Fredericia havde ventet mere end en måned på at mærke følelsen af en ligasejr igen. Tre nederlag i træk havde sat holdet under et tydeligt pres, og usikkerheden havde sneget sig ind i de afgørende faser. Mod TMS Ringsted fik FHK endelig åbnet låsen. De vandt 37-33 i en kamp, hvor rytmen, troen og den nødvendige beslutningsstyrke vendte tilbage. Med sejren rykkede de op på 11. pladsen i Herreligaen og stod nu med tre point op til HØJ på den slutspilsgivende ottendeplads.
Fra første sekund gav FHK sig selv et løft. Lyset blev slukket i hallen, og både spillere og publikum var tændte. Mossestad sparkede kampen i gang med en sikker scoring fra fløjen, og Mads Kjeldgaard fulgte op. Det offensive spil flød i begyndelsen, og hjemmeholdet fik fart på bolden. Men TMS viste fra start, at de kom med modtræk. Gustafsson og Wosniak udnyttede FHK-fejl, og da Bergendahl dukkede op i feltet efter endnu en løs aflevering, vendte momentum til gæsterne. Ved 5-7 så Fredericia rystede ud, særligt fordi afleveringerne i bagkæden var usikre og gav Ringsted mulighed for at løbe kontra.
Det var her, kampen tog sin første store drejning. Adam Ljungquist gik på et hårdt gennembrud, blev lagt i gulvet, og sekunder senere viste dommerne direkte rødt til Joachim Møller. Situationen ændrede både hallens lyd og hjemmeholdets energi. Fredericia begyndte at sætte angrebene sammen med større klarhed. Thymann trådte ind som katalysator i overtallene, Mossestad hakkede sig igennem på højre fløj, og Ljungquist viste både fysik og kølighed på straffekastene.
Samtidig voksede Frandsen ind i kampen. Han tog et frikast fra Graffe, pillede Gustafssons gennembrudsforsøg og lukkede ned for Tombak. Redningerne gjorde, at FHK kunne holde foden på speederen, selv når angrebene kørte fast. Kragh Martinussen og Kjeldgaard fandt hulrum i TMS-forsvaret, Pevnov ramte timingen i flere dueller, og selv om Fredericia stadig havde udfald – blandt andet med et par brændte muligheder og en mislykket indspilsfase – holdt de sammen på strukturen.
TMS blev ved med at hænge på via Graffe, Bergendahl og et par perioder med effektivt 7 mod 6, men pausen kom i det rette øjeblik for FHK. I sidste sekund sendte Mossestad bolden i mål til 21-19, og den scoring gav en ro, som hjemmeholdet bar med ud til anden halvleg.
Efter pausen fortsatte FHK med samme vilje. Young kom ind og scorede straks, og angrebsspillet blev igen bygget op gennem tempo og beslutningsstyrke. Moberg fik sat sit aftryk, Pevnov scorede fra stregen efter en Bisgaard-assist, og Ljungquist brød igennem på ny. Frandsen leverede i samme periode kampens måske mest markante redning, da han trak et hurtigt ben ned mod Bergendahl og fik hallen til at rejse sig i én bevægelse. Kort efter tog han også Graffes afslutning efter en timeout, og Fredericia stod på et tidspunkt med en føring på 26-21 og fuld kontrol.
Men TMS gav aldrig slip. Eichhorst begyndte at tage afslutningerne fra FHK, og i den anden ende fandt Ringsted sine kontraløb igen. Wosniak, Karl Albert og Andersson reducerede i en fase, hvor FHK lavede flere fejlafleveringer, brændte oplagte chancer og måtte spille i undertal efter Segertofts udvisning. Da Andersson scorede til 27-26, var kampen igen helt åben, og Fredericia lignede kort et hold, der kunne falde tilbage i de mønstre, der havde kostet dem tre ligakampe i træk.
I stedet strammede FHK skruen. Frandsen tog to afgørende afslutninger i træk – først mod Gustafsson, siden mod Wosniak – og det blev en mental vending i kampen. I angrebet drev Ljungquist spillet frem, og hans gennembrud til 30-27 gav luft i en fase, hvor hvert mål var tungt. Da Kragh Martinussen kort efter fandt plads og gjorde det til 34-31, havde FHK igen kontrol, men det var situationen få sekunder senere, der lukkede kampen.
Bisgaard læste afleveringen perfekt, smed sig ind i linjen, stjal bolden og løb banen ned til scoring i tomt mål. Hele hallen rejste sig, og TMS tog timeout, men luften var gået af gæsterne. Efter timeouten fortsatte FHK med at holde overtaget. Young sendte bolden i mål fra fløjen, Moberg fulgte op med sin afslutning, og Fredericia kunne spille de sidste sekunder færdig uden at risikere noget. Wosniak fik lov at pynte i sidste sekund, men sejren var for længst sikret.
Det blev en kamp, hvor Fredericia både vaklede og svarede. Hvor de tabte momentum flere gange, men fandt det igen, hver gang situationerne krævede det. Hvor Frandsen bar holdet i nøgleøjeblikke, Ljungquist tog ansvaret for målproduktionen, og kant- og stregspillerne kvitterede med afgørende scoringer.
Og vigtigst af alt blev det kampen, der stoppede et fald. Fredericia havde tabt tre ligakampe i træk. Nu stod de med en sejr, der rykkede dem op på 11. pladsen – stadig med arbejde foran sig, men igen med kontakt til det felt, de jagtede. Tre point fra HØJ og en slutspilsplads, der ikke længere føltes uopnåelig.
Det er nu det gælder for FHK inden, at kampen om at komme i slutspillet er kørt. Klokken 15:00 tager det fredericianske mandskab hjemme imod TMS Ringsted i Middelfart Sparekasse Arena.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.
I dag åbner vi låge 6.
En butik for børn, tweens og teens
Amoc er en butik, der spænder over hele barndommen og ind i teenårene. Rækker af farver, strik, denim og små størrelser ligger side om side med kollektioner til de større piger og drenge. Det brede sortiment er en del af butikkens identitet og noget, kunderne vender tilbage for.
Året har været fornuftigt, fortæller butikkens indehaver Lone Ahrentoft, og der er en stille optimisme at mærke. »Vi ser ind i en lysere fremtid, synes jeg.« Og december? Den har hurtigt meldt sin ankomst. »Det er en travl måned og forhåbentlig bliver det en god måned. Sidste år var lidt sværere, men allerede nu tegner det bedre. Folk er blevet mere åbne for at købe noget, der minder om det, de ønsker sig. Det behøver ikke være så specifikt som sidste år.«
Det giver en frihed, siger hun – både for kunderne og for butikken. En mulighed for at vælge efter stil og udtryk, ikke kun efter præcise ønskesedler.
Julegaver, gavepapir og byens mest fotograferede nisse
Der går ikke mange dage af december, før gavepapiret fylder lige så meget som tøjet hos Amoc. Julegaverne er allerede i fuld gang. »For Søren ja, vi er meget rutinerede. Vi pakker flot ind,« siger hun med et grin, der afslører, at det ikke er få ruller papir og bånd, der bliver brugt her i løbet af en december.
Men julen i Amoc handler ikke kun om gaver og indpakning. Her er også traditioner, der er vokset frem gennem årene – små signaler om, at december for alvor er begyndt. Og én af dem sidder lige udenfor døren. Ved træet foran butikken sidder en stor nisse, som nærmest er blevet et juleikon i Gothersgade Nord.
»Jeg tror, han er den mest fotograferede nisse i Fredericia. Folk sætter sig sammen med ham, og han har været med på mange julekort. Han gemmer sig bag træet, og han har været med os i omkring 15 år.«
Det er en nisse, man faktisk kan “hoppe i” og gå rundt i, men i Amoc lader de ham være et fast og trygt vartegn i gaden, fortæller Lone videre. Nogle år sidder han på en kælk, andre år på halmballer. I år holder han øje med decemberlivet fra sin plads ved træet.
Og inde i butikken? Der venter endnu en nisse, som sætter sit eget aftryk. Amoc er nemlig en del af et fælles nisseprojekt i gaden. »Vi har Nissen Niller sammen med de andre butikker heroppe i Gothersgade Nord. Han går på tur mellem butikkerne og laver lidt sjov.«
Nissen Niller tager på tur mellem butikkerne i Gothersgade Nord og skaber julestemning undervejs. Foto: Fredericia AVISEN
Sjov skal her forstås bredt. »Han har udloddet præmier for 1000 kroner. Og han har ‘mærket nogle bluser forkert’,« siger hun med endnu et grin. »Men ellers laver han mest gode ting.«
Nissen Niller er blevet et lille decemberfænomen, forklarer Lone. Et smil på en tirsdag, og et billede på de små lokale fællesskaber, der holder bymidten levende i julemåneden.
Julegavehits til piger og drenge
Når talen falder på årets gaveidéer, er der ingen tvivl om, hvad der topper ønskesedlerne hos pigerne. »Strikbluser. Helt klart. Det hitter virkelig i år,« siger hun. Hylderne bekræfter det. Farver, mønstre og vamsede modeller ligger side om side, og særligt de store piger går efter de bløde, farverige strik, som ryger hurtigt ned i poserne.
Lone Ahrentoft viser en af de strikbluser frem, som er blandt årets mest populære julegaver til pigerne. Foto: Fredericia AVISEN
Hos drengene er billedet lige så tydeligt. »Det er baggy jeans. Særligt i den her grå farve. Det er virkelig den stil, de unge vil have.« Tendensen begyndte sidste år, fortæller Lone, men dengang var der modstand fra nogle bedsteforældre, der syntes, bukserne var “for store”. »I år er de hoppet mere på den. Nu kan de se, at det er den stil, drengene vil have,« siger hun med et smil.
De grå baggy jeans er et af årets klare julehits til drengene, og de fås også i mange andre farver, fortæller indehaver Lone Ahrentoft. Foto: Fredericia AVISEN
Og her handler det ikke kun om udtryk, men også om fleksibilitet. »Vi har forskellige prisklasser i de her baggy bukser. Man kan få dem helt ned fra 200 kroner og op til 500. Så der er noget for alle. Det behøver ikke være dyrt for at være smart.«
Det er et udvalg, der rammer både mode, pris og personlig stil, og netop derfor ligger bukserne og strikbluserne side om side som nogle af årets sikre julehits i Amoc, fortæller Lone.
En butik midt i byens decemberliv
Amoc er en af de butikker, der bærer julehandlen med en blanding af humor, varme og modeglæde. Her er plads til både farver, nisser, unge trends og gode decembertraditioner. Låge 6 er åben. I morgen venter en ny fortælling. For Amoc er julen en tid, hvor børn og unge finder årets favoritter, bedsteforældre bøjer sig for nye modetrends, og hvor nisser – både store og små – får deres helt egen rolle i gaden. I morgen åbner vi låge 7. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.
SAMFUNDSANALYSE: Samfundsfagligt har man i mange år støttet sig til blandt andet institutionel teori i søgningen på en forklaringskraft, hvordan og hvorfor der over tid sker de store samfundsmæssige skift og forandringer, som vi netop nu også ser konturerne af rundt om i det danske kommunallandskab i kølvandet på resultaterne af det netop overståede Kommunalvalg 2025. 100-årrige politiske magtregimer falder pludseligt sammen, med eller uden mulighed for at vende tilbage, som det var, og nye regimer i stedet opstår, som f.eks. i København, Fredericia og flere andre steder. Flere fællesmønstre går igen på tværs af geografi og demografi, og mange medier omtaler, behandler og vurderer de konkrete politiske handlinger – hvad der skete og hvordan det hele fandt sted.
I denne artikel sætter jeg et andet fokus. Gennem en udvalgt teoretisk tilgang søger jeg forklaringer på, hvorfor disse forandringer og paradigmeskift sker netop nu, og hvorfor de ikke er sket før nu? Er der tale om egentlige og holdbare paradigmeskift/regimeskift over tid? Eller fortsætter det grundlæggende institutionelle magtregime, som gennem årtier har udviklet sig, som et solidt forankret og næsten uforstyrret fundament i det danske demokrati, denne gang blot med et antal rolleskift hos nogle af de centrale politiske aktører? Vores samfundsvidenskabelige forskere kan måske giver os indblik i mulige svar herpå.
Teorien jeg har valgt at benytte til denne analyse, er udarbejdet af Professor og nobelpristager i økonomi Douglass C. North (1920 – 2015), som tager sit afsæt i sin teori om institutioner og institutionel forandring gennem formelle og uformelle institutioner, hvor han blandt meget andet taler om den såkaldte stiafhængighed. Teorien udgav han i bogen: ” Institutions, Institutional Change and Economic Performance ” (1990). Først lidt baggrund og information om teorien, inden jeg går videre med selve analysen.
Douglass C. North´s teori om stiafhængighed
Douglass C. North´s teori om stiafhængighed tager sit afsæt i teorien om institutioner og institutionel forandring gennem formelle og uformelle institutioner. Institutioner skal i denne sammenhæng opfattes som samfundets spilleregler, værdier og normer, såvel skrevne som uskrevne, formelle og uformelle, skabte og udviklede. Institutionerne sætter spillereglerne op for aktørerne (individer, grupper og organisationer) ved at fastlægge begrænsninger for aktørernes adfærd, åbne muligheder og stabe stabilitet gennem reduktion af usikkerhed.
Douglass C. North anfører blandt andet, at: ” These cultural constrains not only connect the past with the present and the future, but provide us with a key to explaining the path of historical change.”[1]
Vi er hermed midt i det Christensen og Daugaard-Jensen i bogen ”Kontrol i det stille” kalder magtens fjerde dimension. Ved en sammenkædning af fortid, nutid og fremtid fremhæver Douglass C. North historiens betydning i forståelsen af nutiden og muligheder for fremtiden: ”History matters”[2]. I sit opgør mod den traditionelle, meget rationelle teoritilgang i et modernistisk perspektiv (f.eks. ”Rational Choice” tilgangen) sætter Douglass C. North bl.a. fokus på aktørernes motivation og relationerne mellem omverdenens kompleksitet og aktørernes subjektive opfattelse heraf i forsøget på at forklare eksistensen af institutioner og deres natur. Her ses også sammenhængen eller i hvert fald en mulig anknytning til Ralph D. Staceys teori om Komplekse Responsive Processer.
Teorien om stiafhængighed dannes netop i sammenkædning af fortid, nutid og fremtid, og den opstår – efter Douglass C. Norths opfattelse – når bestemte udviklingsforløb er etableret med en bestemt retning for en specifik institution, og at dette udviklingsforløb næsten er umuligt at ændre eller stoppe.
Stiafhængigheden består af tre faser, som illustreret i nedenstående figur: 1) Kontingent-fasen, hvor der fortsat er åbne muligheder og alternativer, 2) Formativ-fasen, hvor der skabes en såkaldt ”lock in” og 3) Stiafhængighedsfasen, hvor stiafhængigheden er vel etableret, men fortsat udvikles og tilpasses løbende byggende på etablerede mønstre.
Stiafhængighed – Douglass C. North
Stiafhængigheden siges bl.a. at være etableret, når modstand mod forandring når en kritisk værdi. Stiafhængigheden cementeres yderligere, når omkostninger ved ønske om eventuelle ”sporskifter” bliver for høje, når den valgte sti fortsat giver positivt respons og resultater, ligesom de etablerede institutioner, organisationer og interesser i deres egenudvikling anknyttes den pågældende stiafhængighed. Men her er det også vigtigt at pege på, at selv små sprækker og måske tilfældige ændringer i en tidlig fase kan have langsigtede konsekvenser for udviklingen og en påbegyndende nedbrydning af stiafhængigheden.
Analysen
Når man udefra ser ind på kommunalvalget i Fredericia 2025, kan resultatet synes dramatisk: I en kommune, der i årtier – ja i over 100 år – har været en udpræget socialdemokratisk højborg bortset fra en kort periode i 2010-2013 (hvor partiet Venstre havde borgmesterkæden) vælger borgerne at give Venstre og den borgerlige fløj et afgørende mandatforspring på 12 – 9, hvorved Venstre generobrer borgmesterkæden endog med støtte fra SF og Enhedslisten.
Men hvis man betragter denne udviklingen i lyset af den amerikanske økonom Douglass C. Norths teori, og lægger denne teori ned over empirien, så bliver billedet et andet. Så ser man ikke et brat politisk jordskælv, men et langsomt opbygget tryk, der over tid har ændret de institutionelle forudsætninger for, hvordan magt udøves i byen.
Norths hovedpointe er, at samfund og politiske systemer ikke primært formes af valgkampens slogans eller øjeblikkets stemninger. De formes af institutioner – både de formelle regler, love og procedurer og de uformelle normer, forventninger og vaner, som gennemsyrer den politiske kultur. Disse institutioner skaber incitamenter, der styrer aktørers adfærd. Og vigtigst af alt: De er historisk skabte. Når først et samfund bevæger sig ind i et bestemt spor, kan det være overraskende svært at ændre retning.
Set i det lys er kommunalvalget i Fredericia ikke bare en politisk begivenhed. Det er måske afslutningen på et historisk spor, som rækker tilbage gennem årtier.
Den lange arv: Når én politisk blok præger institutionerne Fredericia var i mange år næsten synonym med Socialdemokratiet. Efter en overbevisende generobring af borgmesterkæden i 2013 med Jacob Bjerregaard som borgmesterkandidat, så fulgte partiet det op med at opnå et absolut flertal på 54,3 procent af stemmerne ved valget i 2017. Det gav en politisk dominans, hvor borgmesterkæden nærmest igen var indlejret som en institutionel arv. I 2021 genvandt Socialdemokratiet borgmesterstolen om end knebent, hvilket jeg vender tilbage til.
Og netop her kommer Norths begreb stiafhængighed ind i billedet. Når et parti og en blok sidder tungt på magten i så mange år, skaber de et politisk og administrativt økosystem, hvor aktørerne lærer at navigere efter den dominerende logik. Lokale foreninger, virksomheder, embedsværk, medier og interessegrupper retter sig ind efter den magtstruktur, som de facto bestemmer spillereglerne. Nye aktører – uanset politisk farve – møder ikke bare modstand fra vælgere, men fra selve den institutionaliserede virkelighed.
North ville sige, at institutionerne i Fredericia igennem årtier udviklede et sæt uformelle normer, der understøttede fortsat socialdemokratisk dominans. Ikke nødvendigvis af ond vilje, men fordi historien havde formet, hvad man “normalt” gjorde i byens politiske og administrative liv.
Succesens sårbarhed: Når intern kontrol svækkes Men den slags dominans har en bagside. Når magten er forudsigelig, udfordres magthaveren sjældent. Der opstår let en kultur, hvor kontrolmekanismer bliver slørede, og hvor netværk mellem politikere, embedsmænd og eksterne aktører vokser sammen på måder, der kan føre til uigennemsigtighed og forvaltning, der skrider.
Netop dét kulminerede i Fredericia i 2020 med sagen om og mod den afgåede borgmester. Selvom der juridisk ikke blev konstateret strafbare forhold, blev den politiske skade betydelig. For mange borgere stod sagen tilbage som billedet på et system, hvor grænserne mellem magt, netværk og privatliv var blevet uklare. Man talte om “systemproblemer”, og flere topchefer i kommunen blev hjemsendt, mens tilliden blødte ud.
North ville kalde det et kritisk konjunkturpunkt: Et tidspunkt, hvor et ellers robust spor begynder at slå revner, fordi vælgernes og institutionernes tillid til de gamle incitamentsstrukturer svækkes.
Et politisk sporskifte i Fredericia?
Valget 2021: Et advarselsflag – men ikke et sporbrud Alligevel skete der ikke et egentligt magtskifte i 2021. Socialdemokratiet faldt dramatisk i stemmetal og mandater, men beholdt borgmesterkæden med opbakning fra SF og Enhedslisten.
North ville tolke det som et klassisk udtryk for stiafhængighed: Selv når systemet udfordres, forsøger aktørerne først at reparere det inden for det eksisterende spor. Vælgerne flyttede sig rundt internt i rød blok, men forlod ikke selve bloklogikken.
Det siger noget om den politiske identitet i Fredericia. I mange år har store dele af befolkningen identificeret sig med en socialdemokratisk selvforståelse, der gik ud over partipolitik. Den kunne ikke bare afskrives som et resultat af en enkelt skandale. Institutionelle spor har som bekendt lange skygger.
2025: Når flere udviklingslinjer krydser hinanden Valget i 2025 blev et tydeligt vendepunkt. Det skyldtes ikke én faktor, men en kombination af flere historiske og aktuelle bevægelser, hvoraf fire her bør fremhæves:
1. Den fortsatte erosion af den socialdemokratiske identitet og mulige genrejsning Faldet fra 54,3 procent (13 mandater) i 2017 til 37,3 % (9 mandater) i 2021 og ned til 23,7 % (5 mandater) i 2025 er næsten uden sidestykke i nyere dansk kommunalhistorie. Det er ikke blot en reaktion på skandalesagerne, men måske også på en langsigtet ændring i vælgerbasen: Flere unge, flere pendlere, flere tilflyttere – og færre, der har rod i den gamle industriby-identitet, som tidligere bar Socialdemokratiet.
Dertil kom indgåelsen af de to alternative budgetforlig for 2025 og 2026, der gik uden om Socialdemokratiet. Budgetforlig der på en forunderlig måde forhåndstrykprøvede samarbejdet mellem hovedparten af de partier, som netop har indgået den nu foreliggende konstitueringsaftale for 2026-2029. I erkendelsen af den fejlslagne budgetforligsstrategi for 2025 og 2026 har socialdemokratiet valgt at gå konstruktivt ind i forhandlingerne om den foreliggende konstitueringsaftale for 2026-2029. Dermed har socialdemokratiet til en vis grad begrænset sit magtpolitiske tab og dermed skabt en politisk platform, hvorfra partiet har mulighed for at søge genrejsning frem mod valget i 2029.
2. Den nationale politiske fragmentering Liberal Alliances vækst, Danmarksdemokraternes frembrud og generel national forskydning mod en mere borgerlig eller reformorienteret profil smittede af lokalt. Vælgerne havde flere “hylder” at vælge imellem, uden at skulle forlade det nationale partisystem. North ville notere, at vælgerne valgte kendte institutioner frem for lokale alternativer.
3. Utilfredshed med styringen Her er Norths teori særlig relevant. En kommune er ikke kun en politisk arena, men en administrativ institution. Når borgernes forventninger om transparens, fairness og effektiv forvaltning udfordres, ændrer det incitamenterne for, hvem de mener bør lede kommunen. Tillidskriser er ifølge North ofte startskuddet til sporændringer. Flere kunne her nævnes.
4. Venstres positionering som “det ansvarlige alternativ” Venstre i Fredericia har gennem flere valg arbejdet på at fremstå som en stabil, fornyende kraft – ikke som et protestparti, men som et troværdigt bud på et nyt systemspor. Det gjorde det lettere for vælgerne at foretage et skifte, der ikke føltes som et spring ud i det ukendte.
Resultatet blev ikke blot et blåt flertal, men et endnu bredere flertal, hvori SF og Enhedslisten også var indflydelsesrige medskabere. Det blev en omkodning af, hvem der i vælgernes øjne repræsenterer den naturlige fremtidige ledelse af Fredericia.
Ved at det nu borgmesterbærende parti Venstre i konstitueringsaftalen for 2026-2029 også fik socialdemokratiet medinddraget heri betyder to ting.
For det første foreligger der nu en meget bred konstitueringsaftale med 19 ud af de 21 medlemmer af byrådet, hvor kun Det Konservative Folkeparti med sine to mandater står uden for. Det skaber et stærkt fundament for en mere rolig og politisk stabil udvikling af Fredericia i den kommende valgperiode.
For det andet betyder det, at det borgmesterbærende parti, Venstre har en langt bedre mulighed for at holde sig informeret om og udøve indflydelse på, hvad der rør sig hos de potentielt kommen politiske modstandere og udfordrere ved næste kommunalvalg.
Et nyt spor – eller blot nye aktører i det gamle?
Men her er Norths mest udfordrende pointe: Et politisk magtskifte er ikke nødvendigvis et institutionelt magtskifte.
Det kræver mere end nye navne på rådhuset at ændre de dybe normer og styringskulturer, som er blevet indlejret over årtier. Hvis den administrative kultur, netværksstrukturerne, samarbejdsformerne og beslutningsprocesserne fortsætter uændret, kan man ende i en situation, hvor “nye” politikere blot opererer inden for de samme begrænsninger og logikker som deres forgængere.
North ville spørge: Er Fredericia virkelig gået ind i et nyt spor – eller blot ind i en variation af det gamle?
Svaret afhænger af, hvad der sker i årene efter valget. North peger på, at for at skabe et egentligt sporbrud, skal der ske følgende ændringer:
Administrativ styring: Øget uafhængighed, faglighed og færre personlige netværk som styrende mekanisme.
Politiske samarbejder: Mindre blokpolitik, mere horisontalt samarbejde (som er set i forbindelse med de seneste to budgetforlig og den netop indgåede konstitueringsaftale) – især i en kommune, hvor borgmesterens mandatflertal ikke er overvældende.
Forventningsstyring og borgerdialog: Øget tillid der bygges ikke op af valgløfter, men af konkrete og konsistente handlinger.
Hvis de nye magthavere lykkes med at ændre disse incitamentsstrukturer, kan Fredericia træde ind i et nyt institutionelt spor. Den netop indgåede konstitueringsaftale synes at pege i den retning. Hvis ikke det sker, vil historien vise, at 2025 blot blev et skifte i bemanding, ikke et skifte af systemet.
North får det sidste ord
Hvis Douglass C. North havde betragtet Fredericia i dag, ville han sandsynligvis sige, at byen står på tærsklen til noget vigtigt. Ikke fordi farverne på rådhuset er skiftet, men fordi de underliggende institutionelle forudsætninger – borgernes tillid, administrative rutiner, politiske netværk – har været og er i bevægelse.
Men North ville også advare: Intet spor forlader man uden at slæbe dele af det gamle med sig. Historien hænger ved. Normer kan tage tid at ændre, men det behøver det ikke.
Afrunding
Selvom institutioner kan være mere genstridige end selv stærkeste politiske viljer, så bør modet til at ville Fredericia det allerbedste slå igennem hos alle involverede parter, ja os alle, der elsker Fredericia.
Spørgsmålet er derfor ikke kun om, hvem der styrer Fredericia efter 2025. Spørgsmålet er også om, hvordan de styrer Fredericia gennem de næste fire år. Det er dér, det egentlige sporbrud – eller den egentlige gentagelse – kommer til at udspille sig. Og det bliver spændende at følge.
Anvendelsen af Douglass C. Norths institutionelle teori om stiafhængighed er blot af mange mulige analyseperspektiver, der kan give os en forklaringskraft på konsekvenserne af det netop opståede kommunalvalg. Andre teori- og analyseperspektiver vil kunne give os andre indsigter og indblik i mulige svar på spørgsmålet om et mulig paradigmeskift også i Fredericia. Her kunne bl.a. nævnes Malcolm Gladwells tanker og forfatterskab om ”The tipping Point” og ”The Outliers” eller Karl E. Weicks teori om meningsskabelse, som gode alternativer. Det vender jeg tilbage til i senere samfundsanalyser.
En dramatisk trafikulykke på Ammitsbølvej fredag eftermiddag sendte både en 50-årig og en 14-årig på hospitalet i kritisk tilstand, efter deres bil pludselig trak over i modkørende retning og ramte frontalt. Ulykken udløste massiv udrykning og tilkaldelse af en lægehelikopter, mens politiet nu efterforsker den præcise årsag.
Sydøstjyllands Politi stod fredag over for et døgn med både et alvorligt færdselsuheld i Kolding og uro i Vejles natteliv. Ifølge vagtchef Thomas Kiær spænder hændelserne fra kritisk tilskadekomst på Ammitsbølvej til en sigtelse for ulovlige piller og fornærmende tiltale på Dæmningen.
Fredag den 5. december klokken 17.01 blev politi og redningsmandskab sendt til Ammitsbølvej i Kolding, hvor et færdselsuheld med tre biler udviklede sig dramatisk. En 50-årig og en 14-årig kom kørende i sydgående retning, da deres bil i krydset ved Donsvej pludselig trak over i modkørende bane.
»En 50-årig bilist med en 14-årig passager kommer kørende ad Ammitsbølvej i sydgående retning. Ved krydset med Donsvej trækker køretøjet af ukendte årsager over i modkørende retning, hvor det først strejfer en personbil, som må undvige, og derefter kører frontalt sammen med bil nummer to, der kommer i nordgående retning,« fortæller Thomas Kiær.
Kollisionen udløste massiv udrykning. »Der sker en påkørsel derude, og der sendes flere ambulancer til stedet, og der bliver også rekvireret en lægehelikopter,« siger han. Den 50-årige bilist og den 14-årige passager blev bragt til sygehuset i kritisk tilstand. En bilinspektør blev tilkaldt for at klarlægge årsagen til den pludselige afvigelse i kørslen. »Der blev sendt en bilinspektør til stedet for at foretage de nødvendige undersøgelser.«
I en helt anden sag fra døgnrapporten måtte politiet natten til fredag gribe ind i Vejle centrum. Klokken 00.28 observerede en civilpatrulje en ung mand ved beværtningen Porten på Dæmningen, og patruljen fandt hurtigt anledning til at foretage en visitation.
»Man bemærker på stedet en ung mand, som man visiterer og finder i besiddelse af ulovlige piller. Og det bliver han sigtet for, lov om euforiserende stoffer,« siger vagtchefen.
Den 21-årige fik herefter besked på, at han ikke længere måtte opholde sig i nattelivet omkring beværtningen. Det reagerede han voldsomt på, og ifølge Kiær svarede han patruljen igen med ordene »fucking pansersvin«, hvilket førte til endnu en sigtelse – denne gang for fornærmende tiltale mod politiet.
»Så det var en skidt aften i byen for ham,« konstaterer Thomas Kiær.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis vagtchef lørdag formiddag klokken 10.00.
Der er noget særligt ved december i Middelfart. Det er som om gågaden får et ekstra lag af liv, når folk tager sig tid til at stoppe op, se på vinduerne og lade sig inspirere af alt det nye, der fylder butikkerne netop i denne måned. Det er her, man finder små skatte – de gaver, der kun findes i lokale butikker, og som giver noget personligt under træet.
I dagens låge i Middelfart AVISENs julekalender besøger vi Diva – en tøjbutik, der skiller sig ud ved at gøre alting på sin egen måde. Her møder vi indehaver Mia Ravn, som driver en butik, der kun findes fysisk, kun rummer unika-varer og som lige nu gør sig klar til årets mest magiske og travle måned.
En unik butik – med et udvalg, der er lige så unikt
»Jamen, det er en unika butik,« siger Mia, mens hun retter på et stativ med vinternyheder. »Jeg køber kun ind til butikken, ikke til nogen platform eller webshop. Jeg køber én gang, og så bestiller jeg ikke mere hjem. En gang, that’s it.«
Det betyder, at man aldrig helt ved, hvad man finder, når man træder ind hos Diva. Og det er præcis tanken. Varerne kommer én gang, og når de er solgt, er de væk. Det giver en særlig dynamik i butikken.
»Der er folk, der går forgæves, men jeg siger det hver gang: Jeg har det, jeg har, og jeg køber ikke flere hjem. Og sådan er det,« smiler hun.
Annonce
Et år med udsving og klare tendenser
Året har, som mange steder, haft stille perioder, men også dage med markant tryk på. »Der har været nogle stille måneder, ligesom alle andre steder, og så er de kommet med igen.«
Når kunderne kommer igen, er de målrettede, og ved, hvad de leder efter. I år har Mia særlig set to trends: »Veste. Det kan noget. Virkelig mange veste i år. Og fløjl.« Hun smiler. »Det har jeg købt – men solgt er også solgt. Og det er jo det.«
Julepynten skaber den varme decemberstemning i Diva. Foto: Middelfart AVISEN
En december med både travlhed og forventning
For Mia er december en måned, hvor alle gear bliver sat i spil. »Den kan være lidt blandet. Der er nogen, der er ude at rejse – det gør vi selv. Jeg sørger for, at alle pigerne har fået en god ferie, inden vi starter julen.«
Men når kalenderen rammer december, skifter rytmen. »Det er en travl måned. Det starter nu, og det bliver en god måned. Men det er også, hvad du selv gør ud af det.«
Julen i Diva er nemlig ikke noget, der opstår af sig selv. Den bliver skabt – med lys, musik og små detaljer, der tilsammen gør en forskel. Mia peger rundt i butikken, hvor de første granstykker og pynt allerede har fundet deres plads.
»Få en masse lys op. Få musik på. Få noget på gaden. Hvis vejret tillader det – gør noget,« siger hun.
Det handler om at skabe en stemning, folk mærker, så snart de går forbi vinduerne. »Vi pynter godt op med lys. Det kommer især til sin ret om aftenen, når vinduerne er lyst op.«
Årets julegavehit: Vesten – den alle vil have fingre i
Da vi spørger Mia, hvad hun mener bliver årets julegavehit, svarer hun uden at tøve: »Jamen, det er de veste her.« Hun løfter en af sæsonens populære modeller op – blødt materiale, flotte farver og et snit, der passer til mange.
Det er den slags gave, der både er smart, varm og praktisk. En sikker vinder til både datteren, kollegaen, veninden – eller til én selv. Og som altid med Diva, når den er væk, er den væk.
Den hvide, bløde vest er blandt årets store julegavefavoritter hos Diva. Foto: Middelfart AVISEN
Juleglæde på Diva-måden – personlig, ægte og helt sin egen
Der findes mange tøjbutikker i Danmark. Men Mia Ravns Diva er en butik, hvor alt er valgt med hjertet, hvor julestemningen skabes med lys, hygge og nærvær i stedet for store systemer og webshopstrategier. Her er det mennesket, der betyder noget. Og gaverne, der fortæller en historie.
Midt i Middelfarts travle julehandel ligger Diva som et bevis på, at de små, personlige butikker stadig har deres helt egen magi, især i december.
Når Fredericia Håndboldklub lørdag eftermiddag tager imod TMS Ringsted, er det ikke blot endnu en runde i ligaen. For Adam Ljungquist er betydningen klar, og han lægger ikke skjul på, at opgøret er større end tabellen måske afslører ved første øjekast.
»Det er først og fremmest en rigtig vigtig kamp. Vi ligger jo på samme point, så man kan godt sige, at det er en firepoints-kamp. Vi har haft nogle nederlag, men der er ikke grund til panik. Det har været med ét eller to mål, så det ville være virkelig rart at få to point ind på kontoen.«
Efter flere kampe, hvor FHK har været tæt på, men manglet det sidste, er holdets fokus nu rettet mod at vende de snævre nederlag til sejre. Og modstanderen i weekenden er på ingen måde en let opgave. »Alle hold i den danske liga er rigtig gode. Man er nødt til at gå ind til hver kamp med 100 procent fokus. Alle kampe bliver tætte,« siger Ljungquist, der dog først fredag får den fulde taktiske gennemgang af Ringsted.
Selve forberedelsen matcher intensiteten i situationen. Videoanalyse, detaljerede angrebs- og forsvarsplaner og en målrettet fokusering på egne styrker fylder op mod kampen. »Vi ser video og analyserer, hvad de gør i både angreb og forsvar. Og så fokuserer vi selvfølgelig også på vores egne ting – hvad vi skal gøre for at give os selv den størst mulige chance for at vinde.«
Og det, der skal lykkes, hvis FHK skal stå med to point lørdag eftermiddag, er ifølge Ljungquist især ét nøgleord: tempo. »Jeg tror, det bliver vigtigt for os, at vi løber meget – især i kontraspillet. Vi har en bred trup med mange dygtige spillere, så et højt tempo kan blive virkelig vigtigt for os.«
Ljungquist hæfter sig ved, at det er i kampens høje fart, at Fredericia kan få overtaget. Her kommer truppens bredde til sin ret, og her kan holdet ramme Ringsted, der traditionelt trives bedst i strukturerede faser. På trods af de seneste resultater er det dog langt fra et modløst FHK-hold, der går ind til kampen. Tværtimod oplever Ljungquist en gruppe, der står sammen og arbejder fremadrettet.
»Jeg synes egentlig, at stemningen er god. Det er klart svært, når man har tabt nogle kampe, men vi prøver at være positive. Jeg er stadig ret ny, så jeg ved ikke, hvordan det plejer at være, men jeg oplever, at vi alle prøver at fokusere på det positive og kigge fremad.«
Og fremad er netop, hvad FHK skal. Nederlagene har været tætte, præstationerne svingende, men intet er tabt – og mod Ringsted venter muligheden for at ændre momentum.
»Vi gør alt for at vinde næste kamp,« siger Ljungquist. FHK møder TMS Ringsted lørdag klokken 15.00 i Middelfart Sparekasse Arena – og for begge hold er det en kamp, der kan definere meget mere end en enkelt runde.
Når Fredericia Håndboldklub lørdag klokken 15.00 tager imod TMS Ringsted i Middelfart Sparekasse ARENA, er det med en erkendelse af, at opgøret kan få stor betydning for resten af sæsonen. FHK befinder sig i den tunge ende af tabellen, og ifølge højreback Anders Kragh Martinusen er der ingen grund til at tale tingene pænt op. Kampen er vigtig. Meget vigtig.
»Der er rigtig meget på spil for os. Vi ligger dernede, hvor vi gør. Vi må også tage og sige, at nu må der bare nogle point på kontoen, og det skal starte på lørdag,« siger han.
Ringsted, som gæster Fredericia i weekenden, er et hold, der historisk har voldt mange mandskaber problemer med sit fysiske udtryk. Det bekræfter Martinusen.
»Som regel er det et hold, der har noget fysik. Sidste gang havde vi også rigtig meget i løbet af kampen, indtil vi vandt noget duelspillet. Der gjorde vi det svært for dem. Men det er et hold, der i hvert fald, når de spiller hjemme, er meget fysisk i det. Den samme fysik kommer ikke altid på udebane.«
Lørdagens kamp bliver altså i høj grad en duel på fysik, tempo og evnen til at stå fast, når duellerne rammer. På spørgsmålet om, hvordan man egentlig forbereder sig på den type håndbold, svarer han:
»Man skal prøve at få løbet en lille smule med dem, når de er så stærke og så store, som de er. Få dem ud og bevæge sig en lille smule mere. Som regel er det jo henskoen ved nogle store fyre.« FHK har gennem efteråret haft perioder med solide defensive momenter, men også kampe, hvor forsvaret ikke har hængt sammen, og målmændene er blevet efterladt uden de rette forudsætninger. Derfor er opskriften på succes mod Ringsted klar, hvis man spørger Martinusen.
»Vi skal have noget bund i det forsvar og en masse redninger, så er vi jo trods alt langt, må man sige. Jeg synes, vi har haft en tendens til enten at have haft svært ved at lave mål eller at have lavet mange tekniske fejl. Så mangler vi bare lige de sidste procenter. Det ville da være rart, hvis vi kunne få sådan en treenighed om, at forsvar, forsvar og angreb gik godt i hånden.«
På trods af resultaterne er det dog ikke en modløs trup, der går ind til kampen. Tværtimod. »Jeg synes, stemningen er god. Det giver ikke noget at blive ved med at sidde og græde, hvis det er, at man ikke får det, man gerne vil have, eller man ikke får de point ind på kontoen. Der er kun én vej, og det er simpelthen at arbejde og kæmpe sig ud af det. Og det synes jeg egentlig også, at vi gør. I forhold til træningerne ligger det meget på,« siger han.
Kampen fløjtes i gang lørdag klokken 15.00 i Middelfart Sparekasse ARENA, hvor FHK jagter to livsnødvendige point i en sæson, hvor bundstriden er tæt, fysisk og nådesløs.
Efter nederlaget til OB taler Michael Hansen åbent om fejlene, manglerne og de små marginaler, der igen tippede kampen væk fra FC Fredericia. Men han taler også om udviklingen, fremtiden og den vinterpause, hvor både spillet, truppen og klubben skal løftes endnu et niveau. Interviewet giver et ærligt billede af et hold, der kæmper – og en klub, der stadig vokser.
Michael Hansen stod i kulden på Monjasa Park med den særlige blanding af realisme og refleksion, der kun opstår efter en kamp, hvor nederlaget både giver mening og samtidig efterlader en ulmende følelse af, at det kunne være blevet anderledes. OB vandt 3-1, og fynboerne kunne køre hjem med en top-6-placering i bagagen, mens FC Fredericia måtte se tilbage på en kamp, hvor de havde perioder af kvalitet, men hvor fejl, tempo og skarphed til sidst blev udslagsgivende.
»Jeg ser en kamp, hvor OB vinder fortjent, men jeg synes også, at det er en kamp, hvor det alligevel er nogle små ting, der afgør tingene,« sagde Hansen, der ikke lagde skjul på, at flere af kampens nøglesituationer kom af detaljer og tilfældigheder snarere end massiv overmagt. Hans analyse pegede på et hold, der er konkurrencedygtigt i mange momenter, men som blev straffet hårdt i de få sekunder, hvor koncentrationen svigtede.
Han vendte flere gange tilbage til defensiven, for selv om Fredericia fik tre mål imod sig, handlede det ikke om brudt struktur, men om konkrete situationer. »Den defensiv, jeg egentlig synes i den her uge har været god nok, altså i Brøndby og egentlig også i dag, selvom der går tre mål ind,« forklarede han, før han præciserede, hvad der gjorde forskellen: »Men det bliver lidt for let, og det bliver lidt for åbne chancer. Straffespark, fri med vores målmand to gange for deres angriber. Det er irriterende for os, at det sker.«
Det var tydeligt, at Fredericia ramte en mur af OB-pres, især i kampens første del. Men Fredericia svarede igen. Da Daniel Kristjansson udlignede til 1-1, løftede hjemmeholdet sig markant. I en periode midt i første halvleg spillede Fredericia sig frem til flere gode muligheder, og Michael Hansen fremhævede især de aktioner, hvor holdet fik spillet sig ind i OB-feltet med fart og timing. »Vi har virkelig en god periode og får et par skud på mål, har nogle frie skud ude foran deres felt, og har jo en vanvittig redning deres målmand ved Buchs skud,« sagde han.
Det var netop i denne periode, at Fredericia lignede et hold, der kunne have taget kampen et andet sted hen – men i fodbold er timing alt. OB slog til lige før pausen, og det mål satte et sår i kampen. Hansen var klar omkring årsagen: »OB formår at få presset os. De formår også i perioder at sætte sig massivt på spillet, og det er også det, deres mål kommer af til 2-1. Man kan kalde det godt pres. Man kan også sige, at det er en lille sjusket, en teknisk fejl fra vores side i vores opbygningsspil. Men det er det spil, vi gerne vil, så det er ansvaret, vi tager.«
Han var dog ikke i tvivl om, at pausen kom på et skævt tidspunkt. Fredericia havde momentum, og det ærgrede ham tydeligt. Det var følelsen af at være lige ved – men ikke på den rigtige side af marginalerne.
Efter pausen kom Fredericia ud med intensitet, men kampen ændrede rytme, især efter 3-1-målet, som senere blev noteret som et selvmål. »Offensivt bliver det lidt flad for os i anden halvleg. Og specielt efter 3-1-målet,« sagde han og pegede på de mange situationer omkring OB-feltet, der ikke endte i reelle chancer. »Der må vi også sige til os selv, at det er for dårligt. Det bliver ikke rigtigt til noget. Det bliver kønsløse indlæg. Det bliver dårlige for høje hjørnespark.«
Han nævnte også noget, der rørte ved holdets struktur: at mange spillere gerne vil deltage i opspillet, men at det efterlader for få spillere i boksen. »Nogle af tingene er jo min fejl, fordi vi har så mange spillere, som gerne vil være involveret i det spil og dermed måske også mangler lidt ind foran feltet.«
Da han blev spurgt, om kampen var afgjort af marginaler, tøvede han en smule. Det var tydeligt, at han så mere end ét lag i spørgsmålet. »Det er et straffespark og to gange fri med vores målmand. Det kan vi ikke helt sige, at vi har.« Men han pegede også på en anden sandhed: »Vi virkede til lige at mangle enten noget fart i pasningen eller kvalitet i den. Eller kvalitet i, når vi kommer op midt på deres halvdel, til at kunne vende og dreje på de rigtige personer i de rigtige områder.«
Alligevel så han det som et tegn på fremgang, at diskussionen handlede om nuancer i spillet frem for fundamentale mangler. »Hvis jeg lige skal finde noget positivt, så er det fedt, at det er det, vi snakker om. Fordi det er det, vi gerne vil. Og det er det, vi gerne vil blive bedre til.«
Da perspektivet flyttede sig til hele halvsæsonen, blev blikket klart, men også taknemmeligt. Fredericia startede sæsonen som et lyn. Hele Danmark talte om oprykkerens mod, tempo og uforudsigelighed. Men efter den stærke august kom en lang periode, hvor sejrene udeblev, selv i kampe hvor Fredericia var tæt på point. »Der har været for mange kampe de sidste to-tre måneder, hvor vi ikke har vist os for den side, vi gerne vil. Det er mit ansvar.«
Det blev derfor naturligt at tale om vinterpausen som en nødvendig mulighed for at genopbygge rytme og struktur. »Vi skal kigge lidt på os selv, fordi vi skal jo blive bedre. Vi skal jo have nogle point. Vi kan jo ikke begynde at kigge på hverken tabellen eller på hvilket hold der ligger foran os, fordi hvis ikke vi får flere point, end vi har gjort de sidste tre måneder, så nytter det ikke noget.«
December bliver ikke ferie. Det bliver analyse. »December skal mere bruges på lidt analyse, på at kigge på, hvordan vi gør januar god.« Han fremhævede især de 25 procent af spillet, hvor holdet ikke har ramt sit ønskede niveau. Det tager han ansvar for. Han pegede også på, at holdet stadig arbejder med at finde den rigtige defensive balance: »Vi er på vej i den rigtige retning, men der er krav til, at vi sætter turbo i januar.«
Men interviewets mest opløftende del handlede ikke om taktik eller tabeller. Den handlede om klubben. Om året, der gik. Og om en udvikling, der er større end en månedlang pointtørke.
»Det har jo været helt fantastisk. Også selvom der har været nogle måneder her til sidst, som pointmæssigt har været for sløje for os, så har det været et sindssygt 2025 for FC Fredericia,« sagde han. Han fremhævede de nye medarbejdere, de forbedrede faciliteter, stadionoplevelsen og den professionalisering, der er sket på rekordtid. »Jeg må også rose truppen, både for at tage imod oplevelserne, men også for at tage imod udfordringerne.«
Og så kom spørgsmålet, der svæver over klubben: Overlever FC Fredericia? Han kunne ikke give et løfte. Men han kunne give en retning. »Det er først og fremmest point, fordi for at overleve skal vi have flere point. Det nytter ikke noget, at vi får det, vi har sluttet af med.«
Alligevel var hans afslutning fyldt med noget andet end bekymring. Den var fyldt med troen på projektet. På menneskerne. På en klub, der står stærkere, end den gjorde i sommer. »Målsætningen er også, at ligegyldigt hvad der sker, så består klubben til sommer. Og den står vel egentlig et helt andet og bedre sted, end den gjorde sidste sæson.«
Da han gik ud i omklædningsrummet , stod én ting tilbage: OB fik sejren, Fredericia fik noget at arbejde videre med. Klubben har meget at rette, men også meget at bygge videre på. At nederlaget var reelt – men udviklingen er det også.
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.
I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en ny lokal butik eller aktør – steder der på hver deres måde giver byen varme, duft og liv i december.
I dag åbner vi låge 5.
Et godt år – og en butik med puls
NIELSENs i Middelfart har en særlig lethed over sig på denne tid af året. Tøjstativerne står tæt i den bløde belysning, og farverne bevæger sig fra varme vinternuancer til de mere festlige, der venter på at blive pakket ind og lagt under et træ. Midt i det hele møder vi Sara Nielsen, der tager imod med et smil, som både rummer travlhed og glæde. Hun fortæller, at året har været markant. »Det har været virkelig, virkelig godt. Der har været travlt, og der er godt gang i gågaden og her i butikken.«
Det mærkes også i strømmen af mennesker, der dagligt lægger vejen forbi. »Der kommer mange ind, især fordi vi har både herre og dame. Det gør en forskel. Og ja, folk er glade, når de kommer herind. Det synes jeg virkelig, de er.«
Julepynt, julekugler og en stemning, der har hængt i luften længe
Julestemningen har været på vej længe i NIELSENs. Allerede i oktober blev de første gaver pakket ind, og nu er butikken pyntet op med store julekugler i loftet og dekorative detaljer i vinduerne. Det er alt sammen en del af den decembertradition, som butikken holder fast i. »Vi har pyntet op til jul, fordi det giver en ekstra stemning. Kunderne komplimenterer det også. De synes, det er hyggeligt, at der er lidt julestemning herinde, og ikke kun ude på gågaden.«
Sara viser os rundt, peger op mod de gyldne kugler, der hænger i loftet som små decemberplaneter, og hen mod vinduerne, hvor et banner allerede fortæller, at julegaveidéerne er landet. »Vi elsker jul,« siger hun uden tøven.
Grønne julekugler i vinduerne sætter den første decemberstemning hos NIELSENs. Foto: Middelfart AVISEN
Her er julemusikken også gledet ind som en del af hverdagen, side om side med pynten og de mange decemberbesøg. Og selv om Sara ikke vil sætte det hele på kontoen for julekugler og gran, kan hun alligevel mærke en forskel i stemningen. »Generelt har vi glade kunder, men jeg tænker da, at julen gør det lidt ekstra.«
Strik og cardigans – sikre julegaver i år
Vi bevæger os hen til et stativ, hvor bløde striktrøjer og cardigans hænger i en række vinterlige farver. Sara stryger hånden henover stoffet. »Hvis man ikke ved, hvad man skal give i julegave, så er strik og cardigan et rigtig godt bud. Det fås i mange farver, både som cardigan og som strik.«
Hun folder en af modellerne ud, så vi kan tage et billede. Den falder blødt mod hendes hånd, og strik af den type er allerede blevet et populært julegavevalg blandt kunderne, fortæller Sara videre.
Annonce
Når julen begynder i vinduet og ender ved gavebordet
Ude ved vinduerne falder lyset anderledes ind. Sara peger på den pynt, kunderne ser som noget af det første. »Der er julekugler dér, og så banneret med julegaveidéer. Det er mere tydeligt udefra, og det gør virkelig noget.«
Det hele er med til at fortælle kunderne, at julehandlen er åbnet – også før man træder ind. Og indenfor, bag disken, ligger papirruller, silkebånd og små gavemærker klar. De har været brugt flittigt. »Vi har pakket rigtig mange julegaver ind. Især til Black Friday. Nu kan vi teknikkerne,« siger hun med et grin.
Sara holder en af de cardigans, som mange kunder vælger som julegave i år. Foto: Middelfart AVISEN
Der er en særlig stolthed, når hun taler om det gavepapir, butikken har valgt i år. »Det er det flotteste gavepapir, vi har. Vi får hele tiden komplimenter for det.« Hun holder et stykke op, så det fanger lyset. Det glitrer diskret, ikke påtrængende, men lige nok til at skabe en lille smule magi. »Så ja, man skal bare kigge ind forbi. Vi står klar, og vi har masser af gavepapir.«
En decemberbutik fuld af muligheder
NIELSENs i Middelfart er et sted, hvor december viser sig i både pynt, strik og den rolige travlhed, der følger med julemåneden. Her bliver mange af årets gaver fundet og pakket ind, og stemningen er præcis så uformel, som man forventer en decemberdag på gågaden.
Man forlader butikken med en pose eller en idé til en gave, og med fornemmelsen af, at decemberdagene bevæger sig støt fremad.
I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.
