LEDER: Hvis Fredericia vil spille med på den store klinge, må byen kunne tåle fest og farver

Af
Andreas Andreassen
-
0

Om en uges tid ruller tusindvis af motorcykler ind i Fredericia. Harley Davidson Super Rally 2026 finder sted fra onsdag den 20. maj til søndag den 24. maj, og Dronningepladsen forvandles til samlingspunkt for et af de største europæiske motorcykeltræf overhovedet. Det er et arrangement af international klasse, og det er den slags begivenhed, andre danske byer ville give meget for at lægge brosten til.

Og hvad gør Fredericia så? Vi siger nej.

Ikke nej til hele arrangementet, men nej til de sidste timer af festen. Teknik- og Miljøudvalget besluttede mandag at fastholde den hidtidige dispensationspraksis, så musikken skal stoppe klokken 23.00 onsdag og klokken 01.00 torsdag. Først fredag og lørdag må der spilles til klokken 02.00. Arrangøren havde ønsket klokken 02.00 alle fire dage. Flertallet sagde nej. Begrundelsen var, at det kunne danne præcedens.

Det er en bekymring værd at tage seriøst. Naboerne omkring Dronningepladsen skal kunne sove, og kommunens forvaltning har ret i, at hverdage før arbejds- og skoledage stiller andre krav end weekenden. Det er den afvejning, der altid skal foretages, og forvaltningen pegede endda på en mellemvej, hvor onsdag kunne forlænges moderat til klokken 24.00. Den blev fravalgt.

Men der er et større spørgsmål, som denne afgørelse rejser. Hvilken by vil Fredericia være? Vi har talt om det i årevis. Vi vil være kultur- og oplevelsesby. Vi vil have aktiviteter 365 dage om året. Vi vil tiltrække turister, festivaler, mesterskaber og store internationale træf. Det står i visionerne, det står i strategierne, og det står i de fine præsentationer, der bliver vist frem ved budgetforhandlingerne.

Det står bare ikke i mandagens beslutning.

For når Super Rally rammer Fredericia, er det ikke kun motorcyklister, der kommer til byen. Det er tusindvis af mennesker, der spiser frokost på byens caféer, der drikker øl på byens værtshuse, der handler i byens butikker, der overnatter på byens hoteller og hos byens private udlejere. Det er omsætning i Bytorvets butikker, det er bordene besat hos Den Engelske Pub og Jay’s, det er fyldte gader, fyldte havneterrasser, fyldte parkeringspladser og fyldte hoteller. Det er den slags weekender, der får et helt erhvervsliv til at trække vejret bedre.

Det er præcis den type begivenhed, byrådet i andre sammenhænge bryster sig af at have tiltrukket. Og det er den type begivenhed, der har en pris, der hedder fire dages larm.

Den pris bør Fredericia kunne betale. Ikke fordi naboerne skal trædes på, men fordi byen har et valg at træffe. Vil vi være en by, hvor der sker noget, eller vil vi være en by, hvor det er nemmest at lade være? Vil vi være den by, der siger ja til de store arrangementer, eller den by, der siger ja indtil klokken 22 på en hverdag?

Et nej til to ekstra timers musik onsdag og torsdag er ikke i sig selv en katastrofe for Super Rally. Arrangementet finder sted, og motorcyklerne ruller. Men signalet er værd at tage alvorligt. Når en arrangør af et internationalt motorcykeltræf søger om dispensation til de fire dage, festen står på, og kommunen begrunder afslaget med, at det kunne danne præcedens, så er det værd at spørge, hvilken type præcedens vi egentlig vil danne i denne by.

For der findes også en præcedens, der hedder, at arrangører fremover vælger andre byer. At Fredericias telefon ringer lidt sjældnere, når det næste store træf skal placeres. At man hører om weekenden, hvor naboerne sov godt, men hvor restauratørerne lukkede tidligere, end de havde brug for.

Susanne Eilersen, formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, har sagt det klart i denne avis. Hun mener, byen sender et signal om at være restriktiv. Hun har ret i sin bekymring. Når formanden for det udvalg, der er sat i verden for at tiltrække aktiviteter, ikke har været hørt i sagen, og når flertallet i Teknik- og Miljøudvalget ender med en beslutning, der trækker i den modsatte retning af kommunens egen vision, så er der noget, der ikke hænger sammen.

Fredericia kan bedre end det. Vi har en bymidte, der trænger til liv. Vi har et erhvervsliv, der har brug for omsætning. Vi har en kalender, der gerne må være fuld af de store navne og de store træf. Og vi har en historie som garnisons- og fæstningsby, hvor der er blevet drukket, danset og spillet musik længe før, nogen kom på den idé at bygge lejligheder ned mod Dronningepladsen.

Hvis Fredericia vil være med, når den store klinge spiller, må byen kunne tåle, at musikken spiller med. I fire dage. En gang om året. Det er ikke for meget at bede om.

Næste gang en arrangør ringer, håber vi, at Fredericia siger ja hele vejen.

KIF Kolding sikrer sig hårdtskydende højre back

Af
Andreas Andreassen
-
0

KIF Kolding har sikret sig den 22-årige højre back Kristoffer Vestergaard, der skifter til klubben fra Mors-Thy Håndbold på en kontrakt frem til sommeren 2029.

Kristoffer Vestergaard kommer til Kolding som endnu et spændende ungt navn med erfaring fra ungdomslandsholdet. Han var sidste sommer en del af det danske U-21-landshold, der vandt VM-guld ved slutrunden i Polen sammen med blandt andre Andreas Aagreen og kommende KIF-spiller Mathias Kragh.

Cheftræner Anders Eggert ser meget frem til at få den unge bagspiller til klubben.

»Vi er rigtig glade for at få tilknyttet Kristoffer Vestergaard til næste sæsons trup. Han er en ung og spændende højre back med et virkelig stærkt skud. Kristoffer har samtidig et kæmpe udviklingspotentiale, og vi ser i den grad frem til at arbejde sammen med ham de kommende sæsoner,« siger Anders Eggert.

Hovedpersonen glæder sig også til at tørne ud for KIF Kolding fra næste sæson.

»Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til Kolding næste sæson. Jeg har fulgt tæt med i, hvilken række vi skulle spille i, og jeg er selvfølgelig utrolig glad for, at drengene lykkedes med at sikre oprykningen til Bambuni Herreligaen. Men uanset om det var blevet til 1. division eller Herreligaen, så er jeg sikker på, at det bliver utroligt fedt. Jeg kender allerede en del af spillerne i truppen, og jeg tror, det bliver et rigtig fedt hold at være en del af,« siger Kristoffer Vestergaard.

Når Kristoffer Vestergaard efter sommerferien støder til truppen, flytter han samtidig til Kolding, hvor han bliver en del af lokalmiljøet i og omkring Kolding og tæt på AL Sydbank Arena.

Kristoffer Vestergaard får trøjenummer 21 i KIF Kolding.

Bent Jensens thansen vækster bredt og investerer massivt: 3,1 milliarder i omsætning og kurs mod nordisk dominans

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. T. Hansen Gruppen A/S øgede i 2025 omsætningen med 14 procent til 3,1 milliarder kroner. Det er ny rekord for koncernen, der ejes af Bent Jensen gennem moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S.

Væksten er bredt funderet på tværs af forretningsområder og lande. Den slår igennem i de danske butikker, i den svenske ekspansion og hos koncernens B2B-arm, AD Danmark, der i 2025 øgede salget med mere end 30 procent.

»Vi sætter rekord, og vi er kun lige begyndt. 2025 blev endnu et stærkt år for thansen. Med en omsætningsvækst på 14 procent nåede vi op på 3,1 mia. kr., drevet af fremgang i vores butikker i Danmark og en markant udvikling i Sverige og Norge,« oplyser koncernen.

Tre lande, 172 butikker

Koncernen driver i dag 172 butikker, heraf 86 i Danmark, 53 i Norge og 33 i Sverige, og beskæftiger omkring 1.700 medarbejdere. Det er en markant udvikling fra 2023, hvor koncernen havde 144 butikker i de tre lande.

»Væksten er bredt funderet på tværs af hele forretningen. Det gælder både detailleddet, hvor vi møder vores kunder hver dag, og vores B2B-forretning, hvor AD Danmark øgede salget med mere end 30 procent,« oplyser koncernen.

Datterselskabet AD Danmark retter sig mod værkstedsmarkedet og leverer reservedele og varegrupper til autoværkstederne. Det er den del af forretningen, Bent Jensen og industriprofilen Jens Sørensen i efteråret 2025 udpegede som en af de centrale vækstmotorer i den videre internationalisering.

Centrallager forklarer fald i bundlinjen

Resultatet før skat lander på 209 millioner kroner i 2025 mod 240 millioner kroner året før. Faldet forklares med koncernens investering i et nyt centrallager på 68.708 kvadratmeter på Stensgårdvej 30 i Middelfart. Byggeriet, opført af DS Flexhal i to faser, blev igangsat i begyndelsen af 2024 og afsluttet i sommeren 2025. Lageret erstatter flere eksisterende lagre og rummer 12.200 kvadratmeter dedikeret til autodæk og dækhotel samt et højlager med automatiseret håndtering og 1.920 kvadratmeter administration.

»Samtidig har vi investeret massivt i fremtiden. Et nyt centrallager i Middelfart på knap 70.000 kvm styrker vores logistik og giver et endnu bedre fundament for fortsat vækst i Norden,« oplyser koncernen.

Egenkapitalen i T. Hansen Gruppen A/S er styrket fra 862 millioner kroner til 975 millioner kroner.

B.J. Holding og koncernfamilien

Bag T. Hansen Gruppen står moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, der blev stiftet af Bent Jensen i 1996. Selskabet ejer T. Hansen Gruppen 100 procent og rummer ifølge erhvervsregistret syv datterselskaber under en koncern på i alt ti selskaber.

Bestyrelsen tæller foruden Bent Jensen selv hans fire børn, Joachim, Helena, Elisabeth og Peter Østergaard Jensen, der alle tiltrådte ved generalforsamlingen i maj 2024. Formandsposten besættes af advokat Henrik Møgelmose fra Kromann Reumert.

Holdingselskabet havde i 2024 en bruttofortjeneste på 932 millioner kroner og venter selv for 2025 et resultat før skat på 230 til 250 millioner kroner i koncernen. Det er højere end T. Hansen Gruppen-selskabet isoleret set, fordi B.J. Holding også indeholder ejendomsaktiviteter og øvrige finansielle poster.

Sverige er næste skridt

Næste vækstmarked er Sverige. Selskabet melder ud, at det har en ambition om at runde 40 svenske butikker allerede i 2026 og på længere sigt 100.

»Nu skruer vi op for ambitionerne. I Sverige forventer vi op mod 40 butikker i 2026, med en langsigtet ambition om 100,« oplyser koncernen.

Trods de store investeringer fastholder koncernen kundeprogrammet ATK, Altid Tilfredse Kunder, som forretningens kerne.

»Vi holder fast i det, der er kernen i vores forretning. I hele thansen arbejder vi efter vores kundeprogram ATK, Altid Tilfredse Kunder. Med programmet vil vi sende et tydeligt signal om, at vi er til for vores kunder,« oplyser koncernen.

Forventninger til 2026

Koncernen venter i 2026 en omsætningsvækst på 10 til 15 procent og et resultat før skat på 220 til 240 millioner kroner. Forventningerne ligger dermed på linje med 2024-niveauet, og det er først, når effekten af det nye centrallager er kørt fuldt ud, at investeringen for alvor vil kunne aflæses i bundlinjen.

T. Hansen Gruppen blev grundlagt i Middelfart i 1991 med salg af knallertreservedele. 35 år senere har Bent Jensen bygget en nordisk detailkoncern med en omsætning på 3,1 milliarder kroner og en egenkapital tæt på milliarden, drevet fra hovedkvarteret på Stensgårdvej.

Udvalgsformand: »Vi sender signaler om, at vi er en meget restriktiv by«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er endnu ikke blevet sommer i Fredericia, men det første store udendørs musikarrangement har allerede stødt på den paragraf, der i hver maj måned får politikerne til at sætte sig op i stolen. Onsdag den 20. maj rykker Harley Davidson Super Rally 2026 ind på Dronningepladsen, og arrangøren havde søgt om at kunne spille musik frem til klokken to om natten på alle fire arrangementsdage. Teknisk Udvalg sagde nej.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne fastholdt mandag den hidtidige dispensationspraksis — musik onsdag til kl. 23.00, torsdag til kl. 01.00 og fredag og lørdag til kl. 02.00. Kun Liberal Alliance stemte for at give dispensationen som ansøgt.

Formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Susanne Eilersen (O) er ikke i tvivl om, hvad hun mener.

»Teknisk Udvalg har sagt nej til en dispensation, og det er jeg og Dansk Folkeparti utrolig meget imod,« siger hun. »Fordi det fordrer ikke til, at folk kommer og vil holde aktiviteter i Fredericia, når vi sætter så mange forhindringer op for dem, som vi åbenbart gør.«

Argumentet i udvalget, at en dispensation til klokken to på hverdage kunne danne præcedens og skabe forventninger om tilsvarende lempelser ved fremtidige arrangementer, overbeviser hende ikke.

»Det er jo en engangstilfælde,« siger hun. »Men jeg synes jo, at vi skal prøve det af. Det kan også danne præcedens, at der slet ikke kommer nogen, når vi laver sådan noget her.«

For udvalgsformanden handler sagen om mere end musik på en sommernat. Den handler om, hvilken by Fredericia vil være.

»Vi vil gerne have aktiviteter 365, det står i vores vision,« siger hun. »Og det har jo slet ikke været på bordet i mit udvalg, altså os, der gerne vil have turister og aktiviteter. Vi har ikke kunne få lov til at sige noget, fordi DF ikke sidder i Teknisk Udvalg.« Hun trækker linjen op til andre kystbyer, hvor lignende konflikter er hverdag.

»Når man bosætter sig ved en havn, hvad enten det er i Middelfart, Fredericia eller andre kystbyer, så ved man godt, at det er her, byen lever om sommeren. Det er her, aktiviteterne foregår, når vejret er godt. Det er den by, man har valgt,« siger hun.

Hun peger på, at flertallet af fredericianerne netop roser kommunen for det modsatte.

»Jeg møder rigtig mange, der siger, at vores eventkalender er flot, og at der sker noget i byen. Vi får meget få klager i forhold til, hvor mange arrangementer vi faktisk afholder,« siger hun. »Og Super Rally er jo ikke noget, der sker hver uge. At vi så ikke kan give den dispensation, det forstår jeg simpelthen ikke.«

Forvaltningen havde indstillet det, udvalget endte med at vedtage. I sagsfremstillingen vurderer forvaltningen, at musik til klokken to på onsdag og torsdag »vil kunne medføre væsentlige støjgener i de sene nattetimer for beboere omkring Dronningepladsen,« og at en udvidelse af rammerne på hverdage vil »kunne skabe forventninger om tilsvarende muligheder ved fremtidige arrangementer.« Forvaltningen pegede dog også på en mellemvej, et alternativ B, hvor onsdag kunne forlænges moderat til kl. 24.00. Det blev ikke vedtaget.

Susanne Eilersen har skrevet til borgmester Peder Tind for at høre, om der er noget at gøre, inden arrangementet begynder. Som formand for et andet udvalg har hun ikke standsningsret i en sag fra Teknisk Udvalg, og selv hvis hun havde haft det, ville tidsfristen være for stram til at nå et byrådsmøde inden den 20. maj. Peder Tind fastholder dog, at der skal være ro klokken 23.00. Det synes Eilersen er ærgerligt.

»Jeg synes, det er ærgerligt for byen og byens udvikling,« siger hun. »Vi sender i hvert fald signaler om, at vi er en meget restriktiv by, hvis man vil lave nogle aktiviteter i sommerhalvåret. Det synes jeg er mega ærgerligt.«

Super Rally 2026 begynder onsdag den 20. maj og slutter søndag den 24. maj.

Konservative startede oprøret: Kirsten Hasing Nielsen brugte standsningsretten på familieområdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia. Det var Det Konservative Folkepartis Kirsten Hasing Nielsen, der først trak i nødbremsen, da forvaltningen indstillede en plan om at bruge 2,2 mio. kr. fra puljen til familieområdet på blandt andet en teamleder og tre faglige koordinatorer. DF’s Sune Nørgaard Jakobsen bakkede efterfølgende op. Sagen skal nu behandles i byrådet.

Det er første gang, Kirsten Hasing Nielsen tager standsningsretten i brug. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at den hører hjemme netop her.

»Jeg har aldrig brugt standsningsretten før, men jeg vælger at gøre det nu, fordi jeg synes, den her sag har så principiel betydning. Familieafdelingen har så stor principiel karakter, at hele byrådet bør involvere sig, når vi skal træffe så store beslutninger,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

Punkt 6 på dagsordenen i Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget handlede om, hvordan de resterende 6,2 mio. kr. i puljen til indfasning af ny tilgang på familieområdet skulle bruges. Forvaltningen indstillede, at 2,2 mio. kr. i 2026 skulle gå til ansættelse af fire medarbejdere, heraf tre faglige koordinatorer og en teamleder. Koordinatorerne skulle ifølge sagen knyttes til småbørnsområdet, overgangen til voksenområdet og Team Handicap.

Flere sagsbehandlere, ikke flere ledere

For Kirsten Hasing Nielsen er det helt afgørende, at pengene lander det rigtige sted.

»Jeg mener ikke, der er behov for at ansætte flere ledere. Behovet er flere sagsbehandlere, og det var jeg meget tydelig omkring på udvalgsmødet. Vi har virkelig brug for sagsbehandlere, og dem har man i øvrigt kunnet ansætte hele tiden,« siger hun. Hun afviser også præmissen om, at standsningsretten skulle forsinke ansættelsen af sagsbehandlere.

»Hvis det lige pludselig haster så meget at få ansat sagsbehandlere, så må jeg bare sige, at den mulighed har man haft hele tiden. Vi har vidst i lang tid, allerede sidste år, at der manglede sagsbehandlere. Forvaltningen kunne have slået stillingerne op på et langt tidligere tidspunkt, og der er ikke noget, der hindrer dem i at gøre det nu,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

»Det med, at man nu med at bruge standsningsretten forhaler ansættelsen af sagsbehandlere, det er simpelthen noget vrøvl,« siger hun.

En principiel sag for hele byrådet

Kirsten Hasing Nielsen peger på, at problemerne i familieafdelingen har stået på længe, og at byrådet allerede er bekendt med BDO-rapportens konklusioner.

»Byrådet har været præsenteret for BDO-rapporten, og problemstillingerne omkring familieafdelingen stikker enormt dybt. Det er noget, der har stået på længe, og det er meget store budgetter, vi snakker om. Der er tilført mange penge. Derfor synes jeg, den her sag har så principiel karakter, at den skal behandles i byrådet, og der vælger jeg at bruge standsningsretten. Det er jo det, der er tiltænkt med den,« siger hun.

Hun understreger, at standsningsretten ikke er et redskab, man tager i brug i flæng.

»Man skal ikke bare gøre det for at gøre det. Man skal bruge standsningsretten med omtanke. Men når man synes, en sag har så principiel betydning, og man vil bruge mindretalsbeskyttelsen, så skal man føre den i byrådet. Det er et vigtigt demokratisk princip,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

Standsningsretten skal respekteres

For Kirsten Hasing Nielsen er det vigtigt, at standsningsretten anerkendes som det redskab, den er. »Jeg har det grundlæggende sådan, at man skal respektere, når andre bruger standsningsretten. Det er et vigtigt demokratisk princip,« siger hun. Hun lægger ikke skjul på, at hun selv mærkede, at hun blev udfordret på sin beslutning under mødet.

»Jeg blev udfordret på det. Men jeg holder mig på min egen banehalvdel og vil ikke citere andre,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

Hun oplevede samtidig, at der under mødet blev lagt op til en hurtig afklaring. »Der var noget i sagsfremstillingen, der tyder på, at det her er noget, man gerne ville have igennem. Om det er forvaltningen sammen med formandskabet, det skal jeg ikke kunne sige, men der var lagt op til, at man havde en plan, man meget gerne ville sætte i værk hurtigst muligt. Det reagerer jeg på,« siger hun.

Ledelsesansvar at sikre rådgivere til familierne

Kirsten Hasing Nielsen afviser også den kritik, der har lydt fra formandskabet om, at hun efterlader familier uden rådgiver. »Det er fuldstændig rigtigt, at der er alt for mange sager per sagsbehandler, og at der er alt for mange sager, som står uden rådgiver. Det er dybt problematisk. Jeg er selv i kontakt med mange familier, som ikke ved, om de overhovedet har en rådgiver,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at problemet ikke kun løses med flere penge i puljen.

»Tilbagemeldingerne fra forvaltningen har været, at netop handicapområdet har rigtig svært ved at rekruttere sagsbehandlere. Det gælder også sager om tabt arbejdsfortjeneste. Én ting er, at man ikke får slået stillingerne op, men hvis man gør det, kan vi jo ikke trylle ressourcer frem, som ikke er der,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

Derfor stiller hun krav til ledelsen i familieafdelingen.

»Jeg har spurgt ind til på udvalgsmøderne, hvad man gør ledelsesmæssigt for at sikre en god planlægning og en god prioritering, så ingen sager står uden rådgiver. Det er også en ledelsesopgave,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

Sagen forventes nu behandlet på det kommende byrådsmøde.

Læs også

Stoppede sag om 2,2 millioner til ledelse i familieafdelingen og sendte den videre til byrådet

Politiet på færdselskontrol: Bilister kørte med for tunge vogntog og glemte sikkerhedsseler

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte tirsdag formiddag en almindelig færdselskontrol på Stålvej, der endte med flere sigtelser. Kontrollen begyndte ved 9-tiden.

Politiet standsede to bilister, som førte vogntog uden at have det korrekte kørekort til det. Klokken 09.42 blev en 62-årig mand fra Vojens standset i en bil med påhængsvogn. Hans førerret dækkede ikke den kategori, vogntoget krævede. Få minutter senere, klokken 09.45, blev en 38-årig mand fra Kolding standset samme sted og sigtet for et tilsvarende forhold.

Reglerne hænger sammen med vægten af det samlede vogntog. Med et almindeligt B-kørekort må bil og trailer tilsammen ikke have en samlet tilladt totalvægt på mere end 3.500 kilo, når traileren vejer over 750 kilo. Skal man trække tungere vogntog, kræver det et udvidet kørekort.

Under kontrollen holdt politiet også øje med, om bilisterne huskede at spænde sikkerhedsselen. I seks tilfælde havde førerne glemt det, og betjentene gav dem en påmindelse om at huske selen en anden gang.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet sigtede to bilister for narkokørsel: 18-årig havde også våben på sig

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi standsede tirsdag to bilister i Kolding, der begge viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer.

Den første sag fandt sted på Østerbrogade klokken 16, hvor politiet standsede en personbil. Føreren, en 34-årig mand fra Kolding, blev sigtet for at have ført bilen i påvirket tilstand.

Senere samme dag, klokken 20.30, blev en personbil standset på Tvedvej. Føreren, en 18-årig mand fra Kolding, var ligeledes påvirket af euforiserende stoffer. Ved en visitation fandt betjentene desuden en totenschlæger på ham, og han er derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Samme dag gennemførte politiet også en færdselskontrol i Kolding, hvor to bilister blev sigtet for at have ført vogntog uden det rette kørekort, og hvor seks førere havde glemt at spænde sikkerhedsselen.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet på færdselskontrol: Bilister kørte med for tunge vogntog og glemte sikkerhedsseler

Politiet advarer mod tricktyve: Flere anmeldelser om falske guldsmykker på en dag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har modtaget flere anmeldelser om mistænkelige henvendelser, hvor udenlandske personer har forsøgt at sælge eller pådutte folk gule smykker, der formentlig er falske. Politiet advarer nu borgere mod at lade sig narre.

Tirsdag formiddag klokken 10.44 kom der en anmeldelse fra rastepladsen ved Østjyske Motorvej ved Kolding Syd i nordgående retning. Her havde en udenlandsk mand henvendt sig til en bilist med guldringe. Anmelderen afviste manden, og der skete ikke yderligere. Manden kørte i en sort Mercedes med udenlandske nummerplader og beskrives som østeuropæisk af udseende.

Senere modtog politiet endnu en anmeldelse fra Bramdrupdam ved Vejlevej. Her var en bilist, der var kørt fra motorvejen, blevet antastet af en mand i en Mercedes, som ville have penge ud af anmelderen. Manden var påtrængende, men der skete ikke nogen overtrædelse. Det kan være den samme person som ved Kolding Syd, men signalementet er anderledes. Manden ved Bramdrupdam beskrives som en mand af arabisk udseende, 170 til 175 centimeter høj og iført habit med skjorte og slips.

Politiet har tidligere fået lignende anmeldelser fra blandt andet Skærup, og søndag blev en 88-årig kvinde i Fredericia frataget sin guldhalskæde af en udenlandsk kvinde, der havde insisteret på at lade hende prøve smykker.

Det er en gerningstype, politiet typisk ser i sommermånederne, og Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere til ikke at lade sig narre eller pådutte smykker eller andre genstande af fremmede.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Stoppede sag om 2,2 millioner til ledelse i familieafdelingen og sendte den videre til byrådet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia. DF’s Sune Nørgaard Jakobsen benyttede tirsdag standsningsretten i Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget, da forvaltningen indstillede en plan om at bruge 2,2 mio. kr. fra puljen til familieområdet på blandt andet en teamleder og tre faglige koordinatorer. Sagen skal nu behandles i byrådet i stedet. Han er den anden i rækken, da Det Konservative Folkeparti med Kirsten Hassing Nielsen allerede tidligere har brugt standsningsretten på dette punkt.

Det var punkt 6 på dagsordenen, der fik Sune Nørgaard Jakobsen til at gribe ind. Forvaltningen indstillede, at der af de resterende 6,2 mio. kr. i puljen til indfasning af ny tilgang på familieområdet bruges 2,2 mio. kr. i 2026 til at ansætte fire medarbejdere, heraf tre faglige koordinatorer og en teamleder. Koordinatorerne skulle ifølge sagen knyttes til småbørnsområdet, overgangen til voksenområdet og Team Handicap.

Den plan ville Sune Nørgaard Jakobsen ikke stemme for.

»Vil de afsætte 2,2 millioner til en teamleder og tre faglige koordinatorer til familieafdelingen? Så siger jeg nej tak, det er noget andet, vi har brug for,« siger han.

For Sune Nørgaard Jakobsen er det helt afgørende, at en sag af den størrelse ikke bliver presset igennem.

»Der er ikke brug for hovsa-løsninger, fordi der er uenighed. Der er brug for grundighed. Familierne har brug for mere hjælp, ikke flere skrivebordsmedarbejdere og endnu et lag af ledere. Derfor benyttede jeg mig af standsningsretten, så vi kan få sagen ordentligt belyst i byrådet,« siger han.

Standsningsretten betyder, at sagen ikke afgøres i fagudvalget, men løftes op i byrådssalen.

»Så må vi få den op i byrådet i stedet. Så kan alle høre debatten, og alle kan høre, hvis der er nogen, der vil stemme for mere ledelse i familieafdelingen,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.

Ikke imod flere ressourcer

Han understreger, at han ikke er modstander af, at familieafdelingen får tilført ressourcer. Det handler om, hvad pengene skal bruges til.

»Selvfølgelig skal familieafdelingen have en hjælpende hånd til at give familerne hjælp. Men vi bliver nødt til at kigge helt anderledes på, hvordan vi griber tingene an,« siger han.

I sagsmaterialet fra BDOs analyse af familieafdelingen er mangelfuld dokumentation et af kritikpunkterne. Sune Nørgaard Jakobsen mener, at svaret ligger et andet sted end i flere ledere.

»Et af kritikpunkterne i analysen af familieafdelingen er mangelfuld dokumentation. Vi ved også, at mange familier ikke kan genkende sig selv i den dokumentation, der bliver skrevet om dem. Det er en alvorlig udfordring, både retssikkerhedsmæssigt og menneskeligt. I stedet for at sagsbehandlerne bruger uforholdsmæssigt meget tid på at dokumentere, bør vi se på, om velfærdsteknologi kan løfte den opgave. Så får vi en mere retvisende dokumentation, og sagsbehandlerne får tid til det, det hele handler om, nemlig dialogen og samarbejdet med familierne,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.

Han henviser til, at han selv ved sin tiltrædelse blev interviewet af en direktør, hvor samtalen blev transskriberet via kunstig intelligens, og det fungerer perfekt.

Ikke »forvaltningens forlængede arm«

I et opslag på Facebook tirsdag aften skrev Sune Nørgaard Jakobsen, at han ikke er valgt til at være forvaltningens forlængede arm og stemmekvæg. Den formulering står han ved.

»Jeg føler lidt, at når man ikke kan få mere ledelse igennem, så skal vi træffe en hurtig beslutning, nærmest med kniven for struben. Det synes jeg faktisk ikke er okay. Hvis jeg bare går ind og stemmer ja til noget, som jeg lige skal have klappet af med mit eget bagland, og som jeg har brug for at sætte mig ned og tænke over, så føler jeg, at jeg bare bliver den forlængede arm,« siger han.

Han retter også en direkte kritik af udvalgsformand Cecilie Roed Schultz.

»Udvalgsformanden når lige at blive formand og så hun smider både mig og De Konservative under bussen og siger, at vi ikke vil være med til at hjælpe. Altså nu var det vores skyld, at der er 106 familier, der står uden rådgiver,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.

»Hvis Cecilie mente, at det kunne løse noget på de 14 dage, der er mellem det her udvalgsmøde og det næste byrådsmøde, så synes jeg da, det vil klæde hende at have sat det på dagsordenen allerede i januar,« siger han. Han efterlyser et formandskab, der i højere grad har sagen forberedt og undersøgt, inden den lander på bordet.

Et større opgør

Sune Nørgaard Jakobsen lægger ikke skjul på, at standsningen af punkt 6 hænger sammen med et større politisk synspunkt om, hvordan familieområdet drives ikke bare i Fredericia, men på landsplan.

»Jeg synes, der er behov for et paradigmeskifte. Hvis man kigger på familieområdet på landsplan, så er det ragnarok. Der er rigtig, rigtig mange familier, der får tvangsfjernet deres børn. Jeg tror ikke på, at det hjælper at tvangsfjerne børn, medmindre de bliver udsat for vold,« siger han.

»Når børn bliver udsat for vold, overgreb eller lever i alvorlig omsorgssvigt, skal samfundet selvfølgelig gribe ind. Det er der ingen tvivl om. Men generelt tror jeg ikke på, at anbringelse er den rette løsning. Børnene mister deres relationer, de vokser op i social armod, og der er rigtig langt mellem de lykkelige anbringelser. Vi skal hjælpe familierne meget mere og meget tidligere, i stedet for at skride til så voldsomme beslutninger som en anbringelse. Det kræver, at vi investerer i den nære, forebyggende indsats og i samarbejdet med familierne, ikke i flere lag af ledelse,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.

Sagen forventes nu behandlet på det kommende byrådsmøde.

Indbrudsbølge ramte fynske hjem – narkopåvirket bilist standset i Odense

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi havde mandag travlt med en stribe indbrud, hærværk og færdselssager fordelt over store dele af politikredsen. Døgnrapporten tegner et billede af et fyn, hvor indbrudstyve igen har været på spil i flere kommuner, og hvor en bilist endte i håndjern efter en kreativ tur gennem Odense.

I Ejby på Vestfyn er to indbrud blevet anmeldt med få dages mellemrum. Begge sager fandt sted på Birkelunden, hvor gerningsmændene begge gange skaffede sig adgang gennem et vindue. Ved det første indbrud, der blev begået den 4. maj omkring klokken syv om morgenen, blev der stjålet smykker, men ofrene har endnu ikke et fuldt overblik over, hvad der er forsvundet fra hjemmet. Et par dage senere, den 8. maj, slog tyvene til igen i samme vej. Her brød de et vindue op, men umiddelbart blev der intet stjålet ved det andet besøg.

Også i Odense har indbrudstyve været aktive. På Åsumvej i Odense NØ blev der mandag formiddag konstateret indbrud, hvor gerningsmanden brød et vindue op for at komme ind. Det er endnu uklart, hvad der er stjålet. Det samme gælder en sag fra Karenvænget i Odense N, hvor tyve dagen forinden var trængt ind gennem et opbrudt vindue. På Tarupvej i Odense NV slap beboerne med skrækken, da nogen natten til mandag forsøgte at bryde et vindue op. Forsøget mislykkedes, og der blev hverken trængt ind eller stjålet noget fra adressen.

I Fåborg har en borger meldt et tyveri af en anden karakter. En pung med både kort og kontanter blev stjålet fra en taske på Kaj Lykkesvej. Tyveriet skal være sket allerede den 27. april.

Foruden indbruddene har Fyns Politi også registreret hærværk og andre tyverier i kredsen. På Seebladsgade i Odense C er en rude på en personbil blevet knust, mens nummerpladerne på en bil parkeret på Rolundvej i Odense S er forsvundet.

Mandag bød samtidig på flere markante sager i trafikken i Odense. På Næsbyvej kørte en bilist under et sving ind i et trafiklys, og uheldet blev anmeldt klokken halv ni om morgenen. Lidt senere, omkring klokken kvart over ti, blev en 43-årig mand fra Odense Kommune stoppet på Nyborgvej. Manden havde foretaget et venstresving, hvor det ifølge skiltningen var forbudt. Det blev dog langtfra den eneste sigtelse, han måtte tage med sig hjem fra turen. Han blev nemlig også sigtet for at have ført bilen i frakendelsestiden og samtidig været påvirket af euforiserende stoffer.

Stoffer var også omdrejningspunktet i en anden sag fra natten til mandag. På Klostervej i centrum af Odense blev en 24-årig mand fra Odense Kommune sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

123...1.021Side 1 af 1.021