Kommunaldirektøren i Næstved Kommune, Camilla Nowak, er onsdag blevet fritaget fra tjeneste. Det oplyser Næstved Kommune i en kort pressemeddelelse, hvor det fremgår, at et enigt økonomiudvalg på et ekstraordinært møde har truffet beslutningen.
Camilla Nowak har været kommunaldirektør i Næstved siden august 2023 og har haft det overordnede ledelsesansvar for kommunen. Økonomiudvalget takker hende i pressemeddelelsen for indsatsen, men oplyser samtidig, at der ikke vil blive givet yderligere kommentarer forud for et ekstraordinært byrådsmøde, hvor sagen skal behandles.
For mange i Fredericia er navnet Camilla Nowak velkendt. Hun var tidligere kommunaldirektør i Fredericia Kommune og en central del af den øverste administrative ledelse i en periode præget af betydelige organisatoriske og politiske spændinger. Hendes virke i Fredericia satte spor – både internt i organisationen og i den offentlige debat – og derfor vækker udviklingen i Næstved også opmærksomhed her i byen.
Næstved Kommune har ikke oplyst baggrunden for fritagelsen, og der er ikke givet oplysninger om det videre forløb, ud over at sagen vil blive behandlet politisk snarest. En fritagelse fra tjeneste betyder, at kommunaldirektøren midlertidigt fjernes fra sit hverv, mens sagen afklares.
Kommunaldirektøren i Næstved Kommune, Camilla Nowak, er onsdag blevet fritaget fra tjeneste. Det oplyser Næstved Kommune i en kort pressemeddelelse, hvor det fremgår, at et enigt økonomiudvalg på et ekstraordinært møde har truffet beslutningen.
Camilla Nowak har været kommunaldirektør i Næstved siden august 2023 og har haft det overordnede ledelsesansvar for kommunen. Økonomiudvalget takker hende i pressemeddelelsen for indsatsen, men oplyser samtidig, at der ikke vil blive givet yderligere kommentarer forud for et ekstraordinært byrådsmøde, hvor sagen skal behandles.
For mange i Fredericia er navnet Camilla Nowak velkendt. Hun var tidligere kommunaldirektør i Fredericia Kommune og en central del af den øverste administrative ledelse i en periode præget af betydelige organisatoriske og politiske spændinger. Hendes virke i Fredericia satte spor – både internt i organisationen og i den offentlige debat – og derfor vækker udviklingen i Næstved også opmærksomhed her i byen.
Næstved Kommune har ikke oplyst baggrunden for fritagelsen, og der er ikke givet oplysninger om det videre forløb, ud over at sagen vil blive behandlet politisk snarest. En fritagelse fra tjeneste betyder, at kommunaldirektøren midlertidigt fjernes fra sit hverv, mens sagen afklares.
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder ikke helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst lidt mere på hinanden, tempoet ændrer sig, og mange søger steder, hvor der både er ro, nærvær og hjælp at hente midt i juletravlheden. Det er en måned, hvor omsorg og omtanke fylder lidt mere, og hvor gaver ofte handler om at tage sig af hinanden.
I Middelfart AVISENs julekalender besøger vi hver dag en lokal butik eller aktør, der på sin egen måde er med til at forme december i byen. I dag åbner vi låge 17 hos Helsam i Østergade 6, hvor Maria Lund fortæller om et stabilt år, en travl december – og om vigtigheden af at bevare både god stemning og god service, også når butikken er fyldt.
Maria Lund med populære gaveæsker.
Hos Helsam møder man et bredt univers af sundhed og velvære. Her er kosttilskud og faglig vejledning, hud- og kropspleje, fødevarer og produkter, der henvender sig til mange forskellige behov. Maria beskriver butikken som et sted, hvor man sjældent kun kommer efter én ting.
»Vi kan rigtig mange ting. Kosttilskud, vejledning, hudplejeprodukter og fødevarer. Det er en god blanding af det hele.« Året, der er gået, har været præget af stabilitet.
»Det har været et godt år. Et meget normalt år for os. Der har været perioder med rigtig meget at lave og perioder med lidt mindre, men samlet set har det været stabilt.« Og netop stabiliteten er noget, man godt kan sætte pris på i detailhandlen.
Når kalenderen skifter til december, ændrer tempoet sig tydeligt i butikken. »December er en hektisk måned. Det er en vigtig måned, og der sker rigtig mange ting. Men det er også mega hyggeligt at være på arbejde, fordi der er god stemning.«
Der er mange kunder, mange spørgsmål og mange gaver, der skal pakkes ind. Alligevel er det vigtigt for personalet, at ingen føler sig forhastet. »Vi går rigtig meget op i kundekontakt. Selv når der står mange mennesker herinde, sørger vi for, at folk får en god oplevelse. Vi tager gerne fem minutter ekstra. Så kan der komme en kop te på kanden eller noget andet hyggeligt, så det ikke bare bliver stress.«
For Maria er det afgørende, at december ikke kun bliver travl. »Hvis der ikke er hygge, så bliver det bare hektisk. Og det skal december ikke være.« Butikken er pyntet op, og julemusikken er en fast del af hverdagen i denne tid.
»Der skal julehygges. Det er en fast rutine. Når julepynten kommer op, og musikken bliver tændt, så er vi i gang. Ellers bliver det bare endnu en måned – og det skal det ikke være.« Stemningen blandt kunderne ændrer sig i løbet af december. I starten er tempoet roligere, men som dagene går, bliver behovet mere akut.
»Den her uge, vi er på vej ind i nu, bliver mere hektisk. Folk kommer ind og spørger: Har I det hjemme? Kan I nå at skaffe det? Og så kommer alle mændene den 23. og tænker: Jeg har glemt en julegave.«
Og netop dér er Helsam ofte en redning. »Til mændene, der kommer løbende i sidste øjeblik, er vores gavehjælp næsten altid et hit.« Når snakken falder på julegavefavoritter, er der ikke ét enkelt svar. Det afhænger af, hvem gaven er til.»Skin Food-serien er næsten altid en sikker vinder. Det er en af vores absolut bedst sælgende serier, også her i juletiden.«
Derudover oplever Helsam stor interesse for krystaller, som de er blandt de eneste forhandlere af i Middelfart. Alt fra krystallygter til små lommesten finder vej til gaveposerne.
»Og så er der dem, der siger: Jeg har en ældre mor, som ikke ønsker sig noget, men hun tager mange vitaminer. Så bliver det vitaminer. Eller nogen, der vil finde noget god alkohol til deres far. Det har vi også.«
Udvalget gør, at Helsam kan hjælpe bredt. »Vi har også makeup til teenagepigerne. Så der er lidt af hvert. Det handler om at finde det, der giver mening for den person, man køber til.«
Helsam i Østergade er i december et sted, hvor gaverne ikke bare handler om pakker, men om omtanke. Her bliver der lyttet, spurgt ind og vejledt – også når tempoet er højt.
Det er den kombination af faglighed, nærvær og decemberhygge, der gør butikken til et naturligt stop på juleindkøbsturen i Middelfart.
I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kolde luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler. Mennesker går en smule langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker og steder, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens liv. I dag åbner vi låge 17.
Velkommen til Ranch Svendsen
På hjørnet af Gothersgade og Danmarksgade ligger Ranch Svendsen, hvor familien Svendsen har haft butik i mere end et halvt århundrede. Her møder vi Søren Svendsen, fjerde generation i forretningen, som står midt i butikken sammen med salgsassistenten Maja Jørgensen. Stemningen er let, smilene sidder løst, og der er ingen tvivl om, at december er en helt særlig måned her.
Søren Svendsen præsenterer sig selv med et glimt i øjet. Han er butikschef – og Svendsen – og det navn forpligter. Ved siden af ham står Maja Jørgensen, som Søren kalder en superstjerne. Hun er på fuld tid i butikken, sælger, pakker ind og slår ifølge chefen ham selv i salgstallene indimellem. Det er dog noget, de kun taler højt om i juni og december, griner han.
Når Søren ser tilbage på året, er vurderingen klar. Året har grundlæggende været godt for Ranch Svendsen. Men december er altid det tidspunkt, hvor det hele bliver afgjort. I en branche som deres er december traditionelt en god måned, og det er her, meget af årets indtjening ligger. Om året samlet set har været godt eller skidt, ved de først rigtigt, når nøglen drejes om den 23. december.
Indtil videre har december udviklet sig, som den plejer. Salgsmæssigt ligner det et helt normalt decemberforløb. Søren kunne dog godt ønske sig lidt mere sne. Den sne, der falder, duften af brændte mandler og den særlige stemning i gaderne giver noget ekstra – også når man er på arbejde. Det kan man mærke i butikken. Det er sværere, når det bare er koldt og gråt.
Alligevel kommer kunderne. Der bliver købt julegaver, og der bliver pakket ind. Maja fortæller, at de hver dag pakker mange flotte pakker ind med sløjfe på toppen. De slår ikke på toppen, som hun siger med et smil. Søren supplerer, at små pakker har været deres speciale siden 1928, og at de faktisk synes, de bliver bedre til det for hvert år.
Julestemningen er tydelig, selv om sneen mangler. Søren oplever, at folk generelt er i rigtig godt humør. De kommer ind for at købe noget til en tid, hvor man er sammen med dem, man holder af. Og i sidste ende er alt, hvad der tælles i december, gaver, der gives af kærlighed. Det påvirker også arbejdsdagen positivt.
Julen har sine traditioner i Ranch Svendsen. Julemusikken er fast inventar, og den starter tidligt. Allerede i begyndelsen af november er der nogen bagude i butikken, der begynder at synge med på julesangene. Et år har de også haft gløgg i weekenderne, og Søren håber, de kan nå det igen i år. Det er sjovt at være på arbejde i december, fortæller han. Der er flere mennesker i butikken, mere liv og mere snak.
Når talen falder på årets julegavehits, er der ingen mangel på muligheder. Ranch Svendsen er en guldsmedeforretning, og de dækker hele spektret. Fra gaver til omkring 100 kroner og helt op i den høje ende. Søren understreger, at de er lige så glade for de små køb som for de store.
Til kvinderne finder han et par øreringe frem. De er i sterling sølv og inspireret af en dråbeform. De fylder uden at være for meget og er elegante uden at blive prangende. De hænger pænt, men ikke for langt, for som Søren siger, kan det hurtigt blive for voldsomt, hvis noget hænger for meget. Det klassiske udtryk appellerer til mange, især danske kvinder, der gerne vil have noget, der er stilrent og anvendeligt.
Til mændene viser Søren et ur frem fra et hollandsk mærke. Det hollandske og danske designsprog minder ifølge ham meget om hinanden. Uret er klassisk, men har et særligt træk i form af et hexagonformet glas, som man ikke ser ret mange steder. Det giver uret karakter uden at tage det klassiske udtryk fra det. Et ur, der både kan bruges til hverdag og til pænere lejligheder.
Derudover finder Søren et armbåndsur frem med safirglas og datovisning. Safirglasset er praktisk, især til mænd, der bruger deres hænder meget i hverdagen, fordi glasset er mere modstandsdygtigt. Det er igen det klassiske udtryk, der går igen – noget, der kan holde i mange år og bruges hver dag.
Midt i det hele er der også plads til grin. Søren bemærker tørt, at der er kollegial mobning i butikken, men det er tydeligt, at det er sagt med kærlighed. Stemningen er god, og julestemningen har for længst fundet vej ind.
Med låge 17 har vi fået et kig ind i en forretning, hvor fire generationer har sat deres præg, og hvor december stadig er årets mest intense og meningsfulde måned. En måned med julemusik i baglokalet, smukt indpakkede pakker, gløggplaner, gode grin og gaver, der gives af kærlighed.
I morgen åbner vi låge 18. En ny fortælling. Endnu en del af Fredericias jul.
Ved en paradepræget, men nøgtern ceremoni på kasernen i Fredericia onsdag den 17. december sagde oberst Henrik Graven Nielsen farvel til posten som chef for Føringsstøtteregimentet. Det skete med en tale, der både så tilbage på næsten seks år præget af historiske kriser – og frem mod et forsvar i hastig forandring.
»Det er blevet tid til at få en ny chef ind på Føringstøtteregimentets hold,« indledte han og takkede regimentets medarbejdere for indsatsen i det, han beskrev som tre markante perioder: coronapandemien, krigens tilbagevenden til Europa og den igangværende danske og europæiske oprustning.
Han mindede om, hvordan regimentet under pandemien ikke blot holdt de operative opgaver kørende, men også ydede omfattende støtte til samfundet.
»Det handlede om støtte til samfundet, arbejde hjemmefra, kreative uddannelsesløsninger og en omfattende indsats – herunder rigtig mange soldater, der gav vaccinationer til borgere i hele Danmark,« sagde han.
Dernæst fulgte den sikkerhedspolitiske chokbølge i kølvandet på Ruslands angreb på Ukraine. En periode, der ifølge obersten medførte aktivering af beredskaber og udsendelse af mere end 140 støttesoldater til Letland som led i NATOs afskrækkelse.
»Det blev gjort med kort varsel og i flere måneder,« sagde han og fremhævede regimentets evne til hurtigt at tilpasse sig nye vilkår.
Det seneste godt år har haft et andet fokus: opbygningen af et stærkere forsvar. Også her spiller Føringsstøtteregimentet en central rolle, understregede han – både fysisk og organisatorisk.
»Med forberedelserne her på kasernen, byggepladsen lige bag ved mig, planerne for at modtage de nye værnepligtige og en fordobling af værnepligten, går vi ind i en ny tid med flere soldater og flere enheder,« sagde han.
Opgaverne er ifølge den afgående chef altid blevet løst »professionelt, hurtigt og sikkert«, og regimentet står klar til en fremtid med øget fokus på værnepligt, uddannelse og ikke mindst digitalisering.
»En masse nye opgaver venter – inklusiv digitalisering af hele forsvaret, hvor vores del af netværk, systemer og kommunikation er afgørende for de deployerbare enheder i ind- og udland,« lød det.
Men han lagde heller ikke skjul på, at fremtiden byder på store udfordringer.
»Vi kan forvente flere opgaver med færre ressourcer. Det er ikke umiddelbart muligt – men vi er nødt til at forberede os på den ændrede sikkerhedspolitiske situation,« sagde han og tilføjede med et gammelt ordsprog: »Der skal hugges en hæl og klippes en tå.«
Personligt beskrev han sin tid som chef med både stolthed og vemod.
»Jeg er stolt over at være jeres chef. Uanset om det har været her på kasernen, på værkstedet, i øvelsesterrænet, i Bagdad, i Letland eller under øvelser rundt om i landet – alle steder har jeg mødt en flot soldatermæssig opgaveløsning,« sagde han.
Fremover skal Henrik Graven Nielsen stå i spidsen for planlægning og uddannelse på korpsniveau ved et multinationalt hovedkvarter i Münster i Tyskland – en opgave, der kan omfatte ledelse af op mod 100.000 soldater i landoperationer.
»Det er en både spændende og relevant opgave, som jeg ser meget frem til,« sagde han, men erkendte samtidig, at afskeden ikke er uden følelser.
»Jeg vil helt sikkert komme til at savne jer. Men jeg ved, at afløserne er klar og sammen med jer vil bringe regimentet videre til næste niveau.«
Traditionen tro sluttede ceremonien med et leve for regimentet.
»Føringsstøtteregimentet – længe leve!« lød det, inden han rundede af med en julehilsen: »Fra denne plads vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.«
Onsdag den 17. december markerede Hybyhus et helt særligt jubilæum. Det var præcis 100 år siden, at bygningen første gang blev taget i brug som plejehjem, og dagen blev fejret med reception, taler og rundvisning i de nyrenoverede rammer.
Hybyhus har gennem et helt århundrede været rammen om tusindvis af livshistorier, og jubilæet samlede både beboere, medarbejdere, pårørende og gæster til en eftermiddag, hvor fortid og nutid mødtes.
Svend Davidsen og David Gulløv talte til dagens jubilum.
Formand for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv, holdt jubilæumstalen og lagde vægt på, at det ikke er murstenene alene, der gør Hybyhus til noget særligt. Han beskrev huset som smukt og markant – både set fra vejsiden og vandsiden – men understregede, at det vigtigste altid har været det, der foregår indeni.
Han pegede på fællesskabet, varmen og omsorgen som kernen i Hybyhus og mindede om, at formålet i 1925 grundlæggende var det samme som i dag: at skabe et trygt hjem, hvor mennesker kan leve et godt og værdigt liv – uanset livets faser.
Gennem de 100 år har tusindvis af mennesker haft deres dagligdag i Hybyhus. Nogle som beboere, andre som medarbejdere. Hver enkelt har ifølge udvalgsformanden sat sit aftryk på stedet, og hvis væggene kunne tale, ville de rumme utallige fortællinger om liv, kærlighed, sorg og fællesskab.
En særlig tak gik til medarbejderne – både de nuværende og dem, der gennem årene har været en del af Hybyhus. Deres faglighed, omsorg og evne til at se det enkelte menneske blev fremhævet som afgørende for, at huset fortsat opleves som mere end en institution, men som et hjem.
Også beboerne fik en central plads i talen. De blev beskrevet som Hybyhus’ hjerte – dem, der fylder huset med liv, samtaler, smil og nærvær.
Efter talerne var der rundvisning i Hybyhus, hvor gæsterne kunne se de igangværende renoveringer. Områdeleder Svend Davidsen fortalte, at arbejdet med de indvendige rammer stadig er i gang, og at enkelte detaljer endnu mangler at falde på plads. Men ambitionen er klar: at skabe fysiske rammer, der matcher husets historie og beliggenhed – og de behov, moderne pleje kræver.
Jubilæet blev også brugt som anledning til at se fremad. For selv om Hybyhus fejrede sin historie, var blikket også rettet mod de kommende år.
Budskabet var, at omsorgen fortsat skal udvikles, fællesskabet styrkes, og rammerne om beboernes hverdag løbende forbedres, så Hybyhus også i fremtiden kan være et sted, hvor mennesker trives og føler sig værdsat. Med fejringen af de 100 år stod det klart, at Hybyhus ikke blot er et gammelt plejehjem – men et levende hjem med rødder dybt i Fredericias historie og med blikket rettet mod fremtiden.
Historien bag
Hybyhus blev oprindeligt opført som Fredericia Alderdomshjem, hvor grundstenen blev nedlagt den 17. november 1923. Hjemmet blev taget i brug den 1. oktober 1925, og allerede den 10. oktober flyttede den første aldersrentenyder ind. Den officielle indvielse fandt sted den 17. december samme år.
Alderdomshjemmet var dengang indrettet til gamle og svagelige aldersrentenydere og havde plads til omkring 125 beboere fordelt på både enkeltværelser og toværelsesstuer til ægtepar. Derudover rummede bygningen blandt andet sygestuer, bibliotek, læseværelse, lægeværelse, forsamlingssal samt boliger til bestyrer, sygeplejerske og husassistenter. Beboerne fik kost, ophold, beklædning og lommepenge samt adgang til kaffekøkken. I dag kendes bygningen som plejehjemmet Hybyhus, der gennemgik en omfattende udvidelse og renovering i årene 2000–2002. Kilde: Fredericia Historie.
I Fredericia Kommune er den øverste administrative ledelse samlet hos kommunaldirektør Thomas Jaap. Det er her, budgetter lægges, risici vurderes, og anlægsprojekter skal styres sikkert gennem virkeligheden. Når et projekt som Infrastruktur Danmark C ender med et merforbrug på 17,2 millioner kroner ud af et budget på 57 millioner, kan det ikke reduceres til tekniske forklaringer om ledninger, afvanding og asfalt.
Det er klassiske risici. De burde have været kendt. Og de burde have været indregnet.
Men ledelse i en kommune stopper ikke ved skrivebordene på rådhuset. Den har også et politisk ansigt. For over den administrative ledelse står borgmesteren og de politiske udvalg, der har ansvaret for at stille spørgsmål, kræve overblik og sige fra, før budgetterne skrider.
I denne sag ligger et særligt ansvar hos borgmester Christian Bro, som øverste politiske leder af kommunen, og hos formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, der netop har ansvaret for de anlægsprojekter, hvor millionerne ruller. Det er ikke nok at godkende, når regningen allerede ligger på bordet. Det politiske ansvar består i at sikre, at projekterne styres så stramt, at regningen ikke eksploderer i stilhed.
For hver gang et anlægsprojekt løber løbsk, sker der noget mere end en budgetjustering. Der sker en forskydning af ansvar. Fra dem, der planlagde og skulle have forudset risikoen, til dem, der bagefter må rydde op. Og regningen lander aldrig i et tomrum. Den lander i prioriteringer, der bliver udskudt. I cykelstier, der ryger ud. I projekter, der må vente. I skatteborgernes tillid.
Man kan ikke både ville være en kommune med store ambitioner og acceptere, at budgetter kan sprænges med 30 procent uden tydelige konsekvenser. Det er ikke uheld. Det er et problem.
Hvis byrådet i aften vælger at godkende merforbruget – og det gør de sandsynligvis, fordi alternativet er kaos – bør ja’et følges af mere end et suk og en forklaring. Det bør følges af krav om bedre styring, tidligere advarsler og et klart ansvar for, at det ikke gentager sig.
Ellers er det ikke bare 17,2 millioner kroner, der er problemet. Så er det selve ledelsen af Fredericia Kommune.
Efter stor succes i 2024 vender Musicalens Folkemøde tilbage til Fredericia den 19. og 20. juni 2026. I to dage bliver byen igen centrum for samtaler, koncerter, workshops og fællesskab med musicalkunsten i fokus – og ambitionen er klar: at samle både branchen, de nysgerrige og de dedikerede musicalelskere i Danmarks musicalhjerte.
Arrangementet gennemføres i et tæt samarbejde mellem Fredericia Kommune, Fredericia Musicalteater og Den Danske Scenekunstskole i Fredericia, som igen vil fylde byen med aktiviteter for både børn og voksne.
Teaterdirektør på Fredericia Musicalteater, Thomas Bay, ser frem til at bygge videre på erfaringerne fra første udgave.
»Musicalens Folkemøde er en unik begivenhed, som vi er meget stolte af at lave i byen sammen med Fredericia Kommune og Den Danske Scenekunstskole. I 2024 oplevede vi stor publikumstilslutning, og i 2026 glæder vi os til at udfolde musicalkunsten endnu bredere sammen med publikum,« siger han.
En festival, der samler byen
Musicalens Folkemøde blev første gang afholdt i sommeren 2024 og markerede sig hurtigt som et samlingspunkt for dialog, videndeling og oplevelser på tværs af generationer. Målet er at skabe en åben festival, hvor både musicalkendere, førstegangsgæster og fagfolk mødes omkring genren.
Afgående formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind, husker tydeligt stemningen fra 2024.
»Når jeg ser tilbage på Musicalens Folkemøde i 2024, bliver jeg stolt over, hvor meget vi kan på det her område. Folkemødet cementerede Fredericia som centrum for musicalgenren, hvor genren blev fejret, diskuteret og oplevet af både store og små. Det glæder mig meget, at Musicalens Folkemøde vender tilbage i 2026,« siger han.
Også Fredericias nye formand for Kultur, Turisme, Idræt og Bosætning, Susanne Eilersen, ser festivalen som en vigtig brik i byens kulturelle profil.
Hun peger på, at Musicalens Folkemøde både styrker samarbejdet mellem byens kulturinstitutioner og sætter Fredericia på landkortet nationalt.
»Med Musicalens Folkemøde 2026 samler vi mange af byens stærke kulturkræfter, som sammen skaber et helt særligt musicalevent fyldt med oplevelser for alle. Det er med til at give vores stolte musicaltraditioner endnu større synlighed – også uden for byens grænser,« siger hun.
Stjerner, fællessang og fokus på fremtiden
Selvom det endelige program først offentliggøres senere, er flere elementer allerede på plads. Festivalen får igen besøg af en række danske musicalstjerner, og det populære musicalkor vender tilbage. Her kan alle interesserede deltage og synge med, når koret i 2026 opfører tre sange sammen med en kendt musicalsanger. Tilmelding til koret er allerede åben.
Programmet kommer til at rumme både talks, koncerter og introduktioner til kendte musicals – men også aktiviteter med fokus på den moderne musical anno 2026 og genrens fremtidige udvikling.
Langt størstedelen af arrangementerne vil være gratis, mens enkelte begivenheder kræver billet.
SHOWCASE samler branche og publikum
Samtidig med Musicalens Folkemøde afholder Den Danske Scenekunstskole i Fredericia sin årlige SHOWCASE, hvor afgangseleverne præsenterer deres arbejde. SHOWCASE 2026 spiller på Fredericia Musicalteater i samme uge og tiltrækker hvert år både publikum og branchefolk fra hele landet.
Teaterdirektør Thomas Bay og leder af musicaluddannelse, Bjørg Gamst.
Leder af musicaluddannelsen, Bjørg Gamst, ser samspillet mellem de to begivenheder som oplagt.
»Vores elever er fremtidens musicalperformere, og derfor giver det god mening, at SHOWCASE falder samtidig med Musicalens Folkemøde, hvor fokus også er rettet mod fremtidens musicalverden,« siger hun.
Billetter til SHOWCASE 2026 sættes til salg i marts via Fredericia Musicalteaters hjemmeside, hvor også det fulde program for Musicalens Folkemøde vil blive offentliggjort.
Når juni 2026 nærmer sig, kan Fredericia dermed igen se frem til to dage, hvor byen bliver fyldt med sang, scenekunst og fællesskab – og hvor musicalen endnu en gang rykker helt ud i gaderne.
Renoveringen af Sønderparken afdeling 12 i Fredericia er endt markant dyrere end først planlagt. I aften skal Fredericia Byråd tage stilling til, om kommunen vil godkende den endelige opgørelse, skema C, som viser en samlet stigning i anskaffelsessummen på 42,5 millioner kroner.
Den samlede pris for renoveringsprojektet er steget fra 268,1 millioner kroner ved skema B til 310,6 millioner kroner ved skema C.
Det er dog ikke Fredericia Kommune, der skal betale merudgiften. Da der er tale om almenbyggeri, er kommunens rolle at godkende den forhøjede anskaffelsessum og stille kommunal regaranti for den støttede del af lånet – ikke at finansiere projektet direkte.
Større udgifter i både støttede og ustøttede arbejder
For den støttede del af renoveringen er udgiften steget med 15,4 millioner kroner, så det samlede støttede lån nu udgør 222,9 millioner kroner. Det er denne del, Boli.nu anmoder kommunen om at stille 100 procent kommunal regaranti for.
De ustøttede arbejder er samtidig steget med omkring 27 millioner kroner, men her stilles der ingen kommunal garanti.
Ifølge sagsmaterialet skyldes stigningen på den støttede del især uforudsete jordomkostninger, følgearbejder og projektafvigelser samt ekstra indvendige arbejder i både renoverede og ombyggede boligblokke. Alene jordhåndtering og relaterede arbejder står for godt 10,6 millioner kroner af merudgiften.
Landsbyggefonden bakker op – med forbehold
Landsbyggefonden har godkendt stigningen i det støttede lån, men kun under forudsætning af, at Fredericia Kommune godkender skema C og stiller den nødvendige garanti. Samtidig har Landsbyggefonden forpligtet sig til at dække 50 procent af et eventuelt tab, hvis garantien en dag skulle blive aktuel.
Forvaltningen vurderer, at det er forsvarligt at stille garantien, og understreger, at garantistillelsen ikke påvirker kommunens låneramme.
Kommunen har pr. 1. december 2025 stillet garanti for omkring 3,38 milliarder kroner i forbindelse med støttet byggeri.
Formel godkendelse af afsluttende økonomi
Sagen handler dermed om byrådets formelle godkendelse af den afsluttende økonomi for et allerede gennemført renoveringsprojekt. Alternativet til en godkendelse vil i praksis kunne skabe alvorlige problemer for boligorganisationen, da Landsbyggefondens støtte forudsætter kommunens tilsagn.
Sagen har allerede været behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget, som har anbefalet indstillingen, og nu er det byrådets tur til at tage den endelige beslutning.
Godkendes skema C, accepterer byrådet både den forhøjede anskaffelsessum og det øgede garantiansvar – men uden at kommunen selv betaler de ekstra millioner.
Justitsminister Peter Hummelgaard fremsætter onsdag den 17. december et nyt lovforslag, der skal give politiet markant bedre redskaber til at holde voldsparate fans væk fra danske fodboldkampe og stadioner.
Lovforslaget er rettet mod den stigende voldsparathed, som ifølge justitsministeren har præget dele af fodboldmiljøet de senere år, selv om langt de fleste kampe fortsat forløber fredeligt.
Forslaget gennemfører initiativerne i den lovpakke, som justitsministeren præsenterede den 12. september under overskriften »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold«. Pakken indeholder i alt 14 tiltag, der skal dæmme op for hooliganisme og fodboldrelaterede uroligheder.
Ifølge Peter Hummelgaard handler lovforslaget grundlæggende om tryghed.
»Det skal være en tryg og festlig oplevelse at komme på stadion for alle de fredelige fodboldfans, som tæller rigtig mange børnefamilier. Men vi har i de senere år set en stigende tendens i voldsparatheden i visse dele af fodboldmiljøet,« siger justitsministeren.
Han henviser blandt andet til en nylig sag, hvor en familiefar, der arbejder for en fodboldklub, blev overfaldet foran sin hustru og søn.
Visitation, forbud og stadionudelukkelser
Med lovforslaget får politiet mulighed for at indføre visitationszoner ved højrisikokampe, ligesom der indføres et forbud mod at besidde visse former for pyroteknik inden for en radius på 5.000 meter fra et stadion i forbindelse med kampafvikling.
Derudover lægges der op til, at dømte bandemedlemmer og grove voldsforbrydere kan udelukkes fra fodboldkampe, ligesom straffen skærpes for visse lovovertrædelser begået i relation til fodboldarrangementer.
Et andet centralt element i lovforslaget er, at uroskabende tilskuere fremover får registreringen i hooliganregisteret anført på straffeattesten. Ifølge regeringen skal det have en præventiv effekt og tydeliggøre alvoren i fodboldrelateret vold og uro.
Bred opbakning fra fodboldens parter
Justitsministeren fremhæver, at både Divisionsforeningen, klubberne og mange almindelige fans bakker op om lovpakken.
»Nogle misbruger fodbolden som deres slagmark. Den slags adfærd skal vi som samfund ikke acceptere. Derfor giver vi nu politiet bedre muligheder for at slå hårdt ned på dem, der ødelægger det, som ellers burde være fredelige sportsbegivenheder,« siger Peter Hummelgaard.
Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i begyndelsen af 2026 og ventes at træde i kraft 1. marts 2026.
