FHK skal bryde mentalbarriere og på slutspilskurs

Af
Patrick Viborg
-
0

Fredericia Håndboldklub har chancen. Lørdag kan holdets spillere tage et stort skridt mod slutspillet, og flasker resultaterne sig som håbet, kan holdet ved kampens fløjt ende på ottendepladsen og dermed på den rigtige side af slutspilsstregen.

Men det kræver en sejr mod Sønderjyske. Og det er langtfra nogen selvfølge.

For noget er galt i Middelfart Sparekasse Arena. Det sejrsvante publikum, der gennem årerne har været med til at bygge et fort op, oplever i øjeblikket et hold, der ikke formår at leve op til forventningerne på hjemmebane. Spillet svigter, og med det svigter selvtilliden. De hænger uløseligt sammen, men nu synes der at have sat sig en egentlig mentalbarriere – en usynlig mur, som holdet endnu ikke har formået at bryde ned.

Det mærkelige er, at Fredericia Håndboldklub sagtens kan spille godt håndbold. Det har holdet bevist. I hjemmekampen mod Aalborg spillede FHK med en bemærkelsesværdig frihed, på trods af at kampen endte med et nederlag. Den samme frihed og det samme overskud var til stede i udekampen mod Nexe, hvor holdet leverede et forsvarsspil med den gnist og intensitet, som er FHK på sit bedste. Spørgsmålet er, hvorfor den version af holdet ikke dukker op, når publikum i Middelfart Sparekasse Arena møder op for at heppe.

Det stod klart senest, da Nexe kom på besøg. FHK lavede mærkelige og unødvendige fejl undervejs og manglede præcis den gnist i forsvaret, som holdet blot uger forinden havde vist i den tilsvarende udekamp. Det var som at se to forskellige hold iført samme trøje – og det er dét, der gør hjemmebaneproblemerne så frustrerende og svære at forklare.

Man skal helt tilbage til den fjortende december for at finde den seneste FHK-sejr i Middelfart Sparekasse Arena. Dengang vandt holdet 33-26 mod Nordsjælland. Siden har det kun budt på nederlag hjemmefra – fire i træk, heraf to i European League og en i ligaen mod Aalborg. Med de ambitioner, Fredericia Håndboldklub nærer, er fire hjemmebanenederlag i træk ikke godt nok, uanset modstandernes kaliber.

Tallene tegner et skræmmende billede. I ligaen har FHK hentet ni point i ti hjemmekampe – under et point i snit på den bane, der ellers skulle være så frygtindgydende. Til sammenligning er der hentet ni point på udebane, ganske vist i tolv kampe, men pointene er kommet. Det fort, der en gang virkede uindtageligt, er faldet betænkeligt sammen – og det sker på det værst tænkelige tidspunkt af sæsonen, hvor hvert eneste point tæller.

Nu er det op til holdets centrale skikkelser at vende udviklingen. Mads Kjeldgaard, Anders Martinusen og Evgeni Pevnov er alle spillere, der er bedre end det, de har leveret i store dele af sæsonen. De ved det selv. Og de har vist det – i glimt, på udebane, i kampe hvor presset har siddet anderledes. Hæmningerne skal smides, og den frihed, som holdet har kunnet spille med på fremmed græs, skal nu bringes med ind i egen hal. For lørdag er der en reel mulighed.

Sønderjyske er nemlig heller ikke et hold i topform. De har ikke vundet i den hjemlige liga siden den 29. november, og siden da er det kun blevet til en enkelt sejr – i pokalkvartfinalen mod Mors-Thy, og endda først efter forlænget spilletid. I ligaen har det siden novembersejren over Ribe-Esbjerg kun budt på fire uafgjorte kampe. To hold med kniven for struben mødes lørdag i Middelfart Sparekasse Arena – og for Fredericia Håndboldklub handler det om langt mere end to point. Det handler om at genvinde noget, der er sværere at måle end point og statistikker. Det handler om selvtilliden.

FHK og Sønderjyske tørner sammen lørdag klokken 15:00.

Karina Lorentzen besøgte Headspace Fredericia: »Der er klart brug for et sted som dette«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mere end halvdelen af unge kvinder er i mistrivsel, viser den netop offentliggjorte sundhedsprofil. Samtidig vokser ventetiderne i psykiatrien i Region Syddanmark: I 2024 gik der i gennemsnit 141 dage fra henvisning til udredning. I 2025 var tallet steget til 202 dage, og kun 20 procent af børn og unge blev udredt inden for de 30 dage, de har ret til.

Det var baggrunden, da SF-folketingskandidat Karina Lorentzen besøgte Headspace Fredericia, som blandt andet tilbyder samtaler til unge i ventetiden på psykiatrien.

»Mange unge oplever sig pressede af skolens, forældrenes og vennernes forventninger. Og jeg synes, det er trist at vide, at deres problemer bliver mere komplekse. Derfor er der klart brug for et sted som Headspace, hvor de kan læsse af og hjælpes, når der ikke er andre steder,« siger Karina Lorentzen.

Under besøget fik hun lejlighed til at tale med en ung mand, der anonymt fortæller, at han har fået hjælp med paranoide tanker gennem den digitale rådgivning.

»Det er okay at tale om følelser i Headspace. Også selv om man er en mand. Det er enormt befriende,« siger han.

Karina Lorentzen fremhævede særligt, at rådgivningen også foregår digitalt.

»Det er godt, der er muligheder for at tale med nogen, der er fordomsfrie og har indsigt i de mekanismer, der kan være på spil, når man har det dårligt. Og også at det kan klares digitalt, hvis man ikke har mulighed for at svinge forbi,« sagde hun.

Ny sundhedsprofil viser høj livskvalitet blandt syddanskere

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Langt de fleste syddanskere oplever høj livskvalitet og et godt helbred. Samtidig bevæger flere sig mere i hverdagen, viser en ny sundhedsundersøgelse.

I foråret 2025 besvarede knap 32.000 tilfældigt udvalgte borgere i Region Syddanmark spørgeskemaundersøgelsen »Hvordan har du det?«, hvor de forholdt sig til en række spørgsmål om sundhed og trivsel.

Resultaterne er nu offentliggjort og tegner et billede af en befolkning, hvor flere positive udviklinger er i gang. Over 75 procent af de syddanskere, der deltog i undersøgelsen, svarer, at de har høj livskvalitet og et godt helbred.

Tallene viser blandt andet, at færre syddanskere ryger, flere er fysisk aktive, og at stigningen i antallet af borgere med svær overvægt er bremset op. Omvendt peger undersøgelsen også på udfordringer. Forbruget af nikotinprodukter er stigende, og særligt unge kvinders mentale helbred giver fortsat anledning til bekymring.

Knap 11 procent af syddanskerne ryger dagligt. Det er på niveau med landsgennemsnittet og et fald på fire procentpoint siden 2021. Faldet gælder alle aldersgrupper, og blandt unge mænd i alderen 16 til 24 år er udviklingen særligt markant.

Samtidig viser undersøgelsen, at flere i samme aldersgruppe dagligt bruger snus eller lignende tobaks- og nikotinprodukter.

Regionsrådsformand Bo Libergren fra Venstre siger:

»Det er dejligt at se, at der fortsat sker et fald i antallet af syddanskere, som ryger, men samtidig er det bekymrende, at flere bruger de nye nikotinprodukter. For tobak og nikotin er skadeligt for helbredet, og det er foruroligende, at særligt de unge bruger produkterne. Her er det vigtigt, at vi fortsætter og udbygger de målrettede indsatser i udskolingen og på ungdomsuddannelser, og gør indsatserne systematiske frem for projektbaserede.«

Undersøgelsen viser også, at udviklingen i svær overvægt er stagneret. Antallet af borgere med et BMI over 30 er ellers steget støt siden den første sundhedsprofil i 2010. Samtidig er der i alle aldersgrupper flere, som er fysisk aktive, selvom Region Syddanmark fortsat ligger lidt dårligere end landsgennemsnittet både når det gælder svær overvægt og fysisk aktivitet.

Når det gælder den mentale trivsel, er billedet mere blandet. Der er tegn på forbedring siden målingen i 2021, som blev gennemført under coronapandemien, men sammenlignet med tidligere undersøgelser går udviklingen fortsat den forkerte vej.

Især blandt unge kvinder er udfordringerne tydelige. I aldersgruppen 16 til 24 år svarer 35 procent, at de har lavt selvværd. Det er omtrent dobbelt så mange som blandt mænd i samme aldersgruppe. Samtidig ligger 51 procent af de unge kvinder højt på stressskalaen, og hver femte har symptomer på angst og ængstelighed.

Regionsrådsformand Bo Libergren siger:

»Vi har fortsat en stor opgave på det her område. Mental sundhed er komplekst, og mange forskelligartede faktorer spiller ind. Det er bekymrende, at vi ikke har knækket kurven blandt de unge kvinder. Jeg ved, at ungdomsuddannelserne arbejder med ABC for mental sundhed til at styrke elevernes trivsel. Herudover har vi tilbud som Headspace og Mindhelper, så mental trivsel er allerede et stort fokus, som vi skal arbejde videre med.«

Undersøgelsen »Hvordan har du det?«, også kaldet Sundhedsprofilen, er den største nationale sundhedsundersøgelse i Danmark. Den gennemføres af alle fem regioner i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.

Den nationale undersøgelse blev første gang gennemført i 2010 og gentages hvert fjerde år. Næste gang finder den sted i 2029.

Uheld på Lillebæltsbroen sender trafikken i kaos

Af
Patrick Viborg
-
0

Et havareret køretøj spærrer torsdag eftermiddag højre spor på Ny Lillebæltsbroen. Politiet er på stedet, oplyser trafikken.dk.

Det sker på et tidspunkt, hvor mange er på vej hjem fra arbejde, og trafikken erfaringsmæssigt er ekstra tæt i myldretiden.

Samtidig er der meldt om et uheld på Rute 25 mellem Hjarup og Vamdrup i retning mod Toftlund, hvor uheldsstedet endnu ikke er sikret, fremgår det ligeledes af trafikken.dk.

Trafikanter i området opfordres til at udvise særlig forsigtighed i eftermiddagstrafikken.

Andreas Bo kommer til Middelfart – og du behøver ikke vente til 2027

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den 7. maj 2026 gæster Andreas Bo Restaurant Marsvinet på Øster Hougvej i Middelfart – og det bliver en helt anden slags aften end de store show-turnéer.

Her er der tale om en intim samtalekoncert, hvor Andreas Bo og den anerkendte guitarist Dennis Flacheberg tager publikum tæt på – med musik, samtaler og historier fra et liv i dansk underholdning. Ikke parodier og hurtige punchlines, men akustisk musik og ærlighed fra en kunstner, der har noget på hjerte.

»Det er fedt at tage en guitar og bare synge. Jeg elsker den inderlighed og det følelsesmæssige udtryk, som det aftvinger. Der er ikke noget staffage – det er bare musik,« siger Andreas Bo om konceptet.

Dennis Flacheberg styrer samtalen og stiller spørgsmålene – om opvæksten, om vejen ind i showbizz, om livet som freelancer og om nerverne inden man går på scenen. Flacheberg er en af landets mest erfarne guitarister og har spillet med blandt andre Lis Sørensen, Hjalmer og Johnny Logan.

Andreas Bo er kendt fra Live fra Bremen, Rundt på Gulvet og Cirkusrevyen, men musikken har altid fyldt i hans liv. Da han fyldte 50, udgav han pladen »Skillevej« med sit eget orkester.

Samtalekoncerten på Marsvinet begynder klokken 18.00 og slutter klokken 22.00. Billetter kan købes her: https://www.billetsalg.dk/Event/Intim%C2%A0Samtale-koncert%20med%20Andreas%20Bo/9445

Fredericia Kommune stopper samarbejde om skolemad

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Kommune og madleverandøren Glade Krudtugler afslutter samarbejdet om levering af skolemad til to af kommunens skoler. Samarbejdet har ikke fungeret som planlagt siden opstarten ved årsskiftet. Udfordringen er, at Kirstinebjergskolens model for skolemad kræver, at maden leveres varm og færdiganrettet, fordi skolerne ikke har modtagerkøkken. Det har vist sig vanskeligere at gennemføre i praksis end forventet og har skabt vedvarende leveranceproblemer.

»Jeg er ærgerlig over, at vi skal finde ny leverandør af skolemad, men vi fortsætter naturligvis med gratis skolemad til eleverne. Kvalitet er vigtigt for os, og vi har høje ambitioner for skolemad som et pædagogisk måltid, der skal fremme elevernes trivsel og madmod,« siger Pernelle Jensen, formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune.

Søren Vilmand, CEO i Glade Krudtugler, kalder dialogen med kommunen konstruktiv, men erkender, at leverancemodellen slog fejl.

»Den valgte leverancemodel har desværre vist sig at være meget vanskeligere at gennemføre i praksis end antaget,« siger han.

Eleverne på Kirstinebjergskolen afdeling Høgevej og afdeling Havepladsvej vil fortsat få gratis skolemad. Glade Krudtugler leverer frem til den nuværende menuplan udløber, hvorefter en midlertidig aftale med en eller flere nye leverandører træder i kraft frem til sommerferien. Fredericia Kommune kører samtidig en ny udbudsrunde, og når eleverne møder ind efter sommerferien, vil det være med en ny leverandør.

Fredericia Kommune er stadig en del af det landsdækkende forsøg med gratis skolemad.

Radikales leder besøgte Fredericias brintfabrik og lovede handling: »Jeg kan næsten ikke holde det ud«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Martin Lidegaard kom til Fredericia med et spørgsmål. Han tog af sted med et svar.

Radikale Venstres politiske leder besøgte torsdag formiddag Everfuels HySynergy-anlæg ved Crossbridge Energys raffinaderi — et af Europas største anlæg til produktion af grøn brint — for at undersøge, om den teknologi, hans parti har gjort til valgkampens omdrejningspunkt, holder i praksis.

Konklusionen var ikke til at tage fejl af.

»Vi er her for at se et af de steder, hvor man faktisk allerede producerer brint, og for at finde ud af, om det er rentabelt. Og det er en stærkt opløftende konklusion, jeg tager med herfra. Det kan ikke alene lade sig gøre, det sker her. Det er rentabelt. Det er konkurrencedygtigt. Og der venter en kæmpe mulighed for dansk industri og erhverv,« sagde Lidegaard.

Martin Lidegaard lyttede koncentreret under besøget på Everfuels brintanlæg i Fredericia. Foto: Fredericia AVISEN

Det var Jacob Krogsgaard, grundlægger og CEO for Everfuel, der viste Lidegaard rundt på anlægget og forklarede teknologien bag. Her bliver vedvarende strøm fra vind og sol omdannet til grøn brint gennem elektrolyse, og brinten leveres enten direkte til det tilstødende raffinaderi via rørledning eller komprimeret på tankbiler til kunder i Tyskland og Holland.

Men besøget efterlod Lidegaard også frustreret. Afstanden mellem det potentiale, han havde set med egne øjne, og den politik der føres, var svær at bære. »Nogle gange tager jeg mig til hovedet over, hvor stor forskel der er på potentialet på det her område og den manglende politiske vilje til at udnytte det. Jeg kan næsten ikke holde det ud,« sagde han.

Martin Lidegaard (B) fik torsdag forklaret teknologien og ambitionerne bag HySynergy-anlægget i Fredericia. Foto: Fredericia AVISEN

Han lagde ikke skjul på, hvad besøget skal bruges til. »Jeg tør godt sige, at hvis vi får magt, som vi har agt, så kommer vi til at tage det her med ind i den kommende regering.«

HySynergy-anlægget i Fredericia har en kapacitet på 20 MW og leverer grøn brint til Crossbridge Energys raffinaderi, som forsyner omkring 40 procent af Danmarks forbrug af flydende brændstoffer. Overskudsvarmen aftages af fjernvarmeselskabet TVIS.

Nu er starttiderne klar: Sådan løber Royal Run i Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. Det er snart to måneder til, men for de mange middelfartere og tilrejsende, der har sikret sig en plads, er forberedelserne allerede godt i gang. Nu er et vigtigt puslespilsbrik faldet på plads: De foreløbige starttider for Royal Run i Middelfart er offentliggjort.

One mile skydes i gang kl. 11.00, 10 km-løbet starter kl. 12.15, og 5 km-løberne går af sted kl. 14.30. Tiderne er foreløbige, og deltagerne vil modtage en mail med den præcise starttid for deres startgruppe, efterhånden som løbsdagen nærmer sig.

Mandag den 25. maj — 2. pinsedag — ventes omkring 14.000 mennesker at løbe og gå gennem Middelfart, når byen for første gang nogensinde er vært for den kongelige motionsfest. Ruterne fører deltagerne langs Lillebælt, gennem havneområdet og ad de historiske gader i bymidten. Kong Frederik X og resten af Kongefamilien deltager, som de gør i alle fem værtsbyer på løbsdagen.

Samme dag afslørede Det danske Kongehus årets løbetrøje på de sociale medier. Kong Frederik X holdt selv den petroleumsfarvede trøje med hvidt tryk frem for kameraet.

Royal Run i Middelfart er udsolgt — og det gik stærkt. Løbet var væk på under to timer, da tilmeldingen åbnede. Vil man alligevel følge med, er der god grund til at stille sig op langs ruten. Og vil man sikre sig en plads til næste gang en stor motionsfest passerer forbi, er de månedlige Træn med-arrangementer et godt sted at starte. Den anden weekend i hver måned mødes løbere og gående i Middelfart til gratis fælles træning — næste gang er søndag den 8. marts kl. 10 i Klubhuset på Sportsvænget 5 i Gelsted.

Maskinmesterskolen åbner dørene på lørdag: »Folk ved ikke altid, hvad der foregår bag murene«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

UDDANNELSE. Én gang om året holder Fredericia Maskinmesterskole åbent hus for alle, der overvejer en fremtid som maskinmester eller automationsteknolog. Lørdag den 7. marts er det forårets tur, og rektor Jens Færgemand opfordrer de unge til at stikke hovedet inden for.

»Folk ved måske ikke altid, hvad der foregår bag murene,« siger han. »Men lige så snart man kommer ind og oplever stemningen og studiemiljøet og snakker med de studerende og møder vores undervisere, så mærker man hurtigt det her med, at vi har nærhed og fokus på den enkelte.«

Dagen giver besøgende mulighed for at opleve skolen, mens den er i fuld drift. Der er aktivitet i laboratorier og værksteder, studievejledere er til stede, og studerende fra 5. semester tager gæsterne med på rundvisning. Om formiddagen er der desuden Maskinmestertalks, hvor studerende, tidligere studerende, undervisere og rektor fortæller om uddannelsen, karrieremulighederne og hverdagen på skolen.

Programmet er primært bygget op om maskinmesteruddannelsen, men automationsteknologer er ligeledes velkomne.

Ifølge Jens Færgemand er det netop mødet med de studerende og underviserne, der gør forskellen for mange besøgende. »De, der har været ude at kigge på andre skoler, siger bagefter, at de er ret overbevist om, at det er her, de skal læse,« siger han.

Et af skolens kendetegn er ifølge rektoren nærheden — ikke kun fagligt, men også menneskeligt. Skolen arbejder aktivt med at tage imod studerende, der har særlige udfordringer, herunder ordblindhed.

Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der typisk tager fire et halvt år. Færdiguddannede maskinmestre arbejder inden for energi, forsyning, skibsfart og industri, og Jens Færgemand lægger ikke skjul på, at uddannelsen er eftertragtet. »Vi vil gøre opmærksom på, at vi har en rigtig god uddannelse, og hvor der er mere eller mindre jobgaranti bagefter.«

Åbent hus finder sted lørdag den 7. marts kl. 10-13 på Fredericia Maskinmesterskole.

Lærernes formand i Fredericia er glad for løfterne om milliarderne: »De har indset, at der er problemer«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

UDDANNELSE. Der er noget, Per Breckling ikke er i tvivl om. Folkeskolen mangler penge. Og endelig ser det ud til, at de er på vej.

»Jeg er bare glad for, at de vil investere, og at de har set, at der er problemer i folkeskolen, og at der skal nogle flere ressourcer til. Det er positivt,« siger formanden for Fredericia Lærerkreds.

Da Socialdemokratiet i begyndelsen af februar præsenterede »Lilleskolen« med et klasseloft på 14 elever i indskolingen og en investering på fem milliarder kroner om året, var Per Brecklings reaktion hverken overraskelse eller ukritisk begejstring. Det var snarere en anerkendelse af, at der endelig er sket noget på landsplan, som Fredericia allerede selv har taget hul på. »Vi taler milliardeinvestering. Det kan jeg kun være glad for, at politikerne på landsplan gerne vil investere i folkeskolen,« siger han.

Fredericia er allerede i gang

For Fredericia har ikke ventet. Byrådet har allerede sænket det lokale klasseloft fra 28 til 24 elever, en beslutning, Per Breckling ser som et vigtigt skridt i den rigtige retning. »Jeg tænker ikke, at vi kan lykkes med skolen, når vi nu har et klasseloft, som hedder 28. Og det har vi jo heldigvis set i Fredericia, at byrådet har indset, at vi skal have klasseloftet ned.«

Om selve tallet 14 er han mere forsigtig. Han genkender den pædagogiske logik — at 14 netop passer til at slå to klasser sammen inden for 28-grænsen — men holder sig fra at tage stilling til, om det er det rette niveau. »En lavere klassekvotient ser jeg som en del af løsningen. Men om 14 er det rigtige i indskolingen, det ved jeg ikke.«

Lokalerne er ikke der

Hans mest konkrete bekymring er ikke lærerne. Det er væggene. »Vi har ganske enkelt ikke lokaler til at kunne lave det her. Og selvom der er afsat seks milliarder til bygninger, så rækker det ikke, det viser flere undersøgelser og almindelig logik.«

Det er et problem, der ikke lader sig løse hurtigt. Og det er ifølge Breckling noget, politikerne må tænke mere over, også selv om udspillet lægger op til en vis fleksibilitet i praktiseringen af loftet.

De 4.000 lærere er inden for rækkevidde

Til gengæld er han mere optimistisk, når snakken falder på de knap 4.000 ekstra lærere, udspillet forudsætter. Hans argumentation ligner den, forskerne hos VIVE har fremført: Lærerne eksisterer allerede, de er bare andre steder. »Vi har over 40.000 lærere, som i øjeblikket arbejder andre steder. Og jeg ved jo personligt, at nogle af dem for eksempel arbejder på privatskoler, hvor man har lavere klassekvotienter, og de har jo blandt andet valgt at flytte derhen med baggrund i det.«

Hvis folkeskolen får lavere klassekvotienter og den massive investering, tror han, at en del af dem kan lokkes tilbage. Det kræver ikke, at alle 40.000 vender hjem — kun en brøkdel. »Det er jo kun ti procent af dem, der ikke arbejder i folkeskolen, vi skal have fat i. Så det tror jeg godt kan lade sig gøre. Ikke fra den ene dag til den anden. Men over tid tror jeg på, at vi kan fastholde nogle af dem, der allerede er der, og få nogle tilbage fra andre jobs. En kombination af mange ting gør, at det kan lykkes.«

123...892Side 1 af 892