1.1 C
Copenhagen
onsdag 25. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Middelfart Gymnasium & HF slog ring om elev: »Vi blev simpelthen alt for kede af det«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SAMFUND. Luna Arab er 17 år. Hun er født i Syrien og kom til Danmark som femårig med sin familie. Hun har gået i dansk folkeskole, er vokset op i Middelfart og taler det sprog, der tales her. I dag går hun på Middelfart Gymnasium & HF, hvor hun drømmer om at tage en universitetsuddannelse.

Men i Folketingets Indfødsretsudvalg stillede Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn for nylig et spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund om en ung syrer, der søger dansk indfødsret. Ifølge Enhedslistens Peder Hvelplund, der har delt spørgsmålet på Facebook, lød det blandt andet, om ministeren er enig i, at efternavnet Arab er »uforeneligt med at ville være dansk«, og om vedkommende bør »flytte tilbage til sit arabiske hjemland«.

Det spørgsmål fik det til at vende i maven på en hel skole i Middelfart.

»Vi blev simpelthen alt for kede af det«

Betina Axelsen er rektor på Middelfart Gymnasium & HF. Da hun og kollegerne hørte, hvad der var sket, valgte skolen at handle. Ikke som politisk aktør, understreger hun, men som en skole med et ansvar for sine elever. »Man kan sige, at noget af det, der ikke ligger til grund for vores opslag, det er et ønske fra skolen om at være med i en politisk debat. Vi er en skole, som rummer mange forskellige politiske synspunkter, så det er ikke med den dagsorden, vi går ud,« siger Betina Axelsen.

Men der var simpelthen en grænse, der var blevet overskredet. »Der var simpelthen så mange af os, der blev kede af at høre, at en politiker havde nævnt ordet remigration i sammenhæng med en af vores elever. Og det udelukkende på baggrund af hendes efternavn. Ingen overvejelse om, hvem hun er, eller hvad hun har gjort,« siger rektoren.

Resultatet blev et opslag på gymnasiets sociale medier, der sluttede med ordene: »Luna Arab hører til hos os. Ikke som et symbol. Ikke som en brik i en politisk debat. Men som den, hun er: en helt almindelig gymnasieelev, klassekammerat, ven og veninde. Et navn er bare et navn.«

Opslaget spredte sig

Skolen havde forventet, at opslaget ville blive set af forældrene. Måske nogle af gymnasiets samarbejdspartnere. Det gik anderledes. Opslaget spredte sig langt ud over Middelfarts grænser og blev delt og kommenteret i et omfang, der overraskede rektoren.

»Jeg tror simpelthen, at vi har ramt et behov,« siger hun. »Jeg er meget bekræftet i, at Danmark grundlæggende er et virkelig godt samfund, hvor vi respekterer hinanden. Uanset holdninger og det ene og det andet, så gælder det om, at vi kan tage en kop kaffe, og vi kan tale sammen og udveksle meninger.«

Men lige netop det at en ung gymnasieelev blev nævnt ved navn i et politisk spørgsmål alene på baggrund af sit efternavn, har tilsyneladende fået mange til at reagere. »Det tror jeg for rigtig, rigtig mange danskere føles grænseoverskridende simpelthen. At det ikke er noget, vi identificerer os med,« siger Betina Axelsen.

Et mønster fra Indfødsretsudvalget

Mikkel Bjørns spørgsmål om Luna Arab er ikke et enkeltstående tilfælde. Som formand for Folketingets Indfødsretsudvalg har han gjort det til en vane at stille spørgsmål til ministeren, hvor ansøgere til dansk statsborgerskab nævnes ved navn. DR har tidligere dokumenteret, at Bjørn i forbindelse med én behandlingsrunde stillede 53 spørgsmål, hvor han 27 gange nævnte ansøgere ved fulde navn – blandt andet med henvisning til deres opslag på Facebook.

Den praksis er blevet kritiseret af Eva Ersbøll, seniorforsker emerita på Institut for Menneskerettigheder, som har kaldt den »imod almindelige retsstatsprincipper«.

Men hvor tidligere sager har handlet om ansøgeres sociale medier eller baggrund, går spørgsmålet om Luna Arab et skridt videre: Her er det selve pigens efternavn, der bruges som argument.

Enhedslistens indfødsretsordfører Peder Hvelplund reagerede med <a href="http://<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FPederHvelplund1967%2Fposts%2Fpfbid0UEFEFe4EFvFkJMKM53HrcrXBHTxsHkotSwGTiGJKXQ3BpBnYZEUNTBjdzPhMyf67l&show_text=true&width=500" width="500" height="715" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowfullscreen="true" allow="autoplay; clipboard-write; encrypted-media; picture-in-picture; web-share">et opslag, hvor han kaldte spørgsmålet »nederdrægtigt« og pegede på, at ministerens svar heller ikke tog eleven i forsvar. Minister Rasmus Stoklund svarede formelt, at han ikke kan forskelsbehandle ansøgere på baggrund af navn, nationalitet eller religion, da det ville være ulovlig forskelsbehandling. Men han fordømte ikke spørgsmålet i sig selv.

»Ministeren konstaterer blot lakonisk, at han ikke kan forskelsbehandle. Ikke et ord om, at det ville være helt utilstedeligt, og at han selvfølgelig ikke vil,« som Peder Hvelplund formulerede det.

»Man skal ikke hive en uskyldig gymnasieelev ind«

Betina Axelsen understreger, at skolen ikke ønsker at være politisk aktør. Men hun erkender samtidig, at opslaget var en bevidst markering. »En af vores fornemmeste opgaver – og det gælder alle gymnasier i Danmark – det er at forberede de unge til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Og i det hører jo også, at man siger, hvad man mener,« siger hun. »Her havde vi som ansatte rigtig meget brug for at markere, at det her synes vi er forkert i forhold til det ønske om det samfund, vi har, og de regler, der gælder.«

For hende var det også vigtigt, at eleverne så skolen handle efter de værdier, den underviser i. »Det er også rigtig meget for, at eleverne skal se skolen gøre det, som vi faktisk prøver at opfordre dem til – nemlig at deltage i samfundet med de holdninger, man nu har,« siger Betina Axelsen.

Men der er grænser for den politiske debat, pointerer hun. Man må gerne gå til hinanden, men det skal være mellem ligeværdige deltagere. »Man skal jo ikke hive en uskyldig gymnasieelev ind.«

Et navn er bare et navn

Luna Arab skulle egentlig have været dansk statsborger sammen med sin familie. Men lang sagsbehandlingstid betød, at det ikke lykkedes, og nu skal hun vente nogle år endnu.

Betina Axelsens håb er, at debatten sætter noget i gang. »Dels at vi bør ytre os, når vi har en holdning. Og så synes jeg også, det er værd at overveje, når vi debatterer, om vi gør det på baggrund af nogle holdninger, eller om vi ender med at hænge hinanden ud,« slutter hun.

Lugt af hash afslørede 33-årig: Fundet med 120 gram og kontanter i Vamdrup

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 33-årig mand er sigtet for salg af euforiserende stoffer efter en rutinekontrol på Omfartsvejen i Vamdrup natten til tirsdag klokken 01.15.

En patrulje på almindelig kørsel ønskede at bringe en personbil til standsning. Da betjentene tog kontakt til føreren, bemærkede de en lugt af hash fra bilen. Manden blev sigtet, visiteret og bilen ransaget.

I bilen fandt politiet 120 gram hash, en vægt, en telefon og omkring 13.000 kroner i kontanter. På den baggrund blev han sigtet for salg af euforiserende stoffer.

Politiet ransagede efterfølgende mandens bopæl, men uden yderligere fund. Han blev kortvarigt anholdt, men er løsladt igen.

Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Tre biler i harmonikasammenstød under køkørsel i Kolding

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Tre personbiler var tirsdag eftermiddag klokken 15.37 involveret i et harmonikasammenstød på Tankedalsvej i Kolding.

Uheldet skete i forbindelse med køkørsel, hvor bilisterne kørte omkring 40-50 km/t. Den forreste bil bremsede, hvorefter den bagvedkørende kørte op i bilen foran, som blev skubbet op i den tredje bil. Årsagen var formentlig uopmærksomhed.

Der var ingen personskade, men materiel skade på køretøjerne. De tre parter er en 40-årig kvinde og en 60-årig kvinde, begge fra lokalområdet, samt en 25-årig kvinde, der ikke er fra lokalområdet.

Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Olieudslip fra fejebil gør veje glatte

Af
Andreas Andreassen
-
0

En fejebil har onsdag morgen forårsaget olieudslip i Kolding midtby. Trafikanter opfordres til at køre forsigtigt. Uheldet skete tidligt onsdag morgen, da kommunens entreprenør var i gang med at feje veje og parkeringspladser i Kolding midtby. Olien har spredt sig, og i store dele af midtbyen kan der være olie på både veje og parkeringspladser.

»Vi anbefaler trafikanter i hele bymidten til at være opmærksomme på, at der kan være olie på veje og parkeringspladser. Det skaber risiko for glatte veje,« oplyser Henrik Sandager Nissen, afdelingschef for Trafik, Vej og Park i Kolding Kommune.

TrekantBrand er i gang med at lægge olieopsugende grus omkring regnvandsristene for at forhindre olien i at løbe ud i vandløbene. Miljøvagten undersøger samtidig udslippets omfang og vurderer, om der er behov for yderligere tiltag.

Vejene ventes renset i løbet af formiddagen. Al væske fra rensningen bliver suget op og kørt til deponi.

»Samtidig gennemgår vi naturligvis uheldet med vores entreprenør for at se, om der er begået fejl, og om der er noget, vi fremadrettet kan gøre for at forebygge lignende uheld fremover,« siger Henrik Sandager Nissen.

Kilde: Kolding Kommune ved afdelingschef Henrik Sandager Nissen, Trafik, Vej og Park.

Fredericia HK vinder vanvittig europæisk thriller i Kroatien

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der var spillet 60 minutter i OS Kralja Tomislava i Našice, da William Moberg modtog bolden og sendte den i nettet. Kampuret var udløbet. Stillingen var 33-34 til Fredericia HK, og den svenske playmaker blev flået i af jublende holdkammerater på halgulvet i den kroatiske hal. To point var sikret i EHF European Leagues Main Round, og det europæiske eventyr lever videre for FHK.

Men vejen dertil var alt andet end ligetil. For det her var en kamp, der havde alt: En strålende første halvleg, en målmandspræstation i absolut topklasse, et uforklarligt kollaps og en afslutning, der hverken spillere eller tilskuere vil glemme foreløbig.

Fredericia HK gik ind til opgøret med et klart behov for point. Nederlaget 30-32 hjemme mod Kadetten Schaffhausen i første Main Round-kamp betød, at presset var på, og holdets indstilling fra første fløjt bar præg af det. Martin Bisgaard åbnede scoringen efter blot 50 sekunder, og FHK satte hurtigt tempoet i angrebet.

Nexe, der er kendt som et fysisk stærkt og velorganiseret mandskab, der ikke taber til danske hold, fandt aldrig rigtig fodfæste i den første halvleg. FHK kombinerede flot, og især samarbejdet mellem Adam Ljungquist og Kristian Hübert Larsen viste sig uhyre svært at dæmme op for. Ljungquist leverede den ene fine aflevering efter den anden, og Larsen takkede med fire mål på fem forsøg. Kombinationen mellem de to stod for flere af kampens smukkeste angreb.

Bag dem stod Sander Heieren og leverede en præstation, der fortjener sin egen overskrift. Den norske målmand var ganske enkelt uovertruffen i første halvleg og tog den ene redning efter den anden. Nexes farligste mand, Tin Lučin, forsøgte sig igen og igen, men Heieren var med hver gang. Lučin, der endte med ti mål i kampen – ni af dem på straffekast – havde en decideret frustrerende første halvleg fra spil.

Da FHK gik til pause foran 15-19, var det fuldt fortjent. Holdet havde skudt med en stor effektivitet på og Heieren havde leveret varen.

Fra kontrol til kaos

Anden halvleg begyndte, som første halvleg sluttede. Heieren reddede, Mads Kjeldgaard scorede, og FHK øgede hurtigt forspringet. Pelle Segertoft, Kasper Young og Kasper Palmar bidrog alle, og efter 45 minutter stod der 23-29 på tavlen. Seks mål foran på udebane i en europæisk turnering – sejren lignede en formalitet.

Hvad der skete derefter, er vanskeligere at forklare. FHK begyndte at lave tekniske fejl. Bolde blev smidt væk, afslutninger brændt, og det tempo og den disciplin, der havde kendetegnet de første tre kvarter, forsvandt stille og roligt. Nexe lugtede blod. Kroaterne, der hele aftenen havde manglet den sidste skarphed, fandt pludselig et gear mere. Lucian Krajcar og Petar Krupic reducerede, og Manuel Štrlek – den erfarne kroatiske landsholdssspiller – blandede sig med vigtige scoringer.

Minut for minut skrumpede forspringet. Syv mål blev til fem, fem blev til tre, og med ti minutter igen var det en helt ny kamp. Jesper Houmark tog sin sidste timeout ved stillingen 28-32, men det stoppede ikke Nexes momentum. Krajcar scorede til 30-32, og da Štrlek reducerede til 31-32, var panikken til at føle på.

Mads Thymann blev sendt på banen i et forsøg på at stabilisere FHK’s angrebsspil, men FHK brændte igen, og målmand Mihailo Radovanovic – der var kommet ind i anden halvleg og havde stået markant bedre end Marcel Jastrzębski – udlignede selv til 32-32 i tomt mål. Et forspring på syv mål var fuldstændig forduftet på under et kvarter.

Youngs iskolde nerve

I det kaos var det Kasper Young, der fandt roen. Samme spiller, der tidligere i kampen havde brændt flere store chancer og fået to minutters udvisning for en fejludskiftning, fik bolden på fløjen og scorede til 32-33 med halvandet minut igen. Det var en scoring, der krævede nerve, og den havde Young.

Nexe tog timeout med under et minut igen og satte et sidste angreb op, der endte med et kontroversielt straffekast. Anders Kragh Martinusen blev dømt for at stå i feltet, men det lignede i høj grad, at han blev skubbet derind af en kroatisk spiller. Dommerne pegede alligevel på stregen, og Tin Lučin udlignede sikkert til 33-33 på Heieren.

Det sidste angreb

FHK havde bolden og få sekunder til at afgøre det. Og det var her, William Moberg skrev sig ind i klubbens europæiske historie. Svenskeren modtog bolden og kom helt fri med god plads til at afslutte, da kampuret ramte 60 minutter. Bolden sad i nettet. 33-34. Hallen forstummede, mens FHK-spillerne eksploderede i jubel.

Moberg endte med fire mål på fire forsøg – en fejlfri aften offensivt, kronet af det allervigtigste af dem alle.

Når der skal deles roser ud efter en kamp som denne, er det svært at komme uden om Sander Heieren. Den norske målmand stod med 18 redninger og en redningsprocent på 38 – tal der i sig selv er imponerende, men som ikke fortæller hele historien. Heieren var der, når det gjaldt. Han reddede i undertallet, han tog de svære skud, og han holdt FHK inde i kampen, da det hele var ved at skride.

Overfor ham havde Nexe Tin Lučin, der med ti mål var kampens topscorer. Men det store tal dækker over, at ni af hans mål kom på straffekast. Fra spil scorede Lučin kun én gang på otte forsøg – og det skyldes i høj grad Heieren.

Med andre ord: FHK vandt denne kamp uden et eneste straffekast. Alle 34 mål kom fra åbent spil. Det siger noget om holdets offensive kvalitet, men det understreger også, at Nexes ni straffekast – alle scoret af Lučin – var tæt på at blive afgørende den anden vej.

Kasper Young sluttede som FHK’s topscorer med fem mål på syv forsøg. Moberg, Kjeldgaard, Larsen og Segertoft bidrog alle med fire, mens Ljungquist uden at score stort noterede sig tre assists og var central i FHK’s opbygningsspil.

FHK har nu fire point i Main Round efter to kampe og holder drømmen om europæisk avancement i live.

Leder: Om lidt udskrives valget

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er en særlig stilhed over et pressemøde, hvor alle ved, at det er det sidste af sin slags. Tirsdag morgen mødtes Wammen, Løkke og Lose i Struense-værelset på Christiansborg, drak kaffe og så hinanden i øjnene — tre mennesker, der har tilbragt tre år med at forhandle sig frem til kompromiser, ingen af dem var helt tilfredse med, og som nu stod foran kameraerne og præsenterede resultatet som et fælles projekt. Det hed DK2035. Det rækker ti år frem i tiden. Og det handler mest af alt om de næste tre måneder.

For regeringen er færdig. Ikke på papir. Ikke endnu. Men i den forstand, der tæller i dansk politik: som et fælles projekt med fælles vilje og fælles retning. Løkke sagde det selv. »Allersidste nat med kliken.« Han har sagt det før. Denne gang lød det som om, han mente det.

De seneste måneder har budt på et gavebord af sjældent omfang: lavere elafgift, afskaffede punktafgifter på kaffe og chokolade, lavere forældrebetaling, fødevarecheck til pressede familier, og nu en ramme på seks milliarder kroner om året til at sænke momsen på mad. Hver enkelt foranstaltning kan forsvares enkeltvis. Tilsammen tegner de et mønster, som enhver vælger genkender og ingen politiker indrømmer: en regering, der ved, at valget nærmer sig, og som foretrækker at ankomme til det med fyldige hænder.

Det er klassisk politik. Det er ikke visionært. Og det er ikke det samme.

DK2035 præsenterer sig selv som en langsigtet plan, men er i sin kerne en fremskrivning af det uundgåelige. Forsvaret skal opruste, fordi verden forandrer sig. Beredskabet skal styrkes, fordi trusselsbilledet kræver det. Klimaet skal håndteres, fordi vi har bundet os til det. Demografien driver udgifterne uanset hvem der sidder ved magten. Det er ikke visioner — det er regninger, der forfalder, og som enhver ansvarlig regering ville have betalt. At kalde dem for en plan er ikke forkert. Men det er heller ikke helt rigtigt, og årsagerne og begrundelserne virker ikke historisk analyseret, og med forståelse for den virkelige geopolitik, og staternes virke.

De egentlige valg om fremtidens Danmark er ikke truffet. Hvornår kan vi gå på pension? Hvem betaler for den ældrepleje, vi alle ved kommer? Finansminister Wammen har ikke engang afvist, at Store Bededag kan komme tilbage — en fridag, der blev afskaffet for at finansiere et forsvarsløft, som nu altså også løftes markant. Man kan undre sig over regnestykket. Eller man kan bare konstatere, at valgkampen allerede er begyndt, og at principperne kan vente.

Der er ingen grund til at bagatellisere de reelle forskydninger, verden gennemgår. Men der er al mulig grund til at bemærke, hvordan trusselsbilledet bruges — og hvilken funktion det fylder i en dansk valgkampsdramaturgi, der endnu ikke officielt er begyndt. Når DK2035 præsenteres med Forsvarets Efterretningstjenestes vurderinger som det første og tyngste argument, er det ikke kun saglig formidling. Det er billedpolitik. Budskabet er ikke subtilt: verden er farlig, og I har brug for os.

Verden er imidlertid mere kompleks end det fotografi, der tages tirsdag morgen i Finansministeriets mødelokaler. Den geopolitiske virkelighed rummer ikke kun Rusland og Ukraine — den rummer en amerikansk administration, der genforhandler selve grundlaget for den atlantiske alliance, et Kina der agerer på måder, som hverken Washington eller Bruxelles fuldt ud forstår, og en global handelsorden, der krakkelerer langs brudlinjer, som har været synlige i årtier. At reducere dette til et entydigt argument for netop denne regerings fortsatte eksistens er ikke analyse. Det er valgkamp i forklædning.

Og alligevel. Når man ser bort fra planens indpakning og dens politiske timing, er der noget værd at notere om de tre, der faktisk ser klar ud til det, der kommer.

Mette Frederiksen ankommer til valgkampen som den eneste af regeringens ledende figurer, der ikke behøver at forklare, hvem hun er. Hun har overlevet en valgperiode, der bød på inflationskrise, krig i Europa og et regeringssamarbejde, der gnider konstant, og hun står ved udgangen af det med en ro, der enten er ægte eller meget veltrænet — og som i begge tilfælde er et politisk aktiv af første rang.

Lars Løkke Rasmussen er ikke færdig. Han er allerhøjest i gang med at definere, hvad næste kapitel skal hedde. Udenrigsministeriet har givet ham en scene, han trives på, og han forlader den med en selvfølgelighed, der minder om, at han har gjort dette før, og at han agter at gøre det igen. At han tirsdag ikke kunne dy sig for midt i et fælles pressemøde at fremføre Moderaternes næste valgprioritering, er ikke en svaghed. Det er en metode.

Troels Lund Poulsen har måske mest vind i sejlene. Forsvarsministeriet har i denne valgperiode bevæget sig fra periferi til centrum af dansk politik, og Lund Poulsen har fulgt med — eller trukket. Han er den af de tre, der har mest at bygge videre på og mindst at forklare sig på, men det store folkeparti Venstre var under Fogh Rasmussen-regeringerne, er partiet ikke mere. Partiet er delt med Løkkes Moderater og Støjbergs Danmarksdemokrater.

Regeringens tre partier og partiledere vil kæmpe for deres egne projekter nu. Det er ikke en kritik. Det er en konstatering. Regeringssamarbejdet har tjent sit formål — for dem alle — og kaffen i Struense-værelset var formentlig den sidste, de drak i rigtig fællesskab.

Det næste træk tilhører vælgerne. Om lidt.

Andreas Andreassen er ansvarshavende chefredaktør for AVISEN

Women’s Week breder sig i Kolding med debatter, kultur og fællesskab

Af
Mille Dyhrberg
-
0

I uge 10 danner Kolding igen rammen om Women’s Week, der for fjerde år i træk sætter fokus på ligestilling, fællesskab og nye perspektiver. Festivalen markerer Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts, men i Kolding strækker markeringen sig over en hel uge med arrangementer rundt i hele kommunen.

Borgere fra både lokalområdet og resten af landet inviteres til talks, workshops, kultur-, idræts- og wellnessarrangementer samt debatter om ligestilling og kønnenes mangfoldighed. Ambitionen er, at festivalen skal udvikle sig som et nationalt samlingspunkt for samtalen om ligestilling med Kolding som ramme.

»Women’s Week er skabt for at fremme en nysgerrig og nuanceret debat om ligestilling i samfundet – og for at samle mennesker på tværs af køn, generationer og perspektiver,« lyder det fra festivalens arrangører.

Festivalen er blevet til i et samarbejde mellem kulturinstitutioner, foreninger, private aktører og erhvervsliv. Bag står blandt andre Kolding Venue, Godset, Kolding Stadsarkiv, Koldingbibliotekerne, Business Kolding og flere lokale aktører.

Programmet byder på knap 40 arrangementer fordelt over hele kommunen. Deltagerne kan blandt andet opleve åbningsarrangementet Manual til dårlig stemning, Project Skygirls – High Level Diversity, Økonomisk styrke for kvinder og Magtens billeder – billedernes magt. Der er også arrangementer som Midtlivet er ikke en pause – der er potentiale, Koldinghus By Night – Kvinder, der tog ordet og RASENDE feministisk BADASS broderi.

På programmet er desuden Morgenstilhedens ekko 한의 울림 – Eva Tind og Ryong i tekst og lyd, Global We Stand – International Women’s Day Galla, Damerne først Live – Kvindernes Kampdag og Stop volden mod kvinder.

Women’s Week er åben for alle uanset køn og har ifølge arrangørerne til formål at skabe større forståelse, nye perspektiver og rum for både refleksion og fejring.

I alt medvirker 29 forskellige aktører i årets festival, som endnu en gang skal være med til at placere Kolding som samlingspunkt for store samtaler og kulturelle fællesskaber. Hele programmet kan ses på womensweek.dk.

Unge finder fællesskabet i foreningslivet

Af
Mille Dyhrberg
-
0
FOTO: Lars Møller
FOTO: Lars Møller

Mens mange unge kun ser deres venner fysisk én gang om ugen i fritiden, ser billedet anderledes ud i landets idrætsforeninger. Her mødes de før og efter træning og bruger tid sammen ud over selve sporten.

Ifølge en undersøgelse fra Kraka ses to ud af tre unge mellem 12 og 30 år højst én gang om ugen med deres venner fysisk. Det gælder især unge drenge. Samtidig viser nye tal fra Idrættens Analyseinstitut, at idrætsforeningerne fortsat er et samlingspunkt.

67 procent af de 13-15-årige medlemmer kommer ofte eller nogle gange før træning og bliver efter for at være sammen med andre. Det er en større andel end blandt de 10-12-årige, hvor tallet er 61 procent, og blandt de 7-9-årige, hvor 51 procent gør det samme.

I KIF Padel Club mærker man tydeligt de unges behov for fællesskab.

»Det betyder meget, at det er et fællesskab, man selv har valgt. Jeg hænger ud hernede fem gange om ugen og enten snakker eller spiller lidt mere. Der er et særligt fællesskab, også på tværs af aldersgrupper,« siger Filikka Skalkam, der er aktiv i foreningen.

Den oplevelse deles af Simon Skottrup, der er børne- og ungeansvarlig i foreningen og en del af DIF’s indsats Fremtidens Idræt for Børn og Unge med støtte fra A.P. Møller Fonden.

»Det er vigtigt at have nogle unge kulturbærere i en idræt, der er så ny i Danmark og ellers er præget af med mange midaldrende mænd. Det største problem er, at jeg ikke rigtig kan få arbejdsro hernede, fordi de sidder og snakker på kontoret,« siger han.

Undersøgelsen viser samtidig, at fællesskabet fylder mere i idrætsforeningerne end i kommercielle idrætstilbud. 88 procent af børn og unge erklærer sig meget enige eller enige i, at de er en del af et fællesskab i foreningen, og 82 procent glæder sig til træning.

»De høje tal viser med al tydelighed, at de unge fortsat ønsker et sted, hvor de kan være sammen med deres jævnaldrende. Ikke kun omkring en aktivitet, men også omkring det foreningsliv, der ligger før og efter træning og kamp. I en tid med mindre fysisk socialt samvær uden for skoletid er det en ret unik ting, som vi som samfund skal værne om. Det er her, børn og unge lærer at indgå i relation med andre og bidrage til et fællesskab,« siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

På den baggrund investerer Danmarks Idrætsforbund i at styrke de sociale rammer i foreningerne gennem projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge. Med en bevilling på 85 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal løber projektet frem til og med 2027.

Under DIF er der omkring 6.000 børne- og ungdomsforeninger og cirka 900.000 medlemmer under 18 år. Indsatsen skal blandt andet øge kapaciteten i foreningerne, løfte trænere, styrke trivsel og rekruttering samt skabe mere synlighed og videndeling.

Idrætsforeninger vil have bred løsning på ny atletikbane i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Omkring 20 frivillige fra Fredericias idrætsforeninger var mandag aften samlet til dialogmøde om fremtidens løbe- og atletikfaciliteter i byen. Bag mødet stod Fredericia Triathlon Team og Fredericia Løbeklub, som ønskede at få behov, muligheder og prioriteringer frem i lyset, inden der arbejdes videre med konkrete løsninger.

Et centralt spørgsmål på mødet var, om Fredericia skal satse på et anlæg med primært elitefokus eller et anlæg målrettet breddeidræt, hverdagsbrug og familier. Ifølge de fremmødte pegede drøftelserne i retning af en bredere løsning, som kan komme flest muligt til gavn.

»Vi har fået bekræftet, at valget mellem elite og bredde ikke bare er en detalje. Det påvirker hele anlæggets funktion, økonomi og hvem der reelt får glæde af det. Umiddelbart giver det mest mening at tænke et anlæg, der kan bruges af mange – foreninger, skoler og almindelige borgere,« siger Carsten Olesen, formand for Fredericia Triathlon Team.

Foreningerne fremhævede samtidig, at de nuværende rammer i Fredericia er utilstrækkelige. I perioder foregår træningen på mindre egnede arealer som parkeringspladser, og de nærmeste egentlige faciliteter findes i Kolding og Vejle.

»Det handler både om kvalitet og sikkerhed. Når vi i perioder træner på arealer med trafik og dårlig belysning, begrænser det mulighederne – særligt for børn og unge og i vinterhalvåret. Et anlæg i Fredericia vil løfte mulighederne for både nuværende og nye udøvere,« siger Carsten Olesen.

Dialogmødet markerer første skridt i en længere proces. Foreningerne vil nu samle input fra mødet og arbejde videre med at konkretisere, hvilke funktioner et kommende anlæg bør rumme. Fokus er på høj brugsværdi, fleksibilitet og fælles adgang.

Næste fase bliver at samle mødeinput, se nærmere på brugerfrekvens i forskellige scenarier og tage dialogen videre med relevante aktører om placering, drift og finansiering.

En plan for fremtiden — eller bare en plan for i dag?

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der var kaffe i det historiske Struense-værelse, og der var øjenkontakt over kopperne. Nicolai Wammen, Lars Løkke Rasmussen og Stephanie Lose mødtes tirsdag morgen, inden de trådte frem for kameraerne og præsenterede det, der i regeringskredse længe har været omtalt som den sidste store sten, der skulle flyttes, inden valgkampen for alvor kan begynde: DK2035, regeringens økonomiske og sikkerhedspolitiske plan for det næste årti.

Kulissen var velvalgt. Struense-værelset minder om, at politik altid har handlet om det muliges kunst — og om at de, der sidder ved bordet, ikke nødvendigvis sidder der i morgen.

Det vidste alle tre godt.

Hvad planen siger

Indholdsmæssigt er DK2035 ikke uden substans. Forsvarsudgifterne løftes til 3,5 procent af BNP allerede i 2030 — fem år før NATO-målsætningens frist — og støtten til Ukraine forstærkes med yderligere 3,8 milliarder kroner i år. Det civile beredskab styrkes med fem milliarder kroner frem mod 2035, og en akutpakke på 1,2 milliarder kroner rulles ud allerede i 2026 til bl.a. nødstrøm og redningsberedskab.

Klimatilpasningen får en samlet ramme på 15 milliarder kroner frem mod 2040 til kystsikring i hele landet. Et nyt klimamål for 2035 på 82 procents reduktion er fastsat. Og hverdagen skal blive billigere: momsen på fødevarer eller frugt og grønt sænkes inden for en ramme på seks milliarder kroner om året fra 2028.

Det er store tal. Og bag dem ligger et finanspolitisk råderum, som Finansministeriet opgør til godt 120 milliarder kroner frem mod 2035 — hvoraf der efter planens prioriteringer realistisk set resterer et prioriteringsrum på omkring 39 milliarder kroner i 2035, når man medregner de sandsynlige udgifter til bevillingsudløb og driftsudfordringer, der ikke er indregnet i de flotte oversigtstabeller.

Det der ikke blev sagt

Men DK2035 er også en plan, der fortæller noget ved sine fraværer.

Løkke efterlyste for et år siden en 2040-plan. Den fik han ikke. Planen rækker præcis langt nok til, at den kan præsenteres som ambitiøs — og præcis kort nok til, at de virkelig svære spørgsmål kan parkeres til efter et valg, der kan komme når som helst.

For hvad sker der efter 2035? Planen selv er åbenhjertig nok til at konstatere, at udfordringerne fortsætter: flere ældre, faldende fertilitet, klimaneutralitet i 2045, og en verdensøkonomi, som ingen kontrollerer. Finanspolitikken er holdbar, konkluderer Finansministeriet — men kun givet de beregningstekniske forudsætninger, der lægges til grund. Og de forudsætninger kan ændre sig.

Realitetsberegninger for en mere langsigtet plan nåede ifølge flere kilder aldrig for alvor op til overfladen. Udsigterne til enighed var simpelthen for dårlige.

Manden der ikke kunne lade være

På pressemødet selv var Løkke den eneste partileder til stede — Frederiksen er statsminister, Lose var der, men Venstres leder var det centrale skuespil ved siden af tallene. Han indledte med at konstatere, at det var »allersidste nat med kliken«, en sætning han har brugt før, og som i dag klang som en mand, der er klar til at pakke sine ting.

Og så kunne han alligevel ikke lade være.

»Nu skal det her ikke udforme sig til et valgkampsmøde,« sagde han — og fremførte i samme sætning Moderaternes næste valgprioritering om bedre rammevilkår for erhvervslivet. Kort efter: »Vi gik til valg på sidst at sætte skatteprocenter ned. Det kommer vi også til at gøre næste gang.«

Det var ikke subtilt. Men det var ærligt.

For DK2035 er på én gang en regeringsplan og en afskedsforestilling. Wammen præsenterede tallene med den ro, der kendetegner en finansminister, der ved, han har leveret inden for rammerne. Lose stod ved siden af og svarede undvigende, da hun blev spurgt, om hun kunne forestille sig en ny regering med Løkke. »Jeg kommer ikke til at lave regeringskonstellationer i dag,« sagde hun.

Løkke bankede på sit ur. Og så var der ikke flere spørgsmål.

Planen og virkeligheden

DK2035 er ikke en svag plan. Den rummer reelle prioriteringer i en tid, hvor verden har ændret sig hurtigere end de fleste havde troet muligt for bare tre år siden. Men den er heller ikke den store fremsyn, der løser de spørgsmål, danskerne faktisk venter på svar på: hvornår kan vi gå på pension, hvad koster det at drive virksomhed her, og hvem betaler regningen, når vi bliver endnu ældre.

De spørgsmål tilhører tilsyneladende den næste regering.

Hvem den så bliver sammensat af, var der ikke nogen i Struense-værelset tirsdag morgen, der ville sætte navn på.

123...876Side 1 af 876
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER