KRIMI. Fyns Politi havde et travlt døgn med en stribe indbrud, hærværk og en alvorlig trafikulykke fordelt over hele øen.
I Ringe slap en engelsktalende kvinde ind i et hjem, fordi døren stod ulåst. Beboeren troede først, at det var hjemmeplejen, men opdagede senere, at der var rodet i skuffer i både soveværelse og et værelse. Fra et natbord var et ur blevet stjålet. Ifølge politiet talte kvinden engelsk, var omkring 40 år gammel og 170 centimeter høj, rundhovedet og manglede tænder i begge sider af munden.
Også flere andre fynboer fik ubudne gæster. I Kerteminde kom tyvene ind ad en åbentstående dør på Langegade og slap af sted med kontanter og smykker. I Odense var der indbrud flere steder. På Herluf Trolles Vej og i Valkendrupsgyden skaffede gerningsmændene sig adgang ved henholdsvis at knuse en rude og bryde et vindue op, mens beboerne endnu ikke har overblik over, hvad der er stjålet. På Fangelvej i Odense S blev et vindue brudt op, og her forsvandt blandt andet smykker og boligartikler.
Hærværk fyldte også i døgnrapporten. I Haarby blev en rude knust med en ukendt genstand, og på Ørbækvej i Odense blev det højre bagdæk på en personbil skåret op tre forskellige steder. I Svendborg havde nogen været på spil med malerrulle og lyserød maling og malet graffiti på tagpappet øverst på en silobygning.
Dagen bød også på en alvorlig ulykke på Langeland. På Snødevej var en mand i gang med vejarbejde i grøften, da han svingede sin gravemaskine ud, så den stak ud på kørebanen. En bilist, der kom kørende i nordlig retning, ramte gravemaskinen med betydelig skade til følge. Manden, der udførte vejarbejdet, slap med lettere kvæstelser.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.
Odense Sommerrevy 2027 bliver sidste tur i manegen for en af dansk revys markante profiler. Leif Maibom har besluttet at afslutte sin karriere som revyskuespiller, og hans allersidste revyoptræden bliver netop i Odense. Dermed bliver næste års sommerrevy i det store telt på Engen ved Fruens Bøge ikke blot endnu en sæson, men også et historisk farvel til en af genrens fyrtårne.
Leif Maibom har gennem årtier sat et imponerende aftryk på dansk revy. Han debuterede som professionel revyforfatter i 1978 og grundlagde i 1982 Sønderborg Sommerrevy, som han gennem mere end tre årtier udviklede til en af landets mest populære revyer. Her fungerede han som både direktør, hovedforfatter, instruktør og skuespiller og blev kendt for sin komiske timing og folkekære figurer.
For direktør og skuespiller i Odense Sommerrevy, Lars Arvad, er nyheden af stor personlig betydning.
»Jeg er meget beæret, stolt og glad over, at Leif Maibom har valgt Odense Sommerrevy som sidste stop på en meget flot og lang revykarriere. Leif har hjulpet mig helt fra starten som en slags mentor, og sidenhen har vi udviklet et stærkt venskab,« udtaler Lars Arvad.
Selv ser Leif Maibom frem til at være en del af holdet, og selvom det bliver hans sidste optræden på revyscenen, glæder han sig over, at karrieren afrundes på en af de store danske revyscener.
»Jeg glæder mig rigtig meget til at lave Odense Sommerrevy og til at spille i det store telt på Engen i Fruens Bøge. Jeg har, siden jeg stoppede i Sønderborg, spillet med i nogle mindre revyer: Vinterrevy i Nykøbing F, Randers Sensommerrevy, og senest den nystartede Fyns Vinterrevy, og jeg kunne da godt mærke, at lysten til at slutte i en stor revy var der. Og at det så lige bliver i Odense, er noget helt særligt, fordi jeg også var med, da Lars Arvad lavede sin første vinterrevy på Magasinet i 2009. Jeg går dog på ingen måde på pension endnu og glæder mig til at fortsætte med at skrive tekster til revyerne, holde foredrag og virke som konferencier,« siger Leif Maibom.
Hos Odense Sommerrevy er revydirektør Lars Arvad i fuld gang med at sammensætte næste års hold, og han lægger ikke skjul på begejstringen.
»At få Leif Maibom med i Odense Sommerrevy i sæson 2027 er et kæmpe scoop for os, og vi kan allerede nu godt afsløre, at vi får endnu et stærkt hold til næste år. Holdet kommer i 2027 igen til at bestå af seks skuespillere, og i løbet af de kommende dage offentliggør vi de øvrige navne – og publikum kan godt begynde at glæde sig,« siger Lars Arvad.
Odense Sommerrevy 2027 får premiere den 6. maj og spiller frem til den 17. juni 2027 på Engen ved Fruens Bøge i Odense. Billetsalget begynder fredag den 19. juni 2026 klokken 9.00, og resten af revyholdet bliver offentliggjort inden længe.
Forsinkede lønudbetalinger, udeblevne pensionsoverførsler og manglende helligdagstillæg blandt byggearbejderne på det nye Odense Universitetshospital har sat kontrollen af løn- og arbejdsforhold på dagsordenen i Region Syddanmark. På mandag skal forretningsudvalget og regionsrådet drøfte, om der skal afsættes penge til flere, mere omfattende og mere målrettede kontroller i de kommende måneder.
Konkret skal politikerne tage stilling til, om den eksterne kontrolvirksomhed BDO, der allerede i dag varetager opgaven med at kontrollere løn- og arbejdsforhold blandt håndværkerne, skal have flere ressourcer. En styrket indsats vil i givet fald være et supplement til den uanmeldte stikprøvekontrol, der allerede foretages, og som vil fortsætte uanset hvad.
De nye ressourcer skal i første omgang koncentrere sig om de fem største underentreprenører til totalentreprenøren Odense Hospital Project Team, der tilsammen leverer omkring halvdelen af arbejdsstyrken på byggeriet. Forventningen er, at alle medarbejdere fra disse virksomheder kan få gennemgået blandt andet lønsedler, arbejdstid samt løn- og pensionsudbetalinger.
Baggrunden er de mange uregelmæssigheder i særligt lønudbetalingerne, der har fundet sted over den seneste tid, forklarer regionsrådsformand Bo Libergren.
»Når man arbejder i Danmark, skal man kunne forvente at få sin løn til tiden, ligesom man skal have gode arbejdsvilkår. Vores kontrol har desværre vist, at det i nogle tilfælde har været lidt udfordret, og derfor ønsker vi at øge indsatsen for at få udsvingene rettet op. Det er vigtigt for os, at man som medarbejder har tillid til, at løn- og arbejdsforholdene er i orden. Vi er nået rigtig langt med byggeriet, og tillid er grundlæggende for at nå i mål med det sidste,« siger han.
Forslaget er blevet til efter dialog med både BDO og Byggefagenes Samvirke Odense. Regionen og Byggefagenes Samvirke har netop indgået en aftale om et endnu tættere samarbejde, hvor en øjeblikkelig styrkelse af kontrollen er et af flere ønsker. Parterne forpligter sig samtidig til at dele relevante oplysninger med hinanden og til i fællesskab at identificere såkaldte risikovirksomheder.
Formand for Byggefagenes Samvirke Odense, Torben Knudsen, ønsker de bedste vilkår for håndværkerne og ser samarbejdet som et skridt i den rigtige retning.
»Vi bakker op om alle tiltag, der styrker kontrollen,« siger han.
Behovet for en strammere kontrol skal også ses i lyset af flere konkurser. I december sidste år gik byggeriets største underentreprenør, Tekno Fire, konkurs med 248 medarbejdere på det nye OUH, og i maj skete det samme for en anden stor underentreprenør, TechnoBuild. I begge tilfælde var forsinkede lønudbetalinger en del af optakten. En styrket indsats vil ikke kunne forhindre konkurser, men den kan være med til at sikre medarbejderne, hvis det skulle ske igen.
I første omgang vil en øget kontrol kunne klares ved at fremskynde allerede aftalte kontroller med en merudgift på mellem 35.000 og 45.000 kroner om måneden plus moms. Det kan dog senere blive nødvendigt at tilkøbe flere kontroller.
Beslutter politikerne at gennemføre indsatsen, træder den i kraft med det samme. Den hviler på tre overordnede ben: en øget kontrolmængde med særligt fokus på de store underentreprenører, en mere målrettet indsats mod identificerede risikovirksomheder og et fortsat fokus på konsekvens i form af opfølgning og eventuelle sanktioner. Der vil også være fokus på totalentreprenørens egen kontrol. Om tre måneder bliver indsatsen evalueret for at se, om der fortsat er behov for en ekstraordinær indsats.
Middelfart Kommune vil vide, hvordan borgerne bruger kulturlivet, og hvad der skal til for at udvikle kultur- og fritidslivet i hele kommunen. Derfor har kommunen sammen med Kulturens Analyseinstitut sendt et spørgeskema ud til 16.000 borgere.
Undersøgelsen skal give ny viden om borgernes kulturvaner, deltagelse i fællesskaber og brug af kommunens kultur- og fritidstilbud. Resultaterne skal danne grundlag for den fremtidige udvikling af området og indgå i kommunens politiske prioriteringer.
»Kulturlivet er med til at gøre Middelfart Kommune til et godt sted at bo og leve. Derfor skal vi som politikere ikke gætte på, hvad borgerne har brug for – vi skal spørge dem. Jeg håber, at mange vil give deres mening til kende, så vi får et stærkt grundlag for at udvikle kultur- og fritidslivet i hele kommunen,« siger Linda Johnsen, formand for Børn, Kultur og Fritidsudvalget.
Undersøgelsen henvender sig både til de borgere, der ofte bruger kultur- og fritidstilbud, og til dem, som sjældent eller aldrig gør det. Begge perspektiver er vigtige for at skabe et retvisende billede af, hvordan kulturlivet opleves i kommunen.
»Vi har mange stærke kulturtilbud og fællesskaber i Middelfart Kommune. Men vi skal også turde undersøge, om vi når bredt nok ud, og om der er borgere, som savner andre muligheder. Det handler om at udvikle et kulturliv, der både bygger på det, vi allerede er gode til, og på det, borgerne efterspørger,« siger Linda Johnsen.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut, der kortlægger kulturlivet i en række danske kommuner. Ud over selve spørgeskemaundersøgelsen indgår blandt andet data og analyser af kommunens kulturtilbud og borgernes brug af dem. Besvarelserne behandles fortroligt og anonymt af analyseinstituttet, og resultaterne offentliggøres alene i samlet form.
Det er også muligt at besvare spørgeskemaet, selv om man ikke har modtaget det direkte i sin digitale postkasse. Det kan ske via linket https://din-mening.dk/s/qbz/?s=s.
Selve besvarelsen tager cirka 10-15 minutter og kan udfyldes frem til den 3. juli 2026.
Tre altødelæggende krige i 1600-tallet bragte Danmark på randen af udslettelse. Den historie fortæller Kulturmuseet i Vejle nu i en ny udstilling, der sætter de almindelige mennesker i centrum og deres frygt, ulykke og elendighed, men også deres håb.
Udstillingen åbner torsdag den 18. juni og handler om, hvordan helt almindelige mennesker overlevede krigens kaos. Det er en historie, der sjældent bliver fortalt, fordi krigshistorie næsten altid kun handler om konger og generaler. I stedet trækker museet kilder som breve og prædikener frem og giver ansigt til de mennesker, krigene ramte.
En af de menneskeskæbner, man møder, er Johanne Nielsdatter, der voksede op i Bramdrup ved Kolding. Hun var kun et år gammel, da hun mistede sin far i 1627 under Kejserkrigen. Senere giftede hun sig og fik en gård og fire børn i Lejrskov, men under Karl Gustav-krigene i 1659 måtte familien flygte, og undervejs mistede Johanne både sin mand og alle fire børn, der måtte begraves på tre forskellige kirkegårde.
Da Johanne selv døde i 1685, nedskrev præsten hendes begravelsesprædiken i Vonsild Kirkebog, og derfra kender man hendes livshistorie. I kilden fortælles det:
»Johanne fik fire børn med sin mand. De levede sammen indtil foråret 1659, hvor polakkerne kom. Hendes mand og alle børnene døde da de flygtede til Kolding. Manden er begravet på Harte kirkegård, sammen med et af børnene. To børn hviler på Kolding kirkegård og det sidste barn ligger på Lejrskov kirkegård.«
Johanne overlevede selv og var med til den lange og hårde genopbygning af både livet og landet. Dermed bliver hendes historie også et eksempel på det håb, der afrunder udstillingen.
Fortællingerne vækkes til live gennem en sanselig scenografi med originale genstande, nye arkæologiske fund, realistiske kulisser, animationer og et omfattende soundscape samt store illustrationer inspireret af renæssancens billedverden. Tanken er, at de besøgende skal mærke både angsten og håbet.
»Det har været vigtigt for os, at man også føler håbet. For selvom 1600-tallet efterlod Danmark i ruiner, så hører det med til historien, at landet bestod, og mennesker overlevede. Selv under den hårdeste krise er der altid en ende på kaos og et håb om noget bedre,« fortæller Flemming Hedegaard, chef for Vejlemuseerne.
Udstillingen sætter samtidig fortidens erfaringer i forhold til nutidens udfordringer.
»Krig, kaos og overlevelse er ikke blot noget, der hører fortiden til. Det er også en del af vores nutid. I en verden præget af nye konflikter, kriser og usikkerhed er det mere relevant end nogensinde at se tilbage og spørge: Hvordan har mennesker tidligere håndteret uoverskuelige kriser? Hvordan fandt de fodfæste midt i det meningsløse? Og hvad kan vi lære af dem i dag?« siger museumsinspektør Rasmus Skovgaard Jakobsen.
Udstillingen ‘Krig, kaos og overlevelse’ bygger på de nyeste resultater fra et stort forskningsprojekt, som Vejlemuseerne netop har gennemført sammen med museerne i Fredericia og Kolding. Den er støttet af Augustinusfonden, Louis-Hansen Fonden og Dronning Margrethe & Prins Henriks Fond.
Selve åbningsfesten finder sted torsdag den 18. juni klokken 17-19 og tematiserer det sidste måltid, inden krig og kaos igen rammer. Her serveres et moderne bud på mad fra 1600-tallet, mens et klassisk barokensemble sætter stemningen sammen med åbningstaler og en introduktion til udstillingen. Billet til åbningen koster 50 kroner inklusive mad og et glas og kan købes på kulturmuseet.dk.
Experience Fredericia har indgået et nyt samarbejde med isstedet og spisestedet Gelato Di Natura, der ligger centralt i Fredericia. Partnerskabet føjer endnu et restaurationssted til netværket og skal give byens virksomheder flere muligheder for at holde personalemøder og firmaarrangementer i byens midte.
Bag Gelato Di Natura står ejerparret Heidi og Winni, der driver stedet med fokus på is, kager og mad af høj kvalitet. Stedet bygger på den italienske dessertkultur, hvor den håndlavede gelato udgør kernen i konceptet. Ud over isen tilbyder Gelato Di Natura også brunch, frisklavede sandwich, tapas og lettere servering, så stedet fungerer som mødested hele dagen.
Allerede nu har medlemskabet båret frugt, idet den første kunde i form af en større virksomhed i byen er kommet til gennem samarbejdet.
Ejerne lægger vægt på, at omgivelser og kvalitet går hånd i hånd, og at der skal være tid til at sætte tempoet ned og nyde selskabet.
»Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Experience Fredericia, da vi ser en stor synergi mellem vores restaurant og erhvervslivet. Vi ønsker at skabe de perfekte rammer for forretningsmøder og firmaarrangementer, hvor både smagsoplevelsen og omgivelserne spiller en central rolle,« siger Heidi og Winni, ejere af Gelato Di Natura.
Også hos Experience Fredericia ser man frem til samarbejdet.
»Gelato Di Natura er en stærk tilføjelse til vores netværk af restauranter, og vi ser frem til at kunne tilbyde virksomheder en eksklusiv mulighed for at afholde møder og arrangementer i disse unikke omgivelser. Kvaliteten og passionen, som Heidi og Winni lægger i deres arbejde, er præcis den standard, vi ønsker at præsentere for vores samarbejdspartnere,« udtaler Chris Hermansen, salgs- og tiltrækningschef i Experience Fredericia.
Med partnerskabet ønsker de to parter at styrke forbindelsen mellem erhvervsturismen og de kulinariske oplevelser i byen og samtidig gøre det lettere for virksomheder at finde rammerne til deres arrangementer i Fredericia midtby.
JUBILÆUM. Da en flok mennesker i Vejlby Sogn i midten af 1970’erne satte sig sammen og besluttede at bygge en hal, var det ikke en gymnastiksal til skolen, de drømte om. Det var noget større, noget hele lokalsamfundet kunne samles om. Et halvt århundrede senere står Bøgeskovhallen der stadig, og i år fylder den 50 år. Det fejres med et program så stort, at det dårligt kan rummes på en enkelt aften.
For halinspektør Lasse Svane er det en historie, han har lært at kende indefra. Han har hørt den fortalt af en af de mænd, der selv stod med murskeen, dengang huset blev rejst, og den slags førstehåndsberetninger sætter sig anderledes fast end ord på et stykke papir. Den personlige forbindelse til hallens fortid har givet ham en særlig respekt for det, han i dag er sat til at passe på. »Jeg har været så privilegeret, at jeg har fået lov til at sidde sammen med en af dem, der var med til at bygge hallen. Han gik desværre bort sidste år, så han nåede ikke selv at opleve det her. Men han nåede at fortælle mig rigtig meget om historien bag stedet, og derfor har jeg i dag et godt kendskab til hallens historie,« fortæller Lasse Svane.
Selve historien begynder i 1976, men det helt særlige ved Bøgeskovhallen ligger et andet sted end i årstallet. Det ligger i, hvordan den overhovedet blev til. Her var ingen kommunal beslutning eller en plan fra oven, kun lokale kræfter, der tog sagen i egen hånd. Det startede med et helt konkret spørgsmål på skolen og endte med noget langt større, end nogen først havde forestillet sig. »Den blev skabt af en gruppe mennesker herude. Dengang kiggede man på skolen og overvejede, om der skulle bygges en gymnastiksal. Men lokalområdet valgte i stedet at gå sammen og søge penge til at bygge en rigtig hal. En hal, som både skolen og hele lokalsamfundet kunne bruge. Så hallen er i virkeligheden bygget af frivillige kræfter, og pengene er også skaffet af frivillige,« forklarer halinspektøren.
Lasse Svane har været halinspektør i tre år og står nu i spidsen for jubilæet sammen med bestyrelsen. I hænderne holder han de gamle fotos, der viser hallen blive til under byggeriet i 1976.
Den frivillige rygrad har fulgt hallen lige siden, og samtidig har huset hele tiden været i bevægelse. Gennem de 50 år har Bøgeskovhallen forandret sig i takt med tiden og de mennesker, der har brugt den. Den begyndte som en klassisk idrætshal med de sportsgrene, man fandt overalt i datidens Danmark, og siden er der kommet helt andre aktiviteter til, mens de gamle har fået lov at blive. »Den startede som en traditionel hal med håndbold, fodbold og badminton som de primære aktiviteter. Men Bøgeskovhallen har fulgt med tiden. Vi har fået en masse nichesport ind, samtidig med at vi har formået at holde fast i de klassiske sportsgrene,« fortæller han.
Og nicherne er der i rigt mål. Hallen huser indendørs bueskydning, fire forskellige kampsportsgrene i form af aikido, judo, jujutsu og karate, den hastigt voksende sport pickleball, og en helt ny volleyforening, der træner to gange om ugen. Det er et bredt felt for et lille sogn, og for Lasse Svane er det netop spændet mellem det velkendte og det sjældne, der gør hallen til det, den er. »Vi er faktisk den eneste hal, der har bueskytter inde i selve hallen. Og volley har ikke været i Fredericia i mange år, men nu er der startet en forening herude,« siger Lasse Svane, der ser bredden som hele pointen. »For os er det rigtig vigtigt at have et bredt udbud. Selvom vi er et lille lokalområde, skal der være mange muligheder. Hallen skal være et fælles samlingspunkt for lokalsamfundet herude.«
50 dage med fællesskab
Det fælles punkt er også omdrejningspunktet for, hvordan hallen har valgt at markere sin runde fødselsdag. En enkelt festdag kunne have gjort det, men Bøgeskovhallen ville mere end det og har strakt fejringen ud over hele 50 dage i oktober og november, med en aktivitet på programmet hver eneste dag. Det er et stort apparat at sætte i søen, og det siger samtidig noget om ambitionen bag. »Vi har valgt at slå det stort op. I de 50 dage op til jubilæet har vi en aktivitet hver eneste dag. Nogle er store, andre er mindre. Alle vores foreninger åbner dørene til nogle af deres træninger, og det hele slutter med en stor jubilæumsfest, hvor bandet Barock kommer og spiller hallen op,« fortæller Lasse Svane.
Den helt store fest løber af stablen lørdag den 21. november, og dagen før holdes en reception, hvor hallens formand taler, og hvor både politikere og alle andre er velkomne. At det blev Barock, der skal spille festen op, er der en god grund til. Bandet er efterspurgt og ude at optræde mange steder, så hallen måtte i gang i god tid for at sikre sig en aften. »Der er ingen tvivl om, at de bidrager med en helt særlig stemning. De er meget populære, så vi måtte booke dem næsten et år i forvejen for at få dem. Det er et band, der virkelig er gode til at skabe en fed stemning,« siger han.
I 50 år har der været spillet bold under det buede tag. Op til jubilæet åbner hallens foreninger dørene til deres træninger.
Men festen står langtfra alene, for det er de 50 dage forinden, der for alvor folder fejringen ud. Her er der lagt op til lidt af hvert, og programmet rummer noget for stort set enhver smag, fra motionsløb, banko og vinsmagning til halloween og julebazar. Et af de helt store trækplastre er et besøg af komikeren Torben Chris den 23. oktober, og forventningerne hos halinspektøren er til at tage og føle på. »Det bliver en fest. Han er jo næsten altid en fest i sig selv, så det kan kun blive godt.«
Den brede vifte af aktiviteter hænger sammen med en grundtanke om, at ingen skal holdes ude, og derfor er økonomien holdt bevidst nede. Også her har de 50 år fået lov at sætte sit præg, helt ned i prisskiltet. Langt de fleste arrangementer er gratis, og hvor der skal betales, er beløbet sat med et glimt i øjet. »Vi har besluttet, at de arrangementer, der koster noget, skal koste 50 kroner. Det passer jo med de 50 år, og samtidig er det et beløb, hvor de fleste kan være med,« forklarer han.
Et samlingspunkt med blikket fremad
Bag hele projektet ligger en grundtanke, som også er blevet til hallens slogan: 50 år, 50 dage, ét fællesskab. De tre ord står for Lasse Svane som en præcis beskrivelse af, hvad Bøgeskovhallen i virkeligheden er for det område, den ligger i. Hallen er stedet, hvor trådene løber sammen, og hvor folk i alle aldre finder hinanden.
»Det er et stort fællesskab, som har været herude i rigtig mange år, og det er den fællesskabsfølelse, vi gerne vil bevare og styrke. Bøgeskovhallen er et samlingspunkt for lokalområdet,« siger han og remser de mange tilbud op. Der er fodboldbaner, bueskytteri i skoven, padel og tennis foruden alle aktiviteterne inde i hallen, og lige i nærheden ligger skolen, børnehaven, spejderne og FDF. »Det er her, man mødes. Det er sådan, fællesskabet lever.«
Fra håndbold og badminton til volley og pickleball. Bredden i sporten er for Lasse Svane hele pointen med en hal midt i et lille sogn.
Den samme fællesskabsfølelse har sat sit tydelige aftryk på selve forberedelserne til jubilæet. En styregruppe på tre fra bestyrelsen har stået i spidsen for planlægningen, og Lasse Svane har som halinspektør gennem tre år været en naturlig del af arbejdet. Da sognet blev inviteret med ind i maskinrummet, var opbakningen så stor, at den gjorde indtryk på ham. »Vi holdt et møde med sognets beboere, hvor alle kunne komme og være med, og der mødte rigtig mange op med idéer og forslag. Vores lokale brugs har også været meget aktive og bidraget positivt. Det er hele lokalområdet, der har været med,« påpeger han.
For ham har engagementet været en oplevelse i sig selv. »Det er en fantastisk oplevelse, når folk har lyst til at bidrage og virkelig vil være en del af det.«
Mens hele huset i disse måneder ser tilbage på et halvt århundrede, er blikket samtidig rettet fremad. Hallen er stadig i udvikling, senest med stolemotion for de ældste på programmet, og bag kulisserne er en ombygning i gang, hvor det gamle caféområde bliver lavet om til et selskabslokale med modtagerkøkken til udlejning. Det er den samme bevægelse, som har drevet hallen i 50 år, viljen til at følge med tiden. »Vi håber, at vi kan blive ved med at udvikle hallen og samtidig vokse foreningsmæssigt. Gennem årene har man kunnet se, hvordan nye sportsgrene og aktiviteter er kommet til,« siger Lasse Svane.
Når Barock spiller op til fest den 21. november, bliver det derfor en fejring af to ting på én gang. Af de 50 år, der er gået, og af det fællesskab, en flok frivillige grundlagde i 1976, og som stadig vil noget i dag. »Vi håber, at både lokalområdet, men også Fredericia og omegn har lyst til at komme og være med til at fejre jubilæet,« slutter han.
SPORT. Nu er det officielt. FC Fredericia har solgt angriberen Friday Etim til FC Midtjylland, efter de jyske mestreaspiranter har aktiveret den tilbagekøbsklausul, der var en del af aftalen, da Fredericia hentede ham tidligere på året. Dermed vender Etim tilbage til netop den klub, han kom fra for blot et halvt år siden.
Den 24-årige nigerianer nåede at sætte et markant aftryk i sin korte tid i Fredericia, og han forlader klubben i en stærkere position, end da han ankom. For sportsdirektør Stig Pedersen kommer afskeden ikke som nogen overraskelse, selvom den ærgrer. »Vi havde selvfølgelig gerne beholdt Friday i FC Fredericia. Det stod tidligt klart, at han var på lånt tid hos os, for interessen for ham var stor fra både Superliga-klubber og flotte adresser i udlandet. Når man henter en spiller på den hylde, som Friday er på, ved man også, at der er en risiko for, at det kan blive et kortere visit. Den risiko var vi bevidste om, og vi er stolte af de skridt, han har taget hos os,« siger Stig Pedersen.
Etim kom til Fredericia uden kampform, men udviklede sig hurtigt til en af forårets store profiler i Superligaen med fem mål, blandt andet en scoring og en assist mod FC København. For klubben er salget et bevis på det miljø, den arbejder målrettet på at skabe. »Friday var en god spiller, da vi hentede ham, men den udvikling, han har været igennem hos os, har været virkelig flot. Han har arbejdet hårdt, taget ansvar og lagt flere lag på sit spil. Vi vil gerne være en klub, hvor spillere kan komme ind, udvikle sig og tage næste skridt i deres karriere, og Friday er et stærkt eksempel på netop det,« siger Stig Pedersen.
Selv ser angriberen tilbage på tiden i Fredericia med stor taknemmelighed. »Det har været en rigtig god tid i Fredericia. Jeg har følt mig velkommen fra første dag af klubben, staben, mine holdkammerater og fansene. Jeg er taknemmelig for den tillid, jeg fik, selvom jeg kom til klubben uden kampform. Klubben gav mig muligheden for at spille og bidrage til holdet. Jeg har nydt hvert eneste øjeblik og vil altid se tilbage på min tid her med stor taknemmelighed,« siger Friday Etim.
Hos FC Fredericia lyder der en tak til Etim for indsatsen og et ønske om alt det bedste i fremtiden, når han nu skal kæmpe om spilletiden i et veludstyret midtjysk angreb.
Politik. John Nyborg fra Socialdemokratiet, formand for Beskæftigelses- og Helhedsplanudvalget, ser et Fredericia i rivende udvikling. Men budgetprocessen bliver efterårets store lakmusprøve. Familie, beskæftigelse, skole og borgerinddragelse bliver de bærende temaer i resten af 2026.
POLITIK. Da regeringen og KL i denne uge blev enige om en ny økonomiaftale for kommunerne, fulgte der et løft af servicerammen på 3,3 milliarder kroner med. For Fredericia, der står over for at skulle spare 50 millioner kroner på velfærden alene næste år, er det penge, der kan få betydning. Men hvor de skal lande, er endnu ikke afgjort.
For SF’s Malene Søgaard Andersen, 2. viceborgmester i Fredericia og formand for Senior- og Sundhedsudvalget, er der dele af aftalen, der falder godt i tråd med en sag, hun selv har kæmpet for lokalt. Aftalen betyder, at lederne i daginstitutionerne reelt tages ud af beregningen af minimumsnormeringerne, så de ikke længere tæller med som en del af normeringen. »Med aftalen bliver der faktisk fulgt op på noget af det, jeg selv har været med til at løfte her i Fredericia. Lederne i daginstitutionerne skal reelt tages ud af beregningen af minimumsnormeringerne, og nu følger der penge med til det. Det er jeg rigtig glad for,« siger Malene Søgaard Andersen.
Hun hæfter sig også ved, at aftalen åbner for at indføre minimumsnormeringer for de børn, der er på vej fra børnehave til skole. »Der kommer også penge til, at vi kan arbejde med minimumsnormeringer for de børn, vi kalder børn på vej i skole. Det handler om glidende skolestart eller førskole, og det synes jeg er rigtig stærkt, at vi nu får mulighed for.«
Hvor mange penge aftalen ender med at betyde for Fredericia, ligger først fast hen over sommeren. En del er øremærket til bestemte formål, men spørgsmålet om, hvor resten skal bruges, melder sig hurtigt i en kommune med kendte økonomiske udfordringer. Malene Søgaard Andersen peger på, at behovene er til at få øje på, ikke mindst på hendes eget fagområde. »Nogle af pengene bliver vi nødt til at bruge der, hvor behovet er størst. Alene på mit eget fagområde, senior og sundhed, ved vi, at der er en ubalance i forhold til køkkenanalysen, og vi har også en ubalance i forbindelse med sundhedsreformen. Derudover har vi en opmærksomhed på, hvordan ældrereformen skal finansieres. Så pengene skal nok få ben at gå på, for vi vil gerne prioritere velfærden,« siger hun.
Netop velfærden er under pres i Fredericia. Kommunen skal finde et råderum på 150 millioner kroner over tre år, indfaset gradvist med 50 millioner i 2027, 100 millioner i 2028 og de fulde 150 millioner fra 2029. Forvaltningen er bedt om at udarbejde et katalog med besparelses- og omstillingsforslag for i alt 200 millioner kroner, så byrådet har noget at vælge imellem. Baggrunden er blandt andet, at kommunen mister omkring 70 millioner kroner om året fra Ørsted, der i mange år har været den største skatteyder.
Det er den sammenhæng, der gør det nærliggende at spørge, om de nye penge fra økonomiaftalen kan være med til at lukke noget af det hul. Men så enkelt er regnestykket ikke, og Malene Søgaard Andersen vil ikke foregribe de forhandlinger, der venter. »Det skal vi se på i forhandlingerne. Vi har bedt forvaltningen om at finde forslag til omprioriteringer, besparelser eller nye indtægter i kataloget. Hvis vi skal spare penge, må vi se på, hvor det kan ske, så det rammer vores velfærdsområder mindst muligt. Det er det store puslespil, vi skal lægge, når vi kommer dertil,« forklarer hun.
Hun udelukker dog ikke, at en del af pengene kan ende med at dække en kendt ubalance, hvis de ikke på forhånd er bundet til andre formål. »Hvis der kommer penge ind, som ikke er øremærket, skal vi bruge dem dér, hvor de giver mest mening. Det kan godt være, at de skal bruges til at dække et hul eller en kendt ubalance,« slutter Malene Søgaard Andersen.
De endelige konsekvenser af aftalen mellem regeringen og KL kendes for Fredericias vedkommende i juli og august og bliver præsenteret for byrådet på budgetseminaret i august, hvorefter de egentlige forhandlinger om næste års budget for alvor går i gang.
