Der har længe været et tydeligt paradoks omkring Fredericia Håndboldklub. I European League har holdet leveret overbevisende præstationer, spillet med mod og tempo og lignet et kollektiv, der kunne måle sig med stærke europæiske modstandere. Men i ligaen har det mentale pres hæmmet dem, og de tre liganederlag i træk frem mod kampen mod TMS Ringsted havde sat deres spor.
Derfor var den her sejr langt mere end et resultat på 37-33. Den var et signal om, at FHK kunne overføre selvtilliden og kvaliteten fra Europa til hverdagen i Bambuni Herreligaen.
Et hold, der stod imod da det gjaldt
Selvom FHK flere gange havde kontrol, kom TMS helt tæt på, da de reducerede til 27-26 midt i anden halvleg. Det var det tidspunkt, hvor Fredericia i de seneste ligakampe havde mistet grebet – men denne gang faldt de ikke sammen.
I stedet stod de imod presset, løste de kritiske minutter med klogere beslutninger, og fik sat tre afgørende scoringer ind i træk. Det var ikke poleret håndbold, men det var håndbold med en mental robusthed, der har manglet siden begyndelsen af november.
Det i sig selv var en markant udvikling.
Et forsvar og en keeper, der stadig søger stabiliteten
Sejren til trods efterlod kampen også en fornemmelse af, at FHK kunne have gjort det mere komfortabelt for sig selv defensivt. TMS fik alt for gode arbejdsbetingelser omkring stregen, hvor Joachim Møller, Gustav Bergendahl og Valdemar Rosted Landvad udnyttede rum, FHK burde have lukket af tidligere. Forsvaret var periodevis for åbent, og det gav gæsterne flere billige mål, som holdt dem inde i kampen længere end nødvendigt.
Sebastian Frandsen leverede sine vigtige redninger – herunder en strafferedning og et par aktioner i slutfasen – men han havde også nogle uheldige momenter, hvor boldene gled forbi ham, som han normalt piller. Det gav et indtryk af et FHK-hold, der stadig mangler at få defensiven helt op på det niveau, hvor den har været, når europæiske modstandere har stået over for dem.
At FHK alligevel vandt, understreger kun, hvor stærke de var mentalt. For på en dag, hvor målmandsspil og forsvar ikke sad i skabet, er det normalt svært at lukke en kamp, når modstanderen presser sig så tæt på.
Ljungquist kan blive afgørende for slutspilsspillet
Adam Ljungquist tegnede sig for 11 mål på 12 afslutninger og var nøglen til stort set alt, hvad FHK lykkedes med i de afgørende perioder. Hans fart, duelstyrke og evne til at løse situationer individuelt gav Fredericia det løft, holdet har manglet i de tætte kampe.
Der er ingen tvivl om, at han kan blive en afgørende brik i jagten på slutspillet. Han giver FHK noget, de ikke har haft i samme volumen tidligere: en bagspiller, der både kan åbne forsvar og tage presset i de svære minutter, hvor kollektivet tøver.
På et hold, der søger stabilitet, er han en spiller, der kan skabe den.
Houmarks nye overtalvåben fungerer
En taktisk detalje, der kan få stor betydning fremover, var Houmarks overtalspil. Med Mads Thymann som playmaker og en ekstra markspiller på banen fik FHK flere gange skabt syv-mod-fem-situationer, som TMS havde svært ved at dæmme op for.
Det gav flow, det gav rum, og det gav mål – især i første halvleg, hvor Fredericia for alvor fik kampens struktur sat. Det er tydeligt, at Houmark har fundet et våben, der kan bryde modstanderes defensive organisation, og som kan give FHK billigere mål i perioder, hvor spillet ellers går i stå.
Det værktøj bliver vigtigt i de kommende uger.
Slutspillet er pludselig inden for rækkevidde
Med sejren rykkede FHK op på 11. pladsen og havde nu tre point op til HØJ på ottendepladsen. Med 11 grundspilskampe tilbage er det langt fra en umulig opgave. Særligt ikke hvis FHK formår at overføre den mentale robusthed fra denne kamp til resten af ligaen.
For første gang i mere end en måned lignede Fredericia igen et hold, der troede på sig selv – også når modstanderen bed sig fast.
Og den følelse kan vise sig at være lige så værdifuld som de to point.
Efter FHK’s 37-33-sejr over TMS Ringsted var der ingen tvivl om, hvem kampen tilhørte. Adam Ljungquist lavede 11 mål på 12 forsøg, bar Fredericia gennem nogle af kampens mest pressede faser og blev stående længe efter slutsignalet, fordi både klub og fans ville hylde ham.
Først var han på scenen til Aftermatch, hvor han blev interviewet for sin pragtpræstation. Kort efter kårede HK Ultras ham til november-måneds bedste FHK-spiller, selv om han først kom til klubben i starten af november fra IFK Skövde. Det var en markering af, hvor hurtigt han har sat sit aftryk.
»Det var helt fantastisk på hjemmebane. Der var så mange fans, der støttede os. Det var helt fantastisk at vinde her,« sagde han. »Der var så mange mennesker, der støttede os, og vi fik en god start. I mange af de andre kampe har vi været bagud med nogle mål fra begyndelsen, men denne gang fik vi en god start, og så holdt vi fast. Vi førte med et par mål gennem hele kampen.«
Han forklarede også, hvorfor netop denne kamp passede hans styrker.
»Jeg spiller meget på dueller, og jeg kan godt lide at gå direkte på mand-mand. Det passede godt til mig i dag,« sagde han. »Og så blev det jo også til nogle straffemål.«
Ljungquist lagde ikke skjul på, hvor godt han havde fundet sig til rette i Fredericia.
»Holdet har været helt fantastisk fra dag ét. De har taget rigtig godt imod mig. Jeg trives virkelig godt her.«
Siden han kom til klubben, har kampene ligget tæt, men det bekymrede ham ikke.
»Vi har haft næsten to kampe om ugen, siden jeg kom til holdet. Vi er forberedte, og vi er en bred trup med mange gode spillere, så det skal vi nok klare.«
Da han endelig kunne gå i retning af omklædningsrummet, var det til lyden af fans, der stadig talte om hans duelstyrke, hans fart — og den præstation, der var med til at sikre FHK’s første ligasejr siden begyndelsen af november.
FHK-træner Jesper Houmark lagde ikke skjul på betydningen af FHK’s sejr over TMS Ringsted. For ham handlede opgøret ikke blot om to point, men om at få holdet tilbage på rette kurs efter en måned uden ligasejr og tre nederlag i træk. Det var kampen, hvor FHK skulle definere sig selv igen, og hvor spillerne ifølge cheftræneren viste den identitet, han havde savnet.
»Der var stort pres på, om vi skulle defineres som et bundhold, eller om vi kunne nærme os igen. Lige nu handlede det bare om at få point i hver kamp, og det fik vi heldigvis i dag på baggrund af god fight og god indstilling.«
Sejren på 37-33 løftede Fredericia op på 11. pladsen og reducerede afstanden til den slutspilsgivende ottendeplads til tre point. Men Houmark holdt fast i en ydmyg tilgang.
»Vi tager en kamp ad gangen, så ser vi, hvordan det går.«
Kampen havde flere afgørende momenter, hvor Fredericia viste den udholdenhed, der havde manglet i tidligere nederlag. TMS pressede dem hele vejen ind i anden halvleg, men FHK samlede sig, da modgangen ramte. Frandsen leverede redninger i de rigtige øjeblikke, og Ljungquist, Kragh Martinussen og Bisgaard stod for de tunge scoringer, da kampen tippede.
Houmark fremhævede især Adam Ljungquist, som endnu en gang trak et stort offensivt læs.
»Det er omtvisteligt, at han har bidraget helt fantastisk. Han spillede en klassekamp igen, og det har været rigtig godt at få ham på banen. Han har noget speed, han har noget mand-mand-spil, han er smart, og han passer godt på bolden.«
Da spørgsmålet faldt på defensiven, afviste Houmark at drage konklusioner på stående fod.
»Det er dig, der konkluderer, at vi havde et problem med forsvaret. Jeg skal se kampen, før jeg kan sige, om der var det eller ej. Jeg synes, der var mange situationer, hvor vi var meget tæt på, og Frandsen rørte bolden mange gange.«
Og midt i en periode med mange kampe havde han ingen klager.
»Det er kun fint nok. Det er dejligt at spille kamp.«
For Houmark handlede aftenen om noget større end en enkelt sejr. Det handlede om at se et hold reagere, stå sammen og svare igen, da det var nødvendigt. Og det handlede om at vise, at FHK stadig var en del af jagten fremad – ikke blot en del af feltet bagved.
Fredericia havde ventet mere end en måned på at mærke følelsen af en ligasejr igen. Tre nederlag i træk havde sat holdet under et tydeligt pres, og usikkerheden havde sneget sig ind i de afgørende faser. Mod TMS Ringsted fik FHK endelig åbnet låsen. De vandt 37-33 i en kamp, hvor rytmen, troen og den nødvendige beslutningsstyrke vendte tilbage. Med sejren rykkede de op på 11. pladsen i Herreligaen og stod nu med tre point op til HØJ på den slutspilsgivende ottendeplads.
Fra første sekund gav FHK sig selv et løft. Lyset blev slukket i hallen, og både spillere og publikum var tændte. Mossestad kastede kampen i gang med en sikker scoring fra fløjen, og Mads Kjeldgaard fulgte op. Det offensive spil flød i begyndelsen, og hjemmeholdet fik fart på bolden. Men TMS viste fra start, at de kom med modtræk. Gustafsson og Wosniak udnyttede FHK-fejl, og da Bergendahl dukkede op i feltet efter endnu en løs aflevering, vendte momentum til gæsterne. Ved 5-7 så Fredericia rystede ud, særligt fordi afleveringerne i bagkæden var usikre og gav Ringsted mulighed for at løbe kontra.
Det var her, kampen tog sin første store drejning. Adam Ljungquist gik på et hårdt gennembrud, blev lagt i gulvet, og sekunder senere viste dommerne direkte rødt til Joachim Møller. Situationen ændrede både hallens lyd og hjemmeholdets energi. Fredericia begyndte at sætte angrebene sammen med større klarhed. Thymann trådte ind som katalysator i overtallene, Mossestad hakkede sig igennem på højre fløj, og Ljungquist viste både fysik og kølighed på straffekastene.
Samtidig voksede Frandsen ind i kampen. Han tog et straffe fra Graffe, pillede Gustafssons gennembrudsforsøg og lukkede ned for Tombak. Redningerne gjorde, at FHK kunne holde foden på speederen, selv når angrebene kørte fast. Kragh Martinussen og Kjeldgaard fandt rum i TMS-forsvaret, Pevnov ramte timingen i flere dueller, og selv om Fredericia stadig havde udfald – blandt andet med et par brændte muligheder og en mislykket indspil – holdt de sammen på strukturen.
TMS blev ved med at hænge på via Graffe, Bergendahl og et par perioder med effektivt 7 mod 6, men pausen kom i det rette øjeblik for FHK. I sidste sekund sendte Mossestad bolden i mål til 21-19, og den scoring gav en ro, som hjemmeholdet bar med ud til anden halvleg.
Efter pausen fortsatte FHK med samme vilje. Young kom ind og scorede straks, og angrebsspillet blev igen bygget op gennem tempo og beslutningsstyrke. Moberg fik sat sit aftryk, Pevnov scorede fra stregen efter en Bisgaard-assist, og Ljungquist brød igennem på ny. Frandsen leverede i samme periode kampens måske mest markante redning, da han trak et hurtigt ben ned mod Bergendahl og fik hallen til at rejse sig i én bevægelse. Kort efter tog han også Graffes afslutning efter en timeout, og Fredericia stod på et tidspunkt med en føring på 26-21 og fuld kontrol.
Men TMS gav aldrig slip. Eichhorst begyndte at tage afslutningerne fra FHK, og i den anden ende fandt Ringsted sine kontraløb igen. Wosniak, Karl Albert og Andersson reducerede i en fase, hvor FHK lavede flere fejlafleveringer, brændte oplagte chancer og måtte spille i undertal efter Segertofts udvisning. Da Andersson scorede til 27-26, var kampen igen helt åben, og Fredericia lignede kort et hold, der kunne falde tilbage i de mønstre, der havde kostet dem tre ligakampe i træk.
I stedet strammede FHK skruen. Frandsen tog to afgørende afslutninger i træk – først mod Gustafsson, siden mod Wosniak – og det blev en mental vending i kampen. I angrebet drev Ljungquist spillet frem, og hans gennembrud til 30-27 gav luft i en fase, hvor hvert mål var tungt. Da Martinussen kort efter fandt plads og gjorde det til 34-31, havde FHK igen kontrol, men det var situationen få sekunder senere, der lukkede kampen.
Bisgaard læste afleveringen perfekt, smed sig ind i linjen, stjal bolden og løb banen ned til scoring i tomt mål. Hele hallen rejste sig, og TMS tog timeout, men luften var gået af gæsterne. Efter timeouten fortsatte FHK med at holde overtaget. Young sendte bolden i mål fra fløjen, Moberg fulgte op med sin afslutning, og Fredericia kunne spille de sidste sekunder færdig uden at risikere noget. Wosniak fik lov at pynte i sidste sekund, men sejren var for længst sikret.
Det blev en kamp, hvor Fredericia både vaklede og svarede. Hvor de tabte momentum flere gange, men fandt det igen, hver gang situationerne krævede det. Hvor Frandsen bar holdet i nøgleøjeblikke, Ljungquist tog ansvaret for målproduktionen, og fløj- og stregspillerne kvitterede med afgørende scoringer.
Og vigtigst af alt blev det kampen, der stoppede et fald. Fredericia havde tabt tre ligakampe i træk. Nu stod de med en sejr, der rykkede dem op på 11. pladsen – stadig med arbejde foran sig, men igen med kontakt til det felt, de jagtede. Tre point fra HØJ og en slutspilsplads, der ikke længere føltes uopnåelig.
Det er nu det gælder for FHK inden, at kampen om at komme i slutspillet er kørt. Klokken 15:00 tager det fredericianske mandskab hjemme imod TMS Ringsted i Middelfart Sparekasse Arena.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.
I dag åbner vi låge 6.
En butik for børn, tweens og teens
Amoc er en butik, der spænder over hele barndommen og ind i teenårene. Rækker af farver, strik, denim og små størrelser ligger side om side med kollektioner til de større piger og drenge. Det brede sortiment er en del af butikkens identitet og noget, kunderne vender tilbage for.
Året har været fornuftigt, fortæller butikkens indehaver Lone Ahrentoft, og der er en stille optimisme at mærke. »Vi ser ind i en lysere fremtid, synes jeg.« Og december? Den har hurtigt meldt sin ankomst. »Det er en travl måned og forhåbentlig bliver det en god måned. Sidste år var lidt sværere, men allerede nu tegner det bedre. Folk er blevet mere åbne for at købe noget, der minder om det, de ønsker sig. Det behøver ikke være så specifikt som sidste år.«
Det giver en frihed, siger hun – både for kunderne og for butikken. En mulighed for at vælge efter stil og udtryk, ikke kun efter præcise ønskesedler.
Julegaver, gavepapir og byens mest fotograferede nisse
Der går ikke mange dage af december, før gavepapiret fylder lige så meget som tøjet hos Amoc. Julegaverne er allerede i fuld gang. »For Søren ja, vi er meget rutinerede. Vi pakker flot ind,« siger hun med et grin, der afslører, at det ikke er få ruller papir og bånd, der bliver brugt her i løbet af en december.
Men julen i Amoc handler ikke kun om gaver og indpakning. Her er også traditioner, der er vokset frem gennem årene – små signaler om, at december for alvor er begyndt. Og én af dem sidder lige udenfor døren. Ved træet foran butikken sidder en stor nisse, som nærmest er blevet et juleikon i Gothersgade Nord.
»Jeg tror, han er den mest fotograferede nisse i Fredericia. Folk sætter sig sammen med ham, og han har været med på mange julekort. Han gemmer sig bag træet, og han har været med os i omkring 15 år.«
Det er en nisse, man faktisk kan “hoppe i” og gå rundt i, men i Amoc lader de ham være et fast og trygt vartegn i gaden, fortæller Lone videre. Nogle år sidder han på en kælk, andre år på halmballer. I år holder han øje med decemberlivet fra sin plads ved træet.
Og inde i butikken? Der venter endnu en nisse, som sætter sit eget aftryk. Amoc er nemlig en del af et fælles nisseprojekt i gaden. »Vi har Nissen Niller sammen med de andre butikker heroppe i Gothersgade Nord. Han går på tur mellem butikkerne og laver lidt sjov.«
Nissen Niller tager på tur mellem butikkerne i Gothersgade Nord og skaber julestemning undervejs. Foto: Fredericia AVISEN
Sjov skal her forstås bredt. »Han har udloddet præmier for 1000 kroner. Og han har ‘mærket nogle bluser forkert’,« siger hun med endnu et grin. »Men ellers laver han mest gode ting.«
Nissen Niller er blevet et lille decemberfænomen, forklarer Lone. Et smil på en tirsdag, og et billede på de små lokale fællesskaber, der holder bymidten levende i julemåneden.
Julegavehits til piger og drenge
Når talen falder på årets gaveidéer, er der ingen tvivl om, hvad der topper ønskesedlerne hos pigerne. »Strikbluser. Helt klart. Det hitter virkelig i år,« siger hun. Hylderne bekræfter det. Farver, mønstre og vamsede modeller ligger side om side, og særligt de store piger går efter de bløde, farverige strik, som ryger hurtigt ned i poserne.
Lone Ahrentoft viser en af de strikbluser frem, som er blandt årets mest populære julegaver til pigerne. Foto: Fredericia AVISEN
Hos drengene er billedet lige så tydeligt. »Det er baggy jeans. Særligt i den her grå farve. Det er virkelig den stil, de unge vil have.« Tendensen begyndte sidste år, fortæller Lone, men dengang var der modstand fra nogle bedsteforældre, der syntes, bukserne var “for store”. »I år er de hoppet mere på den. Nu kan de se, at det er den stil, drengene vil have,« siger hun med et smil.
De grå baggy jeans er et af årets klare julehits til drengene, og de fås også i mange andre farver, fortæller indehaver Lone Ahrentoft. Foto: Fredericia AVISEN
Og her handler det ikke kun om udtryk, men også om fleksibilitet. »Vi har forskellige prisklasser i de her baggy bukser. Man kan få dem helt ned fra 200 kroner og op til 500. Så der er noget for alle. Det behøver ikke være dyrt for at være smart.«
Det er et udvalg, der rammer både mode, pris og personlig stil, og netop derfor ligger bukserne og strikbluserne side om side som nogle af årets sikre julehits i Amoc, fortæller Lone.
En butik midt i byens decemberliv
Amoc er en af de butikker, der bærer julehandlen med en blanding af humor, varme og modeglæde. Her er plads til både farver, nisser, unge trends og gode decembertraditioner. Låge 6 er åben. I morgen venter en ny fortælling. For Amoc er julen en tid, hvor børn og unge finder årets favoritter, bedsteforældre bøjer sig for nye modetrends, og hvor nisser – både store og små – får deres helt egen rolle i gaden. I morgen åbner vi låge 7. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.
SAMFUNDSANALYSE: Samfundsfagligt har man i mange år støttet sig til blandt andet institutionel teori i søgningen på en forklaringskraft, hvordan og hvorfor der over tid sker de store samfundsmæssige skift og forandringer, som vi netop nu også ser konturerne af rundt om i det danske kommunallandskab i kølvandet på resultaterne af det netop overståede Kommunalvalg 2025. 100-årrige politiske magtregimer falder pludseligt sammen, med eller uden mulighed for at vende tilbage, som det var, og nye regimer i stedet opstår, som f.eks. i København, Fredericia og flere andre steder. Flere fællesmønstre går igen på tværs af geografi og demografi, og mange medier omtaler, behandler og vurderer de konkrete politiske handlinger – hvad der skete og hvordan det hele fandt sted.
I denne artikel sætter jeg et andet fokus. Gennem en udvalgt teoretisk tilgang søger jeg forklaringer på, hvorfor disse forandringer og paradigmeskift sker netop nu, og hvorfor de ikke er sket før nu? Er der tale om egentlige og holdbare paradigmeskift/regimeskift over tid? Eller fortsætter det grundlæggende institutionelle magtregime, som gennem årtier har udviklet sig, som et solidt forankret og næsten uforstyrret fundament i det danske demokrati, denne gang blot med et antal rolleskift hos nogle af de centrale politiske aktører? Vores samfundsvidenskabelige forskere kan måske giver os indblik i mulige svar herpå.
Teorien jeg har valgt at benytte til denne analyse, er udarbejdet af Professor og nobelpristager i økonomi Douglass C. North (1920 – 2015), som tager sit afsæt i sin teori om institutioner og institutionel forandring gennem formelle og uformelle institutioner, hvor han blandt meget andet taler om den såkaldte stiafhængighed. Teorien udgav han i bogen: ” Institutions, Institutional Change and Economic Performance ” (1990). Først lidt baggrund og information om teorien, inden jeg går videre med selve analysen.
Douglass C. North´s teori om stiafhængighed
Douglass C. North´s teori om stiafhængighed tager sit afsæt i teorien om institutioner og institutionel forandring gennem formelle og uformelle institutioner. Institutioner skal i denne sammenhæng opfattes som samfundets spilleregler, værdier og normer, såvel skrevne som uskrevne, formelle og uformelle, skabte og udviklede. Institutionerne sætter spillereglerne op for aktørerne (individer, grupper og organisationer) ved at fastlægge begrænsninger for aktørernes adfærd, åbne muligheder og stabe stabilitet gennem reduktion af usikkerhed.
Douglass C. North anfører blandt andet, at: ” These cultural constrains not only connect the past with the present and the future, but provide us with a key to explaining the path of historical change.”[1]
Vi er hermed midt i det Christensen og Daugaard-Jensen i bogen ”Kontrol i det stille” kalder magtens fjerde dimension. Ved en sammenkædning af fortid, nutid og fremtid fremhæver Douglass C. North historiens betydning i forståelsen af nutiden og muligheder for fremtiden: ”History matters”[2]. I sit opgør mod den traditionelle, meget rationelle teoritilgang i et modernistisk perspektiv (f.eks. ”Rational Choice” tilgangen) sætter Douglass C. North bl.a. fokus på aktørernes motivation og relationerne mellem omverdenens kompleksitet og aktørernes subjektive opfattelse heraf i forsøget på at forklare eksistensen af institutioner og deres natur. Her ses også sammenhængen eller i hvert fald en mulig anknytning til Ralph D. Staceys teori om Komplekse Responsive Processer.
Teorien om stiafhængighed dannes netop i sammenkædning af fortid, nutid og fremtid, og den opstår – efter Douglass C. Norths opfattelse – når bestemte udviklingsforløb er etableret med en bestemt retning for en specifik institution, og at dette udviklingsforløb næsten er umuligt at ændre eller stoppe.
Stiafhængigheden består af tre faser, som illustreret i nedenstående figur: 1) Kontingent-fasen, hvor der fortsat er åbne muligheder og alternativer, 2) Formativ-fasen, hvor der skabes en såkaldt ”lock in” og 3) Stiafhængighedsfasen, hvor stiafhængigheden er vel etableret, men fortsat udvikles og tilpasses løbende byggende på etablerede mønstre.
Stiafhængighed – Douglass C. North
Stiafhængigheden siges bl.a. at være etableret, når modstand mod forandring når en kritisk værdi. Stiafhængigheden cementeres yderligere, når omkostninger ved ønske om eventuelle ”sporskifter” bliver for høje, når den valgte sti fortsat giver positivt respons og resultater, ligesom de etablerede institutioner, organisationer og interesser i deres egenudvikling anknyttes den pågældende stiafhængighed. Men her er det også vigtigt at pege på, at selv små sprækker og måske tilfældige ændringer i en tidlig fase kan have langsigtede konsekvenser for udviklingen og en påbegyndende nedbrydning af stiafhængigheden.
Analysen
Når man udefra ser ind på kommunalvalget i Fredericia 2025, kan resultatet synes dramatisk: I en kommune, der i årtier – ja i over 100 år – har været en udpræget socialdemokratisk højborg bortset fra en kort periode i 2010-2013 (hvor partiet Venstre havde borgmesterkæden) vælger borgerne at give Venstre og den borgerlige fløj et afgørende mandatforspring på 12 – 9, hvorved Venstre generobrer borgmesterkæden endog med støtte fra SF og Enhedslisten.
Men hvis man betragter denne udviklingen i lyset af den amerikanske økonom Douglass C. Norths teori, og lægger denne teori ned over empirien, så bliver billedet et andet. Så ser man ikke et brat politisk jordskælv, men et langsomt opbygget tryk, der over tid har ændret de institutionelle forudsætninger for, hvordan magt udøves i byen.
Norths hovedpointe er, at samfund og politiske systemer ikke primært formes af valgkampens slogans eller øjeblikkets stemninger. De formes af institutioner – både de formelle regler, love og procedurer og de uformelle normer, forventninger og vaner, som gennemsyrer den politiske kultur. Disse institutioner skaber incitamenter, der styrer aktørers adfærd. Og vigtigst af alt: De er historisk skabte. Når først et samfund bevæger sig ind i et bestemt spor, kan det være overraskende svært at ændre retning.
Set i det lys er kommunalvalget i Fredericia ikke bare en politisk begivenhed. Det er måske afslutningen på et historisk spor, som rækker tilbage gennem årtier.
Den lange arv: Når én politisk blok præger institutionerne Fredericia var i mange år næsten synonym med Socialdemokratiet. Efter en overbevisende generobring af borgmesterkæden i 2013 med Jacob Bjerregaard som borgmesterkandidat, så fulgte partiet det op med at opnå et absolut flertal på 54,3 procent af stemmerne ved valget i 2017. Det gav en politisk dominans, hvor borgmesterkæden nærmest igen var indlejret som en institutionel arv. I 2021 genvandt Socialdemokratiet borgmesterstolen om end knebent, hvilket jeg vender tilbage til.
Og netop her kommer Norths begreb stiafhængighed ind i billedet. Når et parti og en blok sidder tungt på magten i så mange år, skaber de et politisk og administrativt økosystem, hvor aktørerne lærer at navigere efter den dominerende logik. Lokale foreninger, virksomheder, embedsværk, medier og interessegrupper retter sig ind efter den magtstruktur, som de facto bestemmer spillereglerne. Nye aktører – uanset politisk farve – møder ikke bare modstand fra vælgere, men fra selve den institutionaliserede virkelighed.
North ville sige, at institutionerne i Fredericia igennem årtier udviklede et sæt uformelle normer, der understøttede fortsat socialdemokratisk dominans. Ikke nødvendigvis af ond vilje, men fordi historien havde formet, hvad man “normalt” gjorde i byens politiske og administrative liv.
Succesens sårbarhed: Når intern kontrol svækkes Men den slags dominans har en bagside. Når magten er forudsigelig, udfordres magthaveren sjældent. Der opstår let en kultur, hvor kontrolmekanismer bliver slørede, og hvor netværk mellem politikere, embedsmænd og eksterne aktører vokser sammen på måder, der kan føre til uigennemsigtighed og forvaltning, der skrider.
Netop dét kulminerede i Fredericia i 2020 med sagen om og mod den afgåede borgmester. Selvom der juridisk ikke blev konstateret strafbare forhold, blev den politiske skade betydelig. For mange borgere stod sagen tilbage som billedet på et system, hvor grænserne mellem magt, netværk og privatliv var blevet uklare. Man talte om “systemproblemer”, og flere topchefer i kommunen blev hjemsendt, mens tilliden blødte ud.
North ville kalde det et kritisk konjunkturpunkt: Et tidspunkt, hvor et ellers robust spor begynder at slå revner, fordi vælgernes og institutionernes tillid til de gamle incitamentsstrukturer svækkes.
Et politisk sporskifte i Fredericia?
Valget 2021: Et advarselsflag – men ikke et sporbrud Alligevel skete der ikke et egentligt magtskifte i 2021. Socialdemokratiet faldt dramatisk i stemmetal og mandater, men beholdt borgmesterkæden med opbakning fra SF og Enhedslisten.
North ville tolke det som et klassisk udtryk for stiafhængighed: Selv når systemet udfordres, forsøger aktørerne først at reparere det inden for det eksisterende spor. Vælgerne flyttede sig rundt internt i rød blok, men forlod ikke selve bloklogikken.
Det siger noget om den politiske identitet i Fredericia. I mange år har store dele af befolkningen identificeret sig med en socialdemokratisk selvforståelse, der gik ud over partipolitik. Den kunne ikke bare afskrives som et resultat af en enkelt skandale. Institutionelle spor har som bekendt lange skygger.
2025: Når flere udviklingslinjer krydser hinanden Valget i 2025 blev et tydeligt vendepunkt. Det skyldtes ikke én faktor, men en kombination af flere historiske og aktuelle bevægelser, hvoraf fire her bør fremhæves:
1. Den fortsatte erosion af den socialdemokratiske identitet og mulige genrejsning Faldet fra 54,3 procent (13 mandater) i 2017 til 37,3 % (9 mandater) i 2021 og ned til 23,7 % (5 mandater) i 2025 er næsten uden sidestykke i nyere dansk kommunalhistorie. Det er ikke blot en reaktion på skandalesagerne, men måske også på en langsigtet ændring i vælgerbasen: Flere unge, flere pendlere, flere tilflyttere – og færre, der har rod i den gamle industriby-identitet, som tidligere bar Socialdemokratiet.
Dertil kom indgåelsen af de to alternative budgetforlig for 2025 og 2026, der gik uden om Socialdemokratiet. Budgetforlig der på en forunderlig måde forhåndstrykprøvede samarbejdet mellem hovedparten af de partier, som netop har indgået den nu foreliggende konstitueringsaftale for 2026-2029. I erkendelsen af den fejlslagne budgetforligsstrategi for 2025 og 2026 har socialdemokratiet valgt at gå konstruktivt ind i forhandlingerne om den foreliggende konstitueringsaftale for 2026-2029. Dermed har socialdemokratiet til en vis grad begrænset sit magtpolitiske tab og dermed skabt en politisk platform, hvorfra partiet har mulighed for at søge genrejsning frem mod valget i 2029.
2. Den nationale politiske fragmentering Liberal Alliances vækst, Danmarksdemokraternes frembrud og generel national forskydning mod en mere borgerlig eller reformorienteret profil smittede af lokalt. Vælgerne havde flere “hylder” at vælge imellem, uden at skulle forlade det nationale partisystem. North ville notere, at vælgerne valgte kendte institutioner frem for lokale alternativer.
3. Utilfredshed med styringen Her er Norths teori særlig relevant. En kommune er ikke kun en politisk arena, men en administrativ institution. Når borgernes forventninger om transparens, fairness og effektiv forvaltning udfordres, ændrer det incitamenterne for, hvem de mener bør lede kommunen. Tillidskriser er ifølge North ofte startskuddet til sporændringer. Flere kunne her nævnes.
4. Venstres positionering som “det ansvarlige alternativ” Venstre i Fredericia har gennem flere valg arbejdet på at fremstå som en stabil, fornyende kraft – ikke som et protestparti, men som et troværdigt bud på et nyt systemspor. Det gjorde det lettere for vælgerne at foretage et skifte, der ikke føltes som et spring ud i det ukendte.
Resultatet blev ikke blot et blåt flertal, men et endnu bredere flertal, hvori SF og Enhedslisten også var indflydelsesrige medskabere. Det blev en omkodning af, hvem der i vælgernes øjne repræsenterer den naturlige fremtidige ledelse af Fredericia.
Ved at det nu borgmesterbærende parti Venstre i konstitueringsaftalen for 2026-2029 også fik socialdemokratiet medinddraget heri betyder to ting.
For det første foreligger der nu en meget bred konstitueringsaftale med 19 ud af de 21 medlemmer af byrådet, hvor kun Det Konservative Folkeparti med sine to mandater står uden for. Det skaber et stærkt fundament for en mere rolig og politisk stabil udvikling af Fredericia i den kommende valgperiode.
For det andet betyder det, at det borgmesterbærende parti, Venstre har en langt bedre mulighed for at holde sig informeret om og udøve indflydelse på, hvad der rør sig hos de potentielt kommen politiske modstandere og udfordrere ved næste kommunalvalg.
Et nyt spor – eller blot nye aktører i det gamle?
Men her er Norths mest udfordrende pointe: Et politisk magtskifte er ikke nødvendigvis et institutionelt magtskifte.
Det kræver mere end nye navne på rådhuset at ændre de dybe normer og styringskulturer, som er blevet indlejret over årtier. Hvis den administrative kultur, netværksstrukturerne, samarbejdsformerne og beslutningsprocesserne fortsætter uændret, kan man ende i en situation, hvor “nye” politikere blot opererer inden for de samme begrænsninger og logikker som deres forgængere.
North ville spørge: Er Fredericia virkelig gået ind i et nyt spor – eller blot ind i en variation af det gamle?
Svaret afhænger af, hvad der sker i årene efter valget. North peger på, at for at skabe et egentligt sporbrud, skal der ske følgende ændringer:
Administrativ styring: Øget uafhængighed, faglighed og færre personlige netværk som styrende mekanisme.
Politiske samarbejder: Mindre blokpolitik, mere horisontalt samarbejde (som er set i forbindelse med de seneste to budgetforlig og den netop indgåede konstitueringsaftale) – især i en kommune, hvor borgmesterens mandatflertal ikke er overvældende.
Forventningsstyring og borgerdialog: Øget tillid der bygges ikke op af valgløfter, men af konkrete og konsistente handlinger.
Hvis de nye magthavere lykkes med at ændre disse incitamentsstrukturer, kan Fredericia træde ind i et nyt institutionelt spor. Den netop indgåede konstitueringsaftale synes at pege i den retning. Hvis ikke det sker, vil historien vise, at 2025 blot blev et skifte i bemanding, ikke et skifte af systemet.
North får det sidste ord
Hvis Douglass C. North havde betragtet Fredericia i dag, ville han sandsynligvis sige, at byen står på tærsklen til noget vigtigt. Ikke fordi farverne på rådhuset er skiftet, men fordi de underliggende institutionelle forudsætninger – borgernes tillid, administrative rutiner, politiske netværk – har været og er i bevægelse.
Men North ville også advare: Intet spor forlader man uden at slæbe dele af det gamle med sig. Historien hænger ved. Normer kan tage tid at ændre, men det behøver det ikke.
Afrunding
Selvom institutioner kan være mere genstridige end selv stærkeste politiske viljer, så bør modet til at ville Fredericia det allerbedste slå igennem hos alle involverede parter, ja os alle, der elsker Fredericia.
Spørgsmålet er derfor ikke kun om, hvem der styrer Fredericia efter 2025. Spørgsmålet er også om, hvordan de styrer Fredericia gennem de næste fire år. Det er dér, det egentlige sporbrud – eller den egentlige gentagelse – kommer til at udspille sig. Og det bliver spændende at følge.
Anvendelsen af Douglass C. Norths institutionelle teori om stiafhængighed er blot af mange mulige analyseperspektiver, der kan give os en forklaringskraft på konsekvenserne af det netop opståede kommunalvalg. Andre teori- og analyseperspektiver vil kunne give os andre indsigter og indblik i mulige svar på spørgsmålet om et mulig paradigmeskift også i Fredericia. Her kunne bl.a. nævnes Malcolm Gladwells tanker og forfatterskab om ”The tipping Point” og ”The Outliers” eller Karl E. Weicks teori om meningsskabelse, som gode alternativer. Det vender jeg tilbage til i senere samfundsanalyser.
En dramatisk trafikulykke på Ammitsbølvej fredag eftermiddag sendte både en 50-årig og en 14-årig på hospitalet i kritisk tilstand, efter deres bil pludselig trak over i modkørende retning og ramte frontalt. Ulykken udløste massiv udrykning og tilkaldelse af en lægehelikopter, mens politiet nu efterforsker den præcise årsag.
Sydøstjyllands Politi stod fredag over for et døgn med både et alvorligt færdselsuheld i Kolding og uro i Vejles natteliv. Ifølge vagtchef Thomas Kiær spænder hændelserne fra kritisk tilskadekomst på Ammitsbølvej til en sigtelse for ulovlige piller og fornærmende tiltale på Dæmningen.
Fredag den 5. december klokken 17.01 blev politi og redningsmandskab sendt til Ammitsbølvej i Kolding, hvor et færdselsuheld med tre biler udviklede sig dramatisk. En 50-årig og en 14-årig kom kørende i sydgående retning, da deres bil i krydset ved Donsvej pludselig trak over i modkørende bane.
»En 50-årig bilist med en 14-årig passager kommer kørende ad Ammitsbølvej i sydgående retning. Ved krydset med Donsvej trækker køretøjet af ukendte årsager over i modkørende retning, hvor det først strejfer en personbil, som må undvige, og derefter kører frontalt sammen med bil nummer to, der kommer i nordgående retning,« fortæller Thomas Kiær.
Kollisionen udløste massiv udrykning. »Der sker en påkørsel derude, og der sendes flere ambulancer til stedet, og der bliver også rekvireret en lægehelikopter,« siger han. Den 50-årige bilist og den 14-årige passager blev bragt til sygehuset i kritisk tilstand. En bilinspektør blev tilkaldt for at klarlægge årsagen til den pludselige afvigelse i kørslen. »Der blev sendt en bilinspektør til stedet for at foretage de nødvendige undersøgelser.«
I en helt anden sag fra døgnrapporten måtte politiet natten til fredag gribe ind i Vejle centrum. Klokken 00.28 observerede en civilpatrulje en ung mand ved beværtningen Porten på Dæmningen, og patruljen fandt hurtigt anledning til at foretage en visitation.
»Man bemærker på stedet en ung mand, som man visiterer og finder i besiddelse af ulovlige piller. Og det bliver han sigtet for, lov om euforiserende stoffer,« siger vagtchefen.
Den 21-årige fik herefter besked på, at han ikke længere måtte opholde sig i nattelivet omkring beværtningen. Det reagerede han voldsomt på, og ifølge Kiær svarede han patruljen igen med ordene »fucking pansersvin«, hvilket førte til endnu en sigtelse – denne gang for fornærmende tiltale mod politiet.
»Så det var en skidt aften i byen for ham,« konstaterer Thomas Kiær.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis vagtchef lørdag formiddag klokken 10.00.
Der er noget særligt ved december i Middelfart. Det er som om gågaden får et ekstra lag af liv, når folk tager sig tid til at stoppe op, se på vinduerne og lade sig inspirere af alt det nye, der fylder butikkerne netop i denne måned. Det er her, man finder små skatte – de gaver, der kun findes i lokale butikker, og som giver noget personligt under træet.
I dagens låge i Middelfart AVISENs julekalender besøger vi Diva – en tøjbutik, der skiller sig ud ved at gøre alting på sin egen måde. Her møder vi indehaver Mia Ravn, som driver en butik, der kun findes fysisk, kun rummer unika-varer og som lige nu gør sig klar til årets mest magiske og travle måned.
En unik butik – med et udvalg, der er lige så unikt
»Jamen, det er en unika butik,« siger Mia, mens hun retter på et stativ med vinternyheder. »Jeg køber kun ind til butikken, ikke til nogen platform eller webshop. Jeg køber én gang, og så bestiller jeg ikke mere hjem. En gang, that’s it.«
Det betyder, at man aldrig helt ved, hvad man finder, når man træder ind hos Diva. Og det er præcis tanken. Varerne kommer én gang, og når de er solgt, er de væk. Det giver en særlig dynamik i butikken.
»Der er folk, der går forgæves, men jeg siger det hver gang: Jeg har det, jeg har, og jeg køber ikke flere hjem. Og sådan er det,« smiler hun.
Annonce
Et år med udsving og klare tendenser
Året har, som mange steder, haft stille perioder, men også dage med markant tryk på. »Der har været nogle stille måneder, ligesom alle andre steder, og så er de kommet med igen.«
Når kunderne kommer igen, er de målrettede, og ved, hvad de leder efter. I år har Mia særlig set to trends: »Veste. Det kan noget. Virkelig mange veste i år. Og fløjl.« Hun smiler. »Det har jeg købt – men solgt er også solgt. Og det er jo det.«
Julepynten skaber den varme decemberstemning i Diva. Foto: Middelfart AVISEN
En december med både travlhed og forventning
For Mia er december en måned, hvor alle gear bliver sat i spil. »Den kan være lidt blandet. Der er nogen, der er ude at rejse – det gør vi selv. Jeg sørger for, at alle pigerne har fået en god ferie, inden vi starter julen.«
Men når kalenderen rammer december, skifter rytmen. »Det er en travl måned. Det starter nu, og det bliver en god måned. Men det er også, hvad du selv gør ud af det.«
Julen i Diva er nemlig ikke noget, der opstår af sig selv. Den bliver skabt – med lys, musik og små detaljer, der tilsammen gør en forskel. Mia peger rundt i butikken, hvor de første granstykker og pynt allerede har fundet deres plads.
»Få en masse lys op. Få musik på. Få noget på gaden. Hvis vejret tillader det – gør noget,« siger hun.
Det handler om at skabe en stemning, folk mærker, så snart de går forbi vinduerne. »Vi pynter godt op med lys. Det kommer især til sin ret om aftenen, når vinduerne er lyst op.«
Årets julegavehit: Vesten – den alle vil have fingre i
Da vi spørger Mia, hvad hun mener bliver årets julegavehit, svarer hun uden at tøve: »Jamen, det er de veste her.« Hun løfter en af sæsonens populære modeller op – blødt materiale, flotte farver og et snit, der passer til mange.
Det er den slags gave, der både er smart, varm og praktisk. En sikker vinder til både datteren, kollegaen, veninden – eller til én selv. Og som altid med Diva, når den er væk, er den væk.
Den hvide, bløde vest er blandt årets store julegavefavoritter hos Diva. Foto: Middelfart AVISEN
Juleglæde på Diva-måden – personlig, ægte og helt sin egen
Der findes mange tøjbutikker i Danmark. Men Mia Ravns Diva er en butik, hvor alt er valgt med hjertet, hvor julestemningen skabes med lys, hygge og nærvær i stedet for store systemer og webshopstrategier. Her er det mennesket, der betyder noget. Og gaverne, der fortæller en historie.
Midt i Middelfarts travle julehandel ligger Diva som et bevis på, at de små, personlige butikker stadig har deres helt egen magi, især i december.
Når Fredericia Håndboldklub lørdag eftermiddag tager imod TMS Ringsted, er det ikke blot endnu en runde i ligaen. For Adam Ljungquist er betydningen klar, og han lægger ikke skjul på, at opgøret er større end tabellen måske afslører ved første øjekast.
»Det er først og fremmest en rigtig vigtig kamp. Vi ligger jo på samme point, så man kan godt sige, at det er en firepoints-kamp. Vi har haft nogle nederlag, men der er ikke grund til panik. Det har været med ét eller to mål, så det ville være virkelig rart at få to point ind på kontoen.«
Efter flere kampe, hvor FHK har været tæt på, men manglet det sidste, er holdets fokus nu rettet mod at vende de snævre nederlag til sejre. Og modstanderen i weekenden er på ingen måde en let opgave. »Alle hold i den danske liga er rigtig gode. Man er nødt til at gå ind til hver kamp med 100 procent fokus. Alle kampe bliver tætte,« siger Ljungquist, der dog først fredag får den fulde taktiske gennemgang af Ringsted.
Selve forberedelsen matcher intensiteten i situationen. Videoanalyse, detaljerede angrebs- og forsvarsplaner og en målrettet fokusering på egne styrker fylder op mod kampen. »Vi ser video og analyserer, hvad de gør i både angreb og forsvar. Og så fokuserer vi selvfølgelig også på vores egne ting – hvad vi skal gøre for at give os selv den størst mulige chance for at vinde.«
Og det, der skal lykkes, hvis FHK skal stå med to point lørdag eftermiddag, er ifølge Ljungquist især ét nøgleord: tempo. »Jeg tror, det bliver vigtigt for os, at vi løber meget – især i kontraspillet. Vi har en bred trup med mange dygtige spillere, så et højt tempo kan blive virkelig vigtigt for os.«
Ljungquist hæfter sig ved, at det er i kampens høje fart, at Fredericia kan få overtaget. Her kommer truppens bredde til sin ret, og her kan holdet ramme Ringsted, der traditionelt trives bedst i strukturerede faser. På trods af de seneste resultater er det dog langt fra et modløst FHK-hold, der går ind til kampen. Tværtimod oplever Ljungquist en gruppe, der står sammen og arbejder fremadrettet.
»Jeg synes egentlig, at stemningen er god. Det er klart svært, når man har tabt nogle kampe, men vi prøver at være positive. Jeg er stadig ret ny, så jeg ved ikke, hvordan det plejer at være, men jeg oplever, at vi alle prøver at fokusere på det positive og kigge fremad.«
Og fremad er netop, hvad FHK skal. Nederlagene har været tætte, præstationerne svingende, men intet er tabt – og mod Ringsted venter muligheden for at ændre momentum.
»Vi gør alt for at vinde næste kamp,« siger Ljungquist. FHK møder TMS Ringsted lørdag klokken 15.00 i Middelfart Sparekasse Arena – og for begge hold er det en kamp, der kan definere meget mere end en enkelt runde.
