Nu kan du tjekke vandtemperaturen før dukkerten

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Skal sommerens første havbad ende i en lun svømmetur eller en tænderklaprende kold omgang? I år bliver det lettere at finde ud af, inden strandtasken pakkes. DMI udvider nemlig sin oversigt over badevandstemperaturer, så strandgæster landet over kan orientere sig hjemmefra.

I samarbejde med TrygFonden og Den Nordsjællandske Livredningstjeneste tilbyder DMI i år badevandstemperaturer for hele 54 strande. Det er rekordmange målestationer, og for første gang er den nordsjællandske kyst med på listen. Målingerne tikker ind på kortet på DMI.dk ved 10-tiden hver dag i livreddersæsonen, så både morgenbadere, børnefamilier og sommergæster kan nå at danne sig et overblik, før de drager afsted.

Men kortet kan mere end blot temperaturer. Her kan man også holde øje med strømforhold samt risikoen for alger eller brandmænd i vandet.

Hos TrygFonden er kystlivredningschef Anders Myrhøj glad for, at flere nu får mulighed for at forberede sig.

»Vi er rigtig glade for at kunne bidrage til at endnu flere badegæster får mulighed for at forberede sig på en strandtur hjemmefra; at læse vinden og vandet er et fast baderåd, som man bør tage i brug allerede inden tasken pakkes. Derudover så guider vores livreddere meget gerne til en helt lokal forståelse af dagens forhold – det giver nemlig de bedste forudsætninger for en tryg og sjov dag for alle«, siger Anders Myrhøj.

Men hvad er det egentlig, der afgør, om vandet er lunt eller koldt? Det kan DMI’s oceanograf Jacob Woge Nielsen svare på. Ifølge ham er det først og fremmest sol og vindstille, der varmer vandet op.

»Vindstille og lange dage med høj sol er opskriften på varmere badevand. Så stiger temperaturen stille og roligt, og det kan godt være ca. halv grad pr. dag omkring midsommer. Så en uges tid med sommer-agtigt vejr, så kan man bestemt mærke forskel«, forklarer han.

Og man skal ikke nødvendigvis lade sig skræmme af grå skyer. Selv regnvejr behøver ikke ødelægge badeturen.

»Når det bliver gråvejr, eller endda regnvejr, holder vandet ret godt på varmen. En eventuel afkøling sker kun langsomt«, siger Jacob Woge Nielsen.

Den helt store joker er derimod vinden. Blæst og bølger kan på kort tid blande koldt bundvand op til overfladen, og effekten kan være voldsom.

»Et godt blæsevejr derimod, så kan vandtemperaturen ret pludseligt falde adskillige grader«, fortæller oceanografen og fremhæver et ekstremt eksempel. I Frederikshavn faldt badevandstemperaturen fra 19 til 9 grader i løbet af en enkelt dag i juni 2016. Årsagen var fralandsvind, der trækker det varme overfladevand væk fra kysten og lader koldt dybvand stige op i stedet.

Selve målingerne kommer fra TrygFondens livredderposter og Den Nordsjællandske Livredningstjeneste rundt omkring i landet. TrygFondens livreddere holder øje med 34 strande fra den 26. juni til den 19. august, mens Den Nordsjællandske Livredningstjeneste måler på 20 strande fra den 27. juni til den 9. august. Vandtemperaturen måles i en meters dybde, når livreddertårnene åbner klokken 10.

Dansk bronze på hjemmebane da matchrace-VM kogte over i Middelfart

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Der var dansk jubel på Middelfart Marina torsdag eftermiddag, da Mathias Rossing og hans besætning sikrede sig bronze ved Youth Match Racing Worlds 2026 – powered by Bunker One. Foran et stort hjemmepublikum sluttede holdet fra Kongelig Dansk Yachtklub verdensmesterskabet i matchrace for juniorer på podiet.

Vejen dertil var alt andet end nem. En uge med let og springende vind, stærk strøm og en usædvanlig dansk hedebølge satte sejlerne på en hård prøve, og Rossing lagde ikke skjul på, at det havde været en udfordrende affære.

»Det har været en svær uge her i Middelfart med let vind og stærk strøm. Vi sejlede ikke helt op til vores bedste i semifinalen, men heldigvis fik vi kæmpet os tilbage i bronzeduellen, og vi er meget glade for at slutte med en bronzemedalje«, sagde Mathias Rossing efter præmieoverrækkelsen.

Ved hans side i besætningen var Hanna Gaskell-Brown, Emil Wolfgang og Oliver Lloyd.

Mens danskerne sikrede bronzen, blev guldet afgjort i en finale, der gik hele vejen til femte og sidste sejlads. Her trak amerikanske Morgan Pinckney og hans besætning det længste strå mod australske Daniel Kemp, og afgørelsen faldt først på de sidste 200 meter, hvor amerikanerne kæmpede sig tilbage i front og holdt føringen helt til mål.

»Selvom vi fik starten rigtigt, og dommerne gav Daniel Kemp en straf, blev jeg lidt nervøs på det første kryds, hvor han kom tilbage i kampen. Han kom foran og fik taget sin straf, men vi fik kæmpet os tilbage lige før det sidste topmærke og holdt føringen til mål takket være fantastisk besætningsarbejde. Jeg er så glad for at sejle med de her sejlere«, sagde Morgan Pinckney, efter guldet var sikret.

For australierne sad skuffelsen i kroppen umiddelbart efter finalen, selvom sølvet var en stærk præstation.

»Morgan gav os en straf i starten, men vi fik kæmpet os tilbage. Selvom vi fik taget straffen, mens vi var foran, kæmpede Morgan og hans besætning sig tilbage igen. Lige nu gør resultatet lidt ondt, men jeg er sikker på, at vi om et par uger vil være glade for resultatet«, sagde Daniel Kemp kort efter den sidste sejlads.

Mesterskabet samlede 12 hold fra 11 nationer, der over fem dage blev testet til det yderste i varmen og de svære forhold i Lillebælt. Trods den lette og skiftende vind lykkedes det kapsejladskomitéen at gennemføre samtlige 104 planlagte sejladser – til stor glæde for publikum, der hele ugen kunne følge starter, dueller og tætte afgørelser få meter fra kajkanten.

Netop den nyrestaurerede marina blev rost fra flere sider. Middelfarts nye borgmester, Anders Møllegård, glædede sig over at se rammen blive fyldt med liv.

»Middelfart har virkelig vist sig fra sin allerbedste side her midt i hedebølgen. Det har været fantastisk at se den nye marina folde sig ud med tusindvis af mennesker på havnen, ved stranden, badehuset og langs vandet foran Sundhuset, hvor man har kunnet følge verdens bedste junior-matchracesejlere helt tæt på«, siger borgmester Anders Møllegård.

»Det her er præcis den slags liv, vi håbede på at skabe, da byrådet sammen med stærke lokale kræfter gjorde udviklingen af marinaen mulig. I denne uge har vi set, hvordan området kan samle borgere, gæster, turister, sejlere og erhvervsliv omkring en international begivenhed midt i Middelfarts maritime hjerte«, fortsætter han.

Bag stævnet stod GoSail i samarbejde med blandt andre Middelfart Sejlklub, Bunker One, Dansk Sejlunion, World Sailing, Sport Event Denmark, Middelfart Kommune og Destination Fyn. For hovedsponsor Bunker One, der har hovedsæde i byen, var mesterskabet endnu en lejlighed til at bakke op om international sejlsport på hjemmebane.

»Det har været et privilegium at se det niveau, de unge sejlere har præsteret på i denne uge. Vi er glade for at støtte dette mesterskab og de andre sejlsportsevents, vi har været en del af sammen med GoSail og de nationale og internationale partnere. Hvis GoSail får mulighed for at afholde flere internationale stævner, er vi mere end klar til at bakke op om fremtidige sejlsportsevents i Middelfart«, sagde Peter Zachariassen, CEO i Bunker One, kort før han overrakte medaljerne til de tre bedste hold.

Og ambitionerne rækker videre. Hos GoSail er stævneansvarlig Søren Mathiesen Laugesen ikke i tvivl om, at byen kan løfte endnu mere.

»Vi er stolte af de verdensmesterskaber, der allerede er blevet afholdt i Middelfart, men ambitionerne er større end det. Vi arbejder på at tiltrække endnu flere og større internationale sejlsportsevents til byen, og denne uge har endnu en gang vist, at Middelfart har både rammerne, opbakningen og erfaringen til det«, siger Søren Mathiesen Laugesen.

Matchrace er en disciplin, hvor to både sejler direkte mod hinanden i taktiske dueller, og Danmark har stolte traditioner i grenen – ikke mindst efter Jesper Bank og hans besætning vandt OL-guld foran operahuset i Sydney i 2000. Med endnu et verdensmesterskab i hus håber arrangørerne, at torsdagens dansk-prægede podium langtfra bliver det sidste store sejlsportsøjeblik i byen.

CLAY rykker tættere på statens blå stempel

Af
Mille Dyhrberg
-
0

CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart er gået et afgørende skridt videre i jagten på statsanerkendelse. Museet har modtaget en positiv delafgørelse fra Museumsnævnet og er nu inviteret til at indsende en ansøgning til fase 2 i processen.

Muligheden er opstået med den nye museumsreform, som et bredt politisk flertal vedtog i 2025. Reformen har åbnet døren for, at nye museer kan opnå statsanerkendelse, og på den baggrund søger CLAY om at blive anerkendt som Danmarks nationale specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design fra 1775 til i dag.

Museumsnævnet har efter behandlingen af den første ansøgning fastlagt det ansvarsområde, som skal danne grundlag for næste fase. Med udgangspunkt i Royal Copenhagen-samlingen får museet ansvar for den del af dansk keramikhistorie fra 1775 til i dag, som vedrører de kongelige porcelænsfabrikker, med fokus på forbindelsen mellem kunst og industri samt keramikkens materialitetshistorie og kunstneriske udvikling.

Og der er noget at have anerkendelsen i. CLAY rummer i dag Nordens største keramiske samling med mere end 61.000 værker. Heri indgår Royal Copenhagen-samlingen med omkring 55.000 genstande fra Den Kgl. Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Aluminia – en samling, der dokumenterer hele 250 års dansk keramikhistorie.

De seneste år har museet styrket sin position gennem forskning, internationale samarbejder, store nyerhvervelser og udstillinger med både danske og udenlandske kunstnere. Samtidig er publikum strømmet til. I 2025 lagde mere end 46.000 gæster fra ind- og udland vejen forbi.

Hos museet selv vækker afgørelsen stolthed.

»Vi er stolte over Museumsnævnets afgørelse og ser den som en anerkendelse af museets faglige arbejde og samlingernes betydning. Samtidig glæder det os, at nævnet peger på et ansvarsområde, som ikke i tilstrækkelig grad er dækket af andre museer. Det understreger nødvendigheden af CLAYs arbejde med at bevare, udforske og formidle keramikkens store kunstindustrielle kapitel som en væsentlig del af dansk kulturarv«, siger direktør Pia Wirnfeldt.

Også i byrådssalen i Middelfart bliver nyheden mødt med begejstring.

»At CLAY nu er gået videre i processen mod statsanerkendelse, er stort – det sætter en tyk streg under, at CLAY har noget helt særligt at byde på. Det er en anerkendelse af museets faglige niveau og den stærke formidlingsindsats, der gør CLAY Keramikmuseum til en markant kulturinstitution. I Middelfart Kommune har vi altid været stolte af CLAY. Museet varetager en vigtig opgave med at bevare, udvikle og formidle den keramiske kulturarv i samspil med både nationale og internationale samarbejdspartnere. En statsanerkendelse flugter med CLAYs vision om at videreudvikle sin position som Danmarks specialmuseum for keramik med både lokal forankring og international rækkevidde«, siger Middelfarts borgmester Anders Møllegård.

Vejen er dog endnu lang. Ansøgningsforløbet er delt op i to faser og strækker sig over flere år, og den endelige afgørelse træffes af Museumsnævnet på baggrund af et omfattende ansøgningsmateriale og en række besigtigelsesbesøg. CLAY går nu i gang med fase 2-ansøgningen og ser frem til det videre forløb.

Ugens Jay’s: Per Breckling

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

I fyrre år har han stået foran en klasse i Fredericia. Som dreng var han ikke udadvendt, og det med at stille sig op fyldte. I dag er han formand med ro i maven.

Hver uge sætter vi os ned med et menneske fra byen ved bordet på Jay’s ved Ryes Plads. Om livet, byen og det, der sker, når man vælger at slå rod et sted og blive. I denne uge talte vi med Per Breckling. Læs Ugens Jay’s her

Fra ét til to mandater: Enhedslisten vil sætte tydeligere aftryk i Fredericia

Af
Erik Schwensen
-
0

For Cecilie Roed Schultz har det første halve år især handlet om at lande i den nye politiske virkelighed efter kommunalvalget. Enhedslisten står ikke længere med ét mandat, men med to, og det har ændret både arbejdsform og muligheder.

»Så fokus har efterfølgende været, at nu er vi to i stedet for én,« siger hun og kalder det »en helt ny situation for enhedslisten«. Samarbejdet med Carsten beskriver hun positivt: »Det er en kæmpe fornøjelse at sidde i byrådet med Carsten.« Samtidig fremhæver hun, at partiet nu dækker alle udvalg og derfor »har en finger med i det hele«.

Læs og se hele interviewet her

»Trætte, men glade«: Thomas Bay gør status efter to dage, hvor byen summede

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er en særlig tomhed i en by dagen efter, at den har sunget højt. Gadernes farvede fliser, der i to dage viste vej til scener og workshops, ligger stadig der, men menneskemængderne er væk, og tilbage står arrangørerne med den blanding af udmattelse og tilfredshed, som kun følger efter noget, der lykkedes. Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater, lægger ikke skjul på, hvor han befinder sig efter weekendens Musicalens Folkemøde.

»All in all er vi trætte, men glade,« siger han.

Det var to dage, hvor det summede af liv i byen, og Bay fremhæver, at han er tilfreds med både fremmødet og det indhold, der var sat sammen. Han så mange glade mennesker, både til de mange talks, til børnearrangementerne og til fællessangen. Og så var der den store koncert lørdag aften, som blev virkelig velbesøgt.

Stemningen undervejs bar præg af nysgerrighed, fortæller han. Folk var interesserede og glade, og selv musicalsangen søndag morgen fandt sit publikum, om end et lidt mere mæt et af slagsen efter en lang lørdag.

»Det var også godt,« siger han.

Om folkemødet vender tilbage til næste år, vil Bay ikke love. Den beslutning ligger hos kommunen, og evalueringen er endnu ikke lavet. Alle data skal først samles ind, før der kan gøres rigtigt status. Men håbet er der.

»Jeg håber da, at det fortsætter. Der var god opbakning, og god dækning af det også. Så jeg håber da, at det kan blive en tilbagevendende ting,« siger han.

Skulle der blive en næste gang, bliver den til på samme måde som de foregående. Arrangørerne tager alt input ind og ser på, hvad der fungerede, og hvad der kan forbedres. Bay peger særligt på årets program, som efter hans vurdering var lidt mere fyldigt og varieret end ved premieren i 2024, og det klædte folkemødet godt. Besøgstallet fulgte med.

»Der var bedre besøgt den her gang end første gang, så hvis den stigning fortsætter, så er det jo godt,« siger han.

Og dermed er teaterdirektøren tilbage ved den arbejdsform, der følger ham gennem alt, hvad teateret laver. Man ser på, hvad der virker, og hvad der kan gøres bedre. Resten afgøres et andet sted, af andre hænder, i de kommende ugers evaluering. Indtil da bliver fliserne liggende på fortovene lidt endnu.

Fredericia fF redder sig i Jyllandsserie 1 efter straffesparksdrama

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0

SPORT. Fredericia fFs førstehold bevarer pladsen i Jyllandsserie 1. Det stod klart lørdag eftermiddag, efter at en playoffkamp mod Vildbjerg SF i Madsby måtte afgøres fra straffesparkspletten.

De to hold spillede 3-3 i ordinær tid og havde på forhånd aftalt at gå direkte til straffespark ved uafgjort. Her trak Fredericia fF det længste strå og sikrede sig dermed endnu en sæson i rækken.

Samme eftermiddag rykkede klubbens Serie 3-hold op i Serie 2. På udebane i Bredballe vandt holdet 5-3 efter en tæt afslutning på kampen.

Scoringerne på udebane faldt ved Lasse Bo, Frederik Straarup, Lucas Jønsson med to mål samt Mahdi, der lukkede kampen med det sidste mål. Lucas Jønsson bragte holdet foran efter et oplæg fra Lasse Bo og scorede igen kort inde i overtiden.

Dermed bliver Fredericia fFs førstehold i Jyllandsserie 1, mens andetholdet er klar til Serie 2 i den kommende sæson.

Kiropraktorvagten fortsætter to år endnu: »Der er meget, meget større potentiale i det«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Et hold i nakken venter ikke til mandag. Det kommer, når det kommer, ofte lørdag morgen, ofte langt fra nærmeste åbne klinik, og indtil for nylig var der ikke meget andet at gøre end at bide smerten i sig eller belaste en allerede presset lægevagt. I Region Syddanmark er den situation en anden i dag, og den bliver det to år endnu.

Regionsrådet har besluttet at forlænge og udvide kiropraktorvagten, som de seneste halvandet år har kørt som forsøg. Ordningen giver borgere mulighed for gratis at ringe til en kiropraktor i weekender og på helligdage mellem klokken 9 og 11, og den er den eneste af sin slags i landet.

»Vi har jo i Region Syddanmark en kiropraktorvagt, som man kan ringe til i weekender og på helligdage mellem 9 og 11. Og det er gratis at ringe,« forklarer Pernelle Jensen, der sidder i regionsrådet for Venstre og har været med til at føre ordningen frem. »De håndterer smerter i lænd og nakke, men også andre smerter inden for det kiropraktiske område.«

Det særlige ved den syddanske model ligger i bemandingen. Hvor kiropraktorvagter andre steder bygger på frivillighed, lønner Region Syddanmark sine kiropraktorer for de to timer, vagten varer.

»Vi lønner kiropraktorerne. De får løn for de to timer, kiropraktorvagten er, for at sikre en stabil bemanding af vagttiden. Og det gør man ikke andre steder i landet, så det er helt unikt for Region Syddanmark,« siger hun.

Vagten er delt geografisk, så både Fyn og Jylland er dækket. Mange henvendelser klares over telefonen, men vurderer kiropraktoren, at en patient bør ses i klinikken, kan det lade sig gøre på begge sider af Lillebælt. På den måde er der taget højde for de lange afstande, regionen rummer.

For Pernelle Jensen er forlængelsen en sag, hun har kæmpet for.

»Jeg har faktisk kæmpet for, at den her blev bragt til vagt. Så jeg er rigtig glad for, at vi nu også har forlænget det. For det første viser det jo, at der er mange, der bruger den,« siger hun.

Det andet hensyn rækker længere end de enkelte opkald. Ordningen skal aflaste både lægevagten og akutmodtagelserne, og her ligger ifølge regionsrådsmedlemmet et potentiale, der langtfra er udtømt.

»Vi kan se, at der sidste år var 638 henvendelser til akutmodtagelserne, som faktisk kunne have været varetaget af en kiropraktor i stedet for. Så det handler jo også om at aflaste lægevagten og akutmodtagelserne og bruge vores ressourcer der, hvor det giver mest mening, så patienterne kan få det rette tilbud til at starte med,« siger hun.

Tanken er, at den enkelte patient hurtigere kommer det rigtige sted hen, og at sygehusenes kapacitet frigøres til dem, der har akut brug for den. Når en del af de henvendelser, der i dag lander i akutmodtagelsen, kan håndteres af en kiropraktor, bliver der kortere vej og kortere ventetid for de patienter, hvis tilstand kræver et hospital.

Forsøget løber nu videre på de nuværende vilkår. Om to år skal ordningen gøres op igen, og indtil da fortsætter vagttelefonen sin stille tjeneste klokken 9 til 11, lørdag, søndag og helligdag, for de syddanskere, hvis ryg ikke har sans for kalenderen.

Bilist mistede herredømmet på motorvej: Kørte ind i skilte ved vejarbejde

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 20-årig mand var lørdag eftermiddag involveret i et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej.

Uheldet skete klokken 13.50, hvor manden kom kørende i en personbil og mistede herredømmet over bilen.

Ifølge vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi kørte bilen ind i nogle skilte i midterrabatten ved et vejarbejde på motorvejen. Uheldet gav efterfølgende trafikale udfordringer, mens der blev ryddet op på stedet.

Der er ikke oplysninger om alvorlig personskade i forbindelse med uheldet.

Politiet opfordrer strandgæster til at vise hensyn i varmen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Det varme vejr trækker mange mennesker mod strandene, og det kan mærkes hos Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet har der i varmen været flere anmeldelser om ulovlige parkeringer, særligt ved områder, hvor mange skal til og fra stranden. »I det gode og varme vejr oplever vi nogle anmeldelser, primært fra områderne, hvor folk skal til og fra strandene. Det handler blandt andet om ulovlige parkeringer,« fortæller vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

Flere steder kan adgangen til strandene være trang, og det skaber problemer, hvis biler holder uhensigtsmæssigt. »Nogle af strandene og adgangsvejene er snævre. Hvis ingen kan komme væk, kan ingen heller komme frem,« siger vagtchefen.

Derfor lyder opfordringen fra politiet, at strandgæster skal vise hensyn, når de parkerer, så der er plads til både andre gæster, beboere og beredskab. »Hvis alle udviser god opførsel, skal der nok kunne være plads til alle,« siger Halfdan Kramer.

123...1.085Side 1 af 1.085