5.9 C
Copenhagen
torsdag 4. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Låge 3: Glæden ved at gå på opdagelse

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.

I dag åbner vi låge 3.

Elsa Billund fortæller om årets hits. Foto: AVISEN

Midt i Gothersgade ligger et sted, hvor tiden standser en smule

Billunds Boghandel behøver næsten ingen præsentation for dem, der kender Fredericia. Boghandlen har ligget her i mange år, fortæller indehaver Elsa Billund, og der er en særlig ro i hendes stemme, når hun siger det. Som om hver generation af læsere har sat et lille fingeraftryk på hylderne.

»Boghandlen har ligget her i rigtig mange år, og jeg har været her i 30 af dem,« siger hun, og et stille smil breder sig.

»Det er et dejligt sted at gå på julehandel, fordi der er noget til hele familien. Alle kan finde noget.«

Hun peger rundt i lokalet. Spil og papirvarer i den ene afdeling. Faglitteratur, skønlitteratur, billedbøger, tegneserier i den anden. Et sted, hvor man kan gå på opdagelse, til man glemmer tiden.

Det har været et godt år, siger hun. Ikke uden kamp, men godt.

»Vi kæmper jo som alle detailhandlere. Men jeg synes, vi formår at kæmpe videre.«

Julen er en travl, sprød og synlig tid

Når kalenderbladet skifter til december, ændrer hverdagen rytme. »Julen er en hektisk tid for os. Der er mange ekspeditioner over disken. Vi har meget, der foregår bagved, men i julemåneden bliver man synlig på en anden måde,« fortæller Elsa. Der er ingen særlige traditioner som faste ritualer, siger hun, ikke sådan nogen der bliver gentaget år efter år.

»Ikke andet end at være på hele tiden. Næsten 24 timer. Og at gøre det så hyggeligt som muligt for kunderne. Vi prøver at sige ja til så mange signeringsbesøg som muligt, alt det der kan gøre det hyggeligt. Ikke kun for os, men for hele byen.«

Nogle år har der været læseseancer om søndagen. Måske bliver det ikke i år, måske kommer der noget andet. Boghandlen er levende, siger hun, og levende steder ændrer sig.

Årets julegaveidéer til børnene — fra spørgebøger til magiske fortællinger

Når samtalen falder på julegaver til børn, har Elsa flere bud klar med det samme.

»Til en 6-årig kunne man give Spørg Brinkmann. Det er nogle sjove spørgsmål,« siger hun og smiler let. Til de lidt større børn – omkring 10 år – skifter udvalget karakter. »Den 10-årige kunne få Sara Blædel,« siger hun og tilføjer, at der også er et stort udvalg til de yngre børn, hvor billeduniverser som Jakob Martin Strid og Mumi stadig er blandt favoritterne.

Også ungdomslitteraturen er stærkt repræsenteret i boghandlen. »Sarah Maas sælger vi rigtig meget af. De unge sluger det.«

Voksne læsere i en tid med verdens brændpunkter

Når samtalen bevæger sig over til de voksne julelæsere, peger Elsa på en tendens. »Vi er jo præget af det, der sker i verden. Der kommer rigtig mange bøger om kriseområder,« siger hun. Hun nævner navnene, man møder igen og igen på de aktuelle hylder. Mathilde Kimer. Åsne Seierstad. Fortællinger, der følger konflikterne tæt og giver læserne mulighed for at forstå de steder, hvor verden brænder.

Men december handler også om noget andet end verdens alvor. Hos Billunds Boghandel er der en bred palet af gaver til dem, der elsker det praktiske, det kreative eller det sanselige.

»Kogebøgerne fylder altid meget. Og så er der håndarbejdet. Hønsestrik er meget populær. Det er en velegnet gave, for det er ikke noget, man lige laver selv,« siger Elsa.

Hun smiler, da snakken falder på Fredericia-bogen, en lokal bestseller med en særlig plads i butikken. »Den har vi jo gjort opmærksom på,« siger hun med en lille latter. Midt på disken ligger også en japansk roman, der har fået sin egen betydning i boghandlen.

»Mine dage i Morisaki Boghandel af Satoshi Yagisawa. Den er sjov, for vi er nævnt på omslaget,« fortæller hun, stadig med et glimt i stemmen. Og så er der de bøger, der næsten hører hjemme i julemåneden. »Og så har vi måske meget apropos julen om Bibelens største fortællinger, både om det gamle og det nye.«

Her finder man en gave til alle

Elsa siger det selv, næsten undskyldende.

»Der er så mange muligheder. Der er virkelig alt muligt.« Og det er præcis det, man mærker i Billunds Boghandel. Der er plads til både barnet, den unge læser, den historisk interesserede, hobbystrikkeren, sportsgalningen og den, der søger en god fortælling, man kan gå ind i som i et varmt rum.

Der er butikker, hvor man går ind for at købe noget. Og så er der butikker som denne, hvor man går ind for at finde noget.

Låge 3 er åben
I morgen venter en ny fortælling

Billunds Boghandel er en af Fredericias stille institutioner. Et sted, hvor mennesker gennem flere generationer har lært, at bøger kan være både gave, trøst, underholdning og rejsebillet.

Med låge 3 får vi lov at kigge ind i deres december. Travl, varm og fuld af historier.

I morgen åbner vi låge 4. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.

Låge 3: Vinspecialisten: Jul, traditioner og livskvalitet på flaske i Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.

I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en ny lokal butik eller aktør – steder der på hver deres måde giver byen varme, duft og liv i december. I dag besøger vi et sted, hvor passion, rådgivning og livsnydelse går hånd i hånd: Vinspecialisten Middelfart.

Livskvalitet, søndagsluksus og et år med både op- og nedture

Når man først træder ind hos Vinspecialisten, mødes man af en duft af egetræ, korkpropper og den diskrete aroma, der hænger i luften, når flasker åbnes i små smageprøver. Reolerne står tæt, flaskerne skinner i det varme lys, og stemningen er afslappet – sådan en decemberstemning, hvor folk tager sig tid.

Bag disken står butiksejer Dennis Espersen. Han præsenterer stedet med et varme grin:
»Den her butik, det er Vinspecialisten Middelfart. Det er livskvalitet og søndagsluksus. Alt det, vi ikke må drikke og spise for meget af, det har vi herinde.«

Men året har ikke været uden udfordringer.

»Det har været op og ned,« siger han og lægger armene i kors.
»Vores kunder har holdt igen. Vi har masser af penge i banken, men kunden holder igen. Folk bliver bange og utrygge og holder på pengene grundet uro i verden.«

Alligevel har butikken formået at holde fast i sin sjæl og sine stamkunder – og tiltrække nye gennem den personlige rådgivning, der er deres kendetegn.

Annonce

Ansigt-til-ansigt – ikke klik-i-kurv

Vinspecialisten har ikke haft lyst til at jagte nettet med rabatter. Dennis smiler skævt:

»Vi prøver at få folk væk fra nettet. Vi prøver at kigge folk i øjnene og sige, at det er det, vi vil. De kan altid gøre det billigere end os andre. Det må vi bare indordne. Fordi vi har en husleje, vi har nogle lønninger, vi har nogle eksperter til at stå og guide folk.«

Og det er netop den ekspertise, folk søger i december.

»Det er altid en travl måned. Folk skal jo have noget til en eller anden familiemedlem. Og det håber vi jo på, at det er derfor, de kommer herind – for at få hjælp.«

Julens smage og de stærke traditioner

Julen hos Vinspecialisten er ikke stedet, hvor man bryder traditionerne – i hvert fald ikke uden kamp.

»Folk skal have en god rødvin til julemaden. De skal have en god flaske portvin. Nogen skal have rom, nogen skal have julerom. Det er meget traditionspræget.«

Og når klokken slår midnat til nytår, er traditionen endnu stærkere:

»Så skal vi have champagne. Lækre hvidvine. Rødvine. De to højtider, det er traditioner. Dem skal vi ikke rykke ret meget ved, selvom jeg prøver.«

Han griner.
»Jeg siger jo, at man skal drikke champagne juleaften. Ikke alle synes, det er en god idé. De synes måske, at jeg er lidt for smart.«

Juletraditioner betyder også genkendelighed – og nogle kunder vender kun tilbage én gang om året.

»Jeg har to ældre damer, som måske kun kommer den ene gang. De skal have julevinen. Og hvis vi kan sige: ‘Jamen, det var den her, I fik sidste år’, så smiler de. Og det betyder rigtig meget.«

Årets julegavehit: Verdens bedste glas

Når snakken falder på gaveidéer, bliver Dennis ivrig.

»Hvis det er til svigerfar, så er det måske rom,« siger han.
»Men hvis jeg skal pege på noget helt oplagt, så vil jeg sige vores nye glasserie, som er verdens førende glasproducent.«

Han tager et af glassene i hånden og vejer det mellem fingrene.

»Det er et uundværligt redskab, når man drikker vin. Alt for mange drikker vin af de forkerte glas og får ikke den smag, som vi andre gør. Det er nørdet, men når folk har prøvet smagninger, hvor de ser forskellen… så er der stor forskel.«

Det er netop sådan en gave, der er både personlig, overraskende og oplagt – noget man ikke vidste, man manglede, før man prøvede det.

Et sted, der giver Middelfarts jul ekstra smag

Når man forlader butikken igen, er det svært ikke at være blevet lidt klogere – og måske lidt mere tørstig. For hos Vinspecialisten får man ikke bare en flaske med hjem. Man får en historie, en forklaring, en anbefaling. Og måske en tradition, der går videre til næste jul.

Dennis Espersen og hans butik er en vigtig del af Middelfarts decemberliv: et sted hvor der er tid, nærvær og entusiasme. Et sted, der minder os om, at nogle gaver smager bedre, når de er valgt med hjerte – og når de er købt lokalt.

Låge 2: Spirit Icons – hjerternes butik i hjertet af Middelfart

»Jeg røg meget hash« Enhedslisten-profil forklarer hukommelsessvigt i sagen om Ulla-hoppet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Lasse Schmücker fra Enhedslisten står centralt i flere kilders beskrivelse af borgmesterkuppet i Middelfart. Men i et interview med Middelfart AVISEN siger han, at han ikke kan huske hverken møder, samtaler eller egne udtalelser om forløbet. Forklaringen lyder, at hashrygning i ungdommen har givet hukommelsestab. Samtalen efterlader flere spørgsmål, end den besvarer.

Der findes interviews, hvor ordene står skarpere efter 16 minutter end ved begyndelsen. Og der findes interviews som dette, hvor hver sætning forsvinder ind i en tåge, der vokser, jo længere samtalen varer. Lasse Schmücker fra Enhedslisten tager telefonen med en munter tone. Han ler, han trækker på skuldrene gennem røret, og i næsten hver vending skyder han spørgsmål væk med et smil, der kan høres helt ud på linjen. Men bag latteren ligger et bemærkelsesværdigt fravær af hukommelse.

Lyt denne del af interviewet her

Middelfart AVISEN har talt med ham om det forløb, der ændrede byens politiske landskab og gav Anders Møllegård borgmesterkæden. Kilderne er mange, dokumentationen er omfattende, og Schmückers navn optræder som en fast figur i fortællingen om partihoppet, der tippede magten. Han genkender dog intet af det.

»Det er helt væk. Fuldstændig væk« siger han, da valgaftenen nævnes. Det er ikke et enkeltstående svar. Det bliver interviewets rytme. Et konstante fald ned i et mørkt hul af glemsel. Når samtalen kredser om, hvem han talte med den aften, rammer samme mur. »Jeg kan ikke huske det« gentager han. »Jeg kan simpelthen ikke huske det«. Det sker med et grin, som om hukommelsen ikke blot er et problem, men næsten en undskyldning i sig selv.

Det er bemærkelsesværdigt, for Schmücker er af flere kilder beskrevet som en af de helt centrale personer i kuppet. Det er ham, flere siger indledte samtalen med Ulla Sørensen på valgaftenen. Det er ham, der ifølge flere vidner mødtes med hende dagen efter på McDonald’s – han har endda selv sagt det til undertegnede journalist, at han mødtes med Ulla Sørensen på McDonald’s, ligesom han fortalte, at han talte med hende flere gange.

Nu kan han ikke huske, om møderne fandt sted, heller ikke det på McDonald’s. »Jeg var ikke på McDonald’s« siger han først. »Ikke mig bekendt« kommer det bagefter, som om han forsøger at lade de to sætninger balancere mellem afvisning og undvigelse. Der er ingen kant, ingen klarhed. Kun en dans om ordene.

»I mine yngre år, der røg jeg rigtig meget hash« siger han og lader sætningen hænge i luften. »Det er sådan en eftervirkning derfra, at jeg kan godt få sådan nogle hukommelsestab.« Det er sagt uden dramatik, næsten som en konstatering af vejret. Hukommelsen forsvinder, og med den også enhver mulighed for at placere ham i den tidslinje, der har optaget Middelfart de seneste uger.

Når han bliver spurgt, om han var en del af det, der i offentligheden kaldes »Ulla-hoppet«, svarer han:

»Jeg er ikke en del af Ulla hoppede deraf«. En sætning uden grammatisk stringens, men med en klar intention. Han vil ikke forbindes med det. Han vil heller ikke bekræfte, om han selv pressede hende, som kilder antyder. »Det tror jeg ikke« siger han. Og senere »Det ved jeg ikke, så det kan jeg ikke udtale mig om«. Men gennem hele interviewet er der ét punkt, han husker med krystalklar tydelighed. Konstitueringen.

»Jeg er en del af at pege på Anders som borgmester. Selvfølgelig er jeg det« siger han med fasthed, som står i skarp kontrast til alt det andet, han ikke kan erindre. Det skaber et tydeligt paradoks. Han husker, hvad han vil vedkende sig. Og intet af det, som kilderne har knyttet hans navn til. Undervejs i samtalen forsøger Schmücker at relatere sin glemsomhed til stress, til travlhed, til ungdommens forbrug af hash.

»Det er væk fra min hukommelse« gentager han. »Jeg kan ikke huske noget som helst«. Han ler, når han siger det. Ikke af ond vilje, men som en mand, der ønsker at afvæbne situationen.

Svarene glider væk i en fortælling, hvor et centralt politisk forløb bliver reduceret til grin og tåger. Efter 16 minutter står én ting tilbage. En mand, der husker udvalgte brudstykker med imponerende præcision, men som samtidig ikke kan erindre hverken møder, udsagn, samtaler eller egne ord fra de døgn, hvor Middelfarts politiske fremtid skiftede retning.

I slutningen siger han:

»Jeg tænker, der er sgu kogt nok på den sag. Jeg tænker ikke, I kan koge mere på det.« Ordene falder stille i røret. Som en afslutning på et interview, der ikke lukker nogen døre, men åbner alle de spørgsmål, han ikke kan huske at svare på.

Martin Bisgaard mærker landsholdets dør stå på klem

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der findes øjeblikke i en håndboldkarriere, som ikke larmer, men som alligevel sætter sig fast med en tyngde, man næsten ikke helt tør vedkende sig. Et af de øjeblikke ramte Martin Bisgaard, da han en stille dag kunne konstatere, at hans navn stod på listen over de 35 spillere, der udgør Danmarks bruttotrup til EM i januar. Ikke i form af et opkald, ikke som en officiel besked, men i et nyhedsopslag der pludselig gav hans hverdag et nyt anstrøg af virkelighed.

»Jeg kan jo bare læse på nettet, at jeg er en del af de 35« siger han med et stille grin, som om han stadig lige skal vænne sig til tanken. »Det overrasker mig da, og jeg er da stolt og glad for.«

Det er et lille glimt af ærlighed fra en spiller, der sjældent tager ord større i munden end nødvendigt. Men det er også et glimt af noget, der rækker længere ud end bare endnu en udtagelse. EM spilles på dansk jord. Jyske Bank Boxen bliver i januar igen centrum for den kollektive sommerfuglefabrik, der opstår, når rød trøje, højt forventningspres og slutrundefeber går i ét. Og selv om Bisgaard bevæger sig ydmygt, ved han godt, hvor stor betydningen er.

»Det er da skulderklap at blive set i den retning« siger han og lader pausen hænge et øjeblik. »Men mere ser det heller ikke ud til at være. Det er 35 mand, og jeg ved godt, hvad det er for et selskab.«

En plads i udkanten af rampelyset, men stadig i varmen

Landstræner Nikolaj Jacobsen understregede i går, at bruttotruppen er sammensat med en bevidsthed om både bredde og beredskab. Der skal være spillere, der kan gå ind på kort varsel, spillere der kan løfte en opgave, hvis uheldet rammer, og spillere der kan bidrage uden at skulle lære landsholdshåndbold fra bunden.

I det regnestykke passer Martin Bisgaard bedre ind, end han selv måske siger højt. Han har ikke mange landskampe, men han er gennemrutineret i dansk liga og har spillet europæisk håndbold sæson efter sæson i Fredericia HKs rejse mod toppen af ligaen. Den erfaring har lagt sig som et ekstra lag under hans ellers stille fremtoning.

»Jeg tænker da, at jeg kan bidrage med det, som jeg bidrager med til daglig« siger han. »Det er en hård arbejdsindsats hele vejen igennem. Og selvom jeg ikke har meget erfaring fra landsholdet, så synes jeg da, at jeg har samlet noget rutine sammen efter en del år i den danske liga og også europæiske kampe.«

Det er ord sagt uden prætentiøsitet, men med en tro på værdien af det håndværk, han har bygget sten for sten. For selv om verden udenfor ofte taler om eksplosive gennembrud og kometkarrierer, så består topidræt i høj grad af spillere som Bisgaard. Mennesker, der holder sammen på strukturen, der bærer rutinerne, der løfter de uskrevne pligter, og som sjældent gør et stort væsen af sig, når rampelyset peger andre steder hen.

Drengedrømmen der lever mellem linjerne

Netop derfor bliver hans svar næsten rørende, da samtalen bevæger sig mod det hypotetiske. Hvad ville det betyde for ham at få spilletid i næste uge, hvis landsholdet skulle ringe og bede ham pakke tasken

Bisgaard smiler først, som om han vejer ordene en ekstra gang.

»Jamen, det ville være kæmpestort og en drengedrøm« siger han. Sætningen falder uden dramatik, men den bærer en varme, der afslører en længsel, som ikke forsvinder med alderen. »Det vil jeg da selvfølgelig jagte med alt, hvad jeg kan jagte.«

Han tilføjer en tanke, som de fleste spillere i periferien af landsholdet bliver nødt til at forholde sig til. Ikke kynisk, bare nøgternt. »Selvfølgelig, hvis det skulle være to venstrefløje, der havde brækket foden eller et eller andet« siger han og trækker på skuldrene. »Ja, det må vi se.«

Det er det ufiltrerede liv som bruttogruppespiller. Man jager en mulighed, som man kun får, hvis verden vælter for en anden. Og alligevel gør man det med fuld overbevisning, for sådan skal det være. Det er håndboldens vilkår og dens vidunder, at drømme lever side om side med realiteter, og at begge dele kan eksistere i samme blik.

Rolig ydmyghed og en by der følger med

Fredericia HK har i de senere år placeret sig tættere og tættere på det fine selskab, hvor landsholdsspillere ikke er undtagelser, men pejlemærker. At Martin Bisgaard endnu engang står som en del af bruttotruppen, er ikke kun en blåstempling af ham som spiller, men også af det miljø, han repræsenterer.

Og alligevel er det karakteristisk, hvordan han selv nedtoner det hele. Som om han mest af alt blot ønsker at komme tilbage til hallen, løbe sine intervaller, afslutte fra hjørnet og gøre præcis det, der har bragt ham hertil. For måske er det netop denne ro, der gør ham svær at se bort fra for en landstræner, der leder efter stabilitet såvel som stjerner.

Ind i vintermørket med et håb i lommen

Når EM i januar fløjtes i gang, vil tusinder af danske fans fylde Boxen med forventning og sange og de særlige lyde, der kun findes i vintermåneder med røde trøjer og kolde haller. Om Martin Bisgaard er med på det tidspunkt, ved ingen. Måske bliver det et stille år i kulissen. Måske lander drengedrømmen pludseligt i hans hænder.

Men han bevæger sig videre med en klarhed, der ikke elsker store ord, men som favner det store i det små.

»Vi får at se, når det nærmer sig« siger han.

Og i det ligger alt, hvad der skal siges.

Fem personer anholdt i Grindsted efter stor politiaktion mod narkohandel

Af
Redaktionen
-
0

En målrettet og længerevarende efterforskning kulminerede onsdag den 3. december, da Sydøstjyllands Politi slog til mod flere adresser i Grindsted-området. Fem mænd på 16, 22, 33, 40 og 50 år blev anholdt i en koordineret indsats, og de er nu sigtet for i forskelligt omfang at have haft en rolle i omfattende handel med euforiserende stoffer.

Ifølge Sydøstjyllands Politi blev anholdelserne foretaget i Grindsted og omegn, hvor betjente samtidig gennemførte ransagninger på flere adresser som led i aktionen. Efterforskningen har stået på i længere tid og været rettet specifikt mod de personer, som nu er tilbageholdt.

Tre af de anholdte forventes torsdag klokken 09.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Anklagemyndigheden oplyser, at man vil anmode om dørlukning, hvilket typisk sker i sager, hvor hensynet til efterforskningen vejer tungt.

Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer, men meddeler, at efterforskningen fortsætter.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressemeddelelse onsdag.

47-årig person fundet død nord for Christiansfeld – politiet takker offentligheden for hjælpen

Af
Redaktionen
-
0

Den 47-årige person, som Sydøstjyllands Politi tirsdag efterlyste, er fundet død. Det oplyser politiet onsdag eftermiddag i en kort meddelelse på X.

Fundet er gjort i et område nord for Christiansfeld, og de nærmeste pårørende er underrettet. Politiet skriver:

»Den 47-årige kvinde, som Sydøstjyllands Politi tirsdag udsendte en efterlysning om, er fundet død i et område nord for Christiansfeld. De pårørende er underrettet. Sydøstjyllands Politi takker alle, der har delt efterlysningen og som har hjulpet med at lede efter kvinden.«

Eftersøgningen har stået på siden mandag, hvor personens bil blev fundet ved Taps. Politiet bad tidligere onsdag offentligheden om hjælp, og sagen har fået stor opmærksomhed på sociale medier. Sydøstjyllands Politi afslutter med en tak til alle, der deltog i eftersøgningen og delte efterlysningen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X onsdag eftermiddag

Lasse Schmücker: »Ikke kønt, men nødvendigt«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Efter uger med forhandlinger, spændinger og et byråd præget af historisk mistillid er konstitueringen i Middelfart nu endelig faldet på plads. Og ifølge Lasse Schmücker fra Enhedslisten er resultatet netop det, vælgerne blev lovet: en bred, inkluderende aftale, der bryder med gamle mønstre og åbner dørene til de centrale politiske rum.

»Vi har brugt meget tid på at lave en bred konstituering, og det er jo det, vi sagde til valget, at vi ville gøre. Vi har gjort noget andet, og derfor har det også taget noget længere tid,« siger han.

»Der lå en masse nag bagved, som vi også syntes, at vi skulle forholde os til. Men jeg synes faktisk, at det ender godt,« siger Schmücker.

Historisk bred aftale: Alle partier får plads ved bordet

Mest opsigtsvækkende i konstitueringen er beslutningen om at åbne økonomiudvalget, så samtlige partier får sæde – en konstruktion, man normalt kun ser i kommuner med markante samarbejdsudfordringer eller politisk nyorientering.

»Vi har åbnet op for økonomiudvalget, så alle sidder til stede. Jeg ved godt, at SF stiller sig kritisk og er bange for, at det skal blive en diskussionsklub. Men jeg mener, at det er igennem dialog og diskussioner, de bedste beslutninger bliver truffet. Det er en del af lokaldemokratiet,« siger Schmücker.

Han understreger, at denne åbning ikke blot er symbolsk, men konkret afhjælper et kendt problem:

»Der er ikke nogen, der bliver efterladt på perronen. Det er jo også det, der skaber utilfredshed rundt omkring i partierne, hvis man ikke er med i at træffe beslutninger.«

Samtidig har aftalen resulteret i en usædvanligt bred fordeling af formandsposterne – noget, der ifølge Schmücker ikke er set i Middelfart i mange, mange år.

»Det er første gang i rigtig lang tid, at så mange forskellige partier har fået så mange forskellige formandsposter. Og det er noget, vi lovede under valgkampen – og det har vi overholdt.«

Enhedslisten får klima- og naturpolitikkens kerneområde

Enhedslisten lander Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, en konstruktion Schmücker betegner som både ambitiøs og strategisk vigtig.

»Ja, jeg er meget tilfreds med udvalget. Det er jo en af Enhedslistens mærkesager, det her med natur og grøn omstilling. Så det glæder vi os rigtig meget til at arbejde med.«

Men han lægger ikke skjul på, at opgaven bliver kompleks.

»Vi står med nogle udfordringer. Vi skal se på Den Grønne Trepart og ændring af jordområder, og det bliver enormt konfliktfyldt. Det er vi helt bevidste om.«

Da Lasse spørges, om arbejdet bliver »lige ud ad landevejen«, svarer han uden tøven:

»Nej, det gør det ikke. Men jeg går ind i det med oprejst pande. Vi vil forsøge at involvere alle i udvalget, så vi sammen kan få diskuteret tingene ordentligt.«

Inspiration udefra – og nødvendige kompromiser

Schmücker peger på, at Middelfart måske må hente inspiration fra kommuner, der er længere fremme i den grønne omstilling:

»Vi skal nok ud og kigge på andre kommuner, der er længere fremme end os. Assens for eksempel – de har haft fokus på anskaffelse af jord i henhold til Den Grønne Trepart uden samme grad af konflikter.«

At lære af andre er nødvendigt, siger han, men tilføjer, at Middelfarts lokale virkelighed vil kræve sine egne kompromiser og processer.

Et opgør med fortiden: »Ikke kønt, men nødvendigt«

Når Schmücker ser tilbage på den borgmesterskiftet – og på den proces, der nu er afsluttet – nævner han en episode, der for ham opsummerer situationen.

»Jeg stod nede ved køledisken, og der var en ældre herre, der stillede sig ved siden af mig. Han kiggede ikke på mig, men han sagde noget meget rammende: ‘Ikke kønt. Men nødvendigt.’ Og så gik han.«

Schmücker smiler lidt, før han fortsætter:

»Jeg tænkte: Ja. Det var rene ord for pengene. Det var ikke kønt. Men det var nødvendigt.«

For ham beskriver det præcist, hvad den brede konstituering krævede efter flere år, hvor byrådet har været præget af konflikter.

»Det er sådan, jeg ser på det. Ikke kønt, men nødvendigt.«

En ny politisk kultur i Middelfart – eller blot en våbenhvile?

Konstitueringen markerer et muligt nybrud i Middelfarts politiske kultur. Når alle partier inviteres ind i økonomiudvalget, og formandsposter fordeles bredt, kan det enten blive fundamentet for mere stabile, åbne beslutningsprocesser – eller en midlertidig fredsaftale i et byråd, der fortsat bærer på gamle traumer.

Hvis den brede model fungerer, kan den styrke tilliden til det lokale demokrati, mindske politiske fløjkrige og skabe bærende løsninger på klima-, natur- og økonomiområdet. Hvis ikke, kan Middelfart stå foran endnu en cyklus af konflikter og blokeringer.

Men for nu er signalet klart: Et splittet byråd forsøger at starte på ny. Og for Lasse Schmücker handler det om én ting – at gå ind i arbejdet med blik for opgaven, uanset hvor svær den bliver.

Læs også

Fra valgaften til magtskifte: Sådan udspillede dramaet i Middelfart sig dag for dag

Døgnrapporten er ændret – personen er fundet død

Af
Redaktionen
-
0

Sydøstjyllands Politi giver onsdag formiddag en opdatering på flere sager i politikredsen, og politikommissær Nicolai Husfeldt fortæller, at eftersøgningen af den forsvundne 47-årige person. Oplysninger ændret i opslaget, da personen er fundet død.

Politiet fortæller samtidig om to sager fra Fredericia, hvor bilister er sigtet for narkokørsel. Den første sag fandt sted tirsdag klokken 15.07 på Egeskovvej i Fredericia, hvor en 40-årig mand blev sigtet for at køre påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev anholdt, og politiet afventer nu resultatet af den blodprøve, der skal afgøre påvirkningsgraden.

I den anden sag natten til onsdag klokken 00.50 blev en 33-årig mand fra Fredericia standset på Snaremosevej i Erritsø. Også han er sigtet for at køre under påvirkning af stoffer, og myndighederne afventer ligeledes blodprøveresultatet her.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag formiddag klokken 09.00.

Region Syddanmark forlænger vaccinationstilbud – drop-in fortsætter frem til 20. december

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Region Syddanmark minder nu ældre og sårbare om, at der stadig er mulighed for at få både influenza- og COVID-19-vaccination gratis frem til den 20. december. Det sker i kølvandet på Sundhedsstyrelsens advarsel om en vinter med en markant hårdere influenzasæson end normalt.

Siden 1. oktober er der allerede givet over en halv million vaccinationer i regionen, og tilslutningen betegnes som fornuftig. Alligevel opfordrer regionen nu særligt borgere over 65 år samt personer i øget risiko til at sikre sig beskyttelse, mens der fortsat er god adgang til vaccinerne.

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger »Det ser ud til, at smitten med influenza kan blive mere udbredt i år. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre og kronisk syge tager imod tilbuddet om vaccination, så de kan komme godt igennem vinteren uden at blive ramt af en alvorlig influenza. Den anbefaling bakker vi op om. I Region Syddanmark kan man blive vaccineret både på regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service. På vores 11 regionale vaccinationscentre kan man nemt og hurtigt møde op uden tidsbestilling.«

Regionen minder samtidig om, at man bør tjekke Danmarkskortet på www.rsyd.dk/danmarkskortet, før man møder op til en drop-in-vaccination. Her fremgår både adresser og aktuelle åbningstider for de 11 centre. Drop-in lukker som udgangspunkt 30 minutter før centeret lukker, så der er tid til observation efter vaccinationen.

Hvis man vælger at møde op til drop-in, selvom man allerede har booket tid, slettes bookingen automatisk i systemet.

Borgere, der i stedet ønsker at blive vaccineret hos Danske Lægers Vaccinationsservice, skal fortsat bestille tid via www.vacciner.dk.

Regeringen lancerer ny handlingsplan mod antisemitisme med 17 initiativer frem mod 2030

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Regeringen fremlægger nu en omfattende ny handlingsplan, der skal styrke kampen mod antisemitisme i Danmark frem til 2030. Planen indeholder 17 initiativer og ligger oven på en periode, hvor antisemitismen ifølge myndighederne er steget markant – både i Danmark og internationalt.

Baggrunden er blandt andet Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza. Ifølge den seneste kortlægning fra Det Jødiske Samfund har perioden været præget af mobning, chikane, vold og dødstrusler mod danske jøder. Samtidig har politiet i Danmark og udlandet registreret flere sager, hvor personer er sigtet for at planlægge angreb mod jødiske og israelske mål.

Regeringen vil fortsætte og udvide indsatsen, når den nuværende handlingsplan udløber ved årsskiftet. Den nye plan dækker perioden 2026-2029 og rummer tiltag for i alt 120 millioner kroner. Blandt de nye initiativer er udpegningen af en antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelserne samt støtte til en ny forening, der skal arbejde mod antisemitiske hadforbrydelser. Derudover afsættes der ekstra midler til sikkerheden ved jødiske institutioner og til forskning i antisemitisme.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler. Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem.«

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver de demokratiske værdier der er på spil »Antisemitisme er ikke blot et angreb på jøder, men også et angreb på de værdier, vores samfund bygger på. Danmark har altid stået vagt om frihed, tolerance og demokrati.«

Kirkeminister Morten Dahlin understreger vigtigheden af at handle »Den stigende antisemitisme kræver, at vi som samfund sætter hårdt ind, så danske jøder kan leve frie og trygge liv i Danmark.«

Også Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på behovet for mere viden blandt unge »Racisme hører ikke hjemme i Danmark, det gælder også racisme mod jøder. Derfor etablerer vi en antisemitismekoordinator i Børne- og Undervisningsministeriet.«

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger »Det er uacceptabelt, at danske jøder udsættes for diskrimination og antisemitisme. Det gælder både i samfundet generelt, og hvis det sker på arbejdspladsen.«

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund lægger vægt på forskningens rolle »Et af vores stærkeste våben mod fordomme og had er viden og oplysning. Derfor styrker vi forskningen i antisemitisme.«

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger »Vi skal ikke acceptere, at jøder lægges for had. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat afsætter midler til at bekæmpe antisemitisme i Danmark.«

Ifølge Det Jødiske Samfunds årlige rapporter udvikler problemet sig hurtigt. Hvor der i 2022 blev registreret ni antisemitiske hændelser, blev der registreret 121 i 2023 og hele 207 i 2024. Rigspolitiet har derudover registreret 526 anmeldelser om hadforbrydelser med relation til jødedom i perioden fra oktober 2023 til november 2025.

Den nye handlingsplan er blevet til i dialog med Det Jødiske Samfund og flere ministerier og skal ifølge regeringen sikre en bred, samlet og målrettet indsats i de kommende år.

123...738Side 1 af 738
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER