VEJRET. Hvem der de seneste dage har gået en tur langs Gammel Havn i Fredericia, har kunnet se et sjældent syn. Det stillestående vand i havnen ligger under et lag is, og det er fristende at tro, at Lillebælt er ved at fryse til.

Men det er det ikke. I hvert fald ikke endnu. »Lillebælt er ikke frosset til, men fjordene er hårdt ramt, mange steder med drivis i en grad, så det generer sejlads,« forklarer oceanograf Jacob Woge Nielsen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Det, der holder bæltet isfrit, er strømmen. Der løber ofte stærk strøm gennem Lillebælt, og vand i bevægelse fryser nødigt – uanset hvor koldt det er i luften. »Strøm og vind har stor betydning. Vand i bevægelse fryser nødigt. Det er velkendt, at fugle kan holde en våge åben i ellers solid is på søer i meget lang tid, simpelthen ved at padle rundt,« siger Jacob Woge Nielsen.

Tæt på den magiske grænse

Havtemperaturen i Lillebælt ligger lige nu på omkring nul grader. Saltvand fryser dog ikke ved nul som ferskvand – det kræver lidt mere. Saltholdigheden i Lillebælt svinger typisk mellem 15 og 20 promille, og det betyder, at vandet først fryser ved minus 0,7 til minus 1,0 grader.

For at vurdere, hvor tæt vi er på en egentlig tilfrysning, bruger DMI det, der kaldes en kuldesum – en samlet opgørelse over frostdøgn ved danske kyststationer. Når kuldegraden rammer 50, begynder de åbne farvande erfaringsmæssigt at fryse til.

Og netop nu nærmer vi os det tal. »Vi er ved at nå op omkring en kuldesum på 50,« fortæller Jacob Woge Nielsen, men tilføjer at sammenhængen er rent statistisk. Kraftig blæst kan forhindre isdannelse, selv når det har været meget koldt.

Længe siden sidst – men ikke unormalt

Sidste gang Danmark oplevede noget, der mindede om en isvinter, var vintrene 2009/10 og 2010/11. Før det skal man tilbage til 1995/96. Ved egentlige isvintre når kuldegraden typisk op på mindst 150 – og under de hårdeste vintre under Anden Verdenskrig ramte den helt op omkring 500.

Historisk set har isvintre ramt Danmark en til to gange pr. årti, men de seneste tre årtier har budt på bemærkelsesværdigt få hårde vintre. »De sidste cirka 30 år har der været bemærkelsesværdigt få hårde vintre, og nogle har nærmest virket som ét langt efterår,« siger Jacob Woge Nielsen.

Så det, vi oplever nu, er inden for normalen for danske vintre. Det er bare længe siden sidst.

1.500 tons vejsalt og tre gange så stort forbrug

At vinteren har bidt sig fast, mærkes også i Fredericia Havn. Fredericia Shipping har netop omlæsset 1.500 tons vejsalt fra skib til lastbil, og tempoet har i perioder været så højt, at saltet næsten er kørt ud, lige så hurtigt som det er blevet sækket op. Ifølge virksomheden er der på nuværende tidspunkt brugt cirka tre gange så meget salt som på samme tidspunkt sidste år – og vinteren er endnu ikke forbi.

Nyd synet mens det varer

Med tøvejr i prognoserne fra weekenden er det uvist, hvor længe isen i Gammel Havn holder. Kuldegraden kan nå den historiske grænse – men strøm, vind og et par plusgrader kan ændre billedet hurtigt.

Så hvis man vil se Gammel Havn i is, er det nu, man skal gå en tur ned langs kajen.