En 32-årig mand med bopæl i Kolding Kommune er fredag ved Retten i Kolding blevet idømt fængsel i tre år og ni måneder for narkohandel. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Ifølge dommen har manden været involveret i handel med betydelige mængder narkotika. Sagen omfatter i alt 980 gram kokain og 3.269 gram hash.
Den 32-årige modtog dommen og blev fængslet umiddelbart efter retsmødet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X fredag den 12. december 2025.
AD Danmark forventer at afslutte 2025 med endnu en ny omsætningsrekord. Ifølge selskabet peger de seneste tal på et trecifret millionbeløb i omsætning, hvilket både overstiger budgettet og de seneste forecasts – og dermed bygger videre på rekordåret 2024.
Væksten er ifølge ledelsen drevet af øget aktivitet på tværs af flere kundesegmenter, herunder bilforhandlere, industrikunder og værksteder. Det har gjort det muligt for virksomheden at udvide sin markedsdækning og øge mersalget.
Administrerende direktør i AD Danmark, Nikolaj Jacobsen, oplyser, at selskabet fortsat investerer i kapacitet og sortiment, samtidig med at mange aktører i branchen har fokus på omkostningsreduktioner.
AD Danmark er i øjeblikket i gang med at færdiggøre en ny markedsplan, hvor det højteknologiske lager- og logistikcenter i Middelfart spiller en central rolle. Lageret, der omfatter omkring 100.000 kvadratmeter, skal understøtte et hurtigere vareflow, høj leveringssikkerhed og øget præcision i håndteringen af varer.
Virksomheden arbejder med døgnåben drift, hvilket ifølge ledelsen er et vigtigt konkurrenceparameter i forhold til hurtig levering og høj tilgængelighed for kunderne.
Samtidig udvider AD Danmark løbende sit produktsortiment med fokus på hurtigt omsættelige nøglevarer. Målsætningen er at styrke positionen som en af de førende grossister og distributører i Danmark og Norden.
Ifølge bestyrelsesformand Jens Sørensen er der et tæt samarbejde mellem bestyrelse og daglig ledelse, hvor strategi og drift løbende drøftes og justeres. Det skal sikre tempo og fleksibilitet i en branche præget af hård konkurrence og forandring.
For 2026 forventer AD Danmark yderligere vækst og vil samtidig begynde at se nærmere på internationale muligheder. Selskabet har i løbet af få år markeret sig som en af branchens hurtigst voksende distributører og arbejder nu målrettet på at konsolidere og udbygge sin position.
Hos Stop Spild Lokalt Fredericia skulle overskudsmad fra supermarkeder blive til hjælp for sårbare borgere. Men for en gruppe tidligere frivillige blev hverdagen noget helt andet end den varme, idealistiske fortælling, de troede, de meldte sig til.
»Vi starter faktisk med, at der er en masse opstartsproblemer dernede. Og det er, at vi kommer ind, og det ikke bliver som lovet,« siger en tidligere medarbejder og fortæller, hvordan uroen byggede sig op, efterhånden som dagligdagen i butikken foldede sig ud. Ifølge de tidligere medarbejdere handler historien ikke kun om rod i regler og struktur – men om systematisk forskelsbehandling, manglende gennemsigtighed og en kultur, hvor både donerede varer og frivilliges idealisme blev trukket helt ud til kanten.
Kernen i kritikken er fordelingen af de varer, der bliver doneret til Stop Spild Lokalt og hentet af frivillige hos blandt andet supermarkeder. »Efter et stykke tid, så begynder vi at undre os over, at de gode ting, der kommer ind og skal ud til de sårbare, de forsvinder. De ryger simpelthen hjem til lederne,« fortæller en af de tidligere frivillige. En anden supplerer: »Der bliver simpelthen sorteret i, hvor tingene endte henne. De gode ting endte typisk i lederens hænder.«
Med »gode ting« mener de for eksempel vin, rom, oksefilet og entrecote – de varer, der i udgangspunktet skulle være et ekstra løft til mennesker på økonomisk eller socialt kant.
Ifølge de tidligere medarbejdere er proceduren i deres øjne klar: Varerne skal registreres og derefter ud til de sårbare – ikke først en tur omkring private køleskabe. »Man kører ned i butikken og scanner ind de varer, man har fået fra butikkerne. Man skal jo scanne det ind i systemet, så det kan blive fundet igen. Det må ikke komme hjem til nogen« siger en. Men deres oplevelse var, at praksis så anderledes ud.
En væsentlig del af frustrationen handler om reglerne – eller fraværet af dem. »Der var simpelthen ikke nogen klare regler på, hvordan og hvorledes det fungerede, og hvad man måtte, og hvad man ikke måtte,« siger en frivillig. I starten var signalet ifølge dem relativt løst:
»Lederen var sådan, ja, så kan I bare lige tage, inden vi åbner butikken, og så fylde en kurv, fordi vi havde en politik om, at vi måtte få en pose mad med hjem. Og så blev det en lavine. Der var ikke nogen klare regler om, hvad vi måtte. Og så lige pludselig måtte vi ikke. Så måtte vi kun tage det ude i køleskabet. Og så var det nederste køleskab. ‘Ja, det er mit,’ sagde en leder. ‘Det må du ikke tage af’.«
Et personalekøleskab blev et symbol på forskelsbehandlingen: »Det, som var overskredet i dato, det kunne vi personale få, selvom en pølse var 14 dage gammel. Mens frugt og grønt, som var inde i butikken, var det, der skulle uddeles,« forklarer en.
Og ifølge flere af de tidligere frivillige rakte problemerne videre end madvarer. Tavshedspligten haltede.
»Tavshedspligt var ikke noget, der blev overholdt i butikken. Der blev talt om sårbare kunder og deres privatliv, når de havde forladt butikken,« fortæller en. Oplysninger blev ifølge dem delt frit – ofte med navns nævnelse – og bidrog til en følelse af utryghed og manglende respekt for brugernes værdighed
Samtidig oplevede de tidligere medarbejdere, at visse ledere og deres familier havde markant bedre adgang til varerne end andre: »På et tidspunkt, så måtte vi, når vi var på vagt, tage en is ud i køleskabet. En Magnum-is. Og så ville jeg ud og tage en is. ‘Nej, den skal vi ikke tage mere af’. Og så kom hendes søn, så fik han tre is. En dag fik han altså otte.«
De tidligere frivillige understreger, at de ikke gik ind i arbejdet for egen vinding. »Det vil jeg gerne give til den gode sag, tænkte jeg. Det ved jeg også, at de flere andre, der har kørt ud og hentet de her ting, det vil jeg gerne give. Det lå ligesom i ånden, at det tog man slet ikke kørepenge for, at hente mad« siger en.
Alligevel oplevede de, at forskellen på ledelse og menige frivillige blev skåret skarpt op – både økonomisk og menneskeligt: »Lederne, de har taget kørepenge for det, de har kørt. Så føler man sig sgu lidt lettere ligeglad,« lyder det. En anden formulerer det endnu hårdere: »Det er udnyttelse af mennesker, fordi de har et godt hjerte. Man udnytter både de sårbare, og man udnytter også medarbejderne.«
Flere af de tidligere frivillige beskriver sig selv som sårbare – på førtidspension, med psykiske belastninger eller behov for struktur og fællesskab. Netop det gør oplevelsen ekstra voldsom for dem:
»Vi er mange af os, vi er sårbare også, på hver vores måde. Mentalt og på førtidspension, men har brug for at komme ud og have det sociale og have fællesskabet. Det er det, vi også har fået ud af det her. Og det er det, der trækker os til at give en ekstra hånd. Og nu tager vi en ekstra vagt, fordi der var huller i vagtplanen. Og den der ånd, det er den, de kører på.«
Da gruppen af frivillige begyndte at stille spørgsmål til ledelsen og ejerne, blev konflikten skærpet. »Vi har jo konfronteret ejerne, og vi bliver jo kaldt til et møde, nogle af os. Vi fik at vide, at vi ikke havde ja-hatten på. Så siger vi, det er svært at have ja-hatten på, når vi kan se, der bliver taget,« fortæller de. Ifølge de tidligere medarbejdere reagerede ejerne ved at true med politianmeldelser.
Da medarbejderen selv kontakter politiet for at høre, hvad der ligger af anmeldelser, får hun ifølge egen forklaring besked om, at der ikke er registreret noget – og samtidig opfordres hun til selv at anmelde forholdene:
»Der kigger de på mig og siger, hvorfor er det, du ikke anmelder dem, for du har en stærk sag. Jeg tør ikke. Jeg er bange for, hvad der skal ske med alle de andre.«
Flere fortæller, at de allerede har anmeldt forhold til Fødevarestyrelsen, og at de oplever, at der »er øjne på« stedet. Men skridtet til en egentlig politianmeldelse er forbundet med stor frygt – ikke mindst for de mest sårbare, der stadig kommer i butikken.
Sagen i Fredericia er én konkret historie, fortalt af en gruppe tidligere frivillige, der føler sig snydt, udnyttet og truet. Deres beretninger er deres oplevelse – og for dem handler den ikke kun om enkelte køleskabe, kørepenge eller is i fryseren, men om noget grundlæggende: tillid.
Tillid til, at donerede varer faktisk havner hos dem, der har mest brug for dem. Tillid til, at frivilligt socialt arbejde ikke bliver en forretning for få og en belastning for mange. Og tillid til, at sårbare mennesker ikke betaler prisen – hverken som brugere eller som frivillige.
Hvis den tillid skrider, risikerer det at ramme langt ud over én forening i én by. Det kan svække opbakningen til madspildsprojekter, der reelt gør en forskel, gøre supermarkeder mere tilbageholdende med donationer og sætte endnu et spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig bærer ansvaret, når civilsamfundet træder til, hvor velfærdssystemet slipper.
For de tidligere medarbejdere er regnestykket enkelt – men bittert: De meldte sig for at hjælpe andre sårbare. Nu står de tilbage med oplevelsen af, at de selv blev det.
Stop Spild Lokalt Fredericia mener ikke, at de har rod i reglerne om de donerede varer. De slår medstifter Benjamin Erichsen fast.
Ifølge medstifteren er anklagerne både fordrejede og fremsat af en lille, sammentømret gruppe tidligere frivillige, som efter hans opfattelse har skabt konflikter og usikkerhed både internt og blandt butikkens brugere. »Det er en gruppe på seks mennesker, der står sammen. De har ringet til kommunen, Fødevarestyrelsen, til vores brugere – og de skriver ting, der ikke passer. Det skaber utryghed,« siger Benjamin Erichsen.
Han afviser kategorisk, at Stop Spild Lokalt i Fredericia skulle have en kultur, hvor ledere tager de bedste varer, eller hvor regler ændres efter forgodtbefindende.
En central del af kritikken fra de tidligere frivillige handler om, at kvalitetsvarer som vin, kød og specialprodukter efter deres udsagn ofte forsvandt til lederes private hjem.
Det afviser medstifteren:
»Det er ikke rigtigt. Vi har meget strenge regler. Alt bliver scannet, og vi får papirer fra butikkerne. Brugerne kommer først. Hvis der er noget særligt, bliver det fordelt retfærdigt – nogle gange ved lodtrækning. Langt det meste går direkte til borgerne.« Han fortæller, at enkelte undtagelser kan forekomme – men kun med tydelig grund. »Vi giver ikke vin ud til brugerne. Det kan være, en spejderklub eller et værested får noget. Det er aldrig noget, der bliver taget privat.«
De tidligere frivillige beskrev et forløb, hvor varer efter deres opfattelse blev taget med hjem, inden de blev scannet, og først senere registreret. Også det tilbageviser Benjamin Erichsen – med en teknisk forklaring:
»Det var én gang, og det var non-food. Der er andre regler. De hentede en meget stor mængde non-food, og jeg gav lov til, at de kørte det på lager og scannede det bagefter. Det var aftalt.«
Han understreger, at scanningskravene gælder madvarer, hvor fødevaresikkerhed skal dokumenteres.
»Det her var ikke mad. Reglerne blev overholdt.«
Flere tidligere frivillige oplevede et stærkt skel mellem ledelse og almindelige frivillige, både i adgang til varer og i tone. Men ifølge Benjamin Erichsen er Stop Spild Lokalt Fredericia organiseret uden klassisk hierarki: »Der er ingen ledere på den måde. Der er frivillige, der har nogle få opgaver hver. Det skal føles ligeværdigt – sådan er kulturen. Der er ikke nogen, der bliver favoriseret.«
I genmælet vender medstifteren også blikket mod de frivillige, der er stoppet. Ifølge ham blev situationen alvorlig: »De blev aggressive. De ringede om natten, tidligt om morgenen, de skrev alle mulige ting ud på Facebook og gjorde brugere utrygge. Vi forsøgte dialogmøder mange gange, men det blev værre.« Han beskriver forløbet som en konflikt, der eskalerede trods gentagne forsøg på at løse uenigheder:
»Vi har haft ti dialogmøder eller mere. De lovede, at vi skulle starte på en frisk, men dagen efter fortsatte det samme mønster.« De tidligere frivillige er stoppet i butikken. Erichsen oplyser, at organisationen har drøftet politianmeldelse på grund af trusler og chikane.
Ifølge ham handler konflikten også om interne magtforhold. »De har kontaktet os og sagt, at vi skulle fyre de frivillige, der var der, og så ville de selv overtage driften. Det sagde vi nej til. Bagefter tog konflikten fart.« AVISEN har ikke fået bekræftet disse udsagn fra andre kilder.
På spørgsmålet om, hvorvidt han som medstifter kan garantere, at reglerne i Fredericia bliver fulgt, svarer Benjamin Erichsen uden tøven: »Ja. Jeg kan stå inden for alt, der sker i Fredericia. Vi har gennemsigtighed, regnskaberne ligger frit fremme, og vi følger vores procedurer.«
Han fremhæver, at forholdene ifølge ham kører bedre nu end før: »Vi har rigtig god karma nu – især efter de seks stoppede. De frivillige, der er tilbage, har det godt, og brugerne har det godt.«
De to fortællinger står stejlt over for hinanden:
– En gruppe tidligere frivillige, der oplever udnyttelse, skævhed og brud på tillid.
– En medstifter, der mener, at gruppen står bag en målrettet kampagne mod organisationen.
Sagen handler ikke kun om varer, køleskabe eller interne regler – men om tillid, fællesskab og civilsamfundets rolle, når udsatte borgere får hjælp uden for det officielle velfærdssystem. Stop Spild Lokalt Fredericia fastholder, at reglerne bliver overholdt, og at brugerne altid kommer først. De tidligere frivillige fastholder, at deres oplevelser gør, at de ikke føler sig troet på – hverken som frivillige eller som mennesker.
Virksomhederne FTC Fuel Tech og FTC El Teknik er i gang med en større flytning i Middelfart. Efter flere år med aktiviteter fordelt på flere adresser på Odensevej samler koncernen nu alle medarbejdere under ét tag på Langelandsvej 14.
Bag beslutningen står et klart behov for mere plads – og en virksomhed i fortsat vækst.
»De lokaler, vi har haft på Odensevej, er simpelthen blevet for små i forhold til den rejse, vi er på. Vi oplever en pæn vækst, særligt i elforretningen, men også i de øvrige selskaber,« siger Martin Frandsen, der er en del af ledelsen i FTC.
På Odensevej har virksomheden hidtil haft flere adresser i brug. Det har fungeret, men har også betydet, at medarbejdere har været spredt geografisk.
»Vi har haft folk siddende forskellige steder. Med flytningen har vi haft et klart strategisk ønske om at samle alle medarbejdere under samme tag,« forklarer han.
Plads til flere – og bedre samarbejde
Købet af ejendommen på Langelandsvej 14 giver virksomheden markant flere kvadratmeter end tidligere. Det skaber ikke blot plads til nuværende medarbejdere, men også til den fortsatte udvidelse af organisationen.
Ifølge Martin Frandsen er det netop samlingen af medarbejdere, der er en af de største gevinster ved flytningen.
»Når vi sidder tættere på hinanden i hverdagen, styrker det synergierne på tværs af opgaver og fagligheder. Det gør os bedre rustet til at løse opgaver for både samarbejdspartnere og kunder,« siger han.
Samtidig lægger virksomheden vægt på, at de nye rammer skal understøtte et godt arbejdsmiljø.
»Vi har fået nogle lokaler, der giver helt andre muligheder for at skabe et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt for os – og noget, medarbejderne ser meget frem til.«
Et tydeligt signal om vækst
Flytningen er allerede i gang, og virksomheden forventer at være helt på plads i begyndelsen af januar. Dermed starter 2026 med en ny base og et samlet FTC i Middelfart.
For Martin Frandsen er flytningen først og fremmest et positivt signal.
»Det her er et meget klart udtryk for, at vi er på en vækstrejse, som vi har været i gang med de seneste år – og som vi fortsætter. Det er et sundhedstegn, og det er noget, der smitter af på hele organisationen.«
Når dørene slår op på Langelandsvej, bliver FTC dermed endnu et eksempel på en lokal virksomhed, der investerer i Middelfart – både i fysiske rammer og i medarbejdere.
Fredericia forlod Skanderborg med et nederlag, der var tydeligere på tavlen end i de første 30 minutters spil, men som alligevel pegede direkte ind i de udfordringer, holdet har kæmpet med hele efteråret. Nederlaget blev ikke afgjort af én faktor, men af tre områder, der tilsammen trak grundlaget væk under FHK: manglen på redninger, et forsvar der stod for fladt, og en bagkæde der aldrig ramte et stabilt niveau.
Det mest markante tal fra aftenen ligger på målstregen. Sebastian Frandsen ender med blot seks redninger på 30 afslutninger, mens Sander Heieren – netop tilbage fra en skade – måtte nøjes med én paradereaktion på 12 forsøg. Det er rå tal, der ikke matcher Herreligaens krav. Særligt fordi de stod over for en keeper i den modsatte ende, som fik lov at præge kampen, ligne en styrende figur og redde alt det, Fredericia havde brug for i den anden ende. Magnus Petersen tog 15 af 45 afslutninger, og forskellen mellem de to målvogterpræstationer blev en af kampens mest afgørende forskydninger.
Men det ville være for let at lægge ansvaret alene på FHK-keeperne. Foran dem stod et forsvar, der alt for ofte lod Skanderborg AGFs motorvej stå åben. Fredericia kom bagud, fordi de manglede det, der tidligere var holdets kendetegn: aggressivitet. Emil Lærke og Kristjan Örn Kristjansson blev sat op til skud, der nærmest havde karakter af straffekast med tilløb. Der var ingen hårde tacklinger i duellerne, ingen fremadrettede skridt, ingen tidlige tacklinger. Det gav hjemmeholdets to bærende profiler en rytme, som FHK aldrig fik brudt.
Det er her, Jesper Houmark står med en reel overvejelse. Under Gudmundur Gudmundsson spillede Fredericia ofte med markant mere fremadrettethed i midtblokken, og der er argumenter for, at en tilbagevenden til den stil kunne gavne et hold, der i øjeblikket står for dybt og reagerer frem for at agere.
I den anden ende af banen forsøgte Fredericia sig med den sædvanlige volumen fra bagkæden, men ingen satte sig for alvor igennem. Mads Kjeldgaard endte med otte mål på 14 forsøg, Anders Kragh Martinussen med syv på 12. Det er respektable tal i mængde, men ikke i effektivitet. Begge havde perioder, hvor de bar holdet, men der manglede den ekstra dimension – enten hos dem selv eller fra bænken. Her må Houmark også kigge indad: Kasper Palmar fik stort set ingen rolle, og Adam Ljungquist – som senest scorede 11 på 12 mod TMS Ringsted – var kun kortvarigt en del af angrebsrytmen. Når bagspillerne kæmper for at ramme dagen, bør flere valgmuligheder bringes i spil.
Det samlede billede fra Skanderborg bliver derfor en blanding af defensive huller, manglende reaktionsevne og offensiv udmattelse. Alt sammen elementer, der kan rettes – og som Fredericia skal rette hurtigt. For på søndag venter Nordsjælland i Middelfart Sparekasse Arena, og det er endnu en af de kampe, hvor tabet ikke kun rammer tabellen, men også klubbens ambition om at holde kontakt til slutspilsfeltet.
FHK tabte i Skanderborg, fordi fundamentet svigtede på flere niveauer. De kommer videre ved at genopbygge det – med et forsvar der står frem, en målmandsduo der får bedre arbejdsbetingelser, og en bredere offensiv, der ikke lægger alle skud på de samme skuldre. Det er den retning, de skal tage allerede på søndag.
Kvickly Middelfart udvider sine faciliteter, når et nyt, topmoderne apotek på 140 kvadratmeter åbner i varehuset. Apoteket etableres i egne lokaler i et eksisterende indhak i butiksarealet og får en central placering tæt på kasseområdet – midt i flowet af kunder og i hjertet af Middelfarts bymidte.
Efter flere års dialog med de lokale apotekere er der indgået aftale med Fredericia Løve Apotek Lillebælt, som bliver ny samarbejdspartner i varehuset. Lejer af apoteket er Lene Landsgrav, der i forvejen driver flere apoteker i Fredericia samt én anden apotekslokation i Middelfart.
Ifølge Lene Landsgrav er placeringen i Kvickly en bevidst satsning på tilgængelighed og hverdagslogistik. Mange borgere kombinerer allerede indkøb i Kvickly med andre ærinder i byen, og et apotek midt i varehuset gør det muligt at samle flere nødvendige gøremål ét sted. Det gælder både medicin, rådgivning og øvrige apoteksydelser.
Apoteket indrettes som et selvstændigt lejemål, men integreres i varehusets struktur. Det betyder samtidig, at Kvicklys salgsareal formes i en mere lige og overskuelig linje frem mod udgangskasserne – en ændring, der både skal forbedre overblikket og understøtte kundestrømmen i butikken.
Etableringen kræver også en økonomisk investering. For Lene Landsgrav er det udtryk for en langsigtet tro på den fysiske detailhandel og på Middelfarts bymidte som et sted, hvor dagligvarehandel, service og sundhedstilbud kan spille sammen. Apoteket er tænkt som et supplement til de eksisterende apotekstilbud i byen – ikke en erstatning – og bygger på kendskab til både lokalområdet og kundernes behov.
Hos Kvickly Middelfart ser varehusdirektør Michael Bjerg etableringen som en styrkelse af varehusets samlede tilbud:
»Vi er glade for at kunne byde et moderne apotek velkommen i vores for-område. Etableringen styrker vores tilbud til kunderne og skaber synergi mellem apoteket og varehuset. Vi ser frem til at give vores kunder mulighed for at klare flere ærinder samlet og samtidig øge den samlede kundestrøm til området.«
Med apotekets placering midt i varehuset styrkes adgangen til apoteksbetjening for de mange mennesker, der dagligt færdes i Middelfarts centrum – både lokale borgere, pendlere og besøgende.
Den endelige åbningsdato meldes ud senere, men planerne er langt fremme, og når dørene åbner, bliver apoteket et nyt, synligt element i udviklingen af både Kvickly Middelfart og bymidten omkring den.
To kvinder på henholdsvis 26 og 51 år samt to syriske mænd på 23 og 24 år er torsdag blevet idømt ubetingede fængselsstraffe ved Retten i Horsens. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Alle fire tiltalte er dømt for at have overtrådt straffelovens § 191 om euforiserende stoffer, ved med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer at have besiddet og opbevaret blandt andet hash, kokain, tramadol og pregabalin – eller modtaget betydeligt vederlag herfor.
Den 51-årige kvinde er idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel, mens den 26-årige kvinde er idømt et års ubetinget fængsel. Begge kvinder modtog dommen.
Den 24-årige mand er idømt to år og tre måneders ubetinget fængsel og er samtidig blevet udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år. Den 23-årige mand er idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel og ligeledes udvist af Danmark med et indrejseforbud på seks år. Begge mænd har anket dommen til frifindelse.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X fredag den 12. december 2025.
Forsinkelsen af broerne ved Prangervej har efterhånden udviklet sig fra en teknisk udfordring til en politisk sag, hvor frustrationerne er lige så tydelige som stålkonstruktionernes skævhed. Broerne skulle have stået færdige i midten af 2025, men ligger nu som et symbol på et forløb, der har tabt både tempo og retning. I dag er det ikke længere blot et spørgsmål om forsinkelse. Det er blevet en diskussion om kvalitet, ansvar og jura, og politikerne i Fredericia står nu med en sag, hvor entreprenøren har leveret et produkt, kommunen aldrig kunne modtage.
Danmarksdemokraternes Palle Dahl beskriver forløbet uden omsvøb. Han fortæller, at underleverandøren leverede broelementer, som var både skæve og dårligt svejset. Ifølge ham var kvaliteten så lav, at den ikke kunne betegnes som andet end helt ad h til. Han siger, at de tekniske medarbejdere hurtigt konstaterede, at elementerne ikke passede, og at det var synligt for enhver, der stod på pladsen. For ham er der ingen tvivl om, at kommunen gjorde det eneste rigtige, da man afviste at montere broerne. Han fortæller, at han selv stod på Prangervej med en forventning om, at broerne snart skulle på plads, men at det hurtigt blev klart, at arbejdet ikke holdt standarden. “Det der vil vi ikke have op at hænge,” siger han, og understreger, at det havde været langt værre at acceptere et fejlprodukt og bagefter hænge på konsekvenserne.
Venstres Kenny Bruun Olsen bekræfter billedet. Han beskriver broelementerne som skæve og vredne og siger, at det ikke var et produkt, der kunne godkendes af nogen fagperson i kommunens byggeledelse. Han fortæller, at kommunens specialister vurderede, at konstruktionen ikke kunne lægges op, og at det derfor var nødvendigt at sende den retur. For ham er der ingen tvivl om, at entreprenøren må bære ansvaret. Når man indgår en kontrakt og modtager en opgave, følger der et ansvar med for at levere korrekt og føre tilstrækkeligt tilsyn med den underleverandør, man selv vælger. Han ser dagboden som en naturlig følge af forsinkelsen, men minder om, at det nu bliver en juridisk proces, der skal afgøre, om beløbet kan kræves. Han siger, at han har fuld tillid til, at kommunens jurister har regnet rigtigt, men forventer samtidig, at entreprenøren vil gøre, hvad entreprenører ofte gør i den type sager: afvise kravet og forsøge at skyde skylden tilbage.
Hos Socialdemokratiet og den nye formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, er tonen mere afdæmpet, men indholdet det samme. Han fortæller, at produktet ikke levede op til det kvalitetskrav, kommunen havde fastsat, og at man derfor ikke kunne sætte broerne op. Han påpeger, at der tidligere i processen også har været andre udfordringer, blandt andet mangel på råvarer og arbejdskraft, men at det var kvaliteten af stålelementerne, der blev udslagsgivende for forsinkelsen. Han vil ikke placere ansvaret direkte hos en bestemt aktør, men understreger, at kommunen havde en legitim forventning om at modtage et produkt, der kunne godkendes. Det gjorde man ikke, og derfor kunne man ikke fortsætte.
Nyborg siger, at han har forståelse for, at borgerne er frustrerede. Han fortæller, at han selv stod på voldsturen forleden og tænkte, at det havde været en helt anden oplevelse, hvis broen havde ligget klar. I stedet står området stadig afspærret, og borgerne må vente endnu længere. Han håber, at broerne står færdige i 2026, men tilføjer, at han har lært, at man skal være meget varsom med datoer i byggesager, hvor flere parter er involveret. Han siger, at det vigtigste nu er at sikre, at kommunen får det produkt, man har bestilt, og ikke mindst, at borgerne til sidst får en bro, der kan holde.
Alle tre politikere er enige om, at dagbodssagen nu bevæger sig over i det juridiske felt. Kommunen har opgjort dagboden til lidt over en million kroner, men entreprenøren afviser kravet. Dahl kalder det et oplagt resultat af et brudt kontraktforhold. Bruun Olsen siger, at det nu er juristerne, der skal afgøre, hvem der står tilbage med ansvaret. Nyborg siger, at det er almindeligt, at sådanne sager ender i enten et forlig eller en retlig afklaring. Ingen af dem forventer, at konflikten løses hurtigt.
Der er samtidig bred politisk forståelse for borgernes oplevelse af sagen. Alle tre politikere peger på, at området omkring Prangervej har været en byggeplads længe, og at borgerne har set frem til en løsning, der nu er udskudt. Politisk er der dog også en markant fastholdelse af, at kvalitet må gå forud for tempo. Ingen af de tre ønsker, at kommunen modtager et produkt, der ikke lever op til kravene. Det har været den politiske bundlinje fra starten, og det er også den, der vil styre den videre proces.
Når man lægger politikernes vurderinger sammen, står der et klart billede tilbage: broprojektet ved Prangervej er blevet ramt af fejlproduktion, afviste leverancer, en juridisk tvist om dagboden og en tidsplan, der er skubbet mindst et år frem. Men den politiske fortælling er også en fortælling om konsistens. På tværs af partierne er der en fælles forståelse af, at kommunen har gjort det, den skulle, og at entreprenøren nu må rette op på arbejdet. Først når kvaliteten er, som den skal være, vil broerne blive lagt på plads. Indtil da må borgerne vente på, at teknik, jura og tidsplaner falder i hak.
Elkunder i Trekantområdet går et nyt år i møde med ændrede priser på transporten af strøm. Fra 1. januar 2026 justerer TREFOR El-net sine takster, så nettariffen falder, mens det årlige abonnement stiger en smule.
Nettariffen – den pris, elforbrugere betaler for at få strømmen transporteret gennem elnettet – bliver for private husstande og mindre erhverv cirka 10 procent billigere pr. kilowatt-time i 2026.
Samtidig hæves det faste årlige abonnement, hvilket ifølge TREFOR El-net især skyldes stigende omkostninger til digitalisering og IT.
»Vi justerer priserne ved indgangen til 2026. Mens det årlige abonnement stiger en smule, falder nettariffen. De to ændringer udligner stort set hinanden, så en husstand med et årligt forbrug på 4.000 kWh ikke vil mærke en ændring,« siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
Prisen varierer over året og døgnet
Nettariffen følger en fast model, hvor prisen varierer både over året og i løbet af døgnet. I vinterhalvåret er nettariffen højere, fordi elforbruget generelt er større i den kolde og mørke tid. Om sommeren falder prisen, når behovet for opvarmning og belysning er lavere.
I løbet af døgnet er nettariffen lavest om natten og højest i tidsrummet fra klokken 17 til 21 – også kaldet elnettets »kogespids« – hvor mange danskere bruger mest strøm.
Ifølge TREFOR El-net skal modellen motivere elkunder til at flytte fleksibelt elforbrug til tidspunkter uden for spidsbelastningen.
Dækker store dele af Trekantområdet
TREFOR El-net har et bredt forsyningsområde i Trekantområdet. I Kolding Kommune forsyner selskabet mere end 52.000 elnetkunder, mens samtlige 31.500 adresser i Fredericia Kommune er dækket af TREFOR El-net.
I Vejle Kommune drejer det sig om knap 45.000 boliger, virksomheder og ejendomme. Derudover forsyner selskabet 8.700 adresser i den østlige del af Vejen Kommune og Vejen by samt 13.800 adresser i Middelfart by og den nordvestlige del af Middelfart Kommune.
To mænd på 20 og 27 år fra Kolding bliver fredag klokken 11.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi fredag formiddag.
De to mænd er sigtet for røveri, forsøg på røveri samt vidnetrusler i forbindelse med en hændelse, der fandt sted torsdag klokken 04 i Katrinegade i Kolding. Ifølge politiet er de mistænkt for ved vold eller trussel om vold at have forsøgt at få en person til at overføre et pengebeløb.
Anklagemyndigheden forventer at anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X fredag den 12. december 2025.
