BUSINESS. Business Fredericia har ansat Emil Ravn som ny erhvervskonsulent med tiltrædelse 1. august. Den 33-årige kommer senest fra en stilling som Account Strategist hos Google i virksomhedens europæiske hovedkvarter i Dublin, hvor han arbejdede med danske kunder. Det oplyser erhvervsorganisationen.
Emil Ravn har tidligere været Commercial Planning Specialist i The LEGO Group og Sales Specialist i Microsoft, ligeledes fra Dublin, og han har desuden erfaring som politisk konsulent i Landsforeningen Autisme. Han er uddannet kandidat i statskundskab.
Trods årene i udlandet er det en hjemvendt fredericianer, der sætter sig i stolen. Emil Ravn er født og opvokset i byen, bor i dag i Odense og håber at flytte tilbage inden for den nærmeste fremtid. »Da jeg fik muligheden for at blive en del af Business Fredericia, var jeg ikke i tvivl om, at det var den helt rigtige udfordring for mig. Kombinationen af erhvervsudvikling, stærke virksomheder og et område i rivende udvikling inden for energi og digitalisering gjorde stillingen særligt attraktiv,« siger han og tilføjer, at tilknytningen til byen også mærkes på anden vis: »Jeg følger blandt andet FC Fredericia tæt og kommer ofte på stadion, så det gør det ekstra særligt at få mulighed for at arbejde for udviklingen af den by, jeg føler mig tæt knyttet til.«
I den nye stilling får Emil Ravn særligt fokus på energi og digitalisering, et af Business Fredericias store indsatsområder. »Jeg ser frem til at møde de mange spændende virksomheder og lære deres forretninger og ambitioner at kende. For mig handler det om at skabe stærke relationer, bringe mennesker og virksomheder sammen og være med til at udvikle nye muligheder gennem samarbejde, netværk og projekter,« fortæller han.
Hos Business Fredericia lægger man ikke skjul på forventningerne til den nye mand. Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer hæfter sig ved, at Emil Ravn forener det internationale udsyn fra årene i Google, Microsoft og LEGO med et indgående kendskab til byen. »Vi glæder os til at sætte turbo på energi- og digitaliseringsområdet i Fredericia. Det er et af vores store indsatsområder, og derfor er vi meget tilfredse med, at vi med Emil får en person, der aktivt er klar til at arbejde for og i den grønne omstilling. Samtidig kommer han med et bredt branchenetværk og er lokalkendt. Emil Ravn vil kunne vejlede vores medlemmer både strategisk og operationelt,« siger han.
Emil Ravn afløser David Mogensen, der fortsætter sit virke i Net Zero Innovation Hub og dermed fortsat har sin daglige gang i Port House. Det giver ifølge Kristian Bendix Drejer gode muligheder for sparring i forbindelse med Emil Ravns onboarding, ligesom samarbejdet mellem Net Zero Innovation Hub og Business Fredericia fortsætter gennem fælles initiativer og projekter.
ANMELDELSE. Der findes koncerter, hvor musikken er smuk. Der findes koncerter, hvor tid, sted og stemning går op i en højere enhed. Trinitatis Kirkes traditionsrige juliaftenskoncert på Fredericias festdag den 6. juli hører til den sidste kategori.
Efter en dag, hvor byen havde fejret årsdagen for udfaldet fra Fredericia i 1849, samledes et stort publikum i den lyse kirke på Kongensgade. Udenfor ventede fyrværkeriet, men inden da blev aftenen båret af en times musik, der på fornem vis bandt dansk sommer, kirkelig tradition og musikalsk kvalitet sammen.
Julikoncerterne er efterhånden blevet en fast del af Trinitatis Kirkes markering af 6. juli. De fungerer som en rolig og eftertænksom afslutning på festlighederne, hvor den historiske fejring af slaget ved Fredericia får et kulturelt og åndeligt modspil.
Traditionen med at lade musik ledsage byens nationale mindedag ligger fint i forlængelse af Fredericias historie som garnisons- og fæstningsby. Hvor dagen præges af parader, taler og kanonsalutter, giver kirken plads til eftertanken gennem korsang, fællessang og orgelmusik. At koncerten afsluttes med bobler og udsigt til festfyrværkeriet, understreger den særlige blanding af højtid og folkelig sommerfest, som netop kendetegner Fredericias 6. juli.
Trinitatis Kirkes Pigekor har gennem en årrække udviklet sig til et af områdets stærke kirkekor. Under ledelse af organist og korleder Tobias Dahl Osenbrüg arbejder koret med en bred palet af musik – fra klassiske kirkekompositioner til nyere danske korsatser. Det mærkedes gennem hele koncerten.
Klangen var homogen og velafbalanceret, intonationen sikker og fraseringerne naturlige. Særligt imponerende var pigernes evne til at synge med både lethed og tekstlig forståelse. Man hørte ordene – ikke blot tonerne. Programmet var sammensat som en musikalsk vandring gennem den danske sommer.
“Danmark nu blunder den lyse nat”, “Det dufter lysegrønt af græs” og “Sænk kun dit hoved, du blomst” viste, hvordan nye harmoniseringer kan give velkendte sange nyt liv uden at miste deres folkelige karakter. Udført med respekt for melodien kombineret med varme, transparente korsatser, hvor stemmerne får lov at bevæge sig frit omkring melodien.
Fællessangen “Hvor smiler fager den danske kyst” blev et af koncertens naturlige højdepunkter. Når hele kirken synger med på Oluf Rings melodi, bliver koncerten mere end en optræden – den bliver et fællesskab.
Fra svensk kirkemusik til Mozart blev, koncertens internationale islæt. Med Gustaf Nordqvists”Alene i Gud søger min sjæl sin ro”. En melodi der var lyttevenlig og ny for undertegnede og gav en overraskende ro i sjælen. Nordqvist regnes blandt Sveriges betydeligste kirkemusikkomponister, og hans musik forener nordisk enkelhed med romantisk fylde. Pigekoret formidlede værket med stor ro og smuk dynamik.
Mozarts Ave Verum Corpus er et af kirkemusikkens mest elskede værker. Skrevet i 1791 – blot få måneder før komponistens død – rummer det en næsten overjordisk enkelhed. Her lykkedes det koret at lade værket svæve, uden sentimentalitet, men med en renhed, der passede perfekt til Trinitatis Kirkes akustik. Jeg har tidligere hørt melodien i All Saints Church i Leighton Buzzard, hvor Jeg boede i en periode.
Musik om håb kom via, et af aftenens mest bevægende indslag var Do Not Stand At My Grave And Weep, hvor Torben B. Schnedlers musik møder Clare Harners berømte digt. Teksten, der minder os om, at de døde lever videre i naturens lys, vind og regn, blev fremført med stor indlevelse. Midt i en koncert præget af sommerens lethed tilføjede værket en alvor, som gjorde helheden rigere.
Som musiker, korleder og meget mere, spillede Tobias Dahl Osenbrüg to af Niels W. Gades orgelstykker, 1 tonestykke, Moderato 2. Tonestykke , Allegro
Gades små karakterstykker er elegante eksempler på dansk nationalromantik. De kræver ikke virtuos opvisning, men musikalitet, sangbarhed og sans for instrumentets farver. Det historiske om nationalromantikken i Danmark er et særligt præg efter statsbankerotten i 1813 og tabet af Napoleonskrigene samt senere nederlaget i Den Anden Slesvigske Krig. Niels W. Gade – Vendte i 1848 tilbage til Danmark efter udbruddet af Den Første Slesvigske Krig. Han arbejdede i Leipzig, hvor han blev tæt knyttet til Felix Mendelssohn og dirigerede Gewandhausorkestret. Nok derfor dansk og Tysk nationalromantik i hans udgaver et tæt knyttet.
Orgelmusikken blev dermed ikke blot pauser mellem korsatserne, men selvstændige musikalske fortællinger.
Koncertens sidste afdeling viste, hvor stærk den nyere danske sangskat er blevet. Phillip Fabers Hjem er allerede blevet en moderne fællessang, mens Lyse Nætter, oprindelig skrevet af Alberte Winding og Aske Bentzon, i Fabers korsats fremstår næsten som en nutidig sommersalme.
Grundtvigs Sov sødt, barnlille, folkevisen I skovens dybe stille ro, Michael Bojesens smukke korarrangement af Nu er jord og himmel stille og afslutningen med Aften – Et hav der vugger sig til ro lod koncerten tone ud i et næsten meditativt mørke, netop som sommeraftenen sænkede sig over Fredericia.
Trinitatis Kirke har gennem mange år haft en stærk musikprofil. Ud over juliaftenskoncerten afholdes der løbende korkoncerter, advents- og julekoncerter, passionsmusik samt orgelarrangementer, hvor både kirkens egne musikere og gæstende ensembler medvirker. Musikken er ikke et supplement til kirkens liv – den er en integreret del af menighedens virke og af Fredericias kulturliv.
Netop derfor opleves juliaftenskoncerten ikke som en enkeltstående begivenhed, men som kulminationen på en lang tradition, hvor kirken hvert år bidrager med et musikalsk åndehul midt i byens største festdag.
En værdig afslutning på festdagen
Da de sidste toner klingede ud, og publikum bevægede sig ud på kirkegården for at skåle i et glas bobler og se festfyrværkeriet over Fredericia, var det med en følelse af, at koncerten havde sat den rette stemning.
Musikken havde mindet os om, at historien ikke kun fortælles gennem slag og sejre, men også gennem sangene, fællesskabet og de traditioner, der samler generationer.
Juliaftenskoncerten i Trinitatis Kirke er derfor langt mere end en koncert. Den er blevet en levende del af Fredericias kulturelle identitet – en tradition, der med høj musikalsk kvalitet og stor varme binder byens historie sammen med dens nutid. Hvis niveauet fra årets koncert er en målestok, er der al mulig grund til at glæde sig til næste sommeraften i Trinitatis Kirke.
LOKALT. Et moderniseret køkken, en ny løbebane, naturprojekter og en tilflytterfilm. Ønskerne fra lokalområdet omkring Viuf spænder vidt, og nu bliver mange af dem til virkelighed. Lokaldemokratiudvalget i Kolding Kommune har fordelt knap 4,4 millioner kroner fra Grøn Pulje mellem 21 lokale projekter.
Pengene stammer fra solcelleparken ved Viuf. Da anlægget blev tilsluttet elnettet, indbetalte energiselskabet bag parken et lovpligtigt engangsbeløb til Grøn Pulje, som byrådet har besluttet skal understøtte udviklingen i de lokalområder, hvor de vedvarende energianlæg placeres. »De mange ansøgninger vidner om et stort lokalt engagement, og jeg er imponeret over mangfoldigheden, der spænder fra mindre borgerdrevne initiativer til større udviklingsprojekter,« siger formanden for Lokaldemokratiudvalget, Jan Schjerning.
Der har været afholdt borgermøder i Viuf om puljen både før og efter ansøgningsfristen, og interessen har ifølge kommunen været stor. Det er første gang, Lokaldemokratiudvalget uddeler midler fra Grøn Pulje. »Ud over at pengene skal gå til anlæggets lokalområde, har vi i Kolding Kommune også valgt et andet princip for Grøn Pulje. Det betyder, at vi som udgangspunkt fordeler midlerne, så de kommer så mange borgere som muligt til gavn,« siger Jan Schjerning.
Grøn Pulje er resultatet af en folketingsbeslutning, der pålægger opstillere af vedvarende energianlæg at indbetale midler til en pulje, når anlæggene tages i brug. For solcelleanlæg med byggetilladelse i perioden 2021 til 2024 er beløbet 40.000 kroner pr. installeret megawatt, og hver gang et nyt anlæg sættes i drift, oprettes en selvstændig pulje.
Bag solcelleparken står Better Energy A/S. Anlægget ligger på tværs af kommunegrænsen mellem Viuf i Kolding Kommune og Håstrup i Vejle Kommune og omfatter et projektområde på cirka 344 hektar, hvoraf cirka 222 hektar ligger i Kolding Kommune og cirka 122 hektar i Vejle Kommune. Parken forventes ifølge pressemeddelelsen at producere cirka 248.000 MWh årligt, svarende til strømforbruget i cirka 50.000 husstande.
BUSINESS. På Fredericia Havn kommer der snart 20 nye ladeudtag til elbiler og ellastbiler. Blandt dem er en enkelt lader så kraftig, at den kan fylde en lastbil på under en halv time, og den slags findes kun ganske få steder i landet. Bag opsætningen står energiselskabet Norlys, som samtidig bliver havnens nye elleverandør.
Havnen står over for år med vækst, blandt andet på grund af udvidelsen af containerterminalen, og den grønne omstilling fylder mere og mere i planerne. Derfor har Associated Danish Ports, der ejer og driver erhvervshavnene i Fredericia, Nyborg og Hanstholm, indgået en energiaftale med Norlys om både strøm og ladeinfrastruktur. For havneselskabet har det været afgørende at samle det hele hos én leverandør.
»Hos ADP har vi stort fokus på at elektrificere, og her har det været centralt for os at finde en leverandør, der kunne tage ansvar for alle vores energibehov. Vi er også spændte på, hvordan samarbejdet kan udvikle sig på vores øvrige havne som et næste skridt,« siger Rune D. Rasmussen, administrerende direktør i ADP.
Snart kan en lastbil lades op på under en halv time i Fredericia.
Den mest markante del af aftalen er en ny ladepark til lastbiler ved krydset Bitumenvej og Nyhavnvej. Her kommer der fire ladeudtag, hvoraf de tre yder 600 kW, mens det sidste kan levere en hel megawatt og oplade en lastbil på under 30 minutter. Ved lystbådehavnen sættes der desuden seks offentligt tilgængelige udtag op, og ved kontorbygningen Port House kommer yderligere ti, som er forbeholdt havnens brugere.
Ud over ladestanderne overtager Norlys havnens elaftale og skal fremover levere de mere end 3 GWh, der bruges på Fredericia Havn hvert år. ADP og Norlys er allerede i dialog om lignende ladefaciliteter i Hanstholm og Nyborg, så aftalen kan blive startskuddet til et bredere samarbejde.
De danske U20-kvinder i håndbold kan kalde sig vicеverdensmestre. Holdet er netop landet i Københavns Lufthavn med sølvmedaljer om halsen efter dette års VM i Kina, hvor Danmark leverede en slutrunde af meget høj klasse. Med i truppen var hele fem spillere med fynsk klubadresse, nemlig Johanne Lasthein Andersen, Emilia Arrøe Sibanda, Isabella Jensen og Emilie Lolk Bødker fra Gudme HK samt Emma Høirup Rasmussen fra Odense.
Danmark strøg ubesejret gennem både den indledende gruppe og mellemrunden, og i kvartfinalen blev modstanderen fejet af banen med hele 12 mål. I semifinalen ventede Spanien i en tæt kamp, der bølgede frem og tilbage og måtte ud i forlænget spilletid, men de danske kvinder holdt koncentrationen og sikrede sig finalepladsen. I finalen blev Tyskland dog for stor en mundfuld, og det endte med sølv.
Landstræner Ole Bitsch ser tilbage på turneringen med stor stolthed.
»Først og fremmest har vi afviklet en helt vanvittig flot slutrunde, hvor spillet har været noget af det bedste i min tid som landstræner. Læg dertil, at vi havde hele 11 slutrundedebutanter med,« fortæller han.
Selvom guldet glippede, er der ingen malurt i bægeret hos landstræneren.
»I finalen mod Tyskland kom vi desværre ikke op på det helt samme kvalitetsmæssige niveau som i resten af turneringen, men det skal ikke afholde os fra at være stolte, da vi har spillet meget overbevisende og flot i den resterende del af turneringen,« siger Ole Bitsch.
Undervejs i den velafviklede slutrunde prøvede spillerne flere gange at optræde foran mere end 4.000 tilskuere, og ifølge landstræneren var det ikke kun på banen, at holdet fungerede.
»Når du skal lykkes over så mange dage og være så langt hjemmefra, så kræver det også et unikt sammenhold uden for banen. Det havde pigerne. De var dygtige sammen, grinede, hyggede og tog del i oplevelsen sammen,« siger Ole Bitsch.
En årgang der bliver ved med at levere
Også hos talentchefen i DanskHåndbold, Søren Skaastrup Frydendahl, er begejstringen til at få øje på.
»Et kæmpestort tillykke til Ole og hele trænerstaben. De har lagt et enormt stykke arbejde i at skabe de rammer og den kultur, der har gjort det muligt for holdet at klare sig så flot. Når trætheden har lagt sig, håber jeg, de giver sig selv lov til at være stolte af det, de har opnået sammen,« siger han.
Talentchefen fremhæver samtidig 2006/2007-årgangen som noget helt særligt.
»Det har været en fornøjelse at følge årgangens udvikling. Gennem fire slutrunder har hele 42 forskellige spillere været i aktion, og holdet har vundet medaljer hver eneste gang. Det er en præstation, vi er enormt stolte af, fordi den viser, at udvikling og resultater ikke er hinandens modsætninger – de kan sagtens gå hånd i hånd,« siger Søren Skaastrup Frydendahl.
Ud over de fem fynske spillere bestod VM-truppen af Freja Sølling Fager fra Roskilde Håndbold, Maria Dahl Koerth og Julie Boendorf Johansen fra Viborg HK, Freja Fonseca Nielsen fra EH Aalborg, Cecillie Wiking Antivakis, Kirstine Emilie Hoppe og Laura Duevang Martens fra Horsens HK, Tilde Nygaard Ulrichsen og Cecilie Frydendahl Nørskov fra Skanderborg, Lina Thorstein Lützhøft fra Ikast Håndbold samt Julie Groth Persson fra Høj.
Rusland er tilbage i den olympiske familie. Den Internationale Olympiske Komité, IOC, har besluttet at fjerne langt de fleste restriktioner mod landet, så alle russiske atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og ved selve legene. Det gælder også atleter i holdidrætter, som ellers hidtil har været udelukket.
Men beslutningen vækker ikke begejstring i Danmark. Formand for Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Olympiske Komité, Hans Natorp, lægger ikke skjul på sin utilfredshed.
»Jeg er uenig i IOC’s beslutning. Rusland har gennem en længere årrække vist, at landet ikke respekterer idrættens autonomi, fair play, antidoping og de grundlæggende olympiske værdier. Jeg kan ikke se, at noget har ændret sig, som berettiger, at Rusland nu bliver budt velkommen tilbage,« siger han.
IOC begrunder beslutningen med, at den russiske olympiske komité har lovet ikke at udføre aktiviteter i de fire annekterede ukrainske provinser. Den russiske stat er dog fortsat sanktioneret, så politikere som præsident Vladimir Putin ikke kan overvære legene som gæster, og IOC vil heller ikke afvikle events i Rusland. Om de russiske atleter må stille op under eget flag og med nationalhymne ved OL, afgør IOC først på et senere tidspunkt.
Danmark i mindretal
Hans Natorp har længe været en markant stemme i debatten om Ruslands tilbagevenden, og selv om han beklager beslutningen, kommer den ikke bag på ham.
»Det har været tydeligt i et stykke tid, at flere lande har bevæget sig i en anden retning end den, som Danmark og de øvrige nordiske lande står for. Vi har kæmpet imod hele vejen igennem, og ingen har været i tvivl om Danmarks holdning. Men vi må også konstatere, at vi efterhånden udgør et klart mindretal,« siger han.
DIF-formanden afviser samtidig, at den danske modstand handler om at blande politik og sport sammen. Tværtimod, mener han.
»Rusland har politiseret sporten. Når sport bliver brugt som statsligt redskab, er det idrættens ansvar at sige fra. Det olympiske fællesskab kræver respekt for spillereglerne, og Rusland har gentagne gange vist, at landet ikke respekterer idrættens uafhængighed og de olympiske principper,« siger Hans Natorp.
Ingen dansk boykot
Trods uenigheden bliver der ikke tale om nogen dansk boykot. Hans Natorp understreger, at DIF hverken vil opfordre danske specialforbund eller danske atleter til at blive væk fra konkurrencer, hvor russerne deltager. Samme melding lyder til danske arrangører af internationale idrætsevents.
»Vi bliver nødt til at respektere beslutningen, selv om vi er uenige. Danske atleter skal ikke bøde for, at Rusland deltager. Det her har været og skal være en idrætspolitisk kamp, som føres af idrætspolitikere. Vi skal ikke sende regningen videre til de danske atleter, for så vil vi netop gøre os skyldige i at politisere sporten,« siger han.
Ruslands vej tilbage har været lang og kringlet. Landet har siden 2016 været ramt af skiftende sanktioner, først på grund af det statsunderstøttede dopingprogram og siden på grund af invasionen af Ukraine. Ved OL i Paris i 2024 og ved vinter-OL i Milano-Cortina tidligere i år kunne russiske atleter kun deltage som neutrale uden flag og hymne, mens russiske hold var helt udelukket. I maj i år blev Belarus budt velkommen tilbage, og nu følger Rusland altså efter.
For Hans Natorp ændrer det dog ikke ved, at beslutningen er den forkerte.
»Det fantastiske ved sporten er, at den kan samle mennesker på tværs af lande og konflikter. Derfor er jeg grundlæggende heller ikke tilhænger af udelukkelser. Men i Ruslands tilfælde er der tale om noget helt særligt. Rusland har undermineret tilliden til den olympiske bevægelse, og derfor mener vi, at IOC’s beslutning er forkert,« siger han.
BØRN. I disse uger holder knap 1.500 børn og unge sommerlejr med Ungdommens Røde Kors rundt om i landet, og en af lejrene ligger i weekenden klar i Nørre Aaby. Her får børnene sødt besøg, når Hansens Is triller forbi med isbilen og deler økologisk flødeis ud til både børn og frivillige.
For mange børn hører is i solen og ture til stranden med til sommeren. Sådan er det bare ikke for alle. Derfor holder Ungdommens Røde Kors hvert år ferielejre for børn, der af den ene eller anden grund kan trænge til en god uge væk hjemmefra, med leg, venskaber og oplevelser, de kan tage med sig.
Is i det fri og et smil på tværs af bordet. For mange af børnene er det ikke isen alene, men samværet omkring den, der bliver til et sommerminde.
Isen hører fast med. Hen over ugerne 28 til 31 kører Hansens Is forbi samtlige 22 lejre, og for ismejeriet er det mere end en kold svaler på en varm dag. »Med isen håber vi at give både børn og frivillige et øjeblik, hvor sommeren føles lidt ekstra god, og hvor børnene får et minde med hjem, de husker for noget godt,« siger Anders Eibye Hansen, fjerde generation i familievirksomheden Hansens Is. For ham ligger det gode ikke så meget i selve isen som i alt det, der sker omkring den. »At stå i kø sammen, vælge sin yndlingssmag, få ekstra krymmel og dele øjeblikket med nye venner. Det er sådan nogle små situationer, der kan sætte sig som store minder.«
Det svære valg. Jordbær, vanilje eller noget helt tredje, ved isbaljerne skal yndlingssmagen findes, mens køen venter udenfor.
På lejrene bliver isen delt ud fra små isboder, hvor de frivillige står bag disken. Og det er dem, der får det hele til at fungere, siger Anders Eibye Hansen. »De bruger deres ferie på at give børnene nærvær og oplevelser. Vi kan ikke løse de udfordringer, mange børn står i, men vi kan bidrage med det, vi er gode til,« forklarer han.
En frivillig bag isbordet. Det er dem, der bruger deres sommerferie på at give børnene en god uge.
Hansens Is har været med i mere end ti år, og hos Røde Kors er man glad for hjælpen fra erhvervslivet. »Det betyder, at vores frivillige får endnu flere muligheder for at skabe en god uge for alle børnene,« siger Anja Nielsen, programleder for ferielejrene hos Ungdommens Røde Kors.
Lejren i Nørre Aaby hedder Smilets Lejr og holder til på Vesterdal Efterskole. På landsplan er der mere end 72.000 udsatte børn i Danmark, og tanken bag lejrene er, at flere af dem får nogle gode minder med hjem, når skoleferien er forbi. Man kan støtte via urk.dk.
EVENTS. Blå himmel, hvide sejl og gamle skuder på det fynske farvand. I over fyrre år har Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe samlet tusinder på kajerne, og i år lægger op mod tres historiske fartøjer fra fem lande igen fra land til en af sommerens store maritime folkefester.
Startskuddet lyder ud for Assens mandag formiddag den 20. juli. Herfra sætter omkring 600 aktive ombordværende kurs mod Haderslev samme dag, videre til Marstal onsdag og Faaborg torsdag, med en enkelt nat for anker undervejs. Sejladsen slutter med fællesspisning og præmiefest i rundbuehallen på Svendborg Havn fredag den 24. juli.
For arrangørerne handler det om mere end kapsejlads. Det handler om at holde en sejlende kulturarv i live. »Fyn Rundt er jo både fest, konkurrence og godt samvær. Og ikke mindst synliggør sejlads og havnebesøg vores sejlende kulturarv, som vi alle skal passe på,« siger stævneleder Jan Jay Brun Jensen fra Svendborg.
Når skibene fra midt på eftermiddagen anløber byerne, er alle sejl bogstaveligt talt sat. I Marstal kobles besøget sammen med Maritim Dag Ærø, og et nyt indslag i år bliver en såkaldt crew parade, hvor skibenes besætninger går i farverigt optog gennem skipperbyens gader. Paraden tæller samtidig med i skibenes løbende fair play-konkurrence.
Netop Marstal bliver for flere af skibene som at komme hjem. Tomastskonnerten Aron af Svendborg løb af stablen i Marstal i 1906, Nationalmuseets tremastskonnert Fulton af Marstal er fra 1915, og replikajagten De Fire Brødre af Marstal blev søsat i 1989.
Flåden rummer også et par sjældenheder fra udlandet. To norske lodsfartøjer, bygget af den legendariske bådebygger Colin Archer, ventes at vække opsigt, Liv af Sætre fra 1893 og Ryvingen fra 1919. Størst er den seksogtredive meter lange tyske lodsskonnert Atalanta af Wismar, bygget i 1901.
Sejladsen nyder også politisk bevågenhed. Folketingsmedlem og tidligere minister Trine Bramsen sejler med på en af etaperne.
Har man selv mod på havluft i håret, sælger nogle af skibene endagsture eller billetter til hele turen, og der er stadig ledige gæstepladser på enkelte af dem. Stævneleder Jan Jay Brun Jensen kan formidle kontakten.
EVENTS. Middelfart Jazzfestival skydes traditionen tro i gang med en festlig optakt, når teltet torsdag den 30. juli lægger scene til en gratis musikaften. Først dagen efter, fredag den 31. juli og lørdag den 1. august, overtager selve jazz- og bluestonerne.
Åbningsaftenen har fået nyt navn. Det, der før hed Tosset Torsdag, hedder nu Musik i Teltet, men ambitionen er den samme, en stor musikoplevelse med fri entré for alle.
Aftenen byder på tre navne hen over kvælden. Klokken 17 åbner Garfield, med Bent Erdmann i front, der de seneste tre år har været fast mand på åbningsaftenen. Klokken 19 går Bellami på scenen med Jan Lune Carlsen forrest. Bandet har i mere end fyrre år holdt Kim Larsens sange i live og leverer en koncert fuld af de elskede klassikere. Og klokken 21.30 rundes aftenen af med Keen on Queen, der bringer publikum tilbage til Queens storhedstid med de største hits og masser af energi.
Der er gratis adgang hele aftenen, og festivalens madboder åbner allerede klokken 17, så man kan spise sig gennem programmet uden at have fyldt maven hjemmefra.
POLITIK. Kolding og Vejle hører til de kommuner i landet, der har taget den største del af ansvaret for at opstille vindmøller og solceller, og nu følger pengene med. Når regeringen i 2027 udbetaler tilskud for opstilling af vedvarende energi, modtager Kolding godt 16,3 millioner kroner og Vejle godt 14 millioner kroner.
Tilskuddene fordeles efter kommunernes samlede bidrag til vedvarende energi, både gennem nyopførte anlæg og den eksisterende produktion fra vindmøller og solceller. I alt fordeles 208,7 millioner kroner mellem 40 kommuner i 2027 ifølge pressemeddelelsen.
SF’s rets- og landdistriktsordfører, Karina Lorentzen, glæder sig over, at de to kommuner bliver belønnet for indsatsen. »Kolding og Vejle viser, at den grønne omstilling også skabes uden for de største byer. Det er lokale borgere og lokalsamfund, der lever med vindmøller og solceller i landskabet, og derfor er det helt rimeligt, at en del af gevinsten kommer tilbage til kommunerne, hvor de bor. Pengene kan bruges på at styrke både velfærden og udviklingen lokalt,« siger hun.
Hun peger samtidig på, at omstillingen forudsætter opbakning der, hvor anlæggene står. »Vi skal have mere vedvarende energi, hvis vi skal gøre os fri af fossile brændsler og skabe et grønnere Danmark. Men det kræver, at mennesker oplever, at de får noget igen. Når kommuner som Kolding og Vejle tager et stort ansvar, skal det også kunne ses i den lokale økonomi,« siger Karina Lorentzen.
Også andre syd- og sønderjyske kommuner modtager tilskud i 2027. Aabenraa får godt 3,9 millioner kroner, Tønder godt 3,4 millioner, Varde godt 2,7 millioner, Esbjerg godt 2,1 millioner, Billund knap 1,6 millioner og Sønderborg godt 1,2 millioner kroner.
Fakta: VE-tilskud 2027 i regionen Kolding: 16.360.062 kr. (nr. 2 på landsplan) Vejle: 14.050.774 kr. (nr. 4) Aabenraa: 3.901.469 kr. (nr. 16) Tønder: 3.391.415 kr. (nr. 18) Varde: 2.651.685 kr. (nr. 21) Esbjerg: 2.113.478 kr. (nr. 26) Billund: 1.575.819 kr. (nr. 32) Sønderborg: 1.228.599 kr. (nr. 39)
