Madsby Pige Cup i fuld gang: Alt klapper for Danmarks største pigestævne

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Det regner ikke, men himlen over Madsby har ikke helt bestemt sig. Under den ligger banerne side om side, så langt man kan se, og luften står tæt af lyd. Fløjter, der skærer igennem. Bolde, der rammer net og overligger med hver sin lyd. Og tusindvis af stemmer, høje, lyse, utrættelige, der råber og hepper og synger på tværs af kridtstreger fra morgen til aften. Det er Danmarks største pigefodboldstævne, det her, og man skulle tro, at manden, der har det hele på sine skuldre, ville se sådan ud, som man ser ud, når man bærer noget tungt.

Men Anders Stoffer ser ikke sådan ud. Han bærer ikke en stævneleders sædvanlige anspændthed, og det er ikke tilfældigt. »Indtil nu har vi, der står for selve turneringen, haft en forbavsende ro. Alt kører bare af sig selv, og vi har nærmest ikke skullet gribe ind nogen steder. Og når der ikke er noget at rette op på, så er det jo netop, fordi der ingen problemer er,« siger han med et skævt smil, mens han kort lader blikket løbe ud over banerne, som for at tjekke, at det stadig passer.

Mellem kampene fyldes Players Zone af leg på kryds og tværs af hold og klubber. Her tæller hverken stilling eller årgang.

For der er noget næsten paradoksalt over den ro. Madsby Pige Cup spreder sig i år over fire af byens anlæg, i Madsby, ved Fredericia Idrætscenter, i Hannerup og i KFUM Parken, og tusindvis af spillere, trænere, forældre og frivillige bevæger sig mellem dem fra fredag til søndag. Et arrangement af den størrelse burde summe af små katastrofer. I stedet summer det bare, og hemmeligheden bag det, vender Stoffer tilbage til, hver gang samtalen får lov at dreje et andet sted hen, hedder de frivillige. »Vi kunne slet ikke holde det her uden dem. Vi er omkring 350 frivillige i den her weekend, måske endda flere, og der er rigtig mange udefra, som er begyndt at melde sig til. Det er ikke kun klubbens egne folk længere. Folk har fundet ud af, at det faktisk giver noget at stå hernede og få et smil tilbage.«

Han fortæller om lørdag morgen klokken otte, det øjeblik enhver stævnearrangør kender og frygter. De første kampe skal fløjtes i gang, og erfaringen har lært ham, at man aldrig kan være helt sikker på, at dommerne dukker op. Derfor stod seks reservedommere klar. »Der kan jo altid ske et eller andet. Men de seks måtte lave noget andet, for alle var mødt op.« Han smiler, for han har holdt stævner længe nok til at vide, at det er de små ting, ikke de store, der vælter en dag.

Med 4.200 deltagere skal der mange hænder til at få mad på bordet. I madteltet sørger de frivillige for, at ingen går sultne fra bordet.

Roen lørdag har sin egen optakt, og den fandt sted aftenen før. Holdene marcherede ind i to rækker i stedet for én, så det gik hurtigere, og ventetiden ikke nåede at blive til kedsomhed, og en DJ ved navn Elvinsky lagde et lydtæppe ud, der løftede åbningsceremonien til noget mere end en indmarch. »Der var nærmest festivalstemning foran scenen,« fortæller han. »Det var enormt skægt.«

Og netop dér, i festen, ligger noget af det, Stoffer holder allermest af. For spørger man ham, hvad stævnet egentlig er, taler han mærkeligt lidt om fodbold. En kamp varer fyrre minutter fra fløjt til fløjt, og det er alt det andet, alle de andre timer, han brænder for. Players Zone, aktivitetsområderne, hvor pigerne mellem kampene kan lege, grine og finde nye veninder fra andre byer og andre lande. Madteltet, hvor de spiser. Det er der, weekenden bliver til mere end en turnering. »Jeg synes faktisk, det hele klapper i år. Vi har fået så mange flere frivillige med, og det kan mærkes på dem, der har ansvaret for de enkelte områder. Der er ro på, for der er altid nogen klar til at springe til.«

Pigerne fra Terndrup IF var i højt humør hele weekenden trods korte nætter. Læs hele mødet med dem her på AVISEN.

De mange hænder er der god brug for, for stævnet bliver ved med at vokse. Og væksten kommer ikke, som man skulle tro, af nye klubber, der strømmer til udefra. Den kommer indefra, fra klubber, der bliver større for hvert år. »Vi har stort set de samme klubber med som sidste år, måske to mere. Men der er over halvtreds hold mere med. Det betyder jo, at klubberne får flere medlemmer,« siger han og folder det princip ud, der holder det hele sammen, og som mere end noget andet forklarer, hvorfor de samme hold vender tilbage år efter år. De, der var med sidste år, får førsteret. Først derefter, hvis der overhovedet er plads, kommer de nye ind. »Vi kan godt lide loyalitet hernede, og fordi de gamle tager flere hold med, er der efterhånden ikke plads til ret mange nye.«

Det er på én gang en luksus og et vemod, den slags problem man kun får, når man har skabt noget, folk ikke vil slippe igen. Og medvinden er ikke kun Madsby Pige Cups egen. Den hører til en større bevægelse i dansk fodbold, hvor flere piger og kvinder spiller end nogensinde, og hvor landsholdets kvinder for alvor er rykket ind i bevidstheden.

Den bevægelse får sine ansigter denne weekend, og begge har rødder i Fredericia. Fredag aften, mens hun selv var iført landsholdstrøjen til en kamp, dukkede Cecilie Fløe op på storskærmen i Madsby, Napoli-angriberen, der er født i byen, med en hilsen hjem. Og søndag formiddag klokken ti træder endnu en lokal datter op på scenen. Katrine Veje, født i Fredericia, netop kronet som både italiensk mester og pokalvinder med Roma, skriver autografer og fortæller om det liv, fodbolden kan blive til. For en pige med en drøm og en tusch i hånden er det ikke en lille ting. Det ved Stoffer godt. »Det er jo rørende et eller andet sted,« siger han, og lader det blive ved det. At kampene klokken ti løber samtidig med hendes besøg, er en af de små skævheder, et stort stævne ikke kan luge væk. »Sådan er moderne idræt nogle gange. Man kan ikke nå det hele,« siger han uden at gøre det større, end det er.

For mange er weekenden også en campingtur. Telte og vogne fylder pladsen tæt ved banerne.
Når kampene er spillet, finder mange ned i Madsby Legepark. Den ligger klods op ad banerne og bliver flittigt brugt hele weekenden.

Og så har han ikke mere tid. Der venter et møde med nogle af de svenske gæster, og selvom han hele tiden skal videre, er det ikke brande, han haster ud for at slukke, for der brænder ingenting. Det er for at gå rundt og lede efter det, der kan gøres en anelse bedre til næste år. Det arbejde begynder, plejer han at sige, nærmest om tirsdagen. Så forsvinder han ud i mylderet, hurtig, men uden hast, og bag ham fortsætter det hele uden ham. Banerne er fyldte. Madteltet summer. Et sted derude står en pige med en autograf, hun ikke ved det endnu, men vil huske, længe efter at hun har glemt, hvem der vandt.

Læs også

Pigerne fra Terndrup IF har fundet mere end fodbold i Madsby: »Man får et bedre fællesskab«

69-årig kvinde påkørt, da hun holdt for rødt lys

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 69-årig kvinde måtte søndag eftermiddag holde for ekstra meget, da hun blev påkørt bagfra ved et lyskryds i Kolding.

Uheldet skete klokken 14.23 i krydset mellem Skovvangen og Sygehusvej. Her holdt kvinden stille for rødt lys, da en bagvedkørende bil ramte hende i bagenden. Føreren af den anden bil var en 75-årig kvinde.

Sammenstødet medførte forholdsvis beskedne materielle skader, og der var ikke meldinger om alvorlige personskader.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 7.6 kl. 17.00 af vagtchef Halfdan Kramer.

Stoklund blev ikke minister, han blev ordfører

Af
Janus Bang
-
0

Det var en stille beslutning, taget i et mødelokale på Christiansborg, men den fortæller alligevel noget om, hvordan magten fordeles, når et parti går fra 11 ministerposter til ni. Da Socialdemokratiet i denne uge samlede sin folketingsgruppe efter dannelsen af den nye regering med SF, Moderaterne og De Radikale, faldt valget af partiets nye politiske ordfører på Rasmus Stoklund.

Mange havde set ham for sig bag en ministerpult. Han kom fra posten som udlændinge- og integrationsminister i den afgående regering, og en mand med hans linje og hans rutine på det politisk mest betændte felt syntes oplagt, da kabalen skulle lægges. Men sådan gik det ikke. Antallet af socialdemokratiske ministre skrumpede, da pladserne skulle deles med tre nye regeringspartnere, og Stoklund endte uden for kredsen ved kabinetsbordet. I stedet fik han en af de tungeste taleposter, partiet råder over.

Som politisk ordfører bliver han den, der dag for dag skal sætte ord på regeringspartiets linje fra Folketingets talerstol. Det er en post, der kræver både overblik og en vis appetit på den åbne konfrontation, og begge dele har han vist, han besidder. Han er født i Fredericia i 1984, uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og kom til politik via fagbevægelsen, hvor han i årene før sit valg til Folketinget i 2019 var erhvervspolitisk chef i Dansk Metal. På Christiansborg har han gjort sig bemærket med en kontant tilgang til udlændingepolitikken, og han har siddet på en lang række ordførerskaber, før turen gik forbi Skatteministeriet og siden Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det er ofte set, at de politiske ordfører i et parti står først i rækken til næste ministerpost.

FC Fredericia vil skabe 1. divisions bedste stadionoplevelse: »Vi tør tænke større end de 90 minutter«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Det blev ikke den sæson på banen, FC Fredericia havde håbet på, og næste år venter spil i 1. division. Men uden for kridtstregerne lyder meldingen fra klubben, at niveauet skal op, ikke ned. Ambitionen er at skabe det, klubben selv kalder den bedste stadionoplevelse i rækken, og at bygge videre på det fællesskab, der har fyldt godt på Monjasa Park i den forgangne sæson.

For FC Fredericia handler en kampdag om mere end de 90 minutter. I løbet af sæsonen er FanZonen blevet et fast mødested før kampene, interessen for klubben er vokset, og tilskuerne er kommet til. Den opbakning vil klubben gerne kvittere for. »Vi vil ikke bare spille kampe, vi vil skabe oplevelser. Vi har mærket en helt enorm opbakning gennem sæsonen, og det betyder virkelig meget for os alle i klubben,« siger Søren Pabst, kommunikationsansvarlig i FC Fredericia. »Den energi tager vi ikke for givet. Tværtimod giver det os endnu mere motivation til at give noget tilbage.«

Nedrykningen ændrer de sportslige rammer, men ifølge klubben ikke ambitionerne ved siden af banen. Tværtimod skal der trædes på speederen. »Der er på ingen måde en tanke om, at vi skal skrue ned eller trække følehornene til os,« siger salgsansvarlig Christian Johansen. »Vi har set, hvad der sker, når vi tør tænke større end de 90 minutter, og den udvikling har vi tænkt os at fortsætte. Vi vil bygge videre, udvikle videre og gøre kampoplevelsen endnu stærkere.«

Nye planer for kampdagen

Konkret skal FanZonen udvikles videre, der kommer mere for børnefamilierne, og oplevelsen på tribunerne skal gøres mere levende. Samtidig vil klubben styrke samarbejdet med fansene om det, der for alvor flytter en kampdag, nemlig stemningen på lægterne.

Her har FC Fredericia taget en konkret beslutning, som klubben fremhæver som et signal om, at den mener det alvorligt. »Vi ved, hvor meget stemningen betyder for oplevelsen på stadion. Derfor fortsætter dialogen med fanklubben og de stemningsskabende grupper om, hvordan vi sammen skaber de bedst mulige vilkår,« siger Christian Johansen. »Vi har blandt andet besluttet, at pengene fra sæsonkortsalget til stemningsafsnittet igen i næste sæson går ubeskåret til stemningsskabende aktiviteter.«

Ud i byen

Ambitionerne stopper ikke ved stadionportene. I den kommende sæson vil klubben være mere synlig rundt i kommunen med besøg på skoler, i lokale fodboldklubber og til arrangementer ude i byen. Tanken er, at FC Fredericia skal fylde noget hele ugen og ikke kun på kampdage. »Vi ønsker, at FC Fredericia skal være et oplevelsescentrum for hele Fredericia. En kampdag skal være noget, man glæder sig til hele ugen, for hele familien og hele byen,« siger Søren Pabst.

Han lægger ikke skjul på, at den lokale opbakning forpligter. »Vi har oplevet en lokal stolthed og opbakning, som har været helt fantastisk. Det giver os lyst til at sætte tempoet op. Vi vil være endnu mere til stede, endnu tættere på byen og fortsætte arbejdet med at skabe noget, som hele Fredericia føler ejerskab over,« slutter han.

Gammelt byhus deler vandene: Ejer vil rive ned men høringssvar protesterer

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Et byhus fra 1880 i Prinsessegade kan ende med at blive stående mod ejerens ønske. Når Teknik- og Miljøudvalget mødes mandag, indstiller forvaltningen, at ejerens ansøgning om at rive Prinsessegade 91 ned afvises.

Ejendommen er opført i historicistisk stil i 1880 og er registreret som bevaringsværdig med en bevaringsværdi på 4 i kommuneplanen. Den ligger som den sidste i en række af fem lave længehuse bygget mellem 1875 og 1910, og den er omfattet af lokalplan 328, der som udgangspunkt ikke tillader, at bevaringsværdige bygninger rives ned.

Ejeren og dennes arkitekt begrunder ønsket om nedrivning med, at huset er i dårlig stand. I partshøringen peges der på, at bygningen ligger tæt på det nye havnebyggeri, hvor der flere gange er rammet spuns og pæle i jorden, og at det har givet »betydelige rystelser i området«. Det har ifølge ejeren sat sig i form af revner i murværket, hvor der trænger vand ind ved regn, samt sætningsskader på en tilbygning. Skaderne er forsøgt udbedret flere gange, men opstår igen, lyder det. I stedet vil ejeren opføre et nyt byhus til eget brug i »skandinavisk nutidsarkitektur« med integreret garage, og det fremhæves, at materialevalget med blandt andet flaskegrønne vinduer og døre afspejler kommunens intentioner for området inden for voldene.

Forvaltningen er nået til en anden konklusion. Den besigtigede ejendommen i februar og vurderer, at den er »overordnet i vedligeholdelsesmæssig god stand«. Der er revner i murværket i den sydlige gavl og på tilbygningen, men de er ifølge forvaltningen ikke synlige indefra, og der er generelt ingen synlige problemer inde i huset. Forvaltningen bemærker desuden, at de omkringliggende ejendomme ikke i samme grad bærer præg af revner. Samlet er vurderingen, at argumenterne for nedrivning ikke er »fagligt tungtvejende nok«, og at huset sammen med de øvrige bevaringsværdige bygninger udgør »en vigtig fortælling i Fredericias historie«.

Under den offentlige høring kom der 11 høringssvar, og samtlige er imod nedrivningen. Ti er fra beboere i området, og ét er fra Museum Fredericia. Et gennemgående argument er, at huset passer ind i en sammenhængende husrække, og at byens historiske bygninger bør bevares. Flere peger på, at Fredericia for nylig er udpeget som et af landets nationale kulturmiljøer, hvor netop byhusenes fortælling er tillagt vægt. En beboer skriver, at byen ikke »kan tåle at flere bymiljøer ødelægges til fordel for højt, ensartet byggeri«.

Museum Fredericia underbygger sit høringssvar med husets historie. Bygningen har gennem generationer tilhørt skibsmæglerfamilien Brøchner-Mortensen, der drev forretning i kvarteret fra 1875. Kulturarvsinspektør Mikael Holdgaard Nielsen skriver på museets vegne, at man principielt ikke bør tillade nedrivning af en bevaringsværdig bygning »alene på grund af et ønske om at opføre moderne og tidssvarende byggeri«, da det fremadrettet kan få store konsekvenser for den bevaringsværdige bygningsmasse.

Den nærmeste nabo, der bor i nr. 89, har i sit høringssvar udtrykt bekymring for at miste udsynet mod havnen, hvis nybyggeriet får en anden taghøjde. Ejerens arkitekt vurderer dog ikke, at udsigten påvirkes, da naboens vinduer vender mod vest.

Hvis udvalget følger indstillingen, bliver ansøgningen om nedrivning afvist, og huset bevaret. Teknik- og Miljøudvalget behandler sagen på mødet mandag.

Brand i industribygning spreder røg mod fynsk by

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Brand- og redningsmandskab samt politi rykkede lørdag eftermiddag ud til en brand i en industribygning i udkanten af Harndrup på Vestfyn.

Meldingen kom klokken 13.10, hvor indsatsen blev sat i gang ved bygningen, der ligger syd for byen. Med en let vind fra syd-sydvest kan røgen trække ind over Harndrup, og Sydøstjyllands Politi opfordrer derfor borgere i området til at tage deres forholdsregler.

Kan man lugte røgen, bør man trække indendørs, lukke døre og vinduer og slukke for ventilationen. Politiet beder samtidig folk om at følge med i pressen, efterhånden som situationen udvikler sig.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag den 7.6 kl. 13.20.

Farvel til skraldesækken: Snart ruller affaldet ud til vejen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Affaldssækken ved parcelhusene i Fredericia har udsigt til at blive udskiftet med beholdere på hjul. Årsagen er arbejdsmiljøet, og prisen lander hos husejerne med skønnet cirka 49 kroner om året. Det skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til på sit møde mandag den 8. juni.

Baggrunden er en række besøg fra Arbejdstilsynet i 2025, der satte fokus på de ergonomiske forhold, når renovationsarbejderne samler genanvendeligt affald ind i sække ved især parcelhuse. Arbejdstilsynet vurderer, at beholdere på hjul er en arbejdsmiljømæssigt bedre løsning, og holdningen er, at når der findes et bedre alternativ, skal det tages i brug. Følger kommunen ikke henstillingen, vil Arbejdstilsynet ifølge sagen begynde at samle data til et fremtidigt påbud, hvilket »kan have vidtrækkende konsekvenser for indsamlingen og dermed forsyningssikkerheden«.

Affald & Genbrug har ifølge sagsfremstillingen forsøgt at løse problemerne undervejs, men det er kun lykkedes for det ene af tre forhold, nemlig håndteringen af sækkene, efter de er samlet ind. De to øvrige, som handler om selve indsamlingen ude på ruten, har det ikke været muligt at løse. Konklusionen er derfor, at »en omstilling til faste beholdere er eneste løsning«.

For den enkelte husstand betyder omstillingen, at der efter det mest sandsynlige scenarie skal stå tre beholdere ved boligen, inklusive den nuværende til rest- og madaffald. Det er ifølge sagen den løsning, der er mest udbredt på landsplan, og som tager hensyn til både pladsen ved husstanden og økonomien ved indkøb.

Netop økonomien er gjort op i to dele. Selve beholderne, når besparelsen på sække og omdeling er trukket fra, ventes at koste omkring 9 kroner per husstand om året. Dertil kommer nye renovationsbiler, som under alle omstændigheder skulle udskiftes, og som med beholderdrift løber op i cirka 40 kroner per husstand om året. Samlet skønnes merudgiften til cirka 49 kroner per husstand årligt. Forvaltningen bemærker, at alternativet, altså at fortsætte med sække, også ville have krævet nye specialdesignede biler, og at de eksisterende biler i forvejen står over for udskiftning.

Selv om beslutningen kan blive truffet nu, vil borgerne ikke mærke ændringen lige med det samme. Den nuværende frist fra Arbejdstilsynet er 1. juli 2026, men den er ifølge sagen ikke realistisk. Hvis udvalget godkender omstillingen, går arbejdet med udbudsmateriale og udbud i gang, og selve den nye ordning ventes først at kunne tages i brug i foråret eller sommeren 2028. Forvaltningen vil på den baggrund bede Arbejdstilsynet om en fristforlængelse frem til det tidspunkt.

Hvilke affaldstyper der skal være i de nye beholdere, er endnu ikke fastlagt. Det planlægger Affald & Genbrug ud fra erfaringer fra andre kommuner og ud fra økonomien omkring det nye producentansvar for emballager, som trådte i kraft i 2025.

Urbania Street Food forlænger med FC Fredericia og får større rolle i FanZonen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Urbania Street Food fortsætter som sponsor i FC Fredericia. Samtidig får den lokale virksomhed en større rolle i udviklingen af FanZonen på Monjasa Park, hvor den skal være med til at løfte stemningen omkring klubbens hjemmekampe.

Forlængelsen kommer på et tidspunkt, hvor FC Fredericia skal i gang med en sæson uden for Superligaen, og hvor opbakningen fra det lokale erhvervsliv derfor har en særlig betydning for klubben. Det fremhæver Christian Johansen, salgsansvarlig i FC Fredericia, der ser aftalen som et udtryk for, at byens virksomheder bakker op, uanset hvilken række holdet spiller i. »Urbania Street Food er en stærk lokal partner, som deler vores ambition om at skabe den bedste stadionoplevelse. Det har stor betydning for os som klub, at vi kan mærke opbakningen fra byens virksomheder, selvom det ikke hedder Superliga i den kommende sæson,« siger han.

Hos Urbania Street Food lægger man vægt på, at samarbejdet rækker ud over selve sponsoratet og handler om at støtte noget, der binder byen sammen. Medejer Brian Løkkegaard ser klubben som en fælles sag for hele Fredericia og vil gerne være med til at præge oplevelsen omkring kampene fremover. »FC Fredericia er noget, vi som by kan være stolte af. Klubben samler mennesker og sætter Fredericia på landkortet, og derfor vil vi gerne fortsat være en del af rejsen. Samtidig glæder vi os til at bidrage endnu mere til stemningen og fællesskabet omkring kampene,« siger han.

En stor del af samarbejdet kommer netop til at handle om det, der foregår uden for kridtstregerne. FanZonen har udviklet sig til et samlingspunkt på kampdage, og med Urbania Street Food ombord er det ambitionen at gøre den endnu mere levende, forklarer Søren Pabst, kommunikationsansvarlig i FC Fredericia. »Vi arbejder målrettet på at skabe den bedste stadionoplevelse, og her er FanZonen et vigtigt samlingspunkt. Med Urbania Street Food ombord kan vi løfte oplevelsen yderligere og skabe endnu mere liv og atmosfære på kampdage,« siger han.

Dermed får FanZonen endnu en aktør på holdet, hvor der i forvejen er navne som Fredericia Realskole, Pølsekutteren, 123Fest og AL Sydbank.

Mand sigtet for narkokørsel i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 31-årig mand fra Kolding blev natten til søndag sigtet, efter at en patrulje fra Sydøstjyllands Politi standsede ham bag rattet.

Det skete klokken 00.24 på Cedervej i Kolding, hvor betjentene fik standset en personbil. Føreren blev hurtigt skønnet påvirket af euforiserende stoffer, og en narkometertest bekræftede mistanken – manden slog ud på kokain.

Han blev efterfølgende anholdt og kørt til skadestuen, hvor der blev taget en blodprøve. Politiet afventer nu svaret på prøven, men manden er sigtet for at have kørt bil i påvirket tilstand af euforiserende stoffer.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 7.6 kl. 10.00 af vagtchef Mattias Møller.

Fredericia får plads til 1.600 flere patienter hos lægen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SUNDHED. Det bliver lettere at finde en praktiserende læge i Fredericia. Region Syddanmark har tildelt byen et nyt ydernummer på almenlægeområdet, og det betyder, at en eksisterende klinik nu kan udvide med en ekstra læge og tage langt flere patienter ind.

Et ydernummer er det, der giver en alment praktiserende læge ret til at behandle patienter for det offentlige. Beslutningen om at uddele de nye numre udspringer af den seneste sundhedsreform, forklarer Pernelle Jensen, der er valgt ind i regionsrådet for Venstre. »Det udsprang af den nye reform, hvor lægerne har fået udmeldt nogle nye patienttal. For at undgå at blive presset på lægedækningen udmøntede vi i sidste periode, tilbage i november, ni ydernumre på almenområdet i regionen,« forklarer hun.

På et nyligt møde i forretningsudvalget besluttede regionen at tildele seks af de ni ydernumre, og Fredericia er en af dem, der er kommet i betragtning. Selve tildelingen foregår ved, at klinikkerne byder ind på opgaven. »Man byder ind på det på samme måde som på en opgave. Man beskriver, hvordan det er praktisk organiseret, hvad man byder, og hvilken pris man giver,« forklarer Pernelle Jensen. Lægerne bliver vurderet på en ansøgning, hvor de begrunder, hvorfor de skal have ydernummeret, og lægger en plan for driften, herunder hvor mange patienter de kan tage ind.

En ekstra kollega på Venusvej

I Fredericia gik ydernummeret til Lægerne Bendtsen og Kjær Hansen, en allerede etableret klinik, der med tildelingen kan ansætte en ekstra læge. Klinikken er samtidig ved at flytte i nye lokaler, og det er en del af forklaringen på, at der bliver plads til flere. »Det er en eksisterende klinik, der har læger i forvejen, men de får en ekstra kollega, når de nu får det her nye ydernummer,« siger Pernelle Jensen.

For patienterne er den konkrete forskel mærkbar. Klinikken har tidligere haft lukket for tilgang, men kan nu åbne igen. »De har haft lukket for flere patienter, og det her gør, at de åbner op igen. De skriver, at de kan tage 1.600 ekstra patienter ind,« slutter politikeren.

123...1.059Side 1 af 1.059