Tinderbox-tyve, spritbilister og indbrud: Travl weekend for Fyns Politi

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Musikfestivalen Tinderbox trak ikke kun tusindvis af gæster til Odense – den trak også langfingrede lommetyve til. Fra en taske på festivalpladsen blev der stjålet en lysebrun pung med kørekort, sundhedskort og kontanter, mens ejeren var optaget af musikken på Elsesmindevej i det sydvestlige Odense.

Tyverierne stoppede dog ikke ved festivalhegnet. I toget fra Københavns Lufthavn til Odense Banegård forsvandt både en mobiltelefon og en computer fra en intetanende passager. Og en kvinde måtte sande, at hendes pung var væk fra jakkelommen – noget hun først opdagede, da hun steg af toget i København. Fælles for rejsetyverierne er, at de udnytter det øjeblik, hvor man slapper af og ikke holder øje med sine ting.

Samme uopmærksomhed ramte en strandgæst i Kerteminde, hvor et ur blev stjålet fra en taske, der stod uden opsyn på stranden.

Også indbrudstyvene har været på spil i weekenden. På Orionvænget i det nordvestlige Odense skaffede en tyv sig adgang gennem et vindue, hvor der efterfølgende blev fundet tydelige opbrudsmærker i vindueskarmen. Byttet blev fem parfumer og tre deodoranter. I Otterup på Nordfyn gik en indbrudstyv efter en mere overraskende gevinst: En bordlampe blev stjålet gennem et opbrudt vindue, uden at gerningsmanden dog kravlede ind.

Ude på vejene har spiritus og narkotika sat sit præg på politiets arbejde. I Broby blev en 19-årig mand fra Faaborg-Midtfyn i de tidlige morgentimer standset bag rattet, spirituspåvirket over det tilladte. I Odense endte det på tilsvarende vis for to bilister, der begge testede positive i narkometeret – en 22-årig mand blev taget i krydset ved Saxovej, mens en 32-årig blev standset på Betavej, hvor han netop havde parkeret.

Et voldsomt sammenstød udspillede sig ved et kryds på Drejebænken i det sydlige Odense. En personbil kørte i vestlig retning og ramte en autotrailer, som blev trukket af en varebil, der holdt stille for rødt lys og blev påkørt bagfra. Personbilen blev totalskadet, og autotraileren tog ligeledes skade.

Endelig måtte en bilist i Svendborg melde et mindre, men irriterende tab: Den forreste nummerplade var faldet af og forsvundet på Præstemarken.

Livredderne roser danskerne efter rekordtravl åbningsweekend

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Sommeren blev skudt i gang med sol, høje temperaturer og tusindvis af danskere, der søgte mod strande og havnebade. Alligevel slap TrygFonden Kystlivredning igennem den første weekend uden en eneste »rød aktion«, hvor nogen blev vurderet at være i livsfare. Det tager livredderne som et tegn på, at danskerne er blevet gode til at følge baderådene.

TrygFondens kystlivreddere åbnede tårnene fredag den 26. juni for første gang i år, og de fik straks nok at se til. Rekordvarme og næsten vindstille vejr lokkede store menneskemængder til vandet, og livredderne fik nogle travle dage med masser at holde øje med – både på land og i vandet. Trods de mange badegæster var der heldigvis kun få, der fik brug for særlig hjælp, blandt andet på grund af overophedning.

»I optakten til badesæsonen har der været flere tragiske drukneulykker, bl.a. i Roskilde forrige weekend. Men det, vi har oplevet på strandene de seneste dage, er faktisk god ro og orden. Livredderne har hjulpet med børn, der er blevet væk, og forskellige hændelser, der har været forbundet med alkohol eller anden påvirkning. I enkelte tilfælde har der været brug for at tilkalde en ambulance, bl.a. da en dreng slog sit hoved mod en sten«, fortæller Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

Han peger på, at det gode vejr er en del af forklaringen på det rolige forløb – men langtfra hele billedet.

»Med tanke på, hvor mange børn og voksne der har været en tur på stranden i de seneste dage, så har vi som livreddere kun oplevet få alvorlige hændelser. Det hænger naturligvis sammen med vejrforholdene, der bød på sol, varme og næsten ingen vind, men vi håber, at det også er et udtryk for en stigende bevidsthed om baderådene, selvom mange ikke nødvendigvis kan remse dem op i rækkefølge, hvis de bliver spurgt«, siger han.

De fem baderåd handler om at lære at svømme, aldrig at gå alene i vandet, at læse vinden og vandet, at lære stranden at kende og aldrig at slippe børnene af syne.

Tallene understreger, hvor travlt det var. I sæsonens tre første dage gennemførte livredderne i alt 6.389 indsatser, heriblandt 573 almindelige førstehjælpsaktioner, 667 forebyggende aktioner og 5.149 oplysende indsatser. Til sammenligning nåede livredderne i sidste års åbningsweekend 3.066 indsatser – og her blev det i ét tilfælde vurderet, at en eller flere personer var i livsfare. Denne sommer er livredderne til stede på i alt 34 strande og havnebade.

Den kommende uge byder på mere almindeligt dansk sommervejr, men vandet kan stadig sagtens nydes. Livredderne opfordrer til, at man sætter sig ind i livredderflagenes betydning, inden man går i vandet. Det rød-gule flag – nogle steder erstattet af et grønt – betyder, at livredderposten er åben, og at man skal udvise almindelig opmærksomhed. Flagene i vandkanten markerer samtidig det område, hvor det er mest sikkert at bade, og hvor livredderne hele tiden holder øje. Et gult flag betyder, at man skal være særligt opmærksom, for eksempel på grund af fralandsvind, strøm eller brandmænd. Og det røde flag betyder, at badning frarådes, fordi forholdene kan være direkte livsfarlige.

Ny minister vil rydde op efter skatteskandaler og styrke borgernes retssikkerhed

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt sætter nu et større arbejde i gang for at styrke retssikkerheden på skatteområdet. Han har blandt andet bedt de syv styrelsesdirektører om at udpege hver sin retssikkerhedskoordinator og inviterer samtidig alt fra egne medarbejdere til interesseorganisationer med i arbejdet.

Initiativet kommer i kølvandet på den seneste tids sager i Motorstyrelsen, Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen – sager, som ifølge ministeren sætter den grundlæggende tillid til Skatteforvaltningen på spil.

»Det er ingen hemmelighed, at jeg har været gevaldigt harm på en lang række borgeres vegne, siden jeg overtog nøglerne til mit nye ministerium. Det er helt afgørende, at danskerne kan stole på, at Skatteforvaltningen passer godt på deres oplysninger og agerer i overensstemmelse med grundlæggende retsprincipper. Sagerne om sikkerhedsbruddet i Motorregistret og TV2-programmet Operation X, hvor uskyldige borgere har været udsat for identitetstyveri og samtidig er endt i en alvorlig klemme i skattesystemet, samt boligejere, der uretmæssigt bliver dobbeltbeskattet eller ikke får behandlet deres klager, viser mig desværre med al tydelighed, at retssikkerheden for borgere og virksomheder skal styrkes. Det arbejde sætter jeg nu i gang«, siger Jakob Engel-Schmidt.

På den korte bane sætter ministeren et eftersyn i gang på Motorstyrelsens område. Samtidig har han bedt Motorstyrelsen, Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen om at sikre, at der bliver taget ordentligt hånd om de borgere, der allerede er kommet i klemme. Og med retssikkerhedskoordinatorer i alle syv styrelser skal der skabes en kultur, hvor borgernes retssikkerhed kommer i højsædet.

»Skatteforvaltningen er i sidste ende mit ansvar, men jeg har brug for alle medarbejderes opbakning, ideer og virkelyst, hvis vi skal lykkes«, siger ministeren.

Samtidig åbner han døren for offentligheden og en række interessenter og interesseorganisationer, der nu inviteres til at komme med konkrete forslag til, hvordan retssikkerheden kan styrkes. Sideløbende skal der ryddes op i de aktuelle sager – men ministeren lægger ikke skjul på, at det bliver en opgave, der tager tid.

»Jeg gør mig ingen illusioner om, at jeg kan stille en diagnose efter nogle uger som skatte- og vækstminister, ligesom jeg også må være helt ærlig omkring, at oprydningen kommer til at tage tid. Sideløbende er der behov for at inddrage alle gode kræfter, hvis vi skal lykkes. Det er vigtigt for mig at lytte til den omverden, som vi er en del af, så jeg kan blive klogere på, hvor skoen trykker, og hvordan forvaltningen bliver oplevet. Mit mål er, at vi altid sætter borgerne og virksomhederne i centrum for det, vi foretager os. Ellers frygter jeg, tilliden til os eroderer. Derfor er jeg også villig til at sætte ind med det, der er nødvendigt. Om det så handler om finansiering, ny lovgivning eller noget helt tredje. Jeg vil på baggrund af min dialog med organisationerne præsentere yderligere tiltag, som styrker retssikkerheden«, siger Jakob Engel-Schmidt.

Baggrundstjek skal spærre banderne ude fra havnene

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Danske containerhavne skal ikke være arbejdsplads for bandemedlemmer eller fungere som smuttervej for narkotika ind i landet. Derfor vil regeringen nu gøre baggrundstjek af havnemedarbejdere til et lovkrav.

Danmark er i stigende grad blevet et transitland for en del af den narkotika, der smugles til og distribueres i de øvrige nordiske lande og i Nordvesteuropa. Hvert år føres betydelige mængder stoffer ind over de danske grænser – via lufthavne, landegrænser og de maritime grænser.

For at stramme grebet om narkosmuglingen vil regeringen efter tæt dialog med branchen sikre kontrol med de ansatte i havnene, så kriminelle ikke kan hyres ind i de store containerhavne. Baggrunden er blandt andet konkrete eksempler på, at personer med tilknytning til kriminelle grupper har været ansat på havnen i Aarhus.

I dag findes der intet krav om baggrundstjek af personer, der søger job i danske havne. Det laver justitsminister Nicolai Wammen nu om på. Han sender inden længe et lovforslag i høring, der giver hjemmel til at indføre systematisk baggrundstjek af personer, som håndterer containergods eller lignende for virksomheder i havnene.

Konkret bliver arbejdsgiverne på de centrale havne forpligtet til at kontrollere ID og tjekke straffeattesten for grove lovovertrædelser – herunder alvorlig narkotika- og bandekriminalitet. Det skal ske både inden ansættelse, inden jobskifte og inden andre ændringer, hvor arbejdsopgaverne bliver lavet om.

I første omgang lægges der op til at afgrænse ordningen til havnene i Aarhus, København, Fredericia, Aalborg, Kalundborg og Esbjerg. Men listen kan udvides, hvis myndighederne vurderer, at der er behov for det.

»Det er helt uacceptabelt, at der kan ansættes hårdkogte kriminelle og bandemedlemmer på vores containerhavne. Jeg vil gerne kvittere for branchens egne tiltag, og vi tager her de næste skridt ved at sikre, at indhentning af baggrundsoplysninger fremover bliver et krav. Med baggrundstjekket undgår vi, at der ansættes folk med domme for eksempelvis grov narkokriminalitet, hvidvask, afpresning, bedrageri – forbrydelser, som ikke er forenelige med at arbejde med håndtering af gods i vores store havne«, siger justitsminister Nicolai Wammen.

Også i erhvervet bliver udspillet taget godt imod. Administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen understreger, at branchen selv har en klar interesse i at holde de kriminelle netværk ude.

»Vi er i dansk skibsfart stærkt interesserede i at bidrage til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Baggrundstjek af medarbejderne, som arbejder med containerdrift, er et meget vigtigt værktøj for at hindre kriminelle netværk i at misbruge skibsfarten til deres kriminelle aktiviteter – og derved bringe vores ansattes sikkerhed i fare. Stor tak til justitsminister Nicolai Wammen og regeringen for at tage dette markante første skridt«, siger hun.

Ordningen ventes at omfatte personer, der er ansat i eller hyret af shippingvirksomheder, stevedoreselskaber, terminaloperatører og andre virksomheder som rederier, havne eller vikarbureauer, når arbejdet udføres på de omfattede havnes areal og har tilknytning til håndtering af containergods.

De nærmere rammer – herunder hvilke funktioner og havne der bliver omfattet, samt indholdet af selve baggrundstjekket – vil blive fastlagt i en bekendtgørelse. Et udkast ventes sendt i offentlig høring i løbet af efteråret, og reglerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.

Nekrolog: Poul Nyborg Mikkelsen, »Fido«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der findes en type mennesker, som en by ikke rigtig ved, hvad den skal stille op med, før de er væk. Ikke fordi de sad i noget udvalg eller havde et embede, men fordi de var der. Dag efter dag, årti efter årti, i hallen, på Mødestedet, i gadebilledet. Poul Nyborg Mikkelsen var en af dem. De fleste vidste knap nok, at han hed Poul. Han var Fido, og det var nok.

Han fik navnet som otteårig i Vingsted friluftsbad, hvor han sprang i efter en pind, og de andre råbte »Kom så med den, Fido«. Det siger noget om manden, at et kælenavn født i drengeleg på landet i 1949 kunne følge ham i syv årtier og til slut stå som det, hele Fredericia kendte ham ved. Han var villig til at hente pinden. Det blev han ved med at være.

Han var født i december 1941, lige overfor det Vingstedcenter, hvor de tyske flygtninge sad indespærret til 1948. Han var af den generation, der plejede at sige, at de havde overlevet en verdenskrig, og han huskede vagternes varselsskud og forældrenes kalden børnene ind. Men han gjorde aldrig noget stort ud af det. Krigen var en baggrund, ikke en fortælling om ham selv. Sådan var han. Han talte hellere om andre end om sig.

Livet lagde sig til rette, som det gjorde for mange af hans slags i efterkrigstidens Danmark. Landsbyskole med regning, dansk, religion og historie, hvor de to sidste satte sig og aldrig slap ham igen. Mejeristuddannelse i Ødsted, færdig den 1. maj, soldat den 2. Han spillede bold i militæret, vandt mesterskaber, blev genindkaldt og drak øl med kammeraterne, og han fortalte om det med den blanding af selvironi og oprigtig glæde, der var hans særkende. Det var ikke løgnehistorier. Det var bare bedre, når Fido fortalte dem.

Så kaldte håndbolden, og så kaldte Fredericia. Han havde stået i Glashallen og mærket det, det magiske, som byen havde bygget op omkring sporten, og i 1967 skiftede han til F’erne og flyttede hertil. Han blev boende i årtier på Lumbyesvej, tæt på hallen, tæt på det hele. Han fik tilbudt at blive mester på mælkefabrikken, men det ville betyde treholdsskift, og så kunne han jo ikke spille håndbold. Der var ikke noget at rafle om. Han blev frugtchauffør i stedet, kørte for HP Frugt i otteogtredive år, og elskede menneskene han mødte. Han fortalte om købmanden i Aabenraa, der ville have æblerne stillet i »æ eck«, hvad han først forstod flere år senere, da han så tysk fodbold og lærte, at eckball var hjørne. Det er sådan en historie, man ikke glemmer, når man har hørt den én gang, og han fortalte den mange gange, og den var god hver gang.

På banen var han god. Han sagde det selv, uden at prale, for det var bare sådan det var. Det var lige meget, hvor i bagkæden de satte ham, så røg bolden i kassen. Han kom til F’erne, mens de lå i 2. division, var med til at rykke op i 1. division, og han spillede for over 3000 tilskuere i en Glashal så tyk af røg, at man ikke kunne se fra den ene ende til den anden. Han ærgrede sig til det sidste over det år, de rykkede ud på et enkelt point, og han gav Idrætscenteret skylden. Han spillede sin sidste divisionskamp som 44-årig og sin allersidste som 58-årig i Egtved, hvor de tabte stort, og hvor han bagefter meldte klart ud: manglede de atten mand, skulle de aldrig ringe igen. Det gjorde de ikke.

Men han slap aldrig sporten. Junior, ynglinge, senior, træner det hele, og senere holdleder for ligaholdet, en post han overtog, da Ulrik pludselig døde. Han var holdleder, ikke træner, den skelnen ville han have holdt fast i, og han passede sit hverv, indtil klubben gik konkurs. Det var i den periode, jeg lærte ham ordentligt at kende. Jeg var direktør, og Fido skulle være holdleder. Lønnen var forhandlet på forhånd og ikke til diskussion: smørrebrød og snaps. Til ham og til Ole holdleder. Sådan var reglerne. Man kunne grine ad det, og det gjorde man, men man betalte, for det var Fido, der stillede kravet, og man sagde ikke nej til Fido. Ikke fordi man ikke turde, men fordi man ikke havde lyst. Der var en varme i manden, der gjorde modstand meningsløs.

For det var det, han kunne. Han slap af sted med det, ingen andre turde. Den kække bemærkning, der lige balancerede på kanten og aldrig faldt ned på den forkerte side. Da han bød Julie Bertelsen en øl efter en sejr, og hun sagde pænt nej tak, røg det ud af ham, at hun var den første grønlænder, han kendte, der havde sagt nej til en øl. Og de grinte begge to, for det var Fido, der sagde det, og han sagde det uden ondt i sig. Det er en sjælden gave. De fleste, der prøver på det, ender som nogen, man holder sig fra. Fido endte som nogen, man opsøgte.

Og så var han mere end det. Det er dét, man risikerer at glemme, når man mindes en mand med et så veludviklet talent for den kække replik. For bag den sad et menneske, der læste, tænkte og forholdt sig. Han kunne levere den ene analyse efter den anden om sportens verden, og han fulgte samfundet og politikken med samme opmærksomhed. En julegave med billeder fra Anden Verdenskrig kunne beskæftige ham i ugevis. Han var ikke bare byens muntre onkel. Han var en mand med hoved og hjerte, der havde gjort sig tanker om verden og gerne delte dem, hvis man gad høre efter. Og det gad man.

Privat var der Connie, som han giftede sig med i Trinitatis Kirke i februar 1980, og som han talte om med den samme lune ømhed, han talte om alt andet. Der kom to døtre, Pia og Lone, der begge spillede håndbold, som deres mor, og der kom fem børnebørn, som han fulgte trofast fra tribunen. Enogtyve somre i træk kørte familien til Italien og lejede det samme mobilehome ved lidoen, spillede boule og drak de store øl med gamle venner. Han havde aldrig tid til hus, sagde han. Dryppede hanen, ringede man til viceværten. Alt det andet, det vigtige, det havde han tid til.

I 2015 blev han ramt af en blodprop, den 20. april, en dato han huskede præcist, og han fik en firdobbelt bypass. Men han kom sig og fortsatte, som han altid havde levet. Op om morgenen, ned på Mødestedet klokken elleve, hvor de kloge hoveder samledes og slog tiden ihjel med gode samtaler. I hallen sad han bag målet med Jørgen Per Larsen og de andre, og folk kom forbi og hilste hele tiden, for de kendte ham alle sammen, og han kendte dem.

Nu er han her ikke mere. Og der bliver stille bag målet, på Mødestedet, i den fredericianske håndboldverden, som han var en så uadskillelig del af i mere end et halvt århundrede. Der kommer andre, det gør der altid, men der kommer ikke en ny Fido. Den slags fås i ét eksemplar. Han var en ener, og han var en af de største fredericianere i nyere tid, ikke i kraft af titler eller poster, men i kraft af sig selv. Det er den sværeste storhed at gøre efter.

Æret være Poul Nyborg Mikkelsens minde.

Maria Maj Nielsen stod alene i fjorten år: Nu bliver yogaen et fællesskab

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

BUSINESS. Maria Maj Nielsen har drevet sit yogacenter i Middelfart i mere end fjorten år, det meste af tiden som den, der stod med alt selv, både beslutningerne og driften. Fra den kommende sæson er det slut. Centret bliver en aftenskole under landsorganisationen Dansk Oplysnings Forbund, og hun selv går fra at være eneejer til at være skoleleder for en enhed med en bestyrelse i ryggen.

Tanken har ligget og ventet i skuffen i et par år. Da Maria Maj Nielsen i sin tid var ny i faget, underviste hun selv på aftenskole, og hun har aldrig sluppet forkærligheden for folkeoplysningens grundtanke. Årene som selvstændig gav hende meget, men også en erkendelse, der voksede med tiden. »Når man driver virksomhed alene, står man også meget alene. Derfor har tanken om at blive en del af et større fællesskab tiltalt mig gennem flere år.«

Så da regeringen for et par år siden begyndte at tale om at ændre momsreglerne, rakte hun ud til nogle mennesker, der har haft deres gang på yogastedet i mange år, og som hun kender godt og stoler på. Hun spurgte, om de ville træde ind i en bestyrelse, for en aftenskole kræver, at nogen står bag. De sagde ja.

Den regel, der satte det hele i bevægelse, trådte i kraft ved dette årsskifte. Fra den 1. januar 2026 ophørte den momsfritagelse, der i årevis havde omfattet holdundervisning i yoga, fitness og dans hos private udbydere, efter en række domme fra EU-Domstolen. Kommercielle udbydere skulle nu lægge femogtyve procent oven i prisen, og for deltagerne betød det en tilsvarende stigning. Men voksenundervisning under folkeoplysningsloven, altså aftenskolerne, er fortsat fritaget, fordi den regnes som en kulturel ydelse.

For Maria Maj Nielsen var prisstigningen ikke til at bære. Deltagerne på holdene er mennesker, hun ser dagligt, og mange af dem har fulgt centret trofast i mere end ti år. »Jeg skulle pludselig sige til dem, at de skulle betale 25 procent mere. Det kunne jeg simpelthen ikke stå inde for. Det brød med hele min filosofi. Fysisk og mental sundhed må ikke blive et dyrt luksusprodukt, som kun nogle har råd til. Det skal være tilgængeligt for alle.«

Havde momsen ikke ændret sig, var omlægningen kommet alligevel, blot senere. Sådan ser hun på det. Reglen blev skubbet, der gjorde, at toget kørte fra perronen nu frem for om nogle år. »Hvis reguleringerne ikke var trådt i kraft ved årsskiftet, havde vi valgt den her omlægning på et tidspunkt alligevel. Det blev bare det skub, der gjorde, at vi satte toget i gang, og så begyndte det stille og roligt at rulle,« fortæller hun.

Bag kulisserne har det kostet otte måneders koncentreret arbejde. At skifte fra privat virksomhed til aftenskole svarer nærmest til at starte forfra, forklarer hun. »For brugerne ændrer der sig stort set ikke noget, og det synes jeg er fantastisk. Men bag kulisserne svarer omlægningen nærmest til at starte en helt ny virksomhed. Alt administrativt er anderledes. Der er nye systemer og programmer, og der er mange regler, man skal sætte sig ind i, når man bliver aftenskole og arbejder under folkeoplysningsloven.«

Selv er hun fremover ansat som skoleleder og står for driften og det hele. Hun har været på et hav af kurser og lært en del undervejs, og hun taler om det som en rejse, hun har været glad for hvert skridt af. »Det har været en fantastisk rejse, og virkelig spændende.«

For deltagerne bliver næsten alt ved det gamle. Priser, hold og undervisere er de samme. »De kommer faktisk ikke til at mærke nogen forandring, og det har netop været hele tanken. Og mærker de noget, bliver det kun til det bedre,« slutter Maria Maj Nielsen med et smil.

Ændringen, hun sigter til, er et nyt og mere brugervenligt tilmeldingssystem, det samme som aftenskolerne bruger, og som centret er kommet med i som en del af Dansk Oplysnings Forbund. Underviserne er de samme, de nye hold er åbne for tilmelding, og folk melder sig til for fuld kraft, inden sommerferien lukker og slukker et øjeblik.

Sæsonen begynder mandag den 10. august. Dagen før, søndag den 9. august fra klokken ti til femten, holder centret åbent hus med gratis introtimer og lejlighed til at møde underviserne, inden en ny tid begynder på måtten hos det, der nu hedder Middelfart Yoga, en aftenskole i bevægelse.

Flere tager studenterhuen uden at bruge den: Middelfart blandt landets kraftigste stigninger

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Andelen af unge, der tager en studentereksamen uden at komme videre i uddannelse, stiger i hele Trekantområdet, og ingen steder hurtigere end i Middelfart. På fem år er tallet fordoblet i forhold til landsudviklingen.

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ser på studenter under 30 år, der fem år efter studentereksamen hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. På landsplan gjaldt det 10,3 procent i 2025, knap 29.225 unge, hvilket ifølge AE er rekordmange. Siden 2020 er andelen steget med 1,7 procentpoint på landsplan.

I Trekantområdet ligger flere kommuner over den udvikling, og Middelfart skiller sig markant ud. Her er andelen vokset fra 6,7 procent i 2020 til 10,1 procent i 2025, en stigning på 3,4 procentpoint, eller dobbelt så meget som på landsplan. Det er blandt de kraftigste stigninger i hele landet. I dag svarer det til 205 unge fra Middelfart.

Det bemærkelsesværdige er ikke selve niveauet, som med 10,1 procent ligger tæt på landsgennemsnittet, men hastigheden, hvormed tallet er vokset. Middelfart havde i 2020 en af de laveste andele i området og har på fem år indhentet resten.

De øvrige kommuner i Trekantområdet følger samme retning, om end mindre udtalt. I Fredericia er andelen steget med 2,8 procentpoint til 10,7 procent, i Vejle med 2,5 procentpoint til 10,4 procent. Billund har den højeste andel i området med 11,4 procent, mens Kolding og Vejen ligger lavest, både på niveau og på stigningstakt.

AE ser udviklingen som et voksende problem. »Der er et stigende problem med unge, der tager en studentereksamen uden at bruge den til noget. Men tendensen er ujævnt fordelt rundt om i landet,« siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i AE. Han peger på, at gruppen risikerer et sværere arbejdsliv. »Hvis vi ikke får de her unge tilbage på uddannelsessporet, risikerer de et arbejdsliv med mindre jobsikkerhed og lavere indkomst,« siger han. Ifølge analysen har studenter uden videre uddannelse en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end unge, der uddanner sig efter gymnasiet, og de arbejder oftere i brancher, der er følsomme over for konjunkturerne.

En del af løsningen kan ifølge AE ligge i den nye epx, en erhvervs- og praksisrettet gymnasial uddannelse, men den åbner først i 2030 og vil tidligst kunne aflæses i tallene mange år senere. Indtil da peger analytikeren på bedre vejledning. »Der er brug for bedre vejledning for de ufaglærte studenter og generel oplysning om de forskellige muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. For eksempel er de færreste unge nok klar over, hvor gode job- og videreuddannelsesmuligheder man får, hvis man vælger en erhvervsuddannelse,« siger Rasmus Lindø Kaslund.

Analysen opgør de unge efter, hvor de boede, da de tog studentereksamen, ikke efter deres nuværende bopæl. En ung, der blev student i Middelfart og siden er flyttet, tæller derfor stadig med i Middelfart.

Fredericia-dreng forlader FC Fredericia

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0

Agon Mucolli stopper med øjeblikkelig virkning i FC Fredericia. Klubben og den 27-årige offensivspiller har efter Mucollis eget ønske valgt at ophæve samarbejdet, efter at spilletiden i den seneste tid ikke har levet op til det, han havde håbet.

Dermed slutter for anden gang et kapitel mellem klubben og en af byens egne. Agon Mucolli er født og opvokset i Fredericia og begyndte at spille fodbold i Fredericia fF, inden Vejle Boldklub opdagede ham som ung. Siden har han været en tilbagevendende skikkelse i FC Fredericia, og det var med til at gøre ham til en del af klubbens nyere historie.

I sin første periode i klubben fra 2019 slog han for alvor igennem med 53 kampe, 19 mål og 12 assists, inden karrieren førte ham til Norge, til OB i Superligaen og på en udlejning til svenske Varbergs. I sommeren 2024 vendte han hjem til Fredericia, og her var han med til at sikre klubbens historiske første oprykning til Superligaen.

Netop den kendsgerning fylder i klubbens farvel. Beslutningen om at skilles er ifølge FC Fredericia truffet, fordi der har været for langt til den spilletid, som Mucolli naturligt har ønsket sig, og begge parter har derfor fundet det bedst at gå hver til sit.

»Agon er en fantastisk fyr, og vi har været glade for alt det, han har bidraget med i klubben. Samtidig må vi også være ærlige omkring, at udsigten til spilletid det sidste stykke tid ikke har været, som hverken han eller vi havde håbet. Derfor har vi i fællesskab fundet frem til denne løsning, som giver Agon mulighed for at søge nye udfordringer,« siger Stig Pedersen, direktør og sportslig ansvarlig i FC Fredericia.

FC Fredericia takker Agon Mucolli for indsatsen og ønsker ham held og lykke fremover.

CLAY i Middelfart et skridt nærmere statsanerkendelse

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Keramikmuseet CLAY i Middelfart er gået videre til anden fase i processen mod at blive et statsanerkendt museum. Det oplyser museet, efter at det nyetablerede Museumsnævn har truffet en delafgørelse, der giver CLAY mulighed for at arbejde videre mod en statsanerkendelse.

»Når mange års målrettet arbejde bliver mødt med faglig anerkendelse, er det en milepæl, der betyder noget,« skriver museet om afgørelsen. CLAY betegner det som en anerkendelse af det arbejde, museet dagligt udfører med at indsamle, bevare, forske i og formidle dansk keramisk kunst, kunsthåndværk og design.

Som led i processen har Museumsnævnet fastlagt det ansvarsområde, der skal danne grundlag for den videre ansøgning. Med udgangspunkt i Royal Copenhagen-samlingen får CLAY ansvar for den del af dansk keramikhistorie fra 1775 til i dag, der vedrører de kongelige porcelænsfabrikker. Fokus ligger på forbindelsen mellem kunst og industri samt keramikkens materialitetshistorie og kunstneriske udvikling.

CLAY rummer i dag Nordens største keramiske samling med mere end 61.000 værker. Heraf stammer omkring 55.000 genstande fra Den Kgl. Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Aluminia. Samlingen dokumenterer 250 års dansk keramikhistorie og danner grundlag for museets forskning og formidling. Grundstammen er en donation, som museet modtog fra Royal Copenhagen i 2010.

Museet, der ligger i den fredede villa Grimmerhus ved Lillebælt og åbnede i 1994, understreger, at den endelige afgørelse om statsanerkendelse fortsat ligger et stykke ude i fremtiden. »Vi glæder os til det videre arbejde med fase 2 og til fortsat at udvikle CLAY som Danmarks nationale specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design,« skriver museet.

CLAY er en selvejende institution, der drives med støtte fra Middelfart Kommune og private fonde.

FC Fredericia henter ung forsvarsspiller i FC Nordsjælland

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0

SPORT. FC Fredericia styrker defensiven med 19-årige Oliver Vest, der skifter til klubben fra FC Nordsjælland. Skiftet faldt på plads, efter at forsvarsspilleren havde trænet med hos klubben i omkring en uge.

Oliver Vest er midterforsvarer og har de seneste år været en del af FC Nordsjællands talentmiljø. I den netop afsluttede sæson blev han kåret som årets U19-spiller i klubben, og han har samtidig repræsenteret Danmark på U19-landsholdet. »Oliver er en rigtig spændende ung forsvarsspiller, som kommer fra et af landets stærkeste talentmiljøer. Han har haft en flot sæson i FC Nordsjælland, hvor han har bevist, at han kan begå sig på flere positioner, og han kommer til at blive en god tilføjelse til vores trup,« siger Oliver Fredsted, Head of Recruitment i FC Fredericia.

Med tilgangen får klubben en forsvarsspiller, der ifølge FC Fredericia er rolig på bolden, har god spilforståelse og kommer med udviklingspotentiale. »Jeg er rigtig glad for at blive en del af FC Fredericia. Det er en klub, hvor jeg føler, der er gode muligheder for at udvikle mig og tage næste skridt i min karriere. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af både truppen og miljøet omkring klubben, og jeg glæder mig til at komme i gang,« siger Oliver Vest.

Oliver Vest har skrevet under på en etårig kontrakt.

123...1.090Side 1 af 1.090