Sammenlægningen af Anna Trolles Skole og Fjelsted-Harndrup Skole vækker vrede og bekymring i lokalsamfundet. Men udvalgsformand Jonas René Jensen (DD) afviser kontant, at der er tale om en snigende skolelukning. Han byder protestmøder velkommen, men efterlyser samtidig alternativer, når et massivt kommunalt sparepres rammer velfærden.

Et af de mest drøftede punkter i det kommende budgetforslag i Middelfart Kommune er forslaget om at lægge Anna Trolles Skole i Brenderup og Fjelsted-Harndrup Skole sammen under én fælles ledelse og struktur.

Forslaget har skabt frygt i lokalsamfundene for, at det er første skridt mod en egentlig afvikling af skolerne. Men den præmis køber formand for Skoleudvalget, Jonas René Jensen (DD), ikke.

»Hvis det her havde betydet, at vi skulle lukke en skole, så havde vi i Danmarksdemokraterne aldrig nogensinde tænkt, at det var en god idé,« slår Jonas René Jensen fast og uddyber:

»Jeg ved godt, at der er folk derude, som ser det her som en stille og rolig nedlukning af skolerne. Men jeg har sagt det før, og det holder jeg fast i: Jeg kommer ikke til at lukke skoler. Danmarksdemokraterne er ikke sat i verden for at lukke lokalsamfund ned. Hvis vi troede, at dette var en skjul skolelukning, var vi aldrig gået ind i det.«

Bydeligt sparepres på velfærden

Middelfart Kommune står over for en markant økonomisk ubalance, hvor der skal findes besparelser for cirka 26 millioner kroner i det kommende budget. Det pres mærkes på tværs af alle forvaltninger og velfærdsområder.

»Vi står i en situation, hvor alle velfærdsområder i kommunen er ekstremt pressede. Når vi skal tage medansvar og få enderne til at mødes, må vi se på, hvordan vi kan gøre det med færrest mulige skadevirkninger,« forklarer udvalgsformanden.

»Ved at kigge på en sammenlægning kan vi bevare bygningerne og tilstedeværelsen i lokalsamfundet. Samtidig må vi også være ærlige og sige, at klasser kan blive for små. Hverken otte eller ti elever i en klasse giver altid den bedste dynamik for børnene. Hvis en sammenlægning kan styrke fagligheden og trivslen i en periode, så er det den vej, vi må afsøge.«

Klart budskab til protestmøde: »Kom med jeres vinkler«

Mandag aften er der indkaldt til protestmøde mod sammenlægningsplanerne, og her agter Jonas René Jensen at møde op og lytte.

»Jeg synes, det er fedt, at folk kæmper for deres lokalsamfund. Alle, der kender mig, ved, at jeg er kæmpe fan af folk, der gør modstand og kæmper for det, de tror på. Jeg skal overhovedet ikke sidde derhjemme og gemme mig,« siger han.

Han erkender samtidig, at den kommunale kommunikation omkring forslaget har skabt uklarhed og utryghed:

»Vi har måske ikke været rammende og klare nok i vores kommunikation fra kommunens side. Når folk frygter en lukning, er det fordi, vi ikke har været skarpe nok til at forklare konceptet. Jeg vil meget gerne ud og høre, om forældrene og skolebestyrelserne har nogle vinkler eller alternativer, som vi endnu ikke har set i processen.«

»Invester derude, hvor børnene bor«

Når snakken falder på de økonomiske prioriteringer i kommunen, lægger Jonas René Jensen ikke skjul på sin frustration over, hvordan de kommunale kroner historisk er blevet fordelt.

»Der findes masser af penge i Middelfart Kommune. Men ud af et samlet budget på 3,2 milliarder kroner er de 3,15 milliarder bundet i faste udgifter. Det er de sidste 50 millioner, vi slås om for at skabe god velfærd,« forklarer han.

»Min personlige følelse – og den frustration, jeg også mærker fra borgerne – er, at man igennem årene har brugt rigtig mange penge inde i midten af kommunen. Og nu står lokalsamfundene ude i kanten og betaler prisen. Næste gang vi investerer en million kroner i kommunen, så lad os for helvede investere den derude, hvor børnefamilierne reelt bor og har brug for løftet,« lyder det kontant fra udvalgsformanden.

Byrådet tager hul på de afgørende politiske budgetforhandlinger i de kommende uger.

Middelfart Kommune har siden 2017 lagt 1,1 millioner kroner ud til kyst- og klimasikring ved Vejlby Fed og Varbjerg. Nu vil forvaltningen have renter på pengene – og betaling for at opkræve bidrag fra grundejerne.

Når kommunen behandler projekter om kystbeskyttelse og højtstående grundvand, oprettes der dige- eller vandlag, som repræsenterer de berørte lodsejere og skal afholde alle udgifter. Vejlby Fed Vandlag blev stiftet i 2024, Byrådet godkendte den 1. juni et digelag ved Varbjerg Strand vest for Store Å, og der arbejdes på lag ved Varbjerg Øst og Strib Nordstrand.

I opstartsfasen har kommunen betalt for tekniske undersøgelser, rådgivere og projektledelse – i alt 1,123 millioner kroner inklusive moms i perioden 2017-2025. Forvaltningen foreslår nu som principbeslutning, at der tilskrives renter efter den tiårige statsobligationsrente, indtil beløbet faktureres til det pågældende lag.

Regnet frem til 31. august 2026 giver det renter på 73.105 kroner. Heraf falder 15.597 kroner på Vejlby Fed Vandlag, 56.069 kroner på det kommende digelag ved Varbjerg Vest og 1.439 kroner på Varbjerg Øst.

Begrundelsen er ifølge dagsordenen, at kommunens skattefinansierede midler ikke skal bruges til rentefri finansiering af projekter, som kun kommer de berørte lodsejere til gode. Samtidig foreslås det, at kommunen tager betaling for opgaven med at opkræve bidrag fra medlemmerne af lagene, svarende til de faktiske udgifter til bogføring, restancer og henvendelser.

Hvis et projekt opgives, hænger kommunen selv på udgifterne. Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget godkendte principperne den 12. august, og Byrådet træffer den endelige beslutning den 31. august.

Beboerne i SeniorBofællesskabet Teglgårdshaven vil sænke aldersgrænsen for nye naboer fra 55 til 50 år for at holde liv i fællesskabet. Men Ældrerådet protesterer, og forvaltningen anbefaler et nej.

Teglgårdshaven består af 12 ældreboliger, og på afdelingsmødet den 8. april drøftede beboerne, hvordan bofællesskabets karakter og sociale liv kan fastholdes på længere sigt. Ønsket er en mere varieret alderssammensætning, der kan bidrage til det aktive naboskab, og Civica har på beboernes vegne bedt kommunen ændre udlejningsaftalen.

I de øvrige almene seniorbofællesskaber i Middelfart Kommune er aldersgrænsen 55 år, og Ældrerådet har i sit høringssvar vendt sig imod ændringen. Ifølge dagsordenen mener rådet, at det er »helt den forkerte vej at gå« at sætte alderskriteriet ned, fordi der allerede er stor efterspørgsel på seniorbofællesskaber, og fordi den stigende levealder ikke harmonerer med en lavere grænse.

Forvaltningen indstiller derfor, at ansøgningen afvises, og at grænsen fastholdes på 55 år og derover. Økonomiudvalget behandler sagen tirsdag.

De ti boliger i seniorbofællesskabet på Fredensgade i Gelsted får udskiftet vinduer og døre. Regningen på 2,27 millioner kroner betyder en huslejestigning på gennemsnitligt 277 kroner om måneden.

Boligkontoret Danmark har på vegne af Boligforeningen Lillebælts afdeling 8 søgt om kommunal garanti for et 30-årigt realkreditlån på 1.471.040 kroner, som realkreditinstituttet kræver 100 procent kommunal garanti for. Resten af projektet, 800.000 kroner, finansieres af afdelingens egen trækningsret.

Beboerne godkendte renoveringen på afdelingsmødet den 6. marts, og den omfatter også afdelingens fælleshus. Boligerne er på mellem 68 og 86 kvadratmeter med en nuværende husleje på mellem 5.600 og 7.000 kroner om måneden. Forvaltningen indstiller, at en huslejeforhøjelse på 44 kroner pr. kvadratmeter om året godkendes, så huslejen fremover bliver 1.032 kroner pr. kvadratmeter årligt.

Garantien belaster ikke kommunens låneramme, da der er tale om almene boliger. Arbejdet ventes at gå i gang i september til november. Byrådet behandler sagen den 31. august.