KRIMI. Det lignede en almindelig tirsdag aften, da en mand klokken 20.18 trådte ind i en forretning på Egeskovvej. Hans ærinde var dog alt andet end fredeligt. Bevæbnet med en kniv truede han personalet til at udlevere kontanter og cigaretter, hvorefter han flygtede fra stedet.
Politiet blev hurtigt tilkaldt og indledte en eftersøgning i området. Det førte kort efter til, at betjente anholdt en mistænkt i nærheden af kirkegården.
Den anholdte er en 32-årig mand fra Fredericia Kommune, som nu er sigtet i sagen. Sydøstjyllands Politi arbejder videre med efterforskningen for at afklare de nærmere omstændigheder omkring røveriet, og hvorvidt den sigtede skal fremstilles i grundlovsforhør.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 19.8 kl. 9.00 af Arno Rindahl Petersen.
KRIMI. Nattens patruljering tog en dramatisk vending natten til onsdag klokken 00.55 i Borchs Gård i Kolding. Da en politipatrulje standsede for at kontakte personerne i en holdende personbil, valgte føreren og passagererne pludselig at tage flugten til fods.
Betjentene optog straks forfølgelsen, og det lykkedes at løbe den ene af personerne op og visitation afsøge ham. Da betjentene efterfølgende undersøgte det efterladte køretøj, fandt de forklaringen på den pludselige flugt. På bagsædet af bilen lå en cirka 45 centimeter lang machete. En 21-årig mand fra Kolding Kommune er i den forbindelse blevet sigtet for overtrædelse af knivloven.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 19.8 kl. 9.00 af Arno Rindal Petersen.
KRIMI. Det fik konsekvenser for en 64-årig mand fra Kolding Kommune, da han tirsdag morgen klokken 09.02 skulle ind i Retten i Kolding.
Manden skulle igennem rettens faste adgangskontrol, og her opdagede personalet, at den besøgende medbragte en fastlåst kniv i sin rygsæk. Politiet blev tilkaldt og overtog sagen, og den 64-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af knivloven.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 19.8 kl. 9.00 af Arno Rindal Petersen.
KRIMI. Gerningsmænd har været på spil på en byggeplads på Tandholtvej, hvor en større entreprenørmaskine er forsvundet i løbet af døgnet fra mandag klokken 23.00 til tirsdag klokken 23.45.
Der er tale om en orange gravko til en anslået værdi af cirka 125.000 til 130.000 kroner. Præcis hvordan det er lykkedes tyvene at fjerne det tunge køretøj er uklart, men alt tyder på, at det ikke er gået helt glat for sig. På stedet har politiet konstateret adskillige ridser i asfalten, som kan tyde på, at gravkoen har været væltet eller væltet om på siden under arbejdet med at fjerne den.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 19.8 kl. 9.00 af Arno Rindal Petersen.
KRIMI. Arbejdsdagen startede med en ubehagelig overraskelse på en byggeplads på Christian 4 Vej i Kolding Kommune. I tidsrummet mellem mandag klokken 17.00 og tirsdag klokken 08.00 har ukendte gerningsmænd slået til mod en af byggepladsens containere.
Gerningsmændene har gået grundigt til værks og pillet selve containerdøren af hængslerne for at skaffe sig adgang. Fra containeren er der stjålet tre højtrykskompressorer, to kapsave samt fire til fem pistoler til kompressorerne. Der foreligger endnu ingen samlet opgørelse over værdien af det stjålne værktøj.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 19.8 kl. 9.00 af Arno Rindal Petersen.
KRIMI. En tidlig morgenstund på Härnösandvej tog en uventet drejning for en ung bilist. Onsdag klokken 04.25 valgte en patrulje fra Sydøstjyllands Politi at standse en personbil for en rutinemæssig kontrol.
Da betjentene henvendte sig til føreren, viste det sig at være en 17-årig mand fra Fredericia Kommune. Selvom 17-årige under visse betingelser må køre bil, kræver loven, da at der sidder en godkendt ledsager med i køretøjet. Da den unge mand sad alene bak rattet, blev han på stedet sigtet for at køre bil uden den lovpligtige ledsager.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 19.8 kl. 9.00 af Arno Rindal Petersen.
De Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, er som udgangspunkt positiv over for tankerne om et nyt fælles kulturhus for teater og museum i Fredericia – men kun hvis der følger eksterne millioner med. Med en sparerunde forude vil han ikke være med til at sende kommunale kroner efter projektet uden solid fondsopbakning.
Nyheden om, at borgmesteren sammen med teatrets og museets ledelse arbejder på et potentielt nyt kulturhus – en samling af de to institutioner under samme tag, men fortsat som selvstændige enheder – vækker både nysgerrighed og forbehold hos den konservative gruppeformand.
»Det er den gode gamle devise: Vis mig pengene,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
»Jeg synes da, det kunne være vildt sjovt, hvis vi kunne få et nyt teater – og åbenbart også et nyt museum. Men planen har ændret sig hele tiden. Jeg er ikke ekspert på museumsområdet, så jeg må lytte til, hvad der sker. Hvis eksperterne siger, det er en god idé, så er det nok en god idé.«
Sparerunde sætter rammen
Det afgørende for De Konservative er dog økonomien. Byrådet står foran en større sparerunde, og det farver gruppeformandens tilgang til ethvert nyt anlægsprojekt.
»Jeg skal være helt ærlig og sige: Hvis der er gode mennesker bag det her, som vil smide tocifrede millionbeløb i teater og museum, så er jeg med. Men jeg har svært ved at se, hvordan det hænger sammen, hvis ikke det er tilfældet,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Spørgsmålet om grunden
Et centralt element i det oprindelige museumsprojekt har været, at kommunen lagde en attraktiv og værdifuld grund ind som sit bidrag – noget, fondene typisk skeler til, når de vurderer, hvor meget kommunen selv er villig til at lægge på bordet.
Hvad en ny konstruktion vil betyde for grundsalg, grundkøb og kommunens samlede bidrag, har gruppeformanden endnu ikke fået svar på.
»Jeg har ikke hørt mere til det,« konstaterer han.
Han slår dog fast, at projektet ikke kommer udenom byrådet, hvis der skal kommunale penge i spil.
»Hvis det her skal i gang, skal der sandsynligvis kommunale midler i. Og det skal i hvert fald gennem byrådet – og nok også gennem nogle budgetforhandlinger. Så jeg går ud fra, at det er udgangspunktet,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Sydøstjyllands Politi er til stede med flere patruljer og hundepatrulje på Randalsvej i Fredericia, hvor der tirsdag foregår en stramt koordineret aktion. Arbejdet er centreret omkring stien skråt over for KFUM Parken – tæt ved en lokal transformerstation.
På bagsædet af en af politiets patruljevogne sidder en person iført en hvid DNA-dragt, mens hundeførere og betjente arbejder få meter derfra inde på stien. Politiet vil dog på nuværende tidspunkt ikke bekræfte, om personen er anholdt.
Indsatsen er fortsat i den indledende fase, og politiet forventes at arbejde i området i længere tid.
»Jeg kan bekræfte, at vi er til stede og vil være der i noget tid,« oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.
Vil ikke oplyse mere om sagen
Sydøstjyllands Politi ønsker i det hele taget ikke at give yderligere oplysninger om baggrunden for aktionen eller omstændighederne omkring personen i DNA-dragten. Politiet kan dog slå fast, at ingen er kommet til skade.
På spørgsmålet om, hvorvidt nogen er kommet til skade under episoden, er meldingen fra politiet kort:
»Ingen er kommet til skade.«
Undersøgelserne med hunde og efterforskningshold fortsætter tæt ved transformerstationen på Randalsvej, indtil de tekniske spor er sikret.
Opdatering kl. 21.32: Politiet bekræfter røveri i REMA 1000
Politiet er ligeledes til stede ved REMA 1000 på Egeskovvej. Her afviser betjente på stedet nu kunder og meddeler direkte, at butikken er lukket og ikke kan tilgås, fordi der har været røveri. Sydøstjyllands Politi har endnu ikke officielt bekræftet, om der er en sammenhæng mellem røveriet på Egeskovvej og aktionen på Randalsvej. Betjente er på nuværende tidspunkt i gang med at afhøre vidner foran supermarkedet.
Opdatering kl. 22.30: Sammenhæng bekræftet – politiet har forladt stederne Kl. 22.30 er politiet kørt fra både Randalsvej og REMA 1000 på Egeskovvej.
Det er nu bekræftet, at der var tale om et røveri i REMA 1000, og at aktionen på Randalsvej – med personen i DNA-dragt på bagsædet af patruljevognen – har en direkte sammenhæng med røveriet. Politiet skal nu undersøge alle omstændigheder og sagens detaljer nærmere, før de melder yderligere ud til offentligheden.
POLITIK. Der er noget, der irriterer Christian Bro ved den måde, debatten om en tredje Lillebæltsforbindelse føres på, og han lægger ud med at sige det ligeud. Han savner, at man skelner mellem de linjeføringer, der har været i spil, og den parallelforbindelse tæt på den nuværende motorvejsbro, som Vejdirektoratet nu arbejder med.
»Det er lidt unuanceret,« siger han om debatten, som han selv bakker op om at få ført, ligesom byrådet har gjort det i kommuneplanen.
For placeringen er ikke en detalje i hans øjne. Den er hele forudsætningen for de to ting, der får ham til at gå ind i sagen, og som han mener drukner i snakken om biler og kø.
Det første handler om lyden. Naboerne i Snoghøj og Erritsø har levet med motorvejen i årtier, og reglerne var nogle helt andre, dengang den blev anlagt. Bygger man nyt i dag, gælder nutidens støjbekendtgørelser, og det vil kunne mærkes. »Bygger man en parallelforbindelse og laver et nyt motorvejsanlæg, vil det blive efter de støjbekendtgørelser, der er i dag. Det vil betyde, at borgerne derude vil opleve en revolution i støjen,« siger Christian Bro.
For halvandet år siden sad han sammen med Middelfarts daværende borgmester Johannes Lundsfryd Jensen over for Folketingets Transportudvalg, og dér var budskabet det samme. Støjdæmpningen er afgørende for, at man lokalt kan være positiv over for en ny forbindelse, og den melding fik de ifølge Christian Bro tilsagn om ville blive kigget på med velvilje.
Det andet handler om skinnerne, og her bliver argumentet lokalt på en anden måde. I dag er den gamle Lillebæltsbro fra 1935 den eneste jernbaneforbindelse over bæltet, og kapaciteten er brugt op. Skal der komme mere kollektiv trafik, skal der mere spor til, og det er præcis dét, en ny forbindelse kan levere. »Hvis vi for alvor vil noget med den kollektive trafik, blandt andet også have en station i Erritsø, er der simpelthen nødt til at komme mere sporkapacitet,« siger han.
Trinbrættet i Erritsø er et ønske, Fredericia har kæmpet for i årevis, og for Christian Bro er det et helt afgørende element i sagen. Men ambitionen rækker videre end en perron i en bydel. Mens fynboerne arbejder for det, de kalder det fynske S-tog, ser han gerne, at ideen krydser bæltet. »Vi har en interesse i, at det bliver et fynsk-trekant S-tog, så du får området til at hænge sammen fra Nyborg til Vejle, Kolding og selvfølgelig Fredericia. Det er vores opland i forhold til arbejdskraft og uddannelser,« siger Christian Bro.
Dertil kommer så det, debatten oftest handler om alene. Godset, logistikken og de tusindvis af mennesker, der hver dag krydser bæltet på vej til og fra arbejde. Trafikken på Lillebæltsbroen er allerede presset, konstaterer udvalgsformanden, og det bliver den kun mere i fremtiden.
FORSVARET. Interviewet med skibets chef bliver afbrudt, inden det for alvor er kommet i gang. Et kald skal besvares, en debriefing efter dagens flyvning skal på plads klokken 12.15, og beskederne afleveres kort og præcist, inden kommandørkaptajn Tor Jalk Jensen vender tilbage til samtalen, som var intet sket.
»De skal bare være klar i kontrollen,« lyder det.
Sådan er arbejdsvilkårene om bord på fregatten Peter Willemoes i disse dage, hvor Søværnets øvelse DANEX har indtaget Lillebælt, og hvor AVISEN har fået lov at komme med ud på vandet. Tor Jalk Jensen har været chef på fregatten i et års tid, og i denne uge er hans opgave lige så klart formuleret, som den er hemmelighedsfuld i detaljen. »Vi har fået til opgave at beskytte kritisk infrastruktur i Lillebælt. Jeg vil ikke sige præcis, hvad det er, vi beskytter, men det er åbenlyst, at området i Lillebælt, særligt mellem Fredericia og Middelfart, har meget kritisk infrastruktur. Jeg tænker også, det er åbenlyst, hvilke steder der er kritiske. Men som princip nævner jeg dem ikke,« fortæller han til AVISEN.
Kommandørkaptajn Thor Hjelm Jensen styrer slagets gang fra fregatten, hvor besætningen træner at reagerer på uforudsete trusler mod den kritiske infrastruktur. Foto: AVISEN
DANEX er en tilbagevendende øvelse, hvor Søværnets enheder og Marinehjemmeværnet træner beredskabet sammen, og opskriften er den samme hver gang. Der bliver stillet scenarier op, der bliver lagt planer, og så skal enhederne føre dem ud i livet. Men det særlige ved dagene i Lillebælt er, at ingen om bord kender drejebogen. »Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Det er en del af det, vi træner, at vi skal agere på det, vi ser, ud fra vores træning og de procedurer, der er. På den måde træner man hele organisationen. Vi melder op til dem, der sidder i land, og så bliver det også øvet, hvordan man disponerer enhederne,« forklarer kommandørkaptajnen.
Med skrognummeret F362 malet på siden fylder den 139 meter lange fregat godt i farvandet mellem Fredericia og Middelfart. Foto: AVISEN
I flådens verden har den usikkerhed et navn, og Tor Jalk Jensen tøver et øjeblik, inden han bruger det om en øvelse i fredstid. »Vi taler om krigens tåge, og det er ikke, fordi det her er krig. Men der er altid en vis usikkerhed i de ting, vi laver, og det handler om at skabe så meget klarhed som muligt,« siger han.
Til at skabe den klarhed råder han over mere end sit eget skib. Under øvelsen har han fået underlagt enheder fra Søværnet, blandt andet en patruljebåd af Diana-klassen, en af de maritime indsatsenheder, der året rundt overvåger de danske farvande og rykker ud til alt fra eftersøgning og redning til assistance for skibstrafikken. Dertil kommer fregattens egne kapaciteter, helikopteren på agterdækket, gummibådene og et arsenal, der rækker betydeligt længere end Lillebælt. »Vi har luftforsvarsmissiler og missiler til overflademål, vi har kanoner, og så har vi forskellige sensorer, blandt andet en radar med relativt lang rækkevidde, som nærmest kan dække hele Danmark, hvis man placerer den rigtigt. Så vi er en væsentlig kapacitet i Danmarks samlede forsvar,« siger Tor Jalk Jensen om skibet, hvis kernebesætning tæller 126 personer.
Se i videoen her hvordan fregatten Peter Willemoes skærer sig igennem Lillebælt under øvelsen.Video: AVISEN
Netop bredden i det, en fregat skal kunne, er for chefen selve kernen i arbejdet. »En fregat som vores skal kunne alt fra at hjælpe en sejlbåd, der er i nød, til at skyde missiler ned, der kommer ind mod et hangarskib. Spændet er relativt bredt i forhold til de kompetencer, vi skal have,« siger han.
Og spørger man, hvorfor tre dage i et af landets smalleste farvande er vigtige, behøver han et øjeblik at tænke sig om, inden svaret lander et sted, de fleste kan genkende fra nyhedsstrømmen. »Det er vigtigt, at vi skærper vores beredskab til at beskytte Danmark. Det tænker jeg er åbenlyst, hvis man følger med i den situation, vi står i. Det er noget, vi træner jævnligt, men DANEX er en rigtig god mulighed for at træne det i et større setup,« siger Tor Jalk Jensen.
Dækket på Peter Willemoes er spækket med missilrør og avancerede radarsystemer, der kan dække luftrummet over store dele af Danmark. Foto: AVISEN
Ét budskab ligger ham dog særligt på sinde, inden turen går tilbage mod land, og det handler om dem, der står på kysten og kigger ud på det gråmalede skib. »Vi er klar over, at vi kan fylde lidt, og vi kan måske også larme lidt. Vi oplevede selv, at en helikopter kan larme, hvis man er lige ved siden af den. Men vi tager selvfølgelig hensyn til befolkningen i området. Vi er der ikke for at genere, men for at træne og passe på,« slutter han.
Følg med på AVISEN, hvor der i de kommende dage kommer flere historier, billeder og video fra turen med fregatten i Lillebælt.
