KRIMI. Et røveri mod en butik i Odense, direkte trusler mod en mand ved hans egen hoveddør og en stribe indbrud. Fyns Politis døgnrapport tegner et uroligt billede af de seneste dage i politikredsen.
Mest alvorligt er røveriet på Grønløkkevej i Odense C tirsdag eftermiddag klokken 15.15. Her truede to gerningspersoner personalet i en butik med peberspray, som også blev affyret mod en ansat. Der blev desuden truet med en totenschlæger, og en ansat blev sparket over benet, inden de to flygtede fra butikken. En 22-årig mand fra Assens Kommune og en blot 16-årig mand fra Odense Kommune er sigtet for røveri og for overtrædelse af våbenloven.
Uhyggeligt var det også for en mand, der lørdag aften blev passet op af to personer i en grå Renault på Gravene i Odense C. »Giv os dine penge, vi skal have alle dine penge,« lød det fra den ene. Da manden fortsatte til fods mod sin bopæl, fulgte gerningsmanden efter, og ved hoveddøren faldt ordene: »Du er færdig, nu ved vi hvor du bor.« Det kom ikke til fysisk kontakt. Politiet beskriver den ene som en mand af anden etnisk baggrund, 25-30 år, slank, cirka 180 centimeter, med kort sort hår og iført sort/gråt joggingsæt, mens føreren af bilen beskrives som dansk, 25-30 år, buttet og med stort mørkt fuldskæg uden skæg på overlæben, iført mørkt joggingsæt.
Odense har også lagt gader til flere voldsepisoder. En cyklende mand blev tidligere på måneden slået på venstre øje med knytnæve på Hjallesegade efter en færdselsstrid, hvor gerningsmanden smed sit løbehjul og løb hen til den forurettede. Og søndag aften fik en mand et knytnæveslag på næsen ved Østre Stationsvej af en ukendt gerningsmand, der forinden havde råbt ad ham i letbanen.
En kvinde i Odense C fik sig desuden en grim overraskelse mandag eftermiddag, da hun efter få minutters ærinde vendte tilbage til sin ulåste bil på Hans Tausens Gade og fandt en fremmed mand siddende i bilen med hendes pung i hånden. Da hun forsøgte at få pungen tilbage, fægtede han med armene, ramte hende og løb mod Kongensgade.
På vejene har politiet haft travlt med spritbilister og narkopåvirkede førere. Ved Storebæltsbroerne endte det søndag eftermiddag i en kædekollision, da en personbil med 110 kilometer i timen på lavbroen ikke nåede at bremse for pludseligt stillestående trafik og ramte en anden bil bagfra, som blev skubbet ind i en tredje. Ingen kom umiddelbart til skade. Tirsdag aften rullede en bil rundt på taget ved en motorvejsrampe ved Klappen i Odense SØ, da føreren undveg et rådyr; den 36-årige mand fra Greve Kommune blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel. Og i Otterup forulykkede en personbil mandag aften på Lunde Åvej, hvor bilen ligeledes landede på taget, hvorefter de to mænd i bilen kom op at slås. Begge, en 21-årig fra Nordfyns Kommune og en 25-årig fra Odense Kommune, blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. I Hesselager ved Nyborg blev en 39-årig kvinde fra Svendborg Kommune søndag aften målt til en promille over 2,0 og fik beslaglagt sin bil, og i Faaborg påkørte en spirituspåvirket 65-årig knallertkører lørdag aften et vejskilt og væltede.
Dertil kommer en lang række sigtelser for spiritus- og narkokørsel i blandt andet Odense, Ringe, Nyborg og Svendborg samt en mere kuriøs sag fra Hans Mules Gade i Odense, hvor to mænd tirsdag blev sigtet for butikstyveri. Den ene, en 43-årig fra Odense Kommune, blev også sigtet for hærværk, fordi han tog flere meloner og kastede dem i jorden foran butikken. Natten til søndag kastede en 52-årig mand desuden en ølflaske mod en patruljevogn på Vestergade og blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
Endelig fortsætter indbrudsbølgen med uformindsket styrke, især i Odense, hvor døgnrapporten rummer over 20 anmeldte indbrud og indbrudsforsøg. I mange tilfælde er gerningsmændene kommet ind via opbrudte vinduer, og udbyttet har typisk været smykker, kontanter og sølvtøj. I to tilfælde, på Birkevej og Finsens Allé, brugte tyvene en stige for at nå vinduer på første sal, og på Stellavej afmonterede en gerningsmand ligefrem låsen fra hoveddøren og tog den med sig. På Munkemaen i Odense N så en nabo mandag en mand forlade en matrikel med opbrudsmærker på flere vinduer og køre fra stedet i en hvid Skoda Citigo. Også Assens, Haarby, Ebberup og Kerteminde-området har haft besøg af indbrudstyve, og i Kerteminde blev fire ruder og en dørrude knust ved groft hærværk mod en forretning på Strandvangen.
Fyns Politi hører gerne fra borgere, der har set noget mistænkeligt, på telefon 114.
KRIMI. Sommerferien er højsæson for indbrud, og det kan flere husejere i Middelfart Kommune nu skrive under på. Fyns Politis seneste døgnrapport rummer tre indbrud og et nummerpladetyveri fordelt over weekenden og de første dage af ugen.
Tidligt tirsdag morgen klokken 03.50 skaffede en gerningsmand sig adgang til en adresse på Hårevej i Gelsted ved at knuse en rude i en dør. Udbyttet var i denne omgang beskedent: En stol blev stjålet fra adressen.
Blot et par timer senere, klokken seks tirsdag morgen, blev der begået endnu et indbrud, denne gang på Drosselvej i Middelfart, hvor en dør blev brudt op. Her har beboerne endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt er stjålet.
Også i Nørre Aaby har indbrudstyve været på færde. Søndag aften ved 21-tiden udnyttede en gerningsmand, at et vindue stod på klem på en adresse på Klyngerne, og kom den vej ind i boligen. Heller ikke her er der endnu overblik over, om noget er forsvundet.
Endelig har en bilejer på Gl. Banegårdsvej i Middelfart anmeldt, at den forreste nummerplade blev stjålet fra en personbil lørdag eftermiddag.
Fyns Politi opfordrer generelt til, at man anmelder mistænkelig adfærd i sit nabolag på telefon 114.
POLITIK. Fredericias viceborgmester og formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Susanne Eilersen (DF), afviser ikke en tredje Lillebæltsforbindelse. Men før hun kan tage stilling, vil hun vide, hvad byen reelt kan forvente. Hun opfordrer til, at byrådet får langt mere information om arbejdet i Lillebæltskomitéen, hvor borgmester Peder Tind (V) sidder med ved bordet.
Debatten om en tredje forbindelse over Lillebælt har de seneste dage foldet sig ud. Direktør Klaus G. Andersen fra Fredericia Shipping har kaldt projektet uigennemtænkt og frygter for bosætningen i Snoghøj og Erritsø, mens den konservative gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen ser en ny forbindelse som vejen til at få løst støjproblemet ved den eksisterende bro. Susanne Eilersen placerer sig et tredje sted i samtalen. Hun vil have fakta på bordet, før byrådet forpligter sig på en holdning. »Jeg kan både se fordele og ulemper ved det,« siger hun om udsigten til mere trafik over Lillebælt.
Fordelene handler for hende om byens position som logistikcentrum. Fredericia lever af at ligge, hvor landet mødes, og trafikken er en del af det fundament, som havnen, transporterhvervet og mange af byens arbejdspladser hviler på. Ulemperne kender enhver fredericianer med adresse i nærheden af motorvejen. Støjen er der allerede i dag, og den fylder i forvejen i den offentlige debat. Det er i det spændingsfelt, viceborgmesteren savner viden. »Jeg ved, at der er nedsat en komité, og jeg synes, at vi som byråd skal have meget mere information om, hvad den komité får af viden,« siger Susanne Eilersen.
Lillebæltskomitéen samler politikere og virksomheder fra begge sider af bæltet i arbejdet for en parallelforbindelse ved siden af den nuværende Lillebæltsbro. Men netop fordi der sidder mange kommuner med ved bordet, mener Eilersen, at Fredericia skal være opmærksom på, at interesserne ikke er ens hele vejen rundt. »Borgmesteren sidder i en komité med andre kommuner, som har en endnu større interesse end Fredericia i, at forbindelsen kommer. De bliver ikke forstyrret af trafikstøjen på samme måde, som vi gør i Fredericia, og de kan bruge forbindelsen positivt i forhold til logistik. Derfor vil jeg opfordre til, at vi som byråd og kommune får meget mere information om, hvad der sker i komitéen, sådan at vi kan træffe vores beslutninger på et oplyst grundlag.«
Tommy Rachlitz Nielsen har over for AVISEN argumenteret for, at en udvidelse vil udløse nutidens skrappere støjkrav og dermed tvinge en samlet løsning på støjproblemet, også for den eksisterende bro. Argumentet er interessant, mener Eilersen. Hun vil bare have det efterprøvet, før det bliver en del af beslutningsgrundlaget. »Det er sådan nogle ting, vi gerne vil have mere information om. Kommer de krav, eller er det bare noget, vi tror? Kommer der krav til belægningen? Kommer der penge med til støjværn? Hvad gør man egentlig, når man bygger sådan en bro? Vi kan have en masse gisninger i byrådet, men jeg vil have det sort på hvidt, hvad vi kan forvente at få, hvis vi får den tredje Lillebæltsbro,« siger hun.
Spørgsmålet rammer direkte ind i hendes eget politiske ansvarsområde. Som udvalgsformand har hun bosætningen som opgave, og Fredericia har gennem flere år arbejdet målrettet på at tiltrække nye borgere. Den indsats kan efter hendes vurdering komme under pres, hvis en ny forbindelse kommer uden penge til at beskytte byen mod følgerne. »Hvis den skal komme, så skal der følge en hel masse penge med til andre foranstaltninger for en by som Fredericia. Ellers er vi lige pludselig ikke en attraktiv bosætningskommune mere, hvis støjniveauet stiger markant i forhold til i dag. Det er derfor, jeg mangler information, for vi hører ikke noget om, hvad der sker i komitéen,« siger Susanne Eilersen.
Komitéens arbejde fortsætter, og en eventuel forbindelse ligger under alle omstændigheder år ude i fremtiden.
Først 1.000 kroner for at låne pladsen en enkelt dag. Så en efterregning på 10.000 kroner, fordi en hoppeborg blev stående ti dage længere end tilladt. Middelfart Restauratørforening kalder behandlingen skuffende, mens kommunen fastholder, at reglerne er fulgt.
En gratis børnesommerfestival på Havnefronten i Middelfart har udviklet sig til en principiel strid mellem byens restauratørforening og Middelfart Kommune.
Middelfart Restauratørforening stod bag arrangementet Sommerfest for børn, der blev afholdt lørdag den 11. juli med skumkanon, hoppeborge, gratis popcorn, bøllehatte og paddleboards. Uden entré, uden salg og uden økonomisk gevinst for arrangørerne, som restauratør Matheus Anter formulerer det i et opslag på Facebook, der siden er delt flittigt i lokale grupper.
»Jeg er dybt skuffet over den behandling, vi har fået af Middelfart Kommune,« skriver Matheus Anter i opslaget.
Da foreningen søgte om tilladelse, fik den besked om, at det ville koste 1.000 kroner at benytte det kommunale areal ved bassinet på Havnefronten.
»Det havde jeg meget svært ved at forstå, når der var tale om et gratis offentligt arrangement, hvor ingen tjente en krone. Alligevel valgte vi at betale,« skriver han.
Striden er siden eskaleret. Den leverandør, der skulle afhente hoppeborgen efter arrangementet, hentede den ikke som aftalt, og den blev derfor stående på pladsen. Det har udløst en efterregning fra kommunen på 10.000 kroner.
Tilladelsen gjaldt fire timer
AVISEN er i besiddelse af den tilladelse, Middelfart Kommune udstedte til restauratørforeningen den 7. juli. Af den fremgår det, at tilladelsen gjaldt én dag, den 11. juli i tidsrummet 12 til 16, og at lån af arealet kostede 1.000 kroner for den ansøgte dag.
Tilladelsen blev givet på en række betingelser, herunder at »musik og hoppeborge nedtages umiddelbart efter arrangementet«, og at pladsen efterlades ryddet, rengjort og retableret efter brug.
Ifølge den mail, kommunen efterfølgende har sendt til arrangørerne, og som AVISEN har set, stod hoppeborgen på arealet fra den 11. juli til og med den 21. juli, og den blev set i brug fredag den 17. juli.
Kommunen: Det er almindelig praksis
AVISEN har stillet Middelfart Kommune en række spørgsmål om sagen. Marie Harmsen fra Middelfart Kommune skriver i et mailsvar om baggrunden for regningen:
»Beløbet er 1.000 kr. pr. døgn. Arealet er anvendt 10 dage længere, end der er udstedt tilladelse til. Derfor faktureres det pr. dag til i alt 11 dage, inkl. afviklingsdagen.«
Grundlaget er ifølge kommunen de politisk vedtagne regler og takster for benyttelse af udendørs arealer, som fremgår af kommunens hjemmeside. Adspurgt om der er tale om almindelig praksis over for arrangører, lyder svaret kort: »Ja.«
Kommunen oplyser desuden, at der har været telefonisk dialog med arrangøren forud for mailen, men at kommunen endnu ikke har modtaget et svar.
Spørgsmålet om samarbejde forbliver ubesvaret
I sit opslag peger Matheus Anter på, at andre kommuner som Kolding, Svendborg, Skagen, Vejle, Fredericia og Faaborg efter hans opfattelse samarbejder langt tættere med arrangører om at skabe aktiviteter for borgerne. Han kritiserer samtidig, at kommunen ikke har fået sat fodboldmål eller volleyballnet op på sandbanen, som derfor står ubrugt.
»Det virker underligt, at man kan opkræve store beløb for at skabe liv i byen, men ikke sørge for, at de faciliteter, der allerede findes, bliver gjort klar til borgerne,« skriver han.
AVISEN har bedt kommunen forholde sig til kritikken af, at det kan være vanskeligt at arrangere gratis aktiviteter på kommunale arealer, og til påstanden om de manglende faciliteter. Svaret lyder i sin helhed:
»I denne sammenhæng følger forvaltningen de rammer og regler, som politisk er vedtaget.«
Matheus Anter afslutter sit opslag med et håb for fremtiden:
»Jeg håber, Middelfart Kommune fremover vil være med til at finde løsninger i stedet for at gøre det sværere at skabe aktiviteter, der kommer hele byen til gavn.«
Tilbage står en sag, hvor begge parter for så vidt har ret. Foreningen holdt en gratis fest for byens børn og betalte, hvad den blev bedt om. Kommunen udstedte en tilladelse med klare betingelser og fakturerede efter taksterne, da betingelserne blev brudt. Det, sagen reelt handler om, er, om en kommune skal forvalte efter reglerne eller efter formålet, når de to ting trækker i hver sin retning. Det spørgsmål ligger ikke hos forvaltningen i Middelfart, men hos politikerne, der har vedtaget rammerne.
BUSINESS. Hundene ved det, før de når døren. Ude på Algade strammer de linen, så snart facaden med de store bogstaver kommer i sigte, for inde bag disken vanker der en godbid, det har der gjort længe. Følger man efter dem ind, står man i en butik, der er blevet sort fra gulv til loft. Montrer med buet glas i lange rækker, marmor bag kassen, lysekroner i loftet og navnet Jonsén i guld på den mørke væg med årstallet 1897 nedenunder. På væggen ved kassen hænger vægurene side om side og går i hver sin takt, og et sted mellem dem står en lille gylden gravhund og en whiskyflaske formet som en anden. Der er en historie i begge dele, men den må vente, for Bent Van Vinter er i gang med en kunde, og det går forud for alt.
Jonsén Eftf. har ligget i Algade siden flytningen fra Nordsjælland, men navnet på skiltet er langt ældre. Since 1897 står der under kronen, og døren står åben, som den har gjort hele sommeren.
Året på væggen er ikke pynt. Forretningen blev grundlagt i 1897 af den svenske urmager Carl Jonsén, og selv om ingen i butikken i dag bærer navnet, følger det med som en forpligtelse. »Det giver en vis ydmyghed. Man skal leve op til grundlæggerens måde at drive forretning på, og det har man respekt for. Han var en af pionererne, når det gjaldt om at få ure ud til almindelige mennesker i Danmark,« fortæller Bent Van Vinter, og så kommer den detalje, han holder af at servere for gæsterne: »Ved du egentlig, hvor lang tid siden det er, armbåndsuret kom frem? Mange tror, at det altid har været der, men det kom faktisk først efter 1914. Før det gik man med lommeur. Så vi står altså her med en virksomhed, der blev grundlagt længe før. Det er sjovt at tænke på.«
Sorte montrer med buet glas, marmor bag kassen og lysekroner i loftet. Den 1. januar besluttede Bent og Annette at forvandle butikken.
Hans egen vej bag disken var, som han selv siger, tilfældig. Han blev spurgt, om han ville være med i en større produktionsvirksomhed, startede på værkstedet, blev sælger i Danmark og lidt i Norge og Sverige, siden indkøber med kontakt til Tyskland og England. Da muligheden for at købe en forretning opstod, slog han til og begyndte helt fra bunden. I en snes år drev han butik i Birkerød, undervejs også i Hvidovre, og da finanskrisen ramte for 17-18 år siden, og alting pludselig så mærkeligt ud, gjorde han og Annette det modsatte af at trække sig. »Når alle andre synes, at det hele er frygteligt, så er der en mulighed for at lægge sig i overhalingsbanen,« som han formulerer det.
Overhalingsbanen endte i Middelfart. Først i et lokale længere nede ad gaden, siden i det nuværende, og imens blev forretningen i Birkerød solgt. For Annette var det en hjemkomst, hun er barnefødt i byen. For Bent tog det lidt længere tid at finde takten i en by, hvor armbevægelserne er mindre end i Nordsjælland. Han købte en gammel Jeep at køre rundt i, og så faldt tingene på plads. »Nu er man ligesom blevet en del af samfundet. Vi er ikke så højtidelige. Vi er meget nede på jorden,« siger han.
Nede på jorden er også der, hvor butikkens selvforståelse bor. Generelt kalder de sig selv glade for at være lidt gammeldags, og spørger man Bent Van Vinter, hvad der ligger i det, handler det om noget bestemt. »Man må godt være lidt gammeldags i sin holdning og i den måde, man møder folk på. Når vi sælger en gave, kommer vi jo tit helt ind i folks følelser. Vi sælger ikke bare et armbånd eller en ring. Vi sælger en ring til en mand, der gerne vil vise sin udkårne, hvor forelsket han er. Det tror jeg faktisk ikke, der er ret mange brancher, der får lov til, og det skal man have stor respekt for,« bemærker han.
Det behøver ikke være de store lejligheder. Manden, der kommer ind en torsdag, fordi han er glad for at komme hjem til en god kone og synes, han må have noget med, er lige så velkommen som ham med de dybe følelser eller dem, der skal have hvilesmykker. Men fordi arbejdet foregår så tæt på folks inderste, følger der en diskretion med, som huset holder strengt. Laver butikken noget personligt til en kunde, en unik ting, en brillant skaffet hjem specielt, bliver der aldrig taget billeder, og ingen andre får det at se. »Man skal huske, at det er fortroligt. Det lyder måske lidt højtravende, men vi har faktisk en form for tavshedspligt,« forklarer Bent Van Vinter.
Classic, Submarine og 31 andre modeller. Butikkens eget urmærke bærer grundlæggelsesåret på skiven, og modellerne kører med japanske værker.
Stemningen i butikken er til gengæld ikke fortrolig, den kan enhver gå ind fra gaden og få del i. Selv har han et billede for den, hentet fra fjernsynets guldalder. »Vi plejer lidt for sjov at sige, at det her er Korsbæk på den gode måde. Korsbæk kan jo også være sladder og den slags, men det her er den gode udgave. Vi kender mange af vores kunder. Så kommer Vivi, så kommer Bitten, så kommer Grete med sin lille hund. Nogle gange kommer de bare ind for at få en snak. Vi ser dem ikke bare som kunder. De er gæster, og de er venner,« fortæller han.
Gaverne går da også begge veje over disken. En kunde er kommet med honning fra egne bier. En anden fik på sin ferie øje på en lille whiskyflaske formet som en gravhund, Jack Daniels i glas med logrende hale, og tænkte på butikken, hvor parrets to gravhunde hører til inventaret. Nu står den fremme ved kassen. »Det er da noget særligt, når folk tænker på én, selv når de er ude at rejse,« siger han og lader sætningen stå et øjeblik.
En kunde fik øje på den på sin ferie og tænkte på butikken, hvor parrets to gravhunde hører til inventaret. Nu står whiskyflasken med den logrende hale fremme ved kassen.
Som for at bevise pointen går døren op, og en stamkunde kommer ind. Hun skal have lavet ørestænger, der passer til sin ametystkæde, og Bent har allerede skaffet sten hjem fra et sliberi og lagt dem til side til den dag, hun kom forbi. Der bliver spurgt til hunden derhjemme, Leo hedder han, og snakket om farver, inden hun går igen.
Hun er en af dem, der kendte butikken længe før i sommer. For mange andre i byen begyndte historien først, da Algade 43 pludselig blev sort. Forvandlingen skyldes en beslutning, der blev truffet nytårsdag. Bent havde længe gået med tanken om at lave noget helt anderledes, den var opstået foran en film, hvor en flot guldsmedeforretning gled over lærredet, og fornuftige røster havde ment, at tiderne måske ikke var til det. Så han og Annette aftalte at vente med at tale om det til nytår. Den 1. januar faldt afgørelsen. »Så siger Annette til mig: ‘Jeg har set noget inventar.’ For hun vidste jo godt, hvad jeg ville. Jeg ville have noget, der var anderledes,« fortæller han.
Selv vinduerne fik nyt liv med sommerens udstilling, hvor blomsterne serveres i isvafler. Bag glasset står butikkens egne ure side om side med smykkerne.
Hun havde fundet det hos en udenlandsk virksomhed, viste ham billedet, og det var lige det. Parret opsporede firmaet, der havde produceret montrerne med det buede glas, fik dem fremstillet til Middelfart, og derfra gik det slag i slag med lys, lamper og farver. Lanceringen blev sin egen lille fortælling. Omkring 1. juni lagde butikken et opslag på Facebook om, at man havde taget en meget alvorlig beslutning, holdt en kunstpause, og fortalte så, at man lukkede, for derefter at afsløre forvandlingen. »Det gik fuldstændig amok, på den gode måde. Vi fik virkelig mange visninger,« griner Bent Van Vinter.
Bag det nye look ligger også en større bevægelse i selve forretningen. Butikken er de senere år gået målrettet mod egenproduktion, og i montrerne står i dag urmærket Jonsén 1897 med modeller som Classic og Submarine, alle med japanske værker og med butikkens grundlæggelsesår på skiven. »Vi har lavet en makeover med vores egne modeller, og nu har vi 33 af dem. Det er ure, vi selv producerer, fordi vi gerne vil have en kvalitet, der er lidt bedre end den, vi tit bliver tilbudt gennem de kendte mærker,« forklarer han.
Bag beslutningen ligger en irritation, der har bygget sig op gennem årene i faget. Som tidligere indkøber har han set, hvad der gemmer sig inde bag mange af de kendte navne, og regnestykket mellem pris og indhold er efter hans mening skredet. »Vi synes, der bliver betalt lidt for meget for navnet i forhold til, hvad man egentlig får.«
Blandt de mange egne modeller findes også de mindre og mere funklende af slagsen med brillanter hele vejen rundt om skiven.
Med egne modeller bestemmer butikken selv, hvad der sidder i urene, og hvad de skal koste. Og det er samme tankegang, der gælder ved siden af urene, hvor det gamle håndværk med stenene lever videre. Fortiden i produktionsbranchen betyder, at Bent Van Vinter ved, hvor tingene skal skaffes, til kunden med ørestængerne er der hentet sten hjem fra et sliberi, lagt til side og klar, og han fortæller gerne om en af de mere specielle ting, der er gået gennem huset, en såkaldt treated brillant, en diamant, der er bestrålet, så den kan skifte farve. »Det er der ikke ret mange, der laver. Men det er den slags, vi gerne vil arbejde med. Vi synes jo, det er sjovt,« siger han.
Stenene har altid været Bents fag. De personlige bestillinger bliver aldrig fotograferet, men i montrerne står der rigeligt at se på for enhver, der går ind fra gaden.
Sådan hænger det sammen i Algade 43. Ure, der har gået siden før armbåndsurets tid, en butik, der blev sort på et nytårsforsæt, og en dør, der går op hele dagen, for Vivi, for Bitten, for Grete med den lille hund, og for alle hundene, der har lært, hvor godbidderne bor.
SOCIALT. Færre borgere fra Middelfart Kommune er i behandling for stofmisbrug. Nye tal fra Danmarks Statistiks stofmisbrugsdatabase viser, at 104 personer i 2025 var i kommunalt visiteret behandling, mod 120 i 2024 og 123 i 2023. Alene fra 2024 til 2025 er antallet faldet med 13 procent.
Sat i forhold til befolkningen svarer det til 2,6 promille af kommunens indbyggere, altså færre end 3 ud af 1.000 borgere. Dermed ligger Middelfart under landsgennemsnittet på 3,6 promille og blandt de lyseste kategorier på Danmarks Statistiks kommunekort. Til sammenligning havde Lolland med 8,1 promille landets højeste andel i 2025, mens Allerød med 1,5 promille lå lavest blandt kommuner med registrerede forløb.
Udviklingen i Middelfart går imod landstendensen. På landsplan steg det samlede antal personer i kommunalt visiteret stofmisbrugsbehandling fra 20.500 i 2024 til 20.700 i 2025, mens antallet af nystartede behandlingsforløb faldt for andet år i træk.
Tallene skal læses med to forbehold. Opgørelsen viser, hvor mange der er i behandling, og siger dermed ikke i sig selv noget om, hvor mange der har et stofmisbrug, et lavt tal kan både afspejle færre med behov og færre, der kommer i behandling. Og personer kan tælle med i flere kommuner, hvis de har modtaget behandling fra forskellige kommuner i samme år.
På landsplan var omkring hver fjerde person i stofmisbrugsbehandling i 2025 en kvinde. Tallene stammer fra Statistikbankens opgørelser over stofmisbrugsbehandling og dækker 2025, som er den senest opgjorte årgang.
SOCIALT. Antallet af borgere i stofmisbrugsbehandling i Fredericia Kommune er faldet igen. Nye tal fra Danmarks Statistiks stofmisbrugsdatabase viser, at 237 personer i 2025 var i kommunalt visiteret behandling for stofmisbrug, mod 250 i 2024 og 269 i 2023. Over de to år er antallet dermed faldet med omkring 12 procent.
Udviklingen i Fredericia går imod landstendensen. På landsplan steg det samlede antal personer i kommunalt visiteret stofmisbrugsbehandling fra 20.500 i 2024 til 20.700 i 2025, mens antallet af nystartede behandlingsforløb til gengæld faldt for andet år i træk.
Sat i forhold til befolkningen svarer de 237 personer til 4,5 promille af kommunens indbyggere, altså omkring 4,5 ud af 1.000 borgere. Landsgennemsnittet ligger på 3,6 promille, så Fredericia ligger fortsat over gennemsnittet, men altså med en nedadgående kurve. Til sammenligning havde Lolland med 8,1 promille landets højeste andel i 2025, mens Allerød med 1,5 promille lå lavest blandt kommuner med registrerede forløb.
Tallene skal læses med to forbehold. Opgørelsen viser, hvor mange der er i behandling, og siger dermed ikke i sig selv noget om, hvor mange der har et stofmisbrug, en høj andel kan også afspejle en kommune, der får mange ind i behandling. Og personer kan tælle med i flere kommuner, hvis de har modtaget behandling fra forskellige kommuner i samme år.
På landsplan var omkring hver fjerde person i stofmisbrugsbehandling i 2025 en kvinde. Tallene stammer fra Statistikbankens opgørelser over stofmisbrugsbehandling og dækker 2025, som er den senest opgjorte årgang.
BUSINESS. Mens danskerne under ét stiftede færre nye virksomheder i 2024, gik det den modsatte vej i Fredericia. Nye tal fra Danmarks Statistiks erhvervsdemografi viser, at der blev skabt 213 reelt nye firmaer i kommunen i 2024 mod 191 året før. Det svarer til en fremgang på 11,5 procent og placerer Fredericia i den mørkeste kategori på Danmarks Statistiks kommunekort, blandt kommunerne med vækst på over 5 procent.
På landsplan faldt antallet af reelt nye firmaer med 3,5 procent til 29.100, et fald der ifølge Danmarks Statistik især kan henføres til de store kommuner som København og Aarhus. Reelt nye firmaer dækker i opgørelsen over virksomheder med faktisk aktivitet, holdingselskaber og enheder uden reel drift er sorteret fra, så tallene tæller de firmaer, hvor nogen er gået i gang med noget.
Og de nystartede i Fredericia er ikke alene blevet flere. De nye firmaer i kommunen stod tilsammen for 87 fuldtidsårsværk i 2024 mod 53 året før, en stigning på over 60 procent, og de starter dermed også større og ansætter mere fra begyndelsen, i et år hvor beskæftigelsen i de nye firmaer på landsplan gik en anelse tilbage.
Hvem de nye virksomheder er, siger kommunetallene ikke, men landstallene giver et fingerpeg. Godt halvdelen af de nye firmaer i 2024 blev startet som enkeltmandsfirmaer, mens anpartsselskaberne stod for godt fire ud af ti, og flest nye virksomheder kom til inden for erhvervsservice, mens landbruget trak den anden vej med markant færre nystartede end året før.
Fremgangen stopper heller ikke ved kommunegrænsen. I Kolding steg antallet af reelt nye firmaer fra 448 til 470, en fremgang på 4,9 procent, og i Middelfart holdt niveauet med 182 nye firmaer mod 180 året før, så alle tre kommuner i området ligger på plussiden i et år med landsdækkende tilbagegang. Anderledes ser det ud i Vejle, hvor antallet faldt fra 601 til 572, et minus på 4,8 procent.
Tallene stammer fra Statistikbankens tabel over erhvervsdemografi og dækker 2024, som er den senest opgjorte årgang.
KRIMI. En 22-årig mand fra Fredericia fik tirsdag aften en dyr tur bag rattet, da politiet klokken 19.39 standsede ham i Norgesgade.
Betjentene vurderede, at manden var påvirket af alkohol, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel. Men det stoppede ikke der. Da politiet tjekkede hans papirer, viste det sig, at han aldrig har taget en køreprøve og dermed slet ikke har ret til at føre bil.
Han blev derfor også sigtet for at køre bil uden at have erhvervet kørekort.
KRIMI. En ellers fredelig aften med fiskestang ved Gammel Havn i Fredericia udviklede sig tirsdag klokken 21.23 til håndgemæng, en biljagt på registreringsnummer og to anholdelser ved Lillebæltsbroen.
En 43-årig mand fra Fredericia stod og fiskede på stedet, da to andre lystfiskere, en 40-årig og en 61-årig mand fra Odense, smed noget i vandet. Det brød den 43-årige sig ikke om, og han gik over og sagde sin mening om sagen.
Ifølge hans forklaring til politiet blev de to mænd truende i deres adfærd, og han tog derfor sin telefon frem og begyndte at filme dem. Det faldt ikke i god jord. De to mænd krævede videoen slettet og forsøgte at få fat i telefonen, hvorefter der opstod tumult med skub og trækken frem og tilbage. I den forbindelse mener den 43-årige, at han fik et knytnæveslag i ansigtet. Han kunne dog ikke ved den indledende afhøring udpege, hvem af de to der slog.
Da de to mænd fra Odense var færdige med at fiske, kørte de fra stedet. Nogen havde imidlertid noteret bilens registreringsnummer, og en patrulje fik kort efter kontakt med dem omkring Lillebæltsbroen, hvor de tilsyneladende var på vej hjem. Her blev de standset, anholdt, afhørt og sigtet.
De to nægter at have slået den 43-årige. De erkender at have smidt noget i vandet, men forklarer, at der var tale om fiskeaffald fra rensning af deres fangst, hvilket de anser for helt i orden. Til gengæld mener de ikke, at det er i orden at filme folk. De afviser at have slået manden, men kan ifølge politiet ikke udelukke, at de ubevidst kan have ramt ham under tumulten.
Politiet efterforsker nu sagen videre og skal blandt andet have mere detaljerede afhøringer af både den forurettede og de sigtede. Der er desuden vidner på stedet, som endnu ikke er blevet afhørt.
