LEDER: Når dørene lukkes for vane

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er et lille ritual, og det gentager sig i 98 byrådssale, fem regionsrådssale, og en plenarsal på Slotsholmen. Et punkt nås på dagsordenen. Borgmesteren, eller formanden, eller udvalgsformanden, ser op og siger, at det næste behandles for lukkede døre. De få borgere, der er mødt op, rejser sig, samler deres jakker, går ned ad gangen mellem stolerækkerne, og lukker døren bag sig. Inde i salen kan politikerne tale frit. Udenfor står et menneske, der lige har set, hvor langt vedkommendes adgang rakte.

Det er ikke i sig selv en skandale. Det er hvad loven tillader, og i nogle tilfælde forlanger. Personalesager kan ikke ligge åbne. Forhandlinger om jordkøb kan ikke afsløre kommunens smertegrænse, før blækket er tørt. Børn i sociale sager skal ikke kunne læses i et referat. Lukket dør er en undtagelse, men den findes med god grund. Det er det, der er sket med den, der er problemet. Den er holdt op med at være undtagelse. I 62 af landets 98 kommuner offentliggør man kun en overskrift, når et lukket punkt er færdigbehandlet. 

I 2020 var tallet 47. Ankestyrelsen har slået fast, at det som udgangspunkt ikke er nok. Det har ikke ændret noget. Den retning, kurven peger i, er den modsatte af den, loven foreskriver, og det er ikke jurister, der har sendt den den vej. Det er vaner. Kommunestyrelseslovens § 10 siger, hvad den siger: byrådsmøder er offentlige, og en sag kan kun lukkes »når dette findes nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed«. 

Ministeriets egen vejledning tilføjer en sætning, der burde være indrammet på rådhusene. 

Ønsket om en uforstyrret debat er ikke en gyldig grund til at lukke dørene. 

Den frie debat skal foregå offentligt. 

Det er ikke en bemærkning. Det er statsforfatningens hele idé. Men dette er ikke, hvad der er ved at ske. Det, der er ved at ske, er, at den lukkede dør er gledet fra at være undtagelse til at være komfort. Det er rart at tale uden tilhørere. Det er nemmere at indgå kompromisser, når ingen kan citere det første udspil. Det er behageligere at lade en sag glide igennem, når begrundelsen ikke skal stå sin prøve i medierne. 

Komfort er ikke en hjemmel. Den er en mekanisme, og den arbejder altid samme vej: indad. Hvad der forsvinder, når dørene lukkes for vane, er ikke i første omgang oplysningen. Den kommer som regel ud til sidst, halvanden måned senere, i et redigeret referat. Det, der forsvinder, er ræsonnementet. 

Borgeren hører konklusionen, men ikke argumentet. Beslutningen, men ikke vejen dertil. Vi ved, hvad der blev vedtaget; vi ved ikke, hvad der blev fravalgt, og det er det, demokratisk samtale lever af. Et folkestyre uden ræsonnement bliver til et folkestyre, der annoncerer. Politikerne præsenterer beslutninger, der virker færdige, fordi det færdige er det eneste, vi  får at se. 

Pressen får et oplæg, ikke en proces. Vælgeren får et resultat, ikke et valg. Den offentlige samtale degenererer langsomt til en pressekonference, hvor enhver indvending kommer for sent, fordi der ikke længere var noget rum, hvor den kunne have ramt noget. Det er denne stille degeneration, der gør sagen alvorlig. Den arrangerer sig selv. Ingen beslutter sig for at lukke det danske demokrati, ingen sender et notat ud om, at man fra nu af helst vil holde tingene mellem sig. Det sker bare, et punkt ad gangen, et halvår ad gangen, en stille forvaltningskultur ad gangen. Og fordi det sker stille, er der ingen, der reagerer, før borgeren en dag opdager, at hun ved meget mindre om sin kommunes beslutninger, end hendes mor gjorde om sin. Hvad skal vi så. 

Vi skal ikke have åbne personalesager, og vi skal ikke have ejendomsforhandlinger på live-stream. Vi skal have, at den lukkede dør igen bliver en undtagelse, der skal begrundes hver gang, og en begrundelse, der kan efterprøves. Vi skal have, at overskriften ikke længere er det eneste, der står tilbage. 

Vi skal have, at den, der lukker døren, ved, at det koster noget, fordi det er en handling, og handlinger har vægt. Og borgeren, der rejste sig fra tilhørerstolen og gik ned ad gangen, fortjener at vide, hvad der blev sagt, da hun var ude. Ikke i alle sager. Ikke med det samme. Men oftere, end det sker i dag, og med en større omhu fra dem, der bestemmer, hvornår døren skal være lukket. Det er ikke en revolution. Det er bare den ordning, vi har skrevet ned for os selv.

Den lange linje fra Kirkestræde

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Tøjhuset og Eksercerhuset er Danmarks 6. største rytmiske spillested. En ny leder taler om ophav, om en rød tråd der løber fyrre år tilbage, og om hvordan et koncerthus i 2026 kan være et moderne forsamlingshus.

Læs artiklen her: https://sydavisen.dk/premium/essay/detbruunsketojhuset/

Borgmesteren gik fra bål til bål og lovede nyt liv i Kanalbyen

Af
Janus Bang
-
0

LOKALT. Midsommeraftenen lagde sig over Fredericia, og borgmester Peder Tind tilbragte den med at gå fra bål til bål. I Madsby Legepark og i Kanalbyen holdt han tale for forsamlinger, der havde fundet plads omkring flammerne, og selv om temaet begge steder var fællesskab og sommer, fik aftenen forskellig karakter alt efter, hvor han stod.

I Kanalbyen, der hvor byen møder vandet, var stedet ikke tilfældigt valgt. Her koblede borgmesteren midsommeraftenen til ambitionerne for bydelen, som han ser som et sted, hvor Fredericias historie, nutid og fremtid mødes. Han fortalte, at der arbejdes på at genstarte udviklingen af Kanalbyen, så der kan komme flere boliger, mere erhverv og mere liv, og at der er dialog med potentielle investorer. »Udvikling handler selvfølgelig om boliger, erhverv og bygninger, men det handler også om, hvad et område kan give til hele byen. Det handler om liv mellem husene, gode mødesteder og respekt for det sted, man bygger videre på,« sagde Peder Tind.

Noget af det liv er allerede på vej. Borgmesteren pegede på, at en autocamperplads snart er på plads, og at den vil give flere gæster mulighed for at besøge byen. Gæster bruger Fredericia, fremhævede han, når de går en tur, spiser på restauranterne og oplever byens historie og natur. Samtidig er der skabt bedre forhold for gæstesejlere fra vandsiden, hvilket ifølge borgmesteren passer godt til en by, hvor vandet er en del af identiteten.

I Madsby Legepark stod borgmesteren foran et bål omgivet af børnefamilier og naboer, og talen handlede mindre om udvikling og mere om det fællesskab, han mener bærer en kommune. Et arrangement som dette bliver kun til noget, fordi nogen har planlagt og forberedt det, og fordi folk er mødt op med familie, venner og naboer, lød det. »Et stærkt lokalsamfund skabes af mennesker, der vil hinanden. Møder op, tager ansvar og bidrager til noget, der er større end dem selv,« sagde Peder Tind.

Begge steder trak han mindet om Super Rally frem som et billede på, hvad Fredericia kan, når kræfterne samles, og han nævnte havnefester, sport, koncerter og lokale arrangementer som begivenheder, der skaber liv og fælles fortællinger. En stor del af talen var begge steder en hyldest til de frivillige, som han kaldte dem, der skaber meget af det liv, andre nyder godt af. »Det er ikke altid det, der fylder mest i overskrifterne, men det betyder enormt meget. Og det siger noget stærkt om Fredericia, at vi er gode til både at rekruttere og fastholde frivillige,« sagde Peder Tind.

Han koblede til sidst aftenen til den vision om stolthed, som byrådet arbejder med, og som handler om at kende værdien af det, kommunen har, og bruge den som afsæt for at udvikle sig. Inden bålene blev tændt, og forsamlingerne sang sommeren ind, ønskede borgmesteren alle en glædelig sankthans.

Kongen besøgte Middelfart: Vendte tilbage til slottet, hvor Norden blev delt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KONGEHUSET. Der ligger en særlig historisk kontrast i, at en dansk konge besøger Hindsgavl Slot for at tale om nordisk fællesskab. Det var nemlig her, Frederik 6. i 1814 underskrev dokumentet, der afstod Norge til Sverige og satte punktum for flere hundrede års fælles rige.

Onsdag stod Kong Frederik i de samme stuer. Denne gang var anledningen dog en ganske anden.

Uffe Høeg Johansen, direktør på Hindsgavl Slot, og Lars Barfoed, formand for Foreningen Norden, tog imod kong Frederik ved ankomsten til Hindsgavl Slot onsdag.

Som protektor for Foreningen Norden besøgte han Hindsgavl Slot ved Middelfart, hvor han mødtes med unge fra hele Norden, der tilbringer sommeren med at arbejde i fynske marker gennem foreningens udvekslingsordning.

På Hindsgavl blev kongen vist rundt i det nordiske bibliotek og i Rosa Stue, hvor underskrivelsen i 1814 fandt sted. Derefter fortsatte besøget med frokost i Havestuen sammen med repræsentanter fra Foreningen Norden, inden turen gik videre til frøvirksomheden Jensen Seeds.

Kong Frederik ankommer til Hindsgavl Slot, hvor han blev modtaget af Lars Barfoed og Uffe Høeg Johansen.

For næstformand i Foreningen Norden, Annette Vilhelmsen, er besøget en vigtig markering af det nordiske samarbejde. »Kongen er protektor for Foreningen Norden, og vi vil selvfølgelig gerne vise ham noget af det, vi arbejder med. Ordningen, hvor unge kan rejse rundt og arbejde på tværs af Norden, er en rigtig god sag, både for de unge og for fællesskabet mellem landene. At kongen så kommer ud og ser det med egne øjne, det er jo helt fantastisk,« siger Annette Vilhelmsen.

Kong Frederik blev vist rundt i det nordiske bibliotek på Hindsgavl Slot, som har tætte historiske bånd til Foreningen Norden.

Hos Jensen Seeds mødte kongen en gruppe unge fra forskellige nordiske lande, som denne sommer arbejder side om side i de fynske marker. Netop mødet mellem mennesker på tværs af grænser er en af grundtankerne bag Foreningen Norden. »Det handler om det nordiske samarbejde. Vi er otte lande i Foreningen Norden, og vi vil gerne vise, hvor stærke vi er, når vi arbejder sammen. Siden foreningen blev stiftet efter Første Verdenskrig, har vi arbejdet for fred, forståelse og fællesskab mellem mennesker.« Annette Vilhelmsen peger på, at samarbejdet i dag rækker langt ud over kulturudveksling. »Det handler også om uddannelse, infrastruktur og mobilitet. Vi skal kunne tage en uddannelse på tværs af Norden, vi skal kunne tage toget gennem Norden, og vi skal kunne samarbejde om alt fra klima til beredskab. Jo tættere vi arbejder sammen, jo stærkere står vi,« siger hun.

Et historisk fotografi i det nordiske bibliotek vidner om Hindsgavls lange forbindelse til kongehuset og nordisk samarbejde.

At besøget fandt sted netop på Hindsgavl, var heller ikke tilfældigt.

Foreningen Norden ejede tidligere slottet og indrettede i 1932 et nordisk bibliotek på stedet. Sporene efter den tid findes stadig rundt omkring i bygningerne. »Hindsgavl har en helt særlig betydning for os. Foreningen Norden har haft hjemme her, og man kan stadig se historien i huset. Samtidig er det et fantastisk sted, så på mange måder mødes fortid og nutid her,« fortæller Annette Vilhelmsen.

Der blev udvekslet de første ord på slotspladsen, inden rundvisningen på Hindsgavl Slot begyndte.

Som fynbo glæder hun sig også over, at besøget fandt sted netop i Middelfart. »Det betyder meget for mig, at vi både får sat fokus på de unge, på Foreningen Norden og på Fyn. Vi får lov til at vise noget af det bedste, vi har, og det er jeg faktisk ret stolt af,« siger hun. Onsdagens besøg var tredje gang på blot en måned, at Kong Frederik lagde vejen forbi Fyn. Den 25. maj deltog han i Royal Run i Middelfart, og ugen før indledte kongeparret årets sommertogt i Odense.

Men denne gang var det ikke løbesko eller kongeskib, der var omdrejningspunktet. Det var unge mennesker, nordisk fællesskab og et slot, der både fortæller historien om dengang Norden blev delt, og om, hvordan landene i dag søger tættere sammen.

210 judokæmpere indtog Østerstrand til Europas eneste af slagsen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Fredericia Beach Tournament løb lørdag af stablen for sjette gang på Østerstrand, hvor judokaer fra hele Danmark og dele af Tyskland kæmpede på måtter i sandet ved Lillebælt. Med 210 deltagere ramte stævnet sin makskapacitet, og klubben bag måtte allerede sande, at pladsen ved vandet sætter grænsen for, hvor stort det kan blive.

Måtten lå klar på Østerstrand mellem badebroen og Urbania Beach Bar, hvor stævne og strandliv mødtes.

Det begyndte som en nødløsning under coronaen, men er siden vokset til et tilløbsstykke. Da man i 2021 ikke måtte dyrke sport indendørs, rykkede Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub simpelthen judoen ud på stranden, og i dag kalder klubben det Europas eneste udendørs judostævne. »Det blev afholdt første gang i 2021 på grund af coronanedlukningerne. Dengang måtte man ikke dyrke sport indendørs, så vi valgte at rykke udenfor. Siden er det blevet en stor succes,« fortæller Lasse Hildingberg fra Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub.

I år deltog 210 kæmpere, og blandt dem var omkring 100 tyskere, der var taget langvejs fra for at være med. Det er flere, end klubben egentlig har plads til. »Vi havde 210 deltagere, og det er vores makskapacitet, som det ser ud lige nu. Vi kunne sagtens have haft mange flere med, men vi mangler plads dernede til at lægge måtterne. Det er det, vi skal kigge på, hvis vi skal kunne udvide stævnet i fremtiden,« forklarer Lasse Hildingberg.

Tilskuerne stod helt tæt på måtten, da kæmperne gik til den med vandet i ryggen.

Interessen rækker ud over landegrænsen. Ud over tyskerne har klubben allerede fået tilbagemeldinger fra Polen om, at også polske judokaer gerne vil stille talstærkt op næste år. For Lasse Hildingberg er det netop kombinationen af sport og strand, der trækker. »Det med at kunne kombinere sin yndlingssport med godt vejr og en af Danmarks bedste strande, det er noget af det, tyskerne synes er tiltalende. Man kommer helt tæt på vandet, og samtidig er der en fantastisk stemning. Humøret var højt hele dagen,« siger han.

Bag en enkelt stævnedag ligger et halvt års planlægning. Dagen før bliver måtter, computere og telte pakket på store trailere, og selve lørdagen begyndte tidligt for de omkring 40 frivillige, der var i sving. »Vi mødes nede på Østerstrand cirka kvart i syv om morgenen, og så kører vi på, indtil stævnet er færdigt, og det hele er pakket sammen igen. Vi var færdige omkring 19.30, så det er en ret lang dag for de frivillige. Men der var god stemning hele vejen igennem, og det er nogle seje folk,« siger Lasse Hildingberg.

Mange af de frivillige er gengangere fra de tidligere år, og det ser han som et tegn på, at stævnet også fungerer for dem, der får det til at løbe rundt. »Rigtig mange af dem, der var med i år, har også været med tidligere. Det er et arrangement, folk synes er sjovt at være en del af, blandt andet fordi det bliver taget så godt imod af deltagerne. Vi kan heldigvis se mange gengangere blandt de frivillige, og det er ikke altid en selvfølge i foreningslivet,« bemærker Lasse Hildingberg.

For klubben er udfordringen nu en, de fleste arrangører nok ville misunde dem. Stævnet er blevet så populært, at det er ved at vokse ud af stranden, og med polske judokaer på vej næste år skal der findes en måde at gøre plads til flere måtter på, hvis Fredericia Beach Tournament skal blive ved med at sætte rekord.

Midsommerlys over Teglgårdsparken: Sankthans samlede Middelfart i aftensolen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

LOKALT. Middelfart Kommune holdt traditionen tro sankthansaften ved badebroen »Firkanten« i Teglgårdsparken, hvor borgere samledes til bål, sang og taler med udsigt over Fænøsund og Middelfart Marina. Borgmester Anders Møllegård holdt sin første båltale som borgmester, og museumsleder Maiken Nørup førte tilhørerne fra gamle sankthansskikke til den psykiatrihistorie, der gemmer sig i parken.

Folk fandt sig til rette på skråningen ned mod vandet med udsigt til Fænøsund og Middelfart Marina.

Ned mod vandet stod folk i shorts og sommerkjoler med en øl eller en kop kaffe i hånden, børnene flokkedes om TrekantBrands brandbiler, og ude over Fænøsund lå Middelfart Marina badet i aftensol. Solen brød ned over Teglgårdsparken, da Middelfart Kommune tirsdag aften samlede borgerne til sankthans ved Firkanten.

Pladsen åbnede klokken 18.30, og MG&BK solgte øl, sodavand, pølser med brød samt kaffe og kage. Klokken 19 spillede Hans-Henrik Skieller og Mie Thidemann Skieller op til en musikalsk stund, inden borgmester Anders Møllegård tog ordet. Det var hans første sankthanstale som borgmester, og han lagde vægt på, at det ikke er flammerne, men menneskene omkring bålet, der er det vigtige. »Selvom bålet er centrum i aften, så er det ikke flammerne, der er det vigtigste. Det vigtigste er alle de mennesker, der står rundt om bålet. Det er fællesskabet, der betyder noget,« sagde Anders Møllegård og opfordrede til at værne om de fællesskaber, der binder et lokalsamfund sammen. »Det lys, der bliver tændt mellem mennesker, når vi mødes, hjælper hinanden og er noget for hinanden, det er det stærkeste lys af alle,« sagde han.

Bålet var bygget ude på vandet, og forsamlingen ventede på, at TrekantBrand skulle tænde op.

Derefter tog museumsleder på Middelfart Museum Maiken Nørup over og holdt aftenens båltale. Hun førte tilhørerne tilbage til en tid, hvor sankthansaften var omgærdet af magi og overtro, hvor man plukkede urter og opsøgte helligkilder, fordi deres kraft var stærkere netop denne nat. »Sankt Hans er fejringen af midsommer. Det er den tid på året, hvor lyset er stærkest, dagene er længst, og nætterne er kortest. Det var en aften, man tidligere mente var fyldt med en særlig magisk kraft, hvor både det gode og det onde var på spil,« forklarede Maiken Nørup.

Hun fortalte, at man siden middelalderen har tændt bål sankthansaften for at skræmme de onde kræfter væk, og at man i Gamborg i begyndelsen af 1800-tallet stadig strøede sand og rønnebær på ryggen af heste og køer, så hekse ikke skulle tage dem og ride på dem til Bloksbjerg. Omkring år 1900 fik festen den form, vi kender i dag, hvor overtroen forsvandt, og bålet blev til en smuk sommertradition ved vandet.

Mange var mødt frem ved Firkanten, og badebroen var fyldt med folk, mens bålet brændte ud over vandet.

Derfra vendte hun blikket mod selve stedet. Før området i 1999 fik navnet Teglgårdsparken, husede det Sindssygeanstalten ved Middelfart, der åbnede i sommeren 1888. De høje, gule bygninger hørte til anstalten, og selv badebroen, hvor forsamlingen stod, er en del af den historie. »Selv den badebro, vi står ved her i aften, er en del af anstaltens historie. Siden åbningen i 1888 har der ligget en badebro her med badehuse, hvor både patienter og ansatte kunne tage en dukkert i Lillebælt,« fortalte Maiken Nørup.

TrekantBrand viste brandbilerne frem, og de yngste fik lov at kigge nærmere, inden bålet skulle tændes.

Hun trak en tråd fra stedet til selve sankthanssangene. Både Holger Drachmann, der skrev midsommervisen, og maleren P.S. Krøyer, hvis »Sankt Hansblus« fra 1906 har formet billedet af en rigtig sankthansfest, var i 1903 indlagt på anstalten i Middelfart. For Drachmann blev det første og eneste gang, mens Krøyer var indlagt flere gange. »Krøyer og Drachmanns historier minder os om, at selv mennesker, der på overfladen ser ud til at have styr på det hele, med berømmelse, status og succes kan kæmpe med livet og have det svært,« sagde Maiken Nørup.

Da TrekantBrand havde tændt bålet, tog flammerne fat ud mod Fænøsund.

Netop den historie er udgangspunktet for MIND Museum, der åbnede i slutningen af maj i en tidligere patientbygning i Teglgårdsparken. Museet bruger de autentiske rammer på den tidligere anstalt som afsæt for at tale om psykisk lidelse og mental trivsel i dag, og det var også den tanke, Maiken Nørup sluttede sin tale på. »Noget af det, der kan virke helende, er, at psykisk sygdom og psykiske udfordringer ikke bliver mødt med tavshed, men med åbenhed og forståelse,« sagde hun.

Herefter tændte TrekantBrand bålet, og flammerne tog fat ud mod Fænøsund, mens forsamlingen sang sommeren ind.

Fjelsted Harndrup Skole indviet i ny skikkelse: »Det her er større end at indvie en helt ny skole«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

LOKALT. Den røde snor er klippet, og en af de sidste brikker i Middelfart Kommunes store skolerenoveringsplan er faldet på plads. Fredag blev den nyrenoverede Fjelsted Harndrup Skole indviet med taler, åbent hus og børnelatter i gangene, og kun Østre Skole mangler nu, før en plan, der har været undervejs siden 2011, er ført helt til dørs.

Borgmester Anders Møllegård klippede den røde snor og erklærede dermed Fjelsted Harndrup Skole for officielt indviet.

Solen stod over Harndrup, og borgmester Anders Møllegård havde taget en skjorte med citroner på, da han bød velkommen til indvielsen. Med et glimt i øjet lagde han ud med at undskylde, at han ikke selv skulle holde den lange tale. »Jeg tog ikke den her skjorte med citroner på, fordi jeg er sur som en citron. Det her er jo en festdag, så jeg tænker, vi skal videre til det sjove,« sagde han.

Skolen i Harndrup har dannet ramme om børnenes hverdag siden 1959, og den har længe trængt til den store tur. Renoveringen er en del af kommunens skolerenoveringsplan, der skal sikre, at de fysiske rammer understøtter læring og trivsel, og for Møllegård var netop dagens børnelarm et tegn på, at det var lykkedes. »Det betyder noget for trivslen, det betyder noget for læringen, og det betyder ikke mindst noget for arbejdsglæden hos jer, der er her hver dag. Og så er det bare fedt, at håndværkerne er færdige, så børnene kan få pladsen tilbage og komme i gang med at lege igen,« sagde borgmesteren.

Borgmester Anders Møllegård bød i sin citronskjorte velkommen til festen, omgivet af børn med flag.

Den længere tale faldt til formanden for skoleudvalget, Jonas René Jensen, der slog fast, at en indvielse handler om mere end mursten og tekniske installationer. »Det handler om mennesker, og det handler om børn. Faktisk synes jeg næsten, det her er større end at indvie en helt ny skole. For vi har ikke bare bygget noget nyt. Vi har taget noget, der allerede havde en historie og en stor værdi, og gjort det klar til fremtiden,« sagde han.

Eleverne spillede og sang Annikas »Luk mig ind«, da skolen blev fejret.

Han lagde ikke skjul på, at vejen havde været lang. Arbejdet begyndte under den første coronanedlukning, hvor gymnastiksalen blev renoveret først og åbnede igen i 2024. Siden fulgte vandskader, midlertidige løsninger og alt det, der følger med, når man bygger om på en skole, der samtidig skal fungere hver eneste dag. På et tidspunkt blev biblioteket pakket ned, og bøgerne måtte ud i klasselokalerne. »Det var nok ikke lige den løsning, nogen havde forestillet sig fra starten. Men når udfordringerne kommer, så finder man løsninger. Man giver ikke op. Og den styrke kan hverken håndværkere eller arkitekter bygge sig til,« sagde Jonas René Jensen og vendte sig mod eleverne. »De her rammer er skabt til jer. Vær nysgerrige. Stil spørgsmål. Prøv ting af. Lav fejl og rejs jer igen. Og husk at være gode ved hinanden undervejs. For i sidste ende er det ikke bygningerne, der skaber en god skole. Det er de mennesker, der fylder den med liv hver eneste dag.«

Børn, forældre og naboer var mødt frem i skolegården med flag, da skolen blev fejret efter års renovering.

Renoveringen er gennemført i flere etapper. Klasselokaler, administration og personalefaciliteter er moderniseret, faglokaler og omklædningsrum er opdateret, og der er indrettet lokaler til den lokale motionsklub. Skolen har fået et nyt bibliotek og læringscenter, hvor bibliotek og fablab smelter sammen, og arbejdet er holdt inden for en anlægsramme på godt 20 millioner kroner. Siden 2011 har Middelfart Kommune investeret 378 millioner kroner i sine 11 folkeskoler, og Fjelsted Harndrup er den næstsidste i rækken.

For fællesleder af Fjelsted-Harndrup Børneunivers Marie-Louise Ladefoged Flye blev indvielsen en særlig dag. Hun tiltrådte 1. august 2025 midt i renoveringen og trådte ind i en hverdag, hvor meget endnu var undervejs. »Jeg kom ind i en hverdag, hvor meget stadig var undervejs, og hvor skolen skulle fungere samtidig med, at der blev bygget om. Den måde, medarbejdere, elever og forældre har grebet det an på, har virkelig gjort indtryk på mig,« sagde hun.

I de nye lokaler kan man mærke forskellen på lys, lyd og luft, som Marie-Louise Ladefoged Flye fremhævede.

Hun fortalte, hvordan de første klasselokaler blev åbnet fredagen før skolestart, så de stod klar, da børnene mødte ind om mandagen, og hvordan medarbejderne underviste, indrettede og pakkede ud på samme tid. Nu mærker hun forskellen i hverdagen. »Vi kan allerede mærke forskellen på lyset, lyden og luften i klasselokalerne. Det lyder måske lidt teknisk, men et godt indeklima gør en kæmpe forskel for koncentration, ro, trivsel og læring. Det er ikke noget, man ser på en tegning. Det er noget, man mærker, når man træder ind ad døren.«

Hun fremhævede også, at alle klasser nu er samlet i samme fløj, hvilket styrker fællesskabet på tværs af årgange, og at det nye bibliotek skal blive et hjerte i skolen for nysgerrighed og fordybelse. Et øjeblik fra morgenen havde sat sig fast. »Da jeg kom ind i morges, blev jeg mødt af det dejligste syn. Den nye sofa i aflægget var fyldt med glade børn, der sad og hyggede sig. Og det er jo præcis sådan, det skal være,« sagde Marie-Louise Ladefoged Flye, der samtidig understregede, at skolen stadig er under indretning, og at især udearealerne er et ønske for det kommende arbejde sammen med lokaludvalget.

Skolen i Harndrup har været byens samlingspunkt siden 1959 og er nu klar til mange år endnu.

Med renoveringen er kommunen tæt på at sætte punktum for den oprindelige plan. Tidligere i år godkendte byrådet renoveringen af Østre Skole, som går i gang efter sommerferien, og når det projekt står færdigt, er alle projekterne i den oprindelige skolerenoveringsplan realiseret.

Inden Møllegård klippede snoren, samlede skoleudvalgsformanden festen i en enkelt opfordring til alle, der fremover skal bruge skolen. »Brug de nye rammer godt. Fyld dem med læring, nysgerrighed og fællesskab. Og husk at slide på dem. For det bedste tegn på, at en skole trives, er ikke, at den ser ny ud. Det er, at den bliver brugt,« sluttede Jonas René Jensen.

Spritkørsel og stoffer prægede døgnet på Fyn

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi havde tirsdag travlt med flere sager om påvirkede bilister rundt om i politikredsen.

Kort efter midnat standsede betjentene en 23-årig mand fra Nyborg Kommune på Nørrevoldgade i Nyborg. Han blev sigtet for at føre personbil, mens han var påvirket af både spiritus over det tilladte og euforiserende stoffer.

Senere på dagen fortsatte sagerne om påvirkede førere i Odense-området. Ved middagstid blev en 31-årig mand fra Nordfyns Kommune sigtet for at køre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Svendborgvej, og om eftermiddagen blev en 54-årig mand fra Odense Kommune sigtet for spritkørsel på Gammel Højmevej.

Samme formiddag fik en 49-årig mand fra Odense Kommune en sigtelse på Østergade i Odense centrum. Han blev sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Endelig modtog politiet en anmeldelse om hærværk fra Langeland. På Brogade i Rudkøbing var der lavet en bule i taget på en personbil. Hærværket skal ifølge anmeldelsen være sket den 17. juni om formiddagen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.

Region Syddanmark sætter dagbod på pause i strid om forsinket OUH-byggeri

Af
Mille Dyhrberg
-
0

REGIONEN. Om en måned skal den første store hospitalsbygning på det nye OUH efter planen afleveres, men totalentreprenøren erkender, at det ikke kan nås til tiden. Regionsrådet i Region Syddanmark har derfor givet mandat til at sætte det varslede dagbodskrav på pause, mens regionens projektorganisation gennemgår entreprenørens krav om mere tid.

Gulvene er lagt, væggene er malet, og loftsøjler og andet inventar er installeret i store dele af den hospitalsbygning, der løber langs letbanen ved det nye Odense Universitetshospital. Bygningen rummer blandt andet centrale laboratorier, intensivstuer, kirkerum og madtorv. Men der mangler stadig installationer og andet arbejde, før den centrale bygning kan afleveres.

Totalentreprenøren erkender, at det bliver umuligt at nå det resterende arbejde inden 31. juli, hvor den første bygning ifølge den nuværende aftale skal afleveres. Blandt andet har konkurser hos to af de største underentreprenører – med hjemsendelse af flere hundrede medarbejdere til følge – gjort det svært at opretholde fremdriften. Det italienske konsortium Odense Hospital Project Team har bedt om ekstra tid og henviser blandt andet til tidskrævende myndighedsgodkendelser, ændringsønsker fra Region Syddanmark, andre entreprenørers arbejde i området og usædvanlige vejrforhold.

Kravet om ekstra tid ærgrer regionsrådsformand Bo Libergren (V), om end det ikke kommer bag på ham. Regionsrådet gav mandag mandat til at pausere det dagbodskrav, der ellers træder i kraft 3. august, hvis bygningen ikke er afleveret.

»Jeg har i et stykke tid været bekymret for, om tidsplanen kunne holde, og totalentreprenøren har erkendt, at det bliver mere end svært at nå første aflevering. Vi vil nu vurdere, om OHPT’s krav er berettigede, og mens vi undersøger det, har vi med regionsrådets beslutning mulighed for ikke at kræve dagbod,« siger Bo Libergren.

Arbejdet med at færdiggøre bygningerne fortsætter, mens der bliver forhandlet mellem totalentreprenøren og regionens projektorganisation.

»Det går dag for dag fremad for byggeriet, og det glæder jeg mig over. Men jeg erkender, at der nok kommer en forsinkelse. Jeg havde selvfølgelig håbet, at det var lykkedes at indhente det tabte, men bl.a. to store konkurser har vist sig at have haft store konsekvenser for OHPT. Vi vil som en del af forhandlingerne nu vurdere, hvilken betydning OHPT’s krav har for den samlede tidsplan,« siger Bo Libergren.

En eventuel pausering ændrer ikke på, at Region Syddanmark fortsat er berettiget til at kræve den fulde dagbod fra den oprindeligt aftalte dato 3. august. Skulle det vise sig, at totalentreprenøren helt eller delvist har ret i nogle af kravene, kan dagbodens størrelse reduceres, og det er den vurdering, regionen ønsker på plads, før der sker en modregning. Mandatet giver mulighed for en pause i op til fire måneder, men det er endnu uvist, om muligheden bliver brugt.

Projektdirektøren for Nyt OUH, Kenneth Holm, skal de kommende måneder gennemgå totalentreprenørens krav.

»Dagbod er et markant kontraktligt værktøj. Derfor skal vi være helt sikre i vores sag, inden vi opkræver dagbod. Vi skal undersøge helt til bunds, om der skulle være dele af OHPT’s krav, der kan anerkendes, inden vi modregner. Det arbejde er vi allerede i gang med,« siger han.

Hvor længe analysearbejdet vil vare, vides endnu ikke. Dagboden på den bygning, der efter den nuværende aftale skulle afleveres 31. juli, er på cirka 500.000 kroner om dagen. Region Syddanmark varslede første gang OHPT dagbod i februar 2026, efter en konkurs hos en stor underentreprenør skabte bekymring for, om afleveringstidspunkterne kunne nås. Den del af det nye OUH, som OHPT er totalentreprenør på, er inddelt i seks delprojekter, der efter den gældende aftale skal afleveres enkeltvis i perioden 31. juli 2026 til 19. februar 2027.

Falske betjente ringer til borgere — politiker kræver nye våben mod telefonsvindel

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer i øjeblikket mod kriminelle, der ringer til borgere og udgiver sig for at være politibetjente. Formålet er at lokke personlige oplysninger som MitID-oplysninger, kontonumre, dankortoplysninger og pinkoder ud af især ældre og sårbare borgere. Sagen får SF’s retsordfører Karina Lorentzen til at efterlyse nye værktøjer i kampen mod telefonbedragere.

Politikredsen oplevede mandag et konkret tilfælde, som en mistænksom borger anmeldte. Politiet understreger, at hverken politiet eller banker ringer til borgere for at få udleveret personlige oplysninger, koder eller betalingsoplysninger, og opfordrer borgerne til at være særligt opmærksomme og afbryde samtalen, hvis de modtager den slags opkald.

For Karina Lorentzen viser sagen endnu en gang, at indsatsen mod telefonbaseret svindel skal styrkes.

»Det er dybt usympatisk, når kriminelle misbruger borgernes tillid til politiet for at franarre dem penge og personlige oplysninger. Mange bliver forskrækkede, når de tror, at det er en politibetjent, der ringer, og derfor kan de blive presset til at handle hurtigt,« siger Karina Lorentzen.

Hun ønsker nu, at politiet får bedre muligheder for at gå efter svindlerne allerede ved det første forsøg.

»Vi skal have sat en stopper for spoofede telefonnumre, hvor svindlere kan få det til at se ud, som om de ringer fra en troværdig myndighed eller virksomhed. Samtidig bør politiet have mulighed for at få udleveret oplysninger om telefonnumre allerede ved første dokumenterede svindelforsøg. I dag kan det være unødigt vanskeligt og tidskrævende at komme på sporet af gerningsmændene, fordi der ofte skal flere sager til, før et nummer kan udleveres,« siger hun.

Ifølge retsordføreren er det afgørende, at myndighederne kan reagere hurtigt, før flere borgere bliver ofre.

»Jo tidligere vi kan identificere og stoppe svindlerne, desto færre mennesker risikerer at miste deres opsparing eller få misbrugt deres identitet. Derfor skal vi give politiet de nødvendige redskaber til at handle hurtigt og effektivt,« siger hun.

Karina Lorentzen peger desuden på, at en ændring af nummeroplysningen kan gøre det sværere for svindlerne at udvælge deres ofre.

»Og så bør vi lukke ned for, at man kan finde navne af ældre dato på nummeroplysningen. Svindlerne går bevidst efter Oda, Børge og Vagn, fordi de ved, at navnene tilhører ældre mennesker,« siger hun.

123...1.080Side 1 af 1.080