Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen.
I Middelfart blev der mandag aften anmeldt forsøg på indbrud på Grønningen. Anmelderen hørte lyde fra et vindue og kunne se to personer udenfor boligen. Da vinduet blev åbnet, løb de to personer fra stedet.
I Faaborg-Midtfyn Kommune blev der tirsdag morgen anmeldt forsøg på indbrud på Sdr. Højrupvejen ved Ringe. En ukendt gerningsmand havde forsøgt at skaffe sig adgang til boligen via terrassedøren i baghaven, hvor der blev fundet flere opbrudsmærker. Intet er stjålet.
I Faaborg blev der samme aften stjålet to nummerplader på ukendt vis fra en adresse på Klinteallé.
I Nyborg blev der tirsdag eftermiddag begået indbrud på Kirstensvej. Anmelderen kom hjem og fandt gerningsmanden stående i udestuen. Gerningsmanden flygtede gennem et vindue, mens han råbte »undskyld, undskyld«, og forlod stedet på elcykel.
Odense NØ havde et indbrud på Hybenhaven, hvor et vindue var blevet brudt op. Det er endnu ikke opgjort, hvad der eventuelt er stjålet.
I Otterup på Nordfyn blev der anmeldt hærværk på Krogsbølle Bygade, hvor en postkasse ved vejen var blevet sprængt i stykker – formentlig med fyrværkeri.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport onsdag den 24. december 2025.
Der er noget grundlæggende skævt ved et land, hvor civile konsulenter får mere taletid end officerer med mudder på støvlerne. De besparelser, der “ikke skulle koste noget”, har tidligere efterladt et forsvar uden reservedele, personale og robusthed. McKinsey leverer det, de bliver bedt om af politikerne og forsvarchefen. Forsvar handler om maksimal parathed, vore dygtige soldater og officere er uddannet til at varetage forsvarets interesser på alle niveauer, også sammen med pNår militær dømmekraft udliciteres arter fra Nato og andre organisationer.
Danmark står midt i en sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor ord som “beredskab”, “afskrækkelse” og “parathed” igen er blevet alvor. Set udefra rejser det et ret simpelt spørgsmål: Burde Forsvaret ikke selv kunne vurdere, hvad der mangler – og hvad der virker? Forsvaret er ikke en tilfældig styrelse. Det er en af statens mest komplekse og specialiserede organisationer, fyldt med mennesker, der bogstaveligt talt lever af at planlægge under usikkerhed.
Hvorfor hyrer vi nogen udefra til at fortælle de fagfolk, der står i det hver dag, hvad problemet er? Som lægmand finder jeg dette mærkeligt. Den politiske ledelse skal klart definerer, hvad Forsvaret konkret skal kunne, hvem vi skal kunne forsvare os imod, og på hvilket ambitionsniveau.
I starten af 10’erne blev McKinsey sat i Forsvarets geledder med en helt klar ordre: Der skulle spares. I dag er dommen ret enkel: Den vurdering var forkert. Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen siger det ligeud: Vi har fjernet territorialforsvaret, nu skal vi starte fra nul med en nedslidt organisation, der mangler materiel og personale.
Officerernes fagforening HOD er ikke begejstret. Formanden Niels Tønning tvivler på McKinseys militærfaglige kompetence og peger på, at officerer er trætte af, at der lyttes mere til andre end dem, når det kræver militærfaglighed. Her rammer de noget vigtigt: Forsvaret er ikke en fragtvirksomhed. Du kan ikke styre det efter “udnyttelsesgrad” alene.
McKinsey gør det, de bliver bestilt til. De er et værktøj. Men ansvaret ligger hos dem, der bestiller værktøjet, de skal forklare opgaver rigtigt.
Det kræver:
1. Klar politisk retning og prioritering
2. Respekt for militærfagligheden
3. Robust logistik, reservedele og vedligehold
4. Planer, der kan holde i virkeligheden – ikke kun i regnearket
For kampkraft opstår, når mål, midler og ansvar hænger sammen – fra Christiansborg til kasernegården. Forsvarsmidler bruges rigtigt, når politikerne sætter klare mål, lytter til militærfagligheden først og kun bruger konsulenter som støtte – ikke som styring.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi var onsdag formiddag til stede i Kolding, efter at der blev gjort et alvorligt fund i det fri. Politiet fik anmeldelsen klokken 08.27, da en hundelufter havde fundet en livløs person udendørs.
Ifølge Torben Møller rykkede patruljer hurtigt ud til stedet, hvor der i løbet af formiddagen og hen på eftermiddagen blev gennemført en række undersøgelser for at klarlægge omstændighederne omkring dødsfaldet.
»Politiet var onsdag formiddag til stede på Junghansvej i Kolding, efter at vi klokken 08.27 modtog en anmeldelse om fund af en død person udendørs. Anmeldelsen kom fra en hundelufter. Politiet har været til stede på stedet frem til omkring klokken 13.43, hvor der blev foretaget forskellige undersøgelser,« oplyser Torben Møller.
Undersøgelserne har ifølge Sydøstjyllands Politi ikke givet anledning til mistanke om, at der skulle være sket noget kriminelt.
»Der er ikke noget, der tyder på, at der er tale om et strafbart forhold, og vores undersøgelser har ikke givet anledning til mistanke om, at der er begået en forbrydelse,« lyder det videre.
Den afdøde er en 80-årig mand fra lokalområdet, og de pårørende er blevet underrettet. Politiet oplyser, at der vil blive foretaget en obduktion, hvilket er en del af den normale procedure i sager som denne.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 24.12 kl. 17.00 af vagtchef Torben Møller.
December i Middelfart har haft mange stemninger. Travle butikker, fulde poser, ønskelister, der skulle nås. Og så er der de steder, hvor tempoet sænker sig. Hvor man ikke skynder sig, men ser sig omkring. Lytter. Mærker. Det er her, julekalenderen finder sin sidste låge.
I dag åbner vi låge 24 hos LUXX i Algade 31 – en unika-forretning, hvor julen ikke larmer, men falder på plads.
»Du er gået ind i LUXX,« siger indehaver Jane Langvad. »En unika-forretning med primært interiør, lækre ting og sager til boligen og til gaver. Mange af tingene findes kun i ét eksemplar.«
Det er en bevidst tanke. I LUXX er der ingen hylder med gentagelser.
»Vi finder ting, der både er nyproducerede og gamle. Håndlavede ting. Ting, der er tænkt lavet af gamle materialer. Det er det, der gør det interessant.«
En butik, der får folk til at stoppe op
LUXX åbnede i oktober sidste år, og året der er gået, har været mere end lovende. »Vi har flere hundrede kunder inde om ugen,« fortæller Jane. »Og folk siger tit ‘wow’, når de kommer ind. Nogle siger endda, at de bliver helt rørte.«
Butikken er indrettet med rolige farver, et grønt gulv og gennemtænkte sammensætninger. Stemningen er bevidst afdæmpet.
LUXX er indrettet med rolige farver og gennemtænkte sammensætninger. Et sted, hvor mange stopper op og tager sig tid.
»Det er en meget rolig butik. Og så har vi bare mega god service. Hvis du bor i byen og gerne vil låne en stor vase med hjem for at se, om den passer, så gør du det. Det er helt fint.«
December – unikaernes højsæson
Julen er en stor måned hos LUXX. Ikke fordi der er mest pynt, men fordi mange netop leder efter noget, der ikke ligner det, alle andre har. »Det er en stor måned, fordi vi har mange unika-julegaver. Der er mange, der ønsker sig unika-ting. Så der er rigtig mange, der kigger ind og køber julegaver.«
At pakke ind er en disciplin i sig selv, når gaverne ikke altid er små. »Det er ikke så nemt at pakke en barstol ind eller en gammel tønde,« siger Jane og smiler. »Men vi gør vores bedste. Og vi leverer også rundt i byen, hvis folk køber store ting.«
Naturen som julepynt
I LUXX er julen ikke rød og glitrende. Den er grøn, brun og levende. »Du kan jo se, hvor meget vi pynter op. Det er ikke meget,« siger Jane. »Vi har vores egen skov. Vi er vilde med kogler, vi er vilde med naturen.«
Koglerne fylder i år mere end nogensinde. »De her har virkelig hittet. Det er vores egen egern-familie, der har spist koglerne. Så du kan få dem i forskellige variationer.« Ellers er der få faste traditioner. »Vi gør det hyggeligt. Og det er jo det vigtigste.«
Og så er der kaffe, en lille snack – og plads til at blive lidt længere.
Annonce
Årets julegavehit – glas, der kan bruges
Når snakken falder på julegavehits, er Jane ikke i tvivl. »Vi har solgt vildt mange glas fra Marokko.« Glassene er lavet af genbrugsglas efter gamle håndværkstraditioner. »Folk kan lide dem, fordi det er glas, man ikke ser andre steder. De er genbrug, de er mundblæste, og de kan tåle alt. Opvaskemaskine, varme drikke – og så kan du bruge dem til mange ting.« Prisen hjælper også. »Seks glas for 300 kroner. Det er en god gave.«
De marokkanske genbrugsglas er blandt årets store julegavehits.
Derudover sælger LUXX meget af det, Jane kalder “hygge”: »Lys, lysestager, kogler. Unika-ting, hvor man tænker: den er perfekt til min ven.« Også større ting ryger over disken. »Vi sælger mange kopper, læderbænke, puffer. Nogle har ønsket sig det længe – og så skal manden have det.«
En stille afslutning på december
LUXX er ikke en butik, man løber igennem. Det er et sted, man bliver lidt i. Et sted, hvor gaver ikke vælges ud fra hast, men ud fra fornemmelse. Og måske er det derfor, det giver mening, at julekalenderen slutter netop her. Med unika. Med ro. Med naturen indenfor. Og med gaver, der ikke råber – men bliver.
Tak fordi du har fulgt med hele december. Julekalenderen i Middelfart lukker sin sidste låge her. Med en butik, der minder os om, at jul også kan være stille.
KRIMI. Tirsdag aften rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i Vejle, hvor to biler var involveret i et sammenstød. Uheldet skete klokken 18.10 på Jerlev Landevej ved et kryds.
Ifølge politiet var der tale om et færdselsuheld med begrænsede konsekvenser. En bil var i færd med at foretage et sving, da en anden bil kom kørende bagfra og påkørte køretøjet.
»Det er et færdselsuheld med ringe materielle skader og ikke nogen personskader,« oplyser Torben Møller.
Den ene af de involverede bilister blev dog kørt til skadestuen for et tjek, men der er ikke registreret yderligere personskader i forbindelse med hændelsen.
De to parter i uheldet var mænd fra lokalområdet. Den ene var i 20’erne, mens den anden var i 60’erne.
Politiet har ikke yderligere oplysninger om færdselsuheldet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 24.12 kl. 10.00 af vagtchef Torben Møller.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi er onsdag morgen til stede på Junghansvej i Kolding, hvor der arbejdes med en anmeldelse om et mistænkeligt forhold. Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.27, og indsatsen på stedet har haft førsteprioritet.
»Vi er lige nu til stede nede på noget, der hedder Junghansvej i Kolding, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold. Jeg har ikke yderligere på det. Men det er en anmeldelse, vi har fået kl. 08.27,« oplyser Torben Møller.
Ifølge politiet er der på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger, der kan deles offentligt. Arbejdet på stedet har desuden betydet, at døgnrapporten kun er gennemgået i begrænset omfang.
»Og derfor så har jeg da ikke kunnet gå hele døgnrapporten igennem fra i går. Jeg har nået nogle ting. Og det er det, jeg kan nå. Det er ikke meget, men det er fordi, vi arbejder dernede, og det har jeg skulle koncentrere mig,« lyder det videre fra politiet.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der ikke på nuværende tidspunkt er yderligere information om sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 24.12 kl. 10.00 af vagtchef Torben Møller.
En ny analyse af sportsøkonom Steen Houman dokumenterer, at 60–70 procent af den sportslige succes i dansk herrehåndbold kan forklares med økonomi. Fredericia Håndboldklubs sidste sæson passer præcist ind i billedet – med en topplacering i grundspillet. Fredericia er en samtidig en blandt få klubber, der leverer et økonomisk overskud.
En ny analyse af klubbernes regnskaber i Herreligaen viser, hvor tæt sammenhængen er mellem penge og placering i dansk herrehåndbold. Analysen er udarbejdet af sportsøkonom Steen Houman og bygger på klubbernes seneste offentlige regnskaber.
Ifølge analysen kan mellem 60 og 70 procent af en klubs sportslige resultater over tid forklares af økonomien – først og fremmest personaleomkostningerne. Kender man lønbudgettet, kender man i grove træk også klubbens sportslige niveau.
Aalborg Håndbold er det klare yderpunkt. Klubben har mere end dobbelt så stor omsætning som de nærmeste konkurrenter og ligger i en klasse for sig, både økonomisk og sportsligt. Det er derfor heller ingen overraskelse, at Aalborg igen satte sig tungt på toppen.
Bag Aalborg er billedet langt mere nuanceret. Her viser Steen Houmans analyse et felt på omkring seks klubber, der økonomisk ligger relativt tæt og derfor også bør kunne forvente at kæmpe om slutspilspladserne – uden nødvendigvis at være realistiske guldkandidater.
Her placerer Fredericia Håndboldklub sig.
Sidste sæson sluttede Fredericia som nummer tre i grundspillet, men ramte senere en mur i slutspillet med en lang periode uden sejre. Set i lyset af analysen er det ikke et brud med økonomiens logik – men heller ikke et resultat, der slavisk følger regnearket.
Hvis økonomien alene havde været afgørende, skulle Fredericia have spillet med om guldet. Det gjorde klubben ikke. Og netop dét understreger et centralt punkt i Steen Houmans analyse: Sammenhængen mellem økonomi og sportslige resultater er stærk over tid, men aldrig absolut i den enkelte sæson.
Grundspillet viste, at Fredericia kunne præstere helt op mod toppen, mens slutspillet blotlagde forskellene i bredde, belastning og robusthed, som økonomien i sidste ende er med til at definere. Ikke som en undskyldning – men som en forklaring på, hvor loftet ligger.
Analysen viser samtidig, at kun fem klubber i ligaen senest leverede overskud, heriblandt Fredericia. Det placerer klubben i et økonomisk mindretal i en liga, der samlet set tabte omkring 22 millioner kroner. For Fredericia betyder det, at fundamentet er solidt – men også, at konkurrencen i toppen foregår på vilkår, hvor Aalborg stadig er et stykke foran resten.
Konklusionen i Steen Houmans analyse er klar: Økonomi afgør ikke hver kamp. Men over tid afgør den, hvem der har råd til at blive i toppen. Og her viser Fredericias seneste sæson præcist, hvordan sportslige muligheder og økonomiske rammer mødes – og til sidst sætter deres naturlige grænse.
Fredericia Håndboldklubs seneste regnskab viser en bruttofortjeneste på 17,2 millioner kroner og et overskud på 337.000 kroner. Egenkapitalen udgør 837.000 kroner, mens balancesummen ligger på 4,8 millioner kroner. Tallene placerer FHK blandt de få klubber i Herreligaen, der formår at drive elitesport med sorte tal.
I Steen Houmans analyse af ligaens økonomi fremgår det samtidig, at Fredericia har en anslået omsætning på cirka 29,9 millioner kroner. Det placerer klubben som nummer to i ligaen – kun overgået af Aalborg Håndbold, der med en omsætning på omkring 62,7 millioner kroner befinder sig i en helt anden økonomisk liga.
Samtidig viser analysen, at Fredericia er blandt de klubber, der leverer overskud, mens størstedelen af ligaen taber penge. Flere klubber har underskud på mellem én og fire millioner kroner, og enkelte – som KIF Kolding – med markant større minusser. Set i det lys fremstår FHK som en klub med økonomisk kontrol og balance, men uden de ressourcer, der gør det realistisk at matche Aalborg over en hel sæson.
Efter to årtier i Middelfart Byråd ser Regitze Tilma tilbage på et langt politisk liv med magtkampe, kompromiser, sejre og nederlag. Som tidligere gruppeformand for Venstre og fortsat byrådsmedlem har hun været med til at forme kommunen gennem skiftende tider – og hun lægger ikke skjul på, hvad der har kostet mest, hvad der har givet mest, og hvorfor lokalpolitik aldrig bare er et hverv.
Når Regitze Tilma ser tilbage på 20 år i Middelfart Byråd, er det ikke de enkelte sager, der først melder sig. Det er stemningen. Tempoet. Tyngden. Og den langsomme erkendelse af, at lokalpolitik aldrig bare handler om beslutninger på papir, men om mennesker, relationer og ansvar, der rækker langt ud over byrådssalen.
Regitze Tilma har siddet i Middelfart Byråd i to årtier. I en stor del af tiden som markant profil for Venstre og i en årrække som gruppeformand. I dag er hun fortsat byrådsmedlem – men med en anden position, en anden ro og et andet blik på det politiske arbejde.
»Når man har siddet her så længe, så holder man op med at tælle enkeltsager. Det, der fylder, er følelsen af ansvar. Og erkendelsen af, at de beslutninger, man er med til at træffe, får konsekvenser for virkelige mennesker,« siger hun.
Et byråd er ikke et abstrakt rum
Regitze Tilma trådte ind i byrådet på et tidspunkt, hvor lokalpolitik stadig var præget af stærke fronter og klare skel. Meget har ændret sig siden – både i kommunen og i måden, politik bliver ført på.
»Byrådsarbejde er blevet mere komplekst. Der er langt flere lag i beslutningerne i dag. Flere krav, flere regler, flere hensyn. Og samtidig en større forventning om, at man som politiker skal kunne forklare og forsvare alt – hele tiden,« siger hun.
For hende har det altid været afgørende at holde fast i, at byrådet ikke er en teoretisk øvelse.
»Det er ikke et debatforum for ideologier. Det er et arbejdsrum, hvor man skal få en kommune til at fungere. Skoler, ældrepleje, veje, økonomi. Det er virkeligheden, vi arbejder med.«
Ledelse, magt og modstand
Som tidligere gruppeformand for Venstre stod Regitze Tilma ofte midt i de store forhandlinger. Budgetter, strukturændringer, prioriteringer, der sjældent gjorde alle glade.
»Man lærer hurtigt, at ledelse i lokalpolitik også handler om at kunne stå i modvind. Nogle beslutninger koster politisk. Andre koster personligt. Det er en del af pakken.«
Hun lægger ikke skjul på, at rollen som gruppeformand kunne være krævende.
»Der er et ansvar over for både partiet, vælgerne og kommunen. Og så er der det menneskelige lag. Man sidder sammen med folk, man er uenig med – men som man alligevel skal kunne arbejde respektfuldt sammen med bagefter.«
Når politik bliver personlig
Gennem årene har Regitze Tilma oplevet, hvordan tonen i politik har ændret sig. Ikke kun i byrådssalen, men i offentligheden.
»Der er kommet mindre tålmodighed. Mindre forståelse for, at ting tager tid. Og mindre respekt for, at kompromiser er nødvendige, hvis et demokrati skal fungere.«
Hun peger på, at lokalpolitik i dag er langt mere eksponeret.
»Alt bliver vurderet, kommenteret og delt. Det kan være hårdt, især når man ved, hvor mange overvejelser der ligger bag en beslutning.«
Alligevel har hun aldrig fortrudt sit engagement.
»Hvis man vil have indflydelse, må man også tage den del med.«
Et andet blik med årene
I dag oplever Regitze Tilma, at hendes rolle i byrådet har ændret karakter. Ikke fordi engagementet er blevet mindre – men fordi erfaringen fylder mere.
»Man bliver mindre optaget af at markere sig og mere optaget af at få tingene til at hænge sammen. Man ved, hvor systemet knirker. Og man ved, hvornår det giver mening at insistere – og hvornår det giver mening at give sig.«
Hun beskriver det som et skifte fra tempo til perspektiv.
»Jeg lytter mere. Og jeg bruger erfaringen til at stille de spørgsmål, som måske ikke råber højest, men som er vigtige.«
Hvad står tilbage?
Når hun bliver bedt om at sætte ord på, hvad 20 år i byrådet har betydet, er svaret ikke entydigt.
»Det har fyldt meget. Det har kostet tid. Og det har givet enormt meget igen.«
Hun peger især på relationerne som noget af det mest værdifulde.
»Man lærer mennesker at kende på en helt særlig måde, når man deler ansvar. Også på tværs af partier.«
Og så er der kommunen selv.
»At have været med til at forme Middelfart over så mange år – det er ikke noget, man bare slipper. Uanset om man en dag træder ud eller ej.«
Lokalpolitik som livsvalg
For Regitze Tilma har lokalpolitik aldrig været et karriereskridt. Det har været et livsvalg.
»Man gør det, fordi man føler et ansvar. For stedet. For fællesskabet. For at tingene bliver gjort ordentligt.«
Hun smiler, da hun bliver spurgt, om hun ville gøre det igen.
»Ja. Men man skal vide, hvad man går ind til. Lokalpolitik er ikke for sarte sjæle. Til gengæld er det et af de steder, hvor man faktisk kan gøre en forskel.«
Efter 20 år er det ikke ambitionen, der driver hende. Det er erfaringen. Og viljen til stadig at tage ansvar.
»Så længe jeg kan bidrage konstruktivt, giver det mening at blive.«
En ny CEPOS-analyse peger på, at Fredericia i princippet kunne have brugt 361 millioner kroner mindre i 2024, hvis kommunen havde været lige så udgiftseffektiv som Vejle. Det tal giver stof til eftertanke, siger Liberal Alliances Christian Jørgensen, men han advarer mod at tro, at pengene bare ligger klar til hævning. Rapporten skal bruges som inspiration, ikke som facit.
En analyse fra CEPOS har endnu en gang sat gang i den lokale diskussion om, hvor effektivt Fredericia Kommune forvalter skatteborgernes penge. Ifølge beregningerne kunne kommunen i 2024 i princippet have brugt 361 millioner kroner mindre, hvis driften havde været tilrettelagt med samme udgiftseffektivitet som Vejle Kommune, der igen topper listen.
Tallet er stort nok til at sætte fantasien i gang. For 361 millioner kroner er ikke småpenge i en kommune, hvor debatten om økonomi ofte kredser om skoler, ældre og velfærd, og hvor det politiske sprog jævnligt er præget af knappe budgetter og prioriteringer, der gør ondt.
Men netop derfor bør rapporten også læses med omtanke, mener Christian Jørgensen fra Liberal Alliance i Fredericia.
Han kalder analysen en anledning til refleksion – ikke bare for politikerne, men også for forvaltningen.
»Det man overordnet kan sige, det er, at rapporten giver anledning til refleksion. Det bør den gøre generelt, både på politikere og på forvaltning,« siger han.
361 millioner lyder vildt, men 9 procent gør det mere jordnært
En del af forklaringen på, at tallet virker så voldsomt, ligger ifølge Christian Jørgensen i størrelsen på kommunens samlede økonomi.
Fredericia arbejder med et budget på godt fire milliarder kroner, og set i den målestok svarer kommunepotentialet ifølge CEPOS til omkring ni procent.
»Når man hører tallet 361 millioner, så lyder det jo umiddelbart som et meget højt tal. Men hvis man kigger på, at det er med udgangspunkt i et budget på godt fire milliarder kroner, så svarer det til et potentiale på cirka ni procent. Så lyder det måske ikke helt så meget på månen,« siger han.
Han peger samtidig på, at det netop er sådan nogle procenter, der kan blive til meget store beløb, fordi kommunens økonomi er så omfattende.
Skepsis, benchmark og et regneark med blinde vinkler
Selvom han mener, rapporten er relevant, understreger han, at man skal være varsom med at behandle den som sandhed med stort S.
»Man skal altid tage den slags undersøgelser eller rapporter med en naturlig skepsis og lade være med at tage dem som den evige sandhed. Man skal tage dem som inspiration,« siger han.
Han fremhæver, at benchmark-øvelser kan give skæve resultater, hvis man ikke tager højde for forskelle, som regnearket ikke fanger. Som eksempel nævner han en tidligere beregning om potentielle besparelser på vejdrift, hvor den mest effektive kommune ifølge ham var Frederiksberg.
»Der var et stort potentiale for rigtig mange kommuner, men det opstår også, når man benchmarker på den måde, hvor den bedste kommune er Frederiksberg, hvor der ikke er ret meget vej, og hvor der bor mange mennesker,« siger han og tilføjer:
»Det er bare for at sige, at tingene ikke er helt enkle og ikke sort-hvide.«
Vil kigge mod Vejle – og ud over kommunegrænsen
I Liberal Alliance vil man ifølge Christian Jørgensen bruge CEPOS-rapporten aktivt i budgetarbejdet i byrådet. Ikke som en spareplan, men som et redskab til at stille spørgsmål og hente inspiration.
»Når vi skal sidde og snakke budgetter og prioriteter, vil vi inddrage rapporter som dem fra CEPOS i dialogen om mulighederne. Man skal ikke tage skyklapper på og tro, at den måde, man gør tingene på i Fredericia, er den eneste rigtige,« siger han.
Og han peger på, at Fredericia har et oplagt sammenligningspunkt tæt på.
»Vi har landets mest udgiftseffektive kommune lige ved siden af os i Vejle, hvor der sidder en Venstre-borgmester. Og vi har en Venstre-borgmester i Fredericia fra 1. januar, som har arbejdet i Vejle Kommune i mange år. Det er da nærliggende, at de taler sammen,« siger han.
Han nævner også andre kommuner, der ifølge analysen ligger højt, og understreger, at det ikke kun handler om borgerligt ledede kommuner.
»Ikast-Brande ligger også rigtig fint, og Holbæk gør det samme, hvor der sidder en socialdemokratisk borgmester. Pointen er, at vi skal kigge ud over kommunegrænsen, tale med kommuner, der benchmarker godt, og læse analyserne for det, de er,« siger han.
Skat, respekt for pengene – og realisme
I CEPOS-analysen bliver tallet også omsat til privatøkonomi. Her lyder regnestykket, at en almindelig arbejderfamilie i Fredericia betaler omkring 17.900 kroner mere i skat om året, end hvis kommunen var lige så udgiftseffektiv som Vejle.
Det perspektiv rammer direkte ned i Liberal Alliances politiske grundsyn, siger Christian Jørgensen.
»Som liberal mener jeg, at man skal behandle andre menneskers penge med respekt,« siger han.
Han åbner for, at effektivisering i sidste ende kan give mulighed for skattelettelser, men gør det samtidig klart, at det ikke er et nært forestående lokalt projekt.
»Jeg tror ikke, at skattelettelser er på agendaen i Fredericia på den korte bane. Der er udfordringer, der er mere presserende,« siger han og peger på, at der i det nye byrådsgrundlag ikke er lagt op til hverken skatteforhøjelser eller skattenedsættelser her og nu.
Forvirringen er forståelig, men pengene kan ikke hives ud af en automat
Når der bliver talt om manglende penge til velfærden, kan et tal som 361 millioner hurtigt fremstå som en nøgle, der kunne løse mange problemer på én gang.
Den forvirring forstår Christian Jørgensen godt.
»Ja, det kan jeg sagtens forstå,« siger han og peger på, at regnestykket i princippet gælder alle kommuner, der ikke ligger nummer ét.
»Der skal jo være én mest effektive kommune, og det betyder samtidig, at alle andre er mindre effektive og derfor har et potentiale af varierende størrelse,« siger han.
Og derfor advarer han mod den nemme konklusion, at Fredericia blot kan skære beløbet ud uden konsekvenser.
»At tro, at man én til én bare kan spare 350 millioner kroner, uden at nogen kan mærke det, så simpel er verden ikke,« siger han.
For ham er pointen snarere, at analysen bør udløse en seriøs gennemgang og en politisk diskussion om, hvor Fredericia eventuelt kan drive tingene anderledes – og hvor grænsen går.
»Det kalder på en grundig analyse, en grundig snak og en grundig læsning af rapporten med henblik på at finde ud af, hvad man kan lade sig inspirere af i det videre arbejde i Fredericia Kommune,« siger han.
