Sydøstjyllands Politi er til stede med flere patruljer og hundepatrulje på Randalsvej i Fredericia, hvor der tirsdag foregår en stramt koordineret aktion. Arbejdet er centreret omkring stien skråt over for KFUM Parken – tæt ved en lokal transformerstation.
På bagsædet af en af politiets patruljevogne sidder en person iført en hvid DNA-dragt, mens hundeførere og betjente arbejder få meter derfra inde på stien. Politiet vil dog på nuværende tidspunkt ikke bekræfte, om personen er anholdt.
Indsatsen er fortsat i den indledende fase, og politiet forventes at arbejde i området i længere tid.
»Jeg kan bekræfte, at vi er til stede og vil være der i noget tid,« oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.
Vil ikke oplyse mere om sagen
Sydøstjyllands Politi ønsker i det hele taget ikke at give yderligere oplysninger om baggrunden for aktionen eller omstændighederne omkring personen i DNA-dragten. Politiet kan dog slå fast, at ingen er kommet til skade.
På spørgsmålet om, hvorvidt nogen er kommet til skade under episoden, er meldingen fra politiet kort:
»Ingen er kommet til skade.«
Undersøgelserne med hunde og efterforskningshold fortsætter tæt ved transformerstationen på Randalsvej, indtil de tekniske spor er sikret.
Opdatering kl. 21.32: Politiet bekræfter røveri i REMA 1000
Politiet er ligeledes til stede ved REMA 1000 på Egeskovvej. Her afviser betjente på stedet nu kunder og meddeler direkte, at butikken er lukket og ikke kan tilgås, fordi der har været røveri. Sydøstjyllands Politi har endnu ikke officielt bekræftet, om der er en sammenhæng mellem røveriet på Egeskovvej og aktionen på Randalsvej. Betjente er på nuværende tidspunkt i gang med at afhøre vidner foran supermarkedet.
Opdatering kl. 22.30: Sammenhæng bekræftet – politiet har forladt stederne Kl. 22.30 er politiet kørt fra både Randalsvej og REMA 1000 på Egeskovvej.
Det er nu bekræftet, at der var tale om et røveri i REMA 1000, og at aktionen på Randalsvej – med personen i DNA-dragt på bagsædet af patruljevognen – har en direkte sammenhæng med røveriet. Politiet skal nu undersøge alle omstændigheder og sagens detaljer nærmere, før de melder yderligere ud til offentligheden.
POLITIK. Der er noget, der irriterer Christian Bro ved den måde, debatten om en tredje Lillebæltsforbindelse føres på, og han lægger ud med at sige det ligeud. Han savner, at man skelner mellem de linjeføringer, der har været i spil, og den parallelforbindelse tæt på den nuværende motorvejsbro, som Vejdirektoratet nu arbejder med.
»Det er lidt unuanceret,« siger han om debatten, som han selv bakker op om at få ført, ligesom byrådet har gjort det i kommuneplanen.
For placeringen er ikke en detalje i hans øjne. Den er hele forudsætningen for de to ting, der får ham til at gå ind i sagen, og som han mener drukner i snakken om biler og kø.
Det første handler om lyden. Naboerne i Snoghøj og Erritsø har levet med motorvejen i årtier, og reglerne var nogle helt andre, dengang den blev anlagt. Bygger man nyt i dag, gælder nutidens støjbekendtgørelser, og det vil kunne mærkes. »Bygger man en parallelforbindelse og laver et nyt motorvejsanlæg, vil det blive efter de støjbekendtgørelser, der er i dag. Det vil betyde, at borgerne derude vil opleve en revolution i støjen,« siger Christian Bro.
For halvandet år siden sad han sammen med Middelfarts daværende borgmester Johannes Lundsfryd Jensen over for Folketingets Transportudvalg, og dér var budskabet det samme. Støjdæmpningen er afgørende for, at man lokalt kan være positiv over for en ny forbindelse, og den melding fik de ifølge Christian Bro tilsagn om ville blive kigget på med velvilje.
Det andet handler om skinnerne, og her bliver argumentet lokalt på en anden måde. I dag er den gamle Lillebæltsbro fra 1935 den eneste jernbaneforbindelse over bæltet, og kapaciteten er brugt op. Skal der komme mere kollektiv trafik, skal der mere spor til, og det er præcis dét, en ny forbindelse kan levere. »Hvis vi for alvor vil noget med den kollektive trafik, blandt andet også have en station i Erritsø, er der simpelthen nødt til at komme mere sporkapacitet,« siger han.
Trinbrættet i Erritsø er et ønske, Fredericia har kæmpet for i årevis, og for Christian Bro er det et helt afgørende element i sagen. Men ambitionen rækker videre end en perron i en bydel. Mens fynboerne arbejder for det, de kalder det fynske S-tog, ser han gerne, at ideen krydser bæltet. »Vi har en interesse i, at det bliver et fynsk-trekant S-tog, så du får området til at hænge sammen fra Nyborg til Vejle, Kolding og selvfølgelig Fredericia. Det er vores opland i forhold til arbejdskraft og uddannelser,« siger Christian Bro.
Dertil kommer så det, debatten oftest handler om alene. Godset, logistikken og de tusindvis af mennesker, der hver dag krydser bæltet på vej til og fra arbejde. Trafikken på Lillebæltsbroen er allerede presset, konstaterer udvalgsformanden, og det bliver den kun mere i fremtiden.
FORSVARET. Interviewet med skibets chef bliver afbrudt, inden det for alvor er kommet i gang. Et kald skal besvares, en debriefing efter dagens flyvning skal på plads klokken 12.15, og beskederne afleveres kort og præcist, inden kommandørkaptajn Tor Jalk Jensen vender tilbage til samtalen, som var intet sket.
»De skal bare være klar i kontrollen,« lyder det.
Sådan er arbejdsvilkårene om bord på fregatten Peter Willemoes i disse dage, hvor Søværnets øvelse DANEX har indtaget Lillebælt, og hvor AVISEN har fået lov at komme med ud på vandet. Tor Jalk Jensen har været chef på fregatten i et års tid, og i denne uge er hans opgave lige så klart formuleret, som den er hemmelighedsfuld i detaljen. »Vi har fået til opgave at beskytte kritisk infrastruktur i Lillebælt. Jeg vil ikke sige præcis, hvad det er, vi beskytter, men det er åbenlyst, at området i Lillebælt, særligt mellem Fredericia og Middelfart, har meget kritisk infrastruktur. Jeg tænker også, det er åbenlyst, hvilke steder der er kritiske. Men som princip nævner jeg dem ikke,« fortæller han til AVISEN.
Kommandørkaptajn Thor Hjelm Jensen styrer slagets gang fra fregatten, hvor besætningen træner at reagerer på uforudsete trusler mod den kritiske infrastruktur. Foto: AVISEN
DANEX er en tilbagevendende øvelse, hvor Søværnets enheder og Marinehjemmeværnet træner beredskabet sammen, og opskriften er den samme hver gang. Der bliver stillet scenarier op, der bliver lagt planer, og så skal enhederne føre dem ud i livet. Men det særlige ved dagene i Lillebælt er, at ingen om bord kender drejebogen. »Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Det er en del af det, vi træner, at vi skal agere på det, vi ser, ud fra vores træning og de procedurer, der er. På den måde træner man hele organisationen. Vi melder op til dem, der sidder i land, og så bliver det også øvet, hvordan man disponerer enhederne,« forklarer kommandørkaptajnen.
Med skrognummeret F362 malet på siden fylder den 139 meter lange fregat godt i farvandet mellem Fredericia og Middelfart. Foto: AVISEN
I flådens verden har den usikkerhed et navn, og Tor Jalk Jensen tøver et øjeblik, inden han bruger det om en øvelse i fredstid. »Vi taler om krigens tåge, og det er ikke, fordi det her er krig. Men der er altid en vis usikkerhed i de ting, vi laver, og det handler om at skabe så meget klarhed som muligt,« siger han.
Til at skabe den klarhed råder han over mere end sit eget skib. Under øvelsen har han fået underlagt enheder fra Søværnet, blandt andet en patruljebåd af Diana-klassen, en af de maritime indsatsenheder, der året rundt overvåger de danske farvande og rykker ud til alt fra eftersøgning og redning til assistance for skibstrafikken. Dertil kommer fregattens egne kapaciteter, helikopteren på agterdækket, gummibådene og et arsenal, der rækker betydeligt længere end Lillebælt. »Vi har luftforsvarsmissiler og missiler til overflademål, vi har kanoner, og så har vi forskellige sensorer, blandt andet en radar med relativt lang rækkevidde, som nærmest kan dække hele Danmark, hvis man placerer den rigtigt. Så vi er en væsentlig kapacitet i Danmarks samlede forsvar,« siger Tor Jalk Jensen om skibet, hvis kernebesætning tæller 126 personer.
Se i videoen her hvordan fregatten Peter Willemoes skærer sig igennem Lillebælt under øvelsen.Video: AVISEN
Netop bredden i det, en fregat skal kunne, er for chefen selve kernen i arbejdet. »En fregat som vores skal kunne alt fra at hjælpe en sejlbåd, der er i nød, til at skyde missiler ned, der kommer ind mod et hangarskib. Spændet er relativt bredt i forhold til de kompetencer, vi skal have,« siger han.
Og spørger man, hvorfor tre dage i et af landets smalleste farvande er vigtige, behøver han et øjeblik at tænke sig om, inden svaret lander et sted, de fleste kan genkende fra nyhedsstrømmen. »Det er vigtigt, at vi skærper vores beredskab til at beskytte Danmark. Det tænker jeg er åbenlyst, hvis man følger med i den situation, vi står i. Det er noget, vi træner jævnligt, men DANEX er en rigtig god mulighed for at træne det i et større setup,« siger Tor Jalk Jensen.
Dækket på Peter Willemoes er spækket med missilrør og avancerede radarsystemer, der kan dække luftrummet over store dele af Danmark. Foto: AVISEN
Ét budskab ligger ham dog særligt på sinde, inden turen går tilbage mod land, og det handler om dem, der står på kysten og kigger ud på det gråmalede skib. »Vi er klar over, at vi kan fylde lidt, og vi kan måske også larme lidt. Vi oplevede selv, at en helikopter kan larme, hvis man er lige ved siden af den. Men vi tager selvfølgelig hensyn til befolkningen i området. Vi er der ikke for at genere, men for at træne og passe på,« slutter han.
Følg med på AVISEN, hvor der i de kommende dage kommer flere historier, billeder og video fra turen med fregatten i Lillebælt.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp efter et cykeltyveri i Børkop. Politiet efterlyser en mand, der stjal en racercykel af typen Colnago Y1RS fra cykelforretningen Børkop Cykler.
Cyklen er sort med VM-striber i blå, rød, sort, gul og grøn på stellet ved hjulene, oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse tirsdag.
Tyveriet fandt sted den 23. juli omkring kl. 11.05. Manden kom ind i cykelforretningen, hvor han kort kiggede på cykler, hvorefter han forlod butikken med cyklen.
Ifølge politiet er manden efterfølgende blevet set i en cykelbutik i Aarhus, hvor han blev set kørende i en sort Audi med den falske nummerplade BS65060.
Allerede samme dag som tyveriet gik Børkop Cykler selv på jagt efter manden. I et opslag på Facebook efterlyste butikken med tydelig ironi »en herre, som lagde vejen forbi Børkop Cykler«.
»Han besøgte os og fandt hurtigt ud af, at en Colnago Y1RS var lige noget for ham. Efter besøget har vi et uafklaret forhold vedrørende en Colnago Y1RS, som vi gerne vil tale med ham om. Desværre fik vi ikke udvekslet kontaktoplysninger, inden han forlod butikken,« skrev butikken i opslaget.
Af opslaget fremgår det, at manden forlod butikken med cyklen, der har en værdi af cirka 160.000 kroner, mens den endda var låst fast til en cykelholder.
Butikken delte i første omgang også billeder af manden, men de er sidenhen taget ned efter opfordring fra politiet. Nu er det så politiet selv, der officielt efterlyser manden.
Oplysningerne i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis myndighedsmeddelelse tirsdag.
KRIMI. En 18-årig mand er tirsdag morgen omkommet i et alvorligt færdselsuheld på Bredsten Landevej ved Langelund. Manden var fører af en personbil, der stødte sammen med en lastbil.
Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om ulykken klokken 07.16 og rykkede ud til uheldsstedet, hvor det hurtigt stod klart, at der var tale om en alvorlig ulykke. Den 18-årige mand mistede livet i sammenstødet, oplyser politiet, der samtidig fortæller, at de nærmeste pårørende er underrettet.
Ingen andre kom til skade i ulykken.
Hvad der førte til sammenstødet mellem de to køretøjer, er endnu uvist. En bilinspektør undersøger nu uheldsstedet for at klarlægge, hvordan ulykken skete.
Bredsten Landevej er spærret ved uheldsstedet, mens undersøgelserne står på. Politiet forventer ifølge den seneste melding, at vejen er helt genåbnet i løbet af formiddagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis myndighedsmeddelelse den 18.8 kl. 09.07.
KRIMI. To kvinder, der uinviteret dukker op inde i private hjem, stjålne smykker og en stribe opbrudte vinduer. Fyns Politis seneste døgnrapport tegner et billede af et døgn, hvor tyvene har haft travlt over det meste af Fyn.
Mest opsigtsvækkende er to episoder fra Mågevej i Otterup, der begge fandt sted søndag den 17. august. Ved middagstid ville en kvinde ind i sit soveværelse, men kunne ikke åbne døren og gik derfor ind i værelset ved siden af. Pludselig kom to kvinder ud fra hendes soveværelse. Den ene var iført hvide bukser og havde perler i håret og lyserøde negle. Da beboeren spurgte, om hun var fra hjemmeplejen, svarede kvinden nej og forlod huset. Bagefter kunne beboeren konstatere, at der var rodet i tøj og smykker, men hun kunne ifølge politiet ikke sige, om der var stjålet noget.
Blot to en halv time senere, klokken 14.30, gik to kvinder ind i et andet hus på samme vej gennem en åben terrassedør. Den ene spurgte efter toilettet og gik derud, mens den anden blev i stuen og talte gebrokkent engelsk. Da de to kvinder var gået ud ad hoveddøren, opdagede beboeren, at der var stjålet en ring fra toilettet, lyder det i døgnrapporten.
Også i Bogense har tyve været på spil. På Sct. Annagade forsøgte en gerningsmand søndag morgen klokken 04.26 at bryde ind ved at knuse en rude. Forsøget mislykkedes dog, fordi døren var låst med nøglen siddende på indersiden, og der blev derfor ikke foretaget indstigning.
I Odense SV har politiet modtaget tre anmeldelser om indbrud. To af dem er sket på Morelvej – det ene natten til søndag klokken 01, det andet søndag morgen klokken 08.49. Begge steder skaffede tyvene sig adgang gennem et opbrudt vindue. Ved det første indbrud er der umiddelbart intet stjålet, mens der ved det andet endnu ikke er overblik over, hvad der eventuelt mangler. Det samme gælder et indbrud på H.J. Poulsens Allé, hvor gerningen ifølge anmeldelsen fandt sted allerede torsdag den 14. august ved middagstid – også her via et opbrudt vindue.
I Faaborg gik det ud over en baggård på Eskemosegyden, hvor der søndag formiddag blev stjålet to paller træpiller samt et overvågningskamera.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
KRIMI. Beboerne på Agertoften i Middelfart fik en ubehagelig overraskelse, da det søndag viste sig, at ubudne gæster havde været på besøg i hjemmet.
Ifølge Fyns Politis døgnrapport skete indbruddet søndag den 16. august omkring klokken 16, hvor gerningsmanden skaffede sig adgang til boligen gennem en ulåst dør. Tyven behøvede med andre ord hverken koben eller knust rude for at komme ind.
Fra boligen blev der stjålet smykker, fremgår det af rapporten. Indbruddet blev anmeldt til politiet mandag den 17. august.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
Fyns Politi og beredskabet er tirsdag eftermiddag massivt til stede på Hygindvej i Ejby, hvor der er udbrudt en kraftig gårdbrand.
Politiet oplyser, at der umiddelbart ikke er fare for de omkringværende, og at ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.
Borgere i området, der kan se eller lugte røgen, opfordres til at holde sig indendørs samt lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg. Derudover opfordrer vagtchefen til, at man giver beredskabet arbejdsro og god plads til at håndtere slukningsarbejdet.
EVENTS. Når de sidste kræmmerboder er pakket ned, og græsmarkerne ved Holmegaarden langsomt finder tilbage til deres vanlige stilhed, melder trætheden sig hos mændene og kvinderne bag det hele. For Tomas Jakobsen fra Gelsted Borgerforening har de seneste døgn budt på ti timers søvn samlet set siden i torsdags, men humøret fejler ingenting på falderebet af årets kræmmermarked.
Arrangørerne ser tilbage på en weekend, hvor alt i alt gik op i en højere enhed, selvom vejrguderne i perioder skruede op for varmen i en grad, så stranden måske fristede enkelte gæster. »Jeg synes, det har været et supergodt marked på alle tænkelige måder. Der er altid lidt udfordringer, men dem tager vi lige så hurtigt, som de kommer. Vi har en masse gode folk, der altid er klar til at gøre noget ved dem,« fortæller Tomas Jakobsen.
Gaderne mellem kræmmerboderne på græsmarkerne ved Holmegaarden summede af liv hele weekenden. Op mod 30.000 gæster lagde vejen forbi Gelsted Marked for at gøre en god handel, lytte til musik og nyde det varme augustvejr.
Vejret viste sig fra sin mest gavmilde side i weekenden, om end kviksølvet sneg sig så højt op, at det mærkedes på pladsen midt på dagen. »Vi har haft supergodt vejr, så det kan vi ikke klage over. Hvis man skal klage en lille smule, har det måske lige været til den varme side, men det må man trods alt ikke. Det betyder bare tit, at der måske kommer lidt færre, hvis det bliver alt for varmt, fordi folk vælger at tage til stranden i stedet for,« siger han.
Nøjagtige tælleapparater benytter markedet sig ikke af ved indgangene, men vurderingen lyder på, at op mod 25.000 til 30.000 gæster har lagt vejen forbi boderne, tivoliet og ølteltene i løbet af dagene. Særligt musiktilbuddet ramte plet hos det fremmødte publikum, hvor arrangørerne bevidst havde spredt forskellige genrer ud over pladsens udskænkningssteder for at ramme alle generationer. »Det har været rigtig godt, og folk har taget rigtig godt imod det. Jeg synes, der har været stort set fulde telte hele vejen rundt,« bemærker Tomas Jakobsen.
Efter fire dagsmærker med ti timers søvn samlet set kan Tomas Jakobsen fra Gelsted Borgerforening trække stikket. Inden planlægningen af næste års marked begynder, samles alle de frivillige hjælpere til den årlige medhjælperfest i Laden som tak for indsatsen.
At løfte et arrangement af den størrelse kræver sin mandskabsstyrke, og for borgerforeningen venter der nu et par velfortjente milepæle, før arbejdet med næste års udgave skydes i gang. Først står den på evalueringsmøder, og om 14 dage samles korpset af hjælpere til den årlige medhjælperfest i Laden på markedspladsen. »Alle, der har hjulpet til på den ene eller den anden måde, er inviteret til festen, hvor vi laver et stort buffetbord, har livemusik og fester. Det er både for at give en status på, hvordan markedet er gået set fra vores stol, men i sidste ende handler det hundrede procent om at sige tusind tak for hjælpen til alle de frivillige,« forklarer han.
Herefter rykkes stikket ud i et par ugers tid, før planlægningen af næste års marked melder sin ankomst i kalenderen. »Lige nu er man udkørt. Vi er på hele tiden, og selv når man har fri, har man en følelse af, at man lige skal hjælpe eller give en hånd med. Så nu trækker vi stikket i fjorten dage, og så starter vi på det næste,« slutter Tomas Jakobsen.
TRAFIK. Når de første lektioner er skudt i gang på Fredericia Realskole, og den sidste skoleklokke har sluppet sin klang, står cykelstativerne tilbage i skolegården. Nogle af rækkerne er fyldt godt op med slidte styr, lygter og farverige ringeklokker, mens andre områder gaber mere tomt. Det spredte billede svarer ganske godt til den virkelighed, som Cyklistforbundet i disse dage sætter tal på i en ny undersøgelse foretaget af Megafon.
Tallene fortæller historien om et skifte i den danske børnekultur. Hele 38 procent af danske skolebørn cykler i dag aldrig eller næsten aldrig i skole. Ser man tre årtier tilbage, i 1993, trådte op mod syv ud af ti af de ældste elever i pedalerne hver morgen. I dag er det tal dalet til 43 procent.
Cykelstativerne i skolegården på Fredericia Realskole rummer et spredt billede af hverdagen, hvor nogle rækker står tæt fyldt, mens andre gaber mere tomt.
Fra Cyklistforbundet lægger direktør Kenneth Øhrberg Krag ikke skjul på bekymringen over den udvikling. »Det er en katastrofal udvikling for et land, der ellers bryster sig af at være et cykelland. På godt 30 år er andelen af børn, der cykler til skole, faldet dramatisk. Det kan vi slet ikke være tilfredse med,« udtaler han.
Direktøren peger på, at det ikke kun handler om at komme fra A til B, men i høj grad også om sundhed, daglig motion og den selvstændighed, der følger med at kunne transportere sig selv. Når cyklen vælges fra, bliver børnene i 46 procent af tilfældene i stedet kørt i bil.
Men hvordan ser det ud, når AVISEN rykker ud i skolegården i Købmagergade og spørger eleverne selv. For bag de store landsdækkende procenter gemmer der sig en hel del hverdagslogistik, venindeaftaler og helt almindelig menneskelig magelighed.
Blandt de elever, AVISEN mødte på skolen, finder man pigerne Agnes Stavnager og Lykke Bach fra syvende klasse. De hører begge til den gruppe, der fast tager cyklen, og for dem handler valget mest af alt om friheden til selv at bestemme. »Det er mere efter skolen, at man kan tage hjem til venner, uden at ens forældre er afhængige af at skulle køre,« forklarer 12-årige Agnes Stavnager, der har fem kilometer til skolen fra Erritsø, som hun nu tilbagelægger på elcykel.
Lykke Bach på 12 år bor i Fredericia og har tre kilometer til skolen. Hun cykler ofte i selskab med en veninde på turen ind mod midtbyen og fremhæver den helt særlige fornemmelse i kroppen, når man triller ind på skolens område. »Du bliver helt frisk, og du får vind i hovedet. Når du kommer frem, føler du dig mere frisk, end da du tog afsted, fordi du har fået frisk luft,« siger Lykke Bach.
Sikkerheden på vejene fylder meget i debatten, og i Megafon-undersøgelsen angiver 27 procent af forældrene farlige eller utrygge skoleveje som en hovedårsag til, at barnet lader cyklen stå. Det har fået Cyklistforbundet til at efterlyse en ny national cykelstrategi fra Christiansborg med flere midler til trygge cykelstier og kryds. Men forbundet slår også fast, at forældrenes egne vaner smitter af på børnene.
For 12-årige Lucia Evensen og hendes klassekammerater Lærke Marcussen på 13 år og Anna Kristensen på 12 år fra 7. C er cykelturen dog en ukompliceret del af morgenen. De bor tæt på skolen, lige ude foran volden og i Nordbyen, og bruger kun mellem fem og ti minutter på turen. »Man har ikke så travlt med at komme ud af døren derhjemme. Man kan lige selv bestemme, hvornår man kører,« fortæller Anna Kristensen.
Lucia Evensen, Lærke Marcussen og Anna Kristensen fra 7. C lader sig ikke afskrække af hverken modvind eller korte afstande. For dem giver turen på to hjul en rolig og uafhængig start på morgenen.
Lærke Marcussen supplerer med, at turen giver en tiltrængt pause i hovedet, før undervisningen begynder, og at pigerne ofte følges ad hjem igen. »Det er en god start på morgenen at få noget luft, inden man skal i skole,« siger Lærke Marcussen.
Men ikke alle i skolegården lader sig friste af den friske luft. Når næsten fire ud af ti børn ifølge undersøgelsen fravælger cyklen, skyldes det ofte, at andre løsninger ganske enkelt virker nemmere i en travl hverdag.
Jonas Sheibani og Konrad Redecker på 13 år tilhører den del af elevgruppen, der sjældent sætter sig i sadlen om morgenen. Jonas Sheibani bor omkring fem kilometer fra skolen og bliver som regel kørt i bil. »Mine forældre er mere trygge ved, at jeg bliver kørt,« forklarer Jonas Sheibani, der gribes af chancen, når forældrene tilbyder at køre.
For Konrad Redecker, der har omkring tre kilometer til skolen, handler det mest om tid og overskud i morgentimerne. »Det tager længere tid,« siger Konrad Redecker. Cyklen står dog på ingen måde og samler støv resten af ugen. Konrad fortæller, at han cykler hver anden dag og bruger den til langt det meste i sin fritid.
Jonas Sheibani og Konrad Redecker på 13 år vælger gerne bilens lune kabine frem for pedalerne om morgenen, hvor tid og komfort i en travl hverdag gerne må glide lidt nemmere.
I Fredericia er bybusserne gratis, men for drengene passer køreplanerne eller stoppestederne ikke altid med skoledagen, eller også ligger stoppestedet for langt væk. Spurgt til, hvad der eventuelt kunne få Konrad til at skifte holdning og vælge pedalerne oftere, kommer han med et ganske konkret bud. »Det kunne være nogle elcykler, man kunne låne,« siger han.
Cyklistforbundet håber med deres årlige kampagne Alle Børn Cykler i september at få endnu flere elever op på sadlen. Men som samtalen i skolegården på Fredericia Realskole viser, er valget mellem bilens lune kabine og cykelstiens modvind i sidste ende en afvejning af komfort, afstand og lysten til den frie luft.
