind i en lade på en landejendom på Hedevej i Almind ved Kolding, hvor de slap afsted med værdier for omkring 21.000 kroner.

Gerningsmændene knuste en rude ud til en port og skaffede sig på den måde adgang til laden. Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i mandagens døgnrapport.

Fra stedet blev der stjålet to højtalere og fire vinterdæk monteret på fælge. De stjålne genstande er samlet opgjort til en værdi af cirka 21.000 kroner.

Indbruddet er tidsfæstet ret præcist til kl. 00.48, og ifølge døgnrapporten er der fotos fra et vildtkamera på stedet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport mandag.

Cyklede med lommelygte i hånden: Så fik han politiets fulde opmærksomhed

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En cykeltur med lommelygte i hånden endte med en sigtelse, da en patrulje fra Sydøstjyllands Politi søndag aften kl. 22.42 stoppede en mand på Ydunsvej i Fredericia.

Betjentene traf manden, da han kom cyklende med en lommelygte i hånden, og de skønnede ham påvirket af euforiserende stoffer. Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i mandagens døgnrapport.

Politiet fandt derfor anledning til at visitere manden, og her dukkede en lille klump hash på 0,47 gram op.

Manden, en 32-årig fra Fredericia, blev sigtet i sagen. Hvorfor han kørte med lommelygte i hånden, fremgår ikke af politiets papirer.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport mandag.

123...1.137Side 1 af 1.137