Klapstole, fiskeplatter og musik i haven: Tvillingegården gør klar til sommerens Open Air

0

EVENTS. Ude hvor Båring Mark skråner ned mod vandet, ligger en gammel landbrugsejendom, der en onsdag i august forvandler sig til noget nær Vestfyns hyggeligste festivalplads. Haven fyldes med medbragte klapstole, termokander og fiskeplatter, omkring 500 stole stilles op foran scenen, og fra klokken 11 til klokken 16.45 spiller musikken over Tvillingegården. Sådan har det været i mange år, og sådan bliver det igen onsdag den 12. august, når gårdens frivillige holder årets Open Air.

»Den koncert startede for mange år siden her på Tvillingegården, og den har vi holdt fast i lige siden,« fortæller Niels Just Petersen, der er en af de frivillige bag arrangementet.

Opskriften er enkel og har ikke ændret sig. Entréen koster 300 kroner, og resten bestemmer gæsterne selv. »Det skal være billigt at være med. Folk må selv tage mad, drikkevarer, stole og borde med, hvis de har lyst. De kan også bestille mad hos os, og så kommer det fra Møllers Fiskehus,« siger han.

I år byder plakaten på fire navne. Den akustiske duo Lars Love Louise, der har dannet par i 25 år, lægger ud, og dagen byder desuden på Stan Urban, den 81-årige skotske rock’n’roll-pianist, der har boet i Danmark siden 1984, har spillet med stjerner som Chuck Berry og Mick Jagger og blev et viralt hit, da en video af ham ved et klaver på en togstation i Dundee rundede 8,5 millioner visninger. Dertil kommer Henrik »Elvis« Busborg & the Devils, to gange kåret som Danmarks og Nordens bedste Elvis, og de vestjyske veteraner i Tørfisk, der er på landevejen på 44. år og har ny cd med i bagagen. Allerede fra klokken 9.30, når pladsen åbner, spiller gårdens eget husorkester, Old Mixers, op.

Publikum ved efterhånden, hvad de kommer efter, fortæller Niels Just Petersen. »Vi prøver at finde musik, som først og fremmest er til at betale, men også noget, vi ved, folk godt kan lide. Samtidig vil vi også gerne præsentere dem for noget, de måske ikke har hørt før. Det bliver bare en rigtig hyggelig dag. Det er de samme mennesker, der kommer igen år efter år, og de sidder bare og hygger sig.«

Gaven fra Edvard og Harald

Bag den hyggelige dag ligger en historie, der rækker mere end hundrede år tilbage. Tvillingegården er opkaldt efter tvillingebrødrene Edvard og Harald Larsen, der blev født på gården i 1916, drev landbruget sammen med forældrene og siden overtog den. Brødrene var ugifte og boede på gården hele livet, og de testamenterede både gård og formue til egnens ældre. Da den sidste af tvillingerne døde i 1999, overgik stedet til en fond. »Da den sidste af tvillingerne døde, blev der oprettet en fond, som driver stedet videre, så det kan være til gavn og glæde for borgerne i Middelfart, og især de ældre,« fortæller Niels Just Petersen og tilføjer, at gæsterne efterhånden kommer langvejsfra, også fra den anden side af Lillebælt.

I hverdagen holdes gården kørende af 55 til 60 frivillige. En del af dem, flere håndværkere iblandt, står for bygningerne og laver så vidt muligt alting selv, mens de såkaldte Madam Blå-hold tager sig af rengøring og servering, når busselskaber og andre gæster lægger vejen forbi til kaffe. Der er værksteder, både smedje og snedkerværksted, hvor de frivillige laver små fine ting, som sælges i gårdens butik, og hver tirsdag og torsdag formiddag fra 9 til 12 er der åbent og gang i arbejdet.

Grunden på fem hektar går helt ned til vandet, og i pavillonen ved kysten kan enhver slå sig ned med sin frokost og kigge ud over Båring Vig. »Vi har det virkelig godt sammen derude. Det sociale fungerer rigtig godt, og det var faktisk også det, tvillingerne ønskede helt fra begyndelsen,« siger Niels Just Petersen.

Pengene til de store renoveringsprojekter på gården kommer primært fra overskuddet ved netop Open Air og fra venneforeningen, der har næsten 400 medlemmer. Så når musikken spiller den 12. august, går hver en krone til at holde brødrenes gave ved lige.

Billetter og mad bestilles på tvillingegaarden.safeticket.dk eller hos Aasta Petersen og Niels Just Petersen, og der er gratis parkering på marken ved indgangen. Kunder i Middelfart Sparekasse kan få 50 kroner i billettilskud.

»Danmark har altid været et andet hjem«: Torbjørn Bergerud om det hurtige skifte og drømmen om at overraske med Fredericia

0

SPORT. Der er gået stærkt for Torbjørn Bergerud. For få uger siden stod han i den polske Champions League-klub Wisła Płocks mål, nu sidder han i Fredericia med en treårig kontrakt i hånden og to træninger i benene.

»Der er sket mange ting, og det er gået stærkt. Pludselig opstod der en mulighed for at komme væk fra Polen, og Fredericia var hurtigt på banen og klar til at hjælpe. Til sidst lykkedes det,« fortæller han.

Bag det hurtige skifte ligger en beslutning, der handler om mere end håndbold. Den 32-årige nordmand lægger ikke skjul på, hvorfor familien ville videre efter kun en enkelt sæson i Polen. »Min familie og jeg har ikke rigtig trivedes dernede. Det handler om kulturen og hele oplevelsen. Forskellen blev for stor for os, når man kommer fra Skandinavien, og hverdagen har ikke været den bedste,« siger han.

Da agenten begyndte at kigge mod nord, faldt valget hurtigt på plads. »Vi kiggede egentlig bare på, hvad der var af muligheder. Det bedste sted, og det sted, hvor jeg også følte, at jeg ville passe godt ind, var her i Fredericia,« siger Torbjørn Bergerud, der af hensyn til Płock måtte holde planerne tæt til kroppen, indtil underskriften var på plads. End ikke gamle bekendte i ligaen fik besked.

En liga, der bliver bedre og bedre

Dansk håndbold er velkendt land for målmanden, der tidligere har stået for både TTH Holstebro og GOG, hvor han vandt DM-guld i 2022, og vejen tilbage hertil var oplagt. »Jeg kender ligaen godt, og den danske liga bliver bare bedre og bedre. Det er en liga, jeg trives i, og som jeg har lyst til at spille i. Fredericia spillede Champions League for to år siden og European League sidste år, så de har vist, at de har et godt hold og et godt fundament. Derfor er der også mulighed for at skabe noget stort på sigt,« siger han.

Torbjørn Bergerud har skrevet under frem til 2029 og har allerede de første træninger i benene. »Det her skal nok blive godt,« siger den norske landsholdsmålmand.

En enkelt kamp har han spillet i Middelfart Sparekasse Arena som modstander, og den satte sig fast, selv om han blev skadet undervejs. »Jeg kan huske, at stemningen var rigtig god, og at de fans, der tager med til udebanekampene, er gode at have i ryggen. Det var også med til at gøre det oplagt at skrive under her.«

Nu skal stemningen så opleves fra den rigtige side, og ambitionerne følger med. Spørger man til dem, svarer han med en målmands ro, sæsonen er ikke begyndt, og alle står på nul. »Med de spillere, vi har her, ved vi, at vi sagtens kan opnå nogle gode ting. Måske kan vi også overraske. Der er nok ikke så mange, der forventer, at vi skal vinde, men vi har absolut mulighed for at tage noget,« siger han og skruer så selv op: »Jeg tager ikke afsted for at tabe. Om det så bliver i pokalen eller slutspillet, må vi se, men jeg håber, at vi kan skabe noget i løbet af sæsonen.«

Samtidig kender han styrken i rækken bedre end de fleste, så klubbens erklærede mål om et mesterskab inden 2029 møder han med både respekt og appetit. »Det giver god mening at sætte sig et mål. Men man ved også, at det er svært at vinde den danske liga, når man ser, hvor godt de danske hold klarer sig i Europa. Den danske liga er måske den tredjebedste i Europa. Og hvis vi vinder inden da, vil det selvfølgelig være rigtig godt,« siger han.

En dreng på tre og et andet hjem

Uden for banen har det hele endnu karakter af opstart. Byen har han kun nået at se i glimt, centrum og stranden, og indtrykket er godt, en hyggelig by, som han siger, sådan som han kender de danske byer. Det praktiske er ordnet i store træk, en lejlighed er fundet som første base, og så må resten komme hen ad vejen. »Det er gået lidt stærkt,« som han fortæller.

Konen og parrets treårige søn er stadig hjemme i Norge på en lille ferie og lander i Fredericia om en uges tid. Familien fylder i det hele taget i beslutningerne, og den var en del af regnestykket, da kontraktlængden skulle forhandles. »Det betyder meget at have sikkerhed i karrieren tre år frem. Etårige kontrakter er ikke noget, jeg er interesseret i,« fortæller han og bemærker, at sønnen til den tid nærmer sig skolealderen, så må familien se på fremtiden derfra. Længere tør han ikke spå, heller ikke om et karrierefarvel i Norge en dag. »Så langt har jeg slet ikke tænkt. Lige nu er jeg bare glad for at være her i Fredericia.«

Og glæden ved at være her har sin egen forklaring, for Danmark er ikke et fremmed land for familien Bergerud. Han har stadig familie i landet, og efter årene i Holstebro og på Fyn føles skiftet som en hjemkomst. »Danmark har altid været mit andet hjem. Hundrede procent.«

Inden underskriften nåede han da også at vende klubben med en gammel kending, Lasse Balstad, der har en fortid i Fredericia. »Han sagde, at det var en god klub at være i. Jeg har ikke hørt nogen sige noget dårligt om hverken klubben eller byen, og efter snart en uge her har jeg den samme følelse. Det her skal nok blive godt,« siger Torbjørn Bergerud, der også har hæftet sig ved rammerne omkring holdet. »Faciliteterne er helt perfekte, og det hele er samlet ét sted.«

Jesper og Marianne mærker en forandring i Fredericia, og den handler om mere end sommervejret

0

BUSINESS. Døren til Geist//Gnist i Gothersgade står åben ud mod gaden, og sommeren går ud og ind sammen med kunderne. Mellem stativerne med shorts og strandkjoler står Jesper Gaarsvig og Marianne Kloster, og beder man dem pege på sommerens bedste oplevelse i forretningen, går snakken hurtigt et andet sted hen end mod kasseapparatet.

»Folk er glade, og der er sket rigtig mange ting i byen hen over sommeren,« fortæller Marianne. Jesper nikker og tilføjer det, der har glædet ham mest i år. »Det har været fedt at se, hvor meget folk har taget alle de ting, der er blevet lavet, til sig. Det er, som om traditionerne er kommet lidt tilbage. Man ser flere og flere unge, der siger, at vi skal huske at fejre 5. og 6. juli. Det er ikke kun dem, der er flyttet væk, som kommer hjem for at fejre det. Folk er stolte af byen,« påpeger han.

Stoltheden rækker tilsyneladende ud over kommunegrænsen. Marianne husker et par gæster fra Viborg, der tilfældigt ramte byen den 5. og 6. juli, blev grebet af stemningen og vendte tilbage sidst på sommeren, da Øllets Dag løb af stablen. Jesper har selv hørt, hvordan byen tager sig ud med gæsternes øjne. »De sagde, at der altid sker helt vildt meget herovre. Turisterne er virkelig imponerede,« siger han.

Sommeren bringer da også løbende nye ansigter ind ad døren, ofte på vej mellem havnen, volden og gågaderne, og bag disken betyder de tilrejsende mere end omsætning. »De er med til at skabe liv i byen. Og når man snakker med dem, er de virkelig glade for det, byen har at byde på, og for hvor flot den er,« fortæller Marianne. Turisterne finder vel at mærke hertil uden det, der ellers fylder de danske kystbyer om sommeren, og det hæfter Jesper sig ved. »Vi har jo ikke tusind sommerhuse omkring byen, så vi skal trække turisterne på en anden måde. Men jeg synes faktisk, der kommer flere og flere.«

Uanset hvor gæsterne kommer fra, kan sommeren gøres op i stof og snit nede i bunkerne på bordene. Vejret har været med de lette varer, og spørger man, hvad der er røget mest over disken, behøver Jesper kun ét ord. »I år må det være shorts.« Marianne føjer kjolerne og strandkjolerne til og peger på noget, denne sommer har gjort ved garderoben. »Sommeren har været lang i år i forhold til nogle af de andre, og man mangler jo ikke kun tøj til feriekufferten, men også til hverdagen og på arbejdet.«

For når solen står på uge efter uge herhjemme, rækker shortsene fra ferien ikke langt, og så må der suppleres op. I butikken handler flere generationer på én gang, sønner i hver deres alder, en datter, mor og far, og prislejet spænder fra det tilgængelige til det dyrere. »Vi har noget til alle aldre. Lige pludselig kan manden også få lov at shoppe, eller hvis konen køber noget til manden, kan hun jo også lige finde noget til sig selv bagefter,« smiler Marianne.

Aldersgrænser er der heller ingen af på det, de selv holder mest af ved sommeren i Trekantområdet. Når talen falder på det, behøver ingen af dem tænke længe, og svaret peger samme vej som resten af byen i disse uger, mod vandet. Det er der, sommeren i Fredericia bor, og det ved de to godt, selv om de tilbringer dagene mellem stativerne i Gothersgade. »Fredericia er helt unik på det punkt. Vi har vand på tre sider af byen. Man kan bare gå ned til stranden og hoppe i,« siger Jesper. Marianne breder mulighederne ud, og hun kan blive ved. »Du kan tage på Østerstrand, hvor der er masser af liv, eller køre ud til Bøgeskov, hvis du gerne vil have lidt mere ro. Der er virkelig mange muligheder. Og så har vi volden, stranden og alle de grønne områder.«

Deres sommertip ligger i naturlig forlængelse af resten af samtalen, og det kræver ingen billet og gælder hele sommeren. Brug byen. »Husk at komme ned og nyde byen. Jo mere vi bruger den, jo flere fede aktiviteter kan vi skabe,« lyder det fra Jesper, inden Marianne runder af med en henvisning til Fredericia Shopping, Visit Fredericia og byens butikker, der nok skal fortælle, hvad der sker. »Jo mere opbakning der er, jo bedre bliver det,« som hun siger.

Politiet afspærrer område i Vejle: Undersøger om færdselsuheld er et mistænkeligt forhold

0

KRIMI. Politiet har torsdag formiddag afspærret et område på Nørremarken i Vejle. Afspærringen sker i forbindelse med et færdselsuheld sent onsdag aften, hvor politiet nu undersøger, om der er tale om et mistænkeligt forhold.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en meddelelse torsdag.

Politiet er til stede på stedet og forventer at være der et stykke tid endnu, mens undersøgelserne står på.

Ifølge politiet vurderes der ikke at være fare for borgere i området.

Artiklen opdateres.

Parkeringsforbud ved Gammel Havn under jazzfestivalen

0

Når Middelfart Jazzfestival snart indtager Gammel Havn, skal teltene op i god tid. Derfor lukkes parkeringsarealet ved Havnegade for parkering i knap en uge, og festivalen opfordrer bilister til at flytte deres køretøjer i tide.

Forbuddet gælder fra mandag den 27. juli klokken 7 til tirsdag den 4. august klokken 16 og omfatter parkeringspladsen ved Havnegade 84 samt arealet foran det gamle Melfarhus. Lukningen sker med tilladelse fra Middelfart Kommune og Fyns Politi.

Holder der stadig biler, når teltfirmaet ankommer mandag morgen, bliver de bugseret væk for ejerens regning, og derfor beder festivalen alle om at være opmærksomme, så man undgår både bøder og unødige udgifter.

Der er fortsat adgang til Strib Fisk og Restaurant Tolbod Vinhus i hele perioden.

Hvor hvalen kan dukke op midt i frokosten

0

Ved Båring Vig gør Restaurant Båringskov gl. Badehotel klar til sommeren. Grillet fisk fra stenovnen, lune dage ved vandet og en udsigt, hvor man aldrig ved, hvad der bryder havskorpen.

Der er udsigter, man ikke bliver træt af. Erik Møller har en af dem. Fra Restaurant Båringskov gl. Badehotel ved Båring Vig ligger Lillebælt bredt og blankt foran vinduerne, og hver dag sætter han og gæsterne sig til rette med vandet som det første, øjet falder på. En gang imellem sker der noget derude, som får en hel spisesal til at se op fra tallerkenen. »Vi sidder og kigger ud over vandet hver eneste dag og håber på, at den store hval lige pludselig dukker op,« fortæller han med et smil.

Stedet har set ud over det samme vand i snart halvandet hundrede år. Det begyndte i 1876, da Maren og Peter Jørgen Frederiksen byggede et lille traktørsted ved vigen, hvor egnens folk kom for øl, kaffe, musik og dans. I 1897 blev det udvidet til badehotel, og siden er det blevet til den fiskerestaurant, der i dag drives af Møllers Fiskehus, med havets råvarer som omdrejningspunkt og en stor fiskebuffet som kernen. Gennem alle årene har det været et udflugtsmål, et sted man kører ud til, sætter sig ned og bliver hængende, fordi der ikke er nogen grund til at skynde sig, når man først sidder der.

Gæsterne kommer langvejsfra, og det er en blandet flok, der finder ned til vigen. »Her kommer alle. Vi har også gæster, der er på ferie helt oppe fra Grenaa og den del af landet,« siger Erik Møller.

Håbet for sommeren er, at det gode vejr holder danskerne hjemme ved landets egne kyster. »Jeg håber, vi får en masse turister. Når vejret er godt, bliver folk herhjemme, og så kommer de på campingpladserne, i sommerhusene og forhåbentlig også herud til os,« siger han.

Vejret er restauratørens vejrhane, for som han konstaterer med en fiskers nøgternhed, en våd sommer sender folk i bilen mod andre himmelstrøg, mens en varm en holder dem ved vandet.

Og når vejret arter sig, er det ikke kun gæsterne, der trækker udenfor. Det gør køkkenet også. For her bliver Erik Møller ivrig, sommeren er nemlig stenovnens og grillens tid. »Om sommeren griller vi rigtig meget fisk og bruger stenovnen flittigt. Vi laver maden herude, så gæsterne kan hente den direkte ved grillen. Det giver bare en helt særlig sommerstemning,« fortæller han.

Det er en anden måde at spise på end inde ved buffeten, mere udendørs, mere sommer, med duften af fisk over åben ild, der driver ud over terrassen og blander sig med lugten af salt fra vandet.

Men før gæsterne kan sætte sig til rette, skal stedet gøres klar, og den slags går sjældent helt efter bogen. Erik Møller har for eksempel købt ti nye stole, men de er ikke kommet helskindet frem. »Jeg havde købt ti nye stole, men de gik simpelthen i stykker under transporten. Nu kommer de hjem til mig og reparerer dem,« fortæller han med et grin.

Og så er der ikke meget andet at gøre end at vente på gæsterne, og måske på hvalen. Erik Møller lyder som en mand, der har sit på det tørre. »Jeg håber virkelig, vi er klar. Eller… det ved jeg faktisk, vi er. Nu glæder vi os bare til en rigtig god sommer,« slutter han.

Læs flere artikler fra magasinet STRØM her

Peberspray, totenschlæger og trusler ved hoveddøren: Voldsomme døgn på Fyn

0

KRIMI. Et røveri mod en butik i Odense, direkte trusler mod en mand ved hans egen hoveddør og en stribe indbrud. Fyns Politis døgnrapport tegner et uroligt billede af de seneste dage i politikredsen.

Mest alvorligt er røveriet på Grønløkkevej i Odense C tirsdag eftermiddag klokken 15.15. Her truede to gerningspersoner personalet i en butik med peberspray, som også blev affyret mod en ansat. Der blev desuden truet med en totenschlæger, og en ansat blev sparket over benet, inden de to flygtede fra butikken. En 22-årig mand fra Assens Kommune og en blot 16-årig mand fra Odense Kommune er sigtet for røveri og for overtrædelse af våbenloven.

Uhyggeligt var det også for en mand, der lørdag aften blev passet op af to personer i en grå Renault på Gravene i Odense C. »Giv os dine penge, vi skal have alle dine penge,« lød det fra den ene. Da manden fortsatte til fods mod sin bopæl, fulgte gerningsmanden efter, og ved hoveddøren faldt ordene: »Du er færdig, nu ved vi hvor du bor.« Det kom ikke til fysisk kontakt. Politiet beskriver den ene som en mand af anden etnisk baggrund, 25-30 år, slank, cirka 180 centimeter, med kort sort hår og iført sort/gråt joggingsæt, mens føreren af bilen beskrives som dansk, 25-30 år, buttet og med stort mørkt fuldskæg uden skæg på overlæben, iført mørkt joggingsæt.

Odense har også lagt gader til flere voldsepisoder. En cyklende mand blev tidligere på måneden slået på venstre øje med knytnæve på Hjallesegade efter en færdselsstrid, hvor gerningsmanden smed sit løbehjul og løb hen til den forurettede. Og søndag aften fik en mand et knytnæveslag på næsen ved Østre Stationsvej af en ukendt gerningsmand, der forinden havde råbt ad ham i letbanen.

En kvinde i Odense C fik sig desuden en grim overraskelse mandag eftermiddag, da hun efter få minutters ærinde vendte tilbage til sin ulåste bil på Hans Tausens Gade og fandt en fremmed mand siddende i bilen med hendes pung i hånden. Da hun forsøgte at få pungen tilbage, fægtede han med armene, ramte hende og løb mod Kongensgade.

På vejene har politiet haft travlt med spritbilister og narkopåvirkede førere. Ved Storebæltsbroerne endte det søndag eftermiddag i en kædekollision, da en personbil med 110 kilometer i timen på lavbroen ikke nåede at bremse for pludseligt stillestående trafik og ramte en anden bil bagfra, som blev skubbet ind i en tredje. Ingen kom umiddelbart til skade. Tirsdag aften rullede en bil rundt på taget ved en motorvejsrampe ved Klappen i Odense SØ, da føreren undveg et rådyr; den 36-årige mand fra Greve Kommune blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel. Og i Otterup forulykkede en personbil mandag aften på Lunde Åvej, hvor bilen ligeledes landede på taget, hvorefter de to mænd i bilen kom op at slås. Begge, en 21-årig fra Nordfyns Kommune og en 25-årig fra Odense Kommune, blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. I Hesselager ved Nyborg blev en 39-årig kvinde fra Svendborg Kommune søndag aften målt til en promille over 2,0 og fik beslaglagt sin bil, og i Faaborg påkørte en spirituspåvirket 65-årig knallertkører lørdag aften et vejskilt og væltede.

Dertil kommer en lang række sigtelser for spiritus- og narkokørsel i blandt andet Odense, Ringe, Nyborg og Svendborg samt en mere kuriøs sag fra Hans Mules Gade i Odense, hvor to mænd tirsdag blev sigtet for butikstyveri. Den ene, en 43-årig fra Odense Kommune, blev også sigtet for hærværk, fordi han tog flere meloner og kastede dem i jorden foran butikken. Natten til søndag kastede en 52-årig mand desuden en ølflaske mod en patruljevogn på Vestergade og blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

Endelig fortsætter indbrudsbølgen med uformindsket styrke, især i Odense, hvor døgnrapporten rummer over 20 anmeldte indbrud og indbrudsforsøg. I mange tilfælde er gerningsmændene kommet ind via opbrudte vinduer, og udbyttet har typisk været smykker, kontanter og sølvtøj. I to tilfælde, på Birkevej og Finsens Allé, brugte tyvene en stige for at nå vinduer på første sal, og på Stellavej afmonterede en gerningsmand ligefrem låsen fra hoveddøren og tog den med sig. På Munkemaen i Odense N så en nabo mandag en mand forlade en matrikel med opbrudsmærker på flere vinduer og køre fra stedet i en hvid Skoda Citigo. Også Assens, Haarby, Ebberup og Kerteminde-området har haft besøg af indbrudstyve, og i Kerteminde blev fire ruder og en dørrude knust ved groft hærværk mod en forretning på Strandvangen.

Fyns Politi hører gerne fra borgere, der har set noget mistænkeligt, på telefon 114.

Indbrudstyve på spil i tre byer: Stjal en stol i Gelsted

0

KRIMI. Sommerferien er højsæson for indbrud, og det kan flere husejere i Middelfart Kommune nu skrive under på. Fyns Politis seneste døgnrapport rummer tre indbrud og et nummerpladetyveri fordelt over weekenden og de første dage af ugen.

Tidligt tirsdag morgen klokken 03.50 skaffede en gerningsmand sig adgang til en adresse på Hårevej i Gelsted ved at knuse en rude i en dør. Udbyttet var i denne omgang beskedent: En stol blev stjålet fra adressen.

Blot et par timer senere, klokken seks tirsdag morgen, blev der begået endnu et indbrud, denne gang på Drosselvej i Middelfart, hvor en dør blev brudt op. Her har beboerne endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt er stjålet.

Også i Nørre Aaby har indbrudstyve været på færde. Søndag aften ved 21-tiden udnyttede en gerningsmand, at et vindue stod på klem på en adresse på Klyngerne, og kom den vej ind i boligen. Heller ikke her er der endnu overblik over, om noget er forsvundet.

Endelig har en bilejer på Gl. Banegårdsvej i Middelfart anmeldt, at den forreste nummerplade blev stjålet fra en personbil lørdag eftermiddag.

Fyns Politi opfordrer generelt til, at man anmelder mistænkelig adfærd i sit nabolag på telefon 114.

Viceborgmester kræver svar om tredje Lillebæltsbro: »Jeg vil have det sort på hvidt«

0

POLITIK. Fredericias viceborgmester og formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Susanne Eilersen (DF), afviser ikke en tredje Lillebæltsforbindelse. Men før hun kan tage stilling, vil hun vide, hvad byen reelt kan forvente. Hun opfordrer til, at byrådet får langt mere information om arbejdet i Lillebæltskomitéen, hvor borgmester Peder Tind (V) sidder med ved bordet.

Debatten om en tredje forbindelse over Lillebælt har de seneste dage foldet sig ud. Direktør Klaus G. Andersen fra Fredericia Shipping har kaldt projektet uigennemtænkt og frygter for bosætningen i Snoghøj og Erritsø, mens den konservative gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen ser en ny forbindelse som vejen til at få løst støjproblemet ved den eksisterende bro. Susanne Eilersen placerer sig et tredje sted i samtalen. Hun vil have fakta på bordet, før byrådet forpligter sig på en holdning. »Jeg kan både se fordele og ulemper ved det,« siger hun om udsigten til mere trafik over Lillebælt.

Fordelene handler for hende om byens position som logistikcentrum. Fredericia lever af at ligge, hvor landet mødes, og trafikken er en del af det fundament, som havnen, transporterhvervet og mange af byens arbejdspladser hviler på. Ulemperne kender enhver fredericianer med adresse i nærheden af motorvejen. Støjen er der allerede i dag, og den fylder i forvejen i den offentlige debat. Det er i det spændingsfelt, viceborgmesteren savner viden. »Jeg ved, at der er nedsat en komité, og jeg synes, at vi som byråd skal have meget mere information om, hvad den komité får af viden,« siger Susanne Eilersen.

Lillebæltskomitéen samler politikere og virksomheder fra begge sider af bæltet i arbejdet for en parallelforbindelse ved siden af den nuværende Lillebæltsbro. Men netop fordi der sidder mange kommuner med ved bordet, mener Eilersen, at Fredericia skal være opmærksom på, at interesserne ikke er ens hele vejen rundt. »Borgmesteren sidder i en komité med andre kommuner, som har en endnu større interesse end Fredericia i, at forbindelsen kommer. De bliver ikke forstyrret af trafikstøjen på samme måde, som vi gør i Fredericia, og de kan bruge forbindelsen positivt i forhold til logistik. Derfor vil jeg opfordre til, at vi som byråd og kommune får meget mere information om, hvad der sker i komitéen, sådan at vi kan træffe vores beslutninger på et oplyst grundlag.«

Tommy Rachlitz Nielsen har over for AVISEN argumenteret for, at en udvidelse vil udløse nutidens skrappere støjkrav og dermed tvinge en samlet løsning på støjproblemet, også for den eksisterende bro. Argumentet er interessant, mener Eilersen. Hun vil bare have det efterprøvet, før det bliver en del af beslutningsgrundlaget. »Det er sådan nogle ting, vi gerne vil have mere information om. Kommer de krav, eller er det bare noget, vi tror? Kommer der krav til belægningen? Kommer der penge med til støjværn? Hvad gør man egentlig, når man bygger sådan en bro? Vi kan have en masse gisninger i byrådet, men jeg vil have det sort på hvidt, hvad vi kan forvente at få, hvis vi får den tredje Lillebæltsbro,« siger hun.

Spørgsmålet rammer direkte ind i hendes eget politiske ansvarsområde. Som udvalgsformand har hun bosætningen som opgave, og Fredericia har gennem flere år arbejdet målrettet på at tiltrække nye borgere. Den indsats kan efter hendes vurdering komme under pres, hvis en ny forbindelse kommer uden penge til at beskytte byen mod følgerne. »Hvis den skal komme, så skal der følge en hel masse penge med til andre foranstaltninger for en by som Fredericia. Ellers er vi lige pludselig ikke en attraktiv bosætningskommune mere, hvis støjniveauet stiger markant i forhold til i dag. Det er derfor, jeg mangler information, for vi hører ikke noget om, hvad der sker i komitéen,« siger Susanne Eilersen.

Komitéens arbejde fortsætter, og en eventuel forbindelse ligger under alle omstændigheder år ude i fremtiden.

Restauratørforening undrer sig over regning for gratis børnefestival: Nu svarer Middelfart Kommune

0

Først 1.000 kroner for at låne pladsen en enkelt dag. Så en efterregning på 10.000 kroner, fordi en hoppeborg blev stående ti dage længere end tilladt. Middelfart Restauratørforening kalder behandlingen skuffende, mens kommunen fastholder, at reglerne er fulgt.

En gratis børnesommerfestival på Havnefronten i Middelfart har udviklet sig til en principiel strid mellem byens restauratørforening og Middelfart Kommune.

Middelfart Restauratørforening stod bag arrangementet Sommerfest for børn, der blev afholdt lørdag den 11. juli med skumkanon, hoppeborge, gratis popcorn, bøllehatte og paddleboards. Uden entré, uden salg og uden økonomisk gevinst for arrangørerne, som restauratør Matheus Anter formulerer det i et opslag på Facebook, der siden er delt flittigt i lokale grupper.

»Jeg er dybt skuffet over den behandling, vi har fået af Middelfart Kommune,« skriver Matheus Anter i opslaget.

Da foreningen søgte om tilladelse, fik den besked om, at det ville koste 1.000 kroner at benytte det kommunale areal ved bassinet på Havnefronten.

»Det havde jeg meget svært ved at forstå, når der var tale om et gratis offentligt arrangement, hvor ingen tjente en krone. Alligevel valgte vi at betale,« skriver han.

Striden er siden eskaleret. Den leverandør, der skulle afhente hoppeborgen efter arrangementet, hentede den ikke som aftalt, og den blev derfor stående på pladsen. Det har udløst en efterregning fra kommunen på 10.000 kroner.

Tilladelsen gjaldt fire timer

AVISEN er i besiddelse af den tilladelse, Middelfart Kommune udstedte til restauratørforeningen den 7. juli. Af den fremgår det, at tilladelsen gjaldt én dag, den 11. juli i tidsrummet 12 til 16, og at lån af arealet kostede 1.000 kroner for den ansøgte dag.

Tilladelsen blev givet på en række betingelser, herunder at »musik og hoppeborge nedtages umiddelbart efter arrangementet«, og at pladsen efterlades ryddet, rengjort og retableret efter brug.

Ifølge den mail, kommunen efterfølgende har sendt til arrangørerne, og som AVISEN har set, stod hoppeborgen på arealet fra den 11. juli til og med den 21. juli, og den blev set i brug fredag den 17. juli.

Kommunen: Det er almindelig praksis

AVISEN har stillet Middelfart Kommune en række spørgsmål om sagen. Marie Harmsen fra Middelfart Kommune skriver i et mailsvar om baggrunden for regningen:

»Beløbet er 1.000 kr. pr. døgn. Arealet er anvendt 10 dage længere, end der er udstedt tilladelse til. Derfor faktureres det pr. dag til i alt 11 dage, inkl. afviklingsdagen.«

Grundlaget er ifølge kommunen de politisk vedtagne regler og takster for benyttelse af udendørs arealer, som fremgår af kommunens hjemmeside. Adspurgt om der er tale om almindelig praksis over for arrangører, lyder svaret kort: »Ja.«

Kommunen oplyser desuden, at der har været telefonisk dialog med arrangøren forud for mailen, men at kommunen endnu ikke har modtaget et svar.

Spørgsmålet om samarbejde forbliver ubesvaret

I sit opslag peger Matheus Anter på, at andre kommuner som Kolding, Svendborg, Skagen, Vejle, Fredericia og Faaborg efter hans opfattelse samarbejder langt tættere med arrangører om at skabe aktiviteter for borgerne. Han kritiserer samtidig, at kommunen ikke har fået sat fodboldmål eller volleyballnet op på sandbanen, som derfor står ubrugt.

»Det virker underligt, at man kan opkræve store beløb for at skabe liv i byen, men ikke sørge for, at de faciliteter, der allerede findes, bliver gjort klar til borgerne,« skriver han.

AVISEN har bedt kommunen forholde sig til kritikken af, at det kan være vanskeligt at arrangere gratis aktiviteter på kommunale arealer, og til påstanden om de manglende faciliteter. Svaret lyder i sin helhed:

»I denne sammenhæng følger forvaltningen de rammer og regler, som politisk er vedtaget.«

Matheus Anter afslutter sit opslag med et håb for fremtiden:

»Jeg håber, Middelfart Kommune fremover vil være med til at finde løsninger i stedet for at gøre det sværere at skabe aktiviteter, der kommer hele byen til gavn.«

Tilbage står en sag, hvor begge parter for så vidt har ret. Foreningen holdt en gratis fest for byens børn og betalte, hvad den blev bedt om. Kommunen udstedte en tilladelse med klare betingelser og fakturerede efter taksterne, da betingelserne blev brudt. Det, sagen reelt handler om, er, om en kommune skal forvalte efter reglerne eller efter formålet, når de to ting trækker i hver sin retning. Det spørgsmål ligger ikke hos forvaltningen i Middelfart, men hos politikerne, der har vedtaget rammerne.