Leder: Politikerne skal tage magten tilbage

0

Politikerne i Fredericia Byråd skal tage magten tilbage. Og de skal starte med at finde 200 millioner kroner i forvaltningen. Rapporten »Fredericia i fremtiden« peger på borgerne som svaret på kommunens økonomiske udfordringer. Færre ældre skal have hjemmehjælp. Skolerne skal lægges sammen. Hjemmepasningstilskuddet skal fjernes. Børnene skal selv gå i skole. Specialeleverne skal tilbage i den almene klasse. Brugerbetalingen skal indføres.

Men der findes en anden vej, og det er den vej, politikerne skal anvise. Besparelserne skal starte i forvaltningen, ikke i hjemmeplejen.

Der er penge at hente. Sæt strøm til de tunge processer. Brug kunstig intelligens til journalisering, udbud, statistikker, indkaldelser, kontroller og det endeløse skriftlige arbejde, som i dag binder dygtige medarbejdere til skrivebordet. Den teknologi findes. Den virker. Den er billig sammenlignet med, hvad den frigør.

Til gengæld skal der være mere af det andet. Mere tid sammen med fru Jensen. Mere ro til ostemaden og snakken om børnebørnene, før hjemmehjælperen skal videre. Mere kontakt mellem lærer og elev, mellem pædagog og barn, mellem sagsbehandler og borger. Det er der, kommunens kerneværdi ligger. Ikke i regnearket, men i mødet mellem mennesker.

Det er den prioritering, politikerne skal foretage. AI til bureaukratiet. Mennesker til velfærden.

Og det er her, modet skal vise sig. For når politikerne for alvor begynder at lede efter besparelser i forvaltningen, vil de møde modstand. Embedsværket vil forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Hvorfor processerne er nødvendige. Hvorfor stillingerne ikke kan undværes. Hvorfor lige præcis denne afdeling skal skånes. Hvorfor ny teknologi skal afprøves grundigt, evalueres, justeres og i øvrigt vente.

Politikerne skal lade sig høre, men de skal ikke lade sig stoppe. De skal stille det spørgsmål, embedsværket sjældent stiller sig selv. Hvordan kan det lade sig gøre? Ikke om. Men hvordan.

Derfor bør årets budgetproces se anderledes ud, end den plejer. Toppen af forvaltningen skal sættes uden for døren, mens politikerne finder de nødvendige besparelser på forvaltningen selv. Det er ikke for at miskreditere de embedsmænd, der hver dag løser store opgaver loyalt. Det er for at sikre, at de svar, politikerne træffer beslutninger på, ikke er filtreret gennem dem, der selv står til at miste indflydelse, stillinger eller områder.

Politikerne skal sætte sig sammen, læse tallene, vurdere mulighederne, tage stilling, og først bagefter kalde forvaltningen ind for at gennemføre beslutningerne.

Det er sådan, magten tages tilbage. Ikke ved at læse en rapport og diskutere dens anbefalinger. Men ved at sætte dagsordenen selv.

200 millioner kroner i forvaltningen er ikke et tilfældigt tal. Det er det, der skal til, hvis Fredericia Kommune skal kunne investere i sine borgere fremover, uden samtidig at skære i den hjælp, de allerede modtager. Det er det, der skal til, hvis fru Jensen igen skal kunne spise en ostemad med sin hjemmehjælper.

Det er det, politikerne er valgt til. Og det er det, de skal tage magten tilbage for at gøre.

Rapport: Brugerbetaling skal gentænkes på kultur, fritid og bybusser

0

På side 22 i rapporten »Fredericia i fremtiden« står en anbefaling om at gentænke gratisprincippet i kommunens tilbud. Det rammer kultur, fritid og kollektiv trafik.

Fredericia Kommune skal gentænke, hvad der skal være gratis for borgerne. Det fremgår af rapporten »Fredericia i fremtiden«.

Anbefalingen står på side 22 under temaet »En velsmurt maskine« og lyder kort og direkte:

»Fredericia Kommune stiller en række gratistilbud til rådighed på tværs af især kulturområdet, fritidsområdet og i kollektiv trafik. Det foreslås at revurdere gratisprincippet på områderne med henblik på brugerbetaling eller ekstern medfinansiering,« står der i rapporten.

Besparelsespotentialet vurderes som »højt«.

Om rapporten

Rapporten »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere. De tre erhvervsprofiler har modtaget den færdige rapport, men de har ikke skrevet den, ikke underskrevet den og står ikke på mål for indholdet. Rapporten er skrevet af den kommunale forvaltning. De tre har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overstået seminar på Nymindegab Kro i weekenden.

Tre områder berøres

Anbefalingen omfatter tre konkrete områder af kommunens virksomhed.

På kulturområdet stiller kommunen i dag en række tilbud til rådighed uden brugerbetaling. Det gælder blandt andet biblioteket, hvor lån af bøger, adgang til lokaler og digitale ressourcer er gratis for borgerne. Det gælder også dele af museets virksomhed og en række kulturelle arrangementer.

På fritidsområdet er det især foreningslivet, der mærker gratisprincippet. Foreninger har i dag fri adgang til kommunens haller, baner og lokaler inden for de rammer, som er fastlagt af folkeoplysningsloven. En del af foreningernes drift hviler på, at lokalerne er gratis at bruge.

På trafikområdet drejer det sig om kommunens engagement i kollektiv trafik. Det kan omfatte rabatordninger, gratis bybusser i bestemte tidsrum, eller gratis transport for visse grupper.

Hvilke konkrete ordninger der ifølge rapporten skal omfattes af brugerbetaling eller ekstern medfinansiering, fremgår ikke.

Folkeoplysningsloven

Foreningernes adgang til kommunale lokaler er reguleret af folkeoplysningsloven. Loven forpligter kommunerne til at stille egnede lokaler til rådighed for folkeoplysende foreninger og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Loven giver dog kommunerne mulighed for at opkræve gebyrer i visse tilfælde.

Hvordan en revurdering af gratisprincippet konkret skal forholde sig til folkeoplysningsloven, beskriver rapporten ikke.

Ekstern medfinansiering

Som alternativ til brugerbetaling nævner rapporten »ekstern medfinansiering«. Det dækker over, at private aktører, fonde, sponsorer eller virksomheder bidrager til finansieringen af kommunens tilbud.

Eksterne medfinansiering er i forvejen en del af mange kommunale tilbud, særligt på kulturområdet, hvor fondsstøtte og sponsorater spiller en rolle. Hvilken yderligere rolle ekstern medfinansiering skal spille fremover, beskriver rapporten ikke.

Anbefalingerne er ikke vedtaget

Anbefalingen om at revurdere gratisprincippet er på nuværende tidspunkt et oplæg til orientering for det nye byråd. Den er ikke politisk vedtaget. Det vil være op til det nye byråd at tage stilling til, hvilke tilbud der eventuelt skal omfattes af brugerbetaling, hvilke der skal forblive gratis, og hvilken rolle ekstern medfinansiering skal spille.

Rapport vil hæve skatten – og genindføre afgift

0

Hæv kommuneskatten. Genindfør dækningsafgiften. Det er anbefalingen på side 21 i den nye rapport »Fredericia i fremtiden«, som Fredericia Kommunes direktion netop har sendt til byrådet. Indtægtspotentialet vurderes som »meget højt«. Forslaget kommer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og står som den eneste anbefaling i hele rapporten, der peger på højere skatter frem for besparelser.

På side 21 i kataloget står en anbefaling, der skiller sig ud fra resten. Den kommer ikke fra arbejdsgruppen, men fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Blandt de 24 anbefalinger i kataloget »Fredericia i fremtiden« er der én, der adskiller sig markant fra de øvrige. På side 21, under temaet »En velsmurt maskine«, foreslås det at hæve skatten i Fredericia Kommune.

»Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anbefaler, at man ser på muligheden for skattestigninger i stedet for besparelser. Der er overordnet to muligheder for at øge skatteindtægterne på kort sigt. Det er kommuneskatten og en genindførelse af dækningsafgiften,« står der i kataloget.

Indtægtspotentialet vurderes som »meget højt«.

Om kataloget

Kataloget »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere. De tre erhvervsprofiler har modtaget den færdige rapport, men de har ikke skrevet den, ikke underskrevet den og står ikke på mål for indholdet. Rapporten er skrevet af den kommunale forvaltning. De tre har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overstået seminar på Nymindegab Kro i weekenden.

Anbefalingen kommer fra AE-Rådet

Anbefalingen om skattestigning er den eneste i hele kataloget, hvor afsenderen er angivet med navn. Den er ikke formuleret som et forslag fra arbejdsgruppen. Den er formuleret som et input fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Sofie Holme Andersen er anført som faglig rådgiver på rapporten. AE-Rådet er en økonomisk tænketank, der historisk har anbefalet skattestigninger frem for nedskæringer på velfærdsområdet.

Dækningsafgiften er en kommunal særskat på erhvervsejendomme. Det er den enkelte kommune, der beslutter, om afgiften skal opkræves, og i hvilket niveau. Nogle kommuner har afgiften, andre har afskaffet den.

I Fredericia var afskaffelsen en lokal politisk kamp. Erhvervslivet i kommunen, herunder Business Fredericia, arbejdede gennem flere år for at få afgiften fjernet med argumentet om, at den belastede virksomhederne og svækkede kommunens konkurrenceevne over for nabokommuner uden afgift. Afgiften blev udfaset gradvist og er i dag ikke længere en del af kommunens indtægter.

Anbefalingen i rapporten lægger op til, at afgiften skal genindføres.

Bent Jensen kæmpede for at få afgiften fjernet

Anbefalingen om at genindføre dækningsafgiften er bemærkelsesværdig af endnu en grund. En af de tre erhvervsprofiler, der står navngivet i kataloget på side 3, er CEO for T. Hansen Group Bent Jensen. Han var i en årrække en central figur i arbejdet for at få dækningsafgiften afskaffet i Fredericia, blandt andet gennem Business Fredericia. Den anbefaling, der nu står i kataloget under hans medvirken som arbejdsgruppemedlem, går i den modsatte retning af det arbejde, han selv har stået i spidsen for.

Det understreger den uklarhed om afsenderforholdet, som AVISEN tidligere har beskrevet. Bent Jensen har ifølge AVISENs oplysninger ikke skrevet eller underskrevet rapporten og står ikke på mål for indholdet.

Kommuneskatten

Den anden mulighed, som AE-Rådet peger på, er at hæve kommuneskatten. Kommuneskatten i Fredericia ligger i dag på et niveau, der løbende sammenlignes med nabokommuner. En forhøjelse vil kræve en politisk beslutning i byrådet og er underlagt rammer fra Indenrigsministeriet, herunder regler om sanktioner ved skattestigninger over en vis grænse.

Anbefalingerne er ikke vedtaget

Anbefalingen om skattestigninger og dækningsafgift er på nuværende tidspunkt et oplæg til orientering for det nye byråd. Den er ikke politisk vedtaget. Det vil være op til det nye byråd at tage stilling til, om Fredericia Kommune skal gå skattevejen, sparevejen, eller en kombination af de to.

Slingrende kørsel og tyverier sætter spor på Fyn

0

KRIMI. Flere sager om spirituskørsel, indbrud og hærværk har præget Fyn i dagene fra den 24. til den 26. april, hvor politiet har haft travlt med både uheldige trafikanter og kriminelle forhold.

Særligt i trafikken har der været flere alvorlige episoder. I Haarby vakte en slingrende traktor opsigt, da den gentagne gange kom over i den modsatte vejbane, inden den kørte ind på en mark og ramte et vejskilt. En 24-årig mand er efterfølgende sigtet for spirituskørsel.

I Odense blev en 21-årig mand sigtet for at køre uden førerret og under påvirkning af både spiritus og euforiserende stoffer. Politiet fik kontakt til bilen, da den begyndte at bakke, hvorefter føreren forsøgte at undslippe ved at skifte plads i bilen. I bilen blev der desuden fundet flasker med lattergas.

Flere andre bilister blev også stoppet og sigtet for påvirket kørsel rundt omkring på Fyn, blandt andet i Odense og på Langeland. I et tilfælde i Odense kørte en bilist over i den modsatte vejbane og ramte en modkørende bil, mens en anden bilist kørte ind i et træ i et solouheld, hvor bilen viste sig at have nedslidte dæk.

Samtidig har politiet håndteret en række indbrud, især i Odense, hvor flere boliger og adresser har været ramt. Der er blandt andet stjålet smykker, værktøj og lamper, og flere steder er der skaffet adgang ved at bryde vinduer eller døre op. I et tilfælde blev en 60-årig mand sigtet i forbindelse med et indbrud, der var i gang.

Også uden for Odense har der været indbrud. I Kerteminde er der stjålet værktøj fra en adresse, og i Svendborg er der ligeledes meldt om tyveri af værktøj fra en ejendom.

Hærværk har også fyldt i døgnets hændelser. I blandt andet Nyborg og Munkebo er biler blevet udsat for ridser, punkterede dæk og knuste ruder. I Harndrup blev en dekorationsfigur ødelagt, efter en stor sten blev skubbet.

Tyverier fra personer og lommer er også registreret flere steder i Odense, hvor både punge og mobiltelefoner er blevet stjålet, ligesom der er meldt om et røveri i byen, hvor en mand er sigtet for at have stjålet parfume og udøvet vold i forbindelse med tilbageholdelse.

Derudover har nattelivet i Odense også ført til flere sager. Flere personer er blevet sigtet for overtrædelser af restaurationsloven efter optræden over for dørmænd, og politiet har i flere tilfælde måttet gribe ind over for ophidsede personer.

Samlet set tegner der sig et billede af nogle travle døgn for politiet med både færdselsforseelser, indbrud og utryghedsskabende kriminalitet på tværs af Fyn.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 24.4 til den 26.4.

Førerhunde hyldes ved særlig dag i Fredericia

0

Førerhunde og deres betydning for synshandicappede er i centrum, når Dansk Blindesamfund inviterer til Førerhundens Dag i Fredericia.

Arrangementet finder sted den 29. april på Fuglsangcentret, hvor programmet byder på både personlige fortællinger, faglige indblik og kåringen af Årets Førerhund 2026.

Dagen bliver ledet af Puk Elgård, som sammen med landsformand Diana Stentoft åbner arrangementet. Herefter får deltagerne blandt andet mulighed for at høre om, hvordan en førerhund kan gøre en konkret forskel i hverdagen.

En førerhundebruger fortæller om livet med sin hund, og der bliver også sat fokus på det arbejde, der ligger bag. Gæsterne kan blandt andet blive klogere på Dansk Blindesamfunds avlsprogram og høre om foderværternes rolle i opvæksten af førerhundene.

Derudover vil førerhundeinstruktører demonstrere, hvordan hundene trænes til at navigere sikkert og modstå fristelser i trafikken og hverdagen.

Midt i programmet er der lagt op til en pause med kaffe og kage, inden dagens højdepunkt, hvor Årets Førerhund 2026 bliver kåret blandt tre nominerede.

Arrangementet løber fra klokken 14 til 16, og det foregår på Fuglsangcentret på Søndermarksvej i Fredericia.

Dansk Blindesamfund håber på stor opbakning til dagen, hvor både hunde og brugere bliver hyldet for deres særlige samarbejde.

Ny ambulancebase på vej i Bredsten skal styrke beredskabet

0

REGIONEN. Borgerne vest for Vejle kan se frem til hurtigere hjælp, når de ringer 112. Region Syddanmark har nemlig købt en bygning i Bredsten, som skal danne ramme om en ny ambulancebase.

Beslutningen blev godkendt på regionsrådsmødet den 27. april, og den nye base placeres på Industriparken 14. Bygningen har tidligere huset en autolakerer og ligger i samme område som Vejle Brandvæsen.

Formålet med den nye base er at forbedre ambulancedækningen i området vest for Vejle, hvor responstiderne fremover forventes at blive kortere.

Regionsrådsformand Bo Libergren siger:

»Det er rigtig dejligt, at vi nu endelig har fundet en god placering til vores nye beredskab i Bredsten. Med basen i Bredsten vil borgerne vest for Vejle få hurtigere hjælp end tidligere, når de ringer 112.«

Regionen overtager bygningen den 1. august 2026, og planen er, at en fuldt funktionsdygtig ambulancebase står klar ved årsskiftet til 2027.

En af Vejles fem ambulancer bliver fremover stationeret i Bredsten. Det drejer sig om et døgndækkende beredskab, som skal understøtte både Vejle og Jelling-området.

Den nye base kommer til at indeholde opholdsrum, køkken og garage, og det er Falck, der skal stå for driften af ambulancen. Regionen vil eje bygningen og udleje den til Falck.

Indtil den nye base er klar, vil ambulancen midlertidigt få base flere steder. Først flyttes den fra den tidligere Falckstation i Sjællandsgade til lokaler på Boulevarden. Senere, når regionen overtager bygningen i Bredsten, vil personalet midlertidigt opholde sig i en pavillon på grunden, indtil faciliteterne står helt færdige.

Skifte i toppen af Region Syddanmark

0

REGIONEN. Der er sket en ændring i ledelsen af Region Syddanmarks forretningsudvalg, efter at et enigt regionsråd har udpeget Bettina Eriksen som ny næstformand.

Beslutningen kommer, efter at regionsrådsmedlem Cecilie Liv Hansen den 24. april bad om at blive fritaget fra posten som næstformand på grund af politiske forhold. Den anmodning valgte regionsrådet at imødekomme på mandagens møde.

Som følge af beslutningen udtræder Cecilie Liv Hansen samtidig af forretningsudvalget.

Herefter pegede et enigt regionsråd på Bettina Eriksen som ny næstformand i udvalget, og beslutningen har virkning fra dags dato.

Ændringen sker med afsæt i en ny bestemmelse i regionsloven, der giver regionsrådet mulighed for at fritage eller afsætte næstformanden i forretningsudvalget. Region Syddanmark har i den forbindelse fået bekræftet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at tolkningen af reglerne er korrekt.

Efter rokaden består forretningsudvalget blandt andet af regionsrådsformand Bo Libergren som formand og nu Bettina Eriksen som næstformand, sammen med medlemmer fra flere partier i regionsrådet.

Skiftet markerer en ændring i det politiske arbejde i regionens øverste udvalg, som håndterer centrale beslutninger i Region Syddanmark.

Stærk dansk trup klar til nyt opgør mod Tyskland

0
Foto: Casper Horsnæs Larsen
Foto: Casper Horsnæs Larsen

SPORT. De danske håndboldherrer gør sig klar til endnu et opgør mod Tyskland, når landsholdet i maj samles til to kampe mod rivalerne fra syd.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget en trup på 18 spillere, hvor der er plads til både erfaring og enkelte nye ansigter. Tre spillere, der fik debut ved seneste samling, er igen med, men ellers er det en trup præget af den faste kerne.

»Det er en trup, med den mere sammentømrede kerne. Vi havde lidt flere eksperimenter i marts, så nu vil jeg bruge tiden på dem, der har været med længe og mange af dem, som var med til at vinde EM,« siger Nikolaj Jacobsen.

Danmark står over for en velkendt modstander. Ved EM tidligere på året besejrede danskerne netop Tyskland i finalen, og også ved OL i Paris stod de to nationer over for hinanden i den afgørende kamp.

Derfor forventer landstræneren heller ikke nogen nem opgave, når holdene igen krydser klinger.

»Tyskland er et af verdens bedste hold, og det er et ungt hold, som på vej frem. De har fået medaljer ved EM og OL og er blandt favoritterne til det kommende VM på hjemmebane, så det bliver nogle spændende kampe,« siger han.

Første opgør spilles fredag den 15. maj i Royal Arena i København, inden holdene mødes igen to dage senere i Køln.

Den danske trup tæller blandt andre profiler som Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Emil Nielsen, mens også de nyere navne som Frederik Bjerre, Steven Plucnar og Victor Norlyk får chancen igen.

Med en blanding af rutine og nye kræfter er scenen sat til endnu et intenst kapitel i rivaliseringen mellem Danmark og Tyskland.

Historiske triumfer og nye mestre hyldet i Vejle

0

SPORT. Der blev skrevet padelhistorie i Vejle Padelcenter, da Danmarksmesterskaberne 2026 søndag kulminerede foran en fyldt centrecourt med dramatiske finaler og store præstationer.

I kvindernes finale var der lagt op til et opgør mellem erfaring og sult efter den første titel. Gitte Haxen og Maria García-Rasmussen stod over for Julia Wiese og Simone Alipieva i en gentagelse af finalen fra 2024.

Det blev en intens kamp, hvor de forsvarende mestre lagde bedst ud og tog første sæt 6-4. Udfordrerne svarede dog igen i andet sæt, som blev afgjort i tiebreak, og dermed skulle det hele afgøres i et tredje sæt.

Her trak rutinen det længste strå. Med cifrene 6-4, 6-7, 6-3 sikrede Gitte Haxen og Maria García-Rasmussen sig sejren og kunne lade sig hylde som danske mestre endnu en gang. Samtidig skrev Gitte Haxen sig ind i historiebøgerne som den mest vindende spiller ved Senior DM.

Efter kampen lagde Maria García-Rasmussen ikke skjul på glæden:

»Vi er megaglade. Det her gjorde jeg for Gitte Haxen, og hun er kommet i historiebøgerne nu. Jeg kæmpede hele vejen med hende ved min side, og det var så fedt.«

Gitte Haxen selv satte også ord på triumfen:

»Det er det største. Jeg er virkelig glad. Kæmpe tak til Maria, for det havde ikke kunnet ladet sig gøre uden hende. Det var tredje Senior DM i træk med min supermakker.«

Hos herrerne var der også lagt op til et særligt opgør. De forsvarende mestre fra 2025, Oscar Sebber og Malthe Nielsen, deltog begge med nye makkere og var placeret i hver sin halvdel af turneringen. Dermed kunne de to først mødes i en eventuel finale.

Det blev også tilfældet. Oscar Sebber nåede finalen sammen med Emil Okkels, mens Malthe Nielsen og Emil Lilleøre spillede sig frem til samme stadie efter stærke præstationer.

I finalen var det Malthe Nielsen og Emil Lilleøre, der trak det længste strå. De sikrede sig første sæt med 6-3, og efter et tæt andet sæt, der måtte afgøres i tiebreak, kunne de lukke kampen med 7-6.

Dermed kunne Emil Lilleøre fejre sin første Senior DM-titel, mens Malthe Nielsen tog sin anden i træk.

Efter sejren sagde Malthe Nielsen:

»Jeg føler, at vi spiller på topniveau, og så er vi rigtig svære at slå. Det viser, hvor meget af det, vi render rundt og laver, giver pote, fordi vi fortsætter med at spille sammen.«

For Emil Lilleøre var triumfen kulminationen på en lang drøm:

»Lige siden jeg startede med at spille padel, har jeg drømt om at stå her. Lige så stille er drømmen kommet tættere og tættere på, og det er ubeskriveligt at have vundet.«

Danmarksmesterskaberne vender tilbage til Vejle Padelcenter næste år, hvor centret igen danner ramme om Senior DM i 2027.

300 års søfart åbner sig digitalt for danskerne

0

Danskere med interesse for historie, klima og slægt kan nu gå på opdagelse i en hidtil lukket verden. For første gang er flere hundrede års danske skibsjournaler ikke bare gjort tilgængelige, men også søgbare og kortlagte i en ny digital platform.

Bag initiativet står Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut, der sammen har lanceret Havets Arkiv. Her kan man dykke ned i tusindvis af logbøger fra danske skibe, følge konkrete rejser og få indblik i både dramatiske hændelser og dagliglivet til søs.

Platformen samler oplysninger om sejlruter, vejrobservationer og hændelser og gør dem tilgængelige for både forskere og almindelige brugere. Det betyder blandt andet, at man kan undersøge historiske begivenheder som stormen under Slaget ved Køge Bugt i 1710 eller følge emigranters rejser mod USA i 1800- og 1900-tallet.

Samtidig åbner materialet nye muligheder for klimaforskning. Skibsjournalerne indeholder nemlig detaljerede beskrivelser af vind og vejr, som nu er systematisk aflæst og kan bruges til at forstå udviklingen i klimaet over tid.

Arkivar i Rigsarkivet, Leah Porse Rasmussen, siger:

»Vi har glædet os til at åbne op for søfartshistorien på en ny måde, som gør det lettere for alle at dykke ned i Danmarks maritime fortid og følge deres forfædre ad vandvejen.«

Hos DMI peger klimaforsker og projektleder Martin Stendel på den videnskabelige værdi:

»Data fra skibsjournalerne er værdifulde – ikke mindst for klimaforskningen. De giver os indsigt i fortidens vejr og dermed bedre forståelse af fremtidens klima.«

Skibsjournalerne går helt tilbage til 1600-tallet, hvor kaptajner og styrmænd blev pålagt at føre logbog. Oprindeligt var formålet juridisk og administrativt, så man kunne dokumentere sejlads, last og hændelser ombord. I dag har de samme notater fået en ny betydning som centrale kilder til både forskning og historiefortælling.

Netop den udvikling gør materialet unikt. Det, der engang blev skrevet for at placere ansvar, er i dag blevet et redskab til at forstå fortiden i detaljer. Noteringerne er ofte præcise og samtidige med begivenhederne, hvilket giver mulighed for at komme tæt på historiske situationer, hvis et skib har været i nærheden.

Ulrik Smith Korsholm, vicedirektør og Chief Scientist på DMI, ser også et personligt perspektiv i projektet:

»Først og fremmest bidrager Havets Arkiv med vigtig viden til klimaforskning. Som amatør slægtsforsker glæder jeg mig ekstra meget til at dykke ned i denne skattekiste af informationer fra gammel tid.«

Også projektets faglige ledelse peger på, at de nye muligheder kan ændre vores forståelse af historien.

»Med Havets Arkiv får vi et helt nyt historisk værktøj, hvor skibsjournalernes præcise og samtidige noteringer bringer os helt tæt på fortidens virkelighed. Vi kan i mange tilfælde be- eller afkræfte konkrete begivenheder, sejlruter og vejrsituationer – og dermed nuancere eller ændre vores forståelse af historien,« siger faglig projektleder Adam Jon Kronegh.

Med den nye platform er der åbnet for en digital skattekiste, hvor fortidens daglige notater fra havet nu kan give ny indsigt i både menneskers liv, historiens begivenheder og klimaets udvikling.