Trekantområdet Danmark glæder sig over en ny politisk aftale, der skal prioritere, hvem der først får adgang til det pressede danske elnet. Men ifølge bestyrelsesformand og Vejle-borgmester Jens Ejner Christensen ændrer aftalen ikke ved det grundlæggende problem, nemlig at der mangler kapacitet på transmissionsnettet.
Som Danmarks produktionscentrum og et knudepunkt for energiinfrastruktur er Trekantområdet afhængigt af et velfungerende elnet. Området spiller en nøglerolle i udviklingen af grøn energi og Power-to-X, og netop derfor følger samarbejdsorganisationen mellem de syv kommuner udviklingen på elnettet tæt.
Den nye aftale skal gøre det lettere for Energinet og andre aktører at prioritere ansøgningerne om at blive koblet på elnettet og dermed sætte skub i sagsbehandlingstiderne. Det får ros med på vejen.
»Ros til regeringen for at få lavet en bred politisk aftale. Det giver forhåbentlig Energinet og andre aktører bedre muligheder for at få prioriteret ansøgningerne om at blive koblet på elnettet og dermed sat skub i sagsbehandlingstiderne, og det er der brug for,« siger Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle Kommune og bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark.
For ham er udfordringen her og nu ikke kun stabil drift, men i stigende grad manglende kapacitet på transmissionsnettet. Trekantområdet er et knudepunkt for industri, transport og energi, hvor øst og vest mødes, og hvor værdikæderne går på tværs af landet. Derfor har kapaciteten i elnettet i området ikke kun regional, men national betydning.
Selv om aftalen kan tage hånd om de akutte problemer, er den efter formandens vurdering ikke en løsning på det, der ligger under.
»Hvis ikke der er plads på elnettet til nye forbrugere og ny produktion, bliver det en direkte barriere for vækst og udvikling, og det gælder ikke kun i Trekantområdet, men for hele landet. Derfor håber vi, at regeringen også kommer med et oplæg til, hvordan der bliver sat større fart på byggeriet af et nyt transmissionsnet, for det mangler der,« siger Jens Ejner Christensen.
Efterspørgslen på el er steget markant gennem en årrække, og prognoserne peger på, at udviklingen fortsætter. Det skyldes blandt andet elektrificering af transport og opvarmning, stigende elforbrug i industrien, nye teknologier som Power-to-X og tilkoblingen af vedvarende energi.
Trekantområdet Danmark er en politisk styret samarbejdsorganisation mellem de syv kommuner Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle, ledet af en bestyrelse bestående af områdets syv borgmestre.
HVAD KAN JEG BLIVE? Det spørgsmål sidder tusindvis af unge med i disse måneder, hvor 9. klasse lakker mod enden, og en ungdomsuddannelse skal vælges. På Gymnasiet HTX Lillebælt i Fredericia er svaret bredere, end mange tror. Her sidder eleverne i klynger ude i fællesarealet omkring borde og skærme, mens en lærer kommer ud fra klasselokalet, sætter sig et øjeblik ved en gruppe og hjælper videre. Det er hverdagen på et teknisk gymnasium, som rektor Lars Hansen mener er en af regionens bedst skjulte muligheder.
Da Lars Hansen viser rundt, lægger han fra start vægt på, at de unge har et hus, der er deres eget. Det er der en grund til. Pladsen på EUC Lillebælt blev trang, i takt med at flere og flere voksne tog erhvervs- og efteruddannelse, og HTX-eleverne manglede et sted, hvor de kunne være sig selv. »De unge vil ikke være så meget sammen med andre elever, der er på deres forældres alder, eller i nogle tilfælde bedsteforældres alder,« fortæller rektoren, der har haft posten i 20 år. »Vi manglede et ungemiljø og et godt studiemiljø. Derfor kom den her bygning, og vi synes, vi har fået det indfriet på en god måde.« Huset stod færdigt i 2019 og er tegnet til det, eleverne foretager sig derude i klyngerne, hvor de samles, arbejder sammen og fordyber sig i deres projekter.
Teori, der bliver til virkelighed
HTX står for højere teknisk eksamen, i dag også kaldet teknisk studentereksamen. Det er en treårig gymnasial uddannelse på linje med STX og HHX, men med et tydeligt fokus på teknologi og naturvidenskab. Det bærende fag hedder teknologi, som eleverne har de første to år, og på tredje år får alle et teknikfag, der bygger oven på det.
Skarpest træder forskellen frem, når man ser, hvordan undervisningen er skruet sammen. Hvor andre gymnasier ofte bliver i bogen, går HTX skridtet videre og ud i virkeligheden. »Det, der slår mig på HTX, er den stærke kobling mellem teori og virkeligheden. Eleverne kan læse om noget og så prøve det i praksis. Eller omvendt eksperimentere med noget, få en erfaring, og så bagefter kigge på, hvad teorien egentlig er, og så her se, om der er en sammenhæng. Det er der jo ofte,« siger Lars Hansen med et lille smil.
Lars Hansen har været rektor på Gymnasiet HTX Lillebælt i 20 år. Han vil gerne gøre op med forestillingen om, at det tekniske gymnasium kun er for de få.
Meget af undervisningen foregår i grupper, hvor eleverne tager afsæt i et projektoplæg og ender med at fremstille et produkt, gerne et fysisk, og skrive den tilhørende rapport. Skolen råder over laboratorier i fysik, kemi og biologi og over værksteder, hvor det abstrakte bliver til noget, man kan tage og føle på. For mange er det netop dér, tiltrækningen ligger. »De kan se en forbindelse fra noget teoretisk og så føre det videre til noget praktisk,« fortæller rektoren.
Vejene videre
Mange tror, at et teknisk gymnasium kun peger ét sted hen, nemlig lige ind i en ingeniørtitel og ikke meget andet. Den forestilling vil Lars Hansen gerne gøre op med. De obligatoriske fag, dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, idéhistorie, biologi, fysik, kemi, kommunikation/it, teknikfag og teknologi, og de niveauer, eleverne får dem på, lukker i virkeligheden op for en meget bred vifte af videregående uddannelser.
»Med de fag, som HTX-uddannelsen har som obligatoriske, er eleverne rigtig, rigtig godt stillet i forhold til at vælge forskellige videregående uddannelser,« siger Lars Hansen. Og spørger man, hvad man så kan blive, er listen lang. Nogle læser videre til ingeniør inden for maskin, byggeri eller kemi, andre bliver arkitekter eller tager en kandidatgrad i matematik og fysik, og enkelte ender et stykke fra det tekniske, som journalister eller i marketing. En stor gruppe søger mod it-branchen, og her har de unge gode kort på hånden.
»Der er der hårdt brug for folk i øjeblikket, så de har gode udsigter,« siger han. Det er en pointe værd at dvæle ved for en ung, der står med valget. En HTX giver tre år på skolebænken og samtidig en billet ind i nogle af de brancher, hvor manglen på hænder og hoveder er størst. Teknologi, byggeri, energi og it er felter i vækst, og en teknisk studentereksamen giver et forspring.
Gymnasiet ligger midt blandt trekantområdets virksomheder. Den nære kobling til erhvervslivet er en rød tråd gennem undervisningen, hvor eleverne ofte arbejder med virkelige problemstillinger fra lokale virksomheder.
Det forspring mærker eleverne også, når de er færdige. For når de dimitterer, er der to ting, de ofte siger, fortæller Lars Hansen. At det gik hurtigt. Og at de har lært meget og står med et solidt afsæt, hvad enten de skal rejse, holde sabbatår eller læse videre med det samme.
Myten om det svære gymnasium
Alligevel kæmper HTX med et omdømme. I år har skolen 60 ansøgere, og der er plads til flere, end der søger ind. Lars Hansen lægger ikke skjul på, hvad han tror, der holder nogle tilbage. »HTX har nok det stempel, at det er svært at gå her,« bemærker han. »For dem, der har lidt svært ved de naturvidenskabelige fag i grundskolen, kan det godt være vanskeligt at vælge HTX, fordi de så får nogle fag på et højere niveau, som de måske ikke er så gode til. Det kan afskrække nogen.«
Det billede vil han gerne male nuancer på. For bag uddannelsen ligger en hel støttestruktur, klar til at gribe dem, der har brug for det. Skolen har studiecaféer, hvor eleverne kan få hjælp til lektierne, mest i de tekniske og naturvidenskabelige fag, men også i dansk og engelsk. Der er redskaber til ordblinde, og uddannelsesmentorer og studievejledere træder til, når en elev har behov for en hånd. »De behøver ikke være så nervøse,« siger Lars Hansen til de unge, der sidder og tvivler. »Der bliver taget hånd om alle elever, og de skal ikke nødvendigvis have topkarakterer alle sammen. Der er plads til alle, og der er støtte til dem, der har brug for det.«
Det naturvidenskabelige er en del af identiteten helt ind i indretningen. På HTX bliver teorien fra bøgerne afprøvet i laboratorier og værksteder.
At det også kan bære helt til tops, fik skolen syn for, da tre elever fra første årgang vandt guld ved DMI Science, danmarksmesterskaberne i naturvidenskab. »De har ikke gået her så længe, men alligevel får de mulighed for at vise, at de kan noget særligt,« fortæller rektoren. Men også her vender han tilbage til sin pointe om, at støtten gælder alle. »Det gør mig glad. Men jeg hæfter mig også ved, at vi har en bred støtte til alle vores elever. Vi støtter de dygtige, men også dem, som har det lidt vanskeligt.«
Et valg, man ikke kan tabe
For den, der er i tvivl om en studieretning, er der hjælp at hente fra første dag. Alle begynder på et fælles grundforløb på tre måneder, hvor man prøver fagene af, inden man vælger. Og valget vejer mindre tungt, end mange forestiller sig, forklarer Lars Hansen, for de obligatoriske fag går i høj grad igen på tværs af retningerne.
»De skal ikke tage stilling til noget på forhånd. De skal egentlig bare vide, hvad HTX står for, og så skal vi nok klæde dem godt på til at træffe det mest fornuftige valg,« siger han. Skolen holder gerne fast i grundforløbet, fordi det giver tid til at vejlede de unge på plads. »Vi vil meget hellere have, at det er os, der vejleder de unge mennesker til valg af studieretning.«
Og måske er det dér, svaret på det store spørgsmål ligger. Ikke i at vide præcis, hvad man skal blive, før man begynder, men i at turde tage det første skridt ind ad døren. For en 9.-klasses elev, der står med folkeskolen bag sig og en hel fremtid forude, er HTX Lillebælt et bud på et sted, hvor valget ikke er hugget i sten, og hvor vejene videre er flere, end man skulle tro.
FAKTA: Det er en HTX
HTX står for højere teknisk eksamen, i dag formelt teknisk studentereksamen. Det er en af de fire gymnasiale uddannelser sammen med STX, HHX og HF.
Uddannelsen varer tre år og begynder med et fælles grundforløb på tre måneder, hvor man prøver fagene af, inden man vælger studieretning.
Fokus er teknologi og naturvidenskab kombineret med almene fag som dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. Undervisningen er projekt- og praksisorienteret med laboratorier og værksteder.
En HTX giver adgang til stort set de samme videregående uddannelser som en almindelig studentereksamen, med en særlig styrke ind mod ingeniør, arkitekt, it og de naturvidenskabelige universitetsstudier. Adgangsgrundlaget rækker også til uddannelser inden for blandt andet journalistik, jura og erhvervsøkonomi.
På HTX Lillebælt i Fredericia kan man vælge mellem studieretninger inden for anvendt naturvidenskab (matematik på A-niveau kombineret med fysik, kemi eller bioteknologi), teknologi og iværksætteri samt it og kommunikation.
Skolen holder åbent hus i januar og tilbyder forløb for grundskoleklasser, der vil prøve uddannelsen af.
Middelfart Sparekasse er også i år samarbejdspartner og sponsor ved byens jazzfestival. Sparekassen står blandt andet bag Blues Brothers Souvenir Show, der traditionen tro afslutter festivalen lørdag den 1. august, og dens medarbejdere indtager teltbaren på Gl. Havn.
Sparekassen har sponsoreret Blues Brothers Souvenir Show, som sætter et festligt punktum for årets festival lørdag aften. Inden da kan gæsterne møde sparekassens medarbejdere bag baren, når de bemander teltbaren på Gl. Havn lørdag fra klokken 11.30 til 14.30.
Under bartjansen bliver der uddelt solbriller til gæsterne, fortæller afdelingsdirektør Louise Snitkjer.
»Vi glæder os til at være en aktiv del af festivalen og skabe en god stemning sammen med de mange besøgende. Solbrillerne er med til at sikre, at publikum er klædt på til den festlige afslutning med Blues Brothers Souvenir Show,« siger Louise Snitkjer.
Sparekassen ser frem til endnu en jazzfestival og håber at møde både kunder og festivalgæster til en eftermiddag på Gl. Havn, inden Blues Brothers Souvenir Show afslutter festivalen.
Danmarks krigsveteranlandshold i fodbold, der har hjemme i Fredericia, vendte i sidste uge hjem fra Wiesbaden med pokalen for det uofficielle VM. I en dramatisk finale slog danskerne Tyskland efter straffesparkskonkurrence, men for holdet bag handler projektet om langt mere end fodbold.
Det var en stor dag for et helt projekt, da det danske krigsveteranlandshold kunne køre hjem fra Tyskland med trofæet. Finalen blev spillet torsdag den 18. juni på et bagende varmt finalested i Wiesbaden, hvor Danmark mødte Tyskland, og kampen blev afgjort på straffespark, efter at tyskerne havde fået udlignet sent i ordinær tid. Turneringen var arrangeret af værtsnationen USA, og for assistenttræner Lars Wolff begyndte den at tage form flere uger forinden.
»Det var kulminationen på noget, der startede, da vi den 22. maj spillede mod det danske oldboyslandshold oppe i Silkeborg. Og så at tage afsted og vinde pokalen mod Tyskland, som var med for første gang, det var bare fedt,« siger Lars Wolff.
Holdet har eksisteret i syv år og samler krigsveteraner fra hele landet. Fælles for spillerne er, at de skal have et veterankort for at være med, og truppen er sat sammen af flere grupper. Nogle er fortsat operative og hører til på kaserner rundt om i Danmark, andre er gået civilt, og en gruppe er ramt på krop eller sind efter deres tjeneste. Fire-fem af spillerne kommer fra Fredericia, hvor holdet har sit ståsted på Veteranhjemmet.
For Lars Wolff er det netop dén bredde, der gør fællesskabet stærkt. Han har selv en fortid som spillende træner, men er nu gået over til alene at være assistenttræner, og han lægger ikke skjul på, at sammenholdet betyder mere end resultaterne.
»Det vigtigste er ikke kun fodbolden. Det er sammenholdet og den tredje halvleg bagefter, hvor vi sidder og hygger og får snakket sammen. Og så skal vi huske, at en af grupperne er nogen, der er ramt. De har fundet et ståsted og en vej tilbage ved hjælp af fodbold. For fodbold kan bare samle,« siger Lars Wolff.
Han taler af egen erfaring. Efter to udsendelser til Irak og Afghanistan og 15 år på kasernen fik han selv PTSD, og holdet voksede frem sammen med en kreds af gode kræfter omkring blandt andre formand Søren Vængtoft, som han har kendt stort set hele livet.
»At være en del af det her er også at komme afsted på nogle ture, når tingene er sværere derhjemme, og man kæmper med lidt ekstra. Opbakningen fra kommunen, fra Veteranhjemmet og fra veterancentret gør, at man bare er glad for at kunne være med,« siger Lars Wolff.
Sejren i Wiesbaden bliver ikke det sidste, holdet sigter mod. Næste år skal turneringen spilles i Norge, hvor danskerne gerne vil forsvare titlen, og samtidig arbejder holdet på at rekruttere flere spillere. Til flagdagen i begyndelsen af september har holdet lavet et arrangement med en ny samarbejdspartner, hvor der bliver åben træning, og hvor man håber at finde nye kræfter til truppen.
For Lars Wolff og resten af holdet er det dog forbindelsen mellem mennesker, der bærer projektet, lige så meget som pokalerne, der efterhånden fylder skabet på Veteranhjemmet.
Et nyt lovforslag indfører krav om baggrundskontrol af medarbejdere på blandt andet Fredericia Havn. Kontrollen skal gøre det sværere for bandemedlemmer og personer med alvorlig kriminalitet bag sig at få adgang til en af landets vigtigste havne, og for SF’s retsordfører Karina Lorentzen er det et vigtigt skridt mod den organiserede kriminalitet.
Organiserede kriminelle har i årevis udnyttet europæiske havne til at smugle store mængder narkotika, og især på havnen i Aarhus har der været problemer. Nu tager regeringen et skridt for at gøre det sværere at få fodfæste på de danske havne, og det får betydning helt lokalt i Fredericia.
Med det nye lovforslag bliver arbejdsgivere på en række centrale havne forpligtet til at kontrollere ID og tjekke straffeattest for relevante medarbejdere. Ud over Fredericia og Esbjerg omfatter ordningen havnene i Aarhus, Kalundborg, Aalborg og København. Formålet er, at personer dømt for grov kriminalitet lettere kan afskæres fra ansættelse.
For Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF, handler det om at vide, hvem der færdes på nogle af landets mest centrale knudepunkter.
»Vi ved, at de kriminelle systematisk forsøger at få fodfæste på havnene for at lette smuglingen af narkotika. Derfor skal vi være langt bedre til at vide, hvem der arbejder på nogle af landets vigtigste havne. Det handler om at beskytte både medarbejderne, havnene og samfundet mod organiseret kriminalitet,« siger hun.
Hun understreger samtidig, at kontrollen er målrettet de alvorlige sager.
»Det er vigtigt at sige, at det her ikke handler om at afskære nogen med lidt på cv’et fra at blive ansat. Det er alene de grove former for kriminalitet, det her skal fange, for det er der, risikoen er,« siger Karina Lorentzen.
Baggrunden er blandt andet afsløringer om kriminelle netværk på europæiske havne. Senest har TV 2’s dokumentar »Mærsk og narkosmuglerne« sat fokus på, hvordan personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet har haft arbejde på Aarhus Havn, samtidig med at internationale narkokarteller bruger havnene som indgang til Europa.
Selv om problemerne hidtil især har været i Aarhus, mener Karina Lorentzen, at myndighederne skal være på forkant.
»Det er selvfølgelig lidt træls for Esbjerg og Fredericia, at de omfattes, når det ikke har været der, problemerne har været. Men vi ved erfaringsmæssigt, at kriminaliteten flytter derhen, hvor det er muligt. De kriminelle er både velorganiserede og ressourcestærke, og derfor omfatter vi med det samme alle vigtige havne,« forklarer hun.
Netop Fredericia Havn er en af landets største containerhavne med stor betydning for dansk erhvervsliv, mens Esbjerg Havn er udpeget som strategisk NATO-havn og spiller en central rolle for både forsyningssikkerhed og det internationale forsvarssamarbejde.
»Når havnene er afgørende for både vores forsyninger, erhvervsliv og sikkerhed, må vi stille høje krav til sikkerheden omkring dem. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at holde organiseret kriminalitet ude,« siger Karina Lorentzen.
BUSINESS. På Matchrace-broen yderst på Middelfart Marina sad en flok erhvervsfolk på bænkene med Fænøsund foran sig. Ude på vandet lå sejlbådene, og midt i borgmesterens tale lød der et tut. Det var ikke en fejl, men et trænet øje, der havde mærket en vinddrejning. Vinden, der hele formiddagen var kommet fra syd, var nu drejet om i vest, og dermed skulle hele banen flyttes, bøjerne rykkes rundt og kvartfinalerne udskydes, mens deltagerne ventede. Sådan er sejlsport, og sådan var rammen, da Middelfart Erhverv, VisitMiddelfart og GoSail havde inviteret til en eftermiddag ved vandet.
Anledningen var dobbelt. Byen har fået en ny marina, og samtidig var Middelfart i ugen vært for Youth Match Racing Worlds, U23-verdensmesterskabet i matchrace, hvor tolv besætninger fra elleve nationer dystede på Fænøsund få meter fra land. De to ting hører sammen, og det var netop dén sammenhæng, eftermiddagen handlede om.
Henrik Lübker fra VisitMiddelfart bød velkommen ved molen og lagde hurtigt ordet fra sig. Arrangementet var blevet til i samarbejde med Middelfart Erhverv, fordi GoSails direktør Søren Laugesen er medlem af begge, forklarede han, og kaldte VM en god anledning til at komme rundt om, hvad kommunen har haft gang i ved havnen. »Det er før min tid, så selvom jeg gerne kalder mig udvikler, har jeg ingen aktier i det. Derfor glæder jeg mig også til at blive klogere, som jeg håber, I andre bliver,« sagde han og gav ordet videre til borgmesteren.
Anders Møllegård (V) takkede for, at marinaen var sat på dagsordenen, og slog tonen an med det, han kaldte missionen: en marina for alle. Havnen er udviklet fra en traditionel lystbådehavn til et åbent maritimt mødested, forklarede han, hvor sejlsporten er hjertet og fællesskabet er formålet. »Det maritime miljø er udgangspunktet, det er ikke noget, vi skal væk fra. Tværtimod. Visionen er ikke en marina med mindre fokus på sejlads, men en marina med mulighed for mere. Mere adgang til vandet, mere aktivitet på land, mere sammenhæng mellem foreninger, borgere og gæster,« sagde han.
Foto: Mick Anderson
Han lagde ikke skjul på, hvor ofte ordet fællesskab falder, når han taler. »Der var en, der havde talt, at jeg sagde fællesskab toogtredive gange i min sankthanstale i går. Det passer ikke, jeg talte efter, jeg var kun oppe på otteogtyve,« sagde han til en latter fra bænkene. Pointen var alvorlig nok: marinaen skal være et sted, hvor mennesker mødes, både de organiserede fællesskaber i sejlklubber, kajakklubber og vinterbadere, og de uformelle, hvor man bare lige ses nede på stranden.
Borgmesteren havde selv prøvet vandet dagen før. Han havde aldrig oplevet matchrace tæt på, men kom med i en båd og fulgte sejladserne en hel formiddag. »Jeg var privilegeret, og jeg tænker, at I andre burde tage sådan en tur, for det er virkelig en oplevelse,« sagde han, og koblede det tilbage til sin pointe om en kommune ved vandet, der bruger sin beliggenhed aktivt og klogt.
Derefter gik selskabet videre langs havnen til havbadet, hvor Torben Arvad, bestyrelsesmedlem og en af grundlæggerne, tog imod. Middelfart Havbad fyldte hundrede år og vandt i 2025 byens fællesskabspris, og fra en lille forening med to hundrede medlemmer og en enkelt saunatønde for otte år siden er stedet vokset til tusind medlemmer med fire saunaer, klublokaler og omklædning både inde og ude. »Vi anede faktisk ret meget om, hvad vi lavede, men ikke hvad det skulle blive til. Det ved vi nok stadig ikke,« sagde han. »Men vi ved, at vi er meget mere end bygninger og sauna. Vi er et sted, hvor mennesker mødes, og hvor der bliver skabt relationer.«
Foto: Mick Anderson
Havbadet holder varme i saunaerne 240 dage om året, åbent fra klokken seks om morgenen til ti om aftenen alle ugens dage, hvad Torben Arvad gjorde op til fire tusind timer. Hen over sommerens fire måneder slukkes der for varmen, men stedet står åbent, så sejlere, gæster og byturister frit kan nyde naturen ved Lillebælt. Sidste sæson havde foreningen halvandet tusind gæster udefra, og ventelisten tæller nu over syv hundrede. Bag det hele står en flok frivillige, et kursusteam, et eventteam, et vedligeholdelsesteam og et sponsorteam, og halvtreds lokale sponsorer. »Hvis vi ikke havde opbakningen lokalt, var her ting, vi havde måttet bygge mindre. Vi har bare en helt enorm lokal opbakning,« sagde han.
Til sidst tog Søren Laugesen, direktør i GoSail og stævneleder, over på selve skiftebroen, hvor besætningerne skifter mellem vand og land. Han kaldte sig selv afvikler, men med samme ret udvikler, for tankerne om området går mange år tilbage. Allerede i 2013 kørte han og Jens Henrik en tur i en golfbil med den daværende borgmester ud ad den gamle mole og drøftede, hvad stedet kunne bruges til. Siden kom der studieture og konkrete planer, og en grundtanke, der bandt det hele sammen. »Det her er et vandstadion. Der er land hele vejen rundt, vi kan sejle i alle vindretninger, og der er dybt helt ind til molen,« sagde han.
Da der blev talt om at bygge skiftebroen, en stor hestesko, på ydersiden af molen, var der politikere, der spurgte, hvad den dog skulle bruges til. Svaret er det, der foregik denne uge, forklarede han: ved matchrace, og særligt ved store events, er den løbende udskiftning af besætninger kernen i formatet. »Der var nogen, der tog et lille tag i hjernen og sagde, vi skal gøre det ordentligt, for vi får kun den ene chance. Heldigvis blev de rigtige beslutninger truffet,« sagde han.
Selve formatet ridsede han op for forsamlingen. Tolv inviterede hold af fem sejlere, seks både fra GoSail, hvor halvdelen er på vandet og halvdelen på land, i en vekselvirkning hen over broen. De første to dage var sejlet som en round robin, hvor alle mødte alle, og på det grundlag fandt man de hold, der nu skulle sejle kvartfinaler. Semifinaler og finaler ville falde dagen efter, frem mod klokken seksten.
Han fortalte også om det, publikum sjældent ser. Ude på vandet lå dommerbådene, bemandet med internationale dommere fløjet ind fra fire kontinenter, og med et krav om lige fordeling af mænd og kvinder i komitéen, hvad der ikke er let, når kun ti procent af verdens internationale matchrace-dommere er kvinder. Oppe på kontoret sad en repræsentant fra World Sailing. »Hun sidder deroppe, fordi hun har ro i sindet og ved, der er styr på det. Hun render ikke rundt hernede med en pegepind,« sagde han.
Når GoSail ikke afvikler verdens- og europamesterskaber, lever firmaet af teambuilding til søs, et sted mellem to og to hundrede halvtreds arrangementer om året, de fleste med udgangspunkt i marinaen. Sæsonen er kort, i praksis maj og juni, august og september, og på de gode uger kører det syv dage om ugen med flere arrangementer samme dag på forskellige lokationer. »Det er ligesom at være cirkusdirektør, hvor man pakker fra det ene sted og kører til det andet. At jeg kan tage tid ud af kalenderen og være her med jer, er et sundhedstegn, for så er der styr på det derude,« sagde han.
Derfra gik selskabet videre, til sundhuset og op på tagterrassen i GoSails nye bygning, hvor eftermiddagen tonede ud med snacks, vin og en øl i solen, mens sejladserne fortsatte ude på Fænøsund.
KRIMI. En voldsom brand ramte natten til mandag en industribygning i Lunderskov.
Branden blev anmeldt klokken 02.05 og fandt sted på Industrivej i Lunderskov, hvor campingvirksomheden Intercamp holder til.
Sydøstjyllands Politi oplyser mandag morgen, at der var tale om brand i en industribygning, og at der havde været kraftig ild på stedet. »Det er en industribygning, og der har været en del brand,« fortæller Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Der er ingen meldinger om, at personer er kommet til skade.
Ifølge oplysninger fra stedet var bygningen allerede voldsomt antændt, da brandvæsenet nåede frem. Der blev indsat brandfolk og materiel fra flere stationer, men bygningen stod ikke til at redde og udbrændte totalt.
Flere køretøjer, der stod inde i bygningen, blev også ødelagt af branden. Det lykkedes dog brandfolkene at forhindre flammerne i at brede sig til en anden bygning ved virksomheden.
Slukningsarbejdet strakte sig over flere timer, og brandvæsenet forventedes fortsat at arbejde på stedet mandag.
Årsagen til branden er endnu ikke kendt. Politiet skal nu undersøge brandstedet nærmere for at forsøge at klarlægge, hvordan branden opstod.
KULTUR. Torsdag stod en lille flok samlet på Kulturøen, et glas bobler i hånden og gavechecks stillet frem til fotografering. Anledningen var både en afslutning og en begyndelse. Den nytårsforening, der siden 1996 havde holdt nytårskoncert i Lillebæltshallerne, er opløst, og inden den lukkede helt, valgte den at dele det, der var tilbage i kassen, ud til andre.
Bag det hele står Preben Hejlesen, der har fulgt nytårskoncerten gennem næsten alle årene, først som skole- og kulturdirektør, siden frivilligt efter sin pension, og til sidst som formand for den forening, der nu er afviklet. »Det her er det sidste arrangement i den gamle nytårskoncert. Vi valgte at opløse foreningen, men så var der nogle af os, der sagde, at vi stadig skulle have en nytårskoncert i Middelfart. Det fortjener Middelfart,« siger han.
Beslutningen om at stoppe blev truffet med åbne øjne. Publikum blev sværere at samle, og økonomien hang i en tynd tråd, fortæller Preben Hejlesen. »Vi kunne godt se, at det blev sværere og sværere at få folk afsted. Publikum var lidt en uddøende race. Samtidig havde vi underskud, selv om vi havde 150.000 kroner i sponsorater. Så meget kan man ikke blive ved med at trække ud, og det syntes vi heller ikke var rimeligt. Derfor stoppede vi, mens legen var god, og delte lidt ud til sidst. Det er en fornøjelse at kunne stoppe på den måde.«
Fordelingen faldt på fire modtagere. Tre bestående foreninger fik 15.000 kr. hver, Middelfart Jazzfestival, Opera ved Kanonerne og Strib Vinterfestival, mens den nye forening Nytårskoncert Kulturøen fik 35.000 kr. til at føre traditionen videre. Valget af netop de tre var ikke tilfældigt, forklarer Preben Hejlesen, men knyttet til, hvor det hele begyndte. »Vi gik efter foreninger, der hører hjemme i den gamle Middelfart Kommune. Nytårskoncerten startede som en del af fejringen af Middelfarts 500-års købstadsjubilæum, så der er en særlig sammenhæng. Og så er det allesammen frivillige foreninger.« For ham er det vigtigste, hvor pengene lander, og hvem der står bag dem. »Det er en stor fornøjelse, fordi det betyder så meget, at der er aktiviteter i lokalområdet, og at der er nogen, der gider være frivillige. Vi ved godt, at 15.000 kroner ikke gør det alene, men når man ved, hvor svært det er at få økonomien til at hænge sammen, så betyder de penge altså noget.«
Modtagerne tog imod med tydelig glæde. For Bent Frandsen fra Middelfart Jazzfestival kommer beløbet til at gøre en konkret forskel på årets program. Festivalen har altid haft gratis adgang og hviler på sponsorater, og de 15.000 kr. rækker netop til et sidste tiltag. »Det er skønt, at der er nogen, der tænker på os. Vi har en helt ny kunstner med i år, en ung sangerinde, og de her penge gør, at hun kan komme på plakaten og åbne festivalen,« siger han. At det blev hans festival, har han ikke svært ved at forstå. »Vi er en af de festivaler, der altid har haft gratis adgang, så det hele bygger på sponsorater. Og de herrer har kendt os i mange år, så de ved godt, hvor svært det kan være at få sådan noget til at hænge sammen.«
Også Svend Åge Hansen, oldermand for Sønderby Lavet og manden bag Opera ved Kanonerne, stod med en check i hånden. Operaen, der holdes i Strib og trækker over tusind tilskuere, har et budget på 90.000 kr. og er gratis at gå til. »Det betyder rigtig meget. Vi har holdt det her i syv år, hvor folk har kunnet komme gratis ind, så de sidste penge er gode at få med. Så kan vi forhåbentlig blive ved med at blive husket,« siger han. På spørgsmålet om, hvorfor valget faldt på operaen, har han et bud. »Jeg tror, det er, fordi vi har gjort det i seks-syv år efterhånden. Der er meget andet med øl og pølser, men det her er lidt mere seriøst. Det har en relevans her i området.«
Den fjerde modtager er foreningen, der skal bære arven videre. Nytårskoncert Kulturøen opstod i foråret, da den gamle forening blev opløst, og med de 35.000 kr. i ryggen tør den nu gå i gang. Men det bliver en anden slags koncert end den i hallen. »Det gode er, at vi ikke skal leje hverken scene eller lyd, som vi skulle før. Det betyder, at vi sparer omkring 200.000 kroner,« siger Preben Hejlesen.
I stedet bliver det en intim, akustisk koncert om Kulturøens flygel, med to af landets førende operasangere, Gert Henning-Jensen og Signe Asmussen, og en pianist. »Der bliver ikke brug for nogen form for forstærkning, så det bliver en helt særlig og intens oplevelse. Jeg plejer at sige, at i Wien har de Donau, vi har Lillebælt. Og selv om vi ikke synger om det, så er det vores Donau.« Koncerten skal ligge fast på den fjerde lørdag i januar og er tænkt til at fortsætte år efter år.
Hvem der bliver formand for den nye forening, ved Preben Hejlesen endnu ikke. Det afgørende, siger han, er ikke titlen, men at nogen tør gå i gang.
KRIMI. Søndag har været stille i Sydøstjyllands Politikreds.
Ifølge vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi har der kun været én sag i kredsen, som politiet fremhæver.
Den sag fandt sted søndag klokken 11.00 på Prangervej i Fredericia, hvor en 21-årig mand blev standset.
Det viste sig, at manden kørte med et påhængskøretøj, der krævede et BE-kørekort. Det havde han ikke, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret.
Derudover var sikkerhedswiren på påhængskøretøjet ikke sat korrekt fast.
Ifølge Sydøstjyllands Politi har der derudover ikke været øvrige nævneværdige sager i politikredsen.
Fredericia Kommunes regnskab for 2025 er godkendt uden forbehold, men revisionen retter en bemærkning mod familieområdet. I fem ud af seks gennemgåede børnesager fandt PwC fejl i forhold til Barnets lov.
