Fyldt byrådssal fik alvorstal om økonomien, og borgmesteren varslede sparekatalog på 200 millioner

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En kassebeholdning på vej mod kritisk niveau, en Ørsted-skat der ventes at forsvinde, og et sparekatalog, som byrådet først ser den 26. august. Det var bagtæppet, da Borgerdialogudvalget tirsdag aften holdt sit første borgermøde på Fredericia Rådhus, hvor borgerne også selv kom til orde med spørgsmål om alt fra skoler og ensomme ældre til drikkevand og arbejdsmiljø.

Det var udvalgsformand Lasse Hildingberg (V), der bød velkommen i en velbesøgt byrådssal.

»Som formand for udvalget er jeg rigtig glad for, at rigtig mange af jer er dukket op,« sagde han og henviste til det kommissorium, udvalget fik vedtaget i byrådet før sommerferien, hvor opgaven er at fremme demokrati og borgerinddragelse. Han understregede samtidig, at aftenen ikke handlede om konkrete besparelser og prioriteringer i det kommende budget. Det hører til i budgetprocessen, hvor der også bliver en høring.

Herefter tog borgmester Peder Tind (V) over med det, han kaldte bagtæppet for budgetlægningen 2027-2030. Han oplyste, at der i løbet af foråret er sendt en sparebestilling på 200 mio. kr. ud i forvaltningen, og at byrådet først ser kataloget omkring den 26. august. Derfor kunne han ikke svare på, hvad der ligger i det.

Borgmesteren brugte en stor del af sin taletid på at forklare, hvorfor kommunen overhovedet står i situationen, og han slog fast, at det ikke er en særlig fredericiansk tendens. Landets kommuner skal ifølge de skøn, han henviste til, samlet finde omkring 1,5 mia. kr. Årets økonomiaftale mellem regeringen og KL løfter ganske vist den kommunale økonomi med 3,3 mia. kr., men Tind regnede sig frem til, at pengene er brugt, før de når ud i kommunerne. Den demografiske udvikling med flere ældre koster ifølge borgmesteren omkring 1,5 mia. kr., og udgifterne på det specialiserede socialområde steg alene sidste år med 2,6 mia. kr. på landsplan. I Fredericia har den udvikling betydet, at kommunen over fem år selv har måttet finde 85 mio. kr. inden for egen økonomi for at følge med, og over de seneste to år er der tilført omkring 150 mio. kr. til familie- og voksenområdet.

»Det her handler ikke om rød eller blå. Det handler om skiftende regeringer,« sagde Peder Tind om vilkårene mellem stat og kommuner og pegede desuden på underfinansierede reformer. Ifølge den præsentation, der blev vist på mødet, ventes sundhedsreformen at koste Fredericia op mod 2,65 mio. kr., mens børnepakken er underfinansieret med 6,6 mio. kr. Dertil kommer manglen på arbejdskraft. Fremskrevet ud fra nationale tal vil kommunen i 2030 mangle 330 SOSU-medarbejdere og knap 60 sygeplejersker, hvis serviceniveauet skal fastholdes, samtidig med at der bliver ti procent flere ældre.

Det var stabschef for HR, Økonomi og IT, Rune Wentzel Helms, der efterfølgende lagde tallene for Fredericias egen økonomi frem. Den gennemsnitlige kassebeholdning ventes at falde fra 397 mio. kr. i 2026 til 162 mio. kr. i 2029, svarende til 3.078 kr. pr. indbygger. Dermed nærmer kommunen sig den grænse på 3.000 kr., hvor byrådets handlemuligheder ifølge de viste nøgletal bliver begrænsede. En mekanisk fremskrivning uden nye tiltag viser en likviditet, der bliver negativ fra 2030 og ender i minus 449 mio. kr. i 2033.

Samtidig ventes selskabsskatten fra Ørsted at være fortid. I topåret 2024 modtog Fredericia 569 mio. kr. i selskabsskat, men på baggrund af det foreløbige Ørsted-regnskab for 2025 er forventningen til selskabet nul kroner fra 2028. Netop usikkerheden om Ørsted var baggrunden for den økonomiske politik fra 2024, hvor blandt andet en årlig reduktion af servicerammen på 0,5 procent ifølge forvaltningen har forbedret balancen med omkring 100 mio. kr. i 2029. Tind kaldte det en mindre opbremsning, som byrådet dengang bevidst ikke gjorde hårdere.

»Kommunen skal ikke være en bank for borgernes penge. De skal ud og arbejde og skabe god velfærd,« sagde borgmesteren.

Rune Wentzel Helms viste også KL-tal, der sammenligner Fredericias udgiftsniveau med kommuner med lignende rammevilkår. Her ligger Fredericia over medianen på syv ud af ni store serviceområder. På dagtilbud bruger kommunen 97.971 kr. pr. 0-5-årig og ligger som nummer 87 blandt landets kommuner, og også på udsatte børn og unge, udsatte voksne og handicap samt central administration ligger Fredericia i den dyre ende. Omvendt hører kommunen til blandt landets billigste på sundhedsområdet og på teknik og miljø.

Fra salen kom der spørgsmål om, hvad borgerne får for pengene på skoleområdet. Tind ville ikke trække enkelte skoler frem og fremhævede lærernes og pædagogernes daglige indsats, men medgav, at karaktergennemsnit og læseresultater ikke er, hvor de bør være. En borger efterlyste større ambitioner for ensomme ældre og pegede på venteliste til dagcenter, hvortil borgmesteren svarede, at Fredericia på de tørre tal har et højere serviceniveau på ældreområdet end sammenligningskommunerne, men at de personlige oplevelser skal tages alvorligt. Et spørgsmål om arbejdsmiljø og sygefravær blev mødt med, at sygefraværet er faldende, blandt andet på senior- og ældreområdet, og at brugen af vikarer er faldet markant efter en omstilling på et af kommunens plejecentre. Da en borger spurgte til beregningen bag de nul kroner fra Ørsted, forklarede Rune Wentzel Helms, at kommunen ikke får indsigt i selskabernes skatteforhold og derfor må læne sig op ad det, Ørsted selv oplyser i sit regnskab. Borgmesteren oplyste desuden, at anbefalingerne fra de eksterne analyser, der blev bestilt i budgetforliget for halvandet år siden, alene er et inspirationskatalog, hvor intet er besluttet, at kommunen i år modtager 15 mio. kr. i udbytte fra ADP, og at der i budgettet for 2026-2027 er afsat 7 mio. kr. til et teknisk vandselskab, så datacentre og produktionsvirksomheder ikke skal bruge drikkevand.

På et spørgsmål om, hvordan kommunen tiltrækker nye medarbejdere og borgere, pegede Tind på bosætning, turisme og fællesskaber.

»Der er altså 53.000 ambassadører i vores kommune,« lød opfordringen fra borgmesteren.

Aftenen blev rundet af af Martin Ramsdal Pedersen (S), der er medlem af Borgerdialogudvalget. Budgetlægningen fortsætter med andet budgetseminar og førstebehandling af budgettet i slutningen af august, høringsperiode fra 1. til 14. september og budgetforhandlinger 19. til 21. september, inden byrådet andenbehandler budgettet den 6. oktober.

Garagebrand sendte røg ud over Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

En garage på Nellikevej i Fredericia stod tirsdag aften i flammer, og røgen bredte sig til store dele af området og centrum af byen, hvor mange kunne både se og lugte den kraftige røg.

TrekantBrand rykkede talstærkt ud klokken 18.49 med flere brandbiler, indsatsleder og brandfolk, og det lykkedes at få bugt med flammerne. Også Sydøstjyllands Politi var til stede på adressen.

Da branden på Nellikevej var nedkæmpet, måtte brandfolkene desuden om på Nørrebrogade-siden for at slukke brand ved den bagvedliggende ejendom.

TrekantBrand og politiet er fortsat på stedet, hvor efterslukningen lige nu er i gang.

Ni år med AVISEN

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der findes en gammel forestilling om, at en avis er en virksomhed som alle andre. Den er forkert. En avis er et løfte. Et løfte om, at nogen er til stede, når noget sker. At nogen stiller spørgsmålet, når det er ubelejligt. At nogen skriver det ned, så det ikke forsvinder.

Det løfte påtog vi os for ni år siden. Den 11. august 2017 købte vi AVISEN, og jeg vil gerne indrømme, at jeg dengang ikke havde nogen præcis forestilling om, hvad den skulle være ni år senere. Det havde også været naivt at tro. Medierne har forandret sig voldsomt i de år. Vi har forandret os med dem. Vi har ramt rigtigt, og vi har ramt helt ved siden af.

Men vi er her. Og det er i sig selv blevet en slags argument.

For AVISEN lever ikke, fordi staten har besluttet, at den skal. Vi har ingen store offentlige donationer, ingen særlige skattefordele, ingen fond i ryggen. Vi lever af noget mere gammeldags og mere forpligtende – at det lokale og regionale erhvervsliv gennem ni år har købt vores produkter og bakket op om det, vi laver. Det er den økonomi, der har gjort det muligt at ansætte mennesker, skrive artikler, dække sport og kultur, undersøge sager og være til stede i byerne.

Man kan mene, at det er en skrøbelig konstruktion. Jeg vil hævde det modsatte. En avis, der skal gøre sig fortjent til sin eksistens hver eneste dag, er en sundere avis end en, der har fået sin eksistens garanteret.

Men konstruktionen hviler på en indsigt, som er værd at gentage, netop fordi den er så enkel. Facebook skriver ikke artikler. Google interviewer ikke mennesker. De store platforme, som har opsuget en stor del af verdens annoncekroner, tager ikke ud til mødet en tirsdag aften. De står ikke på sidelinjen i regnvejr. De drikker ikke kaffe med den lokale virksomhedsejer. De stiller ikke borgmesteren det ekstra spørgsmål, der får svaret til at ændre karakter.

Det gør mennesker.

Og mennesker koster penge.

Derfor er opgaven i de kommende år ikke kun journalistisk, men også kommerciel. Vi skal blive bedre til at skabe produkter, oplevelser og medlemskaber, som både virksomheder og læsere har lyst til at betale for. Ikke for at lukke AVISEN bag en mur – AVISEN skal fortsat kunne læses gratis af alle – men for at finansiere, at der også om ti og tyve år er mennesker, som tager ud, spørger, lytter, skriver og fortæller.

Efter ni år er ambitionen stadig at vokse. Men jeg er blevet mindre optaget af prikker på et landkort. Det afgørende er ikke, hvor mange bynavne vi kan sætte AVISEN efter. Det afgørende er, om løftet holder. Om vi er til stede.

Det vil vi være.

I dag har vi holdt løftet i ni år. I morgen begynder det tiende.

For en måned siden lå han knust i Polen: Mandag aften blev Bastian Pedersen dansk mester

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Foran 738 tilskuere på Holstebro Speedway Stadion vandt Bastian Pedersen mandag aften samtlige fem indledende heat, hentede de to point i finalen, der skulle til, og kunne lade sig hylde som dansk U21-mester i speedway. Sådan lyder resultatet i al sin enkelhed. Historien bag er noget mere broget, for den 20-årige Holsted-kører har brugt den seneste måned på at samle sin krop op fra en polsk speedwaybane.

»For fire en halv uge siden styrtede jeg i Polen, brækkede mit venstre skulderblad, brækkede tre ribben og knækkede brystkassen. Og så fire en halv uge efter blev jeg dansk mester,« fortæller Bastian Pedersen til AVISEN.

Vejen fra hospitalsseng til guldmedalje gik gennem en uges ro, derefter små øvelser med elastikbånd og en genoptræning, hvor kalenderen hele tiden sad i nakken. En professionel speedwaykører har nemlig ikke råd til at lade kroppen komme sig i sit eget tempo, forklarer han. »Det er vores levebrød, det her. De uger, hvor vi ikke kører, tjener vi ikke nogen penge. Så det nytter ikke noget at spille på sygekortet. Det handler om at komme så hurtigt tilbage som muligt på en forsvarlig måde, og det har jeg formået.«

Der stod også mere på spil i Holstebro end en enkelt aftens resultat. Sidste års sæson blev spoleret af en skade, der kostede afbud til U21-finalen, og i år er han hverken med til VM eller EM. Guldet skulle med andre ord åbne døren igen. »Det var det, jeg gik efter. Det her var en mulighed for at komme ind og vise, at jeg altså også godt kan,« siger han.

Helt har kroppen ikke glemt styrtet, men på banen mandag aften fyldte det ikke meget. »Det var fedt at komme tilbage og ikke have så mange smerter. Jeg kan selvfølgelig stadig mærke det lidt i kroppen og i løbene, men det er fedt at føle sig nogenlunde fri igen. Specielt til så vigtigt et løb,« siger Bastian Pedersen.

Bag ham måtte Mikkel Andersen fra Vojens tage til takke med sølvet efter 14 point i grundserien og en sidsteplads i finaleheatet, mens Villads Nagel fra Glumsø vandt selve finalen og snuppede bronzen. Holsteds Dimitri Buch sluttede som nummer fire.

Tid til at nyde titlen har den nykårede mester ikke fået endnu. Interviewet med AVISEN foregår på vej mod Sverige, hvor han allerede i aften debuterer for Dackarna i Bauhaus-ligan, den svenske liga. Onsdag venter SpeedwayLigaen i Slangerup, og fredag kører han Ekstraliga i Polen. Tre lande på fem dage, oven på en måned med brækkede knogler. »Jeg har ikke helt tænkt over det endnu. Efter fredag kan jeg begynde at suge det til mig,« slutter Bastian Pedersen.

Narkopåvirket lastbilchauffør stoppet på motorvejen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 41-årig mand blev mandag aften sigtet, efter at han kørte lastbil med påsat trailer på Fynske Motorvej, selv om han var påvirket af euforiserende stoffer. Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport. Manden, hvis bopælskommune er ukendt, blev standset omkring klokken 19, og sagen blev anmeldt kort efter.

Mens chaufføren måtte en tur forbi politiet, havde indbrudstyve travlt andre steder på Fyn. I Bogense blev der mandag formiddag anmeldt et indbrud på Toftekærsvej, hvor et vindue var brudt op. Ifølge politiet er det endnu uvist, hvad der er stjålet, men det drejer sig muligvis om smykker. Samme fremgangsmåde gik igen i Morud, hvor tyve skaffede sig adgang til en bolig på Bredbjergvej gennem et opbrudt vindue og forsvandt med smykker. Her kan gerningen være sket helt tilbage fra klokken 7 om morgenen, inden anmeldelsen tikkede ind om eftermiddagen.

I Odense slap en beboer i Grønnegade billigere. Her opdagede anmelderen opbrudsmærker på en dør, men der var ifølge politiet ikke tegn på, at nogen var kommet ind, og sagen efterforskes derfor som et indbrudsforsøg.

Døgnrapporten byder desuden på to sager om nummerplader, der har skiftet hænder på uheldig vis. I Assens blev begge nummerplader stjålet fra en personbil på Skelvej – et tyveri, der kan være sket allerede torsdag eftermiddag, men først blev anmeldt mandag morgen. Og i Odense meldte en knallertejer en enkelt nummerplade tabt eller stjålet fra sin lille knallert. Politiet minder generelt om, at stjålne nummerplader ofte bruges til ny kriminalitet, og at tyverier derfor bør anmeldes hurtigt.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 10.8.

Millionsamarbejde skal lette de frivilliges digitale hverdag

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Foreninger i Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens og Hedensted kan se frem til en hjælpende hånd, når de skal finde fodfæste i en stadig mere digital hverdag. Sparekassen Danmark og DGI Sydøstjylland har indgået en ny samarbejdsaftale om en treårig digitaliseringsindsats, hvor der samlet investeres 1,65 millioner kroner.

Indsatsen løber fra 1. oktober 2026 til 30. september 2029 og skal gøre det lettere at drive forening, lettere at være frivillig og lettere for nye medlemmer at finde vej ind i fællesskabet.

Baggrunden er, at mange foreninger i dag står med en ny opgave. De skal være lige så lette at finde, forstå og blive en del af digitalt, som de er i hallen, på banen og i klubhuset.

Hos DGI Sydøstjylland vækker aftalen glæde hos direktør Peer Stokholm.

»Jeg glæder mig over, at vi sammen med Sparekassen Danmark kan styrke foreningernes digitale udvikling. Digitalisering handler ikke om at fjerne det menneskelige fra foreningslivet – tværtimod. Det handler om at gøre hverdagen lettere for de frivillige, så de kan bruge mindre tid på administration og mere tid på aktiviteter, fællesskab og medlemmer,« siger han.

Fra tjek til konkrete løsninger

Ifølge parterne er målet ikke digitalisering for digitaliseringens skyld, men mere tidssvarende og stærkere foreninger. Når administration, kommunikation, tilmelding og medlemskontakt fungerer bedre, frigiver det tid og energi til fællesskab, frivillighed og bevægelsesglæde i lokalsamfundet.

Konkret kan foreningerne se frem til tilbud om digitaliseringstjek, rådgivning om relevante digitale løsninger og sparring gennem udviklingsforløb, hvor idéer bliver omsat til handling. Samarbejdet skal desuden gøre det lettere for foreningerne at arbejde med fondsansøgninger og finde frem til de muligheder, der kan understøtte deres digitale udvikling.

For Sparekassen Danmark handler aftalen om at bakke op om de frivillige kræfter og sikre, at teknologien bliver en hjælp i hverdagen.

»I Sparekassen Danmark har vi stor respekt for foreningslivets ildsjæle. Det er dem, der gør lokalsamfundene til gode steder at bo, arbejde og vokse op. Og deres tid skal bruges til det, de er bedst til – relationen til mennesker. Ikke til administrativt bøvl og kamp med forældede it-systemer. Derfor er vi stolte af sammen med DGI at kunne bidrage til digitaliseringstjek, der letter hverdagen i foreningerne og gør de digitale værktøjer til en medspiller i stedet for en modstander,« siger direktør Jan Skov fra Sparekassen Danmark.

Med aftalen får foreningerne i de fem kommuner en ny mulighed for at udvikle sig digitalt og styrke driften til gavn for både medlemmer og frivillige. Ambitionen er ikke at erstatte foreningslivet med teknologi, men at bruge teknologien til at gøre foreningerne endnu stærkere.

Nyt selskab sender affaldsregningen i vejret

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Det kommer til at koste mere at få hentet affald i Fredericia fra næste år. Når Teknik- og Miljøudvalget mandag morgen samles til møde, skal politikerne tage stilling til renovationsgebyrerne for 2027, og for et almindeligt parcelhus betyder forslaget en stigning på 446 kroner om året. Regningen vokser dermed fra omkring 3.600 kroner til lidt over 4.000 kroner.

Forklaringen skal hverken findes i dyrere skraldebiler eller flere tømninger. Den skal findes i kommunens eget maskinrum, hvor Affald & Genbrug fra 1. januar 2027 bliver en del af det nye multiforsyningsselskab sammen med Fredericia Spildevand og Energi samt det nyoprettede selskab for teknisk vand.

Selskabsgørelsen udløser en anden momshåndtering. En ekstern økonomisk rådgiver konkluderede i juli, at gebyrerne fra 2027 bliver fuldt momsbelagte som følge af omdannelsen til selskab, og ifølge sagsfremstillingen står den ændrede momspraksis for langt størstedelen af stigningen. Konklusionen understøtter en tidligere udmelding fra en anden økonomisk rådgivervirksomhed.

Affaldsområdet hviler i sig selv, som det hedder i det kommunale sprog. Udgifter og indtægter skal balancere over en årrække, og borgerne betaler, hvad det koster at drive området. Når momsen lægges oven i, følger gebyret med op.

Der er dog stadig ubekendte i regnestykket. En del af affaldsudgifterne dækkes i dag af producentansvaret for emballager, hvor producenterne betaler for indsamling og håndtering af emballageaffald. Miljøstyrelsen har endnu ikke afklaret den fremtidige beregningsmodel, og forvaltningen har derfor regnet med den model, der kendes i dag. Den indebærer, at kommunerne kun må opkræve 62,5 procent af de samlede udgifter til emballageaffaldet hos producenterne, fordi regeringen ikke ønsker, at producenternes samlede regning på landsplan overstiger 1,2 milliarder kroner. Forvaltningen tager derfor forbehold for, at ny lovgivning kan ændre tallene, inden budgettet vedtages endeligt.

Godkender udvalget gebyrerne på mandag, sendes de videre til endelig godkendelse i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 2027 til 2030.

Daugaard fejer alle alternativer af bordet: »Der er kun én model, der dur, så lad os komme i gang«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Der er ikke meget slinger i valsen, når Steffen Daugaard bliver spurgt, hvor en tredje forbindelse over Lillebælt skal ligge. Gruppeformanden for Dansk Folkeparti i Middelfart og byens 2. viceborgmester har kigget på modellerne, og for ham er facit enkelt.

»Vi skal have den tredje forbindelse fra Middelfart over til Fredericia. Der er faktisk ikke andre løsninger. Alt andet vil være tosset,« siger Steffen Daugaard til AVISEN og fortsætter. »Jeg ved godt, at der har været anvist helt op til otte forskellige modeller, men der er kun én, der dur.«

De øvrige linjeføringer, der har været i spil, syd om Fyn, nord om Fyn eller ud over Fænø, giver efter hans opfattelse ingen mening, hverken trafikalt eller for naturen. Trængslen på E20 taler sit eget sprog, mener han, og den bliver kun værre.

Den rigtige model ser i hans øjne sådan ud. Forbindelsen skal ligge lige ved siden af den nuværende motorvejsbro, og den skal have skinner med. »Den skal ligge til højre for den, vi har nu, altså den nye bro. Og så skal der kobles en jernbane på,« siger Steffen Daugaard, der peger på, at en ny banestrækning over bæltet vil spille sammen med de store baneprojekter, der er på vej mellem Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Netop jernbanen er for ham det stærkeste argument af dem alle. For godt nok bliver den gamle Lillebæltsbro fra 1935 holdt pænt ved lige, men den har mere end 90 år på bagen, og den bærer alene al togtrafik mellem landsdelene. »Hvis den pludselig er ude af drift, så lukker Danmark faktisk. Det tror jeg ikke, man tænker over, når man sidder på et kontor i København. Der ser man bare en bro og tænker ikke over, at det er den eneste jernbaneforbindelse, vi har mellem Øst- og Vestdanmark. Vi er utroligt sårbare, og vi er faktisk dumme, hvis vi ikke gør noget ved det. Så det er bare at sætte i gang,« siger han.

Med det argument lægger Daugaard sig tæt op ad den kurs, staten selv har lagt. Den strategiske analyse af en ny Lillebæltsforbindelse, der ellers lå på pause, er genoptaget med et nyt kommissorium, hvor fokus er flyttet fra trængsel til forsyningssikkerhed, og hvor de mulige løsninger forudsættes placeret parallelt med de to eksisterende broer. Resultaterne ventes at ligge klar ved udgangen af 2026.

Tilbage står naboerne i Erritsø, Snoghøj og Sanddal, hvor bekymringen for støj og huspriser har fyldt i debatten, siden AVISEN begyndte at afdække sagen i sommer. Her er Daugaards svar mere kontant end de fleste af hans byrådskollegers. »De har jo ikke købt en garanti for, at der ikke kan ske udvikling. Det har ingen mennesker, uanset om man køber en lejlighed nede i byen eller et hus. Det er klart, at der vil komme mere støj. Det er der ikke noget at gøre ved. Til gengæld vil deres havudsigt stadig være der,« siger han.

Helt afvisende over for støjhensynet er han dog ikke. Der findes efterhånden mange støjdæmpende løsninger, blandt andet særlige asfalttyper, og de skal tænkes ind i projektet, understreger han. Men de må ikke blive en stopklods. »Man skal ikke gøre det værre end nødvendigt. Men man kan ikke sige, at vi ikke skal have en bro, fordi nogle vil være kede af at få mere støj. Man kan ikke lukke et samfund på grund af et antal mennesker, der vil føle sig generet. Der er man nødt til at se på samfundets interesser først,« siger Steffen Daugaard.

Og hvornår skal spaden så i jorden, hvis han bestemmer? »På mandag,« lyder svaret prompte.

Han ved godt, det ikke går så hurtigt. Der skal politiske vedtagelser, høringer og undersøgelser af både miljø og støj til, og den slags tager år. Men derfor haster det, mener han, og han opfordrer til at lukke ørerne for dem, der bliver ved med at pege på alternativer. »Alt andet er røgslør. Det skaber kun forvirring og falske forhåbninger om, at man kan slippe, fordi der kommer noget andet. Jo før vi kommer i gang, desto før er den færdig. Det er ikke noget, der bliver lavet på 14 dage,« siger han og slutter med det regnestykke, der for ham afgør sagen. »Det koster også penge, når samfundet lukker ned på grund af trængsel. Det koster både tid og ressourcer, så lad os komme i gang.«

Tyve gik grundigt til værks i villa i Vamdrup: Slæbte alt fra møbler til mad med sig

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Tyve gjorde rent bord i en villa på Hvide Hus i Vamdrup, hvor der hen over weekenden blev stjålet alt fra spisebordsstole til airfryer og legetøj.

Indbruddet fandt sted i tidsrummet mellem fredag kl. 17.00 og mandag kl. 06.35, hvor et kældervindue blev brudt op med et cirka 40 millimeter koben og formentlig også en skruetrækker. Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i tirsdagens døgnrapport.

Tyvene har været rundt i hele huset, og listen over stjålne genstande er lang. Der er stjålet en lænestol, syv spisebordsstole, et 65 tommer TV, en bordlampe, en airfryer, en tablet, en bærbar computer, to spillekonsoller, en højtaler, to væglamper og fire par høretelefoner.

Dertil kommer lidt legetøj og nogle fødevarer.

Der er ikke anført nogen samlet værdi på de stjålne genstande.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport tirsdag.

»Den kørte bare«: Små skolebørn blev efterladt ved Kulturkasernen, da bus fik startproblemer i morges

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

TRAFIK. Tirsdag morgen var for mange små fredericianere den første, hvor de selv skulle finde vej til skole. Første skoledag med far og mor i hånden var overstået, og nu skulle turen klares på egen hånd. For en flok af dem endte den i stedet på fortovet ved Kulturkasernen, efterladt af den bus, der skulle have kørt dem.

I en lokal Facebook-gruppe spurgte forældre tirsdag morgen, hvad der var sket med linje 1. Børnene havde ringet hjem og fortalt, at alle blev bedt om at forlade bussen, som derefter bare kørte sin vej.

En af dem, der stod midt i det, er Cecilie Roed Schultz. Hun sidder til daglig i byrådet, men tirsdag morgen var hun med bussen som mor, fordi hendes søn skulle med linje 1 og videre med 3’eren, og hun ville vise ham, hvor han skulle skifte.

Allerede få stop inde var bussen godt fyldt, og ved Kulturkasernen kom der ifølge Cecilie Roed Schultz endnu flere på, så alle ikke kunne komme ind ad fordøren. Chaufføren bad derfor passagerer gå ind ad midterdøren for at få plads, og så begyndte problemerne. »Hun får lukket dørene, men kan ikke starte bussen. Det prøver hun flere gange,« fortæller Cecilie Roed Schultz.

Imens sad passagererne og ventede uden at vide, hvad der foregik. Forklaringen fra chaufføren lod vente på sig, og da den kom, undrede den. »Hun sagde, at der måtte være nogen bag i bussen, der havde trykket på noget, fordi bussen ikke virkede. Jeg kiggede faktisk på stopknapperne, og der var stadig grønt rundt om dem alle, så der var ikke nogen, der havde trykket stop.«

Mens minutterne gik, begyndte passagererne at sive ud af bussen, heriblandt Cecilie Roed Schultz og hendes søn, der måtte løbe mod Sjællandsgade for at nå 3’eren. Omkring en tredjedel blev tilbage i bussen, vurderer hun. Og så skete det mærkelige. »Så lukker hun dørene igen, og pludselig kan bussen godt køre. Den stoppede ikke for at samle dem op, der var gået ud. Den kørte bare,« fortæller Cecilie Roed Schultz.

Tilbage på fortovet stod efter hendes skøn omkring 20 børn, mange af dem helt nye i skolelivet. »De fleste i bussen var små børn fra 0. og 1. klasse med store skoletasker. Der var rigtig mange af dem, og man kunne godt mærke, at nogle ikke helt kendte vejen,« siger hun.

Børnene endte med at gå i samlet flok mod skolerne i midtbyen, og Cecilie Roed Schultz nåede selv at pege et par af dem i den rigtige retning, inden hun løb videre med sin søn. Men episoden sidder i hende. »Jeg undrer mig over, at man ikke lige samler alle de børn op eller får sagt, hvad der sker. Pyt med os voksne. Det var deres anden skoledag, og for mange af dem var det sandsynligvis første gang, de skulle finde i skole selv. Jeg håber godt nok, at de alle sammen kom godt frem,« siger hun.

Hos Sydtrafik, der står bag ruten, kender presseansvarlig Louise Christine Rasmussen ikke detaljerne i det konkrete forløb, og hun understreger, at hun derfor ikke kan udtale sig om selve hændelsen. Men står man som passager tilbage på fortovet, findes der en garanti, man kan læne sig op ad. »Det virker ikke optimalt. Men der er rejsegaranti, hvis man bliver mere end 20 minutter forsinket, så man kan få betalt kørsel i egen bil eller med taxa. Det vil være den garanti, der træder i kraft i sådan et tilfælde,« siger hun og peger på, at der sandsynligvis har været en fejl på materiellet, og at kommunikationen fra chaufføren ikke lyder til at have været effektiv nok.

Spørgsmål om chaufførens beslutninger henviser Sydtrafik til busselskabet Umove, der ejer bussen og har chaufføren ansat. Selskabet skal desuden sende en forklaring til Sydtrafik, når en tur udgår.

AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra Umove, men det har endnu ikke været muligt.

123...1.138Side 1 af 1.138