-0.3 C
Copenhagen
torsdag 12. februar 2026

Vidne til kaotisk aften på Tråden: »De gjorde, hvad de kunne – men de var ikke klar«

0

KULTUR. Da dørene åbnede på Tråden fredag aften, stod Jesper Muhs og et par kammerater klar. Forventningen var en festlig aften i det nye kulturhus. I stedet blev det en oplevelse præget af lange køer, kulde og kaotiske forhold.

Alligevel er hans tone ikke vred – snarere ærgerlig. »Det er virkelig fedt, at der kom så mange mennesker. Men det virkede til, at det kom bag på dem,« siger han.

En time og 20 minutter i frostvejr

Jesper og hans venner ankom omkring klokken 20, da dørene åbnede. Køen var allerede lang. »Vi tænkte, at vi lige kunne gå ind på Glamborg Bryghus og få en øl og så komme tilbage. Vi troede, den ville være mindre 20 minutter senere.« Det var den ikke. »Tværtimod. Den bevægede sig stort set ikke. Vi stod udenfor i frostvejr i en time og 20 minutter, uden at der rigtig skete noget.«

Midt i ventetiden ankom brandbiler med udrykning. »Det eneste, vi kunne se, var, at der kom brandbiler. Der blev ikke informeret om noget som helst. Ingen forklarede, hvad der skete.« Ifølge Jesper var der allerede gæster inde i salen. »Jeg snakkede med en kammerat, der var inde. Han sagde, at de bare tændte lyset, men der var ikke nogen, der blev evakueret.«

Kapaciteten kom under pres

Da Jesper og vennerne endelig kom ind, ventede næste udfordring. »Vi troede jo, vi skulle af med jakkerne. Men pludselig fandt de ud af, at de ikke kunne modtage flere.« Det skabte forvirring. »Nogle smuttede udenom og nåede at aflevere deres jakker i den anden ende. Men vi – og rigtig mange andre – måtte gå rundt med dem.« Ifølge Jesper var garderobekapaciteten udfordret tidligt på aftenen.

I baren fortsatte presset. »Den er alt for lille til det antal mennesker, der var. Uanset hvor mange frivillige de havde sat ind, var det aldrig kommet til at lykkes.«

Det tog halvanden time at få noget at drikke, vurderer han. Og ventetiden på toilet var omkring en time. »Jeg misunder virkelig ikke dem, der stod bag baren. De kæmpede en brag kamp.«

Han oplevede ikke vrede blandt gæsterne, men frustration. »Folk var ikke sure. De var frustrerede og trætte af, at det skulle være så svært.«

Tilfreds med udmeldingen

Dagen efter lagde Tråden en offentlig undskyldning ud på sociale medier og forklarede forløbet. Den udmelding kvitterer Jesper for. »Jeg synes, det er helt rigtigt, at de lagde sig fladt ned og sagde, at det ikke var godt nok.«

Han savnede dog information under selve arrangementet. »De skulle have brugt to minutter på at fortælle, hvad der foregik. Folk stod jo og frøs og vidste ingenting.«

Alligevel er hans samlede vurdering ikke hård. »Jeg synes faktisk, de gjorde, hvad de kunne. De har forsøgt at løse det på bedst mulig måde og har lært noget af det. Det er super positivt.«

Han kalder det ærgerligt, især fordi opbakningen tydeligvis var der. »Der var jo mange mennesker. Det viser jo, at folk gerne vil det her. Men de var ikke klar til det.«

Yderst charmerende Karlsson på taget

0

Teater Malstrøms ”Karlsson på taget” bygger på Astrid Lindgrens bøger om det lettere komplicerede venskab mellem den ensomme dreng, Lillebror, og den drillesyge Karlsson, en lille tyk mand med propel på ryggen. Lillebror møder sin diametrale modsætning i denneselvfede Karlsson, da han en dag kommer flyvende ind af vinduet på Lillebrors værelse. Med velspillet, engageret og humoristisk skuespil får denne gamle historie nyt liv i Teater Malstrøms ca. to timer lange forestilling.

Astrid Lingrens univers

Astrid Lindgrens talrige børnebøger taler direkte til børn og beskriverbarndommen, der hvor legen og fantasien regerer. Hun citeres af teaterinstruktør, Marco Goth Thorsen:

Alt stort, der sker i verden, sker først i et menneskes fantasi.

Og han tilføjer, at denne spøjse og provokerende Karlsson har en dansk lillebror: Bamse. For voksne umiddelbart fór selvglad, egoistisk, grænseoverskridende – ja, uopdragen. 

Men her finder man netop nerven. Så kan de fantasiløse, kedelige, regelrette voksne lære det. De lever ofte med deres egen egoisme i for høj grad efter divisen: Ro, regelmæssighed og renlighed. Slip dog fantasien løs!

Alle udfylder rollerne

Instruktør: Marco Goth Thorsen og instruktørassistent: Nina Løyche Pedersen har fået skruet denne dynamiske og morsomme forestilling godt sammen.

De seks dygtige skuespillere, som udfylder flere roller er:

Evan Thomas Davidsen (Karlsson på taget).

Med smittende kådhed og hæsblæsende selvsikkerhed er han flyvende i rollen som Karlsson, fra de stokholmske tage, der provokerer, lyver , praler og snører alle, børn som voksne.

Oona Nova Sky Gaugler-Roepstorff (Lillebror).

Hun er spot on som den tiny, lille Lillebror med barnets naivitet, ønsker og fantasi og kropssprog som et barn. Ensom og efterladt af uopmærksomme voksne.

Jacob Nissen (bl.a. men især barnepigen Husbukken).
Shiner vildt i rollen som frøkenen (Buk), ingen uanset alder ville ønske at blive passet af. Grov, mandig, gammeldags, firkantet og med dyb røst.

Om en gammel sur ”tante” så har synlige tatoveringer på benene, er jeg dog i tvivl om!

Vibeke Holm Frydenlund Hansen (bl.a. men især moderen).

En rigtig overfladisk mor, hvis forældrefravær jeg er i tvivl om, hvad bunder i! Hun er også en af tyvene, som især behagede mit ene banebarn. Det er udfordrende, når noget er lidt spooky!  

Sanne F.M. Grønnebæk (bl.a. søsteren Bettan).

Med sin udstråling er hun den rigtige teenagertøs, der synes, at mindre søskende er irriterende.

Simon Klevang (bla. broderen Bosse).

Med sin høje, slanke statur er han dejlig psykisk og fysisk kejtet. Man får helt ondt af ham. Man husker selv, hvor forkert, man var.

Alle bør have kredit

Tavlehallen Kongensgade 111) er et fint sted og med gennemtænkt mobil og dynamisk scenografi med små tvist (f.eks. en snubledør) og kostymer bør alle frivillige og engagerede sjæle have applaus for en god oplevelse.

Meget fint tiltag at give børnene mulighed for at sidde på madrasserumiddelbart foran og i samme højde som scenen. Det giver større nærvær og indlevelse i historien.

En lille pige blev under forestillingen meget trængende og var lige ved at gå om bag kulissen for at tisse. Fandt dog den rette vej ud. Meget sødt. Måske havde hun fået for meget sodavand og kukkelimukmedicin i pausen?

Men kære forældre og bedsteforældre: Tag endelig børnene med til denne eventyrlige forestilling. Husk, at alle får tisset af – og alle lader mobilen få en pause!

Tryk på navlen og få gang i propellen og skynd jer af sted! Malstrøm spiller kun til den 13/2!!! Herfra store 5 stjerner.

Staten og fagforeninger enige – her er det nye overenskomstforlig

0

Finansministeren og de statslige organisationer har indgået et treårigt overenskomstforlig for omkring 200.000 statsansatte. Aftalen indebærer en samlet økonomisk ramme på 8,7 procent, forbedrede barsels- og sygeregler samt et særskilt lønløft til militært ansatte i Forsvaret.

Parterne på det statslige arbejdsmarked har indgået et treårigt overenskomstforlig, der gælder fra 1. april 2026 til 31. marts 2029.

Aftalen er indgået mellem finansminister Nicolai Wammen, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne og omfatter cirka 200.000 medarbejdere i staten.

Den økonomiske ramme er fastsat til 8,7 procent over tre år. De første lønstigninger træder i kraft allerede i foråret 2026.

Ekstraordinært lønløft til Forsvaret

En særlig prioritet i forliget er Forsvaret. Der afsættes 275 mio. kr. til et ekstraordinært lønløft til militært ansatte med henblik på at styrke rekruttering og fastholdelse.

Midlerne svarer til en gennemsnitlig årlig lønstigning på mellem cirka 2,6 procent for officerer og op mod 4,5 procent for konstabler og korporaler – oven i de generelle lønstigninger i overenskomsten.

Den konkrete udmøntning skal aftales med organisationerne på forsvarsområdet.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

»Danmark står i en særlig situation med behov for store investeringer i vores fælles forsvar og sikkerhed. Derfor er jeg glad for, at vi kan prioritere et ekstraordinært lønløft til Forsvarets militært ansatte – og med vægt på, at de grupper, der nu får mindst, oplever den største relative stigning.«

Flere midler til lokal løn og erhvervsskolelærere

Ud over Forsvaret afsættes 250 mio. kr. til øget lokal løndannelse på statslige arbejdspladser. Samtidig prioriteres 20 mio. kr. til et lønløft til erhvervsskolelærerne.

Ny fritvalgsordning

Forliget indeholder også en ny fritvalgsordning. Der etableres en fritvalgskonto, hvor medarbejderen kan vælge mellem løn, pension og frihed.

Der indføres desuden:

  • En fritvalgsdag for udvalgte personalegrupper
  • To ekstra seniordage

Dagene er uden løn, men medarbejderen kan finansiere dem via midler fra fritvalgskontoen.

Forbedrede vilkår for børnefamilier

Overenskomstforliget indeholder forbedringer for børnefamilier.

Der indføres ret til fri med løn på hjemkaldelsesdagen og på barnets tredje sygedag. Derudover forbedres lønretten under barsel, blandt andet for aleneforældre, sociale forældre og nærtstående.

Lønretten udvides samtidig med to uger i forbindelse med deleorlov.

Ifølge finansministeren er det en del af ambitionen om at gøre staten til en attraktiv arbejdsplads gennem hele arbejdslivet.

Fokus på trivsel og kompetenceudvikling

Parterne har også aftalt at afsætte midler til:

  • Forebyggelse af arbejdsrelateret stress
  • Styrkelse af lokale samarbejdsudvalg
  • Uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø
  • Videreførelse af Den Statslige Kompetencefond, hvor der afsættes 190 mio. kr.

Derudover indeholder aftalen forenklinger, der skal lette administrationen hos statslige arbejdsgivere.

Skal til afstemning

Overenskomstresultatet sendes nu til afstemning hos de faglige organisationer. Hvis aftalen tiltrædes, træder den i kraft 1. april 2026 og løber frem til 31. marts 2029.

37-årig standset med kokain og receptpligtig medicin i Fredericia

0

KRIMI. En 37-årig kvinde blev tirsdag standset af Sydøstjyllands Politi på Kildeskoven i Fredericia efter en henvendelse fra Nordjyllands Politi.

Kvinden havde tidligere på dagen været i Nordjylland for at besøge sin kæreste, men blev afvist ved indgangen, da en narkohund markerede på hende. Hun oplyste i den forbindelse, at hun havde røget hash. Nordjyllands Politi valgte at orientere Sydøstjyllands Politi, da hun kørte retur.

Da patruljen standsede hende i Fredericia, viste det sig, at hun var i besiddelse af kokain samt papalina, som er receptpligtig medicin. Derudover havde hun fire Viagra-piller på sig.

Det er ifølge politiet uklart, hvad formålet med besiddelsen var.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag den 11.2 kl. 9.00 af politikommissær Kasper Christensen.

Cigaretter for 6.000 kroner stjålet fra butik i Fredericia

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi fik tirsdag klokken 13.00 en anmeldelse om butikstyveri på Nymarksvej i Fredericia.

Her blev der stjålet mellem fem og otte kartoner cigaretter til en samlet værdi af omkring 6.000 kroner. En 35-årig mand er sigtet i sagen.

Politiet oplyser ikke yderligere om omstændighederne omkring tyveriet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag den 11.2 kl. 9.00 af politikommissær Kasper Christensen.

Falske 20-kroner fundet i Kolding – problem breder sig i kredsen

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi blev tirsdag kontaktet af Føtex ved Helligkorsgade i Kolding, hvor der var fundet falske 20-kronemønter.

Ifølge politiet er der i øjeblikket tale om et større problem med falske 20-kroner i omløb. Politiet er stødt på mønterne flere steder i politikredsen – blandt andet i Vejle og Horsens.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag den 11.2 kl. 9.00 af politikommissær Kasper Christensen.

86-årig gennemskuede falsk bankopkald i Kolding

0

KRIMI. En 86-årig mand fra Bredevej i Kolding blev tirsdag klokken 17.25 udsat for et forsøg på svindel.

Manden blev ringet op fra et hemmeligt nummer og fik oplyst, at hans betalingskort var blevet misbrugt. I den forbindelse fik han at vide, at nogen ville komme forbi for at hente kortet.

Den 86-årige fattede mistanke og kontaktede i stedet Sydøstjyllands Politi. En patrulje blev sendt til området for at holde øje med, om nogen dukkede op, men ingen mødte frem. Sagen førte derfor ikke til anholdelser.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag den 11.2 kl. 9.00 af politikommissær Kasper Christensen.

Vinterbudgettet presses i Middelfart

0

Middelfart Kommune har allerede brugt omkring 70 procent af årets vinterbudget. Ifølge driftsleder Carl-Richard Lund er vintertjeneste den mest usikre post i kommunens drift – og udgifterne kan svinge med flere millioner fra år til år. Sne og frost har sat sit tydelige præg på vinterbudgettet i Middelfart Kommune.

Kommunen har et gennemsnitligt vinterbudget på cirka 4,2 millioner kroner om året. Allerede i januar blev der brugt omkring 2,3 millioner kroner, og her i begyndelsen af februar ligger forbruget på omkring 70 procent af den samlede ramme.

Ifølge Carl‑Richard Lund, driftsleder på Entreprenørgården, er situationen ikke usædvanlig – men den er dyr.

»Vi kører næsten på daglig basis i øjeblikket, og det er en dyr post i vores budget. Hver gang vi skal ud at køre med salt og snerydning, koster det,« siger han.

Januar og februar er de tunge måneder

Vinterbudgettet belastes typisk hårdest i årets første måneder. »Vi ved fra tidligere år, at januar og februar er de tunge måneder. Det er dér, det største træk på vinterbudgettet ligger. Nogle år har de været hårde, og så har resten af vinteren været relativt rolig, så vi alligevel har kunnet holde os inden for rammen.«

Men vinteren er uforudsigelig. »Langtidsprognoserne taler stadig om kulde og måske mere sne. Og så har vi jo også oktober, november og december, når vi når dertil. Så det er svært at sige, hvordan det ender.«

Stopper ikke med at salte

Selvom budgettet er under pres, betyder det ikke, at kommunen skruer ned for indsatsen.

»Det er jo ikke sådan, at når vi har brugt pengene på vinterbudgettet, så stopper vi med at salte. Vi følger det regulativ, der er lagt, med den kørsel der er behov for. Vi ændrer ikke noget for nuværende.« Ifølge Carl-Richard Lund er det afgørende, at vintertjenesten fungerer – også selv om det kan betyde merudgifter.

»Det vigtigste for os er, at vintertjenesten fungerer. Og så må vi tage økonomien bagefter, hvis det viser sig, at vi laver en overskridelse.«

Den mest usikre budgetpost

Vintertjeneste er ifølge driftslederen den mest usikre post i hele driftsbudgettet. »Når vi siger, at vi har et budget på 4,2 millioner, så er det et gennemsnit over en tiårig periode. Men det dækker jo over, at vi har haft år, hvor vi har brugt over seks millioner – og år, hvor vi kun har brugt to.«

Udsvingene kan derfor være enorme. »Der er en kæmpe usikkerhed på vinteren, og den er fuldstændig uforudsigelig. Derfor er det svært at beskytte sig imod den.«

Justerer andre steder

Hvis vinterbudgettet overskrides, skal pengene findes andre steder i driften.

Kommunens udgifter til drift er i høj grad vejrafhængige. Tørre somre kan for eksempel betyde øgede udgifter til vanding, mens milde vintre kan give besparelser på salt og snerydning. »Nogle år passer det måske sammen, at vi sparer på vinteren og bruger lidt mere på sommeren – eller omvendt. Det er noget, vi kan justere på.«

Derudover kan investeringer udskydes. »Vi har et investeringsbudget, hvor vi blandt andet udskifter køretøjer. Hvis vi har brugt mange penge på vinteren, kan det være, at nogle maskiner får lov at køre en sæson mere.«

Is i maven

Trods presset er meldingen fra Entreprenørgården rolig.

»Det handler om at have lidt is i maven og se, hvordan det går. Det ser måske lidt voldsomt ud lige nu, men det plejer at finde sin balance over året.« Indtil videre fortsætter saltbilerne og plovene derfor uændret i Middelfart Kommune – også selv om vinterbudgettet allerede er kraftigt belastet.

Business Fredericia hylder dem, der tør tage chancen

0

Når Business Fredericia holder generalforsamling den 12. marts, uddeles Iværksætterprisen for femte gang. Chefkonsulent Stephen Bihl kalder prisen et nødvendigt skulderklap til dem, der tør satse – også når det ikke går lige ud ad landevejen.

Efter en velbesøgt nytårskur med taler fra borgmester Peder Tind og bestyrelsesformand Bent Jensen – og med Jacon Biler A/S som modtager af Erhvervsprisen 2025 – retter Business Fredericia nu blikket mod årets næste samlingspunkt. Torsdag den 12. marts 2026 samles erhvervslivet igen i Messe C til generalforsamling. Det er en aften, hvor dagsordenen både er formel og festlig: Beretninger og tal skal behandles, men der skal også netværkes, udveksles ideer – og hyldes dem, der tør starte noget nyt.

Her uddeles Iværksætterprisen 2025 for femte gang. For chefkonsulent Stephen Bihl er prisen ikke en parentes i programmet, men en bevidst markering af, at erhvervslivets dynamik begynder i det små.

»Vi har uddelt erhvervsprisen i mange år og anerkendt de etablerede virksomheder, som har bevist deres styrke. Men for nogle år siden tænkte jeg: Skal vi ikke også have en iværksætterpris? Der er så mange gode historier om mennesker, der tør tage chancen. Det er dem, folk kan identificere sig med,« siger han.

Han peger på, at iværksætteri ofte handler om noget langt mere end vækstprocenter og bundlinjer. Det handler om mod, om usikkerhed – og om at tro på en idé, før andre gør det.

»Når nogen vælger at starte virksomhed, så er det jo ikke bare et regnestykke. Det er en beslutning, der påvirker hele deres liv. Det kræver, at man tør satse – og nogle gange også tåle at fejle. Den slags fortjener opmærksomhed.«

Stephen Bihl beskriver Iværksætterprisen som et supplement til Erhvervsprisen. Hvor Erhvervsprisen ofte hylder det veletablerede og veldokumenterede, retter Iværksætterprisen blikket mod det, der er i bevægelse.

»Erhvervsprisen er vigtig. Men iværksætterhistorierne har en anden energi. De viser, at det er muligt at skabe noget fra bunden. At man ikke behøver at være en stor organisation for at gøre en forskel. Og det er vigtigt – særligt i en by som Fredericia.«

For ham handler det også om fortællingerne bag virksomhederne. »Det er ikke kun tal og vækst, der er interessante. Det er mennesket bag. Hvorfor gjorde de det? Hvad drev dem? Hvad turde de? Det er de historier, der inspirerer andre til at tage det første skridt.«

Når erhvervslivet samles i Messe C i marts, er det derfor ikke blot en prisuddeling, men en bevidst scene sat til at vise, at iværksætteri er en del af Fredericias fremtid – ikke bare dens nutid.

Historierne bag virksomhederne

Iværksætterprisen blev indstiftet i 2021 og uddelt første gang året efter. Siden har den udviklet sig til et fast indslag i Business Fredericias årshjul – og en pris, der har fået sin egen identitet ved siden af den mere etablerede Erhvervspris.

Den første modtager var Michella Meyer fra SoSu Vikaren ApS, der på få år gik fra en enkelt idé til en virksomhed med omkring 90 medarbejdere. Året efter gik prisen til Areewan Sophondilok Erlandsen fra Restaurant Ene, som turde flytte og gentænke sit koncept midt i gågaden. I 2024 blev det Brugteski ApS, der viste, at specialiseret nichehandel kan vokse frem i Fredericia, og i 2025 gik prisen til Ricky Kenbjerg fra Byens Rens ApS. Set udefra kan det ligne en række forskellige brancher og forretningsmodeller. Men ifølge Stephen Bihl er der en tydelig rød tråd.

»Det handler ikke kun om regnskaber og vækstkurver. Selvfølgelig kigger vi på udvikling i omsætning og arbejdspladser, men det er ikke det eneste. Det handler om mennesket bag virksomheden. Mange af de mest interessante historier er dem, hvor nogen har turdet tage en chance,« siger han.

For ham er det netop det personlige element, der gør Iværksætterprisen relevant. »Når man starter virksomhed, så står man alene med risikoen. Man investerer tid, penge og energi – og man ved ikke, om det lykkes. Det mod vil vi gerne hylde.«

Han peger særligt på sidste års vinder, Ricky Kenbjerg fra Byens Rens, som et eksempel på, at iværksætteri ikke altid er en lige linje opad.

»Han har været igennem en konkurs og startet op igen. I Danmark taler vi ikke så meget om det. Der er en tendens til, at man helst skal lykkes i første forsøg. Men virkeligheden er jo, at det kræver vedholdenhed. I USA er det nærmest en del af iværksætterrejsen, at man har prøvet at fejle. Det kræver mod at rejse sig igen – og det synes vi fortjener anerkendelse.«

Ifølge Stephen Bihl er det netop i den type fortællinger, at inspirationen ligger. Ikke i det fejlfri, men i det vedholdende. Ikke i det perfekte, men i det menneskelige.

»Vi vil gerne vise, at iværksætteri ikke kun handler om at ramme rigtigt første gang. Det handler om at blive ved. Og det er den slags historier, vi gerne vil sætte lys på.«

Fredericia som iværksætterby

Fredericia har historisk været kendetegnet ved store, solide arbejdspladser. Værftet. Forsvaret. Banedanmark. Kemien. Shell. En klassisk arbejderby, hvor mange generationer har haft deres hverdag bundet op på få, men stærke, institutioner. Stephen Bihl lægger ikke afstand til den historie – tværtimod.

»Hvis man kigger ned i historien, så har Fredericia været en arbejderby. Og det er der ikke noget galt i. Det er en vigtig del af vores identitet. Men de sidste 15-20 år er der sket enormt meget. Og vi skal være med til at styrke den udvikling,« siger han.

For ham er Iværksætterprisen en del af den bevægelse. Ikke som et opgør med det eksisterende erhvervsliv, men som et supplement – et signal om, at byen også rummer det nyskabende og det eksperimenterende.

»Det er også en måde at sige til unge mennesker: Der er andre veje end det traditionelle job. Det kræver mod – men det kan lade sig gøre. Der er plads til at skabe noget selv.«

Business Fredericia arbejder derfor målrettet med entreprenørskab i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Organisationen deltager blandt andet i innovationsdage, entreprenørskabsforløb og konkurrencer for elever og studerende.

»Når man står over for en 7. klasse, hvor de tænker, at alt er muligt, så får man energi. De har ikke lært alle begrænsningerne endnu. Det er dér, man kan være med til at så nogle frø og sige: Prøv at overvej, hvad I selv kunne skabe.«

Kriterier og dommerpanel

Iværksætterprisen gives til en virksomhed med CVR-nummer, der er maksimalt fem år gammelt og hjemmehørende i postnummer 7000. Dermed rettes fokus mod virksomheder i den tidlige fase, hvor retningen stadig formes.

Kriterierne spænder bredt. Der ses blandt andet på:

  • Vækst i omsætning
  • Vækst i antal arbejdspladser
  • Fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi
  • CSR-indsats
  • Synlighed i Business Fredericias netværk
  • Rollemodelværdi for andre iværksættere

Alle kriterier behøver ikke være opfyldt. Det afgørende er helheden – og fortællingen.

Udvælgelsen varetages af et dommerpanel bestående af Vibe Dyhrberg, bestyrelsesmedlem i Business Fredericia, erhvervsmentor Peder Hvejsel, sidste års vinder samt Stephen Bihl selv.

»Jeg laver en bruttoliste over kandidater. Vi kigger bredt – det kan være IT, oplevelsesøkonomi, håndværk, detail. Så sætter vi os sammen og argumenterer. Det er ikke bare en hurtig beslutning. Der er altid en diskussion om, hvad der vejer tungest i det enkelte tilfælde.«

For Stephen Bihl er det netop diskussionen og nuancerne, der gør processen værdifuld. For Iværksætterprisen handler ikke kun om at finde den virksomhed, der vokser hurtigst – men om at finde den fortælling, der kan inspirere flest.

Kunst som en del af prisen

Iværksætterprisen er ikke kun et pengebeløb og et diplom. Med prisen følger også et kunstværk af en lokal kunstner – et bevidst valg, der ifølge Stephen Bihl skal forankre anerkendelsen i byen.

»Når man vinder, skal man også have noget, der symboliserer Fredericia. Derfor har jeg hvert år valgt en lokal kunstner. Det giver både vinderen noget særligt og samtidig kunstnerne en scene og en profilering,« siger han.

Kunstværket er ikke tilfældigt. Det skal stå som et synligt tegn på anerkendelsen – og som et udtryk for, at erhvervsliv og kultur hænger sammen. På generalforsamlingen får kunstneren desuden mulighed for at komme på scenen og blive præsenteret, så prisen ikke kun retter fokus mod iværksætteren, men også mod det kreative miljø i byen.

En opfordring til at indstille

Nu er det tid til at finde årets kandidat. Business Fredericia opfordrer alle, der kender en iværksætter i postnummer 7000 med et CVR-nummer på højst fem år, til at sende en motiveret indstilling.

»Hvis man kender en iværksætter, der fortjener et klap på skulderen, så skal man indstille dem. Det handler om at skabe opmærksomhed og inspiration – og om at vise, at vi ser dem, der tager risikoen,« siger Stephen Bihl.

Indstillinger sendes til sb@businessfredericia.dk senest den 23. februar. Dommerpanelet mødes kort efter for at træffe beslutningen, og vinderen offentliggøres ved Business Fredericias generalforsamling i Messe C den 12. marts 2026.

»Vi kan ikke skabe iværksætteri alene. Men vi kan være med til at hylde dem, der tør tage springet – og forhåbentlig inspirere de næste til at gøre det samme.«

Last Post over Fredericia – 81 år efter styrtet i Lillebælt

0

Den 10. februar 2026 blev der holdt mindehøjtidelighed ved mindesmærket på Christianskirkens Kirkegård i Fredericia for besætningen på bombeflyet Stirling LK-279. Præcis 81 år tidligere styrtede flyet ned i Lillebælt syd for Fænø under en hemmelig mission for den danske modstandsbevægelse. Alle syv ombord omkom.

Flyet, en britisk Short Stirling Mk IV fra Royal Air Force, var udsendt fra den hemmelige base i Tempsford i England. Missionen var en del af de livsfarlige nedkastningsoperationer, hvor våben, ammunition og udstyr blev leveret til modstandsfolk i det besatte Danmark. Det var flyvninger uden eskorte, ofte i dårligt vejr og med minimale navigationshjælpemidler.

Netop vejret spillede formentlig en afgørende rolle. Snebyger, lav sigtbarhed og desorientering førte til, at LK-279 aldrig nåede sin nedkastningszone. I stedet endte missionen brat i det iskolde Lillebælt. Styrtet skete i krigens sidste måneder – få uger før befrielsen – men med konsekvenser, der stadig mærkes lokalt.

Under besættelsen blev hændelsen aldrig officielt omtalt. Tysk censur og krigens vilkår lagde låg på informationerne. Men lokalt vidste man, at noget var sket. Fiskere fandt vragdele, og rygterne spredte sig – i stilhed.

Efter krigen fik de faldne flyvere både navn og hvilested. Den 28. oktober 1949 blev tre allierede soldater fra denne og en anden flybesætning genbegravet ved mindesmærket på Christianskirkens Kirkegård. Et diskret, men stærkt vidnesbyrd om den pris, der blev betalt for Danmarks frihed.

Det er netop denne historie, som Forsvarsbrødrene for Fredericia og Omegn år efter år holder levende.

Ved årets mindehøjtidelighed blev der holdt tale, lagt kranse og blomster – og til sidst blev der stille. Den særlige stilhed, som kun opstår, når mange mennesker deler den samme eftertanke. Højtideligheden blev afsluttet med Last Post, spillet smukt og værdigt, så tonerne hang et øjeblik i vinterluften, før stilheden igen tog over.

Det var et øjeblik uden store ord. Netop derfor virkede det.

Syv unge mænd – engelske og australske – fløj den nat ikke for medaljer eller heltestatus. De døde ikke for et land i snæver forstand, men for en idé – frihed, selvbestemmelse og retten til at sige nej til tyranni.

81 år senere samledes mennesker igen på en kirkegård en februareftermiddag. Ikke af vane. Men fordi nogle historier ikke må glide ud i glemslen, og fordi Last Post stadig minder os om, at frihed engang havr en pris – og at nogen betalte den fuldt ud.

Hvis nogen spørger, om det stadig giver mening at mødes i kulde og blæst for at mindes noget, der skete for 81 år siden, så er svaret enkelt: Det er netop derfor, vi skal gøre det. Historien lever kun, hvis vi står stille et øjeblik – og lytter, når trompeten spiller.