2.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler. Folk går lidt langsommere, stopper op og kigger ind ad vinduerne. Byen trækker vejret dybere, mens julehandlen finder sit eget tempo.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv.

I dag åbner vi låge 22 hos Geist//Gnist, hvor Marianne Kloster og hendes kolleger har skabt en unisex-butik, der bygger på relationer, nærvær og troen på det fysiske møde.

Geist//Gnist er en butik med et bredt udvalg, men fælles for varerne er, at de kan bruges i mange sammenhænge. Her er tøj, sko og smykker til både hverdag og fest, til regnvejrsdage og til de særlige anledninger, hvor man gerne vil finde noget, der holder lidt længere end én sæson. »Det er en unisex-butik. Vi har lidt af det hele – fra hverdagstøj til festtøj, fra sko til smykker. Det skal kunne bruges i mange sammenhænge,« siger Marianne.

Når hun ser tilbage på året, er det netop den måde, kunderne bruger butikken på, der har gjort indtryk. »Det har været et spændende år. Og vi har jo virkelig de dejligste og mest trofaste kunder. Det er dem, vi lever af.« For Marianne handler året ikke kun om salg, men om relationer, der opbygges over tid. Det er kunder, der kommer igen, og som kender både butikken og dem, der står bag disken. Den relation bliver ekstra tydelig i december. »December er en dejlig måned, fordi det er her, relationerne virkelig bliver synlige. Det er her, man begynder at tænke: Hvem skal have hvad. Hvordan hænger familien sammen. Hvem mangler noget.«

I december bliver relationerne ikke kun synlige i samtalerne, men også i det helt konkrete arbejde bag disken. Der er blevet pakket mange gaver ind i butikken de seneste uger, og rutinen sidder efterhånden sikkert. »Vi elsker at pakke ind. Det ligger i fingrene nu,« siger Marianne og fortæller samtidig, at der i år har været en tydelig bevægelse blandt de lokale virksomheder. »Der har været rigtig mange firmaer fra byen, som har valgt at købe deres julegaver i de fysiske butikker i stedet for bare at tage det på en hjemmeside. Det betyder virkelig noget.«

Netop den udvikling rammer noget centralt hos Marianne. For hende handler jul ikke kun om, hvad man giver, men i høj grad om hvordan man vælger gaverne. »Vi har skrevet i vores vindue: Sammen skaber vi julemagi. For julemagien forsvinder lidt, når alt foregår på nettet.«

En cardigan er blandt de gaveidéer, Marianne peger på i december. Længere nede i artiklen deler hun flere bud på julegaver. Foto: Fredericia AVISEN

Hun taler om ønskesedler, algoritmer og klik med lidt eftertænksomhed. »Det er lidt 50-50, om det egentlig er rigtigt, når det kommer hjem. Og så skal det byttes igen. Det bliver meget upersonligt.« Det er det spontane, hun savner. Øjeblikket, hvor man går ind i en butik og vælger en gave med omsorg frem for ud fra en liste. »Jeg vil gerne have den jul tilbage, hvor man gik ud og fandt gaverne selv. Hvor man mærkede, prøvede og valgte med hjertet. Det gør ikke noget, hvis man rammer lidt ved siden af – for man har valgt med omtanke.«

For Marianne er det fysiske butiksliv derfor ikke bare et alternativ til nettet, men en selvstændig værdi. »Det kan noget, at man bliver set. At vi kender hinanden. At vi ved, hvem din datter er, og hvad hun kunne lide sidst. Det kan nettet bare ikke på samme måde.«

Den tanke afspejler sig også i måden, butikken tager sig ud på i december. Geist//Gnist er pyntet op til jul, som den altid er, og når julepynten hænger, og musikken spiller, er der ingen tvivl om, at sæsonen er i gang. »Når dekoratørerne har været her, og julemusikken er tændt, så ved vi, at nu er vi der. Så er julen startet.«

Og det er ikke kun noget, der kan ses. Det kan mærkes. Også hos dem, der træder ind ad døren. »Folk kommer ind med mere åbenhed. Mere lyst til at give. Der er en anden varme i december,« smiler Marianne.

Når snakken falder på årets julegavehits, er det tydeligt, at udvalget spænder bredt. Smykker fra Maanesten er blandt favoritterne, særligt hos de yngre kunder. »Det er smykker, der rammer bredt. De kan bruges af mange, og de har en lethed over sig,« forklarer Marianne.

Maanesten-smykker går igen blandt de julegaver, mange vælger i butikken. Foto: Fredericia AVISEN

Hos den lidt mere modne kunde er det ofte de bløde strik, der bliver valgt. Noget, der både er modebevidst og hurtigt bliver en fast del af garderoben. »Det er sådan et kærligt kram. Noget, man tager på igen og igen.«

Til mændene handler gavevalget i høj grad om pasform og anvendelighed. Bukser og strik, der sidder godt og kan bruges i hverdagen, er populære valg – også fordi prisen ligger et sted, hvor de fleste kan være med. »Det er gaver, der bliver brugt. Og ofte ender de også med at blive lånt eller stjålet derhjemme,« siger Marianne med et smil.

Til mændene er bukser og strik, der sidder godt og kan bruges i hverdagen, blandt de gaver, mange vender tilbage efter.

Geist//Gnist er i december et sted, hvor julen ikke handler om at ramme rigtigt i første forsøg. Den handler om at vælge med omtanke. Om at tage sig tid. Og om at huske, at gaver ikke kun er ting – men relationer. Midt i Fredericia står butikken som et levende eksempel på, hvad det fysiske handelsliv kan, når det får lov at fylde. Et sted, hvor julegaver vælges med nærvær, og hvor julen stadig føles ægte.

I morgen åbner en ny låge i Fredericias julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.

Låge 22: Imerco Middelfart: Jul for alle aldre

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder ikke helt til ro i årets sidste uger. Gaderne er fyldt med lys, tempoet er højt, og mange bevæger sig målrettet fra butik til butik med ønskesedler i hånden og en klar fornemmelse af, at julen nærmer sig. Det er en måned, hvor traditioner fylder, og hvor gaveindkøbene ofte handler om både det sikre og det personlige.

I Middelfart AVISENs julekalender besøger vi hver dag en lokal butik eller aktør, der på sin egen måde er med til at forme december i byen. I dag åbner vi låge 22 hos Imerco Middelfart, hvor Celina fortæller om et travlt år, en vigtig julemånede og de gaveidéer, der år efter år finder vej under juletræet.

Hos Imerco er udgangspunktet bredt. Her er noget til alle aldre og til alle typer hjem. »Vi har alt, hvad hjertet begærer,« siger Celina. »Der er noget til de små, noget til de ældre og noget til alle aldersgrupper. Om det er Kay Bojesen eller Georg Jensen, så er der noget til alle.«

Året, der er gået, har været rigtig godt. »Der har været gang i den, og det har været godt fordelt. Folk er kommet løbende fra starten af december og frem til nu. Og der er altid god stemning herinde.« Netop stemningen er noget, Imerco arbejder bevidst med, særligt i december. Julemåneden er ikke bare travl, den er afgørende. »December er en meget vigtig måned for os. Det er her, vi samles alle i butikken, og vi får også ekstra juleassistance ind. Der sker simpelthen så meget.«

Ekstra hænder er nødvendige for at følge med. Ikke kun til gaveindpakning, men også for at være til stede på gulvet, hvor kunderne har spørgsmål, mangler inspiration eller bare gerne vil vende en gaveidé. Netop i den travlhed er det vigtigt for Imerco, at oplevelsen stadig føles overskuelig og imødekommende.

Derfor spiller indretningen og stemningen i butikken en central rolle i december. Butikken er pyntet op, som den altid er i julemåneden. Juletræer, kugler og udstillinger fylder rummet, og det er ikke tilfældigt.

Butikken er pyntet op, som den altid er i december. Juletræer, kugler og udstillinger fylder rummet, og det er ikke tilfældigt. »Vi pynter altid meget op. Det er for at skabe en god stemning, men også fordi det er de ting, vi sælger. Man skal kunne mærke julen, når man kommer ind.« Ifølge Celina kommer folk med en god stemning i forvejen, og den bliver ofte forstærket, når de træder ind ad døren. »Der sker altid noget ude i byen, og så bliver man mødt af julestemning herinde. Folk kommer både efter julegaver og efter ting til dem selv. Det kan være noget til at bage med eller noget til at få julemaden på bordet.«

Annonce

Når snakken falder på årets julegavehit, er Celina ikke i tvivl. »Det må være Georg Jensen juleuroen.« Juleuroen er en klassiker, der for mange er blevet en del af julens faste traditioner. »Der er rigtig mange, der har samlet på dem gennem mange år. Og så er der også dem, der giver dem videre i generationer. Mange har dem hængende i vinduet eller stående fremme hvert år.« Netop kombinationen af tradition og fornyelse gør juleuroen populær. »Der kommer en ny hvert år, og den her har den der helt særlige julestemning med juletræet, stjernen og den lille pige.«

Georg Jensen-juleuroen er blandt de julegaver, mange vender tilbage efter år efter år – ofte som en del af familiens egne traditioner. Foto: Middelfart AVISEN

Til mændene er gavevalget ofte mere praktisk, men stadig gennemtænkt. »Der er mange, der går i køkkenafdelingen,« fortæller Celina. »En god pande i 28 centimeter er en rigtig klassiker. Det samme er knivsets.« Hun peger blandt andet på pander fra Eva Trio, som år efter år sælger stabilt. »Det er rustfrit stål, god belægning og lang holdbarhed. Det er sådan noget, der bare virker i mange år.«

En god pande er blandt de sikre gavevalg i december. Foto: Middelfart AVISEN

Indimellem er der også plads til de lidt mere legende gaveidéer. En pastamaskine nævnes for eksempel som et alternativ til den klassiske gave, hvis man vil give noget, der skiller sig lidt ud og kan bruges sammen.

Netop den bredde kendetegner december hos Imerco. Her finder mange både de sikre valg og den sidste gave, de mangler. Et sted, hvor julen kan ses i udstillingerne, høres i musikken og mærkes i tempoet bag disken. Og netop derfor er Imerco en naturlig del af Middelfarts december – en butik, hvor traditioner lever videre, og hvor nye gaveidéer får lov at finde deres plads. I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.

Låge 21: Re-Love: Når julens gaver findes som skattejagt

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af Middelfart Byråd for Socialdemokratiet, og handler om, hvad der bør ske, når et valgt medlem forlader det parti eller den liste, vedkommende blev valgt for.

Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at ved regions- og kommunalvalg bør mandatet tilhøre partiet eller listen – ikke den enkelte person. Hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem ikke længere ønsker at repræsentere partiet eller listen, skal vedkommende træde ud af rådet, hvorefter mandatet overgår til den næste på listen. Derudover foreslås det, at man kan indføre en karensperiode på minimum tre måneder.

Formålet er ifølge forslagsstilleren at styrke tilliden til det demokratiske system og respekten for vælgernes stemmeafgivning.

»Jeg synes desværre, vi har set for mange eksempler på, at stemmer reelt flyttes fra ét parti til et andet, efter valget er afgjort. Det undergraver helt grundlæggende tilliden til demokratiet og til de folkevalgte,« siger Kaj Johansen.

Et opgør med praksis efter valget

Borgerforslaget er ikke rettet mod Folketinget, men udelukkende mod regioner og kommuner. Årsagen er, at folketingsmedlemmer er særligt beskyttet af Grundloven, hvor mandatet entydigt tilhører den valgte person.

I kommuner og regioner er situationen anderledes, mener Kaj Johansen. Her er kandidaterne opstillet på partier og lister, og vælgerne afgiver deres stemme i tillid til netop det politiske grundlag.

»Det handler ikke om at stavnsbinde mennesker eller forhindre uenighed. Men når man stiller op for et parti, og vælgerne sætter deres kryds ud fra det, så bør man også respektere det. Hvis ens moralske eller politiske kompas ændrer sig så meget, at man ikke længere kan stå inde for partiet, så må man også tage konsekvensen,« siger han.

Ifølge borgerforslaget bør løsningen være klar: Man forlader kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og mandatet går videre til næste kandidat på listen.

Styrke tilliden – og lysten til at stemme

Et centralt argument i forslaget er, at den nuværende praksis risikerer at skabe politikerlede og mindske lysten til at deltage i valg.

»Når vælgerne oplever, at deres stemme reelt kan ende et helt andet sted end tiltænkt, så mister man troen på systemet. Det her forslag handler om at genopbygge tilliden og gøre demokratiet mere troværdigt,« siger Kaj Johansen.

Han understreger samtidig, at han ikke påstår at have den perfekte model, men at den nuværende ordning er »rigtig, rigtig dårlig«.

»Jeg er sikker på, at man kan finde en model, der er bedre end den, vi har i dag – også selvom den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer.«

Lokalt afsæt – national debat

Borgerforslaget er stillet via den officielle borgerforslagsordning og har allerede fået medstillere fra Middelfart og omegn. Blandt dem er Jeppe Donslund fra Billund, John Erik Kruse, Jacob Bjørnskov Nielsen og Steen Ole Dahlstrøm – alle med lokal tilknytning.

Efter jul vil Kaj Johansen tage næste skridt og kontakte politikere på Christiansborg for at få forslaget drøftet nationalt.

»Man skal starte et sted. Og lige nu oplever jeg, at der er stor genklang i befolkningen – især efter valget – for at gøre noget ved det her. Mange oplever det som manglende respekt for vælgernes kryds,« siger han.

Om borgerforslaget ender med at føre til lovændringer, er uvist. Men debatten om, hvem et mandat egentlig tilhører, er med forslaget for alvor sat på dagsordenen.

Læs forslaget her

Første tilladelse til CO2-lager baner vej for ny klimateknologi

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ENERGI. For første gang har Energistyrelsen givet grønt lys til et fuldskala CO2-lager i Danmark. Tilladelsen betyder, at Nini West-feltet i den danske del af Nordsøen fremover kan bruges til geologisk lagring af CO2 og markerer et vigtigt skridt i udviklingen af CO2-fangst og lagring herhjemme.

Lageret ligger cirka 240 kilometer nordvest for Esbjerg og bliver en del af Greensand Future-projektet, som står bag ansøgningen. Rettighedshaverne er INEOS E&P, Harbour Energy og Nordsøfonden. Tilladelsen giver mulighed for at lagre op til 2,4 millioner ton CO2 over en periode på 30 år og er den første af sin slags i Danmark.

Ifølge Energistyrelsen er beslutningen en central milepæl i arbejdet med at reducere udledningen af drivhusgasser. Vicedirektør i Energistyrelsen, Peter Christian Baggesgaard Hansen, siger »Det er en markant milepæl, at vi nu får det første CO2-lager herhjemme. Lagre er en helt afgørende del af værdikæden for CO2-fangst og lagring. Vi gavner først klimaet, når CO2’en er lagret og væk fra atmosfæren. Derfor er tilladelsen til det første CO2-lager i Danmark et meget vigtigt skridt på vejen mod at etablere et marked for CCS og dermed skabe forudsætningerne for at høste de store klimagevinster, som CO2-fangst og lagring kan bidrage til.«

Etableringen af CO2-lagre vurderes at spille en væsentlig rolle i forhold til at nå de danske klimamål. Greensand Future forventer, at lageret kan være i drift fra midten af 2026. Hvis tidsplanen holder, vil anlægget ikke blot være Danmarks første CO2-lager i fuld skala, men også det første af sin art i drift i EU.

Vejen frem mod den endelige tilladelse er blevet banet af et tidligere pilotprojekt. I december 2022 fik Project Greensand en efterforskningstilladelse til midlertidig injektion og lagring af CO2 i Nini West-feltet. Få måneder senere, i marts 2023, blev der for første gang injiceret CO2 på dansk sokkel, hvilket demonstrerede hele processen fra opsamling til lagring.

CO2’en lagres i et sandstensreservoir 1700 til 1800 meter under havbunden, hvor forseglende bjergarter ligger som beskyttende lag ovenover. Nini West-feltet har tidligere været anvendt til olie- og gasproduktion, og i forbindelse med CO2-lagringen bliver det eksisterende anlæg fra den tid, Nini-A, taget i brug igen.

Psykiatriske patienter får samme trygge overgang efter udskrivelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Fra begyndelsen af 2026 får en række psykiatriske patienter i Region Syddanmark bedre støtte i tiden lige efter en udskrivelse. Regionsrådet har besluttet at udvide det såkaldte 96-timers behandlingsansvar, så det også kommer psykiatrien til gode på linje med de somatiske sygehuse.

Ordningen betyder, at kommuner og praktiserende læger i de første fire døgn efter en udskrivelse kan kontakte den afdeling, som har behandlet patienten, hvis der opstår spørgsmål eller behov for faglig sparring. Det kan blandt andet dreje sig om medicin, ændringer i symptomer eller behov for hurtig opfølgning. Formålet er at skabe større sammenhæng i patientforløbene og mindske usikkerheden i en sårbar periode.

96-timers behandlingsansvaret har siden november 2023 været gældende for patienter på de somatiske sygehuse. Med den nye beslutning bliver ordningen nu også en del af psykiatrien. Udvidelsen udspringer af den nationale forårsaftale og er tæt koblet til den generelle styrkelse af psykiatrien og arbejdet med den kommende 10-årsplan.

I første omgang omfatter ordningen psykiatriske patienter over 17 år, som har været indlagt i mere end et døgn, er lægeligt færdigbehandlede og har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelsen. Det gælder både patienter, der allerede modtager hjælp, og patienter, der skal i gang med et nyt kommunalt tilbud.

Formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet fra Venstre, ser beslutningen som et vigtigt skridt mod større lighed i sundhedsvæsenet. Hun udtaler »Det her er et vigtigt løft for psykiatrien. Vi har fra politisk side længe ønsket, at det udvidede behandlingsansvar også skulle gælde psykiatriske patienter. At kommuner og almen praksis nu får samme mulighed for råd og vejledning som i somatikken, sender et klart signal om ligestilling – og det kommer patienterne til gode.«

Regionen begynder med en afgrænset målgruppe, men ambitionen er, at flere patienter på sigt skal omfattes af ordningen. Ifølge Mette Bossen Linnet er både regionen og kommunerne indstillet på at arbejde videre med en udvidelse, når de nødvendige rammer er på plads. Hun forklarer »Vi starter med en mindre målgruppe, men både regionen og kommunerne ønsker, at flere patienter skal omfattes i fremtiden. Derfor vil vi arbejde målrettet for at udvide ordningen, så endnu flere psykiatriske patienter kan få et trygt og ensartet forløb – uanset hvor de udskrives til. Men det skal ske i et tempo, hvor rammerne følger med.«

I løbet af 2026 vil Region Syddanmark samle erfaringer fra den første fase og vurdere mulighederne for en bredere udvidelse. Her skal det blandt andet afklares, om børn og unge, der udskrives til botilbud eller sikrede institutioner, på sigt kan blive en del af ordningen. En eventuel udvidelse vil kræve både regionale og kommunale aftaler samt nationale afklaringer om ansvarsfordelingen i kommunerne.

Fredericia skriver energihistorie: Everfuel-anlæg bliver verdens første, der stabiliserer elnettet og producerer grøn brint

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia er nu centrum for en global energimilepæl. Everfuels HySynergy-anlæg er som det første i verden blevet godkendt til samtidig at stabilisere elnettet og producere certificeret grøn brint. Dermed går byen forrest i udviklingen af et fleksibelt, grønt energisystem, hvor brint ikke blot er et slutprodukt, men en aktiv del af infrastrukturen.

HySynergy-anlægget i Fredericia er et storskala elektrolyseanlæg, der producerer såkaldt RFNBO-certificeret grøn brint. Det nye er, at anlægget nu også indgår i balanceringen af det danske elnet – en opgave, der hidtil har været forbeholdt kraftværker, varmepumper og batterier.

»I dag har vi gjort det, som man i Danmark har talt om i årevis. Vi har bevist, at grøn brintproduktion kan integreres i energisystemet – ikke kun som et molekyle, men som et aktivt balanceringsinstrument,« siger Jacob Krogsgaard, CEO og grundlægger af Everfuel.

Han kalder det en milepæl, ikke blot for virksomheden, men for hele den grønne omstilling i Danmark og Europa.

Et aktivt værktøj i elnettet

Konkret betyder det, at HySynergy-anlægget kan skrue op og ned for sit elforbrug på få minutter – afhængigt af om der er over- eller underskud af strøm i elnettet. Når der er for lidt strøm, reduceres eller stoppes brintproduktionen. Når der er for meget, øges den.

Dermed fungerer anlægget som et fleksibelt reguleringsværktøj i et elsystem, der i stigende grad er baseret på sol- og vindenergi.

»En af de helt store udfordringer i den grønne omstilling er at balancere elnettet, når vi får mere og mere grøn strøm fra sol og vind. Nu har vi – som det første land i verden – et Power-to-X-anlæg, der kan bidrage til den opgave,« siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Energinet.

Han betegner udviklingen som en historisk milepæl og et tydeligt skridt i den rigtige retning for det danske energisystem.

Fredericia som PtX-knudepunkt

HySynergy-anlægget er placeret i Fredericia, hvor byen i forvejen spiller en central rolle i Danmarks energiinfrastruktur. Med havn, raffinaderi, kraftværk, transmissionsnet og nu storskala brintproduktion samles flere af fremtidens energiløsninger på ét sted.

Samarbejdet mellem Everfuel, Energinet og Centrica har været undervejs længe og har nu resulteret i, at HySynergy er blevet godkendt som balanceringskapacitet i elnettet – som det første PtX-anlæg i Danmark.

»Denne milepæl viser, hvad vi kan opnå gennem innovation og samarbejde. Ved at integrere grøn brintproduktion med balancering af elnettet skaber vi en løsning, der både understøtter den grønne omstilling og bidrager til et mere bæredygtigt energimarked,« siger Kristian Gjerløv-Juel, VP for Renewable Energy Trading & Optimisation hos Centrica Energy.

Mere end brint

Udviklingen i Fredericia viser, at grøn brint ikke kun handler om at erstatte fossile brændsler i industrien og transporten. Brintproduktion kan også fungere som en buffer i energisystemet og sikre, at grøn strøm ikke går til spilde, når produktionen overstiger forbruget.

Det er netop denne fleksibilitet, der bliver stadig vigtigere, i takt med at Danmark udbygger sol- og vindenergien.

HySynergy-anlægget kan reagere fuldt ud inden for fem minutter, når Energinet sender signal om op- eller nedregulering. Det gør anlægget til et effektivt redskab i håndteringen af udsving i elproduktionen.

Global interesse

At anlægget i Fredericia er det første af sin slags i verden, vækker også international opmærksomhed. Everfuel ser løsningen som en model for fremtidige PtX-anlæg i Europa, hvor behovet for både grøn energi og stabilitet i elnettet vokser.

»Det her viser, at den grønne omstilling ikke behøver at være et valg mellem forsyningssikkerhed og bæredygtighed. Det kan være begge dele,« siger Jacob Krogsgaard.

Med HySynergy-anlægget placerer Fredericia sig dermed ikke blot som en vigtig brik i Danmarks energisystem – men som et referencepunkt i den globale udvikling af grøn brint og fleksible energiløsninger.

Dagligvarebutikkerne lover prisfald – men historien har lært forbrugerne at være skeptiske

Af
Andreas Andreassen
-
0

For første gang siden efteråret 2024 forventer flere dagligvarebutikker at sænke priserne frem for at hæve dem. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december 2025. Men selv om tallene peger på et muligt vendepunkt, er der god grund til at tage meldingen med et gran salt.

Ifølge barometeret forventer 21 procent af dagligvarebutikkerne at sænke priserne i løbet af de kommende tre måneder, mens kun 8 procent forventer prisstigninger. Nettotallet er dermed faldet til minus 13. Til sammenligning lå det så sent som i oktober på plus 65 – et niveau, der afspejlede en branche, hvor prisstigninger nærmest var blevet normalen.

Tallene bryder med en lang tendens. I mere end et år har danskerne oplevet dyrere dagligvarer, uge efter uge, uden reelle lettelser ved kassen. Derfor er forventningen om prisfald i sig selv bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er bare, hvad den er værd.

For dagligvarehandlen i dag er ikke de lokale købmænd, der kendte kunderne ved navn og stod til ansvar i lokalsamfundet. Den er domineret af store koncerner, hvor beslutninger træffes centralt, og hvor markedsføring ofte bevæger sig hurtigere end virkeligheden i butikkerne.

De seneste år har forbrugerne igen og igen hørt løfter om prisstop, prisnedslag og »nu vender udviklingen«. Alligevel er indkøbsturen sjældent blevet mærkbart billigere. I stedet har prisfald på enkelte varer ofte været ledsaget af stigninger på andre – eller af kampagner, der kun gælder kortvarigt og på udvalgte produkter.

Det er også værd at hæfte sig ved, at konjunkturbarometeret måler forventninger – ikke faktiske prisændringer. Det fortæller, hvad virksomhederne tror, de vil gøre. Ikke hvad der nødvendigvis ender med at ske, når regnskaber, konkurrence og marginer bliver vejet op mod hinanden.

Samtidig viser barometeret et mere sammensat billede af dansk økonomi. Den samlede erhvervstillid stiger en anelse i december til 101,9, hvilket ligger over det historiske gennemsnit. Industrien og serviceerhvervene viser svag fremgang, mens detailhandlens tillidsindikator falder fra 109,2 til 104,3. Det kan tolkes som en branche, der er blevet mere forsigtig – også i sine løfter.

For detailhandlen kan prisfald være et nødvendigt træk i et marked, hvor forbrugerne holder igen. Mange husholdninger er stadig presset af høje renter, energipriser og generel usikkerhed. I den situation kan dagligvarekæderne være nødt til at slække på avancerne for at fastholde kunderne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at besparelsen fuldt ud lander hos forbrugerne.

Historien viser, at prisfald i dagligvarehandlen ofte er selektive. Nogle varer bliver billigere, andre bliver justeret op. Nogle priser falder midlertidigt, mens grundniveauet forbliver højt. Og når inflationen igen viser tegn på bevægelse, er der sjældent langt fra forventning til ny prisrunde.

Derfor er meldingen om forventede prisfald ikke en garanti – men et signal. Et signal om, at presset på dagligvarekæderne er voksende, og at forbrugernes tålmodighed ikke er uendelig.

Om det i sidste ende betyder billigere indkøb for danskerne, vil først vise sig ved kassebåndet. Indtil da har mange forbrugere lært én ting: at det er klogt at se mere på bonen end på løfterne.

Bilist ramte lygtepæl og forsamlingshus i Middelfart – store materielle skader

Af
Redaktionen
-
0

Indbrud i private hjem, en bilist der kørte ud i den modsatte vognbane og påkørte både lygtepæl og skilt, samt flere færdselsuheld prægede døgnrapporten i Middelfart, hvor politiet også måtte håndtere spiritus- og narkokørsel.

Fyns Politis døgnrapport for perioden frem mod søndag den 22. december vidner om et døgn præget af mange indbrud, flere voldelige episoder i nattelivet og gentagne tilfælde af hærværk – herunder sprængte postkasser med fyrværkeri.

I Middelfart blev der anmeldt indbrud på Brovejen, hvor gerningspersonen har været rundt i hele huset, som fremstod gennemrodet. Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

I Gelsted skete der et alvorligt færdselsuheld på Kingstrupvej, da en mand kørte over i den modsatte vognbane og påkørte en lygtepæl og et parkeringsskilt uden at bremse. Lygtepælen blev trykket ind i en forsamlingshusmur, hvilket medførte skader på både tag og vindue. Elektriske kabler blev revet over, men er siden blevet sikret. Føreren slap umiddelbart uden skader.

I Assens Kommune blev der anmeldt to tilfælde af forsøg på indbrud på Årøvænget, hvor vinduer var forsøgt brudt op uden, at gerningspersonen kom ind. På Adelgade blev der begået groft hærværk mod en bil, hvor der var boret hul i benzintanken.

I Ringe blev en 40-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for spirituskørsel på Assensvej. Samme by var også ramt af et tasketyveri i SuperBrugsen, hvor en ukendt kvinde stjal en pung med betalingskort og kontanter.

I Kerteminde blev der anmeldt indbrud på Hundslevvej, hvor der er stjålet lamper og sølvtøj. På Grønlandsgade blev en 41-årig mand sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter at have optrådt konfronterende over for både borgere og politiet.

I Nyborg blev der anmeldt flere indbrud, blandt andet på Margrethevej og Naurvænget. I én sag løb gerningspersonen fra stedet, da en alarm gik. På Vestervoldgade blev tre mænd sigtet efter slagsmål foran en beværtning.

Odense: Vold, indbrud, hærværk og narkosager

Odense Kommune fylder tungt i døgnrapporten. På Vestergade blev en 28-årig mand sigtet for kvalificeret vold efter at have brugt peberspray mod to personer. Flere sager i nattelivet omhandler vold, slagsmål og urolig adfærd, herunder overfald i Overgade, Klingenberg og Fisketorvet.

Indbruddene er mange og geografisk spredte. Boliger i blandt andet Rosenørnsvej, Præstegårdsvænget, Lupinvej, Lærkeparken, Solhaven og Fraugde-Kærby-Vej har været udsat for indbrud, hvor der er stjålet smykker, kontanter, elektronik og hårde hvidevarer.

Derudover blev flere personer sigtet for spirituskørsel, narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer, ligesom der blev anmeldt flere tilfælde af hærværk mod biler, herunder punkterede dæk og knuste ruder.

Svendborg, Nordfyn og Langeland: Overfald og fyrværkerihærværk

I Svendborg blev en 29-årig mand sigtet for vold efter at have givet en forurettet en skalle uden forudgående provokation. Flere boliger blev udsat for indbrud, og endnu en postkasse blev sprængt i stykker – formentlig med fyrværkeri.

På Nordfyn blev der anmeldt indbrud i både Bogense og Søndersø, hvor der er stjålet smykker og indbo. I Rudkøbing på Langeland blev en postkasse sprængt med kanonslag.

Fredericia risikerer at blive en soveby med havudsigt

Af
Poul Rand
-
0

Sandheden skal ikke pakkes ind – den kan gøre ondt. Det er sundt og her kommer den:

Med et nyt byråd, der i vid udstrækning består af gamle, trætte travere, forventer jeg ærligt talt ikke store visioner. Jeg forventer omkostninger. For når manglende visioner og erhvervserfaring bliver en undskyldning for vanetænkning, stopper udviklingen, før den overhovedet er begyndt.

Fredericia har et sjældent stærkt kort med store muligheder: byturisme, sejlerturisme, auto-camperturisme, kunst og kultur – og en ny Kanalby midt i det hele. Alligevel er vi i fuld gang med at udvikle en by med udsigt til vandet, men uden liv ved vandet.

Kanalbyen burde være motoren, der trækker midtbyen fremad. I stedet risikerer den at ende som et pænt boligområde, hvor man sover, parkerer og kører igen. Det er ikke byudvikling – det er en soveby med ekstra kvadratmeterpris.

Sejlere og auto-campister er ikke støj. De er omsætning. De handler lokalt, spiser ude, går ture, bruger byen og skaber synligt byliv. Men i dag sejler og kører mange ganske enkelt forbi Fredericia. Ikke fordi de ikke vil stoppe – men fordi vi ikke rigtig inviterer dem indenfor, ja nogle politikere har direkte skræmt dem væk.

Andre havnebyer har forstået det. De har investeret i gæstehavne, autocamperpladser tæt på centrum og aktive havnefronter. Resultatet er mere liv, mere handel og stærkere byidentitet. Det er ikke raketvidenskab – det er praksis.

I Fredericia kunne vi inden for få år gøre det samme:

• Udvig og opgradere gæstehavnefaciliteter i Kanalbyen og Gl. havn

• Etablere centrale autocamperpladser tæt på by og vand

• Skabe levende promenader og midlertidige byrum

• Sikre tydelige forbindelser mellem Kanalbyen og midtbyen

Dette bør tænkes sammen med klimasikring. Stormflod og højvande er ikke fremtid – det er nutid.Men klimasikring behøver ikke være grå beton og lukkede kanter. Den kan formes som grønne zoner, hævede opholdsarealer og attraktive byrum, der både beskytter og forskønner byen.

Valget er egentlig ret enkelt: Vil Fredericia være en levende handels og havneby med gæster, liv og omsætning – eller en stille bolig-soveby, hvor man kan høre mågerne, men ikke kunderne? En dag kan ADP ikke betale regningen alene – derfor skal handel og turisme tilbage i byen.

Brag før nytår giver politiet travlt: »Man skal vente med at fyre af«

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har hen over weekenden modtaget et markant antal anmeldelser om ulovlig affyring af fyrværkeri. Det sker på et tidspunkt, hvor lovgivningen er klar, men hvor mange alligevel trykker på lunten for tidligt.

Ifølge politikommissær Nicolaj Husfeldt har politiet haft travlt med henvendelser fra borgere, der har reageret på brag og lysglimt uden for den tilladte periode. Fyrværkeri må på nuværende tidspunkt ikke affyres, og reglerne er ændret netop for at begrænse gener og utryghed i dagene op til nytår, gør politiet opmærksom på.

»Der er jo en grund til, at man har lavet den lovgivning,« siger Nicolaj Husfeldt og understreger, at reglerne er indført for at skabe ro og forudsigelighed. »Det er bare en opmærksomhed på, at man skal vente med at fyre af.«

I Kolding alene har politiet haft syv anmeldelser om fyrværkeri. De er kommet på forskellige tidspunkter af døgnet og fra forskellige steder i byen. Politiet har ikke mistanke om, at anmeldelserne hænger sammen, og der er heller ikke noget, der peger på en koordineret indsats.

»Vi har haft syv her i Kolding, på forskellige tidspunkter og forskellige steder,« oplyser politikommissæren og tilføjer, at det netop gør opgaven vanskelig. Fyrværkeri er hurtigt overstået, og når patruljerne når frem, er affyringen ofte slut.

Politiet har derfor ikke arbejdet ud fra en formodning om sammenhæng mellem sagerne. »Det er svært for politiet. Vi kan jo køre ud, men ofte er det jo allerede slut,« lyder det fra Nicolaj Husfeldt.

Budskabet fra Sydøstjyllands Politi er derfor enkelt og tydeligt. Reglerne er ændret, og privat affyring af fyrværkeri er først tilladt den 31. december og 1. januar. Indtil da er opfordringen klar: Vent.

»Det er en opfordring,« siger politikommissæren. »Man skal vente med at fyre af.«

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

123...770Side 1 af 770
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER