LEDER: Kultur er det kære navn for alt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med dagens udmelding om at man ønsker at bygge et nyt “kulturhus” i Kanalbyen i Fredericia, er vi atter rendt ind i en af de vanlige spørgerunder her på AVISEN. For fremfor at udvise “patriotisme” omkring hvad man nu ellers finder på blandt forvaltningsfolk og byrådspolitikere, bør vi stille de spørgsmål, der kan trænge sig på hos forskellige læsere.

En af disse spørgsmål er, hvorfor man altid skal benævne noget “kultur”. Hvad er det? I vores tid er det praktisk talt alt. Man kan stort set kalde hvad som helst for kultur. Derfor er det også betænkeligt, når udmeldingen om at lave et fælles byggeri for både vores museum og teater, rammes ind under kultur:

Fredericias historie er mere nationalhistorie, end lokalhistorie. Vores voldanlæg er en fælles forpligtelse for hele den danske nation, hvor bevaringen af dette betydningsfulde historiske anlæg, må være en topprioritet. Museet er da også statsanerkendt, og emneområdet er lagt på plads. Det er en plads, hvor ordet “teater”, aldrig figurerer, og hvorfor skulle det også det? Et fæstningsanlæg har potentialet til at række langt ud over landegrænsen, og ville kunne tiltrække turister langt væk fra. De kommer næppe for at høre danske musicals.

Så simpelt kan det siges.

Igen ser vi ordet kultur blive brugt uheldigt, og det er nærliggende at tænke, at politikerne udmærket godt ved, at ingen vil finansiere et nyt teater til en mellemstor provinsby, men måske et nationalhistorisk projekt. Få to for en? Altså, ved at binde den kroniske underskudsforretning (teatret) sammen med den historiske pligtopgave, kan vi få begge dele. Det er ikke utænkeligt, at det kan lykkes med denne manøvre. Byggeriet i sig selv kan blive spetakulært, hvis pengene kan findes. Beliggennheden ud til vandet er fantastisk. Men.

Byrådet i Fredericia Kommune smed en meget attraktiv grund ind i dannelsen af et nyt DSI i 2023. Det er Voss-grunden. Det store spørgsmål byens borgere nu må stille sig selv er, hvad skal der ske med den grund, hvis et byggeri opstår et andet sted.

At der er mange penge på spil, er der ingen tvivl om. Kommunekassen er tom. Kan man hive penge hjem fra et salg af Voss-grunden, vil det være en gevinst. Men en kortsigtet af slagsen.

For Fredericia Vold er det reelle potentiale, der er uforløst. Selvom teatret er slidt og trænger til fornyelsen, så kan man ikke sige det samme om voldanlægget. De kommende drøftelser omkring udviklingen af et fælles byggeri, bør derfor have skarp fokus på, at man ikke mister blikket for, hvor turisme-faktoren reelt ligger. Siden musicalteatret blev en realitet, har det været en kronisk underskudsforretning. Borgerne skal proppe mange millioner ind af skattekroner hvert år, for at det kan løbe rundt. Det er fint nok at sige, at man nu har “overskud”. Men hallo politikere, det har man fordi, man tager pengene for hårdt pressede skatteborgere. Det er ikke fordi, man kan sælge billetter og drive en sund forretning.

Ikke dermed sagt at al “kultur” skal være en forretning. Men vi har to spillesteder. Ikke et. Begge steder har vi betalt dyrt for, og det er svært at se andet, end at det ene lider under at det andet findes: Vi kunne sagtens nøjes med et som by. Derfor er det også nu, at man skal se på, hvad forrentningen af et nyt museum kan blive. Det er nemlig her, man kan hente de brede masser til byen, hvis det bliver drevet dygtigt.

Men det er noget endnu mere fundamentalt på spil: Det er meget stor og bred opbakning i befolkningen til fortællingen om byens historie. Uanset om politikerne kan lide det eller ej, så er det modsat med Fredericia Musicalteater. Mange borgere har aldrig sat ben i dette teater, og de tænker på det som en økonomisk byrde. Stoltheden er primært hos de bedst etablerede i borgerskabet. Ikke den lille Hr. og Fru Fredericia, der hellere vil have en kold bajer i kolonihaven. Opgaven er derfor at sikre bred folkelig opbakning. Det må ikke ende med ost og vin på øverste etage, hvor der ingen folkelig adgang eller interesse er. Frygten for at Fredericia igen skal lide under at folk udefra (læs København og Aarhus) for dyrt betalte konsulentmillioner, skal fortælle os, hvem vi er, er udbredt i mange kredse.

Fredericia Musicalteaters folk leverer kunstnerisk på højeste niveau. Det kan ingen være uenige om. De er direkte banebrydende, og second to none i Danmark i deres genre.

Problemet ligger et helt andet sted: i det kommercielle potentiale og i den økonomiske konstruktion, hvor skatteborgerne i Fredericia skal betale. Hvis staten for alvor vil musicalgenren, burde en større del af regningen derfor også løftes over Finansloven. Et lokalt budget på mere end 20 millioner kroner om året kræver, at ambitionerne og potentialet står mål med investeringen – og historien har vist, hvor sårbar økonomien omkring teatret har været. Det år, hvor man rundede 100 millioner i omsætning, og lavede én million i overskud, blev efterfulgt af en to-cifrede millionkonkurs, som fredericianerne, erhvervsliv og SKAT (borgerne igen) måtte betale, og når man i 2026 taler om afledte effekter, må vi bare konkludere: Hvor? Der sælges ikke mere tøj, ikke mere is, ikke mere mad, som der gjorde i de første glade “Disney-år”. Og bosætningen, der tilgår byen på bedste vis, kommer heller ikke fra teater, fodbold eller lignende indsatser. Det kommer fordi, børn, børnebørn, uddannelse, arbejde eller andet sender dem mod Fredericia. PUNKTUM.

Men.

Nu peger pilen i stedet mod et stort kulturhus med bibliotek, museum og musicalteater under samme tag. Det kan blive både flot, funktionelt og godt for Fredericia, og Peder Tind kan blive borgmesteren, der samler tre af byens store kulturinstitutioner i én bygning. Men kulturhuse findes over hele landet. Den løsning løser nogle konkrete problemer – den gør ikke i sig selv Fredericia unik.

Lad os være ærlige. Den ene “vision” efter den anden er blevet lanceret ud fra skrøbeligt Wikipedia materiale, hvor de samme paroler igen og igen bliver solgt som store visioner. Det er de bare ikke. De er for intet at regne i sammenligning med så meget andet, for uanset om man bor i Silkeborg eller Lemvig, kan man skrive præcis de samme argumenter.

Men i Fredericia bor der en enorm stor og bred interesse og viden om den nationalhistoriske vinkel. Det kan vi se med de mange historiske foreninger, og den store opbakning herfra. Det vil nu være op til debatten og de respektive bestyrelser at holde skidt fra kanel.

Pinlig generalprøve i Silkeborg: FHK overskyllet i historisk mareridts-halvleg – men viste tænder i genrejsningen

Af
Andreas Andreassen
-
0

HÅNDBOLD: Hvis en forfærdelig generalprøve efter et gammelt teatermundheld er garant for en fremragende premiere, så bør tilhængerne af Fredericia HK allerede nu begynde at føre guldstrimler til konfettikanonerne.

Det, der udspillede sig i de første 30 minutter mandag aften i Jysk Arena, var intet mindre end en katastrofe for fredericianerne. En pinlig, handlingslammet og rent ud sagt uacceptabel halvleg, hvor Mathias Madsens tropper lignede et seriehold, der var gået forkert af hallen. At FHK efter pausen rejste sig, smed frygten og faktisk vandt anden halvleg med fem overskydende mål, ændrer ikke på det samlede resultat: Bjerringbro-Silkeborg Håndbold vandt testkampen med 31-26 efter en pausestilling på 20-9.

Dermed fik FHK den værst tænkelige rettesnor, ugerne før det går løs i pokalturneringen mod Odder og ligapremieren mod Nordsjælland Håndbold onsdag den 26. november. Men der var også massevis af positive elementer at tage med fra 2. halvleg, som FHK bør forholde sig til, og gå efter i næste kamp. Mathias Madsen fik en del af tænke over mandag aften.

Frandsen lukkede døren i et mareridt af fejl

Der var ellers lagt op til en spændende test i det midtjyske. FHK stod over for deres tidligere holdkammerat, målmand Sebastian Frandsen, der nu vogter buret for et stærkt BSH-mandskab, som råder over profiler som Rasmus Lauge og Buster Juul – samt det nye 18-årige stortalent Ciljan Sagosen (lillebror til Sander Sagosen), der er hentet i norske Bergen.

Men håbet om en jævnbyrdig affære overlevede knap nok til måltavlen rundede fem minutter.

Kampen åbnede ellers roligt. Magnus Rahbek bragte hjemmeholdet foran 1-0, før Kasper Young svarede igen mod Frandsen. Mads Kjeldgaard fik udlignet til 2-2 ved at banke bolden op i nettaget, og Torbjørn Bergerud snuppede et skud i FHK-målet. Men herfra gik Fredericia-maskineriet fuldstændig i stå. Det var som at se en bil tabe gearet på motorvejen.

Tekniske fejl væltede ud af FHK-spillerne. Kjeldgaard smed bolden væk, BSH straffede det på kontra til 3-2, og øjeblikket efter udnyttede Anders Zachariassen endnu en Fredericia-fejl til 4-2. Anders Kragh Martinusen fik tilkæmpet sig et straffekast, men William Moberg brændte på Frandsen med et mislykket forsøg mellem benene.

Da Rahbek gjorde det til 7-3, og FHK lavede endnu en fejlaflevering, fik FHK-cheftræner Mathias Madsen nok. Han smed timout-kortet. Adam Ljungqvist blev sendt på banen i stedet for Kjeldgaard, men lige lidt hjalp det. FHK smed bolden væk igen i det allerførste angreb efter afbrydelsen. Det var helt galt. Thor Christensen bragede BSH på 9-3 efter ti minutter, og da FHK smed bolden væk helt uprovokeret øjeblikket efter, lignede det et hold i opløsning.

Rent legestue for hjemmeholdet

Hos BSH var der plads til at lade profilerne stråle. Norske Ciljan Sagosen – som trods sine blot 18 år allerede er A-landsholdsspiller og var storprofil i Norge i sidste sæson – blev klappet ind efter ti minutter og bombede koldt sit første forsøg i nettet til 10-3.

Martin Bisgaard fik reduceret til 10-4, men BSH legede med gæsterne. Rasmus Lauge og Buster Juul splittede FHK-forsvaret ad efter behag. Juul gjorde det til 11-4 på en assist fra Lauge, og da Kragh Martinusen smed bolden ud over sidelinjen til en overhalende Bisgaard, var ydmygelsen total. Lauge brød igennem til 12-4, og da uret rundede 15 minutter, måtte Sander Heieren – der i mellemtiden var skiftet ind – se Lauge score på straffekast til 13-4.

Absurd mange mål at indkassere på et kvarter.

Det eneste lyspunkt i en gyselig første halvleg var den unge Malthe Hejsel. Han blev sat ind i stedet for Ljungqvist og bragte fra første sekund den energi, vilje og glød, som holdkammeraterne manglede. Hejsel reducerede til 13-5, men BSH kørte Fredericia fuldstændig ud af banen. Juul gjorde det til 14-5, Moberg smed bolden ud over sidelinjen, og Alexander Lynggaard øgede til 15-5.

Da Kasper Larsen fik to minutter for at hive Sagosen i armen kort før det 20. minut, og BSH spadserede igennem til 16-5, var FHK nede med 11 mål. Det var pinligt. Det var ringe.

Larsens udvisninger haglede ned (han ragede endnu en to-minutters udvisning til sig efter en duel med Zachariassen), BSH-fansene sang “lå-lå-lå-lå” i Jysk Arena, og Dennis Bo Jensens nye BSH-mandskab kunne nyde en ren opvisningsaften. Kun enkelte scoringer fra Hejsel og Ljungqvist pyntede en smule, men da pausefløjtet lød, stod der stramme 20-9 på måltavlen. En 11-måls-lussing.

Forvandlingen i pausen: Bergerud og de unge tog over

Hvad end Mathias Madsen sagde i omklædningsrummet i pausen, virkede det. BSH kom ud til anden halvleg uden en skadet Mads Svane Knudsen (som er solgt til Aalborg Håndbold fra næste sæson), mens FHK sendte unge Malthe Bull på banen.

Starten var godt nok en genudsendelse af første halvleg med en FHK-boldmistning, men hurtigt fandt gæsterne fodfæste. Torbjørn Bergerud steppede op i målet. Den norske landsholdskeeper stemplede for alvor ind i opgøret med den ene store redning efter den anden. Han snuppede skud fra Lauge og lukkede helt af i en periode på fem minutter.

Samtidig fandt angrebet en helt anden direkte facon. Malthe Bull reducerede til 20-10, Ljungqvist brød igennem til 21-11, og den nye FHK-spiller Morten Jørgensen lynede på en knivskarp kontra til 21-12. Da Ljungqvist kort efter brød igennem igen til 21-13, og Henrik Jakobsen hårdt presset fik kæmpet bolden i kassen til 21-14, måtte BSH-træner Dennis Bo Jensen tage en timeout ved stillingen 23-17. BSH-chefen var tydeligt utilfreds med, at FHK var ved at æde sig ind på forspringet.

FHK-forsvaret stod stærkt, aggressive og kompakte. Hejsel fandt Bull til 23-18, og da Kragh Martinusen flot satte Bull op på højrefløjen til 24-19, lignede det pludselig et helt andet mandskab. Anden halvleg var mere end godkendt – den var fremragende.

For langt op til et fuldt mirakel

Hejsel bragte FHK på 25-20 efter 45 minutter, og FHK havde endda bolden med muligheden for at reducere til blot fire mål. Men hvor holdet i anden halvleg viste tænder, manglede den sidste kynisme til at fuldende et historisk comeback. En angrebsfejl fra Hejsel blev straks afstraffet af Rahbek og BSHs Rasmus Lyngsø, som bragte BSH foran 28-21.

Mathias Madsen tog timeout ved 47 minutter og gav Hejsel et klap på skulderen – beskeden var klar: “Det er bare videre!”

Morten Jørgensen scorede fra fløjen til 28-22, Moberg var stensikker på straffekast mod Marko Roganovic til 29-23, og Kasper Larsen fik pyntet med to scoringer i træk til 29-25 med fem minutter igen.

Nærmere kom Fredericia dog ikke. Roganovic diskede op med et par vigtige redninger i BSH-målet – blandt andet på et frit gennembrud fra Ljungqvist – og BSHs Kasper Kjærgaard lukkede og slukkede med en fløjscoring til 31-25. Malthe Hejsel nåede med et smukt skruemål at slå slutcifrene fast til 31-26 ved sidste fløjt.

Konklusion: To dybe grøfter før alvoren gælder

Man kan vælge at se på glaset som halvtomt eller halvfyldt efter mandagsaften i Silkeborg.

Det halvt tomme glas fortæller historien om en første halvleg, der var direkte uhyggelig. At gå til pause bagud med 11 mål i en generalprøve vidner om et skræmmende bundniveau, uacceptabelt mange uprovokerede tekniske fejl og en mangel på parathed, der vil blive hårdt straffet i Håndboldligaen.

Det halvt fyldte glas viser til gengæld et FHK-hold med rygrad. Modet til at rejse sig fra en katastrofal start, vinde anden halvleg med 17-11 og levere en forsvars- og målmandspræstation under Bergerud, der giver berettiget håb. Særligt præstationerne fra unge folk som Malthe Hejsel, Adam Ljungqvist og Malthe Bull viste, at der er masser af kvalitet i truppen.

Men lærdommen er krystalklar for Mathias Madsen: Man kan ikke give et tophold 30 minutters forspring og forvente at overleve. Hvis FHK tager anden halvlegs intensitet med til Odder og ligapremieren mod Nordsjælland, skal det nok gå. Gentager de første halvleg, bliver det en uendelig lang sæson.

KAMPFAKTA: TRÆNINGSKAMP

BSH – Fredericia HK 31-26 (20-9)

Målscorere FHK: Malthe Hejsel 5, Adam Ljungqvist 5, Malthe Bull 4, Morten Jørgensen 3, Kasper Larsen 2, William Moberg 2 (1), Kasper Young 2, Mads Kjeldgaard 1, Martin Bisgaard 1, Henrik Jakobsen 1.

Udvisninger: BSH: 0 x 2 min. FHK: 3 x 2 min (Kasper Larsen 2, Kaspar Palmar 1).

Tilskuere: Jysk Arena, Silkeborg

Thomas Bay ser teatret flytte mod vandet: »Så skal det være et kulturelt fyrtårn«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Den ene fortælling begyndte med en konge, en fæstning og en by anlagt efter lineal i 1600-tallet. Den anden er betydeligt yngre og handler om store orkestre, scenelys og musicals, der gennem årene har fået publikum fra hele landet til at sætte kursen mod Fredericia. Nu kan de to fortællinger ende på samme adresse.

Efter borgmester Peder Tind (V) og viceborgmester Susanne Eilersen (DF) mandag præsenterede ønsket om at samle Museum Fredericia og Fredericia Musicalteater i et stort kulturhus i Kanalbyen, har AVISEN talt med de to institutioner, der i givet fald skal fylde huset. Museumsdirektør Simon Faber fortalte, at tanken har summet det seneste halve år, og at han allerede ser for sig, hvordan et museumsbesøg kunne begynde højt over byen med udsigt til voldene og de retvinklede gader.

På Fredericia Musicalteater begyndte overvejelserne med teatrets egne rammer og spørgsmålet om, hvordan et fremtidigt scenekunsthus kunne se ud. »Vi har længe kigget på, hvordan man kunne forløse et scenekunsthus,« fortæller teaterdirektør Thomas Bay til AVISEN.

Undervejs begyndte samtalerne med Museum Fredericia, som gennem årtier har arbejdet med ønsket om nye rammer for formidlingen af fæstningsbyen. To forskellige kulturinstitutioner stod med hver deres byggeprojekt og nogle af de samme udfordringer, og herfra voksede tanken om at forsøge at løse dem sammen. »Vi har talt frem og tilbage med museet, som jo også har nogle lignende problemstillinger, og der er vi kommet frem til den tanke, at det kunne være spændende med et ikonisk byggeri, som kunne rumme begge dele i byen. Noget, som spiller på det, der er unikt for Fredericia,« siger Thomas Bay.

Fæstningen er den historie, byen fik med sig fra begyndelsen. Musicalen er den, Fredericia selv har skabt i nyere tid. Den første kan ingen anden dansk by overtage. Den anden har kostet dyrt at opbygge, været gennem konkursen i 2020 og siden fået et nyt liv i Fredericia Musicalteater. Nu er spørgsmålet, om de to fortællinger sammen kan bære noget, som hverken museet eller teatret kan løfte alene. Det mener Thomas Bay.»Den grundlæggende tanke er, at vi i fællesskab kan være stærkere og løfte noget, der kan styrke Fredericia som kultur- og historieby,« siger han.

Der ligger også et ganske jordnært regnestykke bag tanken. Museet har sit publikum gennem dagen, teatret først og fremmest om aftenen, mens foyer, publikumsområder og en række andre funktioner kan deles. Men for Thomas Bay handler fællesskabet lige så meget om de mennesker, de to institutioner forsøger at trække til Fredericia. »Vi arbejder begge med oplevelsesøkonomi, altså kulturoplevelser, og vi tænker, at der er stærke synergier i det publikum, som vil komme hertil for at besøge museet. Det er gæster, der også vil besøge et teater. Der er synergier, både i forhold til hvornår på døgnet vi bruger huset, og hvilke mennesker der kommer til byen.«

Det er en velkendt ambition i en by, der gennem mange år har forsøgt at få sine store attraktioner til at række ud over kommunegrænsen. Musicalpublikummet kommer allerede langvejsfra, og med et nyt museum er ambitionen, at Fredericias historie skal gøre det samme. Lykkes kombinationen, kan en forestilling følges af en overnatning, et restaurantbesøg eller en tur på volden, mens gæsten, der kommer for historien, måske bliver hængende til noget andet. »Hvis vi cementerer Fredericias position som en kultur- og historieby, tror vi, at det her er en spændende vej at gå,« påpeger Thomas Bay.

Og så spiller adressen naturligvis en rolle. Kanalbyen har gennem mange år været et af Fredericias største udviklingsprojekter, men store arealer ved Lillebælt venter fortsat på deres fremtid. Peder Tind har allerede beskrevet kulturhuset som en mulig motor for den næste del af udviklingen, og Thomas Bay ser samme mulighed fra teatrets side. »Det vil være oplagt at booste den del af byen, som har det kæmpe potentiale til at få folk ind til Fredericia og se, hvor fed vores by egentlig er.«

Hvis teatret en dag skal flytte fra Prinsessegade og ned mod vandet, skal ambitionerne efter hans opfattelse også kunne ses på huset. Det skal række længere end til at løse to institutioners pladsproblemer. »Så skal det være et fyrtårn, et kulturelt fyrtårn, der rækker langt ud over kommunegrænsen, og som gør, at folk får lyst til at besøge byen. Der vil en placering nede ved vandet være den rigtige,« siger Thomas Bay.

Dermed bakker begge institutioner op om det udspil, politikerne kom med mandag. Til gengæld er der stadig mere, der er uafklaret, end der er på plads.

Der findes endnu hverken et færdigt projekt eller en finansieringsplan. Borgmesteren har selv illustreret størrelsesordenen ved at sige, at fredericianerne ikke skal se byrådet finde en halv milliard kroner i kommunekassen, og planen er derfor at hente en væsentlig del af pengene hos fonde, erhvervsliv og staten. Dertil kommer spørgsmålet om, hvordan to selvstændige institutioner med hver sin bestyrelse, økonomi og opgave konkret skal bo under samme tag.

Og så er der Voss-grunden. Den blev i 2023 stillet vederlagsfrit til rådighed for et nyt formidlingscenter efter årtiers arbejde med drømmen om et fæstningscenter. Flytter museets fremtid nu mod Kanalbyen, står både grundens skæbne og den tidligere politiske beslutning tilbage som spørgsmål, der skal besvares.

Kulturhus med lys i vinduerne 365 dage om året: Sådan lyder den nye drøm for Kanalbyen

Tidligere borgmester får grøn topstilling hos Danmarks Naturfredningsforening

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Efter to årtier i lokalpolitikkens tjeneste tager Johannes Lundsfryd Jensen nu hul på et nyt kapitel. Socialdemokraten, der var borgmester i Middelfart Kommune fra 2017 og frem til og med 2025, tiltræder i næste uge som seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, hvor han skal arbejde med et af de største og mest ambitiøse omstillingsprojekter i nyere danmarkshistorie.

Det oplyser han selv i et opslag på Facebook, hvor han løfter sløret for, hvad den nye rolle kommer til at indeholde.

»I næste uge starter jeg som Seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Min opgave bliver primært at understøtte arbejdet med Den Grønne Trepart og de kommende Signaturprojekter,« skriver Johannes Lundsfryd Jensen.

Den grønne trepartsaftale, som et bredt politisk flertal landede i 2024 sammen med landbruget og de grønne organisationer, er intet mindre end en gentegning af det danske landkort. Aftalen skal over de kommende årtier omlægge store landbrugsarealer til natur og skov, tage kulstofrige lavbundsjorde ud af drift og skabe markant mere plads til den trængte danske natur. Arbejdet er nu rykket ud i kommunerne, hvor lokale grønne treparter skal omsætte de store ord til konkrete hektar, og det er netop her, den tidligere borgmester fra Lillebæltsbyen kommer til at lægge sine kræfter.

For Johannes Lundsfryd Jensen handler opgaven om at give naturen den plads tilbage, som den gennem generationer har måttet afgive.

»Vi har brug for store, sammenhængende naturområder, der skal give Danmarks vilde natur og biodiversitet den plads, den så hårdt har brug for. Det skal ske samtidig med, at vi sikrer rent drikkevand og en markant bedre kvalitet af vandet i havet, åer og søer,« lyder det fra den kommende seniorrådgiver.

At det netop blev natur og havmiljø, der trak, kommer næppe bag på dem, der har fulgt hans politiske virke gennem årene. Som borgmester gjorde han Middelfart til hjemsted for det årlige Klimafolkemøde, der samler politikere, virksomheder og organisationer fra hele landet om den grønne dagsorden, og han har i sin borgmestertid stået i spidsen for samarbejdet mellem alle danske kommuners klima- og miljøudvalg. Læg dertil et mangeårigt engagement i Naturpark Lillebælt og en fritid, der efter eget udsagn helst leves på cykel eller til søs i det bælt, hvor marsvinene boltrer sig, og billedet tegner sig af en politiker, for hvem naturen aldrig har været et vedhæng til det øvrige arbejde.

Selv beskriver han skiftet som en naturlig forlængelse af et livslangt engagement. Arbejdet ligger, som han formulerer det i opslaget, lige i hjertet af det, han har brændt for i snart 20 år, nemlig bedre vilkår for den danske natur og ikke mindst havmiljøet.

Og han lægger ikke skjul på, at han går til opgaven med en vis utålmodighed efter at se resultater, der kan mærkes ude i landskabet.

»Med min baggrund fra kommunalpolitik og mange års arbejde med natur og klima glæder jeg mig til at bidrage til, at vi for alvor skaber konkrete resultater. Jeg glæder mig ikke mindst til at arbejde sammen med dygtige medarbejdere og de repræsentanter, som DN har udpeget til de lokale grønne treparter,« skriver han.

Jobskiftet kommer godt et halvt år efter det dramatiske efterspil på kommunalvalget i november, hvor en alliance på 13 mandater samlede sig om Venstres Anders Møllegård som ny borgmester og dermed væltede Socialdemokratiets hidtidige flertal i Middelfart. Dermed måtte Johannes Lundsfryd Jensen efter otte år forlade den borgmesterstol, han i 2017 overtog fra Steen Dahlstrøm, og indtage en ny og mere tilbagetrukket rolle i byrådssalen på Havnegade.

Den rolle slipper han dog ikke. Vælgerne i Middelfart kan fortsat finde ham i byrådet, men han lægger ikke skjul på, hvor tyngdepunktet i arbejdslivet fremover kommer til at ligge.

»Jeg fortsætter i Middelfart Byråd, men mit hovedfokus fremover er det nye arbejde for Danmarks største og stærkeste grønne bevægelse,« skriver han.

Opslaget rundes af med en hilsen til dem, der har fulgt ham gennem årene i lokalpolitik.

»Tak til alle jer, der har støttet og opmuntret mig undervejs. Jeg glæder mig til at kaste mig ud i mit nye arbejdsliv,« skriver Johannes Lundsfryd Jensen.

»Nu er det blevet en kastebold«: Jonas René Jensen mener, at Tråden er taget som politisk gidsel

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Man kan godt være begejstret for Tråden og samtidig stille spørgsmål ved, om kulturhuset skal blive liggende præcis dér, hvor det ligger. Det er i hvert fald udgangspunktet for Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne, når han går ind i den politiske diskussion om kulturhuset på Middelfarts gamle trafikhavn.

»Jeg er bare så stolt af, at vi har det,« siger han til AVISEN.

De gamle industrihaller rummer i dag blandt andet koncerter, events, streetfood og ungemiljø, og stedet oplyser selv, at mere end 70.000 mennesker lagde vejen forbi i de første tre måneder efter åbningen.

Det er da heller ikke selve Tråden, Jonas René Jensen har et problem med. Hans spørgsmål handler om, hvad der skal ske med stedet på længere sigt, og om hvad Middelfart samtidig vil med resten af Trafikhavnen. For samtidig med huset ligger der en større plan for udviklingen af det gamle industriområde, og det er dér, diskussionen efter hans opfattelse begynder at blive vanskelig. »Så sent som for to måneder siden har alle partier godkendt, at vi skal fortsætte med at udvikle Trafikhavnen dernede, og jeg må bare sige, at på de tegninger indgår Tråden overhovedet ikke,« siger han.

Selve udviklingsplanen for området er ældre, og Tråden er siden blevet beskrevet af både kommunen og Brobygning Middelfart som en del af eller ligefrem et fundament for den videre udvikling af havnen. Jonas René Jensens pointe retter sig mod de konkrete tegninger og mod den langsigtede anvendelse af arealet. Hvad sker der, hvis den udvikling en dag kræver noget andet af grunden?

Det spørgsmål er han ikke alene om at rejse. Byrådskollega Lasse Schmücker (Ø) har i en video på Facebook stillet skarpt på sammenhængen mellem Tråden og de planer, der gennem årene er lagt for Trafikhavnen, og flere af de betænkeligheder deler Jonas René Jensen.

Han havde da også sine forbehold, allerede da byrådet skulle tage stilling. Etableringen af Tråden blev vedtaget med 22 stemmer for, én imod og én blank, og den blanke var hans. Det midlertidige ved projektet var på det tidspunkt en del af den politiske diskussion, og for Jonas René Jensen var ønsket et andet. Find stedet, hvor kulturhuset kan blive, og byg videre derfra. »Jeg ønskede et permanent sted, et rigtig fint sted, hvor det her kan være for evigt, i stedet for at prøvehandle. Havde vi fundet et permanent sted, så havde vi alle sammen kigget i den retning og sagt, at det er der, det skal være,« bemærker han.

Det er den beslutning, han savner i dag. For jo større succes Tråden bliver, desto sværere bliver det også at skille selve kulturhuset fra adressen på Trafikhavnen. »Nu er det blevet en kastebold.«

Og her rammer man kernen i hans kritik. Han oplever, at diskussionen har flyttet sig fra, hvad Middelfart skal have af kulturtilbud, til en politisk kamp om, hvor Tråden skal ligge. Kritikken retter han især mod Socialdemokratiet, som han mener binder husets fremtid for tæt til den nuværende placering. For hvad gør Middelfart, spørger han, hvis der en dag åbner sig en mulighed for at udvikle hele området på en anden måde? »Hvis den helt rigtige investor kommer i morgen og vil investere massivt i området dernede og bygge på hele Trådværks-delen, så synes jeg, det er problematisk, at Socialdemokraterne mener, at det vigtigste er, at der er Tråd i det her. Jeg synes, de har taget det som gidsel,« siger Jonas René Jensen.

Med i den betragtning hører også en advarsel til huset selv. Bliver Tråden en aktør i den politiske strid om sin egen fremtid, mister debatten ifølge byrådsmedlemmet balancen. »Jeg tænker ikke, at Tråden skal være en politisk organisation,« siger han.

Det ændrer imidlertid intet ved hans syn på det, der allerede er skabt. Tværtimod vender Jonas René Jensen flere gange tilbage til, at han ser Tråden som en gevinst for Middelfart, og for ham er kritik af beslutningerne omkring kulturhuset noget helt andet end kritik af kulturhuset. Netop den skelnen mener han er ved at forsvinde i debatten. »Bare fordi man kritiserer noget eller stiller spørgsmål, så er det jo ikke skidt,« siger han.

Pengene fylder ellers en del i diskussionen om Tråden. Middelfart Kommunes regnskab for 2025 viser, at der blev anvendt 15,1 millioner kroner på det nye kulturhus og samlingssted, og kommunen oplyser, at projektet blev afsluttet inden for budgettet. Men for Jonas René Jensen er det ikke regnestykket, der er hovedsagen lige nu.

»Man kan altid diskutere det med penge, og hvor mange penge de har fået, og det ene og det andet. Men den vigtigste del er, at det pludselig er blevet en brik i det her,« siger han.

Museumsdirektøren ser kulturhuset for sig: »Man kan starte museumsbesøget med at kigge fra toppen«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Da borgmester Peder Tind (V) og Susanne Eilersen (DF) foldede drømmen ud om et stort kulturhus i Kanalbyen, var tanken allerede velkendt hos Museum Fredericia. Museumsdirektør Simon Faber fortæller, at idéen om at samle museum og musicalteater under samme tag har været i omløb det seneste halve år.

»Det er en tanke, der er opstået i løbet af det sidste halve år. Vi har to markante kulturinstitutioner, der har brug for at bygge nyt her i byen, og vi kender også hinanden. Jeg ved faktisk ikke, hvor idéen først kom fra, men den har summet det sidste halve år. Den går egentlig ud på at slå to fluer med ét stort smæk og lave et spændende byggeri i Kanalbyen, som både er et nyt museum og et nyt musicalteater,« fortæller Simon Faber til AVISEN.

Et fælles hus åbner samtidig for at dele en række funktioner, som begge institutioner ellers skulle finde plads til hver for sig. »Der er en hel del ting, man kan være fælles om, publikumsadgang og en lang række ting, man ikke behøver at bygge dobbelt,« siger han.

Tiden spiller også en rolle. Museum Fredericia har i årtier arbejdet med ønsket om nye rammer, og ifølge Simon Faber står musicalteatret med en tilsvarende udfordring. »Vi står begge med et relativt akut behov for at få lavet noget nyt inden for en årrække, der ikke skal hedde årtier, som det i hvert fald har heddet for museet. Og teatrets situation er tilsvarende presserende,« siger han.

Simon Faber ser desuden et match mellem de to institutioners rækkevidde og ambitionsniveau. Fredericias historie hører efter hans opfattelse hjemme på en større scene end den lokale, og musicalteatret har på samme måde et publikum langt uden for byen. »Begge institutioner har en landsdækkende rækkevidde. Hvis jeg skal tale i egen ret, mener jeg, at de historier, Fredericia har at byde på, rækker langt ud over byen. Det er et markant stykke Danmarkshistorie og i virkeligheden også et stykke europæisk historie. Og spørger du Thomas Bay fra musicalteatret, vil han nok sige, at det er det eneste musicalteater uden for København på teaterloven og dermed også en national spiller. Det gør, at der er et match i forhold til ambitionsniveau og synliggørelse.«

Museet skal op i højden

Mens den politiske diskussion foreløbig har kredset om placering, fonde og muligheden for at skabe et kulturelt fyrtårn, har Simon Faber allerede gjort sig tanker om selve museumsoplevelsen. I hans vision skal byggeriet op i højden. Herfra skal gæsterne kunne se den by, som museet bagefter skal fortælle historien om. Fredericias retvinklede gader, voldanlægget og hele idéen bag den planlagte fæstningsby bliver synlig på én gang. »I min vision ser jeg for mig, at vi bygger noget i højden, og at man kan starte et museumsbesøg med at kigge fra toppen, hvor man får det fulde strategiske overblik over, hvad fæstningen er for en størrelse. Voldanlægget, arkitekturen, renæssancen, de retvinklede gader. Man sætter rejsen i gang med et vue fra toppen og arbejder sig så ned gennem de spændende temaer, vi fortæller,« siger Simon Faber.

Placeringen ved vandet passer også ind i hans forestilling om et nyt museum. Kanalbyen har gennem flere år været et af Fredericias store byudviklingsprojekter, og Simon Faber oplever en by, hvor stadig mere aktivitet søger mod havnen og Lillebælt. »Det er et kommunalt ønske at få Kanalbyen til at leve, og mit indtryk er, at byen arbejder sig ned mod vandet, hvor publikums- og oplevelsesaktiviteten udvikler sig. Jeg tror, det vil have en særskilt attraktion i sig at være ved vandet, have et café- og restaurantmiljø og komme ind i en god publikumsfoyer, hvor man kan vælge det ene eller det andet eller købe billetter til om aftenen. På den måde kan jeg forestille mig, at beliggenheden vil kunne noget, også for os som museum,« bemærker Simon Faber.

Dermed er museumsdirektøren klar til at arbejde videre med kulturhusplanerne. Hans billede er et hus ved vandet, hvor museum og musicalteater deler nogle af rammerne, og hvor gæsterne kan begynde mødet med Fredericias historie fra toppen af bygningen og derefter bevæge sig ned gennem fortællingen.

Hvad sker der med Voss-grunden?

Den nye vision ændrer samtidig forudsætningerne for den plan, Fredericia allerede havde.

I 2023 besluttede byrådet at gå ind i etableringen af et formidlingscenter sammen med Den Selvejende Institution Museum Fredericia. Voss-grunden blev stillet vederlagsfrit til rådighed for formålet, og en styregruppe med Monjasas topchef Anders Østergaard i spidsen skulle arbejde videre med projektet. Nu peger visionen mod Kanalbyen. Hvad det betyder for Voss-grunden og den tidligere beslutning om et formidlingscenter, står fortsat åbent.

Byrådet havde en plan, og grunden var fundet – nu flytter drømmen om fæstningscentret

Fransk maler indtager Kunstsalene med drømme og virkelighed

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Når Fredericia Kunstforening fredag den 21. august slår dørene op for efterårets første udstilling, er det med værker af den franskfødte maler Denis Virlogeux, der har boet i Danmark siden 1979.

Udstillingen bærer titlen »Drøm og virkelighed« og er den første af tre udstillinger hos kunstforeningen her i efteråret 2026. Denis Virlogeux, der er født i 1948, har gennem årene udstillet på museer og gallerier både i Danmark og i udlandet.

Gennem hele sit kunstneriske virke har han bevæget sig mellem udkanten af det abstrakte og det neoklassiske, hvor fortællingen balancerer med farven og kompositionen som styrende faktor. Motiverne henter han ofte i livets trivialitet, og selv hans fantasimalerier bygger på skitser fra virkeligheden. Uanset om der er tale om oliemaleri, tegning eller skulptur, beskrives hvert værk som en opdagelsesrejse ind i den maleriske, grafiske og materialemæssige sanselighed.

Udstillingen i Kunstsalene viser hele spektret af hans produktion. Her er både neoklassiske fantasiskildringer og opstillinger, naturalistiske studier af frugt og levende modeller samt koloristiske fortolkninger af livets virkelighed.

»Jeg håber, at beskueren vil tilgive mig min frie og utraditionelle adgang til kunst og finde inspiration i de mangfoldige tilgange, som udstillingen tilbyder«, siger Denis Virlogeux selv om udstillingen.

Der afholdes fernisering for medlemmer fredag den 21. august kl. 17, og udstillingen kan derefter opleves fra den 22. august til den 6. september i Kunstsalene på Kongensgade 111 i Fredericia.

Der er åbent tirsdag til fredag samt søndag kl. 14-17 og lørdag kl. 11-17, mens der er lukket om mandagen. Der er gratis entré.

Gammelt selskab bag Brød & Snaps er under tvangsopløsning: Restauranten fortsætter under nye ejere

Af
Thea Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Navnet er det samme, adressen er den samme, og der bliver fortsat lagt smørrebrød på tallerkenerne i Gothersgade. Men selskabet bag Brød & Snaps er ikke længere det samme som det, restauranten åbnede med.

Det har skabt behov for en usædvanlig melding fra restauranten, efter de nuværende ejere i sidste uge blev opmærksomme på, at det tidligere selskab, Brød og Snaps Fredericia ApS, er under tvangsopløsning ved Skifteretten. For gæsterne ændrer det ingenting, lyder meldingen.

Brød & Snaps blev overtaget af nye ejere den 1. august 2025, og de valgte at føre både navnet og konceptet videre, mens driften blev lagt i et nyt selskab. »Der skal ikke herske nogen tvivl: Brød & Snaps lever i bedste velgående,« skriver de nuværende ejere i en pressemeddelelse.

Navnet, stedet og konceptet fulgte altså med ved overtagelsen, men det gamle selskab gjorde ikke. Og det er selskabet fra det tidligere ejerskab, der nu er under tvangsopløsning. Fordi det fortsat bærer navnet Brød og Snaps Fredericia ApS, har de nuværende ejere set behov for at slå fast, at sagen ikke har noget med restauranten i Gothersgade i dag at gøre. »Vi ønsker derfor at gøre det helt klart, at dette ikke har noget med den nuværende Brød & Snaps eller vores drift at gøre,« skriver de.

Brød & Snaps åbnede i Gothersgade i 2023 med dansk smørrebrød og snaps som omdrejningspunkt. Restauranten har siden gjort den klassiske danske frokost til sin niche midt i Fredericia, og konceptet blev ført videre, da de nye ejere overtog sidste sommer. »Vi overtog forretningen for godt et år siden og har siden drevet Brød & Snaps videre i et nyt selskab og under nyt CVR-nummer,« skriver de.

Der bliver dermed fortsat serveret frokost i Gothersgade, mens sagen ved Skifteretten vedrører det tidligere selskab bag stedet. »Brød & Snaps lever i bedste velgående, og vi glæder os til mange flere gode stunder sammen med både nye og kendte ansigter,« lyder meldingen.

Fordoblet kørselsfradrag får danskerne til tasterne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Næsten 100.000 danskere har allerede rettet deres forskudsopgørelse for at få glæde af det forhøjede befordringsfradrag, som Folketinget vedtog før sommerferien. Det er over 50 gange flere end i samme periode sidste år.

Siden de nye satser blev lagt ind i forskudssystemet den 9. juli, har knap 100.000 borgere været inde og opdatere deres forskudsopgørelse. Til sammenligning var det under 2.000, der gjorde det samme i den tilsvarende periode sidste år.

Den store aktivitet vækker glæde hos skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt.

»Jeg er simpelthen så glad for, at næsten 100.000 danskere allerede har rettet deres fradrag, så de får flere penge mellem hænderne her og nu. Det er mere end 50 gange flere, end der normalt justerer i kørselsfradraget. Det er en rigtig god nyhed, for det medfører jo, at skattelettelsen kommer ud og arbejde i danskernes økonomi med det samme. Præcis som jeg og regeringen ønskede det,« siger ministeren.

Forhøjelsen af befordringssatserne blev vedtaget af Folketinget den 25. juni og implementeret i forskudssystemet den 9. juli. Den almindelige takst for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads – kørsel mellem 24 og 120 kilometer pr. arbejdsdag – er forhøjet med 0,89 kroner pr. kilometer, mens taksten for kørsel ud over 120 kilometer er forhøjet med 0,45 kroner pr. kilometer. Borgere i yderkommuner og på småøer får satsen forhøjet med 0,98 kroner pr. kilometer.

Kræver aktiv handling

Vil man have gavn af de nye satser allerede i år, skal man selv ind og opdatere sin forskudsopgørelse. Sker det senest omkring medio december – afhængigt af ens arbejdsgiver – er det muligt at få glæde af forhøjelsen i hele 2026. De danskere, der ikke når det, får i stedet virkning af de forhøjede satser ved årsopgørelsen for 2026, som udkommer i foråret 2027.

Ministeren opfordrer derfor danskerne til at handle nu.

»For rigtig mange familier er de stigende transportudgifter en daglig regning, der kan mærkes i husholdningsøkonomien. Når vi hæver kørselsfradraget, er det et konkret værktøj, som nu viser sig at lette presset på tusindvis af familier. Derfor vil jeg også gerne komme med en opfordring til danskerne om, at de skal gå ind og justere deres forskudsopgørelse. For jo flere der får opdateret deres forskudsopgørelse nu, desto flere og hurtigere får de pengene mellem hænderne,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Skattestyrelsen har i forbindelse med de forhøjede satser gennemført en omfattende oplysningskampagne, og i alt er omkring en million danskere berettiget til befordringsfradraget.

Teatret er gået konkurs én gang og har aldrig givet et reelt overskud: Alligevel skal det bære borgmesterens kulturdrøm

Af
Janus Bang
-
0

KULTUR. Tallene først, for de er fundamentet under ethvert spørgsmål om et nyt kulturhus i Kanalbyen. Museet i Fredericia er en kommunal kerneopgave med et fast årligt driftstilskud. Musicalteatret er noget andet. Det har aldrig givet et reelt overskud, og efter AVISENs beregning har musicalsatsningen gennem årene kostet et trecifret millionbeløb. Dertil kommer det kapitel, ingen fredericianer har glemt. I marts 2020 gik Fredericia Teater konkurs efter svigtende billetsalg i København og et merforbrug på markedsføring, der aldrig var godkendt af bestyrelsen. Kurator opgjorde gælden til godt 70 millioner kroner fordelt på 3.400 kreditorer, og den største kreditor var Fredericia Kommune, som sidenhen købte konkursboet for 4,5 millioner kroner og lod musicalen genopstå i det nuværende Fredericia Musicalteater.

Det er den fortid, det nye kulturhus skal bygges oven på. Derfor var AVISENs spørgsmål til borgmesteren og Susanne Eilersen også ligetil: Er det en risiko, byen skal løbe igen?

Peder Tind viger ikke fra spørgsmålet, men han vender det om. I hans øjne er fortiden selve argumentet for at forpligte sig på rammen nu. »Jeg mener, det er afgørende, at vi træffer en beslutning om, hvilken vej vi skal. Det er ingen hemmelighed, at musicalteatrets bygningsmasse er af ældre karakter, og vil vi have musical af den kaliber om 40 år, skal vi forpligte os på rammen. Og her synes jeg, det er interessant at tale om fonde, om det private perspektiv, men også om staten,« siger borgmesteren.

Og så trækker han den streg, der siger mest om projektets skala. For første gang sættes der nemlig et beløb i nærheden af drømmen. »Det her handler ikke om, at fredericianerne skal se os i byrådet finde en halv milliard i vores kasse. Det handler om, at vi skal aktivere fondene, erhvervslivet og staten. Det her er der ingen, der kan alene. Og uagtet hvad der historisk er sket med teatret, står vi i dag med et stærkt brand, et stærkt potentiale og en stærk direktør,« siger Peder Tind.

Men hvorfor overhovedet lade et teater med den historik være halvdelen af fundamentet? Museet står i forvejen med en attraktiv grund doneret af kommunen, så AVISEN ville vide, hvorfor man ikke bare bygger til museet og lader teatret ligge. For Susanne Eilersen er svaret, at teatrets værdi ikke kan gøres op i teatrets eget regnskab. »Vores teater er en stor motor i Fredericia, også i forhold til turisme og bosætning. Teatret har et image. Jeg kan huske en tid før den første succes med musicalteatret og en tid efter, hvor vi har fået flere restauranter, caféer og gode vinbarer. Det er afledte effekter af, at folk udefra kommer til byen. Et museum og Fredericias historie brænder jeg utrolig meget for, men jeg synes godt, en by som Fredericia kan rumme begge dele,« siger hun.

Tilbage stod det spørgsmål, der skiller vandene i enhver debat om offentligt støttet kultur, og som AVISEN stillede borgmesteren direkte: Skal teatret på noget tidspunkt kunne give overskud, eller vil det altid køre med tilskud? Her bliver svaret mere rundt. »Meningen er, at teatret skal lykkes med at formidle fantastiske forestillinger. Og i dag har vi et teater, som gør det rigtig godt økonomisk og er i balance,« siger Peder Tind, der medgiver, at den præcise konstruktion for et kommende kulturhus skal der kigges på i fællesskab.

Dermed står regnestykket åbent, indtil fonde, erhvervsliv og stat har meldt sig, og indtil byrådet ved den kommende budgetbehandling sætter retning for, hvad Fredericia selv vil med drømmen. Det eneste, der ligger fast, er præmissen. Et kulturhus i den kaliber bliver ikke til for kommunekassens penge alene, og et teater med konkurs i bagagen skal denne gang være en del af løsningen frem for en del af regningen.

AVISEN følger op med reaktioner fra blandt andre teaterdirektør Thomas Bay og museumsdirektør Simon Faber.

Kulturhus med lys i vinduerne 365 dage om året: Sådan lyder den nye drøm for Kanalbyen
123...1.145Side 1 af 1.145