Forældre i Fjelsted Harndrup kalder spareforslag en skolelukning i slow motion

0

Fredag klippede borgmesteren snoren til en nyrenoveret skole. En uge senere står den samme skole i direktionens sparekatalog. Fællesbestyrelsen i Fjelsted Harndrup Børneunivers har indkaldt til protestmøde mandag aften.

Det er kun få måneder siden, at Fjelsted Harndrup Skole blev indviet efter en renovering til omkring 20 millioner kroner. Borgmester Anders Møllegård klippede den røde snor, og formanden for Skoleudvalget, Jonas René Jensen, holdt tale. Nu ligger skolen i det budgetforslag for 2027 til 2030, som direktionen i Middelfart Kommune fremlagde for byrådet fredag den 14. august. Forslaget rummer besparelser for 26,2 millioner kroner i 2027, og et af de største greb er, at Anna Trolles Skole i Brenderup og Fjelsted Harndrup Skole skal samles til ét skoledistrikt med fælles ledelse og fælles klasser.

»Vi fik jo kæmpe chok, da vi så budgetforslaget. Det kommer som lyn fra en blå himmel. Vi har lige renoveret, og vi har lige holdt åbning med skoleledere og borgmester ude at klippe snore og tale pænt om vores fine sted,« siger Vickie Schultz-Falk, der sidder i fællesbestyrelsen for børneuniverset og har to børn i 0. og 2. klasse på skolen.

Hun lægger ikke fingrene imellem, når hun skal beskrive, hvad forslaget vil betyde for Harndrup.

»Vi kan ikke se det her forslag som andet end en skolelukning i slow motion. Det er vores klare konklusion,« siger hun.

Mandag klokken 20 holder forældrerepræsentanterne i fællesbestyrelsen møde i Fjelsted Harndrup Børneunivers. Alle er velkomne, og her vil bestyrelsen gennemgå forslaget og vise, hvad der ifølge dem helt konkret bliver tilbage, når det er gennemført.

»Så bliver det meget hurtigt, meget tydeligt, at det ikke bliver et attraktivt tilbud. Og det bliver heller ikke et tilbud, der er levedygtigt i længden. Jeg kender ikke andre skoler i Danmark, hvor en skole har fire klasser,« siger Vickie Schultz-Falk.

Det, der ifølge hende gør Fjelsted Harndrup til noget særligt, er sammenhængen fra de mindste til de største. Børneuniverset rummer vuggestue, børnehave, førskole og skole under samme tag, og den sammenhæng frygter hun bliver revet op.

»Nogle klasser kan gå på vores skole, nogle klasser kan gå i Brenderup. Man ved ikke på forhånd hvilken. De folk, der skal skrive deres børn op til næste år, vil ikke vide, hvilken matrikel deres børn skal gå på,« siger hun.

På budgetorienteringsmødet blev det nævnt, at den mest logiske løsning formentlig er at placere indskolingen i Harndrup. Den model står også i budgetforslaget. Men Vickie Schultz-Falk ser en række praktiske problemer, hvis børn fra Brenderup skal køres til Harndrup i de første skoleår og tilbage igen i 4. klasse.

»Hvad så, hvis vi pludselig har to femteklasser? Skal vi så have en femteklasse ude ved indskolingen, der tuller rundt derude?« spørger hun.

I budgetforslaget står der, at større klasser giver øget elevtrivsel. Det køber hun ikke. På skolen i Harndrup parallellægges naboklasser, så to årgange kan have dansk, matematik eller idræt sammen, og lærerne kan dele eleverne efter niveau eller temperament.

»Lærerne taler så godt om det, og vi har så god trivsel, og alle møder glade ind,« siger hun.

Da AVISEN tidligere talte med Jonas René Jensen, pegede han på elevtallet som en central del af begrundelsen. Det argument giver Vickie Schultz-Falk ikke meget for.

»Der kommer jo ikke til at være flere elever på matriklen efter den model, der er foreslået, hvor nogle klasser skal gå det ene sted, og nogle skal gå det andet sted. Så i mine øjne får vores børn ikke flere fællesskaber af at blive delt op. De vil få klassekammerater, de har længere for at besøge. Det vil blive sværere at lave arrangementer, fordi de bor længere væk. De får lang transporttid. Det bliver et logistisk mareridt for os alle sammen,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at vuggestuen i øjeblikket har mange børn, og at området ser ind i et stigende børnetal. Tanken om, at man kan gennemføre sammenlægningen og så åbne op igen om fem år, tror hun ikke på.

»Jeg tror, at alle når at flygte inden. Alle, der har midlerne og ressourcerne, kommer til at flygte til det glimrende private tilbud, der ligger lige i nærheden. Og hvad er det så for en skole, man har tilbage? Hvad er det for en elevsammensætning, man har tilbage? Og hvad er det for en trivsel, de står med?« siger hun.

Fællesbestyrelsen vil på mødet også gå besparelserne efter i sømmene. Ifølge Vickie Schultz-Falk er det urealistisk at forvente, at eleverne i Harndrup kommer til at koste det samme som elever i områder med andre socioøkonomiske forhold, og hun henviser til undersøgelser af tidligere skolelukninger.

»Der findes videnskabelige rapporter på baggrund af tidligere skolelukninger, der viser, at man ikke sparer de penge, man tror, man sparer i sådan en øvelse her,« siger hun.

Jonas René Jensen har meldt sin ankomst til mødet mandag. Borgmester Anders Møllegård har over for Vickie Schultz-Falk sagt, at han gerne vil komme, men endnu ikke ved, om kalenderen tillader det. Indtil da arbejder forældrene på højtryk med et høringssvar.

»Man har helt sindssygt travlt, inden man skal give høringssvar. Når man bare er et helt almindeligt menneske, der skal starte fra nul i kommunebudgetterne,« siger Vickie Schultz-Falk.

23-årig fra Fredericia fængslet i kokainsag

0

En 23-årig mand fra Fredericia er fredag blevet varetægtsfængslet frem til den 16. september efter et grundlovsforhør ved Retten i Kolding, oplyser Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.

Manden er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 for organiseret videreoverdragelse af ikke under et kilo kokain.

Den 23-årige udbad sig ifølge anklagemyndigheden betænkningstid i forhold til, om han vil kære fængslingen til landsretten.

Han er ikke den første, der er blevet fængslet i sagen. Den 22. juli blev en 17-årig og en 19-årig fremstillet og varetægtsfængslet i samme sag, lyder det fra anklagemyndigheden.

Grundlovsforhøret foregik som ventet bag lukkede døre, og der er derfor ikke kommet yderligere detaljer om sagen frem.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politis meddelelser den 21.8 kl. 8.48 og kl. 12.05.

Brand i silo på Entreprenørvej – brandvæsnet ser ud til at have kontrol

0

Fredag formiddag klokken 10.20 rykkede TrekantBrand ud til en bygningsbrand i en industribygning på Entreprenørvej i Fredericia.

Ifølge TrekantBrand er det en silo bag bygningen, der er gået ild i. Branden opstod i forbindelse med skæring af træ, og det er dermed ikke selve bygningen, der brænder, men området bag den, hvor træaffaldet opbevares.

AVISENs reporter på stedet kan fortælle, at slukningsarbejdet er i fuld gang. Der holder nu fire brandbiler på adressen, og en stigevogn hænger ind over bygningen, mens brandfolk har været inde i bygningen for at tjekke, om ilden har bredt sig. Også Sydøstjyllands Politi er til stede.

Det ser ud til, at brandvæsnet er ved at få kontrol over branden.

23-årig fra Fredericia for retten i kokainsag – to unge allerede fængslet

0

En 23-årig mand fra Fredericia bliver fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 for organiseret videreoverdragelse af ikke under et kilo kokain, oplyser Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.

Grundlovsforhøret er berammet til klokken 10.30.

Sagen har allerede ført til fængslinger. Den 22. juli blev en 17-årig og en 19-årig ifølge anklagemyndigheden fremstillet og varetægtsfængslet i samme sag.

Anklagemyndigheden forventer, at retsmødet kommer til at foregå bag lukkede døre, og der er derfor ikke umiddelbart udsigt til, at yderligere detaljer om sagen kommer frem i dag.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politis meddelelse den 21.8 kl. 8.48.

Kirstinebjergskolens gæld vokser til 9,5 millioner

0

Byens største skole kom ind i 2026 med et overført merforbrug på 6,7 millioner kroner. I år lægges der 2,8 millioner oveni. På Ullerup Bæk Skolen er kurven til gengæld knækket.

Skoleområdet i Fredericia Kommune styrer mod et merforbrug på 9 millioner kroner i 2026. Det fremgår af forvaltningens anden budgetopfølgning, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget behandlede torsdag. Tallet er en lille forbedring på 800.000 kr. i forhold til opfølgningen i foråret, men pengene mangler fortsat, og de mangler især to steder.

Kirstinebjergskolen ventes at bruge 5 millioner kroner mere end budgettet i år. Heraf stammer 2,2 millioner fra tidligere års merforbrug. Skolen havde ved årets start et samlet overført underskud på 6,7 millioner kroner, og det ventes at vokse med omkring 2,8 millioner i 2026. Forvaltningen forventer, at skolen fra august, altså fra det nye skoleår, har balance mellem forbrug og budget, når man ser bort fra den gamle gæld, og at nedbringelsen først begynder fra 2027. Frem mod den tredje budgetopfølgning i efteråret skal tallene kvalificeres yderligere.

På Ullerup Bæk Skolen er billedet et andet. Skolen kom ind i 2026 med et overført merforbrug på 6,6 millioner kroner og ventes at bruge 1,5 millioner mere end budgettet i år. Det lyder som endnu en skole på vej den forkerte vej, men forvaltningen regner anderledes. Fordi skolen fik overført 2,2 millioner kroner i gammel gæld til 2026, svarer de 1,5 millioner til, at gælden nedbringes med omkring 750.000 kr. i år. Ved årets udgang ventes det samlede overførte merforbrug at være nede på cirka 5,8 millioner. Forvaltningen skriver, at udviklingen fra de seneste år dermed er vendt.

For begge skoler gælder det ifølge forvaltningen, at ledelsen nu har overblik over hele skoleårets udgifter, at budgettet er disponeret, og at udviklingen følges måned for måned. Fjordbakkeskolen og Erritsø Fællesskole ventes at holde budgettet eller bruge mindre.

Frederiksodde Skole bidrager også til merforbruget. Antallet af ansatte steg fra 2025 til 2026 mere end elevtallet, som nu flader ud og falder en smule. Med tilbagehold, styringstiltag og lidt flere visiterede elever fra 1. august venter forvaltningen, at skolens merforbrug kan holdes på omkring 2 procent af budgettet, svarende til 2,2 millioner kroner, og dermed inden for kommunens regler for overførsel mellem årene.

Den sidste store post er mellemkommunale betalinger for børn, der går i skole i andre kommuner. Her ventes merudgifter på omkring 4 millioner kroner, primært fordi flere børn er anbragt uden for kommunen. Mindreforbrug på centrale konti og højere indtægter fra fritidstilbud trækker omkring 3,4 millioner kroner den anden vej.

Samlet ender udvalgets serviceudgifter med et merforbrug på 400.000 kr. ud af et budget på en milliard kroner. Det skyldes, at dagtilbudsområdet ventes at bruge 8,6 millioner kroner mindre end budgetteret og dermed dækker det meste af hullet på skolerne.

Gratis skolemad løber ind i underskud på 1,6 millioner kroner

0

Puljen fra staten rækker ikke til frokosten på Kirstinebjergskolen. Kommunen hænger på regningen frem til 2028, og pengene er endnu ikke fundet. Samtidig har skolen skiftet leverandør efter svingende madkvalitet.

Siden januar har eleverne i 0.-3. klasse på Afd. Høgevej og i 7.-9. klasse på Afd. Havepladsvej fået gratis frokost som en del af det nationale forsøg med skolemad. Nu viser forvaltningens foreløbige regnestykke, at ordningen kommer til at koste Fredericia Kommune 1.640.000 kr. mere end de statslige puljemidler dækker over den treårige forsøgsperiode.

Underskuddet er størst på Afd. Høgevej med 360.000 kr. i år og 400.000 kr. i hvert af de to følgende år, i alt 1.160.000 kr. Afd. Havepladsvej slipper uden underskud i 2026, men ventes at mangle 240.000 kr. i både 2027 og 2028.

Årsagen er blandt andet en opgørelsesteknisk detalje. De statslige midler, 53 kr. per måltid, er beregnet ud fra elevtallet den 1. april 2025 og reguleres ikke frem til 2028. Dengang lå tale/høre-klasserne på Afd. Indre Ringvej, og de blev derfor ikke talt med på Høgevej, selv om eleverne i dag spiser med der. Dertil kommer, at de lærere og pædagoger, der spiser sammen med eleverne, koster ekstra tid, som belaster skolemadsbudgettet, og at ordningen har givet flere rengøringsudgifter på begge afdelinger.

Forvaltningen oplyser, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i dialog med forligspartierne allerede ved ansøgningen besluttede, at skolen kunne forvente at få dækket et eventuelt underskud. Pengene er dog ikke afsat, og forvaltningen vurderer, at de skal findes i budgettet for 2027-2030. Der tages desuden forbehold for prisreguleringer af maden i august 2027 og august 2028, som puljen heller ikke følger med på.

Oven i økonomien har skolen haft et leverandørskifte. På grund af svingende madkvalitet frem til påske ophævede kommunen kontrakten med den daværende leverandør og sendte opgaven i nyt udbud. To leverandører fik en kort, midlertidig kontrakt frem til sommerferien, så kommunen kunne overholde kravet om skolemad alle 200 skoledage. Udbuddet endte med fire tilbud til udskolingen og tre til indskolingen, og siden den 10. august har det været Jespers Torvekøkken i Kolding, der producerer og kører maden ud til de to afdelinger. Kontrakten løber til udgangen af 2028.

Ifølge forvaltningen har eleverne taget godt imod forsøget og engageret sig i at få det fælles måltid til at fungere. Afd. Høgevej fik nye møbler til spiseområdet i december, mens Afd. Havepladsvej først indretter sit spiseområde til efteråret. Forvaltningens samlede vurdering er, at ordningen kører tilfredsstillende og efter forsøgets retningslinjer, men at kommunen fremover selv må betale forskellen.

»Danseorkestret« tog Østerstrand med til nostalgien

0

Koncerterne ved Cirkelbroen er et hit, når vejrguderne er med, og de er altid pænt besøgt. Torsdag aften var ingen undtagelse, da Jørgen Klubien og »Danseorkestret« indtog scenen ved Østerstrand under en let overskyet sensommerhimmel.

Skyerne hang diskret over Lillebælt, men regnen holdt sig væk – måske af respekt for manden bag »Regndans«. Til gengæld blev der lukket godt op for minderne, da Klubien og hans yngre besætning tog publikum med på en musikalsk tur-retur til 1980’ernes danske pop, soul og funk.

For de mange, der ikke tilhører den hårde kerne af Klubien-fans, var koncerten i høj grad mere af det samme – de velkendte rytmer, den karakteristiske stemme og den lune, dansable blanding af pop, soul, reggae og funk. Men når det samme fungerer så godt, er gentagelse ikke nødvendigvis en musikalsk forbrydelse.

De store klassikere var naturligvis aftenens sikre kort. »Regndans«, »Kom tilbage nu«, »Du & Mig« og »Satellit« fik minderne til at vågne og publikum til at synge med. Det er sange, som mange ikke blot husker melodierne til, men forbinder med bestemte somre, fester, forelskelser og måske en enkelt dans, der set i bakspejlet burde være blevet på dansegulvet.

Det oprindelige Danseorkestret blev dannet i 1984 af Jørgen Klubien, Jacob Andersen og Rasmus Kærså. Den udgave, der optræder i dag, er ikke en genforening af den oprindelige trio. Klubien er det eneste originale medlem og står nu i spidsen for en yngre besætning under navnet Klubien & Dans’orkestret.

Det ændrer ikke ved, at stemmen, sangene og den særlige musikalske stil stadig binder fortid og nutid sammen. Den yngre besætning gav klassikerne ny energi og behandlede dem ikke som museumsgenstande bag glas. Sangene blev spillet som levende musik – med rytme, spilleglæde og respekt for originalerne. Denne aften var lyden samtidig i orden, og der var ingen vind til at »forstyrre« den.

Koncerten bød på mindst én helt ny sang, »Skabt for hinanden«, der fik publikum i klappehumør. Nummeret lød umiddelbart, melodisk og genkendeligt i stilen og viste, at Klubien stadig kan skrive musik, selv om der ikke var meget nyt i tekst og melodi. Men »Skabt for hinanden« gjorde et godt første indtryk og gav koncerten et kærkomment blik fremad.

Midt i det hele stod den 68-årige Jørgen Klubien med sin varme og soulede stemme. Han er blevet grå i toppen, men musikalsk er han bestemt ikke blevet parkeret på et sidespor. Han virkede hjemme på scenen og havde fortsat både nærvær, charme og evnen til at få publikum med, inklusive en fortælling om de trafikale udfordringer, der var på vejen til Fredericia.

Østerstrand viste sig endnu en gang som en smuk ramme om livemusik. Vandet, Cirkelbroen og den let overskyede himmel gav aftenen en særlig stemning, som en indendørs koncertsal vanskeligt kan kopiere. Når vejret samarbejder, har Fredericia her en koncertplads, der kan noget ganske særligt.

Klubien & Dans’orkestret gav Fredericia en velspillet aften med genkendelse, fællessang og musikalsk livsglæde. For de trofaste fans var det et glædeligt gensyn. For os andre var det mere af det velkendte – men leveret med så meget varme og rytme, at det var svært ikke at lade sig rive med.

Vurdering: Fire regndanse ud af fem – og ikke en dråbe faldt der.

1.365 underskrifter stopper ikke telemast på 42 meter

0

Trods en underskriftsindsamling med 1.365 navne og bekymringer om udsigt og stråling anbefaler forvaltningen, at Byrådet endeligt vedtager lokalplanen, der giver TDC lov til at forhøje masten på Kålsbjergvej fra 24 til 42 meter.

Lokalplan 243 og tillæg 7 til kommuneplanen var i otte ugers offentlig høring fra 4. marts til 6. maj. Der kom fire høringssvar, heriblandt underskriftsindsamlingen, og indsigelserne handler ifølge dagsordenen primært om modstand mod den høje mast, hensynet til naboernes udsigt, ønsket om en alternativ placering og frygt for sundhedsrisiko ved stråling.

Forvaltningen afviser, at høringssvarene giver anledning til ændringer. Vurderingen er, at »de samfundsmæssige fordele ved bedre tele- og datadækning ved forhøjelse af masten opvejer ulemperne for de nærmeste naboer«.

Ud over den højere mast stiller lokalplanen krav om, at flere operatører skal kunne bruge masten, at bebyggelsesprocenten for teknikhuse hæves til 20 procent, og at der etableres afskærmende beplantning. Planerne er screenet efter miljøvurderingsloven, og der er ikke gennemført en egentlig miljøvurdering, da screeningen ikke viste væsentlige ændringer i miljøet.

Teknisk Udvalg godkendte indstillingen den 10. august med fire stemmer mod én. Socialdemokratiet og løsgængeren Kaj Piilgaard Nielsen stemte for, mens Liberal Alliance stemte imod. Sagen går nu via Økonomiudvalget tirsdag til endelig afgørelse i Byrådet den 31. august.

Kommunen vil ekspropriere til banesti trods protester fra lodsejere

0

Banestien mellem Asperup og Vejlby skal gennemføres ved ekspropriation. Det anbefaler forvaltningen, efter at åstedsforretninger i foråret fik stien flyttet væk fra det gamle banetracé – men ikke fik alle lodsejere med om bord.

Stien er en del af den planlagte hovedsti mellem Middelfart og kommunegrænsen ved Holse Stationsby og skal give bysamfundene nord for motorvejen og sommerhusområderne ved Båring Vig en sikker cykelforbindelse. Den samlede pris for projektet er 22,8 millioner kroner.

På de tidligere strækninger er stien lagt på den gamle jernbanes dæmninger. Her er landskabet anderledes, og det oprindelige projekt skar gennem markerne med driftsmæssige konsekvenser for lodsejerne. Forvaltningen har derfor udarbejdet et nyt projekt, hvor stien i videst muligt omfang følger skel og dyrkningsgrænser.

Det har ikke fjernet indsigelserne. Tre lodsejere ønsker deres overskårne restarealer – på henholdsvis 10.850, 28.230 og 21.610 kvadratmeter – medeksproprieret. Det afviser forvaltningen med henvisning til, at arealerne fortsat kan dyrkes, og at der etableres overkørsler. En lodsejer frygter, at marken bliver for smal til en 36 meter bred sprøjte, men ifølge forvaltningen er der på det smalleste sted 54 meter fra åbrink til asfaltkant.

To hesteejendomme er bekymrede for støj og uro fra cyklister og knallerter tæt på folde og ridebane. Forvaltningen tilbyder fast hegn, afskærmning i byggeperioden og flytning af belysningsmaster. En lodsejer mener slet ikke, der er grundlag for at belyse stien, men det er politisk besluttet af hensyn til trygheden, og lyset dæmpes til ti procent om natten.

Teknisk Udvalg godkendte indstillingen den 10. august med fire stemmer fra Socialdemokratiet og Liberal Alliance, mens løsgængeren Kaj Piilgaard Nielsen stemte imod. Erstatningerne til lodsejerne behandles på et lukket punkt. Byrådet træffer den endelige beslutning den 31. august.

Revisor fandt rod i brandvæsenets regnskab – Ankestyrelsen krævede ny behandling

0

Balancen stemte ikke, moms var bogført forkert, og der var tvivl om åbningsbalancen fra 2019. Revisionens bemærkninger til TrekantBrands regnskab for 2024 skal nu godkendes særskilt af alle fem ejerkommuner, efter at Ankestyrelsen greb ind.

Beredskabskommissionen godkendte regnskabet for 2024 i april 2025, og Middelfart Byråd godkendte det den 23. juni samme år. Men den 20. april i år gjorde Ankestyrelsen opmærksom på, at ejerkommunerne ikke særskilt havde taget stilling til revisionens bemærkninger. Derfor ligger sagen nu på Økonomiudvalgets bord igen.

Revisionen konstaterede, at beredskabets aktiver og passiver ikke stemte i økonomisystemet, at skyldig moms var bogført med modpost på egenkapitalen, og at egenkapitalen i systemet ikke stemte med noten i regnskabet. Tidligere års resultater var ifølge revisionen hverken automatisk eller manuelt udlignet ved årsafslutningerne, og der kunne »sås tvivl om åbningsbalancen i 2019 er korrekt indregnet«.

TrekantBrand har sammen med Kolding Kommune, der ejer økonomisystemet, arbejdet på at rette forholdene i løbet af 2025, og ved revisionen af 2025-regnskabet er bemærkningerne udbedret.

Samtidig behandler udvalget regnskabet for 2025, der viser et overskud på 0,885 millioner kroner på beredskabsopgaven og er godkendt af revisionen uden bemærkninger. Året beskrives som præget af stabil drift, men også af én markant beslutning – at Falck ikke afgav tilbud på brandslukningen, så der skulle etableres en samlet kommunal drift fra 1. april 2026.

Endelig skal budgettet for 2027 godkendes. Middelfart Kommunes andel er 15,65 procent af det samlede driftsbidrag, svarende til 13,348 millioner kroner, og det årlige sparekrav på 0,5 procent videreføres frem til 2028. På et lukket punkt behandles desuden TrekantBrands anvendelse af midler fra en akutpakke.