En krukke får tusindvis af fingeraftryk, når Royal Run rammer Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Den 25. maj kommer Royal Run forbi CLAY Keramikmuseum. Sammen med Middelfart Billedskole har museet sat en kæmpe krukke frem på løberuten. Alle, der har en finger, kan være med.

Ideen kom af et ganske jordnært spørgsmål. Hvordan kunne et keramikmuseum bidrage til et løb, der passerer forbi døren?

»Det opstod med, at vi gerne vil fortælle folk, hvad CLAY er, når de løber forbi,« siger Maria Vallø Strauss, der arbejder med kommunikation og markedsføring ved museet. »Så blev det let over i fællesskab, og hvordan man kan skabe noget sammen.«

I samarbejde med Middelfart Billedskole har CLAY fået fremstillet en stor krukke. Når Royal Run-deltagerne passerer museet søndag den 25. maj, kan de sætte deres tommelfingeraftryk i den våde ler. Det samme kan tilskuere og forbipasserende.

»Vi håber jo, at kongen også vil gøre det,« siger Maria Vallø Strauss. »Vi kan ikke love det, men vi er jo inden for den første kilometer på ruten.«

Og hvis kongen tager imod opfordringen, bliver hans aftryk ét blandt mange. Det er pointen.

»Hvis han gør det, så er det jo fordi, han virkelig er folks konge,« siger hun. »Hans tommel, så vil vi ikke vide, at der er en der. Så han er jo bare en blandt os alle.«

Krukken er i øjeblikket under fremstilling og må ikke blive for tør, før løberne når frem. Den skal være, hvad keramikere kalder læderhård, så fingrene kan sætte et synligt aftryk uden at trykke igennem leret. Den slags timing er en proces i sig selv.

Aktiviteten foregår fra klokken 10 til 14 foran museet og er åben for alle, også for dem, der ikke løber med. Fra klokken 14 til 16 flyttes krukken ud til vejen, så løberne kan sætte deres aftryk, når de passerer CLAY.

Bagefter brænder museet krukken sammen med Middelfart Billedskole. De vælger farver, og krukken får en kongeblå glasur, før den overdrages til Frivilligcenter Middelfart.

»Så får Frivilligcenteret en middel for at fortælle den her fortælling om fællesskab,« siger Maria Vallø Strauss.

Det er ikke et kunstværk i klassisk forstand. Der er ingen kunstner bag, og det bliver heller ikke stående på museet.

»Det er jo alle sammen,« siger hun. »Det er noget, vi skaber sig i et øjeblik.«

Gustav Marcussen forlader FC Fredericia for Vejle Boldklub

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den offensive kantspiller, der var med til at føre FC Fredericia op i 3F Superliga, skifter på en fri transfer til Vejle Boldklub. Han har skrevet under på en treårig kontrakt og skal være med til at føre vejlenserne tilbage til den bedste række.

Gustav Marcussen er færdig i FC Fredericia. Den 27-årige kantspiller skifter til Vejle Boldklub på en fri transfer og er bundet til klubben i Nørreskoven frem til sommeren 2029. Det oplyser Vejle Boldklub onsdag.

Marcussen har spillet en central rolle i FC Fredericias seneste år. Han var blandt de toneangivende spillere i oprykningssæsonen fra 1. division og fastholdt sit niveau i den netop afsluttede sæson i 3F Superliga, hvor han var en af de mest benyttede offensivspillere i truppen. Det blev til syv målinvolveringer i 29 kampe i 2025/26 og 34 målinvolveringer i 99 kampe samlet for fredericianerne.

I Vejle bliver han den anden offentliggjorte tilgang i sommertransfervinduet til en sæson, hvor klubben skal forsøge at rykke tilbage til 3F Superliga efter nedrykningen. Sportsdirektør Mikkel Hemmersam fremhæver Marcussens alsidighed på de offensive positioner og hans erfaring fra det øverste niveau.

»Gustav Marcussen er en spiller, som vi har bemærket for hans gode præstationer. Han var blandt de bedste spillere i 1. division i Fredericias oprykningssæson, og han tog sin gode form med ind i denne her sæson i 3F Superliga, hvor han især spiller et stærkt efterår,« siger Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside.

Han peger på, at Marcussen kender den opgave, vejlenserne står over for i den kommende sæson, og at den offensive profil rummer både teknik og spilforståelse. Marcussen selv fremhæver klubbens ambitioner og fodboldkulturen i Vejle som afgørende for valget.

»Jeg er rigtig glad for at blive en del af Vejle Boldklub, og jeg føler, at det her er det rigtige næste skridt for mig. Jeg kommer fra en sæson, hvor jeg har udviklet mig og igen fået prøvet mig af på superliganiveau,« siger Gustav Marcussen. Han lægger ikke skjul på målet for den kommende sæson i Betinia Liga.

»Jeg vil gøre alt for at bidrage til, at vi kan tage de næste skridt som hold og føre Vejle Boldklub tilbage i 3F Superliga hurtigst muligt,« siger han.

For FC Fredericia betyder afskeden, at klubben mister en af de mest erfarne offensivspillere fra superligatruppen forud for den kommende sæson i 1. division.

Adam løber i klovnekostume for syge børn

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Søndag den 7. juni klokken 11 går startskuddet til Klovneløb i Strib. Indehaveren af Danbolig Middelfart står selv klar i fuld mundering. Overskuddet går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne.

Da Adam Arildsen blev kontaktet om muligheden, sagde han ja med det samme. Som far til to børn gav det god mening.

»Mine børn er heldigvis sunde og raske, men det er jo ikke alle, der lige så heldige i forhold til det,« siger indehaveren af Danbolig Middelfart. »Og de her hospitalsklovne, de gør jo et vanvittigt stort stykke arbejde, også for de børn, der indlagte, og de familier, der indlagte.«

Klovneløbet er et familieløb i Strib søndag den 7. juni klokken 11. Start og mål er Strib Skoles område, som Danbolig Middelfart har fået lov til at låne. Ruten er på 2,8 kilometer og går ad stierne ned langs dyrene og forbi brugshuset.

»Jeg har planlagt en rute ud fra, at vi pænt løber på stier,« siger Adam Arildsen. »Så vi selvfølgelig også ikke forstyrrer sig fint alt for meget.«

En billet koster 80 kroner, og hele beløbet går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne. Den del af gebyret, der normalt går til arrangøren, har Danbolig Middelfart fravalgt.

»De her 80 kroner, det går jo alt sammen fuldstændig ubeskåret til Danske Hospitalsklovne,« siger han.

Indtil videre har omkring 100 personer tilmeldt sig, og deltagerlisten viser en bred blanding af børn og voksne.

»Vi håber, at det bliver en festdag,« siger Adam Arildsen. »Og vi skal i hvert fald nok gøre, hvad vi kan herfra.«

Han har selv tænkt sig at løbe i fuld klovnemundering. Det er ikke en spøg.

»Jeg tænker, at jeg prøver at gøre det så meget som en fest, som man nu engang kan,« siger han. »Så min plan er, at jeg kommer til at løbe i klovnekostume.«

Det handler ikke om at være hurtigst. Det handler ifølge ham om at få en hyggelig og sjov dag sammen, og om at sende et beløb videre til en sag, han har valgt at gå ind i med begge ben.

»Der mange gode ting, man kan støtte her i verden,« siger han. »Men det her, det synes jeg alligevel er en af dem, som har ramt lige mig i hvert fald.«

Det er stadig muligt at tilmelde sig, men sidste udkald nærmer sig, da numre og praktisk udstyr sendes til arrangøren halvanden uge før løbsdagen.

Forsvaret har 9.000 civile stillinger. Det er der ikke mange, der ved

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Karriererådgiver Juki Tauchi sad ved et bord i Tøjhuset og talte med ingeniører, der ikke havde forestillet sig Forsvaret som arbejdsgiver. Hendes arbejdsmetode bygger på en idé: At medarbejdere bliver, hvor de bliver set.

De fleste, der gik forbi bordet i Tøjhuset, tænkte formodentlig værnepligt og uniform. Men det, Juki Tauchi taler om, ligger et andet sted.

»Hvis jeg siger, at vi har cirka 9.000 civile stillinger i hele Forsvaret, så er der jo også noget at gøre der,« siger hun. Hun er karriererådgiver i Forsvaret og en af tolv arbejdsgiverrepræsentanter ved karriere- og netværksdagen i Fredericia tirsdag den 19. maj. Sammen med en kollega fra Odense talte hun i timevis med kandidater, hun ellers aldrig ville have mødt.

»De første ti, jeg har mødt her, er ingeniører,« siger hun. »Min kollega i Odense har ringet og sagt, hvis du møder nogle ingeniører på din vej, vil du så ikke sende dem over til os.«

Det, hun primært arbejder med i Forsvaret, er fastholdelse gennem karriereplaner. En metode, hun har været med til at udvikle, og som ifølge hende selv er blevet undersøgt og blåstemplet af konsulenthuset Epinion. Princippet er enkelt nok. Hver soldat får en karrieresamtale en gang om året. Ikke som et formalt punkt på et personaleskema, men som en reel samtale om, hvor medarbejderen står, og hvor medarbejderen vil hen.

»Skal du have en vertikal, eller skal du horisontal karriere?« siger Juki Tauchi. »Men vi er interesserede i dig, og vi lytter på dig, så fortæl, hvad du gerne vil.«

Det, hun kalder life-work integration, indebærer, at planlægningen af udsendelser, kurser og forfremmelser også tager højde for det, der foregår i den anden halvdel af livet. Konfirmationer. Barsler. Aldersfaser.

»Når børnene skal konfirmere sig, så er det måske ikke det, du lige skal udsendes,« siger hun. »Vi tager et holistisk billede på mennesket, på hele mennesket.«

Logikken bag er ifølge hende, at en medarbejder, der føler sig set, også bliver. Forsvaret har omkring 90 karriererådgivere i alt, og de taler sammen på tværs af våbenarter, geografi og afdelinger. En medarbejder, der gerne vil til Bornholm, kan blive sendt videre til kollegaen, der dækker det nye regiment på øen. Det er den indgang, hun har taget med til Tøjhuset. For her møder hun ikke værnepligtige, men kandidater med færdig kandidatgrad. Civilingeniører. Maskinmestre. Fysikere.

»Jeg tænker jo fysik, så tænker jeg sådan noget med space, altså rummet og sådan noget,« siger hun om en af de samtaler, hun lige har haft. »Skal du ikke noget af det? Og så prøver jeg at hjælpe ham lidt videre.« Hver gang en ny gruppe kandidater satte sig ned, var det første, hun bad om, at de fandt deres telefon frem.

»Find lige karriere.forsvaret.dk, og så gå lige ind,« siger hun. »Det er indgangsvinklen, altså døren ind til Forsvaret. Både militære og civile stillinger.« Hun har ikke tal på, hvor mange hun nåede at tale med, men beskriver dagen som tæt pakket fra det øjeblik, dørene blev slået op.

»Vi har jo ikke engang noget bestemt at tale sammen,« siger hun om sin kollega og sig selv. »Det kører bare bang, bang, bang.« Hun går derfra med en forventning om, at telefonen vil ringe på dronecentret i Odense i de kommende uger.

»Vi snakker om uformelle møder her. Passer vi sammen,« siger Juki Tauchi. »Det her relationsdannelse. Det er det, det her arrangement kan.«

Simon har søgt arbejde i halvandet år. Tirsdag fik han et navn og et nummer

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Simon Juul er 35 år, civilingeniør, far og ledig siden januar 2025. Hans uddannelse er svær at forklare for arbejdsgivere. Tirsdag i Tøjhuset prøvede han alligevel.

Det er svært at sælge noget, der ikke har en pæn etiket. Det er måske ikke ordene, Simon Juul ville bruge selv, men det er meningen bag dem.

»Hvis jeg siger til en arbejdsgiver, at jeg er uddannet inden for lærings- og oplevelsesteknologi, så siger det lidt om, at titlen i sig selv ikke rigtig forklarer, hvad det er, jeg kan,« siger han. »Jeg kalder mig en stærkstrømsingeniør. Der ved man ligesom, hvad det handler om.«

Simon Juul er 35 år, bor i Fredericia og har boet her de seneste seks år. Han er civilingeniør i en disciplin, der blander det tekniske med det bløde. Noget kommunikation, noget design, noget teknik. Han blev ledig for to år siden, var på barsel, og har søgt job siden januar 2025. Det er ikke gået, som han havde forestillet sig.

»Jeg har en lidt skæv uddannelse,« siger han. »Og så tror jeg, at jeg er lidt svært ved at sælge mig selv. Ligesom helt konkret at udtrykke, hvad er det, jeg kan. Hvad er det, jeg kan bidrage til.« Det var hans konsulent på jobcentret, der fortalte ham om arrangementet i Tøjhuset. Karriere- og netværksdagen, hvor 110 ledige akademikere var inviteret til at møde 12 virksomheder. Hun mente, det ville passe perfekt til ham.

Forud havde Simon Juul og de øvrige kandidater modtaget forberedelsesmateriale fra arrangørerne. Modeller for, hvordan man bygger en pitch op. Hvordan man præsenterer sig selv på få minutter, så det går rent ind hos den, der lytter.

»Vi skulle prøve at bygge den op på en bestemt måde, og se om vi kunne skabe noget, som vi kunne bruge her i dag til at sælge os selv over for virksomheden,« siger han. Dagen begyndte med en guidet gåtur gennem Fredericia for de tilrejsende. Bagefter satte deltagerne sig ved bordene, og klokken styrede rotationen. Seks til ni minutter per bord. Simon Juul nåede ikke alle.

»Det har ikke været så nemt at komme til alle steder, fordi der er mange, der skal tilgodeses,« siger han. »Rigtig mange steder har de god tid på at præsentere sig selv, og hvad det er, de har af afdelinger og stillinger og hvordan det er at være der som medarbejder. Og så har vi haft sådan en lille mulighed for at stille nogle spørgsmål.«

Ingen virksomhed gav ham et konkret tilbud ved bordet. Det var heller ikke meningen. Men ved Forsvarets bord skete der noget.

»Der søger i hvert fald ingeniører. I skal ringe til hende her ude fra dronecentret i Odense, og så skal I bede om kaffe, for de søger folk, sagde de« fortæller Simon Juul.

Han har et navn og et nummer i lommen, han ikke havde, da han stod op om morgenen. Det er ikke et job. Men det er nærmere et job, end han har været længe. »Nu har jeg været ude og snakke med nogle virksomheder og andre kandidater også,« siger han. »Også fået lidt træning ind.«

Om der kommer en kop kaffe ud af det, ved han ikke endnu. Om der kommer en ansættelse, ved han slet ikke. Han ved kun, at han ringer. Hvis arrangementet bliver gentaget, og han på det tidspunkt stadig leder efter et job, vil han gerne med igen.

»Det tror jeg helt bestemt,« siger han.

Et jobopslag er her og nu. En relation varer længere

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Tirsdag eftermiddag mødtes 110 ledige akademikere fra hele landet med 12 virksomheder i Tøjhuset. Det var ikke en jobmesse. Det var noget andet. Busserne kom fra Odense og Aarhus. Sammen med de lokale ledige akademikere fra Trekantområdet, udgjorde de tilmeldte 110 mennesker, der tirsdag den 19. maj havde sat dagen af til at gå tur, drikke kaffe og kigge tolv virksomheder i øjnene i Tøjhuset i Fredericia.

Konceptet hedder karriere- og netværksdag, og det er, som Iben Bonne Jensen flere gange understreger, ikke en messe.

»Det handler om, at folk skal møde hinanden og lære hinanden at kende,« siger bosætningskonsulenten fra Business Fredericia. »Fordi det er det, vi er rigtig gode til at gøre, det er lige præcis som netværket. Og det er sådan, vi har udviklet vores by.«

Dagen åbnede med en guidet gåtur gennem byen, før deltagerne blev sluppet løs blandt virksomhedsbordene. Energi, digitalisering, cybersikkerhed, transport, logistik. Forsvaret. Hvert syvende minut ringede klokken, og kandidaterne skiftede bord.

Det primære formål var, som det stod i invitationen, karrierenetværk og kompetencer fremfor uddannelser. Virksomhederne blev bedt om at komme med åbne hænder: at være nysgerrige, dele vækstplaner, præsentere opgaver på tegnebrættet, byde på et kaffemøde, åbne deres netværk, tilbyde virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller ledige stillinger.

Logikken er, at en ansøgningsbunke lukker, så snart stillingen er besat. Et håndtryk gør ikke.

»Et jobopslag er her og nu, men en relation er længerevarende,« siger Iben Bonne Jensen. »Hvis man ikke lige passer til det job her og nu, så er den lukket der. Her har du faktisk chancen for at lave en længerevarende relation, og man kan i øvrigt også åbne et netværk op for hinanden.«

Arrangementet er stablet på benene af tre konsulenter på tværs af kommuner og regioner. Iben Bonne Jensen fra Fredericia, en virksomhedskonsulent fra Virksomhedsservice Odense og en konsulent fra Akademikernes, der arbejder for Job Aarhus. Et så direkte samarbejde på tværs af landsdele er atypisk.

Det er bosætningsvinklen, der gør det interessant for værtsbyen. Fredericia har de seneste år udviklet sig til vidensby, og behovet for højt uddannet arbejdskraft stopper ikke.

»Vi får mulighed for at vise Fredericia frem til nogen, som måske ellers ikke ville typisk vælge at kigge mod Fredericia,« siger Iben Bonne Jensen. »En ting er at fortælle om det og tegne billeder og videoer. Men det her med at få dem ind og få dem til at se og mærke virksomhederne.« Hun nævner det selv: At byen har løbet hurtigt i ti-tolv år og udviklet sig kraftigt, men glemt at fortælle om det.

»Nu skal vi også lige fortælle, at vi er her. Vi vil godt råbe lidt højt. Vi vil godt være lidt stolte af, hvad vi kan.« Omkring 100 akademikere mødte op på dagen. Nogle var taget videre til jobsamtaler undervejs, andre var dukket uanmeldt op. Tøjhuset rummede det hele, og streetfooden serverede frokost, hvor netværket fortsatte ved bordene. Hvorvidt der kommer en næste udgave, vil Iben Bonne Jensen ikke love endnu.

»Jeg skal nok lige trække vejret først,« siger hun. »Men nu har vi prøvet det, nu ved vi ligesom, hvad der skal til, og hvad det kræver. Så jeg kan absolut ikke udelukke, at vi gør det her igen, for det har været en fantastisk oplevelse.«

Frederik Rieper om fremtiden: »Jeg er klar på at rykke op igen«

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0

FC Fredericia sluttede superligasæsonen af med en sikker 4-1-sejr over Silkeborg på Monjasa Park, og efter kampen stod anfører Frederik Rieper tilbage med både stolthed og skuffelse over klubbens første år i landets bedste række.

Forsvarsspilleren glædede sig først og fremmest over, at holdet fik sendt sæsonen afsted med en stærk præstation foran hjemmebanepublikummet. Flere spillere forlader klubben denne sommer, og derfor betød afslutningen ekstra meget for anførerens oplevelse af dagen.

»Det var fedt. Det var dejligt at slutte sæsonen af med et godt punktum og få sluttet det af godt af med den her gruppe, hvor alle ikke kommer tilbage efter sommerferien.«

Han fremhævede samtidig den måde, holdet reagerede på efter nedrykningen tidligere på ugen.

»Det var dejligt at slutte af på en ordentlig måde og slutte af med respekt for klubben og respekt for hinanden og som holdkammerater og at man ikke bare gik ud og faldt sammen, men leveret ved af en god pression, så det var fedt.«

FC Fredericia blev før sæsonen af mange eksperter udpeget som sikker nedrykker, men klubben formåede gennem store dele af sæsonen at presse flere af Superligaens etablerede hold. Det gør også, at Rieper sidder tilbage med blandede følelser efter nedrykningen.

»Jamen altså, man kan godt være stolt over… Stolt over, at vi har presset mange af de større klubber langt hen ad vejen, Men i sidste ende står man stadig med en skuffelse over, at vi ikke lige fik det der ene eller to point mere.«

Anføreren mener samtidig, at FC Fredericia viste, at klubben hører til på højeste niveau.

»Selvfølgelig stolt over, at vi fik modbevist, at mange mener, at vi ville rykke ud med et brag. Men stadig også lidt skuffet over, at jeg synes, vi er gode nok til at… Til at blive, og jeg synes, at klubben er på vej i en retning, hvor det har været fedt at spille i Superligaen også næste sæson.«

Rieper peger især på den udvikling, klubben har været igennem de seneste år.

»Fordi klubben er voksen, og det havde klædt den også at få en sæson mere i Superligaen.«

Selv om nedrykningen nu er en realitet, ser han stadig positivt på fremtiden for FC Fredericia.

»Vi har spillet en relativt flot sæson, som ikke lige var nok, og det må vi bygge videre på. Klubben har taget nogle store skridt, og det er jo dejligt at se.«

Rieper har fortsat kontrakt med FC Fredericia og regner også med at være en del af holdet i næste sæson i 1. division.

»Ja, men jeg har en kontrakt på et år mere i hvert fald. Som det ser ud nu, så tænker jeg, at hvis der med mindre der sker noget andet, så har jeg fået risikospiller også efter sommerferien.«

Han lægger heller ikke skjul på, at ambitionen er at kæmpe for en ny oprykning.

»Jeg er FC Fredericia spiller i hvert fald lidt over mere på mine kontrakter, og så skal jeg også med ned i første division, hvis klubben og jeg selv mener det, og det er jeg klar på.«

»Og gå ned og se, om vi kan rykke op igen. Det bliver også fedt.«

Efter kampen blev Rieper også spurgt ind til VAR, som flere gange i løbet af sæsonen har været involveret i store kendelser imod FC Fredericia.

»Det er klart, at der kommer sådan nogle ventepauser, som er træls, men det der med, at når de laver fejl, det kunne ske for alle hold.«

Anføreren ønsker dog ikke at bruge for meget energi på dommerkendelserne.

»At der har været nogle fejl, det har der nok været for mange hold, og det har der selvfølgelig også været i nogle af vores kampe, som du selv siger, men at stå og gestere og være ærgerlige, det er jo ikke noget, vi kan gøre nede ved.«

Følelsesladet dag for Michael Hansen: Sønnen fik debut i 4-1-sejr

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0

FC Fredericia sluttede søndag klubbens første superligasæson af med en overbevisende 4-1-sejr over Silkeborg på Monjasa Park. Men selv om hjemmeholdet leverede en flot afslutning foran egne fans, var der stadig en tydelig følelse af ærgrelse hos cheftræner Michael Hansen efter nedrykningen tidligere på ugen. 

Efter kampen fortalte cheftræneren, at dagene op til sæsonafslutningen havde været tunge efter nederlaget til Vejle, som i praksis sendte FC Fredericia ud af Superligaen.

»Jo, altså lige i dag var det jo godt. Jeg havde selvfølgelig en uge, der har været lidt tung ærgrelse over ikke at kunne være med til det sidste i forhold til det her. Måske lige et mirakel, det havde været, hvis man havde reddet sig«, siger Michael Hansen.

Samtidig glædede han sig over den måde, spillertruppen reagerede på i sæsonens sidste kamp. Flere spillere spillede deres sidste kamp for klubben, og det kunne mærkes i omklædningsrummet før kickoff.

»Så ugen har spillerne jo klaret fantastisk. Som træner ved du jo ikke, hvordan de kommer ud her i dag. Man kan jo kun appellere til en eller anden retning, og der synes jeg, at vi spillerne var gode til at prøve. At kigge på hinanden og sige, at vi har rigtig mange, der forlader vores trup. Og det var rart, at de gav det her til hinanden.«

FC Fredericia kom aggressivt ud til kampen og pressede Silkeborg højt fra start. Det var ifølge Michael Hansen et bevidst taktisk greb for at give holdet ny energi efter den svære uge.

»Lige i dag blev det, at vi gik højere op i vores defensiv, kan man sige. Og så prøvede vi at holde vores struktur lidt i vores boldomgang. Og det synes jeg lykkedes godt i dag.«

Selv om sæsonen endte med nedrykning, mener cheftræneren stadig, at klubben har udviklet sig markant gennem året i Superligaen. Han peger blandt andet på, at både organisationen, faciliteterne og hele setup’et omkring klubben står stærkere nu end før oprykningen.

»Da vi rykkede op, pegede alle jo med rette, alle eksperter på, at efter Fredericia, at Stensikker nedrykker. Det var jo ikke fordi, vi ikke forstod det. Det sagde vi også. Men vi havde jo faktisk tænkt os at give modstand og prøve at se, om vi som klub kunne vokse undervejs.«

Han fremhæver især de investeringer og forbedringer, der er blevet sat i gang omkring klubben.

»Som klub står vi jo bedre, altså der er blevet besluttet, at vores træningsfaciliteter bliver bedre. Stadion er allerede blevet bedre, det bliver endnu bedre inden for de næste sæsoner. Administrationen er blevet mere, vores træneteam er blevet udvidet, som vi også beholder.«

Søndag bød samtidig på en særlig oplevelse for Michael Hansen privat. I løbet af kampen fik sønnen Malthe Emil Hansen debut for FC Fredericia, og det gjorde stort indtryk på cheftræneren.

»Altså, som far er det jo helt fantastisk og stort, at han har fået kæmpet sig til det. Få en debut i dag, så sidder jeg jo som far og er glad på hans vegne.«

Michael Hansen understregede dog også, at debuten kun er begyndelsen.

»Der er jo stort arbejde foran ham i det. Lige med kampen, var som den var, så kunne jeg jo også tillade mig selv lige at kigge over og skæle til det, og glæde mig over det, men ellers så er det jo et arbejde, vi har her. Der konkurrerer vi jo i det, så som fodboldtræner, der kigger jeg jo meget på bare Fredericia.«

Forældrebetalingen falder i Kolding: Sådan ser de nye dagtilbudstakster ud

Af
Janus Bang
-
0

Forældre med børn i kommunale dagtilbud i Kolding kan se frem til en lavere månedlig regning. Finanslovsmidler for 2026 betyder, at forældrebetalingen nedsættes til 21,3 procent fra den 1. april 2026, og kommunens Børne-, Skole- og Familieudvalg har truffet beslutning om udmøntningen.

Den kommunale dagpleje falder fra den nuværende godkendte 2026-takst på 3.885 kroner til 3.310 kroner om måneden. For børnehavebørn i alderen 3-6 år falder taksten fra 2.524 kroner til 2.228 kroner. For de 0-2-årige i integrerede institutioner går taksten ned fra 4.660 kroner til 4.124 kroner.

Taksterne gælder i 11 måneder om året.

For forældre på barsel, der har en 30-timers plads, falder dagplejeprisen fra 2.914 kroner til 2.483 kroner, mens en 0-2-års-plads på 30 timer går fra 3.495 kroner til 3.093 kroner. En tilsvarende 3-6-års-plads falder fra 1.893 kroner til 1.671 kroner.

Modsat går tilskuddene til privat pasning og privatinstitutioner op. Tilskuddet til privat pasning for 0-2-årige stiger fra 7.864 kroner til 8.659 kroner månedligt, mens tilskuddet for 3-6-årige stiger fra 4.764 kroner til 5.452 kroner. Også driftstilskud, administrationstilskud og bygningstilskud til privatinstitutioner sættes op.

Ud over selve takstnedsættelsen skal de resterende finanslovsmidler bruges til at ansætte mere pædagogisk personale i kommunens dagtilbud.

Kolding vil være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune: Konkrete mål skal sættes

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kolding Kommune skruer nu op for ambitionerne på erhvervsområdet. Målet er klart formuleret: Kolding skal være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune. Spørgsmålet er, hvordan det skal måles.

Forvaltningen lægger nu op til, at Økonomiudvalget vedtager to konkrete målsætninger, der skal præsenteres for erhvervslivet på det kommende stormøde den 2. juni 2026 i Væveriet. Det første mål er, at Kolding Kommune skal være nummer ét i IRIS Groups erhvervsmåling i Syddanmark senest i 2030. I dag ligger Kolding på en 17. plads i Danmark og på en 3. plads i Syddanmark.

Det andet mål handler om Dansk Industris erhvervsklimamåling. Her vil kommunen arbejde for en top 20-placering senest i 2030 og en top 10-placering senest i 2035.

Ambitionerne kommer i forlængelse af det stormøde, byrådet afholdt for erhvervslivet i februar 2026, hvor over 400 deltagere var mødt op. På baggrund af mødet besluttede Økonomiudvalget i marts at fokusere på fem hovedindsatser: tiltrækning af arbejdskraft og uddannelser, en attraktiv og levende by, styrket erhvervsservice, kommunikation og branding samt tydelig langsigtet planlægning.

På stormødet den 2. juni er der pr. medio maj 260 tilmeldte. Programmet er fortsat under udarbejdelse, men det forventes, at de fem hovedindsatser gennemgås, og at der dykkes særligt ned i tre emner: tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og uddannelse, arbejdet for en levende og attraktiv by samt styrket kommunikation.

123...1.032Side 1 af 1.032