-1.6 C
Copenhagen
torsdag 19. februar 2026

To elever fra IBC vendte fordommene om Fredericia – nu skal deres idé blive til kampagne med Melvin Kakooza

0

LOKALT. Der bliver stille i auditoriet på IBC Fredericia Middelfart, da navnet bliver læst op.

Ashmita Budathoki står med fingrene krydset under trøjen. Ved siden af hende når Cecilie M. Nielsen at tænke, at det ville være stort, hvis det blev dem – men næppe sandsynligt. Først et splitsekund senere går det op for dem, at det faktisk er gruppe fire, der bliver nævnt.

»Vi var helt i chok,« siger Ashmita. »Jeg stod sådan her og krydsede fingre under min trøje og var sådan: Var det rent faktisk lige gruppe fire, han sagde der?« Cecilie nikker. »Jeg var virkelig også chokeret, og jeg havde slet ikke regnet med det. Vi havde snakket lidt om, at det kunne være fedt, men vi havde slet ikke tænkt, at det kunne være en realitet, at det var os.«

Ud af otte grupper er det deres bud på en kampagnefilm for Fredericia, der nu skal arbejdes videre med. Idéen skal udvikles til et konkret storyboard i samarbejde med Melvin Kakooza og de professionelle aktører, der efterfølgende skal producere og folde kampagnen ud i 2026. Det, der begyndte som en opgave i mediefag, har dermed bevæget sig ind i en professionel ramme for de to unge elever.

Fra fremmed projekt til fritidsarbejde

Da projektet første gang blev præsenteret i mediefag, var det først og fremmest anderledes, end de havde forestillet sig. »Da vi hørte om det, så lød det meget fremmed for os, fordi det var ikke lige det, vi havde forventet med mediefag,« fortæller Ashmita.

Opgaven var en del af et samarbejde, hvor eleverne skulle udvikle en kampagnefilm om Fredericia med Melvin Kakooza som omdrejningspunkt. Det var ikke en klassisk analyse eller en teoretisk øvelse, men en konkret case med et klart formål og en mulig fremtid uden for klasselokalet. Den uvante ramme gjorde projektet spændende på en anden måde, end de var vant til. »Men det lød superspændende, og vi kan jo alle sammen godt lide Melvin, så der var ikke nogen, der havde noget imod det overhovedet.«

Og det, der begyndte som et anderledes undervisningsforløb, udviklede sig gradvist til noget, der fyldte mere, end de havde forestillet sig. Arbejdet strakte sig over flere moduler og flere måneder, og engagementet fortsatte, også når skoledagen var slut. »Vi har jo bare arbejdet med det igennem flere moduler, igennem flere måneder, og også brugt vores fritid på det.«

En by med fortællinger – og fordomme

Opgaven var i sin grundform enkel: De skulle lave en film, der viser Fredericia frem. Men for Ashmita Budathoki og Cecilie M. Nielsen stod det hurtigt klart, at en klassisk præsentation af byens vartegn ikke ville være nok. »Vi skulle lave den her kampagnefilm, hvor vi skulle vise Fredericia, så vi viste nogle forskellige klip af byen og volden og alle de ting, der nu er at se,« fortæller Cecilie.

I stedet for at stoppe der valgte de at arbejde med den fortælling, der allerede eksisterer om byen – også den del, der ikke altid er positiv. »Vi har gjort det på sådan en meget humoristisk og ironisk måde, og det var også det, vi havde tænkt fra start, i forhold til alle de her fordomme, der er om Fredericia.« Det handler om de udsagn, de selv har mødt udefra. »Der er mange, der bare ser det som et togstop. Det er sådan en irrelevant by. Og så er der også mange rygter om, at det er en pusherby.«

I stedet for at afvise de forestillinger valgte de at inddrage dem og lade humoren være grebet, der kunne nuancere og vende perspektivet.

Projektet har strakt sig over flere måneder i mediefag, hvor eleverne har arbejdet med idéudvikling, klip og præsentation.

Arbejdet med fordommene var dog kun den ene del af deres greb. Lige så vigtigt var det for dem fra start at forestille sig, hvordan kampagnens hovedperson kunne indgå naturligt i idéen. »Vi havde også haft et stort fokus på, at vi selv kunne se Melvin i projektet,« siger Ashmita.

Derfor blev pitchen også bygget op, så man kunne mærke formen og tonen i det færdige produkt. I deres præsentation forestillede Cecilie sig selv i rollen som Melvin og forsøgte at gøre idéen så tæt på et færdigt udtryk som muligt. »I videoen forestiller Cecilie sig at være Melvin. Hun har prøvet at lave det så tæt på det færdige resultat som muligt.« Det gav dommerpanelet noget konkret at reagere på, ikke kun en overordnet tanke, men en fornemmelse af rytme, humor og retning. »De tog rigtig godt imod det. De kunne virkelig godt lide det.«

Næste kapitel

Sejren i auditoriet markerede kulminationen på måneder med arbejde, men for de to elever er den også begyndelsen på en ny fase.

Kåringen betyder, at deres koncept nu skal udvikles videre og omsættes til et egentligt storyboard i samarbejde med Melvin Kakooza og de professionelle kræfter, der står for produktion og kampagne i 2026. Hvordan processen præcis kommer til at se ud, ved de endnu ikke. »Det er jo lidt spændende nu, hvor vi har lavet den. Vi ved ikke så meget om, hvad de næste skridt med Melvin bliver,« siger Ashmita.

Hverdagen fortsætter i 3.a, men rammen omkring deres projekt har ændret karakter. »Ja, så det glæder vi os virkelig meget til at høre mere om. Vi er bare super glade,« tilføjer Cecilie afslutningsvis.

Det, der begyndte som en opgave i mediefag, skal nu stå sin prøve uden for klasselokalet. Med deres idé som udgangspunkt for en kampagne, der skal vise Fredericia frem for resten af landet.

Stort set udsolgt allerede: Dokumentarfestival vender tilbage med stærkt program

0

KULTUR. Der er noget særligt ved en dokumentarfilm. Den stiller spørgsmål, som fiktion sjældent tør. Den kræver noget af sit publikum. Og når lyset i salen tændes igen, sidder man ofte med en fornemmelse af, at verden lige blev lidt større – eller lidt mere kompliceret.

Det er præcis den fornemmelse, Panorama Biograferne igen i år vil skabe, når dokumentarfilmfestivalen FREDERICIA:DOX løber af stablen den 20.-22. marts i samarbejde med CPH:DOX og Fredericia Kommune. Og for andet år i træk følger Middelfart med, når Middelfart:DOX åbner dørene den 18.-22. marts.

Helle Broen fra Panorama Biograferne er kvinden bag programmet, og hun lægger ikke skjul på, at konceptet rammer noget hos publikum. »Det er dokumentarfilm i biografen, og så krydrer vi hver film med en samtale eller debat bagefter, som nuancerer det, filmen tager op,« fortæller hun.

Fra Merckx på landevejen til Aalbæk i modvind

Årets program spænder bredt – og det er en underdrivelse. Der er filmen om cykellegenden Eddy Merckx, der følger hans rejse fra ungdomstalent til international stjerne. Efter visningen får publikum besøg af cykelrytter Brian Holm og cykelkommentator Bastian-Emil Goldschmidt, der sammen med den lokale cykelekspert Jesper Larsen sætter Merckx og hans betydning for sporten i perspektiv.

I den anden ende af spektret finder man Patriarken, et portræt af filmproducenten Peter Aalbæk, en mand fanget mellem fortidens magt og nutidens krav om forandring. Her kommer Aalbæk selv forbi til en samtale efter filmen. »Filmene er meget forskellige. Der er en om cykelrytteren Eddy Merckx, en om Peter Aalbæk og hans deroute, og så er der Astrid Lindgren og hendes forfatterskab. Det er et bredt program,« siger Helle Broen.

Netop Astrid Lindgren-filmen, A World Gone Mad, dykker ned i den svenske forfatters formative år under Anden Verdenskrig, hvor dagbogen blev hendes følgesvend gennem krigens mørke. Efterfølgende inviteres publikum til samtale med præst og skuespiller Helene Neuman om kunstens og kulturens betydning i krisetider.

Programmet rummer også Our Land, der tager seeren med til England og Wales i en film om retten til at færdes i naturen, i et land, hvor man ikke nødvendigvis kan gå en tur i den lokale skov, fordi naboen ejer den. Til den film serveres der britisk te og biscuits i salen.

Næsten udsolgt i Fredericia allerede

I Fredericia er alle forestillinger gratis, mens det i Middelfart koster 50 kroner. En forskel, der ifølge Helle Broen skyldes de to kommuners forskellige tilgang til samarbejdet. Billetterne bookes via Panorama Biografernes hjemmeside, ligesom til almindelige forestillinger. Og interessen? Den har ikke ladet vente på sig. »Det er lige blevet offentliggjort, og vi har haft travlt med vinterferie, så markedsføringen er ikke for alvor skudt i gang endnu. Men i Fredericia er vi stort set udsolgt allerede,« fortæller Helle Broen.

Det overrasker måske ikke dem, der fulgte med sidste år. For da Middelfart:DOX havde premiere i 2025, var modtagelsen overvældende. »Det blev modtaget kæmpe godt. Helt overraskende godt,« siger Helle Broen med et smil. »Der var virkelig stor interesse sidste år.«

Mere end bare film

Det er netop samtalerne efter filmene, der ifølge Helle Broen gør festivalen til mere end en almindelig biograftur. Når gæster som Brian Holm, Peter Aalbæk og Helene Neuman sætter sig i salen efter rulleteksterne, får publikum en oplevelse, man ikke finder på sofaen derhjemme.

FREDERICIA:DOX 2026 finder sted den 20.-22. marts i Panorama Fredericia. Entréen er gratis, og billetter bookes på Panorama Biografernes hjemmeside. Middelfart:DOX løber af stablen den 18.-22. marts i Panorama Middelfart. Her koster en billet 50 kroner.

Nyt navn på facaden, kendt ansigt bag disken: Skoskabet puster liv i Danmarksgades skohjørne

0

BUSINESS. Der er adresser i en by, der bærer deres egen historie. Danmarksgade 22 i Fredericia er en af dem. I 75 år er der blevet solgt sko fra hjørneejendommen på hjørnet af Danmarksgade og Gothersgade. Først som Holst Sko, senere som Ecco. Da Ecco slukkede lyset i foråret 2024, stod lokalet tomt for første gang i mands minde.

Nu vender livet tilbage til hjørnet. Den 28. februar klokken 8 åbner Skoskabet sin nye butik på adressen, og bag satsningen står ægteparret Frederik og Camilla Friis-Petersen, der i forvejen driver Skoskabet og søsterbutikken Skowolter i Middelfarts gågade.

Men det er en anden Camilla, der for alvor binder fortid og fremtid sammen på Danmarksgade 22. For bag disken kommer en ekspedient til at stå, som kender hvert et hjørne af butikslokalet – og en stor del af kunderne – i forvejen. »Hun har været i den butik i næsten 20 år, både da det var Holst Sko, og da det var Ecco,« fortæller Frederik Friis-Petersen. »Hun er et kendt ansigt i detailhandlen i Fredericia, fordi hun har solgt sko herovre i så mange år.«

Camilla startede hos Skoskabet i Middelfart den 1. februar, og i den kommende uge rykker hun sammen med indehaver Camilla Friis-Petersen til Fredericia for at gøre klar til åbningen.

Nyt navn, nyt sortiment – men skohjørnet består

Butikken i Fredericia bliver et rent Skoskabet-koncept med damesko fra størrelse 36 til 42 og herresko fra 41 til 47. Det bliver altså ikke en kopi af butikken i Middelfart, hvor Skowolter-afdelingen med yderstørrelser fylder en stor del af sortimentet. »Skowolter-konceptet med yderstørrelserne kan ikke bære to butikker så tæt på hinanden,« forklarer Frederik Friis-Petersen.

Frederik og Camilla Friis-Petersen i deres butik i Middelfart. Den 28. februar åbner parret Skoskabet på Danmarksgade 22 i Fredericia.

Til gengæld giver to butikker mulighed for at købe bedre ind, og det kan kunderne mærke. »Vi kan forhandle nogle bedre priser, og vi kan også få nogle bedre kreditaftaler, som er med til at øge vores sortiment hos den enkelte leverandør. Så begge butikker får et større udvalg.«

Blandt de nye mærker i Fredericia-butikken er Angulus, som ikke føres i Middelfart, og tasker fra Markberg. Derudover får butikken en lille afdeling med brugskunst, en aftale med det firma, der indretter Skoskabets vinduer i Middelfart, og som nu også står for vinduerne i Fredericia. »Det er selvfølgelig en skobutik, men man kan også købe strømper, tasker og så kommer der lidt brugskunst,« siger Frederik Friis-Petersen.

Goodiebags og 20 procent rabat fra klokken 8

Åbningsdagen den 28. februar byder på mindst 20 procent rabat på hele sortimentet, og de første 20 kunder, der handler, får en goodiebag med sig hjem. »I en af goodiebagsene ligger der et gavekort på 500 kroner, så der er nogle gode gevinster. Og i hver goodiebag er der ting for omkring 300 kroner,« fortæller han. Derudover vil der være udvalgte varer fra tidligere sæsoner til endnu lavere priser.

Et fuldtidsjob ved siden af drømmen

Frederik Friis-Petersen lægger ikke skjul på, at vejen til åbning nummer to har krævet sit. Han har et fuldtidsjob ved siden af skobutikkerne og arbejder tidligt om morgenen og sent om aftenen for at få tingene til at hænge sammen. »Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det har været hårdt. Sidste måned var hård, og det bliver det også indtil vi åbner,« siger han. Men stresset holder han fra døren: »Vi er godt med, så vi skal nok nå det. Der er ikke noget stress på.«

Varerne er begyndt at rulle ind på lageret og ud i butikken, og med en erfaren Camilla bag disken og en ny Camilla bag kulisserne er parret klar til at genoplive et af Fredericias ældste skohjørner.

Hvordan drømmer du om at bo? Nu vil kommunen høre de unges svar

0

BOLIG. Det er et spørgsmål, de fleste unge på et tidspunkt stiller sig selv. Hvor vil jeg bo, når jeg engang skal slå rødder? I en lejlighed midt i byen, et tiny house på landet eller måske et rækkehus i et område med fællesskab og liv? Og spiller det overhovedet en rolle for valget, om boligen er bæredygtig?

Det er præcis den slags spørgsmål, Middelfart Kommune nu gerne vil have svar på. Den 26. februar slår Kabel29 dørene op for en workshop, hvor unge mellem 18 og 25 år kan sætte sig til bords med fællesspisning og en snak om fremtidens boliger – deres boliger.

Bag arrangementet står kommunen i samarbejde med arkitektfirmaet Granville og den grønne tænketank Concito, og pengene kommer fra Realdanias program Plan22+. For ifølge Christian Hyllegaard, der er projektleder og arkitekt i Middelfart Kommune, mangler der simpelthen viden om, hvad netop den her aldersgruppe ønsker sig. »Vi har et godt overblik over, hvordan de forskellige aldersgrupper foretrækker at bo. Men for de 18-25-årige mangler vi simpelthen den viden,« fortæller han.

Ikke kun mursten og kvadratmeter

Undersøgelsen handler om mere end blot boligtyper. Christian Hyllegaard og hans samarbejdspartnere har allerede talt med ejendomsmæglere, boligudviklere og det, han selv kalder det mere modne publikum. Nu er det de unges tur, og her interesserer kommunen sig for noget bredere end grundplaner og husleje. »Det handler ikke kun om økonomi, når de unge vælger, hvor de vil bo. Vi vil gerne vide, om der er andre ting, der spiller ind, og særligt om klima og bæredygtighed har en betydning for deres valg,« siger han og tilføjer: »Ligesom mange i dag vælger andre rejseformer, er der måske også nogle, der bevidst vælger en mere bæredygtig måde at bo på.«

Bæredygtighed skal her forstås bredt. Det handler ikke kun om energiforbrug og materialer, men også om social bæredygtighed – om fællesskaber, om nabolag, om den måde man lever sammen på i et bykvarter.

Et foto og en drøm i bagagen

Selve aftenen den 26. februar er tænkt som en uformel workshop, hvor de unge bliver bedt om at medbringe to ting: et foto af det sted, de er vokset op, og et billede, en tegning eller bare en idé om, hvordan de drømmer om at bo i fremtiden. Derfra leder Granville workshoppen med eksempler på forskellige boformer, og mindst lige så vigtigt, med åbne ører over for de unges egne tanker. »Det handler om at samle nogle unge og høre, hvad det er, de drømmer om. Er det villaen, et tiny house, parcelhuset eller en lejlighed? Og har det også betydning, hvilken bydel de bor i?« forklarer Christian Hyllegaard.

Det, de unge siger den aften, forsvinder ikke ud i den blå luft. Svarene bliver en del af en samlet rapport, der også inddrager erfaringer fra andre byer, blandt andet Herning, som deltager i samme undersøgelse. Rapporten skal give kommunen en retning for fremtidens boligudvikling og hjælpe med at besvare et spørgsmål, der fylder stadig mere i landets mindre byer: Hvad skal der til for, at de unge bliver – eller kommer tilbage? »Mange i den her aldersgruppe tager til Odense, København eller Aarhus for at læse. Men der er også mange, der bliver. Og vi vil også gerne vide, hvad de hver især drømmer om,« siger Christian Hyllegaard.

Det er et spørgsmål, kommunen ikke kan besvare alene. Men med en portion mad, et par timers snak og et lokale fuld af unge stemmer i Kabel29 er håbet, at svaret begynder at tage form.

Workshoppen finder sted den 26. februar klokken 17-19 i Kabel29, Middelfart. Tilmelding er gratis.

Fredericia Idrætscenter gør klar til MGP-fest: »Vi gør det for at skabe fede rammer for fredericianerne«

0

EVENTS. Lørdag aften forvandles hal 5 og 6 i Fredericia Idrætscenter til en stor MGP-festplads, når hundredvis af børn og forældre samles for at se Børnenes MGP 2026 på storskærm. Interessen har igen været massiv – 1.947 billetter er allerede hentet.

Arrangementet er gratis, og det er et bevidst valg, fortæller eventkoordinatorelev Anika Rasmussen. »Vi gør det for at skabe nogle fede rammer for fredericianerne. I stedet for at de sidder derhjemme hver især, så har vi rammerne til at holde et stort arrangement, hvor de kan deltage alle sammen og holde en stor fest for de børn og unge, der bor i kommunen,« siger hun.

Glimmer, dans og kreativitet inden showet

Dørene åbner klokken 17, og inden DR sender MGP live klokken 19, venter en række aktiviteter for de fremmødte. »Der er en masse aktiviteter, inden showet går i gang, hvor man kan hygge sig lidt og få brændt noget krudt af,« fortæller Anika Rasmussen.

Flere af aktiviteterne er skabt i samarbejde med lokale foreninger. LB Dans og Fredericia Håndboldklub har slået sig sammen om en »Glimmer & Glow«-station, hvor børnene kan få lagt makeup og blive gjort klar til festen. FHK har desuden et kreahjørne, hvor man kan lave ting sammen med frivillige fra klubben. »Det er aktiviteter, vi laver i samarbejde med foreningerne. Det koster et lille beløb, men det går til foreningerne,« fortæller hun.

LB Dans byder derudover på to danseworkshops inden showet, hvor børnene kan lære MGP-danse og brænde krudt af, inden det hele går løs.

Nyt setup i hal 5 og 6

I år er festen rykket ned i hal 5 og 6 – et nyt setup med én storskærm. Deltagerne kan tage et tæppe med hjemmefra, sætte sig på de opstillede borde og stole eller bruge tribunerne. »Så kan folk egentlig bare følge med, danse med og hygge sig,« siger Anika Rasmussen.

Lokal MGP-deltager på skærmen

Når storskærmen tændes klokken 19, vil det i år være med en helt særlig lokal forbindelse. 13-årige Anna Frida fra Fredericia er nemlig blandt årets MGP-deltagere og skal synge sin sang »Ligeglad ligeglad« foran hele Danmark – alene på scenen. Så der er al mulig grund til at heppe lidt ekstra i hal 5 og 6 lørdag aften.

Og for de familier, der vil gøre det til en hel MGP-dag, er der mulighed for det. Tidligere på dagen afholder 123fest.dk og FDF Fredericia Søndermarken »Hop og Leg« i en af idrætscentrets andre haller, hvor børnene kan brænde krudt af med hoppeborge, wipe out og danseworkshops, inden det store show går i gang.

MGP-festen i Fredericia Idrætscenter finder sted lørdag den 21. februar. Dørene åbner klokken 17, og DR sender MGP live klokken 19.

Læs også

Energinet graver alle de kabler ned, vi kan

0

En række lokale politikere fra Kolding beskylder i et debatindlæg i Kolding Avisen Energinet for at tromle hen over Kolding Kommune. Desværre har de misforstået de tekniske muligheder for at lave nedgravede kabler og maler på den baggrund et fortegnet billede af alternativerne til Energinets foreslåede linjeføring.

God dialog med Kolding Kommune

Men lad os starte med enigheden. Vi er helt enige i én ting: Den grønne omstilling må ikke ske hen over hovedet på lokalsamfundene. Den skal ske ordentligt og med respekt for de mennesker, der bliver berørt.

Vi har gennem længere tid været i dialog med de 12 kommuner, der bliver berørt af projektet. Vi har fået vigtig viden om kommunernes planer og forsøgt at tage hensyn til de mange interesser, herunder beboelse, erhverv og natur.

Det er rigtigt, at ingen af kommunerne har vetoret i planlægningen af forbindelsen. Det er en statslig opgave, som vi varetager på vegne af hele Danmark. Men de informationer, vi har fået fra kommunerne, har været vigtige for planlægningen af linjeføringen.

Den eksisterende linje kan ikke genbruges

Vi har fuld forståelse for, at Kolding Kommune ønsker, at vi i videst muligt omfang følger den eksisterende linjeføring og tager hensyn til beboelse og natur.

Men det er vigtigt at understrege, at den eksisterende linjeføring ikke kan genbruges. Det er der primært to årsager til.

For det første er den eksisterende elforbindelse kritisk for forsyningen af borgere og virksomheder i hele området i Øst-, Syd- og Sønderjylland. Den kan derfor ikke tages ud af drift i den lange periode, det vil kræve at bygge en ny forbindelse på samme sted.

For det andet vil vi ikke kunne få tilladelse til at bygge en ny forbindelse, hvor de eksisterende luftledninger står i dag. Siden forbindelsen blev bygget i 1970’erne, er der kommet omfattende dansk og europæisk miljølovgivning, som vi skal overholde. Dertil kommer, at byerne mange steder – også i Kolding – er vokset ud under elmasterne. Vi kan simpelthen ikke føre nye luftledninger frem samme sted på grund af beboelse, erhverv, motorvejsudvidelser m.m.

Borgerinddragelse har ført til ændringer

Det er ikke korrekt, når lokalpolitikerne skriver, at vi tromler hen over kommunen og borgerne. Vi anerkender fuldt ud, at projektet påvirker mange, og at nogle borgere bliver meget berørt.

Derfor skal vi også i dialog og lytte.

Vi har holdt dialogmøder for berørte borgere og inviteret dem til at indsende deres bemærkninger – en mulighed, som 800 borgere har benyttet sig af. Vi har behandlet alle de mange kommentarer og omkring 350 konkrete forslag til linjeføringen.

Det har resulteret i 20 større og 40 mindre ændringer af placeringen af kabler, luftledninger og stationer på strækningen mellem Aarhus og Aabenraa.

Derudover får berørte borgere hen over sommeren mulighed for til de relevante myndigheder at indsende høringssvar til både landsplandirektivet og miljøvurderingen af det netfremskyndelsesområde, der ligger til grund for projektet.

Hvorfor ikke bare grave det hele ned?

Det er en misforståelse, at kabellægning handler om vilje eller økonomi. Vi følger Folketingets beslutning om at kabellægge alt det, der er teknisk muligt.

I debatindlægget peges der på en række alternativer til 400 kV-luftledningen. Desværre har forfatterne misforstået de tekniske muligheder.

Energinet og Danmark er verdensførende, når det kommer til kabellægning af højspændingsforbindelser. Vi er i gang med at kabellægge hele 132/150 kV-nettet i takt med, at gamle forbindelser skal fornys.

Men på 400 kV-forbindelserne – elnettets motorveje – er det kun forsvarligt at nedgrave en del af strækningen, hvis vi fortsat skal kunne sikre høj forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder. Vi kabellægger i alt 30 km ud af 190 km mellem Aarhus og Aabenraa, blandt andet ved Alminde-Viuf i Kolding Kommune.

Det er ikke muligt at lægge midlertidige kabler, mens man erstatter den eksisterende forbindelse. Heller ikke selv om man etablerer mange flere kabler på et lavere spændingsniveau.

For at erstatte den planlagte elforbindelse med to 400 kV-systemer på samlet 4.000 MW skal man bruge omkring tyve parallelle 150 kV-kabelsystemer. Det vil i praksis være umuligt at installere og endnu sværere for ikke sige umuligt at drive stabilt.

Det vil kompromittere forsyningssikkerheden og skabe problemer for borgere og virksomheder. Det svarer til at bygge tyve parallelle landeveje for at erstatte en motorvej.

Fælles opgave – fælles ansvar

Elforbruget stiger markant i de kommende år. Når vi skifter gasfyr og dieselbiler ud med el, kræver det mere kapacitet i elnettet.

Det er baggrunden for, at forbindelsen mellem Aarhus og Aabenraa skal styrkes.

Energinet har en fælles samfundsopgave med at sikre et udbygget og stabilt elnet, der kan understøtte vækst og udvikling i hele Danmark. Men det betyder ikke, at lokale hensyn er ligegyldige. Tværtimod. Vi lytter og vil gerne fortsætte dialogen med kommuner og borgere.

Sepp Piontek er død

0

Den tidligere danske landstræner Sepp Piontek er onsdag gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 85 år.

Sepp Piontek efterlader sig hustruen Gitte, børnene Stephanie, Jacob og Malene samt børnebørn og oldebørn. Familien ønsker ro i den kommende tid.

Med Sepp Pionteks død har dansk fodbold mistet den mand, der mere end nogen anden forvandlede landsholdet fra en nordeuropæisk kuriositet til et hold, verden lagde mærke til.

Fra Bundesligaen til Danmark

Josef »Sepp« Piontek blev født den 5. marts 1940 i Breslau, dengang en del af Tyskland, i dag den polske by Wrocław. Han voksede op i efterkrigstidens Vesttyskland og uddannede sig til fodboldspiller. Som forsvarer spillede han i Bundesligaen for Werder Bremen i en årrække og nåede også at optræde på det vesttyske landshold.

Efter den aktive karriere gik Piontek trænervejen. Han arbejdede som træner i flere tyske klubber, inden Dansk Boldspil-Union i 1979 ansatte ham som landstræner. Det var et opsigtsvækkende valg. Danmark havde aldrig haft en udenlandsk landstræner, og holdet var langt fra verdenseliten. Landsholdet havde ikke kvalificeret sig til en slutrunde i mere end to årtier.

Dynamitholdet

Det, Piontek byggede op i løbet af de følgende år, forandrede dansk fodbold for altid. Han samlede en generation af usædvanligt talentfulde spillere og fik dem til at fungere som et hold. Michael Laudrup, Preben Elkjær, Morten Olsen, Søren Lerby, Jesper Olsen, Frank Arnesen, Jan Mølby og Klaus Berggreen var blandt profilerne på det hold, der blev kendt som Dynamitholdet.

Tilnavnet var fortjent. Holdet spillede en angrebsfodbold, der var lige dele mod og kvalitet. Piontek insisterede på, at Danmark skulle spille fremad, og han formåede at forene spillernes individuelle klasse med en kollektiv disciplin, der gjorde holdet til mere end summen af dets dele.

I 1983 kvalificerede Danmark sig til EM i Frankrig i 1984. Det var landsholdets første slutrunde siden 1966. I Frankrig spillede danskerne sig ind i alles bevidsthed med en 5-0-sejr over Jugoslavien i åbningskampen. Holdet nåede semifinalen, hvor Spanien blev for svært i en dramatisk kamp, der blev afgjort på straffespark.

To år senere kvalificerede Piontek holdet til VM i Mexico i 1986. Her besejrede Danmark Uruguay og Vesttyskland i gruppespillet og leverede nogle af turneringens mest underholdende kampe. I ottendedelsfinalen ventede Spanien igen, og denne gang tabte Danmark 1-5 i en kamp, der blev et brat punktum for det, mange betragter som den mest underholdende periode i dansk fodboldhistorie.

Et varigt aftryk

Piontek fortsatte som landstræner frem til 1990, hvor han efter en skuffende kvalifikation til VM stoppede. Han havde da stået i spidsen for landsholdet i 11 år og grundlagt en selvforståelse i dansk fodbold, der rakte langt ud over hans egen tid. Da Richard Møller Nielsen to år senere førte holdet til EM-triumfen i Sverige i 1992, var det på et fundament, som Piontek i høj grad havde lagt.

Efter tiden i Danmark vendte Piontek tilbage til klubfodbolden. Han trænede blandt andet den tyske klub Fortuna Düsseldorf og var i en kortere periode landstræner for Tyrkiet. Men det var årene i Danmark, der definerede hans karriere og eftermæle.

Piontek bosatte sig i Danmark og blev i landet. Han giftede sig med danske Gitte og slog rødder i det land, han var kommet til som fremmed og havde gjort til sit eget. Gennem årtierne forblev han en varm og respekteret stemme i dansk fodbold, der jævnligt deltog i jubilæer og markeringer af Dynamitholdets bedrifter.

En tysker, der blev dansk

Sepp Pionteks betydning for dansk fodbold lader sig vanskeligt overvurdere. Han kom til et land uden tradition for at nå slutrunder og efterlod et land, der betragtede sig selv som en fodbolnation. Han gjorde det med en blanding af tysk grundighed og en åbenhed over for de danske spilleres kreativitet, der viste sig at være en formidabel kombination.

Han var ikke bare en træner, der vandt kampe. Han var en kulturbærer, der ændrede den måde, et helt land så på sig selv på en fodboldbane.

Sepp Piontek blev 85 år.

Narkokørsel, indbrud og tyveri: Onsdagens politisager på Fyn

0

Fyns Politi har registreret en række sager fra onsdag, heriblandt en sigtelse for narkokørsel, fire indbrud og fund af euforiserende stoffer.

23-årig sigtet for narkokørsel

En 23-årig mand fra Odense Kommune er sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev standset onsdag klokken 16.44 på Ejbygade i Odense.

Euforiserende stoffer fundet i bil og på person

Ved en ransagning af et køretøj på Gartnertorvet i Odense onsdag klokken 18.40 blev der fundet euforiserende stoffer. Senere samme aften klokken 20.45 blev en 24-årig mand fra Odense Kommune fundet i besiddelse af en mindre mængde euforiserende stoffer på Grønlandsgade i Odense.

Fire indbrud på Fyn

Der blev begået indbrud fire steder på Fyn i løbet af de seneste dage. På Fuglekildevej i Tommerup blev der onsdag konstateret indbrud. Indstigning er ikke beskrevet. Der er ikke overblik over stjålne genstande.

På Høstblomsten i Odense N blev et vindue formentlig brudt op med et koben. Indbruddet fandt sted fra onsdag den 11. februar. Det er ukendt, hvad der er stjålet.

På Kimbrerbakken i Odense SV blev et vindue opbrudt fra tirsdag klokken 13. Der er formentlig intet stjålet.

På Tirsvej i Odense V blev en dør brudt op onsdag klokken 13.30. Der blev stjålet en del sølvtøj.

Betalingskort stjålet og misbrugt

Et betalingskort blev stjålet fra en jakkelomme i området omkring Odense Banegårds Center fra mandag klokken 19.30. Kortet blev efterfølgende misbrugt.

Hærværk mod beplantning i Otterup

Der er anmeldt hærværk mod beplantning i en krukke ved indgangen til en ejendom på Søndergade i Otterup fra mandag klokken 16.30.

Det oplyser Fyns Politi torsdag den 19. februar.

Bus gled på glat vej og ramte to biler i Odense

0

En bus kørte onsdag morgen klokken 8.07 ad Rismarksvej i Odense i nordøstlig retning, da den ikke kunne bremse på grund af glat føre. Bussen gled frem og ramte en parkeret bil, som blev skubbet videre frem i endnu en bil. Bussen kunne køre fra stedet. Den ene bil blev nødflyttet. Der var ingen alvorlig personskade.

Det oplyser Fyns Politi torsdag den 19. februar.

Gik på skinnerne på Fredericia Banegård: Sigtet for hash og brud på jernbaneloven

0

Politiet rykkede onsdag klokken 15.18 ud til Fredericia Banegård på Jernbanegade efter en anmeldelse om højlydte og opfarende personer, der gik rundt på jernbanens skinner.

En patrulje tog kontakt til tre personer. En 25-årig kvinde fra Svendstrup blev sigtet for overtrædelse af jernbaneloven ved at gå på skinnerne samt for opfarende adfærd. Hun blev desuden fundet i besiddelse af 21,8 gram hash. En 26-årig person blev sigtet for at gå på skinnerne.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi torsdag.

Læs meget mere på KRIMI AVISEN