Freja er fortsat forsvundet – politiet efterlyser hende nu internationalt

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Sydøstjyllands Politi har onsdag udsendt en international efterlysning af 15-årige Freja fra Hedensted, der fortsat ikke er fundet.

Freja blev sidst set omkring klokken 8 tirsdag morgen, da hun forlod sin bopæl i Hedensted. Hun blev efterlyst klokken 21.40 tirsdag aften, og ifølge politiet er hun senest set i den sydlige del af Hedensted.

»Vi leder fortsat efter Freja, og vi vil meget gerne have offentlighedens hjælp til at finde hende, da vi er bekymrede for hende. Vi har igangsat en bred efterforskning for at finde hende, og vi har også lavet en international efterlysning i håb om, at det kan bidrage til at finde hende,« siger vicepolitiinspektør Christian Skyt fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet kommer samtidig med to konkrete opfordringer. Borgere og virksomheder i lokalområdet bedes gennemgå videoovervågning fra biler og bygninger, hvor der kan være optagelser af relevans for efterforskningen, og borgere i hele Hedensted-området opfordres til at tjekke skure og udhuse.

Politiet oplyser ikke nærmere om baggrunden for forsvindingen – herunder om der frygtes at være sket en ulykke eller en forbrydelse, eller om Freja af egen fri vilje skjuler sig.

Freja beskrives som cirka 170 centimeter høj og slank med langt, krøllet, mørkt hår. Da hun forsvandt, var hun iført rød crop hoodie, pink sko og mørke bukser.

Har man set Freja eller oplysninger om, hvor hun kan opholde sig, bedes man kontakte politiet på telefon 114.

Narkopåvirkede bilister, listetyv og spytteri i Super Brugsen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi har haft nok at se til det seneste døgn, hvor især bilister uden kørekort og med stoffer i blodet fylder i døgnrapporten – sammen med en stribe indbrud og lommetyverier på tværs af politikredsen.

Mandag klokken 17.55 blev en 47-årig mand fra Odense Kommune stoppet, da han kørte i personbil ad Odins Bro i vestlig retning. Manden blev testet positiv for euforiserende stoffer, havde ingen førerret – og blev derudover målt til mindst 116 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst må køre 70.

Han var langtfra den eneste, der satte sig bag rattet, selvom han ikke måtte. Tirsdag morgen klokken 5.25 blev en 54-årig mand fra Nyborg Kommune standset på Fynske Motorvej ved Langeskov. Han var påvirket af euforiserende stoffer og frakendt førerretten til personbil. Og mandag aften klokken 19.10 blev en 43-årig mand fra Assens Kommune stoppet på Lindevej i Odense SV. Han havde ikke førerret til motorkøretøj, og en alkometertest viste en promille over det tilladte.

I Munkebo fik en kvinde sig en ubehagelig oplevelse, da en listetyv mandag formiddag sneg sig ind i hendes hjem på Krabbegårdsvej gennem en dør, der stod på klem. Kvinden var hjemme og hørte puslen, og da hun gik ind i stuen, stod hun ansigt til ansigt med en yngre mand. Han beskrives som 180-185 centimeter høj, spinkel af bygning med brunt, halvlangt hår, iført gråblå t-shirt og mørke shorts. Manden løb fra stedet mod et grønt område. Der blev ikke stjålet noget.

Politiet har også modtaget anmeldelser om flere indbrud. I Odense C blev der natten til tirsdag begået indbrud i Carl Nielsens Kvarter, hvor gerningsmanden kom ind gennem en dør og stjal en pengepung med kort og kontanter. To af kortene blev efterfølgende fundet af en kvinde på Christiansgade og afleveret tilbage til ejeren. I Odense N er der anmeldt et indbrud på Søhusvej, hvor en dør blev brudt op – her er der endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. I Nørre Åby ved Middelfart blev der brudt et vindue op ved et indbrud på Tingløkken, der er begået tilbage i juli, men umiddelbart blev der ikke stjålet noget.

Lommetyvene har til gengæld haft travlt. I Ejby blev der tirsdag formiddag stjålet EarPods direkte fra en persons lomme på Nørregade, og i Middelfart mistede en person mandag eftermiddag sin pung med kort og kontanter fra lommen på Kløvervej. I Odense SØ blev et visadankort stjålet fra inderlommen i en sort rygsæk på Ørbækvej, og på Thorslundsvej i Odense har en person anmeldt, at vedkommende mistede sin sorte pung efter at have handlet i Lidl.

I Otterup endte en strid mellem to personer, der havde taget hinandens telefoner, med en sigtelse. En 36-årig mand fra Nyborg Kommune blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, fordi han inde i Super Brugsen på Nørregade havde kastet med ting samt råbt og spyttet efter en kunde.

Endelig slap en kvindelig bilist med forskrækkelsen, da hun mandag eftermiddag kørte galt på Årupvej ved Vissenbjerg. Hun kørte mod syd med omkring 70 kilometer i timen, da hun i en blød højrekurve kom for tæt på autoværnet, ramte det med højre front og roterede en halv omgang, inden bilen holdt stille. Bilen fik store materielle skader, men ingen kom noget til.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Natarbejde på motorvejen ved Kolding – bro skal til grundigt eftersyn

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Bilister på Sønderjyske Motorvej ved Kolding skal i den kommende uge være opmærksomme på vejarbejde i aften- og nattetimerne. Vejdirektoratet gennemfører et rutinemæssigt generaleftersyn af Hylkedalbroen på strækningen mellem motorvejskryds 64 Kolding V og afkørsel 65a Kolding S.

Arbejdet begynder mandag den 10. august og ventes at vare to til tre dage frem. Der arbejdes fra omkring klokken 18.00 om aftenen, og arbejdet afsluttes senest klokken 05.00 den efterfølgende morgen. Eftersynet er netop planlagt som aften- og natarbejde for at genere trafikanterne mindst muligt.

Mens der arbejdes på broen, vil der kun være ét farbart spor forbi arbejdsområdet, og hastigheden bliver lokalt sat ned til maksimalt 80 kilometer i timen. Trafikanter må derfor forvente mindre forsinkelser. Tydelig skiltning leder trafikken sikkert forbi arbejdsområdet, og der arbejdes kun i én kørselsretning ad gangen.

Vejdirektoratet gennemfører generaleftersyn af broer og tunneler hvert femte eller sjette år. Der er tale om en grundig visuel gennemgang af alle bygværkets dele, hvor blandt andet broens bærende konstruktioner, vejbelægningen og autoværn bliver inspiceret. Eftersynsarbejdet bidrager til at opretholde trafiksikkerheden for bilisterne.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne. På Vejdirektoratets trafikkort kan man løbende holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene.

Grønne byggeprojekter skal springe køen over hos kommunerne, lyder nyt forslag

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Bygherrer, der bygger markant grønnere end loven kræver, bør belønnes med en hurtigere vej gennem den kommunale byggesagsbehandling. Sådan lyder et nyt forslag fra Dansk Erhverv, som organisationen spiller ind i forbindelse med revisionen af bygningsreglementet.

Konkret foreslår Dansk Erhverv en landsdækkende fast track-ordning for byggeprojekter, der fra starten dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer. I dag oplever virksomheder, der går længere end lovens minimumskrav, ifølge organisationen ofte den samme eller en endnu mere kompleks sagsbehandling end alle andre.

»Det skal være nemmere at bygge grønt. Hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt, skal vi også belønne dem, der går forrest. Bygherrer, der bygger med et markant lavere klimaaftryk eller anvender genbrugte byggematerialer, skal ikke straffes med længere og mere komplicerede processer. Tværtimod bør de have en hurtigere vej gennem systemet. Byg grønt, dokumentér det fra starten – og kom hurtigere i gang,« siger Katrine Bjerre, branchedirektør for byggeri i Dansk Erhverv.

Efter forslaget skal et byggeprojekt kunne få adgang til ordningen på to måder. Enten ved at dokumentere et klimaaftryk, der lever op til bygningsreglementets frivillige lavemissionsklasse, eller ved at dokumentere en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer og en reel klima- og ressourcegevinst. Dokumentationen skal være på plads fra starten, så kommunerne hurtigt kan vurdere projektet, og kriterierne skal være nationale og enkle, så virksomhederne møder de samme krav i hele landet.

»Fast track må ikke kun være for én bestemt måde at bygge grønt på. Hvis et byggeri dokumenteret sparer klima og ressourcer – uanset om det sker gennem et meget lavt klimaaftryk eller ved at genbruge eksempelvis mursten, træ eller stålkonstruktioner – skal det kunne komme hurtigere gennem systemet. Det afgørende er den dokumenterede klima- og ressourcegevinst, ikke hvilken løsning man vælger,« siger Katrine Bjerre.

Ordningen skal ifølge Dansk Erhverv være en grøn bonus og ikke en erstatning for hurtigere byggesagsbehandling generelt. En analyse fra organisationen viser, at 41 procent af byggesagerne i 2025 ikke blev behandlet inden for de nationale servicemål, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 56 dage. Dansk Erhverv fastholder derfor samtidig sit forslag om en generel behandlingsgaranti på maksimalt 30 dage.

Organisationen opfordrer regeringen og KL til sammen med byggebranchen at udvikle en fælles model, som kan afprøves i udvalgte kommuner og siden indarbejdes i det nye bygningsreglement.

»Revisionen af bygningsreglementet er en oplagt mulighed for at gøre grønne valg lettere i praksis. Reglerne skal ikke kun stille krav – de skal også skabe incitamenter. Når det bliver nemmere at bygge grønt, får vi både et lavere klimaaftryk, skabt et marked for flere bæredygtigere og cirkulære løsninger og en stærkere dansk byggebranche,« siger Katrine Bjerre.

Reklamer for solarie og energidrikke blev vist før børnefilm – nu har Forbrugerombudsmanden reageret

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Forbrugerombudsmanden har indskærpet reglerne om markedsføring rettet mod børn og unge over for virksomheden FS2 Reklame, der sælger reklameplads for en række biografer.

Sagen handler om, at der forud for en biografs visning af børnefilm blev vist reklamer for solarie og energidrikke i den lokale reklameblok. Filmene var alene frarådet børn under syv år, og der må derfor antages at have været børn blandt publikum.

Efter Forbrugerombudsmandens vurdering er der tale om en overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod at omtale, vise billeder af eller henvise til uegnede produkter, når markedsføringen er rettet mod børn og unge under 18 år. Uegnede produkter er blandt andet produkter, som myndighederne fraråder til aldersgruppen, herunder netop energidrik og solarie.

»Børn og unge er en sårbar målgruppe, som det er let at påvirke. Markedsføringsloven indeholder derfor særlige regler, som beskytter dem mod at blive eksponeret for eksempelvis produkter, som myndighederne fraråder. Når reklamer vises forud for en børne- eller familiefilm, må det antages, at der er børn blandt publikum, og så skal reklamerne leve op til disse særlige regler,« siger forbrugerombudsmand Torben Jensen.

FS2 Reklame har over for Forbrugerombudsmanden oplyst, at reklamerne blev vist ved en enkeltstående fejl i én biograf. Virksomheden har efterfølgende gennemgået samtlige børneplaylister i sit biografnetværk for lignende fejl, udsendt en skærpet guide til sine mediekonsulenter om reglerne og bedt dem være særligt opmærksomme, når de indgår nye aftaler. Emnet er desuden blevet drøftet på det seneste salgsmøde, ligesom virksomheden har skærpet sin interne kontrol og givet instruktion om at sende tvivlsspørgsmål til Medierådet for børn og unge.

Netop de tiltag er afgørende for, at sagen nu slutter uden yderligere konsekvenser for virksomheden.

»FS2 Reklame har oplyst, at de har gennemført flere tiltag for at hindre, at overtrædelsen af markedsføringsloven gentages. Det er hovedårsagen til, at vi i denne sag nøjes med at indskærpe reglerne,« siger Torben Jensen.

Overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 11, stk. 2, kan straffes med bøde efter lovens paragraf 37, stk. 3.

Manden, der slukkede for alarmerne

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Til daglig lever Thomas Pap Goltermann i en verden af notifikationer. Den 47-årige fredericianer sidder i en IT-afdeling, hvor skærmene blinker med røde og gule skilte, og hvor der altid er en alarm, der kræver en reaktion. Så rejste han ud til et sted, hvor der ingenting var. Ikke noget net, ikke noget ur, ikke nogen telefon. Kun en ø, et hold fremmede mennesker og et tv-hold fra Robinson Ekspeditionen.

»Jeg sidder jo i en IT-afdeling, hvor du bliver notificeret og får alarmer på det ene, det andet og det tredje. Og lige pludselig er det bare væk. Fuldstændig detox,« fortæller han til AVISEN.

Man kunne tro, at afsavnet ville gnave. Det gjorde det modsatte. »Underligt nok syntes jeg faktisk, det var rart,« siger han og peger på de sociale medier, der efter hans opfattelse er skruet sammen, så man lettere bliver afhængig af dem. Derude forsvandt aftenernes skærmtimer, og døgnet fik sin gamle rytme tilbage. »Det var rart, at når det var mørkt, så var det nat,« siger han om nætterne på øen, hvor der hverken var støj eller lysforurening. »Så mørkt, at du faktisk kunne se Mælkevejen. Det var vanvittigt smukt.«

Goltermann har fulgt programmet, siden det første gang rullede over skærmen i 1998. Der kom hurtigt børn, og drømmen blev lagt i skuffen, mens hverdagen tog over. Han søgte i 2024 og igen i 2025, og da telefonen ringede fra produktionsselskabet Mastiff tredje gang, forventede han endnu et afslag. Det kom ikke.

Som mangeårig håndboldspiller regnede han med at have kroppen med sig, styr på boldfornemmelsen og fysikken. Alligevel er han hurtig til at punktere enhver forestilling om, at man kan træne sig til en ø i Stillehavet. »Man kan simpelthen ikke sætte sig ind i det. Det er et helt ekstremt pres. Varme, sult, savn, søvn,« siger han. »Hvis man tror, at man shiner i alt, så tager man virkelig fejl.«

Sulten var konkret. Maden blev ikke serveret på øen, den skulle vindes. »Der er ikke overflod af mad. Man håber på at vinde en gulerod eller et løg,« fortæller han. Nætterne blev tilbragt på en seng af bambuspinde og strandsand, mens Laura og de fire drenge, hvoraf den ældste er 17, sad hjemme i Fredericia. Kontakten var kappet. Kun hvis noget virkelig alvorligt skete derhjemme, havde hans kone en nødlinje ind gennem produktionen. »Jeg kan ikke engang ringe hjem,« lød erkendelsen i løbet af de første dage.

Til gengæld fik han noget, han ikke har haft i årevis. Tid. Derhjemme er kalenderen fyldt af arbejde, børn og weekender, der er booket måneder frem. På øen var der intet program ud over det, deltagerne fik at vide, og han sammenligner livet i lejren med et efterskoleophold, hvor man er sammen med sine kammerater og danner relationer intenst 24 timer i døgnet. Med alt hvad det indebærer af venskaber, irritation og nerver før konkurrencerne, som han beskriver som at træde ind i en film. »Det er fuldstændig ligesom at være med i en film. Som at træde ind i en James Bond-film,« siger han om øerne, kameraerne og mødet med værten Jakob Kjeldberg, som han har set på skærmen i 26 år. »Han stiller sig lige ved siden af en, giver en hånd og siger velkommen til Thomas. Det var en kæmpemæssig oplevelse.«

Hvordan det siden gik, må han ikke afsløre. Han er selv spændt på at se, hvordan hans måneder i paradiset bliver klippet sammen, når programmet rammer skærmen, men han er rolig ved det. »Jeg synes selv, de har været ordentlige og respektfulde. Jeg kan se mig selv i øjnene, og jeg har ikke nogen forklaringsproblemer over for nogen,« siger han.

Indtil da venter hverdagen i IT-afdelingen. Med alarmer, notifikationer og røde skilte. Og med vished om, at et sted derude findes et mørke, hvor man kan se Mælkevejen.

Christian Jørgensen om tredje Lillebæltsbro: »Jeg står på fornuftens grund«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Liberal Alliances byrådsmedlem i Fredericia, Christian Jørgensen, melder sig nu i debatten om en tredje Lillebæltsforbindelse med et krav om viden. Han vil se analyser af støjen, af ekspropriationerne og af konsekvenserne for erhvervslivet, før han og partiet tager stilling, og han advarer mod argumenter, der lyder for godt til at være sandt.

Debatten om en tredje forbindelse over Lillebælt har efterhånden stået på det meste af sommeren i AVISEN spalter. Direktør Klaus G. Andersen fra Fredericia Shipping åbnede den med en advarsel mod et projekt, han kalder uigennemtænkt. Borgmestrene Peder Tind og Anders Møllegård svarede med trængselsprognoser og opfordringer til handling, den konservative gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen så i broen en løftestang for at få løst støjproblemerne, mens Susanne Eilersen forlangte dokumentation, og Malene Søgaard-Andersen fra SF hellere ville have tog og busser. I Bruxelles arbejder komitéformanden Niels Flemming Hansen imens på at få den strategiske analyse tilbage på bordet i Transportministeriet, hvor den har ligget stille siden 2024.

Ind i den samtale træder nu Christian Jørgensen, og han begynder et andet sted end de fleste. Han begynder med støjen, som han gik til valg på.

»Jeg gik personligt til valg på, at der skulle kigges seriøst på støjudfordringerne i Fredericia Kommune, hvor flere lokalområder er voldsomt belastede. Der er Snoghøj-området, der er Taulov-området, og der er også andre områder i kommunen,« siger han.

Støjen er i hans øjne bagsiden af den mønt, byen lever af. Fredericia ligger, hvor landet mødes, godset samles, og lastbilerne kører, og den placering har gjort byen driftig og velhavende. Den har også gjort den larmende.

»Der er ikke nogen snuptagsløsninger, for vi er en centralt beliggende logistik- og transportkommune, og det er noget af det, der gør, at vi er den driftige by, vi er. Men hvis vi samtidig vil være en attraktiv bosætningskommune og have gode skatteydere hertil, så er vi nødt til at tage de her store udfordringer seriøst og kigge på, om der kan gøres noget på sigt. Det kan ikke nytte noget, at det bare er noget, man siger i skåltaler,« siger Christian Jørgensen.

Blandt broens fortalere er det blevet fremført, at en ny forbindelse vil udløse nutidens skrappere støjkrav og dermed ende med at give naboerne mindre støj, end de har i dag. Det er den slags ræsonnementer, der får den liberale af et langt liv i erhvervslivet til at spidse ører.

»Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det, som lyder for godt til at være sandt, er sjældent helt sandt. Det er min erfaring gennem et langt liv. Så det skal valideres. Kommer der en forbindelse, hvordan bliver støjtrykket så,« siger han.

Hans regnestykke rummer flere poster end decibel. En bro lander ikke i et tomt landskab; den lander i Snoghøj og Erritsø, hvor husene ligger tæt, og hvor Klaus G. Andersen allerede har advaret om, at usikkerheden i sig selv kan sætte hushandlerne i stå.

»En ting er støjen. Noget andet er, hvor mange boligejere der bliver berørt ude i området og kan risikere en ekspropriation, fordi der skal komme en broforbindelse mere. Og hvilke konsekvenser har det for bosætningen i et af vores mest attraktive områder i kommunen? Det skal også ind i ligningen,« siger Christian Jørgensen.

Også erhvervsargumentet vil han have vendt om og undersøgt fra begge sider. Han har noteret sig, at dele af det lokale erhvervsliv, herunder folk fra transportsektoren, klarer sig fint uden udsigt til en ny forbindelse.

»Hvad bliver konsekvensen for vores erhvervsliv i Fredericia Kommune, hvis vi får forbindelsen? Og hvad bliver konsekvensen, hvis vi ikke får den, og der måske kommer en forbindelse et andet sted? Når vi har al den faktuelle viden, så er der et oplyst grundlag at stå på, og det oplyste grundlag føler jeg ikke, at vi som lokalpolitikere har fået endnu,« siger han.

Dermed placerer han sig i det midterfelt, hvor også Susanne Eilersen står, mellem komitéens overbevisning og modstandernes skyttegrave.

»Der sidder nogle gode mennesker i Lillebæltskomitéen, som har en holdning og har sat sig i spidsen for, at det skal være sådan her. Og tilsvarende er der måske også nogen, der har gravet sig ned i en skyttegrav og sagt, at nok er nok. Der står jeg i midten og siger, at jeg simpelthen vil have noget mere faktuel og ordentlig viden, inden jeg og Liberal Alliance tager endelig stilling. Jeg står på fornuftens grund, som jeg altid gør,« siger Christian Jørgensen.

Transportsektoren kender han fra flere vinkler end byrådssalens. Christian Jørgensen sidder i bestyrelsen for havneselskabet ADP A/S og for Billund Lufthavn, og han følger derfor på nært hold de godsstrømme og passagertal, som hele diskussionen i sidste ende handler om. Den viden, han efterlyser, findes i dag kun i udkast; den strategiske analyse af en tredje Lillebæltsforbindelse blev sat på pause i 2024, og så længe den ligger stille, må byrådspolitikerne i Fredericia mene noget om en bro, ingen har regnet færdig.

Indskifter stjal billedet, da FC Fredericia bankede sig videre i pokalen

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0

FC Fredericia er klar til anden runde af Betano Pokalen efter en sejr på 6-0 over SfB-Oure FA på Høje Bøge Stadion i Svendborg. Hjemmeholdet holdt ellers stand i kampens indledende fase, men midtvejs i første halvleg faldt afgørelsen i to hug. Anders Dahl åbnede scoringen efter 27 minutter, og blot fire minutter senere fordoblede Eskild Dall føringen, da han rettede Nemo Thomsens afslutning ind til 2-0.

De to hurtige mål gav fredericianerne et solidt greb om opgøret, og holdet kunne gå til pause med en komfortabel føring.

Efter pausen fortsatte gæsterne med at kontrollere kampen, og i det 54. minut kom målet, der reelt lukkede opgøret. Oliver Vest fremskaffede et straffespark, som Nemo Thomsen sikkert omsatte til 3-0.

Kort efter blev Emilio Simonsen og Patrick Egelund skiftet ind, og især førstnævnte kom til at sætte sit præg på kampens afslutning. Simonsen havde kun været på banen i ni minutter, da han i det 68. minut gjorde det til 4-0. Fem minutter før tid scorede han igen, og i overtiden fuldendte han sit hattrick og fastsatte slutresultatet til 6-0.

Aftenen bød samtidig på to debutanter i fredericiansk trøje. Casper Jørgensen var med fra start blot dagen efter offentliggørelsen af sit skifte til FC Fredericia, mens Andreas Gülstorff fik debut i målet og sammen med defensiven kunne notere sig et rent bur efter en flot præstation.

Seks scoringer, fire forskellige målscorere, tre assists til Nemo Thomsen og et hattrick til Emilio Simonsen blev facit på en aften, hvor FC Fredericia løste pokalopgaven i Svendborg på sikker vis.

Allerede søndag venter næste opgave, når Vendsyssel FF gæster Monjasa Park i Betinia Ligaen.

Ingen fare på raffinaderiet – alarmen gjaldt nabovirksomhed

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der var hverken fare, brandalarm eller gasalarm på raffinaderiet i Fredericia, da et massivt beredskab tirsdag aften kørte mod Egeskovvej. Det fastslår Lasse Kristoffersen, politisk chef hos Crossbridge Energy, i et interview med AVISEN onsdag.

»Jeg vil bare sige, at der var ingen fare, brandalarm eller gasalarm hos os i går. Ingen,« siger Lasse Kristoffersen.

Ifølge den politiske chef var der tale om en alarm hos brintvirksomheden Everfuel, der er nabo til raffinaderiet. Hvorfor beredskabet også kørte til selve raffinaderiet, kan han ikke svare på.

»Jeg er opmærksom på, at det var en alarm hos Everfuel, men hvad der forårsager, at de kører til os også på raffinaderiet, det ved jeg ikke. Det er spørgsmål til myndighederne, men jeg ved, at det bliver undersøgt. Men der var ingenting hos os,« siger Lasse Kristoffersen.

Som AVISEN beskrev tirsdag aften, ankom et stort antal brandkøretøjer fra TrekantBrand til Egeskovvej efter en alarm klokken 18.11, der lød på bygningsbrand i industribygning. Køretøjerne holdt i kø på vejen, men indsatsen blev aldrig sat ind, og både beredskab og politi forlod kort efter stedet igen.

Lastbil var 20 centimeter for høj og bragede ind i jernbaneviadukt

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En lastbilchauffør fik sig en hård opbremsning på Snoghøjvej, da hans Volvo-lastbil tirsdag morgen kørte ind i jernbaneviadukten.

Politiet fik anmeldelsen klokken 8.25. Stedet er skiltet med en maksimal frihøjde på 3,60 meter, men lastbilen er efterfølgende målt til en højde på 3,80 meter. Chaufføren, en 71-årig mand, valgte alligevel at køre ind under viadukten, og det endte med en påkørsel.

Banedanmark blev tilkaldt og har inspiceret viadukten for at vurdere skadernes omfang. På stedet var der ikke større synlige skader på broen, men det er endnu uvist, hvad Banedanmarks nærmere undersøgelser vil vise.

Uheldet gav i en periode problemer på stedet, hvor vejen måtte spærres, mens tabt gods og bragede dele fra lastbilen blev samlet op. Chaufføren kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 5.8 kl. 9.00 af politikommissær Hans Hoffensetz.

123...1.131Side 1 af 1.131