Danskerne afleverer flere flasker og dåser med pant end nogensinde før. Nye tal viser, at der i 2025 blev returneret hele 2,2 milliarder emballager i det danske pant- og retursystem.
Det er en stigning på 88 millioner sammenlignet med året før og en markant udvikling siden 2019, hvor 1,4 milliarder flasker og dåser blev pantet.
Ifølge Dansk Retursystem er den høje pantning med til at gøre en forskel for både klima og ressourcer.
»Jo mere danskerne panter, des større miljø- og klimagevinster kan vi opnå. Når flasker og dåser pantes i stedet for at blive smidt ud som affald, kan vi holde drikkevareemballagerne i et lukket kredsløb. Det betyder, at de kan genanvendes i højeste kvalitet og bliver til nye dåser og flasker igen – såkaldt closed loop, der sparer råstoffer og energi. Derfor gør det en stor forskel, at danskerne panter i så stort omfang,« siger administrerende direktør i Dansk Retursystem, Kasper Qvant Schmidt.
Mere end ni ud af ti flasker og dåser blev afleveret igen i 2025, hvilket svarer til, at hver dansker i gennemsnit pantede én emballage om dagen.
Samtidig peger Dansk Retursystem på nye udfordringer i horisonten. EU stiller krav om, at genbrugsflasker i glas skal udgøre mindst 10 procent af drikkevareemballagerne i 2030 og op til 40 procent i 2040.
Ifølge selskabet kan de nye krav få konsekvenser for både producenter og forbrugere.
»Vi har allerede en cirkulær infrastruktur, som både miljø og marked nyder godt af. At indføre flere genbrugsglasflasker vil ikke vil give reelle klima- eller miljøgevinster, men vil i stedet pålægge danske bryggerier store omkostninger, reducere effektiviteten i pant- og retursystemet og i sidste ende føre til højere priser og ringere udvalg for forbrugerne. Derfor bør Folketinget og den kommende regering søge en undtagelse hos EU-Kommissionen, så flasker og dåser i pant- og retursystemet fritages fra EU’s genbrugskrav,« siger Kasper Qvant Schmidt.
I dag udgør genbrugsflasker i glas omkring seks procent af salget af pantbelagte drikkevarer i detailhandlen.
En depression kan få konsekvenser langt ud over helbredet. Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at sygdommen kan påvirke indkomsten i op til ti år efter diagnosen.
Studiet er baseret på registerdata fra næsten fem millioner danskere og omfatter personer, der har været i kontakt med hospitalsvæsenet. Resultaterne viser, at indkomsten fortsat er omkring ti procent lavere ti år efter en depressionsdiagnose sammenlignet med personer uden sygdommen.
Samtidig peger forskningen på, at de økonomiske konsekvenser af psykiske lidelser er større end ved flere fysiske sygdomme.
»Vi ser, at psykiske lidelser ikke kun påvirker helbredet, men også i betydelig grad menneskers økonomi over tid,« siger Emily K. Johnson, ph.d.-studerende ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
Studiet sammenligner depression med blandt andet alkoholmisbrug, slagtilfælde og brystkræft. I alle tilfælde falder indkomsten efter sygdom, men faldet er størst ved de psykiske lidelser.
Ifølge forskerne stopper konsekvenserne ikke efter de første år. Tværtimod vokser indkomsttabet over tid.
»Indkomsttabet vokser over tid og kan stadig måles 10 år senere. Selvom psykiske lidelser er mere udbredte blandt kvinder, er tabene generelt større for mænd,« siger Emily K. Johnson.
Studiet viser også, at indkomsten begynder at falde allerede før diagnosen stilles. Det tyder på, at sygdommens konsekvenser sætter ind tidligt i forløbet.
»Det tyder på, at sygdomsforløbet starter tidligere, og at konsekvenserne for arbejdslivet opstår gradvist,« siger hun.
Særligt personer midt i arbejdslivet og unge rammes hårdt, fordi sygdommen kan påvirke mulighederne for at fastholde job eller udvikle karrieren. Dermed kan depression også være med til at forstærke social ulighed.
»Hvis man bliver ramt tidligt i karrieren, kan man miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det kan være svært at genvinde senere,« siger Emily K. Johnson.
Ifølge forskerne kan resultaterne bruges i fremtidige prioriteringer i sundheds- og socialpolitikken, hvor der ikke kun bør ses på sygdommens udbredelse, men også dens konsekvenser for arbejdsliv og økonomi.
KULTUR. En sommeraften i slutningen af juli vil melodierne fra et af Danmarks mest elskede albums lyde over Gammel Havn i Middelfart. Bellami og Jan Lune Carlsen spiller til Middelfart Jazzfestival den 30. juli — og anledningen er ikke til at tage fejl af.
Det er præcis 40 år siden Kim Larsen og Bellami udgav “Forklædt Som Voksen”. Albummet solgte 540.000 eksemplarer og er det næstbedst sælgende i dansk musikhistorie, kun overgået af Larsens soloalbum “Midt om natten”. Sangene har overlevet årtier, generationer og ikke mindst Kim Larsens død i 2018, og de fylder stadig noget ganske særligt i den danske bevidsthed.
»Der kommer selvfølgelig nogle sange fra dengang Kim spillede med Bellami,« siger Jan Lune Carlsen. »De spillede jo sammen i otte år, og der er rigtig mange sange at tage af.«
Bag ham på scenen står de originale musikere fra dengang. Hans Fagt, der slog takten an for Larsen fra 1986, Mikkel Ørva på keyboard, John Olsen på guitar og Jon Pold på bas — søn af Henning Pold, der i 17 år spillede bas og komponerede med Kim Larsen.
Jan Lune Carlsen selv kom til Bellami, da bandet blev gendannet i 2022, men hans forhold til Kim Larsens musik går langt længere tilbage. Han begyndte som fortolker i 2003, og siden da har han spillet over 200 koncerter om året for et publikum, der aldrig synes at blive mættet af melodierne fra 80’erne. I dag regnes han for landets mest eftertragtede Kim Larsen-fortolker.
Hvad der præcis spilles den aften i Middelfart, afgøres på dagen. Sådan fungerer det altid med Bellami. »Det handler om, hvad vi ikke har spillet i et stykke tid, og hvad vi har lyst til,« siger Lune Carlsen.
For Lune Carlsen er hver enkelt koncert stadig noget særligt, uanset hvor mange der er gået forud. »Det bliver en fantastisk oplevelse. Sådan er det hver gang man kommer ud og spiller for en masse mennesker. Det bliver aldrig gammelt.«
Bellami & Lune Carlsen optræder torsdag den 30. juli kl. 19-21 i Teltet på Gammel Havn som en del af Middelfart Jazzfestival, der løber fra 29. juli til 2. august. Billetter og program på middelfartjazzfestival.dk.
Han nåede lige akkurat at se frem til det. Pensionen. Eftertiden. Campingvognen et sted i Europa med hustruen ved siden af og en roman i skødet. Men Finn Muus nåede det ikke. Han blev dårlig på ferie med familien og afgik ved døden, inden han fik lov at begynde det otium, han i august 2026 skulle have trådt ind i efter 19 år som direktør for Boligkontoret Fredericia.
Han forlod livet som han levede det: i bevægelse, omgivet af mennesker han holdt af.
Finn Muus var født i Kolding i 1956 og uddannet tømrer på Kolding Teknisk Skole. Men det manuelle arbejde blev hurtigt afløst af noget, der viste sig at passe ham langt bedre: mennesker, organisationer, det sociale liv i krydsfeltet mellem politik og praktik. Da han i 1981 fulgte sin hustru til Esbjerg, fik han arbejde i Snedker- og Tømrernes Andelsselskab, og det gik hurtigt: medarbejderne valgte ham som fællestillidsrepræsentant. Det mønster gentog sig. Finn Muus var ikke en mand, man ignorerede i et rum.
Finn elskede at fortælle om de mange projekter i Fredericia. Her i samtale med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Fra Esbjerg Højskole, hvor han ledte mediehøjskolen og uddannede unge til en ny tid med lokal-tv og lokalradio, gik vejen mod boligsektoren. En kollega opfordrede ham til at søge en stilling som forretningsfører i Kongsgaards Andelsboligforening i Varde, og her begyndte den karriere, der skulle definere resten af hans liv. Han arvede en organisation med ryggen mod muren, satte renoveringer og nybyggeri i gang, og da organisationen var bragt på fode, underviste han direktører og bestyrelsesmedlemmer i hele landet. Han var ikke bare en administrator. Han var en mand, der forstod, at boliger ikke er mursten. De er menneskeliv.
I februar 2007 tiltrådte han som direktør i Boligkontoret Fredericia og flyttede selv til byen. Opgaven var klar fra starten: sammenlæg fire selvstændige boligorganisationer til én. Det lød teknisk. Det var det ikke. »Man skal være fokuseret på, at nok er der meget praktik i at smelte organisationer sammen, men der er også følelser i det, som man skal tage alvorligt,« sagde han selv om processen. Fra 2011 til 2015 blev 21 bestyrelsesmedlemmer reduceret til ni, og de fire organisationer smeltet til én. Det er i dag én af boligbranchens mest omtalte sammenlægninger, fordi den gik gnidningsfrit. Det gør de ikke af sig selv.
Men det var ikke fusionen, der kom til at definere Finn Muus’ eftermæle i Fredericia. Det var Korskærparken og Sønderparken.
Da han tiltrådte, var der uroligheder. Biler brændte. Brosten blev kastet. Beboere var utrygge i egne gader. Det var kølvandet på Muhammed-krisen, og det satte sig i kvarterernes sociale stof. Finn Muus satte sig ikke bag skrivebordet. Han søgte samarbejde med kommunen og politiet, fik etableret faste mødetider i Medborgerhuset, og der blev cyklet patruljer rundt i gaderne. Men han vidste også, at tryghed ikke kommer af tilstedeværelse alene. Den kommer af kvalitet. Den kommer af boliger, som folk har lyst til at bo i.
Finn Muus viser minister Kaare Dybvad rundt.
Renoveringerne fulgte. Kæmpe i skala, metodiske i udførelse. Og resultatet kom: i 2023 blev Fredericia ghettofri. Et mål, mange i fagkredse havde anset for urealistisk, da Finn Muus begyndte. »Det betyder rigtig meget. Vi har alle sammen ydet en fælles indsats for det,« sagde han med den ro, der altid prægede ham, når han omtalte de ting, han var mest stolt af.
Finn Muus brændte for det sociale. Det var ikke en politisk floskel; det var et livsvilkår, han bar med sig fra barndommen. Hans far døde tidligt, og hans mor stod alene med fire børn. Det formede ham. Som 29-årig meldte han sig ind i Socialdemokratiet og stillede op til byrådet i Esbjerg i 1989. Han kom ikke ind, men var tæt på. Engagementet forsvandt ikke. I 2017 stillede han op i Fredericia, og selvom han heller ikke den gang vandt et fast sæde, opnåede han siden plads som suppleant og fulgte byrådsarbejdet tæt, da et par medlemmer trak sig i valgperioden. Det politiske mandat kom aldrig til at fylde på hans visitkort, men det sociale hjerte bag kandidaturerne var konstant. Han brændte for at udvikle byen, ikke for at sidde i et udvalg.
I sine snart to årtier ved roret byggede Finn Muus Boligkontoret Fredericia op til en af landets stærkeste almene boligorganisationer. Han nåede at annoncere sin pensionering til organisationsbestyrelsen i sensommeren og glædede sig til at se sin efterfølger tage over 31. august 2026. »Nu er tiden inde til, at der skal gå en ny tid,« sagde han til AVISEN, da vi talte med ham for nylig. Bestyrelsesformand Mikael Paasch sagde ved samme lejlighed, at det ville blive »nogle store sko, der skal udfyldes.« Det er de, viser det sig nu, blevet endnu større.
Jeg lærte Finn Muus at kende tidligt i hans virke som direktør for det, der på den tid stadig hed LAB. Vi mødtes på flere fronter: politisk, erhvervsmæssigt og menneskeligt. Det var særligt det sidste aspekt, der prægede vores samtaler, når vi drøftede Fredericia, byens udvikling, og de kriser der kom og gik. Vi talte om min barndom i Sønderparken. Vi talte om min bonusfars mange år i Finns organisation, for det blev Finns organisation. Han blev synonym med Boligkontoret Fredericia på en måde, der er sjælden. Ikke fordi han søgte det. Men fordi han fortjente det. Han var en boligsocial ildsjæl i ordets mest konkrete forstand. Han var et menneske, man kunne stole på, og så var han en ordentligt mand.
Udover sit arbejde nød Finn Muus at campere med hustruen, at sætte sig foran campingvognen med en roman og lade livet udfolde sig. Han havde set alle de store forestillinger i Fredericia Musicalteater. Han havde spillet håndbold, brydning og cricket i sin ungdom, og kammeratskabet fra idrætsverdenen fulgte ham livet igennem.
Finn Muus efterlader sig hustruen og to sønner.
Fredericia er en fattigere by i dag.
Andreas Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Fredericia AVISEN
FORSVARET. Overenskomstforhandlingerne for mere end 7.000 militære medarbejdere er brudt fuldstændigt sammen. Det oplyser Centralforeningen for Stampersonel (CS), der repræsenterer konstabler, specialister, korporaler og befalingsmænd på tværs af Forsvaret.
Sammenbruddet kommer efter, at arbejdsgiversiden — Personelkommandoen — i ellevte time underskrev aftaler med andre militære organisationer. Aftalerne skaber ifølge CS en skævvridning, der vender op og ned på hele lønstrukturen i Forsvaret.
»Det betyder, at konstabler og korporaler får en forskellig basisløn på tværs af værnene, og at en stor del af befalingsmændene vil blive dårligere aflønnet end konstabler og korporaler i Hæren,« siger CS-formand Jesper Korsgaard Hansen.
Kernen i striden er, at menige soldater i Hæren i de fleste tilfælde vil ende med en højere overenskomstfastsat løn end befalingsmændene over dem. Det er en udvikling, CS ikke kan acceptere.
»Vi kan ikke acceptere en negativ lønstruktur, hvor det ikke kan betale sig at tage mere ansvar og videreuddanne sig til næste niveau,« siger Jesper Korsgaard Hansen. »Selvfølgelig skal der være en lønfremgang ved udnævnelse til næste niveau. Jeg synes simpelthen det er uanstændigt.«
Forhandlingerne foregik inden for rammerne af CFU-forliget, hvor militært personel er prioriteret med 275 millioner kroner som følge af den alvorlige sikkerhedspolitiske situation og behovet for at styrke det danske forsvar. CS understreger, at foreningen loyalt har forhandlet ud fra dette udgangspunkt, men at resultatet ikke desto mindre er uacceptabelt.
Sagen sendes nu retur til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg.
En orange skilteskov markerer i dag begyndelsen på et af Fredericias større klimaprojekter. Oldenborggade er fra i dag, tirsdag den 7. april, spærret for trafik, og spærringen ventes at vare frem til den 22. maj.
Årsagen er et klimatilpasningsprojekt, der skal sikre Oldenborggade og området omkring Gothersgade mod oversvømmelser ved kraftige skybrud. Fredericia Kommune investerer knap seks millioner kroner i et nyt skybrudssystem, der løfter beskyttelsen fra det nuværende niveau, som kun kan håndtere regn, der statistisk forekommer hvert femte år, til hændelser, der kun forekommer hvert 50. år.
Trafik til og fra området henvises i spærringsperioden til omkørsel via Norgesgade, Sjællandsgade og Købmagergade.
Sådan virker det nye system
Det nuværende afvandingssystem forbliver uændret og håndterer fortsat normal kraftig regn. Kun når det regner mere voldsomt, aktiveres det nye skybrudssystem via særlige skybrudsriste, der er placeret en smule højere end de eksisterende afløb. Den løsning sikrer, at forurenet overfladevand ikke løber direkte ud i Lillebælt ved normale regnhændelser.
Kommunens beregninger viser, at projektet over de næste 100 år vil reducere bygningsskader i området med over syv millioner kroner, hertil kommer sparede udgifter til skader på biler, transporttab og øvrige samfundsmæssige omkostninger ved oversvømmelser.
Projektet er første etape af en større klimatilpasningsplan for Fredericia midtby og finansieres af en kommunal pulje til klimatilpasning. Kommunen har oplyst, at anlægsarbejdet foregår inden for normal arbejdstid, og at naboer og erhvervsdrivende orienteres løbende.
Borgere i Nørre Aaby skal fremover køre til Middelfart eller Ejby, når de vil aflevere haveaffald. Middelfart Affald & Genbrug anbefaler, at genbrugspladsen på Margaardvej 47 i Nørre Aaby lukkes permanent i stedet for at blive ombygget til en haveaffaldsplads, som det ellers var planen.
Baggrunden er, at støjundersøgelser viser, at en haveaffaldsplads på stedet vil overskride støjgrænserne ved de omkringliggende boliger. Støjafskærmning ville begrænse arealet og maskiner som rendegravere kunne ikke benyttes i weekenderne, netop når belastningen er størst.
Dertil kommer de rene økonomibetragtninger. Håndteringsomkostningerne for haveaffald i Nørre Aaby ville ligge på 1.326 til 1.446 kroner per ton, mod 587 kroner per ton på pladsen i Middelfart og 830 kroner per ton i Ejby. En haveaffaldsplads i Nørre Aaby ville koste borgerne op til 38 kroner ekstra om året i renovationsgebyr.
Den nye genbrugsplads i Ejby åbnede i august 2025 og var forudsat at overtage funktionen fra Nørre Aaby. Afstanden fra Nørre Aaby til de to nærmeste pladser er cirka otte kilometer i begge retninger, hvilket ifølge forvaltningen er sammenligneligt med situationen for borgere i Strib, Brenderup og Gelsted.
Sagen behandles i Klima-, Natur og Genbrugsudvalget torsdag den 9. april og er endnu ikke vedtaget politisk.
Antallet af rottehenvendelser er steget så markant i Middelfart Kommune, at det har krævet ekstra bemanding på skadedyrsområdet. Det fremgår af den første budgetopfølgning for 2026, hvor forvaltningen forventer et merforbrug på 700.000 kroner på skadedyrsområdet under politikområdet Natur og Miljø.
Skadedyrsområdet er gebyrfinansieret og skal hvile i sig selv over en årrække. Forvaltningen forventer, at en forhøjelse af gebyret vil skabe balance på området, og det ventes indarbejdet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027-2030.
Sagen behandles i Klima-, Natur og Genbrugsudvalget torsdag den 9. april og er endnu ikke vedtaget politisk.
Eleven ansøgninger lå på bordet, da forvaltningen i Middelfart Kommune gennemgik årets første runde ansøgninger til kulturpuljen. Forvaltningen anbefaler at støtte tre projekter med i alt 39.000 kroner. Anbefalingen skal godkendes af Børn- Kultur og Fritidsudvalget på mødet onsdag den 8. april.
Det største beløb, 20.000 kroner, anbefales tildelt kunstprojektet Ekstraordinær, en fortællekoncert om det særlige i det almindelige, som opstår gennem interviews med lokale borgere i samarbejde med Ejby Lokalhistoriske Arkiv. Bag projektet står Sanne Flyvbjerg Assenholt, og det samlede budget er på 511.000 kroner, hvoraf resten finansieres via fonde.
UFO-Filmen, der i 2025 modtog 20.000 kroner fra kulturpuljen til optagelser på blandt andet Tråden i Middelfart, anbefales støttet med 15.000 kroner til en fortsættelse, betinget af tilsvarende medfinansiering fra anden side. Filmen involverer aktivt børn og unge fra kommunen i produktionen.
Strib-arrangementet, et fælles arrangement for børnefamilier med børnekoncert og byttedag for legetøj arrangeret af Foreningen Bevar Strib Bibliotek og Strib Forsamlingshus, anbefales støttet med 4.000 kroner.
Byfest, juleshow og teater på sygehus får nej
Flere ansøgere får afslag. Event Ejbys ansøgning om 30.000 kroner til den årlige byfest i Ejby anbefales ikke imødekommet, med den begrundelse at en tilbagevendende byfest vurderes som mindre relevant i forhold til kulturpuljens kriterier. Heller ikke et juleshow målrettet ensomme ældre, et teaterprojekt på Sygehus Lillebælt eller en fotoudstilling om børnetab anbefales støttet, primært på grund af manglende lokal forankring eller begrænset offentlig adgang.
Der er samlet 168.000 kroner i kulturpuljen i 2026. Inden denne sag resterede 125.000 kroner, hvoraf cirka 54.000 kroner allerede er reserveret.
Middelfart Kommune afprøver i øjeblikket en ny tilgang til elever, der mistrives eller er i risiko for at udvikle skolevægring. I et pilotprojekt ved navn Naturtalent tilbydes elever i 5. klasse et 12-ugers forløb, hvor naturen udgør rammen for arbejdet med trivsel, selvværd og fællesskab.
Projektet gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem PPR, kommunens naturvejledere og folkeskolerne i Middelfart Kommune, og Katrin á Norði, der er klima-, natur- og miljøchef, giver onsdag en foreløbig status til Børn- Kultur og Fritidsudvalget.
Tanken bag Naturtalent er, at en praksisnær og naturbaseret indsats kan nå elever, som har svært ved at finde fodfæste i den traditionelle skoledag. Formålet er at styrke den enkelte elevs mod til at deltage i fællesskaber og give dem oplevelsen af at mestre noget.
Pilotprojektet er endnu ikke evalueret, og orienteringen til udvalget er en foreløbig status på arbejdet.
