Ryes Kaserne i Fredericia står over for en større udvidelse i de kommende år. Kasernen skal fremover kunne rumme både mere materiel og et stigende antal værnepligtige og fastansatte, og det kræver markante ændringer af de eksisterende rammer. Derfor arbejdes der nu på konkrete planer om både udbygning og ombygning af området.
Som led i processen inviterer Forsvaret kasernens nærmeste naboer til orienteringsmøder den 8. december 2025, hvor de vil få præsenteret de kommende byggerier og de praktiske konsekvenser heraf.
Orienteringen finder sted mandag den 8. december klokken 12.30 på Ryes Kaserne. Oplægget varer cirka en time, og deltagerne vil få mulighed for at stille spørgsmål til de ansvarlige parter. Deltagelse forudsætter dog, at medierne ikke offentliggør informationer fra mødet, før den sidste naboorientering er afsluttet senere samme dag.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag den 5. december klokken 13.30. Alle deltagere skal ved tilmelding oplyse fulde navne og medbringe gyldigt billed-ID for at få adgang til kasernen på dagen.
Udbygningen markerer et nyt kapitel for Ryes Kaserne, der gennem de senere år har fået tildelt flere operative opgaver og dermed står over for et øget aktivitetsniveau. Flere detaljer om projektet forventes præsenteret i forbindelse med orienteringsmøderne.
Erritsø kan vise sig at være et af nøglepunkterne i Danmarks tidligste historie. Nye fund, nye tanker og en voksende international interesse flytter fortællingen – og Gert Jensen viser, hvorfor.
Der ligger en særlig stilhed over Erritsø, når man først begynder at forstå, hvad der gemmer sig under mulden. Små snoede veje, parcelhuse, en skole og den almindelige rytme af et moderne lokalsamfund – og lige nedenunder et magtcentrum, der kan have styret store dele af det tidlige danske rige i op mod et halvt årtusinde.
Gert Jensen læner sig frem over bordet, som om historien ligger lige dér, klar til at blive vendt om og undersøgt i lyset. Han har fortalt den mange gange, men den mister ikke sin kraft. »I dag er man helt sikker på, at kongerne har haft deres sæde her i 400–500 år. Det er en lang periode med mange konger i området,« siger han.
Fortællingen rokker ved alt det, vi troede, vi vidste. Jelling har længe stået som begyndelsen. Runestenene som det store startskud. Men måske ligger begyndelsen i Fredericia – i Erritsø, hvor voldgraven og de enorme kongehaller peger på noget, der ligner et europæisk magtcentrum. »Det er så stort et anlæg, at det sandsynligvis har været et af de allerstørste i Europa. Ikke kun i Danmark.«
Der tegner sig et billede af en tidlig kongemagt, der ikke var bundet til ét sted. »Vi arbejder i dag ud fra, at kongerne har været rejsekonger. De har bevæget sig rundt og holdt tingforsamlinger forskellige steder,« fortæller Gert. Når udenlandske herskere kom på besøg, skulle omgivelserne imponere: »Det er egentlig ret nyt, at vi forstår kongehallerne som repræsentative centre – som steder, hvor man tog imod tyske kejsere eller frankiske udsendinge. Det er her, man skabte de storslåede rammer.«
Men det er især magtens natur, der udfordrer vores forestillinger. »Der er en almindelig opfattelse af kongen som en enehersker, der bestemmer alt. Men kongerne har faktisk haft meget begrænset magt,« siger Gert. Han nævner Tacitus, den romerske historiker, der omkring år 100 beskrev de nordlige folk som mærkværdige, fordi mange havde stemmeret. »Tacitus undrede sig over, at flere hundrede mennesker kunne have stemmeret. Han kendte kun til én, der bestemte alt.«
Det retter vores blik mod en kultur langt mere organiseret og forhandlet end myterne om vilde vikinger. »En frimand var en mand, der ejede jord – uanset om det var en lille lod eller en stor gård. Det gav stemmeret. Man kan faktisk sige, at der var mere demokrati, end vi normalt forbinder med den tid.«
Et arabisk vidnesbyrd fortæller det samme: »Der var en købmand, der undrede sig over, at kvinder havde ret til skilsmisse. Han syntes, det var helt vildt. Men det siger noget om, hvor udviklet retssystemet var.«
Knud den Hellige er et tydeligt eksempel på magtens skrøbelighed. Gert fortæller, hvordan kongen rejste rundt til sysseltingene i Jylland og fik modstand for både at kræve skat til kirken og beskytte fremmede handelsfolk. »Det var ikke populært. Der var mange bønder, som var utilfredse. Det ender med, at han må flygte – og vi ved, hvordan det gik ham.«
Her bliver magt mere til forhandling end til befaling. Stormændene vejede tungt, og fællesskabet havde en grænse for, hvad de ville acceptere. »Man kan se, at kongerne ikke havde den magt, man ellers forestiller sig. Stormændene kunne i høj grad sætte dagsordenen,« siger Gert.
Men i dag er blikket rettet mod Erritsø som noget langt større end lokalhistorie. »Der er helt ufattelig meget forskning i gang,« siger han. »Den internationale verden er begyndt at interessere sig for området. Nye engelsksprogede bøger beskriver, hvordan vikingerne levede, og Erritsø spiller en stadig større rolle i den fortælling.«
Der er stadig prøver fra Kollerup-området, der venter på analyser. »Eske Willerslev har været derude. Han bruger nogle metoder, som er helt unikke. Vi ved meget, men der er endnu mere på vej.«
Når talen falder på potentialet, bliver Gerts blik fast. »Jeg tror helt sikkert, at Erritsø bliver et af de store steder i den europæiske historie om 20–30 år. Her har vi noget konkret. Her har vi kilder og fund, som kan fortælle præcis, hvad der foregik.«
Han fortæller om beretningerne om 300 kongelige skibe, der skulle have ligget i ly for storm – tre kilometer fra Erritsø. »Det passer godt med landskabet. Man har vidst, hvordan man skulle reagere, hvis fjender nærmede sig. Hele området er strategisk udvalgt.«
Til sidst vender vi tilbage til formidlingen. Det handler ikke kun om forskning, men om, at folk skal kunne se historien for sig. »Jeg møder stadig folk, der ikke ved, hvor de lokale kilder ligger. Vi skal ud og vise dem stederne. Det er faktisk lige her.«
Gert rejser sig og smiler. Historien ligger under jorden, siger han, men den ligger også lige foran os – klar til at få liv af dem, der vil lytte.
I aften tørner FC Fredericia og OB sammen på Monjasa Park i en vigtig runde af 3F Superligaen — og slutspurten på efterårssæsonen handler ikke kun om point, men om moral, momentum og position før vinterpausen.
Fredericia gik ind i ugen presset efter otte nederlag i træk, men mandagens sejr på udebane mod Brøndby ændrede billedet markant. Efter 3-1 i vestegnen er optimismen vendt tilbage, og for første gang siden august mærker spillerne igen følelsen af et ligaopgør, der falder ud til deres fordel. Den seneste Superligasejr før Brøndby-kampen skal findes tilbage den 24. august mod Randers, og derfor kom triumfen efter måneder med modgang og frustration.
Mod Brøndby var der tydelige tegn på, at Fredericia ikke bare slap heldigt af sted. Holdet stod taktisk solidt, leverede disciplineret forsvarsspil – og slog til, når mulighederne opstod. Selv om efteråret har været tungt, bar præstationen i mandags ikke præg af et hold i opløsning. Tværtimod lignede det et kollektiv, der stadig tror på projektet og på, at resultaterne kan vendes.
Opgøret mod OB får derfor en særlig klang. Fredericia har fem point op til Silkeborg på den anden side af nedrykningsstregen, og en sejr her kan vise sig at være afgørende, når sæsonen går ind i sin anden halvdel. Det handler både om point og tabellen – men i lige så høj grad om troværdighed. Om at vise, at sejren mandag ikke var en tilfældighed.
Historikken mellem klubberne viser tætte opgør. OB står med et lille overtag målt på sejre, men forskellen er marginal. Kampene har ofte været åbne og med scoringer i begge ender, og meget tyder på, at aftenen kan blive endnu et intensivt kapitel mellem de to.
For OB er kampen en mulighed for at lukke efteråret med stabilitet og ro. For Fredericia er den en chance for at bevise, at holdet stadig har greb om Superligaen, selv efter et langt dyk. Med hjemmebane, frisk selvtillid og en sjælden positiv følelse i kroppen kan de gå på banen med noget, de ikke har haft længe: momentum.
Og derfor føles denne kamp større end en almindelig runde. Den sætter punktum på et hårdt efterår, hvor nederlagene har slidt, men hvor håbet blussede op igen i mandags. Nu er spørgsmålet, om FC Fredericia kan løfte sig én gang til – denne gang foran eget publikum.
Hvis Fredericia skal bygge videre på momentum, bliver det afgørende at finde løsninger mod Alexander Zornigers aggressive og genkendelige “overfaldsfodbold”, som OB har taget til sig. Det indebærer et højt pres, hurtige jagtsekvenser og en konstant trang til at stresse modstanderen til fejl, og derfor kræver opgaven i aften mod og præcision i opspillet. Spillere som Felix Winther, Andreas Pyndt og Gustav Marcussen viste i mandags i Brøndby, at de kan holde fast i bolden under pres, vende sig ud af presset og finde næste løsning med ro i fødderne. Den evne skal genskabes her: boldfasthed, mod til at spille igennem presset og en koncentreret teknisk base – for kan Fredericia spille udenom OB’s tempo og genpres, åbner der sig rum og muligheder, som kan tippe kampen i deres favør.
Kampens ramme er sat, forudsætningerne kendt, og forventningerne mærkbare. Fredericia går ind til den med fornyet styrke, OB med et intenst udtryk og et system, der presser hårdt fra første fløjt. Hvem der sætter sig igennem, afgøres i aften under projektørerne ved Lillebælt, når bolden ruller på Monjasa Park kl. 19.
Et døgn fyldt med indbrud i private hjem, flere sigtelser for euforiserende stoffer, vold mod en parkeringsvagt og uretmæssige hævninger på bankkort præger Fyns Politis nyeste rapport, der viser et bredt spektrum af hændelser fra Middelfart til Svendborg.
Indbrudsbølge rammer Fyn og flere sigtes for narkokørsel og vold hændelser fra Middelfart til Svendborg præger døgnrapporten. Fyns Politi melder om et travlt døgn med talrige indbrud i private hjem, flere sigtelser for euforiserende stoffer samt både voldssager og færdselsuheld. Døgnrapporten for torsdag den 4. december og natten til fredag viser en bred vifte af hændelser på tværs af politikredsen.
I Middelfart blev der onsdag anmeldt et indbrud på Havevænget, hvor gerningsmanden er kommet ind gennem et opbrudt vindue. Der er endnu ikke overblik over, hvad der måtte være stjålet.
I Ringe blev en 46-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet torsdag klokken 21.42 for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer. Han blev samtidig sigtet for at køre i frakendelsestiden.
Kerteminde blev ramt af to indbrud torsdag eftermiddag. På I.A. Larsens Vej skete indbruddet gennem en knust rude, og gerningsmanden slap af sted med cigaretter og smykker. På Chr. Hansens Vej er en ulåst dør formentlig brugt som adgangsvej, og her blev der stjålet smykker og kontanter.
I Nyborg forsøgte tre maskerede mænd at bryde ind på en adresse på Grejsdalen. En rude blev knust, men ingen kom ind i huset. Overvågningsmateriale viser tre maskerede personer ved adressen. I Ørbæk blev en borger udsat for misbrug af et tabt bankkort, der efterfølgende blev brugt til uretmæssige hævninger.
Odense blev hårdt ramt af indbrud i flere bydele. På Lupinvej i Odense NV er adgangen sket via et opbrudt vindue. På Solgårdsvej blev en gerningskvinde overrasket af forurettede, da hun havde stjålet smykker fra en kommode. Ifølge forurettede talte hun »volapyk«, før hun forsvandt fra stedet. På Allerup Bygade og Kirsebærgrenen i Odense SØ blev der begået indbrud via henholdsvis knust rude og opbrudt vindue. På Kirsebærgrenen blev der stjålet smykker, en taske og alle julegaver.
I Odense C blev der anmeldt hærværk på en personbil, der var blevet ridset på bagsmækken. På Faaborgvej sigtes en 19-årig mand for besiddelse af euforiserende stoffer, og på Ørbækvej sigtes en 19-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune for både euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven, da han var i besiddelse af peberspray.
I Svendborg blev en parkeringsvagt torsdag eftermiddag skubbet hårdt i brystet af en 28-årig mand, der blev vred, da forurettede observerede hans bil. Bilen havde ikke betalt p-afgift, og konfrontationen endte i vold.
Senere i Stenstrup blev to bilister involveret i et færdselsuheld i krydset mellem Hovedvejen og Bobjergvej. Part 01 overholdt ikke den ubetingede vigepligt ved udmundingen og blev ramt af en sydkørende bil. Begge bilister blev kørt til observation på OUH.
I Søndersø på Nordfyn blev en gerningskvinde overrasket af både anmelder og naboer efter et indbrud, der blev opdaget via indendørs videoovervågning. Hun stak af, og et nøglebundt med blandt andet hoveddørsnøgle og bilnøgle blev senere konstateret stjålet.
I Bogense fik en borger stjålet sin taske under en indkøbstur. Bankkortet blev efterfølgende brugt til uretmæssige hævninger.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag den 5. december 2025.
Sydøstjyllands Politi kunne fredag morgen fortælle om flere indbrud i Skærbæk samt en sag om kvalificeret vold på en natklub i det centrale Kolding. Politikommissær Arno Rindahl Petersen gennemgik døgnets hændelser, som spænder fra opbrudte vinduer til flaskekast på en bar i nattelivet.
I Skærbæk blev der torsdag mellem klokken 14.45 og 17.45 begået indbrud i en villa på Skærbæk Møllevej. Gerningsmanden er kommet ind gennem et vindue, der ifølge politiet er opbrudt med et 28 millimeter værktøj, formentlig et stemmejern. Der er stjålet en mindre mængde kontanter og smykker i guld.
Senere, klokken 22.56, blev endnu et indbrud anmeldt, denne gang på Skolevej i Skærbæk. Her er der enten anvendt en ulåst dør eller et vindue til at komme ind i boligen. Der er stjålet smykker, blandt andet en vielsesring og en perlehalskæde med vedhæng og guldlås. Politiet kan se, at gerningsmanden har bevæget sig rundt i hele huset.
Natten bød også på en voldsom sag i centrum af Kolding. Fredag klokken 01.51 blev politiet tilkaldt til Rabalderbar på Jernbanegade, hvor en 41-årig mand fra Frederikshavn blev ramt i hovedet af en flaske kastet på kort afstand.
Politiet arbejder ud fra oplysninger om, at der muligvis har været et skænderi op til episoden. Overvågningsvideo og vidnebeskrivelser er nu i centrum for efterforskningen. Gerningsmanden beskrives som en ung mand mellem 18 og 25 år, lys hud, lyst hår og iført hættetrøje.
Forurettede fik en flænge i ansigtet som følge af slaget fra flasken.
»Vi har videoovervågning og beskrivelse af gerningsmanden, så vi skal nu have fundet frem til hans identitet, så vi kan sigte og afhøre ham,« siger Arno Rindahl Petersen.
Politiet standsede torsdag klokken 21.19 en bil på Suomivej i Kolding, hvor føreren blev kontrolleret og sigtet. Der er tale om en 18-årig mand fra Kolding, som ifølge politiet kørte med stoffer i blodet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.
Dansk økonomi går bedre og overrasker i positiv retning, hvilket giver god mulighed for at støtte et demokratisk land imod et aggressivt autokrati og dermed være med til at sikre Danmarks socialliberale demokrati.
Folkeskolerne ser ud til at være uharmoniske, og flere børn ender med skolevægring eller vold. Lærerne siger op, hvilket medfører lærermangel, grundet i dårlige og uharmoniske arbejdsforhold. En lærergerning er ikke et 8 til 16 arbejde, men det er et engagement, der ikke ser ud til at have plads i den nuværende folkeskole, der siden socialdemokraten Christine Antorinis folkeskolereform 7. maj 2015 er blevet til en fabrik, hvor børnene kommen ind i den ene ende og ud som systemborgere i den anden ende. Lærerne står ved samlebåndet indtil de får stress af ikke at kunne udføre den gerning, de brænder for. De brænder for at lære børnene at kunne gebærde sig i livet, og de ved, at det er børnenes engagement, der åbner for aktiv læring, og de ved, at børn netop ikke er mekaniske båndoptagere. Desværre ser vi alt for mange lærere med udslukkede øjne, men de har ikke mod og overskud til at sige op.
De senere årtier har Danmark indrette ”velfærdssamfundet”, således at der bliver flere og flere børn, der økonomisk betaler gildet resulterende i, at alt for mange børn lever under fattigdomsgrænsen med frygt for den sociale arv, der tilsiger, at de også kommer til at leve på den sociale skyggeside.
En central styring af et land eller en kommune og for så vidt en folkeskole er ikke en positiv mulighed, da man ikke på mange km’s afstand kan se, hvorledes en kommune styres bedst, og det samme gælder en skole. Det kræver nærhed og lokalt indsigt, hvilket blev ødelagt med skattereformen, hvor alle skattepenge går til staten, hvorefter de uddeles til kommunerne. Den økonomiske udligning mellem kommunerne er positiv, da nogle kommuner ikke har mulighed for at få de samme økonomiske forhold, som de rige kommuner. Men at en kommune skal straffes økonomisk af staten, hvis den anvender for mange penge på børn og skoler, er en negativ skråplan.
Vi har et andet alvorligt problem med aggression og vold i folkeskolerne, hvilket til dels skyldes ovenstående, men det skyldes også lokaladministrationens adfærd overfor borgerne, hvilket ofte medfører et skisma mellem kommune og borger. Det kan videre resultere i, at borgerne/forældrene kommer til at se folkeskolen som en del af kommunen, hvilket også kan medføre et skisma overført fra forældre til børnene, der så igen konfronteres med læreren, der er repræsentant for kommunen.
Der skal igen her påpeges, at Fredericia Kommune efter al sandsynlighed vil have mulighed for med den nu valgte kommunalbestyrelse at søge om særlige vilkår, hvorved man kan reformere folkeskolen, således at diverse erfaringer kan inkorporeres i Fredericia Kommunes egne lokalereform, der sandsynligvis vil kunne betragtes som forsøg og afprøvning for landet som helhed.
Hermed opfordres det nye børne- og skoleudvalg og andre relaterede udvalg til at gå i gang med et sådant projekt samtidig med sikring af, at alle børn har ordentlige økonomiske og sociale forhold, så de kan udvikles optimalt. Vurderingen er, at de nye udvalg har kapacitet til en sådanigangsætning og udvikling, og dermed harmonere Danmarks økonomi med positiv socialliberal udvikling i folkeskolen til det bedste for alles fremtid.
Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet i børnefattigdom, og Venstres Pernelle Jensen kalder tallene både bekymrende og velkendte. Hun peger på beskæftigelsesreformen som en af årsagerne og mener, at vejen til lavere fattigdom går gennem job til forældrene og et socialudvalg, der tænker hele mennesket – ikke kun økonomi.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har skabt uro i en række danske kommuner. På landsplan lever 4,3 procent af alle børn i relativ fattigdom. Men Fredericia ligger betydeligt højere. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik vokser 6,5 procent af kommunens børn op i familier, hvor både indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen.
På papiret er forskellen blot 0,1 procentpoint fra året før, men bag tallene gemmer sig et mere markant billede: Fredericia ligger igen over landsgennemsnittet og over flere nabokommuner. Tallene bekræfter en social udfordring, som kommunen har levet med længe.
For Venstres Pernelle Jensen, der er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget, er analysens resultater ikke overraskende, men de er bekymrende.
»Jeg synes jo, det er nogle meget bekymrende oplysninger. Og det er noget, vi har været bevidste om i længere tid. Men derfor er tallene jo ikke mindre alvorlige« siger hun.
Fredericia som “en storby uden at være det”
Når man spørger hende, hvorfor Fredericia ligger så markant over landsgennemsnittet, går hun et skridt tilbage og ser på byens sociale udvikling gennem længere tid.
»Det er jo sådan, det har været i lang tid. Vi har nogle gange sagt, at Fredericia er lidt som en storby uden at være det. Og det betyder også, at vi har en del børn, der har det rigtig svært. Det er et billede, vi har kendt, og som vi nu får bekræftet i tallene« siger hun.
Analysen fra AE viser netop, at Sydjylland og flere kommuner med en tung industrifortid har højere forekomster af fattigdom. Fredericia passer ind i det mønster – både i forhold til befolkningssammensætning, uddannelsesniveau og det historiske arbejdsmarked.
Beskæftigelsesreformen rammer også lokalt
Pernelle Jensen peger på, at udviklingen i 2024 også hænger sammen med ændringer i de økonomiske rammevilkår, som kommunerne ikke selv har indflydelse på. Særligt beskæftigelsesreformen og kontanthjælpssystemet har haft betydning.
»Jeg tror, vi ser en stigning, fordi beskæftigelsesreformen rammer nogle familier. Ikke så mange som man frygtede, men den rammer nogle. Der er kommet familier, der lige pludselig har færre penge at gøre godt med« siger hun.
Ifølge AE er det dog færre end forventet, der er faldet til mindstesatsen i kontanthjælpssystemet. Men for de familier, der er ramt, slår det hårdt. Det genkender hun.
»Det er nogle rammer, vi er pålagt fra statens side. Og de rammer betyder bare, at nogle børn får et hårdere år økonomisk« siger hun.
Har Fredericia gjort nok
Når analysen viser, at Fredericia fortsat ligger højt, melder det oplagte spørgsmål sig: Har kommunen gjort nok for at bryde udviklingen?
Pernelle Jensen trækker på erfaringerne fra ungeområdet, hvor hun mener, at Venstre og det øvrige byråd har opnået konkrete resultater.
»Det er svært at sige, om vi som kommune har gjort nok, for fattigdom handler om mange ting. Men jeg kan sige, at på ungeområdet har vi haft fokus på at få unge ud af uddannelseshjælp og videre i job eller uddannelse. Der får vi faktisk flere ud, end der kommer ind, og vi har reduceret tiden på uddannelseshjælp med 25 procent. Det er nogle gode resultater« siger hun.
Hun understreger dog, at indsatsen for voksne borgere ligger i et andet udvalg, og at hun derfor ikke udtaler sig om den del af arbejdet.
Men sammenhængen er klar nok.
»Fattigdom handler også om beskæftigelse. Hvis man står uden job, uden uddannelse og med børn i hjemmet, så bliver økonomien jo presset. Og jo længere tid man står der, jo sværere bliver det« siger hun.
Job til forældrene er nøglen
Hvor hendes kolleger i SF og DF taler om henholdsvis reformernes skadevirkninger og behovet for specialiseret støtte, er Venstre-profilens fokus mere entydigt:
Forældrene skal i arbejde.
»Jeg tænker, at det vigtigste er, at vi får mor og far i job. Det er det, der giver flere penge mellem hænderne. Og ja, det kan være svært for nogle på grund af personlige omstændigheder, men så er det jo der, vi skal arbejde med barriererne. For når forældrene kommer i job, så får børnene også et bedre udgangspunkt« siger hun.
Hun understreger samtidig, at arbejdet ikke kun handler om beskæftigelse.
»I det nye socialudvalg kommer man til at arbejde med hele livscyklussen. Det gælder både børn og voksne. Det giver mulighed for at tænke hele mennesket, ligesom vi har gjort på ungeområdet. Hvis der er barrierer, der forhindrer voksne i at komme i job, så skal vi forstå dem og løse dem« siger hun.
En mere helhedsorienteret indsats
En af de store ændringer i Fredericia Kommunes politiske organisering er dannelsen af et nyt socialudvalg, der skal arbejde bredere end tidligere. Det ser Pernelle Jensen som en klar fordel.
»Jeg tror, vi kan skabe bedre sammenhæng, når vi arbejder på tværs. Det gælder både børn, unge og voksne. Mange af problemerne hænger jo sammen, så det er helt rigtigt, at vi tænker området mere samlet« siger hun.
Kan Fredericia komme ned på landsgennemsnittet?
Fredericias tal er 6,5 procent. Landsgennemsnittet er 4,3.
Kan det lade sig gøre at lukke det gab inden for et år?
Pernelle Jensen tøver ikke længe.
»Jeg ved ikke, om vi kan rykke os så meget på et år. Det tror jeg faktisk ikke. Men vi skal jo gå den rigtige vej og have bedre tal end dem, vi har i dag. Det skal være vores mål« siger hun.
Hun mener, at kommunen i det nye udvalg bør fastsætte en realistisk strategi og årshorisont for, hvordan man kommer under landsgennemsnittet.
»Det må da være ambitionen. Og lad os være ærlige: Landsgennemsnittet er jo heller ikke prangende. Der er også børn, der har det svært dér. Så det handler om at tage godt hånd om alle« siger hun.
Et mål, en retning og en forventning
Pernelle Jensen ser ikke AE-analysen som et nederlag, men som en påmindelse om, at arbejdet fortsætter – og intensiveres.
»Det vigtigste er, at vi peger i den rigtige retning. At vi får færre børn i fattigdom, og at vi hjælper de familier, der kæmper. Og så må vi lave en realistisk plan for, hvor hurtigt vi kan nå derned, hvor vi gerne vil være« siger hun.
Hendes budskab er både pragmatisk og principfast: Fredericia skal gøre det bedre, men det kræver både politisk tålmodighed og konkret handling.
»Der er ingen hurtige løsninger på det her. Men der er en vej. Og det er vores ansvar at finde den« siger hun.
Når FC Fredericia fredag den 5. december klokken 19 løber på banen på Monjasa Park mod OB, bliver det et opgør med både fortid og fremtid i sig. Sidste gang de to hold mødte hinanden, tabte Fredericia 3-2 – og det nederlag vil være med i baghovedet, når oprykkerne jagter revanche foran hjemmepublikummet.
Direktør Stig Pedersen forventer en intens kamp, men han afviser, at der er nervøsitet i truppen.
»Ja, det bliver en spændende kamp. Sidste år tabte vi 3-2, så vi håber, at det kan blive anderledes denne gang,« siger han.
Selvom OB kommer med Superliga-erfaring og en fysisk stærk trup, fastholder FC Fredericia sin normale tilgang.
»Vi forbereder os på samme måde som til de sidste mange kampe. Vi gør de ting, vi plejer. Der er ikke den store forskel,« siger Stig Pedersen.
Fysikken bliver et våben
Direktøren peger særligt på ét område, hvor Fredericia står stærkt.
»Vi er fysisk stærkere. Det skal vi være dygtige nok til at udnytte,« siger han og understreger, at OB samtidig »er blevet bedre«.
Skal Fredericia tage point, kræver det en præstation, hvor alt hænger sammen – og hvor holdet formår at sætte deres fysiske forcer i spil.
Kommer til kampen med selvtillid
FC Fredericia går ind til opgøret med et positivt resultat i ryggen. Et resultat, der smitter af på stemningen.
»Vi har også lige lavet et godt resultat, så derfor synes jeg, at vi har lidt at have det i,« siger Stig Pedersen.
Sejren har løftet både energiniveau og troen på, at holdet kan levere mod stærkere modstandere.
»Der er en god stemning i truppen og i klubben. Sejr kan gøre mange ting – både i hverdagen og i forbindelse med kampen,« siger han.
Hjemmebanen som en fordel – også i kulden
Vejrudsigten lover decemberkulde, men direktøren forventer, at Monjasa Park alligevel kommer til at summe af liv.
»Det ser ud som om, det bliver koldt, men det bliver lidt bedre dag for dag. Og det kan vi godt,« siger han.
Hjemmebanen har tidligere løftet holdet – både spillemæssigt og mentalt – og fredag aften håber klubben igen på stærk opbakning fra lægterne.
Kampgejst og momentum som nøgler
Hvis Fredericia skal spille sig tættere på midterfeltet i tabellen, er opgøret mod OB en af de kampe, der kan definere slutningen på efterårssæsonen. Derfor er det også afgørende, at kampen mod OB gribes an med den samme energi, holdet viste sidst.
»Det skal vi. Det skal vi gøre hver gang,« siger Stig Pedersen.
Et opgør, der rækker længere end tre point
Kampen mod OB er mere end et spørgsmål om point. Den er en måling på, hvor langt Fredericia er kommet som Superliga-klub – og hvor tæt de er på at matche de etablerede hold.
For byen betyder kampen også noget bredere: Superligaen har givet Fredericia ny national synlighed, større sponsorinteresse og en stigende fanbase. Et resultat mod OB vil være endnu et skridt i retning af at konsolidere klubbens plads i landets bedste række.
FC Fredericia og OB mødes fredag den 5. december klokken 19 på Monjasa Park.
KULTUR. Der var både julelys og glædestårer i byrådssalen i Kolding, da årets handicappris blev uddelt på FNs internationale handicapdag 3. december. Men intet lyste mere end øjnene på 12-årige Karla Damkjær, der sammen med sine mødre, Mette og Sussi Damkjær, modtog Handicapprisen 2025 for deres arbejde med gymnastikholdene Hoptimisterne og Mini-Hoptimisterne.
Stemningen i byrådssalen var varm og hjertelig. Kram blev delt flittigt mellem de nominerede, som alle var vant til at gøre en forskel for andre. Formand for Social og Arbejdsmarked, Iben Lehmann Rasmussen, stod for overrækkelsen og sagde blandt andet »I dag hylder vi dem der rummer og giver plads. Jer, der gør en kæmpe forskel for mennesker i Kolding. I skaber lige muligheder for alle.«
Karla har i flere år været en fast hjælpende hånd på det ugentlige gymnastikhold, hvor børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser mødes for at bevæge sig, grine og være en del af et trygt fællesskab. Sammen med Mette og Sussi har hun været med til at skabe et unikt tilbud, hvor børn tør fejle, tør prøve nyt og tør lykkes.
Iben Lehmann Rasmussen fremhævede den betydning, familien Damkjær har haft for holdet: »Det kræver noget helt særligt at skabe et rum, hvor børn tør være sig selv, tør prøve nyt, tør fejle og tør lykkes. Og det har I gjort. Med varme, kreativitet, faglighed og en smittende gejst.«
Handicaprådet har tidligere nomineret familien, og med udvidelsen af tilbuddet til også at omfatte Mini-Hoptimisterne, var der ingen tvivl om, at Handicapprisen 2025 skulle gå til BGIF Gymnastikforening – og til de tre ildsjæle bag.
Da vindernavnene blev læst op, kunne Karla ikke holde tårerne tilbage. »Jeg er simpelthen så glad for og stolt over, hvad vi har udrettet. Vi startede med ét lille hold. Nu er vi to« sagde hun med et stort smil.
Hun fortalte også, hvorfor torsdage betyder noget særligt for hende: »Jeg kan rigtig godt lide torsdage, for der griner og smiler jeg altid. Det at være en del af et fællesskab og se venskaber opstå og andre børn vokse, betyder rigtig meget for mig. For mennesker kan rykke rigtig meget, når vi gør det i fællesskab.«
Det blev bekræftet, da en flok glade Hoptimister hurtigt omringede hende med kram og lykønskninger. »Det er så dejligt at være der for nogen på ca min egen alder. At se hvordan de rykker sig og er der for hinanden. Det er derfor jeg elsker torsdag« sagde Karla bagefter.
Foruden æren modtog Karla, Mette og Sussi Damkjær også en gavecheck på 3.500 kroner, som blev overrakt af formanden for Handicaprådet, Charlotte Enevoldsen.
Fredericia får et nyt juleinitiativ, når den første udgave af Gå 10 km med nissehue finder sted søndag den 21. december. Bag arrangementet står søskendeparret Mille og Frederik Lorenzen, som har sat sig for at kombinere hygge, fællesskab og støtte til Røde Kors’ julehjælp.
Idéen opstod, da hendes storebror gennem flere år har gået 24 kilometer den 24. december – en tradition, som dog ikke er let for andre at deltage i.
»Min storebror har i nogle år været med ude og gå 24 kilometer den 24. december. Men så snakkede vi om, om vi skulle gøre noget, så flere kunne komme med. 24. december er jo ikke en dag, hvor mange har tid,« siger Mille Lorenzen.
Derfor besluttede de to søskende at lægge arrangementet på fjerde søndag i advent – en dag, hvor både tempoet er lavere, og hvor julestemningen ofte begynder at samle folk.
»Det er lige op til jul, og det er hyggeligt. Og det er en søndag, så det er der jo mange, der har tid til,« forklarer hun.
En rute gennem Fredericia – med plads til alle
Deltagerne mødes på Cirklebroen, hvor turen starter og slutter. Herfra går en rute på 10 kilometer gennem Fredericia, men man behøver ikke tage hele distancen.
»Der er ikke nogen tilmelding. Man dukker bare op. Ruten ligger i Facebook-begivenheden, og hvis man kun har lyst til at gå for eksempel to kilometer, så kan man også bare gøre det.«
Arrangementet handler lige så meget om at være sammen som at samle midler ind. Det foregår i et tempo, hvor alle kan være med – fra børn til bedsteforældre, venner, hunde og naboer. Der opfordres til nissehuer og juletøj for at skrue op for stemningen.
Når ruten er gennemført, kan deltagerne slutte af med en varm kakao eller kaffe med rabat på Jays.
Donationer går ubeskåret til Røde Kors
Søskendeparret har oprettet en Facebook-begivenhed, hvor ruten kan ses, og hvor der allerede er lagt et donationslink ud. Derudover hænger de plakater op i byen med en QR-kode.
»Donationerne går direkte til Røde Kors’ julehjælp. Der er ikke nogen penge, der går igennem os. Vi gør det rent frivilligt for at skabe lidt hygge og fællesskab og hjælpe dem, der ikke har så meget,« siger Mille Lorenzen.
For hende handler arrangementet om at skabe lys i en tid, der for nogle kan være tung.
»Der er jo ingen, der skal sidde alene i julen eller føle sig ensomme. Det betyder bare meget, at man kan hjælpe dem, der har det svært – og samtidig møde nogle mennesker, man måske ikke plejer at snakke med.«
Håbet om god julestemning
Mille Lorenzen håber, at dagen bliver præget af godt humør, fællesskab og en by, der er samlet om en god sag.
»Jeg håber, at det bliver mega hyggeligt, og at folk er i godt humør og julestemning – og har en nissehue på. Det ville være hyggeligt.«
Arrangementet finder sted søndag den 21. december. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.
