Thomas Bay ser teatret flytte mod vandet: »Så skal det være et kulturelt fyrtårn«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Den ene fortælling begyndte med en konge, en fæstning og en by anlagt efter lineal i 1600-tallet. Den anden er betydeligt yngre og handler om store orkestre, scenelys og musicals, der gennem årene har fået publikum fra hele landet til at sætte kursen mod Fredericia. Nu kan de to fortællinger ende på samme adresse.

Efter borgmester Peder Tind (V) og viceborgmester Susanne Eilersen (DF) mandag præsenterede ønsket om at samle Museum Fredericia og Fredericia Musicalteater i et stort kulturhus i Kanalbyen, har AVISEN talt med de to institutioner, der i givet fald skal fylde huset. Museumsdirektør Simon Faber fortalte, at tanken har summet det seneste halve år, og at han allerede ser for sig, hvordan et museumsbesøg kunne begynde højt over byen med udsigt til voldene og de retvinklede gader.

På Fredericia Musicalteater begyndte overvejelserne med teatrets egne rammer og spørgsmålet om, hvordan et fremtidigt scenekunsthus kunne se ud. »Vi har længe kigget på, hvordan man kunne forløse et scenekunsthus,« fortæller teaterdirektør Thomas Bay til AVISEN.

Undervejs begyndte samtalerne med Museum Fredericia, som gennem årtier har arbejdet med ønsket om nye rammer for formidlingen af fæstningsbyen. To forskellige kulturinstitutioner stod med hver deres byggeprojekt og nogle af de samme udfordringer, og herfra voksede tanken om at forsøge at løse dem sammen. »Vi har talt frem og tilbage med museet, som jo også har nogle lignende problemstillinger, og der er vi kommet frem til den tanke, at det kunne være spændende med et ikonisk byggeri, som kunne rumme begge dele i byen. Noget, som spiller på det, der er unikt for Fredericia,« siger Thomas Bay.

Fæstningen er den historie, byen fik med sig fra begyndelsen. Musicalen er den, Fredericia selv har skabt i nyere tid. Den første kan ingen anden dansk by overtage. Den anden har kostet dyrt at opbygge, været gennem konkursen i 2020 og siden fået et nyt liv i Fredericia Musicalteater. Nu er spørgsmålet, om de to fortællinger sammen kan bære noget, som hverken museet eller teatret kan løfte alene. Det mener Thomas Bay.»Den grundlæggende tanke er, at vi i fællesskab kan være stærkere og løfte noget, der kan styrke Fredericia som kultur- og historieby,« siger han.

Der ligger også et ganske jordnært regnestykke bag tanken. Museet har sit publikum gennem dagen, teatret først og fremmest om aftenen, mens foyer, publikumsområder og en række andre funktioner kan deles. Men for Thomas Bay handler fællesskabet lige så meget om de mennesker, de to institutioner forsøger at trække til Fredericia. »Vi arbejder begge med oplevelsesøkonomi, altså kulturoplevelser, og vi tænker, at der er stærke synergier i det publikum, som vil komme hertil for at besøge museet. Det er gæster, der også vil besøge et teater. Der er synergier, både i forhold til hvornår på døgnet vi bruger huset, og hvilke mennesker der kommer til byen.«

Det er en velkendt ambition i en by, der gennem mange år har forsøgt at få sine store attraktioner til at række ud over kommunegrænsen. Musicalpublikummet kommer allerede langvejsfra, og med et nyt museum er ambitionen, at Fredericias historie skal gøre det samme. Lykkes kombinationen, kan en forestilling følges af en overnatning, et restaurantbesøg eller en tur på volden, mens gæsten, der kommer for historien, måske bliver hængende til noget andet. »Hvis vi cementerer Fredericias position som en kultur- og historieby, tror vi, at det her er en spændende vej at gå,« påpeger Thomas Bay.

Og så spiller adressen naturligvis en rolle. Kanalbyen har gennem mange år været et af Fredericias største udviklingsprojekter, men store arealer ved Lillebælt venter fortsat på deres fremtid. Peder Tind har allerede beskrevet kulturhuset som en mulig motor for den næste del af udviklingen, og Thomas Bay ser samme mulighed fra teatrets side. »Det vil være oplagt at booste den del af byen, som har det kæmpe potentiale til at få folk ind til Fredericia og se, hvor fed vores by egentlig er.«

Hvis teatret en dag skal flytte fra Prinsessegade og ned mod vandet, skal ambitionerne efter hans opfattelse også kunne ses på huset. Det skal række længere end til at løse to institutioners pladsproblemer. »Så skal det være et fyrtårn, et kulturelt fyrtårn, der rækker langt ud over kommunegrænsen, og som gør, at folk får lyst til at besøge byen. Der vil en placering nede ved vandet være den rigtige,« siger Thomas Bay.

Dermed bakker begge institutioner op om det udspil, politikerne kom med mandag. Til gengæld er der stadig mere, der er uafklaret, end der er på plads.

Der findes endnu hverken et færdigt projekt eller en finansieringsplan. Borgmesteren har selv illustreret størrelsesordenen ved at sige, at fredericianerne ikke skal se byrådet finde en halv milliard kroner i kommunekassen, og planen er derfor at hente en væsentlig del af pengene hos fonde, erhvervsliv og staten. Dertil kommer spørgsmålet om, hvordan to selvstændige institutioner med hver sin bestyrelse, økonomi og opgave konkret skal bo under samme tag.

Og så er der Voss-grunden. Den blev i 2023 stillet vederlagsfrit til rådighed for et nyt formidlingscenter efter årtiers arbejde med drømmen om et fæstningscenter. Flytter museets fremtid nu mod Kanalbyen, står både grundens skæbne og den tidligere politiske beslutning tilbage som spørgsmål, der skal besvares.

Kulturhus med lys i vinduerne 365 dage om året: Sådan lyder den nye drøm for Kanalbyen

Tidligere borgmester får grøn topstilling hos Danmarks Naturfredningsforening

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Efter to årtier i lokalpolitikkens tjeneste tager Johannes Lundsfryd Jensen nu hul på et nyt kapitel. Socialdemokraten, der var borgmester i Middelfart Kommune fra 2017 og frem til og med 2025, tiltræder i næste uge som seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, hvor han skal arbejde med et af de største og mest ambitiøse omstillingsprojekter i nyere danmarkshistorie.

Det oplyser han selv i et opslag på Facebook, hvor han løfter sløret for, hvad den nye rolle kommer til at indeholde.

»I næste uge starter jeg som Seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Min opgave bliver primært at understøtte arbejdet med Den Grønne Trepart og de kommende Signaturprojekter,« skriver Johannes Lundsfryd Jensen.

Den grønne trepartsaftale, som et bredt politisk flertal landede i 2024 sammen med landbruget og de grønne organisationer, er intet mindre end en gentegning af det danske landkort. Aftalen skal over de kommende årtier omlægge store landbrugsarealer til natur og skov, tage kulstofrige lavbundsjorde ud af drift og skabe markant mere plads til den trængte danske natur. Arbejdet er nu rykket ud i kommunerne, hvor lokale grønne treparter skal omsætte de store ord til konkrete hektar, og det er netop her, den tidligere borgmester fra Lillebæltsbyen kommer til at lægge sine kræfter.

For Johannes Lundsfryd Jensen handler opgaven om at give naturen den plads tilbage, som den gennem generationer har måttet afgive.

»Vi har brug for store, sammenhængende naturområder, der skal give Danmarks vilde natur og biodiversitet den plads, den så hårdt har brug for. Det skal ske samtidig med, at vi sikrer rent drikkevand og en markant bedre kvalitet af vandet i havet, åer og søer,« lyder det fra den kommende seniorrådgiver.

At det netop blev natur og havmiljø, der trak, kommer næppe bag på dem, der har fulgt hans politiske virke gennem årene. Som borgmester gjorde han Middelfart til hjemsted for det årlige Klimafolkemøde, der samler politikere, virksomheder og organisationer fra hele landet om den grønne dagsorden, og han har i sin borgmestertid stået i spidsen for samarbejdet mellem alle danske kommuners klima- og miljøudvalg. Læg dertil et mangeårigt engagement i Naturpark Lillebælt og en fritid, der efter eget udsagn helst leves på cykel eller til søs i det bælt, hvor marsvinene boltrer sig, og billedet tegner sig af en politiker, for hvem naturen aldrig har været et vedhæng til det øvrige arbejde.

Selv beskriver han skiftet som en naturlig forlængelse af et livslangt engagement. Arbejdet ligger, som han formulerer det i opslaget, lige i hjertet af det, han har brændt for i snart 20 år, nemlig bedre vilkår for den danske natur og ikke mindst havmiljøet.

Og han lægger ikke skjul på, at han går til opgaven med en vis utålmodighed efter at se resultater, der kan mærkes ude i landskabet.

»Med min baggrund fra kommunalpolitik og mange års arbejde med natur og klima glæder jeg mig til at bidrage til, at vi for alvor skaber konkrete resultater. Jeg glæder mig ikke mindst til at arbejde sammen med dygtige medarbejdere og de repræsentanter, som DN har udpeget til de lokale grønne treparter,« skriver han.

Jobskiftet kommer godt et halvt år efter det dramatiske efterspil på kommunalvalget i november, hvor en alliance på 13 mandater samlede sig om Venstres Anders Møllegård som ny borgmester og dermed væltede Socialdemokratiets hidtidige flertal i Middelfart. Dermed måtte Johannes Lundsfryd Jensen efter otte år forlade den borgmesterstol, han i 2017 overtog fra Steen Dahlstrøm, og indtage en ny og mere tilbagetrukket rolle i byrådssalen på Havnegade.

Den rolle slipper han dog ikke. Vælgerne i Middelfart kan fortsat finde ham i byrådet, men han lægger ikke skjul på, hvor tyngdepunktet i arbejdslivet fremover kommer til at ligge.

»Jeg fortsætter i Middelfart Byråd, men mit hovedfokus fremover er det nye arbejde for Danmarks største og stærkeste grønne bevægelse,« skriver han.

Opslaget rundes af med en hilsen til dem, der har fulgt ham gennem årene i lokalpolitik.

»Tak til alle jer, der har støttet og opmuntret mig undervejs. Jeg glæder mig til at kaste mig ud i mit nye arbejdsliv,« skriver Johannes Lundsfryd Jensen.

»Nu er det blevet en kastebold«: Jonas René Jensen mener, at Tråden er taget som politisk gidsel

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Man kan godt være begejstret for Tråden og samtidig stille spørgsmål ved, om kulturhuset skal blive liggende præcis dér, hvor det ligger. Det er i hvert fald udgangspunktet for Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne, når han går ind i den politiske diskussion om kulturhuset på Middelfarts gamle trafikhavn.

»Jeg er bare så stolt af, at vi har det,« siger han til AVISEN.

De gamle industrihaller rummer i dag blandt andet koncerter, events, streetfood og ungemiljø, og stedet oplyser selv, at mere end 70.000 mennesker lagde vejen forbi i de første tre måneder efter åbningen.

Det er da heller ikke selve Tråden, Jonas René Jensen har et problem med. Hans spørgsmål handler om, hvad der skal ske med stedet på længere sigt, og om hvad Middelfart samtidig vil med resten af Trafikhavnen. For samtidig med huset ligger der en større plan for udviklingen af det gamle industriområde, og det er dér, diskussionen efter hans opfattelse begynder at blive vanskelig. »Så sent som for to måneder siden har alle partier godkendt, at vi skal fortsætte med at udvikle Trafikhavnen dernede, og jeg må bare sige, at på de tegninger indgår Tråden overhovedet ikke,« siger han.

Selve udviklingsplanen for området er ældre, og Tråden er siden blevet beskrevet af både kommunen og Brobygning Middelfart som en del af eller ligefrem et fundament for den videre udvikling af havnen. Jonas René Jensens pointe retter sig mod de konkrete tegninger og mod den langsigtede anvendelse af arealet. Hvad sker der, hvis den udvikling en dag kræver noget andet af grunden?

Det spørgsmål er han ikke alene om at rejse. Byrådskollega Lasse Schmücker (Ø) har i en video på Facebook stillet skarpt på sammenhængen mellem Tråden og de planer, der gennem årene er lagt for Trafikhavnen, og flere af de betænkeligheder deler Jonas René Jensen.

Han havde da også sine forbehold, allerede da byrådet skulle tage stilling. Etableringen af Tråden blev vedtaget med 22 stemmer for, én imod og én blank, og den blanke var hans. Det midlertidige ved projektet var på det tidspunkt en del af den politiske diskussion, og for Jonas René Jensen var ønsket et andet. Find stedet, hvor kulturhuset kan blive, og byg videre derfra. »Jeg ønskede et permanent sted, et rigtig fint sted, hvor det her kan være for evigt, i stedet for at prøvehandle. Havde vi fundet et permanent sted, så havde vi alle sammen kigget i den retning og sagt, at det er der, det skal være,« bemærker han.

Det er den beslutning, han savner i dag. For jo større succes Tråden bliver, desto sværere bliver det også at skille selve kulturhuset fra adressen på Trafikhavnen. »Nu er det blevet en kastebold.«

Og her rammer man kernen i hans kritik. Han oplever, at diskussionen har flyttet sig fra, hvad Middelfart skal have af kulturtilbud, til en politisk kamp om, hvor Tråden skal ligge. Kritikken retter han især mod Socialdemokratiet, som han mener binder husets fremtid for tæt til den nuværende placering. For hvad gør Middelfart, spørger han, hvis der en dag åbner sig en mulighed for at udvikle hele området på en anden måde? »Hvis den helt rigtige investor kommer i morgen og vil investere massivt i området dernede og bygge på hele Trådværks-delen, så synes jeg, det er problematisk, at Socialdemokraterne mener, at det vigtigste er, at der er Tråd i det her. Jeg synes, de har taget det som gidsel,« siger Jonas René Jensen.

Med i den betragtning hører også en advarsel til huset selv. Bliver Tråden en aktør i den politiske strid om sin egen fremtid, mister debatten ifølge byrådsmedlemmet balancen. »Jeg tænker ikke, at Tråden skal være en politisk organisation,« siger han.

Det ændrer imidlertid intet ved hans syn på det, der allerede er skabt. Tværtimod vender Jonas René Jensen flere gange tilbage til, at han ser Tråden som en gevinst for Middelfart, og for ham er kritik af beslutningerne omkring kulturhuset noget helt andet end kritik af kulturhuset. Netop den skelnen mener han er ved at forsvinde i debatten. »Bare fordi man kritiserer noget eller stiller spørgsmål, så er det jo ikke skidt,« siger han.

Pengene fylder ellers en del i diskussionen om Tråden. Middelfart Kommunes regnskab for 2025 viser, at der blev anvendt 15,1 millioner kroner på det nye kulturhus og samlingssted, og kommunen oplyser, at projektet blev afsluttet inden for budgettet. Men for Jonas René Jensen er det ikke regnestykket, der er hovedsagen lige nu.

»Man kan altid diskutere det med penge, og hvor mange penge de har fået, og det ene og det andet. Men den vigtigste del er, at det pludselig er blevet en brik i det her,« siger han.

Museumsdirektøren ser kulturhuset for sig: »Man kan starte museumsbesøget med at kigge fra toppen«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Da borgmester Peder Tind (V) og Susanne Eilersen (DF) foldede drømmen ud om et stort kulturhus i Kanalbyen, var tanken allerede velkendt hos Museum Fredericia. Museumsdirektør Simon Faber fortæller, at idéen om at samle museum og musicalteater under samme tag har været i omløb det seneste halve år.

»Det er en tanke, der er opstået i løbet af det sidste halve år. Vi har to markante kulturinstitutioner, der har brug for at bygge nyt her i byen, og vi kender også hinanden. Jeg ved faktisk ikke, hvor idéen først kom fra, men den har summet det sidste halve år. Den går egentlig ud på at slå to fluer med ét stort smæk og lave et spændende byggeri i Kanalbyen, som både er et nyt museum og et nyt musicalteater,« fortæller Simon Faber til AVISEN.

Et fælles hus åbner samtidig for at dele en række funktioner, som begge institutioner ellers skulle finde plads til hver for sig. »Der er en hel del ting, man kan være fælles om, publikumsadgang og en lang række ting, man ikke behøver at bygge dobbelt,« siger han.

Tiden spiller også en rolle. Museum Fredericia har i årtier arbejdet med ønsket om nye rammer, og ifølge Simon Faber står musicalteatret med en tilsvarende udfordring. »Vi står begge med et relativt akut behov for at få lavet noget nyt inden for en årrække, der ikke skal hedde årtier, som det i hvert fald har heddet for museet. Og teatrets situation er tilsvarende presserende,« siger han.

Simon Faber ser desuden et match mellem de to institutioners rækkevidde og ambitionsniveau. Fredericias historie hører efter hans opfattelse hjemme på en større scene end den lokale, og musicalteatret har på samme måde et publikum langt uden for byen. »Begge institutioner har en landsdækkende rækkevidde. Hvis jeg skal tale i egen ret, mener jeg, at de historier, Fredericia har at byde på, rækker langt ud over byen. Det er et markant stykke Danmarkshistorie og i virkeligheden også et stykke europæisk historie. Og spørger du Thomas Bay fra musicalteatret, vil han nok sige, at det er det eneste musicalteater uden for København på teaterloven og dermed også en national spiller. Det gør, at der er et match i forhold til ambitionsniveau og synliggørelse.«

Museet skal op i højden

Mens den politiske diskussion foreløbig har kredset om placering, fonde og muligheden for at skabe et kulturelt fyrtårn, har Simon Faber allerede gjort sig tanker om selve museumsoplevelsen. I hans vision skal byggeriet op i højden. Herfra skal gæsterne kunne se den by, som museet bagefter skal fortælle historien om. Fredericias retvinklede gader, voldanlægget og hele idéen bag den planlagte fæstningsby bliver synlig på én gang. »I min vision ser jeg for mig, at vi bygger noget i højden, og at man kan starte et museumsbesøg med at kigge fra toppen, hvor man får det fulde strategiske overblik over, hvad fæstningen er for en størrelse. Voldanlægget, arkitekturen, renæssancen, de retvinklede gader. Man sætter rejsen i gang med et vue fra toppen og arbejder sig så ned gennem de spændende temaer, vi fortæller,« siger Simon Faber.

Placeringen ved vandet passer også ind i hans forestilling om et nyt museum. Kanalbyen har gennem flere år været et af Fredericias store byudviklingsprojekter, og Simon Faber oplever en by, hvor stadig mere aktivitet søger mod havnen og Lillebælt. »Det er et kommunalt ønske at få Kanalbyen til at leve, og mit indtryk er, at byen arbejder sig ned mod vandet, hvor publikums- og oplevelsesaktiviteten udvikler sig. Jeg tror, det vil have en særskilt attraktion i sig at være ved vandet, have et café- og restaurantmiljø og komme ind i en god publikumsfoyer, hvor man kan vælge det ene eller det andet eller købe billetter til om aftenen. På den måde kan jeg forestille mig, at beliggenheden vil kunne noget, også for os som museum,« bemærker Simon Faber.

Dermed er museumsdirektøren klar til at arbejde videre med kulturhusplanerne. Hans billede er et hus ved vandet, hvor museum og musicalteater deler nogle af rammerne, og hvor gæsterne kan begynde mødet med Fredericias historie fra toppen af bygningen og derefter bevæge sig ned gennem fortællingen.

Hvad sker der med Voss-grunden?

Den nye vision ændrer samtidig forudsætningerne for den plan, Fredericia allerede havde.

I 2023 besluttede byrådet at gå ind i etableringen af et formidlingscenter sammen med Den Selvejende Institution Museum Fredericia. Voss-grunden blev stillet vederlagsfrit til rådighed for formålet, og en styregruppe med Monjasas topchef Anders Østergaard i spidsen skulle arbejde videre med projektet. Nu peger visionen mod Kanalbyen. Hvad det betyder for Voss-grunden og den tidligere beslutning om et formidlingscenter, står fortsat åbent.

Byrådet havde en plan, og grunden var fundet – nu flytter drømmen om fæstningscentret

Fransk maler indtager Kunstsalene med drømme og virkelighed

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Når Fredericia Kunstforening fredag den 21. august slår dørene op for efterårets første udstilling, er det med værker af den franskfødte maler Denis Virlogeux, der har boet i Danmark siden 1979.

Udstillingen bærer titlen »Drøm og virkelighed« og er den første af tre udstillinger hos kunstforeningen her i efteråret 2026. Denis Virlogeux, der er født i 1948, har gennem årene udstillet på museer og gallerier både i Danmark og i udlandet.

Gennem hele sit kunstneriske virke har han bevæget sig mellem udkanten af det abstrakte og det neoklassiske, hvor fortællingen balancerer med farven og kompositionen som styrende faktor. Motiverne henter han ofte i livets trivialitet, og selv hans fantasimalerier bygger på skitser fra virkeligheden. Uanset om der er tale om oliemaleri, tegning eller skulptur, beskrives hvert værk som en opdagelsesrejse ind i den maleriske, grafiske og materialemæssige sanselighed.

Udstillingen i Kunstsalene viser hele spektret af hans produktion. Her er både neoklassiske fantasiskildringer og opstillinger, naturalistiske studier af frugt og levende modeller samt koloristiske fortolkninger af livets virkelighed.

»Jeg håber, at beskueren vil tilgive mig min frie og utraditionelle adgang til kunst og finde inspiration i de mangfoldige tilgange, som udstillingen tilbyder«, siger Denis Virlogeux selv om udstillingen.

Der afholdes fernisering for medlemmer fredag den 21. august kl. 17, og udstillingen kan derefter opleves fra den 22. august til den 6. september i Kunstsalene på Kongensgade 111 i Fredericia.

Der er åbent tirsdag til fredag samt søndag kl. 14-17 og lørdag kl. 11-17, mens der er lukket om mandagen. Der er gratis entré.

Gammelt selskab bag Brød & Snaps er under tvangsopløsning: Restauranten fortsætter under nye ejere

Af
Thea Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Navnet er det samme, adressen er den samme, og der bliver fortsat lagt smørrebrød på tallerkenerne i Gothersgade. Men selskabet bag Brød & Snaps er ikke længere det samme som det, restauranten åbnede med.

Det har skabt behov for en usædvanlig melding fra restauranten, efter de nuværende ejere i sidste uge blev opmærksomme på, at det tidligere selskab, Brød og Snaps Fredericia ApS, er under tvangsopløsning ved Skifteretten. For gæsterne ændrer det ingenting, lyder meldingen.

Brød & Snaps blev overtaget af nye ejere den 1. august 2025, og de valgte at føre både navnet og konceptet videre, mens driften blev lagt i et nyt selskab. »Der skal ikke herske nogen tvivl: Brød & Snaps lever i bedste velgående,« skriver de nuværende ejere i en pressemeddelelse.

Navnet, stedet og konceptet fulgte altså med ved overtagelsen, men det gamle selskab gjorde ikke. Og det er selskabet fra det tidligere ejerskab, der nu er under tvangsopløsning. Fordi det fortsat bærer navnet Brød og Snaps Fredericia ApS, har de nuværende ejere set behov for at slå fast, at sagen ikke har noget med restauranten i Gothersgade i dag at gøre. »Vi ønsker derfor at gøre det helt klart, at dette ikke har noget med den nuværende Brød & Snaps eller vores drift at gøre,« skriver de.

Brød & Snaps åbnede i Gothersgade i 2023 med dansk smørrebrød og snaps som omdrejningspunkt. Restauranten har siden gjort den klassiske danske frokost til sin niche midt i Fredericia, og konceptet blev ført videre, da de nye ejere overtog sidste sommer. »Vi overtog forretningen for godt et år siden og har siden drevet Brød & Snaps videre i et nyt selskab og under nyt CVR-nummer,« skriver de.

Der bliver dermed fortsat serveret frokost i Gothersgade, mens sagen ved Skifteretten vedrører det tidligere selskab bag stedet. »Brød & Snaps lever i bedste velgående, og vi glæder os til mange flere gode stunder sammen med både nye og kendte ansigter,« lyder meldingen.

Fordoblet kørselsfradrag får danskerne til tasterne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Næsten 100.000 danskere har allerede rettet deres forskudsopgørelse for at få glæde af det forhøjede befordringsfradrag, som Folketinget vedtog før sommerferien. Det er over 50 gange flere end i samme periode sidste år.

Siden de nye satser blev lagt ind i forskudssystemet den 9. juli, har knap 100.000 borgere været inde og opdatere deres forskudsopgørelse. Til sammenligning var det under 2.000, der gjorde det samme i den tilsvarende periode sidste år.

Den store aktivitet vækker glæde hos skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt.

»Jeg er simpelthen så glad for, at næsten 100.000 danskere allerede har rettet deres fradrag, så de får flere penge mellem hænderne her og nu. Det er mere end 50 gange flere, end der normalt justerer i kørselsfradraget. Det er en rigtig god nyhed, for det medfører jo, at skattelettelsen kommer ud og arbejde i danskernes økonomi med det samme. Præcis som jeg og regeringen ønskede det,« siger ministeren.

Forhøjelsen af befordringssatserne blev vedtaget af Folketinget den 25. juni og implementeret i forskudssystemet den 9. juli. Den almindelige takst for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads – kørsel mellem 24 og 120 kilometer pr. arbejdsdag – er forhøjet med 0,89 kroner pr. kilometer, mens taksten for kørsel ud over 120 kilometer er forhøjet med 0,45 kroner pr. kilometer. Borgere i yderkommuner og på småøer får satsen forhøjet med 0,98 kroner pr. kilometer.

Kræver aktiv handling

Vil man have gavn af de nye satser allerede i år, skal man selv ind og opdatere sin forskudsopgørelse. Sker det senest omkring medio december – afhængigt af ens arbejdsgiver – er det muligt at få glæde af forhøjelsen i hele 2026. De danskere, der ikke når det, får i stedet virkning af de forhøjede satser ved årsopgørelsen for 2026, som udkommer i foråret 2027.

Ministeren opfordrer derfor danskerne til at handle nu.

»For rigtig mange familier er de stigende transportudgifter en daglig regning, der kan mærkes i husholdningsøkonomien. Når vi hæver kørselsfradraget, er det et konkret værktøj, som nu viser sig at lette presset på tusindvis af familier. Derfor vil jeg også gerne komme med en opfordring til danskerne om, at de skal gå ind og justere deres forskudsopgørelse. For jo flere der får opdateret deres forskudsopgørelse nu, desto flere og hurtigere får de pengene mellem hænderne,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Skattestyrelsen har i forbindelse med de forhøjede satser gennemført en omfattende oplysningskampagne, og i alt er omkring en million danskere berettiget til befordringsfradraget.

Teatret er gået konkurs én gang og har aldrig givet et reelt overskud: Alligevel skal det bære borgmesterens kulturdrøm

Af
Janus Bang
-
0

KULTUR. Tallene først, for de er fundamentet under ethvert spørgsmål om et nyt kulturhus i Kanalbyen. Museet i Fredericia er en kommunal kerneopgave med et fast årligt driftstilskud. Musicalteatret er noget andet. Det har aldrig givet et reelt overskud, og efter AVISENs beregning har musicalsatsningen gennem årene kostet et trecifret millionbeløb. Dertil kommer det kapitel, ingen fredericianer har glemt. I marts 2020 gik Fredericia Teater konkurs efter svigtende billetsalg i København og et merforbrug på markedsføring, der aldrig var godkendt af bestyrelsen. Kurator opgjorde gælden til godt 70 millioner kroner fordelt på 3.400 kreditorer, og den største kreditor var Fredericia Kommune, som sidenhen købte konkursboet for 4,5 millioner kroner og lod musicalen genopstå i det nuværende Fredericia Musicalteater.

Det er den fortid, det nye kulturhus skal bygges oven på. Derfor var AVISENs spørgsmål til borgmesteren og Susanne Eilersen også ligetil: Er det en risiko, byen skal løbe igen?

Peder Tind viger ikke fra spørgsmålet, men han vender det om. I hans øjne er fortiden selve argumentet for at forpligte sig på rammen nu. »Jeg mener, det er afgørende, at vi træffer en beslutning om, hvilken vej vi skal. Det er ingen hemmelighed, at musicalteatrets bygningsmasse er af ældre karakter, og vil vi have musical af den kaliber om 40 år, skal vi forpligte os på rammen. Og her synes jeg, det er interessant at tale om fonde, om det private perspektiv, men også om staten,« siger borgmesteren.

Og så trækker han den streg, der siger mest om projektets skala. For første gang sættes der nemlig et beløb i nærheden af drømmen. »Det her handler ikke om, at fredericianerne skal se os i byrådet finde en halv milliard i vores kasse. Det handler om, at vi skal aktivere fondene, erhvervslivet og staten. Det her er der ingen, der kan alene. Og uagtet hvad der historisk er sket med teatret, står vi i dag med et stærkt brand, et stærkt potentiale og en stærk direktør,« siger Peder Tind.

Men hvorfor overhovedet lade et teater med den historik være halvdelen af fundamentet? Museet står i forvejen med en attraktiv grund doneret af kommunen, så AVISEN ville vide, hvorfor man ikke bare bygger til museet og lader teatret ligge. For Susanne Eilersen er svaret, at teatrets værdi ikke kan gøres op i teatrets eget regnskab. »Vores teater er en stor motor i Fredericia, også i forhold til turisme og bosætning. Teatret har et image. Jeg kan huske en tid før den første succes med musicalteatret og en tid efter, hvor vi har fået flere restauranter, caféer og gode vinbarer. Det er afledte effekter af, at folk udefra kommer til byen. Et museum og Fredericias historie brænder jeg utrolig meget for, men jeg synes godt, en by som Fredericia kan rumme begge dele,« siger hun.

Tilbage stod det spørgsmål, der skiller vandene i enhver debat om offentligt støttet kultur, og som AVISEN stillede borgmesteren direkte: Skal teatret på noget tidspunkt kunne give overskud, eller vil det altid køre med tilskud? Her bliver svaret mere rundt. »Meningen er, at teatret skal lykkes med at formidle fantastiske forestillinger. Og i dag har vi et teater, som gør det rigtig godt økonomisk og er i balance,« siger Peder Tind, der medgiver, at den præcise konstruktion for et kommende kulturhus skal der kigges på i fællesskab.

Dermed står regnestykket åbent, indtil fonde, erhvervsliv og stat har meldt sig, og indtil byrådet ved den kommende budgetbehandling sætter retning for, hvad Fredericia selv vil med drømmen. Det eneste, der ligger fast, er præmissen. Et kulturhus i den kaliber bliver ikke til for kommunekassens penge alene, og et teater med konkurs i bagagen skal denne gang være en del af løsningen frem for en del af regningen.

AVISEN følger op med reaktioner fra blandt andre teaterdirektør Thomas Bay og museumsdirektør Simon Faber.

Kulturhus med lys i vinduerne 365 dage om året: Sådan lyder den nye drøm for Kanalbyen

Hotel Fredericia får nye ejere – Milling-familien lukker hullet i Trekantområdet

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

BUSINESS. Trekantområdets hotelkort har længe haft et påfaldende hul. Milling Hotels har i årevis budt gæster indenfor i Kolding, Vejle og Middelfart, men aldrig i Fredericia. Det er slut nu. Den familieejede hotelkæde med hovedkontor i Odense overtager Halberg Hotels fra Halberg-familien i Svendborg, og med i handlen følger fire hoteller, her Hotel Svendborg, Hotel Garni og Hotel Ærø i Svendborg samt Hotel Fredericia.

Med 348 værelser er der tale om den største udvidelse i kædens historie, oplyser Milling Hotels i sin udmelding om købet, og hos ejeren lægges der ikke skjul på, at opkøbet handler om at ruste virksomheden til fremtiden. »Vi er en familieejet virksomhed, og vi tænker mange år frem. Derfor er det vigtigt for os at stå godt rustet til fremtiden. Når vi bliver større, giver det os nogle klare stordriftsfordele på tværs af hotellerne og flere muligheder for at udvikle virksomheden. Med opkøbet kommer vi samtidig ind i både Svendborg og Fredericia, hvor vi ser gode muligheder. Desuden kommer vi også til at stå væsentligt stærkere på konferenceområdet,« lyder det fra Jan Milling, der ejer kæden sammen med sin hustru Dorte og parrets tre børn.

For fredericianerne er det Hotel Fredericia på Vestre Ringvej, der nu skifter hænder. Hotellet har 118 værelser, restaurant og konferencefaciliteter og ligger ved Madsbyparken tæt på Fredericia Idrætscenter, Fredericia Golf Club og Messe C, og kæden fremhæver selv beliggenheden som et godt udgangspunkt for at opleve både Fredericia og resten af Trekantområdet, hvad enten turen gælder weekendophold, familieoplevelser, møder eller arrangementer.

Hotellet har været i Halberg-familiens eje siden 2011, hvor Svendborg-koncernen købte det daværende Hotel Kronprinds Frederik, gav det nyt navn og siden renoverede og udvidede det til de nuværende 118 værelser. I 2022 åbnede hotellets nye restaurant, i dag Restaurant RYES, som AVISEN så sent som i sidste uge kunne fortælle om ambitionerne hos, med en køkkenchef, der drømmer om at gøre stedet til en restaurant, fredericianerne vælger til. Hvad ejerskiftet betyder for hotellets hverdag, navn og planer, står endnu åbent.

Historien om køberen begynder et helt andet sted end i hotelbranchen. I 1994 købte Jan og Dorte Milling deres første hotel, Hotel Ansgar i Odense, han uddannet tømrer, hun pædagog, og ingen af dem med baggrund i faget. Siden er kæden vokset til hoteller i ni byer, den ejer alle sine bygninger selv, og i dag driver parret virksomheden sammen med børnene Caroline, Signe og Andreas, der alle er en del af den daglige drift.

Med de fire nye hoteller tæller Milling Hotels 16 hoteller fordelt på de ni byer.

Læs også

Ryes skal være en restaurant, man vælger til. Nu skal flere fredericianere se og smage, hvad de kan derude

Byrådet havde en plan, og grunden var fundet – nu flytter drømmen om fæstningscentret

Af
Janus Bang
-
0

KULTUR. Et fæstningscenter står skrevet ind i Fredericias egen vision, byrådet har besluttet at gå ind i projektet, og Voss-grunden er overdraget gratis til formålet. Alligevel er det nu i Kanalbyen, drømmen skal bo, hvis det står til borgmester Peder Tind og Susanne Eilersen. Her vil de samle fæstningsfortællingen og musicalteatret i ét stort kulturhus.

Dermed får en af Fredericias længst ventende kulturdrømme endnu en drejning.

Siden 1996 har ønsket om et stort nyt museum levet i byen. Landskomitéen bag voldens renovering har i årevis haft et prospekt liggende for et decideret fæstningscenter, og i kommunens egen VISION 2033, som politikerne selv har skrevet under på, står det med rene ord, at et kommende fæstningscenter spiller en stor rolle med spændende arkitektur, involverende museumsformidling og oplevelseshistorie.

I 2023 lignede det endda en drøm med adresse. Byrådet besluttede at gå ind i etableringen af et formidlingscenter sammen med Den Selvejende Institution Museum Fredericia, og Voss-grunden blev lovet vederlagsfrit til formålet, mens en styregruppe med Monjasas topchef Anders Østergaard i spidsen skulle lægge fundamentet, og finansieringen ventedes at komme fra fonde. Museet selv er i mellemtiden i bevægelse og har varslet, at fortællingerne om fæstningen og fristaden fra foråret 2027 skal præsenteres i moderne rammer. Hvordan det spiller sammen med et kulturhus i Kanalbyen, hører til de spørgsmål, der venter på svar.

Og det er her, de nye planer kommer ind i billedet. For når Peder Tind og Susanne Eilersen folder deres kulturhusvision ud, er det i Kanalbyen, fæstningsfortællingen skal bo, side om side med musicalteatret i ét hus med liv 365 dage om året.

AVISEN ville derfor vide, hvad det betyder for den drøm, generationer af fredericianere har ventet på. Er sammenlægningen med et teater reelt en nedprioritering af fæstningscentret? »Nej, man skal se det som 50-50. De kan noget forskelligt, og sammen kan de noget mere. Når vi skal møde fondene med en ansøgning på sådan et kulturhus, er der få fonde i Danmark, der kan løfte så stor en drøm. Og skulle vi på et tidspunkt vælge mellem det ene eller det andet, ville det være noget af det mest forfærdelige at skulle prioritere imellem. Derfor tror jeg, det er den rigtige vej at samle det i et kulturhus, som er rammen om de to fyrtårne,« siger Peder Tind.

Argumentet fra borgmesteren er med andre ord, at fæstningscentret vil stå stærkere over for fondene som en del af ét samlet kulturhus end som et selvstændigt projekt. Susanne Eilersen, der selv har arbejdet for et fæstningscenter i årevis, lægger sig på samme linje. »Vi ved godt, at vi skal ud og søge fonde, og kommer vi med frygtelig mange ansøgninger, vil fondene bare sige, at vi ikke er realistiske som den lille provinsby, vi er. Men samler vi det i ét fyrtårn, et kulturhus for alle fredericianere med et hus, der er åbent hver eneste dag, så er det interessant,« påpeger hun.

Men et fæstningscenter uden fæstning giver ingen mening, og derfor spurgte AVISEN også, hvilken rolle selve voldanlægget skal spille, når formidlingen rykker ned til kanalerne. For Susanne Eilersen har bygningen aldrig været pointen. »Det er jo det, vi skal brande. Alle kan lave en bygning, der fortæller en historie om Danmark. Men der er ingen andre steder, man kan fortælle historien om vores voldanlæg, om hvad der er sket på det, og hvordan vores by er bygget op. Det er unikt for Fredericia. Derfor skal vi sørge for, at vi ikke kun får en bygning med formidling, men at folk kommer ud og oplever de historiske steder, at vi investerer mere i volden og får fortællingen ud at leve,« siger hun.

Ét spørgsmål står dog tilbage efter samtalen, og det handler om jorden fra 2023. Voss-grunden blev overdraget gratis netop med formidlingscentret som formål, og peger pilen nu mod Kanalbyen, melder spørgsmålet sig, hvad der så skal ske med grunden og med beslutningen fra dengang.

Indtil da står den generationslange drøm et nyt sted. Skrevet ind i byens vision, besluttet i byrådssalen og nu tænkt sammen med en musical i et hus ved bæltet, som fonde, erhvervsliv og stat skal betale.

Om det er genvejen eller endnu en omvej, bliver et af de spørgsmål, efteråret og den kommende budgetbehandling skal svare på.

Kulturhus med lys i vinduerne 365 dage om året: Sådan lyder den nye drøm for Kanalbyen
123...1.145Side 1 af 1.145