Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

0

KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten.

I Faaborg blev en 42-årig mand standset og sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og senere samme aften blev en 35-årig mand fra samme kommune sigtet for det samme i Ringe.

Også i Odense blev flere bilister taget for narkokørsel. En 25-årig mand blev standset på Ørbækvej, mens en 19-årig mand blev sigtet på Gammel Sandhusvej. Begge er sigtet for at have kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Derudover blev en 27-årig mand sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer på Rismarksvej, mens en 20-årig mand på Fraugdevej både blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer og knivloven.

I Svendborg blev en 29-årig mand ligeledes sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Tyverier er der også flere af. I Nyborg fik en person stjålet en rygsæk med dagligvarer og personlige ejendele fra en cykelkurv ved et supermarked, mens en pung med kort blev stjålet fra en indkøbskurv i Odense.

Der er også registreret hærværk i Odense, hvor to parkeringsautomater har fået knust deres skærme med en ukendt genstand.

Samtidig er der fundet en større mængde affald smidt i naturen på Teglværksvej i Odense, hvor blandt andet tøj, dæk og kasser med personlige oplysninger er blevet efterladt.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.

Indbrud endte med tyveri af elektronik

0

KRIMI. Et indbrud i Middelfart har ført til tyveri af flere værdifulde genstande fra en bolig.

Indbruddet er sket på Hasseriisvej, hvor der er skaffet adgang via et opbrudt vindue. Fra stedet er der blandt andet stjålet tv, computer og højttalere.

Sagen blev anmeldt onsdag, men selve indbruddet er sket dagen før i løbet af eftermiddagen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.

Energinet erkender: Hvert femte projekt er forsinket af egne fejl

0

ENERGI. Rigsrevisionen slår i dag fast, at Energinet i årevis har planlagt udvidelsen af det danske eltransmissionsnet for optimistisk. Statsrevisorerne konkluderer, at tidsplaner er skredet, at årsagerne ikke er tilstrækkeligt belyst, og at der ikke er bygget nok elnet i forhold til de langsigtede planer.

Energinet tager kritikken til efterretning, men fremhæver i sit svar en lang række faktorer, som selskabet mener forklarer forsinkelserne: global forsyningskrise, Ruslands krig i Ukraine, mangedoblet sagsbehandlingstid hos miljømyndighederne og en eksplosion i antallet af tilslutningsansøgninger fra solcelleparker, datacentre og storforbrugere. Forklaringerne er ikke usande. Men de dækker over et tal, som fortjener opmærksomhed.

Af Energinets egne opgørelser fra 2025 fremgår det, at 83 projekter blev udskudt i løbet af året. 25 af dem, svarende til 30 procent, skyldtes anmodninger fra netkunderne selv. Yderligere 25 skyldtes miljøsagsbehandling. 12 projekter blev forsinket af andre eksterne forhold. Men 21 projekter, en fjerdedel, var forsinket som følge af interne forhold. Energinet peger selv på manglende ressourcer eller prioritering mellem projekter som årsag.

Det er ikke udefrakommende. Det er organisatorisk.

Driftsdirektør Søren Dupont Kristensen erkender, at tiltagene ikke har været tilstrækkelige, og at det er beklageligt og utilfredsstillende. Han peger på, at en markant replanlægning i 2024 tilpassede projekterne til den daværende viden, men at forholdene siden forværredes yderligere. Miljøsagsbehandlingen voksede fra de oprindelige 100 dage til nu i gennemsnit 800 dage per projekt.

Energinet er i dag ansvarlig for en anlægsportefølje, der er vokset fra 13 milliarder kroner til knap 100 milliarder. Antallet af anlægsprojekter er tredoblet. Antallet af netkundeprojekter er næsten ottedoblet på seks år. Selskabet har ved seneste opgørelse tilslutningsansøgninger liggende svarende til 33,5 GW nyt forbrug, en ottedobling af det samlede danske elforbrug.

Det er en opgave af historisk omfang, og det er reelt. Men Rigsrevisionen finder altså, at Energinet ikke har haft tilstrækkeligt overblik over årsagerne til forsinkelserne, og at den Langsigtede Udviklingsplan er brugt som facitliste. Det er en kritik, Energinet afviser med den begrundelse, at planen er et katalog over mulige projekter, ikke en endelig investeringsplan.

Det er en distinktion, som let forsvinder, når politikere og offentlighed skal vurdere, om den grønne omstilling er på sporet.

Ugens Emmy: Hans Erik Brønserud

0

UGENS EMMY. Der er mennesker, der bygger en by. Ikke med hænder og mursten, men med de beslutninger der tages, når ingen andre tager dem, med de telefonopkald der besvares, og med den lange tålmodighed der kræves, for at noget kan blive til noget. Hans Erik Brønserud er en af dem. Han sidder ved kaffebordet på Emmys Kaffebar med en ro, der ikke er ligegyldighed, men erfaring, og han taler om sin by på den måde, som kun folk gør, der har fulgt den hele vejen.

Ugens Emmy er vores ugentlige portræt af et menneske med en historie, der er værd at fortælle. Mennesker, der har sat sig spor i lokalsamfundet, eller som bare lever et liv, der fortjener at blive set. Læs hele artiklen her

Teaterforeningen Lillebælt løfter sløret for ny sæson

0

KULTUR. Er du nysgerrig på, hvad der venter på teatrets store scene i den kommende sæson, er lørdag den 11. april datoen at sætte i kalenderen. Fra kl. 12 til 14 præsenterer Teaterforeningen Lillebælt sit program for sæson 2026-27 ved Panorama Biograferne ved Lillebælt i Fredericia.

Arrangementet er gratis og åbent for alle, og det er Lisbeth Kjærulff og Rasmus Krogsgaard, begge kendt fra bl.a. Figaros, der vil præsentere programmet og underholde de fremmødte. I pausen er teaterforeningen vært ved en forfriskning.

Salget af billetter til sæsonens forestillinger åbner samme dag kl. 15 for foreningens medlemmer, mens løssalget starter lørdag den 18. april kl. 10.

Ønsker man at smugkigge på det kommende program, åbner teaterforeningens hjemmeside for dette fra mandag den 6. april.

Verdensstjerne bringer blød jazz til Vejle i december

0

KULTUR. Der bliver lagt op til en stemningsfuld start på julemåneden, når den internationalt anerkendte jazzsangerinde Stacey Kent gæster Vejle Musikteater senere på året.

Den 1. december indtager hun scenen i Store Sal, hvor publikum kan opleve hendes karakteristiske, afdæmpede jazzunivers. Billetsalget åbner fredag den 10. april klokken 10.

Stacey Kent har gennem sin karriere opbygget en stor international fanskare, opnået en Grammy-nominering og solgt over to millioner album. Hendes musik spænder bredt og rammer publikum på tværs af landegrænser med personlige fortolkninger og et roligt, nærværende udtryk.

I begyndelsen af april udgav hun albummet A Time for Love, hvor sangene kredser om kærlighedens mange facetter.

Sangerinden er kendt for at arbejde på flere sprog, og hendes bagkatalog tæller både engelske, franske, italienske og portugisiske sange. Hun har blandt andet samarbejdet med sin mangeårige partner Jim Tomlinson og Nobelprisvinderen Kazuo Ishiguro.

Gennem årene har Stacey Kent også arbejdet sammen med en række internationale musikere, herunder brasilianske navne som Marcos Valle, Roberto Menescal og Danilo Caymmi samt den franske strygekvartet Quatuor Ébène.

Efter en pause fra liveoptrædener under coronaperioden vendte hun tilbage til scenen med ny musik. Hendes album Summer Me, Winter Me fra 2023 gik direkte ind som nummer ét på den franske jazzhitliste.

Koncerten i Vejle bliver dermed en mulighed for at opleve en af jazzens mest markante stemmer i intime rammer, når vinteren og julemåneden begynder.

Odense deler opskrift på legende læring i naturvidenskab

0

BØRN. Børn i Odense har de seneste år gjort naturvidenskab til en del af hverdagen gennem leg og nysgerrighed. Nu bliver erfaringerne delt med resten af landet via en ny hjemmeside, der skal inspirere pædagoger og dagtilbud til at arbejde mere undersøgende med science i børnehøjde.

I dagtilbud rundt om i Odense eksperimenterer børn med alt fra sæbebobler og magneter til isklumper og forskellige materialer. Det handler ikke om rigtige eller forkerte svar, men om at stille spørgsmål og prøve sig frem.

Bag indsatsen står et samarbejde mellem Odense Kommune og forskere fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Projektet har fået støtte fra Novo Nordisk Fonden og har haft fokus på at gøre naturvidenskab til en naturlig del af børns leg.

Over 2.000 pædagogiske medarbejdere har været igennem et kompetenceforløb, hvor de har lært at inddrage science og teknologi i børnenes hverdag.

»Det er fantastisk, at flere end 2000 medarbejdere inden for de pædagogiske fag har taget imod viden om science i børnehøjde og omsat den til hverdag blandt børnene. Det er fulgt af forskere, og dermed bidrager Odense-erfaringer nu til, at børn endnu flere steder i landet kan få stimuleret deres nysgerrighed. Det kræver også mod hos en medarbejder at kaste sig ud i noget, man ikke altid selv ved, hvor ender. Men det er en fornem opgave at give børn naturvidenskabelig dannelse med sig i livet. Endda på den allersjoveste måde nemlig gennem leg, siger børn- og ungerådmand Brian Dybro.

Resultaterne af projektet er nu samlet på hjemmesiden science-platform.dk, hvor pædagogisk personale gratis kan hente inspiration til lege og læringsmiljøer, der styrker børns nysgerrighed.

Forskningen peger blandt andet på, at leg spiller en central rolle, og at det pædagogiske personale er afgørende for at skabe rammer, hvor børn tør undersøge og stille spørgsmål. Samtidig kan den undersøgende tilgang give flere børn mulighed for at deltage aktivt i fællesskabet.

»Vi kan se, at det pædagogiske personale er helt centralt i at skabe legende og undersøgende situationer, hvor børn kan afprøve, sanse og få egne erfaringer med natur og naturfænomener. De er sproglige rollemodeller, når de sammen med børn sætter ord på nysgerrighed. Det kan også handle om at bruge nye ord og begreber om det, de og børnene leger med og undersøger. Der er både national og international interesse for projektet fra Odense, så jeg håber, at det kommer til at inspirere mange pædagogiske medarbejdere, siger Linda Ahrenkiel, lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

I Søhus Børnehus i det nordlige Odense arbejder man allerede aktivt med tilgangen. Her er målet at skabe et miljø, hvor alle børn kan være med og udforske verden på deres egne præmisser.

»Vi skal ikke gøre det sværere, end det er. Når vi undersøger sammen, så kan alle børn være med ud fra hvert deres ståsted. Jeg ønsker, at vi allerede i vuggestue og børnehave formår at plante et frø med begejstring for science og teknologi hos børnene. De får en oplevelse af, at vi selv kan skabe noget med vores hænder og ikke mindst, at det er ok at eksperimentere uden altid at kende resultatet, siger daglig pædagogisk leder Gitte Svane.

Projektet er en del af Odense Kommunes langsigtede strategi for dannelse og uddannelse og har siden 2022 arbejdet på at styrke børns møde med naturvidenskab gennem leg og nysgerrighed.

Vestjysk møbelvirksomhed satser på flere udenlandske kunder i Fredericia

0

Når MESSE C i Fredericia slår dørene op til Furniture Fair senere i april, er det igen med deltagelse fra den vestjyske handelsvirksomhed Lexpo Living. Efter en succesfuld debut sidste år vender virksomheden tilbage med både nye produkter og ambitioner om at tiltrække endnu flere internationale kunder.

Den kommercielle direktør Heidi Andersen lægger ikke skjul på, at sidste års messe gav blod på tanden.

»Det var en stor succes for os at være med på Furniture Fair sidste år. Vi fik kontakt til mange nye kunder – heriblandt flere udenlandske – og det var tydeligt, at det var en messe for fagfolk, hvor der blev lagt ordrer, og de besøgende blev inspireret.«

Lexpo Living, der har base i Salling, arbejder med et bredt sortiment af møbler, herunder loungestole, spisemøbler, sofaer og senge. Virksomheden har samtidig udvidet sortimentet med en outdoor-kategori, som også bliver en del af præsentationen på messen.

»Vi præsenterede outdoor på sidste års messe i Fredericia, og det blev taget enormt godt imod. Så den kategori har vi udvidet i år.«

På standen vil besøgende kunne opleve en række nyheder på tværs af sortimentet, herunder også arkitekttegnede møbler.

»Vi har mange spændende nyheder med inden for blandt andet lounge og dining. Og så har vi også arkitekttegnede møbler med.«

Samtidig arbejder virksomheden målrettet på at styrke sin position uden for Danmark, og messen i Fredericia spiller en vigtig rolle i den strategi.

»Vi er i gang med at bevæge os ud over landets grænser, og der fik vi nogle rigtig gode internationale kontakter sidste år. I år hører vi fra flere udenlandske kontakter, at de planlægger at besøge messen, selv om de måske ikke var der sidste år, så vi håber og forventer at se endnu flere besøgende fra udlandet.«

Furniture Fair afholdes fra 26. til 29. april, og ifølge Heidi Andersen bliver rammerne endnu bedre i år.

»Og så håber jeg, mange møbelbutikker vil tage deres medarbejdere med til messen. Det er jo i sidste ende dem, der skal sælge møblerne i hverdagen, så det giver rigtig god mening, at de også får mulighed for at se og opleve nyhederne.«

Regionerne overtager hjerteløbere og hjertestartere i Danmark

0
Foto: TrygFonden
Foto: TrygFonden

Danske Regioner har besluttet at overtage driften af Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket fra 1. januar 2028. Dermed flyttes ansvaret fra TrygFonden til regionerne, uden at det får praktisk betydning for de mange frivillige eller ejere af hjertestartere.

Hver dag bliver hjerteløbere aktiveret omkring ti gange, og i gennemsnit træder cirka 75 frivillige til dagligt til for at hjælpe ved hjertestop. Mange af dem har adgang til en af de over 26.000 hjertestartere, der er registreret i det landsdækkende netværk.

Indtil nu har TrygFonden stået for både drift og udvikling af ordningerne, men nu gives ansvaret videre som led i en planlagt udvikling, hvor fonden sætter initiativer i gang og senere overlader dem til andre aktører.

”TrygFonden har lagt et kæmpe arbejde i at udvikle Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket. Det sætter vi stor pris på. Begge ordninger er i dag integreret i regionernes daglige arbejde for at hjælpe borgere, der får hjertestop. Derfor har vi forståelse for, at TrygFonden gerne vil overdrage driften til regionerne”, siger Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

Han er selv blandt de over 61.000 danskere, der siden 2017 har meldt sig som frivillig hjerteløber.

”Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket gør det muligt for danskerne at træde til og hjælpe hinanden ved hjertestop. De mange frivillige vidner om et stort folkeligt engagement, som vi gerne vil være med til at bevare. Danske Regioners bestyrelse har derfor sagt ja til at sikre, at tiltagene bliver ført videre”, siger Christoffer Buster Reinhardt.

TrygFonden fortsætter samtidig sit arbejde med at styrke overlevelsen ved hjertestop uden for hospital.

”TrygFonden har i mere end 25 år støttet forskning og initiativer på genoplivningsområdet i Danmark, og vi har været glade for at hjælpe både Hjertestarter-Netværket og Hjerteløberordningen godt i gang. Nu, hvor begge ordninger er så stærkt integrerede i regionernes daglige arbejde, er det naturligt at overdrage dem til regionerne,” siger administrerende direktør Rie Odsbjerg Werner.

Frem mod overdragelsen vil regionerne og TrygFonden arbejde sammen om at planlægge overgangen. Indtil 2028 fortsætter driften uændret.

Hjerteløberordningen blev lanceret i 2017 og er i dag landsdækkende. Ved udgangen af marts i år var der over 61.000 aktive hjerteløbere i Danmark, svarende til lidt over én procent af den voksne befolkning.

Hjertestarter-Netværket har eksisteret siden 2006 og giver borgere og alarmcentraler mulighed for hurtigt at finde nærmeste hjertestarter. Ved udgangen af marts var der registreret mere end 26.700 hjertestartere i netværket.

Analyse fra CEPOS stiller skarpt på regeringens effekt på arbejdsmarkedet

0
Foto: Jakob Melgaard
Foto: Jakob Melgaard

ANALYSE. En ny analyse fra tænketanken CEPOS sætter spørgsmålstegn ved, hvor stor en rolle Mette Frederiksens regeringer har spillet i den markante stigning i beskæftigelsen de seneste år.

Siden 2019 er beskæftigelsen i Danmark steget med omkring 230.000 personer. Men ifølge analysen skyldes størstedelen af fremgangen ikke regeringens egne tiltag.

”Det er i højere grad tidligere reformer – særligt tilbagetrækningsreformerne – og gode konjunkturer, der har drevet stigningen i beskæftigelsen. Mette Frederiksens regeringer bidrager kun med et mindre bidrag, og hele denne fremgang er opsuget af den offentlige sektor,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Analysen peger på, at en stor del af jobfremgangen hænger sammen med gunstige økonomiske forhold og reformer, der blev vedtaget før 2019. I perioden fra 2019 til 2025 har tidligere reformer øget arbejdsudbuddet med omkring 90.000 fuldtidspersoner.

Til sammenligning har reformer under Mette Frederiksens regeringer ifølge CEPOS bidraget med cirka 34.000 fuldtidspersoner.

Under den første regering steg beskæftigelsen med 1.400 fuldtidspersoner som følge af reformer. For den nuværende regering var ambitionen at løfte beskæftigelsen med 45.000 fuldtidspersoner, men det er ifølge analysen kun lykkedes at gennemføre reformer svarende til knap 33.000.

Samtidig peger CEPOS på, at væksten i den offentlige sektor spiller en afgørende rolle i det samlede billede.

”Når man tager højde for, at den offentlige beskæftigelse er vokset med 47.000 fuldtidspersoner i perioden, betyder det reelt, at der er blevet 12.000 færre hænder til rådighed for den private sektor. Det er en udvikling, der svækker dansk økonomi på sigt,” siger Mia Amalie Holstein.

Ifølge analysen er det dermed især reformer fra tidligere regeringer, herunder tilbagetrækningsreformerne fra 2006 og 2011, der i dag driver en stor del af beskæftigelsen i Danmark.

CEPOS konkluderer, at udviklingen kan få betydning for den private sektor fremadrettet, hvis tendensen fortsætter.