TRAFIK. Kolding Kommune indkalder fremover Vejdirektoratet til ugentlige møder på direktørniveau om vejarbejdet på E45/E20. Det meddeler kommunen tirsdag i en pressemeddelelse, hvor borgmester Jakob Ville beskriver den aktuelle trafiksituation som »ikke holdbar« for hverken borgere eller erhvervsliv.
Møderne skal følge udviklingen tæt, sikre vidensdeling om iværksatte tiltag og deres effekter samt løbende give mulighed for at justere trafikafviklingen. Ifølge pressemeddelelsen er målet hurtigere justeringer, bedre koordinering mellem stat og kommune og særlig opmærksomhed på de lokale konsekvenser i by og opland.
»Vi er yderst bevidste om, at den her situation ikke er holdbar, hverken for vores borgere eller for erhvervslivet. Vi oplever hver dag, hvordan trafikken påvirker alt, der omhandler transport, fra pendling til velfærdsopgaver. Derfor er det afgørende for os, at vi nu kommer helt tæt på Vejdirektoratet og sammen kan reagere hurtigt på udviklingen, når nye udfordringer opstår,« lyder det fra Jakob Ville.
Vejarbejdet med udvidelsen af motorvejen begyndte i marts og har ifølge kommunen presset trafikken mere end forventet. Vejdirektoratet har selv erkendt, at forsinkelserne er større end først antaget, og at strækningen er særligt sårbar, fordi den i forvejen er blandt landets mest trafikerede.
For erhvervslivet er konsekvenserne mærkbare på både transport, leverancer og medarbejdernes hverdag. Med det tættere samarbejde er det kommunens ambition at skabe et mere stabilt trafikflow og reducere følgeeffekterne i lokalområderne.
JUBILÆUM. Der var grund til at hæve glassene på Blytækkervej i fredags. PJ Køleteknik fyldte ti år, og Per Jacobsen havde inviteret 85 kunder, samarbejdspartnere, familie og venner indenfor til at fejre runddagen sammen med ham og firmaets medarbejdere.
Det blev en aften i godt selskab, hvor der både blev kigget tilbage på de ti år, der er gået, og endnu længere tilbage end det.
For at forstå PJ Køleteknik må man tilbage til Erritsø i 1958. Her åbnede Per Jacobsens farfar Karl Jacobsen virksomheden Midtjysk Køleservice. Karl Jacobsen døde i 1988, men længe før da var sønnen Helmuth, Per Jacobsens far, blevet udlært smed og kommet med i firmaet sammen med onklen Jan Jacobsen. I årtier var Midtjysk Køleservice et af de toneangivende kølefirmaer i området, og i 2009 blev virksomheden solgt til energiselskabet TREFOR.
Per Jacobsen, indehaver af PJ Køleteknik, kunne fredag fejre ti år som sin egen sammen med 85 gæster i værkstedet i Fredericia.
Selv tog Per Jacobsen den lange vej rundt. Han blev udlært smed og kom først ind i kølebranchen i 1997. I 2001 fik han sin køleautorisation, og i 2016 var tiden moden til at starte for sig selv. »Min farfar startede Midtjysk Køleservice i 1958, og det overtog min far og min onkel i slutningen af halvfjerdserne,« fortæller han. »De kørte det indtil TREFOR opkøbte det, og siden lukkede det i løbet af et års tid. Det var en åbning for mig.«
Ti år senere står PJ Køleteknik som et veletableret kølefirma i Trekantområdet. Firmaet er fortsat en mindre virksomhed, men løser store opgaver. PJ Køleteknik servicerer over 1.200 faste kunder og laver alt fra kontorklimaanlæg, varmepumper og fryserum til større erhvervsprojekter for blandt andre Crossbridge Energy på Fredericia Havn og Energinet. På værkstedet har de bygget et komplet køleanlæg op fra bunden og leveret det til et norsk skib, og lige nu har de et projekt i Østersøen til omkring ti millioner kroner under overvejelse. Det er et stort projekt for et lille firma, men den slags afskrækker ikke Per Jacobsen. »Det er noget, jeg har med mig fra de gamle dage. At turde sige ja til projekter, som andre takker nej til,« siger han.
Røde duge, blomster og lange borde. Værkstedet på Blytækkervej var fredag forvandlet til festsal, da PJ Køleteknik fejrede ti års jubilæum.
Modet til at sige ja går dog hånd i hånd med viljen til at sige nej. Da Google byggede sit datacenter i området, blev Per Jacobsen kontaktet af en tidligere medarbejder fra Energinet, der nu var driftsleder hos techgiganten. Forespørgslen var stor. Over hundrede anlæg skulle passes dagligt. Per Jacobsen takkede nej. »Vi havde simpelthen ikke holdet til det dengang. Jeg ville ikke give nogen dårlig service, så jeg tog i stedet kontakt til en stor kølekollega, jeg kender godt, og spurgte, om de ikke kunne tænke sig at være kunde hos dem. Det kunne de godt,« forklarer han.
I stedet er det de mindre, men ofte komplekse opgaver, der har båret firmaet igennem de ti år. Når andre kølefirmaer melder pas, ender forespørgslen ikke sjældent hos PJ Køleteknik. »Der er utroligt mange firmaer, der siger til kunderne, at det her kan vi ikke løse. Så ringer kunden til os, og så kommer vi ud og finder ud af det. Det er jo fedt,« smiler han.
Det er også den hverdag, der har båret firmaet igennem ti år. En hverdag, hvor telefonen ringer både fredag aften og søndag formiddag, fordi køleteknikken sjældent venter pænt til mandag morgen. »Kølebranchen er fyldt med hastesager. Det kan være frostrummet hos Føtex, der står af midt i det hele, eller serverrummet hos en virksomhed, hvor kølingen giver op. Så går serverne ned, og det koster kunden rigtig mange penge,« fortæller han.
Til trods for tempoet er det bredden i opgaverne, Per Jacobsen fremhæver, når han skal forklare, hvad der gør faget særligt. Fra det mindste køleskab i en café til de største skibsanlæg. Men netop bredden er også grunden til, at han har svært ved at finde de rette folk. De fleste kølefirmaer specialiserer sig i enten butikskøl eller klimaanlæg, mens PJ Køleteknik laver det hele.
Og det fører ham videre til den hilsen, han gerne vil sende videre i forbindelse med jubilæet. For mens firmaet fejrer ti år, står kølefaget med en udfordring, der er sværere at få bugt med end et nedbrudt frostrum. Der mangler hænder, og særligt hænder, der kan favne hele faget. »Jeg kunne godt tænke mig, at flere unge fik øjnene op for kølefaget,« siger han. »Dengang jeg var ung og stod i baren, fik jeg altid det samme spørgsmål. Hvad er egentlig en køletekniker? Folk glemmer, at kulden findes alle de steder, hvor de færdes til daglig.«
Det er en opfordring, der kommer fra hjertet. For Per Jacobsen er kølefaget mere end hans levebrød. Det er familiens fag tilbage til 1958, og han håber, at flere unge tager det med sig, når de skal vælge vej.
Per Jacobsen har bygget PJ Køleteknik op gennem ti år. Hans håb for det næste årti er, at flere unge vælger kølefaget.
Selv har han ingen planer om at trække sig tilbage foreløbig. I lokalbranchen er der ellers gået rygter om, at han er ved at lukke firmaet og flytte til Spanien, men det afviser han blankt. Han ser tværtimod mange gode år foran sig på Blytækkervej. »Jeg arbejder mange timer hver uge, og jeg er glad for det. Vi kører videre med fuld fart,« siger han afslutningsvis.
I fredags var der dog hverken servere eller frostrum, der skulle reddes. Der var bare 85 mennesker, der var kommet for at fejre, at PJ Køleteknik har holdt i ti år. Kunder, samarbejdspartnere, gamle kolleger og familie. En aften, hvor køleteknikken for en stund fik lov til at hvile, og hvor manden bag firmaet kunne læne sig tilbage og kigge ud over en sal fuld af mennesker, der har været med på rejsen.
Familietraditionen lever videre. Bare på en ny adresse, med et nyt navn og en ny generation ved roret.
ÆLDRE. Beboerne på Fænøsund Plejehjem skal i gennemsnit betale 383 kroner mere i husleje om måneden, når plejehjemmets tag skiftes. Stigningen er godkendt af beboerne på et ekstraordinært beboermøde den 7. april. Sagen behandles tirsdag i Social- og Sundhedsudvalget.
Den samlede renovering har en anlægssum på 5,665 millioner kroner. Heraf finansieres 2,220 millioner af afdelingens egne henlæggelser, mens de resterende 3,445 millioner foreslås finansieret med et 30-årigt lån hos KommuneKredit. Det er afdragene på lånet, der medfører huslejestigningen.
Stigningen svarer til 5,53 procent og betyder, at den månedlige husleje i gennemsnit stiger fra 6.926 til 7.308 kroner. Beregnet på kvadratmeter stiger huslejen med 70 kroner om året, fra 1.269 til 1.340 kroner pr. kvadratmeter.
Baggrunden for renoveringen er, at de nuværende tagsten ifølge sagsfremstillingen er begyndt at smuldre og ikke længere holder tæt. Det betyder, at der flere steder trænger vand ind, når det regner, og at der på sigt er risiko for konstruktionsmæssige skader, hvis ikke der sættes rettidigt ind. I forbindelse med tagudskiftningen skiftes også tagrender, nedløb, inddækninger og ovenlysvinduer.
Vurderingen af tagets tilstand er foretaget af Ejendomscenteret i samarbejde med Boligkontoret Danmark.
Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender anlægsbevillingen, lånoptagelsen og huslejestigningen. Sagen skal videre i Økonomiudvalget den 26. maj og endeligt behandles af Byrådet den 1. juni.
Når man over tid læser nok aktindsigter fra Fredericia Kommune, begynder et mønster at tegne sig. Ikke i det, der står i papirerne, men i det, der ikke gør. Sagerne handler om alt det, en kommune bruger sin dag på. Huslejefritagelse til en forening. Køb af en ejendom. Salg af en grund. Beslutninger om hvem der får hvad, og på hvilke vilkår. Akterne rummer indstillinger, sagsfremstillinger, mailtråde mellem sagsbehandlere, notater fra fagmedarbejdere, juridiske vurderinger, beregninger.
Men cheferne er der sjældent. Niveau 3 og opefter, helt op til kommunaldirektøren, optræder næsten aldrig i de dokumenter, en avis kan få adgang til. Det er, som om beslutningerne i de største og mest principielle sager bliver truffet af mennesker, der ikke selv har sat sig på papir.
Det er teknisk set ikke ulovligt. Notatpligten i offentlighedslovens § 13 forpligter myndigheden til at notere oplysninger, der har betydning for en afgørelse, og væsentlige sagsekspeditionsskridt, når disse ikke i forvejen fremgår af sagens dokumenter. Hvis en chef formelt set ikke modtager nye oplysninger og ikke foretager nogen registrerbar handling, er der heller ikke noget at notere. På den måde kan papirerne se rene ud, selv om beslutningerne er truffet et helt andet sted.
Og det er præcis dér, problemet ligger. AVISEN ved fra flere kilder, at det i Fredericia Kommune er en udbredt praksis at ringe rundt. At give ordrer mundtligt. At samle trådene i telefonen, så det færdige resultat fremstår, som om det kommer nedefra. På den måde forbliver direktionen og forvaltningscheferne usynlige i de papirer, der senere kan bestilles ved aktindsigt. Beslutningen er truffet, men ingen kan dokumentere hvor, hvornår eller af hvem.
Det er ikke en uskyldig administrativ stil. Det er en måde at indrette en forvaltning på, hvor ansvar og spor adskilles. Den, der formelt skriver under, har ikke truffet beslutningen. Den, der har truffet beslutningen, står ikke på papiret. Når en sag senere bliver kontroversiel, kan ingen helt placere ansvaret, og borgeren, journalisten og byrådsmedlemmet står tilbage med en bunke akter, der ikke fortæller historien om, hvordan sagen reelt blev til.
For en kommune som Fredericia, der i sit eget værdigrundlag taler om åbenhed og dialog, er det et problem af en anden og dybere art end et brud på en formel pligt. Det er et tillidsproblem. En kommune kan ikke samtidig bekende sig til transparens og praktisere et system, hvor de afgørende samtaler føres uden for skriftens rækkevidde. Det er den slags dobbelthed, der over tid tærer på borgernes tillid til hele rådhuset, også til de mange embedsmænd, der gør deres arbejde ordentligt.
Demokratiet hviler på, at magtudøvelse kan efterprøves. Det er ikke en formalitet. Det er selve forskellen på en forvaltning og et hofråd. Når byrådet en aften træffer beslutning på et oplyst grundlag, er det med en forudsætning om, at grundlaget faktisk er det, der står i sagen. Når en borger får en afgørelse, er det med en forudsætning om, at begrundelsen er den, der står i brevet. Når en journalist beder om aktindsigt, er det med en forudsætning om, at akterne fortæller, hvad der er foregået. Hvis den forudsætning ikke holder, hvis de virkelige beslutninger træffes i et lag, der konsekvent holder sig væk fra papiret, så er det ikke længere en kommune, der bare er lidt for lukket. Så er det en kommune, der har en parallel forvaltning ved siden af sin egen.
Det skal kommunaldirektøren og hans direktion forholde sig til. Ikke ved at love åbenhed i en pressemeddelelse, men ved at sikre, at de møder, telefonsamtaler og instrukser, der reelt former kommunens største sager, også sætter sig spor i de sager, de handler om. Det er ikke for meget at bede om. Det er minimum. Kære politikere, I må også undre jer?
Andreas Andreassen Ansvarshavende chefredaktør, AVISEN
BUSINESS. Fredericia får en ny tung spiller inden for energi og industri. Esbjerg-virksomheden SubC Partner og det nyetablerede datterselskab SP electric har netop åbnet adresse på Vognmagervej 5, og målet er klart. De vil bygge en stærk forretning op i Trekantområdet med både nye kunder, dygtige medarbejdere og lokal forankring.
»Vi er ikke kommet til Fredericia for bare at have en adresse. Vi er her, fordi vi ser et stort potentiale, både hos kunderne og i forhold til at tiltrække dygtige medarbejdere. Vores ambition er at bygge en stærk lokal forretning op, som kan mærkes i området,« siger Tonny Klein, der er administrerende direktør i SubC Partner.
SP electric er SubC Partners elektriker- og automatiseringsforretning, der nu også får adresse i Fredericia.
SubC Partner blev grundlagt i Esbjerg i 2005 og har siden vokset sig til en international leverandør af komplette procesanlæg og specialiserede ydelser inden for energi- og industrisektoren. Virksomheden tæller i dag over 120 medarbejdere og leverer løsninger til alt fra offshore vindenergi til olie- og gasanlæg samt regulerede industrier som fødevarer og pharma.
SP electric blev etableret i 2025 som SubC’s elektriker- og automatiseringsforretning. De to selskaber arbejder tæt sammen og dækker nu mekanik, el og automatisering under ét tag. For Fredericia betyder etableringen, at byen får en samlet leverandør af både mekaniske, elektriske og automatiserede løsninger til procesanlæg.
Tætte bånd til Fredericia i forvejen
Selvom etableringen på Vognmagervej er ny, er SubC Partner ikke fremmed i Fredericia. Virksomheden indgik tidligere i år en langsigtet rammeaftale med Crossbridge Energy om den store turnaround på raffinaderiet på havnen, og parallelt leverer SubC størstedelen af procesudstyret til et nyt biomasseanlæg i byen for Kvasir Technologies.
Med en fast adresse i Trekantområdet bliver opgaverne nemmere at servicere, og det er en del af baggrunden for flytningen.
To nye afdelingsledere skal drive væksten
For at sætte skub i etableringen har virksomheden ansat to nye afdelingsledere. Kenneth Jørgensen er tiltrådt som afdelingsansvarlig for SubC Partner med ansvar for Fredericia og Østdanmark, mens Mikkel Kramer er ansat som afdelings- og projektleder for SP electric i Fredericia. »Vi har arbejdet sammen med Kenneth i flere år, hvor han har siddet på den anden side af bordet, så vi kender hinanden godt. Han passer ind hos os, hvor vi går efter at skabe løsninger, der virker i praksis,« siger Tonny Klein om ansættelsen.
Metalbearbejdning og svejsning er en del af SubC Partners kernekompetencer inden for procesanlæg til energi- og industrisektoren.
Mikkel Kramer skal opbygge SP electrics aktiviteter i Fredericia og glæder sig til at komme i gang. »Jeg glæder mig til at bygge vores afdeling i Fredericia op sammen med et stærkt hold. Sammen udgør SP electric og SubC Partner en stærk samlet løsning, som giver os et solidt udgangspunkt for at lykkes i Trekantområdet og Østdanmark,« siger han.
Med to selskaber på samme adresse og opgaver i gang hos både Crossbridge Energy og Kvasir Technologies, har SubC Partner allerede en fod inden for i Fredericia. Hvor stort det skal blive, og hvor mange medarbejdere der på sigt skal ansættes, er endnu ikke meldt ud.
KRIMI. En 16-årig dreng fra Lunderskov kom tirsdag aften til skade ved et færdselsuheld på Nagbølvej. Anmeldelsen kom ind til alarmcentralen klokken 18.17 fra en forbipasserende, der var kørt forbi ulykkesstedet.
Den unge mand var på vej ad Nagbølvej på sin knallert og skulle krydse vejen, da han formentlig overså en modkørende personbil. Personbilen, der blev ført af en 56-årig mand, ramte knallertføreren i krydset. Drengen lå efter sammenstødet på vejen, men var ved bevidsthed, da hjælpen kom frem. Han blev efterfølgende kørt på hospitalet med brud på det højre ben og muligvis også det venstre. Han er ikke yderligere alvorligt tilskadekommet, lyder det.
Politiet skal i den videre efterforskning undersøge nærmere, hvad der præcist gik forud for sammenstødet, og om hændelsesforløbet skal give anledning til sigtelser.
Det oplyser politikommissær Claus Andersen fra Sydøstjyllands Politi.
KRIMI. Et færdselsuheld natten til tirsdag på motorvejen ved Seest endte med, at en lastbil kørte ind i en række vejskilte i siden af vejen.
En lastbil kørte i sydgående retning med omkring 80 kilometer i timen, da en personbil i samme retning og med omkring 60 kilometer i timen ville skifte fra anden til tredje vognbane. I forbindelse med vognbaneskiftet kørte personbilen ind i siden af lastbilen. Lastbilchaufføren forsøgte at undvige og endte med at køre ind i vejskiltene. Der var vejarbejde på stedet.
Der skete kun materielle skader ved sammenstødet. Vejskiltene blev efterfølgende fjernet, og der blev ryddet op på stedet.
Føreren af personbilen var en 68-årig mand fra Sommersted, mens lastbilen blev ført af en 59-årig mand fra Hedensted.
Det oplyser politikommissær Claus Andersen fra Sydøstjyllands Politi.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog natten til tirsdag en anmeldelse om en spøgelsesbilist på Sønderjyske Motorvej ved Kolding. Anmeldelsen kom ind via alarmcentralen klokken 00.54.
Bilisten kørte ifølge anmeldelsen i sydlig retning i det nordgående spor og blev senest set omkring afkørsel 52. Anmelderen oplyste, at der var tale om en mindre bil, og at flere andre bilister blinkede ad føreren. En patrulje rykkede ud for at lede efter spøgelsesbilisten, men det lykkedes ikke at finde frem til vedkommende.
Politikommissær Claus Andersen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at der var vejarbejde på stedet, hvilket kan have skabt forvirring i området.
KLIMA. Udrulningen af fjernvarme og stigningen i antallet af elbiler er blandt de tydeligste klimaresultater i Middelfart Kommune i perioden 2021-2025. Til gengæld har det vist sig udfordrende at realisere målsætningerne for skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og kystbeskyttelse inden for den planlagte tidsramme. Det fremgår af den 5-årsrapport, som Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget skal godkende onsdag.
Rapporten samler erfaringerne fra de første fem års implementering af Middelfart Kommunes DK2020 Klimaplan, der blev vedtaget i december 2020. Middelfart var blandt de første 20 pilotkommuner i Realdanias DK2020-projekt, som lagde grundstenen til, at alle danske kommuner i dag har en klimaplan. DK2020-projektet er sidenhen afløst af Klimaalliancen, et partnerskab mellem KL og Realdania.
Ud over fjernvarme og elbiler peger rapporten på betydelig aktivitet i etableringen af vedvarende energianlæg, herunder godkendelsen af to solcelleprojekter. Organisatorisk har kommunen ifølge rapporten styrket sin evne til at arbejde tværgående med klimaindsatsen, blandt andet gennem etablering af et internt klimanetværk og anvendelse af midler fra den interne klimapulje.
Rapporten konkluderer blandt andet, at klimatilpasning bliver en voksende opgave i de kommende år, og at lokale initiativer kan udvikle sig til nationale fyrtårne, hvor Klimafolkemødet nævnes som eksempel.
Rapporten skal ifølge sagsfremstillingen fungere som et fagligt grundlag for det nye byråd og bidrage til en kvalificeret videreførelse af klimaindsatsen i kommunen. Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender 5-årsrapporten.
KRIMI. Fyns Politi har haft flere sager på blokken de seneste dage, hvor både vold, indbrud og en række sager om påvirket kørsel fylder i døgnrapporten.
I Assens endte en tidlig morgen på Strandgade med vold, da en person blev overfaldet af to ukendte gerningspersoner. Offeret blev bragt til jorden og fik flere spark. Senere samme døgn blev der begået hærværk i Årup, hvor ruder på en ejendom blev knust.
Også i det sydfynske har der været dramatik i trafikken. I Årslev kørte en bilist af vejen og ind i et autoværn efter en usikker kørsel med høj fart og slingren mellem vognbaner. Føreren, en 35-årig mand, blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel. Der skete umiddelbart ikke personskade. I Nyborg stødte en personbil og en varebil frontalt sammen i et kryds, men også her slap de involverede uden alvorlige skader.
Indbrud og tyverier fylder flere steder. I Nyborg er der anmeldt indbrud i en bolig, hvor der er skaffet adgang via et knust vindue, og hvor det endnu er uklart, hvad der er stjålet. Derudover er både nummerplader og personlige ejendele blevet stjålet flere steder på Fyn. I Odense blev en beboer eksempelvis overrasket, da en fremmed kvinde pludselig stod inde i hjemmet. Kvinden forlod stedet igen, men efterfølgende viste det sig, at et pas var forsvundet.
Flere indbrud i Odense er sket enten via opbrudte vinduer eller ulåste døre, og i et tilfælde vågnede en beboer, mens en gerningsperson var inde i boligen. Tyven flygtede, da beboeren råbte op, men nåede at få glas og spiritus med sig.
Der har også været en række sager om hærværk. I Odense blev to biler udsat for omfattende skader med knuste ruder og lygter, mens der også blev kastet sand på kølerhjelmene. I Svendborg er to ruder blevet knust efter stenkast mod en bygning, og i Nyborg samt andre steder er mindre hærværk registreret.
Særligt sprit- og narkokørsel går igen i døgnrapporten. Flere bilister er blevet sigtet for at køre påvirket – nogle både af alkohol og euforiserende stoffer, og i enkelte tilfælde også uden gyldigt kørekort. I Odense førte en spirituspåvirket bilist eksempelvis til et mindre færdselsuheld under parkering, mens en anden sag involverede en ung mand, der forsøgte at flygte fra politiet i en stjålet bil, men endte med at køre ind i et skilt.
Nattelivet har også budt på uro. I Odense centrum har flere personer været involveret i slagsmål og uorden, og både i tog og på gaden har politiet måttet gribe ind over for aggressiv og uanstændig opførsel. I et tilfælde blev en mand slået i hovedet med en glasflaske, mens en anden sag på Langeland også involverede vold med flaske og efterfølgende spark.
Samlet set tegner døgnrapporten et billede af flere parallelle hændelser, hvor både kriminalitet i nattelivet, indbrud i private hjem og farlig adfærd i trafikken har krævet politiets opmærksomhed.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.
