Pres på Middelfarts børneområde er vokset: Nu lyder merforbruget på 30 millioner

0

POLITIK. Det økonomiske pres på børneområdet i Middelfart Kommune er taget til hen over foråret. Ved årets første budgetopfølgning i april ventede forvaltningen et merforbrug på 21,4 millioner kroner på Børne-, Kultur- og Fritidsudvalgets område. Ved anden opfølgning, som udvalget godkendte tirsdag, er tallet vokset til 30,7 millioner kroner.

En stor del af stigningen er dog teknisk. Dagtilbudsområdet står for 11,5 millioner af merforbruget, men det skyldes næsten udelukkende et statsligt ekstratilskud på 11,3 millioner kroner, som kommunen bruger til at sænke forældrebetalingen og løfte normeringerne. Når de midler regnes med, »udgør merforbruget blot 0,210 mio. kr.« på dagtilbudsområdet, som det hedder i sagen.

Den varige udfordring ligger fortsat på Børn, Familie- og Sundhedsområdet, som det også gjorde i april. Området ventede dengang et merforbrug på 15,4 millioner kroner, og det er nu steget til 18,9 millioner, en forværring på 3,5 millioner siden første opfølgning. Knap halvdelen handler om anbringelser af børn og unge, hvor både antallet af sager og udgifterne i den enkelte sag er høje. Hertil kommer stigende udgifter til blandt andet tabt arbejdsfortjeneste til forældre og til private behandlingsskoler.

Det er på det specialiserede socialområde, forvaltningen retter sin bekymring. Med en robust kassebeholdning er det ifølge sagen ikke nødvendigvis et problem, at der opstår et merforbrug et enkelt år, men set over flere år beskrives den voksende ubalance mellem budget og forbrug som en udfordring for hele kommunens økonomi. Selvom der tidligere er tilført ekstra penge, har det ifølge forvaltningen ikke været nok til at følge med udgifterne, hvilket beskrives som en del af en landstendens.

Ubalancen har ifølge forvaltningen nået et omfang, hvor »det er usikkert om afvigelserne også fremadrettet kan blive dækket af mindreforbrug på andre områder«. Forvaltningen anbefaler, at genopretning af balancen bliver et centralt tema i den kommende budgetlægning, og at området fortsætter med at skærpe sin visitationspraksis og styringen af bevillinger.

Trods det høje niveau forventer anbringelsesområdet at bruge omkring 2 millioner kroner mindre end året før. Dagplejen venter efter intern regulering et underskud på 3,6 millioner kroner, fordi det er svært at tilpasse antallet af dagplejere til det faktiske antal børn, men underskuddet opvejes ifølge sagen stort set af mindreforbrug på andre dele af området.

På anlægssiden ventes et mindreforbrug på godt 11 millioner kroner, primært fordi udvidelsen af Tandplejen er forskudt, så størstedelen af pengene først bruges i 2027.

Fredericia vil satse 20 millioner på nyt vandselskab til industrien

0

POLITIK. Fredericia Kommune vil stifte et helt nyt selskab, der skal forsyne industrien med vand, så byens drikkevand ikke bruges til at køle datacentre eller producere brint. Når Teknik- og Miljøudvalget mødes mandag, indstilles det, at sagen anbefales videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet, som skal beslutte at oprette selskabet og skyde 20 millioner kroner ind i det.

Selskabet skal levere det, der kaldes teknisk vand, en ny vandklasse, som dækker vand til andre formål end at drikke. Tidligere har industrivirksomheder brugt almindeligt drikkevand til deres processer, produkter og køling, men en ny lov gør det nu muligt at dække den slags forbrug med teknisk vand i stedet. Dermed kan virksomhederne få det vand, de skal bruge, uden at det går ud over grundvandet og drikkevandet. Som det formuleres i kommunens forretningsramme, skal selskabet »fremme anvendelsen af alternative vandkilder med henblik på at aflaste drikkevandsressourcerne«.

Baggrunden er, at der i Fredericia gennem længere tid har været efterspørgsel på store mængder vand til industrien, ifølge materialet primært til brintproduktion og til køling af datacentre. Et eksternt konsulentfirma har analyseret behovet og anbefalet, at kommunen opretter et selvstændigt vandselskab og indskyder 20 millioner kroner. Selskabet skal være kommunalt ejet og drives på rene kommercielle vilkår, da en ny lov om teknisk vand kræver, at aktiviteterne holdes adskilt fra den almindelige drikkevands- og spildevandsforsyning.

De 20 millioner kroner dækker dog kun den indledende udviklingsfase, hvor konkrete projekter skal undersøges og modnes. Selve anlæggene skal finansieres af kunder og samarbejdspartnere, og kommunen må efter loven hverken skyde flere penge ind eller stille garantier for lån. Selskabet skal derfor selv skaffe den øvrige finansiering på markedet. Forvaltningen lægger ikke skjul på, at det er nyt land. Drift af et teknisk vandselskab på kommercielle vilkår er »ikke et kendt marked«, og der er en række risici omkring selskabets fremtidige indtægter og evne til at tiltrække ekstern finansiering.

Konkret peges der på to første projekter. Ét i Fredericia Vest, hvor renset spildevand skal bruges som vandkilde til køling hos en allerede kendt kunde, og ét i Nordbyen, hvor forurenet grundvand skal omdannes til vand til blandt andet brintproduktion. Et muligt tredje projekt er endnu ikke udpeget.

Vandselskabet er tænkt som en brik i en større omorganisering af kommunens forsyninger. Ved udgangen af 2026 skal Fredericia Spildevand og Energi, Affald & Genbrug, det nye vandselskab og et serviceselskab samles under ét fælles holdingselskab, et såkaldt multiforsyningsselskab. Vandselskabet oprettes dog allerede til sommer, før holdingselskabet er på plads, fordi arbejdet med teknisk vand ikke kan gå i gang, før selskabet findes.

I første omgang skal direktøren i Fredericia Spildevand og Energi indsættes som direktør, og selskabets bestyrelse foreslås at bestå af Kenny Bruun Olsen, Ole Olsen, Cecilie Roed Schultz, Nanna Nørholm og Karsten Byrgesen, indtil den samlede struktur er på plads. Det hele knytter sig til kommunens vision om at være »grøn i verdensklasse«, hvor adgang til både vand og strøm skal gøre Fredericia attraktiv for grønne industrivirksomheder.

Forvaltningen indstiller, at udvalget anbefaler, at selskabet stiftes, og at de 20 millioner kroner frigives, herunder at 2,5 millioner rykkes frem fra 2029 til 2026, så der kan indbetales de 5 millioner, der kræves ved stiftelsen.

Gavlmalerier kan snart få plads i Fredericias bymidte

0

KUNST. Store malerier på husgavle har hidtil været forbudt i Fredericias historiske bymidte, men det kan der nu åbnes op for. Når Teknik- og Miljøudvalget mødes mandag, skal det tage stilling til en ny praksis, der gør det muligt at give dispensation til gavlmalerier på bestemte betingelser.

Baggrunden er lokalplan 328, der dækker facader, skilte og arkitektur i bymidten og indeholder en række bevarende bestemmelser. En af dem slår fast, at gavlmalerier ikke er tilladt. Da lokalplanen blev til, besluttede udvalget, at man som udgangspunkt ikke ønskede den slags, men at det skulle være muligt at dispensere, hvis det rette kunstværk fandt den rette placering. Efter flere henvendelser i forbindelse med den årlige Art Festival foreslår forvaltningen nu at gøre det tydeligere, hvad der realistisk kan lade sig gøre.

Tanken er, at en dispensation alene skal handle om, hvor et maleri må placeres, ikke om kunsten i sig selv. Den kunstfaglige bedømmelse af et kommende værk skal ifølge oplægget ligge hos Kultur- og Idrætsområdet og det relevante kulturudvalg, som har fagligheden til det, mens Teknik- og Miljøudvalget tager sig af placeringen.

Forvaltningen lægger op til en række kriterier. Gavlmalerier må ikke udføres på bevaringsværdige bygninger og kun komme på tale på gavle uden arkitektonisk bearbejdning og detaljering. De må kun males på pudsede eller kalkede gavle, mens blank mur skal bevares. Et maleri må ikke have karakter af skilt eller reklame, det skal udføres med en fri kant på 25 centimeter som en ramme om værket, og lokalplanens øvrige regler om materialer og farver skal overholdes, så kunsten tilpasser sig byens farveskala.

Det er forvaltningens vurdering, at der findes oplagte placeringer i bymidten, hvor et kunstværk ikke vil få negativ betydning for den bevaringsværdige bebyggelse eller for kulturmiljøet Fredericia Fæstningsby.

Vild nattetur fra casino til havehæk: Alt gik galt for 26-årig fredericianer

0

KRIMI. Klokken var omkring tre om natten, da en mand satte sig ind i en taxa ved Casino Munkebjerg i Vejle og bad om at blive kørt til Fredericia Banegård. Hvad chaufføren ikke vidste var, at turen skulle blive starten på et forløb, der få timer senere endte med et solouheld, en anholdelse og en stribe sigtelser.

For da taxaen nåede frem til banegården, steg passageren ud uden at ville betale for turen.

Taxachaufføren ville ikke bare lade manden gå fra regningen og forsøgte at holde ham tilbage. Det udviklede sig hurtigt. »I den forbindelse bliver taxachaufførens mobiltelefon på en vis måde slået ud af hånden på ham, så den går i stykker,« fortæller Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Men manden var ikke færdig. På stedet holdt en personbil, som han satte sig ind i og kørte fra banegården i, selvom han ikke havde førerret. Taxachaufføren gav dog ikke op, men satte efter manden og ringede samtidig til politiet.

Flugten fik en brat afslutning på Blåhøj i Erritsø, hvor manden mistede herredømmet over bilen, der ramte en hæk og endte inde i en have. Føreren forsøgte at stikke af til fods, men en patrulje var allerede på vej til området, og manden blev fundet og anholdt kort efter.

Han er nu sigtet for bedrageri for den manglende betaling af taxaturen, hærværk for den ødelagte mobiltelefon, spirituskørsel og kørsel uden førerret.

Politiet fremhæver indsatsen fra både patruljen og chaufføren. »Det er godt arbejde af patruljen og selvfølgelig også af taxachaufføren, der får orienteret os,« siger Arno Rindahl Petersen.

Den sigtede er en 26-årig mand fra Fredericia Kommune.

To bilister standset på en aften: Stoffer bag rattet og en 17-årig uden ledsager

0

KRIMI. På få timer torsdag aften og natten til fredag måtte Sydøstjyllands Politi gribe ind over for to bilister i Fredericia. Den ene var påvirket af stoffer, den anden alt for ung til at køre alene.

Det begyndte torsdag klokken 21.27, da en patrulje standsede en personbil på Købmagergade. Ved kontrollen viste føreren sig at være påvirket af euforiserende stoffer, og han blev sigtet for narkokørsel. Manden er 27 år og fra Fredericia Kommune.

Få timer senere, natten til fredag klokken 00.48, slog politiet til igen, denne gang på Vejlevej. Her standsede en patrulje en personbil ført af en 17-årig. Efter reglerne om kørekort fra 17 år må han ikke køre alene, men skal have en godkendt ledsager med i bilen. Det havde han ikke, og den unge mand blev derfor sigtet.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Sejrens pris

0

Venstre kunne i 2001 vælte Socialdemokratiet og regere Danmark i et årti. Et kvart århundrede senere fik partiet sit dårligste valg siden 1910, og kritikken kommer nu indefra, helt ude fra et byrådsmedlem i Fredericia. Hvordan endte sejrherren her?

Læs essayet her

Frihed kræver også handlekraft

0

På denne dag i 1849 fik Danmark sin første grundlov, og i 1953 blev den nuværende til. Grundloven er fundamentet under alt det, vi holder af. Den frie stemmeret, det frie ord, retten til at slutte sig sammen og stille op. Grundlovsdag er dagen, hvor vi med rette fejrer, hvor langt vi er nået.

Men en forfatning er ikke kun en samling rettigheder. Den er også en konstruktion, der skal kunne bære et land. Og netop her melder et spørgsmål sig med fornyet styrke i år. Danmark har lige været vidne til de længste regeringsforhandlinger i historien. Det krævede flere kongerunder, to skiftende undersøgere og ti ugers tovtrækkeri, før en regering kunne træde frem. Ved valget i marts var tolv partier opstillet, og alle tolv kom ind.

Tolv partier i ét folketing. Det er udtryk for en levende demokratisk mangfoldighed, og det skal man ikke kimse ad. Men det er også en opskrift på et parlament, hvor det bliver stadig sværere at samle flertal, hvor regeringsdannelser trækker i langdrag, og hvor de yderste og mindste kan få en vægt, der langt overstiger deres størrelse.

Danmarks spærregrænse er på to procent. Den blev indført i 1953 og har ligget urørt siden. Det placerer os i den absolut lave ende internationalt. Sverige og Norge kræver fire procent, Tyskland fem. De grænser er ikke sat for at lukke folk ude, men for at sikre, at et parlament kan fungere, at et land kan regeres, at vælgernes stemmer omsættes til beslutninger og ikke blot til endeløse forhandlinger.

Vi mener, tiden er kommet til at hæve den danske spærregrænse. Ikke dramatisk, men mærkbart, til tre eller fire procent. Ikke for at svække demokratiet, men for at værne om dets handlekraft. Et demokrati skal ikke kun kunne rumme mange stemmer. Det skal også kunne træffe beslutninger.

Indvendingerne er reelle, og de skal høres. Forskere som Rune Stubager og Ditte Shamshiri-Petersen peger på, at en spærregrænse er en grundlæggende del af demokratiet, som ikke bare rykkes fra den ene dag til den anden, og at den uvægerligt rammer nogen. Et parti som Alternativet, der i 2022 fik 2,6 procent, ville med en grænse på fire procent slet ikke have været i Folketinget. Det er prisen, og den skal man være ærlig om. En højere grænse beskytter regerbarheden, men den koster i bredde.

Derfor bør en forhøjelse følges af det, Kristendemokraterne med rette har peget på. Gør det til gengæld lettere at stille op. Fjern de benspænd i vælgererklæringssystemet, som de etablerede partier har rejst om sig selv. En højere tærskel for at komme ind må modsvares af en lavere tærskel for at forsøge. Ellers bliver det blot en mur, de store bygger for at holde de små ude.

Grundloven gav os friheden. Men frihed uden evnen til at handle bliver med tiden til afmagt. På en dag, hvor vi fejrer det, vi byggede i 1849 og 1953, klæder det os at spørge, om ikke netop respekten for det demokratiske håndværk kræver, at vi tør justere maskineriet, så det også kan bære fremtiden.

Politiet på gaden i flere sager: Spritbilist, narkokørsel og indbrud på Fyn

0

KRIMI. Fyns Politi havde tirsdag travlt med en stribe sager fordelt over hele øen, hvor både rattet og indbrudsforsøg fyldte i døgnrapporten.

Flere bilister blev stoppet og sigtet for at køre påvirkede. Om eftermiddagen blev en 56-årig mand fra Odense Kommune standset på Middelfartvej i Odense V, hvor han blev sigtet for at have kørt personbil med en promille over det tilladte. Senere på dagen, ved 19-tiden, blev en 54-årig mand fra Tårnby Kommune sigtet på Østre Ringvej i Odense for at have kørt bil påvirket af euforiserende stoffer. Samme sigtelse ramte ud på aftenen en 19-årig mand fra Odense Kommune, der blev standset på Vesterbro i midtbyen. Tidligere på dagen var en 48-årig mand fra Nyborg Kommune blevet sigtet for narkokørsel.

Også indbrudstyve var aktive. På Rømøvænget i Middelfart skaffede en eller flere gerningspersoner sig adgang gennem en opbrudt dør. Beboerne havde ikke umiddelbart overblik over, hvad der eventuelt var stjålet. I Odense C blev der natten til tirsdag brudt ind på Hørdumsgade, hvor en dør var blevet brækket op. Her var der umiddelbart ikke stjålet noget.

I Odense M blev to udendørslamper revet ned på Ølstedgårdvænget. En gerningsperson blev set løbe fra stedet.

Endelig blev der anmeldt hærværk i Assens, hvor bagruden på en personbil var blevet knust og bagklappen ridset på Fasanvænget.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Fleggaard overtager Otto Duborgs grænsebutik og åbner ny forretning i Harrislee

0

Fredag den 26. juni 2026 åbner Fleggaard en ny butik i Harrislee. Fleggaard-koncernen har til formålet købt Otto Duborgs velkendte grænsebutik tæt på grænseovergangen ved Padborg, og den nye forretning skal sikre grænsekunderne en bedre indkøbsoplevelse, ikke mindst i de travle perioder.

Den nye butik kommer til at ligge blot få hundrede meter fra kædens eksisterende butik i Harrislee. Med to store butikker så tæt på hinanden venter Fleggaard at kunne udnytte betydelige synergier og samtidig løse de kapacitetsudfordringer, der præger den nuværende butik. Målet er både en bedre oplevelse for kunderne og et mere effektivt arbejdsmiljø for medarbejderne.

»Vi kan se på kundestrømmen, at vi på årets største salgsdage taber forretning, fordi kapaciteten i vores butik ikke rækker. Med den ny butik forventer vi at kunne fordele kundestrømmen mere ligeligt til gavn for både kunder og medarbejdere«, udtaler Lars Mose Iversen, CEO hos Fleggaard Detail.

Fokus på større butikker

Salgsarealet i den nye butik bliver stort set identisk med den eksisterende butik i Harrislee. Kunderne kan derfor se frem til det samme brede varesortiment samt et Click & Collect-afhentningssted.

»Åbningen af den ny butik er en del af vores strategi, hvor vi har fokus på større butikker med både bredde og dybde i sortimentet, som grænsehandelskunderne i dag efterspørger. Samtidig får vi en fremragende placering på første parket i forhold til kundestrømmen ved Padborg-grænseovergangen«, siger Lars Mose Iversen.

Den eksisterende Fleggaard-butik i Harrislee fortsætter uændret. Butikken er gennem tiden blevet udvidet ad flere omgange, både hvad angår salgsareal og lagerkapacitet, ligesom parkeringsområdet er udbygget i flere etaper med plads til flere biler og busser samt lynladestandere til elbiler. Alligevel har butikken i spidsbelastede perioder ikke plads til at servicere flere kunder, og det skal den nye butik nu råde bod på. De omkring 50 medarbejdere fra Otto Duborg-butikken fortsætter i forretningen og bliver fremover en del af Fleggaard-koncernen.

Tilpasset struktur

Ejerne af Otto Duborg, Helge Hoffmann og Gerd Wiltschek, har gennem længere tid ønsket at skærpe deres fokus og vil fremover satse på ét samlet brand frem for at drive de to butikker Poetzsch og Otto Duborg sideløbende. Begge ejere fremhæver, hvor vigtigt det har været for dem, at alle medarbejdere kan fortsætte i butikken.

»Vi har gennem længere tid overvejet forskellige muligheder, og ser salget af Otto Duborg som en klar mulighed for styrke vores position i grænsehandlen med fuld fokus på Poetzsch butikken. En helt central forudsætning har dog hele tiden været, at vores medarbejdere – hvoraf flere har været ansat i mange år – fortsat får mulighed for at bidrage med deres store erfaring hos en ny arbejdsgiver.«

Ejerne understreger samtidig, at det ikke har været en let beslutning at give slip på et navn, der har været veletableret i Danmark i årtier. Helge Hoffmann og Gerd Wiltschek retter afslutningsvis en stor tak til medarbejdere, kunder og leverandører for mange års loyalitet og samarbejde omkring Otto Duborg-butikken.

Fredericias nye skole: Fire konsortier kæmper om byggeriet, der får kunst for 2 millioner i murene

0

UDDANNELSE. Arbejdet med Fredericias nye store skole skrider frem efter planen, og fire stærke bydere er nu i spil. Samtidig skal kunsten tænkes ind i byggeriet fra begyndelsen. Det fik Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget en status på torsdag, hvor Charlotte Mikkelsen fra projektgruppen Ny Skole deltog under punktet.

Projektet følger tidsplanen, og styregruppen har sammen med bygherrerådgiveren udvalgt de fire konsortier, der nu skal byde på selve byggeriet. De fire er fundet blandt hele 11 interesserede, hvilket ifølge sagen vidner om et stort felt, der gerne ville løse opgaven. Skolen skal rumme 950 børn.

En særlig del af projektet er det, kommunen kalder kunstsporet. I foråret 2025 besluttede det daværende Børne- og Skoleudvalg at afsætte 2 millioner kroner af anlægssummen til bygningsintegreret kunst, altså kunst, der bygges ind i selve skolen frem for at hænges op bagefter. Ambitionen var fra start, at sporet skulle være ambitiøst og gøre fonde interesserede i at bidrage til et visuelt kunst- og designkoncept i det store byggeri.

Tanken om, at kunsten ikke skal være pynt, men en del af læringsmiljøet, går igen i byggeprogrammet. Her hedder det, at »alle skolens kvadratmeter er læringsrum«, og at arkitekturen i samspil med lys, materialer, farver og kunst skal kunne rumme både »guidning, variation, stimulering, fordybelse og ro«. Kunsten skal ifølge visionen integreres og være med til at skabe stemninger og interaktion med dem, der bruger skolen.

Konkret skal en kunstgruppe udarbejde en egentlig kunststrategi for byggeriet, og kommunen forventer at kunne hente både rådgivning og eventuelt midler fra Statens Kunstfond til både strategien og selve værkerne. Ud over de 2 millioner kroner er der håb om yderligere fondstilskud. Som det formuleres i programmet, skal god bygningsintegreret kunst planlægges og tager tid, og derfor sættes arbejdet i gang nu.