Når Fredericia Håndboldklub lørdag eftermiddag tager imod TMS Ringsted, er det ikke blot endnu en runde i ligaen. For Adam Ljungquist er betydningen klar, og han lægger ikke skjul på, at opgøret er større end tabellen måske afslører ved første øjekast.
»Det er først og fremmest en rigtig vigtig kamp. Vi ligger jo på samme point, så man kan godt sige, at det er en firepoints-kamp. Vi har haft nogle nederlag, men der er ikke grund til panik. Det har været med ét eller to mål, så det ville være virkelig rart at få to point ind på kontoen.«
Efter flere kampe, hvor FHK har været tæt på, men manglet det sidste, er holdets fokus nu rettet mod at vende de snævre nederlag til sejre. Og modstanderen i weekenden er på ingen måde en let opgave. »Alle hold i den danske liga er rigtig gode. Man er nødt til at gå ind til hver kamp med 100 procent fokus. Alle kampe bliver tætte,« siger Ljungquist, der dog først fredag får den fulde taktiske gennemgang af Ringsted.
Selve forberedelsen matcher intensiteten i situationen. Videoanalyse, detaljerede angrebs- og forsvarsplaner og en målrettet fokusering på egne styrker fylder op mod kampen. »Vi ser video og analyserer, hvad de gør i både angreb og forsvar. Og så fokuserer vi selvfølgelig også på vores egne ting – hvad vi skal gøre for at give os selv den størst mulige chance for at vinde.«
Og det, der skal lykkes, hvis FHK skal stå med to point lørdag eftermiddag, er ifølge Ljungquist især ét nøgleord: tempo. »Jeg tror, det bliver vigtigt for os, at vi løber meget – især i kontraspillet. Vi har en bred trup med mange dygtige spillere, så et højt tempo kan blive virkelig vigtigt for os.«
Ljungquist hæfter sig ved, at det er i kampens høje fart, at Fredericia kan få overtaget. Her kommer truppens bredde til sin ret, og her kan holdet ramme Ringsted, der traditionelt trives bedst i strukturerede faser. På trods af de seneste resultater er det dog langt fra et modløst FHK-hold, der går ind til kampen. Tværtimod oplever Ljungquist en gruppe, der står sammen og arbejder fremadrettet.
»Jeg synes egentlig, at stemningen er god. Det er klart svært, når man har tabt nogle kampe, men vi prøver at være positive. Jeg er stadig ret ny, så jeg ved ikke, hvordan det plejer at være, men jeg oplever, at vi alle prøver at fokusere på det positive og kigge fremad.«
Og fremad er netop, hvad FHK skal. Nederlagene har været tætte, præstationerne svingende, men intet er tabt – og mod Ringsted venter muligheden for at ændre momentum.
»Vi gør alt for at vinde næste kamp,« siger Ljungquist. FHK møder TMS Ringsted lørdag klokken 15.00 i Middelfart Sparekasse Arena – og for begge hold er det en kamp, der kan definere meget mere end en enkelt runde.
Når Fredericia Håndboldklub lørdag klokken 15.00 tager imod TMS Ringsted i Middelfart Sparekasse ARENA, er det med en erkendelse af, at opgøret kan få stor betydning for resten af sæsonen. FHK befinder sig i den tunge ende af tabellen, og ifølge højreback Anders Krag Martinusen er der ingen grund til at tale tingene pænt op. Kampen er vigtig. Meget vigtig.
»Der er rigtig meget på spil for os. Vi ligger dernede, hvor vi gør. Vi må også tage og sige, at nu må der bare nogle point på kontoen, og det skal starte på lørdag,« siger han.
Ringsted, som gæster Fredericia i weekenden, er et hold, der historisk har voldt mange mandskaber problemer med sit fysiske udtryk. Det bekræfter Martinusen.
»Som regel er det et hold, der har noget fysik. Sidste gang havde vi også rigtig meget i løbet af kampen, indtil vi vandt noget duelspillet. Der gjorde vi det svært for dem. Men det er et hold, der i hvert fald, når de spiller hjemme, er meget fysisk i det. Den samme fysik kommer ikke altid på udebane.«
Lørdagens kamp bliver altså i høj grad en duel på fysik, tempo og evnen til at stå fast, når duellerne rammer. På spørgsmålet om, hvordan man egentlig forbereder sig på den type håndbold, svarer han:
»Man skal prøve at få løbet en lille smule med dem, når de er så stærke og så store, som de er. Få dem ud og bevæge sig en lille smule mere. Som regel er det jo henskoen ved nogle store fyre.« FHK har gennem efteråret haft perioder med solide defensive momenter, men også kampe, hvor forsvaret ikke har hængt sammen, og målmændene er blevet efterladt uden de rette forudsætninger. Derfor er opskriften på succes mod Ringsted klar, hvis man spørger Martinusen.
»Vi skal have noget bund i det forsvar og en masse redninger, så er vi jo trods alt langt, må man sige. Jeg synes, vi har haft en tendens til enten at have haft svært ved at lave mål eller at have lavet mange tekniske fejl. Så mangler vi bare lige de sidste procenter. Det ville da være rart, hvis vi kunne få sådan en treenighed om, at forsvar, forsvar og angreb gik godt i hånden.«
På trods af resultaterne er det dog ikke en modløs trup, der går ind til kampen. Tværtimod. »Jeg synes, stemningen er god. Det giver ikke noget at blive ved med at sidde og græde, hvis det er, at man ikke får det, man gerne vil have, eller man ikke får de point ind på kontoen. Der er kun én vej, og det er simpelthen at arbejde og kæmpe sig ud af det. Og det synes jeg egentlig også, at vi gør. I forhold til træningerne ligger det meget på,« siger han.
Kampen fløjtes i gang lørdag klokken 15.00 i Middelfart Sparekasse ARENA, hvor FHK jagter tre livsnødvendige point i en sæson, hvor bundstriden er tæt, fysisk og nådesløs.
Efter nederlaget til OB taler Michael Hansen åbent om fejlene, manglerne og de små marginaler, der igen tippede kampen væk fra FC Fredericia. Men han taler også om udviklingen, fremtiden og den vinterpause, hvor både spillet, truppen og klubben skal løftes endnu et niveau. Interviewet giver et ærligt billede af et hold, der kæmper – og en klub, der stadig vokser.
Michael Hansen stod i kulden på Monjasa Park med den særlige blanding af realisme og refleksion, der kun opstår efter en kamp, hvor nederlaget både giver mening og samtidig efterlader en ulmende følelse af, at det kunne være blevet anderledes. OB vandt 3-1, og fynboerne kunne køre hjem med en top-6-placering i bagagen, mens FC Fredericia måtte se tilbage på en kamp, hvor de havde perioder af kvalitet, men hvor fejl, tempo og skarphed til sidst blev udslagsgivende.
»Jeg ser en kamp, hvor OB vinder fortjent, men jeg synes også, at det er en kamp, hvor det alligevel er nogle små ting, der afgør tingene,« sagde Hansen, der ikke lagde skjul på, at flere af kampens nøglesituationer kom af detaljer og tilfældigheder snarere end massiv overmagt. Hans analyse pegede på et hold, der er konkurrencedygtigt i mange momenter, men som blev straffet hårdt i de få sekunder, hvor koncentrationen svigtede.
Han vendte flere gange tilbage til defensiven, for selv om Fredericia fik tre mål imod sig, handlede det ikke om brudt struktur, men om konkrete situationer. »Den defensiv, jeg egentlig synes i den her uge har været god nok, altså i Brøndby og egentlig også i dag, selvom der går tre mål ind,« forklarede han, før han præciserede, hvad der gjorde forskellen: »Men det bliver lidt for let, og det bliver lidt for åbne chancer. Straffespark, fri med vores målmand to gange for deres angriber. Det er irriterende for os, at det sker.«
Det var tydeligt, at Fredericia ramte en mur af OB-pres, især i kampens første del. Men Fredericia svarede igen. Da Daniel Kristjansson udlignede til 1-1, løftede hjemmeholdet sig markant. I en periode midt i første halvleg spillede Fredericia sig frem til flere gode muligheder, og Michael Hansen fremhævede især de aktioner, hvor holdet fik spillet sig ind i OB-feltet med fart og timing. »Vi har virkelig en god periode og får et par skud på mål, har nogle frie skud ude foran deres felt, og har jo en vanvittig redning deres målmand ved Buchs skud,« sagde han.
Det var netop i denne periode, at Fredericia lignede et hold, der kunne have taget kampen et andet sted hen – men i fodbold er timing alt. OB slog til lige før pausen, og det mål satte et sår i kampen. Hansen var klar omkring årsagen: »OB formår at få presset os. De formår også i perioder at sætte sig massivt på spillet, og det er også det, deres mål kommer af til 2-1. Man kan kalde det godt pres. Man kan også sige, at det er en lille sjusket, en teknisk fejl fra vores side i vores opbygningsspil. Men det er det spil, vi gerne vil, så det er ansvaret, vi tager.«
Han var dog ikke i tvivl om, at pausen kom på et skævt tidspunkt. Fredericia havde momentum, og det ærgrede ham tydeligt. Det var følelsen af at være lige ved – men ikke på den rigtige side af marginalerne.
Efter pausen kom Fredericia ud med intensitet, men kampen ændrede rytme, især efter 3-1-målet, som senere blev noteret som et selvmål. »Offensivt bliver det lidt flad for os i anden halvleg. Og specielt efter 3-1-målet,« sagde han og pegede på de mange situationer omkring OB-feltet, der ikke endte i reelle chancer. »Der må vi også sige til os selv, at det er for dårligt. Det bliver ikke rigtigt til noget. Det bliver kønsløse indlæg. Det bliver dårlige for høje hjørnespark.«
Han nævnte også noget, der rørte ved holdets struktur: at mange spillere gerne vil deltage i opspillet, men at det efterlader for få spillere i boksen. »Nogle af tingene er jo min fejl, fordi vi har så mange spillere, som gerne vil være involveret i det spil og dermed måske også mangler lidt ind foran feltet.«
Da han blev spurgt, om kampen var afgjort af marginaler, tøvede han en smule. Det var tydeligt, at han så mere end ét lag i spørgsmålet. »Det er et straffespark og to gange fri med vores målmand. Det kan vi ikke helt sige, at vi har.« Men han pegede også på en anden sandhed: »Vi virkede til lige at mangle enten noget fart i pasningen eller kvalitet i den. Eller kvalitet i, når vi kommer op midt på deres halvdel, til at kunne vende og dreje på de rigtige personer i de rigtige områder.«
Alligevel så han det som et tegn på fremgang, at diskussionen handlede om nuancer i spillet frem for fundamentale mangler. »Hvis jeg lige skal finde noget positivt, så er det fedt, at det er det, vi snakker om. Fordi det er det, vi gerne vil. Og det er det, vi gerne vil blive bedre til.«
Da perspektivet flyttede sig til hele halvsæsonen, blev blikket klart, men også taknemmeligt. Fredericia startede sæsonen som et lyn. Hele Danmark talte om oprykkerens mod, tempo og uforudsigelighed. Men efter den stærke august kom en lang periode, hvor sejrene udeblev, selv i kampe hvor Fredericia var tæt på point. »Der har været for mange kampe de sidste to-tre måneder, hvor vi ikke har vist os for den side, vi gerne vil. Det er mit ansvar.«
Det blev derfor naturligt at tale om vinterpausen som en nødvendig mulighed for at genopbygge rytme og struktur. »Vi skal kigge lidt på os selv, fordi vi skal jo blive bedre. Vi skal jo have nogle point. Vi kan jo ikke begynde at kigge på hverken tabellen eller på hvilket hold der ligger foran os, fordi hvis ikke vi får flere point, end vi har gjort de sidste tre måneder, så nytter det ikke noget.«
December bliver ikke ferie. Det bliver analyse. »December skal mere bruges på lidt analyse, på at kigge på, hvordan vi gør januar god.« Han fremhævede især de 25 procent af spillet, hvor holdet ikke har ramt sit ønskede niveau. Det tager han ansvar for. Han pegede også på, at holdet stadig arbejder med at finde den rigtige defensive balance: »Vi er på vej i den rigtige retning, men der er krav til, at vi sætter turbo i januar.«
Men interviewets mest opløftende del handlede ikke om taktik eller tabeller. Den handlede om klubben. Om året, der gik. Og om en udvikling, der er større end en månedlang pointtørke.
»Det har jo været helt fantastisk. Også selvom der har været nogle måneder her til sidst, som pointmæssigt har været for sløje for os, så har det været et sindssygt 2025 for FC Fredericia,« sagde han. Han fremhævede de nye medarbejdere, de forbedrede faciliteter, stadionoplevelsen og den professionalisering, der er sket på rekordtid. »Jeg må også rose truppen, både for at tage imod oplevelserne, men også for at tage imod udfordringerne.«
Og så kom spørgsmålet, der svæver over klubben: Overlever FC Fredericia? Han kunne ikke give et løfte. Men han kunne give en retning. »Det er først og fremmest point, fordi for at overleve skal vi have flere point. Det nytter ikke noget, at vi får det, vi har sluttet af med.«
Alligevel var hans afslutning fyldt med noget andet end bekymring. Den var fyldt med troen på projektet. På menneskerne. På en klub, der står stærkere, end den gjorde i sommer. »Målsætningen er også, at ligegyldigt hvad der sker, så består klubben til sommer. Og den står vel egentlig et helt andet og bedre sted, end den gjorde sidste sæson.«
Da han gik ud i omklædningsrummet , stod én ting tilbage: OB fik sejren, Fredericia fik noget at arbejde videre med. Klubben har meget at rette, men også meget at bygge videre på. At nederlaget var reelt – men udviklingen er det også.
Fredericia og TMS Ringsted mødes lørdag klokken 15.00 i Bambuni Herreligaen. Begge hold jagter et løft i ligaen, men udgangspunktet er forskelligt. Fredericia har i lange perioder spillet under det niveau, holdet selv har sat barren for, mens TMS Ringsted placerer sig dér, de fleste vurderede inden sæsonstart.
or Fredericia er billedet mere nuanceret. Resultaterne i ligaen har været svingende, men europæisk håndbold har klædt holdet markant bedre. Sejren på udebane mod Hannover-Burgdorf i European League var et eksempel på, hvad holdet faktisk kan levere, når tempo, fysik og struktur hænger sammen. Det niveau har været vanskeligere at omsætte i Herreligaen, og de seneste udekampe mod Mors-Thy og Bjerringbro-Silkeborg endte snævert uden point. Der har været perioder med kontrol, men manglende effektivitet og dyre fejl i de afgørende minutter har tippet kampene i modstanderens retning.
Derfor får mødet med Ringsted en væsentlig betydning. Det er en kamp, hvor Fredericia på papiret står stærkest, men favoritrollen forpligter. Ringsted kommer med en sejr over Grindsted i bagagen, og selv om Grindsted befinder sig i bunden, betyder sejren noget for Ringsteds mentalitet. Før det havde holdet tabt fire ligakampe i træk, men mod modstandere af højere kaliber, så det giver ikke det store billede af deres samlede niveau. Alligevel er det et hold, der arbejder hårdt for pointene og ofte forsøger at holde kampene tætte gennem disciplin og tålmodighed.
Fredericia kan til gengæld tage noget med fra European League i tirsdags, hvor man mod IK Sävehof fik roteret bredt. Kampens betydning var begrænset, fordi avancementet allerede var sikret, og klubben udnyttede muligheden til at skåne nøglespillere. U17-målmanden Kalle Møller stod omkring 40 minutter, fløjene delte spilletiden, og Evgeni Pevnov var helt ude af kamptruppen. Det gav ro omkring belastningen og sikrede, at der ikke blev trukket unødigt hårdt på profilerne. Pevnov bliver også et navn at holde øje med lørdag, fordi han på forhånd er offentliggjort som kommende Ringsted-spiller. Alt tyder dog på, at han går ind til kampen med fuld fokus på Fredericia og det, der står foran holdet. Når det gælder tysk håndboldmentalitet, gælder ordnung muss sein frem for sentimentale afstikkere.
På kvalitet og bredde er Fredericia længere end Ringsted. Adam Ljungquist har fundet et stærkt niveau og bidrager med både stabilitet og gennembrudskraft. Samtidig peger formkurven for holdet samlet set i den rigtige retning, selv om pointene i ligaen endnu ikke fuldt afspejler det. Kan Fredericia omsætte de europæiske takter og finde samme ro i duelspillet og timingen omkring afslutningerne, ligger der en hjemmesejr i luften lørdag eftermiddag. Potentialet er tydeligt, og nu handler det om at gøre det konkret, når kampen går i gang.
OB vandt 3-1 på Monjasa Park og satte punktum for sit Superliga-år med en sejr, der sender fynboerne i top-6. FC Fredericia svarede flot igen på det første mål, men kostbare fejl og manglende skarphed i de afgørende øjeblikke blev afgørende på en aften, hvor hjemmeholdet aldrig for alvor fandt momentum.
Årets sidste aften på Monjasa Park blev en fortælling om stimer, selvtillid og forskellen på et hold, der kravler opad, og et hold, der stadig leder efter fodfæstet i Superligaens tempo. OB kom med fem kampe uden nederlag og over 1000 striber i ryggen, og fynboerne slog tonen an fra første fløjt. Fredericia kom fra en historisk sejr i Brøndby og søgte momentum, men måtte til slut se en kamp glide væk i små fejl og manglende skarphed i de afgørende øjeblikke. Det blev en aften, hvor OB viste, hvorfor de nu kan overvintre i top-6, mens Fredericia går på vinterpause i den tunge ende af tabellen.
Kampen begynder med højt tryk og farver i luften – fyrværkeri, røg og en Superligahymne, der bruser ud over Monjasa Park. OB tager initiativet, som de også har gjort i deres seneste kampe. De angriber tidligt ned mod Fredericia-forsvaret, og allerede efter et par minutter er der antydninger af det pres, der senere kommer til at definere kampen. Fredericia får enkelte gode kombinationer, men boldtabene i opspillet bliver flere, og OB’s mellemrumsspil begynder at sætte sig.
Efter elleve minutter falder kampens første store skifte. Jay-Roy Grot trækker ind i feltet, og Frederik Rieper bliver for ivrig i ryggen på ham. Dommeren peger på pletten. Jann-Fiete Arp eksekverer stensikkert i venstre side. 1-0. Det kunne have ramt Fredericia hårdt, men hjemmeholdet leverer et af sine stærkeste øjeblikke i kampen umiddelbart efter. Et flot opspil ender hos Daniel Kristjansson, der står klar ved kanten af feltet og sender bolden ind via stolpen. 1-1 efter seksten minutter, og energien i Fredericias spil løfter sig. Det er et kort øjeblik, hvor Monjasa Park bliver levende på den måde, man kun kan håbe på i årets sidste kamp.
OB’s pres forsvinder dog ikke. De fortsætter med kombinationer i højt tempo, og Max Ejdum og Noah Ganaus begynder at sætte deres præg på kampen. En opspilsfejl hos Fredericia giver OB en stor mulighed, og de næste minutter bliver et billede på forskellen mellem holdene. Hvor Fredericia skal arbejde hårdt for hver eneste chance, skaber OB dem med en smule mere ro.
Og lige før pausen falder 2-1-målet. En løs bold ender hos Ejdum, som finder Ganaus fri omkring kanten af feltet. Han sætter en kontrolleret afslutning ind, og Lamhauge kommer ikke tæt nok på. 2-1 til OB i det 43. minut. Et hårdt punktum på en første halvleg, hvor Fredericia i perioder havde fat, men hvor OB viste, at de er et hold i fremdrift.
Anden halvleg begynder med en lille åbning til Fredericia og et spontant »jaaa« fra tribunerne, men det bliver OB, der sætter sig mest solidt på kampen. Fredericia kreerer enkelte lovende momenter, men afslutningerne mangler målrettethed, beslutsomhed og den sidste fod. OB’s spillere presser klogt, lukker rummene og tvinger Fredericia til lange bolde, der sjældent bliver farlige.
Så kommer kampens mest afgørende sekvens. Efter 63 minutter sender Adam Sørensen et indlæg ind i det lille felt, hvor Leeroy Owusu overskuer situationen og spiller bolden fladt ind mod Ganaus. Fremadrettet virker aktionen simpel, men afslutningen bliver alt andet end det. Bolden tager flere retninger, og til sidst er det Adam Nygaard, der får den prikket ind foran Lamhauge. Et selvmål. 3-1 til OB. Et mål, der illustrerer det, Fredericia har kæmpet med i hele efteråret: marginalerne, der vender den forkerte vej.
Derfra søger Fredericia vejen tilbage. Eskild Dall får kampens måske største chance for hjemmeholdet, da OB-keeper Viljar Myhra forsøger at drible udenom ham. Dall er over den, stjæler bolden og afslutter fladt, men en OB-forsvarer når tilbage på stregen og afværger. En sekvens, der i sin essens viser Fredericias Superliga-autumn: tæt på, men ikke tæt nok.
Agon Mucolli bringer liv med sit indhop, Marcussen presser på, Buch får flere små muligheder, og Fredericia afslutter med en række halve chancer. Men OB står stærkt, trækker sig ned, og løber tiden af klokken. Hvor Fredericia mangler det sidste tryk, finder OB trygheden i organisationen.
Der lægges tre minutter til. Fredericia jagter, men dynamikken har ændret sig. OB trækker rytmen ud af kampen og afventer. Et par høje bolde, et par fine kombinationer, lidt mere mod fra hjemmeholdet, men uden bid i afslutningerne. Det er OB, der får lov at lukke året med en sejr.
Da sidste fløjt lyder, står der 3-1 til OB, og fynboerne kan se sig selv i top-6 inden rundens øvrige kampe. En belønning for en defensivt forbedret måned, et vedholdende presspil og en offensiv, der fungerer. Fredericia går ind i vinterpausen med en fornemmelse af, at holdet har mere i sig, men at fejlene og detaljerne stadig koster dyrt.
Det blev ikke den afslutning på et historisk år, Fredericia havde ønsket sig. Men kampen viste også glimt af det, der kan bygges videre på: Kristjanssons mål, Buchs energi, Dalls vilje og enkelte perioder med flot spil. For OB blev det en styrkebesked. For Fredericia en lektion i, hvor små forskelle der er i Danmarks bedste række.
FC Fredericia går ind til årets sidste Superligakamp med selvtilliden i orden efter triumfen i Brøndby, og nu venter OB på et Monjasa Park, der får finalen på et historisk 2025. Det er kampen, der kan sætte punktum under et år, hvor Fredericia både rykkede op, bed fra sig i landets bedste række og viste, at holdet ikke er til pynt mod nogen. OB kommer med stor opbakning og over 1.000 striber i ryggen, men Fredericia kommer med noget mindst lige så vigtigt en tro på egne evner.
Fredericia AVISEN dækker hele opgøret direkte fra første fløjt til sidste du kan følge alle situationer, mål, chancer og øjeblikke i vores liveopdatering, der allerede er i gang.
Sydøstjyllands Politi modtog fredag klokken 10.00 en anmeldelse om et færdselsuheld på Snerlevej i Kolding. Ifølge politiet var to køretøjer involveret i uheldet. Men den ene stak af, oplyser Sydøstjyllands Politi fredag klokken 17.00 til pressebefring.
»Der har været et færdselsuheld mellem to køretøjer, hvor den ene part er blevet påkørt på venstre side af køretøjet af en ukendt anden part, som er forsvundet fra stedet« siger vagtchef Søren Lisbjerg.
Politiet fortæller, at der ikke skete personskade.
Det er fredag den 5. december på Gl. Landevej i Erritsø. Temperaturen siger fem grader, himlen er tung og grå, og vinden sniger sig ind under jakkerne – men humøret hos Andresen’s VVS er alt andet end vintertræt. For foran virksomheden står en pølsevogn og damper lystigt, og duften af ristede løg blander sig med lyden af grin, små drillerier og faglige samtaler mellem lærlinge, svende og leverandører, der alle er mødt op for at give medarbejderne en særlig afslutning på ugen.
Indehaver og grundlægger Stig Andresen står midt i det hele. I dag handler det om at forkæle medarbejderne. Ikke med store armbevægelser, men med små oplevelser, der styrker fællesskabet og det faglige sammenhold – og som gør hverdagen i en travl håndværksvirksomhed lidt lettere.
Stig smiler, mens han peger på en kollega, som lærlingene kalder »Jesus«. »Jeg vil ikke håbe, at der er nogen her i kongeriget, der kører mere end dig. Alle har hørt om ham, men ingen har set ham,« griner Stig, og lærlingene Anton Gerdes og Justin Schär forsøger at holde masken, mens leverandører og medarbejdere bryder ud i latter. Det er den slags øjeblikke, der afslører, hvorfor Stig Andresen gennem 22 år har skabt en virksomhed, hvor sammenhold og lærlingeuddannelse står lige så stærkt som fagligheden.
Fredagens arrangement er nemlig ikke kun en social stund. Det er også en faglig eftermiddag, hvor leverandører kigger forbi for at opdatere medarbejderne – og især lærlingene – på nye vandhaner, toiletter, enheder, styringer og produkter, som de møder ude i marken. »Det er for at alle lige får lært lidt om det,« siger Stig. »Så man kan blive lidt klogere.«
Samtidig er det en mulighed for leverandørerne til at styrke relationerne til folkene, der hver dag installerer og arbejder med deres produkter. En af de deltagende repræsentanter siger, at det »er en hyggelig måde at være sammen på« og kalder dagen for en vigtig del af den vidensformidling, der holder branchen skarp.
Lærlingene Anton og Justin står lidt i baggrunden og griner, når Stig joker. Anton har været lærling i to år og forklarer, at det er en sjov dag, selv om han indrømmer, at han måske ikke havde set frem til den »i to dage i forvejen«. Men da han får spørgsmålet om, hvad hotdogs og hygge betyder oven på den negative lærlingedebat, som har fyldt i medierne, bliver han mere alvorlig. »Det er fint. Det er dejligt at undgå det,« siger han og ryster let på hovedet, da han bliver spurgt, om han personligt har oplevet dårlig behandling eller hårde toner. »Nej.«
Debatten om tonen i håndværksbranchen er ellers et varmt emne. Flere historier har fyldt medierne, men Stig Andresen afviser, at det generelt er et problem i VVS-faget. Han tager emnet alvorligt, men fastholder et bredere perspektiv. »Der har været meget fremme i medierne om behandling af lærlinge og tonen og sproget. Men min oplevelse er ikke, at det er så slemt, som det bliver gjort til. De unge mennesker i dag er altså blevet lidt mere sarte. Og branchen har altid haft en lidt hård tone, fordi det er en branche, hvor man skal levere løsninger, der er rigtige eller forkerte. Når du laver noget forkert, er man jo nødt til at påpege det, og i en hektisk hverdag kan der godt gå lidt skarpt i den.«
Men han tilføjer, at det ikke må blive en undskyldning for dårlig opførsel. »Det skal håndteres ordentligt. Jeg siger bare, at billedet nogle gange bliver forsimplet. Jeg har ikke hørt om store problemer her. Slet ikke.«
For Stig Andresen er arbejdet med lærlinge ikke en brandingøvelse – det er virksomhedens fundament. Andresen’s VVS har i over tyve år uddannet lærlinge, mange af dem er blevet fastansat, og flere er vendt tilbage efter nogle år ude i landet. Stig fortæller ofte historier om de unge, der vokser i faget. Om håndværkere, der kommer fra vanskelige vilkår, men ender med faglærte svendebreve, tårer i øjnene og et liv i nye rammer. Det er den slags fortællinger, der motiverer ham til at blive ved, siger han. Han mener, at VVS-faget rummer et enormt potentiale for unge, der søger et sted at høre til og udvikle sig med både hoved og hænder.
Derfor er der også en dybere tanke bag dagens arrangement. Det handler om at vise lærlingene, at de er en del af noget større. Om at give dem faglig opmærksomhed, være stolte af dem og støtte dem i en branche, der står foran store teknologiske og klimamæssige omstillinger. Fjernvarme, nye pumper, datadrevne styringer – alt sammen gør VVS til et fag i rivende udvikling. »Det er vigtigt at få unge ind i de her ting. Fjernvarme bliver mere og mere avanceret, og de ting synes de unge faktisk er spændende,« siger Stig.
Samtidig er han realistisk. »Vi har både unge og voksenlærlinge. De skal motiveres forskelligt, men i håndværksbranchen finder de hurtigt deres vej. De søger handling og udfordringer, og det får de her.«
Indenfor i frokoststuen høres mere latter. De store mænd i arbejdstøj får fyldt brød og pølser på tallerkenerne, mens lærlingene forsøger at skjule deres smil over små interne drillerier. Det er ikke bare frokost – det er et ritual, der binder folk sammen.
For leverandørerne er dagen også vigtig. De får mulighed for at fortælle om nye produkter, få feedback og skabe relationer i øjenhøjde. Flere af dem siger, at arrangementet burde findes i flere virksomheder, fordi det løfter hele kæden: leverandør, montør og lærling.
Stig Andresen står lidt i siden af flokken. Han følger lærlingene med øjnene, som en mand der både er chef, mentor og medmenneske. »Vi holder det både for svende og lærlinge,« siger han. »Det er vigtigt, at de unge får set og lært lidt. Det er derfor, vi gør det.«
Dagen afsluttes med mere faglig snak, mere pølsevognshygge og et sidste grin over Stigs kommentar om »rester til klokken 12«. Det er fredag i Erritsø, der er stadig gråt og fem grader, men hos Andresen’s VVS er der som altid varme nok i både tonen og fællesskabet.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.
I dag åbner vi låge 5.
Duften af træ, flasker og fortællinger
I Gothersgade ligger Fredericia Vinhandel, en af byens mest traditionsrige butikker. Her dufter der af træ, flasker og det dér særlige miks af nye og gamle vine, som kun findes i en specialbutik. Bag disken står Carsten Lindberg, der har været en del af stedet i tre år, og som virker fuldt hjemme i både sortiment og stemning.
»Det her er Fredericia Vinhandel, og vi er Fredericias ældste vinhandel. Vi blev grundlagt i 1972, og Henrik (indehaver af Fredericia Vinhandel, red.) har haft butikken i godt 11 år,« fortæller han. Der ligger en stille stolthed i ordene. En fornemmelse af at være en del af et sted med så mange år på bagen. En butik, hvor tingene ikke skal gå stærkt for at være gode. Hvor kunderne kender lokalet lige så godt som medarbejderne, og hvor der altid er tid til at tale om smag, retter og flasker.
Carsten bevæger sig hjemmevant mellem hylderne, som én der både kender sin vare og sin by.
Et år med nye kunder og tapas over disken
Når året skal opsummeres, smiler han. Det er ikke en overdreven begejstring, men den dér rolige tilfredshed, man kun hører fra mennesker, der kan mærke, at tingene går den rigtige vej. »Hos os har det været, kan man vel sige, uden at prale, et rigtig godt år. Vi har faktisk haft et godt år omsætningsmæssigt,« fortæller han og peger mod en æske tæt på kassen, hvor noget af forklaringen faktisk står.
»Vi fik tapas ind sidste år, og det er stadig en stor succes. Torsdag, fredag og lørdag henter folk tapas herinde, og det har givet os mange nye kunder, også folk, vi normalt ikke ser. De kommer efter maden, og så opdager de butikken.«
Tapassen gør mere end at fylde bakker og skabe trafik, fortæller han videre. Den bringer mennesker ind, som ellers ikke ville være gået ind mellem flaskerne. På den måde er den blevet et mødepunkt, en anledning og et lille ekstra skridt ind i vinens verden. For Fredericia Vinhandel har det vist sig at være en af årets stærkeste idéer.
Hvorfor kunderne kommer
Efter et år med både nye initiativer og faste kunder vender samtalen tilbage til det, Fredericia Vinhandel først og fremmest er kendt for, nemlig rådgivning og ro til at vælge den rigtige vin. For i Fredericia Vinhandel er der tid. Tid til at tale om smag, tid til at spørge, tid til at finde den rigtige flaske. Det er her, forskellen mellem en specialbutik og et supermarked bliver tydelig. Her behøver man ikke stå alene foran en hylde og gætte sig frem.
»Folk kommer herind, når de vil vide lidt mere om vinen end det, de får at vide i supermarkedet,« siger Carsten. »Der er jo sjældent nogen at spørge der. Og hvis der endelig er, så er de 18-19 år og ved ikke så meget om vin endnu.« Han siger det uden kritik, men mere som en konstatering af, hvorfor en butik som denne stadig har sin berettigelse. Carsten selv har samtidig en baggrund, der giver ham et lille ekstra kort på hånden.
»Jeg er uddannet slagter, så jeg kender til kød og vin. Det gør det nemmere at hjælpe folk, når de er usikre på, hvad de skal vælge. Så får de den gode service.«
Fredericia Vinhandel har gjort klar til december med vin, kurve og gode sager. Længere nede i artiklen deler Carsten sine julefavoritter. Foto: Fredericia AVISEN
December i vinhandlen
Når kalenderen rammer december, ændrer butikken rytme. »Det er mange pakker. Mange julegaver. Firmajulegaver til personale eller til deres kunder.« Carsten ler stille, før han fortsætter. »Og så er det lige pludselig noget andet vin, vi sælger. Julemaden kræver vin med mere kraft. Den skal kunne modstå det fede i sovsen og på flæskestegen. Så her i december sælger vi flasker, der er langt kraftigere, og som for eksempel ville være alt for kraftige om sommeren.«
Alt det hænger tæt sammen med de vaner, kunderne tager med sig ind i butikken hvert år. Det er traditionerne, kundernes traditioner tilføjer Carsten, der styrer meget af decemberhandlen. »Folk vil gerne have noget med den her kraft. Mange går efter Châteauneuf-du-Pape, og til risalamanden skal der portvin til. Det sidste stykke af året er en stor portvinsmåned hos os,« fortæller han.
Men december har også en anden hovedperson. På en af hylderne står to flasker med røde og hvide etiketter – et lille lokalt fænomen. »Det her er julerom. Den røde og den hvide. Folk går og venter på den. Når vi når til slutningen af oktober, begynder de at spørge, hvornår den kommer.« Hvorfor? Carsten smiler igen.
»Den har en smag af kokos og vanilje. Mange bruger den til risalamanden i stedet for portvin. Den er sød og meget drikkevenlig. Flere kan lide den her type rom end portvin, så derfor er det blevet et hit.« Man fornemmer på vinhandleren, at julerommen efterhånden har fået sin egen plads i december. En slags tradition ved siden af traditionerne.
Årets julegave-hit: Japansk whisky
Når snakken bevæger sig fra decembertraditionerne over mod julegaverne, åbner der sig et lidt andet billede af, hvad kunderne går efter. Her handler det ikke kun om vaner og klassikere, men også om det, der overrasker, det, de ikke vidste, de stod og manglede. Carsten nævner whisky, cognac og gin som de sikre valg. Men hvis han skal pege på én ting, der skiller sig ud i år, falder valget hurtigt. »Vi har solgt rigtig meget japansk whisky.«
Han tager flasken frem, for det er en af de flasker, de fleste nok gerne vil have forklaret. »Der er ikke mange, der kender japansk whisky. Men de laver det virkelig godt. Nogle er lavet på saké-fade, andre på ølfade. Og så ligger whiskyen og lagrer i en gammel togremise ved en konstant temperatur på 14 grader. Det giver en fantastisk kvalitet.« Han smiler igen. »De fleste ved slet ikke, at japanerne laver whisky. Men når vi foreslår den, tager kunderne virkelig godt imod det.«
Japansk whisky overrasker mange kunder, men kvaliteten gør den til et af årets klare julehits. Foto: Fredericia AVISEN
Italienske juleøl ligger imens også højt på listen, fortæller han. Og så er der gavekurvene, butikkens stille bestseller. »Vi sælger faktisk flere kurve end to flasker vin. Folk vil gerne komme med en kurv. Så pakker vi den for dem med vin og snacks. Det er populært.«
Låge 5 er åben – I morgen venter en ny fortælling
Efter en december med både traditioner, nye smage og mange gaver står én ting klart. For Fredericia Vinhandel handler julen lige så meget om menneskerne bag disken som om flaskerne på hylderne. Vinhandlen er et af de steder, hvor julen kan smages, duftes og tales om. Et sted, hvor flaskerne bliver pakket ind med omhu, og hvor traditioner, både de gamle og de nye, får lov at fylde. Med låge 5 har vi fået et kig ind i deres december. En måned med tunge vine, julerom, gavekurve og gode råd over disken. I morgen åbner vi låge 6. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.
For Mie Juel begyndte vejen ind i SOSU-faget et andet sted end for de fleste. Hun er 30 år og har en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Alligevel valgte hun at starte på grundforløbet på Sosu FVH, fordi hun ønskede at komme tættere på omsorg, pleje og det nære arbejde med mennesker.
Hun bor i Horsens, men tager i øjeblikket grundforløbet på Social- og Sundhedsskolen i Vejle, hvor hovedforløbet venter forude. Og selvom hun endnu ikke har været i praktik, bærer hun en faglig erfaring med sig, der giver hendes valg en særlig tyngde.
»Jeg er uddannet inden for ernæring og sundhed og har en professionsbachelor,« fortæller hun først. »Min interesse har altid været mennesker, sundhed og kost.«
For mange ville den uddannelse være endemålet, men for Mie blev den begyndelsen på noget nyt, og et sted at bygge videre fra, ind i et felt hvor relationer, omsorg og klinisk praksis fylder mere.
En ny retning – uden at give slip på den gamle
Når Mie fortæller, hvorfor hun valgte at skifte retning, falder svaret roligt og gennemtænkt: »Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere inden for menneskefaget, særligt inden for den kliniske del. Jeg tænker, at den her uddannelse kan bidrage rigtig meget, og jeg vil gerne blive klogere på pleje- og omsorgsområdet.«
For hende handler valget ikke om at lægge sin tidligere uddannelse væk, men om at udvide den. Ernæring og sundhed har givet hende et teoretisk afsæt, som hun nu ønsker at supplere med den praksisnære del af arbejdet. Det er ønsket om at forstå helheden omkring et menneske, der driver hende. Ikke kun sundheden, men også de praktiske, relationelle og omsorgsmæssige behov, der følger med, når man er tæt på et andet menneskes hverdag, fortæller hun.
Da hun taler om, hvad arbejdet betyder for hende, bliver stemmen blødere. »Det gør mig glad at gå på arbejde,« siger hun. »Det gør mig bare meget glad at kunne hjælpe andre mennesker, hvor der er et behov.«
Ordene falder uden store armbevægelser. De er sagt som noget selvfølgeligt, en naturlig del af hendes tilgang til arbejdet. Og netop derfor betyder det også noget for hende, at engagement fylder i faget, og at dem der er der, har lyst til opgaven. »Jeg synes, det betyder helt vildt meget, at dem der arbejder ude i området, rent faktisk vil deres arbejde. For så tror jeg, at arbejdet bliver langt bedre.«
Mies juleønske: Flere hænder og flere veje
Når samtalen falder på årets juleønske, bliver hun et øjeblik stille. Det er ikke noget, hun har tænkt over på forhånd, men svaret finder alligevel hurtigt en naturlig form. »Jeg kunne helt sikkert godt tænke mig, at der kom flere hænder ude på arbejdspladserne og ude ved borgerne, og samtidig også flere muligheder.«
Hvorfor netop dét? »Man arbejder så meget på tværs af mange forskellige fag, og det afhænger af, hvilke behov borgeren har. Hvis man ikke ved noget om helheden, så er det svært at hjælpe. Man bliver nødt til at have viden og forståelse for, hvordan man skal gøre tingene.«
Det er et ønske, der rækker ud over julen. Et ønske om kvalitet, tid og faglighed og om, at flere får mulighed for at vælge det, hun selv har valgt, her en vej ind i arbejdet med mennesker.
