Farvel til skraldesækken: Snart ruller affaldet ud til vejen

0

POLITIK. Affaldssækken ved parcelhusene i Fredericia har udsigt til at blive udskiftet med beholdere på hjul. Årsagen er arbejdsmiljøet, og prisen lander hos husejerne med skønnet cirka 49 kroner om året. Det skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til på sit møde mandag den 8. juni.

Baggrunden er en række besøg fra Arbejdstilsynet i 2025, der satte fokus på de ergonomiske forhold, når renovationsarbejderne samler genanvendeligt affald ind i sække ved især parcelhuse. Arbejdstilsynet vurderer, at beholdere på hjul er en arbejdsmiljømæssigt bedre løsning, og holdningen er, at når der findes et bedre alternativ, skal det tages i brug. Følger kommunen ikke henstillingen, vil Arbejdstilsynet ifølge sagen begynde at samle data til et fremtidigt påbud, hvilket »kan have vidtrækkende konsekvenser for indsamlingen og dermed forsyningssikkerheden«.

Affald & Genbrug har ifølge sagsfremstillingen forsøgt at løse problemerne undervejs, men det er kun lykkedes for det ene af tre forhold, nemlig håndteringen af sækkene, efter de er samlet ind. De to øvrige, som handler om selve indsamlingen ude på ruten, har det ikke været muligt at løse. Konklusionen er derfor, at »en omstilling til faste beholdere er eneste løsning«.

For den enkelte husstand betyder omstillingen, at der efter det mest sandsynlige scenarie skal stå tre beholdere ved boligen, inklusive den nuværende til rest- og madaffald. Det er ifølge sagen den løsning, der er mest udbredt på landsplan, og som tager hensyn til både pladsen ved husstanden og økonomien ved indkøb.

Netop økonomien er gjort op i to dele. Selve beholderne, når besparelsen på sække og omdeling er trukket fra, ventes at koste omkring 9 kroner per husstand om året. Dertil kommer nye renovationsbiler, som under alle omstændigheder skulle udskiftes, og som med beholderdrift løber op i cirka 40 kroner per husstand om året. Samlet skønnes merudgiften til cirka 49 kroner per husstand årligt. Forvaltningen bemærker, at alternativet, altså at fortsætte med sække, også ville have krævet nye specialdesignede biler, og at de eksisterende biler i forvejen står over for udskiftning.

Selv om beslutningen kan blive truffet nu, vil borgerne ikke mærke ændringen lige med det samme. Den nuværende frist fra Arbejdstilsynet er 1. juli 2026, men den er ifølge sagen ikke realistisk. Hvis udvalget godkender omstillingen, går arbejdet med udbudsmateriale og udbud i gang, og selve den nye ordning ventes først at kunne tages i brug i foråret eller sommeren 2028. Forvaltningen vil på den baggrund bede Arbejdstilsynet om en fristforlængelse frem til det tidspunkt.

Hvilke affaldstyper der skal være i de nye beholdere, er endnu ikke fastlagt. Det planlægger Affald & Genbrug ud fra erfaringer fra andre kommuner og ud fra økonomien omkring det nye producentansvar for emballager, som trådte i kraft i 2025.

Urbania Street Food forlænger med FC Fredericia og får større rolle i FanZonen

0

SPORT. Urbania Street Food fortsætter som sponsor i FC Fredericia. Samtidig får den lokale virksomhed en større rolle i udviklingen af FanZonen på Monjasa Park, hvor den skal være med til at løfte stemningen omkring klubbens hjemmekampe.

Forlængelsen kommer på et tidspunkt, hvor FC Fredericia skal i gang med en sæson uden for Superligaen, og hvor opbakningen fra det lokale erhvervsliv derfor har en særlig betydning for klubben. Det fremhæver Christian Johansen, salgsansvarlig i FC Fredericia, der ser aftalen som et udtryk for, at byens virksomheder bakker op, uanset hvilken række holdet spiller i. »Urbania Street Food er en stærk lokal partner, som deler vores ambition om at skabe den bedste stadionoplevelse. Det har stor betydning for os som klub, at vi kan mærke opbakningen fra byens virksomheder, selvom det ikke hedder Superliga i den kommende sæson,« siger han.

Hos Urbania Street Food lægger man vægt på, at samarbejdet rækker ud over selve sponsoratet og handler om at støtte noget, der binder byen sammen. Medejer Brian Løkkegaard ser klubben som en fælles sag for hele Fredericia og vil gerne være med til at præge oplevelsen omkring kampene fremover. »FC Fredericia er noget, vi som by kan være stolte af. Klubben samler mennesker og sætter Fredericia på landkortet, og derfor vil vi gerne fortsat være en del af rejsen. Samtidig glæder vi os til at bidrage endnu mere til stemningen og fællesskabet omkring kampene,« siger han.

En stor del af samarbejdet kommer netop til at handle om det, der foregår uden for kridtstregerne. FanZonen har udviklet sig til et samlingspunkt på kampdage, og med Urbania Street Food ombord er det ambitionen at gøre den endnu mere levende, forklarer Søren Pabst, kommunikationsansvarlig i FC Fredericia. »Vi arbejder målrettet på at skabe den bedste stadionoplevelse, og her er FanZonen et vigtigt samlingspunkt. Med Urbania Street Food ombord kan vi løfte oplevelsen yderligere og skabe endnu mere liv og atmosfære på kampdage,« siger han.

Dermed får FanZonen endnu en aktør på holdet, hvor der i forvejen er navne som Fredericia Realskole, Pølsekutteren, 123Fest og AL Sydbank.

Mand sigtet for narkokørsel i Kolding

0

KRIMI. En 31-årig mand fra Kolding blev natten til søndag sigtet, efter at en patrulje fra Sydøstjyllands Politi standsede ham bag rattet.

Det skete klokken 00.24 på Cedervej i Kolding, hvor betjentene fik standset en personbil. Føreren blev hurtigt skønnet påvirket af euforiserende stoffer, og en narkometertest bekræftede mistanken – manden slog ud på kokain.

Han blev efterfølgende anholdt og kørt til skadestuen, hvor der blev taget en blodprøve. Politiet afventer nu svaret på prøven, men manden er sigtet for at have kørt bil i påvirket tilstand af euforiserende stoffer.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 7.6 kl. 10.00 af vagtchef Mattias Møller.

Fredericia får plads til 1.600 flere patienter hos lægen

0

SUNDHED. Det bliver lettere at finde en praktiserende læge i Fredericia. Region Syddanmark har tildelt byen et nyt ydernummer på almenlægeområdet, og det betyder, at en eksisterende klinik nu kan udvide med en ekstra læge og tage langt flere patienter ind.

Et ydernummer er det, der giver en alment praktiserende læge ret til at behandle patienter for det offentlige. Beslutningen om at uddele de nye numre udspringer af den seneste sundhedsreform, forklarer Pernelle Jensen, der er valgt ind i regionsrådet for Venstre. »Det udsprang af den nye reform, hvor lægerne har fået udmeldt nogle nye patienttal. For at undgå at blive presset på lægedækningen udmøntede vi i sidste periode, tilbage i november, ni ydernumre på almenområdet i regionen,« forklarer hun.

På et nyligt møde i forretningsudvalget besluttede regionen at tildele seks af de ni ydernumre, og Fredericia er en af dem, der er kommet i betragtning. Selve tildelingen foregår ved, at klinikkerne byder ind på opgaven. »Man byder ind på det på samme måde som på en opgave. Man beskriver, hvordan det er praktisk organiseret, hvad man byder, og hvilken pris man giver,« forklarer Pernelle Jensen. Lægerne bliver vurderet på en ansøgning, hvor de begrunder, hvorfor de skal have ydernummeret, og lægger en plan for driften, herunder hvor mange patienter de kan tage ind.

En ekstra kollega på Venusvej

I Fredericia gik ydernummeret til Lægerne Bendtsen og Kjær Hansen, en allerede etableret klinik, der med tildelingen kan ansætte en ekstra læge. Klinikken er samtidig ved at flytte i nye lokaler, og det er en del af forklaringen på, at der bliver plads til flere. »Det er en eksisterende klinik, der har læger i forvejen, men de får en ekstra kollega, når de nu får det her nye ydernummer,« siger Pernelle Jensen.

For patienterne er den konkrete forskel mærkbar. Klinikken har tidligere haft lukket for tilgang, men kan nu åbne igen. »De har haft lukket for flere patienter, og det her gør, at de åbner op igen. De skriver, at de kan tage 1.600 ekstra patienter ind,« slutter politikeren.

Pigerne fra Terndrup IF har fundet mere end fodbold i Madsby: »Man får et bedre fællesskab«

0

SPORT. Solen står højt over Madsby-anlægget denne lørdag eftermiddag, og luften er tæt af lyde, dommerfløjt, der skærer gennem larmen, hundredevis af støvler, der tramper i den tørre grønsvær, og den uophørlige summen af piger, der råber til hinanden på kryds og tværs af banerne. Midt i det hele står en flok spillere fra Terndrup IF i Nordjylland med frozen yoghurt i hænderne og en netop vunden kamp siddende i kroppen. 2-0 blev det, afgjort på et selvmål, og sejren ligger der stadig i stemmerne, lidt forpustet, lidt stolt, mens de fortæller om en weekend, der knap er halvvejs.

For pigerne fra den nordjyske klub er Madsby Pige Cup ikke ukendt land. Flere af dem har gjort turen sydpå tre og fire gange. Det er noget, de glæder sig til, og noget, de husker bagefter. »Det bedste er at være sammen med holdet,« siger Sarah, og de andre nikker, som om det var det eneste rigtige svar. »Og så er det fedt, fordi vi har mange nye spillere med i år, og så bliver vi rystet rigtig godt sammen. Det er virkelig fedt.«

De havde nær ikke sovet, men humøret fejlede ingenting. Isabella, Sarah og Nellie fra Terndrup IF, tre glade piger i en kort pause mellem kampene, hvor frozen yoghurt og grin fyldte mindst lige så meget som fodbolden.

Det med at blive rystet sammen vender tilbage igen og igen, når de fortæller. Klubben er taget afsted med flere hold på tværs af årgangene, og selvom de spiller hver for sig, bliver de aldrig rigtig væk fra hinanden. Mellem egne kampe driver de hen til de andres baner, klapper, hujer, holder øje. De ældste følger de yngste, de yngste kigger op til de ældste, og et eller andet sted derimellem opstår der en klub, der er større end de enkelte hold. »Vi snakker alle sammen med hinanden. Vi har set de små spille, og nu skal de også se os. Det betyder, at vi lærer hinanden bedre at kende, også på tværs af holdene,« forklarer Caroline.

Madsby Pigecup-eden hænger over pladsen og blev under åbningsceremonien også læst op på flere sprog, så de mange udenlandske hold kunne være med. Pigernes fodboldstævne med fairplay, lyder budskabet, hvor venner og modstandere er det samme.

Og fodbolden er kun den ene halvdel af det, fortæller pigerne. Mindst lige så meget fylder alt det, der foregår mellem kampene, og som de taler om med samme iver som resultaterne. De har været oppe i Madsby Legepark, de har hørt musik, og fredag aften stod den på DJ og høj stemning. Det var bare ikke lige det, der fik dem tidligt i seng.

»Vi har næsten ikke sovet,« griner Nellie, og de andre falder ind med deres egne udlægninger af nattens forløb, hvor sandheden tydeligvis er til forhandling. Da lyset endelig blev slukket, var der altid en, der ikke kunne lade være med at sige det sidste, og så det næstsidste. »Det var en meget kaotisk nat. Og så lige op til vores kampe i dag,« lyder det igen med et grin og et skuldertræk.

Den slags nætter er en del af det, der trækker dem tilbage, og som de gerne vil have andre til at opleve. For skulle de overtale en veninde derhjemme, en der ikke spiller fodbold, men som måske skulle prøve at tage med til Madsby en sommer, er de ikke i tvivl om, hvad de ville fremhæve. Det er ikke selve spillet, de sælger først. Det er alt det omkring. »Det er mega fedt at møde så mange mennesker. Man får et bedre fællesskab, og man snakker meget mere sammen,« siger Isabella, før en af de andre tilføjer det, der måske vejer tungest af det hele. »Og trænerne er bare sindssygt sjove, og alle holdene har så meget respekt for hinanden.«

Mellem egne kampe bliver tiden brugt på at heppe på klubkammeraterne. På tværs af hold og årgange følger pigerne hinanden fra sidelinjen.

Respekten gælder også deres egne præstationer, som de ikke er blege for at fremhæve. De vil gerne slå fast, uden at det skal lyde som pral, at de plejer at klare sig godt, når de først er hernede. Placeringerne husker de ikke helt ens, tallene flyver lidt frem og tilbage mellem dem, og en enkelt skal lige korrigeres af de andre. Men selvtilliden fejler ikke noget, og humøret allermindst.

Så er der ikke mere tid at spilde. Et nyt opgør venter på den næste bane, og pigerne sætter afsted i samlet flok, stadig snakkende, stadig grinende. Bag dem fortsætter stævnet under en sol, der ikke ser ud til at ville slukke foreløbig.

Bilist overså cyklist i kryds i Fredericia

0

KRIMI. En 46-årig mand på cykel slap uden alvorlige skader, da en bilist lørdag formiddag overså ham i et kryds i Fredericia.

Det skete klokken 10.58 i krydset mellem Sjællandsgade og Vester Voldgade. En personbil kørte ad Sjællandsgade i østlig retning og skulle dreje til højre ad Vester Voldgade. I svinget overså føreren en cyklist, der kom kørende på cykelstien i samme retning.

Bag rattet sad en 35-årig mand, mens cyklisten var en 46-årig mand. Der var umiddelbart kun tale om ringe materiel skade, og der var ingen melding om alvorlig tilskadekomst.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 6.6 kl. 17.00 af vagtchef Halfdan Kramer.

77-årig kørte op over pullert ved Koldings banegård

0

KRIMI. En 77-årig kvinde slap uden skader, men hendes bil gjorde ikke, da hun lørdag formiddag kørte hen over en automatisk pullert på Banegårdspladsen i Kolding.

Episoden skete klokken 10.16. Kvinden kørte i sin personbil hen over pullerten netop i det øjeblik, den kørte op af jorden. Pullerten er sat op i forbindelse med en vognbane, der er forbeholdt bustrafik.

Der var ingen personskade ved hændelsen, men bilen blev påført materiel skade.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 6.6 kl. 17.00 af vagtchef Halfdan Kramer.

Gratis busser har fået fredericianerne ud af bilen, men stoppestederne halter

0

TRAFIK. De gratis bybusser i Fredericia har gjort hverdagen lettere for langt de fleste, der bruger dem, og en del passagerer er skiftet fra bilen til bussen. Men stoppestederne mangler det basale, og det største ønske blandt brugerne er flere afgange. Det viser den første kundeundersøgelse, efter busserne blev gratis, som Teknik- og Miljøudvalget bliver orienteret om på sit møde mandag.

Undersøgelsen er gennemført af Sydtrafik i november 2025 og bygger på 586 besvarelser. 79 procent af dem, der har svaret, oplever, at deres daglige transport er blevet lettere, efter at busserne blev gratis. Et flertal på 56 procent ville fortsætte med at tage bussen, selv hvis den igen kostede penge, mens 28 procent svarer nej til det.

Det mest iøjnefaldende resultat er, at de gratis busser har flyttet folk fra andre transportformer. 59 procent siger, at de nu bruger bussen oftere, og godt 9 procent har helt skiftet til bussen som deres primære transportmiddel. Blandt de nye passagerer kommer en stor del fra cykel og gang, men 18,5 procent kørte tidligere i bil. Det er en overflytning fra bil til kollektiv trafik, som er sket, uden at kommunen har indført nogen form for restriktioner på biltrafikken. Da brugerne blev spurgt, hvorfor de skiftede, peger 32,5 procent på økonomien som den vigtigste årsag og 23,6 procent på tilgængeligheden, mens miljøhensyn fylder lidt.

Selve rutenettet får generelt god karakter. Knap 60 procent vil ikke ændre noget, mens 22,5 procent ønsker flere stop og 17,8 procent færre. Til gengæld er stoppestederne et tydeligt kritikpunkt. Kun 8 procent mener, at stoppestederne er tilstrækkeligt vedligeholdt, hvilket forvaltningen i sagen kalder tankevækkende. Brugerne efterspørger især siddemuligheder, skraldespande og digitale afgangstavler. Og bliver de spurgt, hvad der skal til, for at de vil bruge bussen endnu mere, er svaret klart. 28 procent fremhæver hyppigere afgange som den vigtigste forbedring, mens andre peger på bedre sammenhæng mellem bus og tog og bedre dækning i yderområderne.

Undersøgelsen skal læses med nogle forbehold, som både Sydtrafik og forvaltningen gør opmærksom på. Besvarelserne er i høj grad afgivet af yngre passagerer, og næsten 30 procent er under 18 år. Aldersfordelingen afspejler derfor ikke nødvendigvis, hvem der reelt sidder i busserne, og de ældre borgere er kun svagt repræsenteret. Samtidig er spørgeskemaet besvaret af nuværende passagerer, så det siger ikke noget om dem, der har valgt bussen fra. Sydtrafik bemærker også, at datamængden ikke har været stor nok til mere detaljerede analyser, og at undersøgelsen er en stikprøve, der giver et øjebliksbillede af, hvordan ordningen indtil nu har klaret sig.

Da det er den første undersøgelse efter indførelsen af gratis busser, er der ifølge sagen begrænsede muligheder for at sammenligne med tidligere år. Det grundlag ventes at blive bedre med tiden. Forvaltningen peger på, at ønsket om flere afgange flugter med fokus i den kommende ruteomlægning, hvor de mest benyttede strækninger skal styrkes.

»Stærkere end nogensinde«: Café Razz kan se tilbage på endnu et godt år

0

BUSINESS. Café Razz på havnen i Middelfart kan se tilbage på endnu et år med fremgang. Både antallet af gæster og aktiviteten i virksomheden er steget, og caféen leverer samtidig et økonomisk resultat, som ledelsen erklærer sig godt tilfreds med.

»Vi har formået at udvikle forretningen og skabe vækst. Det er et resultat af dygtige medarbejdere, loyale gæster og et stærkt fokus på kvalitet hver eneste dag,« siger Rasmus Jørgensen, medejer af Café Razz.

Ifølge caféen har 2025 været båret af stor opbakning fra gæsterne. Selskaberne på den populære 1. sal oplever stor efterspørgsel, og weekendernes brunchbuffet trækker flere og flere til. Samtidig er caféens Vesterhavsburger blevet en publikumsmagnet, der får gæster fra både nær og fjern til at lægge vejen forbi Middelfart.

For at styrke den fremtidige udvikling er ejerkredsen blevet udvidet i løbet af året. Café Razz er gået fra én ejer til fire medejere, som sammen skal være med til at sikre væksten i de kommende år. »Vi har valgt at udvide ejerkredsen fra én til fire ejere for at styrke Café Razz på lang sigt,« siger Rasmus Jørgensen. Der er desuden ansat flere medarbejdere, som løbende oplæres for at fastholde kvaliteten og servicen.

Året har dog også budt på stigende omkostninger på en række områder. Priserne på råvarer, lønninger, renovation, affaldssortering, afgifter og transport er fortsat steget, og for en café med mange leverandører og vareleverancer flere gange om ugen mærkes det tydeligt i hverdagen. »Selvom udgifterne fortsætter med at stige, er vi meget tilfredse med årets resultat, og vi ser lyst på fremtiden,« siger Rasmus Jørgensen.

Trods de stigende udgifter fortsætter caféen med at udvikle sig, og ledelsen ser positivt på fremtiden med fokus på gæsteoplevelser, selskaber, brunch og nye initiativer.

Region giver ny millionpulje til kvinders sundhed: »Den viden mangler simpelthen«

0

REGIONEN. Region Syddanmark har frigivet en pulje på to millioner kroner årligt til forskning i kvinders sundhed og kvindesygdomme. Det skete på regionsrådets seneste møde, og bag beslutningen ligger en erkendelse af, at området længe har været nedprioriteret.

For Pernelle Jensen, der er valgt ind i regionsrådet for Venstre, handler det om at rette op på en grundlæggende skævhed i, hvordan der overhovedet forskes i sygdom. »Det her område har været underprioriteret, også når det gælder forskning. Meget forskning tager udgangspunkt i mandekroppen, men kvinder reagerer anderledes på nogle sygdomme, end mænd gør,« siger hun. »Der er behov for mere viden om blandt andet overgangsalder og de påvirkninger, kvindekroppen oplever. Den viden mangler simpelthen.«

Med puljen frigivet kan forskerne nu søge om midler, og ansøgningerne skal efter planen vurderes i løbet af efteråret. Målet er ikke kun ny viden i sig selv, men en bedre hverdag i mødet mellem patient og læge, særligt i almen praksis. »Almen praksis er jo adgangen til sundhedsvæsenet, til sygehusene og til at få en henvisning videre. Derfor er det vigtigt, at de også rent forskningsmæssigt er klædt godt på til at håndtere de problemer, patienterne kommer med,« siger Pernelle Jensen. »Når der ikke er særlig meget forskning og viden på området, er det sværere for lægerne at sende patienterne det rigtige sted hen. Det er det, puljen skal hjælpe med.«

En kortlægning af, hvor det halter

Oven i forskningspuljen har regionen senest besluttet at få kortlagt hele området. En undersøgelse skal afdække, hvor indsatsen er svag, og hvor der er brug for at sætte flere ressourcer ind. »Vi skal finde ud af, hvor vi er svage, og hvor vi kan sætte ind,« siger Pernelle Jensen. Allerede i kommissoriet peges der på nogle af de områder, der ikke er robuste nok. »Det handler blandt andet om endometriose, overgangsalder og inkontinens. Fællesnævneren er, at de forringer kvindernes livskvalitet, og at der er lange ventetider og lange udrednings- og behandlingsforløb,« siger hun.

Hun peger på, at de mest omtalte sygdomme ikke nødvendigvis er de eneste, der trænger til et løft. Netop derfor skal kortlægningen også synliggøre de områder, der ikke fylder så meget i den offentlige debat, men hvor der alligevel er behov for at gøre noget. Samtidig skal undersøgelsen se på, om de nødvendige kompetencer er til stede, både på sygehusene, i speciallægepraksis og i almen praksis.

Kvinder skal tages alvorligt

For Pernelle Jensen er en af de vigtigste pointer, at kvinder ikke skal opleve at skulle kæmpe for at blive hørt, når de henvender sig med en lidelse. »Vi oplever, og det er jo også en offentlig debat, at mange kvinder skal henvende sig mange gange for at blive taget alvorligt og sendt videre. Nogle gange er der en følelse af, at det afhænger af, hvilken læge man taler med. Sådan skal det ikke være i vores sundhedsvæsen.« Derfor er det også en sag, der ligger hende personligt på sinde. »Det er vigtigt, at vi får gjort noget ved det her område. Det er noget af det, der betyder meget for mig, og som vi har behov for at prioritere,« slutter Pernelle Jensen.

Endnu en del af indsatsen er på vej. Til efteråret venter en sag om efterfødselstilbud, hvor regionen vil se på hjælpen til de mange kvinder, der står med udfordringer efter en fødsel.