BOLIG. Skal der fortsat være loft over, hvor meget en privat udlejer i Fredericia må tage i husleje? Det spørgsmål lander mandag den på bordet hos Økonomi- og Erhvervsudvalget, når politikerne skal drøfte, om kommunen skal opgive sin status som reguleret kommune og dermed lade huslejereguleringen efter lejeloven bortfalde.

Muligheden ligger i lejelovens paragraf 4, hvor det fremgår, at en kommunalbestyrelse kan beslutte, at reglerne om huslejeregulering ikke skal gælde i kommunen. Fredericia er i dag en reguleret kommune på linje med hovedparten af landets by- og mellemstore kommuner, en ordning, der har rødder helt tilbage til boligreguleringsloven fra 1967. Men byrådet kan altså vælge en anden vej, hvis det ønsker det.

Det ville i givet fald være et usædvanligt skridt. Forvaltningen oplyser, at den ikke har kunnet finde et eneste fortilfælde for, at en kommune i nyere tid er gået fra reguleret tilbage til ureguleret. Det nærmeste eksempel er Skive Kommune, der i marts 2026 besluttede at blive ureguleret fra årsskiftet, men da ændringen endnu ikke er trådt i kraft, findes der ingen erfaringer at trække på. To kommuner, der allerede er uregulerede, er blevet spurgt til råds. Billund Kommune svarer, at man ikke har haft større udfordringer med privat langtidsleje, mens Herning Kommune oplyser, at man ikke ser problemer, og at der er tilstrækkeligt med boliger til at dække behovet. Herning føjer dog til, at det grundlæggende er en politisk vurdering, hvad man ønsker.

Og netop politisk er sagen alt andet end neutral. Den deler parterne på boligmarkedet skarpt, og fronterne tegner sig allerede tydeligt i de udtalelser, kommunen har indhentet.

På lejernes side er modstanden klar. Både Danske Lejere og LLO advarer mod en ophævelse af reguleringen, som de mener vil svække lejernes stilling. De peger på en svækket lejerbeskyttelse, en risiko for store og uforudsigelige huslejestigninger, tab af krav til vedligeholdelse, social skævvridning og en lavere tryghed, der kan trække kommunens tiltrækningskraft ned. En repræsentant fra LLO møder selv op på udvalgsmødet for at fremlægge organisationens syn på sagen.

Boligorganisationerne ser anderledes på det. I en fælles udtalelse er Boligkontoret Fredericia og Boli.nu forsigtigt positive, men kun under en bestemt forudsætning, nemlig at en ophævelse rent faktisk fører til bedre boliger. De vurderer, at private udlejere vil få bedre økonomi til at renovere, at boligstandarden kan hæves, og at kommunen kan styrke sin boligmasse, særligt centralt i byen.

Mellem de to lejre står Huslejenævnet i Fredericia, der ikke har taget stilling for eller imod, men nøgternt har beskrevet, hvad en ophævelse vil betyde i praksis. Nævnet vurderer, at udlejers mulighed for at hæve lejen uden at forbedre boligen bliver væsentligt større, og at der vil kunne aftales forskellige lejevilkår for ens lejemål. Samtidig kan lejere i de store ejendomme med mere end seks beboelseslejemål komme til at overtage en væsentligt større del af vedligeholdelsesbyrden, ligesom muligheden for at sikre ejendommenes vedligeholdelsesstand efter nævnets vurdering forringes.

Et helt centralt punkt i sagen handler om de penge, der i dag er øremærket til netop vedligeholdelse. I en reguleret kommune indbetaler udlejerne til Grundejernes Investeringsfond, hvis midler skal bruges på at holde ejendommene ved lige, og fonden kan i sidste ende selv udføre arbejdet, hvis en udlejer sidder et påbud overhørig. Bliver Fredericia ureguleret, udbetales pengene derimod direkte til ejerne, der ikke er forpligtet til at bruge dem på bestemte formål.

Det er den bekymring, Fredericia Grundejerforening forsøger at imødegå. Foreningen har tilbudt at indgå en samarbejdsaftale med kommunen, hvis byrådet vælger at blive ureguleret, og aftalen skal forpligte parterne til at arbejde for kvalitet, investeringer og et velfungerende lejemarked, herunder energioptimering og modernisering af boligmassen. Foreningen erkender åbent, at den ikke kan tvinge ejerne til at lægge de udbetalte midler tilbage i ejendommene, men peger på en række incitamenter, der skal trække i den retning. Ti parter har skrevet under på en støtteerklæring til aftalen.

For kommunen selv har sagen ingen direkte økonomiske konsekvenser. Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter fordele og ulemper ved at blive ureguleret og beslutter, om der skal arbejdes videre med en proces i den retning. Vælger udvalget at gå videre, er det efterfølgende byrådet, der skal træffe det endelige valg om, hvorvidt huslejeloftet skal falde i Fredericia.