Flere indbrud, voldeligt overfald og butikstyv sigtet for røveri: Travl dag for Fyns Politi

0

KRIMI. Fyns Politi har haft en række sager på tværs af Fyn det seneste døgn. Døgnrapporten rummer både flere indbrud, et voldeligt overfald i Odense og en butikstyv, der endte med at blive sigtet for røveri.

I Odense C blev en kvinde onsdag eftermiddag udsat for et voldsomt overfald på en parkeringsplads ved Kochsgade. Kvinden var ved at parkere sin cykel, da en mand pludselig gik til angreb. Han slog hende flere gange med knyttet hånd, skubbede hende ned i asfalten og fortsatte med at slå og sparke, mens hun lå på jorden. Overfaldet stoppede først, da flere vidner kom til stedet for at hjælpe kvinden. Gerningsmanden forlod derefter området i retning mod krydset ved Kochsgade og Fabersgade. Kort før overfaldet havde samme mand ifølge politiet forsøgt at brugsstjæle en bil fra en anden kvinde på den samme parkeringsplads.

Senere på dagen blev en 32-årig mand fra Assens Kommune sigtet for røveri i en butik på Rugårdsvej i Odense NV. Manden havde taget varer fra butikken, og da personalet henvendte sig til ham, skubbede han sig fri i et forsøg på at slippe væk. En anden medarbejder fik dog stoppet ham og holdt ham tilbage, indtil politiet nåede frem.

Politiet har også haft flere sager om indbrud rundt omkring på Fyn. I Faaborg blev der onsdag middag begået indbrud i et hus på Sollerupvej, hvor gerningspersonen skaffede sig adgang ved at knuse en rude. Her blev der stjålet smykker og kontanter.

I Nyborg blev der samme dag anmeldt to indbrud. På Havnegade var en dør brudt op, men der er endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt er stjålet. På Svanedamsgade var hoveddøren ulåst, og her slap gerningspersonen af sted med kontanter.

Flere indbrud blev også registreret i Odense SV. På Mågebakken og Morelvej var vinduer brudt op, mens en rude var blevet aflistet i et hus på Ellekærshaven. I sidstnævnte tilfælde blev der stjålet smykker og kontanter, mens der i de to andre sager umiddelbart ikke er meldt om noget stjålet.

I Haarby i Assens Kommune blev der anmeldt indbrud i et hus på Egevej. Her var et vindue brudt op, men der er ifølge anmeldelsen umiddelbart ikke stjålet noget.

Et noget anderledes tyveri fandt sted i Langeskov. Her havde en person sat sin mobiltelefon til salg på nettet og havde derfor aftalt at vise den frem på sin privatadresse. Da den potentielle køber fik telefonen i hånden, stak han af til fods med den. Ifølge politiet beskrives manden som lys i huden, spinkel af bygning, omkring 180 centimeter høj med lyst og usoigneret hår. Han bar en lysgrøn Nike-joggingsæk.

I Svendborg har der også været aktivitet. Her blev det anmeldt, at ukendte personer havde været inde i en kirke på Elvira Madigans Vej og forsøgt at rive en kirkebøsse ned fra væggen. Det er uklart, om der er blevet stjålet penge.

En ældre indbrudssag er samtidig blevet anmeldt i Bogense. Her er der brudt ind i en ejendom på Jernbanegade via en opbrudt dør. Der er blandt andet stjålet oplader, batteri og nøgler til en el-scooter, en støvsuger, tre kasser Odense Pilsner i flasker samt nøgler til et køretøj og selve køretøjet.

Derudover har politiet sigtet flere personer i mindre sager i Odense. En 47-årig mand fra Odense blev sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer på Heden, mens en 26-årig mand blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer på Nyborgvej. På Faaborgvej blev en 32-årig mand sigtet efter ordensbekendtgørelsen, efter at have været verbalt opfarende og råbt ad personalet i en butik.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Salling Group accepterer millionbøde for vildledende markedsføring

0

BUSINESS. Salling Group skal betale en bøde på 10 millioner kroner efter vildledende markedsføring af Nettos økologiske produktserie ØGO. Det oplyser Forbrugerombudsmanden.

Sagen begyndte i september 2025, hvor Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskabet. Myndigheden vurderede, at markedsføringen kunne give forbrugerne et forkert indtryk af produkternes klima- og miljøpåvirkning.

Markedsføringen handlede blandt andet om udsagnet om, at ØGO var det fjerde mest bæredygtige brand i Danmark. Udsagnet blev blandt andet brugt i opslag på sociale medier og i en tilbudsmail fra Netto+.

Men vurderingen byggede på en spørgeundersøgelse blandt 10.000 danske forbrugere, gennemført af virksomheden SB Insight, som står bag Sustainable Brand Index. Undersøgelsen viste dermed kun forbrugernes opfattelse af brandet og ikke dokumentation for produkternes faktiske bæredygtighed.

Ifølge Forbrugerombudsmanden kunne markedsføringen derfor give et misvisende billede af produkterne.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger, at virksomheder skal være varsomme med den type udsagn.

»Virksomheder skal generelt være meget varsomme med de udsagn, de benytter i deres markedsføring. Når Salling Group markedsfører sig med, at ØGO-brandet har en fjerdeplads i bæredygtighed, så skal det naturligvis være korrekt og kunne dokumenteres. Der er i markedsføringsretlig sammenhæng en meget væsentlig forskel på, om en virksomheds produkter er bæredygtige eller af forbrugerne bliver opfattet som bæredygtige.«

Salling Group fjernede de pågældende opslag efter henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden.

Bøden er fastsat efter den bødemodel, der blev indført i 2022 for at skærpe niveauet for overtrædelser af markedsføringsloven. Her indgår blandt andet overtrædelsens grovhed og virksomhedens omsætning i vurderingen.

Huspriser falder i det meste af landet

0
Foto: Boligsiden
Foto: Boligsiden

BOLIG. Huspriserne er faldet i fire ud af landets fem regioner i februar. Kun i Region Hovedstaden er priserne gået op. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

På landsplan er den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse nu 19.010 kroner pr. kvadratmeter. Det er et mindre fald på 0,2 procent i forhold til måneden før.

I Region Hovedstaden er udviklingen gået i den modsatte retning. Her er huspriserne steget med 0,6 procent i februar.

»Vi ser huspriserne trække i hver sin retning i årets sidste vintermåned. Imens huskøberne i Region Hovedstaden må forberede sig på lidt højere priser, er der omvendt lettet lidt på speederen i landets øvrige regioner. Det resulterer samtidig i stort set stillestående huspriser på landsplan«, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

I Region Syddanmark er huspriserne faldet med 1,0 procent den seneste måned. Den gennemsnitlige salgspris ligger her på 12.607 kroner pr. kvadratmeter.

Der er samtidig fortsat store forskelle på boligpriserne rundt i landet. I Region Hovedstaden betaler købere i gennemsnit 38.678 kroner pr. kvadratmeter, hvilket er mere end dobbelt så meget som i de øvrige regioner.

»Det er halvdelen af salgsprisen i Region Hovedstaden, hvor huskøberne i gennemsnit betaler 38.678 kr. pr. kvm. Samtidig er huspriserne i Region Hovedstaden også mere end dobbelt så høje som i alle landets fire øvrige regioner. Det viser meget tydeligt, at huskøberne skal forberede sig på vidt forskellige boligbudgetter alt afhængig af, hvor i landet de vil købe hus«, siger Birgit Daetz.

Hvis man omregner kvadratmeterpriserne til et standardhus på 140 kvadratmeter, koster et gennemsnitligt hus i Region Hovedstaden omkring 5,41 millioner kroner. På landsplan ligger prisen omkring 2,66 millioner kroner.

Mens huspriserne er faldet eller stagneret, er priserne på både ejerlejligheder og sommerhuse steget i den seneste måned.

Ejerlejligheder er på landsplan steget med 2,0 procent i februar, og priserne ligger nu i gennemsnit på 43.988 kroner pr. kvadratmeter.

»Lejlighedspriserne fortsætter med at stige, og det hænger sammen med den fortsat høje efterspørgsel, som vi særligt ser i København og landets øvrige storbyer. Men samtidig ser vi også flere handler i kommunerne omkring København, hvilket også er med til at drive priserne op«, siger Birgit Daetz.

Sommerhusmarkedet er også gået frem. Her er priserne steget med 0,7 procent i februar og ligger nu 8,7 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

»Vi har ikke set de sædvanlige vinterdyk i sommerhuspriserne i januar og februar i år. Tværtimod har sommerhuskøberne været tidligere på banen, og priserne er gået moderat op. Nu går vi ind i en periode, hvor der bliver skruet op for aktiviteten på sommerhusmarkedet, og mon ikke også det viser sig i priserne i den kommende tid«, siger Birgit Daetz.

Erhvervsorganisationer advarer mod formueskat

0

POLITIK. To store erhvervsorganisationer advarer nu politikerne mod at indføre en formueskat. Ifølge organisationerne kan en sådan skat få konsekvenser for både virksomheder, arbejdspladser og vækst i Danmark.

Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA mener, at en formueskat især vil ramme familieejede virksomheder, hvor værdierne ofte er bundet i bygninger, inventar og udstyr frem for kontanter.

Ifølge organisationerne kan skatten blandt andet ramme installationsvirksomheder, hoteller og restauranter, hvor ejere gennem mange år har investeret overskuddet i virksomheden.

»Der er verden til forskel på at have 25 millioner kroner i likvide midler og at have dem bundet i en virksomhed, man har brugt et helt liv på at bygge op. Formueskatten skelner ikke, og det er et alvorligt problem. Når virksomhedsejere skal betale skat af deres formue hvert eneste år, er det penge, der går direkte fra nye investeringer, efteruddannelse af medarbejdere og udvikling af forretningen«, siger Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ.

Ifølge organisationerne kan konsekvensen blive, at virksomheder må trække penge ud af driften for at betale skatten.

»Vores branche er fuld af iværksættere og familieejede virksomheder, hvor hver eneste krone bliver geninvesteret i bedre oplevelser, nye koncepter og lokale arbejdspladser. En formueskat tvinger ejerne til at trække penge ud af driften for at betale en skat på værdier, der aldrig har været i deres lomme«, siger Jeppe Møller-Herskind, administrerende direktør i HORESTA.

Organisationerne peger samtidig på, at konsekvenserne kan række længere end til den enkelte virksomhed.

Ifølge dem kan lokale arbejdspladser i mindre byer og lokalsamfund blive påvirket, hvis virksomheder må skære ned eller sælge.

»Når en lokal restauratør eller hotelejer bliver tvunget til at sælge eller skære ned, fordi formueskatten kræver penge, der ikke er i kassen, kommer det til at koste job. Vi frygter desuden, at flere danske virksomheder ender på udenlandske hænder hos ejere, der hverken har den samme lokale forankring eller det samme langsigtede perspektiv«, siger Jeppe Møller-Herskind.

Ifølge TEKNIQ og HORESTA risikerer en formueskat også at påvirke investeringer i blandt andet grøn omstilling og udvikling.

»Vi har brug for, at der bliver investeret mere i Danmark. ikke mindre. Formueskatten straffer præcis den adfærd, vi har allermest brug for. Resultatet er ikke et mere retfærdigt samfund. Resultatet er færre arbejdspladser, mindre udvikling og et fattigere erhvervsliv – og dermed mindre velfærd«, siger Troels Blicher Danielsen.

Manden bag Freddies og Molly Malone er Årets Iværksætter

0

BUSINESS. Frederik Rasmussen, manden bag natklubben Freddies og pubben Molly Malone i Prinsessegade, blev torsdag aften kåret som Årets Iværksætter ved Business Fredericias generalforsamling i Messe C.

Prisen, der uddeles for femte gang, gik til Frederik Rasmussen som anerkendelse af det, han har bygget op i Fredericia på kort tid. Freddies åbnede i marts 2024 i de tidligere lokaler fra The Old Irish Pub i Prinsessegade, og siden fulgte Molly Malone Pub & Pool — et spillested med pool, minigolf, dart og bordfodbold, der åbnede i 2025.

Kunstværket — en af prisens faste bestanddele — blev præsenteret på scenen. Det venter på sin nye ejer, der lander i Fredericia fredag.

Vinderen måtte dog modtage prisen på afstand. Frederik Rasmussen er ude at rejse og lander først fredag, og takkede derfor i en video, hvor han fortalte, at Freddies-familien nu tæller 75 medarbejdere, der skaber gode oplevelser for gæsterne.

Han antydede desuden, at der er nyt på vej — noget rettet mod et mere modent publikum — men lovede at uddybe det snart.

Med prisen følger et diplom, et kunstværk af en lokal kunstner og 5.000 kroner kontant.

Ny strategi og klar besked til Christiansborg

0

BUSINESS. Torsdag eftermiddag samles medlemmer, samarbejdspartnere og gæster i MesseC til Business Fredericias årlige generalforsamling. Dørene åbnede klokken 16.30, og præcis klokken 17.00 bød formand Bent Jensen velkommen til en aften, der byder på både forretning, fejring og eftertanke.

Mads Thejl Hansen blev valgt som dirigent. Regnskabet for 2025 blev præsenteret af Carsten Pedersen fra RSM og erhvervsdirektør Kristian Drejer og godkendt med et overskud på 13.000 kroner.

Et år med mange skridt

Bent Jensen tegnede i sin beretning billedet af et erhvervsliv i fremdrift. Business Fredericia slog rekord med 833 medlemsvirksomheder og afholdt 64 arrangementer i løbet af 2025. Organisationen overtog Visit Fredericia, fik fire nye medarbejdere og samlede turisme, bosætning, byliv og erhverv under ét tag for første gang.

Det strategiske tiårsmål om nye virksomhedsetableringer blev nået og overgået. Målet var 160 nye virksomheder med over fem ansatte. Resultatet blev 184. På DI’s måling af erhvervsvenlighed rykkede Fredericia fra en 49. plads til en 20. plads.

»Vores mål er top-10. Vi er ikke der endnu. Men retningen er den rigtige, og vi har bevist, at vi kan flytte os, når vi arbejder fokuseret,« sagde Bent Jensen.

Han understregede, at fremgangen ikke er kommet af sig selv.

»Fredericia lykkes, når vi lykkes sammen. Det mener jeg stadig. Og 2025 har bekræftet det på en måde, som jeg er stolt over,« sagde han.

Midtbyen kræver handling

Et af aftenens mest direkte budskaber handlede om midtbyen. Bent Jensen lagde ikke skjul på, at bymidterne er under pres i hele Danmark, og at Fredericia ikke er undtaget.

»Hvis vi ikke handler, dør byerne. Ikke fra den ene dag til den anden, men langsomt, stille, mens vi kigger den anden vej. Det må ikke ske i Fredericia,« sagde han.

Han pegede på, at bymidten ikke blot er et handelsspørgsmål.

»Bymidten er et bosætningsspørgsmål. Et erhvervspolitisk spørgsmål. Et spørgsmål om, hvem vi vil være som by. Mere end halvdelen af danskerne siger, at en levende bymidte har stor betydning for, hvor de vil bo. Det gælder især de unge og de højtuddannede. Dem, vi konkurrerer benhårdt om,« sagde formanden.

Fredericia får for første gang et tællesystem, der giver reelle data om kundestrømmene i midtbyen.

Grønne datacentre og internationale startups

En central del af beretningen handlede om koblingen mellem energi og digitalisering, som Bent Jensen beskrev som Fredericias næste store erhvervsfyrtårn. Net Zero Innovation Hub er konsolideret med Danfoss, Google, Microsoft, Schneider Electric, DTU og Dansk Data Center Industri som partnere. I januar rykkede de første internationale GreenTech-startups fysisk ind i Fredericia.

»Det er ikke længere ord på papir. Det er virksomheder, mennesker og teknologi, der er her nu,« sagde Bent Jensen.

Om Power-to-X var tonen mere ærlig. De store projekter er foreløbig gået til andre kommuner, og formanden pegede direkte på sammenhængen med politisk repræsentation på Christiansborg.

»De kommuner, der har vundet, er også dem med den stærkeste politiske repræsentation på Borgen. Fredericia er klar. Når de næste muligheder åbner sig, skal vi stå forrest i køen. Og så skal vi sørge for, at dem, der træffer beslutningerne, ved det,« sagde han.

Taulov og havnen i vækst

ADP rundede 25 år i 2025, og Taulov Dry Port modtog en Børsen Gazelle. Salling Group, Bestseller og A.P. Møller-Mærsk har etableret sig i området, og der investeres i yderligere 600.000 kvadratmeter.

»Det er Fredericia som Danmarks centrum for logistik og infrastruktur. Ikke som et slogan, men som en kendsgerning,« lød det fra formanden.

Valg og den tredje Lillebæltsforbindelse

Med et folketingsvalg på vej var Bent Jensen tydelig i sin opfordring til erhvervsliv og lokalpolitikere. 80.000 køretøjer krydser den nye Lillebæltsbro dagligt, og Vejdirektoratets strategiske analyse af en tredje forbindelse forventes færdig i løbet af 2026.

»Det handler ikke om partipolitik. Det handler om, at Fredericias lokale politikere på tværs af partier bruger deres netværk til partifæller på Christiansborg. Det er ikke et regionalt anliggende. Det er et nationalt anliggende. Det handler om Danmarks sammenhængskraft,« sagde han.

Strategi 2030 og en bevæget sal

Efter generalforsamlingens formelle punkter præsenterede erhvervsdirektør Kristian Drejer den nye Strategi 2030 med tre erhvervsmæssige fyrtårne: energi og digital energiinfrastruktur, transport og logistik samt turisme, bosætning og oplevelser. Målene er ambitiøse: 40 nye virksomhedsetableringer inden 2030, heraf 20 videnstunge, 325.000 kommercielle overnatninger og 55.000 indbyggere i Fredericia Kommune.

Da beretningen var slut, bad Bent Jensen salen rejse sig. Det skete og alle applauderede Kristian Bendix Drejer. Det var en rørende oplevelse, hvor direktøren takkede mange gange.

Aftenen fortsætter

Generalforsamlingen er nu afsluttet, og aftenen fortsætter med uddeling af Iværksætterpris 2025, buffet i MesseC, foredrag af Carsten Bang og afsluttende netværk.

LEDER: Fredericia fik mere end en erhvervsdirektør

0

Jeg mødte Kristian Bendix Drejer for første gang i 2015. Det var til optagelserne af et afsnit til en erhvervsserie, kaldet, Budskabet. Han var nyligt tiltrådt som erhvervsdirektør i en organisation, der endnu ikke rigtig eksisterede. Der var ingen telefon, intet kontor, kun en vision og et mandat. Alligevel sad han der og forklarede, hvad han ville med Fredericia, som om han allerede vidste, hvordan det endte.

Det gjorde han ikke. Men han vidste, hvad det krævede.

Jeg husker, at jeg efter optagelserne sad tilbage med en fornemmelse af at have mødt en mand, der ikke var interesseret i at imponere. Han var interesseret i at overbevise. Og det er en vigtig forskel. Folk, der vil imponere, taler om sig selv. Folk, der vil overbevise, taler om sagen. Kristian Bendix Drejer talte om Fredericia.

Der er en pointe i historien om Business Fredericia, som let overses, når man taler om vækst, investeringer og erhvervspriser. Da organisationen blev grundlagt, var et af erhvervslivets centrale krav, at den skulle placeres væk fra kommunen. Ikke som et udtryk for mistro, men som en erkendelse af, at erhvervslivet har brug for en medspiller, der kan repræsentere det og støtte det i samarbejdet med det offentlige fra et selvstændigt ståsted. Et erhvervsliv, der kun har kommunen at gå til, er ikke et frit erhvervsliv. Det er et klienteliseret et.

Det fik man ikke i Fredericia. Det er Drejers fortjeneste, at den uafhængighed ikke bare blev en programerklæring, men en praksis. Han stod imellem to verdener og formåede at bevare begges tillid. Det kræver karakter. Og det kræver, at man er villig til at sige ting, folk ikke altid vil høre, til begge sider.

Kristian Bendix Drejer er ikke uddannet jurist eller samfundsvidenskabsmand. Han er uddannet miljøtekniker, og det skriver jeg ikke for at gøre noget ud af uddannelsesbaggrunde, men fordi det siger noget om, hvad han er. Han er en mand, der kan eksekvere. Ikke en mand, der analyserer sig til handlingslammelse, men en, der samler folk, finder løsninger og får tingene til at ske.

Den egenskab viste sig afgørende i en rolle, der i sin natur kræver diplomatisk sans frem for hierarkisk autoritet. Drejer kunne tale med alle, erhvervsliv som kommune, og den evne er sjældnere end man skulle tro. Den slags tillid opbygges ikke med titler. Den opbygges over tid, ansigt til ansigt, aftale for aftale, morgenkaffe for morgenkaffe. I en by som Fredericia, hvor alle kender alle, og hvor alle ved, hvem der kender hvem, er den slags relationskapital ikke bare nyttig. Den er afgørende.

Han ankom til en by, der var lidt træt i kanterne. Kanalbyen var der, men ingen rigtig troede på den. Cafémiljøet var sparsomt. Midtbyen manglede puls. Og erhvervslivet var fragmenteret på en måde, der gjorde det svært at tale med én stemme. Det var den situation, Drejer trådte ind i, og det er en anden situation, han forlader.

Men han trådte ikke bare ind i en stilling. Han trådte ind i en by. Og det er her, det bliver personligt.

Drejer valgte at flytte sig selv og sin familie fra Ribe til Fredericia. Det er ikke en selvfølge, når man påtager sig en stilling som erhvervsdirektør. Man kunne have pendlet. Man kunne have holdt en professionel distance til byen og dens mennesker. Det ser vi jo i forvaltningen i Fredericia og andre byer. Men sådan var og er Drejer ikke. Han slog rødder. Og den beslutning rummer noget, der siger mere om ham end nogen CV-linje kan.

For kærligheden til Fredericia voksede med årene. Det var ikke en by, han repræsenterede på afstand. Det var en by, han levede i, gik rundt i, kendte. Og jo mere han kendte den, jo mere så han, hvad andre ikke altid formåede at se. At Fredericia er en perle. Ikke til trods for sin størrelse og sin industrielle karakter, men netop på grund af den. En by med rygrad, med historie, med en havn der arbejder, og med mennesker, der holder af det sted, de bor.

En af de ting, der drev Drejer, var netop ønsket om, at fredericianerne selv skulle kunne se det. At de ikke bare skulle tage deres by for givet, men forstå, hvor unik den er. Det er en sjælden ambition for en erhvervsdirektør. Det er egentlig mere en borgmesterambition, eller måske en digters. Men Drejer havde den, og han handlede efter den, hver gang han stod på en talerstol, sad til et møde eller tog telefonen.

Store virksomheder, mellemstore og små virksomheder. Han omfavnede dem alle. Han lyttede. Fredericia fik også en midtby, der er vågnet op. En nytårskur, der samler hundredevis af mennesker, ikke fordi de er forpligtet til det, men fordi det er blevet en begivenhed, der betyder noget for dem. Et erhvervsliv, der har lært at tale sammen på tværs af brancher og interesser. Det er ikke opstået af ingenting.

Men bag de synlige resultater gemmer sig en endnu længere liste, som de færreste kender til. Kristian Bendix Drejer har været arkitekt bag udviklinger, som aldrig er blevet offentliggjort, og som aldrig vil blive det. Det er af natur den slags arbejde, der ikke fylder i aviserne. Når erhvervsfolk og politikere har stået i det skinnende lys og taget imod applausen, har Drejer i mange tilfælde gjort forarbejdet. Lagt grundlaget sammen med en håndfuld fredericianere, der elsker byen. Ført de samtaler, der aldrig figurerer i pressemeddelelserne, men som var forudsætningen for, at noget overhovedet kunne lade sig gøre.

Det er den slags arbejde, der er allersvarest at beskrive og allerlettest at glemme. Det efterlader ingen tydelige fingeraftryk. Men det efterlader resultater. Og Fredericia bør vide, at en del af det, byen er i dag, hviler på et fundament, som en enkelt mand lagde, uden at kræve kredit for det.

Tak for det, Kristian.

At afskeden nærmede sig, antydede Drejer selv ved sit jubilæum i maj 2025. »Jeg er der, hvor jeg vil gøre arbejdet færdigt ordentligt og sikre en god overgang til næste generation,« sagde han dengang. Han kalder det selv rettidig omhu at gå nu. Og det er det. En mand, der har givet ti år af sit professionelle liv til en by, har optjent retten til at træde et skridt tilbage og se verden endnu mere, end han allerede har. Den frihed ønsker vi ham varmt.

Men vi gør ham ingen tjeneste ved at lade som om, at hans stol er let at besætte.

Opgaven for ansættelsesudvalget er ikke at finde en, der ligner deres egne profiler. Det er en fælde, som mange rekrutteringsprocesser falder i, og det er en fælde, der kan koste dyrt. Opgaven er at finde en, der kan følge i de fodspor, Kristian har trådt, og som dernæst har mod og vilje til at sætte sin egen retning. Til gavn for byens erhvervsliv. Og i sidste ende til gavn for byen.

Fredericia fortjener en fortsættelse.

Kristian Bendix Drejer tiltrådte som erhvervsdirektør i Business Fredericia den 1. maj 2015 og forlader stillingen ved udgangen af 2026. I løbet af sine år i byen blev han i 2023 hædret som årets Fæstningsdreng af Frederik den 3.’s Laug, en titel der hvert år tildeles en person, der har gjort en markant indsats for Fredericias udvikling og velstand. Kristian Bendix Drejer kom til Fredericia som erhvervsdirektør. I dag er han fredericianer.

Tak for dit arbejde, Kristian.

Andreas Andreassen Ansvarshavende Chefredaktør & Adm. direktør, Danske Digitale Medier

Efter ti år: Erhvervsdirektøren, der byggede Business Fredericia op fra ingenting, siger farvel

0

BUSINESS. Kristian Bendix Drejer forlader ved udgangen af 2026 sin stilling som erhvervsdirektør i Business Fredericia. Det meddelte bestyrelsesformand Bent Jensen på organisationens generalforsamling torsdag aften.

Kristian Bendix Drejer har siden 2015 stået i spidsen for Business Fredericia — en organisation, han selv var med til at bygge op fra bunden, da han tiltrådte for godt ti år siden. »Der var ingen telefon, intet kontor, kun en vision og en mission. Det var en fed fornemmelse — der var sådan en Klondike-stemning,« har Kristian Bendix Drejer tidligere fortalt om de første dage.

I løbet af sine år som erhvervsdirektør har han været en central figur i en periode, hvor Fredericia har tiltrukket store virksomheder som Google og DLG, set midtbyen blomstre op og styrket samarbejdet mellem erhvervsliv og kommune markant. I 2023 blev han hædret som årets Fæstningsdreng af Frederik den 3.’s Laug.

At afskeden nærmede sig, antydede Kristian Bendix Drejer selv ved sit 10-års jubilæum i maj 2025. »Jeg er der, hvor jeg vil gøre arbejdet færdigt ordentligt og sikre en god overgang til næste generation,« sagde han dengang.

Business Fredericia skal nu i gang med at finde en ny erhvervsdirektør.

Gense

Tøjhuset slukker for strømmen og spiller i mørket som del af en global markering

0

EVENTS. Der kommer ikke til at være scenelys. Ingen mikrofoner. Ingen lydteknikker. Når Tøjhuset lørdag den 28. marts åbner dørene til sin Earth Hour-koncert, er det musikken i sin mest nøgne form, der fylder rummet.

»Bandet skal bare spille helt akustisk, som instrumenterne nu lyder uden forstærkning. Og så er planen, at vi slukker lyset og sætter falske stearinlys op og prøver at eksperimentere med, hvordan man kan spare på strømmen, når man laver koncerter,« fortæller Kirstine Uhrbrand, leder af Tøjhuset.

Et eksperiment med nærvær

Initiativet kommer fra spillestedet TRIO i Kolding, der har taget idéen om Earth Hour — den globale kampagne, hvor lyset slukkes verden over mellem 20.30 og 21.30 — og gjort den til et levende musikprojekt. Syv spillesteder i Trekantområdet har meldt sig til at afholde koncerter samtidig med det samme enkle princip om så lidt strøm som muligt og musikken i centrum.

For Kirstine Uhrbrand var svaret ikke svært, da invitationen kom. »De spurgte, om vi ville lægge hus til, og det synes vi var en vildt sjov idé. Det er en helt anderledes oplevelse. Man er jo vant til, at der er rigtig meget lys på musikerne, og så oplever man pludselig en helt anden stemning.«

Koncerten i Tøjhuset fremføres af et folkband, der passer naturligt ind i husets øvrige program, og genren er som skabt til formatet. Både jazz og roots-musik er opstået i en tid før elektrisk forstærkning, og den akustiske ramme kalder på et nærvær, der sjældent opstår i en ordinær koncertsituation. »Det der med, at man hører den lyd, der kommer ud af et træinstrument i sig selv, uden man kan skrue op og ned og gøre alle de ting, man nu kan med lydteknologi, det er sådan et eksperiment på en måde,« forklarer Kirstine Uhrbrand.

Samme time, syv steder

Ud over Tøjhuset deltager UKH i Grindsted, Værket i Vejle, Kabel29 i Middelfart, SG25/Kulturskolen i Haderslev, Sønderskov i Vejen og TRIO i Kolding. Alle steder spiller samtidig i den samme time — en fælles markering, der strækker sig på tværs af kommunegrænser. »Det er også meget sjovt, at det sker lige samtidig i den her time med samme koncept,« påpeger Kirstine Uhrbrand.

Koncerterne er støttet af JazzDanmark, Augustinusfonden og Region Syddanmarks Kulturpulje og indgår desuden i markeringen af Dansk Jazz’s 100-års jubilæum.

Earth Hour-koncerten i Tøjhuset finder sted lørdag den 28. marts kl. 20.30.

Ugens Emmy: Martin Frandsen

0

UGENS EMMY. Martin Frandsen er ikke den type, der gør et stort nummer ud af sig selv. Han sidder ved kaffebordet på Emmys Kaffebar med en ro, der kunne forveksles med tilbageholdenhed, men som i virkeligheden er noget andet. Det er roen hos en mand, der har vænnet sig til at lade resultaterne tale. Han er 48 år, direktør for tre virksomheder og far til tre børn, og han fortæller om det hele i den samme jævne tone, uden at hæve stemmen, uden at dramatisere, som om det mest naturlige i verden er at gå fra elevpladsen i Kvickly i Middelfart til direktørstolen i en virksomhed, der bygger tankstationer og nødstrømsanlæg over hele Danmark.

Det er det selvfølgelig ikke. Men sådan fortæller Martin. I korte sætninger, med øjnene rettet fremad og med en nøgternhed, der kan få selv de største spring til at lyde som logiske næste skridt. Det er først, når man begynder at samle trådene, at man forstår, hvor langt han egentlig er kommet, og hvor usandsynlig ruten har været.

Han er oprindeligt fra Fredericia. Flyttede til Middelfart i halvfemserne og havde sit teenageliv og ungdomsliv her, folkeskolen, vennerne, de år hvor man finder ud af, hvem man er. Siden gik han over på handelsskolen i Fredericia og blev udlært i Coop Danmark, i detailhandelsnetværket, nærmere bestemt i Kvickly i Middelfart. Det var en anden verden, som han selv siger, og det er en underdrivelse, for afstanden fra en dagligvarebutik til en virksomhed, der lægger brændstoftanke i jorden under hospitaler og bygger Shell-stationer fra grunden, er ikke en afstand, de fleste tilbagelægger i et helt arbejdsliv. Martin gjorde det på få år.

I 2014 startede han som salgschef i FTC, den virksomhed hans far, Bent Frandsen, havde grundlagt tilbage i 1999. Der var fra begyndelsen en aftale om, at det her kunne blive et generationsskifte, men det var ikke givet. Martin skulle finde ud af, om branchen passede til ham. Bent skulle finde ud af, om de kunne arbejde sammen. Og begge parter skulle have tid til at mærke efter, om det, der fungerer som far og søn, også fungerer som direktør og direktør. »Vi har brugt nogle år på det,« fortæller han. »Jeg skulle finde ud af, om det var noget, der passede til mig, og om jeg overhovedet havde lyst til det. Og det samme skulle Bent.«

Det gik. Tre år senere, i 2017, overtog Martin direktørstolen. Og siden da har virksomheden kun bevæget sig i én retning. FTC A/S er i dag en koncern med tre ben at stå på. FTC Fuel Tech, der rådgiver, sælger komponenter og udfører totalentrepriser for tankstationer i hele Danmark. FTC El-Teknik, der blev oprettet i 2023 for at imødekomme den stigende efterspørgsel på elinstallationer til elbilladere og nødstrømsanlæg. Og Tank2eye. Tilsammen har de bygget og ombygget over halvtreds Shell-stationer, opført 45 Oil Tank & Go-anlæg, leveret brændstofforsyning til Hvidovre Hospital og lagt tanke i jorden under Nyt OUH. I begyndelsen af 2026 samlede de alle medarbejdere under ét tag i nye lokaler på Langelandsvej 14 i Middelfart. »Det har været en god vækstrejse,« konstaterer han. Det er typisk Martin. En sætning, der dækker over et årti med kontrakter, forhandlinger, ansættelser og strategiske valg, pakket ind i fem ord og leveret uden fanfare.

Men det, der gør Martins historie interessant, er ikke væksten i sig selv. Det er vejen derhen. For Martin havde ikke branchen i blodet, da han startede. Han havde detailhandel. Han havde Kvickly. Han havde en uddannelse i at sælge dagligvarer, ikke diesel. Alt det, han ved om tankstationer og nødstrømsanlæg og elinstallationer, har han lært undervejs. »Man kan sige, at jeg har fra starten skullet lære det hele ved at gøre det,« erkender han. »Og selvfølgelig fået hjælp af Bent i forhold til branchen.«

Det er en sætning, der fortjener at stå lidt, fordi den rummer mere, end den siger. At lære en branche ved at stå midt i den, med en far der har bygget virksomheden op fra ingenting, og som kigger over skulderen, mens man finder sine egne ben. Det er ikke noget, man læser sig til. Det er noget, man slider sig til, dag for dag, kunde for kunde, fejl for fejl. Og det kræver en ydmyghed, som Martin bærer med sig, uden at han gør et nummer ud af det, ligesom han ikke gør et nummer ud af noget andet.

Der har været tider, hvor det har været hårdt, siger han. Og tider, hvor det har været mindre sjovt, end det er i dag. Men han dvæler ikke ved det. »Det er en del af livet,« konstaterer han. »Så længe man lægger de rigtige strategier og følger dem, så har jeg en tro på, at det skal nok lykkes.«

De senere år har budt på en udfordring, som mange virksomheder i energibranchen kender, men som få taler åbent om. Den grønne omstilling. FTC er i sin kerne en virksomhed, der arbejder med fossilt brændstof, med tankstationer, med diesel og benzin, og når verden skifter retning, skal virksomheden skifte med. Martin har valgt at se det som en mulighed fremfor en trussel. De har fundet nye segmenter og nye kunder. Forsyningssikkerhed. Nødstrøm. Aviation. Det er stadig brændstof, men det er en anden del af markedet, og det kræver en anden tilgang. »Vi har formået at tilpasse os,« bemærker han. »Vi har fundet andre segmenter og andre kunder. Og det gør, at vi egentlig vækster år for år og har gjort det de sidste otte år.«

Elforretningen, der blev skudt i gang i 2023, er det tydeligste eksempel. Med Jesper Blaaberg som daglig leder og med den stigende efterspørgsel på elbilladere og nødstrømsanlæg er FTC El-Teknik blevet et selvstændigt ben under koncernen, og Martin er stolt af det. Det er det ord, han bruger, når vi spørger ham, hvad der ikke står på et CV, men som alligevel fylder. Stolt. Stolt af, at de fik elforretningen op at stå, og at den allerede i 2025 leverede et fornuftigt resultat.

Vi spørger ham, hvad der driver ham. Svaret kommer hurtigt og uden omsvøb. »Det er passionen for at ændre noget,« svarer han. »Og så er det at se succesen, når det lykkes, og vi løfter i samlet flok. Det er især det, der driver mig.«

Det er medarbejderne, han vender tilbage til. Ikke forretningen, ikke kontrakterne, ikke tallene, men de mennesker der har fulgt med på rejsen, nogle af dem fra starten, og den fornemmelse af at bygge noget sammen, som ikke kan reduceres til et regnskab. Hans hverdag har forandret sig meget i de ti-elleve år, han har været i FTC. Fra salgschef til direktør, fra sælger til leder. I dag er hans rolle mere ledelse, mere HR, mere strategisk kundepleje, og han nævner det med en selvbevidsthed, der vidner om, at han godt ved, at den forandring har krævet noget af ham.

Og baglandet? Det er afgørende. Han siger det kort, men det er tydeligt, at det er dér, fundamentet ligger. At have nogen derhjemme, der tager teten, der skaber ro, der giver ham plads til at investere de ekstra timer, som en virksomhed i vækst kræver. Uden det ville det ikke gå. Det ved han.

Middelfart er stadig en del af ham, selv om han i dag bor i Odense med sine tre børn. Det var her, han havde sit teenageliv. Det var her, han blev udlært. Det var her, han startede i FTC, og det er her, virksomheden stadig har sin base, nu på Langelandsvej i nye lokaler, der samler alle medarbejdere under ét tag for første gang. »For mig er det et trygt og rart sted,« fortæller han om Middelfart. »Og en del, der har betydet rigtig meget i mit ungdomsliv.«

Når han ser frem, er billedet klart. Flere medarbejdere. Større synlighed hos de store kunder. Mere arbejde med forsyningssikkerhed og nødstrøm, drevet af den uro, der præger verden, og det behov, der følger med, for at kunne forsyne sig selv. Det er et spændende kapitel, siger han, og man fornemmer, at det er den samme nysgerrighed, der drev ham, da han forlod Kvickly og trådte ind i en verden af tankstationer og dieseltanke og underjordiske rør, og tænkte, at det her ville han gerne lære.

Han har lært det. Og han er ikke færdig endnu. For Martin Frandsen er stadig den mand, der lærer ved at gøre. Og lige nu er der meget at gøre.