Mellemmåltider i børnehaverne virker, men mangler penge og plads

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Den nye ordning med mellemmåltider i Fredericias daginstitutioner virker, og børn, forældre og personale tager godt imod den. Men ordningen presser køkkenerne på tid, plads og udstyr, og den koster mere, end der er afsat. Det er hovedbilledet i en evaluering, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget blev præsenteret for på sit møde torsdag.

Mellemmåltidsordningen blev indført som en politisk prøvehandling i 2026 for at styrke sammenhængen i børnenes måltider gennem dagen og understøtte fællesskab, madmod og ernæring. Evalueringen bygger på spørgeskemaer til køkkenansatte og pædagogiske ledere, input fra forældrebestyrelser og et møde med køkkenpersonalet.

Tilbagemeldingerne er overvejende positive. Blandt de køkkenansatte vurderer 13 ud af 16, at ordningen fungerer rigtig godt eller i høj grad i hverdagen, og det mest positive tema i hele evalueringen er børnene selv. 15 ud af 16 køkkenansatte vurderer, at børnene tager godt imod mellemmåltiderne. Der peges på mere ro omkring bordet, større madmod og mere fællesskab. »Børnene får det samme rundt om bordet,« lyder et af udsagnene, og et andet, at »børnene bliver mere modige, når de ser andre børn spise«. Flere fremhæver også, at børn i udsatte positioner sikres adgang til mad.

Også forældrebestyrelserne melder om høj tilfredshed. »Forældrene er meget begejstrede,« hedder det i et af bestyrelsessvarene, og et andet sted, at ordningen »gør hverdagen nemmere for familierne«. En del af gevinsten er praktisk. Når børnene får serveret det samme, slipper familierne for madpakken.

Men evalueringen peger lige så tydeligt på, hvad der trækker den anden vej. Tid er et af de mest gennemgående temaer. Køkkenpersonalet beskriver, at opgaven kræver betydelig planlægning, og blandt de typiske udsagn er »der har ikke været tid nok« og »det tager tid fra andre opgaver i en travl hverdag«. Køkkenernes fysiske rammer er et andet opmærksomhedspunkt. Kun 8 ud af 16 køkkenansatte vurderer, at rammerne understøtter arbejdet godt, og der peges på små køkkener, pladsmangel og behov for ovnkapacitet, røremaskiner og fryseplads. »Køkkenkapacitet er afgørende for kvaliteten,« som en skriver.

Særligt sårbar bliver ordningen ved sygdom og fravær, fordi der ikke er afsat penge til vikardækning, hverken i frokost- eller mellemmåltidsordningen. »Det er sårbart, når køkkendamen er syg, har ferie eller er fraværende af anden grund,« peger en bestyrelse på.

Evalueringen rummer også et hensyn til de børn, ordningen passer mindre godt til. Småt spisende børn og børn med stærke madpræferencer nævnes flere steder, og nogle savner madpakken. »Børn savner at åbne madpakker. Spændingen og hyggen ved det,« lyder et bestyrelsesinput. Det samlede billede er dog ikke, at ordningen opleves negativt for børnene, men at der fortsat skal være opmærksomhed på, at børn er forskellige.

Bag de praktiske udfordringer ligger en økonomisk spænding. Den tidligere køkkenanalyse anbefalede et budget på omkring 2,5 millioner kroner om året til at drive ordningen, men der blev kun afsat 2 millioner. Det manglende beløb dækkes i 2026 ind via midlertidige løsninger på dagtilbudsområdet. Selve råvarebudgettet holder ifølge gennemgangen, mens det er driften, der er presset. Der er allerede investeret i blandt andet røremaskiner samt køle-, fryse- og ovnkapacitet flere steder, men evalueringen peger på behov for mere.

Et juridisk forhold sætter rammen for, hvordan ordningen kan skrues sammen fremover. Mellemmåltider er ikke omfattet af den lovpligtige frokostordning og kan derfor enten være en del af dagtilbudsydelsen, som nu, eller en forældrearrangeret ordning. En fuldt forældrebetalt model er ikke mulig inden for den nuværende ramme, og en forældrearrangeret ordning vil betyde frivillig deltagelse, bortfald af friplads og søskenderabat og mere administration for både forældre og kommune.

Sagen var en orientering, og forvaltningen indstillede, at evalueringen tages til efterretning og indgår i den videre budgetproces. Dermed er det reelle spørgsmål, om der skal findes flere penge til ordningen, udskudt til de kommende budgetforhandlinger.

Ny analyse peger mod færre og større daginstitutioner i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia Kommune har mange små daginstitutioner tæt på borgerne, men den struktur er på sigt ikke holdbar. Det er hovedbudskabet i en samlet dagtilbudsanalyse, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget blev præsenteret for på sit møde torsdag.

Analysen blev sat i gang af det tidligere Børne- og Skoleudvalg i efteråret 2025 som en del af arbejdet med Fredericia i Fremtiden. Formålet har været at skabe et fagligt grundlag for, hvordan dagtilbudsområdet skal udvikle sig de kommende år, så det både kan levere høj pædagogisk kvalitet, fungere som en attraktiv arbejdsplads og hænge sammen økonomisk.

På den ene side viser analysen, at kommunen har det, der beskrives som en »relativt finmasket dagtilbudsstruktur med høj geografisk tilgængelighed og kort afstand til dagtilbud for størstedelen af borgerne«. På den anden side peger analysen på, at netop de mange mindre institutioner giver udfordringer, når det handler om »økonomisk robusthed, kapacitet, vedligehold og muligheder for fremtidig udvikling«.

Konklusionen er, at kommunen bør bevæge sig i en bestemt retning. Analysen peger ifølge sagsfremstillingen på »behovet for gradvist at bevæge dagtilbudsområdet mod større, mere fleksible og bæredygtige institutioner«. Arbejdet er undervejs blevet udvidet med flere temaer, blandt andet scenarier for fremtidige styringsmodeller på området, scenarier for madproduktion som opfølgning på en tidligere køkkenanalyse, samt perspektiver for specialinstitutionen Stendalen.

Selve sagen havde ingen direkte økonomiske konsekvenser og var en ren orientering. Men forvaltningen lægger op til, at analysen får vægt fremover. Den anbefaler, at analysens »hovedpointer og anbefalinger indgår i den kommende budgetproces og er retningsgivende for indretningen af det fremtidige dagtilbudsområde«. Dermed er analysen det grundlag, konkrete beslutninger om områdets struktur senere kan blive truffet ud fra.

Hver femte elev i Fredericia har højt fravær: Kommunen vil låne 10 millioner til at vende udviklingen

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Andelen af elever med højt skolefravær i Fredericia er stigende, og nu vil kommunen søge 10 millioner kroner fra Den Sociale Investeringsfond til at sætte tidligere ind. Det behandlede Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget på sit møde torsdag, hvor det var indstillet, at sagen skulle anbefales videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet.

Tallene tegner et tydeligt billede. I dag har 21,1 procent af eleverne i Fredericias folkeskoler over 10 procents fravær. I 2020 var tallet 16,8 procent. Udviklingen følger en endnu kraftigere tendens på landsplan, hvor andelen er steget fra 10,5 procent i 2020 til 20,6 procent i dag, altså næsten en fordobling på få år.

Sagen handler om det, kommunen kalder bekymrende skolefravær. Det dækker ifølge sagsfremstillingen over »fraværsmønstre, der kalder på tidlig opmærksomhed, fordi barnets eller den unges trivsel, læring og sociale udvikling kan være i risiko«. Pointen er, at fravær sjældent opstår fra den ene dag til den anden. »Bekymrende skolefravær opstår sjældent pludseligt. For de fleste børn og unge udvikler det sig gradvist som følge af mistrivsel, utryghed eller belastninger i hverdagen,« hedder det i sagen, der peger på, at jo længere et barn er væk fra skolen, jo sværere bliver vejen tilbage.

Kommunen arbejder allerede med skolefravær i dag, men vurderer selv, at indsatsen ikke er systematisk nok. Der mangler et fælles dataoverblik, tydelige tegn på, hvornår der skal handles, og koordinerede handleveje på tværs af skole, forældre, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og familieområdet. Uden de rammer risikerer for mange børn ifølge sagen først at få hjælp, når fraværet har nået et niveau, hvor en hurtig indsats ikke længere er nok.

Den nye indsats retter sig mod elever med et samlet fravær på mellem 10 og 20 procent, hvor der er tidlige tegn på mistrivsel. Den bygges op om tre niveauer, fra forebyggelse rettet mod alle elever, over hurtig indsats ved begyndende fravær med støtte fra en dedikeret »fraværsperson«, til mere målrettede tværfaglige forløb, hvis behovet vokser.

Det særlige ved sagen er måden, den skal finansieres på. Pengene kommer som en social effektinvestering, hvor kommunen kun betaler tilbage, hvis indsatsen rent faktisk virker. Modellen er bygget sådan op, at kommunen »tilbagebetaler kun midler til Den Sociale Investeringsfond, hvis der kan dokumenteres reelle forbedringer for børnene, målt ved reduceret skolefravær og færre indgribende foranstaltninger«. Virker indsatsen ikke, skal pengene ikke betales tilbage. Kommunen påtager sig dermed ikke den fulde økonomiske risiko fra start.

Til gengæld koster det, hvis det lykkes. Ud over de 10 millioner kroner skal kommunen ved målopfyldelse betale en risikopræmie til fonden på forventet 2 millioner kroner. Når tilbagebetalingen er sket over forventet fem år, tilfalder den økonomiske gevinst fuldt ud kommunen. Forvaltningen vurderer, at indsatsen samlet set udgør en robust business case, hvor hovedparten af gevinsterne hentes inden for kommunens egen serviceramme.

Den Sociale Investeringsfond indgår i den nationale handleplan for børn og unge i langvarigt bekymrende fravær, og Fredericia kommer med i den første implementeringsrunde, hvis ansøgningen godkendes hele vejen igennem. Forvaltningen bad i første omgang om en principgodkendelse, da den endelige beslutning først kan træffes, når fonden har svaret. Den afgørelse ventes i september 2026.

Middelfart Håndboldklub får støtte til nyt træningsudstyr: »Nu kan vi optimere træningen«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Hidtil har håndboldspillerne i Strib måttet undvære noget af det udstyr, deres klubkammerater i Middelfart har haft adgang til. Det er der nu lavet om på. Middelfart Håndboldklub har fået knap 25.000 kroner fra DIF og DGI’s foreningspulje og har brugt pengene på nyt træningsudstyr til faciliteterne i Strib Fritids- og Aktivitetscenter.

Dermed kan klubben tilbyde den samme fysiske træning i begge byer, og det glæder især U15-drengenes træner, Ole Bruun Andersen. »Med det nye udstyr kan vi især optimere vores opvarmning og den motoriske og skadesforebyggende træning i Strib, hvor vi ikke tidligere har haft lignende udstyr,« siger han.

For klubben er det et bevidst valg at holde fast i træning to steder frem for at samle det hele ét sted. Formand Jesper Boesen Thomsen forklarer, at det handler om at give børn og unge fra både Middelfart og Strib lige adgang. »Vi har bevidst valgt at fastholde træningen i både Middelfart og Strib, så især børn og unge fra begge byer får lige adgang til foreningens aktiviteter,« siger han.

Han håber, at de forbedrede rammer kan lokke nye medlemmer til klubben, der i forvejen trækker på omkring 325 frivillige trænere og ledere.

Penge fra spillehalsmidlerne

Bevillingen stammer fra DIF og DGI’s foreningspulje, der hvert år deler omkring 50 millioner kroner ud til landets idrætsforeninger. Pengene går typisk til at hverve nye medlemmer, sætte nye aktiviteter i gang eller dygtiggøre trænerne, og de fleste beløb ligger mellem 10.000 og 25.000 kroner. Midlerne kommer fra de såkaldte spillehalsmidler, som et bredt flertal i Folketinget har afsat til det frivillige foreningsliv.

Bil brændt ud i baggård: Politiet efterforsker mulig påsat brand

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En bil brød i nat i brand i en baggård i Låsbygade i Kolding. Branden opstod natten til torsdag omkring klokken 01.10.

Bilen brændte stort set ud og kunne ikke reddes. En trailer, der holdt ved siden af, fik også brandskader, og et rækværk tæt på bilen blev ligeledes beskadiget.

Politiet mistænker, at branden er påsat. »Der er nogle omstændigheder dernede, som indikerer, at den godt kunne være påsat,« oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi, der ikke ønsker at gå nærmere ind på sagen, mens efterforskningen står på.

En anmelder bemærkede den brændende bil og ringede til politiet. Anmelderen så samtidig en mand gå fra stedet, iført lysegrå joggingbukser. Det er den eneste beskrivelse, politiet har på nuværende tidspunkt, og det vides ikke, om manden har noget med branden at gøre.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Inddraget kørekort stoppede dem ikke: Tre bilister standset på et døgn i Fredericia

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har inden for et døgn standset tre bilister, der kørte uden at have ret til det.

Den første sag var natten til onsdag klokken 00.05 på Korskærvej i Fredericia. Her kontrollerede patruljen en personbil, hvis fører ikke havde førerret. Manden er 27 år og fra Fredericia.

Senere, onsdag klokken 12.41, standsede en patrulje en personbil i Sjællandsgade i Fredericia. Føreren viste sig ikke at have ret til at køre bilen, da han tidligere havde fået sin førerret administrativt inddraget. Manden er 24 år og fra Fredericia Kommune.

Endelig var der onsdag klokken 22.15 en tilsvarende sag på Skærbækvej ud for Hejse Kro. Også her var der tale om en personbil, hvis fører havde fået førerretten administrativt inddraget. Manden er 31 år og fra Kolding Kommune.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Lyset slukkes ved kanalen: Bistroen lukker denne uge

Af
Janus Bang
-
0

Restauranten Ved Kanalen i Fredericias Kanalby lukker ved udgangen af denne uge. Det meddeler stedet selv i et opslag på Facebook, hvor beskeden falder nøgternt og uden omsvøb. »Det er med tungt hjerte, at vi må meddele, at Ved Kanalen lukker ved udgangen af denne uge,« skriver restauranten. Resten af ugen holder stedet åbent, og der lyder en opfordring til at kigge forbi en sidste gang. »Tak til alle jer, der har besøgt os, støttet os og været en del af vores rejse,« hedder det i opslaget.

Det er kun lidt over et halvt år siden, at de samme folk talte om fremtiden med en helt anden tone. I december fortalte Per Baun Helios og Malthe Bruun Nielsen om et nyt kapitel for adressen ved enden af Frederiks Kanal. Det tidligere fine dining-sted Restaurant ene skulle blive til Ved Kanalen, en uformel nordisk bistro med vin, kaffe og comfort food lavet fra bunden. Et klubhus ved vandet, sagde de, et alrum, hvor byen kunne mødes til en hverdagspris, uden at man skulle psyke sig selv op eller bestille bord uger i forvejen. Stedet åbnede i slutningen af januar.

Ambitionen var nærhed frem for destinationsturisme. Ved Kanalen skulle leve af at være en daglig mulighed, et sted man faldt ind i på en onsdag, ikke et sted man gjorde sig klar til. Der var langtidsbraiserede retter, fisk tæt på vandet, ti fadølshaner med øl fra mindre bryggerier, og planer om fællesspisning, langbordsmiddage og intime koncerter hen over årshjulet.

Nu er der sat punktum. Kanalbyen, der stadig er under dannelse, mister et af de spisesteder, som skulle binde den nye bydel sammen med resten af byen. Tilbage står udsigten til vandet, som folkene bag engang kaldte den luksus, der ikke behøvede at være dyr, fordi den allerede var der.

Landsbyerne skal selv stå i spidsen, når der skal laves udviklingsplaner

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

KOMMUNALT. Tre landsbyområder i Fredericia Kommune skal i gang med at tegne deres egen fremtid, men de kommer til at løfte en større del af arbejdet selv, end de oprindeligt var stillet i udsigt. Når Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget mødes på Kringsminde torsdag, orienteres det om en ny ramme for arbejdet med udviklingsplaner, hvor lokalrådene får ansvaret for at lede hele processen, og hvor forvaltningens rolle bliver mere tilbagetrukken.

Baggrunden er en beslutning fra den 19. marts, hvor udvalget valgte at sætte gang i tre udviklingsplaner på én gang i stedet for én ad gangen. Det er Bredstrup-Pjedsted Beboerforening, Herslev Sogn Borgerforening og Fællesrådet for Trelde-området, Vejlby Sogn, der står bag de tre ansøgninger. Forvaltningen har holdt dialogmøder med alle tre lokalråd hen over foråret og på den baggrund skrevet en ny ramme for, hvordan arbejdet skal fordeles.

Ændringen er, at lokalrådene rykker ind i førersædet. De får ansvaret for projektledelsen af hele forløbet, for at inddrage borgere, foreninger og erhvervsliv og for at samle input og skrive selve udkastet til planen. Forvaltningen vil ikke længere være den gennemgående sparringspartner, den tidligere lagde op til. I stedet understøtter den lokalrådene i opstarten, blandt andet med kort over områderne og eksempler fra andre kommuner, og kan give faglig vejledning på konkrete forslag. Forvaltningen kan derimod ikke hjælpe med selve idéudviklingen eller deltage i workshops.

En udviklingsplan er ifølge rammen først og fremmest lokalområdets egen plan, et værktøj til at sætte ord på ønsker, visioner og prioriteringer for fremtiden. Den kan rumme alt fra nye mødesteder, grønne områder og stier til tiltag, der styrker bosætning og erhverv. Samtidig gør forvaltningen det klart, at ikke alle ønsker kan føres ud i livet med det samme. Forslag, der ligger uden for kommunens strategier, planer eller budget, vil sandsynligvis ikke blive prioriteret i første omgang, men kan ifølge rammen stadig sætte gang i en politisk diskussion eller blive grundlag for fremtidige projekter.

Når en plan er færdig, afleverer lokalrådet den til forvaltningen, der sender den videre til orientering i udvalget. Her får lokalrådet selv mulighed for at præsentere planen for politikerne.

Forvaltningen begrunder den nye rollefordeling med, at den dermed undgår at skabe forventninger hos lokalrådene, som den ikke har ressourcer til at indfri. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at den med den nye ramme har ressourcer til at køre flere udviklingsplaner sideløbende. Dialogen fortsætter på et møde i Landsbyforum den 11. juni, hvor rammen præsenteres for alle kommunens lokalråd.

Sagen er en orienteringssag, og forvaltningen indstiller, at udvalget tager den til efterretning.

»Kultur, det er jo alt det vi er«: Ny strategi skal løfte kunsten ind i Fredericias hverdag

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. »Det er forkert at tænke, at kulturliv er flødeskum. Kultur, det er jo alt det vi er.«

Sådan lyder et af de borgercitater, der pryder Fredericia Kommunes nye strategi for kunst og kultur. Og netop den tanke går igen, når Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget torsdag mødes på Kringsminde for at tage endelig stilling til strategien.

Strategien har været undervejs siden august 2025, hvor arbejdet blev sat i gang af de tidligere Kultur- og Idrætsudvalg og Bosætnings- og Turismeudvalg og siden ført videre af det nuværende udvalg. Den var sat til godkendelse den 21. maj, men blev udsat, og kommer nu til behandling igen.

I det politiske forord slår strategien tonen tydeligt an. »Kultur er ikke flødeskum. Kultur er fundament,« hedder det, og kulturen beskrives som en bærende del af byens udvikling frem for noget, der står på sidelinjen. Forordet peger på, at et levende kulturliv betyder noget både økonomisk, socialt og for borgernes mentale velvære, og henviser til forskning, der kobler kunst og kreative fællesskaber til bedre trivsel og sundhed.

Strategien hviler på en proces med workshops, interviews, spørgeskemaer og dataindsamling, hvor kommunen har kortlagt, hvad kunst- og kulturlivet betyder for borgerne. Flere af de stemmer er taget med direkte i materialet. En borger fortæller, at »i vores travle liv har vi brug for steder, hvor vi kan finde ro, og det tror jeg blandt andet vi kan bruge kulturlivet til«. En anden fremhæver frivilligheden som forudsætningen for det hele: »Vi har ikke noget kulturliv uden frivillighed.«

Arbejdet er samlet i tre fokusområder. Udvikling af fællesskab og trivsel, læring inden for kreative færdigheder, og refleksion gennem kunsten. De udfoldes i seks indsatsområder, der spænder fra børn og unges trivsel over et tættere samspil mellem byens kulturaktører til arbejdet med fremtidens kulturfrivillige. Et af områderne handler om byens kulturarv, som skal formidles som en levende del af nutiden, et andet om at sænke økonomiske og praktiske barrierer, så kunst og kultur bliver for alle, uanset alder og livssituation.

Strategien knytter sig til byrådets vision frem mod 2033, der fremhæver kunst og kultur som en livgiver i byen. Visionen rummer en ambition om at dele byen med omverdenen: »Her mødes prisvindende og mangfoldig kultur og enestående natur med danmarkshistorien. Vi skal dele alt det, Fredericia kan, med alle dem, som ikke kender os endnu.«

Selve strategien er ikke forbundet med nye udgifter. Det næste skridt bliver, at forvaltningen udarbejder handleplaner, der skal føre indsatsområderne ud i livet. Når et handleplanskatalog foreligger, præsenteres det for udvalget, og derefter følger en til to årlige orienteringer om status. Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender strategien.

Beslutningen træffes på udvalgets møde på Kringsminde torsdag formiddag.

Fire nye kalksiloer skyder op i Taulov

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et større anlægsprojekt på havneområdet i Taulov tog fredag et markant skridt fremad, da de første to af i alt fire kommende kalksiloer blev løftet på plads. Det oplyser Fredericia Shipping, som står bag projektet.

Til den krævende opgave havde virksomheden indlejet en mobilkran, der stod for løftet af de omkring 25 meter høje siloer. Hver enkelt silo rummer en kapacitet på 350 kubikmeter og vejer cirka 22 tons, hvilket stiller store krav til både planlægning og udstyr, når kæmperne skal manøvreres på plads.

Med de første siloer nu rejst følger projektet fortsat tidsplanen, og Fredericia Shipping forventer, at anlægget kan tages i brug i fjerde kvartal af 2026.

Når byggeriet står færdigt, vil virksomheden kunne losse kalk fra banevogn via siloen og videre over på lastbil, og det skal efter planen ske på en mere effektiv måde end hidtil.

Projektet føjer sig til den løbende udvikling af logistik og infrastruktur i Taulov, der gennem de seneste år har udviklet sig til et af landsdelens vigtige knudepunkter for godshåndtering.

123...1.055Side 1 af 1.055