Venstre i Fredericia har mandag aften på et opstillingsmøde i Erritsø Idrætscenter valgt Lasse Hildingberg som partiets folketingskandidat til det kommende folketingsvalg, der skal afholdes senest den 31. oktober i år.
Hildingberg var på forhånd indstillet af Venstres bestyrelse, og medlemmerne bakkede op om indstillingen på mødet, som ifølge partiet var velbesøgt.
Lasse Hildingberg er næstformand i Venstres bestyrelse i Fredericia og blev ved kommunalvalget i november valgt ind i Fredericia
På første sal over Stationen i Norgesgade sidder der fra mandag den 2. marts en ny stemme i lokalet. Ikke for støjens skyld, men for at komme tættere på byerne, menneskene og de relationer, der bærer det lokale mediearbejde i hverdagen. Ellen Gammelgaard tiltræder som kommerciel ansvarlig for partnerskaber hos AVISEN, og for hende er det kombinationen af mennesker, udvikling og lokal forankring, der trækker.
»Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker, og jeg kan godt lide tanken om, at jeg er med til at udvikle noget. Og så betyder det noget for mig, at det er lokalt her i byen,« siger hun.
Ellen er født og opvokset i Fredericia og kender byen og dens netværk indgående. Hun har en baggrund i mediologi fra Aalborg Universitet, hvor hun arbejdede med kreativ projektledelse, interaktivt design og programmering. Men det er den kommercielle erfaring, der fylder mest i rygsækken. Siden 2007 har hun arbejdet med salg, samarbejder og forretningsudvikling — både strategisk og operationelt — i en række roller, der tilsammen tegner billedet af et menneske, der trives, når tingene vokser.
Hun har været tilknyttet hovedkontoret hos Indeks Retail og samtidig arbejdet i Bog & idé i Fredericia, hvilket har givet hende en solid forståelse for både den kommercielle strategi og den direkte kundekontakt. Derudover har hun erfaring fra Baxx Promotion, Spritfabrikken Danmark og Frishop, hvor hun har arbejdet med partnerskaber, kampagner og værdiskabende samarbejder med store aktører som Arla og Salling Group. »Jeg har været lidt af en blæksprutte,« fortæller hun med et smil. »Men mit fokus har altid været at udvikle løsninger, der skaber reel effekt og langsigtet værdi for begge parter.«
I rollen som kommerciel ansvarlig handler arbejdet ikke kun om aftaler, men om relationer, forståelse og langsigtet samarbejde. Ellen har også en baggrund som designer og har fungeret som projektleder på både kommercielle og frivillige projekter. Det betyder, at hun ikke blot arbejder med salg, men også kan bidrage med idéudvikling, konceptforståelse og visuel sparring — fra den indledende dialog til den færdige løsning. »Jeg er meget kreativ og også meget stædig. Der er ikke rigtig noget, der hedder, at det kan man ikke. Jeg arbejder grundigt, laver god research og går langt for at nå i mål. Som regel plejer jeg at få ting til at lykkes.«
Ved siden af arbejdet på AVISEN driver Ellen hobbyvirksomheden GRIORIAN PRINT, hvor hun designer og sælger 3D-printede produkter med fokus på bogmerchandise, natur og praktiske ting til hjemmet. Hun forhandler også kvalitetsprodukter i keramik og deltager i udvalgte messer, heriblandt romancebogmessen GUNST 2026 i Kolding. »Det holder mig i gang. Jeg kan godt lide at skabe noget, også når det bare er for min egen skyld.« Og så det sidste, inden hun vender tilbage til forberedelserne: »Jeg glæder mig til at være med til at udvikle byen og gøre noget godt.«
AVISEN søger flere mediekonsulenter
Med væksten i partnerskaber og lokal tilstedeværelse søger AVISEN nu flere mediekonsulenter til byerne Fredericia, Middelfart og Kolding. Stillingerne er kommercielle og handler om at opbygge relationer til lokale virksomheder, foreninger og aktører, der ønsker synlighed i deres lokalområde.
Interesserede kan henvende sig til AVISEN på mba@sydavisen.dk.
I den forrige leder på disse sider beskrev jeg det mønster, der med næsten naturlovsmæssig præcision gentager sig i Fredericia Kommune. Før valget hænger budgettet sammen. Efter valget dukker underskuddene op. Mønsteret holdt. Mandag vedtog Økonomi- og Erhvervsudvalget rammerne for et besparelseskatalog på 200 millioner kroner, hvoraf 150 millioner skal være fundet inden 2029.
Spørgsmålet er ikke længere, om der skal spares. Det skal der. Spørgsmålet er, hvor pengene skal findes. Og det er her, det bliver afgørende.
Når man kigger historisk på sparekatalogerne i Fredericia Kommune over det seneste årti, er billedet entydigt. Det er medarbejderne ude i driften, der har betalt regningen. Rengøringspersonale er skåret ned. SOSU-assistenter er sparet på. Skolelærere er sparet på. Pædagoger er sparet på. Vi har set nedskæringer på folkeskoleområdet, der i perioder har lignet et blodbad. Vi har set besparelser i børnehaver, i fritidstilbud, på handicapområdet, på ældreplejen. Gang på gang er det de borgernære ydelser, der er skåret i. De medarbejdere, der står ansigt til ansigt med borgerne hver dag, har leveret effektiviseringer, indtil der ikke er mere at hente.
Der er ikke mere at tage af de steder. Det er en historisk kendsgerning, ikke en vurdering.
Derfor vil jeg med denne leder stille et spørgsmål, som politikerne i Fredericia Kommune skylder borgerne at besvare: Hvor mange ledere, mellemledere og medarbejdere sidder i centraladministrationen i positioner, hvor man med rette kan spørge, hvilken værdi de tilfører Fredericia Kommune i den situation, kommunen befinder sig i lige nu? Hvad koster de? Hvad er tillæggene? Og hvor kan vi se resultatet?
Det er ikke et retorisk spørgsmål. Det er et krav om gennemsigtighed.
I tidligere tider har man i Fredericia haft en tendens til på ingen måde at kigge i centraladministrationen, når sparekatalogerne blev udarbejdet. Og gør man det, finder man fem og ti millioner her og der. Det er ikke godt nok. Ikke denne gang. Ikke med et besparelseskrav på 150 millioner kroner.
Mit bud er, at man kan hente et meget stort millionbeløb i centraladministrationen. Uden at borgerne i Fredericia kan mærke forskel i morgen.
Toppen af forvaltningen vil komme med alle mulige indsigelser og kalde det umuligt. Det er det ikke. Det er altid ubehageligt at skulle sige farvel til medarbejdere eller nedlægge funktioner. Men lad os tale om, hvad der er ubehageligt: Det er ubehageligt, at rengøringsassistenter, der allerede er sparet på igen og igen, skal effektivisere endnu en gang. Det er ubehageligt, at SOSU-assistenter, der har været igennem sparerunde efter sparerunde, skal finde yderligere besparelser. Det er ubehageligt, at skolelærere og pædagoger, der i årevis har været genstand for besparelser, skal bære endnu en runde omstilling. Det har de gjort. I årevis. Og nu er det andres tur.
Det er ikke noget, forvaltningen alene skal sidde og indstille. Der er en systemisk skævhed i, at den organisation, der skal pege på besparelser, også er den organisation, der har en naturlig interesse i at beskytte sine egne funktioner. Derfor er det et politisk ansvar. Politikerne skal forlange et regulært kasseeftersyn. Et overblik over, hvor mange der har ledelsesmæssig løn, hvad de ledelsesmæssige tillæg samlet koster, og hvad kommunen konkret får for pengene. Åbent. Politisk forankret. Ikke som en intern øvelse i forvaltningen, men som en beslutning truffet af de folkevalgte.
Hertil kommer en mulighed, som ingen tidligere byråd har haft: kunstig intelligens og moderne teknologi kan effektivisere kommunale arbejdsgange i en grad, der for blot få år siden var utænkelig. Sagsbehandling, journalisering, analyse, rapportering, kommunikation – alt det, en centraladministration bruger størstedelen af sin tid på, kan i dag gøres hurtigere, billigere og i mange tilfælde bedre med teknologi, der allerede er tilgængelig. Fredericia har muligheden for at blive den kommune, der gør det rigtigt: ikke ved at skære i velfærden, men ved at modernisere den organisation, der administrerer velfærden.
Det er ikke tid til besparelser på folkeskoleområdet. Det er ikke tid til besparelser på daginstitutioner og børnehaver, på fritidstilbud, på social- og sundhedsområdet, på ældreplejen, på handicapområdet. Det er ikke tid til besparelser ude i den kommunale drift, hvor rengøringsassistenterne, SOSU-assistenterne, skolelærerne og pædagogerne i årevis har leveret mere for mindre.
Det er tid til at vende blikket mod rådhuset selv.
Og her bliver det politisk ubehageligt på en anden måde. For man skal huske, at Socialdemokratiet flere gange inden budgetvedtagelserne sagde, at tallene ikke hang sammen. Det blev afvist. Både af den nuværende borgmester og af forligspartierne, der slog fast, at budgettet var ansvarligt og i balance. Socialdemokratiet stod uden for forligene. Nu, tre måneder efter valget, viser det sig, at der mangler et trecifret millionbeløb. Hvis ikke den erkendelse gør ondt hos dem, der afviste kritikken, bør den gøre det.
Min opfordring til byrådet er denne: Få kassegennemgangen. Få det fulde overblik over centraladministrationens omfang og omkostninger. Og træf derefter de nødvendige beslutninger. Alene. Uden direktørerne i rummet. Det er politikerne, der er valgt til at lede Fredericia Kommune. Ikke forvaltningen. En kommunalbestyrelse, der nøjes med at gentage, hvad forvaltningen indstiller, har misforstået sit mandat. Borgerne har valgt dem til at tage ansvar, træffe svære beslutninger og sætte retningen – også når det er ubehageligt, og også når det rammer den organisation, der betjener dem.
Det er på tide.
Andreas Andreassen er ansvarshavende chefredaktør på AVISEN
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog mandag, at forvaltningen skal udarbejde et besparelseskatalog på 200 millioner kroner. Udvalget tilføjede, at kommunen også skal undersøge, hvordan indtægterne kan øges – uden at hæve skatten.
Fredericia Kommune står over for den største budgettilpasning i nyere tid. På sit møde mandag morgen godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget en ny budgetprocedure for perioden 2027–2030, der indebærer, at kommunen skal etablere et økonomisk råderum på 150 millioner kroner i løbet af tre år.
Råderummet skal indfases gradvist. I 2027 skal der findes 50 millioner kroner, i 2028 stiger beløbet til 100 millioner, og i 2029 skal de fulde 150 millioner være fundet. Forvaltningen er blevet bedt om at udarbejde et bruttokatalog med omstillings- og besparelsesforslag for i alt 200 millioner kroner, så byrådet har mulighed for at fravælge forslag og stadig nå den nødvendige balance.
Fordelt på kommunens 52.616 borgere svarer 150 millioner kroner til knap 2.900 kroner pr. indbygger.
Strukturel ubalance
Baggrunden er en strukturel økonomisk ubalance, som forvaltningen præsenterede for udvalget på januarmødet. Kommunens indtægter fra skatter og udligning dækker ikke udgifterne til drift og anlæg ved uændret serviceniveau. Utroligt nok var alt i balance før valget, hvor flere gentog i byrådssalen, at talene hang sammen, men det gør de ikke nu. Tre måneder efter valget skal byrådet nu tage stilling til en trecifret millionbesparelse.
I det gældende budget er der allerede indregnet en løbende besparelse på 0,5 procent, ophør af prisfremskrivninger på anlægspuljer og et reduceret anlægsbudget på 10 millioner kroner fra 2027. Disse besparelser blev vedtaget med Budget 2024–2027, men er endnu ikke udmøntet politisk.
Hertil kommer to kendte, ufinansierede elementer. En planlagt hjemtagelse og konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver har ikke leveret de forventede fem millioner kroner i besparelser. Og med Sundhedsreformen forventer forvaltningen, at kommunen vil få overleveret opgaver for cirka fem millioner kroner mere, end der følger finansiering med til.
Det er disse kendte elementer, der samlet skal finansieres via det råderum, som nu er besluttet.
Den faldende kassebeholdning understreger alvoren. I det vedtagne Budget 2026 er den gennemsnitlige kassebeholdning budgetteret til 397 millioner kroner i 2026, men den falder til 162 millioner i 2029 – tæt på kommunens egen politiske bundgrænse på 150 millioner kroner.
Udvalget godkendte forvaltningens indstilling, men tilføjede en formulering, der rækker ud over det administrative oplæg. I beslutningen hedder det, at budgetprocessen også skal indeholde »en systematisk belysning af mulighederne for at øge kommunens indtægter inden for de gældende politiske rammer, herunder uden ændring af kommuneskatten, dækningsafgiften og grundskylden, således at budgetbalancen ikke alene tilvejebringes gennem besparelser.«
Tilføjelsen betyder, at forvaltningen ud over besparelseskataloget skal fremlægge forslag til, hvordan kommunen kan forøge sine indtægter. Det kan eksempelvis dreje sig om salg af kommunale ejendomme, optimering af udligningsberegninger eller nye samarbejdsformer. Skatten, dækningsafgiften og grundskylden er med formuleringen fredet.
Toårigt forlig fortsætter
Konstitueringspartierne har besluttet at videreføre praksis med toårige budgetforlig. Det budget, der vedtages i efteråret 2026, vil derfor også lægge rammerne for 2028.
Budgetproceduren følger en model, som tidligere har været brugt i Fredericia: forvaltningen udarbejder et besparelseskatalog, som fremlægges til politisk prioritering i budgetforhandlingerne. En alternativ model, hvor borgmesteren alene fremlægger et budget i balance, blev fravalgt.
EU-udbuddet af den nye totalentreprise for prækvalifikation af Ny Skole til 259 millioner kroner begynder i marts, og byrådets investeringsprogram omfatter samlet anlæg for 187 millioner kroner alene i 2026. Besparelseskataloget skal altså udarbejdes, mens kommunen samtidig gennemfører den største anlægsinvestering i folkeskolens historie i Fredericia.
Tidsplanen frem mod vedtagelsen ser således ud: I foråret fastsættes budgetrammerne, og der afholdes et første budgetseminar. Hen over sommeren udarbejder forvaltningen det tekniske budget og besparelseskataloget. Første behandling finder sted i september, høring i oktober, og de politiske forhandlinger afsluttes inden anden behandling i oktober.
FAKTA
Råderum 2027–2029: 150 mio. kr. (50 + 100 + 150 mio. kr.)
Besparelseskatalog: 200 mio. kr.
Allerede vedtagne, ikke-udmøntede besparelser: 0,5 pct. løbende + 10 mio. kr. reduceret anlæg fra 2027
Kendte ufinansierede elementer: Hjemtagelse/konkurrenceudsættelse (5 mio. kr.) + Sundhedsreform (ca. 5 mio. kr.)
Kassebeholdning 2026: 397 mio. kr. (budget) – faldende til 162 mio. kr. i 2029
Politisk minimumskrav til kasse: 150 mio. kr.
Budgetmodel: Toårigt budgetforlig
Samlet driftsresultat 2026: Overskud på 137,2 mio. kr.
Anlægsbudget 2026: 187,1 mio. kr.
Indbyggertal (1. jan. 2025): 52.616
KULTUR. Det er ikke en klassisk musicalforestilling med store sceneskift og kulisser. Det er en aften, hvor to af dansk musicallivs mest erfarne navne åbner op for karriererne, livet og de sange, der har fulgt dem undervejs.
Annette Heick og Jesper Lundgaard har kendt hinanden i over tyve år og deler en fælles historie på de danske musicalscener. Annette Heick fik sit store scenegennembrud som Glinda i Wicked på Det Ny Teater i 2011, og siden har hun haft hovedroller i blandt andet Mamma Mia, My Fair Lady, Evita og senest som Elisabeth Friis i musicalversionen af Matador. Ved siden af scenerne kender de fleste hende som Grand Prix-vært, som den japanske journalist Ushi Heiku – og som datter af Keld og Hilda Heick.
Jesper Lundgaard har sin egen tunge musicalhistorie med sig. Han har stået på scenen som Jean Valjean i Les Misérables, som titelfiguren i Phantom of the Opera og som Jekyll i Jekyll & Hyde.
Sammen fletter de to musicalhits og personlige fortællinger om livets op- og nedture sammen til en aften med det, arrangørerne kalder grin, gåsehud og genkendelige toner. Med på scenen er en musikalsk trio, og programmet spænder fra ABBA og Grease til Dolly Parton og Nat King Cole.
“Musical & fortællinger” spilles onsdag den 25. februar kl. 19.30 i Fredericia Musicalteaters store sal. Billetter kan købes via Teaterforeningen Lillebælt, hvor medlemmer opnår medlemspris.
LOKALT. Det var en lidt anden mandag morgen end normalt for Anna Frida, da hun trådte ind ad døren på Kirstinebjergskolen afd. Havepladsvej i Fredericia. Lørdag aften vandt hun Børnenes MGP 2026 med sangen »Ligeglad ligeglad« foran hele Danmark, og nu ventede hverdagen igen – næsten.
»Det har været ret vildt, men også vildt sjovt,« siger Anna Frida om dagene efter sejren.
I skolen var modtagelsen varm. Klassekammeraterne sagde tillykke, og der blev givet krammere. Men Anna Frida indrømmer, at det hele stadig er lidt overvældende. »Det var sådan lidt vildt, men der var også rigtig meget støtte fra mine veninder,« fortæller hun.
Klokken 12 blev alle elever samlet i hallen. Anna Frida sad blandt sine klassekammerater, da skoleleder John Agerholm bød velkommen og rettede blikket mod hende. »Du har selv skrevet sangen, og du har selv skrevet musikken, og du fremførte det så professionelt, at du ikke kunne undgå at vinde. Det er hammer, hammer flot,« sagde han fra scenen.
Han kaldte MGP for »ret beset et Danmarksmesterskab i musik for unge« og fremhævede den indsats, der ligger bag sejren. »Du har øvet og øvet og øvet. Og når man gør det, så bliver man også god til det, man øver sig i. Og det kan vi alle sammen lære noget af,« lød det til de forsamlede elever.
Anna Frida blev kaldt op på scenen, hvor hun modtog en buket blomster og en gave. Så satte hun sig ned igen. Og så kom romkuglerne. For skolelederen understregede, at fejringen ikke kun handlede om én elev. Den handlede om fællesskabet. »I dag fejrer vi selvfølgelig Anna Frida, at hun har klaret sig rigtig godt. Men vi fejrer også, at vi alle er en del af det store fællesskab, som hedder Kirstinebjergskolen Havepladsvej,« sagde John Agerholm og rundede af: »Stort tillykke til dig, Anna Frida, men også til os.«
Så blev der råbt tre gange hurra.
Anna Fridas fire veninder Lilas, Thilde, Ella og Norly havde fulgt med fra sidelinjen hele vejen. De vidste godt, hvad der var på vej. Anna Frida havde fortalt dem om sangen for længe siden, og de havde ventet og heppet – hver for sig foran skærmen lørdag aften. »Jeg er meget glad for hende, fordi hun har gået meget op i det,« siger en af veninderne. »Det var overraskende. Hun havde nok ikke selv tænkt, at hun ville vinde,« lyder det fra en anden.
At se Anna Frida i skolen mandag morgen føltes anderledes end før weekenden. »Det er lidt vildt at se hende igen, når man lige har set hende i fjernsynet i forgårs,« fortæller de.
Anna Frida selv tager det, som det kommer. På spørgsmålet om hun overhovedet har kunnet koncentrere sig i skolen, svarer hun med et smil: »Ja, for det meste.«
Fremtiden byder på mere musik. Anna Frida er en del af skolens performancehold, der i april skal opføre en musical på Fredericia Teater, og så venter der koncerter med vindersangen. »Jeg tænker, at jeg skal spille en masse koncerter,« siger hun.
»Hvordan bliver det?«
»Det bliver spændende.«
Vejen hertil har ikke været lige. Anna Frida forsøgte at komme med i MGP allerede sidste år, men nåede kun til første audition. I år sendte hun hele fire sange ind – og én af dem endte med at vinde det hele. 751 sange blev sendt ind til årets MGP. Otte blev udvalgt. Og lørdag aften i Arena Nord i Frederikshavn stod Anna Frida alene på scenen med sit klaver og sang om at turde stå ved sig selv. »Jeg har det helt vildt. Man kan ikke sætte ord på det,« sagde hun fra scenen, da sejren var i hus.
I dag sidder hun på Kirstinebjergskolen i Fredericia med en buket blomster og en romkugle. Og hele skolen har råbt hurra.
Der er langt fra Middelfart til alperne, men lørdag den 28. februar forsøger Restaurant Marsvinet at gøre afstanden en smule kortere. Restauranten på Østre Hougvej slår dørene op til Donnerwetter Afterski Party, og løftet er en aften med buffet, musik, udklædning og den slags stemning, man ellers skal til Ischgl eller St. Anton for at finde.
Aftenen begynder klokken 17.30, hvor Marsvinet har pyntet op i bedste afterski-stil, og fra 18.30 serveres en buffet, der trækker tråde direkte til de alpelandske køkkener. Menuen byder på Bauernschinke med peberrod og radiser, løgsuppe, gullash med ris, skinkeschnitzel, sauerkraut, gnocchi med Appenzeller-ost, rösti med Nürnberger-pølser og til dessert en klassisk apfelstrudel. Det hele afsluttes med bjergost. Det er retter, som de fleste kender fra skiferien, og som har det med at smage bedst, når stemningen er høj og selskabet er godt.
Buffeten serveres frem til klokken 21.00, og herefter ryddes der op til dans, for resten af aftenen tilhører dansegulvet og baren.
Og det er her, aftenen for alvor skifter gear. Den tyske kunstner Kay Christiansen indtager scenen som DJ Ötzi Double – et show, der har gjort ham til et fast indslag ved tyrolerfester i både Tyskland og Skandinavien. Historien bag er næsten for god til at være sand: I 2004 gik Kay til frisøren og lod saksen få frie hænder. Resultatet var en slående lighed med den østrigske entertainer Gerry Fridel, bedre kendt under kunstnernavnet DJ Ötzi, og siden da er Kay jævnligt blevet stoppet på gaden af folk, der vil have en autograf.
Det, der begyndte som et tilfælde, blev til et show, der i dag fylder dansegulve fra Flensborg til København. Når Kay åbner med et »Meine Damen und Herren… Herzlich Willkommen« og de første takter af »Ein Stern«, »Hey Baby«, »Anton aus Tirol« og »Sweet Caroline« ruller ud af højttalerne, er der ifølge arrangøren dømt kædedans, skåleviser og fuld sang fra første nummer.
I baren serveres Jägerbombs, grosses Bier og drinks, og der er præmie til den flotteste udklædning. Marsvinet opfordrer gæsterne til at komme i skihjelme, skijakker eller hvad man ellers forbinder med en aften i alperne.
Arrangementet er åbent for alle – singler, par, vennegrupper og firmaudflugt – og Marsvinet understreger, at der er et begrænset antal pladser.
Billetter koster 398 kroner ved forudbestilling, som dækker entré og buffet. Købes billetten på selve aftenen, er prisen 498 kroner.
Bord bestilles via marsvinet.dk eller på telefon 60 10 01 75.
SAMFUNDSANALYSE: Vi lever i en verden, hvor meningsløsheden, usikkerheden, tvivlen og angsten for fremtiden i stadig stigende grad er ved at tage magten fra os, både som borgere og som samfund. Der er også tegn på, at den magt overtages af dem, der udnytter denne forestillede meningsløshed, krisetilstand, usikkerhed, tvivl og angst til egen vinding ved at fastholde fokus på og ved at skabe den ene krise efter den anden?
Men hvad gør vi, hvis vi, som borgere i et demokratisk samfund på trods af ovenstående, ønsker at genskabe en meningsfuld hverdag og verden for alle borgere? En meningsfuld, sikker, troværdig og tryk verden med en fælles retning og mål for fremtiden. I min søgning på besvarelsen af dette spørgsmål, som jeg også har kredset om i tidligere artikler, faldt jeg over den østrigske psykiater Viktor E. Frankls teoretiske perspektiver om meningsdannelse. Det handler denne samfundsanalyse om.
I 1946 udgav den østrigske psykiater Viktor E. Frankl bogen Man’s Search for Meaning. Den er siden blevet en af det 20. århundredes mest læste eksistentielle bøger. Over 16 millioner eksemplarer af bogen er solgt. Det er ikke en selvhjælpsbog. Det er en analyse af menneskets natur skrevet på baggrund af erfaringer og observationer som fange i koncentrationslejrene Auschwitz og Dachau under 2. verdenskrig.
Frankls hovedpointe er radikal i sin enkelhed: Menneskets primære drivkraft er ikke lyst (Freud) eller magt (Adler), men mening. Selv under de mest ekstreme, umenneskelige vilkår observerede han, at de, der kunne finde eller fastholde en mening med deres lidelse, havde større psykisk modstandskraft.
Som han formulerer det:
“Those who have a ‘why’ to live, can bear almost any ‘how’.”
På dansk: ”De, der har et ‘hvorfor’ at leve for, kan udholde næsten ethvert ‘hvordan’”. Citatet er oprindeligt Nietzsche, men Frankl gjorde det til sit eksistentielle grundprincip.
Første del af bogen er en nøgtern, næsten klinisk beskrivelse af livet i koncentrationslejrene. Ikke for at dvæle ved rædslerne, men for at analysere den menneskelige adfærd under ekstreme forhold.
Frankl beskriver tre psykologiske faser:
Men hans vigtigste observation handler ikke om brutaliteten. Den handler om frihed. Selv i lejren, hvor alt var taget fra fangerne, var én frihed tilbage:
“Everything can be taken from a man but one thing: the last of the human freedoms – to choose one’s attitude in any given set of circumstances.”
På dansk “ Alt kan tages fra et menneske undtagen én ting: Den sidste af de menneskelige friheder – at vælge sin holdning i enhver given situation.” Det er her, Viktor Frankls logoterapi blev født.
Frankl udvikler sin terapeutiske tilgang – logoterapien – på baggrund af disse erfaringer. Den bygger på tre grundantagelser:
1. Viljen til mening: Mennesket drives fundamentalt af ønsket om at finde mening.
2. Meningens individualitet: Mening er ikke abstrakt eller universel. Den er konkret og situationsbestemt. Den skal opdages – ikke opfindes.
3. Friheden til holdning: Selv når vi ikke kan ændre omstændighederne, kan vi vælge vores indstilling til dem.
Frankl identificerer tre veje til mening:
Den sidste er den mest radikale: Når vi ikke kan ændre situationen, kan vi ændre os selv.
Frankl beskriver i 1946 det moderne menneskes grundproblem som et “eksistentielt vakuum” – en oplevelse af tomhed, meningsløshed og retningstab. Han skriver:
“The existential vacuum manifests itself mainly in a state of boredom.”
På dansk: “Det eksistentielle vakuum manifesterer sig hovedsageligt i en tilstand af kedsomhed.”
I dag kunne vi tilføje: Boredom/Kedsomheden er blevet erstattet af konstant stimulation – men tomheden består. Når mening forsvinder, opstår der ifølge Frankl en søgen efter erstatninger: magt, forbrug, ideologi, ekstremisme. Mennesket kan ikke leve uden mening. Hvis den ikke findes konstruktivt, vil den blive konstrueret destruktivt. Det er her, bogen bliver uhyggeligt aktuel.
I vores samtid er krisen blevet en konstant ledsager. Klima. Krig. Inflation. Demokratisk erosion. Teknologisk disruption. Kulturkamp. En del af det er reelt. Meget er alvorligt. Men samtidig lever vi i en politisk logik og medielogik, hvor opmærksomhed er valuta. Og frygt er en effektiv accelerator for opmærksomhed.
Frankl ville sandsynligvis sige: Problemet er ikke krisen i sig selv. Problemet er meningsløsheden.
Når borgere mister oplevelsen af retning og handlekraft, opstår et vakuum. Det vakuum kan udfyldes af dem, der tilbyder simple forklaringer og stærke følelser. Hvis man kan overbevise mennesker om, at verden er kaotisk og ude af kontrol, øges appetitten på dem, der lover orden – uanset prisen. Meningsløshed er politisk råstof.
Frankls vigtigste bidrag i dag er ikke blot behovet for individuel selvudvikling. Det er en opfordring til forståelse af og brug af mening som samfundsmæssig ressource.
Et samfund med høj oplevet mening:
Hvis vi mister meningsdimensionen, mister vi samtidig evnen til proportionering. Krisen bliver permanent. Undtagelsestilstanden bliver normal. Angsten bliver politisk valuta. Frankl insisterer på, at mennesket ikke først og fremmest er et offer for sine betingelser, men et væsen, der forholder sig til dem. Det gælder også kollektivt.
Som redaktionelt miljø er det værd at stille spørgsmålet: Skaber vi oplysning – eller forstærker vi vakuum?
Frankl ville ikke argumentere for naiv optimisme. Han var brutalt realistisk. Men han ville formentlig insistere på:
Mening opstår i spændingsfeltet mellem realisme og ansvar. Måske kunne man formulere en moderne, politisk og medieetisk variant af logoterapien:
Frankl var ikke en fortaler for tryghed. Han taler tværtimod om nødvendigheden af spænding – spændingen mellem den, vi er, og den, vi kan blive.
Han kalder det “noö-dynamik”. Det vil sige den eksistentielle dynamik i et polært spændingsfelt, hvor den ene pol repræsenteres af en mening, der skal opfyldes, og den anden pol af det menneske, der skal opfylde den. Overført til samfundsniveau betyder det:
Måske er vores opgave ikke kun at dæmpe eller fjerne kriserne. Men at genindsætte dem i en meningsramme.
Frankls erfaring fra lejrene var brutal, men hans konklusion var håbefuld. Friheden til at vælge sin holdning kan ikke fjernes. Det så vi også – om end i mindre brutalt omfang – under den tyske besættelse af Danmark i 1940-1945 bla. illustreret ved sangen af Poul Henningsen og Kai Normann Andersen: ” Man binder os på mund og hånd, men man kan ikke binde ånd, og ingen er fangne, når tanken er fri.”
I en politisk tid, hvor alt synes vendt på hovedet og medietid, hvor tempo og alarmisme er strukturelle vilkår, er spørgsmålet derfor ikke blot, hvad der sker i verden, og hvordan vi løser de udfordringer, som vi netop nu står overfor?
Spørgsmålet er også om: Hvordan skaber vi en meningsfuld verden med et bæredygtigt fremtidsperspektiv for alle verdensborgere i hele verden?
For hvis mening er menneskets primære drivkraft, så er kampen om meningen også kampen om vores demokratis overlevelse og videreførelse i den retning, vi ønsker det.
Derfor kunne et af valgtemaerne ved det kommende Folketingsvalg være: ” Hvad er det for en mening med livet vi søger efter her i Kongeriget Danmark?
Fortsættes…
En 30-årig mand fra Odense Kommune blev mandag klokken 16.18 sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Tromsøgade i Odense.
Knap en time senere, klokken 17.15, blev en 46-årig mand fra Odense Kommune sigtet for det samme på Holsedore i Odense.
Oplyst af Fyns Politi den 17. februar 2026.
To gerningspersoner blev lørdag aften klokken 19.02 overrasket af en beboer under et indbrud på Mandøvænget i Middelfart. De havde skaffet sig adgang via et opbrudt vindue. Der blev umiddelbart intet stjålet.
Det oplyser Fyns Politi mandag den 23. februar.
