Om en uges tid ruller tusindvis af motorcykler ind i Fredericia. Harley Davidson Super Rally 2026 finder sted fra onsdag den 20. maj til søndag den 24. maj, og Dronningepladsen forvandles til samlingspunkt for et af de største europæiske motorcykeltræf overhovedet. Det er et arrangement af international klasse, og det er den slags begivenhed, andre danske byer ville give meget for at lægge brosten til.
Og hvad gør Fredericia så? Vi siger nej.
Ikke nej til hele arrangementet, men nej til de sidste timer af festen. Teknik- og Miljøudvalget besluttede mandag at fastholde den hidtidige dispensationspraksis, så musikken skal stoppe klokken 23.00 onsdag og klokken 01.00 torsdag. Først fredag og lørdag må der spilles til klokken 02.00. Arrangøren havde ønsket klokken 02.00 alle fire dage. Flertallet sagde nej. Begrundelsen var, at det kunne danne præcedens.
Det er en bekymring værd at tage seriøst. Naboerne omkring Dronningepladsen skal kunne sove, og kommunens forvaltning har ret i, at hverdage før arbejds- og skoledage stiller andre krav end weekenden. Det er den afvejning, der altid skal foretages, og forvaltningen pegede endda på en mellemvej, hvor onsdag kunne forlænges moderat til klokken 24.00. Den blev fravalgt.
Men der er et større spørgsmål, som denne afgørelse rejser. Hvilken by vil Fredericia være? Vi har talt om det i årevis. Vi vil være kultur- og oplevelsesby. Vi vil have aktiviteter 365 dage om året. Vi vil tiltrække turister, festivaler, mesterskaber og store internationale træf. Det står i visionerne, det står i strategierne, og det står i de fine præsentationer, der bliver vist frem ved budgetforhandlingerne.
Det står bare ikke i mandagens beslutning.
For når Super Rally rammer Fredericia, er det ikke kun motorcyklister, der kommer til byen. Det er tusindvis af mennesker, der spiser frokost på byens caféer, der drikker øl på byens værtshuse, der handler i byens butikker, der overnatter på byens hoteller og hos byens private udlejere. Det er omsætning i Bytorvets butikker, det er bordene besat hos Den Engelske Pub og Jay’s, det er fyldte gader, fyldte havneterrasser, fyldte parkeringspladser og fyldte hoteller. Det er den slags weekender, der får et helt erhvervsliv til at trække vejret bedre.
Det er præcis den type begivenhed, byrådet i andre sammenhænge bryster sig af at have tiltrukket. Og det er den type begivenhed, der har en pris, der hedder fire dages larm.
Den pris bør Fredericia kunne betale. Ikke fordi naboerne skal trædes på, men fordi byen har et valg at træffe. Vil vi være en by, hvor der sker noget, eller vil vi være en by, hvor det er nemmest at lade være? Vil vi være den by, der siger ja til de store arrangementer, eller den by, der siger ja indtil klokken 22 på en hverdag?
Et nej til to ekstra timers musik onsdag og torsdag er ikke i sig selv en katastrofe for Super Rally. Arrangementet finder sted, og motorcyklerne ruller. Men signalet er værd at tage alvorligt. Når en arrangør af et internationalt motorcykeltræf søger om dispensation til de fire dage, festen står på, og kommunen begrunder afslaget med, at det kunne danne præcedens, så er det værd at spørge, hvilken type præcedens vi egentlig vil danne i denne by.
For der findes også en præcedens, der hedder, at arrangører fremover vælger andre byer. At Fredericias telefon ringer lidt sjældnere, når det næste store træf skal placeres. At man hører om weekenden, hvor naboerne sov godt, men hvor restauratørerne lukkede tidligere, end de havde brug for.
Susanne Eilersen, formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, har sagt det klart i denne avis. Hun mener, byen sender et signal om at være restriktiv. Hun har ret i sin bekymring. Når formanden for det udvalg, der er sat i verden for at tiltrække aktiviteter, ikke har været hørt i sagen, og når flertallet i Teknik- og Miljøudvalget ender med en beslutning, der trækker i den modsatte retning af kommunens egen vision, så er der noget, der ikke hænger sammen.
Fredericia kan bedre end det. Vi har en bymidte, der trænger til liv. Vi har et erhvervsliv, der har brug for omsætning. Vi har en kalender, der gerne må være fuld af de store navne og de store træf. Og vi har en historie som garnisons- og fæstningsby, hvor der er blevet drukket, danset og spillet musik længe før, nogen kom på den idé at bygge lejligheder ned mod Dronningepladsen.
Hvis Fredericia vil være med, når den store klinge spiller, må byen kunne tåle, at musikken spiller med. I fire dage. En gang om året. Det er ikke for meget at bede om.
Næste gang en arrangør ringer, håber vi, at Fredericia siger ja hele vejen.
