1.1 C
Copenhagen
onsdag 25. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Ventetider falder i Region Syddanmark: Færre sendes til private sygehuse

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Regionsrådet fik mandag en orientering om patientrettigheder og ventetider. Udviklingen går den rigtige vej, men ungdomspsykiatrien er stadig en udfordring. Mandag den 23. februar var patientrettigheder og ventetider på dagsordenen, da Region Syddanmarks forretningsudvalg mødtes. Orienteringen viste en positiv udvikling på flere områder.

Pernelle Jensen, der er medlem af forretningsudvalget, lægger ikke skjul på, hvad hun mener er det centrale.

»For mig er patientrettighederne helt centrale i vores sundhedsvæsen, fordi de skaber tryghed og sikkerhed for dig og dine pårørende, hvis sygdom rammer,« siger hun.

Udrednings- og behandlingsretten giver borgerne ret til udredning og behandling inden for 30 dage. Kan det ikke ske på det sygehus, man er henvist til, træder rettigheden i kraft via en garantiklinik – enten et andet offentligt sygehus eller et privat sygehus.

Ventetiden til behandling af fysiske sygdomme er faldet markant det seneste år og lå i fjerde kvartal 2025 på 31 dage. I voksenpsykiatrien er den gennemsnitlige ventetid nu nede på 21 dage – inden for behandlingsgarantiens grænse på 30 dage.

»Det er glædeligt, at vi er der, hvor vi er nu,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger på, at corona-perioden skabte en efterslæb, der krævede brug af private sygehuse for at overholde ventetidsrettighederne, men at regionen nu er på vej tilbage til niveauet fra før pandemien.

»Det går en rigtig god, positiv udvikling,« siger hun.

Samtidig viser tallene, at færre patienter nu visiteres til private sygehuse, mens aktiviteten stiger på regionens egne sygehuse – en udvikling Jensen betragter som positiv, fordi det betyder, at patienterne i højere grad hjælpes hurtigt og tæt på.

Ungdomspsykiatrien er dog stadig en udfordring.

»Der er selvfølgelig en udfordring i forhold til ungdomspsykiatrien, som vi alle sammen godt ved ser lidt anderledes ud,« siger Pernelle Jensen. »Men der er sat rigtig mange forskellige ting i værk.«

Ny plastikkirurg åbner praksis på Fredericia Sundhedshus

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Et nyt ydernummer inden for plastikkirurgi kommer til Fredericia, efter regionen i august besluttede at slå specialet op som følge af lange ventetider og stigende pres fra hudkræftpatienter.

Fredericia Sundhedshus får snart en ny speciallæge. En plastikkirurg har indgået en midlertidig lejeaftale på et år på sundhedshuset, og der arbejdes på at finde en permanent løsning samme sted.

Baggrunden for det nye ydernummer er et stigende pres på plastikkirurgien som speciale. Udover psykiatrien er plastikkirurgi det område med de længste ventetider i regionen, og presset vokser i takt med, at flere og flere får diagnosticeret hudkræft.

»I takt med, at vi bliver flere ældre, vil antallet af patienter med hudkræft også stige,« siger Pernelle Jensen, der sidder i udvalget for det nære sundhedsvæsen.

Beslutningen om at opslå ydernummeret blev truffet i udvalget i august sidste år. Herefter kom ansøgningerne ind, en kandidat blev udvalgt, og plastikkirurgen er nu i gang med at etablere sig i Fredericia. I forvejen har regionen to fuldtidspraksisser i Odense og en deltidspraksis i Vejle.

For regionen som helhed betyder det udvidede kapacitet på et presset speciale. For Fredericia betyder det et nært sundhedstilbud og endnu en speciallæge i byen.

Helene Lykke vil fra Fredericia til Folketinget

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Helene Lykke sidder i et hjørne af et lille mødelokale på Stationen i Fredericia og tænker sig om et øjeblik, før hun svarer. Hun er 29 år, bor i Nordbyen med sin kone og parrets hund, og er på papiret stadig forholdsvis ny i politik – kommunalvalget i november var hendes første valgkamp, og hun endte som 1.suppleant med 151 stemmer. Men hendes engagement er ikke nyt. Det har ulmet længe, siger hun, og det er udsprunget af noget personligt.

»Jeg har meget livserfaring,« siger Helene Lykke. »Mange siger, at de har erhvervserfaring. Jeg kan se alle mine venner med deres børn, og hvor svært det kan være at få hele det her hamsterhjul til at køre. Og så tror jeg også bare, at staten ikke altid ved, hvad der er rigtigt for mig.«

Nu stiller hun op til Folketinget for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds, hvor hun er nummer syv på listen. Samtidig er hun byrådskandidat i Fredericia og sidder i kommunens handicapråd og som suppleant i SIND, og det er fra de positioner og fra sin egen historie, at hendes tre mærkesager er vokset frem: Afskaf arveafgiften, styrk psykiatrien og giv familierne mere frihed.

Arveafgiften: »Jeg får helt røde knopper«

Når Helene Lykke taler om arveafgiften, ændrer tonelejet sig. Det er den sag, der tænder hende mest, og argumentet er lige dele principielt og menneskeligt. »Når du står og har mistet en, du elsker, så kommer skattefar lige igen,« siger hun. »Der er jo betalt skat og afgifter og moms mere end én gang ofte. Det synes jeg ikke er fair.«

Hun peger på, at det ikke kun rammer de velstillede. En familie, der har boet i et parcelhus i mange år, fået nyt tag og nyt badeværelse, kan hurtigt have en friværdi på halvanden million kroner – og så står de efterladte med en regning. Det handler ikke om misundelse, mener Lykke, men om at man skal kunne se en gevinst ved at gøre en ekstra indsats – hvad enten man er igangsætter eller sygeplejerske, der tager den ekstra vagt.

Psykiatrien: Peer-medarbejdere som et tredje ben

Helene Lykkes engagement i psykiatrien er personligt forankret, og det er en af de mærkesager, hun brænder tydeligst for. Hun anerkender, at regeringens tiårsplan indeholder gode elementer og væsentligt flere penge end nogensinde før, men hun peger på et strukturelt problem: Der mangler fagpersoner til at løfte opgaven.

Hendes bud er at gøre mere brug af såkaldte peer-medarbejdere – mennesker, der selv har erfaring med psykisk sygdom, og som kan ansættes i recovery-forløb. »Der, hvor de har peer-medarbejdere, kan man se en generel tendens til, at det virker,« siger hun. »Det skal selvfølgelig ikke stå i stedet for fagpersoner. Men det kan være et tredje ben. For du bliver ikke rask, bare fordi du bliver udskrevet. Den overgang kan være svær.«

Pengene skal følge barnet

Den tredje mærkesag handler om børnefamiliernes valgfrihed, og det er en sag, hun også kørte under kommunalvalget. Grundtanken er, at det offentlige tilskud bør følge barnet, uanset om forældrene vælger en kommunal institution, en privat pasningsordning eller hjemmepasning. I dag er der fortsat kommuner, der slet ikke tilbyder hjemmepasning, og mange steder er tilskuddet så lavt, at det reelt ikke er et valg. »Det vigtigste er, at vores børn får de bedst mulige vilkår,« siger hun. »Der kan man ikke behandle alle over én kam. For nogen er det det rigtige at være i institution, for andre er det noget andet. One size-løsninger passer sjældent nogen.«

Klassestørrelse og boligskat: »Giv skolerne selvbestemmelse«

Helene Lykke forventer, at den kommende valgkamp i høj grad kommer til at handle om boligskat og skolepolitik – herunder Socialdemokratiets forslag om lavere klassestørrelser. Hun er skeptisk over for den konkrete model og peger på, at der ikke er noget magisk ved tallet 14 elever, og at flere fagpersoner mener, at børn har brug for en vis gruppestørrelse for at skabe sociale arenaer. »Hvis der skal laves mindre klasser, mangler vi 4.000 ekstra lærere og 4.000 ekstra klasselokaler. Og hvor skal de være?« spørger hun. »Jeg havde hellere set, at man gav skolerne selv noget selvbestemmelse. For nogen kan det godt være, at man sætter ind på at dele klassen op på bestemte tidspunkter. For andre er det måske en to-lærerordninger eller noget helt tredje. Det kan være meget forskelligt, hvad der virker.«

Benarbejde frem for kampagnebudget

Helene Lykke er åben om, at hun ikke har det store kampagnebudget. Valgkampen bliver ført på benarbejde, ansigt til ansigt, og hun har skrevet på sine flyers, at vælgerne altid er velkomne til at kontakte hende. »Jeg kan godt have mine holdninger, men jeg skal jo repræsentere borgerne,« siger hun. »Jeg går meget op i dialog. Man bliver altid klogere, når man snakker med andre mennesker.«

Med en syvendeplads på Liberal Alliances liste i Sydjyllands Storkreds er vejen til Folketinget lang. Helene Lykke ved det godt. Til gengæld har hun sine flyers, sine mærkesager og et telefonnummer, som vælgerne er velkomne til at ringe på.

DLG Group taber millioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det treårige transformationsprogram ReGen er foran planen, men 2025 blev et år med røde tal og ingen overskudsdeklarering til andelshaverne. DLG Group offentliggør et resultat før skat på minus 192 mio. kr. for 2025 og et resultat efter skat på minus 352 mio. kr. Bag tallene ligger et bevidst valg om at gennemføre omfattende nedskrivninger og strukturelle tilpasninger, som samlet kostede 521 mio. kr.

Bruttoomsætningen steg til 61,8 mia. kr. mod 60,7 mia. kr. året før, mens driftsresultatet før afskrivninger landede på 2,1 mia. kr. mod 2,3 mia. kr. i 2024.

»Årets resultat bærer præg af, at vi har gjort det, der er nødvendigt for at rydde op, og for at forme et andelsselskab, som fremover kan skabe værdi for vores andelshavere,« siger administrerende direktør Peter Giørtz-Carlsen.

Han understreger, at der ikke udbetales overskudsdeklarering til andelshaverne i år, og at det ikke er et resultat, der afspejler koncernens ambitioner.

»Vi skal gøre os fortjent til andelshavernes loyalitet,« siger han.

2025 var et blandet år på tværs af forretningsområderne. Den danske grovvareforretning oplevede en stor høst, men meget lave kornpriser pressede marginerne. Den svenske grovvareforretning klarede sig væsentligt bedre, mens den tyske forretning leverede et tilfredsstillende resultat trods svære markedsvilkår. Samlet nåede Agriculture Business Group et EBITDA på 1,2 mia. kr. Animal Nutrition Business Group forbedrede indtjeningen markant og nåede 210 mio. kr., mens Energy Business Group leverede 553 mio. kr. og tog markedsandele i flere segmenter.

Koncernens gæld blev nedbragt betydeligt i løbet af året, og arbejdskapitalen blev forbedret med 1 mia. kr.

Transformationsprogrammet ReGen, der blev igangsat kort før sommeren 2025, er efter koncernens egen vurdering foran planen. Målet er at levere 1 mia. kr. i forbedringer af brutto-EBITDA inden udgangen af 2027.

»ReGen virker. Allerede nu er mere end 40 procent af potentialet i eksekvering, og alle forretningsenheder bidrager positivt,« siger Peter Giørtz-Carlsen.

Som led i transformationen er der implementeret en ny organisationsstruktur, der skal skabe større sammenhængskraft på tværs af koncernens forretningsområder.

»Vi er gået fra at være et konglomerat til at agere mere som én koncern,« siger han.

For 2026 forventer DLG Group ikke væsentlig toplinjevækst, men sætter fuld fokus på at forbedre drifts- og bundlinjeresultatet gennem stram omkostningsstyring og fortsatte gevinster fra ReGen-programmet.

»Vi forventer ikke, at markederne forbedres væsentligt i år, og vores resultater vil derfor afhænge af de forandringer, vi selv skaber. I 2026 vil vi se de første tegn på, at konkurrencekraften er tilbage,« siger Peter Giørtz-Carlsen.

DLG Group er ejet af over 20.000 danske landmænd og havde i 2025 aktiviteter i 18 lande med salg til 70 lande. Cirka 65 procent af omsætningen genereres i Tyskland.

Lukket postliste midt i sparerunde – tilfældigt eller belejligt?

Af
Poul Rand
-
0

Indtil for nylig kendte jeg ikke til kommunens åbne postliste. Havde jeg gjort det, kunne Jeg få lyst til at programmere en lille crawler og følge med i, hvad der egentlig rører sig bag murene på rådhuset. Dette kan dog være ulovligte under straffelovens § 263 om uberettiget adgang til andres data/systemer. Uanset, er det for sent. Postlisten lukkes.

Poul Rand stiller spørgsmål ved Fredericia Kommunes beslutning om at lukke postlisten.

Spørgsmålet er enkelt: Ønsker vi en kommune, hvor man kan følge processerne – eller en kommune, hvor man først får indsigt, når beslutningerne er færdige? Når et byråd samtidig taler varmt om borgerinddragelse, er det et uheldigt signal at fjerne et redskab, der netop gør det muligt at følge med, før beslutningerne er truffet.

En postliste fungerer som demokratiets radar. Den fortæller borgere, journalister og politikere, hvilke sager der overhovedet eksisterer. Uden den kan man stadig søge aktindsigt – men kun i noget, man allerede ved findes. Det svarer lidt til at slukke lyset og bagefter sige, at man stadig må kigge rundt.

Timingen er intessant. Lukningen sker netop op til en historisk sparerunde. Når besparelser betyder lukninger, afskedigelser og serviceforringelser, øges behovet for gennemsigtighed – ikke det modsatte. Er det konfliktforberedelse? Er det politisk risikominimering? Eller er det bare administrativ forenkling? Kommunaldirektøren kalder det ikke en politisk sag. Borgmesteren har fuld tillid. Men åbenhed er altid politisk – især når man vælger mindre af den.

Det er lovligt. Det er ikke lovpligtigt at have en åben postliste. Men spørgsmålet er ikke kun juridisk. Det er politisk.

Begrundelsen er ressourcer. Ifølge kommunen bruges der, hvad der svarer til et par årsværk på aktindsigter, der udspringer af postlisten. De timer skal nu “bruges bedre” – særligt i en tid, hvor kommunen står over for besparelser på 150 millioner kroner.

Hvis beslutningen virkelig kun handler om ressourcer, kunne man så ikke politisk have behandlet spørgsmålet? Kunne man have fundet en model med filtrering, digital automatisering eller kvartalsvis offentliggørelse med hjælp fra AI?

Det kan være tegn på en kulturændring. I en sparerunde er borgernes interesse størst. Netop dér burde gennemsigtigheden være størst.

Jeg spørger: Beskytter man i mod at politisk lobbyismen bliver synlig, eller forvaltningen og administrationen mod afmagt og arbejdspres i en kommende sparerunde?

Luna Arab om Mikkel Bjørns undskyldning: »Jeg er glad for, at han har indset sin fejl – men det er trist, at det skete«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SAMFUND. Luna Arab gør sig ikke meget på sociale medier. Hun har aldrig været vant til opmærksomhed og har aldrig bedt om den. Alligevel er den 18-årige gymnasieelev fra Middelfart i løbet af det seneste døgn havnet midt i en landsdækkende debat om tilhørsforhold, navne og grænserne for politisk ordførelse.

»Det er helt nyt, og det er chokerende. Jeg har aldrig været midt i noget så stort før,« siger Luna Arab.

Det hele begyndte, da Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn i november stillede et paragraf 20-spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund, hvori han blandt andet spurgte, om efternavnet Arab er »uforeneligt med at ville være dansk«. Middelfart Gymnasium & HF reagerede med et opslag, der blev delt hundredvis af gange, og Enhedslistens Peder Hvelplund kaldte spørgsmålet »nederdrægtigt«.

For Luna Arab selv er det én ting, der fylder mest. »Det er ubehageligt, at mit navn bliver brugt som en grund til, at jeg ikke burde være her,« siger hun.

Drømmene ligger lige foran hende

Luna Arab kom til Danmark fra Syrien som femårig. Hun er vokset op i Middelfart, har gået i dansk folkeskole og går nu på Middelfart Gymnasium & HF. Efter gymnasiet venter universitetet – uden omveje.

Uden dansk statsborgerskab kan et sabbatår med ophold i udlandet nemlig sætte hele ansøgningsprocessen i fare. Så Luna Arab går direkte videre. »Jeg kan ikke tage sabbatår, fordi jeg ikke har statsborgerskab. Så det er direkte videre til universitetet,« siger hun og tilføjer så med et smil: »Jeg har store drømme. Jeg tror, det bliver jura eller statskundskab.«

Undskyldningen

Da Middelfart AVISEN ringede til Luna Arab onsdag eftermiddag, kendte hun endnu ikke til Mikkel Bjørns opslag på Facebook, hvor han kalder spørgsmålet »en fejl« og giver en »uforbeholden undskyldning«. Hun fik det læst op under samtalen.

»Jeg er glad for, at han har indset sin fejl. Og jeg er glad for, at han har undskyldt,« siger Luna Arab.

Men glæden er blandet. »Det er lidt trist, at det skete i første omgang. Det har stadig været derude, og jeg har været meget påvirket af det.«

Mikkel Bjørn skriver i sit opslag, at spørgsmålet »ved en fejl blev puljet sammen med en blok af ellers kvalificerede spørgsmål« og ikke er udtryk for hans holdninger. Han hævder, at det stammer fra en ekstern henvendelse, som burde have været sorteret fra.

Spørgsmålet blev dog stillet som et officielt paragraf 20-spørgsmål i Mikkel Bjørns navn. Til TV 2 Fyn har han desuden oplyst, at han har tænkt sig at sende blomster til Luna Arab.

Middelfart Gymnasium & HF stod bag hende

Da Middelfart Gymnasium & HF delte sit opslag om Luna Arab, regnede skolen med, at det ville blive set af forældre og samarbejdspartnere. I stedet eksploderede det. Luna Arab vidste godt, at skolen ville reagere, og det betød noget. »Jeg blev helt rørt. Bare det at vide, at der er så mange, der støtter mig og bakker op om mig. Det er virkelig dejligt,« siger hun.

Luna Arab har selv ikke bedt om debatten, og det er hun ikke bleg for at påpege. »Jeg har aldrig været glad for meget medieopmærksomhed,« siger hun. »Det er, hvad det er.«

Middelfart Gymnasium & HF slog ring om elev: »Vi blev simpelthen alt for kede af det«

Afterski-fest i Brenderup vokser år for år: »Folk ville simpelthen ikke gå hjem«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

EVENTS. Der er hverken strøm eller rendende vand. Der er ingen varme i teltet. Til gengæld er der tyrolmusik fra et par soundbokse, en ølvogn, en jægerbombs-hytte og en stemning, der ifølge arrangørerne bare ikke vil stoppe.

»Det er et arrangement, vi gerne vil holde lidt lavpraktisk,« siger Solveig Damsgaard Nielsen, formand for Brenderup Lokaludvalg, der står bag festen.

»Vi kan jo ikke tilbyde så meget. Vi har hverken strøm eller rendende vand. Så det, vi gør, er, at vi sætter teltet op, lejer en toiletvogn og en ølvogn og stiller et par soundbokse op med tyrolmusik.«

Afterski-festen i Brenderup er efterhånden blevet en fast tradition, men formatet har ændret sig undervejs. De første par år begyndte festen klokken fem om eftermiddagen og var planlagt til at slutte klokken ni. Det holdt ikke længe. »Det blev ret hurtigt til, at folk altså ikke ville gå hjem klokken ni,« siger Solveig Damsgaard Nielsen med et grin. »Så nu har vi udviklet det, så vi starter klokken 18 og kører til midnat.«

Ud over ølvognen og jægerbombs-hytten kan der købes grillpølser hele aftenen, og den lokale fiskehandler Møllers Fiskehus sponsorerer suppe til de friske gæster. For lokaludvalget er det vigtigt, at pengene bliver i byen. »Vi sørger for at involvere de lokale erhvervsdrivende. Vi køber selvfølgelig alt, hvad vi skal bruge, i Brenderup,« siger formanden.

Arrangementet er for voksne, understreger hun. Børnene kan til gengæld se frem til lokaludvalgets byløb på mors dag, anden søndag i maj, hvor der plejer at dukke omkring 300 deltagere op.

Men fredag aften handler det om afterski. Opfordringen fra Solveig Damsgaard Nielsen er klar: Tag varmt tøj på, tag skiskoen på, og tag familien, vennerne eller naboen med under armen. »Det er helt nede på jorden, og det er for alle.«

Middelfarts nye skatehal er klar: Lørdag indvies den med konkurrencer og fest

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

LOKALT. Siden august har Middelfart Skateboarding bygget og hamret løs i den gamle industrihal på Tråden. Nu er hallen færdig, ramperne sat, og lørdag den 28. februar klokken 16 slår foreningen dørene op til en indvielsesfest, der byder på alt fra skateboardkonkurrence og pengepræmier til tarteletter og party i KABEL29.

Det er formand Morten Bennetsen, der sammen med et lille udvalg af frivillige har stået i spidsen for at forvandle den rå hal ved Gl. Banegårdsvej 29 til en fuldgyldig indendørs skatepark — et projekt, der har været undervejs i et halvt år, og som nu kulminerer med en officiel indvielse, hvor Middelfarts borgmester Anders klipper snoren. »Vi har gået og bygget helt siden vi fik lov til at komme ind i august. Nu er hallen endelig færdig, og så skal den indvies ordentligt,« siger Morten Bennetsen, der ikke lægger skjul på sin begejstring.

Og ordentligt bliver det. Foreningen har sammensat et program, der begynder med en velkomst og snoreklip klokken 16 og derefter ruller videre med skateboardkonkurrencer i flere niveauer, her en juniorafdeling for de yngste og en åben række for de ældre skatere. Det hele kulminerer med en hemmeligholdthed udfordring under overskriften »Big Surprise Contest«, der lover pengepræmier til de mest vovemodige.

En national legende bag mikrofonen

For at give konkurrencen det rette tryk har foreningen hentet en af dansk skateboardings mest markante figurer til at stå ved mikrofonen. Kim Stær, som Morten kalder en national legende, har sagt ja til at speake hele arrangementet. »Kim Stær er en ældre herre ligesom mig, der bare er virkelig dygtig til at skate og har en fantastisk energi. Han kan alle de vilde tricks, han kan nå ud til publikum — han er simpelthen perfekt til det her,« fortæller Morten Bennetsen.

Og der bliver noget at speake om. Det lokale firma POM Industries, som leverer jern og tidligere har sponsoreret ramper til foreningens udendørs anlæg ved marinaen, har produceret en kæmpe rail specielt til indvielsen — en lang, buet skinne, som skaterne skal grinde eller slide henad. »Det kommer til at minde om det, man ser i snowboarding til OL, bare i lille Middelfarts skatehal,« siger Morten med et grin. »Jeg vil i hvert fald anbefale folk at komme ned og kigge. Man behøver ikke selv at skate, men det er simpelthen spektakulært at se på.«

Fra skatehal til ungemiljø

Skatehallen er en del af det større KABEL29-projekt, der fungerer som ungezone i Tråden — det nye kultur- og fællesskabshus, som er vokset frem i de gamle NKT-haller på Middelfarts trafikhavn. Her har Brobygning Middelfart med støtte fra blandt andre LAG MANK, Lokale og Anlægsfonden og Nordea-fonden skabt et kreativt frirum for unge mellem 15 og 25 år med værksteder, café og nu altså en fuldt udbygget skatepark.

For Morten Bennetsen handler det ikke kun om sport. Det handler om at skabe et sted, hvor mennesker mødes på tværs af alder og baggrund. »Det fede ved skateboarding er, at man mødes på tværs af generationer. Det kan være en på 15, der skater sammen med en på 25 og en på 45. Det er de værdier, vi gerne vil give videre,« forklarer han.

Og netop koblingen mellem skatehallen og det omkringliggende ungemiljø i KABEL29 giver en særlig synergi, mener formanden. Maja Füchsel og Karla Arvad Meier, som driver KABEL29’s café, har sagt ja til at holde fest efter konkurrencen, og der vil være tarteletter til salg. »Jeg tror simpelthen, det bliver så hyggeligt. Det handler også om at skabe et fedt miljø til alle dem, der har lyst til at være en del af det community, der er dernede,« siger Morten.

Et fællesskab i vækst

Middelfart Skateboarding er ikke nogen ny forening, men den har fået nyt liv med indflytningen i KABEL29. Foreningen tilbyder undervisning for nybegyndere, samarbejder med lokale skoler og ungdomsskolen om valgfag i skateboarding, og har desuden lanceret konceptet »Old Bones« for alle over 30, der altid har haft lyst til at lære at stå på et board.

Lørdag den 28. februar er alle dog velkomne, uanset om man er erfaren skater eller blot nysgerrig tilskuer. »Vores hal er så vild. Der er masser af plads til publikum, og det er helt sikkert et kig værd,« siger Morten Bennetsen. »Skateboarding er en rigtig smuk sport at se, og den er interessant, fordi den er så action-packed.«

MGP-vinder Anna Frida fejres med pandekager på Fredericia Rådhus

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

EVENTS. Der blev lovet pandekager. Og pandekager bliver der.

Torsdag den 26. februar slår Fredericia Rådhus dørene op for en officiel fejring af Anna Frida, der lørdag aften sang sig til tops i Børnenes MGP 2026 med sangen »Ligeglad ligeglad«. Klokken 12.30 er hun og hendes klassekammerater fra Kirstinebjergskolen afdeling Havepladsvej inviteret til rådhuspandekager i byrådssalen af borgmester Peder Tind. Og fra klokken 13.15 til cirka 13.45 kan alle borgere møde den nykårede MGP-vinder på rådhuset, hvor hun også skriver autografer.

Det er kulminationen på en uge, hvor Fredericia har haft svært ved at holde begejstringen nede. Allerede lørdag aften brød jublen ud i Fredericia Idrætscenter, hvor over 2.000 mennesker fulgte finalen på storskærm i hal 5 og 6. Tidligere på dagen havde Fredericia Bibliotek holdt MGP-forfest med glimmer, ansigtsmaling og popcorn, og da værterne i Frederikshavn til sidst råbte Anna Fridas navn, var der ingen tvivl – hverken i Arena Nord eller hjemme i Fredericia. »Vi er utrolig stolte over den her sejr. Det er en fantastisk indsats, som virkelig fortjener en stor anerkendelse,« siger borgmester Peder Tind, der allerede tidligt på ugen løftede sløret for planerne om en officiel fejring.

Anna Frida er 13 år, går i 7.a og har skrevet sangen selv. Den handler om at turde stå ved sig selv og sige stop til jagten på at være pæn og perfekt – et budskab, hun har båret med sig gennem hele forløbet. »Jeg kan rigtig godt lide at synge, og så vil jeg bare virkelig gerne ud med et godt budskab,« sagde hun forud for finalen til Fredericia AVISEN.

Vejen til scenen i Frederikshavn har ikke været lige. Sidste år forsøgte Anna Frida at komme med i MGP, men nåede kun til den første audition. I år sendte hun fire sange ind, fordi hun ikke ville lade chancen gå forbi igen. Det var »Ligeglad ligeglad«, der gik hele vejen – først gennem udvælgelsen, så gennem finalen, og til sidst gennem superfinalen, hvor de tre mest populære sange stod over for hinanden. Otte finalister kæmpede om sejren, som blev sendt live på DR1 klokken 19. Hele Danmark stemte. Og hele Danmark valgte Anna Frida.

Mandag blev hun fejret på Kirstinebjergskolen, hvor skoleleder John Agerholm samlede alle elever i hallen. »Du har selv skrevet sangen, og du har selv skrevet musikken, og du fremførte det så professionelt, at du ikke kunne undgå at vinde. Det er hammer, hammer flot,« sagde han fra scenen, inden Anna Frida fik overrakt blomster.

Anna Frida går til sang og musical i sin fritid og er en del af skolens performancehold, der i april skal opføre en musical på Fredericia Teater. Det er altså ikke en pige, der er landet på scenen ved et tilfælde.

Og sejren i Børnenes MGP er ikke den eneste grand prix-triumf med rødder i Fredericia i disse uger. Bare en uge tidligere – lørdag den 14. februar – vandt Søren Torpegaard Lund det voksne Dansk Melodi Grand Prix med sangen »Før vi går hjem« i præcis samme hal i Frederikshavn. Søren Torpegaard Lund er uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia, hvor han som 17-årig blev optaget som den yngste elev nogensinde. Han dimitterede i 2019 og har siden optrådt på landets største scener, heriblandt Fredericia Musicalteater, Det Ny Teater og Det Kongelige Teater. Nu skal han repræsentere Danmark ved Eurovision i Wien den 14. maj.

To grand prix-sejre på to uger. Begge med afsæt i Fredericia. For borgmesteren er det ikke et tilfælde. »Vi slår fast for hele Danmark, at vi er en musikalsk og kulturel hovedstad,« siger Peder Tind. »Når vi leverer på så store scener, sender vi et klart signal om, at vi har ufatteligt dygtige og kompetente talenter i Fredericia. Vi har musicalteateret, vi har musikskolen. Vi har mange, som hver eneste dag sikrer, at der er stærke rammer og muligheder for at udvikle talent i vores kommune.«

Han ser begge sejre som frugten af et bredt og vedvarende arbejde. »Det er frugten af hårdt arbejde og en stor indsats fra mange aktører. Samlet set er det en fantastisk fortælling om, hvad Fredericia Kommune kan, og det gør mig virkelig stolt,« siger borgmesteren.

Anna Frida selv tager det hele, som det kommer. På spørgsmålet om hun overhovedet har kunnet koncentrere sig i skolen efter weekendens begivenheder, svarer hun med et smil: »Ja, for det meste.«

Torsdag venter pandekager i byrådssalen. Og bagefter kan hele Fredericia komme forbi.

Læs også

Anna Frida fejret foran hele skolen efter MGP-sejr: »Det har været ret vildt«

Middelfart Gymnasium & HF slog ring om elev: »Vi blev simpelthen alt for kede af det«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SAMFUND. Luna Arab er 18 år. Hun er født i Syrien og kom til Danmark som femårig med sin familie. Hun har gået i dansk folkeskole, er vokset op i Middelfart og taler det sprog, der tales her. I dag går hun på Middelfart Gymnasium & HF, hvor hun drømmer om at tage en universitetsuddannelse.

Men i Folketingets Indfødsretsudvalg stillede Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn for nylig et spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund om en ung syrer, der søger dansk indfødsret. Ifølge Enhedslistens Peder Hvelplund, der har delt spørgsmålet på Facebook, lød det blandt andet, om ministeren er enig i, at efternavnet Arab er »uforeneligt med at ville være dansk«, og om vedkommende bør »flytte tilbage til sit arabiske hjemland«.

Det spørgsmål fik det til at vende i maven på en hel skole i Middelfart.

»Vi blev simpelthen alt for kede af det«

Betina Axelsen er rektor på Middelfart Gymnasium & HF. Da hun og kollegerne hørte, hvad der var sket, valgte skolen at handle. Ikke som politisk aktør, understreger hun, men som en skole med et ansvar for sine elever. »Man kan sige, at noget af det, der ikke ligger til grund for vores opslag, det er et ønske fra skolen om at være med i en politisk debat. Vi er en skole, som rummer mange forskellige politiske synspunkter, så det er ikke med den dagsorden, vi går ud,« siger Betina Axelsen.

Men der var simpelthen en grænse, der var blevet overskredet. »Der var simpelthen så mange af os, der blev kede af at høre, at en politiker havde nævnt ordet remigration i sammenhæng med en af vores elever. Og det udelukkende på baggrund af hendes efternavn. Ingen overvejelse om, hvem hun er, eller hvad hun har gjort,« siger rektoren.

Resultatet blev et opslag på gymnasiets sociale medier, der sluttede med ordene: »Luna Arab hører til hos os. Ikke som et symbol. Ikke som en brik i en politisk debat. Men som den, hun er: en helt almindelig gymnasieelev, klassekammerat, ven og veninde. Et navn er bare et navn.«

Opslaget spredte sig

Skolen havde forventet, at opslaget ville blive set af forældrene. Måske nogle af gymnasiets samarbejdspartnere. Det gik anderledes. Opslaget spredte sig langt ud over Middelfarts grænser og blev delt og kommenteret i et omfang, der overraskede rektoren.

»Jeg tror simpelthen, at vi har ramt et behov,« siger hun. »Jeg er meget bekræftet i, at Danmark grundlæggende er et virkelig godt samfund, hvor vi respekterer hinanden. Uanset holdninger og det ene og det andet, så gælder det om, at vi kan tage en kop kaffe, og vi kan tale sammen og udveksle meninger.«

Men lige netop det at en ung gymnasieelev blev nævnt ved navn i et politisk spørgsmål alene på baggrund af sit efternavn, har tilsyneladende fået mange til at reagere. »Det tror jeg for rigtig, rigtig mange danskere føles grænseoverskridende simpelthen. At det ikke er noget, vi identificerer os med,« siger Betina Axelsen.

Et mønster fra Indfødsretsudvalget

Mikkel Bjørns spørgsmål om Luna Arab er ikke et enkeltstående tilfælde. Som formand for Folketingets Indfødsretsudvalg har han gjort det til en vane at stille spørgsmål til ministeren, hvor ansøgere til dansk statsborgerskab nævnes ved navn. DR har tidligere dokumenteret, at Bjørn i forbindelse med én behandlingsrunde stillede 53 spørgsmål, hvor han 27 gange nævnte ansøgere ved fulde navn – blandt andet med henvisning til deres opslag på Facebook.

Den praksis er blevet kritiseret af Eva Ersbøll, seniorforsker emerita på Institut for Menneskerettigheder, som har kaldt den »imod almindelige retsstatsprincipper«.

Men hvor tidligere sager har handlet om ansøgeres sociale medier eller baggrund, går spørgsmålet om Luna Arab et skridt videre: Her er det selve pigens efternavn, der bruges som argument.

»Ministeren konstaterer blot lakonisk, at han ikke kan forskelsbehandle. Ikke et ord om, at det ville være helt utilstedeligt, og at han selvfølgelig ikke vil,« som Peder Hvelplund formulerede det.

»Man skal ikke hive en uskyldig gymnasieelev ind«

Betina Axelsen understreger, at skolen ikke ønsker at være politisk aktør. Men hun erkender samtidig, at opslaget var en bevidst markering. »En af vores fornemmeste opgaver – og det gælder alle gymnasier i Danmark – det er at forberede de unge til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Og i det hører jo også, at man siger, hvad man mener,« siger hun. »Her havde vi som ansatte rigtig meget brug for at markere, at det her synes vi er forkert i forhold til det ønske om det samfund, vi har, og de regler, der gælder.«

For hende var det også vigtigt, at eleverne så skolen handle efter de værdier, den underviser i. »Det er også rigtig meget for, at eleverne skal se skolen gøre det, som vi faktisk prøver at opfordre dem til – nemlig at deltage i samfundet med de holdninger, man nu har,« siger Betina Axelsen.

Men der er grænser for den politiske debat, pointerer hun. Man må gerne gå til hinanden, men det skal være mellem ligeværdige deltagere. »Man skal jo ikke hive en uskyldig gymnasieelev ind.«

Et navn er bare et navn

Luna Arab skulle egentlig have været dansk statsborger sammen med sin familie. Men lang sagsbehandlingstid betød, at det ikke lykkedes, og nu skal hun vente nogle år endnu.

Betina Axelsens håb er, at debatten sætter noget i gang. »Dels at vi bør ytre os, når vi har en holdning. Og så synes jeg også, det er værd at overveje, når vi debatterer, om vi gør det på baggrund af nogle holdninger, eller om vi ender med at hænge hinanden ud,« slutter hun.

123...877Side 1 af 877
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER