Teknik- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune behandler mandag morgen endnu en gang en ansøgning om at opføre 14 tæt-lave boliger på Mosegårdsvej 39. Forvaltningen indstiller til afslag – ligesom det daværende udvalg besluttede i november 2025.

Sagen forelægges på ny, fordi udvalget er konstitueret med nye medlemmer efter kommunalvalget.

Ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 17, der fastsætter en skovbyggelinje på 300 meter. I bymæssig bebyggelse gives der efter praksis dispensation ned til 30 meter fra skovkanten, men det ansøgte projekt placerer de 14 boliger væsentligt tættere på skoven end det.

Grundejerforeningen Langesøvej har under hele forløbet været stærkt imod projektet og frygter uundgåelige konflikter om skygge, nedfald og træfald. Forvaltningen deler bekymringen og vurderer, at bebyggelsen vil påvirke oplevelsen af skoven og dens flora og fauna negativt.

Ansøgers advokat har efter det første afslag fremsendt omfattende bemærkninger, men forvaltningen fastholder sin indstilling. Den juridiske vurdering er, at en dispensation med stor sandsynlighed vil blive ophævet i en klagesag, fordi ansøger ikke har dokumenteret, at formålet med projektet er så væsentligt, at de beskyttelseshensyn naturbeskyttelsesloven varetager, skal vige.

Forvaltningen understreger desuden, at en eventuel dispensation vil skabe præcedens, som kommunen vil være forpligtet til at følge i fremtidige lignende sager.

I snart otte år har Fredericia Kommune samarbejdet med Peer-Partnerskabet om et gruppeforløb for borgere med psykiske udfordringer, hvor frivillige med egne erfaringer med psykisk sygdom støtter andre i lignende situationer.

Resultaterne er positive. Kapacitetsudnyttelsen ligger på cirka 85 procent, og kvalitetsmålingerne viser konsekvent »god« eller højere. Forskning dokumenterer positiv effekt på personlig recovery og livskvalitet.

Men finansieringen udløber ved udgangen af 2026, og tirsdag orienteres Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget om, at der skal tages stilling til, om indsatsen skal videreføres fra 2027 — og i så fald med hvilke midler.

Forvaltningen vurderer, at indsatsen kan give en netto kommunal besparelse på sigt, fordi den kan forebygge behovet for mere indgribende og dyrere støtte. En eventuel videreførelse kræver dog en politisk beslutning om økonomi og rollefordeling.

Fredericia Kommune betaler i år 1,167 millioner kroner for et nyt nationalt behandlingstilbud til borgere med både psykisk lidelse og rusmiddelproblematik — det man kalder en dobbeltdiagnose. Men kun omkring fem borgere fra kommunen benytter tilbuddet i øjeblikket.

Det fremgår af dagsordenen til Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalgets møde tirsdag, hvor udvalget orienteres om det nye tilbud, der er forankret i regionerne som del af den nationale 10-årsplan for psykiatrien.

Tidligere modtog borgere med dobbeltdiagnose behandling i to adskilte systemer — psykiatrisk behandling i regionen og rusmiddelbehandling i kommunen. Det nye integrerede tilbud skal samle begge dele i ét regionalt forløb.

Problemet er, at kommunens medfinansiering er fastlagt nationalt og ikke er koblet til det faktiske forbrug. Kommunen betaler svarende til to årsværk, mens det reelle aktivitetsniveau svarer til cirka 0,1 årsværk. Udgifterne stiger desuden frem mod 2027, hvor Fredericias andel når 1,535 millioner kroner.

Forvaltningen noterer, at borgere, der har deltaget, har været glade for behandlingen, men at det har været vanskeligt at motivere dem, dels fordi tilbuddet i opstartsfasen ikke var tydeligt beskrevet. En informationsfolder er på vej.

Fire lokalsamfund i Fredericia har meldt sig klar til at udarbejde udviklingsplaner for deres områder. Men forvaltningen har kun ressourcer til at understøtte én plan ad gangen, og udvalget skal torsdag beslutte, hvem der kommer først i køen.

De fire ansøgere er Bredstrup-Pjedsted Beboerforening, Fællesrådet for Trelde området, Herslev Sogn Borgerforening — og Taulov Fællesråd og Skærbæk Beboerforening for Elbohallen.

Den sidstnævnte ansøgning indstilles dog til afvisning. Forvaltningen vurderer, at ansøgningen om udvikling af Elbohallen og det omgivende område i højere grad er et planmæssigt spørgsmål end en landsbyudviklingsplan, og at den lægger op til kommunal medfinansiering af en arkitekt- og designfase, som ligger uden for rammerne.