SPORT. Da Stig Pedersen i sommeren 1996 blev ansat i FC Fredericia, var han klubbens første lønnede medarbejder i administrationen. 30 år senere sidder han der endnu, nu som direktør for en klub, der i mellemtiden har været en tur i Superligaen, udvidet stadion fra 4.000 til 10.000 pladser og sat kursen mod en hurtig tilbagevenden til landets bedste række.
Det jubilæum vil klubben markere. Lørdag, når FC Fredericia tager hul på den nye sæson i Betinia Liga hjemme mod HB Køge klokken 16, bliver direktøren hyldet på Monjasa Park, oplyser klubben, der på sine sociale medier kvitterer for »tre årtier med en helt særlig betydning for FC Fredericia og den udvikling, klubben har gennemgået« og lægger op til »en stor tak og en stor hånd fra hele Monjasa Park«.
Få har fulgt den udvikling tættere end Stig Pedersen. Fra kontoret i en klub, hvor han i 1996 udgjorde hele den lønnede administration, har han været med hele vejen til den historiske Superliga-debut i 2025, sæsonen hvor Monjasa Park blev udbygget, og klubben for alvor viste, hvor langt den var nået.
Netop jagten på at komme derop igen begynder samme eftermiddag, som jubilaren fejres. Sommeren har budt på stor udskiftning i truppen, og direktøren har selv haft travlt bag kulisserne med at forme det hold, der lørdag løber på banen. Så når der klappes på Monjasa Park klokken 16, bliver det både for holdet, for sæsonen, og for manden, der har været med i 30 år.
BUSINESS. Sommeren kan gøres op i sandaler hos Skowolter og Skoskabet i Middelfart. På hylderne i Algade begynder de flade modeller at se tomme ud, sæsonen har simpelthen spist af lageret, og bag disken har Camilla og Christine haft fart på, siden varmen satte ind.
»Vi har haft travlt. Meget travlt. Der har været søde turister og søde kunder, og de vil gerne handle,« lyder det samstemmende fra de to.
Travlheden hænger sammen med en sommer, hvor Middelfart har haft gæster fra nær og fjern, autocamperpladsen og marinaen ved vandet fyldes op, og oppe i gågaden kan butikkerne høre det på sprogene. Listen over nationaliteter bag disken er efterhånden lang. »Det er meget forskelligt. Der er både danskere, men også rigtig mange tyskere og hollændere, amerikanere og en del nordmænd. I går var der også franskmænd. De kommer alle mulige steder fra, så det er enormt bredt,« fortæller de.
Og når gæsterne træder ind ad døren, er der især én ting, de spørger efter. »Sandaler. Næsten altid. Vejret har jo været fuldstændig vanvittigt, og folk har ikke lige fået taget nok sandaler med. Nogle er kommet ind i deres gamle sandaler, som de troede kunne holde hele ferien,« fortæller de med et grin.
Solen har med andre ord gjort dobbelt arbejde, fyldt strandene og slidt sandalerne op undervejs. Herinde deler to koncepter lokalet, Skowolter med yderstørrelserne fra 32 til 54 og Skoskabet med de almindelige størrelser, og konceptet findes i både Algade i Middelfart og Danmarksgade i Fredericia, så sommergæster på begge sider af Lillebælt kan få skiftet sandalerne ud.
Mens sandalerne prøves, bliver der talt over disken, og på den måde får de to også et indblik i, hvordan byen tager sig ud med gæsternes øjne. Dommen er til at leve med. »Folk siger generelt, at det er en hyggelig by og en hyggelig gade, og at der er nogle andre butikker, end man ser mange andre steder. Det er der rigtig mange, der lægger mærke til,« fortæller de.
Selv har de også et bud på, hvad gæsterne skal bruge byen til. Anbefalingen går op i højden, helt op over Lillebælt. »Hvis vi som butik skal anbefale noget i Middelfart, vil jeg nok sige Bridgewalking. Det er jo, fordi der ikke er ret mange steder, man kan prøve det,« lyder det, inden byen selv får det sidste ord: »Gadelivet er jo også fantastisk. Der er nogle gode gader, og det er nemt at komme rundt herinde.«
Helst i et par sandaler, der kan holde resten af ferien.
BUSINESS. Fluesmækkere, vinglas og alt til campingvognen. Uden for Kop & Kande i Middelfart står sommeren på række på gaden, og duften er ikke til at tage fejl af, som de selv siger i butikken, det dufter af sommer derude. Størst er begejstringen i år for alt det, der lyser op, når aftenen falder på.
»Folk er helt vilde med solcellelys, lanterner og lyskæder. Det er virkelig et hit i år,« fortæller de bag disken, og forklaringen følger med i samme åndedrag: »Folk har jo også siddet meget ude, så det giver god mening.«
De lune aftener har med andre ord flyttet livet ud på terrasserne og altanerne, og det kan mærkes på handlen. Inde bag disken har Dorte Nielsen og kollegerne haft en sommer, hvor der har været rift om både varerne og betjeningen, og hvor tallene taler deres eget sprog. »Det går bare derudad. Der er mange turister, både udenlandske og danske. Jeg tror, der er mange, som holder ferie i Danmark i år, og det kan vi godt mærke,« fortæller hun.
Solen har ellers stået på de fleste dage, og strandene omkring Lillebælt kalder, men varmen har langtfra tømt gågaden. Faktisk oplever de i butikken nærmest det modsatte. »Selvom vi har haft så godt vejr, har folk alligevel haft lyst til at tage ind til byen i stedet for bare at blive på stranden. Måske har de også fået nok af at ligge der og vil gerne ud og kigge lidt,« lyder vurderingen.
At gæsterne vælger Middelfart, har ifølge Dorte Nielsen flere forklaringer, og et par af dem ligger da også nede ved vandet, hvor byen de senere år har gjort sig lækker for gæster på fire hjul og i egen køl. »Autocamperpladsen er jo perfekt, og det samme er bådhavnen. Og så tror jeg også, at den nye marina er med til at trække flere til,« siger hun. Og hver gang en af gæsterne drejer ind ad døren, bliver det bemærket. »Det er dejligt, når de kommer ind og vælger ens butik. Det bliver man virkelig glad for.«
Beder man om et fif til, hvad sommergæster og lokale skal opleve i Middelfart, peger svaret væk fra butikkens hylder og ud i byen. »Jeg tror, at Middelfart især vinder på skoven, naturen og havnen, og på at det hele ligger så tæt. Man kan komme langt omkring både til fods og på cykel og nå både spisesteder og seværdigheder,« siger Dorte Nielsen.
Midt i opremsningen kommer hun i tanke om noget, der nok gælder de fleste, der bor et smukt sted, nemlig at man glemmer at se det. »Når man er her hver dag, tænker man ikke så meget over det. Sådan er det tit, når man bor i byen. Man glemmer lidt, at vi faktisk har det hele lige her.«
Sommerens gæster har til gengæld fået øje på det, og skulle nogen af dem få brug for en lyskæde til bådpladsen eller et par vinglas til aftensolen, ved de nu, hvor gaden dufter af sommer.
SPORT. Der er nye tider i Fredericia Håndboldklub. I målet står den norske landsholdskeeper Torbjørn Bergerud, arenaen er under udbygning med tilskuerpladser hele vejen rundt, og på trænerbænken sidder fra denne sæson en mand, der har prøvet både at vinde medaljer og at få en fyreseddel inden for det samme år. Mathias Madsen skrev i marts under på en treårig aftale, tog hul på arbejdet allerede før sommerferien, og nu, hvor truppen er mødt ind til opstart, er det for alvor hans hold. Spørger man, hvorfor valget faldt på Fredericia, behøver han ikke lede efter svaret.
»Det er en stor klub i dansk håndbold med nogle spændende ambitioner for fremtiden. Der er sat nogle mål, som jeg sagtens kan se mig selv i,« siger han.
Vejen hertil har dog været alt andet end lige. I to sæsoner stod han i spidsen for Skjern og hentede både bronze og sølv i Herreligaen samt en kvartfinale i European League, men i begyndelsen af oktober var det slut. En skuffende sæsonstart kostede jobbet, og pludselig stod en af ligaens mest omtalte trænere uden hold. Det er en erfaring, han i dag taler åbent om. »Man bliver meget klogere på sig selv som menneske, når man bliver fyret. Inden da levede jeg måske lidt i en verden, hvor jeg tænkte, at det hele bare gik godt. Men jeg er blevet opmærksom på mange flere ting, og i dag synes jeg, at jeg står som et mere robust og stærkere menneske,« siger Mathias Madsen.
Fyringen kom bag på ham, men han vidste også, hvilken branche han havde valgt. »Det er en del af vores branche. Jeg var glad for at være i Skjern, og jeg havde en god trup, som også var glad for at have mig som træner. Men der sidder selvfølgelig også nogle mennesker bagved, som kigger på resultaterne, og de var ikke gode nok i starten af sæsonen.«
Den første tid efter holdt han bevidst håndbolden på afstand og brugte i stedet kræfterne på sig selv. »Den første måneds tid så jeg ikke ret meget håndbold. Der levede jeg lidt i et vakuum, hvor jeg bare trænede og lavede nogle ting for mig selv. Men interessen var stadig enormt stor, og stille og roligt kom håndbolden ind igen. Man kan jo ikke bare koble helt af, for jeg skulle gerne være klar til det næste job,« fortæller han.
Et forløb med grundighed i begge ender
Det næste job viste sig at ligge i Fredericia, hvor klubben i efteråret selv havde sagt farvel til Gudmundur Gudmundsson og kørte sæsonen færdig med et midlertidigt trænerteam. FHK ringede i løbet af foråret, og derfra fulgte et forløb, der strakte sig over flere møder og endda test af hans lederprofil. »Vi havde nogle rigtig gode snakke med Thomas. Det var en meget grundig proces fra begge sider, og det var ikke noget, vi bare aftalte på ét møde. Jeg var også igennem nogle tests af min måde at være leder på, så hele forløbet var meget grundigt. Til sidst blev vi enige om, at det her gav den rigtige mavefornemmelse både for mig og for klubben,« fortæller han om møderne med direktør Thomas Renneberg-Larsen på den anden side af bordet.
Og svaret på, hvad folk skal kende ham på, lander samme sted, som testene gjorde, på ledelsen. Manden i spidsen for en trup af ligaprofiler og unge talenter taler hellere om mennesker end om taktiktavler. »Jeg vil gerne være kendt som en god leder, der giver plads til alle. Det er et hårdt miljø, men der skal samtidig også være plads til det menneske, som måske ikke har det så nemt,« siger Mathias Madsen.
Den trup, han nu skal lede, var i store træk sat på forhånd, sådan er rytmen i håndboldens transfervindue, hvor aftaler ofte laves år i forvejen. Det har han det fint med. »Mange af aftalerne var allerede lavet. Men jeg har hundrede procent købt ind på den trup, der er her. Jeg synes, det er en rigtig dygtig trup,« siger han.
Én tilgang landede dog helt til allersidst, den norske landsholdsmålmand Torbjørn Bergerud, der blev hentet med øjeblikkelig virkning fra polske Wisła Płock, efter nordmanden og hans familie ønskede sig væk fra Polen. »Nogle gange sker der ting i håndbolden, hvor der pludselig åbner sig en mulighed for at hente en rigtig dygtig spiller, og det lykkedes at få på plads. Torbjørn har international klasse, og han kan virkelig være med til at løfte os til nye højder,« siger cheftræneren.
Torbjørn Bergerud landede som den sidste brik i truppen, hentet med øjeblikkelig virkning fra polske Wisła Płock. »Han har international klasse og kan virkelig være med til at løfte os til nye højder,« siger Mathias Madsen.
Tilbage mod toppen uden Europa
Opgaven, han overtager, er til at få øje på. Sidste sæson blev en rutsjetur for FHK, der efter to sæsoner med medaljekampe og europæisk håndbold måtte nøjes med en plads uden for det fineste selskab, og som undervejs skiftede træner midt i det hele. Mathias Madsen hæfter sig ved, at holdet rejste sig efter jul. »Sidste sæson var hård, men holdet kom rigtig godt efter det efter jul, og det blev også rigtig flot i Europa. Når man kan slå Melsungen med syv-otte mål, har man leveret nogle gode ting. Men til sidst døde det lidt ud. Vi håber, at vi kan genskabe det billede, FHK var kendt for i sæsonerne inden, et stabilt, godt hold, der ligger fast i top fire. Det er målet, men vi ved også godt, at der er andre hold, som gerne vil være med deroppe,« siger han.
Prisen for sidste sæson er, at FHK for første gang i flere år ikke skal spille europæisk. Det ærgrer ham, og han siger det ligeud. »Vi kommer til at savne at spille i Europa, for jeg synes, vi har både truppen og bredden til det. Men så må vi blive så dygtige, at vi kommer med igen næste år. Nu har vi lidt mere tid til at træne, og den tid skal vi bruge på at blive gode nok til at komme tilbage i Europa,« siger han og afviser i samme ombæring tanken om, at et tyndere kampprogram skulle være en skjult fordel. »Det er jeg ikke helt enig i. Når man først er inde i et kampflow med mange kampe, så flyder tingene ofte bedre. Man får noget hårdhed ind i både forsvar og angreb, og alle hold vil sige ja tak til at spille i Europa.«
Et stærkt forsvar, færre fejl og seks mod seks
På banen skal FHK kende hans signatur fra de tidligere stationer, forsvaret. Men den nye cheftræner kommer også med en liste over ting, der skal rettes, og den øverste post handler om det, der sker, når bolden er vundet. »De fleste steder, jeg har været, har det været et kendetegn, at vi har haft et rigtig stærkt forsvar, og det håber jeg også, vi får her. Men jeg vil især gerne ændre på vores kontraspil. Vi lavede for mange fejl i sidste sæson, og hvis man skal være med i top fire, er man nødt til at få det tal ned,« påpeger han.
Det bliver dog i en mere klassisk indpakning, end man har set fra ham tidligere, hvor de offensive forsvarsformationer var et varemærke. »Med de spillertyper, vi har i den kommende sæson, passer det meget offensive forsvarsspil ikke så godt ind. Derfor tilpasser vi os de spillere, vi har. Folk kommer til at se en lidt mere defensiv udgave af et 6-0-forsvar, men stadig med en offensiv tilgang,« forklarer han og er ærlig om sit forhold til tidens store taktiske dille, spillet med syv markspillere mod seks. »Syv mod seks bliver en vigtig del af vores angreb, fordi scoringsprocenterne er høje. Men jeg kan nu bedst lide at spille seks mod seks. Det er nok den gamle håndboldskole i mig. Vi skal være gode til begge dele.«
Ligaen venter han sig ikke mildere af den grund, den er »lige så god, som den var sidste sæson«, som han siger. Derfor glæder han sig over én ting mere end noget andet, hjemmebanen. Arenaen er under udbygning med tilskuerpladser hele vejen rundt og nye skybokse, og manden, der som modstander har haft mange diskussioner med fansene i Middelfart Sparekasse Arena, ser frem til at have dem i ryggen. »Nu er jeg bare glad for, at de er på min side. Jeg håber, at vi kan skabe en stærk hjemmebane, som alle hold frygter at komme til,« siger Mathias Madsen.
Skal frygten på hjemmebanen ende med at blive til metal, kræver det, at klubbens store vision holder, mesterskabet. Og den tror han på. »Det synes jeg, den er. Klubben viser med den seneste signing af Bergerud, at den virkelig vil det. Vi ved godt, at Aalborg har været en magtfaktor i både dansk og europæisk håndbold, så der er nogle voldsomt stærke hold med. Men jeg synes, at vi er rigtig godt på vej, og vi har en spændende trup, der bør kunne spille med om de sjove placeringer.«
TRAFIK. Når PostNord Danmark Rundt fredag sender feltet afsted fra Fredericia, er det ikke kun i gaderne omkring Ryes Plads, trafikanterne skal væbne sig med tålmodighed. Vejdirektoratet advarer nu om, at cykelløbet også påvirker statsvejene, og for landsdelen gælder det især motorvejen ved Vejle.
Løbets 3. etape starter i Fredericia og går mod nord til Vejle, hvor den slutter med rundstrækninger i midtbyen. Ruten berører området omkring afkørsel 61a Vejle Centrum, og derfor lukkes til- og frakørslerne dér i perioden klokken 13 til 14, oplyser Vejdirektoratet.
På selve ruten spærres vejene løbende, typisk 25 til 30 minutter før rytterne kommer forbi, og spærringen varer samlet omkring 40 minutter. I start- og målbyerne, altså Fredericia og Vejle, er vejene lukket i længere tid. I Fredericia gælder som tidligere omtalt standsningsforbud på ruten gennem byen fra torsdag aften klokken 18, og gaderne omkring starten spærres fredag formiddag, først til ADP Folkeløbet og siden fra klokken 12.45, når feltet gør klar til at rulle ud klokken 13.15.
Vejdirektoratet minder samtidig om parkeringsreglerne på løbsdagen. Al standsning og parkering på kørebane, cykelsti og fortov langs ruten betragtes som til fare eller ulempe, da feltet skal kunne komme sikkert frem, og det er politiet, der afgør, om en parkeret bil skal flyttes. Parkering i yderrabatten ved siden af vejen er tilladt.
Til tilskuere lyder rådet at planlægge på forhånd, hvor man vil se løbet, køre i god tid eller tage cyklen, og til alle andre trafikanter at lægge ruten uden om afspærringerne og holde sig opdateret på trafikinfo.dk og DR P4 Trafik undervejs.
PostNord Danmark Rundt køres i år for 35. gang og varer fra onsdag den 29. juli til søndag den 2. august, hvor vinderen findes på en rundstrækning i Rødovre. Undervejs tilbagelægger rytterne 881,6 kilometer gennem Nordjylland, Midtjylland, Sydøstjylland, Fyn og Sjælland. Dagen efter Fredericia-etapen fortsætter løbet i øvrigt tæt på landsdelen, når 4. etape lørdag krydser de tre sydfynske broer, hvor Langelandsbroen, Siøsundbroen og Svendborgsundbroen spærres i perioder mellem klokken 15 og 16.15.
KRIMI. Fyns Politi advarer fredag mod engelske asfaltarbejdere, der kører rundt og tilbyder asfaltarbejde ved folks private bopæle. Politiet har fået flere henvendelser fra borgere rundt på Fyn, der er blevet kontaktet.
Det oplyser Fyns Politi i en meddelelse fredag.
Ifølge politiet er der tale om asfaltarbejdere i engelske biler, der uopfordret henvender sig på private adresser med tilbud om at udføre arbejde. »Kendt modus som er ulovligt, og oftest ender i konflikt om det aftalte beløb, eller arbejdets kvalitet,« skriver Fyns Politi.
Politiet opfordrer derfor borgerne til at afvise tilbuddene. »Så en opfordring herfra om at afstå, så man ikke kommer ud i en kedelig sag,« lyder det fra Fyns Politi, der beder folk ringe 114, hvis de bliver kontaktet.
KRIMI. Politi og brandvæsen er torsdag aften til stede på Profilvej i Kolding, hvor der er opstået brand i noget affald. Røgen fra branden driver på grund af vindretningen ud over Sønderjyske Motorvej, hvor der derfor kan være nedsat sigtbarhed.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag aften.
Politiet beder bilister på stedet være opmærksomme og tilpasse hastigheden efter forholdene.
Beboere i området anbefales samtidig at lukke for ventilation, døre og vinduer.
KRIMI. Fyns Politi har haft en travl døgnrapport med hele syv anmeldelser om indbrud eller forsøg på indbrud fordelt over det meste af øen, et frækt tricktyveri i Odense NV og en spritbilist, der slet ikke måtte sidde bag rattet.
Det mest udspekulerede tilfælde fandt sted onsdag eftermiddag klokken 15.20 på Åbakkevej i Odense NV. Her blev en kvinde kontaktet af en mand, der gav sig til at snakke med hende. Da manden var væk igen, opdagede hun, at hendes pung var forsvundet fra hendes taske. Pungen indeholdt kontanter og diverse kort. Politiet har endnu ikke oplysninger om en gerningsmand.
Samme aften, klokken 23.14, blev der begået indbrud på Østrupvej, ligeledes i Odense NV. Tyvene skaffede sig adgang gennem et opbrudt vindue, og selvom der endnu ikke er fuldt overblik over udbyttet, står det allerede klart, at der er stjålet smykker.
Netop smykker går igen i flere af døgnets indbrudssager. På Drosselvej i Ullerslev blev der mandag eftermiddag brudt et vindue op, og også her er der konstateret stjålne smykker. Det samme gælder et indbrud på Christen Kolds Vej i Odense C, som fandt sted allerede den 14. juli, men først nu er anmeldt.
I Odense C blev der desuden begået indbrud på Godthåbsgade sent mandag aften, hvor gerningsmændene igen kom ind gennem et opbrudt vindue. Her er der endnu intet overblik over, hvad der eventuelt er stjålet.
Også Vestfyn og Østfyn har haft besøg af indbrudstyve. På Kastanievej i Langeskov blev en dør brudt op søndag eftermiddag, mens et indbrud på Turupvej ved Assens strækker sig helt tilbage til den 28. juni, hvor tyvene kom ind gennem et vindue. I ingen af de to sager er der overblik over udbyttet.
Bedre gik det natten til onsdag på Solbakken i Aarup. Her forsøgte tyve at bryde ind kort efter midnat, men en alarm blev udløst, og gerningsmændene forsvandt med uforrettet sag. Intet blev stjålet.
Døgnet bød også på en færdselssag i Vester Skerninge. Klokken 22.20 onsdag aften standsede politiet en bilist på Svendborgvej, og det viste sig at være en dyr tur for den 54-årige mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Han blev sigtet for spirituskørsel, og samtidig kørte han i frakendelsestiden, hvor han slet ikke havde lov til at føre bil.
Finalen på AVISENs årlige nedtælling gennem Fredericias halvtreds mest indflydelsesrige. Her er de ti, der reelt bestemmer i byen: kapitalen, havnen, rådhuset, og den mand, ingen kan komme udenom.
