Kabinescooter ramte bil i Vejle – uenighed om forsikringspapirer endte hos politiet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. På samme vej i Vejle, hvor politiet i forvejen efterforsker en formodet påsat brand, fik betjentene endnu en sag på bordet lørdag. På Ellehammersvej kørte en ældre mand i en kabinescooter ind i en holdende bil, hvor en 46-årig mand fra Vejle sad bag rattet.

Sammenstødet skulle ikke have medført større skader, men det viste sig hurtigt at være lettere at få blik på bulerne end at få styr på papirarbejdet. De to parter blev uenige om udvekslingen af forsikringsoplysninger, og det fik manden i bilen til at anmelde sagen. Politiet har efterfølgende optaget rapport om hændelsen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 23.5 kl. 17.00 af vagtchef Jacob Andersen.

Brand i Vejle efterforskes som påsat

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker stadig den brand på Ellehammersvej i Vejle, som har trukket overskrifter hen over dagen. Meldingen fra politiet er uændret i forhold til formiddagens orientering: Branden behandles som påsat.

Selve indsatsen på stedet skulle nu være afsluttet, og gerningsstedet er afspærret, så efterforskerne kan gennemgå området nærmere. Der er endnu ikke flere oplysninger om sagen, men politiet arbejder videre med at klarlægge omstændighederne bag branden.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 23.5 kl. 17.00 af vagtchef Jacob Andersen.

Varebilschauffør standset i nattetimerne – kørte både på stoffer og spiritus

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 34-årig mand uden fast bopæl må nu vente i spænding på svaret fra laboratoriet, efter at han natten til lørdag blev stoppet af politiet i Kolding.

Klokken 04.57 valgte en patrulje at foretage en rutinemæssig standsning af en varebil, der kørte i østlig retning ad Fynsvej ved Nordre Ringvej. Hvad der lignede en helt almindelig kontrol, udviklede sig hurtigt til noget mere alvorligt. Betjentene fik mistanke om, at føreren ikke var i stand til at føre køretøjet på forsvarlig vis, og mistanken pegede i hele to retninger på én gang.

Manden blev anholdt og kørt med på stationen, hvor der blev udtaget blodprøver – både med henblik på at fastslå en eventuel spirituspåvirkning og for at afdække, om han også havde euforiserende stoffer i blodet. Efter prøvetagningen blev den 34-årige løsladt, og politiet afventer nu svar fra analysen, før sagen kan afsluttes.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 23.5 kl. 10.00 af vagtchef Mathias Møller.

»Det bliver euforisk på mandag«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

To dage før Royal Run for alvor rammer Middelfart, var borgmester Anders Møllegård (V) og byrådsmedlem Louise Ellekrog (A) ude på et opvarmningsløb fredag. Begge bærer guldfarvet kongekrone på hovedet, og begge har svært ved at få armene ned.

Klapsalverne begynder allerede inde på gågaden. Det er fredag, og det er endnu kun et appetitløb. Mandag kommer det rigtige, men byen er i gang.

»Folk er allerede ude på gaden i dag, og man bliver klappet hele vejen rundt,« siger Louise Ellekrog. »Det er en byfest, der starter allerede om fredagen.«

Hun bærer en guldkrone på hovedet. Den må gerne sidde lige.

»Jeg er simpelthen nødt til at have en krone på i dag, det er så festligt,« siger hun. »Jeg kunne læse, at det kun var de første, der fik kroner. Min er nummer 62.«

Ved siden af hende borgmester Anders Møllegård, der ligesom hende har sin krone på, da han runder de sidste meter af opvarmningsruten. Han ser ud over byen og forestiller sig, hvad mandag bringer.

»Mandag bliver euforisk,« siger Anders Møllegård. »Der er kæmpe opbakning, og med 14.000 løbere bliver det vildt stort.«

Det er hele byen, der bliver rute. Tre runder. Mandagens deltagerfelt rummer ifølge de to politikere et tal, der i sig selv siger noget om, hvad Royal Run kan trække ud af folk.

»35 procent af deltagerne er løbere, der aldrig har løbet et løb før,« siger Louise Ellekrog. »Det er virkelig sejt. 35 procent, der skal ud at løbe, fordi det er Royal Run. Det kan noget. Det samler.«

For Anders Møllegård flytter dagen også et større formål.

»Det vigtigste er, at det også er for børnene,« siger han. »Vi vil gerne styrke trivslen blandt børn, og det her er med til at løfte det hele. Det er fantastisk.«

De to politikere er ikke i tvivl om, hvad de forventer at se på mandag, når 14.000 løbere skal sendes af sted gennem Middelfart.

»Det bliver en kæmpe oplevelse,« siger borgmesteren.

90 lejligheder ved Møllebo Allé renoveres for en milliard kroner

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Tirsdag den 19. maj inviterede boligforeningen til åbent hus på Møllebo Allé 48 fra klokken 16 til 18. De første beboere er flyttet ind i de nyrenoverede lejligheder, og projektleder Stefan Weihrauch viste rundt og fortalte om en helhedsplan, der har været otte år undervejs.

Det begyndte med en mursten. Den faldt ned, og det fik byggeriet på Møllebo Allé taget op til en bredere undersøgelse. Resultatet var, at PCB-forureningen i bygningerne blev det egentlige omdrejningspunkt for, at der overhovedet kunne sættes en omfattende renovering i gang.

»Det startede egentlig med, at der faldt mursten ned,« siger Stefan Weihrauch, projektleder på renoveringen. »Og så viste det sig, at PCB-forureningen var faktisk det, der blev omdrejningspunktet, for at det kunne lade sig gøre så omfattende meget som nu.«

Konstruktionen kaldes en helhedsplan og bygger på en pragmatisk logik. Når en boligafdeling kæmper med dyre skader i byggeriet, kan der søges midler hos Landsbyggefonden. Når pengene falder, kan en stor renovering gennemføres, uden at huslejen stiger så meget, at de eksisterende beboere må flytte.

»Det gør jo, at man kan løfte sådan en stor renovering, uden at huslejen stiger, og så er folk ikke overhovedet til at bo her,« siger Stefan Weihrauch. »Det er egentlig den måde, det fungerer på.«

Selve byggeperioden er knap to år. Forløbet forud har taget langt længere tid. »Hele processen fra det startede, den er jo måske otte år siden,« siger han.

I løbet af de år har sagen været gennem en række instanser. Landsbyggefonden, kommunen, boligforeningens egne demokratiske organer. Til sidst skulle den ud i en endelig afstemning blandt beboerne selv, hvor den huslejestigning, projektet ville medføre, blev lagt på bordet.

Resultatet er nu til at se på adressen Møllebo Allé 48, hvor lejligheden på 1. tv. og 2. th. blev fremvist ved åbent hus-arrangementet. Boligrådgivere stod klar til at tale med interesserede om både selve renoveringen og om mulighederne for at få en bolig i afdelingen.

For projektlederen er det det fysiske resultat, der står tilbage.

»Jeg synes, det er mega fedt at se det i virkeligheden,« siger Stefan Weihrauch. »Og nu kan man se, hvordan det var før, og så kan man se det nye. Det synes jeg er mega rart.«

Demensfællesskabet rykker ud i Taulov

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Torsdag den 21. maj åbnede Demensfællesskabet en ny café i fælleshuset i Taulov. Det er den første af sin slags uden for Fredericia by og henvender sig både til mennesker med demens og deres pårørende.

Det begyndte med en geografisk skævhed. Demensfællesskabet har siden sin start haft lokaler i Vendersgade 43 midt i Fredericia, og det er fra det adresse, langt størstedelen af tilbuddene udspringer. Men flere og flere får demens, og ikke alle har mulighed for at komme ind til byen. Kørekortet er måske inddraget, planlægningen af en tur med offentlig transport for kompliceret, eller en pårørende, der kunne hjælpe, er svær at få fat på. Det er den virkelighed, der har drevet beslutningen om at finde nye adresser i yderdistrikterne.

»Her i fælleshuset er jo masser af muligheder,« siger Pia Heesch Andersen, demenskonsulent i Demensfællesskabet. »Det er jo oplagt. Og folk bor jo herude.«

Hun fik fat i fire frivillige, hørte dem ad om idéen, og fra torsdag den 21. maj er der nu åbent fra klokken 13 til 15 én gang om ugen. Pladsen i Taulov adskiller sig fra tilbuddet i Fredericia på ét vigtigt punkt.

»Her er det både for mennesker med demens og for pårørende,« siger Pia Heesch Andersen. »Inde i Fredericia har vi et skift af herredømme, eller en tøseklub, eller pårørendegruppe. Så her er det begge dele.«

Programmet er bygget op om temaer. Næste gang står den på banko og »sove i«. Der kommer en glaskunstner fra huset, Anja, og fortæller om sit håndværk. Senere kommer Svend, der har været en del af huset og kender lokalområdet, og taler om stedets historie. Et tema bliver sundhed, hvordan man lever sundt, og hvordan man stiger ud, hvis det bliver for meget.

»Vi prøver på at lave sådan noget spændende, noget, der kan være,« siger Pia Heesch Andersen. At de pårørende også er med, er ikke en bivirkning. Det er hele pointen.

»Det er jo familiens sygdom,« siger hun. »Det er jo ikke kun dem, der har diagnosen. Familien skal jo også prøve at få et løft, et smil på læben, og se deres kære i en anden gang måske, og smile lidt, og få lidt sjov sammen.«

En af de fire frivillige hedder Kirsten Meldahl. Hun har været med i Demensfællesskabet i to år, bor selv i Taulov og melder sig nu også til den nye café.

»Jeg synes, det er spændende,« siger Kirsten Meldahl. »Og så fordi jeg tror, vi mangler et sted ude i oplandet også.« Hun beskriver det, hun selv får ud af at være frivillig, i lige fremme ord.

»Det giver mig så meget,« siger hun. »Jeg har det virkelig godt, når jeg tager hjem fra Demensfællesskabet. Jeg går hjem med en følelse af, at jeg har gjort noget for andre. Gjort noget godt. Lidt nogle gode timer.« Hun lægger særlig vægt på, at pårørende også får plads ved bordet i Taulov.

»Det er jo de pårørende, der ser vores opstilling,« siger hun. »Også at de pårørende kan få et snak sammen, og mærke, at de ikke er de eneste. Der er andre i samme situation.«

Hvordan modtagelsen bliver, har de to ikke noget endeligt svar på endnu. Åbningsdagen var startskuddet, og Pia Heesch Andersen havde lokket folk til med gratis kaffe og kage.

»Vi har været spændt på, om der kommer nogen i det hele taget,« siger Kirsten Meldahl. »Det er et godt fremmøde indtil videre.«

Klokken er endnu ikke slået tre, da snakken om reaktionen falder. Caféen har stadig et par timer at vise sig på.

Massiv brand på Ellerhammervej i Vejle. Politiet beder folk holde sig væk

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sydøstjyllands Politi melder fredag aften om en kraftig brand på Ellerhammervej i Vejle med massiv røgudvikling. Flere veje er spærret, og beboere i området opfordres til at søge væk fra røgen.

Klokken 19.02 fredag aften udsendte Sydøstjyllands Politi en myndighedsmeddelelse om branden. Brandvæsnet er gået i gang med slukningsarbejdet, men røgen fra stedet er omfattende, og politiet beder alle, der opholder sig i området, om at søge væk og følge anvisningerne fra politi og redningsberedskab på stedet.

En halv time senere, klokken 19.23, fulgte politiet op med oplysninger om vejspærringer i forbindelse med indsatsen. Horsensvej er spærret i begge retninger fra krydset ved Niels Finsensvej til Moldevej. Viborgvej er spærret mod syd fra Ellerhammervej, og en del af Finlandsvej er ligeledes spærret.

Politiet opfordrer trafikanter til ikke at søge mod området.

AVISEN følger udviklingen.

Opdateret 22.00: Politiet melder, at der er kontrol med branden.

19-årig anholdt efter uro i Jernbanegade i Kolding

Af
Andreas Andreassen
-
0

En 19-årig mand blev natten til fredag anholdt i Jernbanegade i Kolding, efter at han havde optrådt påvirket og kastet med plastikølkrus mod sine kammerater.

Klokken var 01.37, da politiet kom til stedet og fandt manden, der efter politiets vurdering forstyrrede den offentlige orden. Da han hverken ville falde til ro eller oplyse, hvem han var, blev han taget med, og sigtelser for overtrædelse af både ordensbekendtgørelsen og retsplejeloven fulgte. Han blev løsladt kort efter.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Et sporskifte for dansk demokrati?

Af
Erik Schwensen
-
0

Resultatet af det danske folketingsvalg d. 24. marts 2026 og de efterfølgende to forsøg på regeringsdannelser, ledet af de to valgte kongelige undersøgere, viser på flere måder, at vores danske demokrati står midt i en skæbnestund, en skillevej, et sporskifte, der på mange måder er et spejl af den verden, vi befinder os i.

Situationen viser også, at vi på flere måder har en enestående mulighed for at komme godt videre. For hvis vi griber de potentialer, som denne skæbnestund også folder ud for næsen af os, så åbner det vejen for den beslutningskraft og de beslutninger, som vi lige nu synes at have allermest brug for. Iboende, stærke kræfter forsøger dog med fuld styrke at nægte os adgang til disse potentialer. Det handler denne artikel om.

Valgresultatet

Valgresultatet d. 24. marts 2026 ligger fast. Langt de fleste er enige om, at valget er foregået på et demokratisk velfunderet grundlag. Det må betragtes som en af dansk demokratis tilbagevendende succeser.

Tolkningen af valgresultatet er der derimod stor uenighed om. Der er store politiske og strategiske interesser på spil for alle involverede aktører i skabelsen af fundamentet for det danske demokratis retning de næste op til fire år. Det blev også afspejlet i valgkampen og scenerierne på valgaftenen, som jeg tidligere har skrevet om og blot her henviser til.

Disse politiske og strategiske interesser har på hver deres måde sat rammerne for de stereotype tolkninger af valgresultatet, der efterfølgende har præget og stadig præger den politiske debat om regeringsdannelsen. Rammer og præmisser, jeg fristes til at sige modeller af verden, som hver for sig udelukker andre tolkninger af valgresultatet, og som lukker af for de potentielt bedste politiske og strategiske beslutninger for det danske demokrati. En form for stiafhængighed og måske også på sporet af tvivlsomme beslutninger, begge temaer som jeg tidligere har skrevet om.

Overordnet står folketingsvalgets resultat d. 24. marts 2026 i min optik for de danske vælgeres budskab til vores repræsentativt valgte politikere om, at Danmark er et mangfoldigt, velfungerende samfund med et stærkt engagement i at få den ganske almindelige hverdag til at fungere optimalt både på kort og længere sigt.

Valgresultatet afspejler denne diversitet på fineste vis. Vi er et demokratisk samfund, som rummer hele det politiske holdningsspektrum. Dette afspejles også historisk i de politiske beslutninger og kompromisser, som er truffet gennem tiden.

Det er vores nyvalgte politikeres pligt og ansvar, ikke bare at tage denne diversitet til efterretning og gå videre i den allerede trådte stiafhængigheds fodspor. NEJ, det er at sætte nye spor og retninger, som favner hele den danske befolkning, som udtrykt i valgresultatets bredt funderede fundament.

Det er gammeldags og fortid at tænke DEM OG OS. STOP DET. Vi må som vælgere forlange, at også vores politikere i højere grad tænker og handler i Vi-formen og Vi-retningen. Det er også mediernes pligt at afspejle valgets reelle resultat og modstå den hidtidige stiafhængighed af enten/eller, dem og os, rigtigt/forkert, ja/nej-retorikken. Når det handler og drejer sig om mennesker, skal alle nuancerne med.

»Blokpolitikken« er kun en metaforisk konstruktion, som undergraver det danske demokratis fulde udfoldelse. Måske bærer det i virkeligheden kimen til det danske demokratis og velfærdssamfundets fald.

Tendensen er klar, også når vi ser på andre dele af den vestlige verden. Forunderligt nok ser vi og vores politikere og danske medier denne tendens tydeligt i verden omkring os, men desværre ikke lige hos os selv. Der er måske andre interesser på spil. Det handler måske mere om nogen end om noget, men i sidste ende begge dele.

Regeringsdannelsen

Jeg vil ikke gøre mig klog på indholdet og tolkningen af de forskellige partiers bevæggrunde i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger. For det ved vi faktisk alt for lidt om, og det er et demokratisk problem.

Vi er overladt til de mange politiske kommentatorers personlige tolkninger, der på mange måder får lov til, uden nødvendige faktatjek, at blive hængende i luften og meningsdanne. Meningsdanne ikke kun overfor den almindelige borger, men også påvirke og meningsdanne overfor de politiske aktører, der indgår i regeringsforhandlingerne.

I skrivende stund står vi i en situation, hvor to kongelige undersøgere har afsøgt to af »blokpolitik-metaforens« tre grundmodeller. Både muligheden for dannelsen af en såkaldt »rødblok«-regering og af en såkaldt »blåblok«-regering synes pt. udspillet. Den tredje grundmodel, en såkaldt »midter«-regering, synes de facto at hænge i en tynd tråd. Hvorvidt denne tredje model reelt er blevet trykprøvet, det ved vi faktisk ikke.

Her ser vi, hvordan »blok-metaforens« snærende bånd hidtil har bundet de kongelige undersøgere på »mund og hånd«. De har hidtil ikke været i stand til at løse den umiddelbart uløselige gordiske knude.

Løsningen, hvordan kommer vi så videre?

Hvis løsningen ikke ligger i at underlægge sig »blok-metaforens« snærende bånd (som de fleste politikere, medier og kommentatorer indtil nu har ladet sig spinde ind i), så må løsningen på regeringsdannelsen ligge et andet sted.

En løsningsmodel, der indtil nu på grund af sin enkelthed er fuldstændigt overset, men som i andre sammenhænge erfaringsmæssigt har vist sig effektiv. Hvad nu hvis den næste kongelige undersøger skifter »blok-metaforens« snærende bånd ud med en ny metafor: »samlingsregerings-metaforen«.

En løsningsmodel, som på en og samme tid sætter partierne fri til at tale om politisk indhold og fællesskab i respekt for og accept af de enkelte partiers og løsgængeres politiske ståsteder. Realiteten er jo, at bortset fra nogle få markante politiske synspunkter på fløjene af dansk politik, så har den seneste valgperiode vist, ligesom tidligere valgperioder, at langt hovedparten af dansk lovgivning og politik vedtages af langt hovedparten af de valgte politikere. Vi må videre. Så kære politikere. I har vores mandat. Vi har givet vores tillid til jer. »Saml jer nu sammen« og dan den tværgående flertalsregering, som vi har brug for, og som valgresultatet er udtryk for, at vi ønsker.

Fredericia hæver mål for erhvervsuddannelser til 25 procent

Af
Janus Bang
-
0

22 procent af en ungdomsårgang i Fredericia søger i dag mod erhvervsuddannelserne. Nu sætter Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget et nyt mål: 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i skoleåret 2026/27.

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia har torsdag formiddag godkendt et nyt sæt målsætninger for søgningen til ungdomsuddannelserne. Hovedmålet er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Det konkrete tal er 25 procent. På nuværende tidspunkt søger 22 procent af en ungdomsårgang i Fredericia mod erhvervsuddannelserne, mens 63 procent vælger en gymnasial uddannelse. De sidste 15 procent placerer sig i kategorien »andet«, som blandt andet dækker over den forberedende grunduddannelse, FGU, og arbejde.

UU-rapport satte sagen i gang

Sagen udspringer af UU Fredericias årsrapport for skoleåret 2025/26, som udvalget fik forelagt på sit møde 9. april. Rapporten viste udviklingen i søgetal, omvalg og frafald samt status på de unge i kategorien »andet«. Udvalget bad i den forbindelse forvaltningen om at komme med forslag til mål for søgetallene.

Forvaltningen vurderer, at de nye målsætninger adresserer de centrale opmærksomhedspunkter i årsrapporten og samtidig skaber en tydelig politisk retning for uddannelsesvejledningen.

Fire mål

Ud over de 25 procent til erhvervsuddannelserne har udvalget godkendt tre yderligere målsætninger. Kategorien »andet« skal følges tæt med henblik på, at flere unge i den gruppe kommer i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne om omvalg og fravalg skal styrkes og systematiseres med fokus på at fastholde unge i uddannelse. Og overgangen fra FGU til ordinær uddannelse eller job skal øges.

Målsætningerne skal ses i sammenhæng med den samlede vejledningsindsats i UU Fredericia.

National dagsorden, lokal udmøntning

Målet om at få flere unge i erhvervsuddannelse er ikke nyt i dansk uddannelsespolitik. Det har stået på dagsordenen i en årrække, både fra skiftende regeringer og fra arbejdsmarkedets parter. Hver gang en kommune sætter et lokalt mål, omsættes den nationale ambition til en målbar størrelse, som forvaltningen kan styre efter og udvalget følge op på.

I Fredericia er tre procentpoint, det skridt udvalget tager med beslutningen torsdag.

123...1.036Side 1 af 1.036