Fyns Politi har fredag den 2. januar 2026 klokken 16.46 anholdt en 30-årig mand fra Odense Kommune og sigtet ham for drab efter straffelovens § 237. Det oplyser politiet fredag aften.
Drabssagen knytter sig til fundet af en 77-årig mand fra Svendborg Kommune, som den 30. december 2025 blev fundet død i et skur i tilknytning til sin bopæl på Sandalsvej i Svendborg.
Siden fundet af den dræbte har Fyns Politi gennemført en intensiv efterforskning, som nu har ført til anholdelsen af den 30-årige mistænkte.
Den anholdte mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag den 3. januar 2026 ved Retten i Svendborg. Det præcise tidspunkt for grundlovsforhøret er endnu ikke fastlagt, men vil blive oplyst i en separat pressemeddelelse lørdag morgen.
Anklagemyndigheden ved Fyns Politi vil af hensyn til den videre efterforskning anmode om, at grundlovsforhøret afholdes for lukkede døre.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis pressemeddelelse offentliggjort på X fredag den 2. januar 2026 klokken 20.53.
En 44-årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør efter knivstik i Grindsted
En 44-årig kvinde med bopæl i Billund Kommune bliver fredag klokken 13.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser SydøstjyllandsPoliti.
Kvinden er sigtet for grov vold ved at have stukket en mand i brystregionen med en kniv. Hændelsen fandt sted fredag morgen omkring klokken 05 på en adresse i Grindsted.
Ifølge politiet pådrog manden sig skader og blev bragt til behandling. Han er ikke alvorligt tilskadekommet.
Anklagemyndigheden forventer at anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret.
Opdatering kl. 14.57:
Sydøstjyllands Politi oplyser, at kvinden i forlængelse af grundlovsforhøret er blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, og kvinden har taget forbehold for at kære rettens afgørelse.
Bilister bør være ekstra opmærksomme i weekenden. Ifølge Vejdirektoratet er der risiko for glatte veje flere steder i landet fredag og i løbet af weekenden.
Temperaturen ventes at falde samtidig med, at der kan komme sne. Det kan give glatte vejbaner, og trafikanter opfordres derfor til at tilpasse hastigheden efter forholdene, holde god afstand og være særligt opmærksomme på udsatte strækninger.
Ifølge Vejdirektoratet gælder risikoen især:
skovstrækninger
lavtliggende områder
broer og vejstrækninger på og under broer
På Vejdirektoratets trafikkort fremgår der fredag formiddag meldinger om pletvis isglatte veje flere steder i landet. I blandt andet dele af Jylland og på Fyn meldes der om glat føre på udsatte strækninger, mens vejforholdene generelt kan ændre sig hurtigt i takt med temperaturfaldet.
Vejdirektoratet oplyser, at der saltes på statsvejene efter behov, mens kommunerne håndterer de kommunale vejnet. Bilister opfordres til løbende at holde sig orienteret om vej- og føreudsigter.
Danmark har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, men udviklingen er ujævnt fordelt. I Kolding Kommune er andelen faldet svagt over de seneste ti år, viser en ny analyse – men kommunen befinder sig fortsat i den del af landet, hvor forsørgelsesbyrden er relativt høj.
Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. Det er hovedkonklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har gennemgået udviklingen i alle landets kommuner fra 2015 til 2025.
På landsplan er andelen faldet til 15,5 procent, og der er i dag omkring 82.000 færre borgere på offentlig forsørgelse end for ti år siden. Men bag det samlede, positive billede gemmer sig store geografiske forskelle – og her placerer Kolding Kommune sig midt i spændingsfeltet.
Svagt fald i Kolding
I 2015 var 19,7 procent af Koldings borgere i alderen 16–66 år på offentlig forsørgelse. I 2025 er andelen faldet til 19,1 procent. Det svarer til et fald på 0,5 procentpoint over ti år.
Udviklingen går dermed i den rigtige retning, men Kolding ligger fortsat klart over landsgennemsnittet. Kommunen befinder sig i en gruppe, hvor forsørgelsesandelen er lavere end i de mest belastede yderkommuner, men højere end i de større bykommuner, der har oplevet markante fald.
Til sammenligning ligger Gentofte Kommune på 9,3 procent, mens Lolland Kommune topper med 32,4 procent offentligt forsørgede. Kolding placerer sig således i den øvre del af midterfeltet.
Et tydeligt geografisk mønster
Analysen peger på et klart skel mellem by og land. Store bykommuner som København, Odense og Aarhus har haft betydelige fald i andelen af offentligt forsørgede, mens mange land- og yderkommuner har oplevet stigninger.
Kolding deler karakteristika med begge grupper. Kommunen har oplevet erhvervsudvikling og vækst, men ligger samtidig i et område, hvor flere omkringliggende kommuner kæmper med stigende forsørgelsesandele. Det betyder, at Kolding – trods et fald – fortsat står med en relativt tung opgave sammenlignet med de største byer.
Konsekvenser for kommunens økonomi
Når en relativt stor del af befolkningen er på offentlig forsørgelse, har det direkte betydning for kommunens økonomi. Skatteindtægterne bliver lavere, mens udgifterne til overførselsindkomster stiger.
Det kommunale udligningssystem udjævner noget af forskellen, men ifølge analysen kun delvist. Efter det første år på offentlig forsørgelse er det i høj grad kommunerne selv, der skal betale hovedparten af udgifterne.
For Kolding betyder det, at selv et beskedent fald i andelen af offentligt forsørgede kan have positiv betydning for det økonomiske råderum – men også at kommunen fortsat er mere sårbar end kommuner med lavere andel.
Boligmarked og flytninger spiller ind
Analysen peger på, at boligmarkedet er en væsentlig forklaring på de geografiske forskelle. De høje boligpriser i de største byer betyder, at borgere på overførselsindkomst i stigende grad søger mod kommuner, hvor det er billigere at bo.
Samtidig flytter mange ressourcestærke borgere mod storbyerne, hvor jobmulighederne er flere. Det forstærker forskellene mellem kommunerne og gør det vanskeligere for kommuner som Kolding at trække andelen af offentligt forsørgede markant ned.
Færre på kontanthjælp – flere i fleksjob
Selvom andelen af offentligt forsørgede samlet set er faldet i Kolding, er sammensætningen af ydelser ændret markant.
På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet kraftigt, ligesom efterlønnen er blevet udfaset for mange. Til gengæld er der kommet flere borgere i fleksjob, som for mange fungerer som et skridt tættere på arbejdsmarkedet – om end med nedsat arbejdstid.
Udviklingen afspejler et stærkt arbejdsmarked, men også en voksende gruppe borgere med helbredsmæssige eller sociale udfordringer, som gør fuld beskæftigelse vanskelig.
National fremgang – lokale udfordringer
At Danmark samlet set har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, er bemærkelsesværdigt – ikke mindst i en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og flere befinder sig i den sene del af arbejdslivet.
Men analysen viser også, at fremgangen er ulige fordelt. For Kolding Kommune betyder det, at man kan notere et mindre fald i andelen af offentligt forsørgede, men samtidig må forholde sig til, at kommunen fortsat ligger over landsgennemsnittet.
Udviklingen rejser spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.
Indtil da står Kolding – ligesom mange andre kommuner uden for de største byer – med opgaven at fastholde den positive udvikling og samtidig håndtere de strukturelle udfordringer, der følger med en fortsat relativt høj andel af borgere på offentlig forsørgelse.
Mens Danmark samlet set har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, viser en ny analyse, at udviklingen ikke er ens over hele landet. I Middelfart Kommune er andelen faldet de seneste ti år, men kommunen befinder sig fortsat i et landskab præget af tydelige geografiske forskelle.
Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. Det er det overordnede billede i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som kortlægger udviklingen i alle landets kommuner fra 2015 til 2025.
På landsplan er andelen af offentligt forsørgede faldet til 15,5 procent, og der er i dag omkring 82.000 færre borgere på overførselsindkomst end for ti år siden. Men bag den positive nationale udvikling gemmer sig store lokale forskelle.
I Middelfart Kommune er udviklingen samlet set gået i den rigtige retning. I 2015 var 20,7 procent af kommunens borgere i alderen 16–66 år på offentlig forsørgelse. I 2025 er andelen faldet til 19,7 procent. Det svarer til et fald på 1,0 procentpoint over ti år.
Midt i det geografiske skel
Middelfart placerer sig dermed blandt de kommuner, hvor andelen af offentligt forsørgede er faldet – i modsætning til hver tredje kommune på landsplan, hvor andelen er steget. Alligevel ligger kommunen fortsat over landsgennemsnittet, og analysen viser, at forskellene mellem kommunerne er blevet mere markante.
Bykommuner som København, Odense og Aarhus har haft store fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse, mens mange land- og yderkommuner har oplevet stigninger. Middelfart befinder sig i et mellemrum mellem de to grupper: en kommune, der har oplevet fremgang, men som fortsat deler vilkår med kommuner, hvor forsørgelsesbyrden er tungere.
Det betyder, at Middelfart – trods et fald i andelen – fortsat står med en større opgave end kommuner med lavere andel af borgere uden for arbejdsmarkedet.
Betydning for kommunens økonomi
Når en relativt stor del af befolkningen er på offentlig forsørgelse, påvirker det kommunens økonomi. Skatteindtægterne bliver lavere, mens udgifterne til overførselsindkomster stiger. Samtidig kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for forskellene mellem kommunerne.
Efter det første år på offentlig forsørgelse er det i høj grad kommunerne selv, der skal betale hovedparten af udgifterne. Det betyder, at selv mindre ændringer i andelen af offentligt forsørgede kan få betydning for det økonomiske råderum.
For Middelfart betyder faldet på 1,0 procentpoint, at presset er lettet en smule i forhold til for ti år siden. Men kommunen er fortsat mere udfordret end de kommuner, hvor andelen ligger markant under gennemsnittet.
Boligmarked og flyttemønstre
Analysen peger på, at boligmarkedet spiller en central rolle i den geografiske udvikling. De høje boligpriser i de større byer betyder, at borgere på overførselsindkomst i stigende grad søger mod kommuner, hvor det er billigere at bo.
Samtidig flytter mange ressourcestærke borgere mod de største byer, hvor jobmulighederne er flere. Det forstærker forskellene mellem kommunerne og kan gøre det vanskeligt for kommuner som Middelfart at trække andelen af offentligt forsørgede længere ned.
Ændret sammensætning af ydelser
Selvom andelen af offentligt forsørgede samlet set er faldet i Middelfart, er sammensætningen af ydelser ændret markant over det seneste årti.
På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet kraftigt, ligesom efterlønnen er på vej ud. Til gengæld er der kommet flere borgere i fleksjob. For mange er fleksjob et skridt tættere på arbejdsmarkedet, selvom arbejdstiden er nedsat.
Udviklingen afspejler både et stærkt arbejdsmarked og en voksende gruppe borgere med helbredsmæssige eller sociale udfordringer, som gør fuld beskæftigelse vanskelig.
National fremgang – lokale udfordringer
At Danmark i dag har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, er bemærkelsesværdigt – især i en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og flere befinder sig i den sene del af arbejdslivet.
Men analysen viser også, at fremgangen er ulige fordelt. For Middelfart Kommune betyder det, at man kan notere et fald i andelen af offentligt forsørgede, men samtidig må forholde sig til, at kommunen fortsat ligger over landsgennemsnittet.
Udviklingen rejser spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.
Indtil da står Middelfart – ligesom mange andre kommuner uden for de største byer – med opgaven at fastholde fremgangen og samtidig håndtere de strukturelle udfordringer, der følger med en fortsat relativt høj andel af borgere på offentlig forsørgelse.
Historisk få danskere er i dag på offentlig forsørgelse. Men i Fredericia er andelen steget svagt over de seneste ti år. En ny analyse viser, at byen befinder sig midt i den geografiske skævhed, hvor især land- og yderkommuner oplever et stigende pres.
Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. Alligevel dækker den positive nationale udvikling over markante forskelle fra kommune til kommune.
Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som kortlægger udviklingen i andelen af offentligt forsørgede i alderen 16-66 år fra 2015 til 2025.
På landsplan er andelen faldet til 15,5 procent, og der er i dag 82.000 færre offentligt forsørgede end for ti år siden. Men udviklingen er langt fra ensartet. I hver tredje kommune er andelen steget – og Fredericia Kommune er blandt dem.
Svag stigning i Fredericia
I Fredericia var 22,7 procent af de 16-66-årige på offentlig forsørgelse i 2015. I 2025 er andelen steget til 22,8 procent. Det svarer til en stigning på 0,2 procentpoint over ti år.
Stigningen er relativt beskeden sammenlignet med flere andre kommuner, men placerer fortsat Fredericia i den gruppe af kommuner, hvor andelen af offentligt forsørgede er højere end landsgennemsnittet.
Til sammenligning ligger Gentofte Kommune på 9,3 procent, mens Lolland Kommune topper med 32,4 procent. Fredericia befinder sig dermed i midterfeltet, men tættere på de kommuner, der kæmper med et tungere forsørgelsesansvar.
Et tydeligt skel mellem land og by
Analysen peger på et klart geografisk mønster. Bykommuner som København, Odense og Aarhus har oplevet markante fald i andelen af offentligt forsørgede, mens mange land- og yderkommuner har set stigninger.
Fredericia placerer sig i et grænseland mellem de to grupper. Byen har oplevet vækst og erhvervsudvikling, men deler samtidig udfordringer med flere omkringliggende kommuner, hvor andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet fortsat er høj.
Udviklingen betyder, at kommuner som Fredericia står med en tungere opgave, når det gælder finansiering af velfærd. En højere andel borgere på offentlig forsørgelse betyder lavere skatteindtægter og højere udgifter til overførselsindkomster.
Økonomisk pres på kommunen
Når flere borgere står uden for arbejdsmarkedet, bliver det vanskeligere at drive kommune. Udgifterne stiger, mens indtægterne falder. Samtidig kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for forskellene mellem kommunerne.
Efter det første år på offentlig forsørgelse skal kommunerne selv betale hovedparten af udgifterne, hvilket rammer hårdest i kommuner med mange borgere på overførselsindkomst.
For Fredericia betyder det, at selv små udsving i andelen af offentligt forsørgede kan få betydning for kommunens økonomiske råderum – særligt i en tid, hvor der også er pres på velfærdsområder som børn, ældre og sundhed.
Boligmarked og flyttemønstre
En del af forklaringen på udviklingen skal ifølge analysen findes i boligmarkedet. De høje boligpriser i de større byer betyder, at borgere på overførselsindkomst i stigende grad søger mod kommuner, hvor det er billigere at bo.
Samtidig flytter mange ressourcestærke borgere fra mindre byer og landkommuner mod de større byer, hvor jobmulighederne er flere. Det forstærker forskellene mellem kommunerne og gør det sværere for kommuner som Fredericia at løfte sig markant fra landsgennemsnittet.
Færre på kontanthjælp – flere i fleksjob
Selvom andelen af offentligt forsørgede samlet set er steget svagt i Fredericia, er sammensætningen af ydelser ændret markant.
På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet kraftigt, ligesom efterlønnen er på vej ud. Til gengæld er der kommet flere i fleksjob, som for mange fungerer som et skridt tættere på arbejdsmarkedet – om end med nedsat arbejdstid.
Udviklingen afspejler et generelt stærkt arbejdsmarked, men også at en større gruppe borgere har komplekse udfordringer, som gør fuld beskæftigelse vanskelig.
Et billede med to sider
At Danmark i dag har historisk få offentligt forsørgede, er i sig selv bemærkelsesværdigt – ikke mindst i en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og flere befinder sig i den sene del af arbejdslivet.
Men analysen viser samtidig, at fremgangen ikke er ligeligt fordelt. For Fredericia betyder det, at kommunen fortsat står med en relativt høj andel borgere på offentlig forsørgelse – og dermed en større opgave end mange bykommuner.
Udviklingen rejser også spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.
Indtil da er Fredericia – ligesom mange andre kommuner uden for de største byer – fanget i et spænd mellem national fremgang og lokale udfordringer.
Historisk få danskere er i dag på offentlig forsørgelse, men udviklingen dækker over markante geografiske forskelle. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af offentligt forsørgede er steget i hver tredje kommune – især i landkommuner – mens de store byer har trukket det samlede niveau ned.
Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. I 2024 var 15,5 procent af de 16-64-årige på en offentlig ydelse. Det er kulminationen på en udvikling, hvor der over de seneste ti år er blevet 82.000 færre offentligt forsørgede i Danmark.
Men bag det samlede, positive billede gemmer sig store geografiske forskelle. I hver tredje kommune er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget siden 2015. Udviklingen tegner et tydeligt skel mellem land og by, hvor især bykommuner har haft fremgang, mens mange landkommuner er blevet hårdere ramt.
Analysen peger på et paradoks: Selvom dansk økonomi har haft fremgang, og der samlet set er historisk få på offentlig forsørgelse, er presset vokset i en stor del af landet. Det har bidraget til at forstærke de geografiske forskelle, som har udviklet sig over det seneste årti.
Udviklingen er særlig tydelig i kommuner, der i forvejen havde en høj andel borgere på offentlig forsørgelse. Her er andelen ofte steget yderligere. Lolland Kommune ligger øverst med 32,4 procent af de 16-66-årige på offentlig forsørgelse i 2025, mens Gentofte Kommune ligger i bunden med 9,3 procent.
Den største stigning er sket i Lemvig Kommune, hvor andelen er vokset med 3,0 procentpoint fra 2015 til 2025. Også kommuner som Langeland, Norddjurs og Frederikshavn har oplevet markante stigninger. Omvendt har flere bykommuner haft betydelige fald i andelen af offentligt forsørgede, herunder København, Odense og Brøndby.
Udviklingen har direkte betydning for kommunernes økonomi. Når en større del af befolkningen ikke er i arbejde, falder skatteindtægterne, samtidig med at udgifterne til overførselsindkomster stiger. Det gør det vanskeligere at drive kommune i områder med mange offentligt forsørgede, mens kommuner med høj beskæftigelse får et stærkere økonomisk udgangspunkt.
Det kommunale udligningssystem kompenserer kun delvist for forskellene. Efter det første år på offentlig forsørgelse skal kommunerne selv betale hovedparten af udgifterne, hvilket forstærker presset i de kommuner, hvor andelen er høj.
Ifølge analysen hænger udviklingen også tæt sammen med boligmarkedet og flyttemønstre. De høje boligpriser i de større byer betyder, at mange på overførselsindkomst søger mod de kommuner, hvor det er billigere at bo. Samtidig flytter ressourcestærke borgere fra landkommunerne mod byerne, hvor jobmulighederne er flere.
Resultatet er en selvforstærkende udvikling, hvor kommuner med svagere økonomisk udgangspunkt får stadig større udfordringer med at finansiere velfærden, mens de stærke kommuner får endnu bedre vilkår.
Ser man på sammensætningen af ydelser, er billedet dog mere nuanceret. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alderen 16-64 år er faldet med omkring 69.000 siden 2015. Samtidig er antallet af personer på efterløn faldet med cirka 72.000.
Til gengæld er der kommet knap 36.000 flere personer i fleksjob. For mange er fleksjob et skridt væk fra passiv forsørgelse og tættere på arbejdsmarkedet, selvom arbejdstiden er nedsat.
Den samlede udvikling afspejler både et stærkt arbejdsmarked, høj beskæftigelse og effekten af tidligere reformer, herunder udfasningen af efterlønnen.
At andelen af offentligt forsørgede i dag er historisk lav, er bemærkelsesværdigt – ikke mindst fordi befolkningen samtidig er blevet ældre. En større del af de 16-64-årige befinder sig i den sene del af arbejdslivet, hvor risikoen for offentlig forsørgelse traditionelt er højere.
Samtidig peger analysen på, at udviklingen er skrøbelig. Når konjunkturerne vender, bliver det afgørende at fastholde de personer, der er kommet tættere på arbejdsmarkedet.
Udviklingen rejser også spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.
Indtil da står mange kommuner med en tungere opgave end for ti år siden – selv i en tid, hvor Danmark som helhed har historisk få borgere på offentlig forsørgelse.
Et indbrud med stjålne værdier, hærværk mod biler og flere sager om spirituskørsel satte sit præg på døgnrapporten i Middelfart, hvor politiet også rykkede ud til færdselsuheld i juledagene.
I Middelfart Kommune blev der anmeldt flere forhold. I Ejby blev en bils rude i førersiden knust med en ukendt genstand natten til nytårsdag. Derudover er en nummerplade fra en trailer forsvundet på ukendt vis.
I Assens Kommune opstod der brand i en klapvogn eller barnevogn i en opgang på Lille Kirkestræde. Et vidne hørte et højt brag kort før røgudviklingen og konstaterede, at vognen var brændt helt ned. Politiet vurderer, at branden muligvis er antændt med fyrværkeri. Samme kommune bød også på flere færdselsuheld, herunder et harmonikasammenstød i Vissenbjerg samt et solouheld i Glamsbjerg, hvor en 18-årig mand blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer og sigtet for narkokørsel.
I Faaborg-Midtfyn Kommune blev der konstateret indbrud i Ryslinge, hvor politiet har optaget rapport, uden at der på nuværende tidspunkt foreligger yderligere detaljer.
Kerteminde Kommune havde både et muligt indbrudsforsøg i Skovlunden, hvor en beboer vågnede, mens en person forsøgte at åbne et vindue, samt et slagsmål uden for på Odensevej i Langeskov, hvor en 41-årig mand blev sigtet for vold.
I Nyborg blev der anmeldt indbrud på Kirstensvej, hvor en gerningsperson stak af, da en alarm gik. Politiet har ikke konstateret, at noget er stjålet.
Odense Kommune fylder som vanligt meget i døgnrapporten. Her blev der anmeldt flere indbrud, blandt andet på Østerled og Sanderumvej, hvor der blev stjålet ure, smykker og kontanter. Derudover blev et pas stjålet fra en taske i Overgade. Flere postkasser blev sprængt i stykker med fyrværkeri, blandt andet i Valnøddevej og Kærnehøjvej.
I Agedrup kørte en bil ind i en mur, og føreren var muligvis påvirket af lattergas og euforiserende stoffer. Flere personer var i bilen, og både fører og passager blev lettere tilskadekomne. Blodprøver er udtaget, men der er endnu ikke rejst sigtelser.
Odense havde også flere sager om uro og vold i forbindelse med fyrværkeri og natteliv, herunder en sag på Bilkas parkeringsplads på Ørbækvej, hvor en vagt blev udsat for vold, og en sag på Proud Mary, hvor en person blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
I Svendborg Kommune blev en 22-årig mand sigtet for spirituskørsel i gågaden Gerritsgade, hvor han også kørte uden gyldigt kørekort. Derudover blev flere boliger ramt af indbrud og hærværk, herunder knuste ruder og sprængte postkasser. I Stenstrup blev der stjålet en bil i forbindelse med et indbrud, hvor gerningspersonerne skaffede sig adgang gennem hoveddøren.
Samlet set viser døgnrapporten, at nytåret på Fyn bød på en bred vifte af kriminalitet – fra indbrud og hærværk til farlig kørsel og uroligheder i det offentlige rum.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 2. januar 2026.
Midt i Fredericia, hvor byen både er hverdag og gennemgang, ligger Brød & Snaps som et bevidst modspil til tempoet udenfor. Her er der ikke lagt op til hurtige frokoster på gennemrejse, men til pauser, hvor samtalerne får lov at fylde, og hvor smørrebrødet er tænkt som rammen om noget større end selve måltidet.
Bag restauranten står Mogens Møller Føns og Peter Mejer Mortensen. Begge har en fortid i detailhandlen og et solidt kendskab til Fredericia, men fælles for dem er lysten til at skabe et sted, der handler om mennesker, oplevelser og fællesskab.
»Jeg har arbejdet i detailhandlen hele mit liv,« fortæller Mogens Møller Føns. »Men jeg har altid haft en drøm om at have en restaurant. Da muligheden opstod her, gav det mening. Jeg har også stået for oktoberfesten i Fredericia i ti år, så jeg har arbejdet meget med events og arrangementer. Det med at samle folk har altid været noget for mig.«
Hans erfaring med byliv og arrangementer har været med til at forme Brød & Snaps som et sted, hvor maden ikke står alene, men indgår i en større sammenhæng.
Peter Mejer Mortensen kommer fra samme verden, men har i dag sit arbejdsliv et andet sted. Det betyder også, at rollerne i restauranten er klart fordelt.
»Jeg kommer også fra detailhandlen. Jeg er udlært i MR, der lå her i Fredericia, og har været i en butik, der hed Niels Hage. Senere var jeg detailchef i Fredericia i seks år,« fortæller han. »I dag arbejder jeg med udvikling af idrætsfaciliteter, så Mogens er ham, man møder i dagligdagen hernede. Det er ham, der styrer butikken. Jeg er mere et indspark udefra.«
Hygge på smørrebrød
Når de skal forklare, hvad Brød & Snaps er, falder snakken hurtigt på et begreb, der går igen flere gange: hygge. Ikke som kliché, men som en bevidst ambition.
»Vi kalder det hygge på smørrebrød,« siger Peter Mejer Mortensen. »Det er et sted, hvor vi gerne vil fremme det gode smørrebrød til det, vi mener, er de rigtige priser. Folk skal have en rigtig god oplevelse herinde – både af maden og af stemningen.«
Brød & Snaps er en frokostrestaurant med fokus på det gode håndværk. Al mad bliver lavet fra bunden med friske råvarer, og det danske køkken danner fundamentet for menuen. Smørrebrødet er klassisk i sin form, men får et diskret twist, der løfter oplevelsen uden at fjerne det genkendelige.
»Vi elsker det danske køkken, og det er det, man kan smage her,« siger Mogens Møller Føns. »Men vi vil også gerne give det et lille løft. Ikke så det bliver fremmed, men så man kan mærke, at der er tænkt over detaljerne.«
Prisen har været et vigtigt parameter fra begyndelsen. Brød & Snaps skal ikke være et sted, man kun besøger ved særlige lejligheder.
»Det er vigtigt for os, at det er til priser, hvor alle kan være med,« siger Peter Mejer Mortensen. »Det skal være et sted, man har lyst til at bruge i hverdagen – ikke kun som en sjælden luksus.«
Fredericia på menukortet Det lokale spiller en central rolle i restaurantens identitet. Det ses ikke kun i placeringen i Gothersgade, men også i menukortets navne og referencer.
»Vi er begge fredericianere, og det betyder noget for os at kunne sætte et lokalt aftryk,« siger Peter Mejer Mortensen. »Man kan for eksempel få Landsoldatens kryddersild, og der er flere små nik til byens historie. Det er noget, vi er stolte af.«
Mogens Møller Føns bag baren hos Brød & Snaps i Gothersgade, hvor han til daglig tager imod gæsterne og sætter tonen for stedets rolige stemning og hyggelige atmosfære.
Ifølge Mogens Møller Føns skaber de lokale referencer ofte samtaler ved bordene.
»Vi kan høre, hvordan gæsterne sidder og snakker om navnene på kortet og om historien bag,« siger han. »Det sætter noget i gang, og det er lige præcis det, vi gerne vil.«
Det er også her, han oplever, at stemningen i restauranten for alvor opstår.
»Der er sådan en helt normal summen af glade mennesker og stemning. Det er ikke larmende, men levende. Det er faktisk det, jeg er mest glad for i hverdagen.«
Et sted man vender tilbage til Brød & Snaps har fra starten haft god opbakning, men ejerne er bevidste om, at et sted som dette ikke kan stå stille.
»Det er vigtigt for os, at vi videreudvikler menukortet,« siger Peter Mejer Mortensen. »Folk, der har været hernede én gang, skal også have lyst til at komme igen om tre måneder. Derfor kigger vi løbende på, hvad der skal justeres.«
Det arbejde sker ikke alene.
»Vi har et godt team hernede, som også bidrager med idéer,« siger han. »Så det skal både være sjovt og hyggeligt – og stadig hænge sammen med det, vi gerne vil være.«
Aldersmæssigt oplever Brød & Snaps i dag primært gæster over 45 år, men det bekymrer ikke ejerne.
»Vi ser mange forskellige aldersgrupper, men ja, det er ofte plus 45,« siger Peter Mejer Mortensen. »For os handler det mest om, at folk har det godt her. Så tror jeg også, at resten kommer over tid.«
I december har Brød & Snaps markeret sig med særlige julearrangementer. Her har ambitionen været at holde fast i det traditionelle – men med restaurantens egen signatur.
»Vi har haft julearrangementer, hvor vi både har taget det klassiske med og givet det et lille twist,« fortæller Peter Mejer Mortensen. »Det er ikke fordi, vi vil lave julen om, men vi vil gerne gøre den til vores egen.«
Det betyder, at gæsterne stadig finder de velkendte smage på kortet – bare i en let justeret udgave.
»Man kan stadig få marineret sild og det, der hører til,« siger han. »Men det har fået et strejf af jul.«
Opbakningen har været tydelig.
»Helt vildt. Det har været fantastisk, og det er vi meget taknemmelige for,« siger han.
Stemning frem for tempo Indretningen i Brød & Snaps er bevidst holdt i rolige og afslappende rammer. Her er der tænkt i nærvær frem for gennemstrømning.
»Vi vil gerne skabe et sted, hvor man har lyst til at blive siddende lidt længere,« siger Mogens Møller Føns. »Det handler ikke om at få folk hurtigt ind og ud, men om at give dem en god oplevelse.«
Den tilgang gennemsyrer både maden, rummet og betjeningen.
»Når folk går herfra og har haft en god snak, spist godt og følt sig velkomne, så har vi ramt det, vi gerne vil,« siger han.
Brød & Snaps er stadig et ungt sted i bybilledet, men retningen er klar. Med smørrebrødet som omdrejningspunkt, Fredericias historie som bagtæppe og hygge som grundtone vil restauranten skabe rammerne for mindeværdige frokostoplevelser.
»Vores ønske er at skabe rammerne for hyggelige oplevelser og stunder, man husker,« siger Peter Mejer Mortensen. »Hvis folk går herfra og tænker, at det var rart – så er vi kommet langt.«
Og netop det er ambitionen i Gothersgade: at Brød & Snaps ikke bare bliver et sted, man spiser, men et sted, man kommer igen – for maden, for stemningen og for følelsen af at være en del af noget lokalt og velkendt.
Sydøstjyllands Politi rykkede fredag klokken 11.54 ud til Banegårdspladsen i Kolding efter melding om uro. Det oplyser Arno Rindal Petersen i døgnrapporten.
Ifølge politiet indledte en person et slagsmål på stedet. Begge involverede parter er nu sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Den ene part, en 29-årig mand fra Odense, nægtede at oplyse navn og fødselsdato. Han er derfor sigtet både for slagsmål, for ikke at oplyse sin identitet samt for at have modsagt politiets arbejde.
Den anden part, en 25-årig mand med ukendt adresse, er sigtet for at have deltaget i slagsmålet.
Alle oplysninger stammer fra døgnrapporten fra Sydøstjyllands Politi fredag.