KRIMI. Der er mandag ingen togdrift mellem Vejle og Hedensted efter en personpåkørsel på strækningen.
DSB oplyser, at politiet arbejder på stedet, og at der arbejdes på at indsætte togbusser. Strækningen berører forbindelsen Fredericia-Vejle-Hedensted-Horsens-Skanderborg.
DSB vender tilbage med yderligere oplysninger, lyder det.
Når Energinet i sit læserbrev hævder, at man ”ikke tromler hen over kommunen”, og at der har været en ”god dialog”, er det svært at genkende i virkeligheden. Der er en markant forskel på at holde møder, og så rent faktisk at lytte og handle på det, kommunerne siger.
Kommunens indsigelser bliver ignoreret
Kolding Kommune har gentagne gange påpeget, at linjeføringen bør lægges anderledes, og at langt mere burde kabellægges. Alligevel fastholder Energinet sin egen løsning uden reel vilje til at ændre projektets grundlæggende udformning. At der er modtaget 800 høringssvar og justeret på ”20 større og 40 mindre ændringer” lyder imponerende,men i praksis er de fleste af disse ændringer mindre forskydninger, ikke reelle alternativer til luftledningerne.
Det rigtige billede er, at kommunen ingen reel indflydelse har haft, og at Energinet blot bruger dialogen som et stykke pyntet papir. Når man på forhånd afviser kommunens ønsker som teknisk umulige, er det ikke dialog. Det er envejskommunikation.
Det kan godt lade sig gøre at grave mere ned
Energinet fremstiller det, som om større kabellægning ikke er teknisk muligt. Men Danmark, og Energinet selv, er internationalt kendt for at være blandt de mest avancerede lande i verden, når det gælder nedgravning af kabler. Og i andre projekter er der vist langt større fleksibilitet end her.
Argumentet om, at man skulle bruge ”tyve parallelle 150 kV-kabler” er en ren stråmand. Det er Energinets eget regnestykke, baseret på et worst-case-scenarie, som ingen har foreslået. Kommunen har ikke bedt om 20 parallelle kabler. Kommunen har bedt om mere kabellægning på 400 kV-niveau, noget der i mange andre lande gennemføres i stigende omfang.
Desuden er argumentet om, at det ikke er muligt at etablere en midlertidig løsning, mildest talt kreativt. Midlertidige løsninger er en grundpille i store infrastrukturprojekter, både i Danmark og internationalt. Når motorveje, jernbaner og forsyningsledninger kan omlægges midlertidigt i andre sammenhænge, kan højspændingsnettet selvfølgelig også.
Energinet vælger den løsning, der er lettest for dem, ikke for borgerne
Læserbrevet reducerer hele problemstillingen til, at luftledninger er energisektorens ”motorvej”, og at der derfor ikke må røres ved den. Det er en bekvem fortælling, men ikke nødvendigvis den bedste løsning for kommunens udvikling, borgernes trivsel eller naturen, som projektet gennemskærer brutalt.
Den grønne omstilling skal ikke ske på bekostning af lokalområder, men Energinets projekt gør netop det. Når man på forhånd afviser alternativer, nedgør kommunens faglige vurderinger og kommunikerer som om al modstand skyldes misforståelser, så tromler man. Det er præcis det ord, der passer.
Den grønne omstilling kræver tillid, ikke tom retorik
Energinet taler varmt om respekt, dialog og hensyn. Men dialog er kun reel, når modpartens input kan føre til noget andet end symbolske justeringer.
Her har kommunen gang på gang forsøgt at blive taget alvorligt, og hver gang er svaret det samme:
”Det kan ikke lade sig gøre”.
Men sandheden er!
Det kan godt lade sig gøre, hvis man vil.
Det kræver blot en villighed til at tænke mere fleksibelt, bruge de værktøjer Danmark allerede mestrer, og reelt inddrage de lokalsamfund, man påstår, man respekterer.
Tobias Jørgensen
Formand Plan- og Teknikudvalget (V)
Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup
Der er over weekenden begået indbrud i to villaer i Kolding-området.
I Bramdrupdam blev der begået indbrud fra torsdag den 19. februar til søndag klokken 16. En gerningsmand skaffede sig adgang via et vindue og gennemsøgte hele huset. Der blev stjålet smykker, en machete og andre private genstande. Politiet har sikret spor.
På Søndergade i Vamdrup blev der begået indbrud fra lørdag klokken 9 til søndag klokken 17.45. Et vindue blev opbrudt med en ukendt genstand. Hele huset var gennemsøgt. Der blev stjålet designerlamper. Politiet har sikret spor, og efterforskningen er i gang.
Der var intet på døgnrapporten i Fredericia denne mandag.
Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi mandag morgen.
KULTUR. Når Galleri Fredericia slår dørene op i Danmarksgade 12 omkring den 20. marts, er det med syv lokale kunstnere under samme tag. En af dem skiller sig ud. Ikke fordi hendes værker er større eller vildere end de andres, men fordi materialet er et helt andet. Hvor de øvrige kunstnere arbejder med pensel, lærred og keramik, arbejder Hanne Pjedsted med papirgarn, strikkepinde og en intuition, der er opbygget over mere end seks årtiers håndværk.
Den 76-årige brejningbo har strikket, så længe hun kan huske. I femten år har hun tegnet opskrifter og modeller for garnproducenter som Filcolana og Garna, og inden da brugte hun tretten år som rektor for tekstiluddannelsen på VIA University College i Viborg, hvor hun formede en hel generation af tekstilformidlere. Hun er cand.pæd. i tekstilarbejde fra Danmarks Pædagogiske Universitet, medstifter af strikkegruppen GEMérne, der har udstillet på Tønder Museum og Vejle Kunstmuseum, og forfatter til bogen »Strik efter papirmønster«. Kort sagt: Garnet har været hendes liv.
Men på et tidspunkt blev opskrifterne for snævre. »Det er hyggeligt nok at undervise, og det er også hyggeligt nok at lave opskrifter, men jeg gider ikke lave al den matematik. Jeg vil hellere strikke frit,« siger Hanne Pjedsted.
Efter et kursus på Aarhus Kunstakademi begyndte hun at bevæge sig i en ny retning – væk fra de præcise maskeberegninger og ind i et friere, mere eksperimenterende rum, hvor garnet ikke skal blive til en sweater eller et tørklæde, men til skulpturer og billeder, der ikke nødvendigvis ligner noget bestemt. »Min niece siger, at der er kryb og kravl i det,« siger hun og griner.
Materialet er papirgarn, et stift og næsten arkitektonisk materiale, som hun tilføjer lange rør, der former sig som rødder eller nøgne grene. Fra sit hjem i Brejning ved Vejle Fjord kan hun se ud over vandet og de bare træer, der står langs bredden i vintermånederne, og det er derfra, impulserne kommer. »Det grønne og rødderne, det er noget af det, der trigger mig. Forbindelseslinjer, kan man kalde det. Jeg arbejder med det inde i hovedet og siger, at det er trådede forbindelser, og ikke trådløse forbindelser,« siger hun.
Processen er intuitiv, og resultatet er sjældent det, hun forestillede sig, da hun begyndte. »Tingene udvikler sig undervejs, og så kalder det på noget andet, end det man lige havde regnet med. Det er vildt og spændende og fascinerende – og frustrerende.«
Det var en af de andre kunstnere i galleriet, som Hanne Pjedsted kender fra kajakroning, der spurgte, om det ikke var noget for hende at være med. Hun gik lidt og overvejede og landede på et ja. »Jeg er pensionist, så det kan jo ikke vente i hundrede år. Hvis jeg skal nå at have noget ud af det, så skal det være nu,« siger hun.
I Galleri Fredericia får hver kunstner sin egen del af lokalet og betaler sin egen andel af huslejen. Det er ikke en forening, men en sammenslutning af selvstændige kunstnere, der deler et rum og en ambition. Hanne Pjedsted er den eneste, der arbejder med tekstil, mens de øvrige maler eller arbejder med keramik. »Det er herligt at arbejde sammen med nogle andre, som også har lyst til at arbejde med udtryk. Sådan et fabulerende udtryk,« siger hun.
Den faglige sparring glæder hun sig til. Ikke kun den kunstneriske, men også den helt konkrete, hvad sker der, når syv forskellige udtryk skal deles om et rum? »Når man skal hænge noget op, er det godt at have nogen at spørge: giver det her balance i rummet? Er der afstand nok til hinanden?«
Lokalet i Danmarksgade er endnu ikke helt klar. Væggene er rå, og kunstnerne taler om at bruge paller som borde og siddepladser. Men ufærdigheden generer ikke Hanne Pjedsted. Tværtimod. »Rå vægge kan da også være et sjovt udtryk,« siger hun. »Vi bygger skibet, mens vi sejler.«
Jesper Houmark vandt et væddemål med dommer Allan Theils under 33-27-sejren over GOG den 20. december. Lørdag blev præmien afleveret.
Der findes øjeblikke i en sæson, som får deres eget lille efterliv.
Den 20. december slog Fredericia HK GOG med 33-27. En klar sejr. En kamp, hvor det hele klappede. Det er fortsat klubbens seneste sejr i en gældende kamp.
Men kampen i Svendborg huskes også for noget andet.
Midt i opgøret mod GOG opstod en diskussion mellem Jesper Houmark og dommer Allan Theils. Fredericia-træneren mente, at en GOG-spiller havde taget for mange skridt. Theils var uenig. I stedet for at lade uenigheden fordampe i kampens hede, foreslog Houmark et væddemål.
Indsatsen var til at overskue: romkugler og en sodavand. Pepsi Max eller Faxe Kondi.
Efterfølgende viste tv-billederne, at Houmark havde haft ret i sin vurdering. Skridtene var der. Dermed blev væddemålet hængende som en lille, uafsluttet note i sæsonens randbemærkninger.
Lørdag, da Fredericia HK tog imod Aalborg Håndbold, og Allan Theils igen stod med fløjten, blev historien rundet af. I TV 2 SPORTs studie før kampen afleverede dommeren præmien.
Romkugler. Sodavand. Afregning i øjenhøjde.
Houmark tog imod og kvitterede med at sige, at han gerne deler.
Sådan kan håndbold også være. En sejr på 33-27, der stadig står som den seneste i kolonnen. En uenighed, der endte i et grin. Og en påmindelse om, at selv i en periode uden nye triumfer kan der godt være plads til lethed.
Se episoden fra TV 2 SPORTs studie her.
FC Fredericia har flyttet sig fra håbets periferi til overlevelsens centrum. Sejren i Randers var ikke bare tre point – den var et bevis på, at drømmen om en ny sæson i 3F Superligaen ikke længere er naiv, men realistisk.
Der findes sejre, som bare er tre point. Og så findes der sejre, der flytter en selvforståelse.
FC Fredericias 2-1-sejr ude mod Randers FC var det sidste. For første gang siden oktober står klubben over stregen i 3F Superligaen. Det er ikke en detalje. Det er et lille skift i tyngdekraften.
Det vil være en sensation, hvis rækkens mindste budget overlever i det fineste selskab. Og ja, det vil blive kaldt en skandale, hvis etablerede adresser som Silkeborg IF eller Randers FC må ned. Sådan taler fodboldens hierarki. Sådan taler økonomien.
Men tabellen taler et andet sprog lige nu.
FC Fredericia er ikke et nedrykkerhold i øjeblikket. Tværtimod. Målt over de seneste fem kampe er holdet det fjerdemest formstærke i ligaen. Kun AGF og FC Midtjylland – rækkens to førerhold – har hentet flere point. Ti point i fem kampe. Samme høst som Sønderjyske og FC Nordsjælland.
Syv point i årets tre første kampe. Ét mod AGF. Sejre over direkte konkurrenter. Hvis nogen havde forudsagt det ved nytår, var de blevet mødt med et smil og en bemærkning om julemanden.
Alligevel står vi her.
Der er noget næsten eventyrligt over det. Humlebien, der ifølge myten ikke burde kunne flyve. Eller som i et gammelt eventyr af H.C. Andersen: den grimme ælling, der pludselig spejler sig og ser noget andet end det, omgivelserne så.
FC Fredericia har forvandlet sig. Ikke til et tophold. Ikke til noget flamboyant. Men til et mandskab, der ligner et hold, som forstår, hvad overlevelse kræver.
I Randers var første halvleg en påmindelse om, hvor skrøbeligt det hele er. De var trykket tilbage, nærmest spillet ind i regnskoven. Men i pausen skiftede kampen karakter. Der blev taget fat. Ikke med elegance, men med vilje. Lidt som i sejren i Vejle, blot med omvendt fortegn.
Det er endnu ikke 90 sammenhængende minutter på højt niveau. Måske er det også for meget at forlange af et hold, der stadig er ved at lære ligaens tempo at kende. Men bundhold lever ikke af perfektion. De lever af momenter. Af perioder. Af kynisme.
Og her har FC Fredericia rykket sig.
Derfor føles tiendepladsen ikke som et kompromis, men som et pejlemærke. To point op. To point ned. Tættere på niende end på afgrunden, hvis man ser på spil og momentum.
Alligevel er der ingen illusioner. Efter grundspillets sidste runde venter ti kampe i bund-6. Ti kampe, hvor hver duel er en kamp om ilt.
Cheftræner Michael Hansen taler aldrig om tabellen. Han gjorde det heller ikke, da oprykningen tog form. Det kan lyde nøgternt. Næsten kedeligt. Men måske er det netop pointen. At fokusere på græsset under støvlerne og ikke på udsigten fra tribunen.
Resten må vi andre tænke.
Søndag venter Silkeborg. Det ville være typisk at snuble efter en optur. Fodbolden har det med at straffe selvtilfredshed hurtigere, end den belønner håb.
Men lige nu handler det ikke om frygt for faldet. Det handler om erkendelsen af, at FC Fredericia har bevæget sig fra at være dømt ude til at være en reel deltager i overlevelseskampen.
Overlevelse er ikke glamourøst. Det er beskidt, ujævnt og ofte nerveflossende.
Men det er også dér, identitet skabes.
Og lige nu har FC Fredericia kurs mod at skrive sig ind i Superligaens historie – ikke som et hold, der bare var på besøg, men som et hold, der nægtede at forsvinde.
KRIMI. En 50-årig lokal mand er søndag formiddag blevet sigtet for hærværk, efter at han kastede en sten gennem en rude på en uddannelsesinstitution i Vejle.
Anmeldelsen kom klokken 09.52 fra en borger, der havde set en mand kaste en sten ind gennem et vindue på institutionen på Boulevarden. Sydøstjyllands Politi rykkede hurtigt ud til stedet og fik kort efter kontakt til den formodede gerningsmand.
Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at der var tale om et forsøg på indbrud eller tyveri. Episoden vurderes som hærværk.
Den 50-årige mand, som er fra lokalområdet, blev sigtet på stedet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 22.2 kl. 17.00 af vagtchef Steffen Wolf.
Det var på Cepheus Parks brune og vintervissne græstæppe, at FC Fredericia søndag eftermiddag leverede den sejr, der kan vise sig at blive definerende for resten af sæsonen. 2-1 over Randers FC, tre point med hjem fra Kronjylland og for første gang siden oktober over nedrykningsstregen i 3F Superligaen.
Inden bolden blev givet op, stod spillerne stille. Et minuts klapsalver for Sepp Piontek, der gik bort den 18. februar, løftede sig fra et Cepheus Park, der ellers ikke var fyldt til lejligheden. De tomme sæder var mange, stemningen sparsom, og den kolde februarluft lagde sig over et stadion, der ventede på at noget skulle ske.
Det gjorde det hurtigt.
Allerede efter to minutter fandt Jonatan Lindekilde en helt fri Sofus Johannesen i Randers-feltet, og angriberen, der også scorede i sidste kamp, holdt hovedet koldt og udplacerede Paul Izzo. Randers-forsvaret var fuldstændig fraværende i situationen, og Fredericia kunne notere sig en drømmestart, der sendte holdet over nedrykningsstregen i livestillingen for første gang siden oktober.
Men det, der fulgte, var langt fra enkelt. Randers reagerede med en bølge af pres, der pressede Fredericia dybt ned i egen halvdel. Allerede efter ni minutter brændte det på i gæsternes felt, da Sabil Hansen slog et fremragende indlæg ind til Mathias Greve ved bagerste stolpe. Hovedstødet blev reddet af Valdemar Birksø, og Mike Themsen kunne ikke få bugseret returen over stregen. Det var en kæmpe chance, der burde have givet udligning.
Randers fortsatte med at presse. Afslutningerne hobede sig op, hjørnesparkene ligeså, og kampbilledet talte sit tydelige sprog: syv hjørnespark mod nul til Fredericia og 17 afslutninger mod én efter en halv time. Fredericia sjuskede i opspillet, Lindekilde drev bolden ind i en blindgyde foran eget felt, og William Madsen mistede bolden i farlige positioner. Det var kun et spørgsmål om tid.
Udligningen kom i det 31. minut, og den kom smukt. John Björkengren modtog bolden på kanten af feltet efter forarbejde fra Elies Mahmoud, svingede benet og sendte et skud op i hjørnet med en kraft og præcision, som Birksø ingen chance havde imod. Det var svenskerens første sæsonmål, og det var værdigt til langt mere end en februarkamp foran halvtomme tribuner.
Kort efter skulle VAR-skærmen i spil. Friday Etim gik i græsset i Randers-feltet efter en duel med Wessel Dammers, der sparkede sin egen fod op i benet på Fredericia-angriberen. Dommer Jakob Kehlet blev sendt ud til skærmen, men vinkede afvisende. Det lignede en situation, hvor der kunne være peget på pletten, og frustrationen var tydelig i Fredericias udebaneafsnit.
Michael Hansen havde tydeligvis haft et klart budskab i pausen, for det hold, der kom ud til anden halvleg, var et andet end det, der havde tilbragt det meste af første halvleg i eget felt. Fredericia rykkede markant højere op, pressede mere aggressivt og tog styringen fra første spark. Allerede i de indledende minutter havde gæsterne to afslutninger, der begge blev blokeret af Dammers, og Lindekilde tvang Izzo til en fuld strækredning efter et velplaceret skud.
I det 64. minut fik det pote. Efter en række chancer, der alle var gået forbi eller blevet blokeret, slog Fredericia et hjørnespark ind i feltet, og Felix Winther steg til vejrs og headede bolden i nettet. 2-1 til gæsterne, og det var fuldt fortjent. Fredericia havde haft 13 afslutninger i den anden halvleg og sat sig fuldstændig på kampen.
Udskiftningerne fulgte i hurtig rækkefølge. Oscar Buch og Gustav Marcussen afløste Emilio Simonsen og Sofus Johannesen, der forinden havde pådraget sig et gult kort for at stoppe en Randers-kontra. Randers-træner Rasmus Bertelsen spillede også sine kort med Thibault Klidjé, der fik sin debut for klubben efter sit lejeophold fra starten af februar, og Musa Touré.
De sidste 20 minutter bød på nervøse øjeblikke. Björkengren var centimeter fra at gentage sin scoring fra første halvleg, da han igen fandt rum på kanten af feltet og afsluttede langs jorden, men bolden strøg forbi stolpen. Elies Mahmoud brugte sin fart til at komme fri og slå indlæg, men Touré tøvede en anelse for længe i afslutningen. Daniel Høegh fik et hovedstød afsted på hjørnespark, men det manglede fart og retning.
Frederik Rieper leverede en stærk kamp og holdt Klidjé i skak, mens Birksø igen viste, hvorfor det var en god investering at hente ham tilbage til Fredericia. I tillægstiden dummede Paul Izzo sig og kom på skovtur uden for eget felt, men Fredericia kunne ikke udnytte det til at lukke kampen endeligt.
Det behøvede de heller ikke. Dommeren fløjtede af efter tre minutters tillægstid, og FC Fredericia kunne juble over en 2-1-sejr, der sender holdet op på en 10. plads med 21 point i 21 kampe – for første gang siden oktober over den streg, der skiller overlevelse fra nedrykning.
Med syv point i de første tre kampe efter vinterpausen har Michael Hansens hold vist en form og en mentalitet, der rækker ud over det enkelte resultat. At tage til Randers, komme foran, få en scoring imod sig og være massivt presset for derefter at vende kampen fuldstændig i anden halvleg er ikke noget, et hold gør ved et tilfælde. Det kræver karakter, og den var der søndag i Randers.
Randers FC – FC Fredericia 1-2 (1-1)
Mål: 0-1 Sofus Johannesen (2′, assist: Jonatan Lindekilde), 1-1 John Björkengren (31′, assist: Elies Mahmoud), 1-2 Felix Winther (64′)
Advarsler: Emilio Simonsen (9′), Sofus Johannesen (57′)
Det er et stykke tid siden, Frank Hvam sidst stod alene på en scene. Tiden er gået med Klovn, badmintonprogrammer, podcast, Minkavlerne og et næsten to år langt ophold i New Zealand med familien. Men den 5. maj 2027 indtager han scenen på Fredericia Musicalteater med sit nye show, »Et smukt styrt«.
Det er EventC i Fredericia, der har sikret sig Frank Hvam på den landsdækkende tour, hvor han bevidst har valgt mange små scener og enkelte store.
»Jeg har valgt mange små scener og nogle få store. For mig er det vigtige, at de er intime og hyggelige. Jeg synes stand-up fungerer bedst, når vi kan mærke hinanden. Det betyder noget for kvaliteten,« siger Frank Hvam.
Showet kredser om det, der har fulgt ham hele karrieren: styrtet. At miste fodfæste, tabe ansigt og miste selvkontrol.
»Jeg er 55 år, og når jeg kigger rundt i omgangskredsen, må jeg sige: Det er en warzone. Folk styrter omkring mig – de bliver skilt, fyret, syge eller bimlende skøre. Men underholdningsværdien er kolossal,« siger han.
»Et smukt styrt« er et klassisk stand-up show om at snuble i livet – som menneske, som nation og som art.
Billetsalget er åbent på Fredericia Musicalteatrets hjemmeside.
I den offentlige debat kan man få indtryk af, at politik først og fremmest handler om Trump, Putin og klimaaftaler.
Det gør det også.
Men hvis politik kun handler om verdensscenen, mister vi blikket for det, der foregår i vores eget land.
Danmark har brug for mere.
Jeg mener, at jeg kan tilføre Danmark en tydelig socialpolitisk stemme. En stemme med begge ben solidt plantet i den del af Danmark, der sjældent råber højest, men som mærker konsekvenserne, når beslutninger bliver teoretiske og abstrakte.
Jeg har arbejdet 15 år i den sociale virkelighed.
Ikke i embedsmandsdansk.
Ikke i powerpoint-politik.
Men blandt mennesker, der ikke passer ind i systemets kasser.
Mennesker hvis udfordringer ikke kan gemmes væk til næste valgperiode.
Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg er træt af socialpolitik, der formuleres flot, men fungerer elendigt.
Alt for mange behandler socialpolitik som noget, der kan sendes videre til projekter, puljer og konsulenter. Som om ansvar kan udliciteres.
Men socialpolitik er ikke et projekt.
Det er kernepolitik.
Det handler om orden.
Det handler om ansvar.
Det handler om, hvilket land vi faktisk er.
Tag botilbuddene.
Vi har samlet nogle af de mest sårbare borgere her og driver stederne som budgetposter. Når kvaliteten svigter, forsvinder problemerne ikke. De flytter sig.
Til psykiatrien. Til kriminalforsorgen. Til gaden. Til familierne.
Det er hverken effektivt eller økonomisk ansvarligt. Det er symptombehandling forklædt som styring.
Tag psykiatrien.
Vi har talt om den i årevis. Alligevel har vi sparet på terapi og sociale indsatser. Tilbage står tvang og medicinering som de mest håndgribelige redskaber. Vi medicinerer, udskriver og håber.
Og når det går galt, spørger vi. Hvordan kunne det ske?
Det kunne ske, fordi vi fjernede det, der skulle have skabt stabilitet og relationer. Fordi vi reducerede mennesker til diagnoser og forløb til pakkeløsninger.
Se på handicapområdet.
Alt for mange mennesker med handicap skal igen og igen bevise deres behov. Pårørende bliver sagsbehandlere i deres kæres liv. Retten til støtte opleves som en kamp og ikke som en retssikker selvfølge.
Retssikkerhed er ikke en administrativ detalje. Det er fundamentet under velfærdsstaten.
Og anbringelsesområdet.
Jeg er ikke imod anbringelser.
Jeg er imod dårlige anbringelser.
Imod mangelfuld sagsbehandling.
Imod brud på lovgivningen.
Imod anbringelser uden kvalitet, stabilitet og relationel forankring.
Vi bruger enorme summer på forløb, der ender i misbrug, kriminalitet og livslang offentlig forsørgelse.
Det er ikke bare menneskeligt tragisk, det er også politisk uansvarligt.
Hvis vi mener noget med orden og ansvar, skal det også gælde her. Det kræver, at vi prioriterer kvalitet frem for projekter, relationer frem for regneark og langsigtede løsninger frem for midlertidige puljer.
Socialpolitik må ikke være den afdeling, man parkerer de svære problemer i.
Folketingsvalget er en lakmusprøve på, om vi tager vores eget samfund alvorligt.
Jeg stiller op for en socialpolitik, der tager virkeligheden alvorligt. En politik, der sætter mennesker før systemet. Og som forstår at et samfund måles på, hvordan vi håndterer dem, der ikke kan klare sig selv.
Politik er ikke kun de store overskrifter fra udlandet.
Det er også det stille sammenbrud i lejligheden ved siden af.
Og det ansvar kan vi ikke udlicitere.
