KRIMI. En brand i Erritsø udviklede tirsdag aften så kraftig røg, at politiet spærrede en del af Kystvejen og opfordrede beboere til at gå indenfor og lukke døre og vinduer.
Sydøstjyllands Politi meldte klokken 19.58 ud, at man var til stede ved branden, og at røgudviklingen var voldsom. Vidner beskriver over for AVISEN, at der var tale om en stor brand.
Klokken 20.09 spærrede politiet Kystvejen fra krydset ved Strandagervænget og Lundagervej til krydset ved Kystvejen og Lunddalvej, og alle blev opfordret til at holde sig fra området.
Godt et kvarter senere, klokken 20.23, kunne politiet melde branden under kontrol, og Kystvejen blev igen åbnet.
Der arbejdes fortsat på stedet, og politiet beder trafikanter om at vise hensyn.
FÆSTNINGSDAGENE. Man har givetvis strejfet ham et sted i løbet af de to dage. Et velkendt ansigt mellem faner og uniformer, en mand, der hilste og nikkede og standsede op, hvor han kom frem. Melvin Kakooza har været med hele vejen som årets æresgæst. Har man kigget godt efter, kunne man skimte ham til marcherne og talerne, til fakkeltoget og til processionen, og rundt i byen midt i alt det, dagene ellers rummer.
Og et enkelt sted kunne man se manden bag smilet holde det tilbage. Processionen den 6. juli falder i to dele, først en stille sørgemarch til Krigergraven for de faldne, så en sejrsmarch, hvor musikken skifter og fanerne løftes. Under den første del måtte selv Melvin Kakooza lægge smilet. Det er ellers dét, byen kender ham på, det store, åbne grin, der sjældent er langt væk. Så da toget vendte og blev til sejrsmarch, så det næsten ud, som om der gik en lettelse gennem manden. Smilet fandt hjem igen, og han gik videre med det på, nikkede og vinkede til dem, han kom forbi, som om han på en eller anden måde havde en tråd til hver enkelt. Det var, viste det sig, ikke tilfældigt. Det blev et af de bærende billeder i hans egen tale aftenen forinden.
Hvert år samler fakkeltoget byen, når det bevæger sig gennem gaderne til Bülows Plads. I år ventede Melvin Kakooza for enden som æresgæst.
For aftenen inden var det ham, de fleste var kommet for. Fakkeltoget samler byen hvert år, det gør det i sig selv. Alligevel var der noget i klapsalverne, da han trådte frem på balkonen på Meldahls Rådhus, en varme, en genkendelse, som røbede, at en god del af de fremmødte var kommet for at høre netop Melvin.
Han havde tænkt længe over, hvad han ville sige, og besluttet, at den bedste måde at takke byen på var at skrive den et brev. »Hvordan holder man egentlig en tale for det sted, der har været med til at forme en? Et sted, man både har forladt og alligevel aldrig rigtig er rejst fra. Sådan har jeg det med dig, Fredericia. Du har været der med mig hele vejen,« sagde han ud i aftenen.
Så foldede han byen ud, sådan som man husker et barndomslandskab, sted for sted. Børnehaven her. Skolen her. Fodbolden her. Den første halfest, den første kæreste, det første rigtige arbejde, som viste sig at være i Chokoland over for Fætter BR. »Det meste af det menneske, jeg er i dag, begyndte faktisk lige her. På godt og ondt.«
Han fortalte om efterskolen i Kolding, der føltes som at forlade reden, og om hvordan han alligevel vendte hjem hver weekend for at spille fodbold. Om stoltheden ved at trække FC Fredericia-trøjen over hovedet som ung, og om drømmen om førsteholdet, der aldrig helt indfriede sig. Vejen ind i klubben gik en anden rute, den lange. I dag sidder han der som medejer og bestyrelsesmedlem. »Det er muligvis den langsomste vej til førsteholdet i klubbens historie,« bemærkede han. Der løb en lav latter gennem mængden. Folk stod tæt i den kolde sommeraften, hvor blæsten holdt varmen på afstand, nogle endnu med en fakkel i hånden, og lo med. Han lod pointen stå et øjeblik, før han vendte den til noget større. At livet sjældent bliver, som man forestillede sig, men at man kan nå steder, man ikke havde turdet drømme om, hvis man bliver ved og husker, hvor man kommer fra.
En usædvanligt alvorlig Melvin Kakooza går med i processionen ved siden af borgmester Peder Tind. Under sørgemarchen måtte selv byens muntre æresgæst lægge smilet.
Det var også den nærhed, man kunne se på ham i gaderne i de her dage, manden der hilste på alt og alle, som fyldte en stor del af brevet. For i Fredericia er man sjældent mange led fra hinanden, sagde han. Man kender nogen, der kender nogen. Man har gået i skole med hinandens søskende og sparket bold med hinandens fætter. »Nogle gange ved folk noget om dig, før du selv ved det. Det er også Fredericia,« sagde han, og der blev nikket og grinet genkendende rundt om, for det vidste de jo godt, alle sammen. »Men bagved ligger der noget, jeg synes er vigtigt. Vi kender hinanden. Vi føler et ansvar for hinanden. For når man er fra Fredericia, så er man en del af flokken.«
Men et sted at høre til er ikke det samme som et sted uden fejl, og det gjorde han et nummer ud af ikke at pynte på. En by holder man ikke af, fordi den er perfekt. »Man holder af det, fordi man kender både styrkerne og sprækkerne. Har vi problemer? Ja, også problemer af alvorlig karakter. Men vi skal ikke være bange for at tale om dem.«
Derfra var der ikke langt til pointen om, hvad et fællesskab i grunden er. Det betyder ikke, at man altid er enig, sagde han. Det betyder, at man bliver stående, også når det er svært. »Vi er stærkest, når vi er sammen. Sådan blev byen bygget. Sådan har byen klaret sværere tider. Og sådan skal vi bygge fremtiden sammen,« sagde Melvin Kakooza. Og det var svært at høre de ord netop denne aften uden at tænke på, hvad de to dage handlede om. På soldaterne, der for 177 år siden stod sammen bag de volde, byen nu fejrede på.
Til sidst løftede han blikket fra sit eget liv og gjorde brevet til et løfte. Om at de, der kommer herfra, skal huske at give noget tilbage. Om den næste generation, der lige nu løber rundt i skolegården og i gaderne og drømmer om, hvad de en dag kan blive. »De skal vide, at man godt kan rejse fra Fredericia, men at Fredericia altid rejser med en,« påpegede han.
Og så lukkede han sit brev, mens byen stod stille og lyttede. »Tak for barndommen, tak for minderne, tak for menneskene, tak for sammenholdet. Og tak, fordi du altid vil være et sted, jeg kan kalde hjem.«
UDDANNELSE. Syddansk Universitet oplever fremgang i søgningen til bacheloruddannelserne, og især den nye campus i Vejle, der åbner 1. september, trækker mange ansøgere. Samlet har SDU modtaget godt 22.000 ansøgninger i kvote 1, en stigning på 8 procent i forhold til sidste år.
Den 5. juli havde universitetet modtaget 22.184 ansøgninger til bacheloruddannelserne i kvote 1, og også antallet af ansøgere, der har valgt en SDU-uddannelse som førsteprioritet, er steget. Fem ud af seks fakulteter går frem, og kun Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet oplever tilbagegang.
En stor del af fremgangen knytter sig til de nye tilbud i Vejle. SDU åbner 1. september campussen SDU Vejle, hvor der er stor interesse for at læse avanceret it, kunstig intelligens og computer science. I alt er der sendt 1.786 ansøgninger mod SDU Campus Vejle, hvoraf 398 er førsteprioritetsansøgninger. Det er også de nye uddannelser i Vejle, der ligger bag en markant stigning på Det Naturvidenskabelige Fakultet, som har 49 procent flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år.
Også SDU Business School, der i 2025 blev etableret som et selvstændigt fakultet, går frem med en stigning på 15 procent i antallet af ansøgninger. »Det er med stor glæde, at vi kan konstatere den markante interesse for vores nye campus i Vejle og SDU Business School. I en tid med mindre ungdomsårgange og hård konkurrence om de studerende er det meget positivt, at flere vælger SDU,« siger Stinne Hørup Hansen, vicedirektør for uddannelse.
Universitetet oplever desuden øget interesse fra udlandet, hvor antallet af ansøgninger fra europæiske lande er steget med næsten 40 procent sammenlignet med sidste år, mens ansøgninger fra lande uden for Europa falder.
De kommende uger arbejder SDU på at tilbyde pladserne til de bedst kvalificerede ansøgere. Optagelsesbrevene sendes ud den 28. juli, og senest den 3. august skal ansøgerne bekræfte, om de tager imod pladsen.
NATUR. Der er stadig plads til to foreninger, som har lyst til at bruge en efterårsdag på at give naturen i Middelfart Kommune en hånd. Ordningen Ren Natur mangler nemlig folk til to af årets ruter, og til gengæld for en tur med affaldssæk langs vejen venter der både frisk luft, fællesskab og et pænt beløb til foreningskassen.
Det er rute 4 ad Strandvejen og rute 13 ad Jyllandsvej og Strib Landevej, der endnu står uden en forening. Opgaven går ud på at samle affald på en fastlagt strækning en enkelt gang i løbet af efteråret, og foreningen vælger selv dagen. Rute 4 er seks kilometer lang, mens rute 13 er 4,6 kilometer, og begge kan sagtens klares af voksne og større børn. Man skal bare være mindst otte om at løfte opgaven, så der også bliver tid til at snakke undervejs.
Som tak for indsatsen modtager foreningen 2.400 kroner til kassen, og kommunen sørger for at hente det indsamlede affald bagefter. Det er med andre ord en overskuelig måde at gøre en forskel for den natur, man selv færdes i, og få en god fælles oplevelse ud af det.
Ren Natur er en landsdækkende ordning, hvor foreninger over hele landet samler affald mod et beløb til kassen, og Middelfart Kommune har godkendt de lokale ruter. Vil man være med, kan foreningen tilmelde sig via Ren Naturs hjemmeside frem til 1. september.
Det er aldrig sjovt, når flyet bliver aflyst. Men for en række danske passagerer bliver frustrationen kun større, når de efterfølgende skal jagte deres penge. Flere oplever nemlig at blive sendt frem og tilbage mellem flyselskaber og bookingportaler og må i nogle tilfælde betale høje gebyrer for at få den refusion, de har krav på.
Det oplyser Forbruger Europa, som ser et stigende antal sager på området.
»Forbruger Europa ser flere sager, hvor danske passagerer oplever, at flyselskabet henviser dem til bookingportalen, når flyet bliver aflyst. Bookingportalen håndterer herefter refusionen efter egne procedurer og vilkår, og i nogle tilfælde bliver der trukket ret høje gebyrer for at passagererne kan få deres penge tilbage,« siger Lars Arent, direktør i Forbruger Europa.
»Det må aldrig være forbrugeren, der betaler prisen for, at ansvaret bliver skubbet rundt mellem flyselskaber og bookingportaler. Hvis et fly bliver aflyst, skal passageren hurtigt og uden ekstra omkostninger kunne få sine penge tilbage.«
Når en flybillet er købt gennem en bookingportal, er det ikke altid tydeligt for passageren, hvem der har ansvaret for refusionen, hvis flyselskabet aflyser flyvningen. Blandt de sager, som Forbruger Europa har behandlet, er eksempler, hvor danske passagerer har fået mange hundrede kroner mindre tilbage, end de betalte for deres flybilletter. I én sag blev en familie på fire opkrævet mere end 3.000 kroner i gebyrer for at få refunderet en flyrejse, som flyselskabet selv havde aflyst.
»Flyselskabet kan ikke bare henvise passageren til en bookingportal. Det er flyselskabet, der har ansvaret for, at passageren får den fulde billetpris tilbage. Og det må aldrig føre til, at forbrugerne mister penge eller opgiver at gøre deres rettigheder gældende,« siger Lars Arent.
Reglerne på området er ellers klare. Når et flyselskab aflyser en flyvning, og passageren vælger at få pengene tilbage i stedet for at blive ombooket, er det ifølge EU-regler flyselskabets ansvar, at billettens pris bliver refunderet. Passageren må ikke stilles dårligere eller miste en del af refusionen, fordi billetten er købt gennem en mellemmand. Kun hvis passageren udtrykkeligt har accepteret at få refusion gennem en billetformidler, kan flyselskabet i nogle tilfælde undgå dette ansvar.
Bookingportaler må desuden kun opkræve et gebyr for at hjælpe med en refusion, hvis passageren selv har bedt portalen om hjælp, på forhånd er blevet klart og tydeligt oplyst om gebyret og har accepteret at betale det.
Bliver et fly aflyst af flyselskabet, har passageren ret til at vælge mellem tilbagebetaling af den fulde billetpris, ombooking til den tidligst mulige afgang – også selv om det er med et andet flyselskab – eller ombooking til en senere afgang efter eget ønske.
»Det skal være enkelt for passagererne at få de penge, de har krav på. En aflyst flyrejse er frustrerende nok i sig selv. Derfor bør passagererne ikke samtidig opleve usikkerhed om, hvem der har ansvaret, eller risikere at miste penge undervejs,« siger Lars Arent.
Fiskernes Forsikring er flyttet ind i sit nye hovedkvarter på Stensgårdvej i Middelfart, hvorfra selskabet fremover servicerer både erhvervs- og privatkunder. Flytningen til en mere central placering i landet skal bringe selskabet endnu tættere på kunderne og styrke positionen som en af Danmarks førende maritime forsikringsspecialister.
Samtidig med indflytningen sætter selskabet ekstra fokus på private lystbåde gennem brandet Dansk Fartøjsforsikring. I modsætning til de mere traditionelle forsikringsselskaber, som favner bredt, bygger Dansk Fartøjsforsikring på mere end et århundredes specialisering inden for maritim forsikring, hvor erfaringerne fra fiskeriet er omsat til løsninger, der tager højde for de behov og udfordringer, private bådejere møder på vandet.
Administrerende direktør Kent Forsum Sørensen ser lanceringen som et naturligt næste skridt i virksomhedens udvikling.
»Vi skal have opbygget en god og sund forretning inden for lystbåde. Det skal ske samtidig med, at vi fastholder og videreudvikler vores position på fiskefartøjer. Vi har over 130 års erfaring fra det maritime med stor ekspertise, viden og ikke mindst kompetente medarbejdere. Den erfaring giver os et stærkt udgangspunkt for at tilbyde private bådejere en forsikring, hvor rådgivningen bygger på reel maritim indsigt,« siger han.
Direktøren understreger samtidig, at væksten ikke ændrer på virksomhedens identitet.
»Vi har stærke rødder i fiskeriet, som altid vil have en plads hos os. Fiskeriet er en del af vores DNA og vil fortsat være et kerneområde for Fiskernes Forsikring,« lyder det fra Kent Forsum Sørensen.
Den nye lystbådsforsikring er udviklet med fokus på fleksibilitet og henvender sig til lystbåde med en værdi på op til 2,5 millioner kroner og en tophastighed på op til 40 knob. Hvor mange forsikringsløsninger på markedet i dag er bygget op, så kunden skal passe ind i kassen, har Dansk Fartøjsforsikring gjort op med den tilgang. Forsikringen kan skræddersyes med udvidede dækninger for blandt andet løsøre, mast og rig samt sejl, ligesom ulykkesforsikringen kan tilpasses det antal personer, der kan være på den enkelte båd. Kunden kan desuden selv vælge selvrisiko.
Selskabet belønner samtidig bådejere, der investerer i sikkerhed og kompetencer. Der kan opnås rabat ved elektronisk tyverisikring, og indehavere af speedbådscertifikat, duelighedsbevis eller skippereksamen kan ligeledes få præmierabat.
Selvom hovedkvarteret nu ligger i Middelfart, fastholder Fiskernes Forsikring sin lokale forankring med kontorer i Hirtshals, Gilleleje og Thyborøn.
Fiskernes Forsikring har siden 1889 specialiseret sig i forsikring i det maritime miljø. Som et gensidigt forsikringsselskab adskiller det sig ved, at det er kunderne, der ejer selskabet, hvilket betyder, at fokus er på langsigtede kunderelationer, høj faglighed og stærke forsikringsløsninger frem for kortsigtet profit.
KULTUR. Længe før den første tone lyder fra teltet på Gammel Havn, er Michal Nielsen og hans folk allerede i gang. De stiller højttalere op, hænger lys, trækker kabler. Alt det, ingen lægger mærke til, når det virker, og alt det, alle ville mærke med det samme, hvis det ikke gjorde.
Michal Nielsen står bag Lydbureauet, som står for lyd og lys til kunstnerne på Middelfart Jazzfestival. Selvom rutinen sidder efter mange år, er der stadig plads til at prøve noget af. I år er der kommet et nyt indfald til, et hyggeligt stemningslys i selve teltet. »Vi står for al lyd og lys til kunstnerne. Det handler både om højttalere, scenelys og i år også lys inde i teltet, som skal skabe en hyggelig stemning. Det er et nyt tiltag, vi prøver af, og det håber jeg bliver rigtig godt,« fortæller han.
Opgaven skifter fra kunstner til kunstner. Nogle har deres egne teknikere med, som kender bandet og ved præcis, hvad der skal til. Andre møder op uden, og så er det Lydbureauet, der afvikler lyden for dem oppe på scenen. »I år har vi nogle kunstnere med, som selv har teknikere med. I de tilfælde er vores opgave at bistå og hjælpe, så de føler sig godt tilpas,« siger han.
Og netop dét, at folk på scenen har det godt, er hele omdrejningspunktet. Spørger man Michal Nielsen om det vigtigste ved arbejdet, er han ikke i tvivl. »Vores vigtigste opgave er, at dem på scenen er glade og trygge. Det er dér, vi har vores største fokus.«
Lydbureauet har efterhånden mange år på bagen ved festivalen. Michael Nielsen tæller efter og lander på en sjette eller syvende gang, med en enkelt pause undervejs, dengang festivalen prøvede en anden løsning og hurtigt fandt ud af, at den gamle var bedre. »Så kom vi tilbage igen,« siger han og lyder glad ved tanken. For det er ikke bare et stykke arbejde. Det er noget, han vender tilbage til med glæde, år efter år. »Det føles som en stor familie. Der er gensynsglæde hele vejen rundt. Jeg får næsten gåsehud, når jeg siger det, for det er faktisk sådan, det er,« fortæller han.
Bag Lydbureauet er der efterhånden også et lille hold. Michal Nielsen driver det med sin tidligere kollega Henning, der stadig er med på deltid, og en nyere kollega, Robert, som kom til sidste år efter mange års samarbejde.
Nu venter så endnu en festival, og forventningen fejler ikke noget. »Vi glæder os alle sammen. Det er en stor fornøjelse at komme der,« slutter han.
KRIMI. Mens tyverier fra varebiler falder i resten af landet, går udviklingen den modsatte vej på Fyn. Her er antallet af anmeldelser steget med 73 procent på fem år, samtidig med at sigtelserne udebliver. Erhvervsorganisationen TEKNIQ efterlyser, at politiet sætter hårdere ind.
På landsplan er antallet af anmeldelser om tyveri fra varebiler faldet med 15 procent over de seneste fem år, viser nye tal fra Politiets Statistikbank. Men bag det samlede fald gemmer sig store forskelle mellem politikredsene. I Nordjylland er anmeldelserne faldet med 71 procent, mens Fyn trækker i den helt modsatte retning med en stigning på 73 procent.
Alene i første kvartal af 2026 blev der anmeldt 109 tyverier fra varebiler på Fyn, og i samme periode var der ingen sigtelser. Det står i kontrast til udviklingen på landsplan, hvor antallet af sigtelser er steget med 95 procent.
For de håndværksvirksomheder, der bliver ramt, har det mærkbare konsekvenser, påpeger TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv. »Det er dybt frustrerende for de virksomheder, der betaler prisen. Det koster ikke bare virksomhederne det konkrete værktøj og udstyr, der bliver stjålet, men også besvær og forsinkelser, der rammer de danskere, der skal have ordnet en opgave i deres bolig,« siger Andreas Schelbeck, underdirektør i TEKNIQ.
Han mener, at udviklingen på Fyn bør kunne vendes, når det er lykkedes i andre dele af landet. »Når andre politikredse kan vende udviklingen, bør det også kunne lade sig gøre på Fyn. Derfor er der behov for at se på, hvad der virker andre steder, og få sat målrettet ind dér, hvor problemerne er størst,« siger Andreas Schelbeck.
TEKNIQ peger på, at virksomhederne selv gør meget for at sikre sig med ekstra låse, GPS og mærkning af værktøj, men efterlyser samtidig, at politiet får bedre mulighed for at dele data om indbrudsbølger og sætte hurtigere ind, hvor tyverierne sker. Så længe sigtelserne udebliver, er det ifølge organisationen ikke en opgave, virksomhederne kan løfte alene.
REJSER. De næste uger bliver blandt årets travleste i Billund Lufthavn, hvor tusindvis af feriegæster skal gennem terminalen med kufferter, pas og forventningens glæde i bagagen. Alene den 11. juli venter lufthavnen 100 fly og mere end 14.000 rejsende. Med lidt planlægning hjemmefra kan starten på ferien dog blive rolig i stedet for stresset, lyder det.
For mange begynder sommerferien længe før flyet letter, nemlig i det øjeblik man træder ind i afgangshallen. Og netop dér kan en smule forberedelse gøre forskellen mellem en afslappet begyndelse og unødig stress ved sikkerhedskontrollen.
På bll.dk kan man se alle afgange markeret med grøn, gul eller rød, alt efter hvor travlt der ventes at være omkring den enkelte afgang. Farven er samtidig en anbefaling til, hvornår man bør møde op. »Vi ved, at mange gerne vil have ferien til at begynde stille og roligt. Derfor har vi gjort det nemt at se, hvor travlt der bliver ved netop den afgang, man skal med. Følger man anbefalingen, får man en langt mere afslappet start på rejsen,« siger Jesper Klausholm, direktør for ruteudvikling, kommunikation og marketing i Billund Lufthavn.
En af de større nyheder denne sommer er nye 3D-scannere i sikkerhedskontrollen. De betyder, at man som udgangspunkt kan lade computer, tablet, mobil og væsker blive i håndbagagen, så man slipper for at pakke tasken ud og ind igen. Samtidig er Billund den første danske lufthavn, hvor man må tage væskebeholdere på op til to liter med gennem kontrollen, hvor grænsen før var 100 milliliter. »Vi har investeret i teknologi, der gør rejsen nemmere. De nye scannere betyder færre stop og mindre pakke ud og i tasker ved sikkerhedskontrollen. Samtidig er det stadig vigtigt, at man møder op på det anbefalede tidspunkt,« siger Jesper Klausholm.
Lufthavnens syv råd til en god start på ferien er at tjekke travlheden hjemmefra på bll.dk, møde op i god tid efter anbefalingen, checke ind hjemmefra, hvis flyselskabet tilbyder det, have rejsedokumenterne klar, udnytte de nye scannere og lade elektronik og væsker blive i tasken, aflevere bagagen kort efter ankomst og huske, at ferien allerede er begyndt, når man er gennem kontrollen og kan finde noget at spise eller bare nyde, at rejsen er i gang.
SUNDHED. Hukommelsesbesvær, hedeture og dårlig søvn er blandt de symptomer, som rammer kvinder i overgangsalderen, og over halvdelen oplever moderate til alvorlige gener. Alligevel er der mange, der ikke opsøger hjælp, og en del af forklaringen kan ifølge undersøgelsen være, at de simpelthen ikke ved, at hjælpen findes.
Undersøgelsen, som Voxmeter har lavet for Danica, viser, at 38,4 procent af danskerne i Syddanmark peger på manglende viden om, at man kan få hjælp til generne, som en årsag til, at kvinderne ikke opsøger professionel behandling. På landsplan er tallet 41,7 procent. Dertil svarer 35,2 procent i Syddanmark, at man mangler viden om, hvor man kan henvende sig, mens 31,6 procent mener, at det er tabubelagt at have gener fra overgangsalderen.
For Danica er tallene bekymrende. »Det er alarmerende, at så mange opgiver at opsøge professionel hjælp, fordi de mangler viden om, hvor og hvordan det kan lade sig gøre. Det vigtigste at sige er, at det er muligt at få hjælp, og at der faktisk er noget at gøre ved generne,« siger Mikkel Lykke Larsen, skadesdirektør i Danica.
Selskabet har i et pilotprojekt undersøgt effekten af målrettet hjælp til kvinder i overgangsalderen, blandt andet gennem sygeplejerske, psykologforløb og gynækolog. Ifølge Danica forbedrede det trivslen markant, og erfaringen er, at nogle kvinder søger hjælp for noget, de tror er stress eller depression, men som i virkeligheden skyldes overgangsalderen. »Flere ved ikke nok om overgangsalderen, og derfor ved de heller ikke, hvad der kan hjælpe. Nogle er også flove og føler sig pinligt berørt over at skulle tale om det. Som samfund skal vi blive bedre til at tale højt om generne, for de kan være så indgribende, at det i nogle tilfælde er svært at få et arbejdsliv til at hænge sammen,« siger Mikkel Lykke Larsen.
Han peger på, at en tidlig indsats giver bedre trivsel. På baggrund af pilotprojektet har Danica lanceret en ny sundhedsløsning til kunder i overgangsalderen, og selskabet rådgiver desuden virksomheder om emnet.
