KULTUR. To grand prix-sejre på fjorten dage. Fredericia og den lange investering i musikken.

Den 14. februar vandt Søren Torpegaard Lund Dansk Melodi Grand Prix med sangen »Før vi går hjem« i Arena Nord i Frederikshavn. Til maj skal han repræsentere Danmark ved Eurovision i Wien. En uge senere, i samme hal, vandt 13-årige Anna Frida fra Fredericia Børnenes MGP med sangen »Ligeglad ligeglad«. To vindere formet af samme miljø i samme by, inden for to uger.

For Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater, er dobbeltsejren ikke en tilfældighed. For ham er det en fortælling, der rækker langt ud over de to vindere og deres sange, en fortælling om, hvad der sker, når en kommune beslutter sig for at investere i kultur og holder fast i beslutningen over årtier. »Jeg ved ikke, om det er sket før i dansk historie,« siger han. »At Søren, som er uddannet på musicalakademiet, vinder det store Grand Prix, og at Anna Frida, som også er formet af det her – musical og musik og det liv, vi har i byen med teateret og Den Kreative Skole og hvad vi ellers har – vinder Børnenes MGP.« Han holder en kort pause. »Det er en én-til-én-fortælling om, at Fredericia har et rigt kulturliv.«

Fødekæden

Søren Torpegaard Lund er født og opvokset i Oure på Sydfyn. Som 17-årig blev han optaget på Musicalakademiet i Fredericia – den yngste studerende nogensinde – og uddannede sig her fra 2016 til 2019. Siden har han optrådt på Fredericia Musicalteater adskillige gange, senest i »Efterlysning« og »De Tre Bukke Bruse«. Anna Frida er vokset op i byen, går til sang og musical på Den Kreative Skole og er en del af performanceholdet på Kirstinebjergskolen. Den ene er i starten af en professionel karriere, den anden er tretten år gammel. Begge er produkter af den samme fødekæde.

Thomas Bay kender den fødekæde indefra. Han tiltrådte som teaterdirektør i december 2022, men han er selv uddannet på Musicalakademiet i Fredericia og har været tilknyttet det tidligere Fredericia Teater som både musicalperformer og kapelmester. Når han tæller op, hvad byen rummer, gør han det med en mands præcision, der ved, hvad hvert led i kæden betyder.

Musicalakademiet er som en del af Den Danske Scenekunstskole landets eneste nationale uddannelse på universitetsniveau inden for musical. Fredericia Musicalteater er det eneste statsstøttede genreteater for musical i Danmark. Begge dele ligger i en by med knap 53.000 indbyggere ved Lillebælt. For Bay er det ikke tilfældigt. Han ser det som et resultat af politiske beslutninger, truffet over mange år, som har skabt et sammenhængende miljø fra de allerførste sangtimer i Den Kreative Skole til den professionelle scene. »Kommunen har aktivt investeret i det her musicalspor. Både med musicalakademiet og med teateret,« siger Bay. »Jeg har svært ved at se, at det her ikke er en direkte konsekvens af det.«

Og det er netop den pointe, han vil have frem. Ikke at to unge mennesker tilfældigvis har talent. Men at talentet er vokset op i et miljø, der er bygget til at opdage det, forme det og sende det videre. »Vi har et musical- og musikmiljø, som tilgodeser både vækstlaget og hele vejen op til den professionelle scene,« siger han. »Det er en langsigtet, strategisk opbakning fra Fredericia Kommune, der har skabt den her succes. Der er tårnhøj kvalitet på alle niveauer. Det er virkelig noget, vi kan være stolte af.«

Det virker

Der er en særlig glæde i Thomas Bays stemme, når han taler om de to sejre. Ikke den højtidelige stolthed, man kunne forvente af en teaterdirektør, der taler på vegne af sin institution. Snarere en lettelse, og en bekræftelse. »For mig siger det her bare, at det virker,« bemærker han. »Når vi vælger at bakke op om kulturen og scenekunsten og musikken, så er det en investering for fremtiden.«

Ordet investering vender han tilbage til flere gange. For Bay er kultur ikke en udgift, der skal retfærdiggøres fra sæson til sæson. Det er en investering, der skal måles over årtier, og som ifølge teaterdirektøren betaler sig på måder, der ikke altid lader sig opgøre i kroner og øre, men som i dette tilfælde lader sig aflæse i to vindere på to uger. »Det er en investering, der gør, at vi kan være stolte over det, vi sender ud. Vi er faktisk med til at forme det professionelle liv i hele Danmark,« siger Bay og lader sætningen stå et øjeblik, før han tilføjer: »Og det sker her i vores lille by ved Lillebælt. Det er da kæmpestort.«

Han nævner Kulturbarometeret fra Applaus, der viser, at 81 procent af danskerne mener, det er vigtigt med et bredt kulturliv i deres kommune. For Bay er de to grand prix-sejre et levende bevis på, at den folkelige opbakning har noget at hvile på. »Det her er jo sjovt nok bare en effekt af præcis det,« påpeger han.

Limen i fællesskabet

Thomas Bay vender til sidst blikket mod det større billede. For ham handler de to sejre ikke kun om talent, branding eller kommunale investeringer. Det handler om, hvad kulturen gør ved et samfund. »Når det er unge mennesker i starten af deres karriere, som kommer ud med så højt et niveau, så siger det også noget,« siger han. »Det skaber fællesskab, og det skaber minder for livet.«

Men det er den sidste del af hans svar, der bærer mest vægt. Den del, hvor han løfter blikket fra Fredericia og fra de to vindere og taler om kulturen som noget, der holder et samfund sammen, når meget andet trækker det fra hinanden. »Kunsten og kulturen er den lim og det kit, der skal holde sammen på fællesskabet. Især i en tid med uro ude i verden, som vi har nu.«

Imens forbereder Søren Torpegaard Lund sig på Eurovision i Wien. Og i Fredericia øver Anna Frida videre på Den Kreative Skole.

Læs også