Efter Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om at udsætte Fredericia Shoppings ansøgning om ekstra støtte, understreger Pernelle Jensen (V), at udskydelsen først og fremmest skal give plads til en nærmere dialog om, hvad midlerne konkret skal bruges til.
»Det er egentlig ret enkelt. Udvalget vil gerne have en dialog med Shopping om deres ansøgning – hvad er det for nogle aktiviteter, de ønsker at bruge penge på?« siger hun.
Venstre er positivt indstillet over for ansøgningen, men ønsker en tydeligere beskrivelse af de konkrete tiltag, før partiet kan stemme endeligt.
»På Venstres side er vi positive. Vi vil gerne finde en løsning. Men vi har brug for at vide lidt mere om, hvilke ting de forestiller sig at bruge pengene på. Derfor tager vi en runde mere,« siger Pernelle Jensen.
Ønske om klarhed før bevillingen
Hun peger på, at hensigten ikke er at trække processen i langdrag, men at sikre, at beslutningen hviler på et solidt grundlag.
»Når vi har haft en dialog med dem, så ved vi mere om, hvad det er, de søger penge til. Så det handler om klarhed – ikke om modstand.«
Midtbyen er en fælles politisk prioritet
For Venstre er en levende, aktiv midtby en central politisk målsætning. Derfor er partiet grundlæggende positivt over for Fredericia Shoppings ansøgning.
»Vi vil selvfølgelig gerne holde liv i midtbyen og sikre aktiviteter, der gør, at folk kommer ind i byen. Det er noget, vi har talt meget om i valgkampen – hvordan vi sikrer, at vi har butikker og et aktivt handelsmiljø. Her spiller Shopping en stor rolle,« siger Pernelle Jensen.
Samtidig anerkender hun de udfordringer, som detailhandlen står i.
»Vi kan godt se formålet. Der har været faldende omsætning i nogle butikker, og der har været meget debat om midtbyens udvikling. Vi vil gerne hjælpe, men vi er nødt til at vide lidt mere om, hvad der ligger i ansøgningen.«
Sagen skal behandles igen i det nye år
Økonomi- og Erhvervsudvalget forventes at tage sagen op igen på årets første møde i 2026, når dialogen med Fredericia Shopping er gennemført.
»Vi ser frem til at få mere viden og få en afklaring. Vi er helt åbne for at understøtte aktiviteter, der kan løfte midtbyen,« siger Pernelle Jensen.
Efter Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om at udsætte Fredericia Shoppings ansøgning om øget støtte, gør Cecilie Roed Schultz (Ø) det klart, at hun ikke var parat til at stemme for forslaget i sin nuværende form.
»Jeg sagde i mødet, at jeg ikke var klar til at stemme for. Jeg vil helt overordnet hellere bruge bufferpuljens midler på velfærdsområderne, hvis de skrider i budgettet,« siger hun.
Udsættelsen skal give tid til en uddybende dialog med Fredericia Shopping – og for Cecilie Roed Schultz handler dialogen om at få en langt mere konkret ansøgning på bordet.
Vil se konkrete eksempler fra andre byer
For at kunne støtte en ekstra bevilling ønsker hun, at Fredericia Shopping tydeligt redegør for, hvilke indsatser pengene skal bruges til – og at der hentes inspiration fra andre byer, hvor man har haft succes med at vende udviklingen i detailhandlen.
»Hvis jeg skal se positivt på en ansøgning, så kræver det, at de kigger på andre kommuner. Hvad har man lykkedes med i handelsbyer, der faktisk har vendt en negativ udvikling? De skal søge til en konkret indsats – ikke bare til at fylde et sort hul,« siger hun.
Hun efterlyser en ansøgning, der viser, hvilke greb der virker, og hvilken forskel en kommunal investering kan skabe.
»Jeg har brug for noget, hvor de kan sige: Det her virker. Det her gør en forskel. Det her giver mening at bruge penge på. Og så må beløbet afhænge af indsatsen – det kan være mindre end 500.000, eller det kan være mere.«
Byliv er afgørende – men midlerne skal bruges rigtigt
Selv om hun efterlyser et langt mere målrettet oplæg fra Fredericia Shopping, understreger Cecilie Roed Schultz, at en levende bymidte er afgørende for Fredericia.
»Det er fuldstændig afgørende for vores by, at vi har et fungerende byliv. Men derfor er det også vigtigt, at de ikke bare søger penge til at dække et underskud,« siger hun.
Hun påpeger desuden, at Shopping allerede har modtaget ekstra midler fra kommunen de seneste år.
»De har fået en halv million ekstra i år og en halv million ekstra næste år. Det skal de også huske. Hvis jeg skal pege flere penge deres vej, så skal det være til en indsats, der gør en reel forskel.«
Sagen behandles igen på udvalgets første møde i 2026.
Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om at udsætte Fredericia Shoppings ansøgning om ekstra støtte skyldes blandt andet et ønske om at få et mere solidt beslutningsgrundlag. Det siger Susanne Eilersen (DF), som sidder i udvalget.
»Vi synes, at der mangler lidt mere end blot begrundelsen om vigende medlemstal. Når vi skal tage stilling til en udvidet støtte, vil vi gerne have et bredere billede af situationen,« siger hun.
Udvalget besluttede tirsdag at sende sagen til hjørne for at give tid til en uddybende dialog med Fredericia Shopping frem mod det første møde i det nye år.
Susanne Eilersen efterlyser især viden om, hvordan andre kommuner understøtter deres handelsliv.
»Jeg har specifikt bedt om, at vi får belyst, hvad andre kommuner gør for at understøtte detailhandlen. Alle er presset – det ved vi – men er det kun økonomisk støtte, der bruges? Eller er der andre tiltag, vi kan lære af? Det vil jeg gerne have med, før vi træffer en beslutning,« siger hun.
Dansk Folkeparti ønsker at imødekomme ansøgningen. Selv om sagen er udskudt, gør Susanne Eilersen det klart, at hendes parti er positivt indstillet. »Dansk Folkeparti ønsker at imødekomme deres indstilling. Det gør vi,« siger hun.
Udsættelsen handler efter hendes vurdering ikke om tvivl om behovet, men om at sikre, at hele udvalget er klædt ordentligt på.
”Ikke alle har haft samme information”
Ifølge Susanne Eilersen kan udsættelsen også ses som et ønske om at sikre et fælles informationsgrundlag blandt politikerne.
»Jeg er ikke helt sikker på, at alle har været med på hele den rejse, Fredericia Shopping har været igennem. Det er forskelligt, hvor man sidder i kommunen, og hvilke sager man arbejder med. I mit udvalg har vi haft sagen tæt på, men det er ikke sikkert, at alle udvalg har haft samme indblik,« siger hun.
Derfor mener hun, at det er fornuftigt at lade sagen gå en runde mere. »Så er alle i Økonomi- og Erhvervsudvalget klædt ordentligt på til at træffe beslutningen.«
Sagen behandles næste gang på udvalgets første møde i 2026.
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.
I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en ny lokal butik eller aktør – steder der på hver deres måde giver byen varme, duft og liv i december. I dag besøger vi Esmeralda, hvor indehaver Gitte Hein og medarbejder Isabella Christensen byder indenfor i et univers af mode, julehygge og årets sikre gavefavoritter.
Nu åbnes låge 10.
Hos Esmeralda har året været præget af både aktivitet og en god strøm af kunder. Der har været travlt, som der plejer, og særligt sommersæsonen trak mange forbi butikken. »Det har været et rigtig fint år. Travlt, som der plejer og stemningen har været i top,« fortæller Gitte Hein.
Og nu er december landet. For Esmeralda betyder det både flere ekspeditioner, flere gaveindpakninger og flere kunder, der kommer ind for at finde noget særligt. »Det er en hyggelig måned, og en dejlig måned, hvor vi sælger mange julegaver. En travl måned, hvor vi også klæder mange piger på,« siger hun.
Midt i interviewet lægger en kunde vejen forbi og siger smilende: “Jeg kommer helt fra Fredericia og handler her.” En lille bemærkning, der siger meget om butikkens plads i byen og oplandet, og som får Gitte til at smile.
Pyntet op – sammen
Esmeralda er pyntet til jul, og det er ikke noget én person står for. Her bliver det gjort i fællesskab. »Det er sådan en hyggelig aktivitet, vi alle sammen bidrager til. Vi hjælpes ad,« siger Gitte.
Der hænger diskret julepynt rundt omkring i butikken, og det er tydeligt, at kunderne lægger mærke til det. »Ja, de kommenterer da på det. Vi kan godt lide, når det ser pænt ud, og det kan vores kunder også.«
Stemningen er vigtig i december, og pynt, orden og mode hænger her sammen i et helhedsbillede, der får rummet til at virke varmt og indbydende.
Annonce
Årets julegavehit: Neo Noir cardigans – og en ny farve
Når snakken falder på julegaverne, er Isabella hurtigt klar. Hun går hen til stativet og løfter en af årets mest populære cardigans frem. »Neo Noir cardiganerne er en sikker vinder.«
Neo Noir cardiganerne er blandt julens mest efterspurgte varer – Isabella viser hvorfor. Foto: Middelfart AVISEN
To af farverne har allerede været store sælgere, men i år er der kommet en ny model til – en lyseblå variant med sølvknapper, som skiller sig ud blandt de mere velkendte udgaver. »Det er helt klart den lyseblå, der er nyheden. De andre kender folk, men den her er noget andet,« siger hun. Cardigansene sælges i december også i et to for 500 kroners tilbud. Normalprisen for én er 295 kroner.
Men cardiganen er ikke det eneste gavehit. Isabella finder også Rosemunde-toppen frem, en klassiker i butikken og en fast del af mange kunders garderobe. »Vi har også et tilbud på dem: to for 500 kroner. Det er en, mange vælger som gave,« fortæller hun.
Isabella viser de populære Rosemunde-toppe, som mange vælger som julegave. Foto: Middelfart AVISEN
Hvor cardiganen er det bløde og varme valg, er Rosemunde-toppen det feminine og anvendelige. Mange kombinerer de to produkter, og begge rammer en bred målgruppe – unge som voksne – hvilket gør dem til oplagte julegaver, forklarer Isabella videre.
En butik, hvor december falder naturligt ind
Efter gaveidéerne står én ting klart: I Esmeralda handler december om mere end handel. Det er en måned, hvor kunderne kommer forbi efter noget konkret, men ofte går herfra med mere end det, de kom efter. Her mærker man både traditionerne, fællesskabet i butikken og den opmærksomhed, som både Gitte og Isabella møder hver enkelt kunde med. Gaverne pakkes ind dagen lang, cardigans og toppe bliver løftet ned fra stativerne igen og igen, og en kommentar fra en kunde om, at han kører helt fra Fredericia for at handle her, siger måske mest af alt, hvorfor butikken har sin særlige plads i gågaden. December ligger naturligt her – i tøjet, i pynten og i den måde butikken åbner sig for byen på. I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender.En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.
Onsdagens møde med Skanderborg AGF bliver alt andet end en stille aften, vurderer FHK’s Martin Bisgaard. Holdet kommer med fornyet selvtillid efter Ringsted-sejren, men ved, at fejl bliver hårdt straffet.
FHK går ind til onsdagens udekamp mod Skanderborg AGF med en vigtig hjemmesejr over Ringsted i bagagen – en tiltrængt påmindelse om, at holdet stadig har kvaliteter, selv i en sæson der på alle måder har været vanskelig. Venstre fløj Martin Bisgaard, der samtidig er en del af landsholdsbruttotruppen, forventer et intenst opgør mellem to hold, der kender hinandens tempo, fysik og spillestil til hudløshed.
»Jeg tænker, det bliver en rigtig herrekamp. Masser af fart, masser af infight. Vi plejer at være to hold, der får hinanden op i tempo – og der bliver gået til den,« siger han.
Skanderborg AGF er et hold, der trives i det aggressive. De søger at bryde rytmer, spille højt i banen og presse modstanderen ud af komfortzonen. Det kræver både skarphed og disciplin fra FHK’s side.
»Langt hen ad vejen ligner vi hinanden i måden at angribe spillet på. De vil gerne bryde rytmer og stå aggressivt. Derfor har vi set video på dem både offensivt og defensivt, og talt om, hvad der tidligere har virket, og hvad vi kan forestille os vil virke nu,« siger Bisgaard.
Han peger på, at FHK skal angribe kampen på flere måder – også i selve kursen på banen:
»Det kan være, vi skal spille mere fra venstre mod højre, eller angribe den ene eller den anden side. Det er en del af den taktiske forberedelse. Men vigtigst er, at vi passer på bolden. De vil rigtig gerne løbe på vores fejl.«
For FHK bliver de enkle ting afgørende: Ro mellem felterne, færre boldtab – og klinisk afslutningsevne.
»Vi skal være gode imellem felterne. Vi skal passe på bolden, og så skal vi putte den i kassen, når vi får chancerne. Det er nødvendigt mod et godt hold som Skanderborg,« siger han.
Trods sæsonens udfordringer mærker Bisgaard en mere balanceret helhed i holdets udtryk efter sejren over Ringsted.
»Jeg synes, vi har fundet en bedre balance. I forhold til kampen mod Ringsted har vi flere tangenter at spille på. Det giver en god fornemmelse frem mod kampen. Men det hele afhænger af, om vi rammer dagen – alle sammen.«
Selv uden hjemmebanen i ryggen beskriver Bisgaard stemningen i truppen som konstruktiv og fremadskuende.
»Vi havde en dejlig opbakning sidst, og nu handler det om at bygge videre og få noget momentum med ind mod jul. Så må vi se, hvad vi kan gøre i foråret.«
Onsdagens kamp bliver endnu en test for FHK – ikke kun på resultattavlen, men i måden holdet hænger sammen, står imod pres og udnytter de åbninger, der opstår. Og hvis Martin Bisgaard får ret, bliver det fysisk, intenst og uden meget tid til at trække vejret.
Dagen efter Social- og Boligministeriet offentliggjorde de nye parallelsamfundslister for 2025, mødes vi på STATIONEN – AVISENs redaktion. Kaffen er allerede hældt op, og det er som om rummet i sig selv ved, hvad der skal ske. De to herrer, Finn Muus og Jens Christian Lybecker, sætter sig uden større ceremoniel indramning. De er vant til at tale om det her. Ikke fordi det er let, men fordi det er blevet deres livsopgave. De er dog forberedt med de nyeste tal.
Finn Muus repræsenterer Boligkontoret Fredericia. Jens Christian Lybecker repræsenterer boli.nu. Tilsammen administrerer de størstedelen af de almene boliger i byen – tusindvis af hjem, tusindvis af liv, og tusindvis af historier, der både har rødder i fortiden og forgreninger ind i fremtiden. De er vant til at tale om mursten, men de er måske endnu mere vant til at tale om mennesker.
Og i år kan de tale om noget, som sjældent har været muligt: Fredericia er for første gang i lang tid helt ude af de mest belastede kategorier på ministeriets lister. Korskærparken og Sønderparken er ikke længere udsatte boligområder – men forebyggelsesområder. Et ord, der i sin anonymitet næsten skjuler den politiske betydning: Et område, der kræver opmærksomhed, men ikke længere indgår i det nationale alarmberedskab.
Der er smil og god stemning i Sønderparken, da Jens Christian Lybecker og Finn Muus fortæller og viser, de mange tiltag. Foto: AVISEN
På papiret er det et skridt ned ad stigen. For dem, der har arbejdet med udviklingen, er det en markør på, at næsten to årtiers arbejde har båret frugt. Muus siger det, som om ordene har ligget i ham længe: «Det her begyndte længe før ghetto-listen blev hvermandseje.» Lybecker nikker stille. For dem er det ikke afslutningen på noget som helst – men et sted i et forløb, man først kan forstå fuldt ud, når man har set hele bevægelsen.
Når de taler om fortiden, er det ikke med bitterhed, men med en klar bevidsthed om, hvor langt man er nået. Muus beskriver de tidlige år uden omsvøb: «Der var enorme problemer.» Bilafbrændinger, væltede campingvogne, utryghed som en konstant baggrundsstøj. Det var ikke kun statistikkerne, der viste noget var galt; det var synligt i gaderne.
I 2004 forsøgte staten for første gang at kategorisere boligområder med særlige udfordringer. I årene efter blev kategorierne skærpet, og i 2010 blev listerne så politisk markante, at ingen kunne ignorere dem. «De blev mere præcise og mere politisk ladede,» siger Muus. Og med listerne fulgte krav, deadlines og forventninger – men også et nyt blik på, hvordan man i det hele taget arbejder med boligpolitik i Danmark.
For boligorganisationerne i Fredericia betød det, at improvisationernes tid var forbi. Man kunne ikke længere reagere på enkeltstående hændelser. Man måtte skabe en strategi, der kunne holde i 10 eller 20 år. En strategi, der kunne ændre strukturer, ikke kun adfærd.
Det trebenede princip – og hvorfor det virkede
Resultatet blev det, de kalder det trebenede princip. Et billede, der næsten er for beskedent til at rumme den transformation, det førte med sig. Men essensen er tydelig: Fysiske forbedringer, sociale indsatser og fællesskabsstruktur skulle tænkes i sammenhæng. Lybecker formulerer det klart: «Vi skal løfte boligerne, vi skal løse de sociale udfordringer, og vi skal bygge huse, hvor fællesskabet kan bo.»
Det lyder enkelt, næsten banalt, men i praksis krævede det en omstrukturering af, hvordan boligorganisationerne arbejdede. Forbedrede facader betød ikke noget uden tryghed i gårdrummene. Tryghed betød ikke noget uden relationer. Relationer betød ikke noget uden mødesteder. Mødesteder betød ikke noget uden mennesker, der ville bruge dem.
Det hele hang sammen, og derfor skulle det hele forandres.
Renoveringerne som politisk greb
I Korskærparken og Sønderparken blev moderniseringen synlig i beton, glas og grønne områder. Det var ikke renoveringer udført for renoveringernes skyld. De var et politisk greb. En måde at sige til beboerne: Vi giver jer ikke op. En måde at sige til resten af Danmark: Vi forandrer dette område indefra.
Muus fortæller, hvordan nye typer beboere begyndte at flytte ind: «Der kom mange, der solgte deres parcelhuse og flyttede ind.» De tilgængelige lejligheder gjorde det muligt for ældre at blive i området, og nye beboere bragte nye sociale mønstre med sig. Det var ikke en udskiftning – det var en udvidelse.
De nye fælleshuse blev et andet vendepunkt. De skulle først fungere som midlertidige byggepladshuse, men blev hurtigt til permanente samlingspunkter. «Huse, hvor beboerne kunne komme, og hvor vores medarbejdere kunne være tæt på hverdagen,» som Lybecker siger. De blev baser for lektiecaféer, fællesspisninger, jobforløb og alt det, der binder et hverdagsfællesskab sammen.
Fremskudt beskæftigelse – det forandrede alt
Men ingen fysisk renovering kan løse sociale problemer alene. Det er relationer, der flytter mennesker. Og på netop det område gjorde Fredericia noget, der senere er blevet fremhævet nationalt som et forbillede: fremskudt beskæftigelse. «Selvom der ikke er langt til jobcenteret, så er der for langt til jobcenteret for nogle,» siger Muus. Sætningen er både humoristisk og rammende. For afstand er ikke et geografisk mål, men et psykologisk.
Jobcentermedarbejdere rykkede fysisk ud i boligområderne. De begyndte at arbejde side om side med boligsociale medarbejdere og varmemestre. De lærte navnene. De lærte historierne. De lærte, hvem der havde brug for hvad.
Lybecker formulerer det mere kontant: «Vi fik aktiveret borgere, som ellers aldrig ville have søgt arbejde.» Det gjorde en forskel, som senere kunne måles: Andelen uden for arbejdsmarkedet faldt fra over 40 procent til omkring 28. Boligselskabernes Landsforening dokumenterede, at områder med sådan en indsats klarede sig ti procent bedre end områder uden.
Det var ikke en reform fra Christiansborg. Det var en lokal beslutning. En strukturel forandring skabt af mennesker, der havde mandat, mod og viden til at gøre det.
Risikoen i succesen
Men succesen rummer også en trussel. For når tingene bliver bedre, bliver det sværere at argumentere for fortsatte investeringer. Hvis et område ikke længere er udsat, hvorfor skal man så bruge penge på det?
Muus siger det med en alvor, der går lige gennem rummet: «Jeg frygter, at man vil spare dér, hvor tingene virker. Det tager lang tid at bygge op, men det kan gå hurtigt at rive ned.» Lybecker supplerer: «Vi skal være ærlige. Hvis noget virker, skal der mere af det. Hvis noget ikke virker, skal det væk.»
Det kræver politisk mod. Og politisk forståelse. Men mest af alt kræver det, at man tør se sociale indsatser som investeringer, ikke udgifter.
Annonce
Den stille revolution i fortællingen om beboerne
Det er ikke kun strukturerne, der er ændret. Det er også fortællingen. Ikke den, der skrives i rapporter, men den, der eksisterer mellem mennesker, mellem linjerne, i blikkene på gaden.
«Vi vil se beboerne som en ressource,» siger Lybecker. «De har mange kræfter, selv hvis de ikke har en traditionel tilknytning til arbejdsmarkedet.»
Det er et perspektivskifte, der ligger som en politisk subtekst gennem hele interviewet. Hvis man konsekvent fremstiller beboere som en byrde, får man politik, der handler om at reducere byrder. Hvis man fremstiller dem som ressourcer, får man politik, der handler om at forløse potentiale.
Sommerfesten i Sønderparken er blevet et symbol på det. Drevet af frivillige. Organiseret af beboere. Et lokalt projekt, der i praksis udtrykker en større sandhed: at fællesskabet ikke er en konsekvens af en indsats – det er en drivkraft i sig selv.
Næste kapitel: Sundheden flyttes ud i boligområderne
Det næste store spor handler om sundhed. Et område, hvor afstanden mellem formelle tilbud og menneskers faktiske liv ofte er endnu større end på beskæftigelsesområdet.
«Det kan være lige så svært at gå ned på sundhedshuset som at gå på jobcenteret,» siger Muus. Det handler om skam, om nederlag, om misforståelser – og nogle gange om frygten for et blik eller en sætning, man ikke orker at høre.
Derfor arbejder de to boligorganisationer nu med borgernær sundhed. Et projekt, der skal bringe sundhed tættere på dem, der har sværest ved at opsøge den. Fælleshusene bliver omdrejningspunkter. Varmemestre får en ny rolle som dem, der spotter tegnene først. Og en ny projektleder skal hjælpe med at forme en indsats, der kan aflaste en sundhedssektor, der i 2035 forventes at mangle hundreder af medarbejdere alene i Fredericia.
Det er ikke en erstatning for det eksisterende system. Det er en forbedring. En forankring. En måde at sige: Vi ved godt, hvor barriererne er, og vi vælger at flytte os hen over dem – for beboernes skyld.
Fredericia står i dag et sted, hvor listerne ikke længere dikterer dagsordenen. Det er en sjælden position i dansk boligpolitik. Det gør det muligt at spørge: Hvis listerne ikke længere skal motivere handling – hvad skal så?
For lister kan man komme af. Man kan også komme på dem igen.
Muus og Lybecker ligner ikke mennesker, der tror på den slags pendulbevægelser som noget naturgivent. For dem er det ikke statistikkerne, der afgør udviklingen. Det er mennesker, strukturer, beslutninger og kontinuitet.
At Fredericia er ude af listerne, er ikke målet. Det er et tegn. Et tegn på, at når boligpolitik for alvor bliver til lokal udviklingspolitik, kan noget ændres, som ellers beskrives som næsten uforanderligt.
Fredericias nye politiske virkelighed efter konstitueringen har sendt Det Konservative Folkeparti uden for indflydelse – men partiets lokale frontfigur, Tommy Rachlitz Nielsen, ser ikke nederlaget som nogen svækkelse. Tværtimod.
»Vi skylder jo ikke nogen noget,« siger han og understreger, at den rolle, partiet nu har fået, giver en ny frihed til at markere sig.
Samtalen finder sted dagen efter konstitueringen, hvor Socialdemokratiet, trods massiv tilbagegang, alligevel sikrede sig en central position – godt hjulpet af Venstre, der valgte at vende sig mod rød blok.
»Venstre glemte at fortælle, at deres krøllede model gjaldt dem selv«
For Tommy Rachlitz Nielsen er forløbet op til konstitueringen stadig svært at forstå.
Han mener, at Venstre gik til valg på at danne et bredt borgerligt samarbejde – men uden at nævne, at det i deres egen logik kunne ende med, at borgmesterkæden blev sikret ved hjælp af røde stemmer.
»Man har gået til valg på at vi ville lave en Kolding-model. Man glemte at fortælle, at det var dem selv, der havde den i tanken – nemlig at blive borgmester på røde stemmer,« siger han.
Konsekvensen har været, at de to borgerlige mandater fra Det Konservative Folkeparti ikke er blevet inddraget i konstitueringen.
Markante krav: »Konservative aftryk bliver dyrere nu«
Selv om partiet står uden for aftalen, er det ikke ensbetydende med passivitet.
»Konservative læner sig aldrig tilbage og kigger på. Vi er altid aktive,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Han peger på, at partiet fortsat ønsker at deltage konstruktivt i både budgetforhandlinger og øvrige aftaler i byrådet. Men prisen for deres deltagelse er steget.
»Nu har vi ikke markante konservative aftryk i konstitueringen, og derfor bliver det dyrere at få os i budgetterne. Vi er kun med, hvis vi får markante konservative aftryk i budgettet.«
Han bekræfter samtidig, at dialogen med den nye borgmester allerede er i gang: »Vi har faktisk… allerede haft værdig dialog, Peter og jeg, de sidste dage. Blandt andet om, hvordan vi sikrer, at konservative er involveret og får de oplysninger, vi skal have.«
Det borgerlige flertal blev ikke brugt
Spørgsmålet hænger stadig i luften: Hvorfor valgte Venstre ikke at samle det borgerlige flertal?
Tommy Rachlitz Nielsen tøver ikke med svaret: »Venstre vil jo hellere selv have de to mandater end de konservative, og det tror de måske, at de kan få ved at sætte os uden for indflydelse… Der må jeg bare sige, at der tror jeg, man har begået en stor fejl.«
Han mener, at beslutningen kun vil styrke Det Konservative Folkeparti i rollen som opposition: »Er der noget, der kan sætte Det Konservative Folkeparti i fokus, så er det oppositionen – endda en opposition, hvor der havde været mulighed for et borgerligt flertal.«
»Vi bliver den borgerlige vagthund«
På tærsklen til en ny valgperiode lover Tommy Rachlitz Nielsen, at de konservative ikke vælter sig rundt i skuffelse – tværtimod.
Han forventer politiske gnister i byrådssalen: »Hver gang borgmesteren laver aftaler med de røde, så skal han sidde og tænke: Hvad gør konservative så?«
Partiet vil holde skarpt øje med økonomiudvalget, dagsordener og udvalg, lover han: »Det her trækker jo konservativt stående for. Vi vil hele tiden være en borgerlig vagthund.«
Samtidig peger han på, at tilstedeværelsen af Enhedslistens Carsten Jørgensen vil give yderligere politisk drama: »Det bliver virkelig underholdende. De udfordringer, når man kigger på Carstens ønsker og den borgerlige lejr, det synes jeg virkelig bliver interessant.«
Tilfreds – og klar til kampen
Trods placeringen i opposition er humøret intakt hos Tommy Rachlitz Nielsen.
»Vi er sådan set glade og tilfredse med vores nye rolle… og det glæder vi os til at arbejde med de næste fire år.«
Og hvis man spørger ham, bliver de kommende år bestemt ikke kedelige: »De lokale medier burde sådan set være glade for os. Vi kommer til at stå for underholdningsværdien de næste fire år.«
Konservatives rolle i Fredericia er forandret – men i Tommy Rachlitz Nielsens udlægning er den på ingen måde blevet mindre vigtig.
Han er klar til at tage kampen, dialogen og dramaet… og han lover, at borgerligheden stadig får en skarp stemme i byrådssalen.
Efter at Økonomi- og Erhvervsudvalget tirsdag valgte at udsætte beslutningen om Fredericia Shoppings ansøgning om fortsat og udvidet støtte, understreger SF’s medlem af udvalget, Malene Søgaard-Andersen, at udsættelsen handler om at få et bedre samlet grundlag – ikke om, at ansøgningen vurderes utilstrækkelig.
»Der ligger i udsættelsen, at vi gerne vil indgå i en dialog med Shopping om, hvordan vi bedst muligt kan understøtte dem i at skabe aktivitet i bymidten,« siger hun.
Ifølge Malene Søgaard-Andersen ønsker udvalget at få et bredere perspektiv, før der træffes en beslutning om økonomien.
»Det handler ikke om, at ansøgningen som sådan mangler noget. Det handler om at få flere perspektiver på, hvad Fredericia Shopping ønsker at gøre, og hvordan vi som kommune kan bidrage på en god måde,« siger hun.
Vil lære af andre byer
Dialogen skal også bruges til at se på, hvordan andre kommuner arbejder med deres handelsforeninger og bymidteudvikling.
»Kunne vi lære noget af, hvad andre byer gør? Er der tiltag, som vi kan bruge her? Det vil vi gerne undersøge,« siger Malene Søgaard-Andersen.
Hun fastholder, at der ikke er tale om en skepsis over for Fredericia Shoppings arbejde eller ansøgning, men et ønske om at træffe en kvalificeret beslutning.
»Jeg har ikke oplevelsen af, at det handler om manglende interesse eller tvivl. Det handler om at få en samtale om, hvad Shopping ønsker – og hvordan vi understøtter dem bedst muligt,« siger hun.
Sagen kommer igen i det nye år
Økonomi- og Erhvervsudvalget ventes at genoptage sagen i det nye år, hvor dialogen mellem parterne indgår i grundlaget.
»Vi skal behandle sagen igen på et udvalgsmøde i det nye år. Derfor giver det mening at få den her dialog først,« siger Malene Søgaard-Andersen.
For SF handler processen om at sikre, at de politiske beslutninger understøtter en mere levende bymidte – og at kommunen bruger sine midler rigtigt.
»Shopping arbejder for at skabe liv i midtbyen, og det vil vi gerne støtte. Derfor ønsker vi at få alle perspektiver med, før vi træffer beslutningen,« siger hun.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går lidt langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv.
I dag åbner vi låge 10.
Et nyt kapitel i Vendersgade
Hos Kop & Kande i Fredericia bliver vi mødt af butiksbestyrer Tina Lindum, som stadig mærker energien fra årets store forandring. Flytningen fra Vendersgade og Midtpunktet til Vendersgade 22 har sat sit præg på året. »Det har været lidt et spændende år og lidt nervepirrende, fordi vi er flyttet fra Vendersgade og Midtpunktet til Vendersgade 22. Det er blevet taget rigtig godt imod. Vi fik noget mere plads, som vi trængte til. Og så kan vi bare mærke, at vi er en del af noget socialt fællesskab hernede. Det er blevet godt for os.«
Kunderne har heldigvis fulgt med i forandringen. »Vi hører stadig en, der lige siger, de er oppe at vende først, men så kommer de heldigvis retur igen,« griner hun.
Butikken rummer – som Tina beskriver det – hele paletten, lige fra køkkenudstyr til bolig, design og gaveartikler. Og i december bliver det hele løftet frem og sat i spil.
Julen – årets største projekt
Spørger man Tina, hvad julen betyder i Kop & Kande, er svaret klart og uden tøven. »Julen er travlheden, og det er det største på året. Det er det, vi står og varmer op til. Når julen slutter, starter jeg allerede med at lægge juleordre ind igen til januar.«
Julen er ikke noget, der opstår i løbet af december. Den bygges op gennem hele året, fra de første ordrer i januar, over efterårets opbygning, til butikken begynder at gå i julemode allerede i oktober. Det er et langt tilløb, der kulminerer, når døren klinger for første gang i slutningen af november. I år mærker Tina samtidig en særlig bevidsthed blandet ind i travlheden. »Vi hører rigtig mange i år, der kommer og siger, at de gerne vil støtte lokalt. De kommer selvfølgelig med den famøse Ønskesky, men de vil meget gerne støtte lokalt, og det er det, vi hører igen og igen.«
Kop & Kandes julevinduer er en fast tradition og sætter tonen for december i butikken. Foto: Fredericia AVISEN
Gaveindpakningen er tilmed en fast del af december, en tilbagevendende rytme, der kører hele dagen. »Ja, vi pakker mange ind hver dag. Den sidder godt i fingrene,« siger hun med et smil.
Julevinduer og decemberstemning
Når først julen ruller, kan man også mærke det i butikken. For selv om forberedelserne ligger måneder før, er det i december, at hele udtrykket folder sig ud.
Kop & Kandes juleindretning er alt andet end tilbageholdt. Vinduerne er gjort klar med klassiske juletemaer, og inde i butikken er der fyldt mere op end normalt, så kunderne kan gå på opdagelse blandt både nyheder, kendte favoritter og gaveideer. »De julevinduer skal være der. Og ellers så har vi det sådan, at der skal være podier, og der skal være fyldt herinde. Folk skal selv kunne finde varerne. Så butikken har lidt mere volume på end normalt.«
December hos Kop & Kande er derfor et rum, hvor både pynt, inspiration og funktionalitet spiller sammen. Der er meget at se på, meget at vælge imellem – og meget, der inviterer til at blive rørt ved, undersøgt og overvejet som potentiel julegave. Stemningen følger med. »Den er sindssygt god. Vi har bare glade kunder, og det smitter jo bare helt vildt. Der er travlhed, men der er overskud. Det er dejligt.«
Årets julegavehits til mænd
Når talen falder på gaver til mænd, finder Tina hurtigt noget frem, der får hende til at lyse op. En af butikkens nye hits i år, her en Hasselbach skærer til kartofler. »Der er nemlig ikke noget med, at man selv skal stå og skære,« forklarer hun. Hun demonstrerer, hvordan kartoflen ikke skal balancere på skærebrættet. »Jeg chopper ned, og så når jeg trykker kartoflen ud på den her, så er den skåret og klar til at ligge på et fad.«
Hasselback-skæreren er en af de mest solgte julegaver til mænd hos Kop & Kande. Foto: Fredericia AVISEN
En gave til manden, der har alt – eller manden, der bare gerne vil lave noget lækkert med mindst mulig bøvl. »Den er simpelthen så smart. Og populær. Den kommer i to farver.«
Til kvinderne er der to ting, der skiller sig ud i år. »Vi sælger meget i nisser, og vi sælger rigtig meget i Georg Jensen.«
Og i år har Kop & Kande fået en nyhed, der allerede er blevet et hit. Tina løfter den frem og holder den, mens kameraet klikker. »Det er en serveringskande til vand fra Georg Jensen, der hedder Kay Fisker-kanden. Den er lavet til os i år, så man kan købe et godt juletilbud. Og den har bare været populær.«
Butiksbestyrer Tina Lindum med den nye Kay Fisker–kande fra Georg Jensen, en af årets mest populære julegaver til kvinder. Foto: Fredericia AVISEN
Der er noget klassisk over den. En gave, der holder i mange år, og som rammer netop det, Georg Jensen er kendt for. »Jeg tror, det er en ting med det – og det er jo det, Georg Jensen kan,« bemærker Tina.
Et fast holdepunkt i Fredericias julehandel
Låge 10 er åben. I morgen venter en ny fortælling. Kop & Kande er et af de steder, hvor december folder sig ud i fuldt format. En butik, hvor julen ikke kun handler om travlhed, men også om genkendelse, traditioner og de små ritualer, der får folk til at vende tilbage år efter år. Her bliver ønskesedler omsat til gaver, der både rummer design, funktion og personlig omtanke – og stemningen er lige så varm som lysene i de pyntede julevinduer. Med låge 10 har vi fået et kig ind i deres december. En måned med lokale kunder, stærke juletraditioner, flytteglæde, designklassikere og smarte løsninger til både store og små køkkener. I morgen åbner vi låge 11. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.
I 2021 brugte kommunen 340.000 kroner på et eksternt advokatnotat – for at få bekræftet det, man allerede vidste. Juraen var afklaret, vurderingen lå klar, og konklusionen var identisk. Alligevel ringede man til et dyrt københavnerfirma og satte kreditkortet i spil. Hvorfor?
Ikke alene fosser pengene ud af kommunekassen – de løber også ud af Fredericia. Ingen lokal forankring, ingen tanke på at styrke byens egne jurister eller advokaterhverv.
Man må spørge sig selv: Mangler Fredericia Kommunes egne jurister kompetence – eller ledelsens tillid?
Uanset svaret betaler borgerne prisen. Når regningen allerede lyder på 5,75 millioner i 2024, tør man knap tænke på, hvad 2025 bringer.
Fredericia fortjener en ledelse, der viser tillid, handler klogt og investerer i egen faglighed – ikke i dyre forsikringer fra udenbys advokathuse.
En kommune, der gang på gang ringer til de dyre drenge i København, når der er tvivl, signalerer én ting: “Vi kan ikke selv.” Man tror ikke på sin egen faglighed. Fredericia fortjener bedre. Vi fortjener en ledelse, der investerer i egen by og egen faglighed – ikke køber tryghed for millioner hos udenbys advokathuse.
