Eriksen er hjemme hos familien og har det godt

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Christian Eriksen er hjemme hos sin familie og har det godt, oplyser den danske midtbanespiller selv i en opdatering på sociale medier dagen efter, at han faldt om under venskabskampen mod Ukraine i Odense.

»Jeg vil gerne fortælle alle, at jeg har det godt, og at jeg er hjemme hos min familie. Som I sikkert kan forestille jer, har det at modtage et stød fra min ICD haft stor betydning for både mig og min familie, men jeg vil gerne forsikre alle om, at det her var en anden situation end den, der skete i 2021. Jeg har det godt, og min restitution er allerede begyndt«, skriver Eriksen.

Han retter en tak til både spillere og lægehold på banen og til de læger, der har taget sig af ham gennem årene.

»Takket være deres ekspertise gjorde min ICD præcis det, den var designet til, nemlig at beskytte mig, da jeg havde brug for det«, skriver han.

For nu ligger fokus et andet sted.

»Lige nu er mit fokus på at komme mig, tilbringe tid med min familie, tage på ferie og spille fodbold med mine børn«, slutter Christian Eriksen.

Opdateringen blev delt videre af herrelandsholdet med ordene »Opdatering fra Christian Eriksen«.

Da vinmarken sprang ud: Rose Winery åbnede dørene for første gang

Af
Thea Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Der var noget passende over tidspunktet. Da Rose Winery i Båring for første gang slog dørene op for offentligheden den 25. maj, stod vinstokkene netop og sprang ud på marken ned mod Båring Vig. Bladene var kommet, skuddene var lange, og alt ventede bare på at springe i blomst. Folk kunne gå en tur op mellem rækkerne og se det hele tæt på, og det var præcis sådan en dag, familien bag vingården længe havde drømt om.

»Det gik helt fantastisk. Det kan du nok høre på mig nu,« fortæller Mikkel Rose Egelund, der driver vingården sammen med sin familie. Og man kan godt høre det. Begejstringen sidder stadig i stemmen, da han et par dage efter ser tilbage på dagen.

For familien Rose Egelund er vingården et familieprojekt i ordets bogstaveligste forstand. Navnet er deres eget, Mikkel hedder Rose til mellemnavn, og det var med til at give projektet sin identitet, dengang det hele begyndte. Begge Mikkels forældre er uddannede gartnere, og det var den baggrund, de trak på, da de for omkring fem år siden plantede de første 4.800 vinstokke. Det meste er Solaris, omkring 4.000 stokke, som bruges til både mousserende vin, hvidvin og dessertvin, mens Rondo og Cabernet Cantor går til rosé.

Familien bag Rose Winery tog sig tid til at gå rundt og snakke med gæsterne. I baggrunden ses vinmarken ned mod Båring Vig, hvor stokkene netop var sprunget ud.

Det hele startede en god sommeraften, dengang grunden stadig var en lille hyggeskov med juletræer. »Vi sad sådan en solskinsdag og snakkede om, at det da kunne se pænt ud med vin. Så tog vi ud og smagte på alt muligt forskelligt for at finde ud af, om det overhovedet kunne lade sig gøre at lave vin i Danmark,« fortæller Mikkel. Det kunne det. Og hvad der begyndte som en idé, voksede sig hurtigt større, end nogen havde regnet med. »Vi er jo en forvokset hobby efterhånden,« siger han og ler. »Vi vidste faktisk ikke rigtig, hvor meget vi havde gang i, da vi gik i gang. Det endte med at blive en relativt stor produktion.«

I dag kan vingården i et normalt år hive op mod 14.000 flasker ud af markerne, alt efter hvordan høsten arter sig. Vinene er begyndt at finde vej til lokale restauranter og hoteller, og det er ofte i mødet med gæsterne, at de bedste historier opstår.

Netop de historier var en del af grunden til, at familien til sidst besluttede sig for at åbne dørene. For folk spurgte. Igen og igen hørte de det samme: Kan man komme ud og se det hele? »Vi har ikke rigtig haft tid til at lave de der faste rundvisninger, som mange andre vingårde gør. Så i stedet holder vi et arrangement som det her, hvor vi alle sammen tager os tid til at gå rundt og snakke med folk,« forklarer Mikkel.

Og tid tog de sig. Åbent hus varede fra klokken 11 til 15, men for familien føltes det som ingen tid. »På et tidspunkt, da der lige var lidt ro, kiggede vi på uret. Og pludselig var klokken 14.30. Vi stod bare og tænkte, hvor er tiden dog blevet af,« fortæller han.

Dagen var delt op, så gæsterne kunne følge hele vejen fra stok til flaske. Nogle af familiemedlemmerne gik med op på vinmarken og fortalte om dyrkningen, mens Mikkel selv stod nede ved tankene og forklarede om processen. Maskinerne var sat frem, så man kunne se, hvordan druerne presses, og hvordan vinen stikkes af. Der var smagsprøver af samtlige vine, vingården laver, så gæsterne kunne smage sig igennem det hele, og der var mulighed for at købe et par flasker med hjem. Selv børnene var tænkt ind, med lidt at nippe til og et stykke slik, for familien vidste godt, at det sjældent kun er mor og far, der dukker op.

Gæsterne stod i kø for at komme indenfor og se, hvor vinen bliver til. Med glasset i hånden og solen i ryggen blev der tid til at smage, snakke og se hele vejen fra stok til flaske.

Vejret artede sig, og det gjorde fremmødet også. Faktisk kom der flere, end familien havde turdet håbe på, og det til trods for at dagen faldt sammen med Royal Run og en stribe andre arrangementer i området. Familien havde godt været klar over, at de lagde dagen et følsomt sted i kalenderen, men de valgte at tage chancen. »Vi snakkede da kort om, om det var uheldigt at ligge samme dag. Men vores konklusion blev, at det måske faktisk var meget godt. Mange tager til de store ting, men der er også en del, der ikke har lyst til at være et sted med så mange mennesker. Så vi tænkte, lad os bare prøve at åbne lidt op og invitere folk hjem,« siger Mikkel.

Det blev efter familiens egen vurdering en succes, og det var ikke mindst chancen for at dele passionen, der gjorde dagen så god. For at lave vin er for de fleste danskere en fremmed verden, noget man mest forbinder med Sydeuropa. »Det er lidt ligesom, når nogen dyrker en sport i fritiden og skal fortælle om den. De stråler jo helt op. Den passion, det er den, vi gerne ville have lov at dele,« forklarer han.

At kunne vise hele vejen frem, fra de udsprungne stokke på marken til tankene i produktionen, var lige præcis det, familien havde glædet sig mest til. Og bliver der en næste gang? Det gør der. Familien har allerede besluttet, at de holder åbent hus igen, selvom den præcise dato endnu ikke er på plads. »Det var virkelig en god oplevelse. Især fordi vi fik åbnet helt op,« slutter Mikkel glad.

Ny model for hjemmehjælp koster Fredericia op mod 10 millioner om året

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Fredericia Kommune ser ind i en ekstraregning på op mod 10 millioner kroner om året, efter at kommunen har lagt om i den måde, private leverandører af hjemmehjælp afregnes på. Senior- og Sundhedsudvalget fik en orientering om de økonomiske konsekvenser på sit møde onsdag den 3. juni.

Baggrunden er den nye ældrelov og udløbet af de hidtidige kontrakter på området for frit valg af personlig pleje og praktisk hjælp. I august 2025 besluttede det daværende udvalg at gå væk fra den såkaldte udbudsmodel og over til en godkendelsesmodel. Forskellen ligger i, hvordan prisen til de private leverandører fastsættes. I en udbudsmodel konkurrerer leverandørerne om opgaven, mens taksterne i en godkendelsesmodel beregnes ud fra kommunens egne gennemsnitlige udgifter til at løse opgaven.

Forvaltningen anslår nu, at omlægningen giver en merudgift på cirka 4 millioner kroner i 2026, regnet fra september til december, og på mellem 8 og 10 millioner kroner om året i budgetårene 2027 til 2030. Merudgiften opstår, fordi taksterne til de private leverandører bliver højere under den nye model. Forventningen er dog, at forskellen mellem de to modeller mindskes over tid, i takt med at hjemmeplejen arbejder på at bringe sit eget merforbrug ned, hvilket vil trække taksterne nedad.

Godkendelsesmodellen blev valgt, fordi den giver mulighed for løbende dialog og justeringer med leverandørerne, hvilket ifølge forvaltningen er en fordel, mens den nye ældrelov stadig er ved at blive indfaset. Det har været svært at lave et fyldestgørende udbudsmateriale, før kommunen er længere i den proces.

Modellen har dog også ulemper. Den er administrativt tung, fordi den kræver løbende kontrol og dialog med leverandørerne, og den fjerner den priskonkurrence, et udbud ellers giver. Derfor vurderer forvaltningen, at modellen kun er økonomisk rentabel i en kort periode, og at udbudsmodellen samlet set er den mest fordelagtige. Planen er at vende tilbage til et udbud, så der kan udarbejdes udbudsmateriale i anden halvdel af 2027 med henblik på at gå i udbud i begyndelsen af 2028, når ældreloven er fuldt indfaset. Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Forældre i Fredericia får besked om dagtilbudsanalyse: »Jeg kan godt forstå, hvis nogle bliver utrygge«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KOMMUNALT. Forældre i Fredericias daginstitutioner har modtaget en besked på Aula om en ny dagtilbudsanalyse, der peger på, at kommunen på sigt bør bevæge sig mod færre og større institutioner. Analysen blev forelagt Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget på mødet den 4. juni, og budskabet til forældrene er, at der endnu ikke er truffet nogen beslutning.

»Når der kommer sådan en analyse ud, kan man forstå den på mange måder. Det er ikke en del af spareplanen, det er en analyse og nogle mulige scenarier, som lægger op til politisk drøftelse,« siger Karina Vang Glud Nielsen, chef for Dagtilbud, Fritid og Uddannelse i Fredericia Kommune.

Hun lægger ikke skjul på, at beskeden blev sendt for at komme en mulig misforståelse i forkøbet. »Det, der nogle gange sker, når sådan noget kommer ud, er, at det kommer i avisen og på Facebook med kommentarer nedenunder, som hurtigt kan blive til, at nu er det besluttet, og nu skal det være sådan. Så intentionen var bare at præcisere, hvad det her handler om. Det er ikke noget, der er besluttet,« siger hun.

Adspurgt om beskeden ikke i sig selv kan gøre nogle forældre utrygge, erkender chefen, at forandringer kan vække bekymring. »Ja, det kan jeg sagtens forstå. Det er altid svært, når der sker forandringer, og når der er noget, man ikke ved noget om. Det giver jo altid anledning til refleksioner og bekymringer,« siger Karina Vang Glud Nielsen. Hun peger samtidig på, at de dagsordener, politikerne får forelagt, under alle omstændigheder bliver offentlige, og at sagen derfor uvægerligt ville komme frem.

Selve analysen tegner et billede af en kommune med mange små daginstitutioner og et stort vedligeholdelsesefterslæb. Fredericia råder i dag over 21 kommunale og fire selvejende institutioner, og mange af dem er små med kun to til fire børnegrupper. Det gør dem ifølge analysen mere økonomisk sårbare, fordi de har færre børn til at absorbere udsving i økonomien og mindre fleksibilitet i personaleplanlægningen. Karina Vang Glud Nielsen understreger dog, at de små institutioner også har kvaliteter. »Vi har nogle gode dagtilbud, men de er også svære at styre og drive, når de er så små, og det kan man politisk beslutte at kompensere for,« påpeger hun.

Analysen vurderer, at der skal investeres mere end 100 millioner kroner for at løfte bygningsmassen til meget god stand, og at det med den nuværende anlægspulje på 6 millioner kroner om året vil tage mere end 17 år at indhente. I 2026 vurderes 15 af institutionerne at kræve afhjælpende og forebyggende vedligehold, mens kun 10 er i god eller meget god stand.

For at skabe mere robuste institutioner opstiller analysen fire mulige langsigtede scenarier, der udtrykkeligt er beskrevet som mulige retninger og ikke som færdige forslag. Ét peger på et nyt dagtilbud i Erritsø med både almen- og specialafdeling, eventuelt ved at samle Lynghøjen og Snaremosen. Et andet handler om at afhænde byhusene Gades Gård og Duponts Gård og samle dem i en ny institution i Kanalbyen. Et tredje peger på Vestbyen, hvor de to mindre institutioner Pelikanen og Æblehaven kan lukkes og erstattes af et nyt og større hus, i takt med at børnetallet i Ullerup Bæk-distriktet ventes at stige med omkring 20 procent frem mod 2038.

Udvalget tog på mødet orienteringen til efterretning, og analysen ventes at indgå i den kommende budgetproces. Forældrene blev i beskeden forsikret om, at hverdagen i institutionerne fortsætter uændret, og at de kan rette spørgsmål til deres distriktsleder.

Læs også

Ny analyse peger mod færre og større daginstitutioner i Fredericia

Cecilie Liv Hansens samlever for retten i narkosag i dag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Samleveren til løsgænger i Folketinget Cecilie Liv Hansen møder i dag i Retten i Kolding, tiltalt i en sag om euforiserende stoffer. Det fremgår af et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Ifølge anklageskriftet besad den 28-årige mand 121,05 gram hash, 46,66 gram skunk, 15 poser cannabisvingummi og 4,63 gram psykedeliske svampe i Kolding den 3. december sidste år. Derudover er han tiltalt for at have haft 5.365,50 kroner, der efter anklagemyndighedens opfattelse stammede fra salg af hash. Besiddelsen skal ifølge anklageskriftet være sket sammen med en eller flere medgerningsmænd, som politiet ikke har identificeret.

Anklagemyndigheden går efter, at manden idømmes en fængselsstraf. Der er afsat en time til behandlingen af sagen.

Manden har tidligere selv erkendt over for flere medier, at han har solgt cannabis. Han har samtidig understreget, at Cecilie Liv Hansen hverken havde kendskab til det eller var involveret. Hans forsvarer har ikke ønsket at kommentere, hvordan han forholder sig til tiltalen.

Cecilie Liv Hansen er ikke part i straffesagen. Hun blev ved folketingsvalget i marts valgt for Liberal Alliance, men blev fire dage efter valget ekskluderet fra partiet. Baggrunden var ifølge partiet, at hun havde løjet om, at hendes samlever solgte euforiserende stoffer. Hun har siden fortsat som løsgænger i Folketinget og sidder desuden som løsgænger i både byrådet i Kolding og regionsrådet i Region Syddanmark.

Eriksen har det godt og ventes udskrevet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Christian Eriksen har det godt og ventes hurtigt udskrevet, oplyser landsholdslæge Morten Boesen dagen efter, at den danske midtbanespiller faldt om under søndagens venskabskamp mod Ukraine i Odense.

»Jeg har talt med Christian her til morgen, og han har det godt. Han er sammen med sin familie og ved godt mod. Forventningen er, at han hurtigt kan blive udskrevet og tage hjem«, siger Morten Boesen.

Eriksen blev kørt til Odense Universitetshospital efter omfaldet og var natten over indlagt til observation. Landsholdslægen har tidligere bekræftet, at Eriksen var kortvarigt bevidstløs, men hurtigt kom til sig selv igen, og at den ICD-enhed, han fik indopereret efter hjertestoppet ved EM i 2021, virkede efter hensigten. Eriksen gik selv fra banen. »Vi tager godt hånd om spillere og stab og er i kontakt med dem løbende«, siger Morten Boesen.

Kampen, hvor Danmark førte 2-1, blev afbrudt i det 65. minut og genoptages ikke.

SDU-spinout vil gøre solceller til en del af arkitekturen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Solceller behøver ikke længere at ligne mørke paneler på et tag eller endeløse rækker af paneler i landskabet. Det er udgangspunktet for den nye virksomhed LayersTech, der udspringer af forskningen i organiske solceller ved Syddansk Universitet og nu skal omsætte årevis af forskning til konkrete produkter.

Bag virksomheden står forskningen ledet af professor Morten Madsen og forskningsgruppen CAPE ved SDU. Sammen med serieiværksætteren Søren Bødker, der tidligere var direktør for VisBlue, er ambitionen at udvikle avancerede lag- og folieteknologier, som kan gøre fremtidens solceller mere holdbare, mere fleksible og langt lettere at bygge ind i facader, byrum og bygninger.

Hvor traditionelle solceller typisk monteres oven på tage eller samles i store anlæg, åbner de organiske solceller for noget helt andet. De er ultratynde, fleksible og kan fremstilles enten gennemsigtige eller i forskellige farver. Dermed kan energiproduktionen integreres direkte i bygningers overflader uden at skæmme hverken arkitektur eller design.

»Mange forbinder stadig solceller med mørke paneler på tage eller store anlæg i landskabet. Men vi arbejder på teknologier, der gør det muligt at integrere energiproduktion direkte i bygninger, så solceller bliver en naturlig del af arkitekturen,« siger Søren Bødker.

LayersTech skal ikke selv producere færdige solcellepaneler. I stedet vil virksomheden levere de avancerede materialer og kontaktlag, som producenterne af organiske solceller skal bruge. Et af de vigtigste gennembrud er udviklingen af ekstremt transparente lag, der gør det muligt at lave farvede solceller uden de store effekttab, som ellers normalt følger med, når man prioriterer det æstetiske.

»Hele udfordringen er at lave noget, som solcellen oplever som gennemsigtigt, men som mennesker oplever som en farve. Det er dét, vi har udviklet gennem EUDP-projektet ColorFoil,« forklarer Morten Madsen.

Teknologien kan ifølge professoren bruges i alt fra glasfacader og drivhuse til bygninger, hvor arkitekter ønsker energiproduktion uden at ændre det visuelle udtryk.

»Forestil dig et kontorbyggeri, hvor glasfacaden producerer strøm uden at ligne et solcelleanlæg. Det er den slags løsninger, vi gerne vil gøre mulige,« siger han.

Samtidig arbejder virksomheden med kontaktlag, der kan øge holdbarheden markant. »De accelererede tests viser op til en fordobling af holdbarheden. Det er noget af det, der virkelig mangler i markedet lige nu,« siger Morten Madsen.

Teknologien lander midt i en ophedet debat om solcellers plads i landskabet. Sidste år lancerede Inger Støjberg sloganet »Ja til kornmarker, nej til jernmarker«, og ordet jernmarker blev siden kåret til Årets Ord 2025. For kritikerne er de store solcelleparker blevet et symbol på en grøn omstilling, der risikerer at erstatte åbne landskaber med stål, refleksioner og sorte flader.

Netop dér ser Søren Bødker en anden vej. I stedet for at lægge beslag på nye arealer kan energiproduktionen integreres i bygninger, drivhuse, glaspartier og eksisterende konstruktioner.

»Organiske solceller giver os mulighed for at tænke energi ind i overflader, som allerede findes. På den måde kan vi potentielt producere energi uden nødvendigvis at beslaglægge nye arealer,« siger han.

Virksomheden ser et betydeligt marked i bygningsintegrerede solceller, energigenererende facader, transparente energifolier, drivhuse og transportsektoren – og perspektiverne rækker ifølge Bødker endnu længere. »Vi kan i princippet udvikle teknologier, som giver eksisterende materialer nye funktioner. Det åbner nogle spændende muligheder for fremtidens bygninger og produkter,« siger han.

For LayersTech handler projektet dog ikke alene om teknologi, men også om Europas konkurrenceevne. Produktionen af traditionelle siliciumsolceller er i dag i høj grad koncentreret i Kina, mens organiske solceller kan fremstilles med produktionsmetoder, der ifølge forskerne giver mulighed for en mere fleksibel og lokal europæisk produktion.

»Vi var tidligt med i udviklingen af traditionelle solceller i Europa, men produktionen forsvandt andre steder hen. Organiske solceller giver os mulighed for at bygge noget nyt op omkring teknologier, hvor vi stadig har stærke forskningsmiljøer og kompetencer,« siger Søren Bødker.

Opskalering og industriel produktion er derfor et centralt fokus, og virksomheden venter at indgå de første udviklingsforløb med kunder i løbet af det kommende år. Bag etableringen står et tæt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, blandt andet med støtte fra STEAR, der arbejder for at styrke grøn innovation og kommercialisering.

For Morten Madsen er virksomheden et eksempel på, hvad universitetsforskning kan blive til. »Det er jo netop dét, der er spændende. At forskning kan blive til teknologi, virksomheder og i sidste ende nye løsninger på nogle af de store samfundsudfordringer,« siger han.

Rock under Broen giver ekstra trafik ved Lillebælt i weekenden

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Tusindvis af festgæster sætter i denne weekend hinanden stævne under Den Nye Lillebæltsbro, når Rock under Broen igen indtager Strandvejen i Middelfart. Men de mange mennesker kommer også til at kunne mærkes på vejene, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af.

Festivalen afvikles fredag den 12. juni og lørdag den 13. juni, og som tidligere år forventer Vejdirektoratet, at den vil påvirke trafikken i lokalområdet, herunder på motorvejen E20 og selve broen. Presset bliver størst fredag mellem klokken 13.00 og 19.00 og lørdag mellem klokken 09.30 og 16.00. Der er desuden øget risiko for kø på alle motorvejsfrakørsler til Middelfart.

Vejdirektoratet opfordrer både festivalgæster og øvrige bilister til at køre hjemmefra i god tid og forberede sig på, at turen kan tage længere end normalt. For dem, der har muligheden, kan cyklen vise sig at være det hurtigste valg i weekenden.

Inden man sætter sig bag rattet, kan man tjekke den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk, ligesom P4 Trafik holder bilisterne opdateret undervejs. På Vejdirektoratets trafikkort kan man løbende følge med i situationen på vejene og se eventuelle restriktioner og trafikmeldinger.

Mand reddet op af Vejle Fjord

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En mand er mandag formiddag blevet reddet op af vandet i Vejle Fjord ud for Tirsbæk Strandvej.

Sydøstjyllands Politi rykkede ud sammen med brandvæsen og sundhedsmyndigheder, efter at manden var endt i fjorden. Han blev bragt op af vandet og var ved bevidsthed, da han blev kørt til behandling.

Indsatsen er nu afsluttet. Politiet vurderer ikke, at der ligger noget kriminelt bag hændelsen.

Farvel til skraldesækken: Snart ruller affaldet ud til vejen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Affaldssækken ved parcelhusene i Fredericia har udsigt til at blive udskiftet med beholdere på hjul. Årsagen er arbejdsmiljøet, og prisen lander hos husejerne med skønnet cirka 49 kroner om året. Det skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til på sit møde mandag.

Baggrunden er en række besøg fra Arbejdstilsynet i 2025, der satte fokus på de ergonomiske forhold, når renovationsarbejderne samler genanvendeligt affald ind i sække ved især parcelhuse. Arbejdstilsynet vurderer, at beholdere på hjul er en arbejdsmiljømæssigt bedre løsning, og holdningen er, at når der findes et bedre alternativ, skal det tages i brug. Følger kommunen ikke henstillingen, vil Arbejdstilsynet ifølge sagen begynde at samle data til et fremtidigt påbud, hvilket »kan have vidtrækkende konsekvenser for indsamlingen og dermed forsyningssikkerheden«.

Affald & Genbrug har ifølge sagsfremstillingen forsøgt at løse problemerne undervejs, men det er kun lykkedes for det ene af tre forhold, nemlig håndteringen af sækkene, efter de er samlet ind. De to øvrige, som handler om selve indsamlingen ude på ruten, har det ikke været muligt at løse. Konklusionen er derfor, at »en omstilling til faste beholdere er eneste løsning«.

For den enkelte husstand betyder omstillingen, at der efter det mest sandsynlige scenarie skal stå tre beholdere ved boligen, inklusive den nuværende til rest- og madaffald. Det er ifølge sagen den løsning, der er mest udbredt på landsplan, og som tager hensyn til både pladsen ved husstanden og økonomien ved indkøb.

Netop økonomien er gjort op i to dele. Selve beholderne, når besparelsen på sække og omdeling er trukket fra, ventes at koste omkring 9 kroner per husstand om året. Dertil kommer nye renovationsbiler, som under alle omstændigheder skulle udskiftes, og som med beholderdrift løber op i cirka 40 kroner per husstand om året. Samlet skønnes merudgiften til cirka 49 kroner per husstand årligt. Forvaltningen bemærker, at alternativet, altså at fortsætte med sække, også ville have krævet nye specialdesignede biler, og at de eksisterende biler i forvejen står over for udskiftning.

Selv om beslutningen kan blive truffet nu, vil borgerne ikke mærke ændringen lige med det samme. Den nuværende frist fra Arbejdstilsynet er 1. juli 2026, men den er ifølge sagen ikke realistisk. Hvis udvalget godkender omstillingen, går arbejdet med udbudsmateriale og udbud i gang, og selve den nye ordning ventes først at kunne tages i brug i foråret eller sommeren 2028. Forvaltningen vil på den baggrund bede Arbejdstilsynet om en fristforlængelse frem til det tidspunkt.

Hvilke affaldstyper der skal være i de nye beholdere, er endnu ikke fastlagt. Det planlægger Affald & Genbrug ud fra erfaringer fra andre kommuner og ud fra økonomien omkring det nye producentansvar for emballager, som trådte i kraft i 2025.

123...1.060Side 1 af 1.060