Speciallæge åbner ny øjenklinik i Fredericia: »Det var simpelthen det rigtige«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. De fleste opdager det ikke selv. Synet svigter så langsomt, at hjernen indretter sig efter det, og farverne falmer en grad ad gangen, indtil verden har en tone, man ikke længere kan se igennem. Det er først bagefter, når operationen er overstået og den uklare linse er skiftet ud, at de kommer hjem og opdager, hvad de havde mistet. At de ikke har malet i tyve år, og at væggene faktisk er lidt gule.

»Åh, jeg vidste ikke, at jeg trængte til at male væggene,« siger de bagefter, fortæller Laleh Molander og smiler.

Andre mærker det på andre måder. At skiltene på motorvejen pludselig kan læses igen, at kørekortet, som var lagt i skuffen, kan tages frem, og at barnebarnet på den anden side af spisebordet har skarpe øjne, et ansigt med konturer og et udtryk, man kan aflæse. Det, der i journalen hedder en operation for grå stær, er for patienten ofte synonymt med en stor øget livskvalitet.

Det er den slags hverdag, Laleh Molander har brugt det meste af sit voksne liv på. 20 år på sygehusafdelinger i Esbjerg, Vejle og Odense og over ti tusind øjenoperationer, først som læge under uddannelse, så som speciallæge og fra 2021 som overlæge på Odense Universitetshospital, hvor hun blandt andet havde ansvaret for behandlingen af skelen og fordybede sig i et felt, de fleste forbinder med børn.

Den 1. juni åbner hun sin egen klinik på Landlystvej i Fredericia, ti minutter fra hjemmet. Lillebælt Øjenklinik bringer en række kompetencer hjem til byen, som hidtil har været forbeholdt sygehusafdelingerne i området, både børn med skelen, kompliceret synsudredning og operationer for grå stær, som Fredericias borgere før har skullet til de store sygehuse for at få.

I ugerne op til åbningen står lokalerne på Landlystvej i Fredericia og finder langsomt deres form. Møbler, billeder og udstyr flytter ind dag for dag, og i begyndelsen af juni tager Lillebælt Øjenklinik imod sine første patienter.

En by, hun aldrig egentlig forlod

Hun var ni år, da familien kom til Fredericia fra Iran. Hun gik på Købmagergades Skole, tog sin studentereksamen fra Fredericia Gymnasium og rejste videre til Odense for at læse medicin. Det var her, hun fandt sit fag, hurtigere end de fleste. »Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ville være øjenlæge,« fortæller hun. »Jeg synes, det er et fantastisk område, og det har jeg altid syntes.«

Det blev til seks år i universitetsbyen, en mand og en datter, og en tidlig beslutning om at vende tilbage. Familien har boet i Fredericia siden, mens hun selv har pendlet til arbejdet på de fynske og jyske afdelinger. »Det var virkelig dejligt at komme hjem til Fredericia, hvor man både kunne få hjælp og den her nærhed,« siger hun. »Mine forældre var her, vi havde fået vores lille datter, og det var simpelthen det rigtige.«

Lillebælt Øjenklinik åbner på Landlystvej 1 i Fredericia. Telefonerne åbner 1. juni, og det er muligt at bestille tid direkte uden henvisning fra egen læge.

Mange år som øjenlæge har givet hende en bred faglighed og en stor rutine, men noget manglede, og det var ikke det faglige, det var det relationelle. På et stort universitetshospital har man kortere forløb med den enkelte patient, og man ser dem sjældent igen. »Jeg ville gerne følge mine patienter gennem længere tid,« fortæller hun. »Det tænker jeg, at sådan en praksis her kan give mig. Og så får jeg samtidig lov til at vedligeholde mine operationskompetencer og tilbyde det, jeg har lært gennem alle de år, til folk fra mit eget nærområde.«

Da Region Syddanmark slog et nyt ydernummer op i Fredericia, var hun ikke i tvivl. Det er regionen, der bestemmer, hvor en ny øjenklinik skal ligge, og placeringen havde hun ingen indflydelse på. Men da opslaget kom i hendes hjemby, havde hun for længst gjort op med sig selv, hvad hun ville gøre. »Jeg var helt sikker på, at hvis det kom op i Fredericia, så ville jeg søge det,« siger hun.

Femten år på de fynske og jyske afdelinger

Laleh Molander taler med samme naturlighed om børns synsudvikling, avancerede linseberegninger og synsnervens komplekse anatomi. Den brede faglighed tager hun nu med hjem til Fredericia. På Odense Universitetshospital havde hun blandt andet ansvaret for behandlingen af skelen og behandlede mange børn. Fordi synsudviklingen er færdig allerede ved skolealderen, er tidlig diagnose afgørende. Bliver et dovent øje, det fagfolk kalder amblyopi, ikke fanget i tide, kan synet på det svage øje aldrig genoptrænes.

Speciallæge Laleh Molander, der efter 20 år på sygehusafdelinger og over ti tusind øjenoperationer åbner sin egen klinik i Fredericia 1. juni.

Hun har også arbejdet med neurooftalmologi, sammenhængen mellem øje og hjerne, hvor et tilsyneladende almindeligt symptom kan vise sig at være tegn på noget alvorligt. »Hvis man har for højt tryk i hjernen, kan det trykke på synsnerven, så den bliver klemt, og man kan faktisk ende med at blive blind, hvis man ikke opdager det,« forklarer hun. »Det rammer ofte kvinder i den fødedygtige alder, som er overvægtige. Trykket kan give hovedpine, men det kan også give synstab.«

Det er ikke en sygdom, der dukker op hver dag i en almindelig praksis. Men når den gør, gør det en forskel, om lægen genkender mønstret.

Slut med tre ture til en anden by

Den største forandring for Fredericias borgere bliver inden for grå stær. Den behandling har hidtil ikke været tilgængelig hos en praktiserende øjenlæge i hverken Fredericia, Kolding eller Middelfart, og patienterne har skullet til Vejle, Odense eller Sønderborg, ofte flere gange i samme behandlingsforløb. Først forundersøgelse, så selve operationen, så kontrol. Tre, måske fire ture i bil til en anden by, og ofte med en pårørende ved rattet, fordi når man får udvidet sine pupiller, må man ikke køre bil. »Nu er der i stedet mulighed for at komme til i Fredericia,« konstaterer Laleh Molander.

Selve indgrebet tager mellem 15 og 20 minutter, foregår i lokalbedøvelse og er ambulant. Det praktiske besvær har hidtil ligget i transporten og i ventetiden, og på de syddanske sygehuse har ventetiden i perioder ligget på op mod et halvt år. På sin egen klinik kan hun operere grå stær-patienter inden for én til to uger. Seks ugers ventetid til nye briller er uundgåelig efter operationen, men uden månedlange ventelister før indgrebet kommer patienterne markant hurtigere videre og tilbage til et liv uden sløret syn.

Stilheden før klinikken finder sin rytme. Rummene på Landlystvej afventer endnu udstyret, der gør stedet til en moderne øjenpraksis.

Det betyder noget i et område, hvor mange er ældre, og hvor synet er det, der afgør, om man stadig har sit kørekort, om man kan læse avisen, og om man kan se sit barnebarn skarpt på den anden side af bordet. »Det påvirker rigtig mange ældres liv og hverdag, at de ikke kan se ordentligt,« siger hun. »Nogle kan ikke længere køre bil, før de bliver opereret, og så bliver ventetiden ret indgribende i hverdagen.«

Et netværk før dørene åbnes

I ugerne op til åbningen har Laleh Molander fokus på at opbygge faglige samarbejder i lokalområdet, med optikere, praktiserende læger og andre sundhedsaktører, der møder de samme patientgrupper. Særligt diabetespatienter er et vigtigt fokus, da de kan udvikle alvorlige forandringer i nethinden uden selv at mærke symptomer. Derfor er det afgørende, at de bliver opsporet og henvist til øjenundersøgelse i tide.

Inde i selve klinikken har hun samtidig samlet et hold og et udstyr, hun har stor tillid til. Hun har ansat en operationssygeplejerske med mange års erfaring fra øjenfaget og en sekretær, der også kommer fra øjenafdelingen i Odense. Udstyret er helt nyt og moderne, fordi øjenfaget, som hun siger, er »ret udstyrtungt«, og klinikken er og skal være fagligt rustet til at klare den brede vifte af undersøgelser, der hører til i en moderne praksis. »De fleste øjensygdomme kan vi diagnosticere med det udstyr, vi har her,« siger hun. »Selvfølgelig er der ting, man kan på sygehuset, som vi ikke kan herude, og der må man henvises videre, men ellers laver vi de almindelige ting, man kan i en praksis.«

Forud for åbningen har Laleh Molander besøgt branchemesser for at vælge det udstyr, der nu står klar i klinikken på Landlystvej. Øjenfaget er, som hun siger, »ret udstyrtungt«.

I receptionen vil kliniksekretær Sofie Lindtofte Larsen, operationssygeplejerske Tina Engholm Kyed og Lalehs søn William stå klar. Han tager et sabbatår efter studentereksamen fra Fredericia Gymnasium og kommer til at hjælpe med øjendrypning og det praktiske.  

Telefonerne åbner den 1. juni

For Laleh Molander handler opstarten om at etablere en velfungerende hverdag i klinikken sammen med medarbejderne og sikre gode, fagligt solide forløb for patienterne. En hverdag, hvor borgere i Fredericia og omegn kan få specialiseret øjenlægehjælp tæt på, uden lange ventetider og uden ture til andre byer. »Vi kan næsten ikke vente,« siger hun.

Lillebælt Øjenklinik, Landlystvej 1, Fredericia. Telefonerne åbner 1. juni på 32 22 80 01.

Den sidste jord i Prinsessens Kvarter er taget i brug

Af
Andreas Andreassen
-
0

TAULOV. Det var tørt hen over det sidste ubebyggede stykke jord i Prinsessens Kvarter mandag eftermiddag, da bestyrelsesformand Christian Herskind, havnedirektør Rune D. Rasmussen, borgmester Peder Tind og knap 50 gæster mødtes til første spadestik på Generisk 4, den fjerde generiske bygning i Taulov Dry Port. 32.000 nye kvadratmeter, fordelt på otte haller à 4.000 kvadratmeter, skal rejse sig parallelt med Tibnor-bygningen og over for Mærsk-bygningen i løbet af de kommende måneder.

Det bemærkelsesværdige er ikke størrelsen. Det er, at byggeriet går i gang uden en eneste underskrevet lejekontrakt. »Har vi lejet det ud, vi går i gang med nu? Nej, det har vi ikke,« sagde bestyrelsesformand Christian Herskind ligefremt fra talerstolen. »Vi har lært, at dem vi henvender os til, det er folk, der har et umiddelbart behov, og de kan ikke vente til vi er flere år om at blive færdige. Vi skal have produkterne fra hylden, og derfor tør vi uden problemer gå i gang med at bygge det, som skal bygges nu.«

Den ro hviler på et erfaringsgrundlag. Siden 2019 har Taulov Dry Port opført tre generiske bygninger på i alt 220.000 kvadratmeter samt domiciler for blandt andre DLG, Mærsk og Otto Schachner, i alt 300.000 kvadratmeter logistikbyggeri, der i dag er fuldt udlejet. Ikke én kvadratmeter er ledig.

»Velvidende, at inden vi holder den sidste gennemgang af bygningerne herude, så er det sikkert lejet ud. Det håber vi på i hvert fald,« sagde Christian Herskind.

Avisbuddet og borgmesteren

Bestyrelsesformanden lagde fra start ikke skjul på, at han kender området fra før, det blev til Danmarks største logistikknudepunkt. Han mindedes daværende borgmester Uffe Steiner Jensen, som for 20-25 år siden satte fundamentet for udviklingen ved at sikre sammenhængende arealer, og han nævnte i en bisætning, at han selv havde gået med aviser på de marker, hvor hallerne nu står.

»Rune og jeg mødes stadigvæk med Uffe, og så snakker vi om gode gamle dage. Dengang jeg gik med aviser herude, og Uffe købte jord op,« sagde Christian Herskind. Da borgmester Peder Tind (V) lidt senere overtog mikrofonen, kom et endnu mere personligt indslag. Han fandt en humoristisk tone, men han havde også et alvorligt afsæt: han er selv vokset op på den jord, vi nu står på.

»Du har gået med avis herude. Men jeg har boet herude,« sagde Peder Tind med et drillende blik mod bestyrelsesformanden. »Og mit barndomshjem er jævnet med jorden. Fordi Taulov Dry Port, det skulle være der. Skærbækvej 27, det er der, jeg er opvokset.«

Han fortsatte: »Så jeg er fra nabolaget. Det synes jeg bare, I skulle vide herfra. Men jeg er på jeres hold, og I er på mit hold, og vi gør det her sammen. Så det er jo helt perfekt.« Borgmesteren placerede Generisk 4 i en større fortælling om vækst i kommunen.

»Det er ikke bare noget, vi taler om, at Fredericia er i vækst. Det er faktisk et bevis på, at her sker der noget. Og det er præcis den udvikling, vi som kommune gerne vil understøtte. Det er glædeligt, når virksomhederne vil investere i vores kommune. Det skaber en utrolig stor værdi, ikke bare her på matriklen, men også ud over matriklen.« Han advarede samtidig mod selvtilfredshed: »Det skal ikke blive en sovepude. Vi skal ikke bare hvile på laurbærrene, fordi det går godt. Vi skal vækste, og vi skal videre. Det her spadestik er bare et skridt på vejen.«

»Generisk« betyder ikke ens

Christian Herskind brugte en del af sin tale på at definere, hvad et generisk byggeri egentlig er. Ordet betyder, at bygningerne følger samme grundkoncept, men ikke at de er ensartede.

»Det er et velafprøvet koncept, som kan tilpasses de lejere, som kommer til at fylde det nye byggeri. Der er en bygning med krav til at løfte noget meget tungt. Der er andre, der har ekstra velfærd. Der er nogen, der har brede porte, fordi man har behov for at få specielt brede varer ind i bygningerne,« forklarede han.

Bygningen certificeres efter BREEAM Excellent, den højeste bæredygtighedsstandard for erhvervsbyggeri. »Det er ikke et krav. Men det er vores måde at huske på, at det vi laver, det også skal stå her om 25 år, og skal kunne leve op til det, man forventer, at byggerier som ultimativt blandt andet er ejet af offentlige myndigheder som en kommune.«

Det sidste byggeri i fase 1

Generisk 4 markerer afslutningen på første fase af Taulov Dry Port. Når de otte haller står færdige, er der reelt ikke mere ledig jord at bygge på i Prinsessens Kvarter.

Næste fase ligger klar på den anden side af Tibnor-bygningen. Hertugens Kvarter, som området kaldes, rummer plads til yderligere 220.000 kvadratmeter lager og logistik og forventes igangsat i slutningen af 2026. Når det hele står færdigt, senest i 2035, vil Taulov Dry Port være Danmarks største sammenhængende logistikcentrum med 500.000 kvadratmeter under tag.

Christian Herskind brugte en sammenligning, der gav et håndgribeligt mål for ambitionen: »Vi råder her i den nuværende fase 1 over 900.000 kvadratmeter jord. Og på den anden side lægger vi cirka 600.000 kvadratmeter til. Det vil sige, de to jordstykker fylder det samme som Fredericia inden for voldene.«

Han lagde også vægt på, at størrelse forpligter: »Pippi Langstrømpe siger, at når man er stærk, så skal man være rar. Når man er stor, det er vi så, så skal man opføre sig ordentligt og tage hensyn til de mennesker, der færdes, og til dem, der kører forbi og skal se de byggerier, vi laver.«

Ny CEO pr. 1. juni

Bestyrelsesformanden brugte også lejligheden til at præsentere Taulov Dry Ports kommende administrerende direktør, Kim Langkær Fuglesang, der tiltræder 1. juni efter Jesper Gemmer. Den nye direktør kommer fra Salling Group.

»Du træder i store sko efter Jesper Gemmer, som sammen med hele holdet i ADP har skabt det fundament. Men du er også den rigtige til at tage os det næste skridt, fordi vi vil ikke bare blive i Superligaen. Vi vil spille med i Champions League,« sagde Christian Herskind henvendt til sin kommende direktør.

Entreprenør med erfaring i området

Jørn From, direktør i c.c. contractor, har tegnet totalentreprisen. Selskabet er nyt som leverandør hos Taulov Dry Port, men ikke som bygherre i området. Virksomheden står blandt andet bag Audi-terminalen i nærheden.

»Vi har faktisk forsøgt at byde sidste gang, men der blev vi ikke valgt. Så nogle gange kan man godt ærgre sig så let over. Men selvfølgelig også fedt, at vi får lov, når vi så vender,« sagde Jørn From. Jordarbejdet sættes i gang, så snart de sidste tilladelser er på plads.

Et klart bygherre-credo

Da Jørn From havde takket for ordet, vendte Christian Herskind kort tilbage til mikrofonen med en bemærkning, der i al sin enkelhed opsummerer, hvordan Taulov Dry Port ser på sine samarbejdspartnere. »Vi er utrolig nemme at bygge for. Det er jeg ikke i tvivl om,« sagde han. »Hvis man bare gør det i den kvalitet, som vi har aftalt, til den pris, vi har aftalt, og til den tid, vi har aftalt, så hører du ikke et ord fra os.«

Han tilføjede med et glimt i øjet, at c.c. contractor formentlig kommer til at opleve noget, de fleste andre byggepladser slipper for: nysgerrige forbipasserende. Bygningen ligger så tæt på motorvejen, at folk kører ind for at kigge. »Der kommer mange mennesker forbi, inklusive mig, når jeg alligevel kører fra København til Aarhus og kommer ind og kigger på det her. Så dem skal I tage godt imod, og bare tage det som et tegn på, at der er rigtig mange, der synes, at det her er spændende at følge og se.«

Derefter gik tre talere ud på gruset med hver sin spade. Det første spadestik på Generisk 4 var en realitet.

Et pengetræ, en flaske rom og 34 års arbejde: EUC Lillebælt sagde farvel til Lars Middelboe

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredag eftermiddag samledes medarbejdere, samarbejdspartnere og venner af huset på Teknikervej for at markere et direktørskifte, der har været tre årtier undervejs. Manden, der i 1992 kom fra Nykredits regnskabsafdeling i Odense for at få styr på økonomien på en lille teknisk skole, forlader nu en institution med knap 1.000 årselever og en national position. Hans afløser, Camilla Grenander Almfort, taler om »ro, rammer og rytme«.

Solen stod højt over Fredericia, da klokken nærmede sig 13.00 i fredags, og det er sjældent, at vejret indfinder sig så pligtopfyldende til den slags lejligheder. Dannebrog hang i den klare maj-luft, der var dækket op til mange flere, end nogen havde regnet med, og stemningen havde den særlige karakter, som kun opstår, når et menneske har sat sit aftryk på en arbejdsplads gennem mere end tre årtier. En blanding af taknemmelighed, eftertanke og en stille bevidsthed om, at noget nu er ved at slutte – og noget nyt er ved at begynde.

For at forstå, hvad det egentlig var, der sluttede i fredags, må man et stykke tilbage. Helt tilbage til foråret 1992, hvor en 32-årig Lars Middelboe sagde ja til at forlade Nykredit i Odense og blive administrationschef på en lille teknisk skole i Fredericia. Det var året efter, at Bertel Haarder havde lagt selvejet ud til de tekniske skoler, og institutionen i Fredericia havde netop fået sin godkendelse. Den havde 40 ansatte, 200 årselever og en stram økonomi. Lars Middelboe kom fra bankverdenen og var, som han selv beskrev det i et interview efter receptionen, midt i »en kæmpe kulturomvæltning«.

Han forlod faktisk skolen igen efter kort tid, fordi han ikke troede på, at økonomien kunne vendes. Men han kom tilbage tre måneder senere, og fra 1994 og frem til 2006 kørte han parløb med den daværende direktør. I 2006 overtog han selv stillingen. Bestyrelsen valgte ham med en helt anden profil end de tekniske skolers traditionelle direktører, der typisk havde været smede eller elektrikere først. De ville have en, der kunne styre forretningen.

Det blev hans linje gennem 19 år som direktør.

Den usynlige direktør – som kompliment

Bestyrelsesformand Maria-Christina Sørensen, der til daglig er en del af Arla Foods, fandt sin egen poesi i lokalet. Hun fortalte, at hun gennem omkring 11 år har samarbejdet tæt med EUC Lillebælt om uddannelse af industrioperatører, chauffører samt lager- og logistikoperatører, og at næsten 300 medarbejdere fra Arla siden 2020 har været igennem uddannelsesforløb på skolen. Hertil kommer mange flere på AMU-kurser og efteruddannelse. Med et glimt i øjet bemærkede hun, at hun har været så ofte på skolen, at der blev joket med, at hun burde have sin egen parkeringsplads.

Men det egentlige punkt kom bagefter. For på trods af det tætte samarbejde havde hendes direkte kontakt med Lars Middelboe været forholdsvis begrænset. Det skulle, understregede hun, forstås som en stor kompliment. For hende var det et tegn på, at Lars Middelboe har formået at bygge en organisation, hvor medarbejderne tager ansvar og får tingene til at fungere, uden at direktøren skal involveres i alt det daglige.

Det var en bemærkning, der gik igen i flere af talerne. EUC Lillebælt er en skole, hvor kulturen bærer huset.

En by, der har vokset sammen med skolen

Fredericias borgmester Peder Tind tog ordet med både humor og varme. Han slog tidligt fast, at selvom Lars Middelboe pendler fra Odense, så er han nok det tætteste, man kommer på en Fredericia-kendis på Fyn. Talen rummede et par afstikkere til fodbold og Superligaen, men fandt hurtigt sin alvor.

Borgmesteren beskrev Lars Middelboe som en driftig ildsjæl, der gennem netværk, arrangementer og samarbejde har styrket både uddannelsesmiljøet og relationerne mellem skolen og kommunen. Han pegede på, hvordan EUC Lillebælt er vokset markant gennem årene, både fysisk og fagligt, og hvordan skolens specialiserede uddannelser, blandt andet kranuddannelsen, tiltrækker kursister fra hele landet. De mange elever og kursister, der besøger skolen, møder samtidig Fredericia som by og er med til at skabe liv og aktivitet.

Han henviste også til den lange periode, hvor kommunen kiggede mod de videregående uddannelser og lod teknisk skole træde i baggrunden. Den periode er forbi, fastslog han, og partnerskabet mellem kommune og EUC Lillebælt er i dag tæt og strategisk. Han rundede sin tale af med en tak for det gode samarbejde gennem mange udvidelser og byggeprojekter og bød samtidig Camilla Grenander Almfort velkommen.

Et pengetræ, en flaske rom – og et glimt i øjet

Inger Nissen talte på vegne af underviserne og Uddannelsesforbundet, og hendes tale var den, der fik salen til at grine højest. Hun konstaterede tørt, at dagen nu var kommet, hvor Lars Middelboe for alvor skulle til at vænne sig til pensionistlivet, og hun bemærkede, at han allerede havde overdraget sit kontor og midlertidigt sad et andet sted på skolen.

Med udgangspunkt i Lars Middelboes velkendte forkærlighed for regneark, taxameterkroner og økonomisk overblik havde Uddannelsesforbundet valgt at give ham et »kinesisk pengetræ« i afskedsgave. Inger Nissen forklarede med et glimt i øjet, at planten gav Lars mulighed for fortsat at dyrke sin interesse for systematik ved eksempelvis at udvikle nye regneark til at følge plantens vækst, vandingsbehov og gødningstilstand.

Derudover havde de været i en lokal vinhandel og fundet en flaske rom fra producenten »Indenfor Voldene« med Fredericia-motiv på etiketten. En gave, der både skal minde Lars om Fredericia og være en anledning til at vende tilbage til byen og skolen. Til sidst rettede hun opmærksomheden mod Camilla Grenander Almfort, der ligeledes havde fået en plante. Inger Nissen bemærkede med et smil, at det nu blev spændende at se, om Camilla kunne holde liv i den.

En direktør, der ser tilbage

Lars Middelboes egen tale var personlig og reflekteret. Han tog deltagerne med tilbage til begyndelsen af 1990’erne og beskrev udviklingen fra den daværende EFG-skole til den brede uddannelsesinstitution, EUC Lillebælt er i dag. Han fremhævede medarbejdere, ledelse, bestyrelse og samarbejdspartnere som afgørende for den rejse, skolen har været på, og understregede, at udviklingen aldrig har været noget, én person har skabt alene.

Hvis man kender hans historie, giver bemærkningen en særlig vægt. Det var medarbejderne, der i 90’erne tog alle mulige opgaver på sig, da skolen sled med en stram økonomi. Det var kursusafdelingen, der i midten af 90’erne var med til at udvikle fjernundervisningskonceptet omkring det dengang nye pc-kørekort og fik 8.000 kursister ind fra hele landet. Det var den indsats, der betalte gæld tilbage til ministeriet, og som lagde fundamentet for den økonomi, skolen står på i dag.

Et centralt tema i hans tale var kultur og tillid. Han beskrev EUC Lillebælt som en skole med stærke faglige miljøer, stor loyalitet og en kultur, hvor mennesker tager ansvar og løfter i fællesskab. Han nævnte opbygningen af nye uddannelser, udviklingen af HTX, udvidelserne af bygningerne og den tætte kobling mellem skole og arbejdsmarked som nogle af de ting, han ser tilbage på med stolthed.

I et interview efter receptionen uddybede han billedet. Han beskrev EUC Lillebælt som en stor, anerkendt skole med mange uddannelser og bred opbakning fra erhvervslivet og organisationerne. Da han blev spurgt, om han er stolt, svarede han kort: »Ja, det synes jeg.« Og tilføjede, at det skyldes, at skolen i dag har uddannelser, der er mere eller mindre landsdækkende, og at det kun er muligt, fordi omverdenen tror på skolens kompetencer, ledere og medarbejdere.

Det er den samme mand, der i 2019 fortalte AVISEN, at han som ung blev fynsk og dansk mester i badminton, før piger, dans og musik tog over. Den samme, der i sin tid drev egen vinproduktion på 80 til 100 liter om året. Og den samme, der i en alder af 22 år blev leder af Nykredits regnskabsafdeling, fordi hans mor havde set en annonce i avisen og sagt, at han skulle til samtale på mandag.

Det er den slags livshistorie, der gennemsyrer den måde, han har drevet skole på.

Camilla Grenander Almfort: Ro, rammer og rytme

Da Camilla Grenander Almfort tog ordet, lagde hun ud med et personligt og humoristisk billede. Hun sammenlignede følelsen af at træde ind i en organisation med så lang en historie med at komme ind i de sidste sæsoner af en meget lang tv-serie, hvor alle andre allerede kender personerne, historierne og de gamle fortællinger.

Men billedet skiftede hurtigt karakter. Hun fortalte, at det var blevet tydeligt for hende gennem rekrutteringsprocessen, at hun overtager en stærk organisation med tydelig faglighed, stærk kultur og dygtige medarbejdere. Et af de øjeblikke, der gjorde størst indtryk på hende, var, da medarbejdere på tværs af huset blev inddraget i processen. Her talte de ikke kun om, hvad de ønskede sig af en ny direktør, men i lige så høj grad om det, de ønskede at passe på og bevare. For hende var det et tydeligt tegn på en organisation med stærke værdier og stor loyalitet.

Hun introducerede begrebet »rytme« som et bærende billede. Mange spørger en ny direktør, hvad det første er, man vil ændre. For hende handler opgaven ikke først og fremmest om at lave forandringer. Den handler om at holde rytmen. Senere udvidede hun billedet til »ro, rammer og rytme« som en måde at beskrive det, hun mener er vigtigt i en tid med store reformer på uddannelsesområdet.

Hun fremhævede ambitionen om fortsat at være en skole, hvor flere får mulighed for at lykkes, og hvor der er tætte relationer til virksomheder, arbejdsmarked og samarbejdspartnere. Hun rundede af med at takke Lars Middelboe for den måde, han havde taget imod hende på i overdragelsen. For tilliden, pladsen og den viden, han har givet videre. Hun beskrev ham som en leder, der har vist, at man godt kan være direktør på sin egen måde.

Tre visioner – og en konsulentaftale

I interviewet efter receptionen blev Camilla Grenander Almfort spurgt om sine visioner for skolen. Hun pegede på tre konkrete retninger. Hun ønsker en stærkere fælles skole, hvor forældre i Fredericia trygt kan vælge enhver afdeling og forvente den samme høje kvalitet. Hun vil styrke samarbejdet med erhvervslivet og det arbejdsmarked, skolen uddanner til, og som hun beskriver som værende i accelererende udvikling. Og hun ønsker at sikre, at en mangfoldig elevgruppe får adgang til god uddannelse gennem en bred pædagogik, hvor det, der er nødvendigt for nogen, er godt for alle.

Hun talte også om de kommende uddannelsesreformer. Her er det vigtigt for hende at skabe ro internt blandt medarbejderne, samtidig med at hun er ambitiøs på de unges vegne. Som hun selv formulerede det, kunne Fredericia for eksempel godt rumme en EPX i det nye uddannelseslandskab.

Lars Middelboe fortsætter som konsulent på skolen, og det betragter Camilla Grenander Almfort som en stor styrke. Hans 34 års erfaring bliver et vigtigt supplement i overgangsperioden.

Da receptionen lakkede mod enden, og solen stadig stod over Teknikervej, var det tydeligt, at EUC Lillebælt fredag eftermiddag ikke kun sagde farvel til en direktør. Skolen markerede også, at den kultur, Lars Middelboe har været med til at bygge fra 200 årselever i 1992 til knap 1.000 i dag, nu lever videre. I nye hænder. Men med samme rytme.

Tyve brød lejlighedsdør op på Havepladsvej: Stjal guldsmykker og kontanter

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Der har søndag eftermiddag været indbrud i en lejlighed på Havepladsvej. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem klokken 14 og 16.

Gerningsmændene er kommet ind ved at bryde lejlighedens dør op, formentlig ved hjælp af et koben. Fra lejligheden er der stjålet guldsmykker og kontanter. Politiet har i forbindelse med efterforskningen forsøgt at sikre dna-spor på stedet.

Det oplyser politikommissær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi.

Sidste etape af Danmarks Port-restaureringen er nu planlagt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

LOKALT. Når byggepladsen omkring Danmarks Port igen sætter sig i bevægelse til sommer, er det de sidste etaper af restaureringen, der står for tur. Fredericia Kommune har sammen med Fredericia Shopping og håndværkerne lagt en plan, der lukker porten så få dage som muligt.

Den 5. og 8. juni filtses portens felter, der går hen over kørebanerne. Filtsning er en facadepudsemetode, hvor et tyndt lag mørtel smøres på murværket og bearbejdes med et filtsbræt, så murstenene stadig kan ses gennem overfladen. Arbejdet skal ifølge kommunen udføres i én sammenhængende proces, og derfor lukkes porten på de to dage.

Den endelige etape gennemføres over to uger fra 14. til 18. september og igen fra 21. til 25. september. Her sættes blandt andet nye gesimser og kobberafslutninger på porten. Det arbejde kan udføres med delvis lukning, så porten i den periode vil være åben for trafik ind mod byen, mens den anden kørebane vil være lukket.

For Jesper Gaarsvig, formand for Fredericia Shopping, har det været centralt, at handelslivet er blevet hørt. »Vi har selvfølgelig et behov for, at arbejdet påvirker butikkerne og bylivet mindst muligt. Derfor er vi glade for, at Fredericia Kommune har inviteret os ind i dialogen om tidspunktet, og at der er lyttet til de hensyn, vi har peget på fra handelslivet,« siger han.

Også Morten Christensen, direktør for teknik, klima og kultur i Fredericia Kommune, peger på samarbejdet med handelslivet som afgørende for planlægningen. »Vi har haft en rigtig god og konstruktiv dialog med Fredericia Shopping og håndværkerne om, hvordan vi bedst planlægger den sidste del af arbejdet. Det har været vigtigt for os at finde en løsning, hvor vi både passer godt på Danmarks Port og samtidig tager størst muligt hensyn til butikkerne, kunderne og trafikken i midtbyen.«

Trafikanter, der skal igennem porten på de fire lukkedage, henvises til de øvrige indfaldsveje til midtbyen. Når den sidste etape er afsluttet i slutningen af september, står restaureringen af Danmarks Port færdig.

Naboer reddede ældre kvinde ud af brændende hus i Taulov: »Et virkelig flot stykke arbejde«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. To borgere blev natten til mandag afgørende for en 89-årig kvindes liv, da hendes hus på Pilevej i Taulov stod i flammer. Branden brød ud omkring klokken 02, og politiet roser nu de to for en resolut indsats.

En nabo lå for åbent vindue, da han bemærkede, at det knitrede udenfor. Han kom ud på vejen og mødte en anden person, og sammen kunne de se, at der var ild i naboens hus. De to slog en rude ind, skaffede sig adgang til boligen og fandt den ældre kvinde indenfor. Sammen fik de hende båret ud til den ambulance og de patruljer, der i mellemtiden var rykket ud til adressen.

Huset blev på et tidspunkt overtændt, men ingen kom alvorligt til skade ved branden. Den 89-årige kvinde blev kørt til tjek på sygehuset.

Politikommissær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi vil gerne fremhæve de to borgere for deres handlekraft. »Det er et virkelig flot stykke arbejde og en resolut indsats fra de to borgere. Huset har været overtændt på et tidspunkt, og hvis ikke de var kommet ind, er det ikke sikkert, hun havde opdaget det. På alle måder er det fantastisk, at der var to borgere som dem her,« lød det fra Michael Schuh under fredagens briefing hos Sydøstjyllands Politi.

Stor villabrand på Skovgærdet: Beboer vågnede ved røg fra kælder inden eksplosionslignende brag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En villa på Skovgærdet i Kolding stod søndag aften i flammer, efter at en beboer var vågnet ved, at der trængte røg op fra kælderen. Branden brød ud omkring klokken 21.

Kort efter, at beboeren havde opdaget røgen, slog store flammer ud af huset, og der lød flere eksplosionslignende brag fra adressen. To beboere var i villaen, da branden brød ud. Begge kom ud af huset og blev efterfølgende kørt til skadestuen for et almindeligt tjek. Den ene har pådraget sig nogle forbrændinger.

Villaen blev på et tidspunkt overtændt, og der er omfattende skader på huset. Adressen er fortsat afspærret, og politiet skal i den videre efterforskning ud at undersøge stedet nærmere.

Det oplyser politikommissær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi.

Indbrud i værksted på Værkstedsvej: Tyve sparkede port ind og stjal redskaber

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Der har været indbrud i et værksted på Værkstedsvej. Indbruddet er sket i tidsrummet fra lørdag klokken 16.30 til søndag klokken 09.00.

Gerningsmændene er kommet ind ved at sparke en værkstedsport ind. Fra værkstedet er der stjålet forskellige motor- og elredskaber. Der er ikke videoovervågning på stedet, men politiet har forsøgt at sikre dna-spor i forbindelse med efterforskningen.

Det oplyser politkommisær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi.

DIF vil have unge med ved bordet i bestyrelseslokalerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Gustav Lippert. Foto: Carsten Snejbjerg
Gustav Lippert. Foto: Carsten Snejbjerg

SPORT. Danmarks Idrætsforbund satte i weekenden gang i et nyt initiativ, der skal give unge medlemmer langt større indflydelse i landets idrætsforbund og foreninger. På årsmødet præsenterede DIF et holdningspapir med konkrete anbefalinger til, hvordan ungdommen kan blive en mere aktiv del af beslutningsprocesserne i idrætten.

Med omkring 900.000 medlemmer under 18 år er DIF landets største børne- og ungeorganisation, og det er netop denne store gruppe, organisationen nu vil give mere plads omkring bordet, hvor beslutningerne træffes. Anbefalingerne er udarbejdet over et år af en arbejdsgruppe, der løbende har inddraget både unge, forbund og foreninger.

På scenen lørdag stod blandt andre 20-årige Gustav Lippert fra DIF’s Udviklingsråd for Unge, der har været med til at forme det nye papir.

»Det her er en anerkendelse af, at de unge både kan og vil tage ansvar. Det oplever jeg også i min dialog med folk i idrætsforbundene. Det næste skridt bliver at give de unge et ansvar, hvor de føler, at de faktisk kan ændre noget«, siger Gustav Lippert.

Fra basketball til bestyrelsesarbejde

Gustav Lippert taler af egen erfaring. Som 15-årig begyndte han at bidrage til det daglige arbejde i basketballklubben Falcon, og her oplevede han selv, hvordan en god modtagelse kan være altafgørende for, om unge bliver hængende i foreningslivet. Den erfaring vil han gerne give videre til andre klubber rundt om i landet.

»Man kan ikke bare kræve, at de unge tager ansvar, hvis ikke man giver dem redskaberne og klæder dem på til det i foreninger og forbund. Tag de unge under oplæring eller send dem på uddannelse, og giv dem noget ansvar, hvor de rent faktisk kan se frugterne af deres arbejde. Det behøver ikke at være som bestyrelsesmedlem, men det kan være i de daglige aktiviteter i klubben«, fortæller han.

Afgørende for fremtiden

Hos DIF’s ledelse er der enighed om, at arbejdet med at få de unge tættere på beslutningerne er en investering i selve foreningslivets overlevelse. Næstformand Frans Hammer, der har siddet med i arbejdsgruppen bag papiret, peger på, at flere foreninger allerede er godt i gang med at vise vejen.

»Det er helt afgørende for fremtidssikringen af vores foreninger og idrætter, at de unge har lyst til at tage ansvar. Og at vi giver dem plads og støtter dem i det. Vi har ikke alle svarene endnu, men der er heldigvis mange foreninger og forbund, der allerede er godt i gang, som vi kan tage ved lære af«, siger Frans Hammer.

Det nye holdningspapir indeholder anbefalinger rettet mod både DIF selv, de enkelte specialforbund og foreningerne. Anbefalingerne dækker både det politiske og administrative niveau og rummer også vejledning til, hvordan kommunikationen kan tilrettelægges, så de unge bliver hørt. Blandt forslagene er at udvikle nye værktøjer og uddannelsestilbud, der kan støtte foreningsledere og trænere i at sikre børn og unge reel medbestemmelse.

Gustav Lippert sluttede sit indlæg på scenen med en bredere opfordring til landets foreninger om at tænke ungdommens udvikling i et større perspektiv end blot det sportslige.

»Jeg synes, der burde være mål for den demokratiske udvikling på højde med den sportslige udvikling for de unge i idrætsforeninger. På den måde skaber vi også et miljø, hvor de har lyst til at komme tilbage og blive hængende«, siger han.

Forårskoncert fyldte Christianskirken med dramatik, fællesskab og dansk musikglæde

Af
Poul Rand
-
0

ANMELDELSE. Der var næsten noget højtideligt over stemningen i Christianskirken i Fredericia søndag eftermiddag, da Fredericia Byorkester sammen med tre kor og en række stærke solister samlede et imponerende stort publikum til forårskoncert.

Allerede inden første tone stod det klart, at interessen var enorm. Parkeringspladsen blev hurtigt fyldt, sidevejene måtte tages i brug, og inde i kirken blev både sidefløje og ekstra pladser taget i brug for at rumme det talstærke publikum. Samtidig fyldte det store kor og orkestret godt op omkring alterpartiet og skabte et næsten majestætisk syn.

Koncerten åbnede dramatisk med Niels W. Gades Elverskud – et af dansk romantiks store værker inspireret af gamle folkeviser om elverfolk, forbandelser og ridderen Hr. Oluf. Fra første sats mærkede man engagementet hos både orkester, kor og solister. Fredericia Byorkester spillede med stor sikkerhed under ledelse af dirigent Anne Cathrine Kielland Lund, som med ro og overblik formåede at samle de mange medvirkende i et flot musikalsk hele.

De tre kor – Haderslev Lærerkor, Kolding Mandskor og Kolding Kammerkor – leverede en fyldig og velafbalanceret klang, som passede perfekt til kirkens store akustik. Solisterne Frederikke Kampmann, Anders Kampmann og Simon Duus satte yderligere glans på koncerten med stærke og stemningsfulde præstationer.

Efter pausen ændrede koncerten karakter. Stemningen blev lettere og mere forårslys med Gunnar Møller Pedersens musik fra filmen Barbara samt Poul Schierbecks smukke strygerarrangement af I Danmark er jeg født. Netop dette indslag blev et af koncertens mest stemningsfulde øjeblikke og viste, hvor stærkt den danske toneskat stadig kan ramme et publikum.

Koncerten kulminerede med Carl Nielsens Fynsk Forår, hvor både orkester og kor viste stor musikalsk spændvidde. Her var både humor, varme, lyrik og overskud, og publikum kvitterede med lang og varm applaus.

Det blev en koncertoplevelse, som viste, at interessen for de store danske korværker lever i bedste velgående. Samtidig rejser aftenen også et interessant spørgsmål: Er Christianskirken ved at være for lille til så store musikalske opsætninger – eller burde orkester og kor måske placeres anderledes i rummet for at give publikum en endnu bedre oplevelse?

Uanset hvad blev det en smuk forårsaften, hvor dansk musiktradition, fællesskab og lokal kulturkraft gik op i en højere enhed. Og helt ærligt — når en kirkeparking bliver forvandlet til noget, der minder om åbningen på et lille rockfestivalområde, så ved man, at musikken stadig kan samle folk.

123...1.018Side 1 af 1.018