Drak 100 shots på video og fik en bøde på 120.000 kroner

0

En youtuber er ved Retten i Esbjerg blevet idømt en bøde på 120.000 kroner for at have overtrådt markedsføringsloven i to videoer, der var rettet mod børn og unge. Sagen var rejst, efter at Forbrugerombudsmanden havde politianmeldt youtuberen.

I den ene video smagte youtuberen på 100 alkoholshots, blev undervejs beruset og kastede til sidst op. I den anden video blev der smagt på 52 energidrikke. Retten har lagt til grund, at youtuberen driver en enkeltmandsvirksomhed, hvor der produceres underholdningsvideoer, som youtuberen selv finder sjove.

Youtuberen erkendte at have overtrådt forbuddet mod at vise og omtale alkohol og energidrik i videoer rettet mod børn og unge. Men retten gik videre end det. Den fastslog også, at videoen med de 100 shots var en indirekte opfordring til farlig adfærd, fordi den fremviste en situation, der tilsidesatte almindelig sikkerhed.

Det ændrede ikke ved vurderingen, at youtuberen indledningsvis advarede seerne. Retten udtaler, at der »efter en samlet vurdering af videoens kontekst er tale om en indirekte opfordring til at prøve at smage et stort antal shots på tilsvarende vis«.

Dommen omfatter desuden skjult reklame. I beskrivelsen til begge videoer var der indsat links til youtuberens eget merchandise, uden at den kommercielle hensigt var oplyst tilstrækkeligt klart. Retten fandt, at linkene efter deres karakter var rettet mod børn og unge, og at det ikke var tydeligt, at der var tale om reklame, selvom der foran linkene stod »Find mit HELT NYE Merchandise her« og »Find mit Merchandise her«.

Ved udmålingen af bøden lagde retten blandt andet vægt på, at der var tale om to forskellige videoer, på gerningsperiodens længde og på, at videoerne havde haft et meget stort antal visninger.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen understreger, at reglerne skal beskytte de yngste seere. »Formålet er, at børn og unge ikke skal eksponeres for produkter, der ikke er egnede for dem,« siger han.

Han hæfter sig samtidig ved, at dommen placerer et klart ansvar hos influenter, der henvender sig til mindreårige. »Dommen viser, at influenter, der retter sig mod børn og unge under 18 år, har et ansvar for, at det indhold, de deler, er forsvarligt og egnet for børn. At en youtuber i en video, der var frit tilgængelig for seere under 18 år, drikker 100 shots, er både ulovligt og uforsvarligt,« siger Torben Jensen.

Om den skjulte reklame bemærker forbrugerombudsmanden, at henvisningen til eget merchandise ikke var nok til at gøre den kommercielle hensigt klar for målgruppen. Ifølge ham vil det meget sjældent fremgå tydeligt af sammenhængen, at der er tale om reklame, når den retter sig mod børn og unge, og reklamen skal derfor i de situationer markeres eksplicit som netop reklame.

Ukrudtsbrænder satte ild i udehus: Ejer sigtet efter brand

0

KRIMI. En ellers rolig søndag i politikredsen blev kortvarigt afbrudt, da Sydøstjyllands Politi klokken 12.42 modtog en anmeldelse om brand på Bjergbyvej i Seest ved Kolding.

Da brandvæsnet nåede frem, viste det sig, at der var ild i et udehus på adressen. Der var ikke fare for, at flammerne kunne sprede sig til andre bygninger, og branden blev slukket relativt hurtigt.

Efterforskningen på stedet pegede hurtigt på årsagen: En ukrudtsbrænder havde antændt branden. Den ansvarlige er derfor blevet sigtet i sagen.

Ingen personer kom noget til ved branden, og politiet foretager sig ikke yderligere i sagen.

Udover branden i Seest har der ifølge politiet ikke været større hændelser i døgnet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 19.7 kl. 17.00 af vagtchef Rune Nielsen.

Vingegaard styrter og udgår af Tour de France

0

Jonas Vingegaard er styrtet på 15. etape og har forladt løbet i store smerter. Alt tyder på en skade på kravebenet. Dermed er Touren slut for den danske Visma-stjerne, der lå nummer to i klassementet.

Tour de France er slut for Jonas Vingegaard.

Den danske Visma-stjerne styrtede søndag på 15. etape mellem Champagnole og Plateau de Solaison, og med cirka 17 kilometer til mål måtte han opgive at fortsætte. Vingegaard tog sig til kravebenet umiddelbart efter styrtet, og alt tyder på, at det er dér, skaden er sket.

Tv-billederne efterlod ikke meget tvivl om alvoren. Vingegaard var i store smerter, da han gik i lægeambulancen, og kort efter stod det klart, at han udgår af løbet.

Billederne viste samtidig, at Vingegaard tilsyneladende var første mand i asfalten, og at styrtet dermed skete uden indblanding fra andre ryttere.

Løbets førende mand, Tadej Pogačar, stoppede omgående op, da meldingen om styrtet kom, og feltet satte tempoet ned, mens situationen blev afklaret.

Vingegaard lå nummer to i det samlede klassement inden søndagens etape, og netop afslutningen på Plateau de Solaison, løbets hårdeste stigning med 11,3 kilometer ved gennemsnitligt 9 procent, var på forhånd udpeget som danskerens store mulighed for at angribe Pogačar i kampen om den gule trøje.

I stedet slutter Touren nu i smerter og skuffelse for Vingegaard, der kom til Frankrig som dobbelt Tour-vinder og med sejren i årets Giro d’Italia i bagagen.

59-årig knallertkører kørte galt med høj promille i Kolding

0

KRIMI. En tur på knallert lørdag aften endte med både et færdselsuheld og en sigtelse for spirituskørsel for en 59-årig mand i Kolding.

Klokken 23.09 rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i krydset ved Sdr. Havnegade, hvor en knallert var kørende i nordlig retning ad Østerbrogade, da uheldet skete.

Da politiet kom frem, stod det hurtigt klart, at føreren af knallerten havde en høj promille. Den 59-årige mand blev derfor sigtet for spirituskørsel.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 19.7 kl. 10.00 af vagtchef Søren Lisbjerg.

Tommy Rachlitz Nielsen (K): Tredje Lillebæltsforbindelse skal løse både trafik og støjproblemer

0

Spørgsmålet om en tredje Lillebæltsforbindelse deler vandene. Mens Klaus G. Andersen fra Fredericia Shipping er stærk modstander og kritiserer både Business Fredericia og rådhuset for at presse på uden tilstrækkelig overvejelse, mener Konservatives gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen, at en ny forbindelse er en god idé – især hvis den kobles sammen med den eksisterende bro.

»Jeg står jo altid på mål for, at den tredje Lillebæltsforbindelse er en god idé, og jeg tror, at det giver mest mening, hvis den hænger sammen med den eksisterende forbindelse,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Han har tidligere diskuteret emnet direkte med Klaus G. Andersen og anerkender bekymringerne om trafik, kapacitet og støj, men når frem til en anden konklusion.

Støj som argument for – ikke imod

Et centralt punkt i Rachlitz Nielsens argument er støjproblematikken. Han peger på, at en udvidelse af den eksisterende infrastruktur vil udløse krav om moderne støjdæmpning, som også vil gavne den nuværende bro:

»Når vi udvider de eksisterende motorveje og broen, så skal Vejdirektoratet leve op til de støjkrav, der eksisterer i dag – som er væsentligt lavere end dengang broen blev opført. En ny forbindelse vil tvinge en samlet løsning på støjproblemet – både det gamle og det nye.«

Ifølge Tommy Rachlitz Nielsen betyder mere trafik i praksis mindre støj pr. bil, fordi hele strækningen skal opgraderes med støjværn, bedre asfalt og større afstand til beboelse.

Fyn må ikke blive flaskehals

Han afviser tanken om, at en ny bro længere væk (f.eks. en Kattegatforbindelse) vil aflaste Fyn bedre. Tværtimod risikerer Fyn at blive en flaskehals, hvis trafikken skal krydse øen uanset hvor broen placeres.

»Om vi skal ned over Fyn eller krydse på forskellige sider af Middelfart, så giver det samme trafikbelastning på Fyn. Der kan jeg ikke se en forskel, medmindre løsningen er en Kattegatforbindelse.«

Fredericia som Danmarks trafikale midtpunkt

Tommy Rachlitz Nielsen ser den tredje forbindelse som en naturlig forlængelse af Fredericias strategiske placering som Danmarks midtpunkt. Han mener, at byen skal udnytte de synergier, der ligger i at være et knudepunkt for gods og trafik:

»Trekantsområdet er blevet et trafikalt centrum, hvor gods mødes, deles og samles. Det ødelægger man jo lidt, hvis man deler det op.«

Han erkender, at Fredericia har fået tilstrækkeligt med lagerhaller, men understreger behovet for at udnytte de fordele, der følger med trafikken – blandt andet tiltrækning af virksomheder.

Elbiler løser ikke støjproblemet

På spørgsmålet om, hvorvidt den grønne omstilling med flere elbiler vil dæmpe støjen, er svaret klart fra den konservative gruppeformand:

»Når hastigheden er høj, så giver det faktisk ikke motorstøj – så er det dækstøj. På motorveje betyder elbiler ikke så meget.«

Han peger i stedet på nødvendigheden af løbende vedligeholdelse af støjdæmpende asfalt og andre tiltag, selvom det er dyrt.

Appel til at tænke langsigtet

Tommy Rachlitz Nielsen opfordrer til at se projektet i et langsigtet perspektiv. Han mener, at en veludført tredje Lillebæltsforbindelse både kan øge trafikken og mindske støjgenerne for nærområdet – og dermed give reel værdi for Fredericia og Trekantsområdet.

»Det er noget, der giver værdi for os på den lange bane, hvis vi fortsætter trafikken hernede, men samtidig undgår de støjgener, som der følger med.«

Læs også

Et knudepunkt, der ikke vil holde i kø i 2040

0

Lillebælt ligger og glimter omkring Middelfart, som det altid har gjort. Marsvinene bryder overfladen ude i strømmen, træskibene dufter af tjære i Gammel Havn, og to broer spænder hen over vandet og binder en hel nation sammen. Det er her, Anders Møllegård har sit udgangspunkt, da han skal sætte ord på, hvorfor netop dette sted fortjener en tredje forbindelse.

Vandet betyder meget for Middelfart. Hvad er det, det kan?

»Vandet har altid været dragende. Det trækker turisme til. Tag Gammel Havn, hvor du kan sejle ud og komme på hvalsafari. Det bidrager til, at man ser vores landskab på en helt anden måde, når man kommer ud på vandet. Vi har Danmarks største marine naturpark lige uden for døren, 117 kilometer kystlinje, og bæltet hele vejen rundt. Det er bare dragende at have vandet så tæt på.«

Og koblingen til broen, der forbinder os?

»Det er et stærkt signal. Vi forbinder ikke bare Middelfart og Fredericia. Vi forbinder hele Danmark. Vi er et knudepunkt, Danmarks største vejkryds, om man vil. Man kan køre sydpå gennem Europa, og man kan køre nordpå til Skagen og videre på ferie til Norge. Der kommer rigtig mange mennesker igennem. Både Fredericia og Middelfart er noget, alle kender.«

Hvad tænker du så om den tredje forbindelse?

»Når vi nu er et knudepunkt, så er det netop derfor, det er så vigtigt. Vi har et stærkt samarbejde i Lillebæltskomiteen, hvor vi har fået en ny formand i Niels Flemming, og hvor der sidder folk fra begge sider af bæltet med ved bordet. Komitéen arbejder for en parallelforbindelse, der skal fremtidssikre infrastrukturen, så virksomhederne fortsat kan skabe vækst og tiltrække arbejdskraft. Selvfølgelig giver det støj på rygtebørsen, når man skal bygge en ny bro. Hvor skal den ligge, og hvad kommer til at larme? Og der er det vigtigt, både for Peder Tind og mig, at vi får lov at være helt inde i maskinrummet og arbejde med det. Vi har nogle borgere på begge sider af Lillebælt, som vi skylder at lytte til. Det er den borgerinddragelse, vi allerede er gået i gang med.«

Er der andre elementer, der gør forbindelsen nødvendig?

»Vi er nødt til at kigge på jernbanen også. Vores gamle dame fra 1935, den gamle Lillebæltsbro, har en levetid på 80 til 90 år, og det er der, vores jernbane kører. Vi kan blive skåret af, hvis der sker noget. Den infrastruktur er afgørende for at binde øst og vest, nord og syd sammen. Og så er det kritisk infrastruktur i en anden forstand. Skulle der blive krig, så skal der flyttes transport, der ikke bare kan gå over land. Det vil være træls, hvis vi ikke kan komme over Lillebælt, fordi nogen lukker af. Så er vi ikke gode nok til at forsvare os selv. Hvis vi fortsat vil være en udviklingskommune med erhverv og vækst, så kan vi ikke holde i kø ude over bæltet i 2040.«

Læs mere i vores magasin STRØM her

Læs også

Hun står bag festivalens vigtigste logistik: »Det er hyggeligt og sjovt at være en del af fællesskabet«

0

Når Middelfart Jazzfestival løber af stablen, er det ikke kun musikken, der skal spille. Det skal logistikken bag de tre festivalbarer også. Ansvaret ligger igen i år hos festivalens næstformand og baransvarlige, Pernille Møller Ølund.

Hvert år sammensætter hun et stort hold af frivillige, som sørger for, at tusindvis af gæster hurtigt og venligt bliver betjent i barerne. Det kræver planlægning, overblik og mange engagerede hænder.

Men hvordan finder man egentlig så mange frivillige?

»Vi er heldige, at mange vender tilbage år efter år, fordi de synes, det er hyggeligt og sjovt at være en del af fællesskabet. Samtidig får vi hvert år nye frivillige med på holdet,« fortæller Pernille Møller Ølund.

Man behøver ikke at have erfaring med at stå i en bar. Det vigtigste er et godt humør, lysten til at hjælpe og evnen til at møde festivalens gæster med et smil. Alle nye frivillige får en grundig introduktion, inden de går i gang.

En vagt varer typisk fem til seks timer, og der er naturligvis tid til pauser undervejs. Mange vælger at tage en enkelt vagt, mens andre byder ind på flere og bliver en endnu større del af festivalfællesskabet.

Som frivillig bliver man en del af et stærkt hold, hvor samarbejde, gode oplevelser og hyggeligt samvær er mindst lige så vigtigt som arbejdet. Uden de mange frivillige ville Middelfart Jazzfestival ganske enkelt ikke kunne gennemføres.

Har du lyst til at være en del af årets festival, er du velkommen til at kontakte Pernille Møller Ølund på telefon 60 18 12 39 eller mail himmelsten@hotmail.com. Der er altid plads til flere, som har lyst til at give en hånd med og samtidig opleve festivalen helt tæt på.

Mand fik syre ud over sig: Kemikalieuheld sender arbejder på skadestuen

0

KRIMI. En mand måtte lørdag eftermiddag en tur på skadestuen, efter han fik syre ud over sig under et kemikalieuheld på Nagbølvej i Lunderskov.

Anmeldelsen tikkede ind hos Sydøstjyllands Politi klokken 15.49, og i første omgang rykkede politiet ikke med ud. Det ændrede sig, da indsatslederen fra brandvæsenet meldte tilbage, at en person var kommet til skade.

»Indsatsleder brand melder op, at der er en person, der har fået noget syre ud over sig og er kørt en tur på skadestuen. Vi har ikke lige noget om tilstanden,« oplyser vagtchef Rune Nielsen.

Uheldet skete efter alt at dømme, da der skulle fyldes syre over fra en bil, og en slange sprang af. Politiet undersøger nu, hvordan det kunne gå til.

»Det skal vi selvfølgelig lige ned og undersøge i forhold til, om vi skal have Arbejdstilsynet med ind over. Så den undersøgelse er vi stadig i gang med,« siger vagtchefen, der senere følger op på den tilskadekomne mands tilstand på sygehuset.

Politiet har ingen yderligere oplysninger om mandens alder eller identitet. Ud over uheldet i Lunderskov har det ifølge vagtchefen været en rolig dag i politikredsen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 18.7 kl. 17.00 af vagtchef Rune Nielsen.

Indbrud i Vejle: Tyve rodede skabe og skuffer igennem

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede lørdag morgen ud til et indbrud i Vejle, efter en beboer på Harevænget klokken 07.40 anmeldte, at ubudne gæster havde været på besøg.

Gerningsmændene har været grundigt igennem boligen, hvor både skabe og skuffer er blevet gennemrodet. Netop derfor er der endnu ikke noget overblik over, hvad tyvene har fået med sig fra adressen.

Politiet efterforsker nu sagen, og beboere i området, der har set noget mistænkeligt omkring Harevænget, kan kontakte Sydøstjyllands Politi.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 18.7 kl. 10.00 af vagtchef Søren Lisbjerg.

Sommer ved Lillebælt og dagens fangst på bordet

0

Ved Middelfart Marina gør Restaurant Marsvinet klar til sommeren. Nye bænke på terrassen, dansk fangst på kortet og et skaldyrsgilde forude, for både byens egne og de hollændere og tyskere, der lægger til ved kajen

Der er kommet nye bænke ud på terrassen, parasollerne er skiftet, og marinaen uden for vinduerne er endelig fri af de byggehegn, der har stået der de seneste somre. Master klirrer sagte i vinden ude på vandet, en båd lægger til, og inde fra køkkenet trækker duften af smør og fisk ud over bordene. Restaurant Marsvinet ligger lige der, hvor Lillebælt skvulper ind mod kysten, og kokken og medejer Nanco Wijtze de Haan ser frem mod en sommer, der afhænger af vejret. Det meste af det, han selv kan gøre noget ved, er gjort. Resten ligger hos vejrguderne og bådene.

»Hvis vejret arter sig, tror jeg, vi får en rigtig god sommer. Vi kan allerede se, at der kommer flere og flere både ind, især i lystbådehavnen,« fortæller han.

Området har været en byggeplads et par år, men nu er det ved at være på plads, og hen over sommeren kører en shuttlebus, der binder marinaen sammen med resten af byen. Marsvinet har ligget her gennem det hele, mens kranerne arbejdede udenfor, og nu, hvor pladsen er ryddet, regner han med, at gæsterne for alvor finder vej igen.

Mange af dem kommer langvejsfra, og en del lægger til ved kaj, går de få skridt op fra broen og sætter sig med saltvand stadig i tøjet. Marsvinet trækker især mange hollændere, og for Nanco Wijtze de Haan, der selv er hollænder, falder samtalen let.

»Det falder meget naturligt for mig at tale hollandsk med gæsterne. Men vi har også mange fra Belgien, Tyskland og Schweiz,« fortæller han.

Nogle kommer for havnen og faciliteterne, som de roser, andre er på gennemrejse mod Sverige og lægger en overnatning ind undervejs. For den, der kører fra Holland eller Belgien op gennem Europa, er Middelfart et oplagt sted at holde pause, og det er her, samarbejdet med det nærliggende hotel kommer ind.

»Vi har et rigtig godt samarbejde. Gæsterne får lidt rabat, når de spiser hos os, og når vi holder selskaber, hvor folk skal overnatte, henviser vi dem til hotellet,« forklarer han.

Den anden vej rundt er tanken at trække dagsmøder og kurser til restauranten, hvor bespisningen så ligger hos Marsvinet og overnatningen ovre på hotellet. Det er især møntet på den stille periode, der kommer hvert år, når sommeren har sluppet sit tag, og terrassen står tom og blæst igennem.

Men lige nu er det sommer, og det kan ses på menukortet. Køkkenet har lagt sommerlige retter til, men kernen er stadig den danske fangst, og den er rykket frem som det, gæsten skal komme efter.

»Lige nu har vi en virkelig flot pighvar, som vi serverer som dagens fangst. Gæsterne får en hel fisk, og den er som regel nok til to, nogle gange tre personer,« fortæller han.

Er det ikke pighvar, kan det være en halv flynder eller en havtaske. Hertil kommer en forret som en hyggeplanke med lidt forskelligt, en stor bøf på seks hundrede gram og røgvarer fra Strib Fisk, mens sæsonen byder på jordbær. Meget af det er tænkt til at blive delt, en hel fisk sat midt på bordet, som man bryder op sammen, for det er sådan, han bedst kan lide at se folk spise.

Det er et køkken uden store armbevægelser. Nanco Wijtze de Haan, uddannet kok i Holland og i Danmark siden 1999, kalder sig håndværker. Krukkede udtryk ligger ham fjernt, og det hjemmelavede er for ham en selvfølge mere end et salgsargument. Det samme jordnære forhold har han til byen omkring restauranten, og det viser sig tydeligst i sommerens største indslag.

Hen på sommeren holder Marsvinet det, de selv kalder St. Tropez, et skaldyrsgilde på terrassen med loungemusik og live østersåbning ved en danmarksmester i faget. Forestil dig en lun augustaften, glas der klirrer, østers der åbnes på stribe, og musik, der lægger sig ud over vandet. Håbet er, at det kan vokse sig til en fast sommerfest ved vandet. Men der er mere end fest i det. »Hvis det bliver en succes, og vi tjener lidt ekstra den dag, vil vi gerne give noget tilbage. Derfor vil vi gerne støtte de lokale Cykelpiloter,« fortæller han.

Valget er ikke tilfældigt. Cykelpiloterne, der tager ældre med ud at køre på ladcykler, kommer ofte forbi til en kop kaffe, og for Nanco Wijtze de Haan handler det om at give noget tilbage til nogen, der hører til i området. »Der er mange gode formål, man kan støtte, men jeg synes, Cykelpiloterne gør noget helt særligt. De er lokale, og det betyder noget for os,« understreger han.

Den samme ro præger måden, han taler om sit eget arbejde på. Han kom til for et par år siden, hjalp til i køkkenet og blev så medejer og bestyrer den 1. februar sidste år, med én sommer i benene allerede. »Den første sommer gik rigtig godt, og nu føler vi os meget bedre rustet. Vi glæder os bare til at komme i gang igen,« siger han.

Læs flere artikler i MAGASINET STRØM