En ambulance i Horsens har onsdag aften fået bortkommet en taske med medicin. Der er tale om et såkaldt ampullarie, som indeholder farlig medicin, oplyser politiet onsdag 21.30
Borgere, der finder tasken eller har oplysninger om den, bedes straks ringe 114.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på X.
Fredericia Håndboldklub viste torsdag aften præcis det niveau, klubben har efterlyst hele sæsonen, da de besejrede tyske TSV Hannover-Burgdorf 34-31 i en kamp, der kombinerede taktisk mod, disciplin og bundsolidt håndværk. For playmaker Anders Kragh Martinusen var opgøret ikke bare en sejr – men et bevis på, at holdet kan ramme et internationalt niveau, når alle lag fungerer samtidig.
»Jeg synes, det var en god kamp. Vi rammer det niveau, vi håber og forventer, og som vi også tror, vi skal ligge på,« siger han.
Kampen blev vundet på tre afgørende parametre: et forsvar, der endelig fik lukket ned for modstanderens rytme, et offensivt spil, der voksede for hver minut – og en målmandspræstation, der gav holdet tryghed i de tætte faser.
»Det er jo det, man gerne vil i en håndboldkamp – få tingene til at fungere. Målmand, forsvar og angreb. Det harmonerede rigtig godt,« siger Martinusen.
En af kampens største taktiske succeser var overgangen til et split-forsvar. Det er ikke en formation, FHK har praktiseret ofte i denne sæson, men mod Hannover ramte justeringen plet.
»Jeg synes, den ændring i det forsvarsmæssige, hvor vi tager mere højde og ender med at gå i et split-forsvar – det fungerer rigtig fint. Det er ikke noget, vi praktiserer så meget i denne tid,« siger Martinusen.
Hannover startede kampen stærkt, men ændringen tvang tyskerne væk fra deres foretrukne skudpositioner. Pludselig fik FHK kontrol over tempoet og kunne diktere rytmen.
»Det lykkes jo ikke nødvendigvis hver gang, man gør det. Men her havde vi i hvert fald succes med det. Det var meget tilfredsstillende at se,« siger han.
Forsvarets opstramning blev et vendepunkt, og da målmandsspillet samtidig ramte et solidt niveau, stod FHK med det fundament, der tidligere i sæsonen har manglet i de tætte opgør.
Hannover gik meget målrettet efter at lukke ned for FHK-profiler som Mads Kjeldgaard, der normalt trækker en stor del af de offensive konstellationer. Det gav udfordringer i kampens indledning, men ifølge Martinusen fandt holdet hurtigt løsninger.
»De tager lidt højde på og prøver at tage både Palmar og Kjeldgaard skud en lille smule væk i starten. Det gør det enormt svært at skabe flow og komme til de rigtige chancer for de tos vedkommende. Men spillemæssigt formår vi at være rigtig godt med,« siger han.
Efter justeringer fra bænken og bedre timing i duelspillet voksede angrebsspillet gradvist. I anden halvleg fandt holdet rytmen, og FHK fik kreativiteten tilbage i spillet – både i gennembrud og skududvalg.
»Jeg synes, vi spiller noget fornuftigt angrebsspil, som langt hen ad kampen bare bliver bedre og bedre,« siger han.
Stemningen i omklædningsrummet var mærkbart lettere end i de foregående uger, hvor FHK ofte har fået solide perioder ødelagt af langsomme starter eller dårlige første halvlege.
»Det er jo altid sjovere at gå ud i omklædningsrummet og have fået en sejr. Så er det bare noget federe. Der var da selvfølgelig snak om tingene – men ingen sure miner,« siger Martinusen.
For holdet betød sejren ikke kun to point, men en mental bekræftelse: at de kan ramme højt niveau fra start. Det har været en udfordring tidligere.
»Vi har snakket rigtig meget om det her med at komme ind til kampen og have en dårlig start. Så var det jo dejligt at se, at det ikke var tilfældet her,« siger han.
Sejren skaber håb, men Martinusen er realistisk. FHK har tidligere haft svært ved at bygge stimer af gode præstationer, og holdet skal vise, at sejren ikke blot er en enkeltstående topkamp.
»Ja, det er noget, vi kan tage med videre. Men vi har bare aldrig været rigtig gode til at gøre det til en stime,« siger han.
Derfor ligger der nu et stort arbejde i at finde de mekanismer, der sikrer kontinuitet.
»Vi går hele tiden og arbejder med, hvad der er medvirkende til, at vi ikke er gode i starten af kampene. Vi gør egentlig ikke noget anderledes – vi hiver ikke lige en kanin op af hatten. Men jeg håber, at de momenter, hvor vi faktisk er gode fra begyndelsen, begynder at brede sig mere,« forklarer han.
Hans budskab er klart: fejl kommer – men de må ikke få lov til at ændre momentum.
»Selvfølgelig sker der nogle fejl. Men det må ikke være noget, der går ned og tynger os. Vi skal have selvsikkerhed og tillid til hinanden fra start,« siger han.
For Anders Kragh Martinusen og resten af FHK-truppen var sejren over Hannover-Burgdorf mere end blot to point. Den var et bevis på, at holdet kan ramme sit topniveau, når rytmen, troen og strukturen er der fra start.
»Selvfølgelig sker der nogle fejl,« siger Martinusen, »men det må ikke være noget, der går ned og tynger os.«
Netop den mentalitet – at blive i flowet, selv når noget kikser – kan vise sig afgørende i de kommende kampe. Og med den præstation, FHK leverede mod Hannover, har spillerne nu noget helt konkret at bygge videre på: en kamp, hvor alt endelig faldt i hak.
Faklerne lyste gaden op, da en større gruppe borgere onsdag aften den 27. november gik i stille protest gennem Middelfarts gågade. Målet var Rådhuset. Anledningen var klar: utilfredshed med Ulla Sørensens partiskifte fra Socialdemokratiet til Venstre mindre end et døgn efter kommunalvalget.
For mange fremmødte handler sagen ikke blot om én politiker, men om noget langt større: om tillid, om demokrati – og om hvor grænsen går for den politiske moral, når personlige stemmer pludselig skifter blok.
En af dem, der stod i flokken med faklen hævet, var Jørn Bagger.
»Jeg mener ikke, man kan tage folks personlige stemmer som flaskepant og tage dem med hen til dér, hvor man får mest for dem,« siger han.
»Man kan ikke hoppe fra et parti til et andet inden for 24 timer.«
På pladsen foran rådhuset stod både unge, ældre og børnefamilier. Nogle for første gang til en demonstration. Andre med mange års politisk bevidsthed i ryggen.
Det, der forenede dem, var oplevelsen af et demokratisk brud — ikke en partipolitisk uenighed.
Karin Folke, en af de fremmødte kvinder, formulerede det sådan:
»Vi er så heldige at bo i et land, hvor borgerne har medindflydelse. Og så skal det respekteres. Jeg er så ked af, at vi fortæller de unge, at de skal stemme – og så sker der sådan noget her. Det er noget skidt.«
Ved siden af hende stod Line Fogd, der istemte med en skarp holdning til forløbet:
»Jeg hader rævekager. Jeg hader, når man leder efter huller i osten. Uanset hvor det sker. Det her er den grænse.«
For mange demonstranter var det afgørende ikke, hvem der endte med borgmesterposten – men hvordan det skete.
Ulla Sørensens skifte har udløst mere end vrede: Det har skabt refleksion over, hvad et personligt mandat egentlig er værd, og hvilke forventninger vælgere med rimelighed kan have.
Jørn Bagger uddyber:
»Man kan ikke vinde ved at ringe til én fra et andet parti klokken to på valgdagen og sige: ‘Skal vi ikke lege sammen?’ Hvis man bagefter går ud og siger, man har planlagt det, så skulle man slet ikke have stillet op. Eller have meldt ud, hvad man ville.«
Han håber, at sagen får en læringseffekt:
»Jeg håber, det her gør, at man begynder at overveje, hvordan man undgår, at folk i partier hopper. De her mennesker har ofte et ret stort ego – men det er ikke derfor, folk stemmer på dem.«
Flere pegede på, at det her ikke handler om juridiske paragraffer, men om politisk etik og vælgernes tillid til, at deres kryds ikke flyttes i natten.
Demonstrationen var velorganiseret og fredelig — men også et tydeligt signal om, hvor hurtigt tillid kan skride, når politiske handlinger virker uigennemsigtige eller strategiske.
Det var især de unge, flere af talerne vendte tilbage til. For hvis førstegangsvælgere oplever, at en personlig stemme kan løbe i en anden retning uden forudgående varsel, risikerer demokratiet at tabe en hel generation på gulvet.
Karin Folke formulerede det med en stille alvor:
»Jeg håber, det her bidrager til, at de kan se, at vi ikke finder os i det. Det er vigtigt – for de unge følger med.«
Selvom konflikten i Middelfart udspringer af en konkret hændelse og et enkelt partihop, rejser forløbet spørgsmål, der rækker ud over kommunens grænser. Det handler om forholdet mellem jura og politisk praksis, og om hvordan vælgere oplever de processer, der former et byråds arbejde.
Partihop er en fuldt lovlig del af det danske repræsentative system, og gennem tiden har det forekommet i både kommuner og Folketinget. Men når et skifte sker hurtigt og får direkte betydning for magtfordelingen, kan det udløse debat om, hvordan repræsentativt demokrati bedst balancerer fleksibilitet og stabilitet.
Demonstrationen i Middelfart peger netop på denne spænding. Ikke som en entydig dom over den konkrete sag, men som et udtryk for, at en del vælgere ønsker tydeligere rammer, mere åbenhed eller større politisk ansvarlighed, når personlige mandater skifter retning.
For politiske beslutningstagere – lokalt og nationalt – understreger forløbet, at tillid ikke kun skabes gennem resultater, men også gennem processer, der opleves som forståelige og legitime. Hvordan byrådet og partierne vælger at håndtere situationen frem mod den endelige konstituering, kan derfor få betydning for samarbejdsklimaet og borgernes tillid i den kommende valgperiode.
Læs også
Middelfart blev onsdag aften lyst op af fakler gennem gågaden. Klokken 16.30 mødte en større gruppe borgere op foran Middelfart Kirke, hvorfra et fakkeloptog bevægede sig mod Rådhuset. Stemningen var alvorlig, men rolig – og budskabet var skarpere end faklernes flammer: Tilliden til demokratiet er under pres.
Demonstrationen kom som direkte reaktion på det partihop, der mindre end et døgn efter kommunalvalget ændrede flertallet og banede vejen for Venstres Anders Møllegaard som borgmester. For mange fremmødte handlede aftenen om mere end en politisk uenighed. Det handlede om troværdighed, mandat og moral.
På Rådhuspladsen blev der holdt taler – fra unge, erfarne og arrangører. Og fælles for dem alle var følelsen af, at noget grundlæggende var gået i stykker.
Første taler var Gustav Lyngaal Egeberg, født og opvokset i Middelfart. Hans tale trak en skarp kontrast mellem fortidens politiske kultur og nutidens situation.
»Det var kommunen, som havde den bedste økonomi på hele Fyn… kommunen, der investerede i sine unge og i deres kulturliv,« sagde han.
Han beskrev et byråd, der tidligere byggede på brede samarbejder og forpligtende dialog – og hvor der ifølge ham ikke var plads til »kup og knivstikkeri«.
Men ifølge Egeberg er dette politiske DNA nu udfordret:
»Nu er der et flertal i byrådet, bygget på et magtspil, der reelt annullerer et demokratisk valgresultat.«
Han advarede om de bredere konsekvenser:
»Vi er nu blevet landskendt som kommunen, hvor tillid bliver til mistillid… hvor man laver skumle aftaler om partihop.«
Og mest alvorligt:
»Vi er i gang med at opfostre en generation af middelfartere med en indgroet mistillid til politikere og demokratiet.«
Hans ord skar gennem luften i mørket: Et direkte opråb til både unge og voksne om ikke at acceptere en politisk kultur, der – ifølge ham – er præget af »magtbegærlighed« og »respektløshed«.
Næste taler var Peter Storm, tidligere byrådsmedlem for Socialdemokratiet. Han trådte op med 53 års tilknytning til Middelfart og et liv præget af politisk engagement.
Han lagde ud med at slå fast, at han talte på egne vegne:
»Jeg står ikke her efter nogen som helst aftale med mit parti. Jeg står for min egen ret.«
Om partihoppet sagde han:
»Den socialdemokratiske kandidat, Ulla Sørensen, var netop løbet med sit mandat over til Venstre. Det er, hvad det er: valgbedrag.«
Storm argumenterede, at partiskiftet har skadet kommunens omdømme og borgernes tillid:
»Det har rystet Middelfart Kommune. Det har skabt rædsel og skuffelse hos dem, der i god tro har stemt på Ulla Sørensen. Tilliden til demokratiet har fået et knæk.«
Han stillede spørgsmål ved forløbet:
»Enten er det en pludselig indskydelse… eller også har der været tale om længere tids overvejelser. Vi ved det ikke.«
Storm afsluttede med et konkret forslag, der vakte opmærksomhed blandt de fremmødte:
»Det samlede nyvalgte byråd bør sætte sig sammen og finde en fælles konstituering, der genopretter tilliden til demokratiet. Det kan stadig nås.«
Sidste taler var arrangør Helle Nygaard Villadsen – en af kræfterne bag fakkeloptoget.
Hendes budskab var mere afdæmpet, men emotionelt:
»Jeg vil gerne sige tusind, tusind tak for jeres opbakning. Jeg havde håbet at få lidt mere fremmøde… men vi er nogen, der står sammen omkring ærlighed.«
Hun mindede deltagerne om, hvorfor de var mødt frem: ikke for at skabe konflikt, men for at insistere på ordentlighed og demokratiske principper.
Demonstrationen i Middelfart viste først og fremmest et lokalsamfund, der insisterer på at blive taget alvorligt i en tid med hurtige politiske skift. Fremmødet – og de tre meget forskellige talere – pegede på et fælles behov for at blive hørt og forstået i en proces, der af mange opleves som pludselig og svær at gennemskue.
Faklerne, sangene og de personlige beretninger skabte en markering, der gik ud over dagens konkrete begivenheder. For de fremmødte handlede aftenen om at fastholde et princip: At politiske beslutninger ikke kun skal være lovlige, men også kunne forklares og forsvares over for dem, der bliver berørt af dem.
Samtidig stod én pointe klart i alle talerne: at den opståede mistillid ikke blot er politisk, men kulturel. Når borgere – særligt unge – tvivler på, om deres stemme reelt betyder noget, er det ikke et spørgsmål om partifarver eller personer, men om demokratiets langsigtede bæredygtighed.
Hvordan byrådet vælger at forholde sig til dette signal, er endnu uvist. Men demonstrationen efterlod et tydeligt aftryk: Middelfarts borgere forventer ikke perfekte løsninger, men de forventer ordentlighed, åbenhed og begrundede beslutninger.
Det er ikke en protest mod politik. Det er et ønske om mere af det.
Som Gustav Lyngaal Egeberg formulerede det:
»Det, vi kræver, er respekt over for demokratiet. Det vil vi ikke gå på kompromis med.«
Debatten om genanvendelse af valgplakater tog pludselig en drejning, da Danmarksdemokraternes lokale profil Palle Dahl i et tidligere interview brugte formuleringen »brænde valgplakater af«. Det satte de sociale medier i gang – men ifølge Dahl beror hele sagen på en misforståelse. Han mener, at kritikken havde været undgået, hvis flere tænkte sig om, før de reagerede.
»Jeg har ikke brændt noget af. Det er røget til genbrug hele pivtøjet. Hvis du bliver brændt af af en fyr, tænder han så ild til dig? Kan man ikke tænke?« siger han og ryster på hovedet af forløbet.
For Dahl er frustrationen til at tage og føle på. Han oplever, at en upræcis formulering hurtigt blev forvandlet til en politisk skandale, selv om intentionen var den stik modsatte.
»Når man siger, at nu brænder jeg mine plakater af, tror folk, at jeg er ude og lave et bål, der brænder hele. Det er jo bare en talemåde. Jeg kan jo ikke drømme om at tænde bål i haven og brænde plakater af. Det er svineri. De skal til genbrug.«
Hvor nogle kritikere læste udtalelsen som et miljøproblem, insisterer Palle Dahl på, at hans praksis netop går i den modsatte retning.
Hele bundtet af valgplakater blev afleveret til genbrugspladsen – og sådan skal det være, siger han.
»Det hele skal genanvendes. Jeg synes også, det er forkert med alle de plakater, for de laver et forbandet CO2-aftryk.«
Misforståelsen viser ifølge ham, hvor hurtigt en sætning kan eksplodere, når den løsrives fra kontekst og sendes gennem kommentarsporene.
»Det florerer på de sociale medier. Man må virkelig tænke over, hvad man siger.«
Sagen viser ifølge Dahl et større problem i den politiske debat. Sproget bliver gransket, analyseret og fordrejet i realtid. Reaktionerne sker hurtigere, end de kan korrigeres, og misforståelser får liv hurtigere end fakta.
»Man behøver sikkert ikke være professor Einstein, men man må godt lige tænke. Jeg synes bare, det er utroligt på Facebook. Du skal virkelig overveje dine ord.«
Dahl indrømmer, at han selv står uden for de sociale medier – hvilket han ser som en fordel i en tid, hvor de digitale platforme definerer politiske konflikter.
»Det er godt, jeg ikke er på det. Man lægger noget ud – og bum, så kører det.«
For Palle Dahl handler sagen i sidste ende om at gøre tingene ordentligt – både når det gælder genanvendelse og kommunikation. Misforståelsen omkring udtrykket »at brænde plakater af« har været en reminder om, hvor hurtigt et ordvalg kan få sit eget liv, men også en mulighed for at understrege, at valgplakater ikke er affald, man skiller sig af med i et bål.
»Det hele skal genanvendes,« siger han – og med dét afvist han ikke blot kritikken, men satte også en tyk streg under, at hans politiske arbejde fortsat skal stå på ordenlige og ansvarlige løsninger.
For Dahl ligger fokus nu på at komme videre og bruge forløbet som læring. Som han selv siger: »Man må godt lige tænke.«
Emmy’s Kaffebar i Middelfart er igen i år nomineret til prisen som »Danmarks Bedste Kaffebar« – en konkurrence, hvor kun 30 kaffebarer på landsplan slipper gennem nåleøjet. For indehaver Jacob Sandberg er nomineringen mere end blot hæder. Den er et signal om, at en lille kaffebar fra Middelfart kan konkurrere på lige fod med de store i landets metropoler.
»Vi er mega stolte. Vi er så glade for, at der er nogen, der lægger mærke til os, og vi er stolte af, at vi skal konkurrere mod de store caféer – sådan nogle i Odense og kæmperne,« siger han.
Nomineringen giver ikke alene genlyd i Middelfart – den placerer kaffebaren centralt i en branche, hvor kvalitet, fortælling og gæsteoplevelse er altafgørende konkurrenceparametre.
Emmy’s Kaffebar har gjort det til sit kendetegn at skabe en oplevelse snarere end blot et produkt. Sandberg bruger bevidst ordet »gæster« – aldrig »kunder« – og insisterer på, at relationen og atmosfæren betyder lige så meget som den kaffe, der står i koppen.
»Jeg betragter vores kunder som gæster. Alle kan lave en kop kaffe – også naboen og længere oppe i byen. Kaffe er dybest set bare kaffe. Det er måden, vi serverer den på, der gør forskellen,« siger han.
Det kvalitetsfokus kendetegner hele forretningen. Emmy’s kunne sagtens vælge billigere råvarer, men det ville være i strid med kaffenørderiet, den lokale forankring og den faglige stolthed, der driver holdet.
»Vi kører ikke med de billigst mulige produkter. Vi kunne godt være billigere på vores råvarer, men det har vi valgt ikke at være. Vi går meget op i, at vi – så vidt muligt – bruger fynske leverandører,« forklarer Sandberg.
Men ambitionerne har også en pris.
»Det lykkes stort set, men vi må også erkende, at i et presset fødevaremarked kan det være meget dyrt altid at skulle lykkes. Så nogle steder må vi gå på kompromis – men langt hen ad vejen gør vi ikke.«
Det er ikke første gang, Emmy’s Kaffebar er nomineret. Men i år er reaktionerne mere markante, fortæller Sandberg.
»I forhold til sidste år synes jeg, vi har fået flere tilbagemeldinger. Vi har måske også været lidt bedre til at slå det op. Vi har faktisk fået en del positive tilkendegivelser af folk, der har skrevet, at de vil stemme på os.«
Kombinationen af lokal opbakning og national synlighed er betydningsfuld for en uafhængig café. Cafébranchen er notorisk hård, omsætningen følsom over for både trends og konjunkturer, og konkurrencen fra kæderne intensiveres hvert år. At blive nomineret i sådan et felt er ikke blot et skulderklap – det er en dokumentation af, at kvalitet og personlighed stadig kan slå gennem i et marked, der ellers er præget af standardisering.
For Sandberg selv er nomineringen en professionel sejr. Men han lægger ikke skjul på, at æren i langt højere grad tilhører holdet bag disken.
»Jeg er glad for, at vi er nomineret og får den anerkendelse. Men skulle vi gå hele vejen, så ville jeg blive meget stolt – og allermest stolt på teamets vegne. Det er holdet bag kaffebaren, ikke mig.«
Han forsøger dog at bevare benene på jorden:
»Så langt tør vi ikke at tænke. Man må jo have lov at håbe, men jeg er bare glad for, at vi er nomineret.«
Dog er målet klart: Emmy’s skal være blandt de bedste på Fyn – og på sigt blandt de bedste i landet.
Nomineringen af Emmy’s Kaffebar illustrerer en bredere tendens i den danske cafébranche: De lokalt forankrede specialkaffebarer er i stigende grad i stand til at udfordre de store kæder på både kvalitet, værdi og brandloyalitet. Hvor kæderne opererer på volumen og effektivitet, har steder som Emmy’s succes med at skabe stærke gæsteoplevelser, lokalt engagement og et produkt, der i stigende grad efterspørges af en kvalitetsbevidst forbrugergruppe.
Det betyder, at konkurrencen i markedet ændrer sig. De små aktører kan – som her – opnå national opmærksomhed, og det sender et signal til branchen om, at autenticitet, historiefortælling og lokalt afsæt bliver stadig vigtigere parametre i kampen om kunderne. For byer som Middelfart betyder det øget synlighed, levende handelsmiljøer og en stigende professionalisering af den lokale cafékultur.
At Emmy’s Kaffebar nu er med i det selskab, understreger, at stærke oplevelser kan skabes uden stor kapital – men med passion, kvalitet og et team, der vil gæsterne mere end blot at servere en kop kaffe.
Hotel Trinity i Fredericia løfter nu deres frivillige indsats til et nyt niveau. Som led i ønsket om at give noget tilbage til lokalsamfundet går hotellet ind i et omfattende samarbejde med Demensfællesskabet. Her stiller de både hænder, lokaler og økonomi til rådighed – og kulminationen bliver en stor, fuldt betalt julefrokost den 12. december 2025 for mennesker med demens, pårørende og frivillige.
Demenskonsulent Pia Heesch Andersen fra Fredericia Kommune lægger ikke skjul på, at omfanget af hjælpen har overrasket alle i fællesskabet.
»Det er simpelthen en kæmpe julegave, vi har fået. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Det er helt vildt,« siger hun.
Samarbejdet opstod nærmest ved et lykketræf. En af Demensfællesskabets frivilliges søn deltog i et arrangement på Trinity, hvor han faldt i snak med hotellets direktør. Her nævnte han Demensfællesskabet – og direktøren reagerede straks.
»Han sagde: ‘Så skal I da koble jer på Demensfællesskabet, for dem kan I garanteret hjælpe’,« fortæller Pia Heesch Andersen.
Hun sendte efterfølgende en mail og beskrev, hvem fællesskabet er, og hvad de laver. Kort efter havde hun to møder med Trinitys repræsentant, Thomas Lund – møder, der hurtigt udviklede sig til konkrete planer.
Trinitys bidrag rækker langt ud over den kommende julefrokost. Hotellet har tilbudt at stille frivillige medarbejdere til rådighed for et større løft af Demensfællesskabets lokaler i Vendersgade 43.
»De kommer to dage og rydder op, kører skrald væk, maler og sorterer alt, hvad vi har stående. Det er frivilligt arbejde fra deres side,« siger Pia Heesch Andersen.
For Demensfællesskabet, der drives af frivillige kræfter og har begrænsede midler, er renoveringen en kæmpe opgradering – både praktisk og symbolsk.
»Det er noget, man ikke oplever i dag. Det er utroligt flot,« siger hun.
Men den mest opsigtsvækkende del af samarbejdet er den julefrokost, Trinity har valgt at sponsorere. Det gælder både mad, drikke, lokaler og personale. Og interessen blandt fællesskabets medlemmer er eksploderet.
»Indtil videre er vi 83 tilmeldte – og det kan godt blive flere,« siger Pia Heesch Andersen.
Hun fortæller, at hun spurgte Trinity, om der var en øvre grænse for antallet af deltagere.
»Jeg sagde til Thomas: ‘Nu er jeg over 50 – er der et limit på, hvor mange jeg må sige ja til?’ Og så kiggede han bare på mig og sagde: ‘Du kan hverken spise eller drikke os ud af huset’.«
Reaktionen i fællesskabet har været overvældende.
»Folk er rystede og spørger: ‘Hvad med drikkevarer? Skal vi ikke selv betale?’ Og jeg siger: ‘Nej. Ikke noget som helst’.«
På Facebook er medlemmerne enige: Det her er noget, man meget sjældent oplever.
For Demensfællesskabet er støtten fra Trinity langt mere end en donation. Det er et eksempel på, hvordan lokale virksomheder kan skabe reel, mærkbar værdi for sårbare borgere og de frivillige, der støtter dem.
»At hele demensteamet kan komme med – og alle vores frivillige – det betyder virkelig meget. Det kræver en kæmpe tak fra vores side,« siger Pia Heesch Andersen.
Initiativet fra Trinity er del af en bredere bevægelse, hvor virksomheder i stigende grad engagerer sig i socialt arbejde, både som profilering og som konkret samfundsansvar. Men samarbejdet i Fredericia skiller sig ud ved sin skala og sin helhedsorienterede karakter: det handler ikke om en enkelt aktivitet, men om en vedvarende håndsrækning.
Trinitys engagement illustrerer en tendens, der er ved at tage fart i Danmark: Virksomheder bevæger sig fra sponsorater til aktivt medborgerskab.
For lokalsamfund som Fredericia kan netop sådanne partnerskaber skabe stærke ringe i vandet. Den frivillige indsats kan tiltrække flere hænder, lokaler kan bringes i bedre stand, og borgere – også dem med særlige behov – kan opleve fællesskab, livskvalitet og anerkendelse.
For hoteller og virksomheder kan samarbejder som dette samtidig styrke deres brand og medarbejderkultur. At stille op frivilligt kan blive en del af medarbejderplejen – og af deres identitet som lokal aktør.
Hvis Trinitys initiativ inspirerer andre, kan Fredericia ende som foregangskommune for nye sociale partnerskaber, hvor både virksomheder, frivillige og borgere vinder.
Et nyt strategisk imagesamarbejde mellem Experience Fredericia, Fredericia Shopping samt Business Fredericia erhvervsaktører skal styrke Fredericias position – både som by at besøge, handle i, investere i og bosætte sig i. Samarbejdet samler kompetencer på tværs af kultur, detailhandel, turisme og bosætning, og trækker samtidig på ekspertise fra blandt andre Jesper Toubøl, Vice President Operations i LEGO Group.
Målet er klart: Fredericia skal have en stærkere fortælling. Byens kvaliteter skal være synlige – lokalt, regionalt og nationalt – og den næste fase bliver endnu mere målrettet og professionelt eksekveret.
»Det primære formål med vores arbejde er at få åbnet øjnene for, hvad Fredericia egentlig er. Vi bliver kaldt Danmarks bedst bevarede hemmelighed, fordi folk ikke ved, hvad der sker her. Det skal vi ændre,« siger bosætningskonsulent Iben Bonne Jensen.
Imagesamarbejdet er struktureret i tre spor, der tilsammen skal flytte Fredericias image langt bredere ud end tidligere.
Den første satsning er ambitiøs. Den bygger på et kreativt samarbejde med komiker og tv-vært Melvin Kakooza, som har stærke rødder i Fredericia.
»Vi har indgået et samarbejde med Melvin Kakooza, hvor vi udvikler et videoformat i en virkelig spændende konstellation. Han har en forkærlighed for Fredericia, og han var klar fra starten. Det bliver noget, der kan løfte fortællingen om byen på en helt ny måde,« siger Malou Trabjerg, Medie- og Eventmanager hos Experience Fredericia.
Projektet involverer også uddannelsesinstitutionen IBC Fredericia-Middelfart og det forventes efter planen at blive præsenteret i det nye år. Det skal ses som den store, nationale fortælling, der kan skabe genkendelighed og opmærksomhed langt uden for kommunegrænsen.
Det andet spor handler om at lade andre formidle historien. Fredericia har derfor testet samarbejder med både lokale og nationale influencers.
»Vi ville prøve at få andre til at fortælle alt det fede, der er ved Fredericia – ikke kun os selv. Og det sjove er, at dem udefra sagde det samme: ’Vi havde ingen forventninger, men vi er blevet taget med bukserne nede. Vi er blevet helt forelskede i byen’,« fortæller Malou Trabjerg.
Lokale profiler har også været i spil. Mange influencere bor faktisk i Fredericia – men deres følgere ved det ikke. Med nye formater og tematiske samarbejder bliver deres hverdag og oplevelser i Midtbyen nu del af en større fortælling.
Det tredje spor er mere uformelt. Her testes mindre, kreative greb for at få pendlere til at se Fredericia på en ny måde.
»De kommer her for at arbejde og tager direkte hjem igen. Men vi vil gerne give dem en smagsprøve på alt det, de går glip af. Det kan være en konkurrence, billetter til lokale kultursteder eller små overraskelser på pendlerpladser,« siger Iben Bonne.
Tiltagene skal vise pendlerne, at Fredericia ikke bare er en transitby – den er et sted, hvor man kan leve, opleve og være.
I samarbejdet indgår også en Creative Advisory Board. Her sidder blandt andre Jesper Toubøl, en af LEGO-koncernens mest erfarne chefer. Han mener, at Fredericia står med et uforløst potentiale.
»Jeg ser det som enormt spændende og enormt givtigt. Vi får prøvet en masse ting af, som vi ikke tidligere har gjort i Fredericia,« siger han.
Han bidrager især med erfaring i at skabe opmærksomhed og stærke fortællinger.
»Der er en hård konkurrence om opmærksomheden. Fredericia har et uløst potentiale og en masse historier, der ikke er fortalt endnu. De er overalt – man skal bare lede efter dem,« siger Toubøl.
Både detailhandlen og turismeaktørerne oplever allerede, at byen har gennemgået markant udvikling de seneste år. Det skal imagesamarbejdet bygge videre på.
»Fredericia har forandret sig enormt meget de sidste 10–20 år. Folk er blevet mere stolte af byen. Der sker virkelig mange spændende ting – i Midtbyen og i landsbyerne. Det skal vi have meget mere frem i lyset,« siger Lotte Fenneberg fra Fredericia Shopping.
Der arbejdes også parallelt med projekter som wayfinding, kulturtilbud og oplevelser 365 dage om året. Alt sammen med ét fælles mål: at styrke byen og dens attraktionskraft.
Imagesamarbejdet peger mod en ny måde at tænke byudvikling på – hvor handel, kultur, turisme og bosætning ikke længere arbejder i hver sin søjle, men smelter sammen i én samlet fortælling. Ambitionen er ikke blot at forbedre Fredericias image, men at redefinere det. Hvis byen lykkes, kan modellen blive et forbillede for andre danske kommuner, fordi den kombinerer en stærk visuel fortælling med national gennemslagskraft, lokale historier formidlet af eksterne stemmer og en mere strategisk tilgang til både pendlere, besøgende og potentielle tilflyttere. Det er en model, der gør byen mere synlig, mere stolt og mere attraktiv – både indefra og udefra.
Fredericia står dermed et sted, hvor udviklingen ikke kun handler om flere gæster eller nye borgere, men om at opbygge en identitet, der er tydelig, genkendelig og stærk nok til at konkurrere i en tid, hvor opmærksomhed er en knap ressource.
»Det hele hænger sammen,« siger Malou Trabjerg. »Når flere hører om Fredericia i en positiv sammenhæng, så kommer der flere gæster, flere kunder, flere tilflyttere. Det er det, vi arbejder for.«
Når Middelfart Boldklub løber på banen mod HB Køge lørdag den 29. november kl. 15, er det med fuld forståelse for kampens vægt. Ikke kun fordi den markerer sidste opgave før vinterpausen – men fordi den reelt åbner nedrykningsslutspillet for begge klubber.
For Jacob Linnet, en af Middelfarts erfarne spillere, er der ingen tvivl: Kampen er en seks-points duel, hvor holdet skal ud og dominere.
»Jeg tror, det bliver en kamp med en masse intensitet, fordi det er den sidste kamp, inden vi går på pause. Det er ligesom den sidste energiudladning, inden man går på ferie. Vi skal ud og angribe dem, fordi vi skal have hindret sådan et hold som Køge, hvis vi skal have håbninger om at blive i rækken.«
Holdene kender hinanden godt. De har mødt hinanden to gange tidligere i sæsonen med resultater, der peger i hver sin retning: en klar Køge-sejr i en tidlig træningskamp og en uafgjort kamp, hvor Middelfart dominerede hele første halvleg.
»Da vi mødte dem på hjemmebane, dominerede vi dem fuldstændig i første halvleg. Men så havde vi et kvarter i anden halvleg, hvor vi sover lidt, og det er så der, de får scoret to mål,« siger Linnet og tilføjer:
»Det har været blandede oplevelser mod Køge, men det er et ungt hold, hvor vi burde være en smule mere rutineret. De har nogle rutinerede spillere imellem, men generelt bør vi være mere rutineret end dem.«
Han hæfter sig især ved Køges offensive profiler, der kan afgøre kampe på egen hånd:
»De har nogle få offensive kort, der kan noget individuelt.«
Selvom Middelfart har set bedre ud spillemæssigt i de seneste runder, har holdet haft problemer med koncentrationen over en hel kamp. Det er her, der skal strammes op, hvis tre point skal med hjem til Fyn.
»I de sidste par kampe har vi egentlig fundet nogle fine ting frem. Det er mere det her med at være fuldt fokuseret og koncentreret alle 90 minutter. Vi har desværre nogle minutter, hvor vi bliver lidt ukoncentrerede – og det plejer at være de minutter, hvor vi bliver straffet.«
Linnet siger det direkte:
»Hvis vi sover lidt i timen, så scorer de i den her række her. Vi skal have sorteret de store personlige fejl, de der koks, fra. Og så skal vi egentlig bare spille det spil, vi har leveret. Vi scorer jo trods alt mål. Det er mere det med at få lukket lidt af i den anden ende.«
Internt i truppen er der ingen illusioner: Både Middelfart og HB Køge ser ud til at ende i den samme nedrykningspulje. Derfor er kampen en direkte duel om momentum – og om at komme først ud af starthullerne.
»Det her nedrykningsspil er startet. Vi er godt klar over, at vi ender i den pulje. Og hvis man kigger på tabellen, så ender HB Køge der nok også. Så kampen bliver det, man kalder en seks-points kamp for os,« forklarer Linnet.
»Vi skal til at hente ind på de andre hold, og det starter allerede her mod Køge. Nu er vi tilbage på sporet i forhold til at få nogle point ind. Og så skal vi helst bare begynde at få tre point ad gangen, så vi kan hente ind på de andre.«
Han understreger, at spillerne godt ved, hvad der står på spil:
»Stemningen skal være, at vi er fuldstændig gearet og klar. For hver kamp, vi misser eller spiller uafgjort mod Køge, så er det bare en kamp mindre at hente dem.«
Kampen mod HB Køge handler om langt mere end en enkelt sejr. For Middelfart kan opgøret blive startskuddet på den retning, sæsonens forår skal tage. Et nederlag vil give Køge et stort mentalt forspring i nedrykningsstriden, mens en sejr kan ændre dynamikken og skabe momentum i en liga, hvor marginalerne er små, og konkurrencen benhård.
Opgøret endnu et eksempel på, hvor tæt og uforudsigelig rækken er. Hold med få ressourcer er tvunget til at præstere konstant for at hænge på, og kampen understreger, hvor afgørende strategi, mentalitet og stabilitet er i moderne dansk fodbold.
På den måde er kampen ikke kun vigtig for tabellen her og nu — den er en indikator for, hvordan nedrykningsslutspillet kan komme til at forme sig, og hvorvidt Middelfart kan cementere sig som et hold, der ikke bare kæmper for overlevelse, men aktivt udfordrer de direkte konkurrenter.
Når danskerne bygger om, klikker de sig ofte ind hos Jem & Fix. Når garderoben trænger til fornyelse, søger mange mod Bestseller. Og når der skal købes dyner og madrasser hjem til vintermånederne, kører store dele af landet forbi Jysk. De store koncerner er ikke bare en del af danskernes hverdag. De er også en del af historien om Danmarks rigeste familier, som netop er blevet offentliggjort i Økonomisk Ugebrev i samarbejde med Loyalty Key.
Årets liste tegner et billede af en økonomisk elite i bevægelse. De 100 rigeste danskere har tilsammen mistet 15 milliarder kroner og ligger samlet på 1.224,5 milliarder kroner. Men bag det store tal gemmer sig markante forskydninger mellem brancher og generationer. Nogle familier taber dramatisk i formue, mens andre rykker frem med tocifrede milliardløft.
Og her i vores egne kommuner i Syddanmark er bundlinjen klar. Middelfart, Fredericia, Kolding og Vejle står fortsat stærkt på landkortet, når det gælder familier med både industrielle rødder og moderne milliardformuer.
Middelfart markerer sig markant med to milliardformuer
Middelfart Kommune er igen repræsenteret, og byen på begge sider af Lillebælt beviser, at den huser nogle af landets mest indflydelsesrige erhvervsnavne.
Øverst i det lokale felt finder vi Torben Østergaard Nielsen, der med sine investeringer og store aktiviteter i Selfinvest og bunkerbranchen ligger nummer 6 på landsplan. Hans formue er faldet fra 43,6 mia. kr. til 29,6 mia. kr., men han er fortsat blandt de absolut største aktører i dansk erhvervsliv. Formuetabet på 14 milliarder kroner er markant, men afspejler primært udviklinger i de internationale markeder, som branchen er følsom over for.
Endnu en Middelfart-profil er Bent Jensen fra thansen. Han ligger nummer 68 med en formue på 3,4 mia. kr. og er en af årets stigninger. For mange bliver thansen forbundet med cykler, reservedele og biludstyr, men bag butiksfronten gemmer sig en stærk erhvervshistorie, hvor familieejerskab og jysk købmandskultur fortsat driver udviklingen. Dermed er Middelfart Kommunes to største formueprofiler samlet gode for mere end 33 milliarder kroner.
Fredericia holder sig solidt i top 50 med global oliehandel
I Fredericia repræsenteres byen af Anders Østergaard, ejer af Monjasa-koncernen, der er vokset til en global spiller inden for handel med bunkerolie og shipping. Med 4,7 mia. kr. i formue ligger han nummer 46 på listen. Stigningen på 500 millioner kroner viser, at selv i en tid med geopolitisk usikkerhed og forsyningsudfordringer formår virksomheden at navigere gennem de internationale brændstofmarkeder.
Fredericia har i år kun én person i top 100, men hans globale rækkevidde placerer alligevel byen blandt de væsentlige erhvervscentre langs Lillebælt.
Kolding fastholder sin milliardprofil
Kolding er repræsenteret af familien Søndergaard Nielsen på plads nummer 97. Familien, der tjente sin formue på salget af Sondex Holding A/S, har øget sin formue en smule og ligger nu på 2,4 mia. kr. Deres formuer ligger i dag primært i investeringer og ejendomme, og selvom familien ikke længere står i spidsen for et driftsselskab, holder de fortsat Kolding placeret på listen over Danmarks økonomiske kraftcentre.
Vejle konsoliderer sig med investeringstunge milliardærer
I Vejle Kommune er det især én familie, der markerer sig. Familien Kirk Johansen ligger nummer 16 med en formue på 13,3 mia. kr. og har øget formuen med over en milliard siden sidste år. Familien er blandt andet kendt for sine investeringer via Kirk Kapital og knytter dermed Vejle til det tunge erhvervslag i Danmark, hvor finans, ejendomme, industri og kapitalforvaltning spiller sammen.
Med Vejle i ryggen er de en del af et større vækstmiljø, hvor familieejerskab fortsat er en styrke i en tid, hvor internationale fonde og globale investorer fylder stadig mere.
Store tab i toppen, men Syddanmark står stærkt
Selvom listen domineres af store navne som Lego, Bestseller og Danfoss, er udviklingen bemærkelsesværdig. Lego-familien Kirk Kristiansen topper listen med 350,4 mia. kr., men har tabt over 18 mia. kr. siden sidste år. Danfoss-familien Clausen, der de seneste år er blevet et symbol på Sønderjyllands industrielle muskler, falder også tungt med et formuetab på samme størrelse.
Det mest markante fald kommer dog fra Louis-Hansen-familien bag Coloplast, der mister 21,8 mia. kr. og ryger ned på årets femteplads.
Mens toppen derfor skraber sig gennem et hårdt år, går det bedre for andre. Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen har fremgang på hele 27 mia. kr., mens Jysk-familien løfter sig 12,6 mia. kr. og rykker tilbage blandt landets absolutte erhvervsspidser.
Fra Odense kommer også et markant spring. Harald Nyborg-brødrene Erling og Njal Daell stiger mere end 2 mia. kr. i formue og ligger nummer 22, drevet af stærk vækst i især Jem & Fix.
Kvinderne fylder mere i toppen af dansk erhvervsliv
En tydelig tendens på årets liste er, at flere kvinder har plads blandt landets rigeste. Tolv kvinder er repræsenteret, og flere har centrale roller i familiernes formuer og drift.
Her finder vi blandt andre Ecco-ejeren Hanni Merete Toosbuy, der trods et dramatisk formuetab på grund af virksomhedens underskud fortsat ligger nummer 10. Også Winnie Liljeborg, der solgte sin del af Pandora, står stærkt i toppen og har stadig en betydelig formue, der både investeres og bruges til velgørende projekter.
Syddanmark står stærkt i et år med storm
Set med lokale briller er udviklingen klar. Regionens traditionelle styrkepositioner står fast. Industri, energi, detailhandel, shipping og investeringer præger billedet fra øst til vest.
Middelfart placerer sig som en af landets mest koncentrerede milliardadresse med både energi og detail i front. Fredericia er fortsat hjemsted for en global olieaktør, der modstår markedets turbulens. Vejle holder sin kapitaltunge familiesucces i top 20. Og Kolding markerer sig fortsat som en by med solide erhvervsrødder i milliardklassen.
Selvom Danmarks 100 rigeste samlet set mister værdier, viser årets liste, at Syddanmark fortsat udgør en hjørnesten i dansk erhvervsliv. De lokale virksomheder påvirker alt fra shipping og handel til industri og energi. Samtidig er de et billede på en region, hvor familieejerskab, opfindsomhed og handelsånd fortsat bærer væksten.
Listen bygger på Økonomisk Ugebrevs opgørelse og dokumenterer endnu et kapitel i historien om dansk erhvervsliv. En historie hvor Danmarks rigeste bliver rigere og fattigere i takt med markederne, men hvor de syd- og østjyske erhvervsfamilier stadig står midt i maskinrummet.
