-0.3 C
Copenhagen
torsdag 12. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

FHK kæmpede sig tilbage fra minus fem og fik point i vildt drama

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndboldklub var bagud med fem mål i anden halvleg, men kæmpede sig tilbage via disciplin og 7 mod 6-spil og sikrede 29-29 i Gråkjær Arena. Kalle Nissen Møller lukkede ned i slutfasen og blev den store helt. Det blev ikke kønt. Men det blev intenst.

Fredericia Håndboldklub og TTH Holstebro delte pointene i et opgør, der bølgede, knitrede og til sidst eksploderede i drama. Slutresultatet blev 29-29 efter 14-14 ved pausen

Og det ene point føltes som en lille sejr for gæsterne.

For med godt ti minutter igen var Fredericia bagud 26-21. Angrebsspillet havde været for langsomt i perioder, chancer var blevet brændt, og TTH havde udnyttet momentum.

Især i første halvleg var det Sander Heieren i FHK-målet, der stjal billedet. Den norske keeper leverede en redningsprocent på 45 og lukkede effektivt ned for flere store TTH-muligheder. Det var med til at holde kampen helt lige ved pausen.

I den anden ende stod Frederik Møller stærkt for hjemmeholdet i store perioder. Men da kampen gik ind i sin afgørende fase, skiftede billedet.

Fredericia begyndte langsomt at finde løsninger. Mads Thymann trådte frem og viste skarphed i afslutningerne. Adam Ljungquist var sikker fra pletten og stærk omkring stregen. Martin Bisgaard og Kasper Young bidrog fra kanterne. Og Anders Kragh Martinusen satte vigtige mål ind fra højre back og kæmpede sig til et meget vigtigt straffekast i slutningen af kampen.

Men det var især det taktiske greb med 7 mod 6, der ændrede dynamikken. Fredericia turde tage risikoen. Det gav mål – begge veje – men det skabte også rytme og pres på TTH-forsvaret. Da Thymann reducerede til minus ét, var nerven til at tage og føle på i Gråkjær Arena foran de 2750 tilskuere.

Så kom udligningen fra fredericianeren.

Med under et minut igen blev der dømt straffe til Fredericia, begået mod Anders Kragh Martinusen. Adam Ljungquist tog ansvaret. Frederik Møller reddede første forsøg, men svenskeren fulgte selv op på returen og sendte bolden i mål til 29-29.

TTH fik en sidste mulighed. Magnus Storgaard Pedersen afsluttede fra højre fløj i kampens døende sekunder – men Kalle Nissen Møller reddede, og det blev fejret som en sejr i Fredericia-lejren.

Den unge fredericianske keeper, der var kommet ind i anden halvleg, leverede flere vigtige redninger i slutfasen og lukkede effektivt ned, da det gjaldt mest. Han blev fejret som en stor helt af holdkammeraterne.

Kampen var præget af fejl, nervøsitet og perioder med usikkerhed i begge forsvar. Det var ikke teknisk smukt håndboldspil. Men det var fight. Det var vilje. Og det var to hold, der vidste, at der var noget på spil. Sidst de to mødtes, endte det også i drama og pointdeling.

Det gjorde det igen.

Fredericia kan rejse hjem med en følelse af at have kæmpet sig tilbage i en kamp, der var ved at glide. Disciplin, mod og et offensivt 7 mod 6-greb holdt liv i opgøret – og sikrede et point, der kan vise sig vigtigt i kampen om top 8.

Hvem er bange for den store stygge ulv?

Af
Jørgen Vesterlund Jensen
-
0

Med vanlig tæft og indsigtsfuld sans for aktualitet leverer Fredericia Musicalteater atter engang en vinteroplevelse – for dejlige børn, forældre og bedsteforældre mv. – som jo kun kan begejstre alle. Den gamle historie (Disney 1933) kender vi jo nok alle. Her med den vinkel at de tre ”grislinger” ser tilbage på, hvordan de blev verdensstjerner. De skal ud i verden og stå på egne klove, men den store stygge sure sultne dumme grimme ulv, der puster, vil gerne nyde en dejlig flæskesteg og derfor æde de tre små søde grise. Det er da rent haram!

Men hvem ender egentlig som helten?

I Fredericia Musicalteaters forrygende familieforestilling ”De tre små grise” leveres dyrebar musikalsk optræden af de fem performere, der alle er uddannede fra DDSKS  Musicalakademiet Fredericia. Med en god solid uddannelse og stor sceneerfaring i rygsækken borges der for kvaliteten. Thor Vestergaard (Schwein), Laura Wildt (Nee), Jacob Damsgaard Ditlev (Stig), Christina Elisabeth Mørkøre (Mor Gris/sælger) og ikke mindst Lars Mølsted (Den Store Stygge Ulv) synger og spiller os gennem den 55 minutter lange musical med tolv musikalske indslag.  

De Tre Små Grise (”The Three Little Pigs”) rummer flere iørefaldende sange af komponisten George Stiles og en morsom libretto af Anthony Drewe. Men atter engang har Mads ÆbeløeNielsen udført en genial oversættelse krydret med dansk humor.

De levende musikere Thomas Møller (kapelmester & keys), Jens Kokholm (guitar), Lars Daugaard (trommer) og Allan Nagel (bas) akkompagnerer forbilledligt, og vokalarbejdet er som sædvanligt i top.

Hele musicalen er vældig pædagogisk og lærerig – næsten opdragende! Vi skal være venner og hjælpe hinanden, og det er meget fornuftigt at læse bøger! Så børnene i salen er underlagt en medvirken til PGO (Pisse God Opdragelse).

Der interageres flere gange med publikum, så børnene (og de voksne) kan råbe og fortælle, hvad de forskellige dyreunger hedder. Den Store Stygge Ulv spørger også om hjælp, og selv om han jo umiddelbart er den onde, hjælper børnene overraskende ham. Hvad sker der lige her?

Børnenes sympati for ulven

Jo, Lars Mølsted som Store Stygge Ulv er så uhørt sympatisk.

Ligegyldigt, hvordan den mand puster – , åndes der livgivende glæde, musikalitet og overdrevet energi og sympatisk menneskelighed ind i enhver rolle!

Derfor, selv om han har skurkerollen, er han måske helten og der, hvor sympatien ender, fordi han er så meget på.

Mit kære barnebarn, Viggo, som havde glædet sig længe til at komme til Fredericia igen, udtrykte til slut: ”Ja, de ”gode” vinder jo altid til sidst” – et uartikuleret men blafrede i luften! Den meget nærværende og storgrinende dreng ville nok have haft en lidt mere skæv udgang. Gad vide, hvor hans sympati jo egentlig endte? 

De voksnes afsky eller sympati for ulven

Overordnet er det jo en aktuel politisk diskussion, hvad vores forhold til ulvens tilstedeværelse i den danske natur er. I diversiteten hellige navn har den sin plads. Fordomsfuldt kunne man jo tilføje, at det synes de speltgnavende der ovre på djævleøen. Dejligt med mangfoldighed for mennesker og dyr – bare ikke i min prydhave… Og hvad med dræbersneglen…

De frygter vel kun ulve, når FCM (Ulvene) kommer på besøg, og som sandsynligvis vil overtage løvens territorium. 

Fåreløbig (!) FÅR vi bondejyder jo lov til at bygge hegn eller skyde med et guitarlignende luftgevær.

Bedømmelse

Forestillinger for børn må nok ikke være for lange. Men med dejlig sang, musik, sjov og ballade ville man gerne have haft mere med De Tre Små Grise.

Store Stygge Ulv får jo senere en sød søn, Vaks (hvem moderen hertil så end er. Disney har nogle sære uklare familierelationer indbygget i sit univers.). Vaks bliver jo nær ven med de tre svinebasser fra Schwein-Nee-Stigen. Dette venskab kunne jo så engang i fremtiden udfylde et 2. akt.

Trods den korte spilletid løftes til seks stjerner på grund af den altid høje kunstneriske kvalitet.

Spiller i Fredericia frem til 15. februar for derefter at besøge en svinesti i Aalborg (21.-22. februar) og Aarhus (27.-28. februar og 1. marts) og igen hjemme i Fredericias mudder 7.-8. marts.

Mange velfærdsmedarbejdere vælger kortere arbejdstid og lavere løn uden for det offentlige

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Når velfærdsmedarbejdere som SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader deres job i det offentlige, sker det ofte til stillinger med færre arbejdstimer og lavere løn. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, som samtidig peger på et betydeligt potentiale i at fastholde flere medarbejdere i de offentlige velfærdsfag.

Ifølge forskningsprojektet forlader mellem 27 og 48 procent af medarbejderne i de fire faggrupper det offentlige i løbet af deres arbejdsliv. Analysen viser, at omkring 50.000 personer med relevante uddannelser ikke længere arbejder med deres fag i det offentlige, herunder knap 27.000 SOSU’er.

»Vores analyse viser, at omkring 50.000 personer med de relevante uddannelser, herunder næsten 27.000 SOSU’er, ikke arbejder med deres fag i det offentlige. Det er en udfordring, når vi ved, at der i de kommende år vil være rekrutteringsproblemer i netop de fag. Mange har nævnt et behov for større udenlandsk rekruttering, men vores analyse peger på, at der også er et stort potentiale i at fastholde flere i det offentlige og rekruttere flere, hvis der er politisk ønske om det,« siger Jacob Arendt, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden.

Fælles for alle fire faggrupper er, at de reducerer deres arbejdstid, når de forlader det offentlige. Fængselsbetjente og politibetjente går mest ned i tid og arbejder i gennemsnit tre til fire timer mindre om ugen i deres nye job. SOSU’er og sygeplejersker, der i forvejen ofte arbejder på deltid i det offentlige, går typisk en til halvanden time ned om ugen.

Også lønnen ændrer sig markant for flere af faggrupperne. Fængselsbetjente og SOSU’er oplever de største lønnedgange på henholdsvis omkring 4.000 og 1.800 kroner om måneden. Sygeplejersker går i gennemsnit 360 kroner ned i månedsløn, mens politibetjente er den eneste gruppe, der i gennemsnit oplever en lønstigning på 830 kroner om måneden, primært fordi flere finder job i den private sektor.

Samtidig viser forskningsrapporten, at velfærdsmedarbejderne ofte skifter til arbejdspladser med lavere sygefravær. I perioden fra 2009 til 2023 var andelen på sygedagpenge høj blandt de fire faggrupper i det offentlige, hvor især SOSU’er og fængselsbetjente lå højt. Efter jobskiftet falder sandsynligheden for at modtage sygedagpenge markant, og generelt er den lavere end for dem, der bliver i det offentlige.

Ifølge Jacob Arendt peger resultaterne på, at arbejdsvilkår spiller en central rolle, når medarbejdere forlader deres fag i det offentlige.

»Vores analyse tyder på, at mange, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn og arbejde færre timer i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre. Derfor er det ikke kun højere løn, men også arbejdsvilkår, der betyder noget, hvis man vil fastholde flere offentlige velfærdsmedarbejdere.«

Forskningsprojektet bygger på analyser af registerdata fra 2009 til 2023 for personer mellem 18 og 64 år med uddannelse som SOSU-assistent eller -medhjælper, sygeplejerske, fængselsbetjent eller politibetjent.

Arveafgiften er død-uretfærdig

Af
Poul Rand
-
0

OPINION. Der er noget grundlæggende forkert ved en stat, der står klar med hånden fremme netop i det øjeblik, hvor en familie mister. Arveafgiften bliver ofte pakket ind i pæne ord som “lighed” og “retfærdig omfordeling”. I virkeligheden er den et politisk indgreb i sorgens stund – et ideologisk venstreorienteret gravrøveri forklædt som moral, og et klassisk udtryk for venstrefløjens forestilling om, at staten altid har førsteprioritet.

En skat på allerede beskattede penge

Arveafgiften rammer formuer, der allerede er blevet beskattet igen og igen: indkomstskat, selskabsskat, ejendomsskatter og moms. Alligevel mener staten, at den har krav på endnu en andel, blot fordi værdierne skifter hænder ved dødsfald. Det er ikke rimeligt. Det er ikke retfærdigt. Det er i praksis dobbelt – ofte tredobbelt – beskatning. Man straffer ikke arbejde. Man straffer døden og de efterladte.

Middelklassen betaler – de rige slipper

Ironisk nok er det sjældent milliardærerne, der rammes hårdest. De har rådgivere, fonde og konstruktioner, der kan planlægges uden om afgiften. Det er helt almindelige familier, der står med regningen: barndomshjemmet, sommerhuset eller den beskedne opsparing. Arveafgiften tvinger ofte arvinger til at sælge værdier, de gerne ville bevare – ikke fordi det er fornuftigt, men fordi staten kræver sin andel her og nu. Det er ikke lighed. Det er systematisk uretfærdighed forklædt som social retorik.

Et frontalangreb på familieejede virksomheder

Særligt alvorlig er arveafgiften for familieejede virksomheder. Mange danske arbejdspladser er bygget op over generationer. Når ejeren dør, rammer staten med regnemaskinen på det værst tænkelige tidspunkt: midt i et generationsskifte, hvor fokus burde være på stabil drift, medarbejdere og fremtid – ikke på at skaffe likviditet til statskassen.

Konsekvenserne er velkendte:
 lån i stedet for investeringer
 salg af aktiver
 tab af arbejdspladser
 eller i sidste ende: salg til udenlandske ejere

Hvis man vil bevare danske virksomheder på danske hænder, starter man med at holde staten på afstand, når livsværker skifter generation.

Arveafgiften sender et forkert signal: at det ikke kan betale sig at spare op, investere og bygge noget op til næste generation. I stedet for at belønne ansvarlighed og langsigtet planlægning, straffer vi netop dem, der har gjort det rigtige. Det er ikke bare dårlig økonomi. Det er et politisk udtryk for mistillid til borgerne.

Staten vinder lidt – samfundet taber meget. Provenuet fra arveafgiften er relativt beskedent set i forhold til de langsigtede omkostninger. Tabte virksomheder, lavere investeringer og færre arbejdspladser koster langt mere, end afgiften indbringer.
Det er kortsigtet symbolpolitik, hvor de røde partier kan signalere “retfærdighed” – mens regningen sendes videre til familier, lokalsamfund og kommende generationer.

Arv handler ikke om privilegier

Arv handler ikke om luksus eller ufortjent rigdom. Det handler om ansvar, kontinuitet og familiers ret til at disponere over det, de selv har skabt. Om at kunne give noget videre – ikke nødvendigvis penge, men tryghed, stabilitet og et livsværk. Når staten træder ind i dette øjeblik og kræver sin andel, er det ikke solidaritet. Det er politisk overformynderi.

Tid til et opgør

Hvis vi vil have et Danmark med flere private arbejdspladser, stærkere familier og mere ansvar – og mindre stat – er det på tide at gøre op med arveafgiften. En markant lempelse, eller en reel afskaffelse, vil styrke både familier, virksomheder og samfundsøkonomien.
Retfærdighed er ikke, at staten tager mest muligt. Retfærdighed er, at den tager med måde. Frihed går i arv. Det burde skattesystemet også respektere.

Sydjylland skal ikke skylles i havet eller druknes i regn

Af
Karsten Byrgesen
-
0

OPINION. For mange mennesker i vores skønne landsdel Syd- og Sønderjylland er vejrudsigter med risiko for stormflod eller skybrud blevet en faktor, der truer vores hverdag og velfærd.

Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere, og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive.

Lad det være helt klart: For Borgernes Parti er klima- og miljøbeskyttelse af mennesker, dyr og værdier – alles opgave, men særligt en statslig opgave. Det kunne i teorien også fortsat være en kommunal hovedopgave, men det rækker økonomien ikke til det. Kommunerne leverer kernevelfærd, skoler, gader, veje, kultur- og fritidstilbud samt tekniske, miljø- og klimaindsatser. De prioriterede borgernære opgaver, kaldet kernevelfærd, suger de kommunale kasser tomme. Samtidig får overdrevne skatter og afgifter statskassen til at svulme med milliarder, mens borgere og kommuner efterlades i en vanskelig økonomisk situation. Det er uacceptabelt. Staten har opgaven og ansvaret. Der er netop afsat 64 mio. kr. til at undersøge nogle af landets diger. Det er en dråbe i havet, og der er behov for en forstærket og snarlig indsats. Oversvømmelser, hvad enten det skyldes hav- eller regnvand, er ødelæggende for ejendomme, infrastruktur, elnet og ikke mindst når udslip fra toiletter flyder gennem folks huse og rundt i gaderne og ender i vandløb og i havet.

Klimavirkeligheden er både reel og dyr.

Mange husker sikkert stormfloden i 2023, der ramte blandt andet Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommune som oplevede store ødelæggelser og en regning på 80 millioner kroner. Sommerhusområder blev oversvømmet og raseret, og dæmninger bl.a. på Kegnæs og digesammenbrud i Vemmingbund og Aabenraa understreger den nye virkelighed.

Ifølge seneste opgørelse fra Kystdirektoratet er 51 kommuner udpeget som særligt oversvømmelsestruede. Det betyder, at hver sjette bolig i Danmark har høj risiko for at blive oversvømmet.

En fremskrivning af vandstanden i Nordsøen gør Tønder Kommune til den mest truede kommune i landet. Samme opgørelse udpeger også Esbjerg, Fanø, Rømø, Varde, Tønder, Vejle, Fredericia, Sønderborg, Gråsten og Kolding som oversvømmelsestruede af hav og vandløb. Det er en virkelighed og et ansvar staten bør tage alvorligt.

Statsministeren til EU-møde og sikkerhedskonference i München

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Statsminister Mette Frederiksen deltager i dag i et uformelt møde med EU’s stats- og regeringschefer i Flandern, hvor europæisk konkurrenceevne er på dagsordenen.

Herefter rejser statsministeren videre til München, hvor hun igen i år deltager i den årlige sikkerhedskonference. Konferencen regnes for en af verdens mest dagsordensættende inden for sikkerhedspolitiske emner.

Under opholdet i München skal statsministeren blandt andet deltage i en paneldebat om europæisk oprustning.

Ifølge Mette Frederiksen står Europa i en afgørende situation.

»Når vi oplever pres udefra, som vi blandt andet har oplevet i Grønland og Danmark den seneste tid, har Europa sendt et klart signal ved stå samlet og stærkt. Men Europa står ved en skillevej. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, hvor vi i Europa i langt højere grad end tidligere tager ansvar for vores egen sikkerhed. Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv,« siger statsministeren.

Sikkerhedskonferencen i München samler hvert år en lang række internationale beslutningstagere og eksperter for at drøfte aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Foruden statsministeren deltager også forsvarsministeren og udenrigsministeren i konferencen.

Unge skal træne svære valg i økonomiens gråzoner

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ØKONOMI. I uge 11 sætter Årets Pengeuge fokus på de økonomiske dilemmaer, som mange unge møder i hverdagen. Med et nyt undervisningsforløb vil Finans Danmark sammen med blandt andre Danmarks Matematiklærerforening styrke elevernes forståelse for privatøkonomi og de valg, der følger med, når pengene ikke altid rækker.

Undervisningen tager afsæt i genkendelige situationer, hvor elever i udskolingen blandt andet skal forholde sig til fristelser som køb nu og betal senere eller spørgsmålet om at spare op. Gennem realistiske øvelser og cases bliver eleverne udfordret på balancen mellem fornuft og følelser, når økonomiske beslutninger skal træffes.

Ifølge Finans Danmark handler det om at møde de unge der, hvor valgene opstår i hverdagen.

»Vi vil gerne møde de unge lige der i hverdagen, hvor de skal træffe de økonomisk valg, der kan være svære, hårde og hvor man står og vipper mellem fornuft og følelser. Med hjælp fra matematiklærerne og gæste-underviserne fra bankerne vil vi i Pengeuge gerne være med til at give nogle redskaber, de unge kan bruge, når de kommer i tvivl,« siger Stine Luise Goll, direktør for politik, strategi og medlemsservice i Finans Danmark.

Undervisningsforløbet er opdelt i to spor målrettet henholdsvis 7.-8. klasse og 9.-10. klasse, da økonomi fylder mere i de ældste elevers liv, når fritidsjob og egne indtægter bliver en del af hverdagen. Forløbet er allerede testet på en skoleklasse i målgruppen.

Formålet er ikke at fortælle eleverne, hvad der er rigtigt eller forkert, men at skabe refleksion og dialog.

»Formålet er ikke at give en facitliste på, hvad der er ”rigtigt” eller forkert”, men at give de unge et trygt rum til at reflektere, stille spørgsmål og blive klogere på deres egne valg,« fortæller Stine Luise Goll.

Ud over konkrete økonomiske dilemmaer sætter undervisningen også fokus på de inspirationskilder, som påvirker unges forbrug og pengevaner. Her opfordres eleverne til at overveje, hvem de lytter til, når de møder økonomiske råd på nettet og sociale medier.

Undervisningsmaterialet er gratis og tilgængeligt for alle skoler på platformen FORSTÅ.dk og er tilpasset undervisningen i matematik.

Sol, samvær og skarphed i spillet: Middelfart Boldklub finpudser formen i Tyrkiet

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SPORT. Mens vinteren fortsat bider fra sig hjemme i Danmark med frostgrader, mørke aftener og baner, der sjældent indbyder til finjusteringer, har Middelfart Boldklub pakket støvler og taktikmappe og rykket sydpå. Destinationen er Belek i Antalya-området i Tyrkiet, hvor klubben frem til lørdag bruger en forlænget uge på at samle truppen og skærpe detaljerne.

Sportschef Søren Godskesen lægger ikke skjul på, at omgivelserne gør en forskel. »Vi er i Tyrkiet i Antalya og rejste herned i torsdags. Vi rejser hjem igen på lørdag. Det er en god forlænget uge med masser af tid sammen og masser af tid til at træne på en lidt anden måde, end vi kan hjemme i Danmark, hvor det er ved frysepunktet og minus fem grader og sne og storm,« siger han.

Derhjemme handler meget om at få gennemført træningen. Her handler det om at forfine den. Når vinden ikke flår i bolden, og banen ligger jævn og grøn under støvlerne, åbner det for en anden type arbejde. Der er mulighed for at nørde positioner, relationer og bevægelser, de små detaljer, der i sidste ende kan afgøre tætte kampe. »Vi får lov at træne i dagslys. Det er vi jo ikke vant til, fordi vi normalt træner om aftenen. Her træner vi i solen. Det er fantastisk. Vi har en til to træningspas om dagen og god tid til restitution, styrketræning og at få snakket tingene igennem.«

Fra regnvarsel til solskin

Optakten til turen var ikke uden bekymringer. Vejrudsigten lovede massive mængder regn i området, og flere klubber har oplevet at få dele af deres træningslejre forstyrret af vejret. Men for Middelfart Boldklub har forløbet været anderledes. »Da vi landede torsdag aften, regnede det. Det dryppede stadig lidt, da vi gik ud til første træningspas fredag. Men efter fem minutter skinnede solen, og siden da har vi haft høj sol, når vi har været på banen. Det har været helt fantastisk.«

Den slags betyder mere, end man umiddelbart tror. For når træningen er vellykket, og rammerne er optimale, sætter det sig i stemningen. »Det gør noget godt for en træningslejr, når vejret er godt. Når vi har trænet, kan vi sætte os ud på terrassen med en kop kaffe og få snakket tingene af. Det er altså noget andet end at træne hjemme i mørket.«

Mere end bare træning

En træningslejr er ikke kun taktiske tavler og løbemeter. Den sociale dimension er mindst lige så central.

Når næsten 40 spillere og stab tager afsted sammen, handler det om at styrke relationerne i gruppen, og om at skabe det fælles fundament, der skal bære holdet gennem foråret. »Den er vigtig for at vedligeholde relationerne i gruppen. Der er det sociale i det, men der er også rigtig meget i den fodboldmæssige del. Vi får mulighed for at arbejde i nogle detaljer, som vi ikke kan arbejde med i Danmark på grund af vejret.«

En investering i foråret

Det er samtidig en investering både sportsligt og økonomisk. At sende en trup og stab sydpå i en uge er ikke en lille udskrivning. Og spørgsmålet melder sig naturligt: Kan det måles? Giver det flere point? Søren Godskesen er ærlig omkring svaret. »Det er jo altid svært at sige: Er det value for money? Får vi flere point, end vi ville have gjort, hvis vi ikke havde været af sted? Det er en svær diskussion. Men der er ingen tvivl om, at det har en kæmpe værdi. Helt vildt.«

For Middelfart Boldklub handler det ikke om at flygte fra vinteren. Det handler om at komme hjem stærkere, både som hold og som enhed, påpeger sportschefen afslutningsvis.

Og mens sneen fortsat falder hjemme i Danmark, har solen i Tyrkiet givet et løfte om et forår, hvor både relationer og detaljer er blevet pudset en ekstra gang.

SF vil have klarhed over klager om sundhed i fængsler

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Efter de seneste dages protester blandt indsatte i flere danske fængsler, blandt andet i Renbæk og Sdr. Omme, reagerer SF’s retsordfører Karina Lorentzen nu.

Hun har bedt om at få den indsendte klage fra de indsatte oversendt sammen med Danske Fængslers bemærkninger til sagen.

Baggrunden for protesterne er ifølge oplysningerne utilfredshed med medicinhåndtering, herunder fratagelse af ADHD-medicin, langsomme svartider på urinprøver samt generel sagsbehandling på tværs af institutionerne.

Karina Lorentzen understreger, at sundhedsbehandlingen i fængslerne skal tages alvorligt.

»Jeg er altid meget optaget af sundhedsbehandlingen i vores fængsler, fordi man ikke skal stilles dårligere på det punkt end resten af befolkningen. Og så fordi, jeg tror, meget af nøglen til mindre kriminalitet ligger i, at man får hjælp til især psykisk og adfærds- og udviklingsforstyrrelser. Derfor har jeg bedt om at få klagen oversendt og Danske Fængslers kommentar til, hvad der er op og ned i sagen,« siger hun.

Retsordføreren mener samtidig, at der er behov for mere systematisk viden om forholdene i fængslerne.

Hun foreslår, at der indføres jævnlige undersøgelser blandt både ansatte og indsatte for at identificere, hvor der kan ske forbedringer.

»Vi ved meget lidt om, hvorvidt de tilbud, vi har, opleves relevante – både af ansatte og indsatte. Det er vigtigt, at vi gør mest muligt for at sikre, at man ikke laver kriminalitet igen, når man løslades, og de penge, vi har til opgaven bruges til de rigtige. Mit indtryk er, at både indsatte og ansatte har ideer, men at vi spørger dem for lidt til deres oplevelser,« siger Karina Lorentzen.

Når debat lugter af styring

Af
Poul Rand
-
0

OPINION. Der er noget, der skurrer, når man som læser følger debatsiderne i Fredericia Dagblad. Debatsider burde være det sted, hvor borgerne frit kan brydes med hinanden, udfordre magten og dele de erfaringer, der formes i hverdagen. Et åbent demokratisk rum, hvor uenighed og modspil giver mening og perspektiv.

Alligevel oplever man, at avisens egen stemme fylder langt mere end læsernes – og så melder spørgsmålet sig: Er det egentlig debat, eller er det styring af debat?

Landsdækkende aviser har typisk en tydelig opdeling: avisens holdning på lederpladsen og borgernes stemmer i debatspalterne. I Fredericia Dagblad bliver denne grænse mere og mere udvisket. Avisens redaktør, Peter Hagmund, skriver hyppigt på debatsiderne, i det rum, der burde tilhøre borgerne. Dermed bliver den interne magtbalance uklar og skaber tvivl om, hvorvidt debatten faktisk er fri.

AImoderering blev i 2025–2026 en fast del af mange mediers debatstyring – både for at reducere omkostninger og dæmpe hadske kommentarer. Men når menneskelig redaktionel styring samtidig strammes, risikerer vi et demokratisk underskud. Det gælder især, hvis læserne oplever, at deres indlæg forkortes, omredigeres eller forsvinder, mens redaktionelle stemmer ubesværet får plads.

Asymmetri forklædt som dialog. Når redaktionen fylder i debatten, mens borgerne må kæmpe for at komme til orde, bliver det svært at tale om debat på lige vilkår. Det ligner asymmetri forklædt som dialog. Resultatet er en smallere samtale, færre synspunkter og et mediebillede, hvor avisen fremstår som aktør snarere end arena.

En sund lokalavis tåler uenighed. Den tåler kritik – også mod sin egen linje. For debat kræver modspil, ikke ekko. Mangfoldighed, -ikke ensretning. Åbenhed, -ikke styring. Spørgsmålet er derfor ikke, om Fredericia Dagblad må mene noget. Spørgsmålet er, om den samtidig giver plads til dem, den er sat i verden for: -læserne. Debatsider uden borgerstemmer er ikke debat. Det er ekko.

Dette er ikke skrevet for at give folk som mig mere sendetid, men for at helt almindelige borgere skal opleve, at der er plads til dem i debatten – og at deres stemmer bliver taget alvorligt.

123...855Side 1 af 855
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER