KRIMI. En 24-årig mand er tirsdag blevet idømt en længere fængselsstraf for omfattende handel med euforiserende stoffer.
Dommen faldt ved Retten i Horsens, hvor manden fra Skanderborg Kommune blev idømt ubetinget fængsel i 2 år og 3 måneder.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er han dømt for sammen med andre at have været i besiddelse af og solgt mindst 167 kilo hash og 7 kilo skunk. Salget er blandt andet foregået fra en adresse i Skanderborg.
Sagen er en del af et større sagskompleks, hvor flere personer allerede er blevet dømt. Samlet set er der indtil videre idømt fængselsstraffe på i alt 16 år og 10 måneder i sagerne.
KRIMI. En række indbrud, hærværk og mindre lovovertrædelser har præget det seneste døgn i politikredsen, hvor især Odense skiller sig ud med flere anmeldelser.
Flere steder i Odense har ukendte gerningspersoner skaffet sig adgang til boliger ved at knuse ruder eller bryde døre op. På Tarupvej blev der stjålet smykker efter indstigning gennem en dør, mens der på blandt andet Åbrinken og Købkesvej er meldt om indbrud, hvor der endnu ikke er overblik over, hvad der er blevet stjålet.
I centrum er der også registreret flere indbrud, hvor blandt andet lamper er blevet stjålet fra adresser på Georgsgade og Guldbergsvej. På Duftrankevej i Odense V er der desuden anmeldt et forsøg på indbrud, hvor en dør er forsøgt brudt op uden at gerningspersonen kom ind.
Uden for Odense er der også anmeldt indbrud. I Munkebo er der blevet stjålet elektronik og møbler fra en bolig på Toften, hvor en rude er blevet aflistet for at skaffe adgang. Her blev både et fjernsyn og en sofa fundet ødelagt. På Langeland er der i Rudkøbing meldt om indbrud i en bolig, hvor service og køkkenknive er blevet stjålet efter en rude blev knust.
Samtidig er der flere sager om hærværk i Odense. På Rugårdsvej er en bil blevet ridset, og i Albanigade er en rude blevet knust af en ukendt gerningsperson. Der er også anmeldt et lommetyveri i midtbyen, hvor en mobiltelefon er blevet stjålet.
Politiet har desuden haft flere sager med sigtelser. En 24-årig mand blev på Degnevænget fundet i besiddelse af euforiserende stoffer, og en 23-årig mand blev sigtet for det samme på Herluf Trolles Vej. På Havnegade blev en 19-årig mand sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, efter han havde smidt affald på gaden.
Derudover er der anmeldt tab af nummerplader fra en personbil i Nyborg.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 28.4.
REGIONEN. Børn og unge, der lever med alvorlig sygdom tæt inde på livet, skal have bedre støtte i Region Syddanmark.
Det har regionsrådet netop besluttet efter flere års arbejde med området. Målet er en mere ensartet og systematisk indsats på tværs af regionens sygehuse.
Beslutningen kommer på baggrund af erfaringer fra en række projekter, som siden 2021 har haft fokus på børn og unge som pårørende. I alt 12 prøveprojekter er blevet gennemført, og evalueringerne peger på, at indsatsen gør en mærkbar forskel for både børn og familier.
Regionsrådsformand Bo Libergren peger på, at børn ofte bliver overset, når alvorlig sygdom rammer en familie.
»Når alvorlig sygdom rammer en familie, påvirker det også børnene. Vi ved, at børn og unge som pårørende ofte står med bekymringer og spørgsmål, som kan være svære at håndtere alene. Derfor er det vigtigt, at vi som sundhedsvæsen bliver bedre til at se dem, inddrage dem og tilbyde støtte på tværs af vores sygehuse«, siger han.
Som led i den nye indsats bliver der blandt andet ansat en faglig tovholder på hvert sygehus, som skal sikre, at hjælpen bliver forankret lokalt. Samtidig bliver der indført et redskab, der skal gøre det lettere for sundhedspersonale og familier at tale sammen om børnenes situation og behov.
Derudover skal samarbejdet mellem sygehuse og kommuner styrkes, så børn og unge får en mere sammenhængende støtte.
Region Syddanmark har allerede afsat 3,5 millioner kroner årligt til området, og med den seneste budgetaftale er der lagt yderligere én million kroner oveni.
Ambitionen er, at børn og unge som pårørende fremover mødes med samme niveau af støtte, uanset hvor i sundhedsvæsenet de kommer i kontakt med.
Flere voksne danskere er blevet aktive i idrætsforeninger de seneste år, og samtidig vokser ønsket om mere fleksible træningstilbud, særligt blandt de unge.
Det viser en ny undersøgelse med næsten 200.000 svar, som Syddansk Universitet har gennemført med støtte fra Nordea-fonden.
Ifølge undersøgelsen er 27,9 procent af danskerne over 15 år i dag medlem af en idrætsforening. I 2020 var tallet 26,5 procent.
Hos Danmarks Idrætsforbund glæder man sig over udviklingen.
»Vi er virkelig glade for, at så mange voksne vælger at dyrke idræt i en forening. Ikke mindst fordi konkurrencen om vores tid er stigende. Det siger noget om, at rigtig mange søger fællesskabet og ønsker at involvere sig«, siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.
Undersøgelsen peger samtidig på, at det især er fleksible motionsformer, der vinder frem. Det gælder især blandt unge, som i højere grad efterspørger tilbud, der kan tilpasses deres hverdag.
»Vi ser en stigende tendens til, at særligt de unge ønsker tilbud, der er mere fleksible, og som i højere grad involverer dem i planlægningen. Det er en omstilling, som vi er i gang med i mange forbund, og som kommer til at fortsætte de kommende år«, siger Karin Ingemann.
Tallene viser også, at flere voksne generelt er aktive. Over syv ud af ti dyrker nu idræt eller motion hver uge, hvilket er en stigning fra 2020.
For første gang kortlægger undersøgelsen også børns idrætsvaner. Her fremgår det, at ni ud af ti børn op til 14 år er fysisk aktive i fritiden, ofte i en idrætsforening. Alligevel lever over halvdelen ikke op til anbefalingen om en times daglig fysisk aktivitet.
Undersøgelsen viser desuden forskelle i børns leg, hvor drenge oftere vælger boldspil og lege med fart, mens piger i højere grad deltager i lege på legepladsen og rollelege.
Kortlægningen giver også indblik i udviklingen i alle landets kommuner og tegner et bredt billede af danskernes motionsvaner.
En ny dom fra Højesteret kan få store økonomiske konsekvenser for danske virksomheder og potentielt udløse erstatningskrav for milliarder.
Ifølge Dansk Industri ændrer dommen en praksis, der har været gældende i årtier, og det sker med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at virksomheder kan blive mødt med krav om erstatning for arbejdsskader langt tilbage i tiden.
Højesteret har fastslået, at personer med tab af erhvervsevne har krav på erstatning svarende til 15 procent af indtægten, selv hvis det faktiske tab er helt ned til 5 procent.
Hos Dansk Industri vækker afgørelsen bekymring.
»Når der nu gives øget ret til erstatning med tilbagevirkende kraft, får dagens virksomheder regningen for arbejdsskader, der måske skete årtier før de overhovedet blev etableret«, siger Søren Kryhlmand, direktør for Arbejdsmarked og Personalejura i DI.
Organisationen peger på, at virksomhederne har indrettet sig efter den hidtidige praksis, som nu bliver ændret.
»Det er derfor helt afgørende, at der etableres en model, hvor virksomhederne kompenseres for de bagudrettede konsekvenser, som de hverken har haft mulighed for at forudse eller indrette sig efter«, siger Søren Kryhlmand.
Ifølge Dansk Industri kan konsekvenserne blive omfattende, hvis gamle sager bliver genoptaget. Samlet set vurderes de potentielle udgifter til at ligge mellem 10 og 30 milliarder kroner.
Søren Kryhlmand advarer samtidig om, at dommen kan få betydning for tilliden til systemet.
»Virksomhederne har indrettet sig loyalt efter den lovgivning og praksis, der har været gældende i årtier, men som Højesteret nu har underkendt. Derfor er det dybt problematisk, hvis virksomhederne nu pålægges at dække årtier gamle erstatninger og samtidig kan imødese store præmiestigninger på den lovpligtige forsikring«, siger han.
Han understreger, at virksomhederne fortsat bakker op om arbejdsskadesystemet, men efterlyser klare rammer fremadrettet.
»Det handler ikke om, at virksomhederne ikke skal dække arbejdsskader. Men et velfungerende arbejdsskadesystem forudsætter klare og stabile rammer«, siger Søren Kryhlmand.
Dansk Industri opfordrer på den baggrund til politisk handling, herunder en kompensationsordning og en afklaring af reglerne fremover.
TRAFIK. Bilister i Kolding må snart finde alternative ruter, når tunnelen under motorvejen ved Petersmindevej bliver spærret i begyndelsen af maj.
Vejdirektoratet oplyser, at spærringen gælder fra tirsdag den 5. maj klokken 21.00 til torsdag den 7. maj klokken 21.00. Tunnelen, der fører Petersmindevej under E45 og E20 Sønderjyske Motorvej, lukkes i forbindelse med arbejde på motorvejsudvidelsen.
Arbejdet skulle oprindeligt være gennemført sidst i april, men er blevet udskudt på grund af maskinelle udfordringer.
Mens spærringen står på, vil biltrafikken blive ledt uden om via Fynsvej og Højvangen, og der bliver sat skilte op med anbefalede omkørsler i området. For cyklister og gående vil det fortsat være muligt at passere under motorvejen gennem tunnelen.
Ifølge Vejdirektoratet er spærringen nødvendig, fordi der skal udføres spunsarbejde som led i udbygningen af motorvejen nordvest for Kolding.
Udvidelsen er en del af et større projekt på E45 mellem Kolding og Randers, hvor motorvejen udvides på en cirka 60 kilometer lang strækning for at mindske trængsel og kø i myldretiden.
Vejdirektoratet oplyser, at man beklager de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanter og beboere i området.
Fredericia står over for svære valg i de kommende år. Det er det klare budskab i rapporten “Fredericia i fremtiden”, som i den seneste tid har sat gang i en heftig debat – ikke mindst om de anbefalinger, en gruppe erhvervsfolk har leveret til byrådet.
Men ifølge borgmester Peder Tind (V) er det afgørende at få proportionerne på plads.
»Det her er et inspirationskatalog. Der er ikke besluttet noget som helst endnu,« siger han og understreger, at rapporten først og fremmest skal ses som et oplæg til en bredere diskussion om kommunens retning.
En bestilt analyse – ikke en facitliste
Rapporten er resultatet af et politisk ønske fra budget 2025 og er blevet til gennem seks arbejdsmøder over det seneste år. For borgmesteren er det vigtigt at begynde med en anerkendelse.
»De har ikke gjort det for deres egen skyld, men fordi vi har bedt dem om det. De har brugt deres tid på at kigge ind i fremtidens Fredericia og komme med bud på både udfordringer og muligheder. Det skylder vi dem en stor tak for.«
Netop kritikken af erhvervsfolkene har fyldt i debatten – særligt på sociale medier. Her tager borgmesteren tydeligt afstand fra tonen.
»Jeg synes, de fortjener anerkendelse. Det er positivt, når borgere – uanset om de er erhvervsfolk, foreningsaktive eller noget helt tredje – har lyst til at bidrage til, hvordan vi udvikler Fredericia.«
En kommune under pres
Selvom rapporten ikke er en beslutning, peger den på nogle helt konkrete udfordringer. Blandt andet den demografiske udvikling og manglen på arbejdskraft. Ifølge borgmesteren er det netop her, rapporten rammer noget centralt.
»Fremskrivningerne viser, at vi i 2030 kommer til at mangle omkring 330 sosu-medarbejdere og 60 sygeplejersker. Det er lige om lidt. Samtidig bliver vi flere ældre. Det er nogle opgaver, vi ikke kan stå med om tre år og først begynde at diskutere.« Derfor handler rapporten i høj grad om rettidig omhu, forklarer han.
»Det er ikke drama i dag. Men det er en forudsigelig udfordring, og derfor skal vi begynde at tale om løsningerne nu.«
Økonomi uden sikkerhedsnet
Samtidig står kommunen over for en ny økonomisk virkelighed. Indtægterne fra blandt andet Ørsted forventes ikke at være på samme niveau som tidligere, mens nye reformer fra Christiansborg presser økonomien.
»Der findes jo ikke et pengetræ på volden,« siger Peder Tind tørt. Han peger på, at reformer inden for sundhed, ældre og børn ikke er fuldt finansierede, og at kommunerne derfor selv må finde penge. »Det skaber et mismatch mellem forventninger og virkelighed. Og det er en diskussion, vi også tager med Christiansborg.«
Opgør med gamle mønstre
I Fredericia har man i de senere år forsøgt at skabe mere ro om økonomien – blandt andet med toårige budgetter og færre sparekataloger.
»Formålet er at skabe forudsigelighed for medarbejdere og organisation. Men vi kan ikke love, at der aldrig kommer justeringer. Verden ændrer sig, og det er vi nødt til at tilpasse os.« Samtidig lægger borgmesteren ikke skjul på, at der kan blive behov for strukturelle ændringer.
»Vi har et serviceniveau, der ligger over landsgennemsnittet. Det er jo en diskussion værd, om vi kan blive ved med det på samme måde fremover.«
Modige beslutninger – over tid
For Peder Tind er det afgørende, at diskussionen ikke reduceres til enkeltsager eller hurtige konklusioner.
»Det her er nogle større ting, som vi ikke bare kan beslutte fra den ene dag til den anden. Det er en samtale, vi skal have med hinanden over flere år.« Han efterlyser i stedet en mere nysgerrig tilgang til de mange forslag.
»Vi skal inkludere frem for at ekskludere. Ikke skyde ting ned på forhånd, men være åbne for idéer og tage dem ind i en fælles drøftelse.«
Optimisme trods udfordringer
Trods de dystre prognoser er borgmesteren grundlæggende optimistisk på Fredericias vegne.
»Vi står et stærkt sted. Vi er logistisk godt placeret, og vi har nogle stærke aktører. Der er et kæmpe potentiale.« Han peger på, at tidligere modige beslutninger har skabt fundamentet for den udvikling, kommunen står på i dag – og at det samme mod bliver nødvendigt fremover.
»Det er de beslutninger, vi træffer nu, der kommer til at forme Fredericia om 20-25 år.«
En debat, der kun lige er begyndt
Debatten om “Fredericia i fremtiden” er dermed langt fra slut – tværtimod.
Hvis det står til borgmesteren, er rapporten ikke en konklusion, men et startskud. »Det her handler om, hvordan vi sammen skaber en robust kommune i fremtiden. Og det kræver, at vi tør tage snakken – også når den er svær.«
KULTUR. Det er sjældent, en biograf fortæller åbent om de overvejelser, der ligger bag en stor renovering. Men da Panorama Middelfart for halvandet år siden begyndte at planlægge det, der nu står færdigt på Kulturøen ved Lillebælt, blev valget formuleret skarpt og uden omsvøb.
»Det er ingen hemmelighed, at billetsalget er gået en lille smule tilbage,« siger Helle Broen. »Vi analyserer hele tiden tallene fra vores kolleger, og analyserne viser, at folk gerne vil have luksusstole og den slags. Så vi har stået i en situation, hvor vi har tænkt, skal vi afvikle, eller skal vi udvikle.« For Helle Broen lå svaret lige for. »Det var jo trods alt sjovere at udvikle, hvis vi kunne få økonomien til at hænge sammen og realisere alle de drømme, vi har gået og haft.«
Finansieringen blev fundet, beslutningen blev truffet, og siden anden påskedag har Panorama Middelfart været i gang med en gennemgribende ombygning. I de uger, der fulgte, har Panorama Fredericia kørt for fuld skrue og taget imod gæsterne på den anden side af Lillebælt, mens håndværkere, leverandører og familie og venner i Middelfart har givet biografen en gennemgribende omgang.
Det startede ellers med noget så enkelt som tyndslidt betræk på de gamle stole. »Hvis man starter med at male en køkkenlåge, så ender det med, at man maler hele huset hos os,« siger Helle Broen og griner stille. »Sådan er det også lidt med et sted som det her. Der kommer hele tiden nye ideer. Vi tænkte for eksempel, at det kunne være fedt at lave noget LED-lys på siderne, så man kunne skabe den rette stemning, og sådan fortsatte ideerne.« Nu kan farverne sættes efter den film, der ruller på lærredet. Til onsdagens galla-forpremiere på The Devil Wears Prada bliver salen rød. Næste gang kan den blive blå, eller grøn, eller noget helt fjerde. Den slags var ikke en del af planen, da samtalen om de første nye stole begyndte. Det blev det undervejs.
I sal 1 sidder publikum nu i reclinerstole fra norske Skeie, og forreste række er udskiftet med schaslonger, hvor man kan strække benene helt ud. Hver række er individuelt afskærmet, så man sidder uforstyrret med filmen, uanset om naboen rækker ud efter popcornsbægeret eller læner sig tilbage i sin egen stol. Sal 2 er blevet til en stemningsmættet intimsal med VIP-stole og parborde, tænkt både til datenights, eksklusive forpremierer og til erhvervsbrug. Begge sale har fået ny lyd, nyt lys og podier, der er bygget om fra grunden, og overalt i bygningen er der lagt nye gulve.
Men før den slags kan stå færdigt, skal det gamle ud, og 350 stole skulle skrues løs og bæres væk. Helle Broen og hendes hold tog selv en stor del af det tunge arbejde, og familie og venner blev hidkaldt for at hjælpe. Det blev en bedrift, der både skulle spare penge og være en del af processen, en lille familiehistorie med skruetrækkere og kaffe i pap-krus. De bedste af de gamle stole blev ikke smidt ud, men kørt over Lillebæltsbroen og sat ind i salene i Fredericia, hvor de nu venter på næste forestilling. »Jeg er lidt af en tidsoptimist, men det gik jo heldigvis. Der var et tidspunkt, hvor jeg tænkte, hold da kæft, det er vildt. For det er også bare skidehårdt,« fortæller biografejeren.
Stemningen vendte dog, da de nye stole rullede ind ad døren. Beslutningen om Skeie-stolene var truffet ud fra en stofprøve på fyrre gange fyrre centimeter, og Helle Broen havde gået rundt med spørgsmålet, om det nu også ville se rigtigt ud, når der stod 150 stole side om side i salen. »Da stolene kom, og jeg så dem, blev jeg simpelthen så glad. Jeg synes selv, de er blevet så pæne.«
Biograflederen Helle Broen kan ikke skjule glæden over de nye Skeie-stole, der har afløst de gamle 350. På onsdag åbner Panorama Middelfart dørene igen.
Et af de spor, der bliver bredere fra på onsdag, er erhvervsmarkedet. Sal 2 er bygget med dobbelt formål, og Helle Broen ser tydeligt for sig, hvordan en ny bilmodel fra en lokal forhandler, en lancering af et makeup-produkt eller en helt almindelig produktpræsentation fra en virksomhed kan løftes ud af et standardmødelokale og ind i et rum, hvor lærred, lyd og lyssætning allerede er på plads. »Hvis en bilforhandler har fået en ny bil, kan de invitere alle deres kunder ind og vise reklamefilmen på lærredet. Det er jo et easy-going sted, og det er nemt for virksomheder, fordi al teknikken er der. Lyden, lyset og det hele er bare skønt at være i nu.«
Spændvidden er altså en del af planen. Biografen har åbent alle årets dage med undtagelse af juleaften og nytårsaften, og babybio, skolebio og ældrebio er en del af det, der knytter den til byens hverdag. Sal 2 åbner desuden mulighed for live-transmissioner, opera og koncerter, som biografen har eksperimenteret med før, blandt andet med André Rieu fra Maastricht. »Vi vil gerne tilbyde et meget bredt kulturelt bud. Det er det, der altid har været vores mål.«
Reclinerstole fra norske Skeie venter på publikum, dage før genåbningen.
Det brede tilbud står over for en konkurrent, der er tættere på publikum end nogen anden biograf, og Helle Broen kommer selv ind på det. Streaming. Den lurer hjemme i stuerne, hvor sofaen er blød og abonnementet allerede er betalt. Men hun er overbevist om, at biografen har en fordel, teknologien har svært ved at indhente.
»Folk vil gerne være sammen med andre om en fælles oplevelse,« bemærker hun. »Man vil jo også gerne se fodbold på stadion, selvom man kan se det og sidde bedre hjemme ved sit store fjernsyn. Det at have en fælles oplevelse i biografen eller ude i andre kulturelle institutioner, det betyder bare meget. Man vil gerne ud og mødes med andre og dele oplevelserne, fordi det at være sammen om noget, det har en stor værdi.«
Den værdi har Panorama Middelfart sat sig for at fejre. Fra på onsdag bliver der foldet en hel uge ud med film, små overraskelser og markeringer i alle retninger. Onsdag aften er der galla-forpremiere på The Devil Wears Prada med opbakning fra en række af byens butikker, der pynter op og bidrager til stemningen. Torsdag og fredag, hvor Affektionsværdi og Michael spiller, har biografen lagt små overraskelser ud til gæsterne. Weekenden er reserveret til de mindste, hvor børnefilmen Fårbrydelsen får forpremiere.
Selv står Helle Broen midt i alle de praktiske detaljer, og hendes egen biograftur må vente lidt endnu. På torsdag har hun sat sig selv på en biografbillet og skal endelig prøve en af de nye reclinerstole. »I den gamle sal var det stol fire ved række fire, jeg altid sad på. Nu glæder jeg mig simpelthen til at mærke efter, hvor den bedste plads er henne,« slutter hun med et smil.
For Helle Broen og hendes folk handler genåbningen om at få liv i biografen igen efter ugevis med tomme sale og bygningsstøv i håret. For Middelfart handler det om en kulturinstitution, der dagligt åbner dørene for alt fra spædbørn til pensionister, og som har valgt at investere sig ud af et vigende marked. Troen på, at folk stadig vil ud sammen med andre i mørket og se en film, er omsat til reclinerstole, schaslonger, LED-lys og helt nye podier.
LOKALT. Soldækket er sat op, bænkene står klar i loungeområdet, og softicemaskinen venter på sin første kunde. Fredag den 1. maj klokken 15 slår Urbania Beach Bar dørene op for en ny sæson, og hele den første weekend fejres med åbningsstemning på Østerstrand. Lørdag og søndag holder strandbaren åbent fra klokken 9 til 18, og herefter følger Urbania Beach Bar solen.
I maj er åbningstiderne styret af vejret, og strandcaféen slår dørene op, når solen viser sig over Lillebælt. Det betyder kolde fadøl, lemonader, is og snacks i loungeområdet med udsigt til vandet, og det betyder også, at åbningstiderne kan rykke sig fra dag til dag.
Bag Urbania Beach Bar står Brian Løkkegaard, der også står i spidsen for Urbania Street Food i Norgesgade og Kaptajn Gammel Havn i Kanalbyen. Strandbaren er den maritime forlængelse af det familieunivers, og den ligger få minutter fra Fredericias gågader, lige ud for cirkelbroen og med Volden inden for kort gåafstand.
Menuen er holdt enkel og hjemmehørende på en strand. Is, burgere, fries og forfriskninger. Det er klassiske favoritter fra strandbarens tidligere sæsoner, og det er det, der har gjort Østerstrand til et sommerligt mødested for både fredericianere og turister.
Programmet for sæsonen rækker dog længere end åbningstider og menu. Torsdag den 14. maj fejrer strandbaren Friskos 80-års fødselsdag med softice til ti kroner mellem klokken 13 og 16. Et tilbud, der nok skal trække en kø langs vandkanten. Når sommerferien rammer skolerne, går der yoga i kalenderen hver søndag klokken 10, og hele juli måned forvandles strandbaren til skumparty hver lørdag.
Sankt Hans markeres ved stranden med bål og fællesskab, og hen over sommeren afholdes desuden cirkelbrokoncerter, hvor live musik blander sig med lyden af bølger og badegæster.
Strandbaren har gennem årene afholdt alt fra DJ-sæt og krabbevæddeløb for børn til gourmetoplevelser på sandet, og som Brian Løkkegaard tidligere har formuleret det, så lever strandbaren med naturen og dens uforudsigelighed. Det er også derfor, at planlagte arrangementer fra tid til anden må flytte sig eller aflyses efter vejret.
Men når solen står på, og vandet skinner blåt mod broen, er Østerstrand svær at slå. Stranden er Blå Flag-strand, og den ligger så centralt, at man kan gå fra gågaden til vandkanten på et kvarter.
LOKALT. Optakten til Royal Run har stået på i ugevis. Side Runs har samlet folk i flere af kommunens byer, og nu lægger Middelfart bymidte gader til den sidste fælles markering, før løbet for alvor ruller ind 2. pinsedag.
Middelfartmilen hedder den, og den finder sted fredag den 22. maj klokken 17 til 18. Det er en gratis og festlig opvarmning til Royal Run, hvor alle kan være med uanset alder, form og tempo. Her handler det ikke om at komme først, men om at snøre skoene, finde smilet frem og være en del af noget større.
Arrangementet er for både dem, der vil løbe, dem, der vil gå, og dem, der bare gerne vil mærke suset, før byen for alvor forvandles til en folkefest. Deltagerne kan prøve kræfter med one mile-ruten og tage den lige så mange gange, de kan nå i løbet af den time, arrangementet varer. »Middelfartmilen er en invitation til hele kommunen,« siger borgmester Anders Møllegård. »Det er en mulighed for at komme ud, være aktiv og mærke det fællesskab, som Royal Run handler om. Vi glæder os til at se børn, unge, voksne og seniorer bevæge sig gennem byen side om side og være med til at varme Middelfart op til en helt særlig dag. Royal Run er en folkefest, og Middelfartmilen er med til at tænde den gnist.«
Ruten er næsten den samme som den, Royal Run-deltagerne møder få dage senere. Den fører fra Havnegade forbi Gammelhavn og videre langs brostensbelagte gader med Henner Friisers Hus og Middelfart Kirke, ind over Torvet og ned ad Algade mod målstregen ved Østergade. Det gør Middelfartmilen til en oplagt mulighed for at komme helt tæt på oplevelsen, mærke stemningen i kroppen og få en forsmag på den festdag, der venter byen 25. maj.
Alle kan deltage, men det kræver tilmelding på sportstiming.dk. De første tusind tilmeldte får en kongekrone, og når deltagerne kommer i mål, kan de få et stempel på deres marathon mile-scoreboard. Har man allerede et scoreboard fra et tidligere Træn med-arrangement, kan man tage det med. Hvis ikke, kan man få det udleveret på dagen.
Samtidig holder butikkerne i gågaden åbent, så der er mulighed for at runde dagen af med en is, en kop kaffe eller en tur i butikkerne, før man går hjem. Middelfartmilen er den sidste Side Run inden den store dag, og den samler energien i hjertet af Middelfart få dage før kongen kommer.
