8.9 C
Copenhagen
mandag 8. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Nyt skridt i stort stadionprojekt: Odense sender modernisering i udbud – klar til 2028

Af
Andreas Andreassen
-
0

Odense Stadion bevæger sig ind i en afgørende fase. Odense Kommune sender nu både totalrådgivning og hovedentreprise i udbud i et forsøg på at sikre, at det moderniserede stadion står klar i 2028 – og lever op til kravene fra både FIFA og Divisionsforeningen.

Moderniseringen omfatter blandt andet overdækning af alle pladser, lukkede hjørner, markant flere toiletter og væsentligt bedre forhold for mad og drikke på kampdage. Samtidig skal arbejdet udføres, mens OB fortsat spiller sine hjemmekampe på stadion. Det stiller store krav til planlægningen.

»Projektet har en stram deadline, og arbejdet skal passes ind, så der også kan spilles fodbold undervejs. Det er en kompleks opgave. Derfor er udbuddet udformet, så vi fra begyndelsen får de relevante parter med i planlægningen,« siger Martin Petersen, afdelingschef for Kultur og Fritid i Odense Kommune.

Færre nye pladser end først planlagt

Siden den politiske aftale om moderniseringen blev indgået, har kommunen gennemført en række analyser, tekniske undersøgelser og workshops med brugerne af stadion. Det har både præciseret projektet og medført enkelte justeringer.

Et centralt punkt er antallet af nye tilskuerpladser. Det oprindelige estimat på cirka 1.500 nye pladser er nu nedjusteret til omkring 1.000. Det endelige tal afhænger blandt andet af den brandstrategi, der først ligger klar senere i processen.

Ifølge Martin Petersen ændrer det ikke ved projektets kerne:

»Det er naturligvis positivt, at stadion får flere pladser. Men moderniseringen handler først og fremmest om at leve op til kravene for et moderne fodboldstadion og give publikum langt bedre forhold. Justeringer er en naturlig del af processen, når planerne bliver mere detaljerede.«

Kommunen forventer at kunne præsentere mere konkrete visualiseringer og løsninger omkring sommerferien 2026.

Tilkøbsliste skal sikre fleksibilitet

Udbuddet er udformet, så entreprenørerne ikke kun byder på selve moderniseringen, men også på en række mulige tilvalg. En slags bufferliste, der kan tages i brug, hvis budgettet og tidsplanen tillader yderligere forbedringer.

Det giver ifølge kommunen fleksibilitet i et projekt, hvor både prisniveau, materialer og tidspres kan ændre sig undervejs.

OB ser frem mod et løft til både fans og klub

Hos Odense Sport & Event, der driver Odense Stadion og er moderselskab til OB, følger man udviklingen tæt.

»Vi glæder os naturligvis til at kunne invitere OB’s mange fans ind på et moderniseret stadion i 2028, og vi er sikre på, at de vil komme til at skabe en rigtig heksekedel. Udbuddet er én af mange milepæle, og vi glæder os over, at projektet bevæger sig fremad,« siger Enrico Augustinus, administrerende direktør i Odense Sport & Event.

Prisskilt: 210 millioner kroner

Moderniseringen af stadion forventes samlet at koste 210 mio. kroner, og ifølge tidsplanen begynder byggearbejdet i anden halvdel af 2026.

Indtil da vil udbudsprocessen og de efterfølgende forhandlinger få stor betydning for både projektets omfang og økonomi, før OB-fans, spillere og sponsorer kan tage et markant opgraderet stadion i brug om tre år.

Fredericia hyrede advokater for 340.000 kroner i sagen om FC Fredericia: Ny aktindsigt kaster lys over beslutningerne bag huslejefritagelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kommunen havde allerede et juridisk grundlag fra 2006 – alligevel hyrer man Bech-Bruun i 2021. Eksperter havde samtidig sået tvivl om lovligheden op til kommunalvalget. AVISEN har spurgt kommunens chefjurist, hvorfor der blev bestilt dyr ekstern rådgivning om FC Fredericias huslejefritagelse, når kommunen allerede havde et klart juridisk grundlag. Svarene giver indblik – men efterlader også væsentlige ubesvarede punkter.

Fredericia Kommune brugte i 2021 præcis 339.693,75 kroner på at få advokatfirmaet Bech-Bruun til at undersøge lovligheden af kommunens sponsorater og huslejefritagelser – herunder ordningen med FC Fredericia, Fredericia Musicalteater og Fredericia Håndboldklub. Men en ny aktindsigt viser, at den juridiske linje egentlig var afgjort for længst.

Kommunen havde nemlig siden 2006 haft en klar tilsynsudtalelse, der slog fast, at FC Fredericia lovligt kunne spille gratis på kommunens stadion, så længe klubben opretholdt en bestemmelse om udbyttebegrænsning i vedtægterne. Den konstruktion betyder, at klubben ikke har fortjeneste for øje, og dermed kan kommunen yde støtte efter reglerne. Når den juridiske ramme har været tydelig i næsten to årtier, rejser det spørgsmålet om, hvorfor Fredericia Kommune alligevel valgte en omfattende og dyr ekstern granskning i 2021. Det var netop udgangspunktet for de spørgsmål, AVISEN stillede kommunens chefjurist, Henrik Melchior.

Hvorfor blev der bestilt et advokatnotat?

Kommunen forklarer, at beslutningen udsprang af et punkt i Økonomiudvalget den 11. marts 2021. Her besluttede udvalget, at alle sponsorater og huslejefritagelser skulle gennemgås for at sikre, at kommunen fulgte lovgivningen. Den gennemgang blev ikke lagt hos de interne jurister – men hos eksterne advokater.

Det betyder også, at beslutningen ikke blev truffet på baggrund af ny praksis eller nogen juridisk uklarhed. Der var ingen afgørelser fra Ankestyrelsen, der ændrede på den hidtidige forståelse. Ingen kritik fra tilsynet. Ingen nye retsprincipper. Der var alene tale om en politisk og administrativ beslutning om at bestille en ekstern gennemgang.

Hvad har det kostet?

Det eksterne arbejde lød på 339.693,75 kr. ekskl. moms. Den regning er betalt af kommunen – på et område, hvor der ikke fremgår nogen ny juridisk risiko, nødvendighed eller lovændring.

Havde kommunen allerede juridiske vurderinger?

Ja. Kommunen bekræfter over for AVISEN, at man siden 2006 har baseret sin praksis på tilsynsmyndighedernes vurdering af, at huslejefritagelsen var lovlig – forudsat at klubben ikke havde mulighed for at generere udbytte til investorer.

Den interne linje har været den samme lige siden. Ingen nye afgørelser har ændret grundlaget. Kommunen henviser direkte til, at praksis fra 2006 stadig gælder – og at der ikke er kommet noget fra Ankestyrelsen, som udfordrer det. Med andre ord: Kommunen havde et gyldigt, stabilt og uændret juridisk fundament, længe før advokatfirmaet blev kontaktet.

Hvorfor blev interne vurderinger ikke brugt

Kommunen oplyser, at man løbende følger praksis og tidligere tilsynsudtalelser, men vælger ikke at beskrive nærmere, hvilke interne vurderinger der lå forud for bestillingen af det eksterne arbejde. Det eneste klare svar er, at man valgte den eksterne model – uden at pege på konkrete faglige behov, uenigheder, nye problemstillinger eller tvivl, der skulle løses.

Kritikken op mod valget satte sagen i brand

Da Jyllands-Posten op mod kommunalvalget satte spot på FC Fredericias gratis stadionadgang og beskrev ordningen som ulovlig efter ekspertvurderinger, blussede sagen op politisk. Kritikken lød, at klubben modtog ulovlig støtte, og at kommunen ikke havde hjemmel til at give en professionel klub fri adgang til stadion. Men de nye oplysninger ændrer dramatisk på billedet:

Kommunen havde hjemmel.
Kommunen kendte hjemlen.
Og kommunen havde fulgt den siden 2006.

Derfor står spørgsmålet tilbage: Hvorfor var det ikke dette, man fortalte offentligheden i valgkampens hede, mens eksperter i landsmedierne beskrev ordningen som ulovlig? Fredericia Kommune har i næsten 20 år opereret efter en fuldt ud lovlig model for huslejefritagelse – og alligevel er der brugt betydelige offentlige midler på at få advokater til at fortælle det, man allerede vidste.

Efter byrådets ja: Gratis juleparkering vedtaget – nye tal afslører, hvad lørdagsparkering faktisk indbringer Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Byrådet stemte for gratis decemberparkering uden økonomisk beregning. Nu viser en ny opgørelse, at kommunen alene i 2025 har tjent over en halv million på lørdagsbilletter.

Da Fredericia Byråd den 26. november samledes for første gang efter kommunalvalget, var stemningen mere afdæmpet end i valgkampens hektiske uger. Men bag roen gemte der sig en politisk diskussion, som nu får fornyet aktualitet: spørgsmålet om gratis lørdagsparkering i julemåneden.

Forslaget fra Fredericia Shopping om at gentage ordningen fra sidste år fik bred opbakning. Teknisk Udvalg, anført af formand John Nyborg (S), anbefalede modellen, og byrådet valgte – uden økonomiske beregninger – at vedtage gratis parkering på lørdage den 29. november og i hele december 2025.

Nu, den 8. december, foreligger de tal, politikerne ikke havde.

En ny opgørelse, som AVISEN har fået gennem aktindsigt, viser, at Fredericia Kommune fra januar til november 2025 har fået 571.687 kroner i indtægter fra lørdagsparkering. Dermed står det klart, hvad der reelt er på spil økonomisk, når byrådet vælger at slukke for betalingsautomaterne i årets mest travle handelsmåned.

En stille beslutning – men med klare politiske signaler

Byrådsmødet den 26. november forløb kort, men juleparkeringen skabte den mest livlige debat. Susanne Eilersen (DF) brugte ordningen som afsæt for en appel til fredericianerne om at støtte de lokale butikker frem for nethandlen. Og midt i den gode stemning trak Det Konservative Folkeparti en politisk overraskelse op af hatten.

»Vi vil gerne foreslå, at det bliver betalingsfrit at parkere alle lørdage hele året rundt,« lød det fra gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen. Forslaget skabte både smil og røre i salen – men rejste også en klar bekymring fra flere partier.

Cecilie Roed Schultz (EL) påpegede, at byrådet endnu en gang stod med et forslag uden økonomisk data. Hun mindede om, at parkeringsindtægter ikke blot er en indtægt, men også et styringsredskab, der regulerer trafik og sikrer flow i midtbyen.

Venstre og andre partier lå på samme linje: sympati for intentionen, men ingen støtte uden fakta.

Dermed blev De Konservative nødt til at trække forslaget tilbage i sin fulde form og foreslå en mere afdæmpet model: at spørgsmålet om gratis lørdage hele året undersøges i Teknisk Udvalg – parallelt med, at decemberordningen vedtages som ønsket.

Nye tal på bordet: Lørdagsparkering er en stor indtægtskilde

Først efter byrådets beslutning kom de tal, flere efterlyste. Og de er markante.

Lørdagsindtægterne varierer kraftigt:
– Fra 792 kroner på en rolig januarlørdag
– Til næsten 30.000 kroner på en travl augustweekend

De mest indbringende måneder er foråret og sommeren, hvor lørdagsbeløb ofte ligger mellem 10.000 og 20.000 kroner. I alt har kommunen tjent 571.687 kroner på de 49 lørdage frem til udgangen af november.

Med et gennemsnit på omkring 12.000 kroner pr. lørdag kan decemberordningen forventes at koste mellem 48.000 og 60.000 kroner i mistede indtægter.

Politik uden facitliste – og facitlisten kommer bagefter

At byrådet stemte uden økonomiske beregninger, er ikke nyt. Det skete også i 2024, og flere partier henviste netop til forvaltningens manglende tid og den sene ansøgning fra Fredericia Shopping, der netop havde konstitueret sig med ny bestyrelse.

Men med de nye tal i hånden ændrer debatten karakter. Der ligger nu et dokumenteret økonomisk grundlag, som både handel, borgere og politikere kan forholde sig til, når spørgsmålet om lørdagsparkering – og måske gratis parkering året rundt – næste gang rammer dagsordenen.

Med de nye tal er det udvalg nu bedre klædt på end nogen sinde til at vurdere, hvad parkeringspolitikken faktisk koster – og hvad den kan give tilbage. Man skal dog huske, at det koster også penge at sende en p-vagt rundt og dernæst de administrative opgaver ved at indkræve bøderne.

»Kupmager?« Lasse Schmückers egne ord på rådhuset står i skarp kontrast til hans hukommelsestab

Af
Redaktionen
-
0

Før hukommelsestabet. Før forklaringerne. Før telefoninterviewet. Midt i den lukkede konstitueringsaften på rådhuset fortalte Lasse Schmücker en helt anden historie – uopfordret. Han grinede, blinkede og beskrev sin egen rolle i Ulla-hoppet i detaljer. Dage senere var alt væk. Hvordan kan den samme mand have to versioner af det mest dramatiske magtskifte i nyere tid? Middelfart AVISENs journalist, Julie Christensen talte undervejs med hovedpersonerne i det nye flertal i Middelfart, og der delte de en anden historie med hende. Det fortæller hun nu i et interview.

Mandag aften på Middelfart Rådhus. Dørene til konstitueringsmødet er lukkede, og timerne går, mens partierne forhandler fremtidens magtstruktur. Udenfor mødelokalet står fire partier, som ikke er inviteret med ind: Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Alternativet. Her venter også journalisterne – og i ventetiden falder en samtale, der nu får afgørende betydning for forståelsen af »Ulla-hoppet«.

For det var her, længe før han i et telefoninterview forklarede alt med hukommelsestab til Middelfart AVISENs journalist Julie Christensen, at Enhedslistens Lasse Schmücker ganske uopfordret fortalte en anden, langt mere detaljeret historie om sin egen rolle.

Han åbnede selv samtalen.

»Det er faktisk ham, der åbner samtalen« fortæller Julie Christensen fra Middelfart AVISEN. Schmücker taler muntert om redaktørens (Andreas Andreassen red.) ledere og griner særligt højt, da ordet kupmager nævnes. Da journalisten spørger, om han står bag kuppet, svarer han ikke i benægtelser, men i kropssprog: Et grin. Og et blink med det ene øje.

»Han fortæller, at han aldrig offentligt vil stå ved det« siger Julie.

Det var ikke en formel udtalelse. Det var ord sagt i ventetiden uden for mødelokalet – men de tegner et markant andet billede end det, Schmücker senere forsøgte at give offentligheden.

Valgnatten: Schmückers egen fortælling

Ifølge Schmückers egne ord på rådhuset var det ham, der tog første skridt i den samtale, der endte med at vælte byens politiske flertal.

»Han fortæller også, hvordan han på valgnatten rettede henvendelse til Ulla, som sad alene på Vestre Skole« husker Julie Christensen tydeligt.

De taler om et muligt partihop. En mulighed, en åbning, et skifte.

Det er en detalje, Schmücker senere sagde, han overhovedet ikke kunne huske. Men på rådhuset denne aften, dage før hukommelsestabet, fortæller han det selv – uopfordret og uden tøven.

McDonald’s-dagen: »Det kan ikke blive værre end det allerede er«

Dagen efter valget beskriver Schmücker – også her spontant til Julie Christensen – et møde, som han senere benægtede at kende noget til.

»Dagen efter onsdag henter Lasse, Ulla, hvor de kører på McDonald’s« fortæller Julie Christensen. I bilen diskuterer de situationen, presset og konsekvenserne af at forlade Socialdemokratiet. Schmücker siger til hende, at hun kan trække sig, hvis hun ikke ønsker at være en del af magtskiftet.

Ulla svarer:

»Det kan ikke blive værre, end det allerede er.« Det er ord, Schmücker selv gengiver. Ord, der indikerer en tæt samtale – og en afgørende rolle, mener Julie Christensen, der talte med ham flere gange.

I det senere telefoninterview lød forklaringen derimod:

»Jeg var ikke på McDonald’s.«
»Ikke mig bekendt.«
»Jeg kan ikke huske noget som helst.«

Jonas René: medspiller, ikke mesterstrateg

Mens de står på rådhuset, spørger journalisten ind til Danmarksdemokraternes Jonas René, der også er blevet nævnt som en central figur i forløbet.

Her forsvarer Schmücker ham:

»Han afviser, at Jonas René skulle være manden, der har trukket i trådene. Derimod har han blot været en del af, at få dette til at gå op« fortæller Julie Christensen.

Og mens han siger det, peger Schmücker på Jonas, der står et par meter væk med et stort smil og venter på, at konstitueringen afsluttes.

Det er politisk skuespil i realtid: aktørerne står synligt frem, men rollerne er stadig uklare.

To fortællinger, én mand

Kontrasten mellem Schmückers udtalelser i ventetiden på rådhuset og hans senere hukommelsestab er markant.

På rådhuset:

Det virker friskt, detaljeret, grinende, afslappet.

I telefoninterviewet:

»Det er helt væk.«
»Fuldstændig væk.«
»Jeg røg meget hash i mine yngre år.«

Forskellen er ikke kun generelt interessant. Den er politisk betydningsfuld.

For hvis en central aktør fortæller én version spontant – og en helt anden version, når offentligheden lytter – hvad skal borgerne, partierne og kommunen så tro?

Et flertal bygget på tågede forklaringer

Sagen om Ulla Sørensens partihop er i sig selv dramatisk. Men det seneste forløb peger på noget endnu større: tilliden til politiske udmeldinger, gennemsigtighed i lokale magtspil og ansvarligheden hos de personer, der agerer bag kulisserne.

Der findes nu to tydeligt dokumenterede spor:

Den spontane, uformelle version, hvor Schmücker beskriver sig selv som en aktiv deltager, grinende og selvbevidst.

Den officielle nye version, hvor alt væsentligt er forsvundet i et hukommelsestab.

For Middelfart betyder det, at spørgsmålet om magtskiftets tilblivelse stadig er ubesvaret. Og at borgerne må forholde sig til en politisk kultur, hvor sandheden afhænger af, hvornår man spørger – og hvem der lytter.

»Butikslukninger presser økonomien: Handelsforening søger ekstra støtte«

Af
Redaktionen
-
0

Fredericia Shoppings økonomi er nu så presset, at foreningen advarer om en »brændende platform«. Kontingentindtægterne er styrtdykket med næsten en halv million kroner på ti år, og uden ny kommunal støtte risikerer byen at miste de aktiviteter, der skaber liv i midtbyen. Derfor beder foreningen nu Økonomi- og Erhvervsudvalget om en permanent årlig støtte på 500.000 kroner – samt yderligere 500.000 kroner i 2026 – for at undgå nedlukning af centrale handels- og bylivsinitiativer.

Fredericia Shopping står i en situation, foreningen selv beskriver som alvorlig, og har nu rettet henvendelse til Fredericia Kommune med en ansøgning om fortsat og udvidet økonomisk støtte. Baggrunden er, at foreningens indtægtsgrundlag gennem en årrække er blevet markant svækket, og at aktiviteter, som har været drivende for bylivet i midtbyen, kun kan fastholdes, hvis kommunen øger sit bidrag. Ansøgningen behandles mandag i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

I dag modtager Fredericia Shopping et kommunalt tilskud på 500.000 kroner årligt i 2025 og 2026, men foreningen peger på, at økonomien ikke længere hænger sammen. Kontingentindtægterne fra butikker og erhvervsdrivende er ifølge ansøgningen faldet betydeligt over de seneste ti år, blandt andet som følge af butikslukninger, konkurser og ændrede handelsmønstre. Dette har reduceret foreningens vigtigste egenfinansiering i en grad, der nu presser driften. Samtidig oplyser Fredericia Shopping, at udgifterne til de aktiviteter, som forventes af en moderne handelsstandsforening, er steget – både i forbindelse med større arrangementer, kampagner og styrket markedsføring af byen.

Foreningen ansøger derfor kommunen om en varig forhøjelse af tilskuddet på 500.000 kroner fra 2026 og frem, således at det samlede kommunale bidrag fremover udgør 1 mio. kroner årligt. I ansøgningen fremhæves det, at et forhøjet tilskud vil gøre det muligt at fastholde bylivsinitiativer som Sommerrock, juleaktiviteter, fælles markedsføring af midtbyen, events og den løbende koordinering mellem detailhandel, erhvervsdrivende og kommunen. Samtidig argumenteres der for, at uden denne støtte risikerer byen et mærkbart fald i aktivitetsniveauet i midtbyen, hvilket både vil påvirke butikkerne og byens samlede attraktivitet negativt.

Spørgsmålet for Økonomi- og Erhvervsudvalget bliver dermed ikke kun, om ansøgningen skal imødekommes, men også hvordan en eventuel finansiering skal tilvejebringes. Forvaltningen peger på, at en finansiering i 2026 vil kunne ske via udvalgets investeringspulje på 10 mio. kroner, mens en permanent løsning kræver politisk stillingtagen i de kommende budgetforhandlinger for 2027-2030.

I dagsordenens sagsfremstilling fremgår det desuden, at Fredericia Shopping tidligere har modtaget både faste tilskud og projektmidler fra Brandingpuljen, herunder til store tilbagevendende arrangementer. Men de faldende kontingentindtægter betyder, at foreningen nu vurderer, at man ikke længere kan løfte opgaven alene. Kommunens støtte ses derfor som en forudsætning for at opretholde det aktivitetsniveau, borgere og besøgende i dag forbinder med Fredericia som handelsby.

Forvaltningen lægger i sin indstilling op til, at udvalget træffer beslutning om, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes, og i givet fald hvordan finansieringen af den udvidede støtte skal arrangeres fremadrettet. Sagen vil i det tilfælde gå videre til byrådet.

Uanset udfaldet tegner ansøgningen et tydeligt billede af en handelsstandsforening, der står over for strukturelle udfordringer. Det er udviklinger, der ikke er unikke for Fredericia, men som i mange danske mellemstore byer presser detailhandlen og de foreninger, der arbejder for et aktivt byliv. For Fredericia Shopping bliver udfaldet af mandagens møde afgørende for, om foreningen kan fastholde sin rolle som koordinerende kraft i midtbyen eller må nedskalere de indsatser, der de seneste år har været med til at drive både omsætning og byliv frem.

Hvis ansøgningen imødekommes, vil Fredericia Shopping igen være fuldt finansieret til at videreføre årets tilbagevendende aktiviteter. Hvis ikke, vil foreningen måtte prioritere i et aktivitetsniveau, som allerede er presset, og det kan få konsekvenser for samarbejdet mellem butikkerne, for publikumsrettede events og for byens samlede synlighed og tiltrækningskraft. Det er derfor en sag med både økonomiske og strategiske lag, som Økonomi- og Erhvervsudvalget nu skal tage stilling til.

Skærbæk-afdeling reddes af nødlån – beboere skal selv betale for tomme boliger i otte år

Af
Redaktionen
-
0

En presset boligafdeling i Skærbæk får nu en livline, men regningen ender i høj grad hos beboerne selv. Med et opsamlet lejetab på over 6,7 mio. kr., årlige tomgangstab på 1,5 mio. kr. og et etagebyggeri, der taber kampen til private lejeboliger, godkender Fredericia Kommune et rente- og afdragsfrit lån på 100.000 kr. – samtidig med at afdeling 27 i otte år selv skal dække sine tab for at undgå kollaps.

Et kommunalt lån, et stort økonomisk efterslæb og en boligafdeling med årelange udlejningsproblemer. Det er virkeligheden for Boli.nu’s afdeling 27, ”Udsigten” i Skærbæk, som mandag er på dagsordenen i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Boligorganisationen søger Fredericia Kommune om et rente- og afdragsfrit lån på 100.000 kroner, som er en forudsætning for, at Landsbyggefonden vil gå ind i en redningsplan. Afdelingen har i en årrække været plaget af tomme boliger og et stort økonomisk underskud.

Ifølge materialet har afdeling 27 allerede opbygget et lejetab på over 6,7 mio. kr., mens de årlige tab fortsat ligger omkring 1,5 mio. kr. De tomme lejemål skyldes især, at området i Skærbæk de seneste år er blevet stærkt konkurrenceudsat af nye private lejeboliger, som har vist sig mere attraktive end afdelingens etagebyggeri.

Forvaltningen lægger ikke skjul på alvoren: Ifølge sagsfremstillingen vurderer Landsbyggefonden, at afdelingen er truet i sin videreførelse, og at en kapitaltilførsel derfor er nødvendig.

Beboerne skal selv bære tabet

Et centralt – og kontroversielt – element i redningsplanen er dog, at lejetabet fremover ikke skal dækkes af boligorganisationens dispositionsfond, men af afdelingen selv. Ordningen skal gælde i otte år, hvor Landsbyggefonden samtidig yder en særlig driftsstøtte på 1,4 mio. kr. årligt.

Hvis dispositionsfonden skulle dække tabene, ville den ifølge sagsmaterialet blive tømt for midler, hvilket forvaltningen ikke anbefaler. Det opfylder også betingelserne for dispensation – dispositionsfondens disponible beløb ville falde til et niveau, hvor den ikke længere kan fungere som økonomisk sikkerhed i resten af organisationen.

Boli.nu har i et bilag til Landsbyggefonden fremlagt en fireårig plan for at forbedre udlejningen i afdelingen. Planen omfatter blandt andet:

For at vende udviklingen har boligforeningen allerede gennemført en række tiltag for at gøre boligerne mere attraktive og mindske tomgangen. Indskuddet for nye lejere er reduceret markant – faktisk med hele 75 procent – og alle lejemål bliver fremover udstyret med hårde hvidevarer, som boligforeningen både installerer og vedligeholder. Derudover er reglerne blevet lempet, så beboerne nu må have både en hund eller en kat, hvilket forventes at tiltrække flere familier og en bredere målgruppe.

Samtidig er markedsføringen blevet styrket betydeligt. Her arbejder Boli.nu blandt andet med digitale Matterport-visualiseringer, der giver potentielle lejere en virtuel rundtur i boligerne, samt synlige kampagner i lokalområdet. Der er også indledt overvejelser om, hvorvidt nogle af boligerne kan få en ny anvendelse efter almenboliglovens § 41, hvis det viser sig nødvendigt for at sikre en mere robust drift. Målet er klart: Tomgangen skal ned på under fem ledige boliger om måneden inden udgangen af 2026.

Trods disse indsatser er afdelingen dog endnu ikke i en situation, hvor problemerne er løst, og Landsbyggefonden har derfor meddelt, at fondens deltagelse i en kapitaltilførsel forudsætter, at kommunen også bidrager. Det kommunale bidrag bliver et rente- og afdragsfrit lån på 100.000 kroner. Samtidig lægger kommunen op til at godkende, at afdelingen i de næste otte år selv dækker tabet, i stedet for at dispositionsfonden gør det. Forvaltningen konstaterer, at der ikke findes realistiske alternativer til den model, der nu ligger på bordet.

Sagen skal senere behandles og endeligt godkendes af byrådet.

Kolding oplever markant turismevækst: Vokser langt over landsgennemsnittet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Kolding fortsætter med at skille sig positivt ud på det danske landkort. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at byen fra januar til september 2025 har haft en samlet vækst i overnatninger på 1,7 procent sammenlignet med året før. Det er langt over landsgennemsnittet på 0,4 procent.

Særligt de danske gæster har fået øjnene op for Kolding. Her er overnatningerne steget med 0,9 procent, mens resten af landet samlet set oplever et fald på 2,1 procent.

Borgmester Knud Erik Langhoff glæder sig over udviklingen og de mange års målrettede satsninger:
»Turismen bringer liv i gaderne, styrker vores kulturliv og skaber arbejdspladser. Den gør Kolding til et sted, man både har lyst til at besøge, bo i og investere i. Når vi samtidig nu ser, at Kolding trækker både danske og internationale gæster i stigende grad – så ved vi, at vores investeringer virker.«

Over 640.000 overnatninger er registreret i Kolding i årets første ni måneder. De internationale overnatninger går frem med 2,6 procent og placerer byen på niveau med landsgennemsnittet.

Ifølge Martin Perregaard-Bitsch, direktør i Destination Trekantområdet, er kulturen en afgørende motor for væksten:
»Vi har længe arbejdet med kulturen som en helårsmagnet i vores markedsføring, særligt i Kolding. Nu begynder vi at se resultaterne af det arbejde – både i overnatningstal og i gæsternes engagement i kulturlivet i byen.«

Et af de klare eksempler er Trapholt, der oplevede en fremgang på hele 65 procent i sommeren 2025. Udstillinger med Michael Kvium og den sanselige FEEL ME har tiltrukket både danske og udenlandske gæster.
»Vi mærker en stigende kulturinteresse i Kolding. Gæsterne kommer her hos os for kunst og design, men de vil også ud og opleve byen og andre kultursteder« siger Trapholts direktør, Karen Grøn.

Turismen skaber også vækst på arbejdsmarkedet. I 2024 lød turismeomsætningen i Kolding på 2,7 milliarder kroner, og ifølge opgørelser skabes der mere end 2.000 lokale jobs i turismesektoren.

Også Museum Kolding melder om stigende interesse. Direktør Rune Ottogreen Lundberg siger
»Vi står midt i en historisk tid for kulturlivet i Kolding. Med UNESCO-arv i baghaven, nye udstillinger og stærke samarbejder mærker vi en stigende interesse – både fra området, men også udenfor Danmarks grænser.«

Koldings satsning på kultur smitter også af i hverdagen. Skoler og uddannelser bruger i stigende grad museer som læringsrum.
Edel Clausen, chef for Koldinghus, fortæller
»Når vi tager imod skoleklasser og lejrskoler fra hele landet, ser vi, hvordan kultur bliver til fællesskab og dannelse. Det får familier til at se Kolding som et sted, man kan leve i og lære af – og gerne komme tilbage til.«

Med en stærk udvikling i både danske og internationale overnatninger er Kolding godt på vej mod endnu et rekordår. Alt tyder på, at årets sidste måneder kun vil bekræfte én ting: Det går rigtig godt i Kolding.

Låge 7: USO: Ombygning udenfor, julestemning indenfor – og en bluse alle taler om

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.

I dag åbner vi låge 7.

En dametøjsbutik med plads til alle generationer

Hos USO i gågaden er der et roligt sus af stil, kvalitet og mange års erfaring. Butikken rummer tøj, sko, støvler og tilbehør til kvinder fra starten af 20’erne og helt op i 90’erne. Det giver et sortiment, hvor flere generationer kan komme ind og finde noget, der passer, både til hverdag og til jul.

Indehaver Susanne Nørgård fortæller, at året har været positivt, selv midt i et stort praktisk benspænd. »Vi er jo i gang med lidt ombygning, som man måske kan se udenfor. Men det fungerer faktisk ganske fint,« siger hun.

Bag stilladset og presenningerne gemmer sig stadig en butik med overskud, smil og faste kunder, der godt ved, hvor indgangen er – også når facaden roder lidt.

December i USO – måneden med mændene, gaverne og den gode stemning

Når kalenderen rammer december, ændrer butikken tempo. Der bliver lidt mere grin, lidt flere spontane køb og en markant stigning i en helt bestemt type kunder: mændene.

»Det er en hyggelig måned, hvor alle konernes mænd kommer ud og køber julegaver. Det er blevet en tradition for mange af dem, så det er en måned, vi ser frem til,« fortæller Susanne. Det kan mærkes. Julegaverne er allerede i fuld gang. »Det er vældigt, ja. Allerede nu har der været gang i gaveindpakningen,« siger hun.

USO er midt i en ombygning, men indenfor fortsætter julehandlen uforstyrret. Foto: Fredericia AVISEN

Og selv om butikken er pakket ind i ombygning udenfor, er der indenfor stadig gjort plads til julen. De har pyntet med det, der skal til for at skabe den stemning, kunderne forventer, når de træder ind fra gågaden. »Det skal se hyggeligt ud. Det skal ligne noget jul. Julemusik og lidt lys, det er altid godt.« Det hele skaber en atmosfære, hvor folk tager sig tid. Mændene går et ekstra runde mellem stativerne. Der bliver spurgt mere, sammenlignet mere og pakket ind i en fart.

Årets julegavehit: Den smukke blomsterbluse

Når snakken falder på julegavehittet, er Susanne ikke i tvivl. Hun går direkte hen til en bluse, der hænger på stativet. »Den der! Det er simpelthen den her smuksak.«

Hun holder en smuk, sort bluse frem med blomster og detaljer, der får den til at skille sig ud i butikken. Hvad er det, den kan? »Hun føler, at hun får noget helt specielt. Noget for sig selv. Noget, hun ikke lige møder naboen i. Den er total anderledes,« bemærker butiksindehaveren.

Indehaver Susanne Nørgård med blomsterblusen, der er blevet et af julens store hits i USO. Foto: Fredericia AVISEN

Blusen har da også skabt røre i butikken. »Nu kan vi ikke få flere, men den stod på ginen, og mændene kom ind og sagde: ‘Det er den bluse, min kone har set.’ Det er helt vildt. De lavede noget lignende sidste år, og den var også virkelig populær.«

Jul som et forkælelsesunivers

Mens Susanne fortæller, glider samtalen over i noget blødere, nemlig den stemning, kunderne bærer med sig ind i december. »Jeg synes, det er det der forkælelsesunivers,« siger hun.

Der er en eftertanke i hendes stemme, og en stille konstatering af tiden, vi lever i. »Folk har haft så meget om ørerne, og det bliver ikke mindre. Der er uro i verden. Så er det ligesom om, at nu skal vi huske at tænke på hinanden.«

Kunderne kommer ind med et ønske om at gøre noget godt for dem, de holder af. At give noget, der føles rigtigt og lidt ekstra. »Vi kan ikke få fred i verden. Men vi kan finde ud af at forkæle hinanden. Og give lidt ekstra til dem, man har kær, om det er mor, kæreste eller kone.«

USO har besøgende i mange aldersgrupper – unge kvinder i 20’erne, kvinder midt i livet og bedsteforældre. Det er ofte dem, der skal forkæles, og som gaverne bliver købt til i december. »Der skal lige være lidt forkælelse. Det er jo det, julen er til.«

En butik, der holder fast – selv bag stilladset

Selv om facaden er pakket ind i presenninger og ombygning, fortsætter USO uforstyrret. Kunderne finder vej, julegaverne bliver pakket ind, og blomsterblusen bliver løftet ned fra stativet igen og igen. USO er et af de steder, hvor man mærker, at handel stadig handler om mennesker, om nærvær, om det rigtige råd og om glæden ved at gøre nogen glad. Låge 7 er åben. I morgen venter en ny fortælling, hvor vi åbner låge 8. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.

Låge 6: Amoc: Glæden ved at finde julens favoritter til Fredericias børn og unge

Lokal triathlon-ildsjæl hædret med anerkendelsespræmie

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Fredericia Triathlon Team fik mandag aften besøg af Arbejdernes Landsbank, der havde en særlig hæder med til en af klubbens mest markante frivillige kræfter. Privatkundechef Thomas Bruhn Hansen dukkede op for at overrække en check på 6.000 kroner til Thomas Bech som anerkendelse for hans store arbejde i klubben.

Præmien gives til lokale ildsjæle, der har gjort en særlig forskel for deres forening. Arbejdernes Landsbank og DIF hylder hvert år de frivillige kræfter, der får idrætsfællesskaber til at blomstre over hele landet. I år har banken valgt at give en ekstra præmie til alle, der nåede Top 10 blandt de 400 indstillede til Årets Frivillig, men som ikke gik videre til finalen ved DR’s awardshow SPORT 2025.

Om valget af Thomas Bech siger Thomas Bruhn Hansen
»Det er en kæmpe fornøjelse at overrække præmien til vores lokale stjerne. Thomas arbejder benhårdt for, at alle i Fredericia Triathlon Team tror på sig selv og trives. Han står altid klar til at hjælpe – om det handler om transport til træning, manglende motivation eller en cykel, der skal fikses. Thomas’ tilgang som træner kan han være stolt af: Han sikrer, at alle har det sjovt til træning, samtidig med at han udfordrer atleterne, så de udvikler sig. Han træner både nye og erfarne, store og små atleter – Thomas gør altid sit bedste for at hjælpe dem.«

For Thomas Bech var anerkendelsen både overraskende og motiverende.
»Det er et stort skulderklap – både til mit arbejde og til sporten som helhed. Mange tak for det. Pengene skal bruges på et socialt initiativ, måske en træningsweekend, hvor alle kan være med – både store og små. Jeg håber også, at anerkendelsen kan inspirere endnu flere til at blive frivillige og være med til at styrke de lokale klubber rundt i landet« siger han.

Kandidaterne til prisen var alle indstillet af medlemmer eller andre tilknyttet idrætsforeningerne, og ingen kunne indstille sig selv. For at komme i betragtning skal man være en del af en forening under et af DIF’s 62 specialforbund. De tre øverste placeringer offentliggøres ved SPORT 2025 i januar næste år.

Vanvidskørsel på motorvejen – flere biler set ræse med havariblink

Af
Mille Dyhrberg
-
0

En anmeldelse om otte biler, der kørte ekstremt hasarderet på Østjyske Motorvej, stjal søndag billedet i døgnrapporten, hvor Sydøstjyllands Politi også måtte håndtere et sammenstød i Vejle og en mistænkelig genstand ved banegården.

Sydøstjyllands Politi gennemgik søndag eftermiddag et døgn med tre markante hændelser, der spænder fra et sammenstød i et trafikeret kryds i Vejle til en mystisk genstand ved banegården og en anmeldelse om ekstrem kørsel på motorvejen. Det fremgik af vagtchefens pressebriefing klokken 17.00.

Dagens første hændelse fandt sted klokken 11.17, hvor et færdselsuheld blev anmeldt i krydset Soldalen og Fredericiavej i Vejle. To personbiler var involveret, og en ambulance blev sendt til stedet.

»Der sker et sammenstød mellem to personbiler. Der er fire personer involveret, og vi sender en ambulance til stedet. Heldigvis er der ikke nogen personskade. Vi opretter et færdselsuheld for at afklare, hvad der har ført til sammenstødet,« siger vagtchef Mathias Møller.

Kort efter, klokken 11.22, blev politiet sendt til Banegårdspladsen i Vejle, hvor en borger havde bemærket en genstand, der lignede en kabeltromle med ledninger og en pose med teksten “må ikke røres”. Genstanden havde skabt bekymring.

»Vi sender en patrulje derned, som kan konkludere, at der er tale om en nedkørt lygtepæl, der er sikret med en pose, og derfor står der, at man ikke skal røre ved den.«

Dagens mest bemærkelsesværdige anmeldelse kom dog klokken 14.56. Her blev politiet kontaktet af en trafikant, som fortalte, at otte biler på Østjyske Motorvej i nordgående retning nær Kolding kørte »vanvittigt, retarderet«. Ifølge anmeldelsen havde bilerne havariblink på og overhalede hinanden med høj fart.

»Vi sender en patrulje afsted, men når ikke at træffe dem. Anmelderen oplyser, at bilerne kører fra ved Kolding Ø. Vi runderer i området, men finder ikke nogen køretøjer, som umiddelbart har været involveret i det her. Der kommer to anmeldelser på det, så der har sikkert været noget om snakken.«

Selvom ingen af bilerne blev lokaliseret, vurderer politiet, at to uafhængige anmeldelser tyder på, at flere trafikanter har været vidne til en episode, der går langt ud over almindelig hensynsløs kørsel.

Alle oplysninger stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag klokken 17.00.

123...746Side 1 af 746
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER