Kirstinebjergskolens gæld vokser til 9,5 millioner

0

Byens største skole kom ind i 2026 med et overført merforbrug på 6,7 millioner kroner. I år lægges der 2,8 millioner oveni. På Ullerup Bæk Skolen er kurven til gengæld knækket.

Skoleområdet i Fredericia Kommune styrer mod et merforbrug på 9 millioner kroner i 2026. Det fremgår af forvaltningens anden budgetopfølgning, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget behandlede torsdag. Tallet er en lille forbedring på 800.000 kr. i forhold til opfølgningen i foråret, men pengene mangler fortsat, og de mangler især to steder.

Kirstinebjergskolen ventes at bruge 5 millioner kroner mere end budgettet i år. Heraf stammer 2,2 millioner fra tidligere års merforbrug. Skolen havde ved årets start et samlet overført underskud på 6,7 millioner kroner, og det ventes at vokse med omkring 2,8 millioner i 2026. Forvaltningen forventer, at skolen fra august, altså fra det nye skoleår, har balance mellem forbrug og budget, når man ser bort fra den gamle gæld, og at nedbringelsen først begynder fra 2027. Frem mod den tredje budgetopfølgning i efteråret skal tallene kvalificeres yderligere.

På Ullerup Bæk Skolen er billedet et andet. Skolen kom ind i 2026 med et overført merforbrug på 6,6 millioner kroner og ventes at bruge 1,5 millioner mere end budgettet i år. Det lyder som endnu en skole på vej den forkerte vej, men forvaltningen regner anderledes. Fordi skolen fik overført 2,2 millioner kroner i gammel gæld til 2026, svarer de 1,5 millioner til, at gælden nedbringes med omkring 750.000 kr. i år. Ved årets udgang ventes det samlede overførte merforbrug at være nede på cirka 5,8 millioner. Forvaltningen skriver, at udviklingen fra de seneste år dermed er vendt.

For begge skoler gælder det ifølge forvaltningen, at ledelsen nu har overblik over hele skoleårets udgifter, at budgettet er disponeret, og at udviklingen følges måned for måned. Fjordbakkeskolen og Erritsø Fællesskole ventes at holde budgettet eller bruge mindre.

Frederiksodde Skole bidrager også til merforbruget. Antallet af ansatte steg fra 2025 til 2026 mere end elevtallet, som nu flader ud og falder en smule. Med tilbagehold, styringstiltag og lidt flere visiterede elever fra 1. august venter forvaltningen, at skolens merforbrug kan holdes på omkring 2 procent af budgettet, svarende til 2,2 millioner kroner, og dermed inden for kommunens regler for overførsel mellem årene.

Den sidste store post er mellemkommunale betalinger for børn, der går i skole i andre kommuner. Her ventes merudgifter på omkring 4 millioner kroner, primært fordi flere børn er anbragt uden for kommunen. Mindreforbrug på centrale konti og højere indtægter fra fritidstilbud trækker omkring 3,4 millioner kroner den anden vej.

Samlet ender udvalgets serviceudgifter med et merforbrug på 400.000 kr. ud af et budget på en milliard kroner. Det skyldes, at dagtilbudsområdet ventes at bruge 8,6 millioner kroner mindre end budgetteret og dermed dækker det meste af hullet på skolerne.

Gratis skolemad løber ind i underskud på 1,6 millioner kroner

0

Puljen fra staten rækker ikke til frokosten på Kirstinebjergskolen. Kommunen hænger på regningen frem til 2028, og pengene er endnu ikke fundet. Samtidig har skolen skiftet leverandør efter svingende madkvalitet.

Siden januar har eleverne i 0.-3. klasse på Afd. Høgevej og i 7.-9. klasse på Afd. Havepladsvej fået gratis frokost som en del af det nationale forsøg med skolemad. Nu viser forvaltningens foreløbige regnestykke, at ordningen kommer til at koste Fredericia Kommune 1.640.000 kr. mere end de statslige puljemidler dækker over den treårige forsøgsperiode.

Underskuddet er størst på Afd. Høgevej med 360.000 kr. i år og 400.000 kr. i hvert af de to følgende år, i alt 1.160.000 kr. Afd. Havepladsvej slipper uden underskud i 2026, men ventes at mangle 240.000 kr. i både 2027 og 2028.

Årsagen er blandt andet en opgørelsesteknisk detalje. De statslige midler, 53 kr. per måltid, er beregnet ud fra elevtallet den 1. april 2025 og reguleres ikke frem til 2028. Dengang lå tale/høre-klasserne på Afd. Indre Ringvej, og de blev derfor ikke talt med på Høgevej, selv om eleverne i dag spiser med der. Dertil kommer, at de lærere og pædagoger, der spiser sammen med eleverne, koster ekstra tid, som belaster skolemadsbudgettet, og at ordningen har givet flere rengøringsudgifter på begge afdelinger.

Forvaltningen oplyser, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i dialog med forligspartierne allerede ved ansøgningen besluttede, at skolen kunne forvente at få dækket et eventuelt underskud. Pengene er dog ikke afsat, og forvaltningen vurderer, at de skal findes i budgettet for 2027-2030. Der tages desuden forbehold for prisreguleringer af maden i august 2027 og august 2028, som puljen heller ikke følger med på.

Oven i økonomien har skolen haft et leverandørskifte. På grund af svingende madkvalitet frem til påske ophævede kommunen kontrakten med den daværende leverandør og sendte opgaven i nyt udbud. To leverandører fik en kort, midlertidig kontrakt frem til sommerferien, så kommunen kunne overholde kravet om skolemad alle 200 skoledage. Udbuddet endte med fire tilbud til udskolingen og tre til indskolingen, og siden den 10. august har det været Jespers Torvekøkken i Kolding, der producerer og kører maden ud til de to afdelinger. Kontrakten løber til udgangen af 2028.

Ifølge forvaltningen har eleverne taget godt imod forsøget og engageret sig i at få det fælles måltid til at fungere. Afd. Høgevej fik nye møbler til spiseområdet i december, mens Afd. Havepladsvej først indretter sit spiseområde til efteråret. Forvaltningens samlede vurdering er, at ordningen kører tilfredsstillende og efter forsøgets retningslinjer, men at kommunen fremover selv må betale forskellen.

»Danseorkestret« tog Østerstrand med til nostalgien

0

Koncerterne ved Cirkelbroen er et hit, når vejrguderne er med, og de er altid pænt besøgt. Torsdag aften var ingen undtagelse, da Jørgen Klubien og »Danseorkestret« indtog scenen ved Østerstrand under en let overskyet sensommerhimmel.

Skyerne hang diskret over Lillebælt, men regnen holdt sig væk – måske af respekt for manden bag »Regndans«. Til gengæld blev der lukket godt op for minderne, da Klubien og hans yngre besætning tog publikum med på en musikalsk tur-retur til 1980’ernes danske pop, soul og funk.

For de mange, der ikke tilhører den hårde kerne af Klubien-fans, var koncerten i høj grad mere af det samme – de velkendte rytmer, den karakteristiske stemme og den lune, dansable blanding af pop, soul, reggae og funk. Men når det samme fungerer så godt, er gentagelse ikke nødvendigvis en musikalsk forbrydelse.

De store klassikere var naturligvis aftenens sikre kort. »Regndans«, »Kom tilbage nu«, »Du & Mig« og »Satellit« fik minderne til at vågne og publikum til at synge med. Det er sange, som mange ikke blot husker melodierne til, men forbinder med bestemte somre, fester, forelskelser og måske en enkelt dans, der set i bakspejlet burde være blevet på dansegulvet.

Det oprindelige Danseorkestret blev dannet i 1984 af Jørgen Klubien, Jacob Andersen og Rasmus Kærså. Den udgave, der optræder i dag, er ikke en genforening af den oprindelige trio. Klubien er det eneste originale medlem og står nu i spidsen for en yngre besætning under navnet Klubien & Dans’orkestret.

Det ændrer ikke ved, at stemmen, sangene og den særlige musikalske stil stadig binder fortid og nutid sammen. Den yngre besætning gav klassikerne ny energi og behandlede dem ikke som museumsgenstande bag glas. Sangene blev spillet som levende musik – med rytme, spilleglæde og respekt for originalerne. Denne aften var lyden samtidig i orden, og der var ingen vind til at »forstyrre« den.

Koncerten bød på mindst én helt ny sang, »Skabt for hinanden«, der fik publikum i klappehumør. Nummeret lød umiddelbart, melodisk og genkendeligt i stilen og viste, at Klubien stadig kan skrive musik, selv om der ikke var meget nyt i tekst og melodi. Men »Skabt for hinanden« gjorde et godt første indtryk og gav koncerten et kærkomment blik fremad.

Midt i det hele stod den 68-årige Jørgen Klubien med sin varme og soulede stemme. Han er blevet grå i toppen, men musikalsk er han bestemt ikke blevet parkeret på et sidespor. Han virkede hjemme på scenen og havde fortsat både nærvær, charme og evnen til at få publikum med, inklusive en fortælling om de trafikale udfordringer, der var på vejen til Fredericia.

Østerstrand viste sig endnu en gang som en smuk ramme om livemusik. Vandet, Cirkelbroen og den let overskyede himmel gav aftenen en særlig stemning, som en indendørs koncertsal vanskeligt kan kopiere. Når vejret samarbejder, har Fredericia her en koncertplads, der kan noget ganske særligt.

Klubien & Dans’orkestret gav Fredericia en velspillet aften med genkendelse, fællessang og musikalsk livsglæde. For de trofaste fans var det et glædeligt gensyn. For os andre var det mere af det velkendte – men leveret med så meget varme og rytme, at det var svært ikke at lade sig rive med.

Vurdering: Fire regndanse ud af fem – og ikke en dråbe faldt der.

1.365 underskrifter stopper ikke telemast på 42 meter

0

Trods en underskriftsindsamling med 1.365 navne og bekymringer om udsigt og stråling anbefaler forvaltningen, at Byrådet endeligt vedtager lokalplanen, der giver TDC lov til at forhøje masten på Kålsbjergvej fra 24 til 42 meter.

Lokalplan 243 og tillæg 7 til kommuneplanen var i otte ugers offentlig høring fra 4. marts til 6. maj. Der kom fire høringssvar, heriblandt underskriftsindsamlingen, og indsigelserne handler ifølge dagsordenen primært om modstand mod den høje mast, hensynet til naboernes udsigt, ønsket om en alternativ placering og frygt for sundhedsrisiko ved stråling.

Forvaltningen afviser, at høringssvarene giver anledning til ændringer. Vurderingen er, at »de samfundsmæssige fordele ved bedre tele- og datadækning ved forhøjelse af masten opvejer ulemperne for de nærmeste naboer«.

Ud over den højere mast stiller lokalplanen krav om, at flere operatører skal kunne bruge masten, at bebyggelsesprocenten for teknikhuse hæves til 20 procent, og at der etableres afskærmende beplantning. Planerne er screenet efter miljøvurderingsloven, og der er ikke gennemført en egentlig miljøvurdering, da screeningen ikke viste væsentlige ændringer i miljøet.

Teknisk Udvalg godkendte indstillingen den 10. august med fire stemmer mod én. Socialdemokratiet og løsgængeren Kaj Piilgaard Nielsen stemte for, mens Liberal Alliance stemte imod. Sagen går nu via Økonomiudvalget tirsdag til endelig afgørelse i Byrådet den 31. august.

Kommunen vil ekspropriere til banesti trods protester fra lodsejere

0

Banestien mellem Asperup og Vejlby skal gennemføres ved ekspropriation. Det anbefaler forvaltningen, efter at åstedsforretninger i foråret fik stien flyttet væk fra det gamle banetracé – men ikke fik alle lodsejere med om bord.

Stien er en del af den planlagte hovedsti mellem Middelfart og kommunegrænsen ved Holse Stationsby og skal give bysamfundene nord for motorvejen og sommerhusområderne ved Båring Vig en sikker cykelforbindelse. Den samlede pris for projektet er 22,8 millioner kroner.

På de tidligere strækninger er stien lagt på den gamle jernbanes dæmninger. Her er landskabet anderledes, og det oprindelige projekt skar gennem markerne med driftsmæssige konsekvenser for lodsejerne. Forvaltningen har derfor udarbejdet et nyt projekt, hvor stien i videst muligt omfang følger skel og dyrkningsgrænser.

Det har ikke fjernet indsigelserne. Tre lodsejere ønsker deres overskårne restarealer – på henholdsvis 10.850, 28.230 og 21.610 kvadratmeter – medeksproprieret. Det afviser forvaltningen med henvisning til, at arealerne fortsat kan dyrkes, og at der etableres overkørsler. En lodsejer frygter, at marken bliver for smal til en 36 meter bred sprøjte, men ifølge forvaltningen er der på det smalleste sted 54 meter fra åbrink til asfaltkant.

To hesteejendomme er bekymrede for støj og uro fra cyklister og knallerter tæt på folde og ridebane. Forvaltningen tilbyder fast hegn, afskærmning i byggeperioden og flytning af belysningsmaster. En lodsejer mener slet ikke, der er grundlag for at belyse stien, men det er politisk besluttet af hensyn til trygheden, og lyset dæmpes til ti procent om natten.

Teknisk Udvalg godkendte indstillingen den 10. august med fire stemmer fra Socialdemokratiet og Liberal Alliance, mens løsgængeren Kaj Piilgaard Nielsen stemte imod. Erstatningerne til lodsejerne behandles på et lukket punkt. Byrådet træffer den endelige beslutning den 31. august.

Revisor fandt rod i brandvæsenets regnskab – Ankestyrelsen krævede ny behandling

0

Balancen stemte ikke, moms var bogført forkert, og der var tvivl om åbningsbalancen fra 2019. Revisionens bemærkninger til TrekantBrands regnskab for 2024 skal nu godkendes særskilt af alle fem ejerkommuner, efter at Ankestyrelsen greb ind.

Beredskabskommissionen godkendte regnskabet for 2024 i april 2025, og Middelfart Byråd godkendte det den 23. juni samme år. Men den 20. april i år gjorde Ankestyrelsen opmærksom på, at ejerkommunerne ikke særskilt havde taget stilling til revisionens bemærkninger. Derfor ligger sagen nu på Økonomiudvalgets bord igen.

Revisionen konstaterede, at beredskabets aktiver og passiver ikke stemte i økonomisystemet, at skyldig moms var bogført med modpost på egenkapitalen, og at egenkapitalen i systemet ikke stemte med noten i regnskabet. Tidligere års resultater var ifølge revisionen hverken automatisk eller manuelt udlignet ved årsafslutningerne, og der kunne »sås tvivl om åbningsbalancen i 2019 er korrekt indregnet«.

TrekantBrand har sammen med Kolding Kommune, der ejer økonomisystemet, arbejdet på at rette forholdene i løbet af 2025, og ved revisionen af 2025-regnskabet er bemærkningerne udbedret.

Samtidig behandler udvalget regnskabet for 2025, der viser et overskud på 0,885 millioner kroner på beredskabsopgaven og er godkendt af revisionen uden bemærkninger. Året beskrives som præget af stabil drift, men også af én markant beslutning – at Falck ikke afgav tilbud på brandslukningen, så der skulle etableres en samlet kommunal drift fra 1. april 2026.

Endelig skal budgettet for 2027 godkendes. Middelfart Kommunes andel er 15,65 procent af det samlede driftsbidrag, svarende til 13,348 millioner kroner, og det årlige sparekrav på 0,5 procent videreføres frem til 2028. På et lukket punkt behandles desuden TrekantBrands anvendelse af midler fra en akutpakke.

Konsulenter gennemgår skoler og specialundervisning i Middelfart

0

BDO er i gang med et velfærdstjek af skole- og specialundervisningsområdet i Middelfart Kommune. Skoleudvalget har bedt om, at forældrene bliver hørt, inden analysen lander hos byrådet i december.

Er kommunens specialtilbud resultatskabende, bæredygtige og matcher de elevernes faktiske behov? Det er et af de spørgsmål, revisions- og rådgivningsfirmaet BDO skal svare på i det velfærdstjek af skoleområdet, som byrådet besluttede med budgetforliget for 2026, og som Økonomiudvalget i april satte i gang i samarbejde med kommunen.

Analysen har særligt fokus på specialundervisningen inklusive heldagsklasserne og på de såkaldte mellemformer, det vil sige greb som co-teaching, holddeling og systematisk opfølgning på skolefravær, der skal fastholde elever i almenområdet og sætte tidligt ind. BDO arbejder med tre temaer. Tilbudsviften, opfølgningen på ambitionerne i kommunens investering i folkeskolen og det tværfaglige samarbejde.

I juli, august og september gennemfører BDO interviews med ledere og medarbejdere på både special- og almenområdet samt med ledere og medarbejdere på støtteområderne som PPR og familieområdet. Arbejdet følges af en styregruppe med direktion og chefgruppe på børne- og ungeområdet, en arbejdsgruppe med skoleledere, konsulenter og en økonomikonsulent, og en følgegruppe med repræsentanter for de faglige organisationer.

Da Skoleudvalget mandag fik status på arbejdet, tog udvalget orienteringen til efterretning med en tilføjelse. Politikerne ønsker, at forældreperspektivet bliver en del af undersøgelsen, og at eventuel respons fra psykiatrien inddrages enten nu eller i den handleplan, der skal følge.

Den endelige analyse fremlægges for byrådet den 4. december 2026.

DBU-aftale i Middelfart kræver 230.000 kr. om året frem til 2030

0

Byrådet indgik i 2025 en femårig aftale med DBU om Velfærdsalliancen, men afsatte kun penge til det første år. Nu ligger der et forslag om 230.000 kr. årligt på bordet til budgetforhandlingerne, samtidig med at de første indsatser er i gang.

Seks fodboldklubber i Middelfart Kommune er nu certificeret som børneklubber, yderligere fire er i dialog om det, og ledige unge træner to gange om ugen hos MG&BK med en jobkonsulent på sidelinjen. Det er nogle af de første resultater af Velfærdsalliancen med Dansk Boldspil-Union, som Skoleudvalget mandag fik en status på.

Aftalen blev godkendt af byrådet i 2025 og løber i fem år. Den skal understøtte kommunens arbejde med sundhed, trivsel og fællesskaber gennem fodbolden i et samarbejde mellem Middelfart Kommune, DBU og de lokale klubber. Da aftalen blev indgået, blev det samtidig besluttet, at politikerne skulle have en status efter det første år.

Af forvaltningens status fremgår det, at det første halve år primært er gået med at etablere samarbejdet og udvikle de lokale partnerskaber. Indsatserne er i første omgang sat i gang på børne-, kultur- og fritidsområdet og på beskæftigelsesområdet, mens skoleområdet og social- og sundhedsområdet følger fra sommeren 2026.

Det første C1-trænerkursus er gennemført med deltagelse af lokale klubber, og et C2-kursus er planlagt til efteråret. Under overskriften »Fodbold for Fremtiden« deltager ledige mellem 15 og 30 år i to ugentlige træningsforløb hos MG&BK med fokus på fællesskab, trivsel og vejen videre i job eller uddannelse. Ifølge forvaltningen oplever jobkonsulenten markant fremgang hos deltagerne, og målgruppen ventes fremover udvidet til 40 år.

Forvaltningen vurderer, at samarbejdet er godt etableret, og at de første konkrete resultater understøtter intentionerne i aftalen. Samtidig peger den på et betydeligt udviklingspotentiale, når flere af de planlagte indsatser rulles ud. Listen er lang. På social- og sundhedsområdet er der planlagt forløb som Fodbold for Hjertet, motionsfodbold for kronikere og 60+ samt gå-fodbold for kvinder over 60. På skolerne venter fem forløb med »11 for Health« til mellemtrinnet og fem forløb med »Hoved, kroppen, klubben« til udskolingen. Dertil kommer Pigeraketten, klubudviklingsforløb og yderligere træneruddannelse.

Pengene rækker dog kun til det første år. Derfor har forvaltningen udarbejdet et budgetudvidelsesforslag på 230.000 kr. årligt i perioden 2027-2030 for at finansiere resten af aftalen. Regningen fordeles mellem fire udvalg. Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget står for den største del med 95.125 kr. om året, Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget for 50.850 kr., Social- og Sundhedsudvalget for 46.875 kr. og Skoleudvalget for 30.250 kr.

Skoleudvalget tog status til efterretning, ligesom Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget gjorde det ugen forinden.

Troels Lund Poulsen åbner for en tunnel under Lillebælt

0

Under broen i øsende regn koblede den tidligere forsvarsminister forsyningssikkerhed og støj sammen og pegede på, at svaret måske ikke er en bro. Regnestykket skal holde i 100 år, mener han.

Der findes bedre dage at vise en landspolitiker Lillebælt frem på. Torsdag eftermiddag silede regnen ned over pladsen i Middelfart, hvor Rock Under Broen normalt fylder græsset med publikum, og hvor Den Ny Lillebæltsbro bærer trafikken hen over hovedet på den, der står nedenunder.

Alligevel var det netop stedet, der var valgt, da Troels Lund Poulsen (V), medlem af Folketinget og tidligere forsvarsminister, medlem af Folketinget, Marlene Aabo Rasmussen (V) skulle høre Trekantområdet Danmarks argumenter for en tredje Lillebæltsforbindelse. Med på pladsen var Marianne Wolff Lundholt, direktør for Trekantområdet Danmark, Middelfarts borgmester Anders Møllegaard (V) og byrådsmedlem i Fredericia Kenny Bruun Olsen (V).

Og undervejs sagde gæsten noget, der ikke har været sagt så tydeligt før i debatten. Måske skal løsningen slet ikke ligge over vandet.

»Man skal tænke alternativt, altså i forhold til en tunnelløsning,« sagde Troels Lund Poulsen, da han blev spurgt om det var en mulighed.

Baggrunden er, at hele præmissen for diskussionen har flyttet sig. Da Transportministeriet i april 2025 genoptog den strategiske analyse af en ny Lillebæltsforbindelse, skiftede kommissoriet fokus fra trængsel til forsyningssikkerhed og beredskab. Det er efter hans vurdering et helt andet tema, end da man tidligere talte om en ny forbindelse over bæltet, og det ændrer, hvad man bør bygge.

Samtidig skal regnestykket strækkes langt ud i fremtiden. Den gamle bro fra 1935 har vist, hvad en forbindelse kan holde til, og det skal ifølge folketingsmedlemmet være målestokken, når noget nyt skal erstatte eller supplere den.

»Når man så skal lave noget, der kan erstatte eller supplere de eksisterende forbindelser, så skal man ikke kun se på priserne, men også se på, hvad der kommer til at ske over de næste 100 år,« sagde han.

En tunnel er dyrere at anlægge. Til gengæld er den sværere at ramme, og på den tidshorisont kan investeringen se anderledes ud.

Under broen blev regnen ved, og samtalen drejede mod naboerne. Både Anders Møllegaard og Kenny Bruun Olsen havde rejst støjen som en problemstilling, og til spørgsmålet om, hvorvidt en løsning under jorden også ville betyde mindre støj, var svaret kontant.

»Det er der slet ikke nogen tvivl om,« sagde Troels Lund Poulsen.

Han lagde ikke skjul på, at han kender problemet indefra.

»Jeg kender også folk, der bor her og sidder ude på en terrasse. Så jeg kender udmærkt støjen,« sagde han og trak en parallel til sin egen del af landsdelen.

»Jeg kommer jo selv lige nord for Vejle, så jeg kender også, hvad det betyder i forhold til Vejle Fjord,« sagde han. Han lovede ikke stilhed. Al støj forsvinder aldrig, konstaterede han, men det er ikke det samme som at lade stå til.

»Men hvis man kan tage initiativer, der kan være med til at fremtidssikre mindre støj, så skal vi også gøre det,« sagde han og pegede på, at det ikke kun handler om komfort.

»For vi ved jo, at støjbelastning i forhold til naboer og omkringliggende samfund har jo også en sundhedsmæssig betydning,« sagde han. »Så det er jeg helt åben over for at diskutere.«

Fra støjen gik snakken videre til lastbilerne. Middelfarts borgmester havde peget på mulighederne for drift, transport og logistik i området, og den analyse delte gæsten, men det krævede også bedre infrastruktur i Trekantområdet Danmark, men det vil også give bedre muligheder for vækst og arbejdspladser.

»Det er jeg jo helt enig i, at vi skal se på,« sagde Troels Lund Poulsen og kaldte potentialet i Trekantområdet uforløst.

»Bybåndet, der jo går fra Kolding til Aarhus, altså det er jo der, der er en kæmpestor vækst, ikke mindst i forhold til logistik,« sagde han.

»Det forventer vi jo kun bliver større, og derfor skal vi jo også tage yderligere politiske initiativer for at fremme nogle vilkår, der gør, at det så kan lade sig gøre,« sagde han.

Området har efter hans vurdering det, der skal til, også når virksomhederne skal finde hænder.

»Der har det her område jo super gode forudsætninger for det, også i forhold til at kunne tiltrække arbejdskraft,« sagde han.

Og så nåede han frem til det, værterne var kommet for at høre. Han erklærede sig enig med Anders Møllegaard i, at staten må se på sit medansvar for udviklingen i området.

For Kenny Bruun Olsen er det netop det brede blik, der mangler i det statslige arbejde. Som han ser det, handler kommissoriet i dag først og fremmest om, hvad der sker, hvis nogen vil de to eksisterende broer til livs, og hvor hurtigt de kan bygges op igen.

»Det betyder jo bare, at vi skubber noget foran os,« sagde han. Sker der ikke andet, ender det ifølge byrådsmedlemmet samme sted, som Vejdirektoratets egne fremskrivninger peger på.

»Så sander det her til i løbet af 2040,« sagde han.

Han nævnte også tunnelen, og han kender dybden i bæltet, og det bliver ikke en let opgave.

»Jeg tror, det er over 40 meter dybt i Lillebælt, så det er ikke bare lige, men det kan lade sig gøre naturligvis,« sagde Kenny Bruun Olsen.

Derfor skal en tunnel begynde langt inde på land i begge ender, og skal jernbanen med, bliver den endnu længere, fordi sporet ikke tåler skarpe sving.

Den strategiske analyse ventes færdig ved udgangen af året. Så er det Christiansborg, der skal svare.

Byrådsmedlem til Tråden: Hold jer ude af politik

0

POLITIK. Debatten om kulturhuset Tråden på havnen i Middelfart har taget en ny drejning. Efter at Foreningen Tråden har delt Socialdemokratiets opslag om at gøre huset permanent i en story på sine sociale medier, retter byrådsmedlem Jonas René Jensen (Danmarksdemokraterne) nu en skarp opfordring til huset om at holde sig langt fra politikken.

Offentligt støttede organisationer med offentligt ansatte holder sig normalt fra at dele politiske budskaber. Men i weekenden delte Tråden på sine sociale medier en artikel fra Fyens Stiftstidende om Socialdemokratiets ønske om at gøre huset permanent. Det har fået både politikere og borgere til at reagere. For hvad sker der, når en organisation, der modtager offentlige midler, deler et bestemt partis holdning?

»Tråden skal være alt andet end en politisk enhed. De skal holde sig langt ude af politikken. Det betyder ikke, at de ikke skal være opmærksomme, men politik skal man lade politikerne være om, og det synes jeg er vigtigt,« siger Jonas René Jensen til AVISEN.

Han hæfter sig ved, at husets opslag i debatten efter hans vurdering bærer præg af et kendskab til kommunale forhold, som almindelige borgere og virksomheder ikke har.

»Når jeg ser noget af det, de poster, så tenderer det næsten til, at de har mere viden end den gennemsnitlige borger og virksomhed har. Om det kommer sig af, at der rent faktisk er stærke kommunale kræfter inde i Tråden, det ved jeg ikke,« siger han.

Jonas René Jensen var i 2025 det eneste byrådsmedlem, der stemte blankt, da Tråden blev vedtaget. Dengang begrundede han det med, at der var for mange ubesvarede spørgsmål, og at han hellere så en investering, der var permanent. I dag understreger han, at kritikken ikke handler om, hvorvidt Tråden er et godt hus.

»Der er faktisk ikke nogen, der synes, at Tråden er dårlig. Men det er det, de trækker ud af debatten, og så bliver det en kamp for Trådens retfærdiggørelse, hvor der ikke er nogen, der kæmper imod,« siger han.

Foreningen Tråden svarede i sidste uge på det kritiske borgeropslag med et opslag under overskriften »Fakta om Tråden«. Den betegnelse køber Jonas René Jensen ikke uden videre.

»Man skal passe på med, at Tråden kommer ud og siger, at det her er fakta, når de fakta, de bruger, efter min mening har noget politik liggende under sig. At begynde at snakke om lokalplaner og alt sådan noget, det synes jeg ikke var på sin plads,« siger han.

Han mener, at huset havde stået bedre ved slet ikke at gå ind i debatten.

»Jeg tror helt oprigtigt, de havde vundet mere på ikke at sige noget og bare blive ved med at gøre det, de er skidegode til. Så skal vi politikere nok bokse den politiske kamp af,« siger Jonas René Jensen.

For ham handler sagen i mindre grad om kroner og øre end om, hvem der har adgang til at blive hørt. Tråden er ifølge ham en organisation med stor politisk opbakning og et talerør, som kommunen har været med til at give den, mens de borgere, der stiller spørgsmål, ikke har samme mulighed.

»Vi har et kæmpe talerør, som kommunen har været med til at give dem. De borgere, der stiller spørgsmål, har ikke det samme talerør. Så jeg synes, der er en skævvridning i hele platformen, og det skal man passe på med,« siger han.

Han slår samtidig fast, at kritikken ikke er rettet mod de mennesker, der driver huset.

»Det er vigtigt for mig at sige, at alle er skidedygtige. Det er ikke det, det handler om,« siger Jonas René Jensen.

AVISEN har tidligere kontaktet Tråden, som ikke har ønsket at udtale sig ud over sit eget opslag. De er heller ikke retur på flere telefonkald.