BUSINESS. Siden MONI Worldwide flyttede ind i sit nye hovedkontor i Middelfart i starten af året, har der været mere trafik gennem dørene end før. Det fortæller virksomhedens CEO, Henrik Hansen, der nu har sat to nye ansigter på arbejdet med at fastholde de nye kunder og finde flere af dem.
»Vi kan tydeligt mærke, at der er flere, der kigger forbi, efter at vi er flyttet i de nye rammer ud til motorvejen. Det giver nogle helt andre muligheder for at vise produkterne frem og tage dialogen med kunderne,« siger Henrik Hansen.
De to nye medarbejdere er Andreas Lyngø, der skal arbejde med traktormærket DEUTZ-FAHR på Fyn, og Søren Truelsen, der får ansvaret for produktserien Eco Machines. Begge skal arbejde tæt sammen med MONI Worldwides forhandlernetværk og fungere som bindeled mellem kunder, forhandlere og hovedkontoret i Middelfart.
For Andreas Lyngø er Fyn hjemmebane. »Jeg glæder mig til at komme endnu tættere på kunderne på Fyn. Det er min hjemmebane, og jeg har et stort netværk, som jeg kan trække på. Der er mange relationer at bygge videre på, og samtidig er der også nye, vi skal i dialog med, også blandt dem, der ikke kører DEUTZ-FAHR i dag,« siger han og tilføjer, at indsatsen sker i tæt samspil med forhandlerne: »Det handler ikke om at flytte kunder, men om at finde nye muligheder og udbygge det samlede potentiale. Min opgave er at åbne døre og skabe relationer, som forhandlerne kan arbejde videre med.«
Ud over landbruget
Et af MONI Worldwides erklærede mål med den styrkede indsats er at nå ud til kundegrupper uden for det traditionelle landbrug. »Vi har et sortiment, der rækker langt ud over landbruget. Derfor kigger vi blandt andet på kommuner, maskinstationer, gartnere og andre professionelle brugere. Det er et potentiale, vi gerne vil blive klogere på, både lokalt på Fyn og i forhold til, hvordan vi også kan arbejde mere systematisk med det i resten af landet,« siger Henrik Hansen.
Søren Truelsen, der skal stå for Eco Machines, peger på det samme: »Det er et produkt, der rammer bredt, også uden for det traditionelle landbrug. Samtidig kommer jeg til at arbejde med forhandlernetværket og understøtte dem teknisk, så vi står stærkere samlet,« siger han.
Indsatsen skal samtidig bruges til at introducere den nye 8-serie fra DEUTZ-FAHR, som ifølge Henrik Hansen ventes til Danmark i løbet af sommeren.
UDDANNELSE. Der er markante forskelle på, hvor stor en andel af eleverne i 8. og 9. klasse, der er i juniormesterlære i de fire kommuner Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfart. Det viser tal, som Dansk Industri har indhentet fra samtlige kommuner.
I Middelfart er 30 elever i juniormesterlære, svarende til 4,7 procent af eleverne i 8. og 9. klasse. I Fredericia er det 25 elever, eller 3,1 procent. I Kolding 49 elever, 2,7 procent, og i Vejle 32 elever, 1,6 procent. Til sammenligning er landsgennemsnittet 2,6 procent.
På landsplan er 2.100 unge i juniormesterlære, og 86 procent af dem er i virksomhedspraktik, mens resten er i praktiske undervisningsforløb. Ifølge en ny analyse fra Dansk Industri er ordningen mest udbredt i kommuner uden for de store byer, hvor flere elever har svært ved at bestå dansk og matematik.
»Juniormesterlære er et godt tilbud til de elever, som ikke trives i en boglig undervisning, og som derfor har svært ved at afslutte folkeskolen på almindelig vis. Derfor giver det også god mening, at ordningen generelt er mere udbredt i kommuner, hvor mange elever ikke består dansk og matematik. Men der er stadig et uindfriet potentiale, og hvis flere elever skal bestå folkeskolen, bør flere kommuner satse mere på juniormesterlære,« siger Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri.
Juniormesterlære giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at skifte op til to skoledage om ugen ud med praktik hos en lokal virksomhed eller et praktisk forløb på en erhvervsskole. Alle kommuner har pligt til at tilbyde ordningen.
UDDANNELSE. Teknikervej i Erritsø ender blindt ude ved motorvejen. Drejer man fra ved afkørsel 59 mod Fredericia, ligger EUC Lillebælt et par hundrede meter inde, fordelt på fire husnumre med hver sin funktion. Hovedindgangen i toeren, transport og logistik i otteren, værkstederne i nieren, og HTX-gymnasiet i en bygning for sig fra august 2019. Skolehjemmet med sine 126 værelser ligger et stenkast derfra på Snaremosevej. Det er en lille bydel af et campus, groet ud af jorden over fire årtier mellem Erritsø og Lillebælt, og transportskolen har samlet sig her med god grund, så tæt på broen og motorvejen, at en lastbil kan komme fra værkstedet til E20 på under fem minutter.
Tusind årselever om året. Seksten erhvervsuddannelser. Et HTX. Danmarks største transportskole, der kalder sig selv »transportskolen i hjertet af Danmark«.
Camilla Grenander Almfort overtog det øverste ansvar for det hele den 27. februar.
Hun bor i Kolding, er gift med en, der hedder Thomas, og har gået den vej, man kan gå indefra som chefkonsulent, viceuddannelseschef, direktør, alt sammen inden for samme mure. Bestyrelsen havde 22 ansøgere at vælge imellem og endte med hende. Bestyrelsesformand Martin Sørensen kalder hende »tydelig og samlende«, men hun bruger andre ord, når hun selv skal beskrive opgaven, og dem starter hun med at lægge ud i forgængerens spor. »Jeg er den fjerde direktør i skolens tid, og hver eneste af dem har stået på et stærkt afsæt.«
Forgængeren hed Lars Middelboe. Tyve år på posten. Når en bestyrelse leder efter en arvtager til den slags, leder de efter en, der ved, hvor lyset står tændt aftenen før eksamen. Spørgsmålet, hun har fået, er velkendt for enhver, der overtager efter en mangeårig leder. Hvad bibeholder du? Hvad ændrer du? »Lars har stået på en stærk regnskabsprofil og en sikring af skolens økonomi. Det har han gjort i en tid, hvor ikke alle har haft samme opmærksomhed på det.«
Hun bevæger sig her hurtigt videre fra Erritsø og ud over landkortet. »Vi ser for første gang skoler, der går konkurs eller fusionerer, fordi økonomien er styret dårligt. Det har vi ikke set før. Tidligere kom der hjælp fra ministeriet.« Erhvervsskolerne er holdt op med at blive reddet. Kan de ikke selv, kan de ikke. Det er den virkelighed, hun overtager, og det er den, der præger den ene halvdel af det svar, hun giver, når hun bliver bedt om at sige, hvad hun tager med sig fra Middelboe. »En stærk likviditet er det, der giver os mulighed for at skabe ro omkring medarbejderne.«
Ordet »ro« kommer igen og igen i samtalen. Hun bruger det om medarbejderne, om økonomien, om de næste to år, om det, hun gerne vil bygge op omkring skolen, mens reformerne ruller ind. Det er et ord, der peger to veje på én gang. Bagud, mod den arv, hun har taget over, og fremad, mod et uddannelseslandskab, hvor stort set alt står til at blive lavet om.
Camilla Grenander Almfort tiltrådte den 27. februar som direktør for EUC Lillebælt. Hun er den fjerde i skolens historie.
Hun er gymnasielærer af uddannelse. Hun har undervist i erhvervspædagogik på diplomniveau, hun har forsket i det, og hun var på Thy-Mors HF & VUC, før hun var på UC SYD, før hun kom her. Lige nu er hun indskrevet på en lederuddannelse på Copenhagen Business School, som hun bliver færdig med i 2027.
Det er en kvinde, der har set ungdomsuddannelser fra de fleste vinkler, og det er én af grundene til, at hun for et år siden blev udpeget til arbejdsgruppen i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, som skal lægge linjerne for den nye epx-uddannelse, en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, der skal fjerne den mur, der i dag står mellem gymnasium og erhvervsskole, og som hun mener vil kunne trække flere unge ind på faglærtevejen, hvis man ellers gør det rigtigt.
Hun bruger udtrykket »virkelighedsnær undervisning«. Det lyder pædagogisk, men i hendes mund bliver det konkret. Hun fortæller om en lageruddannelse, som Mejeribrugets Uddannelsesfond bad om at få digitaliseret, fordi et moderne mejeri ikke længere har et lager, der ligner det fra 1995. Det er den slags forbindelser mellem skolen og virkeligheden, hun gerne vil have flere af, og som hun ser som erhvervsskolens egentlige force, sammenlignet med det almene gymnasium.
Frafald er et andet ord, hun vender tilbage til. Hvordan rummer man alle eleverne. Hvordan sørger man for, at en familie, der sender to børn afsted i Erritsø, kan stole på, at det er den samme skole, uanset hvilken dør barnet vælger. »Når en familie sender to børn afsted på skolen, skal de kunne forvente samme kvalitet, uanset om barnet går på HTX eller bliver tømrer eller smed.«
Det er et af de tre spor, hun nævner, når hun bliver bedt om at sætte ord på sit lederskab. Det andet er økonomien, som er Lars Middelboes. Det tredje er det, der venter forude, og det er der, hun retter blikket fremad. »I 2030 ligger landkortet fast, og der skal vi kunne udbyde uddannelserne. Hvis vi er heldige, allerede i 2028. De næste to år bliver enorme.«
Reformen er noget, EUC Lillebælt skal forholde sig til, om de vil eller ej. Den kommer ned over hovedet på alle landets erhvervsskoler, og dens hastighed bliver bestemt af stemmer, der falder længere væk end Erritsø. Hun har selv været med til at tegne linjerne for den i arbejdsgruppen, og hun ser potentialet i den. Det, der bekymrer hende, er tempoet og kapaciteten, og hvor mange forandringer en skole kan absorbere på én gang, mens den stadig skal stå op om morgenen og undervise tusind elever. »Vi skal skåne os selv for at sætte for mange nye ting i gang, når så meget allerede kommer udefra.«
Det er direktøren som læhegn. Mellem reformbølgen og de cirka to hundrede medarbejdere, der hver dag møder ind på Teknikervej og holder skolen kørende. Og det er præcis dér, hun siger, at hendes vigtigste arbejde foregår. »Deres vigtigste opgave er at give eleverne en god uddannelse, og det kan de ikke, hvis de skal gå rundt og være urolige for, hvad fremtiden bringer.«
Det er ord, hun selv stadig er ved at finde rytmen i. Hun har siddet to en halv måned på posten. Hun er stadig direktør, mens hun selv er studerende, og kører frem og tilbage mellem Erritsø og Copenhagen Business School hver tredje uge. Hun har også sin egen agenda for det, der skal sættes i gang indefra. »Vi skal stå stærkere sammen fagligt. Vi skal have større faglig og intern fleksibilitet. Og vi skal fortsætte med at være agile, som vi altid har været.« Det er små forskydninger, der skal ske, mens reformen ruller udefra, og det er der, hun retter blikket indad.
»Påpasselig« er et sjældent ord fra en leder. Det dukker op hos hende et par gange, og det får sidste ord, da hun samler det hele: »At være påpasselig og loyal over for medarbejderne, det kommer jeg til at videreføre. En stærk økonomi og en stærk tilknytning og tillid mellem medarbejderne.«
SPORT. Fredericia FF, FIC, Erritsø og Bøgeskov har alle kunstgræsbaner, hvor banen er fyldt med små stykker gummigranulat lavet af brugte bildæk. Det skal de af med inden 17. oktober 2031, hvor et EU-forbud træder i kraft.
Det fremgår af en orientering, som Teknik- og Miljøudvalget får forelagt på sit møde mandag den 11. maj. Sagen blev tidligere behandlet i Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget den 9. april og taget til efterretning der.
Materialet hedder SBR gummigranulat og er lavet af urensede bildæk, der er skåret i små stykker. Det fyldes ned mellem græsstråene på banen for at give den bedre spilegenskaber og holdbarhed. Problemet er, at granulatet ofte ender uden for banen og er en af de største kilder til mikroplast i den danske natur. Derfor har EU besluttet at forbyde salg og brug af materialet fra efteråret 2031.
Eksisterende baner må fortsat bruges
De fire baner i Fredericia med gummigranulat skal ikke skiftes med det samme. De må fortsat bruges, driftes og vedligeholdes, indtil lageret af materialet er opbrugt. Men når banerne en dag skal fornyes, kan klubberne ikke længere bruge SBR gummi.
I stedet skal nye baner anlægges med alternativer som naturmaterialer i form af kork og sand, eller bygges helt uden et fyldmateriale, såkaldte non-infill baner.
I Fredericia har Taulov og KFUM allerede kunstgræsbaner med kork som fyldmateriale. Det er to og en halv bane ud af kommunens samlede seks og en halv kunstgræsbaner.
Kortere levetid og høj regning
For klubberne betyder skiftet ikke bare en udfordring i forhold til materialer, men også i forhold til økonomi og levetid.
En kunstgræsbane med gummigranulat har ifølge sagsfremstillingen en levetid på 10 til 15 år, afhængigt af om banen bruges til træning eller kamp, og om det er børn, unge eller voksne, der spiller. En bane med naturmateriale eller uden fyldmateriale har til sammenligning en forventet levetid på 8 til 10 år.
Prisen for at udskifte en bane varierer afhængigt af materiale, banens stand og den aktuelle markedspris. FIC indhentede i efteråret 2025 et overslag på at suge det eksisterende materiale op og erstatte det med renset gummi uden PFAS og tungmetaller. Overslaget lød på 1,2 millioner kroner, og det er uden eventuelle reparationer af selve banen.
Branchen arbejder ifølge sagsfremstillingen både i ind- og udland med at finde nye løsninger, herunder nye græstyper til baner uden fyldmateriale.
KRIMI. En 11-årig dreng kørte torsdag eftermiddag på sin cykel i krydset mellem Vejlevej og Esbjergvej i Kolding, da han kørte ind i en personbil, der svingede ud i krydset. Drengen kørte i den vestlige side af Vejlevej i nordlig retning, altså i den forkerte side af vejen.
Uheldet skete klokken 14.17. En 50-årig kvinde holdt for rødt på Vejlevej i sydlig retning og skulle svinge til højre. Da lyset skiftede til grønt, orienterede hun sig i retning af svinget, men overså cyklisten, der befandt sig atypisk i forhold til den almindelige færdsel. I næste øjeblik ramte drengen siden af bilen.
En ambulance kørte til stedet, men begge parter slap uden tegn på personskade.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte torsdag og natten til fredag en færdselsindsats i Kolding, der endte med en stribe sigtelser for blandt andet spirituskørsel, kørsel uden kørekort og brug af håndholdt mobiltelefon bag rattet.
På Skovvangen natten til fredag standsede politiet klokken 00.55 en personbil. Føreren, en 58-årig mand fra Kolding Kommune, viste sig ikke at have erhvervet kørekort og er sigtet for kørsel uden førerret. Få minutter senere, klokken 01.21, blev en anden personbil standset samme sted. Føreren, en 20-årig mand fra Fredericia Kommune, var påvirket af spiritus over det tilladte og er sigtet for spirituskørsel.
I løbet af indsatsen blev en række trafikanter sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon. Det drejer sig om ni bilister og tre cyklister. Derudover måtte politiet skride ind over for to personer, der kørte på løbehjul uden hjelm. Ved et fodgængerfelt ved Buen og Jernbanegade blev fem personer taget for at gå over for rødt lys, og en cyklist blev stoppet for at cykle over fodgængerfeltet.
Samme dag, torsdag klokken 17.45, måtte politiet også skride ind på Jens Holms Vej, hvor en 32-årig mand fra Kolding kørte på motorcykel i nordøstlig retning uden at have nogen hænder på styret. Han er sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Bilister, der parkerer omkring rådhuset i Fredericia, skal være ekstra opmærksomme i øjeblikket. Fredericia Kommune advarer på sin officielle Facebook-side mod en svindelmetode, der retter sig mod brugere af parkeringsautomaterne i området.
Ifølge kommunen risikerer borgere, der har anvendt deres betalingskort i p-automaterne omkring rådhuset, at modtage sms-beskeder, hvor de bliver bedt om at betale for parkeringen. Den slags beskeder skal man ikke reagere på.
Kommunen understreger i opslaget, at man ikke skal betale via sms, da der er tale om svindel. I stedet skal betalingen foretages som normalt direkte i automaten, når parkeringen afsluttes.
Sms-svindel rettet mod parkeringskunder er en metode, der har bredt sig flere steder i landet, hvor svindlere udnytter, at mange er vant til at håndtere parkeringsbetaling på telefonen. Beskederne kan virke troværdige, men ved at klikke på links eller indtaste kortoplysninger risikerer man at give svindlere adgang til sine penge.
Fredericia Kommune opfordrer derfor borgere til at holde sig til automaten og være kritiske, hvis der dukker en sms op med krav om betaling.
OPINION. Vi fødes alle ind i en verden, hvor vi som udgangspunkt er ene og alene. Man siger endda: “Vi fødes alene og dør alene”. En lidt dramatisk start på denne lille tiltænkte øjenåbner.
Som et (heldigvis) levende væsen i livets efterår kan jeg ikke lade være med at kredse om hele livets rejse i tilfældigheder. Vi starter alle livsrejsen med hjælp fra andre; men hvem, vi sidenhen støder på, udspringer ofte af rene tilfældigheder, ligesom vi kun kan gøre vort bedste for at komme på livsrejsen med dem, som vi finder sympati og tryghed sammen med. Vi kan KUN byde os selv til, hvilket imidlertid ikke betyder, at den ønskede modpart tager imod invitationen. Det være sig i søgen efter venskab, kammeratskab, kærlighed etc. Vi mærker, “når noget passer til os”; men vi mærker også, når modparten ikke tager imod, hvilket kan gøre så uendeligt ondt og være svært at acceptere. Det er nok allerhårdest, når det handler om forelskelse, som ikke fører det ønskede med sig. Det er så let at sige, “at man bare skal komme videre”. Der er INGEN, som “bare kommer videre” ovenpå den slags nederlag. Det kræver en helt særlig bearbejdning, hvilket ofte kræver lang tid og – i særtilfælde – en hjælpende hånd. Selvfølgelig går livet videre. Selvfølgelig skal troen på det næste eventyr være til stede. Jeg tænker ofte på de mange fantastiske mennesker, som jeg har mødt gennem livet. Både de, som tog imod mig, men sandelig også de, som “gik forbi mig” eller ikke ønskede nærkontakten. Det er sådan livet er. Det handler om “at lære af det hele”. Til gengæld har jeg også været STÆRK, når jeg ikke fandt mig godt tilrette blandt andre. Her især de, som blot hang på for egen vindings skyld eller blot viste sig at være uærlige, manipulerende og falske – og slet ikke til at stole på, når det endelig gjaldt. De blev sendt direkte i skraldespanden (“og jeg åbner aldrig låget igen”).
Men, men. Vi skal alle gøre vort ypperste for at komme godt igennem livet sammen med de mennesker, som passer allerbedst til os selv. Fordi: “Det rette samspil mellem (de rigtige) mennesker er altafgørende for ALT”. Derfor skal vi kæmpe for samhørigheden med dem, som vi allerbedst kan lide, og dem skal der helst være flest af. Livet er virkelig en rejse i tilfældigheder. Intet er givet på forhånd. Jeg er lykkelig for 90% af dem, som jeg har mødt undervejs. De har – på hver deres måde – beriget mig. Jeg har forsøgt at bruge hjertet på min livsrejse (og i mit møde med andre), idet det er herfra, jeg føler, man ser rigtigt.
Slutteligt – en dag er det hele så forbi. Inden det kommer så vidt, ønsker jeg til stadighed at komme GODE MENNESKER i møde, ligesom jeg vil gøre mit bedste for at fastholde de mennesker, som bare har vist sig at være de helt rigtige for mig. Dem er der heldigvis mange af, hvor de fleste har hængt på næsten helt fra den spæde start. Jeg ønsker herfra gode “tilfældige” møder for alle. Så – tab aldrig livsmulighederne mellem mennesker af syne, men behersk sorteringsprocessen.
BUSINESS. Würth Danmark kom ud af 2025 med den højeste omsætning i virksomhedens historie. Det fremgår af årsrapporten, som den Kolding-baserede grossistvirksomhed offentliggjorde torsdag.
Omsætningen landede på 1.164 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på 3,8 procent. Samtidig endte årets resultat på 55,5 millioner kroner, og dermed klarede virksomheden sig bedre end både egen målsætning og året før.
Adm. direktør Donny Moerkerk peger på, at 2025 har været et særligt år for virksomheden, der samtidig kunne fejre 60-års jubilæum.
»2025 vil stå som et særligt år for Würth Danmark. Vi har både fejret vores 60-års jubilæum og navigeret i et marked med høje krav. Det, der gør mig mest stolt, er den måde, vores kolleger har løftet i fællesskab. Kvalitet, ansvarlighed og nærhed til kunderne er ikke bare ord hos os. Det er noget, vi lever i hverdagen,« siger Donny Moerkerk.
Hos økonomidirektør Nicklas Alexander Jacobsen er forklaringen på det solide resultat at finde i en målrettet indsats hen over året.
»Vi har arbejdet målrettet med prioriteringer, omkostningsstyring og kvalitet i hele værdikæden. Det betyder, at vi står stærkt, også når markedet er udfordrende. Resultatet for 2025 viser, at vores forretning er robust, og at vi får reel værdi ud af de indsatser, vi har sat i gang,« siger Nicklas Alexander Jacobsen.
Antallet af aktive kunder er steget i løbet af året, og internt har virksomheden noteret sig et fald i medarbejderomsætningen, hvilket ifølge ledelsen vidner om en arbejdsplads i positiv udvikling.
Forsigtig optimisme i 2026
Selvom rapporten viser fremgang, lægger Würth Danmark ikke skjul på, at den nye sæson er begyndt i et tungere tempo. De første måneder af 2026 har båret præg af de samme udfordringer, som markedet sluttede 2025 med, og det har sat sig spor på toplinjen.
»2026 er på ingen måde et år, der løfter sig af sig selv. Vi har haft en udfordrende start, som betyder, at vi ikke har indhentet den manglende omsætning fra årets begyndelse, og det kan naturligt også mærkes på bundlinjen. Til gengæld har vi en organisation, der tager ansvar og får hverdagen til at fungere, også når betingelserne er krævende. Det giver mig tro på, at vi fortsat kan sikre en beskeden vækst i omsætningen i 2026,« siger Donny Moerkerk.
Virksomheden arbejder fortsat ud fra strategien »Level Up 2026«, der har fokus på stabil drift, stærke kundeoplevelser og en løbende udvikling af forretningen.
Würth Danmark har hovedkontor og centrallager i Kolding og beskæftiger omkring 620 medarbejdere. Virksomheden leverer befæstelsesmaterialer, værktøj, kemiprodukter og sikkerhedsudstyr til kunder i auto-, el-, vvs-, metal- samt træ- og byggebranchen og til det offentlige.
Stregspilleren Simon Hald må melde fra til de kommende landskampe mod Tyskland, når Håndboldherrerne samles om kort tid. Det skyldes gener i albuen, og pausen fra landsholdet skal give ham mulighed for at hvile i et ellers tætpakket kampprogram.
I stedet er Jacob Lassen fra HSV Hamburg og Lasse Møller fra SG Flensburg-Handewitt blevet kaldt ind i truppen.
Hald er imidlertid ikke den eneste profil, der får skånet kalenderen. Også Mathias Gidsel, Magnus Saugstrup, Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer får en lettere belastning, idet kvartetten alene deltager i opgøret i Royal Arena og dermed ikke rejser med til returkampen i Köln to dage senere.
De to landskampe spilles henholdsvis fredag den 15. maj klokken 19.30 i Royal Arena i København og søndag den 17. maj klokken 15.30 i Köln.
