-0.1 C
Copenhagen
torsdag 20. november 2025

Peter Kjær 30 år hos TARPGAARD: »Tiden flyver, når man er tilpas«

0

Når direktør Peter Kjær den 1. december åbner dørene til receptionen på virksomhedens adresse i Fredericia, markerer han 30 år i TARPGAARD A/S. Et tal, der overrasker ham næsten lige så meget som alle andre.

»Det føles ikke som om, der er gået så mange år. Det føles egentlig som det halve,« siger han og smiler. Tiden er gået hurtigt, forklarer han: »Det er fordi, man er tilpas med det, man arbejder med. Så bliver dagen ikke lang, men kort.«

Han har ikke stået i spidsen i alle 30 år, men han har været en central del af virksomheden — og dens udvikling. Alligevel var det langt fra givet, at han ville blive. »Det overrasker mig, at jeg egentlig er her stadigvæk, og at jeg har haft den udvikling. Det havde man ikke lige i tankerne dengang.«

Et branchehop — og et vendepunkt

Da han i sin tid trådte ind ad døren, var det med en vis spænding. »Det er altid lidt spændende, når man ikke er ret gammel og skal arbejde i en helt anden branche.« Han kom fra en stilling som projektleder og salgsleder, men fandt hurtigt fodfæste i den teknisk krævende verden med glas- og alufacader.

Det afgørende vendepunkt kom få år inde i ansættelsen: etableringen af virksomhedens egen alufunktion. »Det kom 3-4-5 år efter, jeg startede. Det er jo noget af det, der gør, at vi er her i dag. Det er medvirkende – ikke det eneste, men en vigtig del.«

Det blev en strategisk beslutning, der styrkede TARPGAARDs position i en branche, hvor dokumenteret kvalitet, logistik og præcision er afgørende for både bygherrer og entreprenører. At samle kompetencerne internt har givet både kontrol og kapacitet.

Kultur, kontinuitet og kolleger, der bliver

Kjær hæfter sig også ved, at han ikke er alene om de mange år. »Der er jo også andre end mig. Jeg er ikke den første, der har taget et jubilæum. Der er to mere plus stifterne.« Kontinuiteten betyder noget — både for produktkvaliteten og for hverdagen, fortæller han: »Man ser jo, at det ikke kun er én selv, der synes, det er godt at være her.«

Udviklingen i virksomheden – og ejerskabet – har løbende givet nye opgaver. »Ejerskabet ændrer sig i løbet af årene. Det giver nogle udfordringer, men også noget at arbejde med.« For ham er netop variationen en drivkraft. »Der er hele tiden nye udfordringer. Det går aldrig hen og bliver en rutineopgave.«

Et planlagt – men ikke hastigt – generationsskifte

Selvom han trives, er han også realistisk om fremtiden. »Når man når en vis alder — omkring 60 år — så skulle der gerne være en ny kraft, der overtager.« Det er ikke en afgangsdato, men en ambition om at sikre ro, struktur og kontinuitet i tide. »Men jeg stopper i hvert fald ikke lige foreløbig.«

Afslutningen på jubilæumsåret bliver receptionen den 1. december. »Vi holder det i firmaet. Alle medarbejdere, forretningsforbindelser, familie og venner kan kigge forbi.« Intet stort anlagt show, men præcist, som han ønsker det: enkelt og ordentligt.

Perspektivet for branchen

At en direktør bliver i samme virksomhed i 30 år er ikke hverdagskost i en branche med høj udskiftning og hård konkurrence. Men netop den slags kontinuitet skaber kapacitet og soliditet — noget markedet efterspørger mere end nogensinde.

For glas- og facadebranchen betyder virksomheder som TARPGAARD, at bygherre- og entreprenørleddet kan trække på stabile partnere i projekter, hvor kvalitet og præcision er afgørende. Når kompetencer, erfaring og produktion bindes tæt sammen, falder risikoen — og produktiviteten stiger.

Kjærs rejse viser, at strategiske valg tidligt kan definere en virksomhed i årtier. Og at robusthed, ikke støj, er det, der bærer længst.

Amalie Milling klar til sin første VM-slutrunde for Danmark

0

SPORT. Ikast-målmanden Amalie Milling får nu chancen på den største internationale scene, efter hun onsdag er blevet efterudtaget til den danske trup, der rejser til VM i Holland og Tyskland i næste uge.

Landstræner Helle Thomsen fortæller, at beslutningen om at tage tre målvogtere med hænger tæt sammen med usikkerheden omkring Althea Reinhardts knæ, der fortsat er uafklaret.

»Vi vælger at tage Amalie Milling med, fordi vi har besluttet os for at tage tre keepere med til slutrunden. Det er selvfølgelig pga. Altheas situation med knæet, som stadig er uafklaret. Derfor spiller Amalie Milling også de to kommende kampe mod Sverige i morgen og på lørdag« siger Helle Thomsen.

Samtidig understreger landstræneren, at der ikke bliver taget nogen chancer med Althea Reinhardt.

»Althea Reinhardt er i gode hænder hos vores sundhedsstab, og vi løber ingen risiko med hende. Vi håber stadig, at hun kan blive klar i løbet af slutrunden, og derfor er hun stadig en del af truppen, som det ser ud nu« siger hun.

Danmark åbner VM torsdag den 27. november klokken 20.30, hvor modstanderen bliver Japan.

Det mest udemokratiske af alt er sket i Middelfart

0

Det er demokratiets vigtigste fundament, at der er respekt for vælgernes afgørelse. Det skal politikere, uanset politisk ståsted, kunne respektere, for ellers fungerer demokratiet ikke. Nu er demokratiet sat ud af spil i Middelfart Kommune, og ingen undskyldninger kan bortforklare denne tragedie.

Sammenhængskraften i Middelfart er ellers stor. Der er stor lokalpatriotisme og fællesskab. Men alle steder er folk nu i chok over den åndskorruption, der kommer fra Anders Møllegård, der vil bryste sig af at være valgt til borgmester i Middelfart Kommune:

Det bliver han aldrig.

Hvis han bliver borgmester, så er det ikke, fordi han blev valgt til det:

Så er det, fordi han stjal posten som en tyv fra vælgerne, sammen med Ulla Sørensen, Jonas René Jensen og Lasse Schmücker som største hovedarkitekter.

Med rette vækker sagen fra Middelfart stor opmærksomhed i resten af landet. Ulla Sørensen er uværdig til at være valgt til et politisk embede og bør straks trække sig og overlade posten til den næste i rækken af valgte fra Socialdemokratiet.

De partier, anført af Venstre, der står i spidsen for denne uhørte mangel på demokratisk forståelse og ære, må vide inderst inde, at de vil blive straffet nådesløst af vælgerne for dette vælgerbedrag. Alligevel forsøger de at gennemføre det som en “normal” politisk proces. Men intet er værre end en politiker, der dagen efter at være valgt ind for et parti, skifter til et andet. Og det næstværste er de politikere, der opildner til det og medvirker.

Uanset hvilket parti der havde fået flest stemmer i Middelfart Kommune, så skal det respekteres, hvad vælgerne har afgjort. Venstre kommer til at få en borgmester, der ikke selv kunne vinde et valg. Han er ikke legitim, og det vil koste partiet dyrt i Middelfart Kommune. Alle i kommunen ser med forfærdelse på, hvad der udspiller sig. Dette er ikke Middelfart, siger man.

Hvis man ikke har respekt for sine medborgere, er man uværdig som borgmester. Anders Møllegård er godt på vej til at blive en af de mest upopulære borgmestre i Middelfarts historie. Det er sådan, han vil indskrive sig i historiebøgerne. At være så hånlig over for vælgernes afgørelse er samfundsskadeligt.

Man må understrege, at dette ikke handler om partifarve. Det handler om, at der bør være fælles spilleregler, som alle følger. De kommende fire år vil blive med en kommune, hvor borgerne ikke føler, at politikerne ved magten og i udvalgene er valgt på et ærligt grundlag. Det er ikke bare vælgerbedrag. Det er decideret snyderi med vægtskålen. Og så meget er en borgmesterpost altså ikke værd, Møllegård.

Læg dertil, at der så er dem, der siger, at Dansk Folkeparti bare kunne have peget på en blå. Ja, det er korrekt, men så kunne Enhedslisten jo heller ikke pege på en blå, og endnu værre hvis Pelle Dragsted hørte, at det var sket med en partihopper. Den slags er normalt ikke populært hos Enhedslistens top. Derudover skal man ikke lang tid tilbage i den politiske historie i Middelfart for at finde historien om Jonas René Jensen, der fortalte, at Dansk Folkepartis Steffen Daugaard i raseri havde skubbet ham. Der kom dog ikke meget mere ud af den historie, men det er nok ikke ligefrem kærlighed fra Daugaard til Jensens og co. rævekage med en partihopper som joker.

Middelfart Kommune har ikke fortjent den behandling, som Ulla Sørensen nu medvirker til. Hun havde haft alle muligheder for at skifte parti før valget, hvis hun var utilfreds med den førte politik.

Nu er hun skiftet. Men én ting virker ret sikkert:

Det er sidste gang, hun og Anders Møllegård bliver valgt til noget i Middelfart igen. Læg dertil mange af de politikere, der også medvirker i den blodrus, de netop nu befinder sig i.

Protest i Middelfart: »Tillid tager år at opbygge – og sekunder at miste«

0

Borgernes utilfredshed bredte sig i Middelfart torsdag eftermiddag, hvor flere hundrede – anført af unge – samledes på Nytorv for at protestere mod det politiske drama, der væltede den borgmester Johannes Lundsfryd og banede vej for et nyt flertal.

Demonstrationen, arrangeret af Eik Bærholm Frikke fra Socialdemokratiet, var både en protest – og, som arrangøren selv formulerede det – en fejring af, at borgernes pres havde fået konsekvenser.

»Jeg ser det her som en kæmpe sejr,« lød det fra Eik Frikke, der indledte sin tale med et tak til de mange fremmødte. »Det, at hun trækker sit kandidatur tilbage, det viser jo, at vi har fandme gjort en forskel.«

Det politiske jordskælv

På få timer var Middelfart blevet centrum for et politisk sammenbrud, efter at Socialdemokratiets 2. viceborgmester Ulla Sørensen skiftede parti til Venstre dagen efter valget – et skridt, der omdirigerede magten og udløste beskyldninger om »vælgerbedrag«, »farse« og »magtspil bag lukkede døre«.

For mange fremstod partiskiftet som kulminationen på et kaotisk døgn, hvor først Socialdemokratiet samlede flertal, før flertallet imploderede, og et nyt blev skabt.

Den proces blev omdrejningspunktet for talerne.

»I de seneste døgn har vi i Middelfart været vidne til et politisk spil. En farse, som troede med at underminere demokratiets grundprincipper,« sagde Eik Frikke i sin tale.
»Vi så aftaler, der blev indgået bag lukkede døre, og en konstituering, der satte karriere over ansvar.«

De unge som drivkraft

Hvis dagen havde én rød tråd, var det de unges rolle. Ikke bare som deltagere – men som initiativtagere, talspersoner og drivkraft bag mobiliseringen.

»Vi unge! Vi borgere! Vi er fællesskabet,« råbte Eik Frikke fra talerstolen.
»Jeg har været i TV2, på Radio4, på P4, på TV2 Fyn og i Middelfartavisen hele formiddagen. Mange andre har også brugt deres stemme. Tak for det.«

Protesterne var ikke kun reaktion. De var respons. På handlinger, mange mente udfordrede demokratiets etik og borgernes tillid.

Weiss-Pedersen: Risiko for politikerlede

Også Morten Weiss-Pedersen, snart tidligere konservativ byrådsmedlem, gik på scenen. Han advarede mod, at dramaet kunne få varige konsekvenser for unges lyst til at engagere sig politisk:

»Under 3 % af vælgerne er medlemmer af et politisk parti. Derfor er det især afgørende, at ungdommen har appetit på at melde sig ind. Det, der sker i dag, er ikke appetitligt, men uappetitligt. Det kan skabe politikerlede.«

Han understregede behovet for demokratisk dannelse – og klare grænser:

»Demokrati for mig er, at vi kan være politisk uenige og samtidig respektere de demokratiske spilregler. Herunder at undlade at betale politikere for at skifte parti.«

Storm: »Det er vælgerbedrag«

Sidste taler var Peter Storm, tidligere byrådsmedlem for Socialdemokratiet, som ikke lagde fingrene imellem.

»Det her er et brud på demokratiet,« sagde han.
»Jeg synes, det er mærkeligt, at Ulla Sørensen kan stille op til det her valg… Det kalder jeg et vælgerbedrag.«

Storm roste samtidig arrangørerne for at få så mange borgere på gaden med få timers varsel.

Underskriftsindsamlingen: Respekter vores stemme

Efter talerne samledes demonstranterne, hvor frivillige udleverede underskriftsark med overskriften:

»Respekter vores stemme«

Teksten lød blandt andet:

»Vi har egentlig lært, at i det danske demokrati står man ved det mandat, som vælgerne har givet. At man holder hvad man lover. At ordentlighed er en selvfølge. Alt det forsvandt som en tyv om natten.«

»Tillid tager år at opbygge – og blot sekunder at miste. Det handler ikke om én person. Det handler om det moralske kompas i vores kommune og vores forståelse af, hvad demokrati er.«

»Når en enkelt lokalpolitiker pludselig finder sig mere bundet af sin egen karriere end af sine vælgere, så svækker vi det, der betyder mest: Den tillid, som skal holde Middelfart Kommune sammen i fremtiden.«

På få minutter var de første sider fyldt med underskrifter.

Mere end en protest

Demonstrationen i Middelfart blev mere end en protest mod en politisk manøvre. Den blev et udtryk for et voksende krav om gennemsigtighed, etik og respekt for vælgernes mandat – ikke kun lokalt, men som principsag for demokratiet.

Hvis opbakningen bag dagens protester fortsætter, kan krisen blive et forvarsel: Et signal om, at borgere – særligt unge – ikke længere accepterer politiske aftaler, der lugter af taktisk rænkespil frem for demokratisk legitimitet.

Som Eik Frikke sluttede:

»Demokratiet lever kun, hvis vi insisterer på det. Politikerne skylder borgerne, de skylder de unge – og de skylder fremtiden.«

19-årig demonstrant føler sig truet på demokratiet efter partiskifte i Middelfart

0

En gruppe unge demonstrerede torsdag foran Middelfart Rådhus i protest mod det politiske forløb, der udspillede sig efter valget, hvor Ulla Sørensen forlod Socialdemokratiet kort efter stemmeafgivelsen. Blandt deltagerne var 19-årige Eik Frikke, der selv havde stillet op for Socialdemokratiet og som oplever situationen som et brud på den demokratiske tillid.

»Det har jeg. Og det er simpelthen fordi, det synes jeg simpelthen er for dårligt. Altså, at det er sket det her i hvert fald. Jeg har selv stillet op for Socialdemokratiet. I dag står jeg her som helt normal borger i Middelfart og føler mig faktisk lidt truet mod vores demokrati, når sådan noget her det sker, fordi man føler sig godt nok, at det er et valgsvigt. Det gør man godt nok. Man føler virkelig, at sin tillid er blevet brugt.«

Han forklarede, at partiskiftet placerede ham mærkbart tættere på borgmesterposten, end han havde forestillet sig som førstegangskandidat:

»Jeg synes, det er jo komisk, at jeg som 19-årig kan være tæt på at være borgmester i Middelfart. Det er selvfølgelig med en vis ironi, fordi jeg kan ikke selv tro på, at jeg kunne være borgmesterkandidat. Men prøv at forestil jer. En 19-årig kan være tæt på det. Det synes, jeg er sjovt.«

Eik Frikke vurderer, at Ulla Sørensens beslutning bar præg af personlige motiver:

»Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget officielt. Jeg ved ikke noget officielt. Jeg synes, det lugter af karrierepolitik. Når man ikke engang 24 timer, men få timer efter valget, vælger at lave sådan et partihop. Det synes jeg lugter af, at hun har vidst, at hun kan få en bedre position i kommunen ved at hoppe over til Venstre.« Selv om hun senere opgav borgmesterposten, mente han, at demonstrationen havde haft en reel effekt:

»Jeg tror, det er faktisk derfor, at Ulla ikke bliver borgmester. Vi havde overvejet at stoppe demonstrationen, fordi hun havde trukket sig. Men det har vi valgt ikke at gøre, fordi vi ser det jo som en sejr fra vores side af, at vi har kunnet skabe en så stor mediestorm og en så stor tryk fra borgerne, at hun simpelthen har været nødt til at trække sig. Jeg tror ikke, hvis vi ikke havde brølt, og hvis vi havde været stille, så tror jeg ikke, hun havde trukket sig.«

Han understreger, at sagen ikke handlede om partifarver:

»Det handler slet ikke om Socialdemokratiet, det handler ikke om Venstre. Det handler om vores demokrati, det fungerer. Det er det vigtigste i hele vores samfund. Hvis Anders bliver borgmester eller hvis Johannes Lundsfryd bliver borgmester efter vælgernes ønske, så er jeg faktisk tilfreds. Jeg er tilfreds, når demokratiet fungerer.«

Demonstrationen fortsatte torsdag eftermiddag, hvor flere unge borgere deltog for at udtrykke mistillid til det politiske forløb.

Peder Tind bliver Fredericias nye borgmester: »En følsom oplevelse – og et stolt øjeblik«

0

Da de 21 nyvalgte byrådsmedlemmer blev præsenteret på Fredericia Gymnasium, stod én ting klart: Venstres Peder Tind bliver Fredericias næste borgmester. Med det højeste personlige stemmetal i hele kommunen og et fremskudt valgresultat til Venstre var det en synligt berørt – og stolt – Tind, der satte ord på øjeblikket.

Det var en tydeligt rørt kommende borgmester, der kort efter offentliggørelsen blev interviewet af AVISEN. Han beskrev situationen som både glædelig og følelsesmæssigt intens. Ikke kun for ham selv, men for alle kandidater – både dem der kom ind, og dem der akkurat ikke gjorde.

»Man mærker, hvor meget der er på spil«

Ifølge Tind er præsentationen af de valgte et af de mest særlige øjeblikke i hele valgprocessen. Han bemærkede, hvordan spændingen i lokalet var fyldt med både glæde og skuffelse – fordi lokalpolitik handler om mennesker, der har brugt måneder på at knokle for deres sag.

Seks mandater og et stærkt Venstre-hold

Valget blev et markant løft for Venstre. Seks mandater og byens mest populære kandidat giver partiet en stærk position i det kommende byråd.

Tind lagde særlig vægt på den gruppe, han nu skal lede: en sammensætning af både rutinerede og nye ansigter. Han fremhævede blandt andre Pernelle Jensen, som han kaldte sin faste støtte gennem hele processen og en helt central sparringspartner i den nye rolle som borgmester. Samtidig glædede han sig over genvalgene til de erfarne kræfter i gruppen og over, at et ungt navn som Lasse Hildingberg nu også bliver en del af holdet.

»Det bliver en entusiastisk gruppe,« sagde Tind. »Der er både ny kraft og stor erfaring, og det glæder jeg mig utrolig meget til.«

Tind hæftede sig ved, at Fredericias nye byråd bliver en blanding af erfarne profiler og helt nye kræfter – en kombination, han mener, styrker beslutningsprocesserne. Han understregede samtidig, at selvom valgaftenen var fuld af følelser, så begynder arbejdet nu:

»Det bliver fire spændende år, og jeg glæder mig virkelig til samarbejdet. Vi har meget, vi skal i gang med.«

Læs også

Dan Ravn Larsen overraskede – nyt byrådsmedlem for Socialdemokratiet efter stærk personlig valgkamp

0

Socialdemokratiet måtte se fire mandater forsvinde ved kommunalvalget i Fredericia, men ét navn trodsede tilbagegangen: Dan Ravn Larsen. Det nyvalgte byrådsmedlem blev torsdag præsenteret på Fredericia Gymnasium – og for ham kom valgresultatet som en decideret overraskelse.

Da de 21 navne blev læst op på gymnasiet, stod det klart, at Dan Ravn Larsen havde sikret sig Socialdemokratiets femte og sidste mandat. På forhånd havde han slet ikke regnet med det:

Han havde aftenen før set partiets store tilbagegang og troede derfor ikke, at han ville blive en af dem, der alligevel kom i mål. Da resultatet stod klart, beskrev han oplevelsen som både overvældende og glædelig.

Dan Ravn Larsen fortæller, at han førte en valgkamp, der i høj grad var baseret på personlig kontakt. Han brugte tiden på dør-til-dør-besøg, dialogmøder og ikke mindst samtaler foran kommunens skoler, hvor han opsøgte forældre efter afleveringstid for at høre, hvilke forhold og udfordringer, der fyldte i familiernes hverdag.

Strategien gav pote. I et felt med erfarne socialdemokratiske profiler lykkedes det ham at samle et så stærkt personligt stemmetal, at han sprang flere af partiets kendte navne og fik plads i byrådet.

Med fem mandater står Socialdemokratiet over for en markant reduktion i byrådet. Ravn Larsen lægger dog vægt på, at opgaven nu er at stå sammen og arbejde for at levere resultater, der kan genvinde tilliden frem mod næste valg. Han pegede især på bedre rammer for børn, familier og socialt udsatte som områder, han ønsker at sætte sit fingeraftryk på. I sit professionelle liv arbejder han allerede med sociale indsatser – noget, han nu vil bringe med ind i kommunalpolitik.

Dan Ravn Larsen er 43 år, bor i Bredstrup-Pjedsted med sin kone og parrets tre børn, og arbejder som specialkonsulent på socialområdet i Syddanmark. Det politiske gennembrud bliver fejret beskedent, fortalte han. Efter en hektisk valgkamp vil han starte med en simpel fejring derhjemme:

Først en pause, så pizza med familien – som tak for opbakningen gennem de seneste ugers intensive arbejde.

Med Dan Ravn Larsen får Socialdemokratiet et nyt ansigt i byrådet, der allerede har vist, at han kan engagere vælgerne og skabe resultater gennem nærvær og dialog.

Se og læs også

Reportage: Kaos og kursændringer præger magtskiftet i Middelfart

0

Torsdagen har udviklet sig til en usædvanlig og kompleks politisk dag i Middelfart. En række skiftende meldinger, lukkethed om forhandlingerne og en brat ændring i borgmesterkandidaturet har skabt et billede af en kommune i politisk kaos. Journalist Julie Christensen fra Middelfart AVISEN har fulgt processen på rådhuset siden morgenstunden.

»Det har bestemt været en kaotisk dag. Vi er som journalister blevet kastet lidt rundt. Det har været meget hemmelighedsfuldt, hvad der skulle ske. Det har ikke været klarlagt, hvor møderne foregik og på hvilke præmisser. Det har blandt andet været på Ulla Sørensens private adresse. Så har det været rådhuset. Det er skiftet, og udmeldninger har været få og kryptisk,« siger Julie Christensen, der står på rådhuset i Middelfart.

Forhandlingerne har ifølge Christensen været præget af usikkerhed om lokation og indhold, samtidig med at centrale aktører har skiftet position gennem dagen. Hun fortæller samtidig, at Liberal Alliance, Alternativet og Enhedslisten ankom samlet i Jonas René Jensens minibus til rådhuset for at holde et internt møde. Kort efter præsenterede de Anders Møllegård som ny borgmester.

»Og så kommer de faktisk herude foran rådhuset og vælger at præsentere Anders Møllegård som ny borgmester, trods de faktisk startede med at pege på Ulla Sørensen,« siger Christensen.

Hun understreger, at meldingen om at pege på Ulla Sørensen kom klart ud dagen før og blev gentaget i flere interviews:
»De sagde meget klart, at de pegede på Ulla, og det blev i øvrigt gentaget i mange af mine interviews med dem, og det sagde hun i øvrigt også selv.« Ifølge Julie Christensen var der i udgangspunktet ingen tvivl om, at Ulla Sørensen var den foretrukne kandidat. Spørgsmålet er, hvad der har udløst drejningen i sidste øjeblik.

Hun konstaterer: »Hun vil jo ikke sige noget, hun siger jo ikke en krumme. Det er der, den ligger, så vi nåede ikke helt i mål med hende.«

På spørgsmålet om et muligt motiv for konstellationens skifte siger hun: »Det er min umiddelbare analyse. Det er min vurdering.«
Her ligger en indikation af, at partierne har vurderet risikoen ved at udpege en partihopper som borgmester. Reaktionerne i Middelfart har været markante og varierede. Christensen fortæller: »For fem minutter siden kom der en kvinde ind ad døren. Hun var meget begejstret. Hun sagde, at nu var det på tide, at der endelig skete et skifte.« Samtidig er der også utilfredshed og forvirring blandt borgerne: »Andre har været forvirrede over, hvad der foregår.«

Når Christensen spørger borgerne, om de vurderer forløbet som demokratisk, er reaktionerne afdæmpede: »De tøver lidt og siger, ja, det ved vi ikke rigtigt. Det er sådan, at vores samfund hænger sammen.«

Der forventes en demonstration klokken 14, hvor især unge vil sætte fokus på partihoppet. Hun konstaterer, at demonstrationen »i høj grad handler om at sætte fokus på det her med, at man kan lave et partihop.«

Men Middelfart har fået en ny borgmester. Anders Møllegård står nu i spidsen for en konstruktion bestående af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet – samt Ulla Sørensen, der har forladt Socialdemokratiet.

»Det er jo som sagt en sjov konstellation, som Jonas René Jensen (Æ) selv siger. Det er en alternativ måde at lave en konstellation på.«

Hun påpeger dog, at samarbejdet tidligere har fungeret mellem Lasse Schücker fra Enhedslisten og Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne, men fremhæver også de iboende udfordringer:

»Man kan gå og tænke på, hvor længe går der, inden de bliver uvenner internt. Hvor længe kan det her holde, når det er sådan en konstellation.«

Samtidig henviser hun til Johannes Lundsfryds evaluering af forløbet: »Man kan ikke bygge en slot på kviksand, sagde han.«
Christensen tilføjer: »Det kan han have en god pointe i.«

Selv om udpegningen af Anders Møllegård har skabt mere klarhed om borgmesterposten, er der fortsat betydelig usikkerhed om det politiske fundament, der skal bære den kommende aftale. Processen har været præget af lukkethed, kursændringer og usædvanlige alliancer, og det er stadig uklart, hvor længe konstruktionen kan opretholdes. Det er kaos i Middelfart, konkluderer Julie Christensen.

Steen Dahlstrøm efter kuppet i Middelfart: Politik når det er værst

0

Den mangeårige tidligere borgmester i Middelfart og partifælle til Johannes Lundsfryd Jensen, Steen Dahlstrøm (S), reagerer skarpt på dagens dramatiske udvikling, hvor Anders Møllegård nu bliver ny borgmester efter et hastigt forløb med partiskifte og et nyt flertal. I et kort interview med Middelfart AVISEN lægger han ikke skjul på sin frustration over den proces, der har ført til magtskiftet.

»Ja, jeg vil jo bare sige, at det vi oplever nu, det er når politik er værst. Det er sådan en handling her, der ødelægger demokratiet og folks lyst til at sætte et kryds. når de ikke kan stole på de politikere, som de stemmer på. Jeg synes, man skal have respekt for vælgernes tale. Det, der sker nu, det er uartigt over for vælgerne. Og det er netop det, der skaber politikerlede.«

Han kalder forløbet et svigt over for borgerne og for den tillid, vælgerne viser, når de sætter krydset.

Da han bliver spurgt, hvad han tænker om, at en partifælle vælger at hoppe parti dagen efter valget, svarer han:

»Jeg tænker helt klart, at det er uartigt over for vælgernes dom. Så det synes jeg ikke er i orden.«

Steen Dahlstrøm understreger, at hans kritik ikke handler om personlige konflikter, men om principper og respekt for demokratiets grundregler. Han advarer om, at forløbet risikerer at underminere tilliden til det politiske system.

Læs også

Johannes Lundsfryd Jensen er væltet: Anders Møllegård bliver ny borgmester i Middelfart

0

Der er politisk jordskælv i Middelfart torsdag, hvor et stort presseopbud foran rådhuset kunne overvære, at Anders Møllegård fra Venstre nu er udpeget som kommunens nye borgmester. Det sker efter dramatiske døgn med intense forhandlinger, hvor Socialdemokratiets hidtidige flertal er væltet, og en alliance på 13 mandater har samlet sig om Møllegård.

Foran rådhuset trådte først Ulla Sørensen frem. Hun har de seneste døgn stået i centrum af dramaet, efter at hun skiftede fra Socialdemokratiet til Venstre og i timerne efter valget blev omtalt som mulig borgmesterkandidat. Det afviser hun nu.

»Jeg har nu været forhandlingsleder. Og I alle sammen troede, at jeg skulle være borgmester. Og kaldt mig det. Men jeg er altså kun forhandlingsleder, og det er meget vigtigt.«

Hun fortsatte:
»Det er ikke mig, der bliver borgmester. Og det har jeg aldrig ønsket. Jeg vil gerne prsæentere vores nye borgmester.«

Kort efter trådte Anders Møllegård frem og bekræftede nyheden.

»Det er mig, der er blevet peget på. Vi har forhandlet i går, og som det kom ud, så er det Ulla, der har været forhandlingslederen på det her. Og vi har siddet og forhandlet i går, og vi er blevet enige om her i dag, at det bedste bud, og den, der har samlet mest igennem hele valgkampen, og lavet det brede forlig, det er mig. Og derfor har jeg jo et stærkt samarbejde, vi har startet op på.«

Han forklarede videre, hvilke partier der står bag beslutningen:
»Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Alternativ og Liberale Alliance og så Venstre, og de har peget på mig til at stå i spidsen.«

Møllegård understregede, at han ønsker et så bredt samarbejde som muligt i det kommende byråd:
»Og det vi gerne vil, vi vil faktisk gerne lukke op for en bredere konstruktion, så vi vil selvfølgelig gerne invitere de andre partier ind. Det er det, vi gerne vil. Vi vil gerne et bredt samarbejde. Men de skal nok også lige sunde sig lidt, for det her har nok været en mavepuste for nogen. Men vi vil gerne det brede samarbejde, og det er sådan set det, vi arbejder videre med.«

»Jeg er Middelfarts nye borgmester. Det er jeg blevet igennem dialog og stærk samarbejde med nogen, og så har jeg egentlig ikke yderligere kommentarer til det.

På spørgsmålet om, hvad han har tilbudt i forhandlingerne, svarede han kort:
»Nu har I fået udmeldingen, og så kommer der flere løbende.«

Hvad tænker du om den proces, der har været? Først så lignede det, at Johannes Lundsfryd var borgmester. Nu er det dig?

»Jamen altså, det er jo en proces, der har taget nogle dage, og selvfølgelig er vi jo glade for, at vi er kommet videre. Og som sagt, jeg synes jo, det er dejligt, at der er et bredt flertal, der har peget på mig. Det er 13 mandater.«

Han tilføjede om sin egen rolle:
»Det er bare med omvendt foretegn. Jeg tror bare, at der er nogen, der har set, at det er faktisk en, der er god til at samle, og det står jeg fast på.«

Med udmeldingen står det nu klart, at Middelfart får et nyt politisk styre, og at Anders Møllegård fremover bærer borgmesterkæden.