8.9 C
Copenhagen
tirsdag 9. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Låge 9: Underground: Et decemberunivers med stil og særpræg

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv.

I dag åbner vi låge 9.

En herretøjsbutik med kant

Hos Underground i gågaden møder man et råt og enkelt univers. Tøjet hænger i rene linjer, udvalget er smallere end i de klassiske herretøjsforretninger, og stilen er målrettet dem, der vil have noget med kant, og noget, der skiller sig ud fra det almindelige. »Vi har tøj for alle. Drenge, fyre. Ikke så traditionelt som de fine herretøjsforretninger, men med lidt mere kant,« fortæller Jannick Rudbeck, der tager imod med et smil og en rolig faglighed.

Året har været godt, siger han uden omsvøb. »Det har været udmærket. Det skal man ikke brokke sig over. Vi har noget at lave, så der er ingen grund til at brokke sig.« Og når kalenderen rammer december, mærker man tydeligt, at butikken har sin faste plads i byens julehandel. »Det er en travl måned. Heldigvis. Vi har en masse kunder, der gerne vil shoppe lokalt og komme ned til os. Også fordi vi har noget tøj, som du ikke finder andre steder.«

Gaveindpakningen fylder da også dagene ud i december. Det er en opgave, der følger ham hele dagen, og som bliver ved, uanset hvor mange kunder der står i butikken. »Det gør jeg konstant,« siger han med et grin.

Undergrounds udvalg spænder bredt – fra streetwear til mere klassiske basisdele. Foto: Fredericia AVISEN

Det er en travlhed, han kender, og som han arbejder sig roligt igennem. Men når det gælder butikkens udtryk i december, går han en helt anden vej. Hvor andre skrur op for gran, guirlander og julelys, træder Underground bevidst et skridt tilbage. Julepynt er ikke en central del af butikkens identitet, forklarer han. »Vi har nogle juletræer, og vi har lidt i vinduerne, men jeg synes hurtigt, det bliver for meget. Vi kunne godt gøre det mere julet, men så kører man død i det. Det er bare min person. Jeg har heller ikke så meget julepynt derhjemme,« griner han lidt videre.

Det samme gælder gaveindpakningen. Her handler det ikke om røde nisser eller glitrende papir, men om enkelhed og den stil, butikken i forvejen står for. »Vi har heller ikke julepapir. Der har vi stadig bare ensfarvet papir.«

Streetwear-brandet BLS er blandt butikkens mest eksklusive julegaveidéer. Længere nede i artiklen viser Jannick Rudbeck flere af årets populære gaver – både til de yngre og de lidt ældre. Foto: Fredericia AVISEN

En butik hvor rådgivning går forud for salg

Underground enkle udtryk, uden store mængder julepynt og uden glitrende gavepapir, betyder ikke, at stemningen er afdæmpet. Tværtimod. Når kunderne træder ind, er det ikke pynten, der fylder, men menneskene. Og det er netop her, butikkens styrke ligger. Folk er glade, fortæller Jannick, og stemningen i butikken er præget af nærhed og ærlighed. »Folk er glade, og vi kan som regel altid hjælpe med det, de vil have. Og ellers kan vi sende dem videre til nogle af vores kollegaer rundt i byen, hvis vi ved, de har det, de søger.«

For Jannick er det en naturlig del af måden at drive butik på. »Hvis der er nogen, der går efter noget specifikt, og vi ved, de har det et andet sted, så sender jeg dem derop. Jeg gider ikke proppe et eller andet på dem. De skal have det, de ønsker sig.«

Årets julegavehits – fra cykelprint til streetwear

Når snakken falder på årets julegaver, er Jannick ikke et øjeblik i tvivl om, hvad der har været mest populært. »Altså sidste år – og det tror jeg også, det bliver i år – der solgte vi sindssygt meget af LAKOR.« Han finder en t-shirt frem med et karakteristisk cykelmotiv. Den slags gave, man ser for sig blive pakket op af mænd i mange aldre.

Jannick Rudbeck viser en af butikkens store julefavoritter frem: LAKOR-t-shirten med cykelmotiv. Foto: Fredericia AVISEN

Til de yngre kunder er udtrykket samtidig et lidt andet. »Butter. Det er meget til de unge. Og så har vi BLS, hvis man har et lidt højere budget.« Udvalget spænder bredt, både i stil og målgruppe, men fælles for det hele er, at det har kant. Og vigtigst af alt, siger Jannick, det er tøj, man ikke finder alle andre steder.

Butter er blandt favoritterne hos de yngre kunder, fortæller Jannick Rudbeck. Foto: Fredericia AVISEN

En butik der holder fast i sin egen stil

Låge 9 er åben. I morgen venter en ny fortælling. Underground er ikke den mest pyntede butik i byen. Men den er noget andet. Et sted med ærlighed, personlig stil og et sortiment, der tiltrækker dem, der søger noget lidt anderledes. En butik, hvor december ikke handler om glitter og gran, men om mennesker, der finder tøj med udtryk og karakter. Og om Jannick, der hellere sender folk videre end sælger dem noget, der ikke passer til dem. Med låge 9 har vi fået et kig ind i deres december. En måned med travlhed, t-shirts, streetwear og gavepapir. I morgen åbner vi låge 10. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.

Låge 8: Bog & Idé: Her finder både børn og voksne deres julefavoritter

»Det er en bunden opgave«: Rabjerg jubler over millionløft til Lillebælt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med ordene »bunden opgave« og en klar advarsel om, at kommende generationer risikerer et havmiljø, der er »brunt og snusket«, markerer folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S) en sjælden politisk utålmodighed. For ham er den nye bevilling på 9,8 millioner kroner til projektet Blå Korridorer i Lillebælt og Vejle Fjord ikke bare en positiv nyhed – men en milepæl, der er kommet alt for sent.

»Vi har enorme udfordringer med vores vandmiljø. For mig at se er det en bunden opgave, at vi gør noget ved det hurtigst muligt. De kommende generationer fortjener også at kunne bade og fiske i vand, der er blåt og sundt – og ikke brunt og snusket,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Projektet, som nu får millionstøtten fra Havnaturfonden, skal genskabe stenrev og skaldyrsrev, der historisk har været Lillebælts og Vejle Fjords vigtigste biologiske motorer. Formålet er at forbedre forholdene for fisk, bunddyr og kystfugle og samtidig skabe sammenhængende “blå korridorer”, der binder de to havområder sammen.

Rabjerg lægger ikke skjul på, at bevillingen er kærkommen – men også et tegn på, at dansk havnatur har brug for langt mere end symbolske løft.

»Det er rigtig godt, at vi nu investerer massivt i konkrete løsninger. Vi har gjort meget – men jeg er helt med på, at vi skal gøre mere. Derfor er jeg rigtig glad i dag,« siger han.

Det store ansøgningsfelt understreger presset på havmiljøet: I alt ansøgte projekter for over 150 millioner kroner fra hele landet. Kun seks blev udvalgt, og Lillebælt/Vejle Fjord-projektet er et af de største – både målt på økonomi og geografisk betydning.

Projektet i Lillebælt ligger i direkte forlængelse af de lokale planer ved Trelde Næs, hvor kommuner og forskere allerede arbejder på at genoprette stenrev og muslingebanker. Med de nye midler kan indsatsen nu skaleres og skabe den sammenhæng, som biologerne betragter som afgørende for et sundere og mere modstandsdygtigt havmiljø.

Rabjerg formulerer det på sin egen måde:

»Vandet skal være blåt. Ikke brunt. Og det er vores ansvar at sikre, at det også gælder om ti, tyve og halvtreds år.«

Sådan fordeles magten i Middelfart

Af
Redaktionen
-
0

Middelfart Byråd har indgået en bred konstitueringsaftale, hvor alle partier får del i magten. Venstre får borgmesterposten, men Socialdemokratiet og de mindre partier står med de tunge faglige poster.

Da Middelfart Byråd satte sig til bords for at konstituere sig for perioden 2026–2029, var det uden drama, uden taktiske magtkampe og uden de sædvanlige opgør, der følger i kølvandet på et kommunalvalg. Alligevel er det, der er sket, både historisk, strategisk og bemærkelsesværdigt: Et samlet byråd på tværs af ni partier har fordelt magten i Middelfart – og ingen står udenfor.

Venstres Anders Møllegård blev valgt som borgmester i enighed. Socialdemokratiets mangeårige borgmester Johannes Lundsfryd Jensen træder et skridt tilbage og overtager formandsposten i Teknisk Udvalg. Dansk Folkeparti får 2. viceborgmesterposten, og formandsposterne i de stående udvalg fordeles bredt mellem partierne: SF, Enhedslisten, Venstre, Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne. På papiret ligner det en fredsaftale. I realiteten er det en omhyggeligt kalibreret magtdeling, hvor alle får noget – og ingen får alt.

Venstre får borgmesterkæden – men ikke kontrollen

Venstre sidder nu på borgmesterposten og både 1. og 2. viceborgmester (sammen med DF). Partiet får også formandsposterne i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget. Det giver Venstre de klassiske velfærdsområder, hvor drift, økonomi og hverdagsservice fylder mest.

Men i Økonomiudvalget – kommunens egentlige kraftcenter – er billedet anderledes. Her sidder Venstre med to pladser, mens Socialdemokratiet sidder med tre. Resten af pladserne er fordelt mellem seks andre partier, og flertal kan kun opnås gennem brede, skiftende alliancer.

Det giver Møllegård borgmesterkæden – men ikke magtmonopolet. Socialdemokratiet mister toppen – men får maskinrummet. Det mest interessante magtpunkt ligger i, hvad Socialdemokratiet faktisk har fået. Johannes Lundsfryd Jensen bliver formand for Teknisk Udvalg, som styrer:

– byudvikling
– lokalplaner
– infrastruktur
– høje anlægsbudgetter
– erhvervsområder
– havne- og kystnære udviklingszoner

I kommunalpolitik er Teknik-udvalget ofte dér, hvor den langsigtede retning sættes. Med Lundsfryd som formand bevarer Socialdemokratiet en stærk position i kommunens centrale maskinrum – selv uden borgmesterkæden.

Partiet har også tre pladser i Økonomiudvalget, en fast hånd på skole- og kulturpolitikken samt en tung rolle i Social- og Sundhedsudvalget. Det giver Socialdemokratiet en bred strukturel magt, som rækker langt ud over titlen som “ikke-borgmesterparti”.

Mindre partier får tunge poster – og bliver nøglespillere

Et af de mest opsigtsvækkende elementer i konstitueringen er fordelingen af formandsposter:

– Enhedslisten: Formand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget – en af tidens mest strategiske poster.
– SF: Formand for Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget – et værdipolitisk stærkt område.
– Danmarksdemokraterne: Formand for Skoleudvalget – en tung og profilskabende post.
– Dansk Folkeparti: 2. viceborgmester – symbolsk status, men uden tung drift.
– Liberal Alliance og Alternativet får vægtige roller i udvalgene og Økonomiudvalget.

Dermed bliver de mindre partier ikke kun støttehjul, men nøglespillere, der skal med i alle flertal.

Middelfart går nu ind i fire år med samarbejde på papiret – og sandsynligvis opgør i kulissen.

Magten er delt, ikke samlet

Konstitueringen i Middelfart er mere end et magtskifte. Det er en magtdeling, der fremhæver tre ting: Borgmesterkæden har skiftet hænder – men ikke magtens tyngdepunkt. Socialdemokratiet har sikret sig strategisk indflydelse på udvikling og økonomi. Mindre partier har fået deres største ansvar i årtier. Så selvom alle underskrifter står på samme papir, er magten alt andet end flad. Den er fordelt – og måske mere raffineret end nogensinde.

Læs den samlede konstituering her

Referat konstituerende mde byrd 2026Download

Leder: Når staten vil bestemme, hvem der må tale højt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er efterhånden et levn fra en svunden tid at tale om ”netmedier”, som om digitale publiceringsplatforme var noget særligt, nyt eller anderledes. I dag er alle medier digitale. Aviser, magasiner, radio, tv, influencers, aktivister, kommunale presseafdelinger. Hele den offentlige samtale foregår online – og derfor giver det mindre og mindre mening at opdele aktører i kategorier, som boligblokkene i et gammelt medielandskab.

Men det er præcis den opdeling, den nye aftale om medieansvar bygger videre på.

Regeringen og et flertal i Folketinget hævder, at aftalen skal beskytte demokratiet mod misinformation og børn og unge mod skadeligt indhold. Intentionen kan man dårligt være uenig i. Men reguleringen skaber en ny virkelighed, hvor staten afgør, hvem der får lov til at kommunikere frit – og hvem der skal stå ret.

Lad os være helt tydelige:
Denne leder er ikke et tuderi fra et medie, der føler sig klemt.
AVISEN er tilmeldt Pressenævnet. Vi kommer ikke under medieombudsmandens nye sanktionsregime. Vi får ingen bøder, ingen påbud om genmæle, ingen sager ført af staten. Vi får endda lettere adgang til domme og kendelser. Vi står – i systemets øjne – på den rigtige side af hegnet.

Men netop derfor er det vigtigt at sige det højt:
Den nye aftale er ikke blot en teknisk justering. Det er en forskydning af magtbalancen i den offentlige samtale.

For mens etablerede medier fortsat kan arbejde uforstyrret, rammer aftalen alle dem, som ofte har været første led i at bringe ubehagelige sandheder frem: borgere, der dokumenterer lokale sager. Aktører, der udfordrer embedsværker. Aktivister, der følger pengestrømme. Influencers, der når tusindvis af unge. Små medier uden store redaktioner.

De skal nu leve op til en statsligt defineret norm om ”god offentliggørelsesskik”, som kan udløse bøder, sletninger, retssager og tvungne genmæler. Et elastisk begreb, der i praksis giver myndighederne mulighed for at regulere ytringer, som ikke er tilpas redelige, tilpas dokumenterede eller tilpas stilfærdige.

Intentionen er at dæmme op for misinformation. Men konsekvensen er en offentlighed med to ytringsrettigheder: én til dem indenfor systemet, og én til dem udenfor.

Og spørgsmålet er, hvem der i længden får sværest ved at fortælle sandheder, som magthavere ikke bryder sig om.

For AVISEN ændrer aftalen intet. Men for borgerne – dem, der traditionelt har været ventil og korrektiv i demokratiet – kan risikoen blive større. Ikke nødvendigvis fordi de tager fejl, men fordi staten nu står klar til at vurdere, om deres tone, form eller dokumentation er ”i orden”.

Når staten regulerer, hvem der må tale højt, og hvordan de skal gøre det, er det ikke kun misinformation, der dæmpes. Det kan også blive kritikken.

Og derfor er denne aftale værd at diskutere – ikke for vores skyld, men for alles.

Kolding får nyt busnet: Gratis buskørsel på søndag når nye ruter tager over

Af
Redaktionen
-
0

Når Kolding vågner søndag den 14. december, bliver det til et markant anderledes bybusnet end det, borgerne kender i dag. Nye ruter, nye rutenumre og et mere direkte netværk træder i kraft, og for at gøre overgangen lettere tilbyder kommunen gratis buskørsel hele dagen.

Det nye busnet er den største ændring i flere år og indebærer væsentlige omlægninger – især i Bramdrupdam. Her vil passagererne i den sydlige del af bydelen opleve længere til nærmeste stoppested. Til gengæld bliver området omfattet af et nyt flexrute-tilbud, hvor man kan bestille transport mellem Bramdrupskovvej ved Kirsebærvej og busterminalen uden fast køreplan.

Målet med det nye system er klart: mere direkte forbindelser, flere afgange og et enklere bybusnet, der gør det mere attraktivt at vælge bussen.

Kolding får fremover to A-ruter – en nord-syd og en øst-vest – der betjener byens vigtigste destinationer som storcentret, Kolding Sygehus, store boligområder og uddannelsesinstitutioner. De to linjer er højfrekvente og kører fire gange i timen i dagtimerne og to gange i timen om aftenen og i weekender.

De øvrige fire ruter dækker resten af byen og kører halvt så ofte som A-ruterne. Blandt de nye initiativer er også en pendlerlinje, der forbinder busterminalen med arbejdspladserne i Lilballe-området i det nordlige Kolding. På de regionale og lokale ruter sker der enkelte tilpasninger – blandt andet for ruterne 103, 207 og 254.

De nye køreplaner kan ses på sydtrafik.dk/kolding, og trykte køreplaner er tilgængelige i Borgerservice og på biblioteket.

Ændringerne har allerede skabt debat, og flere borgere har rejst spørgsmål om konsekvenserne for hverdagsmobiliteten. Det bliver nu taget op politisk.

»Vi har naturligvis noteret alle de punkter, der har været debat om. Politikerne har bedt os undersøge, om det på kortere sigt kan lade sig gøre at foretage nogle justeringer af det nye busnet, hvor vi bedst muligt imødekommer det, som borgerne har efterlyst. Det kikker vi nu på,« oplyser Mads Astrup, anlægs- og driftschef i Kolding Kommune.

En grundig evaluering er allerede planlagt om et år, men kommunen åbner nu for mulige justeringer tidligere, hvis det vurderes nødvendigt.

Store havkorridorer på vej: 9,8 millioner kroner skal genskabe havnatur ved Trelde Næs

Af
Redaktionen
-
0

Fredericia Kommune er klar til at tage et af sine mest ambitiøse skridt i kampen for et sundere Lillebælt. Med 9,8 millioner kroner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond kan kommunen, Naturpark Lillebælt og Sund Vejle Fjord nu gennemføre et omfattende havnaturprojekt ud for Trelde Næs og Flansbæk Strand. Projektet bliver en nøglebrik i naturstrategien »Vores Natur i Fredericia«, hvor forbedring af kyst- og havmiljø står som et af de mest centrale indsatsområder.

Midlerne gør det muligt at etablere store, sammenhængende revstrukturer, der skal fungere som blå korridorer for livet under vandoverfladen. Stenrev og muslingebanker er fundamentet for et varieret havmiljø, og netop disse strukturer er forsvundet mange steder i både Lillebælt og Vejle Fjord.

»Det er en meget glædelig nyhed, at havnaturen får et løft med store sammenhængende rev. I Fredericia er vi meget opsatte på at skabe forbedringer i Lillebælt og Vejle Fjord,« siger Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget.

Fra 2026 til 2028 skal der udlægges 15.000 tons sten og 200 tons muslinger fra Kasser Odde Flak i øst og videre langs kysten mod Trelde Næs og Flansbæk Strand. Målet er tydeligt: at genskabe tabte levesteder og skabe forbindelse mellem marine områder, der i dag er fragmenterede og biologisk pressede.

Forundersøgelserne er finansieret af Fredericia Kommune og danner grundlaget for, at projektet nu kan realiseres. Genopretningen indgår som et hovedspor i naturstrategien, der skal sikre både naturværdier, friluftsliv og et mere robust havmiljø i de kommende årtier. Projektet ved Trelde Næs er tænkt som en model for fremtidige marine initiativer, der kan bidrage til at genskabe biodiversitet langs hele kommunens kystlinje.

Ambitionen rækker langt ud over de konkrete revkonstruktioner. Projektet skal styrke biodiversiteten her og nu, men også forbedre vandkvaliteten og skabe modstandsdygtige naturkorridorer, der kan binde Lillebælt og Vejle Fjord sammen i et mere sammenhængende havøkosystem.

Med støtten fra fondene tager Fredericia et stort skridt i retning af at genskabe en havnatur, der i årtier har været under pres. Og hvis alt går efter planen, bliver Trelde Næs et af de steder, hvor havets genopretning for alvor tager fart.

Samtidig er projektet en del af en langt bredere regional indsats. Naturpark Lillebælt – hvor Fredericia, Middelfart og Kolding samarbejder – har sammen med Sund Vejle Fjord og Syddansk Universitet fået tilsagn om næsten 10 millioner kroner til at skabe en økologisk forbindelse mellem Lillebælt og Vejle Fjord. Her skal nye stenrev og biogene rev kobles til eksisterende ålegræsforekomster og spredte sten på havbunden. Ifølge Naturparken er formålet at binde havområderne sammen i én sammenhængende marin struktur, hvor biodiversiteten kan få bedre betingelser på tværs af kommunegrænser og fjorde. Projektet ved Trelde Næs indgår dermed som et centralt led i et større arbejde for at genetablere tidligere levesteder og styrke havmiljøets robusthed i hele regionen.

Tre mænd dømt for groft røveri

Af
Redaktionen
-
0

Tre mænd på 21, 21 og 26 år er ved Retten i Kolding blevet idømt fængselsstraffe for i forening at have begået et røveri i et privat hjem den 10. oktober 2024 på en adresse i Ødsted i Vejle Kommune. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Mændene blev også dømt for at have overtrådt straffelovens § 245 om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, herunder forsøg herpå. Ifølge politiet blev den ene 21-årige desuden dømt for at have været i besiddelse af en pistol med tilhørende skarp ammunition.

»Han blev i alt idømt fængsel i 4 år og blev fængslet efter dom. Den dømte ankede dommen til frifindelse i det ikke erkendte omfang og subsidiært til formildelse,« skriver politiet.

I samme sag blev den anden 21-årige mand idømt fængsel i 1 år og 8 måneder. Straffen blev fastsat som en tillægsstraf til en tidligere dom på fængsel i 4 måneder. Denne dømte udbad sig betænkningstid.

Politiet oplyser endvidere, at den 26-årige mand er dømt, men ikke fremgår de nærmere strafudmålinger i opslaget.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X tirsdag den 9. december 2025.

Forurettet sprayet i ansigtet under indbrud – politiet efterforsker voldeligt opgør

Af
Redaktionen
-
0

En indbrudssag i Svendborg udviklede sig mandag dramatisk, da en gerningsperson sprayede en forurettet i ansigtet under et opgør på Engdraget. Episoden står som døgnrapportens mest alvorlige hændelse, der også tæller spirituskørsel i Ejby og flere indbrud på Fyn.

I Ejby på Store Landevej kørte en personbil mandag klokken 05.40 i grøften. Føreren, en 53-årig udenlandsk mand, blev sigtet for at køre bilen i påvirket tilstand med spiritus over det tilladte.

I Faaborg blev der anmeldt et indbrud på Damtoften, hvor gerningsmanden er kommet ind gennem et vindue og har stjålet smykker og kontanter.

Langeskov i Kerteminde Kommune var ramt af to indbrud. På Gyldenlund skete indbruddet formentlig via et ulåst vindue, mens et andet indbrud på Clematisvænget blev begået gennem en knust rude i en dør. I begge sager mangler der fortsat overblik over de stjålne genstande.

I Odense N blev der anmeldt et indbrud på Brittavej, hvor et vindue er blevet brudt op. Her er det endnu uklart, hvad der er stjålet.

Odense centrum bød også på flere sager. På Kongensgade blev en pung stjålet fra en persons lomme. Pungen indeholdt både kort og en nøgle. Senere blev en 30-årig mand sigtet på Filosofgangen for at føre bil under påvirkning af alkohol over det tilladte, og samme sted fem minutter senere blev en 28-årig mand sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Svendborg havde to indbrudsanmeldelser mandag. I Stenstrup på Birkevænget skete indbruddet via et knust vindue, hvor smykker og kontanter blev stjålet.

Den mest alvorlige sag fandt dog sted på Engdraget i Svendborg klokken 17.15. Her havde en gerningsperson skaffet sig adgang via et opbrudt vindue og stjålet smykker uden egentlig indstigning ved blot at række hånden ind. Forurettede mødte efterfølgende en mistænkelig ukendt person på stedet og bad vedkommende afvente. Personen gjorde antræk til at flygte, og da forurettede tog fat i ham, tog han en sprayflaske frem og sprøjtede den i forurettedes ansigt.

Sagen efterforskes nu som både indbrud og vold.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport tirsdag den 9. december 2025.

Socialdemokratiet bekymret over stigning i børnefattigdom i Kolding

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Kolding ligger over landsgennemsnittet i børnefattigdom, og Socialdemokratiets Birgitte Munk Grunnet kalder udviklingen foruroligende. Hun peger på stigende leveomkostninger og nationale reformer som årsager og mener, at kommunen må afbøde konsekvenserne lokalt, mens Christiansborg bør se på problemet igen. »Det er børnene, der bliver tabere i det her« siger hun.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 4,5 procent af børnene i Kolding vokser op i familier, der ligger under den relative fattigdomsgrænse. Landsgennemsnittet er 4,3 procent. På papiret er forskellen lille, men både stigningen og placeringen over det nationale niveau bekymrer byrådsmedlem for Socialdemokratiet Birgitte Munk Grunnet.

Hun tøver ikke et øjeblik, da tallene bliver præsenteret for hende.

»Det tænker jeg jo er 4,5 procent for meget. Det er foruroligende« siger hun.

Selvom Birgitte Munk Grunnet ikke har læst hele analysen endnu, kommer udviklingen ikke bag på hende. Presset på familiernes økonomi har været stigende gennem længere tid, og de mindste indkomster er ramt hårdest.

»Der er ingen tvivl om, at alting stiger rundt om os alle sammen. Og det rammer selvfølgelig dem, der har mindst« siger hun.

Hun peger også på, at nationale beslutninger kan have gjort ondt værre.

»Jeg ved ikke, om det også skal ses i sammenhæng med beskæftigelsesreformen og reduktionerne af ydelser, men det rammer jo netop de mennesker, der har mindst« siger hun.

Analysen viser, at Kolding – ligesom flere andre jyske kommuner – oplever en lille stigning i andelen af børn i fattigdom. For Birgitte Munk Grunnet er det især børnenes situation, der gør indtryk.

»Det er jo helt klart børnene, der bliver tabere i det her. Det må vi gå ind og kigge på« siger hun.

Hun mener, at indsatsen skal deles mellem flere politiske niveauer og fagområder.

»Det her skal både ind i socialudvalget og ind i det nye arbejdsmarkedsudvalg. Fra 1. januar får vi et udvalg, der går mere direkte ind i beskæftigelse, og der skal vi sikre, at vi er dygtige nok til at udrede, hvad der sker – og hjælpe folk i arbejde« siger hun.

Spørgsmålet om løsninger får hende til at trække en vigtig skillelinje mellem det nationale og det kommunale ansvar.

»Lokalt kan vi ikke gøre meget andet end at afbøde og prøve at undgå konsekvenserne for børnene. Men nationalt må man kigge på det igen, hvis reformerne rammer for hårdt« siger hun.

Hun understreger, at kommunen trods begrænset råderum stadig har muligheder for at beskytte børnene imod nogle af de praktiske konsekvenser af fattigdom, især i dagtilbud og skoler.

»Man kan sige, at vi ikke kan løse fattigdom lokalt, men vi kan gøre en masse for at mindske de forskelle børn mærker i hverdagen. Det er vigtigt« siger hun.

Når hun bliver spurgt, hvor hun håber tallene ligger om et år, er svaret klart.

»Jeg håber, vi har fået dem bragt ned« siger hun.

For hende er det både en politisk og en menneskelig forpligtelse, at Kolding ikke accepterer en udvikling, hvor flere børn glider ind under fattigdomsgrænsen.

»Det handler om børn. Og det skal vi tage dybt alvorligt. Det er børnene, vi skal passe på« siger hun.

Læs også

Venstres Tobias Jørgensen: »Ingen børn skal leve i fattigdom – slet ikke i Danmark«

Tyveri af dyr mountainbike i Fredericia og kobber ved kirke i Kolding politiet efterforsker flere sager

Af
Redaktionen
-
0

Sydøstjyllands Politi gennemgik tirsdag morgen en række nye sager på døgnrapporten, og ifølge politikommissær Søren Pedersen spænder hændelserne fra cykeltyveri i Fredericia til både kobbertyveri og villaindbrud i Kolding-området.

På Krogsagervej i Fredericia er en mountainbike til en værdi af 30.000 kroner blevet stjålet. Tyveriet er anmeldt online, og politiet kender derfor endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring gerningsforløbet.

»Det er anmeldt online, så vi har ikke de nærmere omstændigheder endnu,« oplyser Søren Pedersen.

I Kolding har der været tyveri af kobberinddækning ved Simon Peters Kirke. Politiet arbejder på at klarlægge, hvornår tyveriet er sket, og hvordan gerningspersonerne har båret sig ad.

Derudover blev et indbrud i en villa på Kirkely i Bramdrupdam anmeldt. Her er der stjålet smykker, men den samlede værdi er endnu ukendt. Politiet efterforsker sagen og forsøger at skabe overblik over, hvilke genstande der mangler fra boligen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.

123...748Side 1 af 748
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER