Politikerne i Fredericia Byråd skal tage magten tilbage. Og de skal starte med at finde 200 millioner kroner i forvaltningen. Rapporten »Fredericia i fremtiden« peger på borgerne som svaret på kommunens økonomiske udfordringer. Færre ældre skal have hjemmehjælp. Skolerne skal lægges sammen. Hjemmepasningstilskuddet skal fjernes. Børnene skal selv gå i skole. Specialeleverne skal tilbage i den almene klasse. Brugerbetalingen skal indføres.
Men der findes en anden vej, og det er den vej, politikerne skal anvise. Besparelserne skal starte i forvaltningen, ikke i hjemmeplejen.
Der er penge at hente. Sæt strøm til de tunge processer. Brug kunstig intelligens til journalisering, udbud, statistikker, indkaldelser, kontroller og det endeløse skriftlige arbejde, som i dag binder dygtige medarbejdere til skrivebordet. Den teknologi findes. Den virker. Den er billig sammenlignet med, hvad den frigør.
Til gengæld skal der være mere af det andet. Mere tid sammen med fru Jensen. Mere ro til ostemaden og snakken om børnebørnene, før hjemmehjælperen skal videre. Mere kontakt mellem lærer og elev, mellem pædagog og barn, mellem sagsbehandler og borger. Det er der, kommunens kerneværdi ligger. Ikke i regnearket, men i mødet mellem mennesker.
Det er den prioritering, politikerne skal foretage. AI til bureaukratiet. Mennesker til velfærden.
Og det er her, modet skal vise sig. For når politikerne for alvor begynder at lede efter besparelser i forvaltningen, vil de møde modstand. Embedsværket vil forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Hvorfor processerne er nødvendige. Hvorfor stillingerne ikke kan undværes. Hvorfor lige præcis denne afdeling skal skånes. Hvorfor ny teknologi skal afprøves grundigt, evalueres, justeres og i øvrigt vente.
Politikerne skal lade sig høre, men de skal ikke lade sig stoppe. De skal stille det spørgsmål, embedsværket sjældent stiller sig selv. Hvordan kan det lade sig gøre? Ikke om. Men hvordan.
Derfor bør årets budgetproces se anderledes ud, end den plejer. Toppen af forvaltningen skal sættes uden for døren, mens politikerne finder de nødvendige besparelser på forvaltningen selv. Det er ikke for at miskreditere de embedsmænd, der hver dag løser store opgaver loyalt. Det er for at sikre, at de svar, politikerne træffer beslutninger på, ikke er filtreret gennem dem, der selv står til at miste indflydelse, stillinger eller områder.
Politikerne skal sætte sig sammen, læse tallene, vurdere mulighederne, tage stilling, og først bagefter kalde forvaltningen ind for at gennemføre beslutningerne.
Det er sådan, magten tages tilbage. Ikke ved at læse en rapport og diskutere dens anbefalinger. Men ved at sætte dagsordenen selv.
200 millioner kroner i forvaltningen er ikke et tilfældigt tal. Det er det, der skal til, hvis Fredericia Kommune skal kunne investere i sine borgere fremover, uden samtidig at skære i den hjælp, de allerede modtager. Det er det, der skal til, hvis fru Jensen igen skal kunne spise en ostemad med sin hjemmehjælper.
Det er det, politikerne er valgt til. Og det er det, de skal tage magten tilbage for at gøre.
