Politiet slog til i trafikken: 32 bilister taget med mobilen i hånden

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi var onsdag massivt til stede i trafikken flere steder i Kolding. Indsatsen førte til en række sigtelser for blandt andet spirituskørsel, kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, manglende førerret, manglende sele og brug af håndholdt mobiltelefon bag rattet.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Onsdag klokken 14.30 standsede politiet en mand på en lille knallert på Haderslevvej. Føreren blev testet og havde ifølge politiet en promille over det tilladte. Her blev en 58-årig mand fra Kolding Kommune sigtet.

Senere samme dag, klokken 17.21, standsede politiet endnu en lille knallert i Bredgade. Også her viste en test, at føreren havde en promille over det tilladte. I den sag blev en 47-årig mand fra Kolding Kommune sigtet.

På Dokvej standsede politiet klokken 15.00 en personbil, hvor føreren ifølge politiet var påvirket af THC. Han blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Derudover blev han sigtet for at køre i en bil med en uvirksom parkeringsbremse og for ikke at have medbragt sit kørekort. Der er tale om en 21-årig mand med bopæl i Tyskland.

Klokken 15.55 standsede politiet en fører på Jens Holms Vej. Her viste en test ifølge politiet, at vedkommende var påvirket af euforiserende stoffer. En 44-årig mand fra Kolding Kommune blev sigtet i sagen.

Politiet var i løbet af dagen også særligt til stede i området omkring Jens Holms Vej. Her blev der på cirka to en halv time, fra klokken 14.00 til 16.30, sigtet 32 personer for at bruge håndholdt mobiltelefon, mens de kørte bil. »På cirka to en halv time sigtede vi 32 personer for at benytte håndholdt kommunikationsudstyr, altså håndholdt mobiltelefon, mens de kørte bil,« fortæller Arno Rindahl Petersen.

Derudover blev tre personer sigtet for ikke at have anvendt sikkerhedssele, mens en enkelt blev sigtet for ikke at have sikret sig, at et barn var iført sikkerhedsudstyr i bilen.

Onsdag klokken 18.00 standsede politiet desuden en personbil på Vonsildvej, hvor føreren ikke havde førerret. Her blev en 29-årig mand fra Kolding Kommune sigtet.

Hos Sydøstjyllands Politi vækker dagens mange sigtelser bekymring. »Det er bekymrende, at så mange benytter håndholdt mobiltelefon under kørslen. Det er endnu mere bekymrende, at vi også ser flere, der kører påvirket af enten alkohol eller euforiserende stoffer,« siger Arno Rindahl Petersen.

Mand stukket i maven med kniv på Ydunsvej: 26-årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 24-årig mand blev onsdag aften stukket i maven med en kniv på Ydunsvej i Fredericia. Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag morgen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.39 onsdag aften, hvorefter flere patruljer og ambulance rykkede ud til villavejen. »Jeg kommer ikke til at sige ret meget om sagen nu, andet end at vi får en anmeldelse om, at en mand er stukket i maven med en kniv. Han er vågen og ved bevidsthed og bliver bragt på sygehuset til behandling,« fortæller politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Den tilskadekomne mand er 24 år og fra Fredericia. Han blev kørt til Kolding Sygehus for behandling.

I forbindelse med sagen har politiet anholdt en 26-årig kvinde fra Fredericia. Hun fremstilles torsdag klokken 12.00 i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere om relationen mellem de involverede, motivet eller den 24-årige mands nærmere tilstand.

Onsdag aften var der en større politiindsats på Ydunsvej, hvor området blev afspærret, mens politiet arbejdede på stedet. Ifølge Arno Rindahl Petersen skyldtes afspærringen blandt andet, at politiet skulle foretage undersøgelser på stedet. »Der har været afspærret, og det er selvfølgelig, fordi vi skal have lavet nogle undersøgelser derude,« siger han.

Sagen efterforskes som kvalificeret vold.

Parkeringsvagt overfaldet under arbejde: Fik spark i ryggen og slag i nakken

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En parkeringsvagt blev onsdag morgen udsat for vold på Søndermarksvej i Fredericia, mens han var i gang med at udføre sit arbejde.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Episoden skete onsdag klokken 09.00, hvor parkeringsvagten var i færd med at udskrive en parkeringsafgift. I den forbindelse blev han ifølge politiet overfaldet af en mand. »Han er ved at udskrive en parkeringsafgift, da gerningsmanden tager hans solbriller af, smider dem på jorden og efterfølgende sparker ham i ryggen og slår ham i nakken,« fortæller Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Efter episoden kørte gerningsmanden fra stedet i en bil.

Parkeringsvagten kom ikke alvorligt til skade ved overfaldet. »Der er ikke tale om voldsom tilskadekomst,« oplyser Arno Rindahl Petersen. Den forurettede er en 51-årig mand fra Vissenbjerg.

Politiet har endnu ikke identificeret gerningsmanden, men har registreringsnummeret på bilen, som han kørte fra stedet i. »Vi har ikke en gerningsmand i sagen endnu, men vi har et registreringsnummer på den bil, der kørte fra stedet, så vi har i hvert fald et sted at starte,« siger Arno Rindahl Petersen.

Mand råbte op ved bodega: Politiet måtte bruge stav under anholdelse

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 30-årig mand fra Kolding blev natten til torsdag anholdt i Vendersgade i Fredericia, efter at han ifølge politiet havde forstyrret den offentlige orden og efterfølgende gjort kraftig modstand mod politiet.

Sydøstjyllands Politi fik sagen torsdag klokken 01.38. Her var manden ved Havfruen Bodega, hvor han ifølge politiet råbte højt og generelt var forstyrrende for den offentlige orden. »Det sker i forbindelse med, at han skal bortvises fra restaurationen. Da han er blevet bortvist, og vi skal sigte ham for forholdet, gør han voldsom modstand mod vores håndtering af ham,« fortæller Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet endte episoden med, at manden blev anholdt med fornøden magt. »Han gør kraftig modstand, og det ender med, at han bliver anholdt med den fornødne magt, som vi kalder det,« siger Arno Rindahl Petersen.

Manden er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for at have været forstyrrende for den offentlige orden. Derudover er han sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde ved at gøre kraftig modstand mod anholdelsen.

Politiet var ifølge Arno Rindahl Petersen nødt til at bruge politistav for at gennemføre anholdelsen. »Ud over tale og almindelig håndkraft var vi også nødt til at bruge politistav for at få gennemført anholdelsen,« oplyser han.

Politiet beslaglagde 14-årigs elløbehjul: Kunne køre 55 km/t

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 14-årig dreng fra Fredericia blev onsdag eftermiddag standset af politiet på Tingvejen i Fredericia, da han kom kørende på et ulovligt motoriseret elløbehjul.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Episoden skete onsdag klokken 14.15, hvor en patrulje standsede drengen på Tingvejen. Ved kontrollen viste det sig, at elløbehjulet vejede lige over 52 kilo. »Det er lidt over det dobbelte af, hvad et elløbehjul må veje, hvis man skal benytte det på danske veje,« siger Arno Rindahl Petersen.

Ifølge politiet blev elløbehjulets maksimalhastighed aflæst til 55 kilometer i timen. Det er markant over det tilladte for elløbehjul på offentlig vej. Politiet beslaglagde derfor elløbehjulet. »Vi beslaglægger det for at få det væk fra gaderne og på grund af overtrædelsen,« siger Arno Rindahl Petersen.

Føreren af elløbehjulet er en 14-årig dreng fra Fredericia. Da han er under 15 år, er hans værger blevet underrettet om sagen.

Ifølge politiet er der regler for både vægt, hastighed og størrelse på elløbehjul, hvis de skal bruges lovligt på offentlig vej.

LEDER: Når dørene lukkes for vane

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er et lille ritual, og det gentager sig i 98 byrådssale, fem regionsrådssale, og en plenarsal på Slotsholmen. Et punkt nås på dagsordenen. Borgmesteren, eller formanden, eller udvalgsformanden, ser op og siger, at det næste behandles for lukkede døre. De få borgere, der er mødt op, rejser sig, samler deres jakker, går ned ad gangen mellem stolerækkerne, og lukker døren bag sig. Inde i salen kan politikerne tale frit. Udenfor står et menneske, der lige har set, hvor langt vedkommendes adgang rakte.

Det er ikke i sig selv en skandale. Det er hvad loven tillader, og i nogle tilfælde forlanger. Personalesager kan ikke ligge åbne. Forhandlinger om jordkøb kan ikke afsløre kommunens smertegrænse, før blækket er tørt. Børn i sociale sager skal ikke kunne læses i et referat. Lukket dør er en undtagelse, men den findes med god grund. Det er det, der er sket med den, der er problemet. Den er holdt op med at være undtagelse. I 62 af landets 98 kommuner offentliggør man kun en overskrift, når et lukket punkt er færdigbehandlet. 

I 2020 var tallet 47. Ankestyrelsen har slået fast, at det som udgangspunkt ikke er nok. Det har ikke ændret noget. Den retning, kurven peger i, er den modsatte af den, loven foreskriver, og det er ikke jurister, der har sendt den den vej. Det er vaner. Kommunestyrelseslovens § 10 siger, hvad den siger: byrådsmøder er offentlige, og en sag kan kun lukkes »når dette findes nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed«. 

Ministeriets egen vejledning tilføjer en sætning, der burde være indrammet på rådhusene. 

Ønsket om en uforstyrret debat er ikke en gyldig grund til at lukke dørene. 

Den frie debat skal foregå offentligt. 

Det er ikke en bemærkning. Det er statsforfatningens hele idé. Men dette er ikke, hvad der er ved at ske. Det, der er ved at ske, er, at den lukkede dør er gledet fra at være undtagelse til at være komfort. Det er rart at tale uden tilhørere. Det er nemmere at indgå kompromisser, når ingen kan citere det første udspil. Det er behageligere at lade en sag glide igennem, når begrundelsen ikke skal stå sin prøve i medierne. 

Komfort er ikke en hjemmel. Den er en mekanisme, og den arbejder altid samme vej: indad. Hvad der forsvinder, når dørene lukkes for vane, er ikke i første omgang oplysningen. Den kommer som regel ud til sidst, halvanden måned senere, i et redigeret referat. Det, der forsvinder, er ræsonnementet. 

Borgeren hører konklusionen, men ikke argumentet. Beslutningen, men ikke vejen dertil. Vi ved, hvad der blev vedtaget; vi ved ikke, hvad der blev fravalgt, og det er det, demokratisk samtale lever af. Et folkestyre uden ræsonnement bliver til et folkestyre, der annoncerer. Politikerne præsenterer beslutninger, der virker færdige, fordi det færdige er det eneste, vi  får at se. 

Pressen får et oplæg, ikke en proces. Vælgeren får et resultat, ikke et valg. Den offentlige samtale degenererer langsomt til en pressekonference, hvor enhver indvending kommer for sent, fordi der ikke længere var noget rum, hvor den kunne have ramt noget. Det er denne stille degeneration, der gør sagen alvorlig. Den arrangerer sig selv. Ingen beslutter sig for at lukke det danske demokrati, ingen sender et notat ud om, at man fra nu af helst vil holde tingene mellem sig. Det sker bare, et punkt ad gangen, et halvår ad gangen, en stille forvaltningskultur ad gangen. Og fordi det sker stille, er der ingen, der reagerer, før borgeren en dag opdager, at hun ved meget mindre om sin kommunes beslutninger, end hendes mor gjorde om sin. Hvad skal vi så. 

Vi skal ikke have åbne personalesager, og vi skal ikke have ejendomsforhandlinger på live-stream. Vi skal have, at den lukkede dør igen bliver en undtagelse, der skal begrundes hver gang, og en begrundelse, der kan efterprøves. Vi skal have, at overskriften ikke længere er det eneste, der står tilbage. 

Vi skal have, at den, der lukker døren, ved, at det koster noget, fordi det er en handling, og handlinger har vægt. Og borgeren, der rejste sig fra tilhørerstolen og gik ned ad gangen, fortjener at vide, hvad der blev sagt, da hun var ude. Ikke i alle sager. Ikke med det samme. Men oftere, end det sker i dag, og med en større omhu fra dem, der bestemmer, hvornår døren skal være lukket. Det er ikke en revolution. Det er bare den ordning, vi har skrevet ned for os selv.

Den lange linje fra Kirkestræde

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Tøjhuset og Eksercerhuset er Danmarks 6. største rytmiske spillested. En ny leder taler om ophav, om en rød tråd der løber fyrre år tilbage, og om hvordan et koncerthus i 2026 kan være et moderne forsamlingshus.

Læs artiklen her: https://sydavisen.dk/premium/essay/detbruunsketojhuset/

Borgmesteren gik fra bål til bål og lovede nyt liv i Kanalbyen

Af
Janus Bang
-
0

LOKALT. Midsommeraftenen lagde sig over Fredericia, og borgmester Peder Tind tilbragte den med at gå fra bål til bål. I Madsby Legepark og i Kanalbyen holdt han tale for forsamlinger, der havde fundet plads omkring flammerne, og selv om temaet begge steder var fællesskab og sommer, fik aftenen forskellig karakter alt efter, hvor han stod.

I Kanalbyen, der hvor byen møder vandet, var stedet ikke tilfældigt valgt. Her koblede borgmesteren midsommeraftenen til ambitionerne for bydelen, som han ser som et sted, hvor Fredericias historie, nutid og fremtid mødes. Han fortalte, at der arbejdes på at genstarte udviklingen af Kanalbyen, så der kan komme flere boliger, mere erhverv og mere liv, og at der er dialog med potentielle investorer. »Udvikling handler selvfølgelig om boliger, erhverv og bygninger, men det handler også om, hvad et område kan give til hele byen. Det handler om liv mellem husene, gode mødesteder og respekt for det sted, man bygger videre på,« sagde Peder Tind.

Noget af det liv er allerede på vej. Borgmesteren pegede på, at en autocamperplads snart er på plads, og at den vil give flere gæster mulighed for at besøge byen. Gæster bruger Fredericia, fremhævede han, når de går en tur, spiser på restauranterne og oplever byens historie og natur. Samtidig er der skabt bedre forhold for gæstesejlere fra vandsiden, hvilket ifølge borgmesteren passer godt til en by, hvor vandet er en del af identiteten.

I Madsby Legepark stod borgmesteren foran et bål omgivet af børnefamilier og naboer, og talen handlede mindre om udvikling og mere om det fællesskab, han mener bærer en kommune. Et arrangement som dette bliver kun til noget, fordi nogen har planlagt og forberedt det, og fordi folk er mødt op med familie, venner og naboer, lød det. »Et stærkt lokalsamfund skabes af mennesker, der vil hinanden. Møder op, tager ansvar og bidrager til noget, der er større end dem selv,« sagde Peder Tind.

Begge steder trak han mindet om Super Rally frem som et billede på, hvad Fredericia kan, når kræfterne samles, og han nævnte havnefester, sport, koncerter og lokale arrangementer som begivenheder, der skaber liv og fælles fortællinger. En stor del af talen var begge steder en hyldest til de frivillige, som han kaldte dem, der skaber meget af det liv, andre nyder godt af. »Det er ikke altid det, der fylder mest i overskrifterne, men det betyder enormt meget. Og det siger noget stærkt om Fredericia, at vi er gode til både at rekruttere og fastholde frivillige,« sagde Peder Tind.

Han koblede til sidst aftenen til den vision om stolthed, som byrådet arbejder med, og som handler om at kende værdien af det, kommunen har, og bruge den som afsæt for at udvikle sig. Inden bålene blev tændt, og forsamlingerne sang sommeren ind, ønskede borgmesteren alle en glædelig sankthans.

Kongen besøgte Middelfart: Vendte tilbage til slottet, hvor Norden blev delt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KONGEHUSET. Der ligger en særlig historisk kontrast i, at en dansk konge besøger Hindsgavl Slot for at tale om nordisk fællesskab. Det var nemlig her, Frederik 6. i 1814 underskrev dokumentet, der afstod Norge til Sverige og satte punktum for flere hundrede års fælles rige.

Onsdag stod Kong Frederik i de samme stuer. Denne gang var anledningen dog en ganske anden.

Uffe Høeg Johansen, direktør på Hindsgavl Slot, og Lars Barfoed, formand for Foreningen Norden, tog imod kong Frederik ved ankomsten til Hindsgavl Slot onsdag.

Som protektor for Foreningen Norden besøgte han Hindsgavl Slot ved Middelfart, hvor han mødtes med unge fra hele Norden, der tilbringer sommeren med at arbejde i fynske marker gennem foreningens udvekslingsordning.

På Hindsgavl blev kongen vist rundt i det nordiske bibliotek og i Rosa Stue, hvor underskrivelsen i 1814 fandt sted. Derefter fortsatte besøget med frokost i Havestuen sammen med repræsentanter fra Foreningen Norden, inden turen gik videre til frøvirksomheden Jensen Seeds.

Kong Frederik ankommer til Hindsgavl Slot, hvor han blev modtaget af Lars Barfoed og Uffe Høeg Johansen.

For næstformand i Foreningen Norden, Annette Vilhelmsen, er besøget en vigtig markering af det nordiske samarbejde. »Kongen er protektor for Foreningen Norden, og vi vil selvfølgelig gerne vise ham noget af det, vi arbejder med. Ordningen, hvor unge kan rejse rundt og arbejde på tværs af Norden, er en rigtig god sag, både for de unge og for fællesskabet mellem landene. At kongen så kommer ud og ser det med egne øjne, det er jo helt fantastisk,« siger Annette Vilhelmsen.

Kong Frederik blev vist rundt i det nordiske bibliotek på Hindsgavl Slot, som har tætte historiske bånd til Foreningen Norden.

Hos Jensen Seeds mødte kongen en gruppe unge fra forskellige nordiske lande, som denne sommer arbejder side om side i de fynske marker. Netop mødet mellem mennesker på tværs af grænser er en af grundtankerne bag Foreningen Norden. »Det handler om det nordiske samarbejde. Vi er otte lande i Foreningen Norden, og vi vil gerne vise, hvor stærke vi er, når vi arbejder sammen. Siden foreningen blev stiftet efter Første Verdenskrig, har vi arbejdet for fred, forståelse og fællesskab mellem mennesker.« Annette Vilhelmsen peger på, at samarbejdet i dag rækker langt ud over kulturudveksling. »Det handler også om uddannelse, infrastruktur og mobilitet. Vi skal kunne tage en uddannelse på tværs af Norden, vi skal kunne tage toget gennem Norden, og vi skal kunne samarbejde om alt fra klima til beredskab. Jo tættere vi arbejder sammen, jo stærkere står vi,« siger hun.

Et historisk fotografi i det nordiske bibliotek vidner om Hindsgavls lange forbindelse til kongehuset og nordisk samarbejde.

At besøget fandt sted netop på Hindsgavl, var heller ikke tilfældigt.

Foreningen Norden ejede tidligere slottet og indrettede i 1932 et nordisk bibliotek på stedet. Sporene efter den tid findes stadig rundt omkring i bygningerne. »Hindsgavl har en helt særlig betydning for os. Foreningen Norden har haft hjemme her, og man kan stadig se historien i huset. Samtidig er det et fantastisk sted, så på mange måder mødes fortid og nutid her,« fortæller Annette Vilhelmsen.

Der blev udvekslet de første ord på slotspladsen, inden rundvisningen på Hindsgavl Slot begyndte.

Som fynbo glæder hun sig også over, at besøget fandt sted netop i Middelfart. »Det betyder meget for mig, at vi både får sat fokus på de unge, på Foreningen Norden og på Fyn. Vi får lov til at vise noget af det bedste, vi har, og det er jeg faktisk ret stolt af,« siger hun. Onsdagens besøg var tredje gang på blot en måned, at Kong Frederik lagde vejen forbi Fyn. Den 25. maj deltog han i Royal Run i Middelfart, og ugen før indledte kongeparret årets sommertogt i Odense.

Men denne gang var det ikke løbesko eller kongeskib, der var omdrejningspunktet. Det var unge mennesker, nordisk fællesskab og et slot, der både fortæller historien om dengang Norden blev delt, og om, hvordan landene i dag søger tættere sammen.

210 judokæmpere indtog Østerstrand til Europas eneste af slagsen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Fredericia Beach Tournament løb lørdag af stablen for sjette gang på Østerstrand, hvor judokaer fra hele Danmark og dele af Tyskland kæmpede på måtter i sandet ved Lillebælt. Med 210 deltagere ramte stævnet sin makskapacitet, og klubben bag måtte allerede sande, at pladsen ved vandet sætter grænsen for, hvor stort det kan blive.

Måtten lå klar på Østerstrand mellem badebroen og Urbania Beach Bar, hvor stævne og strandliv mødtes.

Det begyndte som en nødløsning under coronaen, men er siden vokset til et tilløbsstykke. Da man i 2021 ikke måtte dyrke sport indendørs, rykkede Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub simpelthen judoen ud på stranden, og i dag kalder klubben det Europas eneste udendørs judostævne. »Det blev afholdt første gang i 2021 på grund af coronanedlukningerne. Dengang måtte man ikke dyrke sport indendørs, så vi valgte at rykke udenfor. Siden er det blevet en stor succes,« fortæller Lasse Hildingberg fra Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub.

I år deltog 210 kæmpere, og blandt dem var omkring 100 tyskere, der var taget langvejs fra for at være med. Det er flere, end klubben egentlig har plads til. »Vi havde 210 deltagere, og det er vores makskapacitet, som det ser ud lige nu. Vi kunne sagtens have haft mange flere med, men vi mangler plads dernede til at lægge måtterne. Det er det, vi skal kigge på, hvis vi skal kunne udvide stævnet i fremtiden,« forklarer Lasse Hildingberg.

Tilskuerne stod helt tæt på måtten, da kæmperne gik til den med vandet i ryggen.

Interessen rækker ud over landegrænsen. Ud over tyskerne har klubben allerede fået tilbagemeldinger fra Polen om, at også polske judokaer gerne vil stille talstærkt op næste år. For Lasse Hildingberg er det netop kombinationen af sport og strand, der trækker. »Det med at kunne kombinere sin yndlingssport med godt vejr og en af Danmarks bedste strande, det er noget af det, tyskerne synes er tiltalende. Man kommer helt tæt på vandet, og samtidig er der en fantastisk stemning. Humøret var højt hele dagen,« siger han.

Bag en enkelt stævnedag ligger et halvt års planlægning. Dagen før bliver måtter, computere og telte pakket på store trailere, og selve lørdagen begyndte tidligt for de omkring 40 frivillige, der var i sving. »Vi mødes nede på Østerstrand cirka kvart i syv om morgenen, og så kører vi på, indtil stævnet er færdigt, og det hele er pakket sammen igen. Vi var færdige omkring 19.30, så det er en ret lang dag for de frivillige. Men der var god stemning hele vejen igennem, og det er nogle seje folk,« siger Lasse Hildingberg.

Mange af de frivillige er gengangere fra de tidligere år, og det ser han som et tegn på, at stævnet også fungerer for dem, der får det til at løbe rundt. »Rigtig mange af dem, der var med i år, har også været med tidligere. Det er et arrangement, folk synes er sjovt at være en del af, blandt andet fordi det bliver taget så godt imod af deltagerne. Vi kan heldigvis se mange gengangere blandt de frivillige, og det er ikke altid en selvfølge i foreningslivet,« bemærker Lasse Hildingberg.

For klubben er udfordringen nu en, de fleste arrangører nok ville misunde dem. Stævnet er blevet så populært, at det er ved at vokse ud af stranden, og med polske judokaer på vej næste år skal der findes en måde at gøre plads til flere måtter på, hvis Fredericia Beach Tournament skal blive ved med at sætte rekord.

123...1.081Side 1 af 1.081