Telefonen ringede mandag morgen. En, der skulle have løbet med ballonen for Båring Banke Lokaludvalg ved Royal Run i Middelfart, var blevet syg. Alex Buchwald sagde ja, kørte mod byen og endte få timer senere på første række ved startstregen til 5 km-distancen. Han løb også et par meter sammen med HM Kongen.
»Det havde jeg altså ikke regnet med den morgen,« siger Alex Buchwald.
Han er medlem af Båring Banke Lokaludvalg, der dækker Båring, Asperup og omegn på Vestfyn, og var blevet kaldt ind som afløser til at løbe med ballonen for sit lokaludvalg i den første pulje på 5 km-distancen. Det var den pulje, som Kongen sendte af sted med Lillebælt og broerne som kulisse.
Fra startlinjen i første række så Alex Buchwald, hvordan HM Kongen gik langs kanten og hen til kanonen for at salutere puljen i gang. Bagefter kom det, han ikke havde regnet med. Han endte selv med at løbe et par meter sammen med Kongen.
»Meget, meget sjovt,« siger han.
Båring Banke Lokaludvalg består lige nu af seks medlemmer, der er valgt ind af lokalsamfundet. Deres rolle er at have en tråd ind på rådhuset i de spørgsmål, der angår området. Når der laves lokalplaner, badebroer eller lokale udviklingsplaner, kommer udvalget med indspark. Når der opstår idéer til, hvad der kan gøre lokalområdet bedre, samarbejder udvalget med Middelfart Kommune om at få dem realiseret.
Et konkret eksempel er fællesskabshuset i Båring, der er kommet til via fonden Realdanias pilotprojekt om fællesskabshuse. Realdania henvendte sig til lokalsamfundet med beskeden om, at de havde hørt »fra visse kanaler«, at Båring er et sted med godt sammenhold. Lokaludvalget lagde tråden mellem Realdania og kommunen og pressede på for at få byggetilladelsen i mål. Det tog to år. Nu står huset i skolens have, og udvalget står for driften.
Tilbage til mandag. Det blev en dag med mange nye bekendtskaber blandt deltagere og publikum, fortæller Alex Buchwald, og med god stemning hele vejen rundt.
Lørdag den 30. maj fra klokken 11.30 til 15.30 serverer Restaurant Marsvinet på Middelfart Marina en buffet for 148 kroner pr. person. Indehaver Nanco Wijtze forventer mange gæster i forbindelse med arrangementet Marina for Alle og har gjort plads inden- og udendørs til 300-400 spisende. Der kan ikke reserveres bord på dagen.
Det er et samarbejde med marinaen, og buffeten er prissat med vilje.
»Det er en buffet, hvor vi prøver at gøre den relativt billig, så alle kan være med,« siger Nanco Wijtze, indehaver af Restaurant Marsvinet. »Det er Åben Marina, og vi vil gerne bidrage med, at alle kan komme og spise en buffet.«
Buffeten består af en bred sammensætning af klassikere. Kyllingeterrine med syltede rødløg, sild med karrysalat, fiskefilet med remoulade og citron, frikadeller med rødkålssalat, tarteletter med høns i asparges, ostebord med kiks og tilbehør samt rabarbertrifli.
Det er ifølge Nanco Wijtze valgt med tanke på, hvem der typisk dukker op på en dag som denne.
»Jeg tænker, at der kommer mange børnefamilier,« siger Nanco Wijtze. »Det skal også prismæssigt være sådan, at alle kan være med. Og jeg tænker, at der er noget rart, som alle godt kan lide.«
Han har endnu ikke et præcist tal for, hvor mange der bliver i restauranten i løbet af dagen. Marinaen havde omkring 600 besøgende ved sidste års Åben Marina, men den er nu helt færdigombygget, og det kan trække flere til.
Restauranten har plads til omkring 100 gæster indendørs. Hertil kommer terrassen og et nyt bænkesæt udenfor, som tager den næste portion. Det betyder, at gæsterne må fordele sig i løbet af dagen, og Nanco Wijtze regner med, at det vil ske naturligt.
»Hvis det kommer lidt løbende om dagen, så er der lidt udskiftning,« siger Nanco Wijtze. »Jeg tænker, at der kommer måske 300-400 til spisning.«
Det er hans bedste gæt, understreger han selv.
Der kan ikke reserveres bord. Det bliver først til mølle på dagen.
FAKTA
Arrangement: Buffet under Åben Marina Dato: Lørdag den 30. maj 2026 Tid: Klokken 11.30 til 15.30 Sted: Restaurant Marsvinet, Middelfart Marina Pris: 148 kroner pr. person Tilmelding: Der kan ikke reserveres bord. Først til mølle på dagen
På buffeten
Kyllingeterrine med syltede rødløg Sild med karrysalat Fiskefilet med remoulade og citron Frikadeller med rødkålssalat Tarteletter med høns i asparges Ostebord med kiks Rabarbertrifli
Med fire dages mellemrum gav Brobygning Middelfarts direktør AVISEN to forskellige beskrivelser af, hvad citychef Anders Baagland laver. Først branding og kommunikation. Dernæst hverken kommunikations- eller redaktionelle opgaver. Mellem de to mails ligger forklaringen på en konstruktion, der har bundet en offentligt finansieret forening og et privat mediehus sammen i tre år.
Vil du læse artiklerne i serien med Early Access, så klik her
Hvad laver Anders Baagland egentlig?
Det er et enkelt spørgsmål. Men da AVISEN stillede det til Brobygning Middelfarts direktør Lene Lawaetz, kom svaret i to versioner, der ikke kan forenes.
Anders Baagland er citychef i Middelfart. Han er formelt ansat hos Jysk-Fynske Medier, men sidder fysisk hos Brobygning Middelfart, en offentligt finansieret forening, hvis bestyrelse rummer kommunens borgmester, kommunaldirektør og en af kommunens øvrige direktører. Foreningen betaler 60,6 procent af hans samlede lønpakke. I 2025 over en halv million kroner.
Hvad mediehuset og foreningen får ud af den konstruktion, afhænger af, hvilket svar man holder sig til.
I 2025 blev der bogført 500.559 kroner fra Brobygning til JFM. Brobygnings andel af lønpakken udgør 60,6 procent. Aftalen løber til 31. december 2027.
Den første beskrivelse
Den 1. maj 2026 skrev Lene Lawaetz til AVISEN som svar på spørgsmålet om, hvilke konkrete ydelser foreningen får for de 448.224 kroner, den årligt betaler til Jysk-Fynske Medier for medarbejderen.
»Beløbet dækker Brobygning Middelfarts andel af løn og omkostninger til en dedikeret medarbejder, som er ansat hos Jysk-Fynske Medier, men arbejder med daglig base i Brobygning Middelfart,« skrev Lene Lawaetz i mailen af 1. maj 2026.
Og videre i samme mail, om hvad medarbejderen konkret arbejder med, nævnte hun synliggørelse og markedsføring af events, byliv og oplevelser i Middelfart, styrkelse af fortællingen om Middelfart som attraktiv handels- og oplevelsesby, facilitering af samarbejder mellem butikker, foreninger, kommune og øvrige aktører samt indsatser med fokus på blandt andet bæredygtighed og større events som Klimafolkemødet.
Beskrivelsen blev sammenfattet sådan: »Der er således tale om en dedikeret funktion, som arbejder målrettet med at skabe aktivitet, synlighed og værdi for både handelslivet og byen som helhed.«
Det er en præcis beskrivelse af en kommunikations- og brandingfunktion. Synliggørelse. Markedsføring. Fortælling. Facilitering. Det er ord, der hører hjemme i en kommunikationsafdeling.
Den anden beskrivelse
Fire dage senere, den 5. maj 2026, stillede AVISEN et opfølgende spørgsmål om medarbejderens rolle. Spørgsmålet lød, om der var tale om kommunikations-, projektledelses- eller redaktionelle opgaver, og om der blev produceret indhold om Brobygning Middelfart, Middelfart Handel, KABEL29 eller Foreningen Tråden i JFM’s medier som led i samarbejdet.
Svaret fra Lene Lawaetz kom kort og direkte: »Anders Baaglands funktion er hovedsageligt at varetage den samarbejdsaftale, som Brobygning Middelfart har indgået med Middelfart Handel, som tidligere er fremsendt. Anders Baagland arbejder ikke med kommunikations- eller redaktionelle opgaver.«
Det er en bemærkelsesværdig præcisering. For den modsiger direkte den beskrivelse, samme direktør gav fire dage tidligere.
To versioner side om side
I version 1, dateret 1. maj 2026, var medarbejderen beskæftiget med synliggørelse og markedsføring af events, styrkelse af fortællingen om Middelfart, facilitering af samarbejder og indsatser med fokus på blandt andet bæredygtighed. En dedikeret funktion, der skaber synlighed og værdi.
I version 2, dateret 5. maj 2026, varetager medarbejderen samarbejdsaftalen med Middelfart Handel og arbejder ikke med kommunikations- eller redaktionelle opgaver.
Hvis Anders Baagland synliggør events og byliv, så er det kommunikation. Hvis han styrker fortællingen om Middelfart, så er det kommunikation. Hvis han markedsfører events og oplevelser, så er det kommunikation. Men ifølge direktørens svar af 5. maj arbejder han ikke med kommunikation.
De to beskrivelser kan ikke begge være sande.
Hvad bliver der så betalt for?
Hvis man holder sig til den anden version, at Anders Baagland ikke arbejder med kommunikations- eller redaktionelle opgaver, opstår et nyt spørgsmål: Hvad får Jysk-Fynske Medier ud af konstruktionen?
Mediehuset betaler omkring 24.300 kroner om måneden i lønandel for en medarbejder, der ifølge Brobygnings direktør ikke producerer kommunikation eller indhold, og som ifølge lokalredaktør Rasmus Hemmer fra Fyens Stiftstidende heller ikke deltager i avisens redaktionelle arbejde.
»Vi afholder dagligt redaktionsmøder på lokalredaktionen, men aldrig med deltagelse af eksterne, heller ikke Anders Baagland eller medarbejdere fra Brobygning Middelfart,« skrev og oplyste i et genmæle lokalredaktør Rasmus Hemmer fra Fyens Stiftstidende.
Tilbage står konstruktionen: Et privat mediehus betaler en del af lønnen til en medarbejder, der hverken laver mediearbejde for mediehuset eller kommunikation for foreningen, men ifølge direktøren driver en samarbejdsaftale med Middelfart Handel.
For den daglige drift af Middelfart Handel betaler handelsforeningen særskilt Brobygning Middelfart 33.000 kroner om måneden eksklusive moms. Det fremgår af en separat aftale, som AVISEN tidligere har dokumenteret.
Hvis Anders Baaglands hovedopgave er at varetage Middelfart Handels samarbejdsaftale, kan det rejse spørgsmålet, om en JFM-ansat medarbejders løn dermed delvist finansieres af et privat mediehus, mens hans arbejdsindsats reelt går til en handelsforening, der allerede betaler Brobygning særskilt for opgaven.
Fakturaen fra mediehuset
Bogføringen viser, at betalingerne fra Brobygning Middelfart til Jysk-Fynske Medier sker via almindelige fakturaer fra JFM Business. Fakturaerne er bogført på Brobygnings konto 3012, »Fremmed arb./kons. JFM«. I 2025 er der bogført tre fakturaer på samlet 500.559,24 kroner. En af fakturaerne er mærket »Konsulent Anders Baagland« og indgår i den bogføring, AVISEN har fået aktindsigt i.
En kontrakt på tre år
Det fremgår nu, at samarbejdsaftalen mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart har en løbetid fra 1. januar 2025 til 31. december 2027.
»Samarbejdet er formaliseret gennem en skriftlig samarbejdsaftale mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart med virkning fra 1. januar 2025 til 31. december 2027,« skrev Lene Lawaetz i mailen af 1. maj 2026.
Hvis 2025-niveauet på 500.559 kroner fastholdes, vil den samlede forpligtelse for Brobygning Middelfart over aftalens treårige løbetid være omkring 1,5 millioner kroner. Hvis lønforhøjelsen, der i 2025 hævede halvårsfaktureringen fra 224.112 kroner til 250.279 kroner, fortsætter i fuld årsvirkning i 2026 og 2027, vil beløbet være højere.
Det er en aftale, der binder en offentligt finansieret forening, og indirekte de skattekroner, der finansierer den, til ét bestemt privat mediehus.
Fælles ledelsesmæssig forankring
I samme mail beskrev direktøren også den organisatoriske model bag konstruktionen.
»Organisatorisk er der fastlagt en klar struktur, hvor den tilknyttede medarbejder er ansat hos Jysk-Fynske Medier, men arbejder tæt integreret i Brobygning Middelfart, med fælles ledelsesmæssig forankring mellem parterne,« skrev Lene Lawaetz i mailen af 1. maj 2026.
»Fælles ledelsesmæssig forankring« er en bemærkelsesværdig formulering. Det er en formel anerkendelse af, at en privat mediekoncern og en offentligt finansieret forening, hvis bestyrelse rummer kommunens øverste ledelse, har en delt ledelse over en medarbejder. Den ene part disponerer ikke alene. Det gør den anden part heller ikke. De gør det sammen.
Det er den modsatte bevægelse af det armslængdeprincip, der ellers regulerer forholdet mellem en avis og dens kommunale dækningsområde.
Tre kategorier, samme rubrik
I det oprindelige aktindsigtssvar fra 29. april 2026 fremgår det, at Brobygning Middelfart har tre formelle eksterne samarbejder, hvor der indgår betaling for synlighed, kommunikation eller indhold.
»Mht. en samlet opgørelse over alle samarbejder med eksterne aktører, hvor der indgår betaling for synlighed, kommunikation eller indhold, så har vi de tre samarbejder, som er skitseret i det første svar: Middelfart Handel, Middelfart X og JFM,« skrev Lene Lawaetz i aktindsigtssvaret af 29. april 2026.
Jysk-Fynske Medier står altså, ifølge Brobygning Middelfarts egen direktør, opført som en aftalepartner, der modtager betaling for synlighed, kommunikation eller indhold. Det er en formel kategorisering. Den står sort på hvidt i det officielle aktindsigtssvar.
Fire dage senere benægter samme direktør imidlertid, at den pågældende medarbejder, hvis løn udgør langt størstedelen af betalingen til Jysk-Fynske Medier, arbejder med kommunikations- eller redaktionelle opgaver. Den ene formulering eller den anden må vige.
Det, der står tilbage
Hvad dokumenterne viser, og hvad direktørens egne ord viser, kan ikke længere passe sammen.
Enten er Anders Baagland en kommunikations- og brandingmedarbejder, som det fremgik af det første svar, og så er der en logik i, at han er placeret hos et mediehus. Men så er det heller ikke korrekt, når direktøren i det andet svar oplyser, at han ikke arbejder med kommunikation.
Eller også er han hovedsageligt driftsansvarlig for Middelfart Handel, som det fremgik af det andet svar. Og så opstår spørgsmålet om, hvorfor en privat mediekoncern er sat ind som hans formelle arbejdsgiver, og hvorfor en offentligt finansieret forening betaler 60,6 procent af hans løn.
Kernen
Begge versioner er afgivet skriftligt af samme direktør med fire dages mellemrum. AVISEN har bedt om en skriftlig afklaring. Brobygning Middelfart har som tidligere oplyst i stedet tilbudt et møde med direktøren og foreningens formand. Det møde har AVISEN takket nej til.
Resten må læseren selv bedømme på baggrund af dokumenterne.
»Salgskanalen«
Fjerde artikel i serien »For offentlige midler«. En række mails fra Middelfart Handel til foreningens medlemsbutikker dokumenterer, at citychef Anders Baagland fra sit kontor i Brobygning Middelfart har solgt annoncer i Jysk-Fynske Mediers titler som en fast del af sit arbejde. Det er det spørgsmål, byrådsmedlem Jonas René Jensen rejste som hypotetisk, og som materialet nu besvarer.
En mand efterlod sig en stribe af knust glas på Dr. Fichs Vej i Kolding onsdag aften. Han sparkede en baglygte i stykker på en parkeret bil, knuste en rude med en sten og rev en telefon ud af hånden på en forurettet og smadrede den mod jorden. Ifølge politiet var der ingen forudgående konflikt. Det var ren arrigskab.
Klokken 17.48 onsdag rykkede Sydøstjyllands Politi ud til hærværk på Dr. Fichs Vej i Kolding. Da betjentene nåede frem, lå sporene efter mandens hærgen tre forskellige steder.
Først en parkeret personbil, hvor han sparkede den venstre baglygte, så glasset blev knust. Dernæst en rude i en ejendom, som han knuste med en sten. Og endelig en telefon, som han rev ud af hånden på den forurettede og kastede mod jorden, så den blev ødelagt.
Politiet har sigtet en mand født i 1990 uden kendt adresse. Det usædvanlige ved sagen er, at der ikke lå noget forud for ødelæggelserne.
Ifølge politiet var der hverken et skænderi eller en konflikt, der gik forud. Der var blot tale om et tilfælde af arrigskab.
Sydøstjyllands Politi standsede onsdag to bilister i Kolding, der kørte uden at have ret til det.
Klokken 10.18 standsede en patrulje en bil på Lærkevej. Føreren, en 48-årig mand fra Gesten, havde ikke førerret. Knap en time senere, klokken 11.14, blev en personbil standset på Jens Holms Vej. Også her var føreren, en 69-årig mand fra Fredericia, uden kørekort. Begge er sigtet.
Sydøstjyllands Politi gennemførte onsdag formiddag en ransagning på en adresse på Armandsvej i Fredericia og fandt knap 100 gram kokain, et knojern og en mængde puffbars. To personer blev sigtet, anholdt og senere løsladt. Samme dag noterede politiet hærværk i Kolding og to førere uden kørekort.
Klokken 9.17 onsdag ransagede Sydøstjyllands Politi en adresse på Armandsvej i Fredericia. Ransagningen skete efter en kendelse fra retten.
»Vi havde en mistanke, men det kræver en kendelse,« siger Arno Rindal Petersen, Sydøstjyllands Politi. »Og vi fik en kendelse, fordi vi havde de rigtige oplysninger.«
Ved ransagningen fandt politiet 98,6 gram kokain, et knojern, 43 stk. puffbars og lidt kontanter. En 32-årig kvinde blev sigtet. På stedet traf politiet desuden en 34-årig mand, der blev fundet med 31 stk. ecstasypiller, 0,43 gram kokain og hash. Han blev ligeledes sigtet. Begge blev anholdt og senere løsladt.
KRIMI. Det blev et døgn med både dramatiske færdselsuheld, frække tricktyverier og en stribe indbrud, da Fyns Politi tirsdag rykkede ud til en lang række sager fordelt over hele øen.
I Ullerslev nord for Nyborg blev en borger på Kirkebakken offer for et særdeles kynisk tricktyveri midt på formiddagen. Forurettede var gået ud til sit skur, da en kvinde henvendte sig og gav sig ud for at være sygeplejerske. Kvinden fulgte med indenfor, hvor det viste sig, at endnu en kvinde allerede befandt sig inde i huset. De to gæster gik rundt i boligen, og den ene bad om at låne toilettet og få en appelsin med henvisning til, at hun var gravid. Da kvinderne efterfølgende begyndte at spørge ind til forurettedes bankbog, blev de bedt om at forlade stedet, hvilket de gjorde. Først senere opdagede beboeren, at der manglede smykker i hjemmet.
Smykker forsvandt også ved et indbrud på Åsumvej i Odense NØ, hvor gerningsmanden havde frit spil og kunne gå lige ind ad en ulåst dør. Ud over smykkerne blev der stjålet kontanter. På Søparken i Odense S blev der ligeledes anmeldt indbrud, denne gang via et opbrudt vindue, men beboeren havde endnu ikke overblik over, hvad der var stjålet.
Et voldsomt færdselsuheld udspillede sig ved middagstid i Ejby, da en gaffeltruck kørte ud fra en indkørsel på Ejbykrog netop som en personbil passerede forbi. Bilen ramte ind i spidsen af gaffeltruckens nedsænkede gaffel, hvorefter den slog ud med bagenden og rullede rundt. På trods af det dramatiske forløb slap de involverede umiddelbart uden personskade. Også i Langeskov endte det med blik for blik, da to personbiler stødte sammen på Omfartsvejen om aftenen. Den ene bilist kørte frem fra sin vigepligt ved en afkørsel og ramte den anden bil i venstre forhjørne. Heller ikke her kom nogen umiddelbart til skade.
Natten til tirsdag stoppede betjente desuden en 37-årig mand fra Svendborg Kommune på Hjulbyvej ved Nyborg. Han blev sigtet for at føre personbil i påvirket tilstand af euforiserende stoffer og kører desuden uden at have erhvervet kørekort.
På Vollsmose Allé i Odense NØ blev to mænd sent om aftenen sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Der er tale om en 17-årig og en 23-årig, begge fra Odense Kommune.
Dagen bød også på mindre, men ærgerlige sager for de ramte. I Årup blev en taske med kort, mobiltelefon og kontanter stjålet fra en indkøbskurv på Bredgade, mens en personbil på Kokskovvej ved Ringe var blevet udsat for hærværk i form af buler på siden og fronten. I Odense SV blev nummerpladerne på en personbil stjålet fra Bondovej, og i Svendborg er en nummerplade gået tabt fra en bil på Bergmannsvej.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
Helle Broen, medindehaver af Panorama Middelfart, har givet biografen en gennemgribende ombygning. Nye stole, der kan lægges helt tilbage, LED-baner i væggene, der kaster et særligt gult lys, og en bevidst beslutning om at sænke antallet af sæder fra 130 til 88 i den ene sal og fra 220 til 150 i den anden. Hver gang folk åbner døren, siger de »wow«.
Det første, gæsterne lægger mærke til, er lyset. Det er ikke noget, der ligner det, en biograf normalt har på væggene. Inspirationen kommer fra en videogenre, der dukker op i Panoramas egen kalender hver torsdag aften. Der vises en serie, der hedder Backrooms, og den har en helt bestemt tone.
»Det er sådan en lidt uhyggelig, lidt klam gul farve,« siger Helle Broen, indehaver af Panorama Middelfart. »Det er den, vi prøver at finde.«
Lyset kommer fra LED-baner, der er bygget ind i væggene rundt om salene. De kan justeres mellem hvid, gul, blød, orange og en lang række andre toner, og det er netop blandingen, der har drillet teknikerne.
»I går kunne vi bare ikke ramme den gule, den bløde, den sådan orange eller hvid,« siger Helle Broen. »Det er lige med at ramme den bevægt.«
Men når lyset er ramt, gør det noget ved rummet. Det er det, gæsterne reagerer på. »Det giver jo kæmpe meget,« siger Helle Broen. »Folk synes, det er super, super sjovt.«
Det andet, der falder i øjnene, er stolene. De er sorte med røde nister, og de kan lægges tilbage, så man nærmest ligger ned. En knap fører fodskamlen op. En anden tilter sædet frem og ryggen tilbage.
»De siger, at det er bare pissegodt,« siger Helle Broen om kundernes reaktion. »Vi har allerede mange, der synes, det er bare det bedste.«
Hun lægger ikke skjul på, at hun selv var nervøs, lige inden stolene blev leveret. Farvevalget var truffet på baggrund af en stofprøve på 40 gange 40 centimeter, og selv om mange af biografens gamle stole var sorte, ville hun gerne væk fra det helt ensformige og samtidig modernisere den røde tone.
»Mange af vores gamle stole, der sorte, og det synes jeg bare ikke er pænt,« siger Helle Broen. »Det er lidt kedeligt. Og jeg synes også, vi skulle modernisere lidt i forhold til den røde. Sort med røde nister.«
Stoffet er valgt med eftertanke. Hun har set, hvordan kunstlæder i andre biografer både kan klistre om sommeren og fryse om vinteren. Det her stof er anderledes. »Det her, det synes jeg virkelig er perfekt,« siger Helle Broen.
Færre stole, mere komfort
Ombygningen har ført til et fald i antallet af sæder. I den store sal er der gået fra 130 til 88, og i en anden fra 220 til 150. Det er en bevidst beslutning, og Helle Broen mener, at billetprisen og oplevelsen kan gøre op for det. »Ja, det kan sagtens,« siger hun.
Det er især forreste række, der har fået et løft. Sæderne dér er blevet til daybeds, hvor man kan strække benene ud over fodskamlen og nærmest ligge ned. Tidligere var forreste række det sted, ingen ville sidde. Nu er det blevet en attraktion.
»Vi er ikke 100 procent klar endnu,« siger Helle Broen om, hvilke rækker der bliver solgt først, men hun kan allerede mærke en bevægelse. »Forreste række er blevet mere populær.« Hun mener, at hun ser kunder, hun ikke har set i biografen før. »Der kommer helt sikkert mange, som vi ikke har set før,« siger Helle Broen.
Også de små detaljer er gennemtænkt. Mellem to sæder er der nu en lille hylde, der kan tage en popcornsbøtte, så den ikke længere skal stå på gulvet og blive væltet af forbipasserende. Rengøringsmæssigt kan det allerede mærkes.
I midten af salen er der bygget en trappe, så kørestolsbrugere kan komme på plads, og to af stolene kan flyttes, så der bliver plads til en kørestol i selve rækken.
Salen kan også bruges til andet
Den ene af de nye sale er tænkt bredere end som en ren biografsal. Med lyset, der kan styres, og lamperne, der står klar, lægger Panorama op til, at rummet også kan bruges til konferencer, møder og produktpræsentationer. »Vi vil også gerne signalere, at vi kan bruge rummet her til konferencer og møder og produktpræsentationer og så videre,« siger Helle Broen.
Det er en del af tankegangen bag at få ramt nogle af de stille tidspunkter, hvor en biograf normalt står tom. »Det er jo også det der med at få gang i de der døde klimaer,« siger Helle Broen.
De gamle stole rejste til Fredericia
Da de 350 gamle stole skulle ud af huset, viste opgaven sig at være større end forventet. Familie og venner blev kaldt til, og en del af de bedste stole blev kørt op til Frederikken i Fredericia. »Sal 4 i Fredericia, den er jo ikke super god,« siger Helle Broen. »Vi havde alligevel nogle gode stole her, og så matcher de jo også. Vi tog lige de 100 bedste, og så kørte vi dem.«
Det blev en logistisk øvelse i sig selv. Ingen i staben havde stort kørekort, så stolene blev kørt over Lillebælt med trailer i hold af 15-16 ad gangen. Om de samme stole en dag står i sal 4 i Fredericia, må læseren afgøre.
Hvad Panorama i Fredericia angår, må samme model vente lidt endnu. Helle og Lars Boen vil gerne, men der skal lige bevises, at investeringen i Middelfart er det værd, før banken siger ja til næste skridt.
»Vi skal lige bevise over på banken, at det er en god investering,« siger Helle Broen. De har også overvejet sponsorater, hvor lokale virksomheder kan købe en stol. Men det er en historie for en anden dag.
Den 29. og 30. juni inviterer Demensteamet og Demensfællesskabet Lillebælt til en ny daghøjskole på Tavlhøj i Taulov. Temaerne er natur, bevægelse og mental trivsel, og det handler om at give deltagerne redskaber til at leve godt med demens. Tilmeldingsfristen er 1. juni.
Det er første gang, daghøjskolen afvikles i den her form. Demensteamet og Demensfællesskabet Lillebælt har holdt højskole tre gange tidligere, men de tidligere udgaver var finansieret af budgetmidler og inkluderede overnatning. Den pose penge er der ikke længere. Derfor laver de nu et daghøjskoletilbud, hvor deltagerne selv betaler 600 kroner pr. par for forplejning over de to dage.
Daghøjskolen henvender sig til mennesker med demens i let til moderat grad og deres pårørende, enten en ægtefælle eller et barn. Det er en forudsætning, at man er fysisk mobil og kan gå uden brug af ganghjælpemidler, og at man er motiveret for at indgå i sociale fællesskaber.
»Vi vil gerne give dem nogle redskaber til, hvordan de kan klare sig i det nye liv med den her demensdiagnose,« siger Pia Heesch Andersen, demenskonsulent i Demensfællesskabet Lillebælt. »Vi vil gerne vise dem, hvordan de kan bruge naturen omkring dem som noget naturligt. Hvordan de kan bruge musikken i deres liv i forhold til deres demenssygdom. Vi har en del fokus på noget mental trivsel og så bevægelse selvfølgelig.«
De tre hovedtemaer, natur, bevægelse og mental trivsel, bliver udfoldet gennem oplæg, aktiviteter og fællesskaber over de to dage. Bjarne, naturvejleder i Fredericia Kommune, kommer og tager deltagerne med ud på en vandring.
»Han fortæller lidt om, hvad kan naturen, hvad er det, man kan være opmærksom på,« siger Pia Heesch Andersen. »Er det sanser og sådan nogle ting derude? Lyde? Stilheden? Hvad kan man spise? Hvordan kan man finde ro i naturen?«
Et af programpunkterne er en kunstnerisk øvelse kaldet land art. Deltagerne samler naturmateriale og bygger sammen i grupper en skulptur ud af det, de finder. Det kan være sten stablet i en spiral, blomster lagt i et mønster eller figurer formet af det, naturen byder på.
»Det kunne så måske symbolisere sådan et eller andet bag mit liv med demens,« siger Pia Heesch Andersen. »Hvordan kommer den her snoede vej til at udvikle sig? Altså, hvad man nu selv lige lægger i det.«
Ud over naturvejlederen er der inviteret en præst, Tina Rolebøl fra Søndagshuset, musikterapeut Astrid og Mikkel, der er kommunens bevægelseskonsulent. Mikkel fortæller om, hvorfor motion er vigtigt, når man kommer op i årene.
At de pårørende er med på lige fod med dem, der har diagnosen, er en bevidst del af konstruktionen. Det er ikke en aktivitet for én part og en omsorgsaflastning for den anden.
»Det er familiens sygdom,« siger Pia Heesch Andersen. »Familien kommer til at tage ord i de store beslutninger mere og mere. Den, der har diagnosen, bliver mere og mere afhængig af, at andre tager beslutningerne. Men det skal gøres ordentligt, så hvis man nu fra starten kan være enig om, hvordan det kunne blive på sigt, så får snakket om det.«
FAKTA
Arrangement: Daghøjskole for mennesker med demens og deres pårørende Dato: Mandag den 29. juni og tirsdag den 30. juni 2026 Tid: Klokken 9 til 16 begge dage Sted: Tavlhøj, Højdraget 1, Taulov, 7000 Fredericia Målgruppe: Personer med demens i let til moderat grad samt én pårørende (ægtefælle eller barn) Pris: 600 kroner pr. par, dækker forplejning Tilmelding: Senest 1. juni på demensfaellesskabet.lillebaelt@fredericia.dk eller på 22 80 01 95 Svar gives senest mandag den 8. juni Praktisk: Tøj efter vejret og praktisk fodtøj. Flere aktiviteter foregår udendørs.
Mathias Madsen er ny cheftræner for Fredericia Håndboldklubs herrer. Han kommer fra Skjern, blev fyret i efteråret, og har nu haft sine første to træninger i FHK. Han kalder jobbet for et af de bedste, man kan få i Danmark.
Det er sommertræning, og det er stadig nyt. Bolden er kommet ud af tasken, og Mathias Madsen står på linjen i Fredericia for første gang som cheftræner i den røde og hvide trøje.
»Det er virkelig skønt faktisk,« siger Mathias Madsen. »Det har været rigtig dejligt at komme i gang lidt før og lige at få dannet sådan et indtryk. Så det hele ikke er så nyt, når vi starter op igen efter sommerferien.«
Den tidlige opstart er resultat af en venlig håndsrækning fra hans tidligere klub. Mathias Madsen blev fyret i Skjern i efteråret 2025, har gået hjemme siden og skulle egentlig først tiltræde i FHK efter sommerferien. Men Thomas Renneberg-Larsen, direktøren i Fredericia HK, spurgte, om han havde lyst til at lægge ud lidt før.
»Vi tog kontakt til Skjern for at høre, om det var okay med dem, og der var de heldigvis meget large på, at det var okay,« siger Mathias Madsen.
Han er oprindeligt fra Silkeborg og var træner i Skjern i tre år. Nu er han landet i en klub, han ser med store øjne på.
»Det er jo en stor opgave at være håndboldtræner i en stor klub, som Fredericia er,« siger Mathias Madsen. »Det er selvfølgelig et stort job, men også måske et af de bedste job, man kan få i Danmark. At være i en klub, hvor der er en ambition om at være rigtig dygtig, det vil vi for altid gerne være, og det måler sig også med den trup, der er, at det er nogle rigtig dygtige håndboldspillere. Så alt i alt bare et rigtig fedt job.«
De første træninger har været uden den taktiske vægt, der følger med den rigtige opstart efter sommerferien. Det er spillernes sommertræning, og det handler om at holde gang i kroppene, før den lange pause uden håndbold bliver for tung.
»Vi træner rigtig fint, men jo ikke lige så taktisk og så videre, som man gør ellers,« siger Mathias Madsen. »Det er meget normal håndboldtræning.« Spillerne har taget pænt imod ham. Det gør de ofte med en ny træner, ved han godt.
»Det er det gode ved at være ny træner nogle gange. Der er alle altid så søde og rare,« siger Mathias Madsen. »Som spiller var det jo også altid sjovt selv, når der kom en ny træner. Så de har været super søde, og de har trænet rigtig godt.«
Han kender allerede flere af spillerne i forvejen, og det gør indkøringen lettere. Når han ser frem mod den kommende sæson, peger han især på det, FHK fik bygget op i den foregående.
»Jeg synes, at Jesper Houmark og holdet leverede en rigtig, rigtig flot sæson i sidste,« siger Mathias Madsen. »Efter man havde vundet de to første kampe i slutspillet, men jo også i en rigtig stærk kulisse. Med hele kampagnen i Europa, hvor man gjorde det rigtig, rigtig godt, og så i ligaen fik man den ting der og sikrede den der top 8.«
Det er det grundlag, han nu skal bygge videre på, og hovedparten af spillertruppen går igen i den nye sæson. Det ene sted, han allerede peger ud, er forsvaret.
»Vi skal prøve at se, om vi ikke kan blive lidt skarpere på nogle ting, især forsvarsmæssigt skal vi have det løftet i forhold til, hvad det var sidste år,« siger Mathias Madsen.
Han har endnu kun haft to træninger. Den rigtige opstart sker efter sommerferien.
