6.9 C
Copenhagen
onsdag 17. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Vagtskifte i Føringsstøtteregimentet: Seks år med kriser, krig og oprustning

Af
Janus Bang
-
0

Ved en paradepræget, men nøgtern ceremoni på kasernen i Fredericia onsdag den 17. december sagde oberst Henrik Graven Nielsen farvel til posten som chef for Føringsstøtteregimentet. Det skete med en tale, der både så tilbage på næsten seks år præget af historiske kriser – og frem mod et forsvar i hastig forandring.

»Det er blevet tid til at få en ny chef ind på Føringstøtteregimentets hold,« indledte han og takkede regimentets medarbejdere for indsatsen i det, han beskrev som tre markante perioder: coronapandemien, krigens tilbagevenden til Europa og den igangværende danske og europæiske oprustning.

Han mindede om, hvordan regimentet under pandemien ikke blot holdt de operative opgaver kørende, men også ydede omfattende støtte til samfundet.

»Det handlede om støtte til samfundet, arbejde hjemmefra, kreative uddannelsesløsninger og en omfattende indsats – herunder rigtig mange soldater, der gav vaccinationer til borgere i hele Danmark,« sagde han.

Dernæst fulgte den sikkerhedspolitiske chokbølge i kølvandet på Ruslands angreb på Ukraine. En periode, der ifølge obersten medførte aktivering af beredskaber og udsendelse af mere end 140 støttesoldater til Letland som led i NATOs afskrækkelse.

»Det blev gjort med kort varsel og i flere måneder,« sagde han og fremhævede regimentets evne til hurtigt at tilpasse sig nye vilkår.

Det seneste godt år har haft et andet fokus: opbygningen af et stærkere forsvar. Også her spiller Føringsstøtteregimentet en central rolle, understregede han – både fysisk og organisatorisk.

»Med forberedelserne her på kasernen, byggepladsen lige bag ved mig, planerne for at modtage de nye værnepligtige og en fordobling af værnepligten, går vi ind i en ny tid med flere soldater og flere enheder,« sagde han.

Opgaverne er ifølge den afgående chef altid blevet løst »professionelt, hurtigt og sikkert«, og regimentet står klar til en fremtid med øget fokus på værnepligt, uddannelse og ikke mindst digitalisering.

»En masse nye opgaver venter – inklusiv digitalisering af hele forsvaret, hvor vores del af netværk, systemer og kommunikation er afgørende for de deployerbare enheder i ind- og udland,« lød det.

Men han lagde heller ikke skjul på, at fremtiden byder på store udfordringer.

»Vi kan forvente flere opgaver med færre ressourcer. Det er ikke umiddelbart muligt – men vi er nødt til at forberede os på den ændrede sikkerhedspolitiske situation,« sagde han og tilføjede med et gammelt ordsprog: »Der skal hugges en hæl og klippes en tå.«

Personligt beskrev han sin tid som chef med både stolthed og vemod.

»Jeg er stolt over at være jeres chef. Uanset om det har været her på kasernen, på værkstedet, i øvelsesterrænet, i Bagdad, i Letland eller under øvelser rundt om i landet – alle steder har jeg mødt en flot soldatermæssig opgaveløsning,« sagde han.

Fremover skal Henrik Graven Nielsen stå i spidsen for planlægning og uddannelse på korpsniveau ved et multinationalt hovedkvarter i Münster i Tyskland – en opgave, der kan omfatte ledelse af op mod 100.000 soldater i landoperationer.

»Det er en både spændende og relevant opgave, som jeg ser meget frem til,« sagde han, men erkendte samtidig, at afskeden ikke er uden følelser.

»Jeg vil helt sikkert komme til at savne jer. Men jeg ved, at afløserne er klar og sammen med jer vil bringe regimentet videre til næste niveau.«

Traditionen tro sluttede ceremonien med et leve for regimentet.

»Føringsstøtteregimentet – længe leve!« lød det, inden han rundede af med en julehilsen: »Fra denne plads vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.«

Hybyhus fyldte 100 år: Et hjem med historie, fællesskab og omsorg

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Onsdag den 17. december markerede Hybyhus et helt særligt jubilæum. Det var præcis 100 år siden, at bygningen første gang blev taget i brug som plejehjem, og dagen blev fejret med reception, taler og rundvisning i de nyrenoverede rammer.

Hybyhus har gennem et helt århundrede været rammen om tusindvis af livshistorier, og jubilæet samlede både beboere, medarbejdere, pårørende og gæster til en eftermiddag, hvor fortid og nutid mødtes.

Svend Davidsen og David Gulløv talte til dagens jubilum.

Formand for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv, holdt jubilæumstalen og lagde vægt på, at det ikke er murstenene alene, der gør Hybyhus til noget særligt. Han beskrev huset som smukt og markant – både set fra vejsiden og vandsiden – men understregede, at det vigtigste altid har været det, der foregår indeni.

Han pegede på fællesskabet, varmen og omsorgen som kernen i Hybyhus og mindede om, at formålet i 1925 grundlæggende var det samme som i dag: at skabe et trygt hjem, hvor mennesker kan leve et godt og værdigt liv – uanset livets faser.

Gennem de 100 år har tusindvis af mennesker haft deres dagligdag i Hybyhus. Nogle som beboere, andre som medarbejdere. Hver enkelt har ifølge udvalgsformanden sat sit aftryk på stedet, og hvis væggene kunne tale, ville de rumme utallige fortællinger om liv, kærlighed, sorg og fællesskab.

En særlig tak gik til medarbejderne – både de nuværende og dem, der gennem årene har været en del af Hybyhus. Deres faglighed, omsorg og evne til at se det enkelte menneske blev fremhævet som afgørende for, at huset fortsat opleves som mere end en institution, men som et hjem.

Også beboerne fik en central plads i talen. De blev beskrevet som Hybyhus’ hjerte – dem, der fylder huset med liv, samtaler, smil og nærvær.

Efter talerne var der rundvisning i Hybyhus, hvor gæsterne kunne se de igangværende renoveringer. Områdeleder Svend Davidsen fortalte, at arbejdet med de indvendige rammer stadig er i gang, og at enkelte detaljer endnu mangler at falde på plads. Men ambitionen er klar: at skabe fysiske rammer, der matcher husets historie og beliggenhed – og de behov, moderne pleje kræver.

Jubilæet blev også brugt som anledning til at se fremad. For selv om Hybyhus fejrede sin historie, var blikket også rettet mod de kommende år.

Budskabet var, at omsorgen fortsat skal udvikles, fællesskabet styrkes, og rammerne om beboernes hverdag løbende forbedres, så Hybyhus også i fremtiden kan være et sted, hvor mennesker trives og føler sig værdsat. Med fejringen af de 100 år stod det klart, at Hybyhus ikke blot er et gammelt plejehjem – men et levende hjem med rødder dybt i Fredericias historie og med blikket rettet mod fremtiden.

Historien bag

Hybyhus blev oprindeligt opført som Fredericia Alderdomshjem, hvor grundstenen blev nedlagt den 17. november 1923. Hjemmet blev taget i brug den 1. oktober 1925, og allerede den 10. oktober flyttede den første aldersrentenyder ind. Den officielle indvielse fandt sted den 17. december samme år.

Alderdomshjemmet var dengang indrettet til gamle og svagelige aldersrentenydere og havde plads til omkring 125 beboere fordelt på både enkeltværelser og toværelsesstuer til ægtepar. Derudover rummede bygningen blandt andet sygestuer, bibliotek, læseværelse, lægeværelse, forsamlingssal samt boliger til bestyrer, sygeplejerske og husassistenter. Beboerne fik kost, ophold, beklædning og lommepenge samt adgang til kaffekøkken. I dag kendes bygningen som plejehjemmet Hybyhus, der gennemgik en omfattende udvidelse og renovering i årene 2000–2002. Kilde: Fredericia Historie.

Leder: Når et anlægsprojekt skrider 30 procent over budget, er det ikke uforudsete forhold. Det er ledelse.

Af
Andreas Andreassen
-
0

I Fredericia Kommune er den øverste administrative ledelse samlet hos kommunaldirektør Thomas Jaap. Det er her, budgetter lægges, risici vurderes, og anlægsprojekter skal styres sikkert gennem virkeligheden. Når et projekt som Infrastruktur Danmark C ender med et merforbrug på 17,2 millioner kroner ud af et budget på 57 millioner, kan det ikke reduceres til tekniske forklaringer om ledninger, afvanding og asfalt.

Det er klassiske risici. De burde have været kendt. Og de burde have været indregnet.

Men ledelse i en kommune stopper ikke ved skrivebordene på rådhuset. Den har også et politisk ansigt. For over den administrative ledelse står borgmesteren og de politiske udvalg, der har ansvaret for at stille spørgsmål, kræve overblik og sige fra, før budgetterne skrider.

I denne sag ligger et særligt ansvar hos borgmester Christian Bro, som øverste politiske leder af kommunen, og hos formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, der netop har ansvaret for de anlægsprojekter, hvor millionerne ruller. Det er ikke nok at godkende, når regningen allerede ligger på bordet. Det politiske ansvar består i at sikre, at projekterne styres så stramt, at regningen ikke eksploderer i stilhed.

For hver gang et anlægsprojekt løber løbsk, sker der noget mere end en budgetjustering. Der sker en forskydning af ansvar. Fra dem, der planlagde og skulle have forudset risikoen, til dem, der bagefter må rydde op. Og regningen lander aldrig i et tomrum. Den lander i prioriteringer, der bliver udskudt. I cykelstier, der ryger ud. I projekter, der må vente. I skatteborgernes tillid.

Man kan ikke både ville være en kommune med store ambitioner og acceptere, at budgetter kan sprænges med 30 procent uden tydelige konsekvenser. Det er ikke uheld. Det er et problem.

Hvis byrådet i aften vælger at godkende merforbruget – og det gør de sandsynligvis, fordi alternativet er kaos – bør ja’et følges af mere end et suk og en forklaring. Det bør følges af krav om bedre styring, tidligere advarsler og et klart ansvar for, at det ikke gentager sig.

Ellers er det ikke bare 17,2 millioner kroner, der er problemet.
Så er det selve ledelsen af Fredericia Kommune.

Musicalens Folkemøde vender tilbage i Fredericia i 2026

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter stor succes i 2024 vender Musicalens Folkemøde tilbage til Fredericia den 19. og 20. juni 2026. I to dage bliver byen igen centrum for samtaler, koncerter, workshops og fællesskab med musicalkunsten i fokus – og ambitionen er klar: at samle både branchen, de nysgerrige og de dedikerede musicalelskere i Danmarks musicalhjerte.

Arrangementet gennemføres i et tæt samarbejde mellem Fredericia Kommune, Fredericia Musicalteater og Den Danske Scenekunstskole i Fredericia, som igen vil fylde byen med aktiviteter for både børn og voksne.

Teaterdirektør på Fredericia Musicalteater, Thomas Bay, ser frem til at bygge videre på erfaringerne fra første udgave.

»Musicalens Folkemøde er en unik begivenhed, som vi er meget stolte af at lave i byen sammen med Fredericia Kommune og Den Danske Scenekunstskole. I 2024 oplevede vi stor publikumstilslutning, og i 2026 glæder vi os til at udfolde musicalkunsten endnu bredere sammen med publikum,« siger han.

En festival, der samler byen

Musicalens Folkemøde blev første gang afholdt i sommeren 2024 og markerede sig hurtigt som et samlingspunkt for dialog, videndeling og oplevelser på tværs af generationer. Målet er at skabe en åben festival, hvor både musicalkendere, førstegangsgæster og fagfolk mødes omkring genren.

Afgående formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind, husker tydeligt stemningen fra 2024.

»Når jeg ser tilbage på Musicalens Folkemøde i 2024, bliver jeg stolt over, hvor meget vi kan på det her område. Folkemødet cementerede Fredericia som centrum for musicalgenren, hvor genren blev fejret, diskuteret og oplevet af både store og små. Det glæder mig meget, at Musicalens Folkemøde vender tilbage i 2026,« siger han.

Også Fredericias nye formand for Kultur, Turisme, Idræt og Bosætning, Susanne Eilersen, ser festivalen som en vigtig brik i byens kulturelle profil.

Hun peger på, at Musicalens Folkemøde både styrker samarbejdet mellem byens kulturinstitutioner og sætter Fredericia på landkortet nationalt.

»Med Musicalens Folkemøde 2026 samler vi mange af byens stærke kulturkræfter, som sammen skaber et helt særligt musicalevent fyldt med oplevelser for alle. Det er med til at give vores stolte musicaltraditioner endnu større synlighed – også uden for byens grænser,« siger hun.

Stjerner, fællessang og fokus på fremtiden

Selvom det endelige program først offentliggøres senere, er flere elementer allerede på plads. Festivalen får igen besøg af en række danske musicalstjerner, og det populære musicalkor vender tilbage. Her kan alle interesserede deltage og synge med, når koret i 2026 opfører tre sange sammen med en kendt musicalsanger. Tilmelding til koret er allerede åben.

Programmet kommer til at rumme både talks, koncerter og introduktioner til kendte musicals – men også aktiviteter med fokus på den moderne musical anno 2026 og genrens fremtidige udvikling.

Langt størstedelen af arrangementerne vil være gratis, mens enkelte begivenheder kræver billet.

SHOWCASE samler branche og publikum

Samtidig med Musicalens Folkemøde afholder Den Danske Scenekunstskole i Fredericia sin årlige SHOWCASE, hvor afgangseleverne præsenterer deres arbejde. SHOWCASE 2026 spiller på Fredericia Musicalteater i samme uge og tiltrækker hvert år både publikum og branchefolk fra hele landet.

Teaterdirektør Thomas Bay og leder af musicaluddannelse, Bjørg Gamst.

Leder af musicaluddannelsen, Bjørg Gamst, ser samspillet mellem de to begivenheder som oplagt.

»Vores elever er fremtidens musicalperformere, og derfor giver det god mening, at SHOWCASE falder samtidig med Musicalens Folkemøde, hvor fokus også er rettet mod fremtidens musicalverden,« siger hun.

Billetter til SHOWCASE 2026 sættes til salg i marts via Fredericia Musicalteaters hjemmeside, hvor også det fulde program for Musicalens Folkemøde vil blive offentliggjort.

Når juni 2026 nærmer sig, kan Fredericia dermed igen se frem til to dage, hvor byen bliver fyldt med sang, scenekunst og fællesskab – og hvor musicalen endnu en gang rykker helt ud i gaderne.

Renovering i Sønderparken blev 42 millioner kroner dyrere – byrådet skal godkende forhøjet låneramme

Af
Andreas Andreassen
-
0

Renoveringen af Sønderparken afdeling 12 i Fredericia er endt markant dyrere end først planlagt. I aften skal Fredericia Byråd tage stilling til, om kommunen vil godkende den endelige opgørelse, skema C, som viser en samlet stigning i anskaffelsessummen på 42,5 millioner kroner.

Den samlede pris for renoveringsprojektet er steget fra 268,1 millioner kroner ved skema B til 310,6 millioner kroner ved skema C.

Det er dog ikke Fredericia Kommune, der skal betale merudgiften. Da der er tale om almenbyggeri, er kommunens rolle at godkende den forhøjede anskaffelsessum og stille kommunal regaranti for den støttede del af lånet – ikke at finansiere projektet direkte.

Større udgifter i både støttede og ustøttede arbejder

For den støttede del af renoveringen er udgiften steget med 15,4 millioner kroner, så det samlede støttede lån nu udgør 222,9 millioner kroner. Det er denne del, Boli.nu anmoder kommunen om at stille 100 procent kommunal regaranti for.

De ustøttede arbejder er samtidig steget med omkring 27 millioner kroner, men her stilles der ingen kommunal garanti.

Ifølge sagsmaterialet skyldes stigningen på den støttede del især uforudsete jordomkostninger, følgearbejder og projektafvigelser samt ekstra indvendige arbejder i både renoverede og ombyggede boligblokke. Alene jordhåndtering og relaterede arbejder står for godt 10,6 millioner kroner af merudgiften.

Landsbyggefonden bakker op – med forbehold

Landsbyggefonden har godkendt stigningen i det støttede lån, men kun under forudsætning af, at Fredericia Kommune godkender skema C og stiller den nødvendige garanti. Samtidig har Landsbyggefonden forpligtet sig til at dække 50 procent af et eventuelt tab, hvis garantien en dag skulle blive aktuel.

Forvaltningen vurderer, at det er forsvarligt at stille garantien, og understreger, at garantistillelsen ikke påvirker kommunens låneramme.

Kommunen har pr. 1. december 2025 stillet garanti for omkring 3,38 milliarder kroner i forbindelse med støttet byggeri.

Formel godkendelse af afsluttende økonomi

Sagen handler dermed om byrådets formelle godkendelse af den afsluttende økonomi for et allerede gennemført renoveringsprojekt. Alternativet til en godkendelse vil i praksis kunne skabe alvorlige problemer for boligorganisationen, da Landsbyggefondens støtte forudsætter kommunens tilsagn.

Sagen har allerede været behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget, som har anbefalet indstillingen, og nu er det byrådets tur til at tage den endelige beslutning.

Godkendes skema C, accepterer byrådet både den forhøjede anskaffelsessum og det øgede garantiansvar – men uden at kommunen selv betaler de ekstra millioner.

Nyt lovforslag skal slå hårdere ned på voldsparate fodboldfans

Af
Andreas Andreassen
-
0

Justitsminister Peter Hummelgaard fremsætter onsdag den 17. december et nyt lovforslag, der skal give politiet markant bedre redskaber til at holde voldsparate fans væk fra danske fodboldkampe og stadioner.

Lovforslaget er rettet mod den stigende voldsparathed, som ifølge justitsministeren har præget dele af fodboldmiljøet de senere år, selv om langt de fleste kampe fortsat forløber fredeligt.

Forslaget gennemfører initiativerne i den lovpakke, som justitsministeren præsenterede den 12. september under overskriften »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold«. Pakken indeholder i alt 14 tiltag, der skal dæmme op for hooliganisme og fodboldrelaterede uroligheder.

Ifølge Peter Hummelgaard handler lovforslaget grundlæggende om tryghed.

»Det skal være en tryg og festlig oplevelse at komme på stadion for alle de fredelige fodboldfans, som tæller rigtig mange børnefamilier. Men vi har i de senere år set en stigende tendens i voldsparatheden i visse dele af fodboldmiljøet,« siger justitsministeren.

Han henviser blandt andet til en nylig sag, hvor en familiefar, der arbejder for en fodboldklub, blev overfaldet foran sin hustru og søn.

Visitation, forbud og stadionudelukkelser

Med lovforslaget får politiet mulighed for at indføre visitationszoner ved højrisikokampe, ligesom der indføres et forbud mod at besidde visse former for pyroteknik inden for en radius på 5.000 meter fra et stadion i forbindelse med kampafvikling.

Derudover lægges der op til, at dømte bandemedlemmer og grove voldsforbrydere kan udelukkes fra fodboldkampe, ligesom straffen skærpes for visse lovovertrædelser begået i relation til fodboldarrangementer.

Et andet centralt element i lovforslaget er, at uroskabende tilskuere fremover får registreringen i hooliganregisteret anført på straffeattesten. Ifølge regeringen skal det have en præventiv effekt og tydeliggøre alvoren i fodboldrelateret vold og uro.

Bred opbakning fra fodboldens parter

Justitsministeren fremhæver, at både Divisionsforeningen, klubberne og mange almindelige fans bakker op om lovpakken.

»Nogle misbruger fodbolden som deres slagmark. Den slags adfærd skal vi som samfund ikke acceptere. Derfor giver vi nu politiet bedre muligheder for at slå hårdt ned på dem, der ødelægger det, som ellers burde være fredelige sportsbegivenheder,« siger Peter Hummelgaard.

Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i begyndelsen af 2026 og ventes at træde i kraft 1. marts 2026.

Halv milliard i spil: Byrådet skal i aften sige ja til TVIS uden fuldt overblik over projekterne

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Byråd skal i aften tage stilling til, om TVIS må forlænge og omdirigere en låneramme på 534 mio. kr. og samtidig fastlægge fjernvarmens strategiske kurs helt frem til 2045. Beslutningen træffes, selv om flere oprindelige projekter er udgået, og nye endnu ikke er fuldt konkretiseret.

Fredericia Byråd står tirsdag aften over for en beslutning, der rækker langt ud over den nuværende byrådsperiode – og langt ind i borgernes varmeregninger. På dagsordenen er to centrale punkter om TVIS, Trekantområdets Varme Transmissionsselskab: en justering af en låneramme på 534 mio. kr. og en politisk tilkendegivelse af selskabets strategiske retning frem til 2045.

Formelt er sagerne adskilt. I praksis hænger de tæt sammen.

Låneramme fastholdes – men projekterne ændres

I 2022 godkendte ejerkommunerne, herunder Fredericia, at stille garanti for et lån på 534 mio. kr. i Kommunekredit til TVIS. Lånet skulle bruges til konkrete projekter, der skulle udfase fossile brændsler, udnytte overskudsvarme og styrke forsyningssikkerheden.

Tre år senere er billedet ændret markant.

Ifølge sagsmaterialet er der i dag kun realiseret eller disponeret projekter for 194 mio. kr., mens projekter for 175 mio. kr. er udgået. TVIS beder derfor nu ejerkommunerne om lov til at bruge midlerne på andre projekter, primært akkumuleringstanke, elkedler og ny udnyttelse af industriel overskudsvarme – og samtidig forlænge muligheden for låneoptag helt frem til 31. december 2029.

Forvaltningen vurderer, at de nye projekter ligger inden for den oprindelige låneramme. Men realiteten er, at byrådet i aften tager stilling til en halv milliard kroner i gæld, uden at kende den endelige projektliste.

Fredericia hæfter mest

TVIS er et §60-selskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. Fredericia er den største ejer med 31,68 procent og udpeger tre medlemmer til bestyrelsen.

Ved fuld udnyttelse af lånerammen betyder det, at Fredericia Kommune årligt opkræver en garantiprovision på omkring 930.000 kr. – og i sidste ende hæfter for en tilsvarende andel af risikoen.

Samtidig er Fredericia blandt de kommuner, hvor fjernvarmen fylder mest: Ni ud af ti boliger er fjernvarmeforsynede, og både Fredericia Fjernvarme og EWII Varme er afhængige af TVIS’ transmissionssystem.

Strategi til 2045 – uden krav om godkendelse

Det andet punkt på dagsordenen er endnu mere vidtrækkende.

TVIS beder ejerkommunerne om at tilkendegive opbakning til selskabets strategiske retning for perioden 2025–2045. Formelt er strategien ikke godkendelsespligtig, men TVIS ønsker alligevel kommunernes accept.

Strategien peger entydigt på, at fjernvarmen i Trekantområdet fremover skal baseres på el og overskudsvarme, kombineret med varmelagre, elkedler og varmepumper. Aftaler med Ørsted og Energnist fortsætter frem til 2037, mens biomasse og affald spiller en mindre rolle på sigt.

Ifølge TVIS er scenariet både konkurrencedygtigt, bæredygtigt og forsyningssikkert. Kritisk set betyder strategien også, at ejerkommunerne låser sig fast på én teknologisk og økonomisk retning i 20 år, mens energimarkedet fortsat er under hastig forandring.

Politisk accept – uden offentlig debat

Begge sager er allerede anbefalet i Klima-, Energi- og Miljøudvalget og i Økonomi- og Erhvervsudvalget. I aften lander de i byrådet.

Der har ikke været nogen bred offentlig debat om hverken lånerammen eller strategien, og sagerne er teknisk komplekse. Alligevel træffes beslutningen nu – samlet og på én aften.

For Fredericia Byråd handler det derfor ikke kun om at sikre stabil varmeforsyning. Det handler også om tempo, gennemsigtighed og politisk ansvar, når beslutninger med milliardperspektiv og årtiers konsekvenser træffes.

Byrådet siger i aften ja eller nej.
Konsekvenserne rækker til 2045.

Overfald, indbrud og hærværk fra Middelfart til Svendborg

Af
Andreas Andreassen
-
0

En lang række indbrud, et alvorligt overfald i Odense, hærværk mod biler og postkasser samt flere sager om vold og uroligheder præger Fyns Politis døgnrapport, der dækker stort set hele politikredsen.

Fyns Politis døgnrapport frem mod tirsdag den 17. december tegner et billede af et døgn præget af mange indbrud, voldelige episoder og omfattende hærværk på tværs af hele politikredsen.

I Middelfart Kommune blev der anmeldt indbrud på Vejrøvænget, hvor gerningspersoner har skaffet sig adgang gennem et opbrudt vindue. Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt er stjålet. Derudover er der registreret et tidligere indbrud på samme adresse, ligesom en personbil på Fynsvej har fået stjålet begge nummerplader.

Assens Kommune melder både om indbrud, indbrudsforsøg og groft hærværk. På Årøvænget blev der to gange anmeldt forsøg på indbrud, hvor gerningspersonen forsøgte at bryde et vindue op uden at komme ind. På Adelgade blev en bil udsat for alvorligt hærværk, da det viste sig, at der var boret hul i benzintanken, efter at ejeren uventet var løbet tør for benzin. I Aarup blev et indbrud anmeldt, hvor to kvinder blev overrasket i entreen og forlod stedet via en ulåst hoveddør. Her blev der stjålet smykker.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har politiet registreret både indbrud og hærværk. I Ryslinge blev der stjålet elektronik og smykker efter indbrud gennem et opbrækket vindue, mens der i Broby blev begået hærværk mod en personbil, som blev ridset og påført graffiti med sort tusch. Flere adresser i Faaborg og Ringe har været udsat for indbrud eller indbrudsforsøg, hvor gerningspersoner blandt andet har fået adgang gennem ulåste døre og opbrudte vinduer.

Kerteminde Kommune meldte om både indbrud, et sprængt postkasseanlæg og et færdselsuheld i Langeskov. Her skete der et harmonikalignende sammenstød i forbindelse med kødannelse ved vejarbejde, men uden personskade. I samme kommune blev en postkasse på Odensevej sprængt i stykker, formentlig med fyrværkeri.

I Nyborg Kommune blev der anmeldt flere indbrud på villaveje, hvor adgangen typisk er sket gennem opbrudte vinduer. På Banegårdsalleen blev en passager i et tog sigtet for både besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af knivloven. Derudover blev tre personer sigtet for overtrædelse af restaurationsloven efter uroligheder foran en beværtning.

Odense Kommune tegner sig for en stor del af døgnets alvorlige hændelser. I Odense NV blev en person fundet på gaden med friske skader efter et overfald og røveri, hvor forurettede var blevet frarøvet sit tøj og havde hukommelsestab om selve overfaldet. I Odense C blev flere personer sigtet for vold, ordensforstyrrelser og hærværk, herunder en sag hvor en mand kastede genstande og slog på ruder, samt flere sager med overfald i nattelivet. En 28-årig mand blev sigtet for kvalificeret vold efter at have brugt peberspray mod to personer.

Indbruddene i Odense spænder bredt geografisk og omfatter blandt andet Rosenørnsvej, Østparken, Præstegårdsvænget, Lupinvej, Solhaven og Lærkeparken. Her er der stjålet smykker, kontanter, elektronik og medicin.

I Svendborg Kommune blev der anmeldt flere indbrud og tyverier fra tasker, ligesom en bilist blev sigtet for spirituskørsel efter at have påkørt et lyssignal. Derudover blev der stjålet genstande fra et skur, herunder en påhængsmotor og haveredskaber.

Nordfyns Kommune meldte om både indbrud og hærværk, herunder en voldsom episode i Skamby, hvor en mand kastede møbler ud fra tredje sal og ned gennem en trappeopgang. På Ærø blev endnu en postkasse sprængt i stykker, formentlig med fyrværkeri.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport modtaget tirsdag den 17. december 2025.

Millionoverskridelse i Fredericia: Byrådet skal i aften finde pengene – cykelstier udskydes

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Byråd skal i aften tage stilling til en markant økonomisk udfordring i anlægsprojektet Infrastruktur Danmark C, Taulov, som er blevet væsentligt dyrere end forudsat. Projektet har et merforbrug på 17,2 millioner kroner, og forvaltningen foreslår nu, at regningen betales ved at omprioritere midler fra andre projekter i Danmark C – herunder ved at udskyde planlagte cykelstier.

Sagen handler om et samlet infrastrukturprojekt, der skal fremtidssikre fremkommeligheden omkring erhvervsområdet Danmark C og dækker blandt andet ombygning af rundkørslen ved Hejse Kro, nye signalanlæg ved Vejle Landevej og Baronessens Kvarter, forlægning af Nordensvej samt ombygning af tilslutningsanlæg 61 (TSA 61).

Ledningsomlægninger driver regningen op

Ifølge forvaltningen skyldes overskridelsen primært ændringer i TSA 61-projektet. Især projektbetalte ledningsomlægninger har vist sig langt dyrere end forudsat i budgettet fra 2022. Alene her er der tale om et merforbrug på omkring 10 millioner kroner.

Derudover er projektet blevet udvidet som følge af en ændring af hastighedsgrænsen fra 40 til 50 km/t, hvilket har krævet et større anlæg. Samtidig har udfordringer med afvanding betydet ekstraarbejde, fordi det eksisterende afvandingssystem flere steder har skullet udbedres. Af praktiske hensyn er der også udlagt mere slidlag end oprindeligt antaget.

Cykelstier sendes tilbage i bunken

For at finansiere merforbruget foreslår forvaltningen, at midler omprioriteres inden for anlægsrammen. Det betyder konkret, at cykelstiprojektet ved Stakkesvang og Børupvænget, som ellers var planlagt og bevilget med samlet 14,5 millioner kroner i årene 2027 og 2028, udskydes.

Konsekvensen er, at anlæggelsestidspunktet for cykelstierne ikke længere er fastlagt. I realiteten sendes projektet tilbage i kategorien af projekter, der hverken er finansieret eller tidsfastsat, og som først kan komme i spil igen i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger for 2027–2030.

Kanalbyen bidrager – men kun midlertidigt

En del af finansieringen foreslås også hentet fra Kanalbyen, hvor midler omprioriteres til Danmark C-projektet. Forvaltningen vurderer dog, at konsekvensen for Kanalbyen er begrænset, fordi udviklingstempoet aktuelt er lavt, og de resterende midler fortsat er tilstrækkelige til at varetage vejmyndighedens opgaver i området.

Efter omprioriteringen vil der være 3,4 millioner kroner tilbage til Kanalbyen i 2026, og fra 2027 og frem er der afsat 2,251 millioner kroner årligt.

Politisk uenighed – men flertal for løsningen

Sagen har allerede været behandlet politisk. I Teknisk Udvalg anbefalede et flertal, at cykelstien ved Stakkesvang udgik for at frigøre midler til Danmark C-projektet. Palle Dahl (Danmarksdemokraterne) stemte imod og ønskede, at cykelstiprojektet blev bevaret.

Udvalget bad samtidig om, at der blev undersøgt andre finansieringsmuligheder end Kanalbyen. Alligevel er det denne model, som nu ligger til grund for indstillingen.

I Økonomi- og Erhvervsudvalget blev forslaget anbefalet med den bemærkning, at behovet for cykelstier ved Stakkesvang fortsat vurderes som stort – og at det vil være højt prioriteret at finde finansiering i de kommende budgetforhandlinger.

Et valg mellem infrastruktur og bløde trafikanter

Når byrådet mødes i aften, står det dermed over for et klassisk prioriteringsvalg: Skal et dyrt og forsinket vejprojekt reddes her og nu – også selv om det betyder, at cykelstier må vente på ubestemt tid?

Forvaltningen vurderer, at de ekstra 17,2 millioner kroner er nødvendige for at færdiggøre Infrastruktur Danmark C, Taulov. Spørgsmålet er, om byrådet er villigt til at betale prisen – og hvem der i sidste ende kommer til at vente længst.

Strømafbrydelse ramte centrale og nordlige Fredericia onsdag formiddag

Af
Andreas Andreassen
-
0

Onsdag den 17. december blev dele af Fredericia ramt af en uventet strømafbrydelse. Ifølge AVISENs oplysninger gik strømmen omkring kl. 9.40 i både det centrale og nordlige Fredericia.

Kort før kl. 10.02 udsendte TREFOR Elnet en melding via deres driftsovervågning, hvor de oplyste, at der var tale om en uventet afbrydelse i elnettet.

Ifølge TREFOR var omkring 1.300 kunder berørt af strømafbrydelsen.

»Der er en uventet strømafbrydelse i elnettet i dele af Fredericia. Vi er i gang med at finde årsagen. Vi har ca. 1.300 afbrudte kunder og forventer normal forsyning omkring kl. 11.00,« oplyste TREFOR.

De berørte kunder er blevet varslet direkte, og TREFOR beklager de gener, som afbrydelsen har medført.

Årsagen til strømafbrydelsen er endnu ikke offentliggjort. TREFOR forventer ifølge meldingen, at normal elforsyning er genoprettet omkring kl. 11.00.

AVISEN følger sagen og opdaterer, hvis der kommer nye oplysninger.

123...760Side 1 af 760
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER