8.9 C
Copenhagen
onsdag 10. december 2025

773.000 kroner på én time: FC Fredericias spinningevent slår alle rekorder

0

FC Fredericia kunne trods nederlaget til OB glæde sig over et rekordstort resultat i AHA Lounge, hvor årets spinningevent indbragte 773.000 kroner i støtte til både førstehold og akademi.

Selv om FC Fredericia tabte 1-3 til OB i årets sidste Superligakamp på Monjasa Park, var der ét sted i stadionkomplekset, hvor stemningen kun gik én vej: opad. I AHA Lounge blev der trampet, svedt og samlet ind i stor stil, da klubben afholdt sit traditionsrige spinningevent – et arrangement, der i år indbragte hele 773.000 kroner.

Det er et rekordbeløb, og det blev nået i løbet af blot en times intensiv indsats fra lokale erhvervsfolk, frivillige og FC Fredericias egne repræsentanter.

»Det er et event, vi har haft i 10-15 år – lige med undtagelse af coronapausen – og det ligger altid i forbindelse med årets sidste hjemmekamp,« fortæller Christian Holm Johansen, salgsansvarlig i FC Fredericia.

Arrangementet består af to spor: Deltagerne cykler, og de hver især skaffer virksomheder, der vil støtte dem økonomisk. En virksomhed typisk donerer omkring 4.000 kroner, og jo længere og hårdere deltageren cykler, jo mere synlighed får de støttende erhvervspartnere undervejs.

»Jeg har min cykel i en time, og så finder jeg 20-25 virksomheder, som vil bakke mig op. De får noget synlighed, nogle billetter og eksponering – og jeg giver den al den gas, jeg kan,« siger han.

I alt deltog omkring ti personer som ryttere eller indsamlere, og samlet set stod 30-40 virksomheder bag årets indsamling.

ADPs CEO Rune Rasmussen var blandt deltagerne. Han cyklede dog i hele tre timer, hvor han samlede ind til FC Fredericia.

Rekorderne bliver ved med at falde
De seneste år har beløbet kun bevæget sig i én retning: op. For otte år siden lå indsamlingen stabilt omkring 200.000 kroner. I de senere år er beløbene vokset år for år.

»Sidste år indsamlede vi cirka 650.000 kroner. Og de seneste fem år har vi hver gang slået rekord. Det er imponerende at se, hvor mange der vil bakke os op,« siger Christian Holm Johansen.

I år blev resultatet altså 773.000 kroner inklusive moms – det højeste i eventets historie.

Pengene går til både førstehold og akademi
Indsamlingen har traditionelt været øremærket til klubbens drift, men i år er FC Fredericias ungdomsarbejde og akademi for første gang tænkt direkte ind i eventet.

»Pengene går til klubben og til akademiets videreudvikling. De er ikke øremærket et specifikt projekt, men bliver brugt der, hvor de gør størst gavn,« siger Christian Holm Johansen.

FC Fredericias ungdoms- og akademiafdelinger deltog også aktivt i at skaffe sponsorer, hvilket har været med til at løfte årets samlede resultat.

Annonce

Stor lokal opbakning – og store forventninger til næste år
At nå et rekordbeløb tæt på trekvart million kroner gør indtryk på både deltagere og erhvervsliv.

»Folk synes, det er imponerende, at vi kan finde så mange, der vil støtte op. Det er virkelig et højt beløb, og vi er utroligt taknemmelige,« siger Christian Holm Johansen.

Målet for næste år er ikke nødvendigvis at sætte endnu en rekord, men at fastholde det niveau, klubben nu har etableret.

»Vi håber altid at kunne nå det samme beløb som året før. Det er ambitionen. Og når vi ser, hvordan eventet vokser år for år, så giver det selvfølgelig blod på tanden,« siger han.

Spinningeventet markerede dermed et stærkt punktum for FC Fredericias aktiviteter i 2025 – også selv om kampen på banen endte med et nederlag. I loungen viste erhvervsliv og frivillige, at opbakningen ikke fejler noget.

Annonce

Genbrugskæden Kirppu giver økonomisk trængte familier muligheden for selv at tjene til julen og tiden efter

0

BUSINESS. Mens tusindvis af danske familier igen i år søger julehjælp, åbner genbrugskæden Kirppu nu for en ny form for støtte. Økonomisk pressede børnefamilier, der har ansøgt via Julehjælpen.dk, får tilbudt to ugers gratis standleje i alle Kirppus butikker – en håndsrækning, der skal give familierne mulighed for selv at skabe en ekstra indtægt.

Ifølge Julehjælpen.dk er behovet stort, særligt blandt enlige forsørgere, der ikke kun kæmper i december, men hele året rundt. En Egmont-undersøgelse fra 2024 viste, at 10 procent af de mest økonomisk udsatte familier må undvære nødvendigt tøj og sko til børnene, og at 17 procent af børnene har sprunget måltider over. Det er et billede, som organisationen tydeligt genkender.

»For et stigende antal familier er december ikke hygge og forventningsglæde, men en påmindelse om alt det, de ikke har råd til« siger Nina Wejdemann, talsperson for Julehjælpen.dk. »Vi kan ikke redde familierne ud af fattigdom, men vi kan give dem et frirum. At Kirppu tilbyder gratis standleje, hjælper familierne med at skabe egen økonomi – ikke kun til julegaver, men også efter jul. Det betyder rigtig meget.«

Kirppus donation er allerede blevet taget godt imod. Omkring 350 familier har foreløbigt valgt tilbuddet via Julehjælpens portal. Hos Kirppu ser man tiltaget som en konkret måde at skabe nye muligheder for familier, der står i en svær økonomisk situation.

»For os handler det om at give en håndsrækning, der både gør en forskel her og nu og viser det potentiale, der ligger i genbrug« siger Sophia Kalb Møller, marketingchef hos Kirppu. »Når man sælger ud af ting, man allerede har derhjemme, skaber man sin egen indtægt, og mange oplever, at overskuddet rækker længere end forventet. Men det er i lige så høj grad et signal til alle andre danskere: Genbrug er et fornuftigt valg, uanset økonomi. Man kan tjene lidt ekstra, man kan købe kvalitetsvarer billigere, og samtidig bidrager man til den cirkulære økonomi.«

Hos Julehjælpen.dk oplever man år for år et stigende pres på familiernes økonomi, og behovet for hjælp vokser fortsat.

»Vi ser hvert år, hvordan behovet vokser. Det rører os dybt« siger Nina Wejdemann. »Derfor gør det en reel forskel, når aktører som Kirppu tænker i nye løsninger, der ikke kun handler om akuthjælp, men om at give familierne et pusterum og en mulighed for selv at være med til at skabe en bedre start på det nye år.«

FAKTA
Familier, der har ansøgt Julehjælpen.dk, kan få to ugers gratis standleje hos Kirppu frem til udgangen af februar 2026. Julehjælpen.dk er en frivillig og non-profit organisation, der primært hjælper enlige forsørgere. I 2024 modtog næsten 9.000 familier julehjælp.

Lokale elever mødte forfatteren bag »Hitman«

0

Tre 8. klasser på Ullerup Bæk Skolen mødte tirsdag den lokale forfatter Peter Krogholm, der med ærlige svar, barndomshistorier fra 1980’erne og et klart budskab om læsningens kraft fik eleverne både til at lytte, spørge og tænke videre over, hvad bøger egentlig kan.

Tirsdag formiddag fik tre 8. klasser på Ullerup Bæk Skolen, afd. Nørre Allé, besøg af den lokale forfatter og journalist Peter Krogholm. Med en bibliografi på 18 romaner og en række noveller – mange skrevet direkte til de drenge, der normalt ikke gider læse – var han kommet for at give eleverne et indblik i både sit forfatterskab og det liv, der ligger bag.

Peter Krogholm debuterede i 2014 med romanen »Det gør kun ondt en gang« og slog siden for alvor igennem med den prisvindende »Hitman«-trilogi, der modtog Orlaprisen i 2018. Siden 2018 har han udgivet yderligere 17 bøger, typisk korte, actionfyldte spændingsromaner, der rammer en målgruppe, mange skoler arbejder målrettet for at fastholde i læsningen.

På Ullerup Bæk Skolen blev den mission taget godt imod.

»Han skriver lette spændingsbøger, hvor der sker noget med det samme. Det gør, at mange af vores elever – særligt drengene – bliver fanget i historien, før de når at stå af,« fortæller lærer Henriette Camilla Jensen, der havde været med til at forberede besøget.

Livet i 80’erne – og budskabet til nutidens unge

Krogholm indledte timen med at fortælle om sin egen barndom i 1980’erne. En tid uden skærme og sociale medier, hvor bøger og tegneserier fyldte langt mere i hverdagen. Det blev også afsættet for et tydeligt budskab til eleverne: Læsning gør noget ved mennesker.

Han forklarede, hvordan børn – ved at læse bøger – både får et større ordforråd, bedre koncentrationsevne og en dybere forståelse for andre. Det sidste fik eleverne til at sukke, mens lærerne nikkede genkendende.

Henriette Camilla Jensen beskriver reaktionen sådan:

»Når han siger, at læsning gør én til et bedre menneske med mere empati og selvindsigt, så er det jo rigtigt. Det er bare ikke altid det budskab, der går lige ind hos de unge i første omgang.«

Forberedte elever gav skarpere spørgsmål

Alle tre 8. klasser havde forud for besøget læst flere af Krogholms bøger – enten i klassen eller på egen hånd. Det mærkede lærerne tydeligt, da spørgsmålsrunden begyndte.

»Når de kender historierne og personerne, bliver spørgsmålene langt mere kvalificerede. Ellers kan sådan et besøg bare blive underholdning fra en udefrakommende. Men her kunne de relatere sig til ham,« siger Henriette Camilla Jensen.

Eleverne ville blandt andet vide, hvordan man bliver forfatter, hvor meget man tjener, og hvor idéerne kommer fra. Krogholm svarede åbent på det hele og forklarede, at han særligt skriver om familie, venskaber og hævn – og at han ofte henter inspiration fra nyhederne.

»Verden er så vild i sig selv,« lød det fra forfatteren, da eleverne spurgte til fantasien bag hans universer.

Når bøgerne åbner for fantasien

Læreren fortæller, at Krogholms skrivestil har en tydelig effekt på elevernes engagement. De korte kapitler, den høje spænding og den direkte tone gør det lettere at holde fast, særligt for elever, der ellers kæmper med læselysten.

»Når jeg læser hans bøger højt, stopper jeg ofte et sted, hvor der sker noget dramatisk, og så får eleverne lov at digte videre. Det er helt vildt at se, hvad de finder på – hans måde at skrive på trigger virkelig deres fantasi,« siger hun.

At Krogholm er lokal, gør oplevelsen endnu mere nærværende. Flere af hans bøger foregår i Fredericia, og eleverne kunne genkende både miljøer og referencer.

»Det betyder noget, at han bor her i byen og skriver om steder, de kender. Det bliver langt mere virkeligt for dem, end hvis det var en forfatter fra den anden ende af landet,« siger Henriette Camilla Jensen.

Et møde, der gav appetit på mere

Skolen forventer at fortsætte med at invitere lokale forfattere og formidlere ind i undervisningen. Ikke kun for at styrke læsningen – men for at gøre den levende.

Mødet med Peter Krogholm efterlod uanset hvad et tydeligt aftryk:

»Eleverne var engagerede, nysgerrige og stolte af at kunne stille spørgsmål, de selv havde forberedt. Jeg tror bestemt, det har givet dem lyst til at læse endnu mere af det, han skriver,« siger Henriette Camilla Jensen.

Låge 9: Alwilda: Julens varme dufte midt i Middelfart

0

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.

I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en ny lokal butik eller aktør – steder der på hver deres måde giver byen varme, duft og liv i december. I dag går vi indenfor hos Alwilda, byens kaffe- og tebutik, hvor både sortimentet og juletraditionerne fylder på deres helt egen måde.

Nu åbnes låge 9.

Byens kaffe- og tebutik

Hos Alwilda mødes man af en duft, der næsten fungerer som en velkomst i sig selv. Kaffe fra flere verdensdele, te i store kurve og glasbeholdere, specialiteter fra kendte mærker – og gaveposer i alle størrelser. Her er hylderne tætpakkede, uden at rummet mister sin ro.

»Det er byens kaffe- og tebutik,« siger indehaver Marianne Albertsen og sender et lille smil. »Vi har over 200 teer i løsvægt og mere end 20 kaffer fra forskellige verdensdele. Og så laver vi gaveposer og gavekurve i alle prisklasser.«

Det er tydeligt, at sortimentet ikke bare er stort – det er kurateret. Udvalget tiltrækker både faste kunder og dem, der kommer forbi for at finde gaven, der lige mangler.

Annonce

Et godt år – med både ro og tryk på

Når Marianne Albertsen ser tilbage på året, gør hun det med en ro, der matcher atmosfæren i butikken. »Det har været et godt år. Der har selvfølgelig været stille perioder, og så er der de vilde perioder som nu,« siger hun. December hører uden tvivl til sidstnævnte kategori. »December er årets travleste måned. Uden tvivl.«

Travlheden kommer fra flere sider: kunder i butikken, gaveposer der skal pakkes, og en webshop, der sender markant flere ordrer afsted end resten af året. Det er en måned, hvor tempoet er højt, men hvor arbejdet stadig foregår med den omhyggelighed, som kendetegner Alwilda.

Julemåneden er travl, og Mariannes mor giver gerne en hånd med. Foto: Middelfart AVISEN

Midt i decembertravlheden står også butikkens traditioner, små, men betydningsfulde. I loftet hænger de røde hjerter, der har fulgt butikken i mange år, også dengang den lå et andet sted i byen. »De her hjerter har vi altid haft hængende. De kommer op hvert år,« fortæller Marianne.

Og rundt omkring i butikken sidder MAILEG-nisserne på hylder, lamper og små kanter. De er en fast del af butikkens decemberunivers. »Vi er stor fan af dem. De hænger rundt omkring i butikken,« siger hun med et smil.

Samlet giver de små elementer Alwilda en genkendelighed, som kunderne bemærker og vender tilbage til år efter år.

Årets julegavehit: Den røde el-kedel

Når vi spørger til årets julegavehit, går Marianne målrettet hen til hylden og løfter en rød el-kedel frem. »Det er helt klart el-kedlerne,« siger hun. »De er mega populære.«

El-kedlen med termofunktion er et af årets mest efterspurgte gaver hos Alwilda. Foto: Middelfart AVISEN

Populariteten skyldes både funktion og look. Kedlen har termofunktion og temperaturmåling – noget, der betyder meget for både te- og kaffedrikkere, og som samtidig gør den mere energivenlig i en tid, hvor mange tænker over deres strømforbrug. »Det betyder rigtig meget, når man brygger sin te.«

El-kedlen bliver ofte valgt som gave til både familie, venner og kolleger, og den passer godt ind i den type gaver, der både er praktiske og personlige. Og den står ikke alene. Butikkens gavekurve er en anden fast favorit i december. »Gavekurve er også et hit. Det er både til medarbejdere og som værtindegaver, folk køber dem. Og ja, for nogle målgrupper også under juletræet, vil jeg sige.«

Alwilda’s gavekurve er endnu en julefavorit – fyldt med specialiteter. Foto: Middelfart AVISEN

Det er gaver, der føles både personlige og praktiske, og som næsten altid rammer rigtigt.

Julen falder naturligt ind hos Alwilda

Alwilda er en butik, hvor december træder tydeligt frem i både dufte, varer og de små traditioner, der hænger fra loftet. Her bliver mange af byens specialgaver fundet, pakket ind eller sendt videre ud i landet. Det er et sted, hvor juletravlhed ikke føles stressende, men som en naturlig forlængelse af butikkens rytme. En blanding af te, kaffe, nisser og ro, og en klar fornemmelse af, at julen er faldet på plads. I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.

Låge 9: Underground: Et decemberunivers med stil og særpræg

0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv.

I dag åbner vi låge 9.

En herretøjsbutik med kant

Hos Underground i gågaden møder man et råt og enkelt univers. Tøjet hænger i rene linjer, udvalget er smallere end i de klassiske herretøjsforretninger, og stilen er målrettet dem, der vil have noget med kant, og noget, der skiller sig ud fra det almindelige. »Vi har tøj for alle. Drenge, fyre. Ikke så traditionelt som de fine herretøjsforretninger, men med lidt mere kant,« fortæller Jannick Rudbeck, der tager imod med et smil og en rolig faglighed.

Året har været godt, siger han uden omsvøb. »Det har været udmærket. Det skal man ikke brokke sig over. Vi har noget at lave, så der er ingen grund til at brokke sig.« Og når kalenderen rammer december, mærker man tydeligt, at butikken har sin faste plads i byens julehandel. »Det er en travl måned. Heldigvis. Vi har en masse kunder, der gerne vil shoppe lokalt og komme ned til os. Også fordi vi har noget tøj, som du ikke finder andre steder.«

Gaveindpakningen fylder da også dagene ud i december. Det er en opgave, der følger ham hele dagen, og som bliver ved, uanset hvor mange kunder der står i butikken. »Det gør jeg konstant,« siger han med et grin.

Undergrounds udvalg spænder bredt – fra streetwear til mere klassiske basisdele. Foto: Fredericia AVISEN

Det er en travlhed, han kender, og som han arbejder sig roligt igennem. Men når det gælder butikkens udtryk i december, går han en helt anden vej. Hvor andre skrur op for gran, guirlander og julelys, træder Underground bevidst et skridt tilbage. Julepynt er ikke en central del af butikkens identitet, forklarer han. »Vi har nogle juletræer, og vi har lidt i vinduerne, men jeg synes hurtigt, det bliver for meget. Vi kunne godt gøre det mere julet, men så kører man død i det. Det er bare min person. Jeg har heller ikke så meget julepynt derhjemme,« griner han lidt videre.

Det samme gælder gaveindpakningen. Her handler det ikke om røde nisser eller glitrende papir, men om enkelhed og den stil, butikken i forvejen står for. »Vi har heller ikke julepapir. Der har vi stadig bare ensfarvet papir.«

Streetwear-brandet BLS er blandt butikkens mest eksklusive julegaveidéer. Længere nede i artiklen viser Jannick Rudbeck flere af årets populære gaver – både til de yngre og de lidt ældre. Foto: Fredericia AVISEN

En butik hvor rådgivning går forud for salg

Underground enkle udtryk, uden store mængder julepynt og uden glitrende gavepapir, betyder ikke, at stemningen er afdæmpet. Tværtimod. Når kunderne træder ind, er det ikke pynten, der fylder, men menneskene. Og det er netop her, butikkens styrke ligger. Folk er glade, fortæller Jannick, og stemningen i butikken er præget af nærhed og ærlighed. »Folk er glade, og vi kan som regel altid hjælpe med det, de vil have. Og ellers kan vi sende dem videre til nogle af vores kollegaer rundt i byen, hvis vi ved, de har det, de søger.«

For Jannick er det en naturlig del af måden at drive butik på. »Hvis der er nogen, der går efter noget specifikt, og vi ved, de har det et andet sted, så sender jeg dem derop. Jeg gider ikke proppe et eller andet på dem. De skal have det, de ønsker sig.«

Årets julegavehits – fra cykelprint til streetwear

Når snakken falder på årets julegaver, er Jannick ikke et øjeblik i tvivl om, hvad der har været mest populært. »Altså sidste år – og det tror jeg også, det bliver i år – der solgte vi sindssygt meget af LAKOR.« Han finder en t-shirt frem med et karakteristisk cykelmotiv. Den slags gave, man ser for sig blive pakket op af mænd i mange aldre.

Jannick Rudbeck viser en af butikkens store julefavoritter frem: LAKOR-t-shirten med cykelmotiv. Foto: Fredericia AVISEN

Til de yngre kunder er udtrykket samtidig et lidt andet. »Butter. Det er meget til de unge. Og så har vi BLS, hvis man har et lidt højere budget.« Udvalget spænder bredt, både i stil og målgruppe, men fælles for det hele er, at det har kant. Og vigtigst af alt, siger Jannick, det er tøj, man ikke finder alle andre steder.

Butter er blandt favoritterne hos de yngre kunder, fortæller Jannick Rudbeck. Foto: Fredericia AVISEN

En butik der holder fast i sin egen stil

Låge 9 er åben. I morgen venter en ny fortælling. Underground er ikke den mest pyntede butik i byen. Men den er noget andet. Et sted med ærlighed, personlig stil og et sortiment, der tiltrækker dem, der søger noget lidt anderledes. En butik, hvor december ikke handler om glitter og gran, men om mennesker, der finder tøj med udtryk og karakter. Og om Jannick, der hellere sender folk videre end sælger dem noget, der ikke passer til dem. Med låge 9 har vi fået et kig ind i deres december. En måned med travlhed, t-shirts, streetwear og gavepapir. I morgen åbner vi låge 10. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.

»Det er en bunden opgave«: Rabjerg jubler over millionløft til Lillebælt

0

Med ordene »bunden opgave« og en klar advarsel om, at kommende generationer risikerer et havmiljø, der er »brunt og snusket«, markerer folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S) en sjælden politisk utålmodighed. For ham er den nye bevilling på 9,8 millioner kroner til projektet Blå Korridorer i Lillebælt og Vejle Fjord ikke bare en positiv nyhed – men en milepæl, der er kommet alt for sent.

»Vi har enorme udfordringer med vores vandmiljø. For mig at se er det en bunden opgave, at vi gør noget ved det hurtigst muligt. De kommende generationer fortjener også at kunne bade og fiske i vand, der er blåt og sundt – og ikke brunt og snusket,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Projektet, som nu får millionstøtten fra Havnaturfonden, skal genskabe stenrev og skaldyrsrev, der historisk har været Lillebælts og Vejle Fjords vigtigste biologiske motorer. Formålet er at forbedre forholdene for fisk, bunddyr og kystfugle og samtidig skabe sammenhængende “blå korridorer”, der binder de to havområder sammen.

Rabjerg lægger ikke skjul på, at bevillingen er kærkommen – men også et tegn på, at dansk havnatur har brug for langt mere end symbolske løft.

»Det er rigtig godt, at vi nu investerer massivt i konkrete løsninger. Vi har gjort meget – men jeg er helt med på, at vi skal gøre mere. Derfor er jeg rigtig glad i dag,« siger han.

Det store ansøgningsfelt understreger presset på havmiljøet: I alt ansøgte projekter for over 150 millioner kroner fra hele landet. Kun seks blev udvalgt, og Lillebælt/Vejle Fjord-projektet er et af de største – både målt på økonomi og geografisk betydning.

Projektet i Lillebælt ligger i direkte forlængelse af de lokale planer ved Trelde Næs, hvor kommuner og forskere allerede arbejder på at genoprette stenrev og muslingebanker. Med de nye midler kan indsatsen nu skaleres og skabe den sammenhæng, som biologerne betragter som afgørende for et sundere og mere modstandsdygtigt havmiljø.

Rabjerg formulerer det på sin egen måde:

»Vandet skal være blåt. Ikke brunt. Og det er vores ansvar at sikre, at det også gælder om ti, tyve og halvtreds år.«

Sådan fordeles magten i Middelfart

0

Middelfart Byråd har indgået en bred konstitueringsaftale, hvor alle partier får del i magten. Venstre får borgmesterposten, men Socialdemokratiet og de mindre partier står med de tunge faglige poster.

Da Middelfart Byråd satte sig til bords for at konstituere sig for perioden 2026–2029, var det uden drama, uden taktiske magtkampe og uden de sædvanlige opgør, der følger i kølvandet på et kommunalvalg. Alligevel er det, der er sket, både historisk, strategisk og bemærkelsesværdigt: Et samlet byråd på tværs af ni partier har fordelt magten i Middelfart – og ingen står udenfor.

Venstres Anders Møllegård blev valgt som borgmester i enighed. Socialdemokratiets mangeårige borgmester Johannes Lundsfryd Jensen træder et skridt tilbage og overtager formandsposten i Teknisk Udvalg. Dansk Folkeparti får 2. viceborgmesterposten, og formandsposterne i de stående udvalg fordeles bredt mellem partierne: SF, Enhedslisten, Venstre, Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne. På papiret ligner det en fredsaftale. I realiteten er det en omhyggeligt kalibreret magtdeling, hvor alle får noget – og ingen får alt.

Venstre får borgmesterkæden – men ikke kontrollen

Venstre sidder nu på borgmesterposten og både 1. og 2. viceborgmester (sammen med DF). Partiet får også formandsposterne i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget. Det giver Venstre de klassiske velfærdsområder, hvor drift, økonomi og hverdagsservice fylder mest.

Men i Økonomiudvalget – kommunens egentlige kraftcenter – er billedet anderledes. Her sidder Venstre med to pladser, mens Socialdemokratiet sidder med tre. Resten af pladserne er fordelt mellem seks andre partier, og flertal kan kun opnås gennem brede, skiftende alliancer.

Det giver Møllegård borgmesterkæden – men ikke magtmonopolet. Socialdemokratiet mister toppen – men får maskinrummet. Det mest interessante magtpunkt ligger i, hvad Socialdemokratiet faktisk har fået. Johannes Lundsfryd Jensen bliver formand for Teknisk Udvalg, som styrer:

– byudvikling
– lokalplaner
– infrastruktur
– høje anlægsbudgetter
– erhvervsområder
– havne- og kystnære udviklingszoner

I kommunalpolitik er Teknik-udvalget ofte dér, hvor den langsigtede retning sættes. Med Lundsfryd som formand bevarer Socialdemokratiet en stærk position i kommunens centrale maskinrum – selv uden borgmesterkæden.

Partiet har også tre pladser i Økonomiudvalget, en fast hånd på skole- og kulturpolitikken samt en tung rolle i Social- og Sundhedsudvalget. Det giver Socialdemokratiet en bred strukturel magt, som rækker langt ud over titlen som “ikke-borgmesterparti”.

Mindre partier får tunge poster – og bliver nøglespillere

Et af de mest opsigtsvækkende elementer i konstitueringen er fordelingen af formandsposter:

– Enhedslisten: Formand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget – en af tidens mest strategiske poster.
– SF: Formand for Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget – et værdipolitisk stærkt område.
– Danmarksdemokraterne: Formand for Skoleudvalget – en tung og profilskabende post.
– Dansk Folkeparti: 2. viceborgmester – symbolsk status, men uden tung drift.
– Liberal Alliance og Alternativet får vægtige roller i udvalgene og Økonomiudvalget.

Dermed bliver de mindre partier ikke kun støttehjul, men nøglespillere, der skal med i alle flertal.

Middelfart går nu ind i fire år med samarbejde på papiret – og sandsynligvis opgør i kulissen.

Magten er delt, ikke samlet

Konstitueringen i Middelfart er mere end et magtskifte. Det er en magtdeling, der fremhæver tre ting: Borgmesterkæden har skiftet hænder – men ikke magtens tyngdepunkt. Socialdemokratiet har sikret sig strategisk indflydelse på udvikling og økonomi. Mindre partier har fået deres største ansvar i årtier. Så selvom alle underskrifter står på samme papir, er magten alt andet end flad. Den er fordelt – og måske mere raffineret end nogensinde.

Læs den samlede konstituering her

Leder: Når staten vil bestemme, hvem der må tale højt

0

Det er efterhånden et levn fra en svunden tid at tale om ”netmedier”, som om digitale publiceringsplatforme var noget særligt, nyt eller anderledes. I dag er alle medier digitale. Aviser, magasiner, radio, tv, influencers, aktivister, kommunale presseafdelinger. Hele den offentlige samtale foregår online – og derfor giver det mindre og mindre mening at opdele aktører i kategorier, som boligblokkene i et gammelt medielandskab.

Men det er præcis den opdeling, den nye aftale om medieansvar bygger videre på.

Regeringen og et flertal i Folketinget hævder, at aftalen skal beskytte demokratiet mod misinformation og børn og unge mod skadeligt indhold. Intentionen kan man dårligt være uenig i. Men reguleringen skaber en ny virkelighed, hvor staten afgør, hvem der får lov til at kommunikere frit – og hvem der skal stå ret.

Lad os være helt tydelige:
Denne leder er ikke et tuderi fra et medie, der føler sig klemt.
AVISEN er tilmeldt Pressenævnet. Vi kommer ikke under medieombudsmandens nye sanktionsregime. Vi får ingen bøder, ingen påbud om genmæle, ingen sager ført af staten. Vi får endda lettere adgang til domme og kendelser. Vi står – i systemets øjne – på den rigtige side af hegnet.

Men netop derfor er det vigtigt at sige det højt:
Den nye aftale er ikke blot en teknisk justering. Det er en forskydning af magtbalancen i den offentlige samtale.

For mens etablerede medier fortsat kan arbejde uforstyrret, rammer aftalen alle dem, som ofte har været første led i at bringe ubehagelige sandheder frem: borgere, der dokumenterer lokale sager. Aktører, der udfordrer embedsværker. Aktivister, der følger pengestrømme. Influencers, der når tusindvis af unge. Små medier uden store redaktioner.

De skal nu leve op til en statsligt defineret norm om ”god offentliggørelsesskik”, som kan udløse bøder, sletninger, retssager og tvungne genmæler. Et elastisk begreb, der i praksis giver myndighederne mulighed for at regulere ytringer, som ikke er tilpas redelige, tilpas dokumenterede eller tilpas stilfærdige.

Intentionen er at dæmme op for misinformation. Men konsekvensen er en offentlighed med to ytringsrettigheder: én til dem indenfor systemet, og én til dem udenfor.

Og spørgsmålet er, hvem der i længden får sværest ved at fortælle sandheder, som magthavere ikke bryder sig om.

For AVISEN ændrer aftalen intet. Men for borgerne – dem, der traditionelt har været ventil og korrektiv i demokratiet – kan risikoen blive større. Ikke nødvendigvis fordi de tager fejl, men fordi staten nu står klar til at vurdere, om deres tone, form eller dokumentation er ”i orden”.

Når staten regulerer, hvem der må tale højt, og hvordan de skal gøre det, er det ikke kun misinformation, der dæmpes. Det kan også blive kritikken.

Og derfor er denne aftale værd at diskutere – ikke for vores skyld, men for alles.

Kolding får nyt busnet: Gratis buskørsel på søndag når nye ruter tager over

0

Når Kolding vågner søndag den 14. december, bliver det til et markant anderledes bybusnet end det, borgerne kender i dag. Nye ruter, nye rutenumre og et mere direkte netværk træder i kraft, og for at gøre overgangen lettere tilbyder kommunen gratis buskørsel hele dagen.

Det nye busnet er den største ændring i flere år og indebærer væsentlige omlægninger – især i Bramdrupdam. Her vil passagererne i den sydlige del af bydelen opleve længere til nærmeste stoppested. Til gengæld bliver området omfattet af et nyt flexrute-tilbud, hvor man kan bestille transport mellem Bramdrupskovvej ved Kirsebærvej og busterminalen uden fast køreplan.

Målet med det nye system er klart: mere direkte forbindelser, flere afgange og et enklere bybusnet, der gør det mere attraktivt at vælge bussen.

Kolding får fremover to A-ruter – en nord-syd og en øst-vest – der betjener byens vigtigste destinationer som storcentret, Kolding Sygehus, store boligområder og uddannelsesinstitutioner. De to linjer er højfrekvente og kører fire gange i timen i dagtimerne og to gange i timen om aftenen og i weekender.

De øvrige fire ruter dækker resten af byen og kører halvt så ofte som A-ruterne. Blandt de nye initiativer er også en pendlerlinje, der forbinder busterminalen med arbejdspladserne i Lilballe-området i det nordlige Kolding. På de regionale og lokale ruter sker der enkelte tilpasninger – blandt andet for ruterne 103, 207 og 254.

De nye køreplaner kan ses på sydtrafik.dk/kolding, og trykte køreplaner er tilgængelige i Borgerservice og på biblioteket.

Ændringerne har allerede skabt debat, og flere borgere har rejst spørgsmål om konsekvenserne for hverdagsmobiliteten. Det bliver nu taget op politisk.

»Vi har naturligvis noteret alle de punkter, der har været debat om. Politikerne har bedt os undersøge, om det på kortere sigt kan lade sig gøre at foretage nogle justeringer af det nye busnet, hvor vi bedst muligt imødekommer det, som borgerne har efterlyst. Det kikker vi nu på,« oplyser Mads Astrup, anlægs- og driftschef i Kolding Kommune.

En grundig evaluering er allerede planlagt om et år, men kommunen åbner nu for mulige justeringer tidligere, hvis det vurderes nødvendigt.

Store havkorridorer på vej: 9,8 millioner kroner skal genskabe havnatur ved Trelde Næs

0

Fredericia Kommune er klar til at tage et af sine mest ambitiøse skridt i kampen for et sundere Lillebælt. Med 9,8 millioner kroner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond kan kommunen, Naturpark Lillebælt og Sund Vejle Fjord nu gennemføre et omfattende havnaturprojekt ud for Trelde Næs og Flansbæk Strand. Projektet bliver en nøglebrik i naturstrategien »Vores Natur i Fredericia«, hvor forbedring af kyst- og havmiljø står som et af de mest centrale indsatsområder.

Midlerne gør det muligt at etablere store, sammenhængende revstrukturer, der skal fungere som blå korridorer for livet under vandoverfladen. Stenrev og muslingebanker er fundamentet for et varieret havmiljø, og netop disse strukturer er forsvundet mange steder i både Lillebælt og Vejle Fjord.

»Det er en meget glædelig nyhed, at havnaturen får et løft med store sammenhængende rev. I Fredericia er vi meget opsatte på at skabe forbedringer i Lillebælt og Vejle Fjord,« siger Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget.

Fra 2026 til 2028 skal der udlægges 15.000 tons sten og 200 tons muslinger fra Kasser Odde Flak i øst og videre langs kysten mod Trelde Næs og Flansbæk Strand. Målet er tydeligt: at genskabe tabte levesteder og skabe forbindelse mellem marine områder, der i dag er fragmenterede og biologisk pressede.

Forundersøgelserne er finansieret af Fredericia Kommune og danner grundlaget for, at projektet nu kan realiseres. Genopretningen indgår som et hovedspor i naturstrategien, der skal sikre både naturværdier, friluftsliv og et mere robust havmiljø i de kommende årtier. Projektet ved Trelde Næs er tænkt som en model for fremtidige marine initiativer, der kan bidrage til at genskabe biodiversitet langs hele kommunens kystlinje.

Ambitionen rækker langt ud over de konkrete revkonstruktioner. Projektet skal styrke biodiversiteten her og nu, men også forbedre vandkvaliteten og skabe modstandsdygtige naturkorridorer, der kan binde Lillebælt og Vejle Fjord sammen i et mere sammenhængende havøkosystem.

Med støtten fra fondene tager Fredericia et stort skridt i retning af at genskabe en havnatur, der i årtier har været under pres. Og hvis alt går efter planen, bliver Trelde Næs et af de steder, hvor havets genopretning for alvor tager fart.

Samtidig er projektet en del af en langt bredere regional indsats. Naturpark Lillebælt – hvor Fredericia, Middelfart og Kolding samarbejder – har sammen med Sund Vejle Fjord og Syddansk Universitet fået tilsagn om næsten 10 millioner kroner til at skabe en økologisk forbindelse mellem Lillebælt og Vejle Fjord. Her skal nye stenrev og biogene rev kobles til eksisterende ålegræsforekomster og spredte sten på havbunden. Ifølge Naturparken er formålet at binde havområderne sammen i én sammenhængende marin struktur, hvor biodiversiteten kan få bedre betingelser på tværs af kommunegrænser og fjorde. Projektet ved Trelde Næs indgår dermed som et centralt led i et større arbejde for at genetablere tidligere levesteder og styrke havmiljøets robusthed i hele regionen.