EVENTS. Der er sange, som bliver hængende. Sange, man vender tilbage til, og som stadig samler folk omkring fællessang, grin og historier, også mange år efter de blev skrevet. Den slags sange danner rygraden, når Johnny Madsen Jam gæster Restaurant Marsvinet den 12. februar.
Her går bandet på scenen med erfaring, spilleglæde og et repertoire, som mange allerede kan synge med på fra første vers. Bandets forsanger Mogens Mortensen lægger ikke skjul på, at koncerten er noget, trioen ser frem til. »Det bliver en god aften. Vi kommer med vores akustiske trio, som vi spiller omkring 60 gange om året, så vi har efterhånden ret godt styr på, hvordan sådan en aften skal bygges op,« siger han.
Johnny Madsen Jam har eksisteret i næsten 15 år og har i dag et solidt publikum over hele landet. Sidste år spillede bandet omkring 90 jobs, og kalenderen for 2026 er allerede godt fyldt.
Hits – og sangene i krogene
Konceptet er enkelt, men gennemtænkt. Publikum får naturligvis Johnny Madsens kendte sange, men der er også plads til det, Mogens Mortensen kalder »krogene« i repertoiret. »Vi spiller selvfølgelig Johnnys hits. Men vi har også tid til at komme lidt rundt og spille nogle sange, som folk måske ikke hører så tit – men som vi synes er fantastisk gode, og som faktisk fungerer rigtig godt live,« siger han.
Stemningen plejer ikke at fejle noget, understreger forsangeren, også selvom han leverer det med jysk underspil. »Nu lyder jeg måske lidt forbeholden, men det er nok bare fordi, jeg er fra Jylland. Vi har altid en god stemning. Folk synger med, og nogle gange går det helt amok.«
Han fortæller blandt andet om en koncert i Sunds, hvor publikum endte med at stå på bordene. »Der røg 17 stole den aften. Spillestedet sagde bagefter, at han hellere ville have, folk stod på bordene end på stolene. Det er lidt dér, vi bevæger os,« siger Mogens Mortensen med et grin.
Mere end fedtet hår og myter
Johnny Madsen Jam tiltrækker ikke kun garvede fans af den vestjyske rockpoet Johnny Madsen. Bandet oplever ofte, at publikum bliver positivt overrasket. »Vi møder faktisk mange, der siger: ‘Jeg er egentlig ikke til Johnny Madsen, det der med fedtet hår og for meget alkohol’. Men så siger de bagefter: ‘Det her kunne jeg sgu godt lide’,« fortæller han.
For Mogens Mortensen handler det i sidste ende om sangene og den måde, de fungerer, når de bliver spillet live for et publikum. Ikke som fortolkning eller imitation, men som musik, der stadig kan stå på egne ben. »Det er musik, der ikke gør sig ud af mere, end det er. Det er bare nogle virkelig fantastiske sange. Der er jo skrevet bøger om hans lyrik, og teksterne kan noget helt særligt,« bemærker han.
Han nævner blandt andet Færgemanden som et nummer, der igen og igen viser sin holdbarhed. »Når vi spiller den, går folk i baren, der er god omsætning, arrangøren bliver glad, og så ringer de igen. Det hele hænger faktisk meget godt sammen.«
Med originalens accept
Noget af det, der for alvor adskiller Johnny Madsen Jam fra mange andre tribute-bands, er, at musikken bliver spillet med originalens accept. For Mogens Mortensen har den anerkendelse haft stor betydning, både i begyndelsen og undervejs. »Johnny har selv sagt til os: ‘Tak fordi I vil spille mine sange’. Det betyder selvfølgelig meget for et kopi-band. Vi spillede sideløbende med ham, dengang han selv var på toppen, og den anerkendelse har fulgt os siden,« fortæller Mogens.
Trioen består foruden Mogens Mortensen af Jesper Nordam på kontrabas og kor samt Mikael Buus Bundgaard på trommer og kor. Alle spiller i mange andre sammenhænge, men glæden ved Johnny Madsens sange er stadig intakt. »Vi siger tit, at vi kører derhen, hvor folk klapper af os. Og vi er ikke trætte af det endnu.«
Når Johnny Madsen Jam rammer Marsvinet den 12. februar, tyder det da også på, at publikum er klar til endnu en aften med fællessang, historier og sange, der har overlevet mere end én generation.
ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.
Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.
Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.
Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.
Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.
Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.
AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.
Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.
ÆLDRE. Mange pårørende, der dagligt yder pleje og omsorg for syge eller svækkede familiemedlemmer, får ikke den støtte, de har brug for fra kommunerne. Det viser en ny analyse fra VIVE, som er udarbejdet for Ældre Sagen og omfatter alle landets 98 kommuner.
Analysen konkluderer blandt andet, at færre kommuner end tidligere prioriterer støtte til pårørende. Kun 40 kommuner har i dag en pårørendevejleder, hvilket betyder, at mere end halvdelen af landets kommuner ikke tilbyder denne form for rådgivning og støtte.
Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, har udviklingen store konsekvenser for de mange familier, der i stigende grad løfter opgaver, som tidligere lå hos kommunerne. »Pårørende har gennem flere år påtaget sig flere af de plejeopgaver, der før lå i kommunerne. Det har store personlige omkostninger. Det mindste, kommunerne kan gøre, er at sikre let adgang til professionel rådgivning. Alt for mange kommuner svigter deres ansvar, og det er forstemmende,« siger han.
Analysen bliver præsenteret i forbindelse med Pårørendedagen 2026, som Ældre Sagen og Pårørende i Danmark afholder i København. Her deltager forskere, fagfolk, pårørende og politikere i drøftelser om pårørendes vilkår, blandt andet med udgangspunkt i den nye ældrelov og manglen på personale i plejesektoren.
Ældre Sagen arbejder politisk for, at pårørendevejledere skal gøres til et lovkrav. Ifølge organisationen er der stor opbakning i befolkningen til ordningen. »Det er ikke længe siden, en Epinion-undersøgelse viste, at 81 procent af danskerne ønsker kommunale pårørendevejledere. Alligevel har alt for få kommuner faktisk en pårørendevejleder. Det skriger til himlen,« siger Bjarne Hastrup.
Ud over manglen på pårørendevejledere peger VIVE’s analyse på en række andre udfordringer. Mange medarbejdere i hjemmeplejen og på sundhedsområdet kender ikke kommunernes egne tilbud til pårørende, hvilket betyder, at borgere ikke bliver henvist til hjælp, selv hvor den findes. Samtidig har kun knap tre ud af fire kommuner retningslinjer for, hvordan pårørende inddrages i plejen.
Analysen viser også, at under halvdelen af kommunerne har tilbud, der skal forebygge psykisk og fysisk belastning blandt pårørende, selvom en opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 78 procent oplever et stigende pres. Sammenlignet med 2020 er det nu under hver fjerde kommune, der har et mål om at forebygge helbredsudfordringer blandt pårørende, og kun to ud af ti kommuner vurderer selv, at de når ud til langt de fleste pårørende med behov for støtte.
Ældre Sagen har på baggrund af analysen henvendt sig til alle landets byråd samt til ældreministeren med en opfordring til, at retten til professionel støtte skrives direkte ind i ældreloven.
POLITIK. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har mandag indgået en aftale, der skal styrke beskyttelsen af blandt andre folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Aftalen rummer otte initiativer og har til formål at gøre det tryggere at påtage sig et politisk eller offentligt hverv.
Hos Kommunernes Landsforening bliver aftalen mødt med ros. KL’s formand, Martin Damm, glæder sig over, at der nu bliver sat handling bag ønsket om bedre beskyttelse af lokalpolitikere, som i stigende grad oplever chikane og trusler.
»Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, og som samfund skal vi tage det dybt alvorligt, når lokalpolitikere oplever chikane og trusler. For det kan have store konsekvenser for både den enkelte, familien og vores demokrati. Derfor er det virkelig godt og vigtigt, at der nu ligger en bred aftale,« siger Martin Damm.
Aftalen indeholder blandt andet initiativer, der skal sikre en mere direkte hjælp til lokalpolitikere, der oplever trusler eller chikane. Samtidig er der fokus på at forebygge, at problemerne opstår. Ifølge KL-formanden er det en vigtig balance.
»Dagens tiltag giver en mere direkte hjælp til os lokalpolitikere, når vi oplever trusler og chikane. Det er rigtig godt. Samtidig vil jeg også gerne kvittere for, at man også sætter ind med gode initiativer, der kan forebygge, at vi overhovedet ender i en situation, hvor hjælpen bliver nødvendig,« siger han.
Et centralt element i aftalen er en styrket beskyttelse af familiemedlemmer og pårørende. Derudover indeholder aftalen en direkte kontaktordning til politiet for folkevalgte samt et øget fokus fra politiets side på både fysisk og digital chikane og trusler.
Martin Damm peger på, at KL længe har efterspurgt, at anmeldelser om chikane og trusler bliver taget alvorligt. »Vi har netop efterspurgt, at alle henvendelser til politiet om chikane og trusler bliver behandlet med den alvor, det kræver. Derfor er det positivt, at man fortsætter og følger den direkte lokale kontaktordning, der blev indført i forbindelse med kommunalvalget, og at politiet sætter yderligere ind over for online chikane,« siger han.
Samtidig understreger han vigtigheden af, at den demokratiske dialog kan fortsætte uden frygt. »Som borger skal man naturligvis kunne gå i dialog med de lokale politikere. Og den gode dialog har vi heldigvis rigtig meget af hver eneste dag. Men det er vigtigt, at vi sikrer, at vores familier og pårørende ikke bliver unødigt involveret. Derfor er vi også glade for, at der bliver sat ind, så dem, der udøver chikane mod politikere og deres familier, mærker en konsekvens,« siger Martin Damm.
BUSINESS. Når MESSE C Furniture Fair løber af stablen i Fredericia fra den 26. til 29. april, er den traditionsrige møbelproducent Skalma blandt udstillerne. Virksomheden fra Viborg, som har rødder helt tilbage til 1904, benytter messen til at præsentere en række nyheder og resultatet af en ny strategisk retning.
Skalma begyndte oprindeligt med produktion af madrasser fremstillet af tørret tang og ålegræs fra Limfjorden. I dag er det dog især sofaer, modulsystemer, drejestole og lænestole, produceret i Danmark, der har sikret virksomheden en solid position på markedet gennem årtierne.
Ifølge salgschef Kristian Svarre er der fortsat masser af udvikling i den mere end 120 år gamle virksomhed. Han tiltrådte sidste år og har været med til at udforme en ny strategi, der nu for alvor bliver foldet ud. På messen lancerer Skalma tre nye produktlinjer med navnene Danmark, Living og Basic, som skal gøre det muligt at favne bredere i markedet med forskellige designudtryk, fremstillingsformer og sortimentsbredde.
Kristian Svarre fortæller, at interessen allerede har været mærkbar. »Før jul havde vi en snes forhandlere i Viborg for at introducere konceptet, og det blev rigtig positivt modtaget. Vi glæder os meget til at møde endnu flere af vores forhandlere på Furniture Fair og forhåbentligt også få mange ordrer i bogen,« siger han.
Ud over de nye linjer vil Skalma også præsentere andre nyheder, blandt andet et nyt produkt inden for virksomhedens tradition for klassiske drejestole.
Salgschefen har samtidig store forventninger til selve messen, som han oplevede som en succes ved premiereudgaven sidste år. »Jeg synes, det var et virkelig godt setup. Det var dejligt målrettet, ikke noget med belysning, børnemøbler, legetøj eller andet. Det er klart, at konceptet her giver ikke tusindvis af besøgende, men det betyder ikke noget, for der var alle dem, vi har brug for at møde,« siger Kristian Svarre.
Han oplevede også, at flere gæster undervurderede messens omfang. »Jeg har hørt flere ytringer fra folk, som sagde, de havde fejlvurderet ved kun at gæste messen én dag. Det er jo en dejlig tilkendegivelse, som viser, at der virkelig er noget at køre efter,« siger han.
MESSE C Furniture Fair i Fredericia finder sted fra den 26. til 29. april 2026.
NAVNENYT. Politidirektør Lasse Boje Nielsen tiltræder den 1. juni 2026 som ny rigsadvokat. Han overtager posten fra Jan Reckendorff, der går på pension med udgangen af maj.
Lasse Boje Nielsen har siden august 2021 været politidirektør for National enhed for Særlig Kriminalitet. Forinden har han haft en række ledende stillinger i centraladministrationen, blandt andet som centerdirektør i Styrelsen for Danmarks Fængsler samt som afdelingschef i både Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Justitsminister Peter Hummelgaard peger på Lasse Boje Nielsens brede erfaring fra hele straffesagskæden. »Lasse Boje Nielsen startede sin karriere på Justitsministeriets område som anklager ved Københavns Politi og har siden været chef i flere dele af organisationen. Han har med sin baggrund et indgående kendskab til anklagemyndigheden, den samlede straffesagskædes kerneopgave og Justitsministeriets koncern som helhed. Med Lasse Boje Nielsens mange stærke kvalifikationer og mangeårige erfaring på området er jeg sikker på, at han er den helt rette til at følge efter Jan Reckendorff og stå i spidsen for anklagemyndigheden,« siger ministeren.
Den kommende rigsadvokat ser selv frem til opgaven. »Jeg er stolt og ydmyg over at skulle stå i spidsen for anklagemyndigheden. Vi står et godt sted, og jeg ser frem til at bidrage til at gøre anklagemyndigheden endnu stærkere i de kommende år, hvor vi skal fortsætte arbejdet for rettidig retfærdighed og fastholde den store tillid, vi nyder i befolkningen,« siger Lasse Boje Nielsen.
Lasse Boje Nielsen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2006 og er 45 år.
REGIONEN. Region Syddanmark følger nu aktivt op over for patienter, efter der i forbindelse med et leverandørskifte har været problemer med forsinkede eller manglende breve. Regionen skiftede den 18. december 2025 leverandør af fysisk brevpost fra PostNord til dao, og i ugerne efter overgangen har både sygehuse og patienter oplevet udfordringer med brevleveringer.
Ifølge regionen er der dog generelt gode procedurer på plads til at håndtere situationer, hvor breve ikke når frem. Derfor vurderes det samlet set, at der ikke er tale om en større risiko for patientsikkerheden.
Koncerndirektør Kurt Espersen understreger, at regionen tager situationen alvorligt, men samtidig opfordrer patienter til ikke at være bekymrede. »Det er forventeligt, at der kan være større eller mindre udfordringer, når så stor en opgave overdrages fra én leverandør til en anden. Vi er derfor også i tæt dialog med dao om at få løst de udfordringer, der er opstået, hurtigst muligt. Det er vigtigt at understrege, at patienter ikke skal være urolige. Regionens sygehuse har klare og gennemprøvede procedurer, som sikrer, at de følger op, gensender brevene eller kontakter patienterne, hvis et brev ikke er nået frem,« siger han.
Regionen oplyser, at langt de fleste breve når frem, også selvom nogle kan være forsinkede. Hvis en patient ikke møder op til en aftale, undersøger sygehuset årsagen og kontakter patienten direkte, for eksempel telefonisk. Er et indkaldelsesbrev ikke kommet frem, bliver der sendt et nyt. Ved akutte indkaldelser bliver patienterne altid kontaktet både via telefon og brev for at sikre, at beskeden er modtaget.
Prøver, der sendes fra praktiserende læger og speciallægepraksis til regionens sygehuse, er ikke berørt af problemerne, da de transporteres via regionens eget transportsystem.
Regionen peger dog på, at én gruppe patienter skal være ekstra opmærksomme. Det gælder borgere, der har bestilt eller sendt et prøvekit til screening for tarmkræft eller livmoderhalskræft. Borgere, der er inviteret til tarmkræftscreening, modtager et informationsbrev flere uger inden prøvekittet ankommer. Hvis prøvekittet ikke er modtaget fire uger efter informationsbrevet, eller hvis der ikke er kommet svar inden for 10 hverdage efter indsendelse, kan regionens screeningsekretariat kontaktes.
Borgere, der har bestilt et selvtestkit til screening for livmoderhalskræft og ikke har modtaget det, eller som ikke har fået svar efter indsendelse, opfordres til at kontakte egen læge.
Region Syddanmark oplyser, at der fortsat er tæt dialog med dao, sygehusene og de øvrige regioner for hurtigst muligt at få styr på leveringerne, og forventningen er, at udfordringerne bliver løst snarest muligt.
BUSINESS. Luftfragten i Billund Lufthavn er kommet godt fra start i 2026. I januar blev der fragtet 7.202 tons gods gennem lufthavnen, hvilket er en stigning på 14 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Væksten gælder både eksport og import og markerer en positiv indledning på året for fragtområdet.
Administrerende direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, glæder sig over udviklingen, men maner samtidig til forsigtighed i forventningerne. »Vi har indledt året stærkt, og det er vi tilfredse med. Det er dog for tidligt at sige, om væksten fortsætter de kommende måneder. For året forventer vi fortsat samlet set fragtmængder på niveau med 2025, som var et af vores bedste år,« siger han.
Samtidig fortsætter udviklingen af lufthavnens fragtområde. I januar blev det offentliggjort, at Billund Lufthavn sammen med HT Transport investerer 80 mio. kr. i et nyt anlæg til luftfragt. Det kommende anlæg skal blandt andet rumme en cross-docking-terminal, der skal effektivisere håndteringen af gods.
Ifølge Jan Hessellund er investeringen et vigtigt skridt i den langsigtede udvikling. »Investeringen er et vigtigt skridt i den fortsatte udvikling af fragten i Billund Lufthavn. Cross-docking-terminalen skal bidrage til øget kapacitet, bedre flow og større fleksibilitet. Udvidelse er et vigtigt skridt i vores rolle som kritisk infrastruktur,« siger han.
Januar bød også på udfordringer i form af vintervejr. En af vinterens koldeste morgener ramte Billund, hvilket gav ekstra travlhed hos både de-icing-faciliteterne og snerydningen. Her arbejdede beredskabet for at sikre en stabil og sikker drift. »Januar viste endnu en gang, hvor vigtigt vinterberedskabet er. Det er afgørende for, at vi kan afvikle trafikken som planlagt og samtidig give de rejsende en god oplevelse,« siger Jan Hessellund.
På passagersiden var der derimod tilbagegang. I alt rejste 183.860 passagerer gennem Billund Lufthavn i januar, hvilket er 11 procent færre end i samme måned sidste år. De Kanariske Øer var blandt de mest populære charterdestinationer, og Las Palmas var den mest benyttede rute. Samtidig var skisæsonen i fuld gang, hvor Salzburg var den mest populære skicharterdestination.
Senere i februar deltager Billund Lufthavn igen på feriemessen Ferie for Alle i Herning, hvor de rejsende kan møde flere af lufthavnens flyselskaber og få inspiration til kommende rejser. »Ferie for Alle er en vigtig begivenhed for os. Her møder vi de rejsende ansigt til ansigt. På standen kan man høre om nye ruter, få inspiration til rejsen og stille spørgsmål om mulighederne fra Billund,« siger Jan Hessellund.
Der har altid været mange forskellige virksomheder tilknyttet Fredericia Havn, og der har gennem tiden været flere forskellige risici forbundet med disse virksomheder. Desværre er det gået galt ved flere lejligheder, hvor man måtte håndtere alvorlige ulykker. Der har især været store risici knyttet til de store olietanke og til Superfos-fabrikkerne. Myndighederne forestillede sig mange mulige ulykker, og sikkerhedsmæssigt har man derfor været forberedt på lidt af hvert. På den måde var man klar til at håndtere en ulykke, hvis den skulle opstå. Dette er en fortælling om nogle af disse ulykker – og om, hvordan de blev håndteret.
Efter branden måtte man genopføre en ny kranbro. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Da kranbroen brændte
I 1963 havde Superfos opført en helt ny kranbro i Kastelshavnen. Broen var en lang stålbro med et transportbånd af gummi. Den førte fra den nye svovlsyrekaj til svovlsyrefabrikken og skulle hjælpe med transport ved losning af skibe til fabrikken.
Den 1. juli 1963 skete ulykken. Omkring kl. 9 udbrød der brand på transportbåndet.
Det var en alvorlig situation, fordi der var risiko for, at branden kunne komme ud af kontrol. Kranen stod lige ved siden af kranbroen, og i værste fald kunne branden brede sig til fabrikken. Det ville være katastrofalt. Alarmen lød straks, og Fredericia Brandvæsen blev tilkaldt med 20 mand. Arbejdere fra fabrikken skyndte sig også til stedet for at hjælpe, og Shells brandvæsen, der lå lige ved siden af, bistod med yderligere 15 mand.
Takket være samarbejdet fik man slukket branden efter 50 minutter. Det var dog ikke nogen nem opgave. Under slukningsarbejdet eksploderede flere gas- og iltflasker, hvilket skabte stor ravage. Store stykker fra de eksploderede flasker blev efterfølgende fundet mere end 100 meter fra brandstedet, og en arbejder blev blandt andet slynget ned fra broen. Branden udviklede også en voldsom røg.
Ulykken tiltrak mange tilskuere ned mod havneområdet, hvor de blev vidner til endnu en ulykke. Under slukningsarbejdet hejste Fredericia Brandvæsen en stige op til kranbroen, hvor to brandfolk kravlede op. Desværre havde man ikke fået sikret hjulene på stigen, så den begyndte at svinge med brandfolkene på. Stigen væltede, og de to brandfolk blev kvæstet og kørt til sygehuset.
Da branden endelig var slukket, viste det sig, at kranbroen var totalt udbrændt. Brandårsagen var en kortslutning i et kabel fra en svejsetransformator. Den voldsomme varme havde forvredet stålkonstruktionen, og kranbroen måtte efterfølgende erstattes helt.
BP
Den 8. april 1968 skete der noget i Vesthavnen, som myndighederne længe havde frygtet. Ved BPs anlæg i Vesthavnen stod flere store tanke fyldt med benzin og olie. Man vidste, at brandrisikoen var stor, og derfor skulle man altid være meget påpasselig, når der blev arbejdet ved tankene.
Tidligt om morgenen den 8. april skulle to tankbiler fyldes, som det skete hver dag. Kl. 7.30 gik det galt. Tre tankvogne holdt klar til at få fyldt benzin på, inden de skulle køre ud til tankstationer langs vejene. Der blev som altid monteret et rør fra BPs tank hen til tankvognen, og benzinen blev ført gennem røret.
Brand i BPs påfyldningsanlæg i Vesthavnen den 8. april 1968. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Denne gang gik der dog ild i benzinen inde i røret, og tankvognen brød i brand. Lynhurtigt bredte flammerne sig til den næste tankvogn, mens chaufføren i den tredje tankvogn reagerede hurtigt og bakkede sin lastbil væk fra ilden.
Det var en rigtig god beslutning, for ulykken kunne potentielt være blevet meget voldsom. Fredericianerne vågnede op til en ekstrem røgudvikling med store, høje flammer, og mange frygtede, at det var selve tankene ved BPs anlæg, der var brudt i brand. Heldigvis var branden begrænset til de to tankvogne.
Arbejdsfolkene fik hurtigt lukket for røret, så ilden ikke kunne komme ind i selve tankanlægget. Derudover var det heldigt, at vinden blæste ilden ud mod Lillebælt frem for ind mod landsiden.
Der blev hurtigt mobiliseret et stort antal brandfolk. Mandskabet på BP stormede til, og det samme gjorde brandfolkene fra Fredericia Brandvæsen, Middelfart Brandvæsen og Shells brandvæsen. Politiet måtte spærre et stort område af, da branden tiltrak mange nysgerrige, som ønskede at følge med.
Brandfolkene arbejdede intenst – både med selve slukningen og med at sikre, at branden ikke spredte sig. Derfor blev flere lastbiler og andet materiel dækket til med skum som en sikkerhedsforanstaltning. Det tog brandfolkene cirka en time at slukke branden i de to tankvogne.
Efterfølgende kunne skaderne opgøres. De samlede skader blev vurderet til omkring 1 million kroner. Chaufføren, der havde skyndt sig at bakke den tredje tankvogn væk, fik alvorlige forbrændinger, men den helt store katastrofe var blevet afværget.
Røgen indtager Fredericia
Den 24. august 1996 er en dag, som de færreste øjenvidner i Fredericia nogensinde vil glemme. Lørdag morgen bredte en gul giftsky sig ud over Fredericia og skabte stor nervøsitet i byen.
Allerede kl. 5.30 vågnede mange til en alarmsirene fra Kemira ved Fredericia Havn. Der var sket et stort giftudslip fra fabriksanlægget. Det startede som en rødbrun gassky, der bølgede op fra anlægget. Vinden sendte skyen ind over Fredericia, hvor den udviklede sig til en tæt, gul giftsky. Sammen med skyen bredte der sig også en skarp lugt af syre.
Katastrofealarmen blev udløst, og alle fik besked om at holde sig inden døre bag lukkede vinduer.
Baggrunden for ulykken var egentlig ganske ordinær for de erfarne arbejdere på Kemira. I NPK 1-anlægget var en af de store tørretromler med gødning blevet tilstoppet, hvilket skete ganske ofte. Derfor omstillede man produktionen til rensning. Det viste sig dog, at tilstopningen havde skabt en prop i systemet, som skulle fjernes, før anlægget kunne fungere igen.
Arbejderne fik hul på proppen, men denne gang løste det ikke problemet. I stedet blev det starten på en helt ny krise. Fra tromlen væltede det frem med gule røggasser, og der opstod en voldsom varmeudvikling. Der var gået ild i gødningen nede i tromlen. Arbejderne blev tvunget til at løbe væk for at komme i sikkerhed. Det var helt galt, og alarmerne blev udløst.
Fredericia Brandvæsen reagerede hurtigt, men giftskyen bredte sig med stor hastighed. Snart var hele fabriksområdet indhyllet i den gule sky. Fredericianerne i midtbyen vågnede til sirenerne, og alle vinduer og døre blev lukket. Efterhånden bredte skyen sig ned over midtbyen.
Brandfolkene kæmpede med at komme ind på fabrikken og slukke branden. De måtte pøse vand ned i tromlen, hvor der stadig var ild i 10-12 tons gødning. Det var meget vanskeligt arbejde, da udsynet var stærkt begrænset af røgen, og varmen fra branden var kolossal.
Efter cirka en times indsats kom ilden under kontrol, hvilket stoppede udsivningen af gas. Kl. 8 var situationen så stabiliseret, at beredskabet kunne afblæse katastrofealarmen, og fredericianerne kunne igen åbne deres vinduer.
Herefter begyndte spørgsmålene at melde sig: Hvordan kunne dette ske? Det blev en landsdækkende nyhed, at en giftsky havde spredt sig fra Kemira over Fredericia. På Christiansborg krævede SF miljøminister Svend Auken i samråd, og lokalt ønskede flere politikere, at Kemira skulle lukkes. Her manede borgmester J.B. Nielsen dog til besindelse.
Spørgsmålene rettede sig også mod katastrofehåndteringen. Beredskabet og brandvæsenet havde handlet resolut og effektivt, men kommunikationen til borgerne var ikke god nok. Borgerne hørte sirenerne over hele byen, men fik ingen besked om, hvorfor de lød. Ved en fejl blev beredskabets besked til DR sendt forkert, så borgerne ikke fik yderligere information.
Endnu værre gik det for byens døve borgere. De fik ingen besked om forholdsregler, før katastrofen var drevet over.
I de følgende dage fyldte disse spørgsmål meget, og der blev stillet store krav om, at en lignende situation ikke måtte opstå igen på Kemira-fabrikken. Diskussionen førte også til spørgsmål om, hvor længe man skulle acceptere, at en fabrik som Kemira lå så tæt på byen.
I forbindelse med gasudslippet måtte mange borgere en tur forbi hospitalet til observation, mens den gule gassky langsomt lettede fra byen.
Katastrofernes konsekvenser
Der har været mange andre ulykker og katastrofer forbundet med virksomhederne ved Fredericia Havn. De fleste blev hurtigt håndteret, mens andre krævede timers indsats og store udgifter til oprydning.
Billeder fra branden ved DanGødning den 3. februar 2016. Foto: Lars Ketelsen
Den store brand på DanGødnings anlæg på Møllebugtvej den 3. februar 2016 var en af disse. Her gik der ild i palmeolie, som lækkede fra flere tanke. Omkring 400 brandfolk fra Jylland, Fyn og Sydslesvig kæmpede i mange timer mod branden og måtte på et tidspunkt trække sig tilbage på grund af eksplosionsfare. Mere end 250 personer og flere institutioner i lokalområdet blev derfor evakueret.
Branden ødelagde flere store tanke på Møllebugtvej, og flere tusinde tons gødning blev ledt ud i Lillebælt. Efterfølgende blev der iværksat en omfattende undersøgelse af konsekvenser og ansvar.
Ulykker og katastrofer medfører heldigvis også et øget fokus på sikkerhed. Der er altid risici forbundet med arbejdet omkring en havn, og derfor afsættes der også store ressourcer til at forebygge ulykker og sikre et effektivt alarmberedskab.
Den store opbakning fra gæsterne til Gamborg Bryghus & Streetfood i Tråden fører nu til en markant investering i et nyt, professionelt ventilations- og udsugningsanlæg. Målet er et bedre indeklima og stærkere rammer for både gæster og medarbejdere i det midlertidige, men stærkt besøgte mad- og kulturhus.
Den store interesse for Gamborg Bryghus & Streetfood i Tråden udløser nu en investering, som længe har været efterspurgt. Et nyt ventilations- og udsugningsanlæg er på vej og skal sikre et markant forbedret indeklima i streetfood-området.
I projekteringsfasen blev der bevidst valgt en afventende tilgang. Sammensætningen af madboderne og publikums lyst til at spise i Tråden var på forhånd ubeskrevne kapitler, og med et tidsbegrænset lejemål var det afgørende først at dokumentere behovet, før der blev truffet beslutning om en større, ikke-flytbar investering.
»Vi er enormt glade og positivt overraskede over den store opbakning, vi har mødt til både baren og streetfood-konceptet. Det har bekræftet os i, at vi nu skal investere i den helt rigtige løsning,« siger Stefan Sørensen, CEO for Gamborg Bryghus & Streetfood.
Beslutningen om den nye ventilationsløsning blev truffet kort før jul. Hvis tidsplanen holder, forventes anlægget færdiginstalleret i løbet af marts. De nuværende madboder ser frem til forbedringerne, som vil give bedre arbejdsforhold og en mere behagelig oplevelse for gæsterne.
I dag rummer streetfood-området et bredt udvalg af køkkener. Her er både burgers og pomfritter fra Craft Burger, napolitanske surdejspizzaer og tapas fra Godtfolk Pizzabar, græsk gyros fra Sofistika, mexikanske specialiteter fra Jataco og indisk streetfood fra Pakashala.
»Vi sætter stor pris på de mange beskeder og tilbagemeldinger, vi har fået omkring manglende udsugning. Nu ser vi frem mod installationen og håber, at det fremover er den gode mad, stemningen og fællesskabet, der fylder i gæsternes kommentarer,« siger Stefan Sørensen.
Ifølge Maja Füchsel er investeringen et vigtigt skridt i den fortsatte udvikling af Tråden som samlingspunkt.
»Vi arbejder i et særligt krydsfelt mellem et formelt midlertidigt projekt og en drift, der allerede i praksis viser husets fulde potentiale. Ambitionen er klar: Tråden skal opleves som et sted med kvalitet og høje forventninger – hver gang,« siger hun.
Hun peger samtidig på, at midlertidige lejekontrakter kan gøre tunge investeringer mere komplekse.
»Nogle investeringer ville i et permanent setup være en selvfølge, men når aktørerne formelt er på midlertidige lejekontrakter, kan ikke-flytbare løsninger være sværere at finansiere. Det ændrer dog ikke på vores ansvar for helheden,« siger Maja Füchsel.
Siden åbningen har mere end 100.000 gæster lagt vejen forbi Tråden. Ifølge ledelsen vidner både besøgstal og henvendelser om et stærkt engagement omkring stedet.
»De mange forslag til forbedringer ser vi som et udtryk for omsorg for huset og et fælles ønske om, at Tråden fortsat udvikler sig og lykkes,« lyder det.
Med det nye ventilations- og udsugningsanlæg tager Gamborg Bryghus & Streetfood dermed endnu et skridt mod at forene midlertidighed med professionelle rammer – og mod at sikre, at Tråden også fremover kan fungere som et levende mødested for mad, kultur og fællesskab.
