FRIVILLIGHED. Janni Rasmussen meldte sig som frivillig i 2019, dengang FHK var på vej mod ligaen. Klubben havde sat en annonce ind, hvor de søgte folk til de forskellige områder omkring hjemmekampene, og hun tænkte, det lød hyggeligt. Noget ved det ramte en streng, der havde været spændt i forvejen. »Jeg har altid godt kunnet lide det der med at gøre noget i fællesskab. At man kan løfte i flok og gøre noget sammen. Og så møde andre typer end dem, man lige færdes med til daglig. Den nysgerrighed på andre mennesker,« siger hun.

Siden er det bare fortsat. Ingen stor beslutning undervejs, ingen særlig dag, hvor det blev vigtigt. Bare en vane, der voksede sig fast. I dag står hun for det meste i ADP Loungen, hvor sponsorer og gæster mødes før og efter kampene. Der er hun værtinde, sørger for, at service og stemning hænger sammen, holder øje med de mange små ting, der tilsammen afgør, om folk går hjem med en god fornemmelse. »Vores sponsorer synes, det er et fedt sted at komme. Der er en god service, og de bliver mødt af nogle glade og servicemindede frivillige. Det er vigtigt for mig,« siger hun.

Lillebroren kom til

Janni og Mike er atten år fra hinanden. Efternøleren, kalder hun ham. De er begge to det, hun selv kalder »rigtig meget frivillige«, og det er ikke tilfældigt, at de begge to er havnet i den verden. »Jeg tror nok, det er mig, der har puttet ham lidt ind i den verden,« siger Janni med et smil i stemmen.

Mike fortæller det mere ligefremt. En dag spurgte Janni, om det ikke var noget, de skulle gøre sammen. »Jeg sagde, det kan vi da godt prøve, og så prøvede vi det, og så var det mega fedt,« siger han.

Det begyndte også for omkring seks år siden, før FHK rykkede op i ligaen. Siden er Mike blevet en af dem, der kan sendes derhen, hvor der er brug for hænder. Oftest står han i loungen ved siden af søsteren, men han har også stået som maskot, siddet i billetsalget og hjulpet i baren. Det er blevet en del af ham. »Jeg er sådan en, der godt kan blive sendt lidt rundt,« griner han.

At gøre en forskel

For Mike handler meget af det om, hvad det frivillige arbejde giver. Både ham selv og dem, han er frivillig for. »Det betyder rigtig meget for mig at gøre en forskel for andre mennesker,« siger han.

Det er noget, han er kommet frem til over tid. En retning, der har tegnet sig af sig selv, efterhånden som han har prøvet det. Han peger på noget grundlæggende ved selve princippet. At det er frivilligt, og at man gør det af lyst. »Det fedeste ved det frivillige arbejde er, at man gør det af lyst. Man får ikke løn for det, men man gør det, fordi man vil. Det driver mig rigtig meget.«

Og så er der fornemmelsen af at høre til. Det er den, han vender tilbage til, når samtalen drejer ind på, hvad det betyder for ham personligt. Hjemmet kan hurtigt blive for stille. »Jeg er sådan en, der godt kan blive lidt ensom, hvis jeg bare sidder derhjemme og kigger ind i væggen. Men når jeg er ude og lave noget sammen med andre folk, så hører jeg til noget.«

Janni genkender det, men fra sit eget sted i livet. Hos hende handler det mere om at komme væk fra en lang arbejdsdag. Hun taler om det som energi, og at komme op og være noget andet, når hovedet er fyldt af det, man har lavet i timerne før. »Man bliver nulstillet på en måde. Og så kommer man hjem som en bedre version, end hvis man bare var taget direkte hjem fra arbejde,« forklarer hun.

En måde at ses på

Så er der det med søskendeforholdet. For Janni, der har voksne børn i Aarhus og en travl hverdag, er frivilligheden i FHK blevet en af de måder, hun kan være sammen med sin bror på. Lettere end de fleste andre. De behøver ikke at aftale det langt frem, og de behøver ikke at rydde en aften i kalenderen. Kampene er der, opgaverne er der, og så er de der begge to. »Det er en god måde at få ses på. Vi er begge to travle, så det der med, at vi kan ses på den måde og være sammen på den måde, det synes jeg, er hyggeligt,« fortæller Janni.

Mike deler den fornemmelse. Det betyder noget for ham, at han kan være sammen med søsteren på den måde. »Jeg synes, det er hyggeligt at arbejde sammen med min søster.«

Samtidig er der noget ved selve rammen, som han sætter pris på. Hele flokken af frivillige, der kommer ind og arbejder side om side et par timer, før de går hver til sit igen. »For mig er noget af det vigtigste, at jeg ser min søster i en travl hverdag. På den måde ser vi hinanden. Men jeg ser også de andre frivillige på den måde, og det er også hyggeligt,« siger han.

Til dem, der overvejer det

Begge anbefaler det uden tøven.

Mike holder det enkelt. For ham ligger værdien i selve frivilligheden, i at komme et sted, hvor folk er samlet om noget, de har valgt at bruge tiden på. »Man skal gøre det, fordi man har lyst, og fordi man godt kunne tænke sig at være en del af et fællesskab, der arbejder hen mod en fælles ting. Jeg har aldrig fortrudt nogen af de steder, jeg har været frivillig. Det er bare en anden følelse, end hvis man går på arbejde med sine kollegaer,« siger han.

Janni peger på noget andet, det, hun selv oplever i FHK. Det praktiske, men også det, der ligger bagved. For frivilligheden kommer ikke af sig selv, den skal også mødes af en klub, der kan tage imod. »Det giver så meget, både socialt og i energi. I FHK bliver vi behandlet rigtig godt som frivillige. De sørger for mad, drikkevarer og ture, og man kan få en billet, hvis man vil ind og se en kamp. De er gode til at få os til at føle os værdsat,« slutter hun.

FHKs næste hjemmekamp spilles lørdag den 18. april mod Skjern Håndbold. Janni står formentligt i loungen. Mike gør også, medmindre han bliver sendt et andet sted hen. Det bliver han som regel.