7.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

»Det er bekymrende, når trygheden ikke er højere«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Kun 64 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia føler sig i høj grad trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent. Samtidig har blot 42 procent høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig – mod 69 procent nationalt.

Tallene vækker bekymring hos viceborgmester Susanne Eilersen (Dansk Folkeparti). Hun følger ældreområdet tæt.

»Det er bekymrende, at man ikke føler sig tryg ved de medarbejdere, der skal hjælpe én i hverdagen. Det er i hvert fald noget, vi ikke bare kan acceptere, uden at vi får analyseret og kigget grundigt på, hvad der er galt,« siger hun.

Ledelse og organisering skal styrkes

Ifølge Susanne Eilersen peger tallene ikke nødvendigvis på, at løsningen alene er flere penge, men i høj grad på ledelse og organisering.

»Jeg tror ikke på, at det bare er flere penge, der løser det hele. Det handler om, hvordan vi organiserer os, og om vi har en tydelig og god ledelse. Ledelsen er helt afgørende for kulturen – både for medarbejderne og for borgernes oplevelse af tryghed og tillid,« siger hun.

Hun fremhæver, at højt sygefravær og brug af vikarer kan være med til at forklare, hvorfor mange beboere ikke oplever kontinuitet i plejen.

Få genkender de samme medarbejdere

Kun 20 procent af beboerne i Fredericia oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. På landsplan er tallet 31 procent.

»Det er det store problem. Når man har haft et alt for højt sygefravær, så bliver det vikarer, der kommer ind, og det skaber ikke den samme tryghed. Det gør faste medarbejdere, som man kender og har tillid til,« siger Susanne Eilersen.

Hun peger på, at kommunen allerede har sat ind med nye tiltag – blandt andet teamorganisering – men understreger, at der stadig er et stort arbejde foran udvalget.

»Teams kan være en del af løsningen. Det kan både mindske sygefraværet og give medarbejderne mere arbejdsglæde – og i sidste ende genskabe tilliden hos borgerne,« siger hun.

Lav tillid til mere hjælp skal tages alvorligt

Undersøgelsen viser også, at kun 42 procent af beboerne har høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig.

»Den tillid skal vi have genskabt. Borgerne skal kunne være trygge ved, at de selvfølgelig får den hjælp, de har brug for – også hvis deres situation ændrer sig. Når man bruger så mange penge på området, skal det også kunne mærkes ude hos borgerne,« siger Eilersen.

Behov for nyt plejehjem kan komme på bordet

Kun 41 procent af de ældre i Fredericia vidste, at de selv kan vælge plejehjem. Det er også lavere end landsgennemsnittet på 51 procent. Ifølge Susanne Eilersen hænger det blandt andet sammen med kapacitet.

»Det handler jo også om, hvor der er ledige pladser. Vi har talt i mange år om, hvorvidt Fredericia har brug for et nyt plejehjem, og den diskussion tror jeg, vi kommer til at tage igen i den kommende valgperiode,« siger hun.

Dansk Folkeparti er åben for flere modeller.

»Det behøver ikke nødvendigvis være et kommunalt plejehjem. Vores anlægsramme er presset, og hvis vi kan gå i samarbejde med private aktører, så ser vi også gerne på den løsning,« siger Eilersen.

Mad og måltider er et lyspunkt

På ét område skiller Fredericia sig positivt ud. 84 procent af plejehjemsbeboerne er tilfredse med maden, mod 78 procent på landsplan.

»Det er rigtig godt. Vi har arbejdet meget med maden, med duften af frisklavet mad og med hele spisesituationen. Det handler ikke kun om selve maden, men også om rammerne omkring måltidet,« siger Susanne Eilersen.

Hun fremhæver, at Dansk Folkeparti i budgettet for 2026 har været med til at sikre midler til aktivitetsmedarbejdere på plejehjemmene.

»Det giver en bedre og mere hyggelig atmosfære omkring måltiderne. Maden smager også bedre, når man spiser sammen med andre og i gode rammer. Det hele hænger sammen,« siger hun.

Undersøgelsen skal bruges aktivt

Overordnet mener Susanne Eilersen, at undersøgelsen skal tages alvorligt – både de gode og de mindre gode tal.

»Alle undersøgelser skal tages alvorligt. Jeg vil dykke mere ned i den her efter jul og nytår og se, om der er flere opmærksomhedspunkter, vi skal arbejde videre med i Fredericia Kommune,« siger hun.

Gulløv om ældreplejen i Fredericia: »Vi ligger tæt på landsgennemsnittet – men det er ikke godt nok«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Kun 64 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia føler sig i høj grad trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent. Samtidig har blot 42 procent høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig – mod 69 procent på landsplan. Det viser den seneste landsdækkende undersøgelse af ældreplejen.

For udvalgsformand for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv (Socialdemokratiet), er tallene alvorlige – også selvom de på nogle punkter ligger relativt tæt på landsgennemsnittet.

»De ligger heldigvis relativt tæt, men jeg vil jo gerne have, at Fredericia ligger over gennemsnittet. Det er der ingen tvivl om,« siger han.

Ifølge Gulløv peger undersøgelsen på både styrker og svagheder i ældreplejen – og især kontinuitet og tryghed kalder på handling.

Kontinuitet og bemanding presser trygheden

Kun 20 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. Det er lavere end landsgennemsnittet på 31 procent.

»Uanset om man ser lokalt eller nationalt, så er det et rigtig skidt tal. Det hænger blandt andet sammen med højt sygefravær og et stort vikarforbrug,« siger David Gulløv.

Han peger på, at kommunen allerede har sat ind på flere fronter, blandt andet med fokus på sygefravær, bedre planlægning og kompetenceudvikling – men erkender samtidig, at effekten ikke slår igennem fra den ene dag til den anden.

»Vi har fået ændret nogle tal, men gennemslagskraften tager tid. Det tager tid, før borgerne reelt oplever, at det er den samme medarbejder, der kommer igen og igen,« siger han.

Lav tillid til mere hjælp bekymrer

Et af de tal, der ifølge Gulløv giver særlig grund til bekymring, er beboernes tillid til at få mere hjælp ved ændrede behov.

»Det er et markant lavere tal end landsgennemsnittet, og det er jeg meget opmærksom på. Jeg tror, det blandt andet hænger sammen med den offentlige debat om mangel på arbejdskraft og ændringer i systemet. Den bekymring sætter sig hos borgerne,« siger han.

Han understreger, at det ikke nødvendigvis afspejler, hvad der faktisk sker i praksis, men snarere en oplevet usikkerhed.

Rammer og relationer skal hænge sammen

Gulløv fremhæver, at arbejdet med ældreplejen ikke kun handler om strukturer og normeringer, men også om oplevelsen af plejen i hverdagen.

»Rammerne er vigtige – for eksempel hjemliggørelsen af plejehjemmene – men oplevelsen af plejen er mindst lige så vigtig. Det handler om mødet mellem mennesket og medarbejderen, når man er i sit eget hjem,« siger han.

Derfor ser han fortsat behov for både kompetenceudvikling, ledelsesmæssigt fokus og justering af den daglige planlægning.

»Vi er ikke færdige. Der er stadig ting, vi skal gøre bedre,« fastslår han.

Frit valg skal forklares bedre

Undersøgelsen viser også, at kun 41 procent af de ældre i Fredericia vidste, at de selv kan vælge plejehjem – mod 51 procent på landsplan.

»Det kan sagtens være, at vores information ikke er god nok. Vi informerer om frit valg, men der er også den realitet, at det afhænger af, om der er plads på det plejehjem, man ønsker,« siger David Gulløv.

Han peger på, at det er et område, hvor både kommunikation og forventningsafstemning kan forbedres.

Mad som en styrke

På ét område klarer Fredericia sig dog markant bedre end landsgennemsnittet. 84 procent af plejehjemsbeboerne er tilfredse med maden – mod 78 procent nationalt.

»Det er vi glade for. Det handler ikke kun om maden i sig selv, men også om de rammer, der skabes omkring måltidet. Fællesskab og stemning betyder meget,« siger Gulløv.

Et pejlemærke – ikke en dom

Overordnet ser udvalgsformanden undersøgelsen som et nødvendigt og nyttigt redskab.

»Jeg bliver selvfølgelig ærgerlig over de tal, der ikke er gode. Men jeg er også glad for, at vi får sat lys på dem. Det er et pejlemærke, der viser, hvor vi skal sætte ind – ikke en dom over alt det, vi gør,« siger David Gulløv.

Han understreger, at ambitionen er klar:

»Vi kan gøre det bedre – og det ved jeg, vi også kommer til.«

Kun 64 procent føler sig trygge: Fredericia halter efter landsgennemsnittet på plejehjem

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Kun 64 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia føler sig i høj grad trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent. Samtidig har kun 42 procent høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig. Det viser den seneste landsdækkende undersøgelse af ældreplejen – og tallene giver anledning til eftertanke på Fredericia Rådhus.

For byrådsmedlem for Venstre, Louis Lindholm, er der ingen tvivl om, at undersøgelsen peger på konkrete udfordringer, som kommunen er nødt til at tage alvorligt.

»Når man sammenligner tallene med landsgennemsnittet, kan vi se, at der er noget, vi skal arbejde med. Det her handler i sidste ende om livskvalitet for de mennesker, der bor på vores plejehjem,« siger Louis Lindholm.

Et af de mest markante problemer er kontinuiteten i hverdagen. Kun 20 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. Det er et lavt tal – også sammenlignet med resten af landet.

»Det er vigtigt, at medarbejderne kender den enkelte beboer og ved, hvad deres behov er. Tryghed opstår ikke kun gennem systemer og planer, men gennem relationer. Når man ser mange forskellige ansigter, kan det skabe utryghed,« siger han.

Faste teams som svar på udfordringerne

Som en del af løsningen peger Venstre på indførelsen af faste teams i ældreplejen – et tiltag, der allerede er sat i gang i Fredericia.

»Vi er i gang med at indføre faste teams, og det tror jeg på kan gøre en reel forskel. Det giver bedre sammenhæng i hverdagen, mere tryghed for beboerne og bedre arbejdsvilkår for medarbejderne,« siger Louis Lindholm.

Ifølge ham er faste teams også helt i tråd med intentionerne i den nye ældrelov, som blandt andet lægger op til større fokus på kontinuitet, livskvalitet og individuelle behov – og som fremover skal give kommunerne et redskab til at følge udviklingen hvert andet år.

»Det er faktisk en styrke, at vi med den nye ældrelov får et fast redskab til at måle, om de tiltag, vi sætter i gang, også virker i praksis,« siger han.

God mad – men manglende viden om valgmuligheder

Undersøgelsen viser samtidig, at Fredericia klarer sig bedre på nogle områder. 84 procent af plejehjemsbeboerne er tilfredse med maden, hvilket Louis Lindholm ser som et vigtigt element i følelsen af at være hjemme.

»Maden betyder rigtig meget. Det handler om duft, smag og genkendelighed – om at man føler sig hjemme og ikke bare som gæst i et system. Det er noget, vi har arbejdet målrettet med, og det er positivt, at det kan ses i tallene,« siger han.

Til gengæld peger undersøgelsen også på, at kun 41 procent af de ældre i Fredericia ved, at de selv kan vælge plejehjem – mod 51 procent på landsplan.

»Det er et område, hvor vi helt klart kan blive bedre til at informere borgerne. Man kan godt have et frit valg på papiret, men hvis man ikke ved, at det findes, så er det jo i praksis ikke et valg,« siger Louis Lindholm.

Et klart signal til det nye udvalg

Med et nyt Social- og Sundhedsudvalg på vej understreger Venstres byrådsmedlem, at undersøgelsen bør bruges aktivt – ikke defensivt.

»Det her er ikke en rapport, vi skal forklare os ud af. Det er et arbejdsredskab. Der er områder, hvor vi gør det godt, og områder, hvor vi skal blive bedre. Ambitionen må være, at Fredericia bevæger sig op mod toppen på alle parametre,« siger Louis Lindholm.

Han lægger ikke skjul på, at der er et stykke vej endnu.

»Der er noget at arbejde på. Men vi er i gang – og nu har vi også tallene til at følge, om det vi gør, faktisk forbedrer hverdagen for de ældre.«

Jes Rønn Hansen: »Det er ikke fedt at blive gammel – heller ikke på et godt plejehjem«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Plejehjemsbeboerne i Middelfart Kommune kvitterer med høje tilfredshedstal i den nye landsdækkende undersøgelse af brugertilfredshed. 93 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den samlede hjælp, og maden scorer også højt med 89 procent tilfredshed.

Men for byrådsmedlem Jes Rønn Hansen (A) er tallene ikke kun en god nyhed. Han ser dem også som et billede, der skal læses med omtanke – fordi mange af de mest svækkede beboere ofte ikke kan deltage i undersøgelser.

»Det er en rigtig, rigtig høj, faktisk utrolig høj … Men der er jo mange, der simpelthen ikke er i stand til at svare. Hvis du har været på plejehjem, så ved du, hvor dårlig folk er,« siger han.

Hans pointe er, at man skal være varsom med at bruge tilfredshedstal som et endegyldigt bevis på, at alt fungerer, som det skal.

»Det betyder jo ikke, at det er fedt at komme på pleje. Det er det bare ikke. Det er ikke fedt at blive gammel,« siger han.

Undersøgelsen peger samtidig på en af de udfordringer, som plejehjem over hele landet slås med: kontinuitet. Kun 26 procent af beboerne i Middelfart oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem.

Jes Rønn Hansen kalder det et svært og presset område – og peger på rekruttering som en helt central forklaring.

»Det er rigtig, rigtig svært at finde medarbejdere til ældreplejen, fordi faget ikke har så meget prestige i vores samfund. Og så er det jo ikke fordi medarbejderne er trætte af beboerne – tværtimod. Det er fordi faget er presset,« siger han.

Han mener, at løsningen ikke kun handler om at skaffe flere hænder, men også om at skabe et arbejdsliv, der kan holde.

»Man har brug for at koble af en gang imellem. At have tid til at være sammen med kollegaer og drikke en kop kaffe. Det er et udfordrende job,« siger han og peger på, at man politisk bør tænke i nye greb.

Et af dem kan være at gøre det mere realistisk at holde til jobbet på lang sigt.

»Det er ideelt, når den kører på 80 procent. Man skal ikke fylde kapaciteten op med 100 procent,« siger han og tilføjer, at det princip efter hans mening kan give bedre arbejdsmiljø – ikke kun i ældreplejen, men på flere velfærdsområder.

Undersøgelsen viser også, at kun 33 procent af beboerne i Middelfart oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives.

Her erkender Jes Rønn Hansen, at det er svært at komme helt i mål, men han mener samtidig, at kommunen skal blive bedre.

»Det er det egentlig ikke, men det hænger også sammen med, at faget er presset. Man kan jo ikke komme op til ti beboere samtidig. Men vi skal selvfølgelig blive bedre, end vi er nu,« siger han.

På et område vil han dog gerne give en tydelig skulderklap: maden.

»Det er faktisk rigtig, rigtig godt. Det er en skulderklap til dem,« siger han og peger på, at det også siger noget om, at Middelfart kan levere kvalitet, når rammerne og fagligheden hænger sammen.

Samlet set ser han undersøgelsen som et vigtigt redskab – men ikke som en facitliste.

»Det er godt at få data, men vi skal hele tiden have dialogen med medarbejdere og ledere. Hvordan kan vi imødekomme udfordringerne bedre?« siger Jes Rønn Hansen.

Danmarksdemokraterne advarer mod falsk tryghed på plejehjem

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Tallene ser umiddelbart flotte ud for plejehjemmene i Middelfart Kommune. Hele 93 procent af beboerne er tilfredse med den hjælp, de modtager, og 100 procent føler sig trygge ved personalet i høj eller nogen grad. Men ifølge byrådsmedlem Jonas René Jensen (Danmarksdemokraterne) bør politikerne passe på ikke at læne sig for tungt tilbage.

»Det er rigtig fint, at de ældre er tilfredse. Men vi skal også huske, at den generation, der bor på plejehjem i dag, skal der rigtig meget til, før de klager,« siger han.

Ifølge Jonas René Jensen er tilfredsheden både et sundhedstegn og et advarselssignal.

»De har ofte den der holdning: Det går nok. Det er fint. Det er okay. Og det er både godt og skidt, for det kan også betyde, at vi som politikere og pårørende har et højere ambitionsniveau end beboerne selv,« siger han.

Faste ansigter er afgørende

Undersøgelsen viser, at kun 26 procent af beboerne i Middelfart oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. Landsgennemsnittet ligger på 31 procent.

Det bekymrer Jonas René Jensen – ikke mindst fordi kontinuitet betyder mere, end mange tror.

»Når man kommer på plejehjem, er det jo ofte livets sidste station. Det er netop derfor, det er så vigtigt med faste relationer og genkendelige ansigter,« siger han.

Han peger på rekruttering og fastholdelse som den helt store udfordring.

»Hvis medarbejderne ikke føler, at det de gør, gør en forskel, og hvis der ikke er tid nok, så ender vi i en ond cirkel med vikarer og skiftende personale. Det skaber utryghed, også selvom beboerne ikke altid siger det højt,« siger han.

Frygt for konsekvenser kan lukke munden

Et af de mest alvorlige pointer i Jonas René Jensens vurdering handler om beboernes lyst – eller mangel på samme – til at sige noget negativt.

»Jeg tror faktisk, der er ældre, som er bange for at sige, at de ikke er tilfredse, fordi de frygter, at det kan få konsekvenser for deres pleje,« siger han.

Han sammenligner situationen med andre områder, hvor borgere er afhængige af hjælp.

»Vi ser det samme på handicapområdet og andre steder, hvor man er afhængig af systemet. Når man står et sårbart sted, holder man igen med kritik,« siger han.

Derfor mener han, at meget høje tilfredshedstal også kan være et faresignal.

»Hvis alle siger, de er 100 procent tilfredse, så bør man faktisk blive nysgerrig. For i den virkelige verden er intet perfekt,« siger han.

Mindre indflydelse end resten af landet

Kun 33 procent af beboerne i Middelfart oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives. Landsgennemsnittet er 40 procent.

For Jonas René Jensen hænger det tæt sammen med generationskulturen.

»De er taknemmelige bare for at få hjælp. Men det betyder ikke, at de ikke savner mere indflydelse i hverdagen – for eksempel over, hvornår man går i bad, eller hvordan dagen er skruet sammen,« siger han.

Maden er et lyspunkt

På ét punkt deler Jonas René Jensen den brede tilfredshed: maden. 89 procent af beboerne i Middelfart er tilfredse med maden – langt over landsgennemsnittet på 78 procent.

»Hvis der er noget, vi danskere sætter pris på, så er det god mad. Jeg hører stort set ingen klager på det område, og det håber jeg virkelig afspejler virkeligheden,« siger han.

Tal skal bruges – ikke pynte

Overordnet mener Jonas René Jensen, at undersøgelsen er vigtig – men kun hvis den bruges rigtigt.

»Man skal være nysgerrig på både de gode og de dårlige tal. Men uanset hvad der står i en rapport, er det afgørende, at vi hele tiden har fingeren på pulsen derude, hvor hverdagen leves,« siger han.

For ham er konklusionen klar:

»Tilfredshed er godt. Tryghed er vigtigt. Men hvis vi ikke også tør stille de svære spørgsmål, risikerer vi at overse problemerne – netop fordi de ældre er så beskedne.«

93 procent er tilfredse – men tilliden halter: Plejehjem i Middelfart får både ros og alvorlige advarsler

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Langt de fleste plejehjemsbeboere i Middelfart Kommune er tilfredse med den hjælp, de modtager. Men bag de flotte overskrifter gemmer der sig markante udfordringer med kontinuitet, indflydelse og tillid til at kunne få mere hjælp, hvis behovet ændrer sig. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Ifølge undersøgelsen er 93 procent af plejehjemsbeboerne i Middelfart enten tilfredse eller meget tilfredse med den samlede hjælp, de får. Det placerer kommunen helt i toppen og over landsgennemsnittet.

SF’s byrådsmedlem i Middelfart, Linda Johnsen, kalder tallet både glædeligt og vigtigt.

»Det er jo et helt vildt flot tal. Jeg synes, det gør én rigtig glad, og det siger noget om, hvor dygtige medarbejderne er, og hvor meget de faktisk gør for, at vores ældre medborgere har det godt på plejehjemmene,« siger hun.

Høj tilfredshed – men ikke samme medarbejdere

Selv om tilfredsheden er høj, peger undersøgelsen på nogle tydelige strukturelle problemer. Kun 26 procent af beboerne oplever i høj grad, at det ofte er den samme medarbejder, der kommer hos dem. På landsplan er tallet 31 procent.

For Linda Johnsen er det et tydeligt signal om, hvor presset området er.

»Det her handler grundlæggende om rekruttering og fastholdelse. Vi har rigtig mange, der går på pension, og vi har for få unge, der søger ind. Det er en udfordring, som gælder i hele landet – men som vi bliver nødt til at tage meget alvorligt,« siger hun.

Hun peger på arbejdsmiljø, fleksible arbejdstider og kompetenceudvikling som afgørende greb.

»Skal området være attraktivt, er man nødt til at investere i medarbejderne. Det er helt afgørende for kvaliteten,« siger hun.

Mindre indflydelse end resten af landet

Undersøgelsen viser også, at kun 33 procent af beboerne i Middelfart i høj grad oplever at have indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives. Det er markant lavere end landsgennemsnittet på 44 procent.

Her advarer Linda Johnsen mod forsimplede konklusioner.

»Det er et svært spørgsmål, fordi der også er dilemmaer. Der er ting, som er vigtige for sundhed og sikkerhed – for eksempel bad – hvor der ikke altid er frit valg. Jeg vil hellere tale om medbestemmelse end fuld selvbestemmelse,« siger hun.

Hun forventer dog, at den kommende ældrelov kan flytte området.

»Med frisættelsen og den nye ældrelov kommer der et langt større fokus på netop det her. Det bliver et vigtigt skridt,« siger hun.

Lav tillid til mere hjælp vækker bekymring

Det mest opsigtsvækkende tal i undersøgelsen handler om tillid. Kun 42 procent af beboerne i Middelfart har i høj grad tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig. På landsplan er tallet hele 69 procent.

Det undrer Linda Johnsen.

»Det overrasker mig faktisk. For som udgangspunkt får man jo mere hjælp, når behovet bliver større. Så her er der tydeligvis noget, vi skal have undersøgt nærmere. Hvad er det, der har skabt den usikkerhed?« siger hun.

Maden scorer højt

Ét område skiller sig dog positivt ud: maden. 89 procent af beboerne i Middelfart er tilfredse eller meget tilfredse med maden på plejehjemmene. På landsplan er tallet 78 procent.

»Det er virkelig dejligt, for det er jo et område, der ofte får kritik. Maden betyder enormt meget for både trivsel og livskvalitet,« siger Linda Johnsen.

Brugertilfredshed giver nuancer

Ifølge Linda Johnsen er det afgørende, at den nye landsdækkende undersøgelse bruges aktivt – og sammenholdes med kommunens egne analyser.

»Plejehjem bliver ofte omtalt meget negativt. Derfor er det vigtigt, at vi også får de nuancer frem, der viser, at der faktisk bliver leveret høj kvalitet mange steder. Men tallene viser også klart, hvor vi skal sætte ind,« siger hun.

Hun understreger, at undersøgelsen ikke er et facit, men et redskab.

»Den giver os et grundlag for at gøre det endnu bedre. Og det er jo hele pointen,« siger hun.

Låge 18 December er hyggelig, sjov og spændende hos KARMA by Juul

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kolde luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler. Folk går lidt langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i gaderne, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. I dag åbner vi låge 18.

Hos KARMA by Juul er december en måned med kvalitet, klassisk julestemning og personlige valg. I butikken i Fredericia mødes internationale brands og danske kvalitetsmærker, mens julegaverne finder vej fra ønskesedler til gavepapir.

I KARMA by Juul i Fredericia møder vi indehaver Jan Juul. Butikken er en dametøjsbutik, men ikke af den snævre slags. Her er ambitionen tydelig: kvalitet først, holdbarhed og et sortiment, der kan bruges igen og igen.

Jan Juul forklarer, at de aldrig går på kompromis med kvaliteten. Tøjet skal holde, både i materialer og i udtryk. Derfor arbejder butikken med et bevidst miks af internationale og danske brands. Internationale navne som Max Mara og Parajumpers kombineres med danske mærker som Nümph og Bruuns Bazaar, hvor man får god kvalitet til mere budgetvenlige priser. Det handler om at skabe balance. Gode kvaliteter, uanset om prisen ligger i den høje eller mere tilgængelige ende.

De seneste år har været både udfordrende og spændende. Butikken er nu inde i sit andet år efter en flytning og en tydelig ændring af konceptet. Hvor fokus tidligere var anderledes, er der nu arbejdet målrettet med at blande internationale brands med stærke danske kvalitetsmærker. Det er noget, kunderne har opdaget.

Reaktionen har været klar. Positiv. Kunderne har taget godt imod blandingen, og det giver ifølge Jan Juul en større bredde i butikken. Man får det bedste fra to verdener – det internationale udtryk og den danske kvalitet, der ofte rammer både stil og pris bedre for mange.

December er en helt særlig måned i KARMA by Juul. Ikke bare fordi det er jul, men fordi stemningen i butikken ændrer sig.

Jan Juul beskriver december som hyggelig, sjov og spændende. Det er en måned, hvor folk kommer ind for at vælge julegaver, men også for at opleve noget. Det bedste øjeblik er, når kunderne forlader butikken med et smil og følelsen af, at de har gjort et godt køb. Ikke bare en god handel, men det rigtige valg.

Travlheden kulminerer dog ikke i starten af december. Tværtimod.

Butikkens travleste periode er de sidste ti dage op mod jul. Det er her, tempoet for alvor skrues op, og hvor gavekøbene for alvor tager fart. December starter stille, men så går det stærkt.

Julen i butikken er holdt i en enkel og klassisk stil. Der er pynt, men det er ikke prangende. Den gode gammeldags julefølelse er i fokus. Samtidig prøver butikken hele tiden at finde nye måder at engagere kunderne på.

Sidste år arbejdede de med en julelåge, hvor de dagligt åbnede op og fortalte om udvalgte produkter. I år har de taget et nyt skridt. KARMA by Juul kører i december “God Morgen Nisser” – små live-indslag hver morgen omkring kvart over ni. Her bliver der sagt godmorgen, tændt lys og fortalt om julegaveidéer eller andre små ting fra butikken.

Det er et bevidst valg. Jan Juul fortæller, at man er nødt til at udfordre sig selv. Et enkelt opslag på Facebook er ikke længere nok. Der skal mere til. Reaktionerne har været positive, og mange kigger forbi butikken, fordi de har set med online. Også kundeaftener er blevet en del af planen – noget, der fremover skal fylde mere i kalenderen.

Midt i butikken ligger også en lille, men vigtig detalje. Ønskesedlerne. Mange kvinder kommer ind først, kigger, prøver og udvælger. Derefter tager de hjem og fortæller mændene, hvad de ønsker sig. Når mændene så kommer i butikken, er ønskesedlen klar med navn, størrelse og præcis vare. Det gør julegavekøbet nemmere for alle.

Når talen falder på årets julegavehits, er der især ét brand, der går igen. Karmamia. Det gælder både nederdele, skjorter og kjoler. Brandet har været stort hele året, men topper i december. Tasker er også blandt de sikre hits. Ikke nødvendigvis et bestemt mærke, men tasker generelt. Smykker spiller også en vigtig rolle. Her starter priserne omkring 180 kroner, så alle kan være med.

Det er netop en del af butikkens identitet. At dække hele spektret. Fra de mindre gaver til de større investeringer. Internationale brands blandet med danske kvalitetsmærker. Det er den linje, KARMA by Juul går benhårdt efter.

Julestemningen mærkes tydeligt i butikken. Der bliver pyntet op, julemusikken spiller, og der er en rolig, varm stemning, selv når der er travlt. Det er tydeligt, at december ikke bare handler om salg, men om relationer, oplevelser og det at finde den rigtige gave.

Med låge 18 har vi fået et kig ind i december hos KARMA by Juul. En måned med kvalitet, klassisk julestemning, nye initiativer og et tydeligt fokus på det personlige valg. Her er plads til både det internationale og det danske, det eksklusive og det tilgængelige.

I morgen åbner vi låge 19. En ny fortælling. Endnu en del af Fredericias jul.

Tak til

Læs også

Låge 17: December, traditioner og kærlighed i Ranch Svendsen

Togtrafikken indstillet efter sammenstød – godstog ramte personbil ved Ejby

Af
Andreas Andreassen
-
0

Torsdag aften er al togtrafik indstillet mellem Odense og Fredericia via Middelfart, efter at et godstog har ramt en personbil på strækningen. Det oplyser beredskab og trafikinformation.

Uheldet skete ved Ejby, hvor TrekantBrand rykkede ud klokken 20.47 til en melding om personpåkørsel ved tog med fastklemte. Redningsmandskab arbejder fortsat på stedet.

Som følge af uheldet kører der i øjeblikket ingen tog mellem Odense og Fredericia.

Der er sat togbusser ind som erstatning for togdriften. De første togbusser kører fra Fredericia mod Odense via Middelfart omkring klokken 21.35. Fra Odense mod Fredericia via Middelfart kører de første togbusser klokken 21.50 og 22.05.

Der er endnu ikke meldinger om, hvornår togtrafikken kan genoptages. Passagerer opfordres til at holde sig opdateret via rejseplanen og trafikinformation.

Oplysningerne opdateres, når der foreligger nyt.

Låge 18: Galleri Umage: Kunst, håndværk og jul i øjenhøjde

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder ikke helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst lidt mere på hinanden, tempoet dæmpes en anelse, og mange søger steder, hvor man kan gå på opdagelse, finde noget unikt og mærke, at julen ikke kun handler om gaver, men også om stemning og nærvær.

I Middelfart AVISENs julekalender besøger vi hver dag en lokal butik eller aktør, der på sin egen måde er med til at forme december i byen. I dag åbner vi låge 18 hos Galleri Umage, hvor Ann Hedahl og Michael Bruun siden 1. maj har skabt et galleri og en livsstilsbutik med dansk kunst og kunsthåndværk i centrum.

Galleri Umage er drevet af Ann og Michael, der også er ægtefæller. Ingen af dem har en klassisk uddannelsesbaggrund i kunsthistorie eller galleridrift, men interessen har været der hele tiden.

Ann fortæller, at hun til daglig arbejder som tekstforfatter, mens deres fælles virksomhed med smykker – blandt andet øreringe – blev indgangen til galleriet. Da muligheden for at åbne i Algade opstod, valgte de at gribe chancen.

Interessen for kunst og design har de delt, siden de mødte hinanden. Sammen har de besøgt gallerier, museer og kunstnere i både ind- og udland, og den erfaring har de taget med sig ind i Galleri Umage.

I dag rummer galleriet værker fra omkring 20 forskellige kunstnere og kunsthåndværkere fra hele landet. Alt er danskproduceret.

Ann siger det selv meget præcist: Danmark er lokalt. Nogle kunstnere er fra nærområdet, andre fra resten af landet, men det hele hører hjemme samme sted.

Butikken åbnede 1. maj, og modtagelsen har ifølge både Ann og Michael været overvældende positiv.

De fortæller, at de dagligt møder kunder, der siger, at Middelfart har manglet netop sådan en butik. Og kundekredsen rækker langt ud over byens grænser. Der kommer gæster fra Kolding, Vejle, Fredericia og Odense, som ikke nødvendigvis kører efter Galleri Umage alene, men efter Middelfart som handelsby.

Michael peger på noget, de ofte hører fra besøgende udefra: en misundelse over byens handelsliv. Hvor mange byer kæmper med tomme lokaler, har Middelfart ifølge dem kun én tom butik. Det, mener de, siger meget om byen – og om det fællesskab, der er mellem butikkerne og handelsstandsforeningen.

December har været en måned, de både har set frem til og haft respekt for. Julen er naturligt en god måned i et galleri, fordi mange leder efter særlige gaver, men det er også den første jul for Galleri Umage.

Indtil videre er det gået rigtig godt. Ann fortæller, at der er mange besøgende hver dag, og at gaveindpakningen er blevet en fast del af hverdagen.

Galleriet er pyntet op til jul, men på en måde, der glider naturligt ind i udstillingen. Meget af det, der pynter, er også noget, man kan købe. Juletræer i kunstneriske fortolkninger, små objekter og værker, der passer ind i sæsonen.

Michael forklarer, at de bevidst har valgt ikke at opdele galleriet efter kunstnere, men i stedet indrette det, som hvis det var et hjem. Kunst, keramik, lamper og julepynt står side om side, så man kan forestille sig, hvordan det vil se ud derhjemme.

Ann supplerer, at målet er at skabe en stemning, hvor man kan sige: Det her kunne være hjemme hos mig. Mange kommer også bare ind for at mærke rummet og atmosfæren – uden nødvendigvis at skulle købe noget med det samme.

Når snakken falder på julegavehits, er det sværere at pege på én enkelt ting. Udvalget er bredt, og kunderne vælger meget forskelligt. Alligevel er der nogle gengangere.

Ann nævner kopperne fra Kajs og Fidler. De er håndlavede og findes i et hav af forskellige glasurer, og netop dét gør dem populære.

Ingen kop er ens, og mange kunder køber kopper fra forskellige kunstnere for at samle deres egen personlige samling. Kopperne er både brugskunst og kunsthåndværk – en gave, der bliver brugt hver dag.

Derudover er de kunstneriske juletræer også blandt de ting, mange stopper op ved. Små værker, der kan stå fremme år efter år og blive en del af julens faste inventar.

Galleri Umage er et sted, hvor julen ikke bliver larmende eller overpyntet. Den bliver rolig, sanselig og fuld af detaljer. Her er plads til at gå på opdagelse, til at finde gaver med omtanke – og til bare at være i et rum, hvor kunst og håndværk får lov at fylde.

Det er også dét, der gør Galleri Umage til en naturlig del af Middelfarts december. Et sted, hvor man ikke kun køber en gave, men tager en stemning med sig videre ud i vintermørket.

I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender.
En ny butik.
En ny fortælling.
En ny del af byens jul.

Tak til

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Låge 17: Helsam: Omsorg, vejledning og decemberhygge i Østergade

Endnu en tidligere Fredericia-direktør stopper: Nu er det Tønder

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der tegner sig et opsigtsvækkende mønster omkring tidligere topchefer med rødder i Fredericia.

Onsdag blev kommunaldirektør Camilla Nowak fritaget for tjeneste i Næstved Kommune. Torsdag kom næste melding: Tønder Kommune har besluttet at afslutte samarbejdet med Michael Holst, direktør for Teknik & Miljø samt Service & Beskæftigelse.

Begge har tidligere haft centrale roller i Fredericia Kommune.

Tønder Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at beslutningen om at stoppe samarbejdet med Michael Holst blev truffet den 17. december 2025 efter gensidig aftale. Sagen blev behandlet i Økonomiudvalget og efterfølgende godkendt i Kommunalbestyrelsen torsdag den 18. december.

»Da der er tale om en personalsag, har Tønder Kommune ikke yderligere kommentarer,« lyder det i meddelelsen.

Michael Holst har tidligere været en del af den øverste administrative ledelse i Fredericia Kommune, hvor han var kommunaldirektør i en periode præget af store forandringer og interne omstillinger. Senere fortsatte han sin kommunale karriere i Tønder, hvor han stod i spidsen for et bredt direktørområde med ansvar for både teknik, miljø, service og beskæftigelse.

Efter afskeden overtager kommunaldirektør Lars Møldrup midlertidigt ledelsen af direktørområdet.

»Der ligger en stor opgave forude, og sammen med direktionen, chefer, ledere og medarbejdere vil vi gøre vores bedste for at bringe organisationen videre,« udtaler Lars Møldrup.

Tønder Kommune ønsker af hensyn til personalesagen ikke at kommentere yderligere på baggrunden for beslutningen.

Direktørstoppet kommer blot et døgn efter, at Næstved Kommune meldte ud, at kommunaldirektør Camilla Nowak var blevet fritaget for tjeneste. Også hun har tidligere været kommunaldirektør i Fredericia.

To markante direktørstop inden for 24 timer – begge med tydelige forbindelser til Fredericia – rejser spørgsmål om, hvorvidt der er tale om rene tilfældigheder, eller om en generation af kommunale topchefer med fælles fortid nu møder et mere turbulent punkt i deres karriereforløb.

Der er foreløbig ingen dokumenteret sammenhæng mellem de to sager. Men timingen er bemærkelsesværdig.

123...764Side 1 af 764
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER