5.9 C
Copenhagen
onsdag 17. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Millioner til turisme måtte flyttes: To projekter strandede – nu skal pengene bruges andre steder

Af
Andreas Andreassen
-
0

Over halvanden million kroner i fondsmidler til turismeudvikling i Fredericia skal nu finde nye projekter at lande i. Det står klart, efter flere af de projekter, som byrådet tidligere har sat i gang med støtte fra Erhvervsfremmebestyrelsen, er løbet ind i juridiske og planmæssige stopklodser.

Byrådet skal i aften derfor tage stilling til en omfordeling af midlerne, så pengene ikke går tabt, men i stedet bruges på andre turismefremmende initiativer, der kan realiseres inden for tidsfristen.

Baggrunden er en beslutning fra februar 2024, hvor Fredericia – sammen med Middelfart og Kolding – fik del i en større pulje til udvikling af turismeområder i Naturpark Lillebælt. Midlerne skal som udgangspunkt være brugt senest i 2026.

Projekter ved Snoghøj og Bøgeskov strand løb ind i muren

To af de projekter, som Fredericia Kommune havde planlagt at gennemføre, kan ikke realiseres inden for tidsrammen.

Det gælder først og fremmest etablering af shelters ved Snoghøjgaardparken, hvor Kystdirektoratet har meddelt afslag. Afgørelsen er påklaget, og dermed er projektet reelt sat på pause uden udsigt til rettidig gennemførelse.

Også projektet om et madpakkehus ved Bøgeskov strand er strandet. Her kræver projektet både ændring eller aflysning af en eksisterende lokalplan samt tilladelse fra Kystdirektoratet. Det betyder, at midlerne ikke kan nå at blive udnyttet – og heller ikke et kommunalt bidrag, der ellers var afsat til formålet.

Samlet set betyder det, at en væsentlig del af de oprindeligt planlagte projekter ikke kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme.

Nu peger pilen på Gl. Havn, Hyby Strand og Kringsminde

For at sikre, at midlerne ikke går tabt, foreslår forvaltningen, at fondsmidlerne i stedet omfordeles til andre projekter, der enten allerede er i gang eller vurderes realistiske at gennemføre inden udgangen af 2026.

Her er der politisk enighed om en prioritering, hvor pengene først og fremmest skal bruges på Gl. Havn, derefter Hyby Strand og som tredje prioritet Kringsminde.

I alt vurderes det, at der er omkring 1,5 millioner kroner i fondsmidler, som nu kan omfordeles.

Et konkret forslag er etablering af nye fortøjningspæle i Gl. Havn, som kan gøre havnen mere attraktiv for sejlende turister. Samtidig undersøges muligheden for at etablere faciliteter til kajakker og krabbefiskeri i den indre del af havnen.

Kringsminde: Ambitioner større end økonomien

Samtidig spiller Museumsgaarden Kringsminde fortsat en central rolle i turismepakken. Flere delprojekter er allerede i gang, men det samlede projekt mangler fortsat betydelig medfinansiering.

Der mangler fortsat flere millioner kroner for at realisere hele projektet, og selvom fundraising fortsætter, har flere fonde givet afslag. Alligevel vurderer forvaltningen, at det giver mening at kanalisere yderligere fondsmidler til Kringsminde, fordi projektet allerede er i gang og dermed kan leve op til tidskravene.

Tidspres styrer prioriteringerne

Ifølge sagsfremstillingen er det afgørende hensyn ikke længere, hvilke projekter der er mest visionære – men hvilke der faktisk kan realiseres i tide.

Fondsmidlerne skal være brugt senest i 2026, og derfor anbefaler forvaltningen, at pengene samles om projekter, der allerede er i gang, eller som hurtigt kan sættes i gang.

Et politisk valg – også om retning

Sagen handler dermed ikke kun om teknik og tidsfrister, men også om politisk prioritering. Fredericia Kommune står i en situation, hvor ambitiøse planer for kyst, natur og rekreation er blevet bremset af lovgivning og myndighedsafgørelser.

Nu er spørgsmålet, om byrådet vil fastholde fokus på færre, men gennemførlige projekter – eller om der på længere sigt skal tænkes anderledes, når nye turismeprojekter sættes i søen.

Byrådet skal tage endelig stilling til omfordelingen af fondsmidlerne og samtidig give forvaltningen bemyndigelse til at justere budgettet, når det fulde overblik over forbruget foreligger.

NATO-job sender regimentschef videre i en tid med oprustning og pres på forsvaret

Af
Erik Schwensen
-
0

Når oberst Henrik Graven Nielsen ved årsskiftet forlader Fredericia og posten som chef for Føringsstøtteregimentet, sker det ikke som et punktum, men som et skifte ind i en endnu større sikkerhedspolitisk sammenhæng. Fra 1. januar tiltræder han en central stilling i NATO i Tyskland og udnævnes samtidig til brigadegeneral. Afgangen markerer både et personligt karriereskridt og et symbol på den transformation, dansk forsvar står midt i – lokalt såvel som internationalt.

Oberst Henrik Graven Nielsen fortæller: »Det, der sker helt konkret, det er, at jeg skal til en NATO-enhed i Tyskland. First German Netherland Corps, som er et landoperativt hovedkvarter, der får et operativt ansvar for det baltiske område i Estland og Letland. Og der har jeg fået et job som på dansk kan kaldes Planlægnings- og Uddannelseschef.«

Den nye arbejdsplads ligger i Münster, et NATO-hovedkvarter oprettet i 1995. Münster ligger i den nordvestlige del af Tyskland over mod den hollandske grænse. Münster er cirka på størrelse med Aarhus.

Et job med geopolitisk tyngde

Skiftet sker i en tid, hvor Europas sikkerhedsarkitektur er under massivt pres. Krigen i Ukraine og NATO’s styrkede fokus på Baltikum danner bagtæppe for den nye stilling, der netop handler om planlægning og uddannelse af multinationale styrker. Oberst Henrik Graven Nielsen påpeger: » Ja, så vi står jo i en sikkerhedspolitisk udfordrende tid. Og det vil sige, at det handler for mig og for den enhed, jeg kommer til, om operativ planlægning og uddannelse af multinationale enheder. Og der er 15 lande repræsenteret i korpset med en tyngde af tyske og hollandske enheder. Der skal derudover bygges en dansk enhed op, og det ser jeg frem til at være med i.«

Udenlandske NATO-udstationeringer er som udgangspunkt treårige, og også denne gang er der tale om et længerevarende ophold: »Jeg er befalet for tre år. Det er normalt for udenlands NATO-poster.«

Et regiment i fuld drift

Efter knap seks år som regimentschef efterlader Henrik Graven Nielsen et Føringsstøtteregiment, der er dybt engageret i internationale missioner og i opbygningen af et styrket dansk forsvar: »Jeg synes, at regimentet står et godt sted. Jeg synes, at der bliver løst rigtig mange gode opgaver.«

Soldater fra regimentet er i disse år udsendt flere steder, herunder Tyskland, Irak og Letland, og obersten fortsætter: »Der er lige kommet mere end 30 soldater hjem fra Riga, eller fra Adazi i Letland. Derudover er der en stor portion, som er faststationeret i Adazi i Letland.«

Under en større øvelse i Letland i oktober måned blev regimentets rolle tydelig, idet obersten uddyber: »Jeg havde lejlighed til at besøge en større øvelse i Letland her i starten af oktober måned, som faktisk meget godt viste den gode opgaveløsning, der var i rammen af Multinational Division Nord og med 1. Brigade. Faktisk bidrog alle regimentets enheder med at lave CIS-løsninger, IT og kommunikation.«

Flere soldater, mere materiel, flere værnepligtige

Parallelt med de operative opgaver gennemgår regimentet – og hele Forsvaret – en historisk udvidelse.

Når Obersten skal sætte et par ord på regimentets situation netop nu peger obersten på: »Flere soldater. Mere materiel. Flere værnepligtige.«

Udviklingen kan allerede ses fysisk på kasernen i Fredericia og vil accelerere i de kommende år. Det indebærer både byggeri, skærpede sikkerhedsforanstaltninger, forberedelser til ny værnepligt og øget aktivitet, hvilket også får konsekvenser for lokalområdet. Og obersten fortsætter: »Det ikke nogen hemmelighed, at det kræver meget, at bygge et stærkere forsvar op. Og det kræver så også noget af os, at bygge stærkere regimenter. Og det er klart, at det, at vi skal bruge flere soldater, det betyder, at der skal flere mødre og fædre, der skal aflevere deres sønner og døtre, som skal i trøjen, hvis man kan sige det sådan. Og det, at vi skal udvide i kaserne, betyder, at det har nogle ulemper for nogen. Det, at vi skal se på et større øvelsesterræn, har også nogle ulemper. Men det er simpelthen for at kunne stå sammen om og løse den opgave, der hedder Sikkerhed for Danmark.«

Tre overskrifter over seks år

Ser Henrik Graven Nielsen tilbage på sin tid som regimentschef, så samler han perioden i tre markante kapitler. Obersten ser tilbage på tre hovedperioder: »Der er sådan tre overskrifter. Hvor den ene den hedder: en tid med Corona og støtte til samfundet på en særlig måde. Den anden hovedoverskrift er: de russiske angreb på Ukraine i 2022. Og så den tredje hovedoverskrift er et nyt og stærkere forsvar, i virkeligheden symboliseret ved: køb, køb, køb – udtrykket.«

Især tiden efter invasionen af Ukraine satte tempo på opgaverne.

»Det gjorde jo, i den midterste periode – med det påbegyndte russiske angreb, at regimentet inden for en måned sendte mere end 100 soldater til Adazi i Letland«, udtaler obersten.

Samtidig har fokus på fastholdelse af personel været centralt i en tid med hård konkurrence om arbejdskraft og obersten tilføjer: »Jeg er meget tilfreds med, at vi er godt i stand til at holde på gode medarbejdere, og at vores medarbejdere og ansatte godt kan lide at være her på arbejdspladsen. Fordi det er det, det er. Det er også en arbejdsplads, hvor man skal kunne se sig selv være. Og der er en rigtig god ånd og tone. Og det afspejler, hvad jeg lige vil sige, ældste til yngste. Alle skal føle sig som en del af det hold, som man er en del af her ved regimentsorganisationen.«

Historien forpligter

Som garnisonskommandant har Henrik Graven Nielsen også haft en tydelig rolle i samspillet mellem kaserne og by, ikke mindst omkring 5. og 6. juli-markeringerne.

»Jeg er jo den opfattelse, at historien forpligter. Jeg forstår det på den måde, at vi bærer noget af Danmarks historie her i Fredericia, som vi skal bidrage til og holde fast i. Og det prøver vi så at gøre ved deltagelse sammen med byen i byen «: udtaler obersten. Også under Corona-årene blev samarbejdet sat på prøve, og obersten fortsætter: »Her var det jo det, der i det militære sprog hedder føring.« i forbindelse med ændringerne i gennemførelsen med meget kort varsel.

Et signal til omverdenen

Afgangen fra Fredericia er ikke blot et chefskifte, men også et spejl af en bredere bevægelse. Danmark investerer massivt i forsvar, personale og internationale forpligtelser. At en regimentschef rykker direkte ind i en central NATO-stilling understreger, hvordan nationale og internationale interesser flettes tættere sammen.

Oberst Henrik Graven Nielsen runder interviewet af med: »Jeg vil sige tak for opbakningen til Fredericia, til byråd og borgerne. Tiderne skifter. Og det gør de nu igen, som i virkeligheden er en alvorlig ting for Danmark og danskerne. Og der håber jeg, at vi kan stå sammen, også når det bliver svært.«

Fredericia AVISEN ønsker obersten – snart brigadegeneral Henrik Graven Nielsen alt held og lykke med det nye job og tusind tak for tiden i Fredericia, som Garnisonskommandant og Chef for Føringsstøtteregimentet.

Kommandooverdragelsen finder sted d. 17. december 2025 på Ryes Kaserne, kl. 14.

Baggrundsinfo: Forfatteren af denne artikel har i knap 40 år været ansat i Forsvaret, blandt andet som regimentschef i Fredericia Garnison fra 2011-2013.

Læs desuden interviewet med oberst Henrik Graven Nielsen udgivet i Fredericia AVISEN d. 14. juni 2024 her: https://ddig.dk/foeringsstoetteregimentet-fremtid-og-175-aars-fejring/

God pleje er der sker i dag og man tør tro på i morgen

Af
Poul Rand
-
0

OPINION. Min opsummering og konklusion på rapporten om brugertilfredshed på plejehjem i Fredericia (indsamlet jan–jun 2025, rapport nov 2025) er:

  • Fredericia leverer meget, der er ordentligt og menneskeligt, især på mad, respekt og den daglige hjælp. Kommunen skal have styr på det, der gør kvalitet robust: Færre skiftende hænder, mere tryghed for ekstra hjælp, og langt bedre information om valgmuligheder.
  • Det, der halter mest, kan siges i tre ord: Kontinuitet. Kontinuitet. Kontinuitet. Mange beboere oplever, at det ofte er forskellige ansigter, der kommer ind ad døren. Er man afhængig af hjælp, er det ikke bare irriterende – det er utrygt. Man skal ikke føle, at man bor på et plejehjem, hvor personalelisten skifter hurtigere end menukortet.

Selvbestemmelse: Godt – men ikke skarpt nok. Beboerne oplever generelt, at hjælpen passer rimeligt til deres behov – og at de har indflydelse. Men Fredericia har stadig et forbedringsrum i at løfte det fra “det går nok” til “det er sådan, vi vil have det”. Især når det handler om at støtte beboerne i at kunne klare små ting selv – det betyder mere for værdighed, end mange politikere aner.

Rand-konklusionen er: Fredericia leverer en plejehjemshverdag, der på mange områder er ordentlig og menneskelig – med stærk mad, respekt og godt samarbejde med pårørende. Men hvis vi vil være blandt de bedste, skal vi stoppe med at være tilfredse med “næsten”.

Vi skal have mere faste teams, mere forudsigelig hjælp, større tryghed for ekstra hjælp, og frit valg, der bliver forklaret som til mennesker – ikke som til sagsmapper.

Der er flere tydelige opmærksomhedspunkter, som bør være et fælles fokus for det kommende byråd, Ældresagen og Seniorrådet. Skulle nogen af de 3 parter glemme det, så er jeg fortsat vagthunden, der både holder øje – og bider fra sig.

Rapporten findes på ældreministeriets hjemmeside.

Trods massiv modstand: Kommunen vil gennemføre stor erhvervsplan ved Hertugens Kvarter

Af
Andreas Andreassen
-
0

Et erhvervsprojekt med op til 24 meter høje lagerbygninger, tung trafik og mulighed for ekspropriation skal allerede tirsdag behandles hele vejen gennem Fredericia Kommunes politiske system. Trods massiv borgerkritik og 220 underskrifter skal lokalplanen for Hertugens Kvarter afgøres samme eftermiddag.

Det er perspektivet, når Fredericia Kommune nu bevæger sig mod en endelig vedtagelse af lokalplan 398 – Erhvervsområde, Hertugens Kvarter.

På trods af indsigelser, bekymringer og en underskriftsindsamling med over 220 navne indstiller forvaltningen, at lokalplanen vedtages endeligt – med kun mindre justeringer.

Sagen lander nu politisk i Teknisk Udvalg og videre i Økonomi- og Erhvervsudvalget, inden byrådet tager den endelige beslutning.

Borgerne sagde fra – men retningen fastholdes

I den otte uger lange høringsperiode har kommunen modtaget otte formelle høringssvar. De kommer fra borgere, naboer, foreninger, virksomheder og statslige aktører – og de kredser om de samme temaer:
trafik, støj, risiko, naturhensyn og ikke mindst Brovad Ridecenter.

Ridecentret beskrives i flere høringssvar som et unikt socialt og menneskeligt samlingspunkt, hvor børn, unge og voksne – også socialt og økonomisk sårbare – finder fællesskab, struktur og mening. Flere peger på, at der ikke findes et tilsvarende tilbud andre steder i kommunen. Alligevel vurderer forvaltningen, at indsigelserne ikke giver anledning til ændringer, når det gælder selve lokalplanens hovedgreb.

Fredericia Kommune oplyser, at den ikke har mulighed for at genhuse ridecentret, men tidligere har tilkendegivet, at eventuelle tilladelser til en ny placering vil blive behandlet hurtigt, hvis ejeren selv finder et egnet sted.

Tung trafik, støj og lys – men inden for rammerne

Flere naboer langs Vejle Landevej har i deres høringssvar udtrykt stor bekymring for den forventede trafik. Ifølge høringssvarene kan der blive tale om op mod 300 lastbiler i døgnet, svarende til én hvert femte minut – døgnet rundt.

Beboere frygter støj, vibrationer, lysgener og forringet trafiksikkerhed og har foreslået alternative placeringer af indkørslen til området. Kommunen fastholder dog, at placeringen er principiel, og at den konkrete udformning først fastlægges i forbindelse med byggemodningen.

Ifølge forvaltningen er der redegjort for både trafik og støj i den tilhørende miljørapport, og kommunen vurderer ikke, at der er fremkommet nye oplysninger, som kræver yderligere undersøgelser.

Natur og højspænding – justeret, men ikke afgørende

Også hensynet til natur, dyreliv og en nedgravet højspændingsledning har været en del af høringssvarene. Energinet har foreslået, at bestemmelser om beplantning og terrænregulering omkring højspændingskablet skrives direkte ind i lokalplanen.

Det afviser forvaltningen. I stedet fastholdes, at forholdene reguleres via eksisterende servitutter for at undgå dobbeltadministration. Der indsættes dog supplerende redegørende tekst og kortmateriale i lokalplanen.

En ændring bliver det dog til: Muligheden for at etablere en transformatorstation i et af delområderne fjernes, ligesom begrænsningen på maksimalt 10 kvadratmeter kontor per virksomhed udgår.

Et erhvervsområde med store ambitioner

Lokalplanen åbner mulighed for transport- og logistikvirksomheder i miljøklasse 4-7 og giver mulighed for meget store bygningsvolumener. I ét byggefelt kan bygninger opføres i op til 24 meters højde, mens resten af området tillader byggeri op til 15 meter.

Kun ét delområde må bebygges. De øvrige områder reserveres til beplantning, natur og håndtering af overfladevand. Forvaltningen vurderer samlet set, at miljøhensyn er tilstrækkeligt indarbejdet i planen.

Ekspropriation i baggrunden

Med en endelig vedtagelse af lokalplanen åbnes der samtidig for, at byrådet inden for fem år kan beslutte at ekspropriere ejendomme i området – hvis det vurderes nødvendigt for at realisere planen og varetage almene samfundsinteresser.

Det forudsætter dog, at projektet ikke kan gennemføres via frivillige aftaler.

En politisk beslutning med konsekvenser

Sagen om Hertugens Kvarter er dermed ikke kun en teknisk lokalplan. Den er et konkret valg mellem erhvervsudvikling og hensynet til eksisterende fællesskaber, natur og naboer.

Borgerne har gjort deres indsigelser tydelige.
Forvaltningen har vurderet dem.
Nu er det op til politikerne at afgøre, om kursen fastholdes – eller om signalerne fra høringen skal veje tungere.

Låge 16: Kreaværk: Et sted, hvor skaberglæden får plads i december

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst lidt mere på hinanden, tempoet sænkes en anelse, og mange leder ikke kun efter gaver, men efter steder, hvor man kan være sammen, fordybe sig og skabe noget med hænderne.

I Middelfart AVISENs julekalender besøger vi hver dag en lokal butik eller aktør, der på sin egen måde bidrager til byens decemberstemning. I dag åbner vi låge 16 hos Kreaværk i Algade 63 – et kreativt univers skabt af Signe Tholstrup Andreasen og Line Tranberg Jensen.

Kreaværk er både butik og værksted. Et sted, hvor man kan købe materialer med hjem – og et sted, hvor man kan sætte sig ned og skabe noget her og nu. Signe og Line beskriver selv stedet som Middelfarts kreative univers, og det mærkes tydeligt, når man træder ind ad døren. Her er farver, materialer, små projekter i gang og mennesker i alle aldre, der sidder side om side med hver deres kreative proces.

Missionen er enkel, men ambitiøs: at gøre det nemt og sjovt for alle at være kreative. At give plads til skaberglæden – uanset erfaring, alder eller ambitionsniveau. Derfor har de skabt et rum, hvor kreativitet ikke kræver forkundskaber, men blot lysten til at prøve.

I værkstedet kan man kaste sig ud i alt fra keramikmaling og smykkefremstilling til dekoration af figurer, maling på muleposer, nøgleringe eller små kunstværker. Der er også mulighed for at købe kreative kits, hvor alt er samlet på forhånd, så man kan tage projektet med hjem og fortsætte i ro og mag.

Aldersspændet blandt gæsterne er bemærkelsesværdigt bredt. Signe fortæller, at de har haft babyer på få måneder, der laver hånd- og fodaftryk på julekugler, og gæster i 90’erne, der fejrer runde fødselsdage med familien omkring et kreativt bord. Det er netop mødet mellem generationer, der gør Kreaværk til noget særligt.

Året har fulgt en rytme, de efterhånden kender godt. Sommerferien er travl. Skoleferierne er travle. Og december er travl – men på en anden måde end mange andre steder i byen. Her handler juletravlhed ikke om hast, men om fordybelse.

I december mærker Signe og Line, at folk har mere lyst til at sidde sammen og lave noget. Mange kommer ind og spørger efter materialer til juleklippedage i familien, adventsprojekter eller små personlige gaver. Søndagene er blevet særligt vigtige. Faktisk oplever de ofte, at søndage i advent er mere travle end lørdage, fordi mange søger en rolig fælles aktivitet i weekenden.

Kreaværk holder åbent næsten hele året. Kun fem dage er lukket: juleaften, første og anden juledag samt nytårsaften og nytårsdag. Ellers er dørene åbne – også på søndage og helligdage – netop fordi behovet for kreative fællesrum ofte opstår, når hverdagen holder pause.

Når snakken falder på julegaver, kommer det svar, Signe kalder det kedelige: gavekortet. Men i Kreaværk er gavekortet ikke bare en praktisk løsning. Det er en invitation. En mulighed for at komme og skabe noget sammen. Derudover er de kreative kits populære – særligt som adventsgaver eller små personlige julegaver. Smykker, kopper, figurer og julekugler med personlige aftryk er blandt favoritterne.

Kreaværk er også en hobbybutik. Hylderne rummer maling, smykkedele, stof, garn og materialer, der gør det muligt at fortsætte kreativiteten derhjemme. Derudover afholder Signe og Line løbende workshops i blandt andet smykker, keramikmaling, linoleumstryk og andre kreative teknikker.

I december er Kreaværk et sted, hvor tiden får lov at gå lidt langsommere. Hvor julegaver ikke blot købes, men skabes. Hvor hænderne arbejder, og samtalerne får lov at følge med. Et sted, hvor både store og små kan blive opslugt af skaberglæden – præcis som Signe og Line ønsker det.

I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender.
En ny butik.
En ny fortælling.
En ny del af byens jul.

Tak til disse virksomheder, som gør serien mulig

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Låge 15: Skoringen: Hjemmesko, juletraditioner og ønskeskyens favoritter

Låge 16: Når december finder roen i biografens mørke

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går lidt langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale steder og oplevelser, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens liv. I dag åbner vi låge 16.

Helle Broen i biografsalen, hvor julen får sit eget tempo mellem røde sæder, lærred og dæmpet lys.

Hos Panorama Biografen i Fredericia møder vi Helle Broen, som sætter ord på en branche, der de seneste år har været under markant pres. Biografbranchen har ifølge hende været igennem nogle meget udfordrende år. I 2019 blev der solgt 13 millioner biografbilletter i Danmark. Sidste år blev der solgt 9,5 millioner. Det er et meget markant fald, og et fald, der har kunnet mærkes i hele branchen.

Årsagerne er mange. Det handler både om færre store film, ændrede publikumsvaner og et marked, der har skiftet karakter. I 2019 havde biograferne næsten en blockbuster hver anden uge. Det er der ikke længere. Men når de gode film kommer, så kommer publikum også.

I begyndelsen af 2025 var publikum stadig lidt tilbageholdende. Der var gode film på plakaten, men ikke de titler, som virkelig får folk til at ændre planer og tage i biografen spontant. Det billede ændrede sig senere på året, hvor film som Ternet Ninja, Den sidste viking og Rejseholdet fuldstændig ændrede dynamikken. De film trak publikum tilbage i en grad, man ikke har set i lang tid.

Særligt danske film har klaret sig meget flot. Publikum har taget dem til sig, og det bekræfter ifølge Helle Broen, at biograferne stadig har en helt særlig plads, især når der er film, der taler direkte ind i en dansk virkelighed og fortælletradition.

Året går mod sin afslutning med nye forventninger. Panorama Biografen slutter 2025 af med titler som Avatar og Zootropolis, som allerede har et rigtig godt publikumstræk. Især Avatar sælger mange billetter til 3D-forestillingerne, fordi det er den film, der virkelig viser, hvad 3D-formatet kan, når det bruges rigtigt. Publikum ved, at Avatar leverer den bedste 3D-oplevelse, og det kan tydeligt ses i forsalgstallene, hvor det er 3D-forestillingerne, der bliver valgt først.

Der er altid fyldt godt op med søde sager, popcorn og kolde drikkevarer hos Panorama i Fredericia.

December har sin helt egen stemning i biografen. Det er en måned med en meget afslappet og behagelig atmosfære. Folk kommer ikke ind med stress. De kommer for at hygge sig, for at sidde ned, for at se en god film og måske drikke en kop kaffe eller spise popcorn. Biografen bliver et sted, hvor man trækker stikket og giver sig selv lov til bare at være til stede.

Julen kan også ses i husets udsmykning. Panorama har medarbejdere, der ganske enkelt elsker at pynte op. Allerede i november begynder de at spørge, om de må gå i gang. Det giver biografen et varmt og imødekommende udtryk i december.

Når det gælder anbefalinger til julebiografturen, har Helle Broen flere klare bud. Til børnefamilierne anbefaler hun Zootropolis og Rejsen mod Nord. Rejsen mod Nord er en meget smuk film, der bygger på H.C. Andersens Snedronningen. Mads Mikkelsen lægger stemme til en af hovedrollerne, og filmen har en stemning, der passer godt til vinter og jul. Ønsker man derimod en visuel oplevelse i absolut topklasse, er Avatar det oplagte valg.

Panorama Biografen har også valgt at afprøve noget nyt. For dem, der ikke har planer den 1. januar, eller som bare vil slappe af, har biografen skabt et særligt tilbud. Mange ligger alligevel under dynen den dag, så tanken var, at man lige så godt kunne tage dynen og hovedpuden med i biografen. Responsen har været overraskende stor. Mange har allerede spurgt ind til det, og behovet er tydeligt. Der er plads til et stille og uhøjtideligt mødested på årets første dag.

Med låge 16 har vi fået et kig ind i Panorama Biografens december. En måned med store film, rolige stunder, julepynt, fællesskab og nye traditioner. Et sted, hvor historier stadig samler mennesker og giver dem lyst til at sætte sig ned og dele en oplevelse sammen.

I morgen åbner vi låge 17. En ny fortælling. Endnu en del af Fredericias jul.

Låge 15: Din Tøjmand Sejersen: Et levende julevindue midt i Fredericia

Analyse rejser spørgsmål: Kunne Fredericia bruge 361 millioner kroner mindre?

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hvis Fredericia og Middelfart brugte deres penge lige så effektivt som landets mest veldrevne kommune, Vejle Kommune, kunne der hvert år frigøres hundredvis af millioner kroner lokalt. En analyse sætter tal på, hvor effektivt kommunerne forvalter skatteborgernes penge – og hvad det betyder for borgernes hverdag.

Hvis Fredericia og Middelfart brugte deres penge lige så effektivt som landets mest veldrevne kommune, kunne der hvert år frigøres hundredvis af millioner kroner lokalt. Det viser en analyse fra CEPOS, som endnu en gang sætter tal på et spørgsmål, der ellers ofte gemmer sig bag politiske formuleringer og budgetaftaler: Hvordan forvalter kommunerne egentlig skatteborgernes penge?

Analysen rangerer alle landets 98 kommuner efter udgiftseffektivitet og viser, hvor stort et såkaldt kommunepotentiale hver enkelt kommune har. Altså hvor mange penge der i princippet kunne spares, hvis kommunen havde samme udgiftsniveau som den mest effektive kommune i landet.

Og selvom det igen er Vejle, der topper listen, er det i Trekantområdet især Fredericia og Middelfart, der giver anledning til eftertanke.

Efter nytår overtager Peder Tind ansvaret som borgmester i Fredericia Kommune, hvor en ny analyse peger på et betydeligt økonomisk potentiale – og dermed et klart politisk råderum i de kommende år.

Fredericia: Et potentiale på 361 millioner kroner

Fredericia Kommune placerer sig i analysen blandt de kommuner, der har et relativt stort økonomisk råderum, hvis driften blev strammet op. Ifølge CEPOS kunne Fredericia i 2024 have brugt omkring 361 millioner kroner mindre, hvis kommunen havde haft samme udgiftseffektivitet som den bedste kommune.

Det svarer til knap 9 procent af kommunens samlede nettodriftsudgifter.

Omsat til hverdagsøkonomi betyder det, at en almindelig arbejderfamilie i Fredericia – ifølge analysen – betaler omkring 17.900 kroner mere i skat om året, end hvad der ville være nødvendigt ved et mere effektivt udgiftsniveau.

CEPOS understreger, at analysen ikke siger, at Fredericia er dårligt drevet. Men den peger på, at kommunen bruger markant flere penge pr. indbygger, end hvad befolkningssammensætningen isoleret set tilsiger.

Det er et følsomt regnestykke i en kommune, hvor den politiske debat ofte handler om pres på velfærden, stramme budgetter og behov for flere midler – særligt på social- og ældreområdet.

Middelfart: Bedre placeret – men stadig et regnestykke

I Middelfart Kommune er tallene mindre end i Fredericia – men stadig markante. Ifølge analysen kunne Middelfart i 2024 have reduceret sine udgifter med omkring 101 millioner kroner, hvis kommunen havde haft samme udgiftsniveau som den mest effektive kommune. Det svarer til cirka fire procent af nettodriftsudgifterne og betyder, at en gennemsnitlig arbejderfamilie i Middelfart betaler omkring 6.300 kroner mere i skat om året, end hvad analysen indikerer ville være nødvendigt. Middelfart placerer sig dermed i den mere effektive halvdel af landets kommuner, men analysen viser samtidig, at der fortsat er et økonomisk råderum, som – afhængigt af de politiske prioriteringer – enten kunne omsættes til lavere skat eller øget velfærd.

Hvorfor sammenlignes kommunerne overhovedet?

CEPOS’ analyse bygger på begrebet udgiftsbehov. Det er et mål for, hvad en kommune forventes at skulle bruge, når man tager højde for blandt andet antallet af skolebørn, ældre, førtidspensionister og sociale forhold.

Udgiftsbehovet fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og gør det muligt at sammenligne kommuner med meget forskellige forudsætninger.

Når Fredericia og Middelfart alligevel fremstår med et betydeligt kommunepotentiale, skyldes det altså ikke, at kommunerne har flere udsatte borgere end andre – men at udgifterne ligger højere, end hvad befolkningssammensætningen isoleret set forklarer.

Vejle: Benchmark – ikke undskyldning

Igen i år er Vejle Kommune den mest udgiftseffektive kommune i Danmark. Det har den været siden 2011, og derfor fungerer Vejle som det faste benchmark i analysen.

CEPOS bruger ikke Vejle som et ideal i politisk forstand, men som et økonomisk referencepunkt: Hvis én kommune kan levere velfærd på dette udgiftsniveau, er det i princippet muligt for andre at nærme sig.

Det betyder ikke, at Fredericia eller Middelfart bare kan kopiere Vejle. Men det betyder, at forskellene ikke kan forklares med geografi eller demografi alene.

Et politisk valg – ikke en naturtilstand

CEPOS’ forskningschef Karsten Bo Larsen peger på, at analysen udfordrer den udbredte fortælling om, at kommunerne primært mangler penge. Ifølge ham handler det i mange tilfælde i lige så høj grad om prioritering, ledelse og effektiv drift.

Det gør analysen politisk sprængfarlig – også lokalt. For hvis Fredericia i princippet kunne frigøre 361 millioner kroner, rejser det uundgåeligt spørgsmål om, hvorfor det ikke sker. Og om det er viljen, evnen eller de politiske prioriteringer, der sætter grænsen.

I Middelfart er spørgsmålet mildere, men stadig relevant: Skal man acceptere et effektivitetstab på 100 millioner kroner – eller skal der skrues yderligere på styringen?

Når regnearket møder virkeligheden

CEPOS’ analyse siger ikke, hvor der skal spares. Den siger heller ikke, at der nødvendigvis er tale om ”nemme” penge. Effektivisering kan betyde ændrede strukturer, færre administrative lag, anderledes institutionsdrift eller politisk upopulære beslutninger.

Men analysen gør én ting klart:

For både Fredericia og Middelfart er spørgsmålet om kommunaløkonomi ikke kun et spørgsmål om at få flere penge udefra – men også om, hvordan de eksisterende bruges. Og det er i sidste ende et lokalt, politisk valg.

”Vi har stadig et stykke arbejde at gøre,” siger Cecilie Roed Schultz (Ø)

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En ny national undersøgelse viser, at tilfredsheden på landets plejehjem generelt er høj. Men i Fredericia peger tallene også på udfordringer – især når det gælder tryghed, kontinuitet og tillid til at få mere hjælp. Medlem af Senior- og Socialudvalget, Cecilie Roed Schultz (Ø), mener, at resultaterne viser, at der stadig er et stykke arbejde, som kommunen er nødt til at tage alvorligt i den kommende 

Hvordan opleves hverdagen egentlig på landets plejehjem – set med beboernes egne øjne?

Det spørgsmål har Danmarks Statistik forsøgt at besvare i en ny, landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse, som er gennemført i foråret 2025 som led i ældrereformen. Undersøgelsen er den første af sin slags og skal fremover gentages hvert andet år, så både kommuner og politikere får et fast pejlemærke for kvaliteten i ældreplejen.

På landsplan tegner undersøgelsen et overordnet positivt billede. Ni ud af ti plejehjemsbeboere angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Men når man ser nærmere på de enkelte kommuner – herunder Fredericia – bliver billedet mere sammensat.

I Fredericia er tilfredsheden fortsat høj, men på en række centrale spørgsmål ligger kommunen under landsgennemsnittet. Det gælder især tryghed, kontinuitet i medarbejderne og tilliden til, at man kan få mere hjælp, hvis behovet vokser.

For Cecilie Roed Schultz (Ø), der er medlem af Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, er tallene derfor både en bekræftelse og en advarsel.

»Ja, det ser ud til, at der har vi stadig et stykke arbejde at gøre,« siger hun.

Hvad viser undersøgelsen?

Undersøgelsen bygger på svar fra næsten 10.000 plejehjemsbeboere i 93 kommuner. I Fredericia har 67 beboere deltaget. De er blevet spurgt om alt fra den hjælp, de modtager, til oplevelsen af tryghed, maden, selvbestemmelse og tilliden til systemet.

Når det gælder den samlede tilfredshed med hjælpen, svarer et stort flertal af beboerne i Fredericia, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Men på spørgsmålet om tryghed svarer 64 procent, at de i høj grad føler sig trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent.

Endnu større er forskellen, når beboerne bliver spurgt, om de har høj tillid til, at de vil få mere hjælp, hvis deres behov øges. Her svarer 42 procent i Fredericia ja, mens landsgennemsnittet ligger på 69 procent.

Det er netop de tal, Cecilie Roed Schultz hæfter sig ved.

Tryghed er mere end tilfredshed

Ifølge Enhedslisten er det ikke nok, at beboerne samlet set er tilfredse.

»Man kan godt være tilfreds og samtidig føle sig utryg. Tryghed handler om noget mere grundlæggende – om at vide, at hjælpen er der, når man får brug for den, og at man bliver mødt af mennesker, der kender én,« siger hun.

Hun peger på, at kontinuitet spiller en afgørende rolle. Hvis beboerne ofte møder nye ansigter, kan det være svært at opbygge tillid – især for ældre mennesker, der i forvejen er i en sårbar livssituation.

Undersøgelsen viser da også, at relativt få beboere i Fredericia oplever i høj grad at blive mødt af de samme medarbejdere. De fleste svarer, at det kun sker i nogen grad.

Ældrereformen giver muligheder – men ikke mirakler

Undersøgelsen er gennemført lige inden ældrereformen for alvor er trådt i kraft. Reformen har blandt andet til formål at give de ældre mere selvbestemmelse, bedre kontinuitet og større oplevelse af sammenhæng i plejen.

Cecilie Roed Schultz ser reformen som et vigtigt redskab – men understreger, at den ikke automatisk løser problemerne.

»Reformer gør ikke noget i sig selv. Det er den måde, vi vælger at bruge dem på lokalt, der afgør, om de gør en forskel for de ældre,« siger hun.

For hende handler det om, at tallene fra undersøgelsen bliver omsat til konkret handling – ikke blot noteret i et regneark.

Der skal prioriteres tydeligt

Et centralt budskab fra Cecilie Roed Schultz er, at Fredericia ikke skal forsøge at forbedre alle områder på én gang.

»Vi skal turde prioritere. Undersøgelsen viser tydeligt, hvor udfordringerne er størst. Det er dér, vi skal sætte ind først,« siger hun.

Hun peger på, at tryghed og tillid bør være blandt de øverste prioriteter i den kommende tid – også selv om det kan betyde, at andre områder må vente.

»Hvis de ældre ikke føler sig trygge, så betyder alt det andet mindre. Så det er dér, vi skal starte.«

Også lyspunkter i Fredericia

Samtidig understreger hun, at undersøgelsen ikke kun viser problemer. Et område, hvor Fredericia klarer sig særligt godt, er maden. Her er tilfredsheden højere end på landsplan.

»Det er vigtigt også at anerkende det, der fungerer. For det giver os noget at bygge videre på. Og mad er ikke en lille ting – det er et dagligt højdepunkt for mange ældre,« siger hun.

Hun mener, at de positive erfaringer kan bruges aktivt i arbejdet med at løfte andre dele af plejen.

Et redskab – ikke en dom

For Enhedslisten er undersøgelsen først og fremmest et arbejdsredskab.

»Det her er ikke en karakterbog, men et redskab. Det fortæller os, hvordan det opleves at være borger i vores ældrepleje. Og den viden forpligter,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun håber, at både politikere, ledere og medarbejdere vil bruge resultaterne aktivt i den kommende tid – og ikke mindst lytte til de ældre selv.

»Hvis vi vil have en værdig ældrepleje, så skal vi tage beboernes oplevelser alvorligt. Også når de er kritiske.«

I den kommende tid vil AVISEN bringe flere interviews med medlemmer af Senior- og Socialudvalget, hvor fokus er på, hvordan Fredericia konkret vil arbejde videre med undersøgelsens resultater.

Tallene er nu kendt. Spørgsmålet er, hvad kommunen vælger at gøre med dem.

Ny undersøgelse: Fredericia under landsgennemsnittet på centrale ældreområder

Ny undersøgelse: Fredericia under landsgennemsnittet på centrale ældreområder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En ny national tilfredshedsundersøgelse viser, at ni ud af ti plejehjemsbeboere på landsplan er tilfredse med den hjælp, de får. I Fredericia er billedet mere nuanceret: Meget fungerer godt – men på centrale områder som tryghed, kontinuitet og tillid til at få mere hjælp ligger kommunen under landsgennemsnittet. Ifølge næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), kalder tallene på skarp prioritering og mere nærværende ledelse i den kommende tid.

Plejehjemmene har fået et nyt nationalt termometer. For første gang i ældrereformens spor er tilfredsheden blandt beboere på plejehjem målt, så man både kan se et samlet landsbillede og et kommunebillede. På landsplan fortæller tallene en historie om høj grundlæggende tilfredshed. I Fredericia tegner der sig et mere nuanceret billede: Meget fungerer, noget fungerer rigtig godt – men på helt centrale spørgsmål om tryghed og tillid ligger kommunen under landsgennemsnittet.

Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik i foråret 2025 og bygger på svar fra næsten 10.000 plejehjemsbeboere i 93 kommuner. I Fredericia har 67 beboere deltaget. Det gør tallene relevante som pejlemærke, men også som et materiale, der skal læses med omtanke, fordi det netop er beboernes oplevelser og følelser, der omsættes til procenter.

Samlet set er tilfredsheden med hjælpen på Fredericias plejehjem høj. 88 procent angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Alligevel ligger kommunen under landsgennemsnittet, hvor tilfredsheden samlet set er endnu højere. Samtidig er andelen af utilfredse beboere i Fredericia større end på landsplan.

Ifølge næstformand i Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, Kirsten Hassing Nielsen (C), er det vigtigt at holde fast i begge dele af billedet.

»Dels er der rigtig mange, der føler sig trygge og tilfredse, og det skal vi huske. Men når vi ligger under landsgennemsnittet, skal vi være nysgerrige på, hvad der ligger bag. Hvad er det, vi kan gøre bedre i Fredericia, så vi løfter os samlet set?« siger hun.

Tryghed og tillid halter

Et af de mest centrale spørgsmål i undersøgelsen handler om tryghed. I Fredericia svarer 64 procent af beboerne, at de i høj grad føler sig trygge ved medarbejderne, der kommer hos dem. På landsplan er tallet 71 procent. Forskellen er ikke dramatisk – men den er markant nok til at vække politisk opmærksomhed.

Endnu tydeligere bliver forskellen, når beboerne bliver spurgt, om de har tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov øges. Her svarer 42 procent i Fredericia, at de i høj grad har den tillid. På landsplan er tallet 69 procent.

»Det er et tal, vi skal tage meget alvorligt. For det handler om noget helt grundlæggende: følelsen af sikkerhed i hverdagen og tilliden til, at hjælpen følger med, når livet ændrer sig,« siger Kirsten Hassing Nielsen (C).

Hun peger på, at forklaringerne kan være mange. Et højt vikarforbrug kan spille ind. Unge og uerfarne medarbejdere kan gøre beboerne mere utrygge. Men ifølge hende er der én faktor, der går igen.

Ledelse er afgørende

»Jeg tror grundlæggende, at det handler om ledelse. God og nærværende ledelse. Ledere på plejehjemmene skal bruge så meget som muligt af deres tid på plejehjemmene. Punktum,« siger hun.

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen (C) er det afgørende, at lederne ikke forsvinder ind i møder og administrative opgaver, men er synlige og kendte ansigter i hverdagen.

»Alle beboere skal vide, hvem lederen er. Jeg har selv besøgt et plejehjem i Fredericia, hvor en beboer fortalte, at de aldrig havde set lederen. Det duer simpelthen ikke. Ledelsens tilstedeværelse smitter direkte af på medarbejdernes tryghed – og dermed også på beboernes.«

Undersøgelsen viser også, at kontinuiteten er udfordret. Kun hver femte beboer i Fredericia oplever i høj grad, at det er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. De fleste svarer, at det kun er i nogen grad. Det kan være nok til, at relationer bliver mere skrøbelige.

Madkvaliteten er et lyspunkt

Midt i de mere bekymrende tal er der også områder, hvor Fredericia klarer sig særdeles godt. Ét af dem er maden.

84 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia er tilfredse eller meget tilfredse med maden – et tal, der ligger klart over landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige tilfredshed med maden er også højere end i resten af landet.

»Det glæder mig virkelig. Maden er et af dagens højdepunkter for mange ældre. God mad er ikke bare ernæring – det er livskvalitet,« siger Kirsten Hassing Nielsen (C).

Også på spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne kommer, når beboerne har behov for hjælp, ligger Fredericia over landsgennemsnittet. Det peger på, at tilgængeligheden fungerer, selv om trygheden og kontinuiteten kan opleves mere svingende.

Stabilitet er nøgleordet

For Kirsten Hassing Nielsen (C) er det netop udsvingene, der bekymrer mest.

»Det, der bekymrer mig allermest, er, når vi svinger meget. Mit ønske er, at vi ligger stabilt på et højt niveau. Ikke at nogle plejehjem gør det fantastisk, mens andre halter.«

Hun advarer samtidig mod at ville løse alle problemer på én gang.

»Vi skal ikke gabe over det hele. Vi skal turde prioritere. Udvælge nogle områder, arbejde målrettet og intensivt med dem – og så gå videre til det næste. Ellers risikerer vi, at intet for alvor flytter sig.«

Et pejlemærke for den kommende tid

Undersøgelsen er den første af sin slags efter ældrereformens vedtagelse og skal fremover gentages hvert andet år. Dermed bliver den et centralt redskab for kommunerne.

»Vi kan bruge den som et pejlemærke. Både for det, vi gør godt, og det, vi skal gøre bedre. Og så skal vi turde handle på den viden, vi får,« siger Kirsten Hassing Nielsen (C).

I den kommende tid vil AVISEN bringe en række interviews med de øvrige politikere i Senior- og Socialudvalget. Spørgsmålet er det samme for dem alle: Hvordan omsætter Fredericia en generelt høj tilfredshed og stærke enkeltområder til mere stabil tryghed, større kontinuitet og markant højere tillid blandt plejehjemsbeboerne?

Tallene ligger nu på bordet. Nu begynder det politiske og ledelsesmæssige arbejde for alvor.

Tre timer i sadlen for et godt formål: Fredericia cykler for kræftramte børn og familier

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Den 23. januar bliver forhallen i Fredericia Idrætscenter forvandlet til et pulserende cykelfelt, når Cycling for Cancer løber af stablen. Et tre timer langt spinningevent, hvor alt overskud går direkte til Charity for Cancer, som støtter børn og pårørende til kræftramte.

Bag arrangementet står Fredericia Idrætscenter, og ifølge Anika Rasmussen, eventkoordinatorelev i centeret, er ambitionen klar: at skabe et trygt, energifyldt og meningsfuldt arrangement, hvor fællesskab og velgørenhed går hånd i hånd.

»Cycling for Cancer er et tre timers spinningevent, hvor vi samler penge ind til Charity for Cancer. Vi sætter det hele op i Fredericia Idrætscenter med lys, lyd og god stemning, så det bliver en sjov og tryg oplevelse for alle,« fortæller hun.

Sådan foregår det

Deltagerne bliver tildelt en cykel ved ankomst og cykler som en del af et samlet felt, guidet af skiftende instruktører, der holder energien oppe gennem alle tre timer. Distancen, man cykler, kan bruges til at samle sponsorater, og der er ingen øvre grænse for, hvor meget man kan donere pr. kilometer.

»Det er både deltagergebyret og de sponsorater, man kan samle ind, der skaber overskuddet. Takket være aftaler med vores samarbejdspartnere går langt størstedelen af indtægterne næsten ubeskåret til Charity for Cancer – der er kun en mindre del til administration, som der altid vil være i den slags arrangementer,« siger Anika Rasmussen.

Eventet henvender sig både til private og virksomheder. Virksomheder råder over deres egen cykel og opfordres til at stille hold på tre personer, så man kan skiftes undervejs. Det giver fleksibilitet – og styrker fællesskabet.

God opbakning – håb om endnu flere

Interessen for arrangementet er allerede god. Omkring 30 deltagere er tilmeldt, og arrangørerne håber, at endnu flere vil bakke op – enten ved at deltage, købe ekstra madbilletter eller støtte gennem sponsorater.

»Mange synes, det lyder som et fedt arrangement, og opbakningen indtil videre har været rigtig god. Vi håber selvfølgelig, at endnu flere vil være med og støtte sagen,« siger Anika Rasmussen.

Mad og fællesskab efter cyklingen

Når de tre timers cykling er slut, fortsætter aftenen i ADP Lounge, hvor deltagerne kan klæde om og samles til aftenbuffet og hygge.

»Det er vigtigt for os, at det ikke kun handler om at cykle, men også om at være sammen bagefter. Det giver plads til netværk, snak og fællesskab,« siger Anika Rasmussen.

Hun lover samtidig høj energi under selve eventet.

»Der er en instruktør fra Charity for Cancer, som er kendt for at kunne motivere folk og skabe god stemning. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver både sjovt og meningsfuldt.«

Cycling for Cancer – kort fortalt

Cycling for Cancer afholdes den 23. januar i Fredericia Idrætscenter. Deltagerne cykler fra kl. 16.00 til 19.00, hvorefter aftenen rundes af med buffet og samvær i ADP Lounge. Hele overskuddet går direkte til Charity for Cancer.

For arrangørerne handler det i sidste ende om én ting:

At træde kræften lidt længere væk – sammen.

123...759Side 1 af 759
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER