KRIMI. En politipatrulje i Sydøstjylland fik fredag aften øje på et køretøj, der tidligere havde været involveret i mistænkelige forhold. Klokken 20.44 forsøgte bilen at undslippe patruljen, og en eftersættelse gik i gang.
Forløbet begyndte på Prangervej og endte først ude ved Taulov Syd, hvor politiet fik bragt køretøjet til standsning. En del betjente var i den forbindelse til stede i og omkring området.
Under flugten kørte bilen med så høj hastighed, at føreren nu sigtes for vanvidskørsel. Inde i bymæssig bebyggelse lå hastigheden mere end 100 procent over det tilladte. Bilen er som følge heraf blevet beslaglagt.
Føreren, en 24-årig mand fra Koldingområdet, mistænkes desuden for at have været påvirket af euforiserende stoffer og bliver også sigtet for dette. Han blev anholdt, men er efterfølgende løsladt igen.
Baggrunden for politiets interesse var, at en borger forinden havde ringet ind og oplyst, at bilen havde en adfærd, der lå ud over det normale.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 6.6 kl. 10.00 af Jesper Knudsen.
KRIMI. En ung kvinde blev fredag nat stoppet på Torvegade i Give under helt særlige omstændigheder. Klokken 03.10 fik politiet kontakt til føreren, efter at hun havde påkørt et vejskilt og dermed var blevet involveret i et færdselsuheld.
Det viste sig hurtigt, at kvinden bag rattet havde en meget høj promille. Politiet vurderer, at der er tale om vanvidskørsel, da promillen var væsentligt over 2.
Føreren, en 19-årig kvinde fra lokalområdet, blev sigtet og anholdt, og der blev udtaget en blodprøve. Bilen er blevet beslaglagt.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 6.6 kl. 10.00 af Jesper Knudsen.
Erritsø er ikke Skærbæk. Bredstrup er ikke Taulov. Trelde er ikke midtbyen. Og alligevel er de alle sammen Fredericia. I første del af en ny serie taler borgmester Peder Tind om de landsbyer, der bærer en stor del af kommunens identitet, og om drømmen om en kommune, der hænger sammen.
SOCIALT. En forsøgsordning, hvor rådgivere fra familieafdelingen rykker ud på skoler og dagtilbud, har på få måneder styrket samarbejdet om udsatte børn og hævet kvaliteten af de underretninger, institutionerne sender. Det viser en evaluering, som Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget i Middelfart Kommune fik forelagt tirsdag. Udvalget besluttede at udbrede ordningen til hele kommunen.
Indsatsen, kaldet Styrket Forebyggelse, blev sat i gang i december 2025 i et PPR-distrikt med tre skoler og tre dagtilbud. Kernen er fremskudt rådgivning. Hver skole og hvert dagtilbud har fået tilknyttet en fast rådgiver fra familieafdelingen, som kommer ud i huset og er til rådighed for sparring, før en bekymring vokser sig stor. Formålet er at opspore børn i begyndende mistrivsel tidligt, så problemerne kan løses i samarbejde med forældre og institution, før de bliver til egentlige sager i familieafdelingen.
De tre ledere, der er interviewet til evalueringen, er positive og ønsker at fortsætte. Behovet har vist sig tydeligt, med 137 sparringssessioner med fagpersoner og 42 faste samarbejdsmøder i perioden.
Antallet af underretninger fra distriktet faldt fra 28 til 25 sammenlignet med året før, men forvaltningen advarer mod at læse for meget ind i det tal, da et fald ikke i sig selv beviser, at indsatsen virker. Mere sigende er kvaliteten. Før indsatsen lå 10 procent af underretningerne i kategorien »dårlig kvalitet«, men i indsatsperioden er den kategori helt forsvundet, samtidig med at andelen i kategorien »god kvalitet« er steget fra 50 til 70 procent. Det gør det lettere for socialrådgiverne at træffe de rette beslutninger.
Indsatsen er finansieret af en investering på 1,8 millioner kroner og skal fra 2026 spare familieområdet 2,5 millioner kroner om året gennem færre tunge sager. Den økonomiske effekt kan dog ifølge forvaltningen ikke aflæses endnu efter blot fire måneder.
Cecilie Fløe fra Fredericia scorede sit første landskampsmål og lagde op til sejrsmålet, da de danske fodboldkvinder nedkæmpede Sverige i Odense.
Med et mål og en assist spillede angriber Cecilie Fløe en hovedrolle, da de danske fodboldkvinder med endnu en 2-1-sejr over Sverige spillede sig snublende tæt på en billet til næste års VM.
Foran 5.902 tilskuere på Odense Stadion sled Danmark sig til de tre point. De betyder, at Danmark kan nøjes med uafgjort mod gruppens bundhold Serbien på tirsdag for at sikre pladsen ved VM. Selv et nederlag kan række. Det kræver blot, at Italien ikke samtidig vinder over Sverige.
Efter en god og energisk dansk start fik de hurtige og teknisk dygtige svenskere kontrol over opgøret. I en enkelt situation måtte overliggeren redde Danmark. Jakob Michelsens mandskab blev presset langt tilbage, og det gjorde det svært at spille bolden frem, fordi spilstationerne var for få. Danskerne måtte i stedet forsøge sig meget direkte.
Stærkest i billedet stod midtbanespiller Olivia Holdt. Tottenham-spilleren var fremragende både defensivt og offensivt. Det var også hende, der midtvejs i første halvleg lavede et flot fremstød og sendte Amalie Vangsgaard mod baglinjen. Vangsgaard fandt angrebsmakkeren Fløe med en let vinklet aflevering, og Fredericia-angriberen lagde smukt bolden op i toppen af kassen med venstrebenet.
Trods stort svensk overtag lykkedes det Danmark at holde føringen til pause.
Hurtigt svensk mål i anden halvleg
Gæsternes overtag fortsatte efter pausen. Det danske hold kom til at stå for dybt, og syv minutter inde i anden halvleg gik det galt. Et svensk forsøg prellede af på overliggeren, og riposten landede hos Johanna Rytting Kaneryd, der kunne prikke udligningen ind.
Målet vækkede danskerne lidt. Der kom mere bid i de offensive aktioner, men det blev også tydeligt, at trætheden fra mange løbne meter begyndte at mærkes. Holdt og Vangsgaard var løbet tør for kræfter efter en time. Til gengæld var anfører Pernille Harder kommet sig nok over sin muskelskade til at komme i aktion, og til et jubelbrøl fra lægterne entrerede hun banen.
Effekten kom straks. Efter et fremragende oplæg fra Fløe, der var presset af det svenske forsvar, omsatte Harder behersket chancen til 2-1 efter blot fire minutter på banen. VM-deltagelse er kun en uafgjort kamp i Serbien væk.
De sidste 28 minutter blev én lang fight for det danske hold. Men missionen lykkedes. Trods et par nærgående svenske forsøg sled danskerne sig til en flot tilkæmpet sejr. Nøjagtigt som holdet gjorde det i Göteborg i april.
GRUNDLOVSDAG. Solen skinnede over gården i Kulturkasernen, da Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, kom gående ind i gården med sit hold. Hurtigt samlede der sig en flok omkring ham, unge såvel som ældre rakte hånden frem, snakken gik, og flere skulle nå at få taget et billede med dagens hovedtaler. Stemningen var løftet, da en bred kreds af Fredericias partier fredag var gået sammen om at fejre grundlovsdag.
Med taler, debatter, kaffe, kage og fællessang var rammen sat for det, arrangørerne kalder et lille folkemøde. Syv lokale partier stod bag, fra SF til Danmarksdemokraterne, og blandt arrangørerne var folketingsmedlem Maria Radoor fra Socialdemokratiet, der havde sin datter med. For hende er grundlovsdag både en festdag og en anledning til at stå sammen på tværs. »For mig er det vores nationale festdag. Vi fejrer, at vi har en grundlov og en masse rettigheder som borgere i Danmark, og det elsker jeg,« siger hun. »Det er en blanding af fest og en dag, hvor vi sætter tid af til at være taknemmelige for de rettigheder, vi har.«
Maria Radoor fra Socialdemokratiet havde sin datter med og glædede sig over, at børnene kunne være med til at opleve festdagen.
Hun glæder sig især over det tværpolitiske ved dagen, hvor partierne mødes i stedet for at stå hver for sig. »Det betyder rigtig meget, at vi kan mødes og se hinanden i øjnene og få det fejret på ordentlig vis. Der er allerede flere i år end sidste år, så jeg håber, det kan vokse sig rigtig stort.«
Mange var mødt op for at høre talerne i gården ved Kulturkasernen.
Også frivilligheden fylder for hende. På pladsen havde flere af byens foreninger taget opstilling, blandt andet sports- og ældreforeninger, og netop dem fremhæver Maria Radoor som en hjørnesten, dagen er med til at hylde. »Jeg kan godt lide, at vi fejrer frivilligheden og alle vores foreninger. Det skal vi gøre langt mere af, for vi har brug for folk, der tager en tørn og arbejder frivilligt, så vi kan få alle vores unge mennesker med ind i fællesskabet.«
En borgerlig festdag
Dagens hovedtaler, Alex Vanopslagh, lagde i sin tale ikke skjul på, at grundlovsdag for ham er en borgerlig festdag. Han argumenterede for, at de værdier, danskerne fejrer, efter hans opfattelse er grundlæggende borgerlige og liberale, og at talens to nøgleord er frihed og ansvar.
Alex Vanopslagh holdt årets grundlovstale for de fremmødte.
Han trak en historisk linje fra grundloven og næringsfriheden i midten af 1800-tallet til den udvikling, hvor Danmark gik fra at være et af Europas fattigste lande til et af de rigeste. Pointen var, at danskerne brugte den nyvundne frihed til at tage ansvar og bygge fællesskaber som andelsbevægelser, forsamlingshuse og højskoler. »Folkestyret er noget, vi tager ansvar for hver evig eneste dag ved at bruge vores frihed til at gøre en positiv forskel,« sagde Alex Vanopslagh.
Med både historiske perspektiver og aktuel politik talte Alex Vanopslagh om frihed og ansvar.
I talen rettede han også en skarp kritik mod den nye regering, som han mente lover for meget uden at have fundet finansieringen, ligesom han advarede mod det, han kaldte skjulte skattestigninger. Samtidig roste han regeringens ønske om at styrke dansk konkurrenceevne og opfordrede de borgerlige partier til at stå sammen.
Unge kom for at danne deres egen mening
Blandt publikum var også unge ansigter, og en gruppe unge mænd var taget til Kulturkasernen for at blive klogere på politik. For flere af dem var det netop Vanopslagh, der trak. »Politik er en rimelig stor ting og fylder meget i Danmark lige nu, så vi ville prøve at sætte os mere ind i det og se det fra flere perspektiver,« fortæller den unge Nikolaj, der selv er vokset op i et liberalt hjem og har fulgt Vanopslagh tæt. »Han plejer at være i København, så nu kommer han endelig til lille Fredericia. Det er fedt.«
Solen var med, da en bred kreds af byens partier samlede fredericianerne til grundlovsmøde.
Du kan læse mere om, hvorfor de tre unge mænd havde taget turen til grundlovsmødet, i en særskilt artikel.
Dagen bød desuden på debatter mellem byrådsmedlemmer og foreninger, åben mikrofon og mulighed for at møde de lokale partier, inden arrangementet sluttede sidst på eftermiddagen. Og hvis det står til arrangørerne, er fredagens møde langtfra det sidste af sin slags.
GRUNDLOVSDAG. Det er en fast tradition, og fredag holdt Venstre i Fredericia igen sit årlige grundlovsmøde. Solen kiggede frem, kun afbrudt af nogle få regndråber, og fremmødet var flot. Folk i alle aldre var mødt op, og flaget blev hejst til fællessang, inden talerne gik i gang.
Blandt gæsterne var også teaterdirektør Thomas Bay, der kiggede forbi, inden han senere på dagen selv skulle holde tale og åbne det fælles grundlovsarrangement på Kulturkasernen.
Teaterdirektør Thomas Bay kiggede forbi grundlovsmødet, inden han senere på dagen selv skulle holde tale på Kulturkasernen.
Dagens første taler var folketingsmedlem Anni Matthiesen, der efter eget udsagn har taget en ny beslutning i år. Efter femten år med grundlovstaler i sin egen have er hun nu draget ud for at tale andre steder, og fredag gik turen til Fredericia, inden hun kørte videre til Sønderborg. »Grundlovsdagen handler ikke om at fejre et dokument, men om at mindes og tale om det menneskesyn, der ligger bag grundloven,« sagde hun. »Grundloven kan ikke beskytte vores samfund, hvis vi ikke også selv gør en indsats. Den kan ikke give liv til demokratiet, hvis vi ikke selv kæmper for det.«
Anni Matthiesen havde valgt at gøre dannelse til omdrejningspunktet for sin tale. For hende er dannelse ikke karakterer eller eksamensbeviser, men evnen til at forstå sig selv i samspil med andre, til at lytte og til at tænke, før man handler. »Frihed forpligter, og med friheden følger også et ansvar,« sagde hun.
Anni Matthiesen holdt dagens første tale fra talerstolen.
En stor del af talen var henvendt til de mange unge, der var mødt op. Til dem havde hun et budskab om, at man er mere end sine præstationer. »Jeres værdi ligger ikke kun i at præstere. Den ligger også i jeres dømmekraft, jeres nysgerrighed og jeres mod til at søge sandheden. Nysgerrigheden er jeres værn mod overfladiskhed. Den er jeres mulighed for at stå fast, også når det stormer,« bemærkede hun.
Hun delte også en bekymring fra sin hverdag på Christiansborg. Når mange nyvalgte politikere træder ind i Folketinget på samme tid, og erfarne kræfter forsvinder, mister demokratiet ifølge hende vigtig viden om, hvad der har virket før. »Når den erfaring forsvinder hurtigere, end den kan opbygges, risikerer vi hurtigere og mere overfladiske beslutninger.«
Mellem og efter talerne var der tid til at mødes på tværs og få en snak i de grønne omgivelser, hvor der blev budt på forfriskninger. Det uformelle samvær er en fast del af mødet, hvor både garvede partimedlemmer og andre interesserede er samlet.
Der blev sunget med, da gæsterne var samlet til Venstres grundlovsmøde i det grønne.
For dagens anden taler, borgmester Peder Tind, var mødet noget særligt. Det var første gang, han holdt grundlovstale som borgmester, efter mange år med taler i andre roller.
Han takkede både Anni Matthiesen for hendes tale, partiets bestyrelse og værterne Kurt og Jette, der lagde hus til. Og han brugte anledningen til at tale om at turde drømme, med Venstres valgsejr i Fredericia sidste efterår som det nære eksempel. »Det er afgørende, at vi sætter os nogle mål, tør drømme stort og kæmper for at lykkes. Det gjorde vi sammen,« sagde Peder Tind.
Som i sin tale ved det konstituerende byrådsmøde i december lagde han vægt på fællesskabet frem for den enkelte. »Det handler ikke altid om at få ret, eller om hvad der er vigtigst for mig. De bedste løsninger bliver til ved samtaler og dialog, hvor fællesskabet og samarbejdet er i centrum,« sagde han. Og så mindede han om, at demokratiet ikke er en selvfølge. »Demokratier i verden er ikke i fremgang, tværtimod,« sagde Peder Tind. »Derfor skal vi gøre endnu mere for at få den næste unge generation med på, hvor vigtigt demokrati og dialog er.«
Efter talerne fortsatte mødet i de grønne omgivelser, hvor gæsterne blev og fik en snak i det gode vejr. For Venstre i Fredericia var det endnu en grundlovsdag føjet til rækken, og dagen sluttede, som den var begyndt, i fællesskabets tegn.
GRUNDLOVSDAG. Grundlovsmøder samler ofte flest af de garvede partifolk og de ældre årgange. Men ved det fælles grundlovsmøde på Kulturkasernen var der også unge ansigter i mængden, og tre af dem var taget afsted sammen for at blive klogere på noget, der fylder mere og mere i deres hverdag.
Nikolaj, Mathias og Nicklas var ikke kun kommet på grund af selve grundlovsdagen, men også fordi politik fylder meget i Danmark lige nu, og fordi de gerne ville forstå det bedre. »Politik er en rimelig stor ting og fylder meget i Danmark lige nu, så vi ville prøve at sætte os mere ind i det og se det fra flere perspektiver,« fortæller Nikolaj.
Ud over den fælles interesse var der for Nikolaj også et helt konkret trækplaster ved at tage afsted. Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, holdt årets grundlovstale, og ham har Nikolaj fulgt tæt gennem længere tid. »Jeg er vokset op i et liberalt hjem og har fulgt ham meget. Han plejer at være i København, så nu kommer han endelig til lille Fredericia. Det er fedt,« siger han.
Alex Vanopslagh var dagens store trækplaster, også for de unge i mængden.
Men det var ikke kun en bestemt taler, der havde trukket. For de tre handlede dagen lige så meget om at møde politik fra førstehånd i stedet for gennem en skærm, og for Niklas Jørgensen er der særligt grund til det netop nu. »Der har været meget på spil med valget, så det er spændende at høre, hvilke tanker der ligger bag hos alle partierne her i dag,« siger Nicklas. »Man bliver nødt til at komme ud og høre det selv i stedet for kun at få det gennem skærmen.«
Den pointe deler vennerne. Flere unge lader sig ifølge dem styre for meget af sociale medier, og netop derfor ville de hellere danne deres egen mening ved at lytte til politikerne direkte. »Mange unge bliver meget påvirket af sociale medier i stedet for at komme ud og se, hvad der egentlig bliver sagt,« påpeger Mathias.
Inden talen samlede gæsterne sig om Alex Vanopslagh for at hilse på og få taget et billede .
De havde dog regnet med at se endnu flere på deres egen alder, netop fordi Vanopslagh var på programmet. Men selv var de ikke i tvivl om, at det var turen værd at komme ud og høre politik tæt på, fra kilden selv.
SOCIALT. Antallet af registrerede magtanvendelser mod børn på Middelfart Kommunes institutioner er steget kraftigt på to år. I 2023 blev der registreret 2 tilfælde, i 2024 var tallet 7, og i 2025 endte det på 25, heraf 20 i dagtilbud og 5 på øvrige institutioner. Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning på sit møde tirsdag.
En magtanvendelse dækker over situationer, hvor personalet fysisk griber ind, og udgangspunktet er ifølge kommunens egne retningslinjer, at det skal forebygges og aldrig må erstatte pædagogisk hjælp. Magt må kun bruges undtagelsesvist, for eksempel for at afværge, at et barn skader sig selv eller andre, og skal være så skånsom og kortvarig som mulig.
Forvaltningen forklarer stigningen med, at der har været øget opmærksomhed på at registrere episoderne. Tallene anses ifølge sagen for at være »et udtryk for den øgede opmærksomhed på procedure for registrering, mere end et udtryk for en stigning i antallet af magtanvendelser«. I 2026 er der fortsat fokus på registrering samt på forebyggelse og opfølgning, når episoderne sker.
Den forklaring stiller Handicaprådet sig dog ikke uden videre tilfreds med. I sit høringssvar beder rådet om faglig dokumentation og begrundelse for, at den markante stigning skal forstås som bedre registrering frem for flere faktiske episoder. Rådet ser desuden »et behov for faglig dokumentation og begrundelse for, at det faktiske antal (N=25) af magtanvendelser ikke vækker grund til bekymring«. Forvaltningen har taget ønskerne til efterretning og deltager på Handicaprådets møde den 24. juni for at redegøre for udviklingen.
Handicaprådet beder samtidig om at få tallene opgjort på de enkelte institutioner for de tre år, så udviklingen bliver lettere at følge, og om at få oplyst, hvorvidt magtanvendelserne er udført mod børn med kendt funktionsnedsættelse. Rådet anbefaler desuden, at kendskabet til reglerne for magtanvendelse prioriteres blandt personalet, blandt andet ved at gøre det til en fast del af introduktionen af nye medarbejdere og et fast tema på personalemøder.
I sit svar understreger rådet, at magtanvendelse mod børn og unge altid bør være sidste udvej og ske i omsorgsøjemed, og at forebyggelse gennem faglige kompetencer altid er at foretrække. Det er en holdning, der ifølge rådet selv stemmer overens med kommunens egne retningslinjer.
