Én ransagning blev til to: Politiet fandt stoffer, våben og 218 puffbars

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. To ransagninger i Kolding gav tirsdag politiet fangst i form af hash, hundredvis af tabletter, peberspray og ammunition. En 26-årig mand og en 17-årig kvinde er sigtet.

Det oplyste vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen ved Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen.

Klokken 08.00 ransagede politiet med en kendelse i hånden en adresse på Norgesvej. Her fandt betjentene 6,68 gram hash, 462 tabletter pregabalin, 9 tabletter tramadol og en mindre mængde kontanter. Derudover blev der fundet små plastposer af den type, der bruges til salg af stoffer, samt tre mobiltelefoner, som politiet ligeledes mistænker stammer fra salg. En 26-årig mand fra Kolding er sigtet, og politiet mistænker, at stofferne var beregnet til videresalg.

Fundene på Norgesvej gav politiet anledning til at ransage endnu en adresse, denne gang på Teglgårdsvej. Her fandt betjentene klokken 13.04 to peberspray, 45 styk ammunition, en enhåndsbetjent foldekniv og 218 puffbars med forskellig smag. I den sag er en 17-årig kvinde fra Kolding sigtet.

Politiet fortsætter jagten på elløbehjulene: Nu er tre standset uden hjelm

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Efter flere sager med børn på ulovligt hurtige elløbehjul har politiet fortsat opmærksomheden rettet mod de tohjulede. Tirsdag blev tre førere standset, fordi de kørte uden hjelm.

Det oplyste vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen ved Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen.

Klokken 15.22 standsede en patrulje en 21-årig kvinde på Skovvangen i Kolding. Hun havde glemt hjelmen, mens hun kørte på løbehjulet. Klokken 19.47 blev to unge piger standset på Vejlevej, ligeledes uden hjelm.

Sagerne kommer efter en stribe episoder de seneste dage, hvor politiet har beslaglagt flere ulovligt hurtige elløbehjul med meget unge førere, heriblandt et løbehjul der ved en måling lørdag kunne køre op mod 77 kilometer i timen.

Ifølge vicepolitiinspektøren ringer mange borgere til politiet og anmelder løbehjul, der kører hurtigt gennem byerne, og derfor har politiet i øjeblikket en øget opmærksomhed på området.

»Nogle ser måske ikke farerne i de her løbehjul, men det er værd at have lidt opmærksomhed på det,« lød det fra Arno Rindahl Petersen.

For de tre førere endte turen med en bøde.

14-årig standset på ellløbehjul med topfart på 77 km/t

Kontor på Jupitervej ramt af indbrud: Loftslampe til 75.000 kroner væk

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En loftslampe til en værdi af omkring 75.000 kroner er blevet stjålet ved et indbrud i et privat kontor på Jupitervej i Fredericia. Indbruddet er sket mellem mandag klokken 17.15 og tirsdag klokken 06.40.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Gerningspersonen har kastet en brosten gennem et vindue ind til et mødelokale og kunne derefter række hånden ind og åbne vinduet.

Fra kontoret blev der stjålet en loftslampe med en diameter på 60 centimeter. Lampen har en værdi på cirka 75.000 kroner.

Indbruddet var det eneste på døgnrapporten fra Fredericia det seneste døgn.

Borgmester om Lillebæltsforbindelsen: »Vi skal ikke sidde på hænderne og vente«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Trafikken hen over Lillebæltsbroen vokser, og om få år bliver trængsel en daglig diskussion. Det mener Peder Tind, der vil have et stærkt fællesskab hen over bæltet til at bane vejen for en tredje forbindelse. For ham handler det om at forsvare et af Danmarks stærkeste vækstområder.

Bilerne trækker hen over broen i en strøm, der ikke for alvor stopper. Omkring 80.000 i døgnet, vurderer Peder Tind, mens han ser ud mod bæltet og det trafikknudepunkt, hele området hænger på. Bag ham ligger Fredericia og resten af Trekantområdet, og det er præcis dét, han gerne vil tale om.

»Jeg tror, det er meget, meget vigtigt, at vi organiseres i et stærkt fællesskab hen over bæltet og i Trekantområdet, når vi skal argumentere for, hvorfor det er så vigtigt, at vi også kigger hen imod en tredje Lillebæltsbro,« siger han.

Området ligger centralt midt i Danmark og binder på mange måder landet sammen. For Peder Tind er det ikke bare geografi, men en del af forklaringen på, hvorfor folk og virksomheder finder hertil.

»Vi har jo et helt unikt område her. Vi ligger centralt, vi har naturen, vi har bæltet og en by som Fredericia, der summer af liv og historie,« siger han. »Det er et område, hvor man både kan bo godt, drive virksomhed og være tæt på alt. Den kombination er der ikke mange steder i Danmark, der kan matche.«

Det er ikke kun almindelige biler som dig og mig, der kører hen over broen, men også virksomheder, industri og erhverv, der er afhængige af et flow. Og netop derfor bliver infrastrukturen afgørende for, om området kan holde fast i sin tiltrækningskraft.

»Vi kan jo bare se, at det bliver en diskussion om få år, at trængslen bliver en diskussion, fordi der kommer flere og flere biler,« siger Peder Tind. »Og der er det meget, meget vigtigt, at vi ikke sidder på hænderne og venter på, at vi så står der om få år og har udfordringer.«

Flere biler og trængsel vil ramme erhvervslivet på bundlinjen. Forlænget transporttid koster kroner og ører, og det går ud over produktiviteten, hvis man pludselig bare holder i kø fra A til B.

Til problematikken hører også støjen. På den lange bane er en tredje forbindelse efter Peder Tinds vurdering vejen til at håndtere den, og den eksisterende støjudfordring skal tænkes med ind i den samlede løsning.

»Når man laver om på noget, så skal man samtidig forholde sig til støjen, og der er jo en støjproblematik i dag,« siger han. »Så når man får en tredje Lillebæltsbro, så skal den eksisterende støjproblematik tænkes ind i den samlede løsning.«

For Peder Tind handler det grundlæggende om at forsvare et vækstområde. Trekantområdet er et af de stærkeste i Danmark, og logistik og transport er en del af forklaringen på, at mange virksomheder har valgt netop dette sted.

»Det er bare meget, meget vigtigt, at vi fastholder den position som vækstmotor i Danmark, som vi er,« siger han. »Og det er klart, at jo bedre infrastruktur man har, jo bedre rammevilkår vil man også kunne give erhvervslivet.«

Han er glad for starten i Lillebæltskomitéen og for opbakningen i området.

»Der er en stærk opbakning i Trekantområdet til, at den her dagsorden er vigtig, og at vi løfter den i fællesskab,« siger Peder Tind. »Det er et stærkt afsæt, at vi har en fælles platform og kan løfte de her problematikker.«

Læs alle artikler i vores magasin STRØM her

Læs også

Direktør advarer mod tredje Lillebæltsbro: »Det hele er uigennemtænkt«

Fjelsted Harndrup Skole er klar til fremtiden: »Det her er større end at indvie en helt ny skole«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

Den røde snor er klippet, og en af de sidste brikker i Middelfart Kommunes store skolerenoveringsplan er faldet på plads. Kun Østre Skole mangler nu

Solen stod over Harndrup, flagene blafrede i skolegården, og børnene stod klar med små Dannebrog i hænderne, da borgmester Anders Møllegård bød velkommen til indvielsen af den nyrenoverede Fjelsted Harndrup Skole. Han havde taget en skjorte med citroner på, og med et glimt i øjet lagde han ud med at undskylde, at han ikke selv skulle holde den lange tale.

»Jeg tog ikke den her skjorte med citroner på, fordi jeg er sur som en citron. Det her er jo en festdag, så jeg tænker, vi skal videre til det sjove,« sagde han til latter fra de fremmødte.

Skolen har dannet ramme om børnenes hverdag siden 1959 og har længe trængt til den store tur. Renoveringen er en del af kommunens skolerenoveringsplan, der skal sikre, at de fysiske rammer understøtter læring og trivsel, og for Møllegård var netop dagens larm fra glade børn et tegn på, at det var lykkedes.

»Det betyder noget for trivslen, det betyder noget for læringen, og det betyder ikke mindst noget for arbejdsglæden hos jer, der er her hver dag,« sagde borgmesteren, mens eleverne gjorde klar til at synge.

Den længere tale faldt til formanden for skoleudvalget, Jonas René Jensen, der slog fast, at en indvielse handler om mere end mursten.

»Faktisk synes jeg næsten, det her er større end at indvie en helt ny skole. For vi har ikke bare bygget noget nyt. Vi har taget noget, der allerede havde en historie og en stor værdi, og gjort det klar til fremtiden,« sagde han.

Han lagde ikke skjul på, at vejen havde været lang, med vandskader, midlertidige løsninger og et bibliotek, der på et tidspunkt måtte pakkes ned og flyttes ud i klasselokalerne.

»Når udfordringerne kommer, så finder man løsninger. Man giver ikke op. Og den styrke kan hverken håndværkere eller arkitekter bygge sig til,« sagde han og vendte sig mod eleverne. »Det er ikke bygningerne, der skaber en god skole. Det er de mennesker, der fylder den med liv hver eneste dag.«

Så lød børnenes stemmer ud over skolegården, da eleverne sang Annikas »Luk mig ind«. Renoveringen er gennemført i flere etaper inden for en anlægsramme på godt 20 millioner kroner, med moderniserede klasselokaler, faglokaler og et nyt bibliotek og læringscenter, hvor bibliotek og fablab smelter sammen. For fællesleder Marie-Louise Ladefoged Flye, der tiltrådte midt i renoveringen, kan forskellen allerede mærkes, helt ned i et lille morgensyn, der havde sat sig fast.

»Da jeg kom ind i morges, blev jeg mødt af det dejligste syn. Den nye sofa i aflægget var fyldt med glade børn, der sad og hyggede sig. Og det er jo præcis sådan, det skal være,« sagde hun.

Siden 2011 har Middelfart Kommune investeret 378 millioner kroner i sine 11 folkeskoler, og Fjelsted Harndrup er den næstsidste i rækken. Byrådet har godkendt renoveringen af Østre Skole, og når det projekt står færdigt, er hele den oprindelige plan realiseret.

»Brug de nye rammer godt. Fyld dem med læring, nysgerrighed og fællesskab. Og husk at slide på dem. For det bedste tegn på, at en skole trives, er ikke, at den ser ny ud. Det er, at den bliver brugt,« sluttede Jonas René Jensen, mens børnene strømmede ind for at vise deres skole frem.

Læs flere artikler fra vores magasin STRØM her

Dansk erhvervsmand fejrer 50 år i den globale bilbranche og deler sine vigtigste ledelseserfaringer

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Erhverv. Jens Sørensen kan i år fejre 50 år i den globale automobilindustri, og i et interview med The UK Times & Entrepreneur Sharks gør han status over en karriere, der har spændt over strategi, finans, transformation af eftermarkedet, fusioner og opkøb samt topledelse.

Jens Sørensen begyndte sin rejse i 1976 med at researche det hastigt udviklende automotive marked og har siden bestridt ledende poster hos blandt andre Tenneco, DATI, Hella, FTZ og Nordic Forum samt en række førende danske organisationer i bilbranchen. Han var blot 28 år gammel, da han blev forfremmet til sin første lederstilling som finance officer hos Tenneco, og i dag virker han som bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlem og strategisk rådgiver samt stifter af rådgivningsvirksomheden The Wide View.

Han er kendt for aldrig at have misset et budget gennem sin karriere som topleder og for at have udviklet sin egen ledelsesfilosofi under navnet Chamber of Control.

Adspurgt om den største lære efter fem årtier i branchen svarer Jens Sørensen, at succes tilhører dem, der forudser forandringer i stedet for blot at reagere på dem.

»Fra min tidligste research i automarkedet i 1970’erne til lederroller hos Tenneco, DATI, Hella, FTZ, Nordic Forum og i dag som bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlem og strategisk rådgiver har jeg altid troet på, at transformation begynder længe før, markederne kræver det«, fortæller han og tilføjer, at bæredygtig succes skabes gennem mennesker.

»Finansielle resultater er vigtige, men varig anerkendelse kommer af at gøre sig fortjent til tillid og skabe værdi for medarbejdere, kunder og partnere. Som jeg ofte siger, hvis du kan opnå anerkendelse, har du nået det maksimale«, lyder det fra Jens Sørensen.

Om bedriften med aldrig at have misset et budget forklarer han, at han altid har betragtet budgetter som strategiske forpligtelser frem for finansielle dokumenter.

»Et budget skal afspejle realistiske ambitioner understøttet af klar eksekvering. Det kræver dyb forståelse af forretningens kompleksitet, disciplineret finansiel planlægning og konstant måling af fremdrift«, siger han og understreger, at strategi og finans ikke kan operere uafhængigt af hinanden, ligesom ledelse kræver modet til at justere hurtigt, når markederne ændrer sig.

Ledelsesfilosofien Chamber of Control udsprang ifølge Jens Sørensen af en observation af, at organisationer sjældent fejler på grund af én stor begivenhed, men oftere fordi flere mindre problemer udvikler sig ubemærket, indtil de bliver til betydelige udfordringer.

»Chamber of Control hjælper ledere med at forenkle kompleksitet, forbedre synligheden på tværs af organisationen og træffe proaktive beslutninger i stedet for reaktive. God ledelse handler ikke blot om at løse problemer. Det handler om at skabe systemer, der forhindrer problemer i at blive til kriser«, forklarer han.

Siden Jens Sørensen stiftede The Wide View i 2015, har han rådgivet omkring 40 virksomheder om strategi, forretningstransformation samt fusioner og opkøb. De stærkeste organisationer forstår ifølge ham præcis, hvem de er, hvor de er på vej hen, og hvorfor de eksisterer.

»Mange virksomheder forveksler vækst med succes. Bæredygtig vækst sker kun, når strategi, kultur, finans, ledelse og eksekvering arbejder sammen«, siger han og påpeger, at succes ved fusioner og opkøb afhænger langt mere af integrationen end af forhandlingen. Et af hans ledende principper har altid været at træde et skridt tilbage, før man går fremad.

Ved siden af erhvervskarrieren har Jens Sørensen skrevet ti bøger og udgivet fem musikalbum, og han mener, at forretning og kreativitet styrker hinanden.

»At skrive lærer én struktureret tænkning og klar kommunikation. Musik lærer én tålmodighed, samarbejde, disciplin og følelsesmæssig intelligens«, fortæller han og fremhæver nysgerrighed som en af sine største styrker.

»Det øjeblik, ledere tror, at de har lært alt, er det øjeblik, de holder op med at udvikle sig«, lyder det afslutningsvis fra Jens Sørensen.

Alma og Oscar var de mest populære navne til nyfødte sidste år

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Alma og Oscar ligger på førstepladsen som de mest populære navne til nyfødte piger og drenge i 2025. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Begge navne har været på førstepladsen før, og i 2025 fik 17 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Alma, mens 18 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar.

Der var samtidig nye navne at finde på listen over de 50 mest anvendte navne til nyfødte. Blandt pigenavnene var Johanne, Vilde og Viola nye på listen, mens Svend, Elmer, Birk, Sigurd og Villads var nye blandt drengenavnene.

Årets højdespringer blandt pigenavnene er Vilde, der som ny på listen er sprunget 11 pladser fra en placering uden for top-50 som nummer 60 i 2024 til nummer 49 i 2025. Modsat er det gået Merle, der fra at have ligget nummer 43 i 2024 faldt helt ud af top-50 og endte som nummer 57 i 2025. Også Kaja og Søs faldt helt ud af listen.

Blandt drengenavnene er højdespringeren Elmer, som gik fra en placering uden for top-50 som nummer 78 i 2024 til nummer 39 i 2025, hvilket er en stigning på 39 pladser. For Frederik og Marius er det gået modsat. Navnene faldt fra henholdsvis nummer 44 og 46 i 2024 til at ryge helt ud af top-50 og ende som henholdsvis nummer 58 og 60 i 2025. Også Vilhelm, Johan og Adam faldt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne.

Selvom Alma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder det ikke alle steder, hvis navnene i stedet opgøres på landsdele. Alma lå i top i to landsdele, nemlig Østsjælland og Fyn, mens Oscar lå i top i tre landsdele, nemlig Østsjælland, Vestjylland og Nordjylland.

Efter Alma følger Sofia, Agnes, Nora og Emma på listen over de mest populære pigenavne, mens Karl, Alfred, Noah og August følger efter Oscar blandt drengenavnene.

Danmark skiller sig ud blandt højindkomstlande når det gælder økonomien i færre fødsler

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Vil det give økonomiske problemer i fremtiden, når der i Danmark fødes færre børn? Nej, lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, der er støttet af ROCKWOOL Fonden.

Projektet viser, at et fald i fertiliteten fra cirka 1,7 til 1,3 børn pr. kvinde på lang sigt kan forbedre den finanspolitiske holdbarhed i Danmark med 15 milliarder kroner om året. Det oplyser ROCKWOOL Fonden i en pressemeddelelse.

»I Danmark bruger vi mange offentlige ressourcer på børn og uddannelse, og resultaterne her viser, at når der fødes færre børn i fremtiden, bliver besparelsen på blandt andet daginstitutioner, skole og uddannelse derfor samlet set større end det senere tab fra en mindre arbejdsstyrke og færre skatteindtægter«, fortæller Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, der står bag det nye forskningsprojekt.

Projektet tager udgangspunkt i et scenarie, hvor fertiliteten falder fra cirka 1,7 til 1,3 børn pr. kvinde. Scenariet bliver brugt i den såkaldte DREAM-model, hvor befolkningsudviklingen kobles med blandt andet arbejdsstyrke, beskæftigelse, skatteindtægter, pensioner, offentlige udgifter og virksomhedernes adfærd. Her når forskningsprojektet frem til, at de offentlige finanser potentielt kan forbedres med 15 milliarder om året frem mod 2100.

»Der er en bekymring for, om den faldende fertilitet forstærker de problemer, som en aldrende befolkning allerede skaber på lang sigt. Resultaterne her viser, at det ikke er tilfældet, når man ser det samlet i et langsigtet perspektiv«, fortæller Torben M. Andersen.

Rapporten undersøger også udviklingen i andre højindkomstlande, hvor fertiliteten i dag generelt ligger under reproduktionsniveauet på 2,1 børn pr. kvinde, samtidig med at befolkningerne bliver ældre.

Her fremgår det, at lavere fertilitet typisk påvirker økonomien i to faser. I første omgang falder udgifterne til børn og unge, hvilket reducerer den samlede forsørgerbyrde i op mod fire til fem årtier. Senere bliver generationerne på arbejdsmarkedet mindre, hvilket kan reducere skatteindtægterne og øge presset fra flere ældre.

Rapporten konkluderer, at effekten af lavere fertilitet er meget forskellig fra land til land og afhænger af, hvordan velfærdsstaten er indrettet, men at Danmark skiller sig ud.

»Når vi kan se, at Danmark kan have en stor besparelse ved færre børn i fremtiden, kan det give mening at undersøge, om den udvikling også gør sig gældende i andre lande, vi sammenligner os med, for at finde ud af, om den faldende fertilitet er en bombe under økonomien eller ej«, fortæller Torben M. Andersen.

Mere end 7.000 danske virksomheder arbejder med forsvar eller overvejer at gå ind i branchen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Danmark og en lang række europæiske lande investerer i disse år massivt i forsvar og sikkerhed, og selvom investeringerne sker på en alvorlig baggrund, skaber de samtidig nye forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv.

En ny analyse fra AL Sydbank viser, at 14 procent af danske virksomheder med 10-499 ansatte allerede er leverandører til Forsvaret eller virksomheder i forsvarsindustrien, mens yderligere 15 procent overvejer at gå ind på området. Det svarer samlet til knap 30 procent eller mere end 7.000 danske virksomheder, der enten allerede arbejder inden for forsvarsområdet eller ser nye muligheder i den europæiske oprustning. Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

»Den store interesse viser, at danske virksomheder er gode til at gribe nye muligheder og omstille sig i rekordfart. Samtidig må det være positivt set fra politisk side, at så mange virksomheder er klar til at bidrage til den nødvendige styrkelse af Europas forsvar og sikkerhed«, siger Morten Laugesen, erhvervsøkonom i AL Sydbank.

Det er særligt industrivirksomhederne, der viser interesse for forsvarsområdet. Her er 19 procent allerede leverandører til forsvarsmyndigheder eller forsvarsindustrien, mens hele 29 procent overvejer at satse på området. Også bygge- og anlægsbranchen samt informations- og kommunikationsvirksomheder ser ifølge analysen nye forretningsmuligheder på forsvarsområdet.

Samtidig peger analysen på, at Nordjylland skiller sig særligt ud. Her svarer 20 procent af virksomhederne, at de allerede er leverandører til forsvarsområdet, mens yderligere 18 procent overvejer at blive det.

»Nordjyllands stærke fokus hænger formentlig sammen med regionens maritime position, etableringen af et nyt flådeskibsværft i Frederikshavn og ammunitionsfabrikken i Elling. Samtidig er det tydeligt, at forsvarsområdet favner langt bredere end traditionel våbenproduktion. Forsvaret efterspørger alt fra byggeri og arbejdstøj til IT-løsninger og avanceret teknologi«, siger Morten Laugesen.

Virksomheder kan blive direkte leverandører til danske forsvars- og beredskabsmyndigheder gennem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse eller Etablissement- og Terrænkommandoen. Derudover er det muligt at blive underleverandør til større internationale forsvarsvirksomheder, hvor de såkaldte industrisamarbejdsaftaler, også kendt som modkøbsaftaler, spiller en vigtig rolle.

Skygge og rigeligt vand kan redde kaninens liv under hedebølgen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

VEJRET. Hedebølgen har lagt sig over den danske sommer, og det kan blive livsfarligt for kaniner, hvis de ikke har adgang til skygge og mulighed for at køle sig ned. Sådan lyder advarslen fra Dyrenes Beskyttelse, der hver sommer modtager henvendelser om kaniner, der er blevet alvorligt påvirket af varmen.

Kaniner er ifølge organisationen ikke skabt til brændende sol og høje temperaturer, og derfor opfordres alle kaninejere nu til at være ekstra opmærksomme på deres dyr i de varme sommermåneder.

»Kaniner kan kun i meget begrænset omfang komme af med varme gennem huden og er derfor afhængige af blandt andet blodgennemstrømningen i ørerne. I naturen undgår vilde kaniner de varmeste timer ved at opholde sig i kølige underjordiske gangsystemer og være mest aktive morgen og aften, men som kæledyr er de afhængige af, at vi hjælper dem sikkert gennem sommeren«, siger Jens Jokumsen, chef for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse.

Hedeslag kan ramme hurtigt, og tegnene kan blandt andet være hurtig eller besværet vejrtrækning, sløvhed, udstrakt stilling, varme ører, nedsat reaktion og eventuelt savlen. Ser man nogle af disse tegn, kræver det øjeblikkelig handling.

»Kaniner dør ikke af varmen alene – de dør, fordi de ikke kan komme væk fra den. Hvis man oplever symptomer på hedeslag, skal man straks flytte kaninen til et køligt sted, tilbyde frisk vand og kontakte sin dyrlæge. Det er altid bedre at reagere en gang for meget end en gang for lidt, når det handler om varme og hedeslag. En kanin, der har det godt, er et nysgerrigt, socialt og aktivt dyr – også om sommeren«, forklarer Jens Jokumsen.

En af de største risici for kaniner er direkte sol og manglende skygge, og her advarer organisationen om, at skyggeforholdene kan ændre sig i løbet af dagen.

»Det kan godt være, at kaninen står i skygge om morgenen, men i løbet af dagen flytter solen sig, og pludselig står buret i fuld sol. Så kan det blive rigtig farligt«, siger Jens Jokumsen.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at kaninbure og løbegårde altid har solid, fast skygge i form af eksempelvis halvtag eller anden overdækning, som beskytter gennem hele dagen. Midlertidig skygge fra et træ eller en mur er sjældent nok. Derudover er adgang til rigeligt, frisk vand helt afgørende.

»Vand er livsvigtigt i sommervarmen. Der skal altid være rent vand tilgængeligt, og gerne flere skåle eller drikkeflasker, så kaninen kan finde vand uanset hvor i løbegården, den opholder sig«, siger Jens Jokumsen.

Kaninejere kan ifølge organisationen hjælpe dyrene med at køle ned ved at placere frosne vandflasker eller køleelementer pakket ind i et håndklæde, så kaninen selv kan søge hen til dem ved behov. Kølefliser eller andre kølende overflader kan også være en hjælp, ligesom kaninen på de allerhedeste dage kan få adgang til et køligt, godt ventileret rum indenfor. Det er dog vigtigt, at kaninen selv kan vælge de kølige områder til og fra, så den ikke tvinges til at være tæt på meget kolde genstande i længere tid.

Særligt kaniner på begrænset plads er udsatte i sommervarmen, fordi de ikke altid selv kan søge skygge og køligere områder.

»Alt for mange kaniner lever stadig et liv i små bure, hvor de hverken kan bevæge sig ordentligt eller vælge skygge til og fra. Det er et stort velfærdsproblem i sig selv, og i sommervarmen bliver det endnu mere kritisk. Kaniner har brug for plads, artsfællekontakt og mulighed for at trække sig tilbage til kølige og trygge områder«, siger Jens Jokumsen.

123...1.107Side 1 af 1.107