SDU-spinout vil gøre solceller til en del af arkitekturen

0

Solceller behøver ikke længere at ligne mørke paneler på et tag eller endeløse rækker af paneler i landskabet. Det er udgangspunktet for den nye virksomhed LayersTech, der udspringer af forskningen i organiske solceller ved Syddansk Universitet og nu skal omsætte årevis af forskning til konkrete produkter.

Bag virksomheden står forskningen ledet af professor Morten Madsen og forskningsgruppen CAPE ved SDU. Sammen med serieiværksætteren Søren Bødker, der tidligere var direktør for VisBlue, er ambitionen at udvikle avancerede lag- og folieteknologier, som kan gøre fremtidens solceller mere holdbare, mere fleksible og langt lettere at bygge ind i facader, byrum og bygninger.

Hvor traditionelle solceller typisk monteres oven på tage eller samles i store anlæg, åbner de organiske solceller for noget helt andet. De er ultratynde, fleksible og kan fremstilles enten gennemsigtige eller i forskellige farver. Dermed kan energiproduktionen integreres direkte i bygningers overflader uden at skæmme hverken arkitektur eller design.

»Mange forbinder stadig solceller med mørke paneler på tage eller store anlæg i landskabet. Men vi arbejder på teknologier, der gør det muligt at integrere energiproduktion direkte i bygninger, så solceller bliver en naturlig del af arkitekturen,« siger Søren Bødker.

LayersTech skal ikke selv producere færdige solcellepaneler. I stedet vil virksomheden levere de avancerede materialer og kontaktlag, som producenterne af organiske solceller skal bruge. Et af de vigtigste gennembrud er udviklingen af ekstremt transparente lag, der gør det muligt at lave farvede solceller uden de store effekttab, som ellers normalt følger med, når man prioriterer det æstetiske.

»Hele udfordringen er at lave noget, som solcellen oplever som gennemsigtigt, men som mennesker oplever som en farve. Det er dét, vi har udviklet gennem EUDP-projektet ColorFoil,« forklarer Morten Madsen.

Teknologien kan ifølge professoren bruges i alt fra glasfacader og drivhuse til bygninger, hvor arkitekter ønsker energiproduktion uden at ændre det visuelle udtryk.

»Forestil dig et kontorbyggeri, hvor glasfacaden producerer strøm uden at ligne et solcelleanlæg. Det er den slags løsninger, vi gerne vil gøre mulige,« siger han.

Samtidig arbejder virksomheden med kontaktlag, der kan øge holdbarheden markant. »De accelererede tests viser op til en fordobling af holdbarheden. Det er noget af det, der virkelig mangler i markedet lige nu,« siger Morten Madsen.

Teknologien lander midt i en ophedet debat om solcellers plads i landskabet. Sidste år lancerede Inger Støjberg sloganet »Ja til kornmarker, nej til jernmarker«, og ordet jernmarker blev siden kåret til Årets Ord 2025. For kritikerne er de store solcelleparker blevet et symbol på en grøn omstilling, der risikerer at erstatte åbne landskaber med stål, refleksioner og sorte flader.

Netop dér ser Søren Bødker en anden vej. I stedet for at lægge beslag på nye arealer kan energiproduktionen integreres i bygninger, drivhuse, glaspartier og eksisterende konstruktioner.

»Organiske solceller giver os mulighed for at tænke energi ind i overflader, som allerede findes. På den måde kan vi potentielt producere energi uden nødvendigvis at beslaglægge nye arealer,« siger han.

Virksomheden ser et betydeligt marked i bygningsintegrerede solceller, energigenererende facader, transparente energifolier, drivhuse og transportsektoren – og perspektiverne rækker ifølge Bødker endnu længere. »Vi kan i princippet udvikle teknologier, som giver eksisterende materialer nye funktioner. Det åbner nogle spændende muligheder for fremtidens bygninger og produkter,« siger han.

For LayersTech handler projektet dog ikke alene om teknologi, men også om Europas konkurrenceevne. Produktionen af traditionelle siliciumsolceller er i dag i høj grad koncentreret i Kina, mens organiske solceller kan fremstilles med produktionsmetoder, der ifølge forskerne giver mulighed for en mere fleksibel og lokal europæisk produktion.

»Vi var tidligt med i udviklingen af traditionelle solceller i Europa, men produktionen forsvandt andre steder hen. Organiske solceller giver os mulighed for at bygge noget nyt op omkring teknologier, hvor vi stadig har stærke forskningsmiljøer og kompetencer,« siger Søren Bødker.

Opskalering og industriel produktion er derfor et centralt fokus, og virksomheden venter at indgå de første udviklingsforløb med kunder i løbet af det kommende år. Bag etableringen står et tæt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, blandt andet med støtte fra STEAR, der arbejder for at styrke grøn innovation og kommercialisering.

For Morten Madsen er virksomheden et eksempel på, hvad universitetsforskning kan blive til. »Det er jo netop dét, der er spændende. At forskning kan blive til teknologi, virksomheder og i sidste ende nye løsninger på nogle af de store samfundsudfordringer,« siger han.

Rock under Broen giver ekstra trafik ved Lillebælt i weekenden

0

TRAFIK. Tusindvis af festgæster sætter i denne weekend hinanden stævne under Den Nye Lillebæltsbro, når Rock under Broen igen indtager Strandvejen i Middelfart. Men de mange mennesker kommer også til at kunne mærkes på vejene, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af.

Festivalen afvikles fredag den 12. juni og lørdag den 13. juni, og som tidligere år forventer Vejdirektoratet, at den vil påvirke trafikken i lokalområdet, herunder på motorvejen E20 og selve broen. Presset bliver størst fredag mellem klokken 13.00 og 19.00 og lørdag mellem klokken 09.30 og 16.00. Der er desuden øget risiko for kø på alle motorvejsfrakørsler til Middelfart.

Vejdirektoratet opfordrer både festivalgæster og øvrige bilister til at køre hjemmefra i god tid og forberede sig på, at turen kan tage længere end normalt. For dem, der har muligheden, kan cyklen vise sig at være det hurtigste valg i weekenden.

Inden man sætter sig bag rattet, kan man tjekke den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk, ligesom P4 Trafik holder bilisterne opdateret undervejs. På Vejdirektoratets trafikkort kan man løbende følge med i situationen på vejene og se eventuelle restriktioner og trafikmeldinger.

Mand reddet op af Vejle Fjord

0

KRIMI. En mand er mandag formiddag blevet reddet op af vandet i Vejle Fjord ud for Tirsbæk Strandvej.

Sydøstjyllands Politi rykkede ud sammen med brandvæsen og sundhedsmyndigheder, efter at manden var endt i fjorden. Han blev bragt op af vandet og var ved bevidsthed, da han blev kørt til behandling.

Indsatsen er nu afsluttet. Politiet vurderer ikke, at der ligger noget kriminelt bag hændelsen.

Farvel til skraldesækken: Snart ruller affaldet ud til vejen

0

POLITIK. Affaldssækken ved parcelhusene i Fredericia har udsigt til at blive udskiftet med beholdere på hjul. Årsagen er arbejdsmiljøet, og prisen lander hos husejerne med skønnet cirka 49 kroner om året. Det skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til på sit møde mandag.

Baggrunden er en række besøg fra Arbejdstilsynet i 2025, der satte fokus på de ergonomiske forhold, når renovationsarbejderne samler genanvendeligt affald ind i sække ved især parcelhuse. Arbejdstilsynet vurderer, at beholdere på hjul er en arbejdsmiljømæssigt bedre løsning, og holdningen er, at når der findes et bedre alternativ, skal det tages i brug. Følger kommunen ikke henstillingen, vil Arbejdstilsynet ifølge sagen begynde at samle data til et fremtidigt påbud, hvilket »kan have vidtrækkende konsekvenser for indsamlingen og dermed forsyningssikkerheden«.

Affald & Genbrug har ifølge sagsfremstillingen forsøgt at løse problemerne undervejs, men det er kun lykkedes for det ene af tre forhold, nemlig håndteringen af sækkene, efter de er samlet ind. De to øvrige, som handler om selve indsamlingen ude på ruten, har det ikke været muligt at løse. Konklusionen er derfor, at »en omstilling til faste beholdere er eneste løsning«.

For den enkelte husstand betyder omstillingen, at der efter det mest sandsynlige scenarie skal stå tre beholdere ved boligen, inklusive den nuværende til rest- og madaffald. Det er ifølge sagen den løsning, der er mest udbredt på landsplan, og som tager hensyn til både pladsen ved husstanden og økonomien ved indkøb.

Netop økonomien er gjort op i to dele. Selve beholderne, når besparelsen på sække og omdeling er trukket fra, ventes at koste omkring 9 kroner per husstand om året. Dertil kommer nye renovationsbiler, som under alle omstændigheder skulle udskiftes, og som med beholderdrift løber op i cirka 40 kroner per husstand om året. Samlet skønnes merudgiften til cirka 49 kroner per husstand årligt. Forvaltningen bemærker, at alternativet, altså at fortsætte med sække, også ville have krævet nye specialdesignede biler, og at de eksisterende biler i forvejen står over for udskiftning.

Selv om beslutningen kan blive truffet nu, vil borgerne ikke mærke ændringen lige med det samme. Den nuværende frist fra Arbejdstilsynet er 1. juli 2026, men den er ifølge sagen ikke realistisk. Hvis udvalget godkender omstillingen, går arbejdet med udbudsmateriale og udbud i gang, og selve den nye ordning ventes først at kunne tages i brug i foråret eller sommeren 2028. Forvaltningen vil på den baggrund bede Arbejdstilsynet om en fristforlængelse frem til det tidspunkt.

Hvilke affaldstyper der skal være i de nye beholdere, er endnu ikke fastlagt. Det planlægger Affald & Genbrug ud fra erfaringer fra andre kommuner og ud fra økonomien omkring det nye producentansvar for emballager, som trådte i kraft i 2025.

Tilkaldt til slagsmål på Algade: Politiet sigtede 32-årig for besiddelse af stoffer

0

KRIMI. En 32-årig mand fra Middelfart Kommune er blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer efter en episode på Algade i Middelfart fredag.

Politiet rykkede ud til stedet, efter en borger havde tilkaldt dem på grund af et slagsmål. »Det er en borger, som tilkalder os, fordi der er optræk til noget slagsmål. Da vi når frem, får vi talt folk lidt ned,« oplyser politikommisær Rasmus Tyllesen fra Fyns Politi.

En af de involverede mænd virkede imidlertid tydeligt påvirket. »Den ene er virkelig påvirket, og derfor bliver vedkommende sigtet. Så finder vi nogle euforiserende stoffer på ham, og det er det, han bliver sigtet for,« lyder det fra politikommisæren.

Manden blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Tre kasseapparater tømt i Fredericia på under et kvarter: Politiet udelukker ikke sammenhæng

0

KRIMI. Det tog under et kvarter. To restaurationer i Fredericia fik søndag formiddag tømt deres kassebeholdning med få minutters mellemrum, og politiet udelukker ikke, at de samme hænder var i spil begge steder.

Det første tyveri ramte Urbania Street Food på Gothersgade mellem klokken 09.18 og 09.21. Her arbejdede to udenlandske mænd ifølge politiet sammen om at rydde kasserne. Den ene gik ind gennem vareindleveringen, fandt vej til en bod og brækkede kassen op med en saks. Da kassebeholdningen var i lommen, fortsatte han til den næste bod og lukkede den op med en nøgle. Imens holdt den anden gerningsmand opmærksomheden væk fra ham. Ud over at der var tale om to udenlandske mænd, står politiet uden signalement.

Elleve minutter senere, klokken 09.30, gentog mønstret sig nogle hundrede meter væk. Ved Atami Sushi på Vendersgade så et vidne en mand af udenlandsk udseende løbe ind i butikken, gribe kassebeholdningen og forsvinde igen. Han var kommet ind gennem et ulåst vindue og tog samme vej ud.

Om der kan være en sammenhæng mellem de to sager, lægger politiet ikke fast. »Det skal jeg ikke kunne svare på, men det lugter da en lille smule af det,« siger Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Karina Lorentzen fortsætter sine poster i Folketinget

0

Det lokale folketingsmedlem Karina Lorentzen (SF) fortsætter med sine ordførerskaber inden for rets- og landdistriktspolitik, efter at SFs folketingsgruppe har fordelt sine poster.

»Jeg er glad for, at jeg kan fortsætte, hvor jeg slap. Jeg synes, der ligger god ting i regeringsgrundlaget for begge områder. Det gælder bl.a. at lån i landdistrikter skal bedres og de fattigste kommuner skal hjælpes, så de også kan tilbyde ordentlig velfærd for deres borgere«, siger Karina Lorentzen.

Hun bor i Kolding og ser også kampen for Syd- og Sønderjylland som vigtig.

»Jeg synes, det er vigtigt med folketingsmedlemmer, som også bor lokalt og kan tage nogle af landsdelens bekymringer med ind i det politiske arbejde. Det har jeg altid gjort, og det vil jeg fortsætte med«, siger hun.

Christian Eriksen er efter omstændighederne i god behold

0

Christian Eriksen er ved bevidsthed og på benene igen, efter at den danske midtbanespiller faldt om på banen under søndagens venskabskamp mod Ukraine på Nature Energy Park i Odense.

Eriksen segnede om midt i anden halvleg, hvorefter med- og modspillere straks omringede ham og skærmede af, mens læger arbejdede på banen. Stadion lå i fuldstændig stilhed, indtil han igen rejste sig og blev mødt af klapsalver fra hele tilskuerpladsen. Han blev derefter ført roligt ud af banen med sin kone Sabrina ved sin side, og en ambulance kørte ind på stadion.

Kampen er afbrudt og bliver ikke genoptaget. Eriksen fik efter hjertestoppet ved EM i 2021 indopereret en ICD-enhed, der skal gribe ind ved et lignende tilfælde.

Taboada vender hjem til ligaen, men ikke til Fredericia

0

Det var i thansen ARENA, Reinier Taboada for alvor blev et navn i dansk håndbold, og det er derfor en gammel kending, der nu vender tilbage til den danske liga, om end ikke til den by, hvor han satte sit aftryk. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt med Sønderjyske Herrehåndbold frem til sommeren 2029 og skifter dermed fra portugisiske Benfica til Sønderborg.

For Fredericia er det en signing med en bismag af det, der kunne have været. Taboada kom til FHK i sommeren 2022, samtidig med at Gudmundur Gudmundsson satte sig på trænerposten, og han voksede i de følgende sæsoner til at blive en af ligaens stærkeste på sin plads. I sin sidste sæson i den røde trøje stod han noteret for 100 mål i de første 19 ligakampe, og det uden at tage straffekast, hvilket placerede ham helt i toppen af ligaens scorere baseret alene på spil. Det var præstationer af den slags, der trækker udenlandske klubber til, og rygterne nåede både Kiel og Paris, før turen i stedet gik til Lissabon og Benfica forud for indeværende sæson.

Nu er han altså tilbage på dansk grund, men i sønderjysk farve. Hos Sønderjyske lægger man ikke skjul på tilfredsheden. Cheftræner Kasper Søndergaard kalder ham en komplet spiller, der kan bidrage i begge ender af banen, og ser frem til at samle truppen, når sæsonen begynder i juli. Sportschef Jacob Bagersted fremhæver, at Taboada ikke blot er dygtig selv, men også har en evne til at løfte spillerne omkring sig. Selv beskriver Taboada Sønderjyske som en klub i stærk udvikling med store ambitioner og glæder sig sammen med sin familie til at slå sig ned i Sønderborg, et skridt han har set frem til som en hjemkomst til dansk håndbold.

For Fredericia-fansen, der husker ham fra de to medaljesæsoner, bronze og siden sølv, bliver han nu en modstander. Det er den slags vendinger, ligaen byder på, og fra næste sæson skal de hilse på en gammel favorit fra den forkerte ende af banen.

Madsby Pige Cup i fuld gang: Alt klapper for Danmarks største pigestævne

0

SPORT. Det regner ikke, men himlen over Madsby har ikke helt bestemt sig. Under den ligger banerne side om side, så langt man kan se, og luften står tæt af lyd. Fløjter, der skærer igennem. Bolde, der rammer net og overligger med hver sin lyd. Og tusindvis af stemmer, høje, lyse, utrættelige, der råber og hepper og synger på tværs af kridtstreger fra morgen til aften. Det er Danmarks største pigefodboldstævne, det her, og man skulle tro, at manden, der har det hele på sine skuldre, ville se sådan ud, som man ser ud, når man bærer noget tungt.

Men Anders Stoffer ser ikke sådan ud. Han bærer ikke en stævneleders sædvanlige anspændthed, og det er ikke tilfældigt. »Indtil nu har vi, der står for selve turneringen, haft en forbavsende ro. Alt kører bare af sig selv, og vi har nærmest ikke skullet gribe ind nogen steder. Og når der ikke er noget at rette op på, så er det jo netop, fordi der ingen problemer er,« siger han med et skævt smil, mens han kort lader blikket løbe ud over banerne, som for at tjekke, at det stadig passer.

Mellem kampene fyldes Players Zone af leg på kryds og tværs af hold og klubber. Her tæller hverken stilling eller årgang.

For der er noget næsten paradoksalt over den ro. Madsby Pige Cup spreder sig i år over fire af byens anlæg, i Madsby, ved Fredericia Idrætscenter, i Hannerup og i KFUM Parken, og tusindvis af spillere, trænere, forældre og frivillige bevæger sig mellem dem fra fredag til søndag. Et arrangement af den størrelse burde summe af små katastrofer. I stedet summer det bare, og hemmeligheden bag det, vender Stoffer tilbage til, hver gang samtalen får lov at dreje et andet sted hen, hedder de frivillige. »Vi kunne slet ikke holde det her uden dem. Vi er omkring 350 frivillige i den her weekend, måske endda flere, og der er rigtig mange udefra, som er begyndt at melde sig til. Det er ikke kun klubbens egne folk længere. Folk har fundet ud af, at det faktisk giver noget at stå hernede og få et smil tilbage.«

Han fortæller om lørdag morgen klokken otte, det øjeblik enhver stævnearrangør kender og frygter. De første kampe skal fløjtes i gang, og erfaringen har lært ham, at man aldrig kan være helt sikker på, at dommerne dukker op. Derfor stod seks reservedommere klar. »Der kan jo altid ske et eller andet. Men de seks måtte lave noget andet, for alle var mødt op.« Han smiler, for han har holdt stævner længe nok til at vide, at det er de små ting, ikke de store, der vælter en dag.

Roen lørdag har sin egen optakt, og den fandt sted aftenen før. Holdene marcherede ind i to rækker i stedet for én, så det gik hurtigere, og ventetiden ikke nåede at blive til kedsomhed, og en DJ ved navn Elvinsky lagde et lydtæppe ud, der løftede åbningsceremonien til noget mere end en indmarch. »Der var nærmest festivalstemning foran scenen,« fortæller han. »Det var enormt skægt.«

Og netop dér, i festen, ligger noget af det, Stoffer holder allermest af. For spørger man ham, hvad stævnet egentlig er, taler han mærkeligt lidt om fodbold. En kamp varer fyrre minutter fra fløjt til fløjt, og det er alt det andet, alle de andre timer, han brænder for. Players Zone, aktivitetsområderne, hvor pigerne mellem kampene kan lege, grine og finde nye veninder fra andre byer og andre lande. Madteltet, hvor de spiser. Det er der, weekenden bliver til mere end en turnering. »Jeg synes faktisk, det hele klapper i år. Vi har fået så mange flere frivillige med, og det kan mærkes på dem, der har ansvaret for de enkelte områder. Der er ro på, for der er altid nogen klar til at springe til.«

De mange hænder er der god brug for, for stævnet bliver ved med at vokse. Og væksten kommer ikke, som man skulle tro, af nye klubber, der strømmer til udefra. Den kommer indefra, fra klubber, der bliver større for hvert år. »Vi har stort set de samme klubber med som sidste år, måske to mere. Men der er over halvtreds hold mere med. Det betyder jo, at klubberne får flere medlemmer,« siger han og folder det princip ud, der holder det hele sammen, og som mere end noget andet forklarer, hvorfor de samme hold vender tilbage år efter år. De, der var med sidste år, får førsteret. Først derefter, hvis der overhovedet er plads, kommer de nye ind. »Vi kan godt lide loyalitet hernede, og fordi de gamle tager flere hold med, er der efterhånden ikke plads til ret mange nye.«

Det er på én gang en luksus og et vemod, den slags problem man kun får, når man har skabt noget, folk ikke vil slippe igen. Og medvinden er ikke kun Madsby Pige Cups egen. Den hører til en større bevægelse i dansk fodbold, hvor flere piger og kvinder spiller end nogensinde, og hvor landsholdets kvinder for alvor er rykket ind i bevidstheden.

Den bevægelse får sine ansigter denne weekend, og begge er vokset op i Trekantområdet. Fredag aften, mens hun selv var iført landsholdstrøjen til en kamp, dukkede Cecilie Fløe op på storskærmen i Madsby, Napoli-angriberen, der er født i Fredericia, med en hilsen hjem. Og søndag formiddag klokken ti træder endnu et kendt ansigt fra egnen op på scenen. Katrine Veje fra Middelfart, netop kronet som både italiensk mester og pokalvinder med Roma, skriver autografer og fortæller om det liv, fodbolden kan blive til. For en pige med en drøm og en tusch i hånden er det ikke en lille ting. Det ved Stoffer godt. »Det er jo rørende et eller andet sted,« siger han, og lader det blive ved det. At kampene klokken ti løber samtidig med hendes besøg, er en af de små skævheder, et stort stævne ikke kan luge væk. »Sådan er moderne idræt nogle gange. Man kan ikke nå det hele,« siger han uden at gøre det større, end det er.

Og så har han ikke mere tid. Der venter et møde med nogle af de svenske gæster, og selvom han hele tiden skal videre, er det ikke brande, han haster ud for at slukke, for der brænder ingenting. Det er for at gå rundt og lede efter det, der kan gøres en anelse bedre til næste år. Det arbejde begynder, plejer han at sige, nærmest om tirsdagen. Så forsvinder han ud i mylderet, hurtig, men uden hast, og bag ham fortsætter det hele uden ham. Banerne er fyldte. Madteltet summer. Et sted derude står en pige med en autograf, hun ikke ved det endnu, men vil huske, længe efter at hun har glemt, hvem der vandt.

Læs også