2.9 C
Copenhagen
søndag 16. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Toårigt barn udskrevet efter dødsulykke ved Kolding – mor fortsat indlagt

Af
Redaktionen
-
0

Det toårige barn, der fredag eftermiddag var involveret i den alvorlige trafikulykke ved Kolding, er lørdag blevet udskrevet fra hospitalet. Det oplyser vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi til AVISEN.

Barnets mor er derimod fortsat indlagt, og der er lørdag eftermiddag ingen nyt om hendes tilstand.

Ulykken skete fredag, hvor en 20-årig fører formentlig mistede herredømmet over sin bil og frontalt ramte en modkørende bil med mor og datter. På passagersædet i den forulykkede bil sad en 17-årig, som mistede livet.

Politiet har heller ikke nyt om tilstanden på de to overlevende fra den anden bil i ulykken.

Efterforskningen fortsætter, og politiet arbejder fortsat på at klarlægge de præcise omstændigheder omkring hændelsen.

Kirsten Hassing Nielsen: Det er alt for dyrt at være ældre på plejehjem

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), kalder huslejeniveauet på plejehjem urimeligt højt og peger på lovgivningen som hovedårsagen.

»Det gør det ikke,« siger Kirsten Hassing Nielsen, da hun bliver spurgt, om det giver mening, at ældre borgere betaler markant mere i husleje, når de flytter i plejebolig, selvom boligen bliver mindre. »Det er alt for dyrt at være ældre på et plejehjem i dag.«

Hun peger på, at problemet især rammer pensionister med almindelig folkepension.

»Mange af dem har jo bare en ganske almindelig folkepension. Så ved jeg godt, at de får boligsikring, men selvom den kan være høj, så er det stadig meget dyrt. Det er noget, man burde kigge på.«

Lovgivningen presser de ældre

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen ligger en stor del af forklaringen i, hvordan lovgivningen er skruet sammen.

»Meget af det skyldes faktisk lovgivningen. De fleste plejehjem er oprettet på en måde, så beboerne også betaler til fælles servicearealer. Man har altså rigtig mange udgifter – ikke kun til sin egen bolig, men også til den fælles drift,« siger hun.

Et konkret eksempel, som hun fremhæver, er kravet om, at der skal etableres et lille køkken i hver plejebolig, hvis beboerne skal kunne få boligsikring.

»Det er fuldstændig gak. For at få boligsikring skal der være et lille køkken i hver plejebolig. Det giver ingen mening, når man ved, at mange af beboerne slet ikke kan lave mad selv,« siger hun og nævner plejehjemmet Otello som eksempel:

»Der bor mange demente, som ikke er i stand til selv at lave mad. Alligevel skal der etableres et tekøkken i hver bolig for at få boligsikringen. Det er hul i hovedet.«

Hun kalder det et eksempel på lovgivning, der ikke hænger sammen.

»Det er en skatteregel og en boligregel, der ikke taler sammen. Og det er noget af det, vi som konservative rigtig gerne vil have kigget på,« siger hun.

Dobbelt husleje og økonomisk pres

Som næstformand i udvalget og med erfaring fra sit civile arbejde i Retshjælpen møder Kirsten Hassing Nielsen jævnligt ældre borgere, der kæmper med økonomien, når den ene ægtefælle flytter på plejehjem.

»Jeg møder faktisk en del ældre, der er meget fortvivlede. Når en ægtefælle bliver skrevet op til en plejebolig, har de i en periode dobbelt husleje. Det er rigtig svært at gøre noget ved politisk. Men det betyder, at mange pensionister, også ægtepar, får meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen,« siger hun.

Hun har set eksempler, hvor ældre betaler op mod 15.000 kroner om måneden for en plejebolig.

»Det tror jeg desværre ikke er en enlig svale – også selvom man trækker boligsikringen fra. Det er ikke lutter lavkage at være ældre på et plejehjem i forhold til økonomien,« siger hun.

Fællesarealer er i princippet fair – men prisen er for høj

På spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at beboere betaler for fællesarealer gennem huslejen, svarer hun:

»Grundlæggende synes jeg faktisk, ja, det er det. For det svarer jo til, at du bor i et almindeligt lejefællesskab. Du nyder godt af nogle fælles arealer, og på plejehjem som Otello foregår der mange aktiviteter i fællesrummene. Så det er i orden, at man betaler til dem – men man skal selvfølgelig også have noget for pengene.«

Hun understreger dog, at det samlede udgiftsniveau er blevet urimeligt.

»Samlet set er udgiften til en plejebolig bare høj. Og den er også for høj. Meget af det er lovgivningsmæssigt, og jeg har ikke set endnu, hvordan vi lokalt kan håndtere det. Men det er noget, jeg vil spørge forvaltningen ind til,« siger hun.

Vil se på ændringer

Kirsten Hassing Nielsen ønsker, at kommunen rejser sagen videre politisk.

»Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at man fik kigget på det – hvordan man kunne ændre reglerne eller lette byrden for de ældre. For som ægtepar står man jo i forvejen i en svær situation, når den ene skal på plejehjem. Det er ikke rimeligt, at vi stiller folk i den situation,« siger hun.

Hun tilføjer, at pensionister ikke har mulighed for at tjene ekstra for at kompensere for prisstigningerne.

»Pensionister har jo ikke udsigt til at komme til at tjene mere, som du og jeg kan. De har den økonomi, de nu har. Og jeg synes, det er en høj udgift – især når man tænker på, at man typisk kun flytter på plejehjem, fordi man er dårlig,« siger hun.

»Det burde ikke være så dyrt at blive gammel«

Selv om hun tvivler på, at Fredericia Kommune kan ændre reglerne alene, mener Kirsten Hassing Nielsen, at debatten skal tages både lokalt og nationalt.

»Jeg tror desværre, det meste er lovgivningsbundet. Men vi kan i det mindste gøre vores del og presse på for, at nogen ser på reglerne. Det burde ganske enkelt ikke være så dyrt at blive gammel,« siger hun.

Karsten Byrgesen: Kommunen skal tage større ansvar for ældres husleje

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Ældre i Fredericia oplever markante huslejestigninger, når de flytter i plejebolig. Kommunen må tage en større del af ansvaret, mener Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste.

»Man kan jo ikke sammenligne det,« siger Karsten Byrgesen, da han bliver spurgt, om det giver mening, at ældre borgere skal betale flere tusinde kroner mere i husleje, når de flytter fra egen bolig til en mindre plejebolig.

»Jeg går ud fra, at den måde, kommunale plejehjem køres på, det skal jo ikke være en overskudsforretning. Det dækker jo rent faktisk bare omkostningerne,« siger han.

Ifølge Byrgesen kan det derfor virke dyrt, når ældre flytter fra et gammelt hjem med lav husleje til en moderne plejebolig med højere standard – men han understreger, at det ikke må føre til økonomisk ruin for borgerne.

Kommunen må tage sin del af regningen

For Byrgesen er det afgørende, at Fredericia Kommune tager et større ansvar for driftsudgifterne på plejehjemmene.

»Der vil være et behov for at kigge på en deling, så kommunen også tager deres ansvar. Jeg synes, kommunen skal tage en meget stor del af ansvaret for det – altså de faste driftsudgifter, vi har til kommunen, således at det gøres billigst muligt for ældre at være der,« siger han.

Han peger på, at mange ældre allerede kæmper med en stram økonomi.

»Ældre døjer i forvejen med, at de har en meget lille pension. Og hvis de ikke er formuende, så er der ikke noget tilbage,« siger han.

Byrgesen mener, at kommunen bør investere flere midler i at gøre livet økonomisk tåleligt for de ældre:

»Det er vigtigt, at kommunen tager så stort et ansvar som muligt ved at stoppe flest mulige midler i det, således at det gøres billigst muligt at blive gammel i Fredericia. Det er dyrt nok i forvejen,« siger han.

»Det er skamfuldt«

Når borgere står tilbage med få hundrede kroner til sig selv sidst på måneden, kalder Byrgesen det både urimeligt og uværdigt.

»Hvis man ikke har et valg, så er det jo forfærdeligt. For så kan den ældre jo ikke vælge fra og sige: ’Jeg vil ikke have det der, for det er for dyrt’. Hvis man ikke kan vælge det fra, så sidder man bare der i armod og har ikke noget tilbage,« siger han.

Han tilføjer, at problemet ikke kun rammer ældre medborgere, men også yngre, der på grund af sygdom eller handicap er afhængige af plejehjem.

»Det er skamfuldt over for både ældre medborgere og andre, som er nødt til at leve på plejehjem resten af deres liv. Det kan være helt forfærdeligt, at man skal have sådan en elendig økonomi, bare fordi man er gammel eller syg,« siger han.

Pensionen er for lav

Byrgesen mener, at den grundlæggende årsag til problemet er, at pensionen ganske enkelt ikke står mål med leveomkostningerne.

»Ældre skal jo i virkeligheden betale, ligesom alle andre, for den ydelse, de får. Problemet er, at den grundydelse, man giver de ældre i form af folkepension, som er deres eneste indtægt, den er helt enkelt for lav,« siger han.

Han understreger, at plejehjemmene ikke skal skabe profit, men dække udgifter.

»Plejehjemmene er jo ikke enheder, der skal tjene og skabe profit. De skal egentlig bare have butikken til at løbe rundt. Så enten skal den ældre betale – eller også er det kommunen, der betaler. Jeg ser gerne, at kommunen betaler op til den grænse, man overhovedet kan betale,« siger han.

Han peger på, at det især rammer dem, der kun har folkepension at leve for.

»Det, de ældre har tilbage, er jo produktet af, at de får så lidt i pension, at det ikke kan hænge sammen for rigtig mange. Og det er synd. Det er skamfuldt, når mennesker ikke har andet indtægt end det og ikke har noget at bevare med,« siger han.

»Det handler om værdighed«

Byrgesen ser den økonomiske kamp som et spørgsmål om værdighed og respekt for de mennesker, der har bygget samfundet op.

»Vi skal væk fra al den tvang og al den kontrol, der præger systemet. Mennesker, der er udsatte, skal have større selvstændighed,« siger han.

Han mener, at økonomisk tryghed er en forudsætning for at bevare værdigheden.

»En måde at give ældre selvstændighed på er at hjælpe dem til at få en bedre økonomi, så de også kan synes, det er værdigt – så de kan give barnebarnet en fødselsdagsgave eller købe lidt tøj, i stedet for at gå rundt og ligne nogen, der har givet op. Det er ikke værdigt,« siger Karsten Byrgesen.

Louis Lindholm: Det er ikke rimeligt, at ældre skal blive fattige af at bo på plejehjem

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Venstres Louis Lindholm mener, at huslejen på kommunale plejehjem skal gennemgås. De ældre skal kunne betale for et trygt hjem – uden at ende i økonomisk armod.

Når ældre flytter fra deres egen bolig til en plejebolig, bliver boligen ofte mindre – men huslejen større. Det er en udvikling, som også undrer Louis Lindholm (V), der sidder i Senior- og Socialudvalget i Fredericia.

»Ja, de oplever, at det bliver dyrere, selvom det bliver mindre. Det giver umiddelbart ikke mening,« siger han.

Han peger dog på, at huslejen altid afhænger af, hvad man flytter fra – og til.

»Jeg ved ikke lige konkret, hvordan man stiller det regnestykke op, fordi hvis jeg sælger mit hus og flytter på plejehjem, så kan det godt være, det bliver dyrere for mig at bo der, fordi jeg har solgt et hus ned. Det er ikke simpelt. Man kan ikke bare generalisere det. Det kræver, at man ser på den enkelte, hvad man kommer fra, og hvor man flytter hen,« siger han.

Betaler for fællesarealer

En del af forklaringen på de høje huslejer er, at beboerne betaler for fællesarealer – gangarealer, opholdsrum og fælles spisestuer – som en del af deres leje.

»Det er rigtigt, det skal man jo,« siger Lindholm, men han stiller spørgsmålstegn ved, om det bør være sådan.

»Man kan godt sige, at det ikke er rimeligt. Men det er jo den måde, man har lagt huslejen med kvadratmeterne ud. Man skal jo betale for boligen – altså for plejehjemmet – og så er det spørgsmålet, hvem der skal betale for arealet. Er det kommunen? Det kunne det godt være,« siger han.

Han påpeger, at modellen ligner den, man kender fra almindelige lejeboliger.

»Det gør man jo også i en boligforening. Du betaler også for trapperopgangen. Men jeg er enig i, at det er noget, man godt kunne kigge på,« siger Lindholm.

Svært at forklare de ældre

Når ældre borgere flytter i plejebolig og oplever, at huslejen stiger med flere tusinde kroner, er det ifølge Lindholm svært at give et forståeligt svar.

»Jeg kan jo ikke lige svare på, hvordan man forklarer dem det,« siger han. »Men det, der ligger i huslejen, er jo, at man betaler en del af fællesarealet – gangarealet, hvor man sidder og spiser og sådan noget.«

Han mener, at det bør undersøges, om der findes en anden model for, hvordan huslejen beregnes.

»Det vil kræve, at man kan lave en anden huslejeafregning. Og så skal man finde ud af, hvem der så skal betale for fællesarealet. Det kunne jo være, at det kan opføres under boligstøtte eller lignende,« siger han.

»Det er ikke rimeligt«

For Louis Lindholm er der dog ingen tvivl om én ting: Det er ikke rimeligt, at ældre borgere ender med næsten ingen penge, når huslejen og faste udgifter er betalt.

»Det synes jeg ikke er rimeligt,« siger han.

Han understreger, at økonomien skal give plads til et værdigt liv.

»Huslejen skal jo ikke være større, end at man også kan have et ordentligt liv. Man skal jo have mulighed for at leve – ikke bare overleve,« siger han.

Selv om han ikke kender de præcise beløb for huslejer i Fredericia, mener Lindholm, at kommunen bør tage sagen op.

»Jeg tror, det vil kræve, at man får gransket godt i det og ser, hvordan det hænger sammen. Det skal vi have kigget på,« siger han.

Ikke fattige af at blive gamle

Louis Lindholm understreger, at debatten handler om værdighed og respekt for de mennesker, der gennem et langt liv har bidraget til samfundet.

»Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal sidde på et plejehjem og være fattig, fordi man skal bruge pengene på husleje. Det er ikke sådan, det skal være,« siger han.

Han erkender, at reglerne for huslejeberegning er komplekse, men han ønsker, at Fredericia skal være en kommune, hvor de ældre ikke ender i økonomisk pres.

»Huslejen skal være til at betale – og man skal have noget tilbage, så man kan have et ordentligt liv. Det er det vigtigste,« siger Louis Lindholm.

Cecilie Roed Schultz: Folkepensionen skal følge prisudviklingen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Huslejen på plejehjem presser ældres økonomi, fordi overførselsindkomsterne ikke følger prisstigningerne. Det er det grundlæggende problem, siger Cecilie Roed Schultz (Ø).

Når ældre borgere flytter fra egen bolig til en plejebolig, oplever mange, at huslejen stiger markant, selvom boligen bliver mindre. For Cecilie Roed Schultz (Ø) er det ikke alene et spørgsmål om kvadratmeter, men om økonomisk retfærdighed.

»Det ville vi jo ikke gøre, hvis det alene var en bolig. Men det er jo fordi, at der følger en hel masse med boligen, kan man sige,« siger hun.

Ifølge Schultz er problemet langt mere strukturelt end lokalt.

»Helt overordnet set har vi nogle overførselsudgifter, som ikke er fulgt med prisstigningerne og prisudviklingen generelt. Derfor fylder en husleje rigtig meget i for eksempel en folkepension. Og det synes jeg er et helt overordnet problem,« siger hun.

Et system, der ikke hænger sammen

Huslejen på plejehjem dækker både selve boligen og fællesarealerne, hvor beboerne spiser, opholder sig og deltager i aktiviteter. Det er en konstruktion, som er fastlagt i lovgivningen – ikke i Fredericia Kommune.

»Det er jo sådan, lovgivningen er skruet sammen,« siger Schultz.

Hun understreger, at der ikke er noget quick fix på kommunalt niveau, men at den økonomiske ulighed for ældre er en følge af, at pensionen ikke følger inflationen.

»Jeg så gerne, at det var billigere, men jeg så allerhelst, at folkepensionen blev sat op, så den fulgte med udviklingen og inflationen. Det tror jeg ville løse mange af de problemer, som mange ældre står i – ikke kun dem på plejehjem,« siger hun.

Fællesskabet må ikke skæres væk

Mens flere partier foreslår at begrænse betalingen for fællesarealer for at sænke huslejen, advarer Cecilie Roed Schultz mod at lade løsningen gå ud over beboernes sociale liv.

»Det er meget svært at løse kommunalt,« siger hun. »Der er en lovgivning om, hvordan det her skal beregnes. Man kunne lave plejehjem med meget mindre fællesareal, men det tror jeg heller ikke er godt. Jeg tror på, at fællesskabet også kan noget.«

Hun understreger, at fællesarealerne ikke bare er ekstra kvadratmeter – men fundamentet for livskvalitet.

»Hvis man bare sad i sin egen lille lejlighed uden mulighed for aktiviteter, så tror jeg ikke, det ville være et seniorliv med særlig høj livskvalitet,« siger hun.

Et samfundsproblem, ikke et Fredericia-problem

Cecilie Roed Schultz mener, at problemet skal løses gennem national politik – ikke lokale lappeløsninger.

»Det kommer an på, hvor man kommer fra,« siger hun om de ældre, der oplever voldsomme huslejestigninger. »Hvis man har været heldig at bo i en god og billig lejlighed, så er det klart, at man undrer sig over, at man får noget, der er dyrere – uden at det nødvendigvis er bedre.«

Hun ser en tendens til, at ældre på plejehjem rammes hårdere af inflationen end resten af befolkningen, fordi deres indtægter står stille.

»Det er jo netop dem, jeg taler om i forhold til, at man bør kigge på overførslerne generelt. For de følger ikke vores prisudvikling. Vi har set det igennem over ti år: De her indtægter bliver udhulet,« siger hun.

»Pengene er ikke det samme værd, som de var engang. Men udgifterne – de følger prisudviklingen og inflationen, det kan man trygt stole på. Derfor bliver huslejen en større og større del af de ældres udbetaling,« siger Schultz.

Folkepensionen skal hænge sammen med virkeligheden

Ifølge Schultz er den langsigtede løsning ikke at ændre på plejehjemmenes budgetter – men at ændre det samfundsøkonomiske grundlag for de ældres liv.

»Folkepensionen skal følge inflationen. Det er det mest rimelige, for så sikrer vi, at mennesker, der har arbejdet et langt liv, ikke ender i fattigdom, fordi systemet ikke følger med,« siger hun.

Hun understreger, at problemet ikke handler om enkeltsager, men om et mønster:

»Det handler om værdighed og tryghed. Når en ældre borger ikke kan få pengene til at række, fordi pensionen udhules, så har vi et samfundsproblem,« siger Cecilie Roed Schultz.

EUC Lillebælt-elever fik tankevækkende møde med dokumentarfilm og debat i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Over hundrede elever fra EUC Lillebælt var for nylig samlet til ASK WHY? Docs i Fredericia, hvor dokumentarfilm og debat gav dem et sjældent indblik i globale problemstillinger – og en dag, der satte sig dybe spor både fagligt og socialt.

EUC Lillebælt uddanner unge til håndværksfag og arbejdsmarkedet, og emner som ekstremisme, menneskerettigheder og demokrati ligger ofte langt fra deres daglige undervisning. Netop derfor er det vigtigt, at eleverne får et kig ud i verden, mener Marianne Kosgaard Vilholm, der er lærer på Grundforløb 1. »Vi har tilmeldt os ASK WHY? Docs, fordi vi har fag som erhvervsfag, hvor vi også vender os ud mod samfundet. Et forløb som dette er rigtig godt til at vise, hvad der foregår ude i verden – en god måde at åbne deres horisont og få dem til at tænke over, hvad der sker i samfundet« siger hun.

Eleverne så dokumentarfilmen En hær af sønner af den syriske instruktør Talal Derki, der giver et brutalt og nærgående indblik i livet blandt al-Nusra-krigere i Syrien. Filmen viser, hvordan børn formes af vold og ekstremisme fra en meget tidlig alder. Efter visningen lyttede eleverne til Yaqoub Ali, som tidligere var en central figur i det ekstremistiske miljø i Danmark. I dag arbejder han for at forhindre unge i at blive radikaliserede, og hans personlige fortælling gjorde et stærkt indtryk på de unge.

»Inden filmen sad de lidt uroligt og spurgte, hvor lang tid den varede« fortæller Marianne med et smil. »Men efter filmen sad de helt stille, lænet frem og lyttede intenst til debatten. Det siger meget om, hvor meget filmen og samtalen ramte dem.«

Arrangementet blev også en social oplevelse, der styrkede fællesskabet på tværs af hold. Eleverne var væk fra værksteder og klasselokaler, og det satte en særlig stemning. »Det er også en social ting for vores elever, som virkelig gavner sammenholdet. De kommer ud af skolen, ind i en biograf og er sammen med alle de andre klasser. Jeg kunne se, de sad stille, de sad ikke med deres telefoner – de var helt med. Det er vigtigt, at det foregår sådan, for det gør oplevelsen ægte« siger hun.

Flere elever blev bagefter hængende for at stille spørgsmål og tale videre med Yaqoub Ali. Behovet for at forstå mere viste lærerne, at dagen havde gjort indtryk. For eleverne gav mødet med filmen og debatten et blik ind i en virkelighed langt fra deres egen – men også en påmindelse om, hvor vigtig kritisk tænkning, demokrati og nysgerrighed er i en tid, hvor misinformation fylder stadig mere.

ASK WHY? Docs gav dermed eleverne både ny viden og en oplevelse, der følger dem videre – fagligt, personligt og i deres forståelse af den verden, de er på vej ud i.

Stærkt lederskab, klog forandring

Af
Poul Rand
-
0

OPINION. Her i valgkampens slutspurt, bliver løfterne større og virkeligheden mindre. Alle lover guld og grønne skove til børn, ældre og dem midt imellem. Fredericia har ikke brug for løfter og Quick Fix. Da slet ikke fra de der har været med til at lave det morads Fredericia Kommune befinder sig i nu. Fredericia har brug for løsninger, der virker, politikker med erfaring fra der virkelige erfhvervsliv.

Tilliden til vores kommune er slidt ned af dårlig ledelse, rod i økonomien og beslutninger, der er blevet truffet uden åbenhed. Borgere, medarbejdere og erhvervsfolk fortæller mig det samme: “Vi savner nogen, der siger tingene, som de er.” Det gør jeg Poul Rand. Fordi kommunen skal drives for borgerne – ikke for systemet.

Jeg lover ikke alt. Jeg arbejder for der virker:
► For børnene: Mere pædagogik og trivsel. Mindre papir, kontrol og skema-syge.
For de ældre: Færre fremmede ansigter og mere nærvær. Mennesket før manualen.
For dem midt i livet: Mindre bøvl, lettere adgang til kommunen og mere tid til familien.
For erhvervslivet: En kommune, der samarbejder, ikke kontrollerer – så dem, der betaler regningen, også kan udvikle byen.

► Fredericia’s nye retning er:
Mindre bureaukrati – mere ansvar.
En ældrepleje med stabilitet og værdighed.
Kultur og fællesskab, der lever også efter kl. 17.
Grøn omstilling med økonomisk fornuft.

Vigtigst: en kommune, hvor man igen kan have tillid til, at pengene bruges klogt.

Min plan er enkel: Først styr på økonomien og løbende budgetopfølgning. Så styr på kulturen. Derefter udvikling. Det betyder én indgang for borgere og virksomheder, bedre ledelse i ældreområdet, årlige service-rapporter og et rådhus, der går forrest og viser vejen — leading by example.

Jeg er ikke karrierepolitiker. Jeg er praktisk liberalist med et liv i virkeligheden. Jeg jagter ikke titler. Jeg jagter resultater. Jeg taler ikke problemerne væk – jeg løser dem. Går noget skævt, så siger jeg det højt.

Hvis du stemmer på mig, får du ikke endnu én, der lover verden. Du får én, der kan og tør handle – og som leverer løsninger, der virker både før og efter mandag morgen kl. 08.15.

Det er forskellen. – Det er fornuft. – Stem på én, der gør tingene – ikke bare taler om dem.

Hvis jeg var borgmester

Af
Poul Rand
-
0

OPINION. Hvis jeg ender i borgmesterstolen, så bliver det ikke for at pudse sølvtøj og ego eller sætte mig i det bløde hjørne af byrådssalen. Nej, det bliver for at give magten tilbage til de mennesker, der egentlig ejer den: jer-Borgerne.

Fredericia har i årevis været styret af systemer, cirkulærer og procesgymnastik i så tung en udgave, at resultatet er mistillid, irritation – og beslutninger, der føles som om de er sendt fra en fjern galakse og ikke fra rådhuset. Det laver jeg om med borgerafstemninger.

I mit Fredericia behandler vi borgerne som voksne mennesker, ikke som sagsnumre, der skal klikkes igennem. Det betyder mere åbenhed, ærlige svar og en kultur, hvor spørgsmål ikke ses som ballade – men som deltagelse i demokratiet.

Når der skal tages store beslutninger om havnen, midtbyen, den grønne omstilling eller ældreområdet, så skal borgerne ikke bare “høres” med et høringsmateriale, som alligevel blev godkendt inden det kom ud. De skal afstemmes og inddrages rigtigt.

Virksomhederne, dem der betaler festen – uden at få lov at vælge musikken. Det ændrer vi. Vi laver én indgang til kommunen, hurtige svar og færre forhindringer. Ikke noget med at behandle iværksættere som om de smugler containerterminaler ind under jakken. Fredericia skal være Danmarks mest erhvervsvenlige kommune – og det kræver et håndtryk, ikke en sikkerhedskontrol.

Tilliden i kommunen er slidt ned som en gammel cykelkæde. Rod i økonomien, lukkede processer og en ledelseskultur, der har skabt mere afstand end nærvær. Jeg vil have styr på økonomien, styr på driften – og styr på ansvaret. Først når fundamentet er sundt, skal vi bygge nyt. Ikke før. Det gælder både huse, havne og politikere.

Så ja – hvis jeg bliver borgmester, bliver det ikke Fredericia som den altid har været. Det bliver Fredericia, som den kan blive. Med borgerne med ved bordet – og politikere, der tør give pladsen.

Kommer Jeg kun ind på bagerste række, så vil jeg kæmpe for det samme, kommer Jeg ikke ind så glæd Jer til at følge med i dagspressen, der vil jeg være vagthunden.

Ny analyse: Liberal Alliances spareplan giver milliardhul

Af
Mille Dyhrberg
-
0

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) stiller spørgsmålstegn ved realismen i Liberal Alliances økonomiske plan. Ifølge analysen vil der opstå et milliardstort hul i partiets beregninger, hvis alle landets kommuner skulle drives med samme administrative udgifter som Solrød Kommune – den eneste kommune, hvor Liberal Alliance har haft borgmesterposten de seneste fire år.

Liberal Alliance baserer en stor del af sin økonomiske plan på, at kommunerne samlet skal spare 7,8 milliarder kroner over fire år ved at reducere administrationsudgifterne til niveauet for landets ti billigste kommuner. Men AE’s beregninger viser det modsatte billede.

Ifølge analysen ville de samlede administrative udgifter faktisk stige med 5,7 milliarder kroner, hvis alle kommuner havde samme udgiftsniveau som Solrød Kommune. Resultatet er, at Liberal Alliances sparekrav ifølge AE efterlader et hul på 13,5 milliarder kroner i planen.

AE peger på, at Solrød ligger væsentligt højere i administrationsomkostninger end flertallet af landets kommuner, hvilket gør den som sammenligningsgrundlag problematisk. »Liberal Alliance stiller nogle sparekrav til kommunerne, som det ser ud til, at de ikke selv kan indfri. Det viser, at deres finansiering ligner fugle på taget« siger Gustav Elias Dahl fra AE.

Analysen sammenholder data fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed og konkluderer, at LA’s model for besparelser ikke hænger sammen med de reelle udgiftsniveauer.

Ifølge AE bygger partiets spareplan på en forudsætning om, at de 88 kommuner med de højeste administrationsudgifter kan skære ned til niveauet hos de ti billigste kommuner i landet. Men hvis alle kommuner i stedet skulle følge Solrød-modellen, ville udviklingen gå i den stik modsatte retning.

Kolding har brug for “radikal gennemsigtighed”

Af
Jens Jakob Velasco Hansen
-
0

OPINION. Enkeltsager kan være vigtige – nogle gange afgørende – for mennesker, der står midt i dem. Det anerkender jeg; men de må ikke overskygge de større samtaler og beslutninger, der skal forme Koldings udvikling i mange år – og det har der efter min mening været en tendens til i den nu snart afsluttede valgkamp. For meget reaktiv politik baseret på enkeltsager, for få langsigtede visioner.

I denne byrådsperiode har vi også set en bevægelse mod flere lukkede døre. I havnesagen fik borgerne først information den 21. oktober i referat efter en klage til Ankestyrelsen. I Riberdyb-sagen førte et læk straks til en politianmeldelse. Visse ting kræver selvfølgelig fortrolighed, men meget – analyser, overvejelser og procesinfo – bør efter min mening deles åbent. Investorer, der byder ind i kommunale projekter, må også kalkulere med, at sager kan blive politiske; sådan fungerer et demokrati, især i valgkamp. Samtidig er jeg overbevist om, at risikoen for læk mindskes, når åbenhed tilstræbes fra start.

Den samme lukkethed driver enkeltsagslogikken: Når politikere ikke står frem med deres holdning bag en beslutning, bliver det lettere at skifte kurs, når en sag blusser op – og først dér stå frem med tydelige meninger. Problemet er, at vi ender med politik formet efter stemninger frem for langsigtede visioner og værdier.

Derfor foreslår jeg en åbenhedspolitik baseret på tre principper og idéen om ”radikal gennemsigtighed”:

Lukkethed skal altid begrundes eksplicit og med dokumenteret lovhjemmel.

Maksimal åbenhed tilstræbes altid – kun det strengt fortrolige undtages.

Offentlig fremdriftsrapportering foretages i store sager med åbne tidslinjer, så borgerne kan følge med

Jeg håber og vil gøre, hvad jeg kan for at det nye byråd arbejder denne vej. ———–

123...706Side 1 af 706
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER