Fredericia Håndboldklub må til sommer sige farvel til den unge målvogter Rasmus Storm, der efter fire år i klubben har valgt at søge nye udfordringer. Storm kom til FHK som U17-spiller og har siden gennemgået en markant udvikling, der senest førte til kampe i både Håndboldligaen og Champions League.
I den forgangne sæson blev han en del af ligaholdets trup, hvor han fik værdifulde minutter på højeste niveau. Samtidig spillede han en central rolle på klubbens 2. divisionshold, som vandt rækken. Netop ønsket om mere fast spilletid på seniorniveau er baggrunden for hans beslutning om at fortsætte karrieren uden for Fredericia.
Direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen, roser Storm for hans udvikling og tilgang.
»Rasmus har været igennem et stærkt udviklingsforløb hos os og har grebet de muligheder, han har fået, både i ligaen og i Champions League.«
Samtidig understreger han, at klubben sender Storm videre med stor respekt for hans ambitioner.
»For unge spillere som Rasmus er spilletid og ansvar afgørende næste skridt. Vi bakker fuldt op om, at han nu søger nye udfordringer, som kan give ham præcis det. Vi sender ham trygt videre og kommer til at følge hans udvikling. Måske det bliver et gensyn i Fredericia om et par år.«
Rasmus Storm beskrives som en spiller, der har bidraget positivt både på og uden for banen. Hans aftryk i klubben bliver stående, fastslår Renneberg-Larsen.
»Rasmus er et godt eksempel på, hvad dedikation og et stærkt talentmiljø kan føre til. Han har sat aftryk i FHK, og vi ønsker ham alt det bedste i næste kapitel.«
Fredericia Håndboldklub takker Rasmus Storm for indsatsen og ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer, der venter.
Den nye ældrelov er blevet solgt som en velfærdsrevolution med helhedspleje, selvbestemmelse og værdighed. På Christiansborg lyder det som begyndelsen på et bedre liv for vores ældre. I Fredericia er spørgsmålet: Hvem har faktisk sat sig ind i loven, hvem har bare nikket og klappet? For mig at se har to parter været bemærkelsesværdigt fraværende i den lokale debat: Ældresagen i Fredericia og et flertal af kommunens politikere.
Papiret ser pænt ud og loven rummer reelle styrker: Én samlet ældrelov og klare værdier kan give Fredericia et bedre kompas. Faste teams og helhedspleje kunne give færre ansigter i hjemmet og mere tryghed. Mindre detailstyring fra staten kunne give kommunen frihed til at rydde op i sit eget bureaukrati.
Svaghederne er: Fredericia har allerede skåret hårdt på ældreområdet, vi mangler sosu-personale, reformen er styringstung med nye visitationer, IT, tilsyn og organisering.
Hvor har de kritiske høringssvar og offentlige spørgsmål til byrådet/forvaltningen været? Når en reform med så stor betydning for ældres livsvilkår rulles ind over kommunen, er det svært ikke at bemærke stilheden. Hvor har Ældresagen været i den diskussion?
Hvis vi ikke tager ældreloven alvorligt i Fredericia, risikerer vi tre meget konkrete ting:
Flere rettigheder uden flere midler. Det kaldes effektivisering, hos borgeren føles det som forringels.
Borgere klemmes mellem kasser og forvaltninger. De med stærke pårørende skal nok finde rundt. De andre, bliver de stille tabere.
Stigende mistillid. Når ældre hører om helhedspleje og kendte ansigter – og oplever det modsatte – så er det ikke dem, der tager fejl. Her burde Ældresagen i Fredericia være den skarpe, vedholdende vagthund. I stedet har vi set en lokal debat, hvor hverken Ældresagen eller byrådets politikere har markeret sig klart på, hvad ældreloven konkret skal betyde for de ældre i vores kommune.
Ældreloven fritager ingen for ansvar. De ældre her i byen har krav på, at deres egen interesseorganisation og deres egne politikere kender loven, forstår praksis – og tør sige højt, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Indtil det sker, må spørgsmålet desværre stå åbent: Er ældreloven i Fredericia et løft – eller endnu et luftkastel?
Natten til torsdag klokken 00.46 træffer en patrulje en 27-årig mand på Indre Ringvej i Fredericia. Ifølge politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi virker manden tydeligt nervøs ved kontakten, og betjentene vurderer, at han er påvirket af stoffer. Det fører til en visitation, hvor politiet finder 0,56 gram kokain, 1 gram hash og en batteridrevet vinkelsliber.
»Han er ikke i færd med at gøre noget, da vi træffer ham, men vi har en mistanke, og det beror også på tidligere erfaring med personen. Han er kendt af politiet,« fortæller Arno Rindahl Petersen.
Fundet af vinkelsliberen får patruljen til at mistænke manden for at have til hensigt at stjæle fire elcykler i området. Han sigtes derfor for forsøg på tyveri af cykler samt for besiddelse af de ulovlige stoffer. Den 27-årige mand sidder torsdag formiddag fortsat anholdt, mens politiet undersøger sagen nærmere.
Samme døgn i Fredericia blev en 60-årig mand sigtet for spritkørsel. Det skete onsdag klokken 20.36 på Vejlevej, hvor en patrulje standsede et køretøj. Føreren viste sig at være påvirket over det tilladte, og da hans kørekort tidligere er inddraget, sigtes han for begge forhold.
Kolding: Indbrud i villa og tyveri fra varebil
I Kolding har Sydøstjyllands Politi modtaget anmeldelse om et indbrud i en villa på Middelfartvej. Indbruddet er sket mellem tirsdag klokken 15.00 og onsdag klokken 10.30, hvor et vindue er blevet brudt op eller knust. Gerningspersonen har været rundt i huset og stjålet smykker.
Derudover efterforskes et større tyveri fra en varebil i Vester Nebel. Tyveriet er sket fra tirsdag klokken 16.00 til onsdag klokken 07.20. En gerningsmand er kommet ind gennem en skydedør, og det er endnu uvist, hvordan døren er blevet åbnet. Der er stjålet forskelligt el-værktøj til en samlet værdi af omkring 50.000 kroner.
Endelig sigter politiet en 52-årig kvinde for spritkørsel onsdag klokken 15.53. En patrulje følger bilen helt fra Grindsted, hvor den slingrer kraftigt, til den standses på Nr. Bjertvej i Kolding. Her viser en måling, at føreren er påvirket over det tilladte.
Fredericia har markant flere børn i fattigdom end resten af landet. Nu lover Dansk Folkepartis nyvalgte byrådsmedlem Sune Nørgaard Jakobsen, at kommunen skal tættere på familiernes hverdag, hvis udviklingen skal vendes. »Vi løser ikke børnefattigdom med penge alene« siger han.
Det er en tør statistisk opgørelse, men konsekvenserne er alt andet end abstrakte. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, baseret på tal fra Danmarks Statistik, viser at 48.600 børn i Danmark vokser op i familier under fattigdomsgrænsen. Det svarer til 4,3 procent af alle børn under 18 år.
I Fredericia er tallet højere. Her lever 6,5 procent af børnene i familier, hvor både indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen. Det er definitionen på relativ fattigdom, og det betyder i praksis, at børnene oftere må undvære fritidsaktiviteter, ferier, ordentligt tøj og alt det, der får barndommen til at ligne kammeraternes.
Andelen er steget en anelse fra 6,4 til 6,5 procent fra 2023 til 2024. På papiret blot 0,1 procentpoint, men ifølge analysen er det nok til at placere Fredericia solidt over landsgennemsnittet og blandt de kommuner, hvor børnefattigdom fylder mest i Sydjylland.
For Dansk Folkepartis nyvalgte byrådsmedlem Sune Nørgaard Jakobsen er der ikke meget trøst at hente i, at stigningen er lille.
»Når man bare ser 0,1 procent, kan det lyde beskedent, men 6,5 procent er jo rigtig mange børn. Det svarer til mere end ét barn i hver eneste folkeskoleklasse, og det synes jeg er dybt bekymrende« siger han.
Han har selv forhandlet sig ind i det udvalg, der skal arbejde med socialområdet og familierne. Her vil han bruge sin erfaring fra det sociale felt til at gå bag tallene i analysen.
»Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet, og det kommer desværre ikke bag på mig. Jeg har gennem de senere år mødt rigtig mange familier, der kæmper. Når børn mistrives, så gør de det, fordi de voksne mistrives. Det er dér, vi skal starte« siger han.
Penge er ikke nok
Analysen fra AE peger ikke på én enkelt forklaring på børnefattigdom. Den viser blot, hvor mange børn der lever i familier med meget få økonomiske ressourcer. Derfor bliver det op til kommunerne at omsætte tallene til politik.
Hos Dansk Folkeparti er man kendt for at tale om skattelettelser og øget børnefradrag til børnefamilierne. Det står Sune Nørgaard Jakobsen ved, men han insisterer på, at økonomi kun er en del af billedet.
»Vi løser ikke børnefattigdom med penge alene. Selvfølgelig kan skattelettelser og børnefradrag hjælpe nogle familier, og det er også noget, vi arbejder for. Men hvis hjemmet er kaotisk, hvis der er misbrug, psykiske problemer eller brudte livsforløb, så er det ikke nok at hæve rådighedsbeløbet. Børn har først og fremmest brug for trygge, nærværende voksne« siger han.
I stedet efterlyser han mere målrettet støtte til de familier, der er længst fra at kunne skabe stabilitet selv.
»Vi skal ikke nødvendigvis lave brede og dyre ordninger til alle. Vi skal sætte specialiseret støtte ind dér, hvor problemerne er størst. Det kan være forældre med misbrug, med psykiske udfordringer eller familier, hvor alting er gået skævt. Der tror jeg, at der er rigtig meget at hente, hvis vi tør gå tæt nok på« siger han.
Sune Nørgaard Jakobsen ser en tydelig sammenhæng mellem børns mistrivsel og den fattigdom, som analysen måler. Ofte går det den forkerte vej i flere faser.
»Det kan sagtens starte med, at et barn får det svært i skolen. Måske bliver det til skolevægring, måske bliver barnet udredt, måske går det bare langsomt ned ad bakke. På et tidspunkt er en af forældrene nødt til at blive hjemme for at passe barnet. Så mister familien indkomst, og så bliver økonomien stram. Pludselig er man både ramt på trivsel og økonomi« siger han.
Her mener han, at kommunen har svigtet for ofte.
»Jeg oplever, at vi ikke altid får sat ind tidligt nok. Der går for lang tid, inden familierne får hjælp. I mellemtiden er forældrene måske røget ud af arbejdsmarkedet, og så hænger de fast i systemet i årevis. Den regning betaler både børnene og kommunen« siger han.
Han henviser til borgerrådgiverens årsrapport, hvor flere familier har klaget over manglende kompensation og manglende hjælp, når de har måttet hjemmepasse deres børn.
»Det billede kan jeg genkende fra de familier, jeg har mødt før valget. Mange føler sig overladt til sig selv, og det kan man jo også læse ud af de klager, der kommer. Det er ikke holdbart« siger han.
Familieafdelingen under lup
I begyndelsen af det nye år skal familieafdelingen i Fredericia kulegraves. Det er en politisk bestilt gennemgang, som skal sætte tal og analyser på de sager, der gennem længere tid har skabt uro og kritik.
Sune Nørgaard Jakobsen ser undersøgelsen som en nøgle til at forstå, hvorfor Fredericia ender med flere fattige børn end flere af nabokommunerne.
»Jeg er meget spændt på den gennemgang. Jeg tror, at vi kommer til at få syn for sagen på en anden måde, end vi har haft hidtil. Vi får mulighed for at se på, hvor kæden hopper af. Er det i sagsbehandlingen, i samarbejdet med skolerne, eller er det i vores tilbud til forældrene« siger han.
Han vil endnu ikke konkretisere, hvilke forslag han vil stille på bagkant af gennemgangen.
»Jeg vil gerne se fakta først. Men helt overordnet ved jeg, at en del af nøglen til at forbedre statistikken er at sætte mere målrettet ind i familierne. Det handler om at hjælpe de forældre, der har det sværest, så de kan være der for deres børn« siger han.
Når man sammenligner AE’s kort over landet, springer forskellen mellem kommunerne i øjnene. Dragør i toppen med færrest fattige børn og Brøndby i den modsatte ende. Fredericia ligger i den tunge del af skalaen, også sammenlignet med nabokommuner som Middelfart og Kolding.
For Sune Nørgaard Jakobsen er historien om Fredericia en del af forklaringen.
»Fredericia har en stor social slagside. Vi er en gammel arbejderby med mange familier, hvor uddannelsesniveauet er lavere end i mange andre kommuner. Det er jo en del af vores historie og vores identitet, men det betyder også, at flere familier er sårbare, når der sker noget i deres liv« siger han.
Han understreger, at det ikke skal være en sovepude.
»At vi har en tung historie, må aldrig blive en undskyldning for ikke at handle. Tværtimod. Når vi ved, at vi har den sociale arv, så har vi også en særlig forpligtelse til at bryde den« siger han.
Et sejt træk men et klart mål
Analysen fra AE viser, at antallet af fattige børn på landsplan stort set står stille. Ifølge Sune Nørgaard Jakobsen er det et tegn på, at de nuværende indsatser ikke er skarpe nok – hverken nationalt eller lokalt.
Som nyvalgt byrådsmedlem går han dog til opgaven med både realisme og optimisme.
»Vi vender ikke en skude med huller i hen over natten. Det bliver et langt og sejt træk. Men jeg er fortrøstningsfuld, fordi jeg ser ind i et udvalg, hvor der sidder nogle meget kompetente mennesker. Jeg har en klar fornemmelse af, at vi taler nogenlunde samme sprog, og at vi er enige om, at der skal ske noget andet end det, der er gjort de foregående år« siger han.
På spørgsmålet om, hvor han håber, tallene ligger om et år, tøver han et øjeblik.
»Jeg håber simpelthen, at vi kan se, at pilen er begyndt at pege den rigtige vej. Bare en lille smule. For hver decimal i den statistik repræsenterer rigtige børn og rigtige familier. Det er dem, vi skal løfte. Hvis vi lykkes med det, så er tallene ikke bare en analyse i en rapport, men et tegn på, at vi faktisk har gjort en forskel« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.
I dag åbner vi låge 3.
Elsa Billund fortæller om årets hits. Foto: AVISEN
Midt i Gothersgade ligger et sted, hvor tiden standser en smule
Billunds Boghandel behøver næsten ingen præsentation for dem, der kender Fredericia. Boghandlen har ligget her i mange år, fortæller indehaver Elsa Billund, og der er en særlig ro i hendes stemme, når hun siger det. Som om hver generation af læsere har sat et lille fingeraftryk på hylderne.
»Boghandlen har ligget her i rigtig mange år, og jeg har været her i 30 af dem,« siger hun, og et stille smil breder sig.
»Det er et dejligt sted at gå på julehandel, fordi der er noget til hele familien. Alle kan finde noget.«
Hun peger rundt i lokalet. Spil og papirvarer i den ene afdeling. Faglitteratur, skønlitteratur, billedbøger, tegneserier i den anden. Et sted, hvor man kan gå på opdagelse, til man glemmer tiden.
Det har været et godt år, siger hun. Ikke uden kamp, men godt.
»Vi kæmper jo som alle detailhandlere. Men jeg synes, vi formår at kæmpe videre.«
Julen er en travl, sprød og synlig tid
Når kalenderbladet skifter til december, ændrer hverdagen rytme. »Julen er en hektisk tid for os. Der er mange ekspeditioner over disken. Vi har meget, der foregår bagved, men i julemåneden bliver man synlig på en anden måde,« fortæller Elsa. Der er ingen særlige traditioner som faste ritualer, siger hun, ikke sådan nogen der bliver gentaget år efter år.
»Ikke andet end at være på hele tiden. Næsten 24 timer. Og at gøre det så hyggeligt som muligt for kunderne. Vi prøver at sige ja til så mange signeringsbesøg som muligt, alt det der kan gøre det hyggeligt. Ikke kun for os, men for hele byen.«
Nogle år har der været læseseancer om søndagen. Måske bliver det ikke i år, måske kommer der noget andet. Boghandlen er levende, siger hun, og levende steder ændrer sig.
Årets julegaveidéer til børnene — fra spørgebøger til magiske fortællinger
Når samtalen falder på julegaver til børn, har Elsa flere bud klar med det samme.
»Til en 6-årig kunne man give Spørg Brinkmann. Det er nogle sjove spørgsmål,« siger hun og smiler let. Til de lidt større børn – omkring 10 år – skifter udvalget karakter. »Den 10-årige kunne få Sara Blædel,« siger hun og tilføjer, at der også er et stort udvalg til de yngre børn, hvor billeduniverser som Jakob Martin Strid og Mumi stadig er blandt favoritterne.
Også ungdomslitteraturen er stærkt repræsenteret i boghandlen. »Sarah Maas sælger vi rigtig meget af. De unge sluger det.«
Voksne læsere i en tid med verdens brændpunkter
Når samtalen bevæger sig over til de voksne julelæsere, peger Elsa på en tendens. »Vi er jo præget af det, der sker i verden. Der kommer rigtig mange bøger om kriseområder,« siger hun. Hun nævner navnene, man møder igen og igen på de aktuelle hylder. Mathilde Kimer. Åsne Seierstad. Fortællinger, der følger konflikterne tæt og giver læserne mulighed for at forstå de steder, hvor verden brænder.
Men december handler også om noget andet end verdens alvor. Hos Billunds Boghandel er der en bred palet af gaver til dem, der elsker det praktiske, det kreative eller det sanselige.
»Kogebøgerne fylder altid meget. Og så er der håndarbejdet. Hønsestrik er meget populær. Det er en velegnet gave, for det er ikke noget, man lige laver selv,« siger Elsa.
Hun smiler, da snakken falder på Fredericia-bogen, en lokal bestseller med en særlig plads i butikken. »Den har vi jo gjort opmærksom på,« siger hun med en lille latter. Midt på disken ligger også en japansk roman, der har fået sin egen betydning i boghandlen.
»Mine dage i Morisaki Boghandel af Satoshi Yagisawa. Den er sjov, for vi er nævnt på omslaget,« fortæller hun, stadig med et glimt i stemmen. Og så er der de bøger, der næsten hører hjemme i julemåneden. »Og så har vi måske meget apropos julen om Bibelens største fortællinger, både om det gamle og det nye.«
Her finder man en gave til alle
Elsa siger det selv, næsten undskyldende.
»Der er så mange muligheder. Der er virkelig alt muligt.« Og det er præcis det, man mærker i Billunds Boghandel. Der er plads til både barnet, den unge læser, den historisk interesserede, hobbystrikkeren, sportsgalningen og den, der søger en god fortælling, man kan gå ind i som i et varmt rum.
Der er butikker, hvor man går ind for at købe noget. Og så er der butikker som denne, hvor man går ind for at finde noget.
Låge 3 er åben I morgen venter en ny fortælling
Billunds Boghandel er en af Fredericias stille institutioner. Et sted, hvor mennesker gennem flere generationer har lært, at bøger kan være både gave, trøst, underholdning og rejsebillet.
Med låge 3 får vi lov at kigge ind i deres december. Travl, varm og fuld af historier.
I morgen åbner vi låge 4. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.
I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en ny lokal butik eller aktør – steder der på hver deres måde giver byen varme, duft og liv i december. I dag besøger vi et sted, hvor passion, rådgivning og livsnydelse går hånd i hånd: Vinspecialisten Middelfart.
Livskvalitet, søndagsluksus og et år med både op- og nedture
Når man først træder ind hos Vinspecialisten, mødes man af en duft af egetræ, korkpropper og den diskrete aroma, der hænger i luften, når flasker åbnes i små smageprøver. Reolerne står tæt, flaskerne skinner i det varme lys, og stemningen er afslappet – sådan en decemberstemning, hvor folk tager sig tid.
Bag disken står butiksejer Dennis Espersen. Han præsenterer stedet med et varme grin: »Den her butik, det er Vinspecialisten Middelfart. Det er livskvalitet og søndagsluksus. Alt det, vi ikke må drikke og spise for meget af, det har vi herinde.«
Men året har ikke været uden udfordringer.
»Det har været op og ned,« siger han og lægger armene i kors. »Vores kunder har holdt igen. Vi har masser af penge i banken, men kunden holder igen. Folk bliver bange og utrygge og holder på pengene grundet uro i verden.«
Alligevel har butikken formået at holde fast i sin sjæl og sine stamkunder – og tiltrække nye gennem den personlige rådgivning, der er deres kendetegn.
Annonce
Ansigt-til-ansigt – ikke klik-i-kurv
Vinspecialisten har ikke haft lyst til at jagte nettet med rabatter. Dennis smiler skævt:
»Vi prøver at få folk væk fra nettet. Vi prøver at kigge folk i øjnene og sige, at det er det, vi vil. De kan altid gøre det billigere end os andre. Det må vi bare indordne. Fordi vi har en husleje, vi har nogle lønninger, vi har nogle eksperter til at stå og guide folk.«
Og det er netop den ekspertise, folk søger i december.
»Det er altid en travl måned. Folk skal jo have noget til en eller anden familiemedlem. Og det håber vi jo på, at det er derfor, de kommer herind – for at få hjælp.«
Julens smage og de stærke traditioner
Julen hos Vinspecialisten er ikke stedet, hvor man bryder traditionerne – i hvert fald ikke uden kamp.
»Folk skal have en god rødvin til julemaden. De skal have en god flaske portvin. Nogen skal have rom, nogen skal have julerom. Det er meget traditionspræget.«
Og når klokken slår midnat til nytår, er traditionen endnu stærkere:
»Så skal vi have champagne. Lækre hvidvine. Rødvine. De to højtider, det er traditioner. Dem skal vi ikke rykke ret meget ved, selvom jeg prøver.«
Han griner. »Jeg siger jo, at man skal drikke champagne juleaften. Ikke alle synes, det er en god idé. De synes måske, at jeg er lidt for smart.«
Juletraditioner betyder også genkendelighed – og nogle kunder vender kun tilbage én gang om året.
»Jeg har to ældre damer, som måske kun kommer den ene gang. De skal have julevinen. Og hvis vi kan sige: ‘Jamen, det var den her, I fik sidste år’, så smiler de. Og det betyder rigtig meget.«
Årets julegavehit: Verdens bedste glas
Når snakken falder på gaveidéer, bliver Dennis ivrig.
»Hvis det er til svigerfar, så er det måske rom,« siger han. »Men hvis jeg skal pege på noget helt oplagt, så vil jeg sige vores nye glasserie, som er verdens førende glasproducent.«
Han tager et af glassene i hånden og vejer det mellem fingrene.
»Det er et uundværligt redskab, når man drikker vin. Alt for mange drikker vin af de forkerte glas og får ikke den smag, som vi andre gør. Det er nørdet, men når folk har prøvet smagninger, hvor de ser forskellen… så er der stor forskel.«
Det er netop sådan en gave, der er både personlig, overraskende og oplagt – noget man ikke vidste, man manglede, før man prøvede det.
Et sted, der giver Middelfarts jul ekstra smag
Når man forlader butikken igen, er det svært ikke at være blevet lidt klogere – og måske lidt mere tørstig. For hos Vinspecialisten får man ikke bare en flaske med hjem. Man får en historie, en forklaring, en anbefaling. Og måske en tradition, der går videre til næste jul.
Dennis Espersen og hans butik er en vigtig del af Middelfarts decemberliv: et sted hvor der er tid, nærvær og entusiasme. Et sted, der minder os om, at nogle gaver smager bedre, når de er valgt med hjerte – og når de er købt lokalt.
Lasse Schmücker fra Enhedslisten står centralt i flere kilders beskrivelse af borgmesterkuppet i Middelfart. Men i et interview med Middelfart AVISEN siger han, at han ikke kan huske hverken møder, samtaler eller egne udtalelser om forløbet. Forklaringen lyder, at hashrygning i ungdommen har givet hukommelsestab. Samtalen efterlader flere spørgsmål, end den besvarer.
Der findes interviews, hvor ordene står skarpere efter 16 minutter end ved begyndelsen. Og der findes interviews som dette, hvor hver sætning forsvinder ind i en tåge, der vokser, jo længere samtalen varer. Lasse Schmücker fra Enhedslisten tager telefonen med en munter tone. Han ler, han trækker på skuldrene gennem røret, og i næsten hver vending skyder han spørgsmål væk med et smil, der kan høres helt ud på linjen. Men bag latteren ligger et bemærkelsesværdigt fravær af hukommelse.
Lyt denne del af interviewet her
Middelfart AVISEN har talt med ham om det forløb, der ændrede byens politiske landskab og gav Anders Møllegård borgmesterkæden. Kilderne er mange, dokumentationen er omfattende, og Schmückers navn optræder som en fast figur i fortællingen om partihoppet, der tippede magten. Han genkender dog intet af det.
»Det er helt væk. Fuldstændig væk« siger han, da valgaftenen nævnes. Det er ikke et enkeltstående svar. Det bliver interviewets rytme. Et konstante fald ned i et mørkt hul af glemsel. Når samtalen kredser om, hvem han talte med den aften, rammer samme mur. »Jeg kan ikke huske det« gentager han. »Jeg kan simpelthen ikke huske det«. Det sker med et grin, som om hukommelsen ikke blot er et problem, men næsten en undskyldning i sig selv.
Det er bemærkelsesværdigt, for Schmücker er af flere kilder beskrevet som en af de helt centrale personer i kuppet. Det er ham, flere siger indledte samtalen med Ulla Sørensen på valgaftenen. Det er ham, der ifølge flere vidner mødtes med hende dagen efter på McDonald’s – han har endda selv sagt det til undertegnede journalist, at han mødtes med Ulla Sørensen på McDonald’s, ligesom han fortalte, at han talte med hende flere gange.
Nu kan han ikke huske, om møderne fandt sted, heller ikke det på McDonald’s. »Jeg var ikke på McDonald’s« siger han først. »Ikke mig bekendt« kommer det bagefter, som om han forsøger at lade de to sætninger balancere mellem afvisning og undvigelse. Der er ingen kant, ingen klarhed. Kun en dans om ordene.
»I mine yngre år, der røg jeg rigtig meget hash« siger han og lader sætningen hænge i luften. »Det er sådan en eftervirkning derfra, at jeg kan godt få sådan nogle hukommelsestab.« Det er sagt uden dramatik, næsten som en konstatering af vejret. Hukommelsen forsvinder, og med den også enhver mulighed for at placere ham i den tidslinje, der har optaget Middelfart de seneste uger.
Når han bliver spurgt, om han var en del af det, der i offentligheden kaldes »Ulla-hoppet«, svarer han:
»Jeg er ikke en del af Ulla hoppede deraf«. En sætning uden grammatisk stringens, men med en klar intention. Han vil ikke forbindes med det. Han vil heller ikke bekræfte, om han selv pressede hende, som kilder antyder. »Det tror jeg ikke« siger han. Og senere »Det ved jeg ikke, så det kan jeg ikke udtale mig om«. Men gennem hele interviewet er der ét punkt, han husker med krystalklar tydelighed. Konstitueringen.
»Jeg er en del af at pege på Anders som borgmester. Selvfølgelig er jeg det« siger han med fasthed, som står i skarp kontrast til alt det andet, han ikke kan erindre. Det skaber et tydeligt paradoks. Han husker, hvad han vil vedkende sig. Og intet af det, som kilderne har knyttet hans navn til. Undervejs i samtalen forsøger Schmücker at relatere sin glemsomhed til stress, til travlhed, til ungdommens forbrug af hash.
»Det er væk fra min hukommelse« gentager han. »Jeg kan ikke huske noget som helst«. Han ler, når han siger det. Ikke af ond vilje, men som en mand, der ønsker at afvæbne situationen.
Svarene glider væk i en fortælling, hvor et centralt politisk forløb bliver reduceret til grin og tåger. Efter 16 minutter står én ting tilbage. En mand, der husker udvalgte brudstykker med imponerende præcision, men som samtidig ikke kan erindre hverken møder, udsagn, samtaler eller egne ord fra de døgn, hvor Middelfarts politiske fremtid skiftede retning.
I slutningen siger han:
»Jeg tænker, der er sgu kogt nok på den sag. Jeg tænker ikke, I kan koge mere på det.« Ordene falder stille i røret. Som en afslutning på et interview, der ikke lukker nogen døre, men åbner alle de spørgsmål, han ikke kan huske at svare på.
Der findes øjeblikke i en håndboldkarriere, som ikke larmer, men som alligevel sætter sig fast med en tyngde, man næsten ikke helt tør vedkende sig. Et af de øjeblikke ramte Martin Bisgaard, da han en stille dag kunne konstatere, at hans navn stod på listen over de 35 spillere, der udgør Danmarks bruttotrup til EM i januar. Ikke i form af et opkald, ikke som en officiel besked, men i et nyhedsopslag der pludselig gav hans hverdag et nyt anstrøg af virkelighed.
»Jeg kan jo bare læse på nettet, at jeg er en del af de 35« siger han med et stille grin, som om han stadig lige skal vænne sig til tanken. »Det overrasker mig da, og jeg er da stolt og glad for.«
Det er et lille glimt af ærlighed fra en spiller, der sjældent tager ord større i munden end nødvendigt. Men det er også et glimt af noget, der rækker længere ud end bare endnu en udtagelse. EM spilles på dansk jord. Jyske Bank Boxen bliver i januar igen centrum for den kollektive sommerfuglefabrik, der opstår, når rød trøje, højt forventningspres og slutrundefeber går i ét. Og selv om Bisgaard bevæger sig ydmygt, ved han godt, hvor stor betydningen er.
»Det er da skulderklap at blive set i den retning« siger han og lader pausen hænge et øjeblik. »Men mere ser det heller ikke ud til at være. Det er 35 mand, og jeg ved godt, hvad det er for et selskab.«
En plads i udkanten af rampelyset, men stadig i varmen
Landstræner Nikolaj Jacobsen understregede i går, at bruttotruppen er sammensat med en bevidsthed om både bredde og beredskab. Der skal være spillere, der kan gå ind på kort varsel, spillere der kan løfte en opgave, hvis uheldet rammer, og spillere der kan bidrage uden at skulle lære landsholdshåndbold fra bunden.
I det regnestykke passer Martin Bisgaard bedre ind, end han selv måske siger højt. Han har ikke mange landskampe, men han er gennemrutineret i dansk liga og har spillet europæisk håndbold sæson efter sæson i Fredericia HKs rejse mod toppen af ligaen. Den erfaring har lagt sig som et ekstra lag under hans ellers stille fremtoning.
»Jeg tænker da, at jeg kan bidrage med det, som jeg bidrager med til daglig« siger han. »Det er en hård arbejdsindsats hele vejen igennem. Og selvom jeg ikke har meget erfaring fra landsholdet, så synes jeg da, at jeg har samlet noget rutine sammen efter en del år i den danske liga og også europæiske kampe.«
Det er ord sagt uden prætentiøsitet, men med en tro på værdien af det håndværk, han har bygget sten for sten. For selv om verden udenfor ofte taler om eksplosive gennembrud og kometkarrierer, så består topidræt i høj grad af spillere som Bisgaard. Mennesker, der holder sammen på strukturen, der bærer rutinerne, der løfter de uskrevne pligter, og som sjældent gør et stort væsen af sig, når rampelyset peger andre steder hen.
Drengedrømmen der lever mellem linjerne
Netop derfor bliver hans svar næsten rørende, da samtalen bevæger sig mod det hypotetiske. Hvad ville det betyde for ham at få spilletid i næste uge, hvis landsholdet skulle ringe og bede ham pakke tasken
Bisgaard smiler først, som om han vejer ordene en ekstra gang.
»Jamen, det ville være kæmpestort og en drengedrøm« siger han. Sætningen falder uden dramatik, men den bærer en varme, der afslører en længsel, som ikke forsvinder med alderen. »Det vil jeg da selvfølgelig jagte med alt, hvad jeg kan jagte.«
Han tilføjer en tanke, som de fleste spillere i periferien af landsholdet bliver nødt til at forholde sig til. Ikke kynisk, bare nøgternt. »Selvfølgelig, hvis det skulle være to venstrefløje, der havde brækket foden eller et eller andet« siger han og trækker på skuldrene. »Ja, det må vi se.«
Det er det ufiltrerede liv som bruttogruppespiller. Man jager en mulighed, som man kun får, hvis verden vælter for en anden. Og alligevel gør man det med fuld overbevisning, for sådan skal det være. Det er håndboldens vilkår og dens vidunder, at drømme lever side om side med realiteter, og at begge dele kan eksistere i samme blik.
Rolig ydmyghed og en by der følger med
Fredericia HK har i de senere år placeret sig tættere og tættere på det fine selskab, hvor landsholdsspillere ikke er undtagelser, men pejlemærker. At Martin Bisgaard endnu engang står som en del af bruttotruppen, er ikke kun en blåstempling af ham som spiller, men også af det miljø, han repræsenterer.
Og alligevel er det karakteristisk, hvordan han selv nedtoner det hele. Som om han mest af alt blot ønsker at komme tilbage til hallen, løbe sine intervaller, afslutte fra hjørnet og gøre præcis det, der har bragt ham hertil. For måske er det netop denne ro, der gør ham svær at se bort fra for en landstræner, der leder efter stabilitet såvel som stjerner.
Ind i vintermørket med et håb i lommen
Når EM i januar fløjtes i gang, vil tusinder af danske fans fylde Boxen med forventning og sange og de særlige lyde, der kun findes i vintermåneder med røde trøjer og kolde haller. Om Martin Bisgaard er med på det tidspunkt, ved ingen. Måske bliver det et stille år i kulissen. Måske lander drengedrømmen pludseligt i hans hænder.
Men han bevæger sig videre med en klarhed, der ikke elsker store ord, men som favner det store i det små.
En målrettet og længerevarende efterforskning kulminerede onsdag den 3. december, da Sydøstjyllands Politi slog til mod flere adresser i Grindsted-området. Fem mænd på 16, 22, 33, 40 og 50 år blev anholdt i en koordineret indsats, og de er nu sigtet for i forskelligt omfang at have haft en rolle i omfattende handel med euforiserende stoffer.
Ifølge Sydøstjyllands Politi blev anholdelserne foretaget i Grindsted og omegn, hvor betjente samtidig gennemførte ransagninger på flere adresser som led i aktionen. Efterforskningen har stået på i længere tid og været rettet specifikt mod de personer, som nu er tilbageholdt.
Tre af de anholdte forventes torsdag klokken 09.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Anklagemyndigheden oplyser, at man vil anmode om dørlukning, hvilket typisk sker i sager, hvor hensynet til efterforskningen vejer tungt.
Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer, men meddeler, at efterforskningen fortsætter.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressemeddelelse onsdag.
Den 47-årige person, som Sydøstjyllands Politi tirsdag efterlyste, er fundet død. Det oplyser politiet onsdag eftermiddag i en kort meddelelse på X.
Fundet er gjort i et område nord for Christiansfeld, og de nærmeste pårørende er underrettet. Politiet skriver:
»Den 47-årige kvinde, som Sydøstjyllands Politi tirsdag udsendte en efterlysning om, er fundet død i et område nord for Christiansfeld. De pårørende er underrettet. Sydøstjyllands Politi takker alle, der har delt efterlysningen og som har hjulpet med at lede efter kvinden.«
Eftersøgningen har stået på siden mandag, hvor personens bil blev fundet ved Taps. Politiet bad tidligere onsdag offentligheden om hjælp, og sagen har fået stor opmærksomhed på sociale medier. Sydøstjyllands Politi afslutter med en tak til alle, der deltog i eftersøgningen og delte efterlysningen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X onsdag eftermiddag
