KRIMI. Fyns Politi havde mandag travlt med en stribe indbrud, hærværk og færdselssager fordelt over store dele af politikredsen. Døgnrapporten tegner et billede af et fyn, hvor indbrudstyve igen har været på spil i flere kommuner, og hvor en bilist endte i håndjern efter en kreativ tur gennem Odense.
I Ejby på Vestfyn er to indbrud blevet anmeldt med få dages mellemrum. Begge sager fandt sted på Birkelunden, hvor gerningsmændene begge gange skaffede sig adgang gennem et vindue. Ved det første indbrud, der blev begået den 4. maj omkring klokken syv om morgenen, blev der stjålet smykker, men ofrene har endnu ikke et fuldt overblik over, hvad der er forsvundet fra hjemmet. Et par dage senere, den 8. maj, slog tyvene til igen i samme vej. Her brød de et vindue op, men umiddelbart blev der intet stjålet ved det andet besøg.
Også i Odense har indbrudstyve været aktive. På Åsumvej i Odense NØ blev der mandag formiddag konstateret indbrud, hvor gerningsmanden brød et vindue op for at komme ind. Det er endnu uklart, hvad der er stjålet. Det samme gælder en sag fra Karenvænget i Odense N, hvor tyve dagen forinden var trængt ind gennem et opbrudt vindue. På Tarupvej i Odense NV slap beboerne med skrækken, da nogen natten til mandag forsøgte at bryde et vindue op. Forsøget mislykkedes, og der blev hverken trængt ind eller stjålet noget fra adressen.
I Fåborg har en borger meldt et tyveri af en anden karakter. En pung med både kort og kontanter blev stjålet fra en taske på Kaj Lykkesvej. Tyveriet skal være sket allerede den 27. april.
Foruden indbruddene har Fyns Politi også registreret hærværk og andre tyverier i kredsen. På Seebladsgade i Odense C er en rude på en personbil blevet knust, mens nummerpladerne på en bil parkeret på Rolundvej i Odense S er forsvundet.
Mandag bød samtidig på flere markante sager i trafikken i Odense. På Næsbyvej kørte en bilist under et sving ind i et trafiklys, og uheldet blev anmeldt klokken halv ni om morgenen. Lidt senere, omkring klokken kvart over ti, blev en 43-årig mand fra Odense Kommune stoppet på Nyborgvej. Manden havde foretaget et venstresving, hvor det ifølge skiltningen var forbudt. Det blev dog langtfra den eneste sigtelse, han måtte tage med sig hjem fra turen. Han blev nemlig også sigtet for at have ført bilen i frakendelsestiden og samtidig været påvirket af euforiserende stoffer.
Stoffer var også omdrejningspunktet i en anden sag fra natten til mandag. På Klostervej i centrum af Odense blev en 24-årig mand fra Odense Kommune sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
BØRN. Kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud holder niveauet, og børnene selv giver udtryk for, at de har det godt. Det viser den seneste kortlægning af kvaliteten i kommunens dagpleje, vuggestuer og børnehaver, som blev gennemført i efteråret 2025.
Undersøgelsen, der går under navnet T6, bygger på besvarelser fra børn, forældre og medarbejdere og er lavet i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet og Universitetet i Innlandet i Norge. Resultaterne tegner et billede af en sektor, hvor trivslen er stabil, det pædagogiske arbejde bærer frugt – men hvor forældrenes tilfredshed har fået et lille knæk.
Tryghed og venskaber i højsædet
Børnene oplever ifølge deres egne vurderinger en hverdag med tryghed, gode relationer og stærke fællesskaber. Tallene på trivsel og relationer ligger stabilt højt og er stort set uændrede siden sidste måling.
Formanden for Børne-, Skole- og Familieudvalget, Iben Lehmann Rasmussen, glæder sig over tallene.
»Det er meget positivt, at børnene selv fortæller, at de trives og oplever gode relationer. For små børn er tryghed, leg og venskaber ikke bare noget hyggeligt ved siden af – det er selve fundamentet for, at de kan udvikle sig«, siger hun og tilføjer, at de gode resultater ikke kommer af sig selv.
»De kommer af dygtige medarbejdere, stærke ledelser og et dedikeret fokus på at løfte kvaliteten i vores dagtilbud. Det handler om børnene – og børn skal mødes ordentligt, tidligt og hver dag«, siger Iben Lehmann Rasmussen.
Fremgang på flere fronter
Medarbejderne i dagtilbuddene vurderer, at der er sket en tydelig fremgang inden for børnenes sociale færdigheder, kommunikation og sprog, motorik og adfærdsmæssige udvikling. Det er fremskridt, som dagtilbudschef i Kolding Kommune, Merete Lund Westergaard, hæfter sig ved.
»Vi ser en meget positiv udvikling i medarbejdernes vurdering af børnenes udvikling. Det vidner om et stærkt og målrettet pædagogisk arbejde i vores dagtilbud, hvor medarbejdere og ledere hver dag arbejder med at skabe gode læringsmiljøer for børnene«, siger hun.
Forskelle mellem tilbud og en kølig forældredom
Kortlægningen viser dog også, at kvaliteten ikke er ensartet på tværs af de enkelte dagtilbud. Det er en forskel, som ifølge dagtilbudschefen er vigtig at få indsnævret, så alle tilbud kan måle sig på et højt niveau.
Samtidig er forældrenes tilfredshed faldet en smule siden sidste måling. Det gælder særligt på områder som information, aktiviteter og den samlede tilfredshed. Trods nedgangen ligger forældretilfredsheden dog stadig markant over niveauet fra projektets start i 2016.
Resultaterne fra T6 skal nu bruges i det videre kvalitetsarbejde, blandt andet gennem indsatsen »Stærke Børnefællesskaber«, hvor målet er, at alle børn har venner og er med i legen.
Forskere peger på Kolding som forbillede
Forsker Line Skov Hansen fra Aalborg Universitet fremhæver Koldings arbejde som et eksempel til efterfølgelse.
»Dagtilbuddene og forvaltningen i Kolding har gennem en fælles og vedholdende indsats formået at arbejde systematisk med kvalitet – og med dokumenterede, gode resultater. Indsatsen er afgørende for børnenes trivsel og udvikling«, siger hun.
Hun peger på, at samarbejdet mellem praksis og forskning er en væsentlig styrke, og at erfaringerne fra Kolding har bredere relevans.
»Derfor er indsatsen i Kolding et vigtigt eksempel på, hvordan kommuner kan arbejde målrettet, langsigtet og datainformeret med kvalitet. Den type erfaringer er der behov for – ikke mindst i lyset af de nationale kvalitetsundersøgelser på dagtilbudsområdet, som viser betydelige variationer i kvaliteten«, siger Line Skov Hansen.
Reportage. De gik ombord i Gammel Havn i Middelfart en tirsdag i maj, tre borgmestre og et forretningsudvalg, og lod sig sejle ud i det bælt, som binder deres kommuner sammen. Mira III lagde fra kaj klokken fem minutter over et, og bag dem blev Middelfart mindre og mindre.
Mira III er et træskib fra 1915. Skroget mørkeblåt, overbygningen hvid, en lille rød Dannebrog i hækken og to redningsflåder og en håndfuld kranse oppe på taget. Hun ligger ved Havnegade 84 som et skib fra en anden tid og bliver hvert år gjort sundere, stærkere og mere oprindelig i samarbejde med Skibsbevaringsfonden.
Naturpark Lillebælt havde inviteret. Tre borgmestre var stået på, alle tiltrådt ved nytår, alle fra Venstre. Peder Tind fra Fredericia, der har sin by mod nord. Jakob Ville fra Kolding, hvis fjord lever sit eget hårde liv med iltsvind og strøm. Anders Møllegård fra Middelfart. De tre havde gode dialoger undervejs, men det var en tur, hvor de lyttede og de nikkede. De bakkede op om det, der blev sagt af forretningsudvalget, særligt af Christian Bro og Jørn Chemnitz, og man kunne se på dem, at det her var en samtale, hvor det vigtigste var ikke at afbryde den.
Dagen var grå med små toner af sol, der nu og da fandt vej igennem skyerne, som om de overvejede det, før de gjorde det.
Lasse Schmücker, formand for forretningsudvalget, bød velkommen først. Skipperen gennemgik sikkerheden, og så overtog Christian Bro ordet. Og det er værd at sige med det samme: Christian Bro er en stærk historiefortæller på naturdagsordenen og historien. Han talte, mens Mira III fandt sin egen rolige takt, og han talte sig gennem naturparkens historie, som man taler sig gennem en historie, man selv har været med til at skrive, og som endnu ikke er færdig. Det begyndte i 2014, da Middelfart, Kolding og Fredericia arbejdede som pilotpark og udarbejdede den naturparkplan, man styrer efter i dag. I december 2017 blev Naturpark Lillebælt godkendt af Friluftsrådet. Danmarks største af sin slags, 370 kvadratkilometer, hvoraf de 70 procent er hav.
Christian Bro fortalte om Naturpark Lillebælt med stor indlevelse og begejstring.
Der blev talt om de mange aktører. Lystfiskere og jægere. Bælternes Fiskeriforening. Ornitologer og dykkere. Biologer og borgere. En bred kreds af mennesker, der var enige om, at noget måtte gøres, og som ikke altid var enige om hvad. Christian Bro fortalte også om de rekreative og kulturhistoriske værdier, der blev kortlagt, og om hvordan man tidligt fandt ud af, at en naturpark ikke kun handler om naturen, men også om det, mennesker bruger den til. Han talte uden manuskript og uden gentagelser, og borgmestrene lyttede med, fordi det er den slags fortælling, der gør et abstrakt samarbejde til noget, man kan tage stilling til, men der blev også plads til lidt gas og påmindelser om, at nogle gange skal man tænke sig ekstra godt om, hvis man vil være grøn. Således blev klapning i havet ved Trelde Næs vendt uden, at det blev til en større debat.
Anders Møllegård kiggede ud over bæltet og lyttede til Christian Bro.
Lars Seidelin, sekretariatschefen, biolog og ph.d. i havbiologi fra Syddansk Universitet, overtog med tallene. Bælt i Balance, 17,1 millioner kroner fra Velux Fonden og Nordea-fonden, et femårigt projekt der nu er ved at lukke. 9,8 millioner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond til at genskabe stenrev og biogene rev ud for Trelde Næs ved Kasser Odde, i samarbejde med Vejle og Middelfart kommuner og Syddansk Universitet, projektet løber til 2028. 80 millioner afsat i den grønne trepart til de marine naturnationalparker. Og frem for alt: i marts 2026 landede den historiske aftale om Marin Naturnationalpark Lillebælt, en af de to første af slagsen i Danmark, dækkende fra Trelde Næs og Bogense i nord til farvandene omkring Als og Assens i syd, med 23 millioner afsat til naturgenopretning, beskyttelse af marsvin og formidling. Bundtrawl og råstofindvinding er forbudt. Klapning er som udgangspunkt ikke mulig.
»Vi har en god sag,« sagde han. »Og vi har dokumentationen. SDU måler. Vi viser effekt. Det er det, fondene vil have.«
Indenfor sad vi ved bænke og bord og lavt loft. Kaffen kom på bordet. Vand og kage var der også. Borgmestrene sprang kagen over, men takkede ja til kaffen.
Det var her også her, Jørn Chemnitz kom til orde. En mand med viden og den naturpolitiske dagsorden på hjerte.
Han taler stille og længe, og han taler om noget, han har båret rundt på siden barndommen. Han fortalte først om Mira III selv. At hun i mange år havde sejlet med turister, der skulle fiske. At det var det, man kom for. Lillebælt var fuldt af fisk, og folk kom for at hente dem op af det. Sådan er det ikke længere. Der er ikke nok fisk tilbage. Så Mira III sejler nu med dem, der vil se marsvinene. En båd, der følger sit eget vand. Det er en historie om, hvad et farvand kan bære. Hvalsafari er blevet det nye sort. Men også her fortalte, at han bestanden fra 2016 til 2022 var gået fra 40.000 marsvin til 14.000.
Og så fortalte han om Østersøen og Kattegat. Om det brakke vand og det salte. Om hvordan Lillebælt forbinder dem som en flod mellem to have. Om de strømme, der løber i hver sin retning i samme krop af vand. Det tunge Nordsø-vand langs bunden den ene vej. Det lettere Østersøvand i overfladen den anden. Når de mødes, løftes næringen op fra dybet, algerne får travlt, og når de dør, falder de ned igen og tager ilten med sig. Det er sådan, et iltsvind bliver til. Han fortalte om, hvordan de stærke strømme i Lillebælt holder vandet i bevægelse og dermed lokalt holder ilten i live, og om hvorfor det er værre længere mod syd, hvor vandet står stille.
Og så fortalte han om torskene, sådan som man fortæller om noget, der ikke længere er der, men som engang var det. Han var dreng. Der var massevis af torsk. Man kunne fange dem hvor som helst, og de var store, og man tog ikke fejl af, at det altid ville være sådan. Det var det, der ikke gjaldt. Man kunne fange fisk til hele sin vej. I dag er torskene væk. Krabberne har taget over. Hummeren. Konksneglene. De kommercielle fiskere har skiftet, fordi vandet har skiftet, og det er en arv, han bærer rundt på, fordi han har set begge versioner af det samme bælt.
Det førte ham til turismen, og det er her, han kom med det, som borgmestrene især hørte efter. Den voksende turisme. Den, som de tre kommuner endnu ikke har taget hjem, men som ligger der og venter. Sydeuropa bliver varmere. Folk søger nordpå. Lillebælt har det, de andre steder ikke har. Marsvin man kan se ryggen af. Dykkersites i verdensklasse. Et farvand der binder kyst og by sammen i en kort afstand, så man kan stige af et tog og være ved vandet på ti minutter. Hvaleturisme, dykkerturisme, naturparkpartnerskaber. Hvis det organiseres, sagde han, så er der en industri, der kan bære meget mere end den, der er der i dag. Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bygges.
Fra venstre: Jakob Ville, borgmester i Kolding, Peder Tind, borgmester i Fredericia og Anders Møllegård, borgmester i Middelfart.
De andre lyttede. Også borgmestrene. Det er en samtale, man ikke kan have på et rådhus.
Det var også her, marsvinet kom på tale af sig selv. Lasse Schmücker nævnte tallene, dem, som ikke bliver mindre, jo flere gange de bliver gentaget. Bælthavsbestanden er gået fra omkring 40.000 marsvin i begyndelsen af 2010’erne til omkring 14.000 i 2022. Lillebælt har stadig en tæt bestand. Op til 3.000 marsvin tumler i bølgerne her i sommermånederne. Det er et af de sidste steder, hvor man med rimelig sikkerhed kan tage en gæst med ud og vise dem ryggen af et dyr, der trækker vejret.
Støjen er problemet. Skibsfarten. De hurtige både. Et marsvin lever af lyd, finder sin føde med lyd, og når lyden bliver til larm, bliver det blindt. Naturparken arbejder for hastighedsreduktion i sejlrenderne og for lyttestationer, der kan dokumentere, hvad støj gør ved et dyr, man ikke kan se.
Inden vi gik op på dæk, kom samtalen tilbage til det, den hele tiden havde været. At stå sammen. At de tre kommuner ikke længere kan tænke hver for sig, hvis et bælt skal blive ved at være et bælt. At man skal være offensiv op mod finansloven i oktober. At ordførere og ministre skal ud på vandet, ikke holdes på rådhuset. At nabokommunerne, Sønderborg, Assens, måske Vejle og Aabenraa, skal med næste gang. Tind slog fast, at den sidste fordelingsnøgle hed 20 millioner til os ud af 80 millioner, og det var nok svært at gøre noget ved nu, men fremtiden skulle man stå sammen for ændre den fordelingsnøgle. Det nikkede Møllegaard og Ville til.
Med humør fik Ville tilføjet, at Trekantområdet var blevet blåt. Det er på sin vis dejligt. Men det betyder også, at man skal samarbejde bredt, hvis man skal tale til Christiansborg.
De andre nikkede. De ville tage fat i deres egne partifæller løbende, som de blev briefet. Til sidst var der klapsalver og tak for turen.
Jakob Ville og Peder Tind var i godt humør, og enige om, at de ville kæmpe for bæltet.
Mira III lagde til ved Havnegade lidt før halv tre. Borgmestrene gik fra borde med håndtryk og aftaler. Lillebælt lå bag os, gråt og blankt.
Og tre borgmestre vidste det nu lidt bedre end før, og de var alle enige om, at de var klar til at trække i arbejdstøjet for bæltet, når ministre ville gæste området.
Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner og Danmarks største naturpark. Forretningsudvalget består af Lasse Schmücker (Ø), Middelfart, Jørn Chemnitz (F), Kolding, og Christian Bro (A), Fredericia. Sekretariatschef er Lars Seidelin. Mira III er et bevaringsværdigt træskib fra 1915, der i dag sejler hvalsafari på Lillebælt. Læs mere på naturparklillebaelt.dk.
POLITIK. SF’s retsordfører Karina Lorentzen kalder det »dybt kritisabelt«, at Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager fra nattelivet, der bliver registreret under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser.
I Sydøstjyllands Politis kreds, som dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Landsgennemsnittet er 29 procent. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«.
Karina Lorentzen har som retsordfører været en af de drivende kræfter bag, at Rigsrevisionen overhovedet undersøgte området. »Det er generelt et kæmpe svigt, at mange borgere aldrig har fået efterforsket deres sager og fået dem straffet på rette måde, og det er et brud på tilliden til retssamfundet,« siger hun.
Hun hæfter sig især ved, at fejlregistreringerne kan have betydet, at alvorlige sager ikke er blevet behandlet som voldssager med den nødvendige efterforskning. En sag oprettet som ordensforstyrrelse udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. »Men hvad er det værd, at straffen gentagne gange er hævet for vold, men gerningsmændene slipper med en lavere straf, fordi man bruger andre paragraffer for at slippe for at lave efterforskningsskridt efter straffeloven. Det har netop været en af mistankerne, at politiet opretter sager efter lavere paragraffer, som kræver færre efterforskningsskridt,« siger Karina Lorentzen.
»Det kommer til at tage lang tid«
SF’s retsordfører understreger samtidig, at der ikke findes nogen hurtig løsning. »Jeg ville ønske, at der bare var én endegyldig løsning på det her. Men sandheden er, at det her er så omfangsrigt, det der er foregået, at man ikke bare kan sige: ‘Nu gør vi lige sådan her, og vupti, så er problemet løst.’ Det kommer til at tage lang tid at få genoprettet tilliden og sikre, at borgerne igen kan stole på, at deres sager bliver behandlet ordentligt,« siger hun.
SF mener, at sagen understreger behovet for fortsat tæt kontrol med politiets sagsbehandling og en grundlæggende oprydning i de arbejdsgange, der har ført til fejlene. Partiet fik i forbindelse med politiforliget fra december 2020 skrevet ind, at der skal følges op på Rigsrevisionens rapport i politiforligskredsen. »Så vi kommer til at følge det her til dørs,« slutter Karina Lorentzen.
Politidirektør: Prioritering er nødvendig
Som AVISEN tidligere har beskrevet, forklarer politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, kredsens praksis med, at politiet dagligt må prioritere mellem sager. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen i Rigspolitiets pressemeddelelse 11. maj.
Hun peger på, at det giver sig selv, at politiet sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi er den politikreds i landet, der oftest registrerer voldssager fra nattelivet under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser. Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«, det næsthøjeste kritikniveau.
I Sydøstjyllands Politis kreds, der dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Det er 9 procentpoint over landsgennemsnittet på 29 procent og næsten det dobbelte af Nordsjællands Politi, som med 21 procent ligger lavest.
Forskellen har betydning for, hvad der videre sker med sagen. En sag oprettet som ordensforstyrrelse efter ordensbekendtgørelsen eller restaurationsloven udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. Derved bliver gerningsmanden i praksis dømt efter en mildere paragraf, også i sager, hvor det reelle forhold er vold.
»Stærkt foruroligende«
I alt har politiet i perioden registreret 8.029 sager om vold i nattelivet på landsplan. Rigsrevisionens samlede beretning, der bygger på en gennemgang af tusindvis af straffesager og en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.117 politiansatte, kalder politiets praksis »meget utilfredsstillende«. Statsrevisorernes formulering er hård: »Statsrevisorerne finder det stærkt foruroligende, at politiet behandler mange sager om personfarlig kriminalitet som sager med lavere strafferamme og færre krav til efterforskning, og at der er et stort antal sager, som politiet ikke har efterforsket inden henlæggelse, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede,« hedder det i bemærkningen til Folketinget.
Statsrevisorerne fremhæver, at konsekvensen er, at sager, som kunne være opklaret, ikke bliver det: »Det krænker ofrenes og befolkningens retssikkerhed og retsfølelse. De kriminelle kan undgå straf og kan begå ny kriminalitet.«
Beretningen peger også på, at politiansatte fra næsten alle politikredse i den fortrolige spørgeskemaundersøgelse har tilkendegivet, at de opretter sagerne som administrative sager med en lavere strafferamme i stedet for voldssager, »fordi deres ledelse ønsker det«.
Politidirektøren: »Prioritering er nødvendig«
Politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, er citeret i Rigspolitiets fælles svar på kritikken. Hun peger på, at politiet dagligt må prioritere mellem sagstyper. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen og tilføjer: »For alle straffesager gælder det, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald bør foretages. I den vurdering indgår både hensyn til sagens alvor, bevismuligheder og ressourceforbrug. De prioriteringer foretager vi dagligt i politikredsene, og det giver sig selv, at vi eksempelvis sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.«
Rigspolitichef Thorkild Fogde understreger i pressemeddelelsen, at politiet vil arbejde videre med Rigsrevisionens anbefalinger. »Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for,« siger Thorkild Fogde.
Et mønster på tværs af tre områder
Vold i nattelivet er ét af tre områder, hvor Rigsrevisionen peger på en »uhensigtsmæssig praksis« hos politiet. De to øvrige er voldtægt og stalking.
Beretningen viser blandt andet, at omkring 2.000 voldtægtssager i perioden er oprettet som såkaldte »undersøgelsessager« frem for skarpe sager, selvom det ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer kun må ske »helt undtagelsesvist«. Undersøgelsessager kræver færre efterforskningsskridt og har lempeligere tidsfrister. De ligger i gennemsnit 64 dage, før de bliver konverteret til skarpe sager eller henlagt, langt over Rigspolitiets frist på 14 dage.
Rigsrevisionen har desuden fundet omkring 5.900 sager om personfarlig kriminalitet, hvor politiet har oplyst den forurettede, at efterforskningen er indledt, selv om sagen i praksis var henlagt uden efterforskning.
Beretningen anbefaler blandt andet, at Justitsministeriet sikrer klarere rammer for, hvornår vold i nattelivet skal behandles som voldssager, og at ministeriet »i højere grad overvåger behandlingen af sager om personfarlig kriminalitet for at sikre, at borgere på tværs af landet bliver behandlet ens«.
Politiet behandler årligt over 600.000 anmeldelser om formodet strafbart forhold og rejser over 400.000 sigtelser. I perioden 2019 til 1. halvår 2025 er der på landsplan oprettet cirka 315.000 sager om personfarlig kriminalitet, hvoraf cirka 110.000 er henlagt.
Der sker meget på AVISENs businesssektion, Business MAGASINET. BUSINESS Sektionen er i løbet af foråret 2026 vokset til en af de mest ambitiøse erhvervsplatforme i Syddanmark — og nu er den blevet endnu stærkere.
Kernen er stadig den samme: artikler om erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn. Regnskaber, portrætter og analyser med lokalkendskab og redaktionel integritet. Men i de seneste måneder er platformen udvidet med funktioner, der rykker AVISEN Business et skridt tættere på det, de store finansmedier kan.
Det nye AVISEN Business Index viser ugens offentliggjorte regnskaber fra virksomheder i Fredericia, Kolding og Middelfart, direkte fra Erhvervsstyrelsens database. Tallene er ikke redaktionelt bearbejdede. De er hentet automatisk fra årsrapporterne, så snart de er indberettet. Omsætning, bruttofortjeneste, årets resultat, egenkapital — alt er der, for alle der vil vide, hvad der sker i det lokale erhvervsliv, før det når avisernes forsider.
En gang om måneden udgiver AVISEN Business et nyt magasin med de større erhvervshistorier, dybdegående portrætter, analyser og perspektiver på erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn.
Og så er der lederen. Chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen skriver fast om det, der rører sig i erhvervslivet. Ikke som kommentar, men som analyse. Tæt på. Direkte. Undertiden ubehageligt direkte, som da han for nylig gik EWII og selskabets bestyrelse efter i sømmene.
»Det går stærkt lige nu. Vi har ændret massivt på vores kommercielle setup, og det afspejler sig i den platform vi kan tilbyde erhvervslivet i regionen,« siger bestyrelsesformand for Danske Digitale Medier A/S, Bent Frandsen.
»Vi tager det redaktionelle ansvar alvorligt. AVISEN Business skal være stedet, erhvervsledere i Trekantområdet og på Vestfyn starter deres dag,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen.
AVISEN Business kan læses på alle AVISENs platforme under business.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi søger vidner, efter at en mandlig cyklist søndag den 10. maj blev udsat for vold på Grejsdalsvej i Vejle. Episoden fandt sted omkring klokken 13.00.
Cyklisten kom kørende forbi Grejsdalsvej 81 i retning mod Vejle, da en anden mand kom kørende i en personbil og skar ind foran ham. Bilisten steg ud af sin bil og tildelte cyklisten et slag i ansigtet, hvorefter han kørte fra stedet igen i retning mod Vejle.
Politiet har et signalement af bilisten. Han beskrives som en mand på 30 til 40 år, lys i huden og af almindelig bygning. Han har kortklippet, brunt hår og skægstubbe og var iført en lyseblå skjorte. Bilen, han kørte i, var en lysegrå personbil.
Politiet vil gerne i kontakt med borgere, der har været i området på Grejsdalsvej omkring klokken 13.00 søndag den 10. maj 2026. Samtidig opfordres beboere og virksomheder i området til at tjekke deres videoovervågning for relevant materiale. Har man oplysninger, der kan hjælpe efterforskningen, kan politiet kontaktes på telefon 114.
POLITIK. Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og bosat på Nørupgaard ved Jordrup, er nyt medlem af Lillebæltskomitéen. Det oplyser komitéen, der er forankret i Trekantområdet Danmark, i et opslag tirsdag.
Asger Christensen blev første gang valgt til Europa-Parlamentet i 2019 og genvalgt i 2024 med over 47.000 personlige stemmer. I Bruxelles og Strasbourg sidder han i Renew Europe-gruppen og er medlem af blandt andet Transport- og Turismeudvalget, der behandler EU’s infrastrukturpolitik, samt Landbrugs- og Fiskeriudvalget.
Lillebæltskomitéen begrunder udnævnelsen med behovet for stærk politisk forankring både på Christiansborg og i EU-institutionerne. »For Lillebæltskomitéen er det vigtigt at have en stærk kontakt og opbakning fra vores folkevalgte, både de der sidder på Christiansborg og de der sidder i Bruxelles og Strasbourg,« skriver komitéen.
Komitéen arbejder for en tredje parallelforbindelse over Lillebælt for at undgå, at de to nuværende broer ender som flaskehals for privatbilister og vejgodstransport. Ifølge komitéen viser prognoserne, at den situation vil indtræffe om cirka 15 år, og da et infrastrukturprojekt af den størrelse erfaringsmæssigt tager 10 til 15 år at gennemføre, skal beslutningen efter komitéens vurdering træffes politisk inden for kort tid.
Spørgsmålet om en tredje Lillebæltsforbindelse har de seneste år været genstand for både politisk og faglig debat. Vejdirektoratets anbefalinger på området har tidligere vakt bekymring i Trekantområdet, hvor kommunerne i fællesskab har arbejdet for at sikre, at en kommende forbindelse placeres og dimensioneres efter regionens behov.
Asger Christensen har et bredt kommunalpolitisk fundament i området. Han sad i Kolding Byråd fra 2013 til 2019 og var formand for Kolding Havn fra 2017 til 2019, inden han skiftede til EU-politik.
Lillebæltskomitéen tæller medlemmer fra de fire Trekantområde-kommuner omkring Lillebælt og arbejder politisk for at fremme dialogen om regionens infrastruktur.
JUBILÆUM. Solen tittede frem mellem skyerne over Norgesgade, da unge, medarbejdere og samarbejdspartnere mandag eftermiddag samlede sig i Ungdommens Hus til 25-års jubilæet. Nogle havde fundet plads oppe på scenen og sad med benene dinglende over kanten, andre stod blandet rundt i salen, da talerne gik i gang.
Borgmester Peder Tind takkede for fremmødet og konstaterede, at der var rigeligt med kage, »så et par stykker hver, det må være rimeligt.« Kort efter fortalte han, at han selv har gået i huset som ung. »Jeg har selv været en del af huset hernede for mange år siden og gået her som ung og haft glæde af det her hus, og derfor bringer det også rigtig mange gode minder. Jeg husker tilbage på mange gode samtaler, demokratiske processer og diversitet og forskellighed,« sagde borgmesteren.
Borgmester Peder Tind konstaterede ved sin velkomst, at der var rigeligt med kage til de fremmødte.
Han talte om fællesskaber og om, at man kan noget hver for sig, men sammen kan meget mere. »Det er ikke alle byer i Danmark, der har sådan et fantastisk hus som det her. Så der er vi utroligt privilegerede, og det synes jeg, vi skal minde hinanden om.«
Han sluttede med at sige, at huset er en ramme, fredericianerne skal være taknemmelige for og værne om »også i de næste 25 år«.
Borgmester Peder Tind (V) holdt velkomsttalen og fortalte, at han selv har gået i huset som ung. »Det bringer rigtig mange gode minder. Jeg husker tilbage på mange gode samtaler, demokratiske processer og diversitet og forskellighed,« sagde han.
En godsbanebygning og et kompromis
Selve huset åbnede fredag den 16. marts 2001, da daværende by- og boligminister Lotte Bundsgaard officielt indviede den gamle godsbanebygning på Norgesgade som Ungdommens Hus. Bygningen skulle rumme aktiviteter for unge mellem 15 og 25 år, og forud var gået et arbejde med at få en række forskellige aktører til at fungere under ét tag.
Min Guldberg Christensen, leder af Fredericia Fritid siden 2022 og dermed også leder af Ungdommens Hus, kom i sin tale ind på netop den indkøringsperiode. At få Remissen, Lydmuren, ungdomsskolen, klubtilbud og andre aktører til at finde fælles fodslag var, som hun formulerede det, »ikke altid lige ude ad landevejen.« Men det var også det, der skabte det unikke, sagde hun, og som siden har givet huset omtale og besøg fra både ind- og udland.
Hun nævnte musicalen Spotlight, hardcorefestivalen, øvelokalerne, caféen, Danmarks længste lovlige graffitivæg og det udendørs streetsportsområde med, som hun sagde, »masser af hjul på beton.« »Når man fejrer 25 år, fejrer man selvfølgelig en bygning, et hus og en adresse. Men mest af alt fejrer man mennesker,« påpegede Min Guldberg Christensen.
Min Guldberg Christensen, leder af Fredericia Fritid og dermed også af Ungdommens Hus, talte om husets 25 år. »Når man fejrer 25 år, fejrer man selvfølgelig en bygning, et hus og en adresse. Men mest af alt fejrer man mennesker,« sagde hun.
Huset afvikler i dag 50-60 arrangementer om året i form af koncerter, teater, konferencer og events, og rummer sal til 200 personer, café, atelier, øvelokaler, skaterbane, biograf, graffitivæg, computer- og kreativt rum. Nogle unge kommer for faciliteterne, fortalte Min Guldberg Christensen, andre for at få hjælp og støtte fra betydningsfulde voksne til at tage næste skridt, andre kigger forbi og hænger ud med vennerne. »Alle måder at komme og være på i huset er den rigtige måde,« sagde hun.
Pernelle Jensen: »Vi har stadig noget at arbejde med«
Hvor Tind havde talt om huset, som det har været, og Min Guldberg Christensen om huset, som det er, talte Pernelle Jensen (V), udvalgsformand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, om huset, som det skal blive.
Hun talte om grin, musik, madlavning, brætspil, kreativitet og hygge, og om at huset i 25 år har været et sted, hvor man som ung kan være sig selv samtidig med, at man er en del af noget større. »Fritiden er fremtiden,« sagde hun, og pegede på, at fritiden er det sted, hvor unge selv vælger til og fra, møder fællesskaber og udvikler sig i deres eget tempo.
Hun adresserede også direkte de udfordringer, huset står med. »Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i fællesskab stadig har noget at arbejde med,« sagde Pernelle Jensen. »Vi ved, at nogle unge i Fredericia i dag ikke oplever, at Ungdommens Hus er et sted for dem. Vi ved, at nogle unge endnu ikke har opdaget, hvad det vil sige at komme her, og hvad de kan få ud af det.«
Pernelle Jensen (V), udvalgsformand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, lagde i sin tale ikke skjul på, at huset stadig har en opgave foran sig. »Vi ved, at nogle unge i Fredericia i dag ikke oplever, at Ungdommens Hus er et sted for dem,« sagde hun.
Det seneste år er der gennemført en række fysiske ændringer på adressen. Graffiti og tags er fjernet fra væggene både ude og inde, den gamle togvogn er pillet ned, og graffitivæggen er flyttet bagom huset. Ambitionerne for huset er, sagde Pernelle Jensen, flere unge i huset, flere førstegangsbesøg og stærkere fællesskaber, hvor unge trækker andre unge med ned.
Og så ligger det næste konkrete skridt knap tre uger ude. »Helt konkret tager vi den 1. juni et nyt skridt. Her åbner vi dørene for unge fra 7. klasse, og det glæder vi os meget til, for jo tidligere de får en relation til gode fællesskaber og trygge voksne, jo stærkere bliver de senere i livet.«
Aldersgrænsen har siden husets åbning i 2001 været 15 år. Beslutningen om at sænke den blev truffet principielt i december 2025 og endeligt vedtaget af det nye udvalg i april. Op til 1. juni får huset op til 14 dages delvist lukket drift, hvor medarbejdere og unge skal indrette nye zoner, der kan rumme et bredere aldersspænd.
Pernelle Jensen sluttede sin tale af med et håb for de næste 25 år. »Mit håb er, at endnu flere unge i Fredericia vil sige, at det her er et sted for mig. At Ungdommens Hus bliver endnu mere åbent, endnu mere levende, og at endnu flere unge bruger huset og skaber uforglemmelige minder her. For hvis vi lykkes med det, så lykkes vi ikke bare med et hus, så lykkes vi med mennesker.«
SYNC og åbent hus
Efter talerne spillede det lokale husband SYNC, og de fremmødte kunne herefter gå rundt i husets forskellige rum, mens der blev serveret kage, kaffe og sodavand. Den 1. juni åbner Ungdommens Hus for unge fra 7. klasse for første gang i husets 25-årige historie.
En aktindsigt afdækker, at 23 ansatte i Fredericia Kommune modtager over én million kroner om året. Tilsammen 28 millioner. Kommunaldirektør Thomas Nordborg Jaap topper listen med 2,2 millioner kroner inklusive pension. Alene de tre direktører koster 5,6 millioner kroner om året.
