POLITIK. Bag på flere af Fredericias bybusser har der hen over sommeren siddet tre produkter i fuld størrelse mod en rødlig baggrund. Over dem loves hundrede procents orgasmegaranti, under dem en gratis gave ved køb. Afsenderen er Sinful, en dansk webshop for sexlegetøj, og fladen dækker hele bagpartiet, så den læses lettest af den, der holder bag bussen i et lyskryds eller venter ved et stoppested.
Reklamerne har fyldt i den lokale debat siden begyndelsen af juli, hvor borgere henvendte sig til AVISEN. Palle Dahl, byrådsmedlem og næstformand i Teknik- og Miljøudvalget, holder ferie, men han har set dem, og hans dom er kort. »De skal væk, og det skulle have været i går,« lyder det fra politikeren.
Sinfuls reklame har siddet bag på flere af Fredericias gratis bybusser hen over sommeren og har delt både borgere og byrådsmedlemmer.
Han har selv billedet af situationen for sig, børnehavebørnene på række langs fortovet og bussen, der holder ind. »Det hører ingen steder hjemme. Børn, og det er jo ikke kun børn, det er alle, bliver konfronteret med det. Det er grænseoverskridende,« siger han og tager selv forbeholdet. »Det kan godt være, at jeg lyder som en gammel, sur mand, men i min optik hører det ingen steder hjemme.«
Reklamen er ellers fuldt lovlig. Tobaksreklamer er forbudt ved lov, alkoholreklamer er indhegnet af en brancheaftale, og sexlegetøj hører til ingen af delene, der findes ingen dansk regel mod at markedsføre den slags varer i det offentlige rum. Den grænsedragning køber Palle Dahl ikke, og for ham hører sexreklamerne til i samme kasse som en anden reklametype, der allerede er på vej ud af busserne. Sydtrafiks bestyrelse har nemlig tidligere besluttet, at bettingreklamer forbydes i de kommende kontrakter med vognmændene, indholdet på fladerne er altså før blevet reguleret ad den vej. »I min optik skal spilreklamer og sexreklamer væk. Du må ikke reklamere for alkohol, og du må ikke reklamere for tobak. I forhold til det her er det jo vand,« påpeger han.
Bussen, reklamen sidder på, er samtidig gratis at køre med. Fredericia Kommune betaler for driften af bybusserne, så ingen skal have penge op af lommen for at komme fra Erritsø til midtbyen, og det er den omstændighed, der for Palle Dahl gør fladen bagpå til byrådets bord. »Kommunen betaler mange millioner for, at busserne skal være tilgængelige for alle, og så bliver folk mødt af sådan en reklame,« siger han.
Hvad reklamefladerne indbringer, og hvem pengene ender hos, har hidtil ikke stået klart for nogen. Vognmændene sælger selv pladserne, og Sydtrafik har over for AVISEN oplyst, at trafikselskabet ikke kender tallene, det gør Fredericia Kommune heller ikke. Det spørgsmål tager Palle Dahl med hjem fra ferien. »Hvem får pengene for reklamerne? Det er et spørgsmål, jeg vil rejse, når jeg kommer tilbage,« siger han.
Reklamekronerne må gerne rulle, mener han, de skal bare tjene busdriften og komme fra den rigtige slags reklamer. »Hvis det er Sydtrafik, må prisen sættes ned. De skal ikke tjene en masse millioner på det. Det kan måske være med til, at vi kan bevare vores gratis busser. Men det skal være anstændige reklamer,« siger han.
For enden af det hele står børnene igen. De gratis busser skal blandt andet få flere skolebørn til at lade cyklen og forældrenes bil stå, og dermed er de samme børn både målgruppe for busserne og publikum til fladen bagpå. »Børn skal nok lære det på et tidspunkt, men lad dem nu lige få lov til at blive voksne først. Vi vil gerne have, at børnene tager bussen i skole. Så skal de ikke bombarderes med sådan noget. Det vil jeg gerne stå på mål for.«
KULTUR. Der var både håndværkere, teltdug og en check i omløb på Gl. Havn, da Middelfart Jazzfestivals formand, Bent Frandsen, tog imod 25.000 kroner fra Fynske Banks afdelingsdirektør i Middelfart, Michael Toft.
»Vi er både stolte og ydmyge over den flotte støtte fra Fynske Bank. Sponsoratet er med til at sikre, at vi igen i år kan skabe en festival med musik, oplevelser og fællesskab for tusindvis af gæster,« udtaler Bent Frandsen.
Modtagelsen fandt sted, mens formanden samtidig havde travlt med at koordinere opsætningen af det store festtelt, der i disse dage rejser sig på havnen. Teltet danner allerede torsdag rammen om Musik i Teltet, inden jazz- og bluesfestivalen for alvor går i gang fredag og lørdag, hvor tusindvis af gæster ventes at finde vej til Gl. Havn.
Festivalen får i år i øvrigt internationalt selskab helt uden for programmet. Fredag eftermiddag danser grupperne fra Sverige og Holland fra Triangle Folklore Festival på Havnegade som gratis opvarmning til jazzdagene, så musikken på havnen begynder, længe før de første toner lyder i teltet.
SPORT. Rygterne havde løbet siden weekenden, hvor den foreløbige startliste tikkede ind uden hans navn. Mandag morgen meldte Team Visma-Lease a Bike det så ud på sine sociale medier. Wout van Aert kører PostNord Danmark Rundt, der begynder onsdag i Aalborg.
For Fredericia betyder det, at en af sportens største profiler triller gennem byens gader fredag formiddag. Løbets tredje etape begynder her, og feltet får neutral start i Sjællandsgade, kører gennem Norgesgade, Danmarksgade, Vendersgade og Nørre Voldgade og videre ud gennem Nørre Port, inden den officielle start går på Egeskovvej.
Belgieren er 31 år og har vundet ti etaper i Tour de France, pointtrøjen i samme løb i 2022 og to af cykelsportens fem monumenter, Milano-Sanremo i 2020 og Paris-Roubaix i april i år, hvor han slog Tadej Pogacar i en direkte duel. Og så har han vundet Danmark Rundt før. Det skete i 2018, dengang han kørte for det belgiske andendivisionshold Vérandas Willems-Crelan, og det var hans første sejr i et etapeløb på landevejen.
Sportsligt ansvarlig for løbet Jens Kasler bemærker, at det er en anerkendelse af arrangementet, at van Aert vender tilbage, og at belgieren kan vinde på næsten alle typer etaper. Han hæfter sig samtidig ved, at syv WorldTour-hold stiller til start i årets udgave.
Van Aert kommer til Danmark uden konkurrence i benene. Han skulle efter planen have kørt Tour de France som hjælper for Jonas Vingegaard, men et styrt til træning gav en albueskade, der satte en stopper for det. Siden har han ikke været i aktion, bortset fra Tour Auvergne-Rhône-Alpes, hvor han udgik. Samme situation gælder holdkammeraten Christophe Laporte, der vandt Danmark Rundt i 2022 og også måtte melde afbud til Touren. Holdet skriver selv, at det er glad for at have begge tilbage i aktion. De to skal køre sig i form sammen med fem yngre ryttere, Menno Huising, Niklas Behrens, Pietro Mattio, Ashlin Barry og Jonas Høydahl.
Rytterne præsenteres på scenen på Ryes Plads fra klokken 11.00, og etapen skydes i gang klokken 12.45, hvor ruten gennem byen spærres en halv time. Derfra venter årets kongeetape, 202,9 kilometer til Vejle med 2.542 højdemeter og Gamle Kongevej undervejs, inden afgørelsen falder på en rundstrækning, hvor målstregen passeres tre gange. Arrangørerne kalder den en af de hårdeste etaper i løbets historie.
EVENTS. Der bliver talt mange sprog i Trekantområdet i denne uge. Fra søndag den 26. juli til lørdag den 1. august afvikles Triangle Folklore Festival 2026, Danmarks største internationale folklorefestival, hvor mere end 300 unge dansere og musikere fra 10 lande er samlet om dans, musik og traditioner, der er givet videre gennem generationer.
I år deltager grupper fra Holland, Indien, Mexico, Sverige, Ecuador, Kroatien, Belgien, USA, Sierra Leone og Danmark. Mexicos dansere er kendt for deres ikoniske, farverige kjoler, Belgien stiller med store faner, der danser gennem luften til trommernes rytmer, fra USA møder publikum traditionel amerikansk folkedans med de karakteristiske metalplader under skoene, og den danske gruppe viser de hjemlige folkedanse i en moderne fortolkning.
Foto: Triangle Folklore Festival
Festivalens højdepunkt er de tre gallashows i Petersmindehallen i Vejle, tirsdag den 28. juli klokken 19.30 og torsdag den 30. juli klokken 14.30 og 19.30, hvor billetter koster op til 350 kroner plus eventuelt gebyr.
Der er dog også mulighed for at opleve festivalen uden billet, og den lander midt i et af sommerens store lokale arrangementer. Fredag den 31. juli klokken 14.30 og 15.00 danser grupperne fra Sverige og Holland på Havnegade 84 i Middelfart som opvarmning til Middelfart Jazzfestival, så både borgere og gæster gratis kan opleve de internationale danse- og musiktraditioner midt i jazzdagene.
Bag festivalen ligger en historie, der begyndte med at rejse den anden vej. Triangle Folklore Festival udsprang af den danske folkedansergruppe Rejseholdet, som gennem turnéer i udlandet fik idéen til at invitere verden til Danmark i stedet, og siden 1995 har festivalen udviklet sig til landets største af sin slags. I dag bæres den af mere end 80 frivillige, der gennem de seneste tre år har arrangeret loppemarkeder, stået i madboder og skaffet sponsorer for at gøre ugen mulig.
Foto: Triangle Folklore Festival
Og festivalen er mere end forestillingerne på scenen. Alle deltagerne bor sammen på Petersmindeskolen, hvor de deler hverdagen, lærer hinandens traditioner at kende og mødes til fælles workshops om aftenen, hvor de prøver hinandens danse og spiller musik sammen på tværs af kulturer, sprog og religion. Det er ifølge arrangørerne netop de møder mellem unge mennesker fra hele verden, der gør festivalen til noget særligt.
KRIMI. Kokain, hash, skunk, halvandet kilo psykedeliske svampe, våben og ulovligt fyrværkeri. Det var, hvad politiet fandt, da en visitation af en 23-årig mand i Kolding midtby udløste en ransagning af hans lejlighed.
Det oplyste vagtchef Claus Andersen ved Sydøstjyllands Politis pressebriefing.
Omkring klokken 22 genkendte en patrulje i Kolding midtby en ung mand, som politiet mistænker for at handle med narkotika. Betjentene visiterede ham og fandt en del kontanter, en peberspray og tre mobiltelefoner.
Fundet gav politiet grundlag for at ransage mandens lejlighed i midtbyen. Her fandt betjentene 48 gram kokain, 146 gram hash, 1.200 gram skunk, 500 gram tørrede psykedeliske svampe og 915 gram svampe af samme slags, der endnu ikke var tørret. I lejligheden stod desuden udstyr, der ifølge politiet kunne bruges til at producere svampene, blandt andet til at overvåge luftfugtighed.
Men fundene stoppede ikke ved stofferne. På adressen fandt politiet også en peberspray, en håndpistol, en strømstav og fem knive, og i mandens kælderrum stod 11 ulovlige stykker fyrværkeri og et større kanonslag.
Manden er sigtet for besiddelse af det hele, og mængderne gør ifølge vagtchefen, at politiet mistænker ham for at handle med stofferne. Sagen har været vurderet med henblik på grundlovsforhør, men der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at fremstille ham.
KRIMI. En 21-årig mand fra Vonsild blev natten til søndag udsat for et groft røveri i graffititunnelen ved Brostræde i Kolding. Han blev slået i hovedet med en lattergasflaske og sparket, mens han lå på jorden, hvorefter gerningsmændene tog hans telefon. Inden de forsvandt, læste de hans navn højt fra hans pung.
Det oplyste vagtchef Claus Andersen ved Sydøstjyllands Politis pressebriefing.
Politiet fik anmeldelsen om røveriet søndag klokken 03.02. Den 21-årige kom ifølge politiets oplysninger gående gennem tunnelen, der forbinder Brostræde med parkeringspladsen ved Holmsminde, da han blev overfaldet af to ukendte gerningsmænd.
Manden blev slået i hovedet med en lattergasflaske og faldt til jorden, hvorefter han blev sparket i hovedet og på kroppen. Da politiet fandt ham, havde han friske sår og blod i ansigtet, og nogle af hans tænder var muligvis knækket.
Gerningsmændene stoppede med at sparke og gennemsøgte i stedet mandens lommer. De tog hans telefon, men pungen lod de ligge, efter at de havde læst hans navn højt. »Det er ligesom for at antyde, at vi ved, hvem du er,« lød det fra vagtchefen om gestussen.
En tredje person så overfaldet og forsøgte at stoppe det, men blev selv udsat for vold fra de samme to gerningsmænd. Politiet har ikke oplysninger om hans alder, men beskriver ham som en ung fyr.
Politiet har ikke noget signalement af de to gerningsmænd og ved heller ikke, hvilken retning de forsvandt i. Sagen efterforskes, og politiet tager den ifølge vagtchefen meget alvorligt.
KRIMI. En 48-årig mand fra Fredericia gik natten til mandag rundt på Fynsgade og slog på biler og vinduer. Politiet rykkede ud efter flere anmeldelser og sendte manden hjem med et bødeforlæg.
Det oplyste vagtchef Claus Andersen ved Sydøstjyllands Politis pressebriefing.
Politiet fik anmeldelsen klokken 01.29 og kørte til Fynsgade, hvor betjentene traf den 48-årige mand. Han var ifølge vagtchefen meget beruset, og han blev vejledt om at forlade stedet.
Manden nåede ikke at ødelægge noget, men hans adfærd var utryghedsskabende, og han er derfor blevet tildelt et bødeforlæg for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
KRIMI. En 56-årig mand blev tidligt søndag morgen anholdt med trukne tjenestevåben, efter han gik rundt på Sjællandsgade i Fredericia med en økse i højre hånd. Hans egen forklaring lød, at øksen så pæn ud, når det var mørkt, og at han derfor havde taget den med på en gåtur.
Det oplyste vagtchef Claus Andersen ved Sydøstjyllands Politis pressebriefing.
Politiet fik klokken 03.25 en anmeldelse om, at en mand gik på Sjællandsgade med en økse i hånden. Tre patruljer kørte til stedet, og de første betjente aktiverede patruljevognens blink for at tilkendegive, at de ville tale med manden. Det var han ifølge vagtchefen ligeglad med.
Fordi manden bar en økse, gik betjentene til ham med forsigtighed, og de to kolleger, der foretog anholdelsen, trak deres tjenestevåben. Da manden så det og blev beordret til at lægge øksen, gjorde han det med det samme og lod sig anholde.
Manden, der er fra Flemming-området, er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ved afhøringen forklarede han, at der er tale om en speciel økse, som han er meget glad for, og at han syntes, den så pæn ud om aftenen, hvorfor han var gået en tur med den.
Øksen i sig selv er ikke ulovlig, men at gå med den i nattelivet er ifølge vagtchefen ikke det, loven kalder et anerkendelsesværdigt formål, og derfor er der tale om en våbenlovsovertrædelse. Politiet har beslaglagt øksen, men det har manden modsat sig, og spørgsmålet skal derfor forbi retten.
Politiet har desuden en mistanke om, at manden kan have været påvirket af euforiserende stoffer.
En tredje forbindelse over Lillebælt har ligget stille på et bord i Transportministeriet siden sommeren 2024. Nu har en konservativ EU-politiker fra Vejle sat sig for at få den i gang igen, før den næste store infrastrukturplan bliver skrevet uden den.
Der er noget paradoksalt over, at manden, der skal binde Trekantområdet tættere sammen over vand, sidder 800 kilometer væk i en glasbygning ved Rue Wiertz i Bruxelles. Men det er sådan, det er. Da Lillebæltskomitéen senest holdt møde i Kolding, var formanden med på en skærm fra Belgien, mens de to borgmestre, der udgør komitéens forretningsudvalg, Peder Tind fra Fredericia og Anders Møllegård fra Middelfart, bød velkommen i salen.
Formanden hedder Niels Flemming Hansen. Han er 56 år, født i Vejle, uddannet handelsmand fra Kolding Købmandsskole, og han har solgt sko, annoncer på De Gule Sider og markedsplads på Politiken, før politikken tog over. I dag sidder han i Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, valgt med over 33.000 personlige stemmer i 2024. Inden da var han transportordfører i Folketinget. Han er søn af Flemming Hansen, der i sin tid var trafikminister. Infrastruktur ligger, kunne man sige, i blodet.
Geografien gør det ekstra mærkbart. For selvom kontoret ligger i Belgien, ligger hjertet i Trekantområdet. Det er her, han er født, det er denne region, han har repræsenteret hele sin politiske karriere, først som folketingsmedlem valgt i Sydjyllands Storkreds, siden som hele Danmarks eneste konservative stemme i Europa-Parlamentet. Det er pendlerne mellem Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart, han kender, og det er trængslen på en bro, han selv har kørt over utallige gange, han nu vil løse. Afstanden til Bruxelles ændrer ikke ved, hvor manden hører til.
»Det er der, jeg er fra, og det er der, jeg holder af. Når man har infrastruktur så tæt på, som jeg har, så slipper det aldrig taget i én,« som han selv formulerer det.
En analyse i skuffen
Historien begynder for alvor med Infrastrukturplan 2035, den brede politiske aftale fra juni 2021, hvor partierne afsatte penge til en strategisk analyse af en ny bane- og vejforbindelse over Lillebælt. Vejdirektoratet og Banedanmark gik i gang i 2023. De screenede seks forskellige linjeføringer. Og så, i juli 2024, satte forligskredsen det hele på pause.
Begrundelsen var teknisk, men konsekvensen er politisk. De opdaterede beregninger viste nemlig, at der først er udsigt til kritisk trængsel på Den Nye Lillebæltsbro efter 2040, og at Den Gamle Bro fra 1935 kan holde mindst halvtreds år endnu. Samtidig vurderede man, at en sydlig linjeføring uden om Middelfart må ses i sammenhæng med en helt anden undersøgelse, den af en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Indtil den er afklaret, ligger Lillebæltsanalysen stille.
Det er den pause, Niels Flemming Hansen vil bryde. Ikke fordi han er uenig i tallene, men fordi han mener, at man ikke har råd til at vente på dem.
»Tredje Lillebæltsforbindelse er i virkeligheden et spørgsmål om, hvordan vi flytter infrastrukturen bedre sammen i regionen. Mellem Fredericia og Middelfart, men også Vejle og Kolding, hvor folk pendler hver dag,« siger han.
For mens analysen venter, kører trafikken videre. Hver dag krydser omkring 80.000 køretøjer Den Nye Lillebæltsbro, heraf cirka 25.000 pendlere. Det er mere end dobbelt så mange som over Storebæltsbroen, og broen var aldrig dimensioneret til det.
»Brugen i dag er omkring 80.000 biler i døgnet. Den er på ingen måde dimensioneret til det. Og prognoserne peger kun én vej,« siger han.
Hvorfor nu
Logikken bag komitéens hastværk er enkel, og Niels Flemming Hansen lægger ikke skjul på den. Han var selv med til at forhandle Infrastrukturplan 2035, og han ved, hvordan spillet skrives.
»Jeg var med til at lave infrastrukturplanen 2035, og der fik vi den jo ikke med. Så hvis der skal være noget ved den her forbindelse i den næste plan, så er vi nødt til at få det taget op nu,« siger han.
Derfor går komitéen i gang med det samme. Den henvender sig til transportministerens kontor og forsøger samtidig at involvere så mange som muligt af de lokalt valgte folketingsmedlemmer fra regionen.
»Det er der, man har behov for det. Når man begynder at planlægge den næste infrastrukturplan, så skal man kaste nogle bolde ind på banen, for at der overhovedet er noget at spille med. Det er det, vi går i gang med,« siger han.
Tankegodset handler ikke kun om biler. En del af visionen er en pendlervenlig forbindelse, en slags S togs logik for regionen, hvor man kan rejse oftere og bedre mellem byerne, både med person og godstog. At det er Niels Flemming Hansen, der har sagt ja til formandsposten, undrer ham ikke selv.
»Nogle borgmestre var så venlige at spørge, om jeg ikke ville være formand. Det er nok, fordi man ved, hvor meget jeg elsker at arbejde med infrastruktur,« siger han med et glimt.
Bordet bliver større
At komitéen mener det alvorligt, kan aflæses i, hvem der har sat sig ved bordet. Til mødet i Kolding meldte en stribe nye medlemmer sig ind fra Christiansborg, blandt andre Christian Rabjerg Madsen, Frida Vyff Bruun fra Moderaterne og Lise Müller fra SF, der sidder i Transportudvalget. Asger Christensen fra Venstre kom til fra Europa-Parlamentet. Og på erhvervssiden meldte navne som T. Hansen Gruppen, Dansk Banegods, Danske Fragtmænd og Designskolen Kolding sig ind, sammen med Vejle Kommune.
Det er ikke tilfældigt. En komité, der vil flytte en sag, har brug for præcis dette: lokalt valgte folketingsmedlemmer, der kan bære budskabet ind i de rum, hvor pengene fordeles, og erhvervsliv, der kan tale trængslens sprog med tal frem for ønsker. Direktøren for Trekantområdet Danmark, Marianne Lundholt, opdaterede medlemmerne på presse og politisk interessevaretagelse. Dansk Erhverv holdt oplæg om behovet. Maskineriet kører.
Striden ingen siger højt
Men under enigheden ligger en uafklaret strid om, hvor broen overhovedet skal ligge. Trekantområdets kommuner har samlet sig om, at en tredje forbindelse bør være en parallelforbindelse, en ny bro tæt på den eksisterende, så natur, miljø og borgere belastes mindst muligt. Sydfra, fra Als og Sønderjylland, lyder en anden melodi: at forbindelsen i stedet bør gå over Fynshav, mellem Fyn og Als, og dermed trække den tunge trafik i en helt anden retning.
De to linjer udelukker i praksis hinanden. Og fordi den sydlige løsning er bundet op på Als-Fyn-undersøgelsen, er det også her, pausen fra 2024 reelt blev til. Den, der vinder kampen om linjeføringen, vinder broen. Niels Flemming Hansen vil ikke låse sig fast på en model endnu.
»Vi er ikke låst på, hvordan forbindelsen skal være. Vi har talt om tunnelløsninger og andre ting, så der er mange ting i spil. For os handler det om at øge mobiliteten på tværs af kommunerne og vandet,« siger han.
Et trøstende element findes dog i det tekniske: skulle forbindelsen blive til noget, vil den være underlagt langt skarpere støjkrav end dem, der gjaldt, da Den Nye Bro blev rejst i 1970. Med Infrastrukturplan 2035 blev kravene til nye anlæg skærpet, og det gælder al fremtidig vej og banebyggeri.
»De krav, vi vedtog i 2035, er væsentligt skærpede i forhold til dengang, man byggede den gamle forbindelse. Så får vi det op at køre, bliver man mindre støjpræget end i dag,« siger han.
Om den nogensinde bliver bygget, ved ingen. Den strategiske analyse kan ende i en forundersøgelse, eller den kan, som Vejdirektoratet selv tørt har formuleret det, blive lagt i skuffen. Men lige nu står en konservativ skohandlersøn fra Vejle og holder fast i, at man ikke kan vinde et spil, man ikke er gået ind i. Boldene skal på banen først. Resten afgøres et andet sted, en anden dag, af nogle andre hænder end hans.
KRIMI. En patrulje fra Sydøstjyllands Politi fik søndag øje på et el-løbehjul, der bevægede sig hurtigere gennem Fredericia, end reglerne tillader.
Det skete klokken 13.29 på Danmarksgade, hvor betjentene vurderede, at køretøjet kunne køre væsentligt hurtigere end de 20 kilometer i timen, som er den lovlige grænse for el-løbehjul. Patruljen bragte derfor føreren til standsning.
Bag styret var en 18-årig kvinde fra Fredericia. Hun må nu undvære sit køretøj, for politiet tog løbehjulet med sig. Det skal måles op og undersøges nærmere, så det kan fastslås, hvor stor en hastighed det reelt er i stand til at nå. Resultatet af undersøgelsen afgør, hvad sagen ender med for den unge kvinde.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 26.7 kl. 17.00 af vagtchef Thomas Kiær.
