Partileder trak fuldt hus til grundlovsmøde i solskin

Af
Thea Dyhrberg
-
0

GRUNDLOVSDAG. Solen skinnede over gården i Kulturkasernen, da Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, kom gående ind i gården med sit hold. Hurtigt samlede der sig en flok omkring ham, unge såvel som ældre rakte hånden frem, snakken gik, og flere skulle nå at få taget et billede med dagens hovedtaler. Stemningen var løftet, da en bred kreds af Fredericias partier fredag var gået sammen om at fejre grundlovsdag.

Med taler, debatter, kaffe, kage og fællessang var rammen sat for det, arrangørerne kalder et lille folkemøde. Syv lokale partier stod bag, fra SF til Danmarksdemokraterne, og blandt arrangørerne var folketingsmedlem Maria Radoor fra Socialdemokratiet, der havde sin datter med. For hende er grundlovsdag både en festdag og en anledning til at stå sammen på tværs. »For mig er det vores nationale festdag. Vi fejrer, at vi har en grundlov og en masse rettigheder som borgere i Danmark, og det elsker jeg,« siger hun. »Det er en blanding af fest og en dag, hvor vi sætter tid af til at være taknemmelige for de rettigheder, vi har.«

Maria Radoor fra Socialdemokratiet havde sin datter med og glædede sig over, at børnene kunne være med til at opleve festdagen.

Hun glæder sig især over det tværpolitiske ved dagen, hvor partierne mødes i stedet for at stå hver for sig. »Det betyder rigtig meget, at vi kan mødes og se hinanden i øjnene og få det fejret på ordentlig vis. Der er allerede flere i år end sidste år, så jeg håber, det kan vokse sig rigtig stort.«

Mange var mødt op for at høre talerne i gården ved Kulturkasernen.

Også frivilligheden fylder for hende. På pladsen havde flere af byens foreninger taget opstilling, blandt andet sports- og ældreforeninger, og netop dem fremhæver Maria Radoor som en hjørnesten, dagen er med til at hylde. »Jeg kan godt lide, at vi fejrer frivilligheden og alle vores foreninger. Det skal vi gøre langt mere af, for vi har brug for folk, der tager en tørn og arbejder frivilligt, så vi kan få alle vores unge mennesker med ind i fællesskabet.«

En borgerlig festdag

Dagens hovedtaler, Alex Vanopslagh, lagde i sin tale ikke skjul på, at grundlovsdag for ham er en borgerlig festdag. Han argumenterede for, at de værdier, danskerne fejrer, efter hans opfattelse er grundlæggende borgerlige og liberale, og at talens to nøgleord er frihed og ansvar.

Alex Vanopslagh holdt årets grundlovstale for de fremmødte.

Han trak en historisk linje fra grundloven og næringsfriheden i midten af 1800-tallet til den udvikling, hvor Danmark gik fra at være et af Europas fattigste lande til et af de rigeste. Pointen var, at danskerne brugte den nyvundne frihed til at tage ansvar og bygge fællesskaber som andelsbevægelser, forsamlingshuse og højskoler. »Folkestyret er noget, vi tager ansvar for hver evig eneste dag ved at bruge vores frihed til at gøre en positiv forskel,« sagde Alex Vanopslagh.

Med både historiske perspektiver og aktuel politik talte Alex Vanopslagh om frihed og ansvar.

I talen rettede han også en skarp kritik mod den nye regering, som han mente lover for meget uden at have fundet finansieringen, ligesom han advarede mod det, han kaldte skjulte skattestigninger. Samtidig roste han regeringens ønske om at styrke dansk konkurrenceevne og opfordrede de borgerlige partier til at stå sammen.

Unge kom for at danne deres egen mening

Blandt publikum var også unge ansigter, og en gruppe unge mænd var taget til Kulturkasernen for at blive klogere på politik. For flere af dem var det netop Vanopslagh, der trak. »Politik er en rimelig stor ting og fylder meget i Danmark lige nu, så vi ville prøve at sætte os mere ind i det og se det fra flere perspektiver,« fortæller den unge Nikolaj, der selv er vokset op i et liberalt hjem og har fulgt Vanopslagh tæt. »Han plejer at være i København, så nu kommer han endelig til lille Fredericia. Det er fedt.«

Solen var med, da en bred kreds af byens partier samlede fredericianerne til grundlovsmøde.

Du kan læse mere om, hvorfor de tre unge mænd havde taget turen til grundlovsmødet, i en særskilt artikel.

Dagen bød desuden på debatter mellem byrådsmedlemmer og foreninger, åben mikrofon og mulighed for at møde de lokale partier, inden arrangementet sluttede sidst på eftermiddagen. Og hvis det står til arrangørerne, er fredagens møde langtfra det sidste af sin slags.

Læs også

Tre unge tog til grundlovsmøde i Fredericia: »Man bliver nødt til at høre det selv«

Brand i etageejendom på Christiansberg

Af
Janus Bang
-
0

FREDERICIA: Der er fredag aften udbrudt brand i en etageejendom på Christiansberg i Fredericia.

To brandbiler er nået frem til adressen, hvor også Sydøstjyllands Politi og en ambulance er til stede.

Meldingen om branden kom klokken lidt efter 18.00

AVISEN følger sagen.

Sol, sang og taler da Anni Matthiesen gæstede Venstres grundlovsmøde

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

GRUNDLOVSDAG. Det er en fast tradition, og fredag holdt Venstre i Fredericia igen sit årlige grundlovsmøde. Solen kiggede frem, kun afbrudt af nogle få regndråber, og fremmødet var flot. Folk i alle aldre var mødt op, og flaget blev hejst til fællessang, inden talerne gik i gang.

Blandt gæsterne var også teaterdirektør Thomas Bay, der kiggede forbi, inden han senere på dagen selv skulle holde tale og åbne det fælles grundlovsarrangement på Kulturkasernen.

Teaterdirektør Thomas Bay kiggede forbi grundlovsmødet, inden han senere på dagen selv skulle holde tale på Kulturkasernen.

Dagens første taler var folketingsmedlem Anni Matthiesen, der efter eget udsagn har taget en ny beslutning i år. Efter femten år med grundlovstaler i sin egen have er hun nu draget ud for at tale andre steder, og fredag gik turen til Fredericia, inden hun kørte videre til Sønderborg. »Grundlovsdagen handler ikke om at fejre et dokument, men om at mindes og tale om det menneskesyn, der ligger bag grundloven,« sagde hun. »Grundloven kan ikke beskytte vores samfund, hvis vi ikke også selv gør en indsats. Den kan ikke give liv til demokratiet, hvis vi ikke selv kæmper for det.«

Anni Matthiesen havde valgt at gøre dannelse til omdrejningspunktet for sin tale. For hende er dannelse ikke karakterer eller eksamensbeviser, men evnen til at forstå sig selv i samspil med andre, til at lytte og til at tænke, før man handler. »Frihed forpligter, og med friheden følger også et ansvar,« sagde hun.

Anni Matthiesen holdt dagens første tale fra talerstolen.

En stor del af talen var henvendt til de mange unge, der var mødt op. Til dem havde hun et budskab om, at man er mere end sine præstationer. »Jeres værdi ligger ikke kun i at præstere. Den ligger også i jeres dømmekraft, jeres nysgerrighed og jeres mod til at søge sandheden. Nysgerrigheden er jeres værn mod overfladiskhed. Den er jeres mulighed for at stå fast, også når det stormer,« bemærkede hun.

Hun delte også en bekymring fra sin hverdag på Christiansborg. Når mange nyvalgte politikere træder ind i Folketinget på samme tid, og erfarne kræfter forsvinder, mister demokratiet ifølge hende vigtig viden om, hvad der har virket før. »Når den erfaring forsvinder hurtigere, end den kan opbygges, risikerer vi hurtigere og mere overfladiske beslutninger.«

Mellem og efter talerne var der tid til at mødes på tværs og få en snak i de grønne omgivelser, hvor der blev budt på forfriskninger. Det uformelle samvær er en fast del af mødet, hvor både garvede partimedlemmer og andre interesserede er samlet.

Der blev sunget med, da gæsterne var samlet til Venstres grundlovsmøde i det grønne.

For dagens anden taler, borgmester Peder Tind, var mødet noget særligt. Det var første gang, han holdt grundlovstale som borgmester, efter mange år med taler i andre roller.

Han takkede både Anni Matthiesen for hendes tale, partiets bestyrelse og værterne Kurt og Jette, der lagde hus til. Og han brugte anledningen til at tale om at turde drømme, med Venstres valgsejr i Fredericia sidste efterår som det nære eksempel. »Det er afgørende, at vi sætter os nogle mål, tør drømme stort og kæmper for at lykkes. Det gjorde vi sammen,« sagde Peder Tind.

Som i sin tale ved det konstituerende byrådsmøde i december lagde han vægt på fællesskabet frem for den enkelte. »Det handler ikke altid om at få ret, eller om hvad der er vigtigst for mig. De bedste løsninger bliver til ved samtaler og dialog, hvor fællesskabet og samarbejdet er i centrum,« sagde han. Og så mindede han om, at demokratiet ikke er en selvfølge. »Demokratier i verden er ikke i fremgang, tværtimod,« sagde Peder Tind. »Derfor skal vi gøre endnu mere for at få den næste unge generation med på, hvor vigtigt demokrati og dialog er.«

Efter talerne fortsatte mødet i de grønne omgivelser, hvor gæsterne blev og fik en snak i det gode vejr. For Venstre i Fredericia var det endnu en grundlovsdag føjet til rækken, og dagen sluttede, som den var begyndt, i fællesskabets tegn.

Tre unge tog til grundlovsmøde i Fredericia: »Man bliver nødt til at høre det selv«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

GRUNDLOVSDAG. Grundlovsmøder samler ofte flest af de garvede partifolk og de ældre årgange. Men ved det fælles grundlovsmøde på Kulturkasernen var der også unge ansigter i mængden, og tre af dem var taget afsted sammen for at blive klogere på noget, der fylder mere og mere i deres hverdag.

Nikolaj, Mathias og Nicklas var ikke kun kommet på grund af selve grundlovsdagen, men også fordi politik fylder meget i Danmark lige nu, og fordi de gerne ville forstå det bedre. »Politik er en rimelig stor ting og fylder meget i Danmark lige nu, så vi ville prøve at sætte os mere ind i det og se det fra flere perspektiver,« fortæller Nikolaj.

Ud over den fælles interesse var der for Nikolaj også et helt konkret trækplaster ved at tage afsted. Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, holdt årets grundlovstale, og ham har Nikolaj fulgt tæt gennem længere tid. »Jeg er vokset op i et liberalt hjem og har fulgt ham meget. Han plejer at være i København, så nu kommer han endelig til lille Fredericia. Det er fedt,« siger han.

Alex Vanopslagh var dagens store trækplaster, også for de unge i mængden.

Men det var ikke kun en bestemt taler, der havde trukket. For de tre handlede dagen lige så meget om at møde politik fra førstehånd i stedet for gennem en skærm, og for Niklas Jørgensen er der særligt grund til det netop nu. »Der har været meget på spil med valget, så det er spændende at høre, hvilke tanker der ligger bag hos alle partierne her i dag,« siger Nicklas. »Man bliver nødt til at komme ud og høre det selv i stedet for kun at få det gennem skærmen.«

Den pointe deler vennerne. Flere unge lader sig ifølge dem styre for meget af sociale medier, og netop derfor ville de hellere danne deres egen mening ved at lytte til politikerne direkte. »Mange unge bliver meget påvirket af sociale medier i stedet for at komme ud og se, hvad der egentlig bliver sagt,« påpeger Mathias.

Inden talen samlede gæsterne sig om Alex Vanopslagh for at hilse på og få taget et billede .

De havde dog regnet med at se endnu flere på deres egen alder, netop fordi Vanopslagh var på programmet. Men selv var de ikke i tvivl om, at det var turen værd at komme ud og høre politik tæt på, fra kilden selv.

Markant stigning i magtanvendelser mod børn i Middelfart får råd til at kræve dokumentation

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SOCIALT. Antallet af registrerede magtanvendelser mod børn på Middelfart Kommunes institutioner er steget kraftigt på to år. I 2023 blev der registreret 2 tilfælde, i 2024 var tallet 7, og i 2025 endte det på 25, heraf 20 i dagtilbud og 5 på øvrige institutioner. Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning på sit møde tirsdag.

En magtanvendelse dækker over situationer, hvor personalet fysisk griber ind, og udgangspunktet er ifølge kommunens egne retningslinjer, at det skal forebygges og aldrig må erstatte pædagogisk hjælp. Magt må kun bruges undtagelsesvist, for eksempel for at afværge, at et barn skader sig selv eller andre, og skal være så skånsom og kortvarig som mulig.

Forvaltningen forklarer stigningen med, at der har været øget opmærksomhed på at registrere episoderne. Tallene anses ifølge sagen for at være »et udtryk for den øgede opmærksomhed på procedure for registrering, mere end et udtryk for en stigning i antallet af magtanvendelser«. I 2026 er der fortsat fokus på registrering samt på forebyggelse og opfølgning, når episoderne sker.

Den forklaring stiller Handicaprådet sig dog ikke uden videre tilfreds med. I sit høringssvar beder rådet om faglig dokumentation og begrundelse for, at den markante stigning skal forstås som bedre registrering frem for flere faktiske episoder. Rådet ser desuden »et behov for faglig dokumentation og begrundelse for, at det faktiske antal (N=25) af magtanvendelser ikke vækker grund til bekymring«. Forvaltningen har taget ønskerne til efterretning og deltager på Handicaprådets møde den 24. juni for at redegøre for udviklingen.

Handicaprådet beder samtidig om at få tallene opgjort på de enkelte institutioner for de tre år, så udviklingen bliver lettere at følge, og om at få oplyst, hvorvidt magtanvendelserne er udført mod børn med kendt funktionsnedsættelse. Rådet anbefaler desuden, at kendskabet til reglerne for magtanvendelse prioriteres blandt personalet, blandt andet ved at gøre det til en fast del af introduktionen af nye medarbejdere og et fast tema på personalemøder.

I sit svar understreger rådet, at magtanvendelse mod børn og unge altid bør være sidste udvej og ske i omsorgsøjemed, og at forebyggelse gennem faglige kompetencer altid er at foretrække. Det er en holdning, der ifølge rådet selv stemmer overens med kommunens egne retningslinjer.

Nu går det løs i Fredericia: Danmarks største pigefodboldstævne åbner i dag

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Det summer af forventning i Fredericia, hvor Madsby Pige Cup fredag åbner for endnu en udgave af, hvad arrangørerne kalder Danmarks største og hyggeligste pigefodboldstævne. I løbet af dagen ankommer pigefodboldhold fra nær og fjern til byen, og spændingen har været til at tage og føle på i ugerne op til.

»Det bliver en rigtig spændende dag. Vi kan mærke på stemningen og vores sociale medier, at pigerne glæder sig helt vildt til at komme ned og opleve Madsby Pige Cup,« fortæller stævnekoordinator Anders Stoffer. »For nogle af dem er det en tradition at komme, og så har vi også fået plads til nogle nye hold i år.«

Stævnet åbnes officielt klokken otte med indmarch, og herefter venter et af stævnets helt egne ritualer. I stil med De Olympiske Lege bliver der læst en Madsby Pige Cup-ed op, hvor piger på dansk, tysk, svensk og hollandsk slår tonen an for de kommende dage. Budskabet er, at det her er pigernes stævne, at trænerne kun skal vejlede, forældrene kun skal heppe, og at man skal være gode ved hinanden.

Når eden er læst, bliver der skruet op for festen. På scenen står DJ Elvinsky, der med sine 14 år er jævnaldrende med de ældste deltagere, og som ifølge Anders Stoffer lavede et brag af en fest sidste år. »Så skal de danse og have det sjovt,« fortæller han. Bagefter gælder det om at komme tidligt i seng ude på skolerne, så pigerne er klar, når kampene går i gang fredag morgen.

Tusindvis af gæster i byen

Med 4.200 deltagere sætter stævnet sit tydelige præg på Fredericia i hele weekenden. Der spilles ikke kun i Madsby, men også i KFUM-Parken, i Hannerup og ved Fredericia Idrætscenter, og Anders Stoffer regner med, at tilskuerne kommer i hobetal. »Vi plejer at sige, at der kommer mindst to tilskuere per spiller. Det er et sted mellem 12.000 og 14.000 mennesker, der tager til Fredericia til Madsby Pige Cup,« fortæller han.

Det kan også være forklaringen, hvis byens borgere undrer sig over den pludselige aktivitet rundt omkring. Rundt i Fredericia hænger der lyserøde bander, der viser gæsterne vej til de forskellige spillesteder. »Nogle gange undrer fredericianerne sig over, hvorfor der lige pludselig er en hel masse liv i Hannerup. Så kan de lige se, når de kører forbi, at nå ja, det er den weekend, hvor der er Madsby Pige Cup.«

For Anders Stoffer rækker weekenden ud over det sportslige og handler lige så meget om mødet mellem byen og dens gæster. Han oplever ofte selv at blive mødt med ros fra fredericianerne for stævnet, og den varme håber han, at gæsterne også kommer til at mærke i disse dage. »Vi håber, at fredericianerne tager lige så godt imod vores gæster, som de plejer at tage imod os,« slutter stævnekoordinatoren.

Ny analyse placerer to Fredericia-skoler blandt landets hårdest ramte skoler

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

UDDANNELSE. Hver femte elev i Fredericias folkeskoler forlod 9. klasse i 2025 uden at bestå både dansk og matematik. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der tegner et bekymrende billede af en kommune, som skiller sig markant ud, også fra sine naboer i Trekantområdet.

Af kommunens 400 folkeskoleelever i 9. klasse bestod 21,3 procent ikke de to fag ved afgangsprøven. Til sammenligning er landsgennemsnittet 11,2 procent. Fredericia ligger dermed næsten dobbelt så højt som resten af landet, og kommunen nævnes specifikt i analysen i selskab med Lolland, Odsherred, Faxe, Vordingborg og Guldborgsund som de steder, hvor mere end hver femte elev ikke består.

Endnu mere markant bliver billedet, når man ser på, hvor eleverne går i skole. To folkeskoler i Fredericia er blandt de 100 fagligt mest udfordrede i hele landet, og hele 62,91 procent af kommunens 9.-klasseselever går på en af disse to skoler. Det er en af de højeste andele i Danmark.

Langt over naboerne

Tallene bliver særligt iøjnefaldende, når Fredericia holdes op mod nabokommunerne. I Kolding går 5,26 procent af eleverne på en af de mest udfordrede skoler, i Vejle 5,18 procent og i Middelfart 7,82 procent. Fredericias 62,91 procent er altså mange gange højere end i de omkringliggende kommuner.

Udviklingen går desuden den forkerte vej. I Fredericia er andelen, der ikke består, steget med 3,6 procentpoint sammenlignet med 2024, mens andelen på landsplan er uændret fra 2024 til 2025.

Betydning for de unges videre vej

Ifølge AE hænger de faglige resultater tæt sammen med elevernes baggrund. På landsplan bestod næsten hver fjerde elev fra de fattigste 20 procent af familierne ikke dansk og matematik i 2025. »Det bliver sværere og sværere at klare sig i folkeskolen, hvis du kommer fra et fattigt eller uddannelsesfremmed hjem. Den negative sociale arv i skolesystemet bliver kraftigere i disse år,« siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han peger på, at de faglige udfordringer ofte følges med andre sociale udfordringer. »De faglige udfordringer i folkeskolen er størst i mange af de kommuner, hvor der også er mange andre sociale udfordringer, og det kan gøre det svært for kommunerne og skolerne at løfte det faglige niveau uden ekstra ressourcer,« siger han.

At bestå afgangsprøverne i dansk og matematik er en forudsætning for at kunne begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Når det ikke lykkes, får det derfor betydning langt ind i de unges voksenliv og for den sociale mobilitet i samfundet, lyder det.

Regeringen vil målrette et løft

Analysen falder sammen med, at den nye S-SF-M-R-regering vil målrette et fagligt løft mod netop de 100 mest udfordrede folkeskoler frem for at fordele midlerne ligeligt på alle kommuner. For en kommune som Fredericia, hvor to skoler er på listen, kan det betyde ekstra ressourcer. »Folkeskolens faglige udfordring ser forskellig ud fra kommune til kommune og skole til skole. Derfor giver det god mening, at der nu bliver sat målrettet ind på de skoler, hvor udfordringerne er allerstørst,« siger Troels Lund Jensen.

Pres på Middelfarts børneområde er vokset: Nu lyder merforbruget på 30 millioner

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Det økonomiske pres på børneområdet i Middelfart Kommune er taget til hen over foråret. Ved årets første budgetopfølgning i april ventede forvaltningen et merforbrug på 21,4 millioner kroner på Børne-, Kultur- og Fritidsudvalgets område. Ved anden opfølgning, som udvalget godkendte tirsdag, er tallet vokset til 30,7 millioner kroner.

En stor del af stigningen er dog teknisk. Dagtilbudsområdet står for 11,5 millioner af merforbruget, men det skyldes næsten udelukkende et statsligt ekstratilskud på 11,3 millioner kroner, som kommunen bruger til at sænke forældrebetalingen og løfte normeringerne. Når de midler regnes med, »udgør merforbruget blot 0,210 mio. kr.« på dagtilbudsområdet, som det hedder i sagen.

Den varige udfordring ligger fortsat på Børn, Familie- og Sundhedsområdet, som det også gjorde i april. Området ventede dengang et merforbrug på 15,4 millioner kroner, og det er nu steget til 18,9 millioner, en forværring på 3,5 millioner siden første opfølgning. Knap halvdelen handler om anbringelser af børn og unge, hvor både antallet af sager og udgifterne i den enkelte sag er høje. Hertil kommer stigende udgifter til blandt andet tabt arbejdsfortjeneste til forældre og til private behandlingsskoler.

Det er på det specialiserede socialområde, forvaltningen retter sin bekymring. Med en robust kassebeholdning er det ifølge sagen ikke nødvendigvis et problem, at der opstår et merforbrug et enkelt år, men set over flere år beskrives den voksende ubalance mellem budget og forbrug som en udfordring for hele kommunens økonomi. Selvom der tidligere er tilført ekstra penge, har det ifølge forvaltningen ikke været nok til at følge med udgifterne, hvilket beskrives som en del af en landstendens.

Ubalancen har ifølge forvaltningen nået et omfang, hvor »det er usikkert om afvigelserne også fremadrettet kan blive dækket af mindreforbrug på andre områder«. Forvaltningen anbefaler, at genopretning af balancen bliver et centralt tema i den kommende budgetlægning, og at området fortsætter med at skærpe sin visitationspraksis og styringen af bevillinger.

Trods det høje niveau forventer anbringelsesområdet at bruge omkring 2 millioner kroner mindre end året før. Dagplejen venter efter intern regulering et underskud på 3,6 millioner kroner, fordi det er svært at tilpasse antallet af dagplejere til det faktiske antal børn, men underskuddet opvejes ifølge sagen stort set af mindreforbrug på andre dele af området.

På anlægssiden ventes et mindreforbrug på godt 11 millioner kroner, primært fordi udvidelsen af Tandplejen er forskudt, så størstedelen af pengene først bruges i 2027.

Millionunderskud presser børneområdet i Middelfart

Fredericia vil satse 20 millioner på nyt vandselskab til industrien

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia Kommune vil stifte et helt nyt selskab, der skal forsyne industrien med vand, så byens drikkevand ikke bruges til at køle datacentre eller producere brint. Når Teknik- og Miljøudvalget mødes mandag, indstilles det, at sagen anbefales videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet, som skal beslutte at oprette selskabet og skyde 20 millioner kroner ind i det.

Selskabet skal levere det, der kaldes teknisk vand, en ny vandklasse, som dækker vand til andre formål end at drikke. Tidligere har industrivirksomheder brugt almindeligt drikkevand til deres processer, produkter og køling, men en ny lov gør det nu muligt at dække den slags forbrug med teknisk vand i stedet. Dermed kan virksomhederne få det vand, de skal bruge, uden at det går ud over grundvandet og drikkevandet. Som det formuleres i kommunens forretningsramme, skal selskabet »fremme anvendelsen af alternative vandkilder med henblik på at aflaste drikkevandsressourcerne«.

Baggrunden er, at der i Fredericia gennem længere tid har været efterspørgsel på store mængder vand til industrien, ifølge materialet primært til brintproduktion og til køling af datacentre. Et eksternt konsulentfirma har analyseret behovet og anbefalet, at kommunen opretter et selvstændigt vandselskab og indskyder 20 millioner kroner. Selskabet skal være kommunalt ejet og drives på rene kommercielle vilkår, da en ny lov om teknisk vand kræver, at aktiviteterne holdes adskilt fra den almindelige drikkevands- og spildevandsforsyning.

De 20 millioner kroner dækker dog kun den indledende udviklingsfase, hvor konkrete projekter skal undersøges og modnes. Selve anlæggene skal finansieres af kunder og samarbejdspartnere, og kommunen må efter loven hverken skyde flere penge ind eller stille garantier for lån. Selskabet skal derfor selv skaffe den øvrige finansiering på markedet. Forvaltningen lægger ikke skjul på, at det er nyt land. Drift af et teknisk vandselskab på kommercielle vilkår er »ikke et kendt marked«, og der er en række risici omkring selskabets fremtidige indtægter og evne til at tiltrække ekstern finansiering.

Konkret peges der på to første projekter. Ét i Fredericia Vest, hvor renset spildevand skal bruges som vandkilde til køling hos en allerede kendt kunde, og ét i Nordbyen, hvor forurenet grundvand skal omdannes til vand til blandt andet brintproduktion. Et muligt tredje projekt er endnu ikke udpeget.

Vandselskabet er tænkt som en brik i en større omorganisering af kommunens forsyninger. Ved udgangen af 2026 skal Fredericia Spildevand og Energi, Affald & Genbrug, det nye vandselskab og et serviceselskab samles under ét fælles holdingselskab, et såkaldt multiforsyningsselskab. Vandselskabet oprettes dog allerede til sommer, før holdingselskabet er på plads, fordi arbejdet med teknisk vand ikke kan gå i gang, før selskabet findes.

I første omgang skal direktøren i Fredericia Spildevand og Energi indsættes som direktør, og selskabets bestyrelse foreslås at bestå af Kenny Bruun Olsen, Ole Olsen, Cecilie Roed Schultz, Nanna Nørholm og Karsten Byrgesen, indtil den samlede struktur er på plads. Det hele knytter sig til kommunens vision om at være »grøn i verdensklasse«, hvor adgang til både vand og strøm skal gøre Fredericia attraktiv for grønne industrivirksomheder.

Forvaltningen indstiller, at udvalget anbefaler, at selskabet stiftes, og at de 20 millioner kroner frigives, herunder at 2,5 millioner rykkes frem fra 2029 til 2026, så der kan indbetales de 5 millioner, der kræves ved stiftelsen.

Gavlmalerier kan snart få plads i Fredericias bymidte

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

KUNST. Store malerier på husgavle har hidtil været forbudt i Fredericias historiske bymidte, men det kan der nu åbnes op for. Når Teknik- og Miljøudvalget mødes mandag, skal det tage stilling til en ny praksis, der gør det muligt at give dispensation til gavlmalerier på bestemte betingelser.

Baggrunden er lokalplan 328, der dækker facader, skilte og arkitektur i bymidten og indeholder en række bevarende bestemmelser. En af dem slår fast, at gavlmalerier ikke er tilladt. Da lokalplanen blev til, besluttede udvalget, at man som udgangspunkt ikke ønskede den slags, men at det skulle være muligt at dispensere, hvis det rette kunstværk fandt den rette placering. Efter flere henvendelser i forbindelse med den årlige Art Festival foreslår forvaltningen nu at gøre det tydeligere, hvad der realistisk kan lade sig gøre.

Tanken er, at en dispensation alene skal handle om, hvor et maleri må placeres, ikke om kunsten i sig selv. Den kunstfaglige bedømmelse af et kommende værk skal ifølge oplægget ligge hos Kultur- og Idrætsområdet og det relevante kulturudvalg, som har fagligheden til det, mens Teknik- og Miljøudvalget tager sig af placeringen.

Forvaltningen lægger op til en række kriterier. Gavlmalerier må ikke udføres på bevaringsværdige bygninger og kun komme på tale på gavle uden arkitektonisk bearbejdning og detaljering. De må kun males på pudsede eller kalkede gavle, mens blank mur skal bevares. Et maleri må ikke have karakter af skilt eller reklame, det skal udføres med en fri kant på 25 centimeter som en ramme om værket, og lokalplanens øvrige regler om materialer og farver skal overholdes, så kunsten tilpasser sig byens farveskala.

Det er forvaltningens vurdering, at der findes oplagte placeringer i bymidten, hvor et kunstværk ikke vil få negativ betydning for den bevaringsværdige bebyggelse eller for kulturmiljøet Fredericia Fæstningsby.

123...1.057Side 1 af 1.057