-4.5 C
Copenhagen
onsdag 18. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Anni havde travlt: Børn og bedsteforældre strømmede til lysstøberiet i ferien

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

FRITID. Når man træder ind ad døren hos Aagaardens Lys på Åbakkevej i Brenderup, rammer duften af varm stearin med det samme. Og i denne uge er der ekstra liv i det lille værksted.

»Det er meget travlt,« siger Anni Lindtofte, da avisen fanger hende midt i vinterferiens travlhed.

Det primære koncept er enkelt: Man kommer og dypper sine egne stearinlys. Med ti forskellige farver at vælge imellem kan både børn og voksne lave deres helt egne lys og give dem personlige effekter ved at sno, børste eller snitte i dem. Og netop vinterferien er højsæson. »Der kommer forældre med børnene, fordi de gerne vil have, der sker noget i ferien. Og så kommer der rigtig mange bedsteforældre, der passer børnebørn,« fortæller hun.

Anni tilføjer, at det nok også har gjort oplevelsen ekstra populær, at alle skoleklasser i kommunen via et samarbejde med Visit Middelfart og Middelfart Handel har fået udleveret et oplevelsesark, hvor børnene kan klippe en talon ud og få 20 procent rabat på de lys, de dypper. »Det betyder, at der kommer rigtig mange børn, både i uge 7 og uge 8,« siger hun.

Kaffe og kage mens lysene hærder

Fra man starter til lysene er pakket ind og klar til at tage med hjem, går der cirka fem kvarter til halvanden time. Og ventetiden er en del af oplevelsen, for mens lysene hærder, sætter de fleste sig i den lille café. »Mens lysene tørrer, har man en naturlig pause på 15-20 minutter, og så sætter folk sig i caféen og får kaffe, kage, varm kakao eller cookies,« fortæller Anni.

Stemningen i ferieugerne beskriver hun kort og godt som hyggelig. »Folk har ikke travlt, så de har masser af tid til at snakke og hygge sig. Og jeg har i øvrigt kun åbent i ferierne, så det er altid hyggeligt herude,« siger hun.

Åben resten af uge 8

Gik vinterferien i uge 7 for hurtigt, er der stadig mulighed for at komme forbi. Aagaardens Lys har også åbent i uge 8, hvor blandt andet nordjyske og sjællandske kommuner holder vinterferie, og hvor der også plejer at komme tyske gæster forbi.

Og det gode ved aktiviteten, understreger Anni, er at den rummer alle. »Man behøver ikke være ret gammel for at kunne være med. Børn og voksne laver noget sammen, og alle går hjem med et godt resultat,« slutter hun med et smil.

Boligavancebeskatning – endnu et offentligt system, der ikke vil fungere

Af
Poul Rand
-
0

OPINION. Lars Løkke Rasmussen har luftet idéen om at droppe de løbende ejendomsskatter og i stedet beskatte gevinsten, når man sælger sin bolig. Argumentet er, at en faktisk salgspris er mere retvisende end offentlige vurderinger.

Det lyder umiddelbart logisk. Men når man går ned i maskinrummet, begynder problemerne at vælte frem.

Det første paradoks er, at man ikke kan indføre en avancebeskatning uden at fastsætte en startværdi på alle boliger. Ellers vil man i praksis komme til at beskatte tidligere værdistigninger med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at staten stadig skal foretage offentlige vurderinger. Problemet med manglende tillid til vurderingssystemet forsvinder altså ikke. Tværtimod forstærkes det.

I dag kan en fejl i en vurdering føre til en for høj løbende skat. Med en avancebeskatning kan den samme fejl udløse en massiv engangsbeskatning ved salg – potentielt mange gange større end den årlige ejendomsværdiskat. Det vil uundgåeligt føre til flere tvister mellem boligejere og skattemyndigheder.

Realisationsbeskatning skaber indlåsning. Hvis en boligejer ved, at et salg udløser en betydelig skat, vil mange vælge at blive boende – selv om job, familieforhold eller alder taler for at flytte. Et eksempel: Hvis en bolig er steget 1 mio. kr., og skatten er 25 %, koster det 250.000 kr. at flytte. Det er ikke småpenge. Det hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet og gør det sværere for ældre at flytte i noget mindre.

Man kan indføre udskydelse ved køb af ny bolig – men så akkumulerer skatten i stedet og rammer hårdt, når man forlader ejerboligmarkedet senere i livet.

De nuværende ejendomsskatter indbringer omkring 35 mia. kr. årligt. Beregninger viser, at en model som den svenske kun vil give en brøkdel af dette – selv på lang sigt. Det betyder, at man enten skal finde pengene et andet sted eller acceptere lavere indtægter.

Der findes ikke en gratis frokost i finanspolitikken – heller ikke selv om man kalder den “reform”.

Administrativt mareridt: Hvis man beskatter gevinster, skal man give fradrag for forbedringer. Ellers beskattes boligejeren af sit eget nye tag, sit køkken eller den tilbygning, man selv har betalt.

Men hvordan håndterer man forbedringer gennem 20 eller 30 år? Mange ældre boligejere har aldrig gemt kvitteringer fra 1998. Det har ikke været et krav. Skal de nu dokumentere alt bagud i tid? Et retfærdigt system vil kræve detaljerede regler, nedskrivninger og dokumentation.

Et simpelt system vil skabe grænsetilfælde og konflikter om, hvad der er forbedring, og hvad der er vedligeholdelse.

Det bliver tungt, bureaukratisk og konfliktfyldt.

Risiko for mere ustabile boligpriser. Løbende ejendomsskatter har den fordel, at de automatisk følger prisudviklingen og dæmper udsving. En avancebeskatning kan derimod øge risikovilligheden i opgangstider og forstærke udsving. Vi har set før, hvad store boligudsving kan gøre ved økonomien.

Konklusion

Idéen om at beskatte boliggevinster kan lyde som en teknisk smart løsning. Men i praksis vil det:

 Ikke løse problemet med vurderinger
 Skabe indlåsning og lavere mobilitet
 Give lavere og usikkert provenu
 Medføre betydeligt administrativt bøvl
 Øge risikoen for konflikter og ustabilitet

Det er svært at se, hvordan dette skulle være en forbedring.

Derfor må konklusionen være klar: Forslaget rammer ved siden af skiven. Det vil blot blive endnu et offentligt skattesystem, som bliver dyrt at administrere, svært at forstå og konfliktskabende i praksis.

Og hvis der er én ting, dansk skattepolitik ikke mangler, så er det flere komplicerede systemer.

200 nyudlærte gardere marcherer gennem Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Fredericia får lørdag den 21. februar besøg af Den Kongelige Livgarde, når 200 nyudlærte gardere går den traditionelle Blå March gennem byen.

Anledningen er, at indkaldelsesholdet fra december 2025 holder eksamensfest i Vingsted. I den forbindelse er det tradition, at holdet markerer afslutningen med en Blå Fest et sted i Danmark – og her hører også en Blå March med. I år falder valget på Fredericia.

De 200 gardere har netop gennemført den såkaldte Rextur i uge 6, som foregik i frost og snestorm og blev afsluttet med udlevering af skulderemblemet Rex’erne med Kongens navnetræk.

Lørdag formiddag klokken 10.45 mødes garderene med medlemmer af den lokale garderforening ved Landsoldaten. Herfra marcherer de gennem byen med tambourmusik i spidsen.

Marchen afsluttes på Rådhuset. Herefter får garderene samt deres ledsagere og familier mulighed for at opholde sig i byen, inden turen går tilbage til Vingsted til Den Blå Fest.

De kommende seks måneder skal de nyudlærte gardere aftjene den del af værnepligten, der består i vagttjeneste ved de kongelige palæer og slotte samt på Livgardens kaserne og andre vigtige steder i København.

400 erhvervsfolk mødte op til borgmesterens første stormøde

Af
Mille Dyhrberg
-
0
FOTOS: Henrik Nordstrøm Holm, Business Kolding.
FOTOS: Henrik Nordstrøm Holm, Business Kolding.

Der var fyldt godt op i Fynske Bank Lounge på Kolding Stadion tirsdag eftermiddag, da 400 erhvervsfolk deltog i borgmester Jakob Villes første stormøde for erhvervslivet i kommunen.

Mødet samlede deltagere fra det meste af kommunen, og spørgelysten var stor. Især tre temaer gik igen i løbet af eftermiddagen, nemlig arbejdskraft, bosætning og uddannelse.

Ved åbningen gjorde borgmesteren det klart, at han ønsker tempo i samarbejdet med erhvervslivet.

»Da jeg fik opbakning til at være borgmester, sagde jeg til kommunaldirektøren, at vi hurtigt skulle samle erhvervslivet. For vi skal have tempo på. Kolding skal fremad og det gør vi kun i tæt partnerskab med jer,« sagde Jakob Ville.

Stormødet var opdelt i to dele. Første del handlede om konkrete planer for erhvervsudvikling og arbejdskraft, mens anden del satte fokus på bosætning og Koldings brand som kommune og uddannelsesby. I begge dele deltog repræsentanter fra erhvervs- og kulturlivet i paneldebatter.

Anita Larsen, ejer af IPW Systems, pegede på behovet for en klar strategi for at tiltrække unge.

»Vi har brug for at holde fast i, at vi er en attraktiv kommune for studerende, men det kræver, at vi har en strategi for at tiltrække unge. Jeg er stolt over, at vi som virksomhed med 55 ansatte har fire lærlinge og 15 praktikpladser. Hvis man kan og vil, så kan man selv drive meget«, sagde hun.

Lars Fabricius, direktør for Alfa Laval Kolding, som på fem år er vokset fra 600 til 900 medarbejdere, fremhævede især den internationale arbejdskraft.

»Jeg er især optaget af international arbejdskraft. Vi kan godt tiltrække arbejdskraft som erhvervsliv, men det skal også være attraktivt at bo i byen og kommunen«, sagde han.

I anden del af mødet var der bred enighed om, at Kolding skal blive bedre til at fortælle de gode historier om kommunen.

»Jeg er Kolding. Jeg har boet her hele mit liv. Vi kan være rigtig stolte af mange ting, og det har vi brug for at være bedre til at fortalt«, sagde Edel Clausen, afdelingsleder på Koldinghus.

Forud for mødet havde omkring 200 deltagere svaret på spørgsmål om, hvilke opgaver byråd og borgmester bør prioritere på kort og lang sigt. Under selve stormødet kunne deltagerne også byde ind via deres telefoner. Ifølge borgmesteren skal inputtene nu samles og danne grundlag for konkrete politiske beslutninger.

»Det her var ikke et møde for mødet skyld. Det var startskuddet. Nu omsætter vi input til handling. Vi skal træffe beslutninger, der styrker arbejdskraften, skaber bedre vilkår for virksomhederne og gør Kolding endnu mere attraktiv at bo og uddanne sig i. I dag har handlet om at lytte, og det har vi gjort. Jeg sætter oprigtigt stor pris på den tid og energi, I har lagt i dialogen i dag«, sagde Jakob Ville.

Næste stormøde er allerede fastsat til den 2. juni 2026. Den endelige lokation bliver meldt ud senere.

Fire søer åbner for skøjteløb i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Nu er isen så tyk, at Kolding Kommune giver grønt lys til skøjter og vinterture på fire af kommunens søer.

Fra tirsdag den 17. februar sidst på eftermiddagen er afmærkede områder på Slotssøen i Kolding, Bønstrup Sø nord for Vamdrup, Dollerup Engsø syd for Lunderskov og Ødis Sø ved Ødis åbne for færdsel. På alle fire søer er isen målt til over 13 centimeter, som er grænsen for, hvornår isen vurderes sikker at færdes på.

På Marielundsøen i Kolding er isen ellers tyk nok, men flere steder er der luft mellem to lag is. Det gør isen mere uberegnelig, og derfor åbnes søen ikke i denne omgang.

Kommunen har i den seneste tid fulgt udviklingen tæt og målt istykkelsen på fem søer rundt i kommunen. Efter de seneste målinger er fire af dem altså klar til at tage imod vinterglade børn og voksne.

Skov- og landskabsingeniør Michael Tornbjerg Nielsen opfordrer til, at man orienterer sig grundigt, før man bevæger sig ud på isen.

»Hvis du skal ud på isen, så tjek venligst de plakater, som vi har sat op ved de fire søer. Her har vi indtegnet de områder, hvor det er sikkert at færdes. Kortene kan også ses på kommunens hjemmeside. Generelt skal man holde sig fra steder med våger, tilløb og søkanter med bevoksning. Her vil isen ofte være noget tyndere,« understreger han.

Han peger samtidig på, at forholdene varierer fra sø til sø.

»Den bedste is finder man på Dollerup Engsø syd for Lunderskov, mens isen er noget mere ujævn på de andre søer. På alle søerne ligger der sne oven på isen, men forhåbentlig vil en tur på naturens skøjtebaner stadig være en god oplevelse for mange.«

Kommunen gør dog opmærksom på, at fornøjelsen kan blive kort. Meteorologerne varsler tøvejr og regn fra lørdag. Holder prognosen stik, kan søerne allerede blive lukket igen i slutningen af ugen.

Opdateret status på de enkelte søer og kort over de afmærkede områder findes på kommunens hjemmeside. Når isen ikke længere vurderes sikker, meldes det ud på hjemmesiden og på Facebook, og skiltene ved søerne tages ned.

Grand Prix-vinder får hovedrolle i Romeo & Julie i Vejle

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Søren Torpegaard Lund kan nu føje endnu en markant milepæl til sit CV. I weekenden vandt han Dansk Melodi Grand Prix med sangen »Før vi går hjem«, og i 2027 indtager han hovedrollen i musicalopsætningen af Romeo & Julie i Vejle Musikteater.

Det er Hele Danmarks Musicalteater, som står bag opsætningen af Shakespeare-klassikeren. Bag samarbejdet står Vejle Musikteater, One&Only Musicals og Holstebro Teater.

Hos Vejle Musikteater glæder direktør Mette Kier sig over at kunne præsentere den nykårede Grand Prix-vinder i Store Sal.

»Vi holder altid øje med det danske musicaltalentlag og har ambitioner om at tiltrække de bedste talenter. Og det må man jo sige, at Søren Torpegaard Lund er. Stort tillykke med sejren skal der lyde herfra! Vi er selvfølgelig stolte af at kunne præsentere så gode navne i vores musicals. Det slår endnu en gang fast, at vi er Hele Danmarks Musicalteater.«

Allerede i 2026 kan publikum dog opleve Søren Torpegaard Lund i Vejle. Til efteråret medvirker han i den nye originale forestilling Stupid Man – The Musical med sange af Thomas Helmig. Forestillingen får premiere den 11. november.

Søren Torpegaard Lund har tidligere modtaget Reumerts Talentpris i 2021 og spillede året efter hovedrollen som Tony i West Side Story. Han har desuden medvirket i musicalerne Grease, Dirty Dancing og Matador Musical i Vejle Musikteater. I sidstnævnte fremførte han sangen »En dreng som mig« i rollen som søn af Mads Skjern.

Grammy-vinder klar til sommeraften i Vejle

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Den 26. juni får Vejle Musikteater besøg af en af bluesscenens mest erfarne navne, når Keb’ Mo’ går på scenen i Store Sal.

Den amerikanske musiker har fem Grammy-priser og 14 Blues Foundation Awards bag sig og bringer næsten 50 års erfaring med guitaren med til Vejle. Gennem karrieren har han markeret sig med en lyd, der forbinder tradition og fornyelse og bevæger sig ubesværet mellem blues, soul og country.

Keb’ Mo’ har toppet Billboard Blues-listen syv gange og har spillet alt fra Carnegie Hall til Det Hvide Hus. Samtidig har han samarbejdet med en række markante navne som Taj Mahal, Willie Nelson, Bonnie Raitt, The Chicks og Lyle Lovett. Både Gibson og Martin har desuden produceret signaturguitarer med hans navn.

Det internationale gennembrud kom i 1994 med det selvbetitlede debutalbum, efter at han i en årrække havde arbejdet bag scenen som guitarist, sangskriver og arrangør. Med udgivelsen trådte han selv frem i rampelyset med en personlig fortolkning af de klassiske bluesrødder.

Senest har han udgivet albummet Good To Be fra 2021, hvor han forener musikalske indtryk fra barndommen i Compton, Californien, med inspiration fra Nashville. I 2025 udgav han albummet Room On The Porch sammen med Taj Mahal.

Når Keb’ Mo’ indtager scenen i Vejle til sommer, er det dermed med et omfattende katalog og årtiers erfaring i bagagen.

Demokrati er ikke en selvfølge i et demokrati

Af
Jens Jørn Pedersen
-
0

OPINION. Der er skrevet bøger om, at demokratiet kan undermineres indefra, hvor vi som oftest mener, at det er udefra, at den største trussel findes. Hvis vi vender blikket imod USA, så påstår mange, at det er et demokrati og endda et liberalt demokrati. Desværre ser vi i tiden et USA, der mere og mere ligner et autokrati, da præsidenten ikke ser ud til at lytte til nogen, og at USA’s lovgivning giver næsten frie tøjler til præsidenten de første to år af en valgperiode, hvis flertallet i de to kamre nikker til præsidentens beslutninger.

Ydermere respekterer USA’s nuværende præsident ikke andre landes politiske organisering, da de på samme måde som Rusland arbejder på at støtte egen politisk retning også økonomisk i disse lande.

Spørgsmålet kan være, om de nuværende magthavere i USA egentlig ved, hvad demokrati er, når også en vice præsident tillader sig at fortælle europæiske ledere og befolkninger, at de/vi ødelægger samfundet indefra. Og nu ser relationerne til Ungarns præsident ud til at være tættere end resten af Europa, hvor også Ungarns præsidents relationer til Rusland ser ud til at være tættere end til Europas øvrige lande. Ligeledes ser præsidenten i USA ud til at have tætte relationer til eksempelvis Dansk Folkeparti, der på mange måder opleves mere nationalistiske end Danmark generelt, hvor mange af DF-toppen udgyder ord og udsagn, der kan forstås som utrolig umenneskelige, udanske og udemokratiske. Der er således meget at holde øje med, hvis vi skal bevare vores danske/nordiske demokrati.

Vi skal trække sammen i bussen og holde døren åben og samtidig være bevidste om, at et rigtigt demokrati er en livsform. Man kan ikke lovgive sig til demokrati. Således er demokratisk politisk organisering noget, der udspringer af en demokratisk kultur og ikke omvendt, hvorfor vi i bussen skal arbejde med de demokratiske forståelser og processer, således at alle borgere er gearet til og bevidste om et demokratisk liv, der indebærer frihed under ansvar. Politisk set må det kaldes socialliberal, hvilket betyder empatisk frihed med gensidig respekt og annerkendelse. Det var allerede Aristoteles, der i det antikke Grækenland pointerede, at ”den gyldne middelvej” er den mest hensigtsmæssige også i politik.

De nuværende politiske retninger danner en kreds, hvor det socialliberale ligger i balancepunktet og mødes i yderpunkterne, hvor socialismen og kommunismen ligner nationalkonservatismen og nationalismen, der ender ud i totalitet, der kommer til udtryk i oligarki eller autokrati, hvor betegnelsen demokrati er et skalkeskjul.

Både Rusland og USA er eksempler på konservatismens overgang via demokrati til autokrati eller oligarki og samtidig også eksempler på befolkninger, der ikke har en demokratisk livsform og kultur.

Send Naturstyrelsen tilbage til stenalderen

Af
Karsten Byrgesen
-
0

OPINION. Verden er i krise og Naturstyrelsen, der skal passe på dyr og dyreliv og natur, gemmer sig bag computerskærme i klimatiserede omgivelser langt fra de dyr I efterlader syge, halte og uden foder. Mens højtlønnede akademikere i Naturstyrelsen hygger sig derhjemme og går selvtilfredse i seng, står de dyr I burde elske, beundre og passe på, og stamper i den frosne jord – alle er sultne, og flere er syge.

Det er en mærkesag for mig, Folketingskandidat for Borgernes Parti, at tiden er kommet til at erkende, at den såkaldte rewilding af tamme dyr ikke er mere end en teori – en (over)klasselokaledrøm drøm, der bør slettes af skemaet. De mange dyr, der gennem tusinder af år har levet sammen med mennesker og blevet passet og plejet, bliver ikke vilde at blive lukket ind i en stor indhegning, overladt til sult, nød og død. Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker, at de skal gøre mod dig selv. Derfor kære naturstyrelse, er tiden er derfor kommet til, at I selv forlader den trygge tilværelse, der har præget jeres liv og efter 20 års uddannelse har bragt jer så langt væk fra virkeligheden, at I er endt som dyremishandlere, dømt for vanrøgt af dyr.

Hvis Naturstyrelsen virkelig ønsker rewilding, bør I starte med jer selv. Tag en gratis tur tilbage til stenalderen og flyt ind på nogle af de ca. 8600 hektar, som Naturstyrelsen ejer.

Nu er det jeres tur til selv at smage på suppen, at mærke rewilding på egen krop og flytte tilbage til stenalderen i de indhegninger hvor I spærrer dyr inde. Det er ganske let. Smid sko og strømper, og forlad de lune kontorer i Randbøl. Jeg skal nok møde jer ved indhegningen, hvor I efterlades, som I blev skabt af Gud. I får udleveret alle de flintesten, som I ønsker (til at lave redskaber og våben) og nogle gamle kartoffelsække, I kan tage på.

Når I så går derude og nyder den vilde frihed og undrer jer over, hvorfor I som højintelligente skabninger har svært ved at skrue tiden 1000 år tilbage, kan I jo tænke på de 41 stykker kvæg på Ærø (naturpark), der i januar 2026 blev medlidenhedsaflivet, fordi de var så afmagrede, at de ikke kunne overleve. I kan også tænke på den enlige ko, som I lukkede ind til en flok brustne tyre og gruppevoldtog, eller de 76 kreaturer, der under jeres ansvar blev sultet, medens de var udsat (spærret inde) på statens arealer i Mols Bjerge, Sagen førte til, at to af jeres medarbejdere blev idømt tre måneders betinget fængsel. Jeg vil slutte med en stor anerkendelse af Dorthe Braüner Jensen og de op mod ca. 25.000 mennesker med hjerterne på rette sted, der står bag foreningen ”Stop vanrøgt af dyr bag hegn”. Nok er nok, og god tur i vildmarken.

LEDER: Fredericia og de evige millioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er et mønster i Fredericias økonomi, som gentager sig med en næsten naturlovsmæssig præcision. Det følger ikke konjunkturer eller reformer, men noget langt mere forudsigeligt: valgperioden.

Mønsteret ser sådan ud. I året efter et kommunalvalg præsenteres borgerne for en alvorlig økonomisk virkelighed. Der tales om strukturelle ubalancer, om udgifter der overstiger indtægter, om nødvendige besparelser. Forvaltningen udarbejder et katalog, politikerne forhandler, og der skæres. Midtvejs i perioden strammes der yderligere, og de hårdeste beslutninger træffes i relativ stilhed. Men når valgåret nærmer sig, sker der noget besynderligt. Pludselig er der råderum. Der investeres i velfærd. Budgettet præsenteres med stolthed og uden nye besparelser. Og borgerne går til stemmeurnerne med en fornemmelse af, at det hele nok skal gå.

Det er ikke en konspiration. Det er en mekanisme.

I 2015, året efter kommunalvalget, blev den nye konstitueringsaftale bygget op om økonomisk balance og stram styring. I 2017, valgåret, stod et samlet byråd bag et budget, der blev kaldt et velfærdsbudget, med investeringer i børn, ældre og sundhed. I 2019, med Socialdemokratiet i spidsen, blev et mulighedskatalog offentliggjort i en detaljeringsgrad, hvor ansatte kunne se sig selv udpeget som mulige besparelser. Funktioner var beskrevet så konkret, at medarbejdere vidste, de var i spil. Det sendte rystelser gennem hele organisationen. Siden har forvaltningen lært at pakke sproget anderledes ind. »Mulighedskatalog« blev til »katalog med finansieringsforslag« blev til »omstillings- og besparelseskatalog.« Ordene er blødere. Beløbene er større.

Men rytmen er den samme. I 2021, valgåret, blev budgettet lagt med fokus på at »lægge trædestenene til det nye byråd.« I 2022, med nyt byråd, kom et sparekatalog på 90 millioner. I 2023 et nyt på 93 millioner. Budget 2024 blev det hårdeste i nyere tid med et besparelseskatalog på næsten 108 millioner kroner. I 2025 blev der strammet med besparelser op til 83 millioner.

Og så kom valgåret igen. Budget 2026, det sidste inden kommunalvalget i november 2025, blev præsenteret med ordene: »Det er for første gang i mange år lykkedes at lave et budget i balance uden nye vedtagne besparelser overhovedet.«

Nu skriver vi februar 2026. Det nye byråd er knap tre måneder gammelt. Og forvaltningen anbefaler et omstillings- og besparelseskatalog på 200 millioner kroner, hvoraf 150 millioner skal være fundet inden 2029.

Det er det største sparekrav i Fredericias nyere historie.

Man kan betragte det som et udtryk for en særligt vanskelig tid. Og det er det også. Sundhedsreformen overfører penge uden tilsvarende opgaver. Beskæftigelsesreformen skærer 29 millioner. Skatteindtægterne følger ikke med. Men man kan også betragte det som et udtryk for noget mere grundlæggende, nemlig en politisk kultur, hvor den fulde konsekvens af kommunens økonomi først vises frem, når vælgerne lige har stemt, og der er fire år til næste gang.

Det er ikke unikt for Fredericia. Det er en dynamik, man genfinder i kommuner over hele landet. Men det gør den ikke mindre problematisk. For spørgsmålet er, hvad der sker med en bys evne til at planlægge langsigtet, når de økonomiske realiteter pakkes ind i valgperiodens rytme. Når besparelser udskydes, vokser de. Og når de vokser, rammer de hårdere.

De 150 millioner, der nu skal findes, er ikke opstået i løbet af tre måneder. De er resultatet af beslutninger, der er truffet over år, og af beslutninger, der ikke er truffet.

Fredericia Kommunes regnskaber har i årevis fået rene påtegninger fra revisionsfirmaet PwC, der har siddet på opgaven siden 2015. Økonomistyringen er betryggende, konkluderes det, og pengene er brugt korrekt. Alligevel ender kommunen med jævne mellemrum i en situation, hvor et nyt byråd skal finde trecifrede millionbeløb i besparelser. Det er ikke nødvendigvis en modsigelse, men det er værd at stille spørgsmålet, om den rådgivning, der omgiver kommunens økonomi, i tilstrækkelig grad har formået at pege på det, som tallene alene ikke viser: at kursen ikke er holdbar.

Fredericia bygger i disse år en ny skole til knap 300 millioner kroner. Kommunen investerer i klimatilpasning, i bosætning, i Trekantområdets udvikling. Det er gode og nødvendige investeringer. Men de bliver ikke billigere af, at regningen for den daglige drift skydes foran os.

Måske er det værd at overveje, om ikke fredericianerne fortjener at kende den fulde sandhed om deres bys økonomi, også i de år, hvor der er valg.

123...864Side 1 af 864
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER