Lars Løkke svarer Mette Frederiksen: »Jeg lader mig ikke placere«

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Udenrigsminister og Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen tager i dag til genmæle mod statsminister Mette Frederiksen på LinkedIn, efter at hun i to interviews tegner to vidt forskellige fortællinger om det kommende valg.

I Politiken placerer Mette Frederiksen Moderaterne i blå blok. Det er den fortælling, hun vælger at lægge ned over valget. Men Lars Løkke er ikke enig i præmissen og peger på, at hendes egen plan, præsenteret i Jyllands-Posten, fortæller noget andet.

»Men læser man hendes egen plan i Jyllands-Posten, har jeg svært ved at få øje på værdigheds­reformen. En reform, Moderaterne gik til valg på og kæmpede for i regeringen, men som ikke nåede at blive stemt igennem. Værdighed for de mest udsatte i vores samfund. Noget der engang var kernen i Socialdemokratiet,« skriver han.

I stedet fremhæver Løkke, at udvisningsreformen fremstår klart og tydeligt som en topprioritet for Mette Frederiksen. Det finder han sigende.

»For når hun selv sætter retningen, er det ikke farverne, der afgør det. Så er det virkeligheden. Og virkeligheden er, at dansk politik har flyttet sig. Udfordringerne har flyttet sig. Og løsningerne ligger ikke længere pænt placeret i hver sin kasse,« skriver han.

Løkke afviser at lade sig placere i enten rød eller blå blok og fastholder sin position i midten.

»Jeg lader mig ikke placere. Jeg står i midten — fast, også når vinden blæser,« skriver han og afslutter med at give Mette Frederiksen ret i én ting: »Det handler ikke om rød eller blå. Vi har et land at passe på.«

Borgmestrene sender nyt fra København: Finsk ambassadør satte beredskab i perspektiv

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Trekantområdet Danmarks bestyrelse er i dag på seminar i København, og Koldings borgmester Jakob Ville deler på LinkedIn sine indtryk fra en dag, der byder på perspektiver fra aktiemarked til finsk sikkerhedspolitik.

Dagen begyndte hos Sampension, hvor borgmestrene fik et indblik i aktiemarkedet set i lyset af den aktuelle geopolitiske situation. En påmindelse om, hvor tæt internationale forhold hænger sammen med lokale beslutninger.

Herefter gik turen til Finlands Ambassade, hvor ambassadør Jukka Siukosaari holdt oplæg om beredskab og Finlands tilgang i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.

Hos Kommunernes Landsforening satte direktør Kristian Vendelbo fokus på kommunernes rolle i det borgernære beredskab og mobiliseringen af det civile beredskab — et område, der ifølge Jakob Ville kun bliver vigtigere fremover.

Dagen sluttede hos Dansk Erhverv, hvor Jesper Højte Steen holdt oplæg om infrastrukturens betydning for vækst og mobilitet, og om hvordan Trekantområdet står sammen.

»En dag med høj faglighed og mange gode input, hvor det nu handler om at omsætte dem til handling hjemme i Kolding,« skriver Jakob Ville.

Kolding vil være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune: Borgmester sætter 360-graders undersøgelse i gang

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ERHVERV. Kolding Kommune sætter nu gang i en omfattende undersøgelse af virksomhedernes oplevelse af kommunens erhvervsservice. Det oplyser borgmester Jakob Ville på LinkedIn.

Undersøgelsen er en 360-graders kortlægning, der ikke blot skal se på myndighedsbehandling, men på hele mødet mellem virksomhederne og kommunen — fra byggesager og dialog til samarbejdet om arbejdskraft og indsatsen i Business Kolding.

»Vi VIL være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune, og det kræver, at vi lytter,« skriver Jakob Ville.

Kolding Kommune har allerede en løbende dialog med erhvervslivet, senest illustreret ved et erhvervsmøde i februar med omkring 400 deltagere. Men borgmesteren er tydelig på, at gode ambitioner skal følges op af konkret handling.

Med undersøgelsen ønsker kommunen et skarpere billede af, hvor den lykkes, hvor den kan blive bedre, og hvad virksomhederne har brug for fremadrettet. Målet er ifølge borgmesteren klart: hurtigere, mere fleksibel og mere kundeorienteret erhvervsservice.

Adgang til kvalificeret arbejdskraft fremhæves som et særligt fokusområde, og undersøgelsen gennemføres i tæt samarbejde med Business Kolding.

»Vi gør det her i tæt samarbejde med Business Kolding, fordi vi kun lykkes, hvis vi udvikler løsningerne sammen. Nu handler det om at omsætte indsigt til forbedringer,« skriver Jakob Ville.

Lejlighedssalget ligger fortsat i top – kun overgået én gang før

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: Boligsiden
Foto: Boligsiden

BOLIG. Salget af ejerlejligheder holder et højt niveau og indtager endnu en gang en historisk andenplads for februar måned.

Ifølge nye tal fra Boligsiden blev der solgt 1.761 ejerlejligheder i februar 2026. Det er det næsthøjeste antal handler for måneden nogensinde og kun overgået af februar 2021.

Samtidig er det ottende måned i træk, at lejlighedssalget placerer sig som nummer to i statistikken.

»Lejlighedssalget har konsekvent ligget højt i det seneste år, og i februar ser vi igen en lille stigning i salget på 3 procent sammenlignet med samme måned sidste år,« siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Hun peger dog på, at stigningen skal ses i lyset af et allerede højt niveau sidste år.

»Selvom 3 procent ikke lyder af meget, er det værd at bemærke, for salget i februar sidste år lå allerede markant højere end i de foregående år. Vi sammenligner altså med et i forvejen højt niveau.«

Udviklingen dækker over forskelle rundt i landet. I Københavns Kommune er salget faldet med 6 procent sammenlignet med sidste år, mens Aarhus oplever en markant fremgang.

Her blev der solgt 220 ejerlejligheder i februar, hvilket er en stigning på 33 procent.

Ifølge Boligsiden skyldes den samlede stigning på landsplan især salget af projektlejligheder.

»På landsplan ser vi en mindre stigning i salget, men det er en stigning, der skyldes salget af projektlejligheder. Ser vi på tallene uden projektsalg, ligger lejlighedssalget på niveau med februar sidste år,« siger Birgit Daetz.

Også husmarkedet holder et højt niveau. I februar blev der solgt 4.504 villaer og rækkehuse, hvilket stort set er uændret i forhold til samme måned sidste år.

»Huskøberne holder niveauet fra februar sidste år, og det er et højt niveau. Kigger vi tilbage i statistikken, er salget i februar i år og sidste år det næsthøjeste for måneden i hele statistikken,« siger hun.

Sommerhusmarkedet går derimod en smule tilbage. Der blev solgt 668 sommerhuse i februar, hvilket er 6 procent færre end året før.

»Sommerhussalget ligger lidt lavere end sidste år, men niveauet er fortsat højt for årstiden. Det vidner om en stabil efterspørgsel på ferieboliger, hvilket også afspejles i et lavt udbud og stigende priser. Netop det lave udbud kan også være en medvirkende faktor til det lavere salg i februar, da køberne ikke har særlig mange valgmuligheder,« siger Birgit Daetz.

Samlet set blev der solgt 7.457 boliger i Danmark i februar. Det er en anelse lavere end samme måned sidste år, men stadig et højt niveau set i et historisk perspektiv.

Ældre Sagen vil have ny vagthund – peger på omsorgssvigt i systemet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ÆLDRE. Sager om omsorgssvigt og lange ventetider i klagesystemet får nu Ældre Sagen til at foreslå en helt ny instans.

Organisationen mener, at der er et akut behov for en ældreombudsmand, som kan styrke retssikkerheden for ældre borgere.

»Vi ser alt for mange eksempler på ældre, der ikke får den hjælp, de har ret til og som ikke har kræfterne eller mulighederne for at klage. Det er et problem for retssikkerheden« siger direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

Ifølge Ældre Sagen mangler der i dag en uafhængig instans, som kan tage sig af sager om hjemmehjælp og pleje og samtidig holde øje med kommunernes praksis.

»Mange ældre kæmper allerede med digitalisering, bureaukrati og komplekse regler. Når man samtidig er sårbar, kan det være næsten umuligt at råbe systemet op. Her skal en ældreombudsmand være en direkte indgang til hjælp,« siger Bjarne Hastrup.

Organisationen peger også på, at lange sagsbehandlingstider kan få alvorlige konsekvenser for ældre borgere.

»En ældreombudsmand kan sikre, at sager bliver taget op hurtigt og samtidig være med til at lægge pres på systemet, så sagsbehandlingstiden bliver kortere.«

Som en del af forslaget ønsker Ældre Sagen også, at organisationer får mulighed for at rejse principielle sager på vegne af ældre borgere.

Ifølge Bjarne Hastrup handler det i sidste ende om at beskytte fundamentet i velfærdssamfundet.

»Vi har et velfærds- og retssamfund, vi er stolte af. Men hvis vi ikke passer på det og sørger for, at det også gælder de ældste og mest sårbare, så begynder det at smuldre.«

Vejle investerer i veje før skaderne vokser – efterslæb løber op i milliarder

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et stort efterslæb på de danske kommuneveje vokser i disse år, men i Vejle har man valgt en anden tilgang.

Her arbejder kommunen målrettet med data og prioriteringer for at tage problemerne i opløbet, før de udvikler sig til langt dyrere reparationer.

Ifølge et nyt notat fra Sweco er det samlede efterslæb på de kommunale asfaltveje i Danmark opgjort til omkring 6,5 milliarder kroner. Samtidig vurderes hver fjerde kilometer vej at være i dårlig stand, og efterslæbet kan vokse yderligere frem mod 2030.

I Vejle har man blandt andet reageret på udfordringen ved at tilføre ekstra midler til vejområdet.

»Nu hvor sneen er væk, er der naturligt fokus på de akutte skader. Men det er afgørende, at indsatsen ikke alene bliver reaktiv. Ellers risikerer vi at bruge betydelige midler på midlertidige løsninger frem for at styrke vejnettets samlede tilstand på lang sigt,« siger Kajan Variyeswaran, teamkoordinator for vejdrift i Vejle Kommune.

Kommunen har fået tilført to ekstrabevillinger på hver 50 millioner kroner, og pengene er blandt andet brugt på at vedligeholde de mest trafikerede strækninger, inden skaderne bliver alvorlige.

En central del af arbejdet er brugen af data, som gør det muligt at dokumentere vejenes tilstand og behovet for vedligehold.

»Vi bruger beregningerne til hele tiden at oplyse vores politiske udvalg om, hvor mange kilometer vej vi har i ‘lav standard’. Det synliggør udfordringen,« siger Kajan Variyeswaran.

Udfordringerne skyldes ikke kun vinterens slid på asfalten. Også øget trafik og tungere køretøjer presser vejnettet. Blandt andet peges der på, at elbiler ofte vejer mere end traditionelle biler og dermed slider mere på vejene.

Hvis vedligeholdelsen udskydes, kan det hurtigt blive dyrt.

»Kommunerne risikerer at forøge den tekniske gæld, hvor fremtidige budgetter går til at rette op på tidligere udsættelser. Når vedligehold udskydes, kan regningen fordobles på få år, og sikkerheden forringes,« siger Sam Dehdar, Business Unit Manager i Sweco.

Ifølge notatet er der derfor både økonomiske og trafiksikkerhedsmæssige gevinster ved at prioritere vedligeholdelse i tide.

Erfaringen fra Vejle viser samtidig, at arbejdet aldrig stopper. Så snart en vej er udbedret, begynder nedbrydningen igen, og vedligeholdelse bliver dermed en løbende opgave for kommunerne.

Ny forskning peger på løsning, der kan forbedre smågrises velfærd under transport

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: Jeanne Verlaat, AU Ingen
Foto: Jeanne Verlaat, AU Ingen

Ny forskning fra Aarhus Universitet giver vigtig indsigt i, hvordan smågrise reagerer under transport – og peger på en konkret faktor, der kan forbedre dyrevelfærden.

Studiet viser, at smågrise bliver markant mere aggressive, når de blandes med ukendte grise under transport. Det kan føre til øget stress og flere skrammer.

»Vi kan se en klar effekt af sammenblanding, hvor niveauet af aggression er tydeligt forhøjet,« siger professor Mette S. Herskin fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.

Forsøget er gennemført som et såkaldt modelforsøg, hvor forholdene har efterlignet en 24 timers transport. Grisene opholdt sig i opstaldning med begrænset plads, uden foder og med adgang til vand via drikkenipler – svarende til forholdene i transportbiler.

Her blev nogle grise holdt i deres kendte grupper, mens andre blev blandet med grise fra forskellige stier. Resultaterne viser en tydelig forskel.

De sammenblandede grise udviste langt mere aggressiv adfærd, særligt i dagtimerne, hvor aktiviteten generelt var højere.

Ifølge forskerne skyldes det, at grisene forsøger at etablere en ny social rangorden, når de møder ukendte individer.

»Selvom grise i den her størrelse ikke skader hinanden alvorligt, når de slås, så er det øgede niveau af aggression en stressfaktor for dem, især under pladsforhold som en sti i en besætning eller i et rum i et køretøj, hvor dyrene ikke har stor mulighed for at undgå aggressionen,« siger Mette S. Herskin.

Sammenblanding sker ikke kun under transport, men også i stalde. Alligevel har fokus hidtil primært været på andre grupper af grise.

Med de nye resultater peger forskerne på, at netop sammenblanding under transport kan være en væsentlig årsag til de skrammer og den belastning, man ser hos smågrise.

»Det vil derfor være en velfærdsmæssig fordel at begrænse sammenblanding så meget som muligt,« siger Mette S. Herskin.

Hun understreger samtidig, at der stadig mangler viden om den samlede belastning ved lange transporter, hvor grise i praksis ofte blandes flere gange undervejs.

Forskningsprojektet er gennemført som en del af Aarhus Universitets myndighedsrådgivning og er bestilt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Fødevarepriser fylder hos vælgerne – især i Syddanmark

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Fødevarepriser er blevet et af de vigtigste emner for vælgerne op til folketingsvalget, selv om det kun i begrænset omfang fylder i den politiske debat.

Det viser en ny analyse fra Coop, hvor 19 procent af vælgerne peger på fødevarepriser som et af de tre vigtigste temaer i valgkampen. Dermed ligger emnet over blandt andet skolepolitik og pensionsalder og på niveau med klima og energi.

Ifølge administrerende direktør i Coop amba, Annette Jorn, fylder emnet tydeligt hos danskerne.

»Fødevarepriserne er et meget stort emne for danskerne. Det er også, hvad jeg hører fra Coops medlemmer. Det undrer mig egentlig, at det kun er få partier, der taler meget om prisen på mad her i valgkampen. Måske hænger det sammen med, at det ikke er alle, der mærker det lige hårdt i hverdagen? At det er et større emne i Syddanmark end i Hovedstaden?« siger hun.

Tallene peger netop på markante regionale forskelle. I Syddanmark angiver 24 procent af vælgerne fødevarepriser som et af de vigtigste emner, mens det i Hovedstaden gælder 17 procent.

Sundhedsvæsenet topper listen over vælgernes vigtigste emner med 27 procent, efterfulgt af udlændinge og integration med 24 procent.

Selv om priserne på enkelte varer er faldet fra tidligere høje niveauer, oplever mange stadig, at madbudgettet er under pres.

»Selv om vi i dagligvarehandlen har benhård konkurrence og f.eks. sænker prisen på smør og fløde, så snart mælkeprisen falder, så er det stadig et problem for mange, når jeg taler med Coops medlemmer. Folkepensionisten får altså ikke flere penge i madbudgettet, når prisen pludselig stiger på smør,« siger Annette Jorn.

Analysen viser også, at fødevarepriser fylder særligt meget hos enlige forsørgere. Her angiver 27 procent, at det er et vigtigt politisk tema, mens det gælder 16 procent blandt par med børn.

Hos Coop peger man på, at der er behov for politiske løsninger, hvis presset på husholdningerne skal lettes.

»Jeg synes, vi i Coop har gjort alt, hvad vi kan. Vi klarer os godt i pristjek og har lige indført fem pct. i medlemsbonus på frisk frugt og grønt. Men der er brug for politisk hjælp, også udover en engangsydelse som fødevarechecken. Som et af de eneste lande i EU har vi fuld moms på fødevarer, og vi har lige fået en emballageafgift oven i,« siger Annette Jorn.

Ifølge analysen bakker et stort flertal af danskerne op om lavere moms på madvarer, særligt frugt og grønt, hvor 86 procent ønsker en nedsættelse.

Dieselprisen skyder i vejret og rammer rekordniveau

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AdobeStock
Foto: AdobeStock

Dieselprisen har nået det højeste niveau nogensinde i Danmark, og det kan mærkes hos landets bilister.

Torsdag steg prisen alene med 50 øre pr. liter, og dermed ligger standerprisen nu på 17,29 kroner. Samlet set er prisen steget med mere end fire kroner pr. liter på godt 20 dage.

Ifølge FDM skyldes udviklingen blandt andet uro i Mellemøsten, som påvirker verdensmarkedet for olie og diesel.

»I Danmark har dieselbilejerne aldrig tanket til så høj en pris. Det skyldes, at en stor del af verdensmarkedet, ikke mindst i Europa, er afhængig af diesel, som grundet krigen i og omkring Iran ikke kan komme frem. Samtidig betyder sanktionerne mod Rusland, at olieprodukter herfra ikke er en mulighed. Alt efter hvordan situationen i Mellemøsten udvikler sig, risikerer vi at se markant højere priser på diesel og benzin. Situationen er på ingen måde drevet over,« siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.

For en dieselbilist, der kører 20.000 kilometer om året, svarer prisstigningen til en ekstra udgift på omkring 4.400 kroner årligt, hvis niveauet holder.

Også benzinpriserne er steget, om end i mindre grad. Her er prisen siden slutningen af februar steget med omkring to kroner pr. liter.

De stigende priser kan ifølge FDM blive et politisk spørgsmål, hvis de bider sig fast.

»Der er ingen tvivl om, at de høje brændstofpriser presser mange bilejere. Bider de høje priser sig fast, bliver det derfor en opgave for en kommende regering at se på, om man kan kompensere de ramte bilejere,« siger Ilyas Dogru.

I dag ligger afgiften på benzin på 6,70 kroner pr. liter inklusive moms, mens den på diesel er 5,30 kroner.

FDM peger samtidig på, at bilister selv kan forsøge at begrænse udgifterne ved blandt andet at tanke på ubemandede stationer, sænke hastigheden og overveje, om alle køreture er nødvendige.

Psykiatrifonden advarer i debat om sundhedsforsikringer – fokus må ikke skride

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien er blevet så lange, at der er brug for både akutte løsninger og langsigtede investeringer. Det fastslår Psykiatrifonden i forbindelse med den aktuelle debat om sundhedsforsikringer i psykiatrien.

Ifølge fonden risikerer debatten at fjerne fokus fra det grundlæggende problem.

»Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her,« siger direktør Marianne Skjold.

Nye tal fra Sundhedsdatabanken viser, at ventetiden på udredning i børne- og ungdomspsykiatrien nu er oppe på 165 dage. Samtidig bliver kun 19 procent udredt inden for den lovpligtige frist på 30 dage.

For at afhjælpe presset peger Psykiatrifonden på en række konkrete tiltag. Blandt andet bør der indføres hurtigere indledende samtaler for børn og familier, ligesom dele af kapaciteten i voksenpsykiatrien midlertidigt kan bruges til de ældste unge. Derudover foreslår fonden, at pensionerede speciallæger i en periode vender tilbage for at bidrage.

»Der findes både erfaring og kapacitet, som vi kan bruge bedre. I en presset situation skal vi turde bringe flere midlertidige løsninger i spil samtidig med,« siger Marianne Skjold.

Samtidig advarer hun mod at fokusere for meget på nye systemer og løsninger, hvis det går ud over de tilbud, der allerede eksisterer.

»Det vigtigste lige nu er, at vi husker at styrke de tilbud, vi allerede har og som vi ved virker. Vi skal passe på, at vi ikke bliver forblændet af nye indgange og nye systemer, som kan skabe flere overgange og flere ventelister. Det kan i sidste ende gå ud over både kvaliteten og hjælpen til børnene,« siger hun.

Psykiatrifonden peger på, at et bredt politisk flertal allerede har aftalt et historisk løft af psykiatrien, men at det vil tage tid, før effekten kan mærkes.

»De store investeringer er nødvendige. Men de løser ikke problemerne fra den ene dag til den anden. Derfor må vi gøre alt, hvad vi kan, for de børn og unge, der venter på hjælp lige nu,« siger Marianne Skjold.

Ifølge hende kræver situationen, at psykiatrien i en periode håndteres på to spor.

»Vi skal både bygge den fremtidige psykiatri og samtidig løse de akutte problemer, der står lige foran os. Det kræver politiske beslutninger nu – men også en vilje til at holde fast i den langsigtede genopbygning,« siger hun.

123...917Side 1 af 917