På en lille gård nær Gudenåens udspring voksede Michael Nørtoft op uden tanke om gryder og pincetter. I dag står den trediveårige i spidsen for Fredericias Michelin-restaurant, Ti Trin Ned, og drømmer allerede om den næste stjerne.
Michael Nørtoft har gjort det stik modsatte af, hvad en gammel skolevikar engang spåede ham. Han taler langsomt og uden de store fagter, med den rolige tone, man finder hos folk, der er vokset op med god plads omkring sig. Og plads var der, dengang han var dreng. »Jeg er vokset op helt ude på en lille gård, ude ved Gudenåens udspring. Der er ikke engang nogen by,« fortæller han.
POLITIK. Fredericia Kommune vil tage imod 10 millioner kroner fra Den Sociale Investeringsfond til en stor indsats mod skolefravær. Sagen var på dagsordenen, da Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget mødtes i sidste uge, og pengene skal bruges på at forebygge og nedbringe fraværet hos børn, der begynder at vise tegn på mistrivsel.
For udvalgets næstformand, Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, er beslutningen ikke kun politisk. I et personligt opslag fortæller hun, at hun selv er mor til to neurodiverse børn og kender kampen for at få et barn i skole indefra. »Jeg er ikke kun politiker, jeg er også mor. Som mor til to neurodiverse børn kender jeg desværre en del til de kampe, man kan stå i med og for sine børn. En af de kampe, jeg kender særdeles godt, er den med at få et barn i skole,« skriver Cecilie Roed Schultz i opslaget.
Det særlige ved aftalen er, at fonden ikke blot skyder penge ind, men også følger indsatsen tæt. Tanken er, at Fredericia undervejs kan blive klogere på, hvad der virker, så erfaringerne siden kan bruges af andre kommuner. »Vi havde besøg af Den Sociale Investeringsfond, som meget gerne vil hjælpe os med en større investering i arbejdet med at nedbringe skolefraværet. De vil følge indsatsen, og forhåbentlig kan vi være med til at finde ud af, hvad der virker, så erfaringerne også kan bruges i andre kommuner. De ser blandt andet mod Fredericia, fordi vi er meget udfordrede på området,« fortæller hun i et efterfølgende interview.
Modellen er bygget op som en social effektinvestering, hvor kommunen kun betaler pengene tilbage, hvis indsatsen lykkes. Jo bedre det går, desto større en del skal tilbagebetales over de kommende fem år.
Behovet er stort i Fredericia, hvor mere end 1.000 børn i grundskolen i dag har over 10 procent fravær, ud af i alt omkring 4.500 elever. Samtidig hører kommunens skoler til blandt de mest fagligt udfordrede i landet, men de to ting skal ifølge Cecilie Roed Schultz ikke forveksles, selvom de kan hænge sammen. »Det er to forskellige problemstillinger, men de kan godt hænge sammen. Hvis man ikke kommer i skole i et år, bliver det naturligvis sværere at følge med fagligt og bestå sin eksamen. Men der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng,« påpeger hun.
Lykkes indsatsen, håber Cecilie Roed Schultz, at Fredericia ikke bare får nedbragt sit eget fravær, men også kan vise vejen for andre kommuner, der står med samme problem.
Trafikanter på vej mod Fyn må søndag eftermiddag indstille sig på forsinkelser efter et færdselsuheld på Østjyske Motorvej. Uheldet er sket på E20 i retning fra Fredericia mod Middelfart på strækningen mellem afkørsel 59 Fredericia S og Ny Lillebæltsbro. Et spor er som følge af uheldet spærret, og uheldsstedet er endnu ikke sikret.
Bilister i området opfordres til at være opmærksomme og tilpasse hastigheden.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Vejdirektoratet, senest opdateret den 21.6 kl. 15.32.
LOKALT. Den røde mobilkran tog fat hen mod middag. Oppe på volden ved Sjællandsgade, hvor Holstens Bastion møder vejen ind mod byen, hang et langt element i rustrødt stål og drejede langsomt, mens arbejdere i orange veste fulgte det med øjnene. Nedenfor, bag de røde og hvide afspærringer, stod fredericianerne. Nogle med cyklen ved siden af sig, andre med telefonen løftet mod himlen.
Den slags arbejde tager tid, for en bro hentes ikke ned på et minut. Men ventetiden var netop det, der havde samlet folk, for broen ved Sjællandsgade har byen ventet på i over et år.
Flere var mødt frem på cykel for at følge med.
Porten er en del af det store voldprojekt »Fra Kyst til Kyst«, som over de seneste år har bundet fæstningsbyens vold sammen på ny med promenade, ramper og to nye byporte. Kongens Port stod færdig i efteråret. Sjællandsgadeporten har manglet sit sidste, de to gangbroer, der skal føre fodgængere hen over åbningen, hvor vejen skærer gennem volden.
Broerne har ligget klar på en plads i Rødekro, mens kommunen og entreprenøren Arkil gennem efteråret og vinteren stod fast over for hinanden i en strid om kvaliteten. Var stålet skævt, eller var det ikke skævt. Et rådgivende ingeniørfirma blev sat på sagen, og henover foråret blev broerne udbedret.
Folk talte lavmælt sammen om, hvor mange tons sådan en drager mon vejer, og om det nu også passer, at den anden bro følger efter. Da drageren endelig fandt sit leje og hvilede, gik der et øjeblik, før nogen reagerede. Så brød klapsalverne ud blandt de fremmødte, og oppe fra volden vinkede arbejderne ned til folk bag afspærringen.
Et stykke nede ad vejen stod et andet hold og fulgte med på afstand. Volden skråner her, og oppe fra græsset var der det bedste udsyn til arbejdet. Hele formiddagen havde der været en stille strøm af folk op og ned ad skråningen.
Den røde mobilkran ragede op over volden hele formiddagen. Under den hang den rustbrune ståldrager, som skal bære den ene af byportens to gangbroer.
Tilbage står den anden bro, som efter planen skal følge, og længere ude i kalenderen venter selve indvielsen. Til august skal porten navngives officielt, samtidig med at byen fejrer sit 375-års jubilæum. Den dag hører der taler og kanonsalut til. Så langt var der ikke søndag formiddag, hvor det var en kran, en bro og nogle fremmødte med cyklen ved hånden.
KRIMI. Klokken 04.20 natten til søndag fik en 36-årig mand fra Kolding sin køretur brat afbrudt, da Sydøstjyllands Politi standsede hans køretøj på Sydbanegade i Kolding.
Føreren blev hurtigt skønnet påvirket af spiritus, og en promilletest bekræftede mistanken. Tallet lå over det tilladte, og manden blev derfor sigtet og anholdt på stedet.
Han blev kørt til Kolding Skadestue, hvor der blev udtaget en blodprøve. Efterfølgende blev han løsladt fra skadestuen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 21.6 kl. 10.00 af vagtchef Matthias Møller.
KRIMI. En 26-årig mand fra Horsens fik en alt andet end stille lørdag aften, da en patrulje fra Sydøstjyllands Politi klokken 21.26 fik øje på ham på parkeringsarealet ved Borchs Gård i Kolding.
Manden virkede mistænkelig, og betjentene vurderede hurtigt, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Det blev han sigtet for på stedet, og under den efterfølgende visitation fandt politiet en mindre mængde kokain på ham.
Stoffet blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation, og manden måtte tage imod en bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 21.6 kl. 10.00 af vagtchef Matthias Møller.
POLITIK. Da regeringen og KL blev enige om en ny økonomiaftale for kommunerne, fulgte der et løft af servicerammen på 3,3 milliarder kroner med. For Fredericia, der skal spare 50 millioner kroner alene næste år, kunne det lyde som en kærkommen håndsrækning. Men hos Enhedslistens Cecilie Roed Schultz, formand for Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget, er reaktionen blandet.
»Jeg er både lettet og skuffet på samme tid. Det er positivt, at kommunerne får flere penge til velfærd, og at de økonomisk pressede kommuner får en håndsrækning. Men grundlæggende løser aftalen ikke de udfordringer, vi især står med på det specialiserede socialområde,« siger hun.
Det positive er for hende, at der rent faktisk kommer flere penge til kommunerne, blandt andet fordi de slipper for en tilbagebetaling, der havde ligget og presset økonomien. Men når hun ser på, hvad pengene er tiltænkt, savner hun opmærksomhed på de borgere, hun til daglig har ansvaret for. Hvor aftaleteksten taler meget om daginstitutioner, skoler og ældre, fylder mennesker med handicap, borgere på botilbud og udsatte familier ifølge hende for lidt. »Det er vigtige områder, men mennesker med handicap, borgere på botilbud og udsatte familier bliver ikke nævnt på samme måde. De fortjener den samme politiske opmærksomhed, for det er netop her, kommunerne oplever et massivt udgiftspres lige nu,« siger Cecilie Roed Schultz.
Presset skyldes efter hendes vurdering både stigende behov og store prisstigninger på blandt andet private botilbud, og hun savner, at aftalen kommer med bud på, hvordan det skal håndteres. »Det skyldes både stigende behov og meget høje priser samt store prisstigninger på private botilbud. De udfordringer løser aftalen ikke, og den kommer heller ikke med konkrete bud på, hvordan de skal løses,« siger hun.
Konsekvenserne kommer Fredericia til at mærke, og Cecilie Roed Schultz lægger ikke skjul på, at hun havde ventet en aftale i denne stil. Derfor har hun også været tilbageholdende med at regne for fast med, at de 50 millioner kroner i besparelser kan blive mindre, selvom et løft af økonomien trækker i den retning. »Vi mærker de stigende udgifter på handicap- og socialområdet, samtidig med at vi har en stor opgave i at løfte vores skoler og sikre gode daginstitutioner og en god ældrepleje. Vi har ikke nogen steder, hvor vi bare kan hente penge til socialområdet,« siger hun.
For hende er økonomiaftalen derfor vigtig, men langtfra nok til at fjerne det grundlæggende problem, som hun oplever, at ikke bare Fredericia, men de fleste kommuner står med. »Aftalen er vigtig, men den fjerner ikke de problemer, vi står med i Fredericia og i stort set alle andre kommuner i landet,« siger Cecilie Roed Schultz.
Hvor meget Fredericia ender med at få ud af aftalen mellem regeringen og KL, ligger først fast hen over sommeren. De endelige konsekvenser for kommunen kendes i juli og august og bliver præsenteret for byrådet på budgetseminaret i august, hvorefter de egentlige forhandlinger om næste års budget for alvor går i gang.
POLITIK. Da regeringen og KL blev enige om en ny økonomiaftale for kommunerne, fulgte der et løft af servicerammen på 3,3 milliarder kroner med. For Fredericia, der står over for at skulle spare 50 millioner kroner alene næste år, kunne det lyde som en kærkommen håndsrækning. Men i byrådet bliver meldingen mødt med alt fra forsigtig optimisme til åbenlys skepsis.
Palle Dahl fra Danmarksdemokraterne, næstformand i Teknik- og Miljøudvalget og medlem af blandt andet Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, lægger ikke skjul på, at han har svært ved at tro på de store tal fra Christiansborg. For når de 3,3 milliarder kroner skal deles ud på næsten 100 kommuner, bliver der ikke meget tilbage til den enkelte. »Hvis man ser på, at pengene skal fordeles mellem næsten 100 kommuner, svarer det i gennemsnit til omkring 30 millioner kroner pr. kommune. Fredericia er ikke blandt de største kommuner, så jeg forventer ikke, at vi får en særlig stor del af pengene,« siger Palle Dahl.
Han anerkender, at Fredericia har store økonomiske udfordringer, men har svært ved at se, at aftalen for alvor løser dem. »Vi står med meget store udfordringer. Det kan godt være, at der kommer lidt penge, men jeg tror, det bliver et begrænset beløb til Fredericia. Det gælder både på børne- og ungeområdet og på ældreområdet. Jeg har svært ved at se, at vi får ret meget ud af det,« siger han. Skepsissen bunder i, at han har set lignende meldinger før, og at løfterne efter hans mening sjældent holder. »Jeg er skeptisk, for vi har set lignende meldinger mange gange før. Der bliver meldt store ambitioner ud, men bagefter viser det sig ofte, at pengene ikke rækker alligevel. Som politiker skal man passe på med at love noget, man ikke kan holde,« siger Palle Dahl.
Skulle der mod forventning komme penge til Fredericia, er han dog ikke i tvivl om, hvad de skal bruges på, og hvordan. For ham handler det om at lægge dem direkte i det hul, kommunen ellers skal spare sig ud af. »Hvis der kommer penge fra Christiansborg, vil jeg hellere bruge dem på at mindske det hul, vi står over for. De 50 millioner kroner, vi skal finde, kommer til at kunne mærkes bredt, både blandt børn, unge og ældre. Kan vi nedbringe besparelsen med nogle millioner, er der færre områder og borgere, der bliver ramt,« siger han.
Han peger på, at en stor del af besparelserne uundgåeligt rammer det, han kalder de varme hænder, og dermed dem, der har mest brug for hjælpen. »Det er svært at finde så store besparelser på velfærden uden at ramme de varme hænder. Og når de hænder mangler, er det ofte de mest sårbare borgere, der mærker det først,« siger Palle Dahl.
Indtil pengene rent faktisk er der, holder han dog fast i sin forsigtighed, og han vil hellere se beløbet sort på hvidt, før han begynder at fordele det. »Jeg vil gerne se pengene først, før jeg regner dem med. Hvis det viser sig, at der kommer et reelt løft, tager jeg gerne hatten af for det. Men lige nu er jeg skeptisk, og det plejer ellers ikke at være min grundindstilling,« siger han.
Hvor meget Fredericia ender med at få ud af aftalen mellem regeringen og KL, ligger først fast hen over sommeren. De endelige konsekvenser for kommunen kendes i juli og august og bliver præsenteret for byrådet på budgetseminaret i august, hvorefter de egentlige forhandlinger om næste års budget for alvor går i gang.
LOKALT. Sommeren er over Lillebælt, og på fem af strandene i Middelfart Kommune vajer det blå flag igen. Flaget er et internationalt kvalitetsstempel for rent badevand og gode forhold, og det er ikke noget, en strand får uden videre.
»Vandkvaliteten skal være i orden. Vi tager ti prøver i løbet af sæsonen på hver strand, og bagefter går man fire år tilbage og laver en klassifikation af badevandet. På den måde tager man hele tiden historikken med og ser på, om kvaliteten også har været god de seneste fire år,« fortæller miljøsagsbehandler i Middelfart Kommune, Anne Lotte Villadsen.
Og kravet er højt. For at en strand kan få det blå flag, skal badevandet leve op til den bedste af klassifikationerne. »Badevandet skal have den højeste klassifikation, som hedder udmærket badevandskvalitet. Det er en forudsætning for at få det blå flag,« siger hun.
Det er fem strande, der i år bærer flaget, nemlig Båring Strand, Føns Strand, stranden ved Middelfart Marina, Strib Nordstrand og Vejlby Fed Strand. For dem alle er det langtfra første gang. »Heldigvis har vi haft blå flag i mange år. Det er fem strande, som har haft flaget sæson efter sæson, og sæsonen går fra 1. juni til september. På den måde er det ikke noget nyt,« fortæller Anne Lotte Villadsen.
Bag flaget ligger et løbende arbejde gennem hele sommeren. Anne Lotte Villadsen holder øje med badevandsprøverne og fører tilsyn med, at forholdene på stranden er, som de skal være, og resultaterne bliver gjort offentligt tilgængelige undervejs. »Min rolle er blandt andet at kontrollere badevandsprøverne og føre tilsyn på strandene, så vi kan sikre os, at forholdene er i orden. Så snart vi får analyser ind i løbet af sæsonen, lægger vi dem på hjemmesiden,« siger hun og tilføjer, at resultaterne også hænges op på opslagstavler ude på strandene, så de badende selv kan følge med. Skulle vandkvaliteten svigte, skal flaget tages ned, men det er ikke tilfældet lige nu.
Ud over kommunens eget tilsyn bliver strandene også kontrolleret udefra af Friluftsrådet, der står bag ordningen, og de har netop været forbi. »De har været rundt og kontrollere strandene, og det så fint ud. Der er kun nogle få detaljer, vi skal have på plads,« siger Anne Lotte Villadsen.
En af de detaljer handler om tilgængelighed, og det er her, sommerens gode nyhed for alvor ligger. På både Båring Strand og stranden ved Middelfart Marina er der kommet nye badebroer, som gør en stor forskel for blandt andre kørestolsbrugere. »Vi har fået nogle helt nye badebroer, som er rigtig gode for blandt andre kørestolsbrugere. De kan trille ud på enden af broen, vende rundt og køre ind igen,« fortæller hun.
Særligt ved stranden ved Middelfart Marina er der sket noget nyt. Her er der ud over den nye brede badebro også kommet en lift, der gør det muligt at komme i vandet, selvom man har et handicap. »Der er kommet en lift, så man kan komme i vandet, selvom man har et handicap. Det synes jeg er virkelig godt,« siger Anne Lotte Villadsen.
Med flagene hejst, badebroerne på plads og badevandet i orden er der dermed lagt op til en sommer, hvor flere kan komme i vandet ved Lillebælt.
En bilist måtte fredag eftermiddag en tur på skadestuen, efter at vedkommendes bil væltede på Østjyske Motorvej.
Sydøstjyllands Politi modtog klokken 12.43 en anmeldelse om et færdselsuheld i motorvejens nordgående spor umiddelbart før Vejlefjordbroen. Her lå en bil væltet om på siden.
Politiet rykkede ud sammen med sundhedsberedskabet og Vejdirektoratet. Der skete umiddelbart ingen personskade, men føreren af den forulykkede bil blev kørt til skadestuen med henblik på nærmere undersøgelse.
Klokken 13.45 var politiet færdige på stedet, og motorvejen var herefter igen fuldt farbar.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis myndighedsmeddelelse den 20.6 kl. 13.55 fra Sydøstjyllands Politi.
