Forhandlingerne i Middelfart er i fuld gang, og Danmarksdemokraternes Jonas Rene Jensen beskriver et komplekst politisk puslespil mellem Enhedslisten, Alternativet, Venstre, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne. Han tager afstand fra kritikken af Ulla Sørensen og kalder demonstrationen foran rådhuset »at demonstrere mod demokratiet«.
Forhandlingerne om borgmesterposten i Middelfart udspiller sig med stor intensitet, og Danmarksdemokraternes Jonas Rene Jensen lægger ikke skjul på, at processen er kompleks. I et interview med AVISEN beskriver han et politisk felt præget af store forskelle, hårde forhandlinger og en betydelig offentlig debat om Ulla Sørensens partiskifte.
»Vi egentlig er, så kan man sige, det er sgu egentlig et godt spørgsmål. Altså, vi mødtes jo i går for at prøve selvfølgelig også at se, om vi kan møde, altså kan vi samle os om hinanden? Kan det her egentlig lade sig gøre?« siger han og fortsætter om forhandlingernes kerne: »Ulla er ikke valgt som borgmester eller noget endnu. Nu sidder vi jo og forhandler lidt derfrem og tilbage, og kan vi blive enige?«
En broget sammensat gruppe ved forhandlingsbordet
Jonas Rene Jensen understreger, at diskussionerne er svære på grund af forskelligheden i det mulige flertal.
»Der er noget folk derude glemmer, det er en brogede flok, der skal blive enige. Det er Enhedslisten, Alternativet, Venstre og Liberal Alliance og Danmarksdemokratere.«
Selv om han tidligere har samarbejdet med Lasse Schmücker fra Enhedslisten, bemærker han, at det ikke betyder total enighed:
»Jeg har set, at ja, men det er ikke ensbetydende med, at vi bare er 100 enige i, hvordan kagerne skal skæres af.«
»Der er selvfølgelig mange ting, der skal snakkes frem og tilbage, når man kommer fra forskellige steder. Hvor både Enhedslisten, Alternativt Liberale Alliance Venstre og Danmarksdemokratenre skal opnå enighed. Der er jo forskel der.«
Trods forskellene ser han muligheder:
»Der er store forskellen, og der skal man jo finde ud af, om man kan opnå os enige. Altså, det ser det jo ud til, at vi kan, fordi vi har jo en fælles vision. Og gerne vil et andet sted hen.«
Debatten om Ulla Sørensens partihop fylder massivt i offentligheden, men Jonas Rene Jensen afviser, at det er Danmarksdemokraternes opgave at bedømme det.
»Danmarksdemokraternes holdning er, vi peger på en blå borgmester, og der er Venstre jo kommet med en fra deres rækker, der er blå borgmesterkandidat. Om Ulla, og spørgsmålet om det er okay med en partihopper og alle sådan nogle ting. Det er ikke for at slippe for at svare på det her, men det er egentlig Venstres ansvar at svare på.«
Han uddyber, at skiftet ikke ændrer hans vurdering af processen:
»Hun er ikke valgt for mit parti. Og havde rykket over i Enhedslisten eksempelvis, så ville det være umuligt for Danmarksdemokraterne at pege på hende, fordi så ville jeg blive ekskluderet.« Ifølge ham må Venstre forklare, hvorfor Ulla Sørensen er deres kandidat:
»Det er Ulla og Venstre, der skal forklare det.«
Jonas Rene Jensen adresserer den offentlige utilfredshed og anslår, at kritikken kommer fra en stor del af byen:
»Så skal vi forvente lige nu halvdelen af Middelfarts borgere imod Ulla. Fordi det er jo, at halvdelen har stemt på noget andet. Folk var jo også gale over, eksempelvis at Dansk Folkeparti, nu er deres spidskandidat dog kke partihoppet, men hvor han og Dansk Folkeparti egentlig bare, uden overhovedet at ville snakke med os, også havde sagt til Johannes Lundsfryd, at jeg stemmer på dig.«
Jonas Rene Jensen kan dog godt forstå vreden
»Jeg kan godt forstå, hvorfor vælgerne er derude er frustreret over, hvad der sker.«
Samtidig kritiserer han torsdagens demonstration arrangeret af unge socialdemokrater:
»Der er også demonstration nede på Rådhuset. Det er kl. 14 i dag, hvor jeg tænker sådan, at hold nu op, I demonstrerer mod demokratiet. Hvis man gerne vil have det er ændret, så skal man ringe over til Mette Frederiksen for at få ændret Grundloven.«
Ifølge Jonas Rene Jensen er tavsheden fra Ulla Sørensen et resultat af den hårde offentlige tone.
»Hun har lukket ned, fordi det her blev til en personlig hadekampagne.«
Intet er afgjort – Danmarksdemokraterne bakker op
Selv om et flertal på 13 tilsyneladende kan samles, understreger han, at processen langt fra er afsluttet.
»Der er jo intet, der er afgjort. Vi har jo da kunnet samle 13 om en fælles mission. men der er ikke noget der er afgjort.«
Forløbet i Middelfart illustrerer et langt større spørgsmål end et enkelt partihop. Det handler om parlamentarisk praksis, lokale magtforhold og vælgernes forventning om gennemsigtighed. Uanset udfaldet vil processen sætte spor i byens politiske kultur og i borgernes tillid til byrådet.