3.9 C
Copenhagen
torsdag 27. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Byrådet i Fredericia samles igen efter valg med fokus på julehandel og velfærd

Af
Redaktionen
-
0

Det første byrådsmøde efter kommunalvalget var alt andet end dramatisk. Mødet tirsdag aften varede kun lige over en time, og i byrådssalen kunne man godt mærke, at valgkampen var forbi. Christian Bro sad i midten og ringede mødet ind med klokken klokken 17.00 – stadig borgmester lidt endnu, frem til den 9. december, hvor borgmesterkæden efter planen overgår til Peder Tind – og satte den afdæmpede tone allerede i sin åbning.

Han bød velkommen med en tydelig reference til det overståede valg og rettede en direkte tak til alle, der havde stået på gaden de seneste måneder. »En kæmpe stor tak for indsatsen til alle de mange, mange kandidater og partiaktive fra alle partier og lister, der har været på gaden i en lang valgkamp. Tusind tak for en indsats. En kæmpestor indsats for demokratiet,« lød det fra Christian Bro, før han slog fast, at fokus nu er på det nuværende byråd resten af året.

Herefter gik byrådet sig roligt gennem en stribe sager, hvor der bag de pæne procedurer stadig gemte sig klare politiske linjer – især på juleparkering, velfærd og den omdiskuterede institution Kronerhøj, tidligere Koppelgården.

Gratis juleparkering – og en konservativ kanin ud af hatten

Det mest levende punkt på dagsordenen handlede om noget så konkret som parkering i midtbyen i december. Fredericia Shopping havde ansøgt om gratis parkering om lørdagen i julemåneden, præcis som sidste år. Formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg (S), lagde ud og anbefalede, at byrådet bakker op.

Susanne Eilersen (DF) fulgte op og brugte debatten til en direkte opfordring til fredericianerne. Hun mindede om, at butikkerne kun overlever, hvis kunderne rent faktisk bruger dem – og ikke nøjes med nettet. Det var her, Det Konservative Folkepartis gruppeformand, Kirsten Hassing Nielsen, trak den lille politiske kanin op af hatten.

»Vi vil gerne foreslå, at det bliver betalingsfrit at parkere alle lørdage hele året rundt,« sagde hun og argumenterede for, at hvis det kan lade sig gøre i december, må det også kunne lade sig gøre i resten af året.

Forslaget gav en snert af drilleri og skarphed i ellers godmodig tone. Fra Enhedslisten pegede Cecilie Roed Schultz på, at hun og partiet havde svært ved at stemme for noget, der ikke var regnet igennem. Hun mindede om, at parkeringsindtægterne også er et styringsredskab for trafikken, og at man risikerer at blokere pladserne tæt på Rådhuset, hvis alt bliver gratis uden styring.

Venstre og andre pegede i samme retning: Sympatien for idéen var der, men ikke uden et økonomisk regnestykke. De Konservative endte derfor med at justere deres eget forslag og foreslog, at spørgsmålet om året rundt-gratis lørdagsparkering sendes til behandling i Teknisk Udvalg – samtidig med, at byrådet nikker til den klassiske julemodel med gratis lørdagsparkering i december.

Borgmesteren samlede trådene og konkluderede, at juleparkeringen gennemføres som ønsket, mens det kommende tekniske udvalg får til opgave at kigge bredere på parkeringsforholdene i midtbyen, herunder lørdagsparkeringen generelt.

Skraldegebyr, regering og regning til borgerne

Kirsten Hassing Nielsen fik også ordet i den efterfølgende sag om renovationsgebyrerne, hvor hun lagde afstand til regeringens håndtering af den nye emballageordning. Kommunen havde ellers glædet sig til at kunne sænke renovationsgebyret med omkring 500 kroner pr. husstand, men ændrede forudsætninger fra Christiansborg betyder nu, at lettelsen kun bliver på omkring 300 kroner.

Hun beskrev, hvordan kommunerne reelt er blevet ramt af en politisk finte, hvor forventede penge til affaldsområdet pludselig blev reduceret, efter budgetterne var vedtaget. Pointen var klar: Selv om Fredericia fortsat kan levere en sænkning, er det mindre, end politikerne oprindeligt havde lovet borgerne.

En mere teknisk sag om ekspropriationsvilje ved etablering af en råvandsledning mellem Kolding og Tavlov udviklede sig til en principiel diskussion mellem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste og Kirsten Hassing Nielsen. Karsten satte spørgsmålstegn ved, om kommunen gik for hurtigt til ekspropriationslignende vilkår uden at have tilstrækkelig dialog med lodsejerne først. Han udtrykte bekymring for, at borgernes indsigelser i praksis blev sat ud af kraft. Kirsten svarede, at ordningen netop er tænkt som en fordel for de berørte lodsejere, fordi erstatningen kan udbetales skattefrit, når det sker på ekspropriationslignende vilkår. Resten af byrådet fulgte indstillingen, mens Karsten fastholdt sin modstand og stemte imod.

Lokalplaner og ny skole – glæde og bekymring

Byrådet godkendte også at sende nye lokalplaner i høring – blandt andet et projekt med tæt-lav boligbyggeri i Bredstrup-området og den længe ventede nye skole på Skansesvej. Fra både John Nyborg og Susanne Eilersen var der tilfredshed med, at Bredstrup nu får mulighed for nye, mindre boliger, der kan matche de lokale beboeres ønsker om at blive i området, når gården eller det store hus skal sælges.

Den nye skole ved Skansesvej fik brede, positive markeringer. Malene Søgaard-Andersen (SF) fremhævede betydningen af moderne læringsmiljøer, gode faglokaler og sammenhængende skoleforløb fra 0. til 9. klasse.

Samtidig brugte Karsten Byrgesen debatten til at kritisere den måde, planloven reelt begrænser borgernes mulighed for at ændre på lokalplaner, når først de er vedtaget. Han pegede på, at borgerne i praksis kun kan klage over den juridiske lovlighed – ikke planens indhold og rimelighed – og kaldte det problematisk i forhold til borgerinddragelsen.

Fra konservativ side og andre blev det understreget, at høringssvarene tages alvorligt, og at det i sidste ende er politikerne, der har ansvaret for at justere lokalplanerne, hvis høringen giver anledning til det.

Sauna på Østerstrand og foreningslivet som motor

Mødet rummede også en mere folkelig sag: Frigivelse af midler til etableringen af en sauna ved Østerstrand. Her var tonen gennemgående positiv. John Nyborg fortalte om et forløb med mange interessenter, hvor foreninger og brugere har været tæt inde over, mens Peder Tind understregede, at den store medlemsinteresse og ventelister viser, at investeringen er godt givet ud.

Pointen var klar: Med relativt få kommunale midler, kombineret med foreningskraft og fundraising, skabes der nye tilbud, der både styrker fællesskabet og byens attraktionsværdi.

Ankestyrelsens Danmarkskort – færre fejl, men pres på familier og sagsbehandlere

Mod slutningen af mødet vendte byrådet blikket mod Ankestyrelsens Danmarkskort og kommunens egne klagesager på familieområdet og det specialiserede socialområde. Her tegnede der sig et billede af en kommune, der juridisk set står fornuftigt, men hvor både sagsbehandlere og familier er hårdt pressede.

På familieområdet fremlagde Ole Steen Hansen (S) nøgletallene: 35 klager ud af 1.590 sager og en relativt lav omgørelsesprocent.
»Vi træffer faktisk ikke forkerte juridiske beslutninger angående de her familier,« slog han fast, men erkendte samtidig, at kommunen har haft udfordringer med kommunikation, inddragelse og måden, afgørelser meldes ud på.

Både Kirsten Hassing Nielsen og Malene Søgaard-Andersen pegede på, at læringen fra klagesagerne skal bruges aktivt – og at hver hjemvisning også betyder en familie, der venter måneder, mens sagen ligger i Ankestyrelsen. Cecilie Roed Schultz fremhævede, at byrådet allerede har frigivet 10 millioner kroner til området, blandt andet til fem nye stillinger, så sagsbehandlerne får bedre tid til at oplyse sagerne ordentligt.

Der var også enighed om, at tabt arbejdsfortjeneste og skolevægring er områder, der skal følges tæt, fordi de ofte peger på større problemer i systemet – ikke bare i den enkelte familie. På senior- og socialområdet var billedet tilsvarende: Man når ikke et nulpunkt for klager, men der er iværksat processer, som efter udvalgsformand David Gulløv (A) forklarede, skal styrke kvaliteten og forebygge fejl, så færre sager ender i Ankestyrelsen.

Mødets sidste store punkt handlede om det, der for få år siden var en af kommunens mest betændte sager: Koppelgården 3, nu omdøbt til Kronely. Her besluttede byrådet at nedlægge fem pladser – ikke som en spareøvelse, but som led i et samlet kvalitetsløft.

Udvalgsformand David Gulløv lagde ikke skjul på sin tilfredshed. Han beskrev beslutningen som en sag, man »har glædet sig rigtig meget til« og roste både medarbejdere, ledelse, beboere og pårørende for at have stået igennem et langt og hårdt forløb.

Susanne Eilersen takkede de medarbejdere, der tidligt råbte op om problemerne, og lagde vægt på, at der nu både er arbejdet med faglighed og kultur på stedet. »Bygningerne er ikke optimale, og det bliver de aldrig. Men nu gør vi i hvert fald noget og bruger nogle penge på at lave det lidt mere hjemligt og lidt mere indbydende derude,« sagde hun og understregede, at en bedre beboersammensætning og færre pladser giver mere luft og bedre trivsel.

Cecilie Roed Schultz fremhævede, at pengene ikke trækkes ud af området – de bliver på Kronely og omsættes til bedre normering, mere faglig kvalitet og mulighed for mere gennemtænkt sammensætning af beboergruppen.

Kirsten Hassing Nielsen lagde vægt på, at processen har været ordentlig, inddragende og med tydelig retning, så både medarbejdere og pårørende kan se sig selv i løsningen. Louise mindede om, at tidligere tilsynsrapport var en »tynd kop te«, men at den efterfølgende politiske og faglige opfølgning nu har ført til et reelt løft, som hele byrådet kan stå på mål for.

Da den sidste sag var stemt igennem, kunne Christian Bro runde mødet af med både lettelse og eftertanke. Det havde været et af de korte, rolige møder, hvor meget allerede var forhandlet på plads på forhånd, og hvor de store kantede konflikter var fraværende – måske også fordi et nyt byråd og en ny borgmester venter lige om hjørnet.

Han sluttede med en enkel opfordring, der bandt flere af dagens sager sammen – fra juleparkering til byliv og bosætning:
Hvis Fredericia skal være en levende by, kræver det, at borgerne bruger den. Butikkerne kan ikke holde midtbyen i live alene, lød budskabet. Med det takkede han for fremmødet og lukkede et byrådsmøde, der mere lignede en kontrolleret landing efter en lang valgkamp end optakten til nye dramaer – men hvor velfærd, byudvikling og julehandel allerede nu sætter retningen for det byråd, der snart tager over.

Regeringen vil gøre det lettere for medarbejdere at føre virksomheden videre

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Flere danske virksomheder står i de kommende år foran et generationsskifte, og mange virksomhedsejere nærmer sig pensionsalderen uden at have en oplagt arving eller køber klar. Det kan betyde lukninger, salg til udlandet og tab af både arbejdspladser og lokal forankring.

Derfor behandler Folketinget nu et lovforslag, der skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden selv at blive beskattet af salget. Skatteforpligtelsen skal i stedet følge virksomheden og de nye ejere.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger
»Gode virksomheder skal kunne føres videre af dem, der kender dem bedst. Det må bøvlede skatteregler ikke blokere. Vi skal styrke iværksætteri i hele Danmark, og lovforslaget er et vigtigt redskab for erhvervslivet i bl.a. vores landdistrikter. F.eks. den lokale tømmervirksomhed, hvor de unge svende ønsker at drive virksomheden videre, når mester går på pension. Det sikrer arbejdspladser og virksomheder med fortsat lokal forankring.«

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen bakker op
»Det er afgørende, at vi i Danmark sikrer et incitament for erhvervsdrivende til at drive virksomhed og til at føre en virksomhed videre. Det skal ikke koste dyrt for en virksomhedsejer, der finder det meningsfuldt at overdrage sin virksomhed til medarbejderne. Det skal vi tværtimod støtte, så der er alternativer til lukning eller salg af virksomheden til fx udenlandske købere.«

I dag kan virksomheder allerede overdrages skattefrit til familiemedlemmer, nærtstående medarbejdere og erhvervsdrivende fonde. Med det nye lovforslag udvides mulighederne, så medarbejdere i fællesskab kan overtage virksomheden og finansiere et generationsskifte gennem en medarbejderejet model.

Lovforslaget skal dermed supplere de eksisterende generationsskiftemodeller og være med til at sikre, at danske arbejdspladser og lokale virksomheder bevares frem for at lukke eller blive opkøbt af udenlandske aktører.

Forslaget udspringer af Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Indbrud i villa ved Fyret: Middelfart igen ramt – flere sager om spirituskørsel, tyveri og tricktyveri på Fyn

Af
Redaktionen
-
0

Døgnrapporten fra Fyns Politi for 26. november begyndte med en ny sag fra Middelfart, hvor en villaejer på Ved Fyret kom hjem til et opbrudt hjem. Ifølge politiet er gerningsmanden kommet ind gennem en opbrudt dør, men der er endnu intet overblik over, hvad der er stjålet. Indbruddet er sket tirsdag aften.

I Ringe måtte en 35-årig mand fra Faaborg-Midtfyn sigtes, efter politiet klokken 18.18 fik en anmeldelse om en bil, der lå på taget på en mark ved Nyborgvej. Føreren slap umiddelbart uden alvorlige skader, men står nu til en sag om spirituskørsel.

I Nyborg væltede en 64-årig mand på sin lille knallert på Toldbodgade. Ifølge politiet mistede han herredømmet og væltede solo. Da patruljen kom frem, viste han tegn på påvirkning, og han blev sigtet for spirituskørsel.

På Langemosevænget i Ørbæk blev en bil ridset hele vejen rundt med en skarp genstand, oplyser politiet. Der er ingen oplysninger om gerningsmanden.

Odense bød igen på flere sager:

  • På Kochsgade blev en dør brudt op, og der blev stjålet en bærbar computer. Der er endnu ikke fuldt overblik over koster.
  • På Risingsvej begik en ukendt mand tricktyveri på McDonald’s, hvor han skjulte forurettedes mobiltelefon med et papir, hvorpå der stod “Help”, mens han talte gebrokkent engelsk – og derefter forsvandt med telefonen.
    Gerningsmanden beskrives som en mand på 20–30 år, udenlandsk af udseende, iført sorte sneakers, grå/blå hullede jeans, brun trøje og sort kasket.
  • På Mågebakken brød en gerningsperson en rude af og stjal sølvtøj fra et hjem.
  • På Søhustoften i Odense N blev et par kondisko stjålet fra en hoveddør.

I Svendborg – på Klintemarken – blev én nummerplade stjålet fra en personbil.

Politiet efterforsker alle sager og opfordrer borgere, der har set mistænkelig aktivitet omkring de nævnte adresser, til at kontakte politiet på 114.

Uheld på E20 – udrykning i Fredericia

Af
Redaktionen
-
0

Der er torsdag morgen opstået et uheld på E20 Østjyske Motorvej i retning fra Middelfart mod Fredericia. Uheldet er sket mellem <59> Fredericia S og <60a> Fredericia V, hvor venstre spor i øjeblikket er spærret. Ifølge Vejdirektoratet er uheldsstedet endnu ikke sikret, og trafikken passerer derfor kun i to farbare spor.

Der arbejdes på stedet, og bilister må forvente nedsat hastighed og risiko for kø i morgentrafikken. Der er udrykning i Fredericia netop nu i forbindelse med hændelsen.

Kilde: Vejdirektoratet.

Håndbolden er nu officielt levende kulturarv

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Håndbold har i foråret været én af danskernes favoritkandidater i Kulturministeriets store folkehøring om immateriel kulturarv – og nu er det officielt. Sporten er blevet føjet til den danske UNESCO-fortegnelse efter en afstemning med næsten 60.000 deltagere.

De fem vinderbidrag, som nu indgår i fortegnelsen hos Det Kgl. Bibliotek, er håndbold, højskolerne, pølsevogne, foreningsliv og tillidssamfundet. Her kan man læse beskrivelser af den kulturelle betydning, de hver især har for Danmark.

I pressemeddelelsen fra Det Kongelige Bibliotek lyder det blandt andet
»Håndbold er både eliteidræt og folkelig bevægelse, der forbinder generationer, lokalsamfund og livssituationer. Sporten beskrives som noget man går til, følger med i og er en del af – et levende fællesskab.«

Direktør for Det Kgl. Bibliotek, Bente Skovgaard Kristensen, glæder sig over optagelsen
»Vores kulturarv er uhyre vigtig. Det er det, der binder os sammen som folk – og det er med til at give Danmark kulturel modstandskraft i en turbulent tid. De fem vinderbidrag viser de fællesskaber, værdier og praksisser, der samler os danskere på tværs af alder, baggrund og sociale skel. Nu får de en velfortjent anerkendelse og plads på den danske UNESCO-fortegnelse.«

Folkehøringen tog udgangspunkt i 20 kulturfænomener udvalgt blandt 10.000 forslag, indsendt til Kulturministeriet. Udvælgelsen blev foretaget af en komité bestående af kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Ghita Nørby og Søren Ryge, med faglig støtte fra Det Kgl. Biblioteks vicedirektør Søren Bitsch Christensen.

Hos DanskHåndbold er stoltheden stor over, at sporten nu officielt er en del af Danmarks levende kulturarv.
»Jeg er ekstremt stolt over nu at se håndbolden på den fine liste. Det bekræfter sportens status som en af Danmarks vigtigste folkelige idrætsgrene og fællesskaber, og det er et skulderklap til de tusindvis af frivillige, trænere, børn, unge, forældre og fans, som er hele sportens fundament« siger administrerende direktør Heino Knudsen.

Vinderne får nu også muligheden for at blive indstillet til UNESCO’s internationale verdensarvsliste – en mulighed, DanskHåndbold vil undersøge nærmere.

Taske med farlig medicin forsvundet fra ambulance

Af
Redaktionen
-
0

En ambulance i Horsens har onsdag aften fået bortkommet en taske med medicin. Der er tale om et såkaldt ampullarie, som indeholder farlig medicin, oplyser politiet onsdag 21.30

Borgere, der finder tasken eller har oplysninger om den, bedes straks ringe 114.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på X.

»Det hele harmonerede« siger Martinusen efter sejr i Tyskland

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredericia Håndboldklub viste torsdag aften præcis det niveau, klubben har efterlyst hele sæsonen, da de besejrede tyske TSV Hannover-Burgdorf 34-31 i en kamp, der kombinerede taktisk mod, disciplin og bundsolidt håndværk. For playmaker Anders Kragh Martinusen var opgøret ikke bare en sejr – men et bevis på, at holdet kan ramme et internationalt niveau, når alle lag fungerer samtidig.

»Jeg synes, det var en god kamp. Vi rammer det niveau, vi håber og forventer, og som vi også tror, vi skal ligge på,« siger han.

Kampen blev vundet på tre afgørende parametre: et forsvar, der endelig fik lukket ned for modstanderens rytme, et offensivt spil, der voksede for hver minut – og en målmandspræstation, der gav holdet tryghed i de tætte faser.

»Det er jo det, man gerne vil i en håndboldkamp – få tingene til at fungere. Målmand, forsvar og angreb. Det harmonerede rigtig godt,« siger Martinusen.

Split-forsvaret som nøglevåben

En af kampens største taktiske succeser var overgangen til et split-forsvar. Det er ikke en formation, FHK har praktiseret ofte i denne sæson, men mod Hannover ramte justeringen plet.

»Jeg synes, den ændring i det forsvarsmæssige, hvor vi tager mere højde og ender med at gå i et split-forsvar – det fungerer rigtig fint. Det er ikke noget, vi praktiserer så meget i denne tid,« siger Martinusen.

Hannover startede kampen stærkt, men ændringen tvang tyskerne væk fra deres foretrukne skudpositioner. Pludselig fik FHK kontrol over tempoet og kunne diktere rytmen.

»Det lykkes jo ikke nødvendigvis hver gang, man gør det. Men her havde vi i hvert fald succes med det. Det var meget tilfredsstillende at se,« siger han.

Forsvarets opstramning blev et vendepunkt, og da målmandsspillet samtidig ramte et solidt niveau, stod FHK med det fundament, der tidligere i sæsonen har manglet i de tætte opgør.

Offensiv forvandling: Fra blokeringer til flow

Hannover gik meget målrettet efter at lukke ned for FHK-profiler som Mads Kjeldgaard, der normalt trækker en stor del af de offensive konstellationer. Det gav udfordringer i kampens indledning, men ifølge Martinusen fandt holdet hurtigt løsninger.

»De tager lidt højde på og prøver at tage både Palmar og Kjeldgaard skud en lille smule væk i starten. Det gør det enormt svært at skabe flow og komme til de rigtige chancer for de tos vedkommende. Men spillemæssigt formår vi at være rigtig godt med,« siger han.

Efter justeringer fra bænken og bedre timing i duelspillet voksede angrebsspillet gradvist. I anden halvleg fandt holdet rytmen, og FHK fik kreativiteten tilbage i spillet – både i gennembrud og skududvalg.

»Jeg synes, vi spiller noget fornuftigt angrebsspil, som langt hen ad kampen bare bliver bedre og bedre,« siger han.

En sejr med kollektive smil

Stemningen i omklædningsrummet var mærkbart lettere end i de foregående uger, hvor FHK ofte har fået solide perioder ødelagt af langsomme starter eller dårlige første halvlege.

»Det er jo altid sjovere at gå ud i omklædningsrummet og have fået en sejr. Så er det bare noget federe. Der var da selvfølgelig snak om tingene – men ingen sure miner,« siger Martinusen.

For holdet betød sejren ikke kun to point, men en mental bekræftelse: at de kan ramme højt niveau fra start. Det har været en udfordring tidligere.

»Vi har snakket rigtig meget om det her med at komme ind til kampen og have en dårlig start. Så var det jo dejligt at se, at det ikke var tilfældet her,« siger han.

Kan FHK tage det med videre? »Vi har ikke været gode nok til det – endnu«

Sejren skaber håb, men Martinusen er realistisk. FHK har tidligere haft svært ved at bygge stimer af gode præstationer, og holdet skal vise, at sejren ikke blot er en enkeltstående topkamp.

»Ja, det er noget, vi kan tage med videre. Men vi har bare aldrig været rigtig gode til at gøre det til en stime,« siger han.

Derfor ligger der nu et stort arbejde i at finde de mekanismer, der sikrer kontinuitet.

»Vi går hele tiden og arbejder med, hvad der er medvirkende til, at vi ikke er gode i starten af kampene. Vi gør egentlig ikke noget anderledes – vi hiver ikke lige en kanin op af hatten. Men jeg håber, at de momenter, hvor vi faktisk er gode fra begyndelsen, begynder at brede sig mere,« forklarer han.

Hans budskab er klart: fejl kommer – men de må ikke få lov til at ændre momentum.

»Selvfølgelig sker der nogle fejl. Men det må ikke være noget, der går ned og tynger os. Vi skal have selvsikkerhed og tillid til hinanden fra start,« siger han.

En sejr med noget at bygge videre på

For Anders Kragh Martinusen og resten af FHK-truppen var sejren over Hannover-Burgdorf mere end blot to point. Den var et bevis på, at holdet kan ramme sit topniveau, når rytmen, troen og strukturen er der fra start.

»Selvfølgelig sker der nogle fejl,« siger Martinusen, »men det må ikke være noget, der går ned og tynger os.«

Netop den mentalitet – at blive i flowet, selv når noget kikser – kan vise sig afgørende i de kommende kampe. Og med den præstation, FHK leverede mod Hannover, har spillerne nu noget helt konkret at bygge videre på: en kamp, hvor alt endelig faldt i hak.

Borgerne i Middelfart siger fra efter partihop: »Man kan ikke tage folks stemmer som flaskepant«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Faklerne lyste gaden op, da en større gruppe borgere onsdag aften den 27. november gik i stille protest gennem Middelfarts gågade. Målet var Rådhuset. Anledningen var klar: utilfredshed med Ulla Sørensens partiskifte fra Socialdemokratiet til Venstre mindre end et døgn efter kommunalvalget.

For mange fremmødte handler sagen ikke blot om én politiker, men om noget langt større: om tillid, om demokrati – og om hvor grænsen går for den politiske moral, når personlige stemmer pludselig skifter blok.

En af dem, der stod i flokken med faklen hævet, var Jørn Bagger.

»Jeg mener ikke, man kan tage folks personlige stemmer som flaskepant og tage dem med hen til dér, hvor man får mest for dem,« siger han.
»Man kan ikke hoppe fra et parti til et andet inden for 24 timer.«

En protest mod processen – ikke mod partierne

På pladsen foran rådhuset stod både unge, ældre og børnefamilier. Nogle for første gang til en demonstration. Andre med mange års politisk bevidsthed i ryggen.

Det, der forenede dem, var oplevelsen af et demokratisk brud — ikke en partipolitisk uenighed.

Karin Folke, en af de fremmødte kvinder, formulerede det sådan:

»Vi er så heldige at bo i et land, hvor borgerne har medindflydelse. Og så skal det respekteres. Jeg er så ked af, at vi fortæller de unge, at de skal stemme – og så sker der sådan noget her. Det er noget skidt.«

Ved siden af hende stod Line Fogd, der istemte med en skarp holdning til forløbet:

»Jeg hader rævekager. Jeg hader, når man leder efter huller i osten. Uanset hvor det sker. Det her er den grænse.«

For mange demonstranter var det afgørende ikke, hvem der endte med borgmesterposten – men hvordan det skete.

Et opgør med politisk laissez-faire

Ulla Sørensens skifte har udløst mere end vrede: Det har skabt refleksion over, hvad et personligt mandat egentlig er værd, og hvilke forventninger vælgere med rimelighed kan have.

Jørn Bagger uddyber:

»Man kan ikke vinde ved at ringe til én fra et andet parti klokken to på valgdagen og sige: ‘Skal vi ikke lege sammen?’ Hvis man bagefter går ud og siger, man har planlagt det, så skulle man slet ikke have stillet op. Eller have meldt ud, hvad man ville.«

Han håber, at sagen får en læringseffekt:

»Jeg håber, det her gør, at man begynder at overveje, hvordan man undgår, at folk i partier hopper. De her mennesker har ofte et ret stort ego – men det er ikke derfor, folk stemmer på dem.«

Flere pegede på, at det her ikke handler om juridiske paragraffer, men om politisk etik og vælgernes tillid til, at deres kryds ikke flyttes i natten.

En tillidskrise, der rækker længere ud end én aften

Demonstrationen var velorganiseret og fredelig — men også et tydeligt signal om, hvor hurtigt tillid kan skride, når politiske handlinger virker uigennemsigtige eller strategiske.

Det var især de unge, flere af talerne vendte tilbage til. For hvis førstegangsvælgere oplever, at en personlig stemme kan løbe i en anden retning uden forudgående varsel, risikerer demokratiet at tabe en hel generation på gulvet.

Karin Folke formulerede det med en stille alvor:

»Jeg håber, det her bidrager til, at de kan se, at vi ikke finder os i det. Det er vigtigt – for de unge følger med.«

En lokal debat med bredere implikationer

Selvom konflikten i Middelfart udspringer af en konkret hændelse og et enkelt partihop, rejser forløbet spørgsmål, der rækker ud over kommunens grænser. Det handler om forholdet mellem jura og politisk praksis, og om hvordan vælgere oplever de processer, der former et byråds arbejde.

Partihop er en fuldt lovlig del af det danske repræsentative system, og gennem tiden har det forekommet i både kommuner og Folketinget. Men når et skifte sker hurtigt og får direkte betydning for magtfordelingen, kan det udløse debat om, hvordan repræsentativt demokrati bedst balancerer fleksibilitet og stabilitet.

Demonstrationen i Middelfart peger netop på denne spænding. Ikke som en entydig dom over den konkrete sag, men som et udtryk for, at en del vælgere ønsker tydeligere rammer, mere åbenhed eller større politisk ansvarlighed, når personlige mandater skifter retning.

For politiske beslutningstagere – lokalt og nationalt – understreger forløbet, at tillid ikke kun skabes gennem resultater, men også gennem processer, der opleves som forståelige og legitime. Hvordan byrådet og partierne vælger at håndtere situationen frem mod den endelige konstituering, kan derfor få betydning for samarbejdsklimaet og borgernes tillid i den kommende valgperiode.

Læs også

Fakkeloptog i Middelfart: »Demokratiet har fået et sår«

Fakkeloptog i Middelfart: »Demokratiet har fået et sår«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Middelfart blev onsdag aften lyst op af fakler gennem gågaden. Klokken 16.30 mødte en større gruppe borgere op foran Middelfart Kirke, hvorfra et fakkeloptog bevægede sig mod Rådhuset. Stemningen var alvorlig, men rolig – og budskabet var skarpere end faklernes flammer: Tilliden til demokratiet er under pres.

Demonstrationen kom som direkte reaktion på det partihop, der mindre end et døgn efter kommunalvalget ændrede flertallet og banede vejen for Venstres Anders Møllegaard som borgmester. For mange fremmødte handlede aftenen om mere end en politisk uenighed. Det handlede om troværdighed, mandat og moral.

På Rådhuspladsen blev der holdt taler – fra unge, erfarne og arrangører. Og fælles for dem alle var følelsen af, at noget grundlæggende var gået i stykker.

»Kommunen, som jeg kender, fungerede på tillid«

Første taler var Gustav Lyngaal Egeberg, født og opvokset i Middelfart. Hans tale trak en skarp kontrast mellem fortidens politiske kultur og nutidens situation.

»Det var kommunen, som havde den bedste økonomi på hele Fyn… kommunen, der investerede i sine unge og i deres kulturliv,« sagde han.

Han beskrev et byråd, der tidligere byggede på brede samarbejder og forpligtende dialog – og hvor der ifølge ham ikke var plads til »kup og knivstikkeri«.

Men ifølge Egeberg er dette politiske DNA nu udfordret:

»Nu er der et flertal i byrådet, bygget på et magtspil, der reelt annullerer et demokratisk valgresultat.«

Han advarede om de bredere konsekvenser:

»Vi er nu blevet landskendt som kommunen, hvor tillid bliver til mistillid… hvor man laver skumle aftaler om partihop.«

Og mest alvorligt:

»Vi er i gang med at opfostre en generation af middelfartere med en indgroet mistillid til politikere og demokratiet.«

Hans ord skar gennem luften i mørket: Et direkte opråb til både unge og voksne om ikke at acceptere en politisk kultur, der – ifølge ham – er præget af »magtbegærlighed« og »respektløshed«.

»Det er slet og ret bedraget«

Næste taler var Peter Storm, tidligere byrådsmedlem for Socialdemokratiet. Han trådte op med 53 års tilknytning til Middelfart og et liv præget af politisk engagement.

Han lagde ud med at slå fast, at han talte på egne vegne:

»Jeg står ikke her efter nogen som helst aftale med mit parti. Jeg står for min egen ret.«

Om partihoppet sagde han:

»Den socialdemokratiske kandidat, Ulla Sørensen, var netop løbet med sit mandat over til Venstre. Det er, hvad det er: valgbedrag.«

Storm argumenterede, at partiskiftet har skadet kommunens omdømme og borgernes tillid:

»Det har rystet Middelfart Kommune. Det har skabt rædsel og skuffelse hos dem, der i god tro har stemt på Ulla Sørensen. Tilliden til demokratiet har fået et knæk.«

Han stillede spørgsmål ved forløbet:

»Enten er det en pludselig indskydelse… eller også har der været tale om længere tids overvejelser. Vi ved det ikke.«

Storm afsluttede med et konkret forslag, der vakte opmærksomhed blandt de fremmødte:

»Det samlede nyvalgte byråd bør sætte sig sammen og finde en fælles konstituering, der genopretter tilliden til demokratiet. Det kan stadig nås.«

»Vi er nogen, der står sammen omkring ærlighed«

Sidste taler var arrangør Helle Nygaard Villadsen – en af kræfterne bag fakkeloptoget.

Hendes budskab var mere afdæmpet, men emotionelt:

»Jeg vil gerne sige tusind, tusind tak for jeres opbakning. Jeg havde håbet at få lidt mere fremmøde… men vi er nogen, der står sammen omkring ærlighed.«

Hun mindede deltagerne om, hvorfor de var mødt frem: ikke for at skabe konflikt, men for at insistere på ordentlighed og demokratiske principper.

Et lokalsamfund, der genfinder sin stemme

Demonstrationen i Middelfart viste først og fremmest et lokalsamfund, der insisterer på at blive taget alvorligt i en tid med hurtige politiske skift. Fremmødet – og de tre meget forskellige talere – pegede på et fælles behov for at blive hørt og forstået i en proces, der af mange opleves som pludselig og svær at gennemskue.

Faklerne, sangene og de personlige beretninger skabte en markering, der gik ud over dagens konkrete begivenheder. For de fremmødte handlede aftenen om at fastholde et princip: At politiske beslutninger ikke kun skal være lovlige, men også kunne forklares og forsvares over for dem, der bliver berørt af dem.

Samtidig stod én pointe klart i alle talerne: at den opståede mistillid ikke blot er politisk, men kulturel. Når borgere – særligt unge – tvivler på, om deres stemme reelt betyder noget, er det ikke et spørgsmål om partifarver eller personer, men om demokratiets langsigtede bæredygtighed.

Hvordan byrådet vælger at forholde sig til dette signal, er endnu uvist. Men demonstrationen efterlod et tydeligt aftryk: Middelfarts borgere forventer ikke perfekte løsninger, men de forventer ordentlighed, åbenhed og begrundede beslutninger.

Det er ikke en protest mod politik. Det er et ønske om mere af det.

Som Gustav Lyngaal Egeberg formulerede det:

»Det, vi kræver, er respekt over for demokratiet. Det vil vi ikke gå på kompromis med.«

»Man må godt tænke lidt selv« Palle Dahl efter udtalelse om at »brænde valgplakater af«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Debatten om genanvendelse af valgplakater tog pludselig en drejning, da Danmarksdemokraternes lokale profil Palle Dahl i et tidligere interview brugte formuleringen »brænde valgplakater af«. Det satte de sociale medier i gang – men ifølge Dahl beror hele sagen på en misforståelse. Han mener, at kritikken havde været undgået, hvis flere tænkte sig om, før de reagerede.

»Jeg har ikke brændt noget af. Det er røget til genbrug hele pivtøjet. Hvis du bliver brændt af af en fyr, tænder han så ild til dig? Kan man ikke tænke?« siger han og ryster på hovedet af forløbet.

For Dahl er frustrationen til at tage og føle på. Han oplever, at en upræcis formulering hurtigt blev forvandlet til en politisk skandale, selv om intentionen var den stik modsatte.

»Når man siger, at nu brænder jeg mine plakater af, tror folk, at jeg er ude og lave et bål, der brænder hele. Det er jo bare en talemåde. Jeg kan jo ikke drømme om at tænde bål i haven og brænde plakater af. Det er svineri. De skal til genbrug.«

Genbrug, cirkulær økonomi og et misforstået udtryk

Hvor nogle kritikere læste udtalelsen som et miljøproblem, insisterer Palle Dahl på, at hans praksis netop går i den modsatte retning.
Hele bundtet af valgplakater blev afleveret til genbrugspladsen – og sådan skal det være, siger han.

»Det hele skal genanvendes. Jeg synes også, det er forkert med alle de plakater, for de laver et forbandet CO2-aftryk.«

Misforståelsen viser ifølge ham, hvor hurtigt en sætning kan eksplodere, når den løsrives fra kontekst og sendes gennem kommentarsporene.

»Det florerer på de sociale medier. Man må virkelig tænke over, hvad man siger.«

Sociale medier og det politiske klima: »Man behøver ikke være professor Einstein«

Sagen viser ifølge Dahl et større problem i den politiske debat. Sproget bliver gransket, analyseret og fordrejet i realtid. Reaktionerne sker hurtigere, end de kan korrigeres, og misforståelser får liv hurtigere end fakta.

»Man behøver sikkert ikke være professor Einstein, men man må godt lige tænke. Jeg synes bare, det er utroligt på Facebook. Du skal virkelig overveje dine ord.«

Dahl indrømmer, at han selv står uden for de sociale medier – hvilket han ser som en fordel i en tid, hvor de digitale platforme definerer politiske konflikter.

»Det er godt, jeg ikke er på det. Man lægger noget ud – og bum, så kører det.«

Palle Dahl slår fast: Valgplakater hører til på genbrugspladsen

For Palle Dahl handler sagen i sidste ende om at gøre tingene ordentligt – både når det gælder genanvendelse og kommunikation. Misforståelsen omkring udtrykket »at brænde plakater af« har været en reminder om, hvor hurtigt et ordvalg kan få sit eget liv, men også en mulighed for at understrege, at valgplakater ikke er affald, man skiller sig af med i et bål.

»Det hele skal genanvendes,« siger han – og med dét afvist han ikke blot kritikken, men satte også en tyk streg under, at hans politiske arbejde fortsat skal stå på ordenlige og ansvarlige løsninger.

For Dahl ligger fokus nu på at komme videre og bruge forløbet som læring. Som han selv siger: »Man må godt lige tænke.«

123...727Side 1 af 727
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER