6.9 C
Copenhagen
tirsdag 9. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Socialdemokratiet bekymret over stigning i børnefattigdom i Kolding

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Kolding ligger over landsgennemsnittet i børnefattigdom, og Socialdemokratiets Birgitte Munk Grunnet kalder udviklingen foruroligende. Hun peger på stigende leveomkostninger og nationale reformer som årsager og mener, at kommunen må afbøde konsekvenserne lokalt, mens Christiansborg bør se på problemet igen. »Det er børnene, der bliver tabere i det her« siger hun.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 4,5 procent af børnene i Kolding vokser op i familier, der ligger under den relative fattigdomsgrænse. Landsgennemsnittet er 4,3 procent. På papiret er forskellen lille, men både stigningen og placeringen over det nationale niveau bekymrer byrådsmedlem for Socialdemokratiet Birgitte Munk Grunnet.

Hun tøver ikke et øjeblik, da tallene bliver præsenteret for hende.

»Det tænker jeg jo er 4,5 procent for meget. Det er foruroligende« siger hun.

Selvom Birgitte Munk Grunnet ikke har læst hele analysen endnu, kommer udviklingen ikke bag på hende. Presset på familiernes økonomi har været stigende gennem længere tid, og de mindste indkomster er ramt hårdest.

»Der er ingen tvivl om, at alting stiger rundt om os alle sammen. Og det rammer selvfølgelig dem, der har mindst« siger hun.

Hun peger også på, at nationale beslutninger kan have gjort ondt værre.

»Jeg ved ikke, om det også skal ses i sammenhæng med beskæftigelsesreformen og reduktionerne af ydelser, men det rammer jo netop de mennesker, der har mindst« siger hun.

Analysen viser, at Kolding – ligesom flere andre jyske kommuner – oplever en lille stigning i andelen af børn i fattigdom. For Birgitte Munk Grunnet er det især børnenes situation, der gør indtryk.

»Det er jo helt klart børnene, der bliver tabere i det her. Det må vi gå ind og kigge på« siger hun.

Hun mener, at indsatsen skal deles mellem flere politiske niveauer og fagområder.

»Det her skal både ind i socialudvalget og ind i det nye arbejdsmarkedsudvalg. Fra 1. januar får vi et udvalg, der går mere direkte ind i beskæftigelse, og der skal vi sikre, at vi er dygtige nok til at udrede, hvad der sker – og hjælpe folk i arbejde« siger hun.

Spørgsmålet om løsninger får hende til at trække en vigtig skillelinje mellem det nationale og det kommunale ansvar.

»Lokalt kan vi ikke gøre meget andet end at afbøde og prøve at undgå konsekvenserne for børnene. Men nationalt må man kigge på det igen, hvis reformerne rammer for hårdt« siger hun.

Hun understreger, at kommunen trods begrænset råderum stadig har muligheder for at beskytte børnene imod nogle af de praktiske konsekvenser af fattigdom, især i dagtilbud og skoler.

»Man kan sige, at vi ikke kan løse fattigdom lokalt, men vi kan gøre en masse for at mindske de forskelle børn mærker i hverdagen. Det er vigtigt« siger hun.

Når hun bliver spurgt, hvor hun håber tallene ligger om et år, er svaret klart.

»Jeg håber, vi har fået dem bragt ned« siger hun.

For hende er det både en politisk og en menneskelig forpligtelse, at Kolding ikke accepterer en udvikling, hvor flere børn glider ind under fattigdomsgrænsen.

»Det handler om børn. Og det skal vi tage dybt alvorligt. Det er børnene, vi skal passe på« siger hun.

Læs også

Venstres Tobias Jørgensen: »Ingen børn skal leve i fattigdom – slet ikke i Danmark«

Tyveri af dyr mountainbike i Fredericia og kobberstjål ved kirke i Kolding politiet efterforsker flere sager

Af
Redaktionen
-
0

Sydøstjyllands Politi gennemgik tirsdag morgen en række nye sager på døgnrapporten, og ifølge politikommissær Søren Pedersen spænder hændelserne fra cykeltyveri i Fredericia til både kobbertyveri og villaindbrud i Kolding-området.

På Krogsagervej i Fredericia er en mountainbike til en værdi af 30.000 kroner blevet stjålet. Tyveriet er anmeldt online, og politiet kender derfor endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring gerningsforløbet.

»Det er anmeldt online, så vi har ikke de nærmere omstændigheder endnu,« oplyser Søren Pedersen.

I Kolding har der været tyveri af kobberinddækning ved Simon Peters Kirke. Politiet arbejder på at klarlægge, hvornår tyveriet er sket, og hvordan gerningspersonerne har båret sig ad.

Derudover blev et indbrud i en villa på Kirkely i Bramdrupdam anmeldt. Her er der stjålet smykker, men den samlede værdi er endnu ukendt. Politiet efterforsker sagen og forsøger at skabe overblik over, hvilke genstande der mangler fra boligen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.

Leder: Et nyt ansvar der forpligtiger

Af
Andreas Andreassen
-
0

Valgresultatet fra den 18. november 2025 kan tolkes som en klar tilkendegivelse af, at fredericianerne har ønsket forandring. Om lidt sidder der 21 nyvalgte byrådsmedlemmer, hvoraf mange har lovet netop denne forandring.

Om lidt skal man med andre ord til at levere varen. Og som altid vil der være et stort fokus på, om man holder det, man lovede dengang, man var ude hos vælgerne. Selvom en del løfter har været meget lidt konkrete, har det dog været konkret, at man lovede en kommune, der ikke er styret af forvaltningen. Ligesom man har lovet en kulturforandring, hvor tingene skal køre efter bogen og ikke efter eventuelle mønstre med vennetjenester og syltekrukker.

Det nye byråd har alle muligheder for at gribe chancen for at skabe fornyelse. Nu kan den borgerlige blok ikke længere skyde efter socialdemokraterne, der roligt kan læne sig tilbage, mens den nye borgmester står foran målet.

Det betyder også, at ansvaret i den sidste ende vil lande hos det nye borgmesterparti, Venstre. Man skal nu til at vise, hvad det konkret er, man gerne vil gøre anderledes.

Det vil blive spændende at følge med i.

Rundt omkring i Fredericia Kommune sidder der mange borgere, der har taget turen ned til stemmeboksen for at få ændret på det politiske landskab. De vil med rette kunne forvente noget nyt. Det handler ikke bare om, hvad man meddeler. Der er også brug for substans. En passende start kunne være, at der kommer reel politisk debat på byrådsmøderne, hvor man kan høre forskellige synspunkter. Ligesom det vil være en markant fornyelse, hvis der ikke kun er én mulighed at tage stilling til i samtlige sager – som regel svarende til det, forvaltningen selv ønsker sig.

Den nye politiske ledelse ved udmærket, hvad der tales om her.

Men det gør befolkningen i Fredericia også. Derfor må vi alle håbe på, at man griber mulighederne og udvikler Fredericia som en by, hvor der kan tales om beslutningerne i det offentlige rum, og hvor lukkede punkter på dagsordenen er sjældne og ikke hyppige.

For hvad er demokratiet værd, hvis et valg af en ny kurs ikke ændrer på noget?

Ny analyse fra AE Regeringen kan trygt skrue op for forbruget uden risiko for overophedning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Regeringen kan roligt øge det offentlige forbrug uden at frygte en løn og pris-spiral. Det konkluderer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i anledning af Økonomiministeriets seneste ”Økonomisk Redegørelse” gør op med bekymringerne om, at øgede udgifter automatisk vil presse inflationen i vejret.

Analysen bygger blandt andet på data fra Finansministeriet og forskningslitteratur og viser, at offentligt forbrug historisk set kun har haft en meget begrænset effekt på inflationen. Dermed skyder den et centralt argument i den økonomiske debat ned, nemlig frygten for at mere velfærdspolitik skulle føre til overophedning.

Ifølge Økonomisk Redegørelse vurderer ministeriet, at regeringens nuværende finanspolitik giver en positiv finanseffekt på 0,4 procent i 2026. Det betyder, at BNP forventes at stige tilsvarende som følge af de politiske tiltag. Men selv med den påvirkning er der ingen tegn på, at inflationspresset vil vokse, lyder det fra AE.

»Ofte hører man økonomer være bekymrede for en overophedning af økonomien, hvis politikerne vil investere i for eksempel mere tidssvarende velfærd. Men ifølge forskningen vil det højere forbrug kun i meget begrænset omfang sætte sig i inflationen« siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun tilføjer, at Danmark står på et solidt økonomisk fundament. »Hvis vi ønsker at bevare det nuværende niveau af velfærd i de kommende år, skal der bruges flere penge, og det kan politikerne roligt gøre uden at være bekymrede for en overophedning af økonomien« siger Sofie Holme Andersen.

AE peger samtidig på, at stigende offentligt forbrug kun bliver problematisk, hvis de offentlige finanser er uholdbare. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor økonomien vurderes som overholdbar, og hvor det offentlige forventes at opbygge formue over tid.

Analysen understreger derfor, at politikerne har råderum til at sikre, at velfærden følger med både velstand og demografisk udvikling. Ifølge AE kræver det i de kommende år en finanspolitik, der giver en positiv økonomisk effekt på mellem 0,07 og 0,13 procent af BNP – uden at det puster til inflationen.

Venstres Tobias Jørgensen: »Ingen børn skal leve i fattigdom – slet ikke i Danmark«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Den nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tegner et billede af et Sydjylland, hvor andelen af børn i relativ fattigdom fortsat ligger over landsgennemsnittet. I Kolding viser tallene, at 4,5 procent af børnene vokser op i familier, der befinder sig under fattigdomsgrænsen. Landsgennemsnittet er 4,3 procent.

Og selvom forskellen lyder lille på papiret, er retningen den forkerte. Kolding har haft en svag stigning siden sidste år – en udvikling som både bekymrer og forpligter.

For byrådsmedlem Tobias Jørgensen (V) er der ingen tvivl om udgangspunktet: Børnefattigdom hører ikke hjemme i Danmark.

»Hvis tallene viser sig at være rigtige, så er det selvfølgelig ærgerligt. Der er ikke nogen børn, der skal leve i fattigdom. Slet ikke i Danmark« siger han.

Han understreger flere gange i samtalen, at selv om tallene rummer en vis usikkerhed – AE angiver et spænd, hvor Koldings faktiske niveau kan ligge lavere end 4,5 procent – ændrer det ikke på princippet. »Uanset marginen skal ambitionen aldrig være, at flere børn kommer til at leve i det, der er defineret som fattigdom« siger han.

Ifølge analysen er Kolding gået frem i andelen af fattige børn. Den præcise stigning er lille, men den er reelt nok til at placere Kolding over landsgennemsnittet.

»Hvor stor stigningen er, er belagt med en vis usikkerhed. Men det ændrer ikke på, at der er sket en stigning, og det kan ikke være en ambition« siger Tobias Jørgensen.

Han har ikke selv siddet i de udvalg, der arbejder direkte med social- og arbejdsmarkedsindsatser, og derfor afstår han fra at evaluere de konkrete handlinger, kommunen har taget i de seneste år.

»Det ville være lidt en sang fra de varme lande, hvis jeg begyndte at vurdere, hvad der har været godt eller ikke godt. Det kan jeg ikke udtale mig kvalificeret om« siger han.

Men retningen? Den er klar nok. »Vi skal sikre, at de indsatser, vi har, rent faktisk har en målrettet effekt. At folk får lov til at få en indtjening, så deres børn ikke lever i fattigdom« siger han.

At få forældrene i arbejde er nøgle

Hvor andre politikere i Kolding måske lægger vægt på sociale indsatser, lokale forhold eller strukturelle udfordringer, går Venstre-profilen til problemets kerne med én hovedprioritet: at give familierne mulighed for at forsørge sig selv.

»Vi skal sørge for, at der er rammer, hvor folk kan få et arbejde og tjene nogle penge. Det er det, der gør, at børnene ikke skal leve i fattigdom« siger han. For ham handler bekæmpelsen af børnefattigdom ikke om symbolpolitik eller tekniske justeringer, men om at sikre, at voksne kan få en stabil indkomst.

»I bund og grund handler det om, at familierne får et indkomstgrundlag, der gør, at børnene ikke står i den situation. Det er helt afgørende« siger han.

Et spørgsmål om vidensgrundlag – og ansvar

På spørgsmålet om, hvorfor Kolding ligger, hvor det ligger, er Tobias Jørgensen forsigtig. Han understreger, at han ikke har siddet i de udvalg, hvor den detaljerede viden om årsager og løsninger ligger.

»Jeg er ikke nok inde i sagen til at kunne give et fuldskørende svar. Vi har andre venstrefolk, som har arbejdet med det konkret – blandt andet Jens Jerning og Trille Nikolajsen. De vil have et større indblik i årsagerne« siger han.

Men han afviser ikke, at der kan ligge både lokale og nationale forklaringer bag tallene. Ifølge AE spiller både kontanthjælpsreformen, inflationen og kommunernes boligstruktur ind. Tobias Jørgensen anerkender, at udviklingen kan være påvirket af faktorer, der ligger uden for byrådets direkte råderum.

»Der kan jo være mange årsager. Jeg kan bare konstatere, at tallene er som de er – og at det forpligter os til at gøre det bedre« siger han.

Socialpolitikken skal levere resultater

Selvom Tobias Jørgensen ikke kommenterer på tidligere indsatsers kvalitet, er han tydelig i sine forventninger til den kommende periode.

»Vi skal se bedre resultater. Når der er sket en stigning, så betyder det, at det vi har gjort, ikke har haft den ønskede effekt. Og det kan ikke være godt nok« siger han.

Hans fokus er fremadrettet og pragmatisk: bedre sociale indsatser, bedre beskæftigelsesmæssige muligheder og en mere målrettet hjælp til familier, der står i en sårbar økonomi.

»Det handler om at sætte de rette sociale indsatser ind. Det handler om at skabe rammer for, at voksne kan komme ud og tjene penge. Det er det, der giver børnene et bedre udgangspunkt« siger han.

Et år frem – forhåbningen om en nedadgående kurve

Når blikket rettes mod næste års tal, er Jørgensen tydelig.

»Jeg håber, at tallene er nedadgående. At folk får mulighed for at tjene nogle flere penge, så deres børn ikke lever i fattigdom« siger han.

Han ønsker ikke at sætte konkrete procentmål, men han fastholder, at retningen skal være entydig: færre børn i fattigdom, ikke flere. »Ambitionen må være tydelig. Vi skal gå den rigtige vej« siger han. Selv om Tobias Jørgensen ikke står med de specifikke historiske svar, er han tydelig om ansvaret fremadrettet. Børnefattigdom er ikke et abstrakt tal, men et politisk ansvar.

»Der er ikke nogen børn, der skal leve i fattigdom. Det må ikke være en realitet i Danmark. Det er udgangspunktet. Og det bør være styrende for den indsats, vi sætter ind med i Kolding« siger han.

Med AE’s analyse som afsæt går Kolding ind i en ny politisk periode, hvor social ulighed og børns livschancer igen står højt på dagsordenen. For Tobias Jørgensen handler det ikke om, hvorvidt tallene nu er 3,8 procent eller 4,5 procent – men om, at ingen barn burde figurere i statistikken.

»Børnene skal ikke leve i fattigdom. Så enkelt er det.«

Afgående borgmester efter magtskiftet: »Borgerne ville ét, men byrådet ville noget andet«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Mandag eftermiddag i byrådssalen sidder Johannes Lundsfryd med en ro, der virker mere tillært end naturlig. Forløbet op til denne dag har trukket dybe spor i Middelfarts politiske landskab, og selv om stemningen udadtil er høflig og kontrolleret, levner han ingen tvivl om, at han står tilbage med en oplevelse, der har ramt både ham og mange vælgere.

»Jeg har en grundlæggende følelse af, at borgerne ville ét, men byrådet ville noget andet,« siger han. Underforstået: vælgerne gav ham et tydeligt mandat, men et partiskifte åbnede døren for et flertal, der endte med at udpege en anden borgmester.

»Det må man jo bare tage til efterretning, fordi der er ikke så meget andet, jeg kan gøre ved den situation.« Han siger det uden dramatik, men med en konstatering, der bærer præg af en erfaring, som hverken kan affejes eller glemmes.

En rids i det lokale demokrati

Lundsfryd formulerer sig som en erfaren politiker, der vejer sine ord. Men han pakker ikke alvoren ind.»Vores lokaldemokrati har fået en rids i lakken.« Særligt én gruppe har givet udtryk for det, fortæller han: de unge.

»Jeg har talt med masser af særligt unge mennesker i den her periode. Måske også fordi jeg har rigtig mange unge mennesker, der kommer igennem huset derhjemme – mange af dem stemte første gang.« Og deres spørgsmål går til kernen.

»De spørger: Kan det nu være lige meget, hvordan vi sætter vores kryds? Hvordan kan vi sikre os, at det her nogensinde kommer til at ske igen? For nogle har der været en oplevelse af ligegyldighed – at man ikke tager alvorligt det, de kommer med. Det har været en meget trist oplevelse.«

En ny borgmester – og en ny virkelighed

Uanset hans egen skuffelse er realiteten nu, at Middelfart har fået en ny borgmester og en ny konstituering. »Vi har fået valgt en ny borgmester, vi har fået lavet en konstituering, og vi har aftalt, hvordan vi skal arbejde sammen i de kommende år.« Det, han ikke kan ændre, lægger han i skuffen, som han siger. Resten arbejder han videre med. Det er hans tilgang.

Forholdet mellem partierne har fået skår, erkender han åbent.

»Det er nemt at nedbryde tillid, men ekstremt svært at opbygge tillid. Og derfor tror jeg ikke, at der er nogen, der har glemt, hvad der er sket.« Men hukommelse er ikke det samme som handlingslammelse.

»Man kan jo godt have en professionel arbejdsrelation. Det er vel sådan, rigtig mange mennesker rundt på det danske arbejdsmarked har det. Uanset hvordan det ellers måtte være, så har man en opgave, der skal løses. Og den tager vi på os.«

Han minder om tallene: 7.474 borgere satte kryds ved Socialdemokratiet. »Vi er suverænt det største parti i byen, næsten hver tredje vælger har stemt på os. Det fører også et ansvar med sig for at tage ansvar for, hvordan vi skal udvikle os. Og det er jeg klar til at gå ind i.«

»Det er stadig lidt en gåde, hvad de andre vil med magten«

Når han bliver spurgt til fremtiden for kommunen, svarer han med en blanding af realisme og usikkerhed.

»Det er lidt tidligt at sige. Men i den valgkamp, vi havde, synes jeg, vi formåede at tegne et billede af, hvilken retning vi ville. Det er den retning, vi har haft de seneste otte år: fuld plus på udvikling, som betyder tilflytning, som betyder flere penge i kommunekassen, så vi kan holde hånden under velfærd. Det er vores grundstrategi.«

Og så tilføjer han en bemærkning, der på én gang er nøgtern og skarp. »Jeg synes ikke, at valgkampen tegnede noget alternativ til den grundstrategi. Så ja – selv efter mange ugers valgkamp og et hektisk forløb sidst, er det stadig lidt en gåde for mig, hvad de andre vil med magten.« Han lader sætningen stå et øjeblik.

»Men det må vi jo se, om de på et tidspunkt lader maskerne falde i forhold til, hvad de vil.«

Tak til de socialdemokratiske vælgere

Af
Karsten Cordtz
-
0

OPINION. Valget til byrådet er nu afsluttet, og selv om resultatet ikke blev helt som håbet for Socialdemokratiet, vil jeg gerne rette en stor og oprigtig tak til de 6.581 borgere til byrådet og de 6154 borgere til Regionsrådet, der gav os deres stemme og tillid.

Vi står fortsat som byens og byrådets største parti – en position, der både forpligter og motiverer. Gennem generationer har Socialdemokratiet båret ansvaret for at skabe tryghed, sammenhæng og udvikling i vores kommune, og den tradition tager vi med ind i den kommende byrådsperiode.

Vores vælgere skal mærke, at deres stemmer fortsat har tyngde, og at vi arbejder målrettet for løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen.

Det er også derfor, vi har tilsluttet os den brede konstitueringsaftale. Når vi tager ansvar og søger indflydelse, er det for at sikre de bedst mulige rammer for alle borgere i Fredericia. Vi vil samarbejde bredt – men også stå klar med egne forslag og visioner, der kan løfte kommunen videre i den retning, som historisk har skabt fremskridt: fællesskab, ansvar og langsigtet planlægning.

Arbejdet med at genvinde den fulde tillid fra borgerne begynder allerede nu. I de kommende år vil vi være mere til stede, mere lyttende og mere inddragende. Der kommer en række åbne aktiviteter og dialogmøder, hvor vi ønsker at møde borgerne i øjenhøjde og sammen forme Fredericias næste kapitel.

Den første aktivitet finder sted lørdag den 13. december, hvor vi står i Gågaden i formiddagstimerne for at sige personligt tak for valget – og for at ønske alle en glædelig jul.

På forhånd ønskes alle en rigtig god jul og et godt nytår.

Låge 8: Tøjeksperten: Hvor julehumøret smitter

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.

I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en ny lokal butik eller aktør – steder der på hver deres måde giver byen varme, duft og liv i december. I dag åbner vi døren til Tøjeksperten, hvor energi, humor og julehumør går hånd i hånd med årets gaveidéer.

Nu åbnes låge 8.

Et år med fart på

Det tager ikke mange øjeblikke, før Thomas Andersen, butikschef i Tøjeksperten i Middelfart, får sat tempoet. Han møder os med et bredt smil, og der er ingen tvivl om, at han mener hvert ord, når han beskriver året, der er gået. »Det har været et fantastisk godt år. Masser af turister. Masser af glade kunder. Det har bare været lækkert.«

Han siger det, som om det er den mest naturlige ting i verden, og stemningen i butikken bakker ham op. Her er farver, orden, aktivitet og en arbejdsdag, der mærkes, men som samtidig løfter humøret. »Det bliver bedre og bedre og bedre,« griner han, og i det øjeblik forstår man, hvorfor.

Annonce

December – årets vigtigste måned

Julen fylder meget hos Tøjeksperten. Ikke kun i regnskabet, men i den måde butikken arbejder og trækker vejret i december. »Det er en stor måned, og det er den vigtigste måned for mig. Det er her, der skal pakkes gaver til under træet, og hvor man skal tænke på hinanden.«

For Thomas og hans team begynder juleforberedelserne længe før kalenderen siger december. Det handler om at have de rigtige varer på hylderne og være klar til den travlhed, der uundgåeligt følger med. Butikken er fyldt godt op, og personalet er vant til at håndtere både tempoet og gavebåndene.

»Vi forbereder os jo faktisk hele året. Vi fylder butikken op med gode ting, og vi er ret gode til at pakke gaver ind. Mathilda, Simone og Mads… de er bare helt vildt gode. Og vi har kasser, hvis det er helt galt,« siger han med et glimt i øjet.

Efterhånden som snakken bevæger sig rundt i butikken, bliver det tydeligt, at juleforberedelserne ikke kun handler om varer og gavebånd. Stemningen betyder også noget, og hos Tøjeksperten får den et helt særligt udtryk. Butikken er pyntet op, og som Thomas siger det, uden at blinke: »Kinesisk jul.«

Han peger rundt på en oppustelig julemand, en lille lygtepæl i vinduet og et helt træ fyldt med julesokker. »Vi har et helt juletræ med sokker på,« siger han og peger mod træet, der allerede tiltrækker sig en del opmærksomhed.

Årets julegavehit: Den klassiske Bison sweatshirt

Når snakken falder på årets gavefavorit, er Thomas ikke i tvivl. Han går direkte hen til stativet og løfter en navy Bison-sweatshirt frem. »Det må være sådan en her. Det er altså et hit.« Sweatshirten er blød, enkel og pæn – den slags gave, der rammer bredt og sjældent ender med at blive byttet. Den fungerer til både hverdag og juleaftensdag, og netop derfor er den blevet en tilbagevendende favorit i december.

Thomas viser årets julegavehit frem: den klassiske Bison-sweatshirt. Foto: Middelfart AVISEN

Og hvis man ønsker en gave med lidt mere humor eller noget til julefrokosten, har Tøjeksperten også det. Thomas holder et par julenatbukser op – røde og festlige, lige til sæsonen. Ud over dem har butikken også juleunderhyler, sokker og andre juleting, der hurtigt bliver til små ekstra gaver eller en oplagt adventsgave.

Julenatbukserne er blandt de sjove gaveidéer hos Tøjeksperten. Foto: Middelfart AVISEN

En butik med smil og decemberenergi

Tøjeksperten i Middelfart er et sted, hvor der ikke bliver gjort forskel på hverdage og højtider – stemningen er god uanset hvad. Men i december får den lige et nøk opad. Ikke kun på grund af julemanden, pynten eller gavepapiret, men på grund af Thomas og hans hold. De står klar, de smiler, og de gør december til en måned, man faktisk har lyst til at bruge tid i butikken.

»Folk skal have gaver. De fleste får gaver heldigvis. Og det plejer ikke at gå helt galt,« siger Thomas. Og det er svært ikke at tro på ham.

I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.

Låge 7: Intersport: En travl julemåned og et ikonisk 90’er-hit

Martin Kanstrup rammer plet med musikalsk hverdagskomik i særklasse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KULTUR. Martin Kanstrup er efterhånden blevet et velkendt ansigt på den danske komik- og musikscene, hvor han med sin blanding af lune, hverdagshistorier og thybomål har fået publikum over hele landet til at grine med – og af sig selv.

Den populære entertainer, trubadur og spillemand henter inspiration fra navne som De Nattergale, Allan Olsen og Niels Hausgaard, men har for længst skabt sit eget udtryk, der rammer bredt. Med shows som »THYBO OR NOT THYBO«, »TRÆLS« og »EN BETTE SHOW« har han solgt mere end 70.000 billetter og gang på gang sat udsolgt-skiltet op ved spillesteder landet over.

Kanstrup inviterer publikum helt tæt på i et univers fyldt med musikalsk hverdagspoesi. Her bliver selv de mest banale øjeblikke forvandlet til komiske fortællinger, hvor både mænd og kvinder kan genkende sig selv. Historierne leveres på klingende thybomål, og i salen går grinene ofte hånd i hånd med de små nik af genkendelse.

Fans roser ham for at turde stå ved sin helt egen humoristiske linje. »I en tid, hvor humorister ofte skal gå på æggeskaller, er Martin Kanstrup et befriende bekendtskab« lyder det fra begejstrede publikummer, der hylder hans evne til at gøre hverdagens skæve situationer både varme og vedkommende.

I Kanstrups historier kan en mand elske sin kvinde Grethe for noget så jordnært som hendes evne til at bakke med en trailer, mens venskaber kan komme på prøve, når Leif pludselig får en kæreste. Det er netop de små detaljer, der gør hans fortællinger levende – og som efterlader publikum med både latterkramper og refleksioner over deres egne hverdagsrelationer.

På sociale medier har han også skabt en stor følgerskare. Her deler han korte videoer fra hverdagens komiske kringelkroge, hvad enten det handler om hæmorroider, garagedrillerier eller de små konflikter, der opstår mellem gode venner. Alt sammen leveret med den karakteristiske blanding af selvironi og varme, der har gjort ham til et hit både offline og online.

For dem, der endnu ikke har oplevet Martin Kanstrup live, venter en aften fyldt med musik, latter og hjertevarme observationer fra et liv ude i virkeligheden. En oplevelse, der sætter gang i både smilebånd og eftertanke – og som bekræfter, hvorfor Kanstrup er blevet et af de mest populære navne på den danske underholdningsscene.

Dansk politi giver handikappede den kolde skulder

Af
Mille Dyhrberg
-
0

OPINION. Lov og orden starter nedefra, men politiet kommer kun når et TV-hold, er klar til at optage en episode af POLITIJAGT i Danmark eller USA.
Karsten, hvad skal jeg gøre? Sådan starter en henvendelse ofte når en borger råber på hjælp. Det her er beretningen om et menneske med et bevægelseshandikap, der bliver afvist af politiet, selv om sagen er ganske oplagt. Det er en sag, der handler om politiets vask af sager og ulighed. Borgeren som jeg kalder Asger er svært bevægelseshandikappet men er heldigvis selvhjulpet, fordi en handikapparkeringsplads, et blåt handikap parkeringsskilt og tekniske hjælpemidler gør det muligt for Asger at bruge sin handikapbil til at komme rundt.

Problemet er, at en lille klike af bilister i gaden ikke respekterer den afmærkede handikapparkeringsplads. De parkerer delvist- eller helt inde på P-pladsen, hvilket betyder, at Asger ikke kan parkere sin bil. Asgers helbred er skrøbeligt og han kan rent fysisk ikke bevæge sig de godt 250 meter, der er til den næste handikapparkeringsplads. Jeg anbefalede Asger at tage et foto af parkeringssynderen og anmelde det politiet. Som sagt så gjort.

Politiet svarer, at de ikke rykker ud til den slags sager, selv om en pæn bøde til synderne helt sikker ville virke adfærdsregulerende. Politiet vil ringe til parkeringssynderen – hvis muligt – og spørge til sagen. I Asgers tilfælde har det ikke hjulpet, hvilket politiet erkender og i stedet henvises Asger til Kommunen, der af alle instanser ikke har mulighed for og ret til at lave politisager. Det er ikke underligt, at mange mennesker ikke har tillid til ordensmagten og det rejser et spørgsmål om, hvem i politiet der bestemmer at den type anmeldelser ignoreres og ender i politiets vaskemaskine. Det er et svigt af borgerne og det sender et signal om lovløshed. For Borgernes Parti er den praksis helt uacceptabel.

Politiet har tid nok til at holde rundt i byerne med deres blitzer og som gemene kratluskere gemme sig i folks hække i HÅBET om at knalde nogle travle danskere (for udenlandske bilister slipper).

Politiet er blevet styrket, men det bliver ikke bedre. Hvad er grundene? Købes der dyre DJØFFER i stedet for at sikre håndhævelse af loven med uniformerede betjente. Når ”modebetjentene” i Politijagt på underholdnings TV standser bilister, tager det blot minutter at udskrive bøder i tusindvis af kroner og/eller at inddrage et kørekort. Derfor er det supertrist, at der INTET sker, når TV-holdet holder fyraften og et menneske med handikap igen og igen afvises.

123...748Side 1 af 748
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER