Thule – den virkelig kolde krig, atomkraft og Grønlands strategiske rolle

Af

-

08:26 - 4. februar

Jeg var selv på Thule i midten af 1980’erne og deltog i opførelsen af det, der fortsat i dag kendes som det nye Power Plant. Det var ikke bare endnu et byggeprojekt i Arktis, men en brik i en langt større historie – historien om Thulebasen, den kolde krig og Danmarks måske mest oversete atomarv. Risø undtaget, var Thule i praksis Danmarks første – og eneste – atomkraftværk.

Denne historie tager os til Grønland – til det, man med rette kan kalde den virkelig kolde krig og Det Ultimative Thule.

Strategic Air Command og den arktiske logik

Da Strategic Air Command blev oprettet af det amerikanske luftvåben i 1946, stod kommandoen med et enormt ansvar. Opgaven var klar: at planlægge – og i værste fald gennemføre – leveringen af atomvåben mod fjendtlige mål. I næsten et årti var bombefly den eneste mulige leveringsform. Det stillede ekstreme krav til rækkevidde, last og basestruktur.

Jo tættere en base kunne placeres på fjenden, desto flere mål kunne nås, og desto kortere blev varslingstiden. Det er velkendt militær logik. Men netop derfor blev verdens nordligste amerikanske militærbase et strategisk omdrejningspunkt.

Hvad – og hvor – er Thule?

Thule er ikke en ting, men et sted. Over 1.200 kilometer nord for polarcirklen og godt 1.500 kilometer fra Nordpolen, i det nordvestlige Grønland. Et af klodens mest ugæstfrie områder: sommergennemsnit sjældent over 7 grader, vintertemperaturer langt under minus 20 og en vekslen mellem evigt dagslys og næsten total mørke.

Men netop beliggenheden – tæt på det høje Arktis og med adgang til en dybvandshavn – gjorde Thule strategisk uundværlig. I begyndelsen af 1950’erne kunne Strategic Air Commands bombefly, B-36 Peacemaker og B-47 Stratojet, herfra nå størstedelen af Sovjetunionens strategiske mål med minimal lufttankning og reduceret sovjetisk varslingstid.

Samtidig fungerede Thule som fremskudt base for aflytningsjagere, der skulle beskytte Nordamerika mod angreb over polen.

Fra vejrstation til superbase

I starten fandtes der kun en vejrstation og en grusbelagt landingsbane fra Anden Verdenskrig. Det var langt fra tilstrækkeligt. Grønland var på dette tidspunkt en del af Kongeriget Danmark, og USA opererede under Kaufmann-aftalen, som gav adgang til militære baser så længe en trussel mod Nordamerika bestod.

Efter NATO’s indtræden blev aftalen ratificeret og udvidet. Dermed blev Grønlands forsvarsområde en integreret del af den vestlige alliance.

I 1951 blev Operation Blue Jay iværksat: opførelsen af Thule Air Base. 120 skibe, 12.000 mand og hundredtusinder af tons materiel blev sendt til North Star Bay. På blot 104 dage blev der bygget veje, hangarer, kraftværker, hospital, barakker og en fuldt operationel landingsbane – et ingeniørmæssigt mesterværk under ekstreme forhold.

Atomkraft under isen

Thule blev hurtigt frontlinje i den kolde krig. Men basens rolle stoppede ikke der. I 1950’erne og 60’erne blev Grønland også rammen om mere eksperimentelle – og i dag kontroversielle – projekter.

Camp Century, bygget direkte i indlandsisen, blev drevet af en bærbar atomreaktor og fungerede som dække for Project Iceworm: planen om at placere atommissiler i isen for at forkorte sovjetisk reaktionstid. Projektet blev opgivet, da isens konstante bevægelse gjorde det uholdbart.

Affaldet – herunder diesel, spildevand og muligvis radioaktivt materiale – blev efterladt i tillid til, at isen ville bevare det for evigt. I dag, med klimaforandringer, er det ikke længere en sikker antagelse.

Fra bombefly til rumovervågning

Thule forblev en aktiv base frem til midten af 1960’erne. Med udviklingen af interkontinentale ballistiske missiler mistede bombeflybaser gradvist deres centrale rolle. Alligevel forblev Thule strategisk vigtig.

Siden 1982 har basen huset rum- og missilovervågning og er i dag kendt som Pituffik Space Base, en central del af U.S. Space Force. Med omkring 600 ansatte er den langt mindre end under den kolde krigs højdepunkt, men dens betydning er ikke mindre.

I dag handler det ikke om bombefly, men om tidlig varsling, satellitter og overvågning af Arktis.

Grønland, NATO og nutidens spændinger

Donald Trumps aggressive retorik om Grønland har kastet lange skygger over samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Bekymringerne i både København og Nuuk er reelle. Men så længe Danmark og Grønland fastholder suveræniteten, vil enhver ændring møde massiv politisk og juridisk modstand – også inden for NATO, hvor sammenhængskraften i yderste konsekvens kan blive sat på prøve.

En personlig note – og et større perspektiv

Ud over Thule har der været flere amerikanske baser i Grønland. Søndre Strømfjord spillede en væsentlig rolle – også civilt. Jeg arbejdede selv i seks år på Base Civil Engineering med ansvar for den strukturelle vedligeholdelse af basen.

Min hensigt med denne gennemgang er ikke nostalgi, men oplysning. Thule er ikke bare en militærbase i isen. Den er et symbol på, hvordan teknologisk fremskridt, geopolitik og national suverænitet flettes sammen – dengang som nu.

Hvis den kolde krig havde et fysisk monument, så står det i det nordvestlige Grønland.

44-årig fremstilles i grundlovsforhør for besiddelse af amfetamin

Af

Andreas Andreassen

-

08:09 - 4. februar

0

En 44-årig mand fra Vejle fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag morgen.

Grundlovsforhøret finder sted klokken 09.30. Ifølge politiet er manden sigtet for besiddelse af cirka 170 gram amfetamin på en adresse i Vejle med henblik på videreoverdragelse.

Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Politiet undersøger mistænkeligt forhold

Af

Andreas Andreassen

-

06:47 - 4. februar

0

Sydøstjyllands Politi er onsdag morgen til stede på Platinvej i Kolding, hvor et mistænkeligt forhold undersøges. Det oplyser politiet i en myndighedsmeddelelse udsendt onsdag klokken 06.36.

Ifølge politiet er der ikke fare for beboere eller omkringboende. Tidsrammen for politiets arbejde på stedet er på nuværende tidspunkt ukendt.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der foreløbigt ikke er yderligere oplysninger i sagen, og at der vil blive meldt nyt ud, når det er muligt.

Myndighedsmeddelelsen er udsendt onsdag den 4. februar 2026 klokken 06.36.

Politiet undersøger mistænkeligt forhold

Af

Andreas Andreassen

-

06:47 - 4. februar

0

Sydøstjyllands Politi er onsdag morgen til stede på Platinvej i Kolding, hvor et mistænkeligt forhold undersøges. Det oplyser politiet i en myndighedsmeddelelse udsendt onsdag klokken 06.36.

Ifølge politiet er der ikke fare for beboere eller omkringboende. Tidsrammen for politiets arbejde på stedet er på nuværende tidspunkt ukendt.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der foreløbigt ikke er yderligere oplysninger i sagen, og at der vil blive meldt nyt ud, når det er muligt.

Myndighedsmeddelelsen er udsendt onsdag den 4. februar 2026 klokken 06.36.

Johnny Madsen Jam gæster Marsvinet: »Vi kører derhen, hvor folk klapper«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

23:00 - 3. februar

0

EVENTS. Der er sange, som bliver hængende. Sange, man vender tilbage til, og som stadig samler folk omkring fællessang, grin og historier, også mange år efter de blev skrevet. Den slags sange danner rygraden, når Johnny Madsen Jam gæster Restaurant Marsvinet den 12. februar.

Her går bandet på scenen med erfaring, spilleglæde og et repertoire, som mange allerede kan synge med på fra første vers. Bandets forsanger Mogens Mortensen lægger ikke skjul på, at koncerten er noget, trioen ser frem til. »Det bliver en god aften. Vi kommer med vores akustiske trio, som vi spiller omkring 60 gange om året, så vi har efterhånden ret godt styr på, hvordan sådan en aften skal bygges op,« siger han.

Johnny Madsen Jam har eksisteret i næsten 15 år og har i dag et solidt publikum over hele landet. Sidste år spillede bandet omkring 90 jobs, og kalenderen for 2026 er allerede godt fyldt.

Hits – og sangene i krogene

Konceptet er enkelt, men gennemtænkt. Publikum får naturligvis Johnny Madsens kendte sange, men der er også plads til det, Mogens Mortensen kalder »krogene« i repertoiret. »Vi spiller selvfølgelig Johnnys hits. Men vi har også tid til at komme lidt rundt og spille nogle sange, som folk måske ikke hører så tit – men som vi synes er fantastisk gode, og som faktisk fungerer rigtig godt live,« siger han.

Stemningen plejer ikke at fejle noget, understreger forsangeren, også selvom han leverer det med jysk underspil. »Nu lyder jeg måske lidt forbeholden, men det er nok bare fordi, jeg er fra Jylland. Vi har altid en god stemning. Folk synger med, og nogle gange går det helt amok.«

Han fortæller blandt andet om en koncert i Sunds, hvor publikum endte med at stå på bordene. »Der røg 17 stole den aften. Spillestedet sagde bagefter, at han hellere ville have, folk stod på bordene end på stolene. Det er lidt dér, vi bevæger os,« siger Mogens Mortensen med et grin.

Mere end fedtet hår og myter

Johnny Madsen Jam tiltrækker ikke kun garvede fans af den vestjyske rockpoet Johnny Madsen. Bandet oplever ofte, at publikum bliver positivt overrasket. »Vi møder faktisk mange, der siger: ‘Jeg er egentlig ikke til Johnny Madsen, det der med fedtet hår og for meget alkohol’. Men så siger de bagefter: ‘Det her kunne jeg sgu godt lide’,« fortæller han.

For Mogens Mortensen handler det i sidste ende om sangene og den måde, de fungerer, når de bliver spillet live for et publikum. Ikke som fortolkning eller imitation, men som musik, der stadig kan stå på egne ben. »Det er musik, der ikke gør sig ud af mere, end det er. Det er bare nogle virkelig fantastiske sange. Der er jo skrevet bøger om hans lyrik, og teksterne kan noget helt særligt,« bemærker han.

Han nævner blandt andet Færgemanden som et nummer, der igen og igen viser sin holdbarhed. »Når vi spiller den, går folk i baren, der er god omsætning, arrangøren bliver glad, og så ringer de igen. Det hele hænger faktisk meget godt sammen.«

Med originalens accept

Noget af det, der for alvor adskiller Johnny Madsen Jam fra mange andre tribute-bands, er, at musikken bliver spillet med originalens accept. For Mogens Mortensen har den anerkendelse haft stor betydning, både i begyndelsen og undervejs. »Johnny har selv sagt til os: ‘Tak fordi I vil spille mine sange’. Det betyder selvfølgelig meget for et kopi-band. Vi spillede sideløbende med ham, dengang han selv var på toppen, og den anerkendelse har fulgt os siden,« fortæller Mogens.

Trioen består foruden Mogens Mortensen af Jesper Nordam på kontrabas og kor samt Mikael Buus Bundgaard på trommer og kor. Alle spiller i mange andre sammenhænge, men glæden ved Johnny Madsens sange er stadig intakt. »Vi siger tit, at vi kører derhen, hvor folk klapper af os. Og vi er ikke trætte af det endnu.«

Når Johnny Madsen Jam rammer Marsvinet den 12. februar, tyder det da også på, at publikum er klar til endnu en aften med fællessang, historier og sange, der har overlevet mere end én generation.

Formueforskellene ligger på rekordniveau trods pensionsbremse

Af

Mille Dyhrberg

-

22:58 - 3. februar

0

ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.

Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.

Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.

Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.

Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.

Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.

AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.

Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.

Ny analyse peger på svigt af pårørende i landets kommuner

Af

Mille Dyhrberg

-

22:57 - 3. februar

0

ÆLDRE. Mange pårørende, der dagligt yder pleje og omsorg for syge eller svækkede familiemedlemmer, får ikke den støtte, de har brug for fra kommunerne. Det viser en ny analyse fra VIVE, som er udarbejdet for Ældre Sagen og omfatter alle landets 98 kommuner.

Analysen konkluderer blandt andet, at færre kommuner end tidligere prioriterer støtte til pårørende. Kun 40 kommuner har i dag en pårørendevejleder, hvilket betyder, at mere end halvdelen af landets kommuner ikke tilbyder denne form for rådgivning og støtte.

Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, har udviklingen store konsekvenser for de mange familier, der i stigende grad løfter opgaver, som tidligere lå hos kommunerne. »Pårørende har gennem flere år påtaget sig flere af de plejeopgaver, der før lå i kommunerne. Det har store personlige omkostninger. Det mindste, kommunerne kan gøre, er at sikre let adgang til professionel rådgivning. Alt for mange kommuner svigter deres ansvar, og det er forstemmende,« siger han.

Analysen bliver præsenteret i forbindelse med Pårørendedagen 2026, som Ældre Sagen og Pårørende i Danmark afholder i København. Her deltager forskere, fagfolk, pårørende og politikere i drøftelser om pårørendes vilkår, blandt andet med udgangspunkt i den nye ældrelov og manglen på personale i plejesektoren.

Ældre Sagen arbejder politisk for, at pårørendevejledere skal gøres til et lovkrav. Ifølge organisationen er der stor opbakning i befolkningen til ordningen. »Det er ikke længe siden, en Epinion-undersøgelse viste, at 81 procent af danskerne ønsker kommunale pårørendevejledere. Alligevel har alt for få kommuner faktisk en pårørendevejleder. Det skriger til himlen,« siger Bjarne Hastrup.

Ud over manglen på pårørendevejledere peger VIVE’s analyse på en række andre udfordringer. Mange medarbejdere i hjemmeplejen og på sundhedsområdet kender ikke kommunernes egne tilbud til pårørende, hvilket betyder, at borgere ikke bliver henvist til hjælp, selv hvor den findes. Samtidig har kun knap tre ud af fire kommuner retningslinjer for, hvordan pårørende inddrages i plejen.

Analysen viser også, at under halvdelen af kommunerne har tilbud, der skal forebygge psykisk og fysisk belastning blandt pårørende, selvom en opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 78 procent oplever et stigende pres. Sammenlignet med 2020 er det nu under hver fjerde kommune, der har et mål om at forebygge helbredsudfordringer blandt pårørende, og kun to ud af ti kommuner vurderer selv, at de når ud til langt de fleste pårørende med behov for støtte.

Ældre Sagen har på baggrund af analysen henvendt sig til alle landets byråd samt til ældreministeren med en opfordring til, at retten til professionel støtte skrives direkte ind i ældreloven.

Ny politisk aftale skal give bedre beskyttelse af lokalpolitikere

Af

Mille Dyhrberg

-

22:55 - 3. februar

0

POLITIK. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har mandag indgået en aftale, der skal styrke beskyttelsen af blandt andre folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Aftalen rummer otte initiativer og har til formål at gøre det tryggere at påtage sig et politisk eller offentligt hverv.

Hos Kommunernes Landsforening bliver aftalen mødt med ros. KL’s formand, Martin Damm, glæder sig over, at der nu bliver sat handling bag ønsket om bedre beskyttelse af lokalpolitikere, som i stigende grad oplever chikane og trusler.

»Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, og som samfund skal vi tage det dybt alvorligt, når lokalpolitikere oplever chikane og trusler. For det kan have store konsekvenser for både den enkelte, familien og vores demokrati. Derfor er det virkelig godt og vigtigt, at der nu ligger en bred aftale,« siger Martin Damm.

Aftalen indeholder blandt andet initiativer, der skal sikre en mere direkte hjælp til lokalpolitikere, der oplever trusler eller chikane. Samtidig er der fokus på at forebygge, at problemerne opstår. Ifølge KL-formanden er det en vigtig balance.

»Dagens tiltag giver en mere direkte hjælp til os lokalpolitikere, når vi oplever trusler og chikane. Det er rigtig godt. Samtidig vil jeg også gerne kvittere for, at man også sætter ind med gode initiativer, der kan forebygge, at vi overhovedet ender i en situation, hvor hjælpen bliver nødvendig,« siger han.

Et centralt element i aftalen er en styrket beskyttelse af familiemedlemmer og pårørende. Derudover indeholder aftalen en direkte kontaktordning til politiet for folkevalgte samt et øget fokus fra politiets side på både fysisk og digital chikane og trusler.

Martin Damm peger på, at KL længe har efterspurgt, at anmeldelser om chikane og trusler bliver taget alvorligt. »Vi har netop efterspurgt, at alle henvendelser til politiet om chikane og trusler bliver behandlet med den alvor, det kræver. Derfor er det positivt, at man fortsætter og følger den direkte lokale kontaktordning, der blev indført i forbindelse med kommunalvalget, og at politiet sætter yderligere ind over for online chikane,« siger han.

Samtidig understreger han vigtigheden af, at den demokratiske dialog kan fortsætte uden frygt. »Som borger skal man naturligvis kunne gå i dialog med de lokale politikere. Og den gode dialog har vi heldigvis rigtig meget af hver eneste dag. Men det er vigtigt, at vi sikrer, at vores familier og pårørende ikke bliver unødigt involveret. Derfor er vi også glade for, at der bliver sat ind, så dem, der udøver chikane mod politikere og deres familier, mærker en konsekvens,« siger Martin Damm.

Skalma viser ny retning frem på møbelmesse i Fredericia

Af

Mille Dyhrberg

-

22:54 - 3. februar

0

BUSINESS. Når MESSE C Furniture Fair løber af stablen i Fredericia fra den 26. til 29. april, er den traditionsrige møbelproducent Skalma blandt udstillerne. Virksomheden fra Viborg, som har rødder helt tilbage til 1904, benytter messen til at præsentere en række nyheder og resultatet af en ny strategisk retning.

Skalma begyndte oprindeligt med produktion af madrasser fremstillet af tørret tang og ålegræs fra Limfjorden. I dag er det dog især sofaer, modulsystemer, drejestole og lænestole, produceret i Danmark, der har sikret virksomheden en solid position på markedet gennem årtierne.

Ifølge salgschef Kristian Svarre er der fortsat masser af udvikling i den mere end 120 år gamle virksomhed. Han tiltrådte sidste år og har været med til at udforme en ny strategi, der nu for alvor bliver foldet ud. På messen lancerer Skalma tre nye produktlinjer med navnene Danmark, Living og Basic, som skal gøre det muligt at favne bredere i markedet med forskellige designudtryk, fremstillingsformer og sortimentsbredde.

Kristian Svarre fortæller, at interessen allerede har været mærkbar. »Før jul havde vi en snes forhandlere i Viborg for at introducere konceptet, og det blev rigtig positivt modtaget. Vi glæder os meget til at møde endnu flere af vores forhandlere på Furniture Fair og forhåbentligt også få mange ordrer i bogen,« siger han.

Ud over de nye linjer vil Skalma også præsentere andre nyheder, blandt andet et nyt produkt inden for virksomhedens tradition for klassiske drejestole.

Salgschefen har samtidig store forventninger til selve messen, som han oplevede som en succes ved premiereudgaven sidste år. »Jeg synes, det var et virkelig godt setup. Det var dejligt målrettet, ikke noget med belysning, børnemøbler, legetøj eller andet. Det er klart, at konceptet her giver ikke tusindvis af besøgende, men det betyder ikke noget, for der var alle dem, vi har brug for at møde,« siger Kristian Svarre.

Han oplevede også, at flere gæster undervurderede messens omfang. »Jeg har hørt flere ytringer fra folk, som sagde, de havde fejlvurderet ved kun at gæste messen én dag. Det er jo en dejlig tilkendegivelse, som viser, at der virkelig er noget at køre efter,« siger han.

MESSE C Furniture Fair i Fredericia finder sted fra den 26. til 29. april 2026.

Lasse Boje Nielsen udpeget som ny rigsadvokat

Af

Mille Dyhrberg

-

22:53 - 3. februar

0

NAVNENYT. Politidirektør Lasse Boje Nielsen tiltræder den 1. juni 2026 som ny rigsadvokat. Han overtager posten fra Jan Reckendorff, der går på pension med udgangen af maj.

Lasse Boje Nielsen har siden august 2021 været politidirektør for National enhed for Særlig Kriminalitet. Forinden har han haft en række ledende stillinger i centraladministrationen, blandt andet som centerdirektør i Styrelsen for Danmarks Fængsler samt som afdelingschef i både Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Justitsminister Peter Hummelgaard peger på Lasse Boje Nielsens brede erfaring fra hele straffesagskæden. »Lasse Boje Nielsen startede sin karriere på Justitsministeriets område som anklager ved Københavns Politi og har siden været chef i flere dele af organisationen. Han har med sin baggrund et indgående kendskab til anklagemyndigheden, den samlede straffesagskædes kerneopgave og Justitsministeriets koncern som helhed. Med Lasse Boje Nielsens mange stærke kvalifikationer og mangeårige erfaring på området er jeg sikker på, at han er den helt rette til at følge efter Jan Reckendorff og stå i spidsen for anklagemyndigheden,« siger ministeren.

Den kommende rigsadvokat ser selv frem til opgaven. »Jeg er stolt og ydmyg over at skulle stå i spidsen for anklagemyndigheden. Vi står et godt sted, og jeg ser frem til at bidrage til at gøre anklagemyndigheden endnu stærkere i de kommende år, hvor vi skal fortsætte arbejdet for rettidig retfærdighed og fastholde den store tillid, vi nyder i befolkningen,« siger Lasse Boje Nielsen.

Lasse Boje Nielsen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2006 og er 45 år.

SYD

Strategic Air Command og den arktiske logik

Hvad – og hvor – er Thule?

Fra vejrstation til superbase

Atomkraft under isen

Fra bombefly til rumovervågning

Grønland, NATO og nutidens spændinger

En personlig note – og et større perspektiv

Hits – og sangene i krogene

Mere end fedtet hår og myter

Med originalens accept