Fisk, sol og fulde fortovsborde: Møllers Fiskehus har åbnet dørene i Middelfart

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

GASTRONOMI. Der hænger et nyt skilt ud over Østergade i Middelfart, hvidt og ovalt, med en fisk i midten og ordene »Møllers pop-up, anno 1948, bygger på gamle familietraditioner«. Under det stod borde og stole stillet frem på fortovet, sorthvide flettede stole og runde marmorborde, parasoller slået op mod solen, og inde bag disken lå rækken af røgvarer, salater og friske retter klar til den første dag. Møllers Fiskehus har åbnet i byen, en midlertidig butik, der kun skal stå sommeren over.

Det er enden på en lang vej ind i Middelfart, og samtidig en tilbagevenden til begyndelsen. Lokalet på Østergade, hvor Steensgaard Ost & Delikatesse tidligere holdt til, lige over for Kvickly og bag Lagkagehuset, var det allerførste sted, familien Møller kiggede på, dengang de første gang ledte efter en plads i byen. Mellem dengang og nu ligger en stribe forsøg andre steder, i den gamle Danske Bank, hos Slagter Lund og med en streetfoodvogn på havnekajen, der alle løb ud i sandet. Til sidst endte de tilbage, hvor det hele startede.

Premieredagen bød på røgvarer, salater og retter over disken.

Bag butikken står Karoline Jørgensen og Ida Kjergaard sammen med Erik Møller, og da vi fanger Karoline Jørgensen på den første åbningsdag, er der ikke meget tid at give af. »Det er gået rigtig godt. Der har været mange kunder, synes vi, og vi har i hvert fald haft nok at se til. Vi har haft nogle mega gode unge mennesker, som bare er gået i gang og har arbejdet virkelig hårdt. Det er dejligt.«

Modtagelsen i byen har været varm, fortæller hun, og ikke kun fra dem, der kom for at købe. Mange er stukket hovedet indenfor af nysgerrighed. »Folk har været virkelig positive. Mange er egentlig også bare kommet ind for at sige hej, hilse på og fortælle, at de kommer igen en anden dag,« siger hun.

Køkkenet havde travlt fra første åbningsdag.

En del af pointen med dette lokale er det, der ligger udenfor, bordene på fortovet, hvor man kan sætte sig med en tallerken i solen. Og det blev der taget godt imod på premieredagen. »Der har været mange, der har siddet ude og spise. Jeg synes virkelig, det er vigtigt, at man kan komme ud og sidde og nyde sommervejret,« fortæller hun. Hvad man kan få, ligner i grove træk det, fiskehuset er kendt for fra sine øvrige butikker, men i en udgave skåret til gaden og det gode vejr. »Det er lidt det samme som i vores andre butikker, med et udvalg af vores røgvarer og salater. Og så har vi vores retter, som man enten kan tage med hjem eller spise herude, smørrebrød, stjerneskud, fisketapas, fish and chips, ja, alt hvad man har lyst til.«

Sommervejret trak folk udenfor.

Og ordet på skiltet bliver stående. Det er stadig en pop-up, og det er der ikke lavet om på. »Planen er, at vi kører hen over de her måneder, og så ser vi, hvad der sker,« slutter Karoline Jørgensen. Sidste åbningsdag er sat til 1. oktober, og hvad der ligger på den anden side af den dato, er endnu et åbent spørgsmål.

For nu handler det om sommeren, om de fyldte borde på fortovet og om en fiskedisk, der har fundet hjem i et lokale, byen først så den i for længe siden. Resten må de kommende måneder vise.

Shots og hvide huer: Middelfart fejrede sine studenter i gaderne

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

LOKALT. En hel by, der klæder sig på til at sige tillykke. De gule blomsterkugler hang i snore hen over gågaden, Dannebrog stod ud fra facaderne, og nede mellem de gamle købmandshuse begyndte de hvide huer at samle sig, da Middelfart Gymnasium & HF fredag formiddag sendte en ny årgang studenter ud i sommeren og ud i byen.

For det er en del af det, der gør dagen særlig i Middelfart. Efter dimissionen inde på gymnasiet, efter talerne, eksamensbeviserne og receptionen foran skolen, flytter fejringen ud i gaderne, hvor hele byen er med. »Så er vi nået til noget af det allerdejligste ved i dag, nemlig at gå igennem byen og lade byen fejre sine studenter,« lød det fra rektor Betina Axelsen, inden hun sendte flokken afsted. »Det er en fantastisk tradition, og hvert år er det så hjertevarmt at se, hvor meget Middelfart elsker sine studenter.«

Under de gule blomsterkugler bevægede flokken sig ned mod Nytorv, navn ved navn på de nybroderede huer.

Derfra gik det ned gennem gågaden mod Nytorv, med en højtaler i spidsen og gule veste til at passe på de unge, hvor trafikken krydsede. Og undervejs ventede byen med sit eget bidrag. Flere steder langs ruten havde butikkerne stillet frem, og da studenterne nåede frem til en orange rullevogn midt i menneskemængden, stod den fyldt til sidste plads med små farvede shots. Hænder strakte sig frem fra alle sider, huerne bøjede sig ind over vognen, og et øjeblik var hele gaden ét forsøg på at nå et glas, før vognen var tom.

Da studenterne nåede frem, ventede byen med en orange rullevogn fyldt med farvede shots.

Da studenterne havde samlet sig, fik de ordet fra byens øverste. Borgmester Anders Møllegård havde taget plads foran flokken, og hans tale var lige dele afsked og opfordring til at kaste sig ud i det hele. »I dag handler det ikke kun om, at I forlader noget. Det handler endnu mere om, hvad I nu går ud til. Foran jer ligger hele verden, større, mere uforudsigelig og mere spændende, end den nogensinde har været før.«

Under gågadens gule blomsterkugler bevægede en hel årgang sig mod Nytorv.

Han talte om, at livet sjældent følger en lige linje, at der er omveje og tilfældigheder, nye møder, fejl og succeser, man aldrig havde planlagt, og at det er helt i orden at fare lidt vild undervejs. Nogle af jer ved præcis, hvad næste skridt skal være, sagde han, andre har ikke en anelse, og sandheden er, at begge dele er fint.

Hænderne strakte sig frem fra alle sider, og et øjeblik var hele gaden ét forsøg på at nå et glas.

Undervejs fik han også vendt det spørgsmål, der før eller siden indhenter de fleste, nemlig hvem man er, når man ikke længere er det, man plejede at være. Han knyttede det til en bestemt student, Anton, tidligere formand for Fun, festudvalget på gymnasiet, og spurgte med et glimt, hvad man egentlig er, når man ikke længere er formand. Det fantastiske ved at blive voksen, lød pointen, er, at man får lov at opdage helt nye sider af sig selv.

Og det var dér, han landede den vigtigste besked, at det ikke er titlerne eller tallene, der bærer en videre, men menneskene omkring en. »Karakterer åbner døre, men mennesker åbner langt flere. Så lov mig, at I er nysgerrige, modige og ordentlige, og at I tager ansvar. Verden har ikke brug for mennesker, der er perfekte, men for mennesker, der tør engagere sig og skabe fællesskaber.«

Skål for tre år, der nu var bragt i mål, og for alt det, der venter forude.

Han rundede af med en linje fra TV-2, »kys det nu, det satans liv«, og med en sidste, lokalpatriotisk bøn, møntet på en borgmester, der gerne vil holde på sine unge. »Husk nu at vende tilbage til kommunen igen, når I har lavet alle fejlene. Vi har brug for jer,« sluttede han.

Derfra fortsatte dagen videre gennem byen mod Les Lanciers på Traaden og siden studenterbar og hygge på Gamborg Bryghus. Men det billede, der blev hængende, var det fra gågaden, hvor en hel by havde stillet sig op for at se sine unge gå forbi i hvidt og hvide huer, en sidste gang samlet, før sommeren og resten af livet tog over.

På vej mod dagens næste stop, dansen på Traaden.

Fra rottehaler til grå hår blev sommeren sunget ind med tusind is

Af
Thea Dyhrberg
-
0

LOKALT. Der er dage, hvor en hel skole ikke kan rummes inden for sine egne mure, og sidste skoledag er sådan en. Fredag middag var det igen tid, og det stykke af Gothersgade, der løber forbi Sct. Knuds Skole & Børnehave, var holdt op med at ligne en ganske almindelig gade. Den var blevet til et forsamlingssted, hvor børnehavebørn stod skulder ved albue med teenagere i landsholdstrøjer, og hvor forældre og en pæn flok bedsteforældre havde fundet vej hen for at se, hvad al ståhejen gik ud på.

Ordene sad næsten fast, og det, der manglede, tog stemmerne med.

Inde i flokken stod børnene og repeterede teksten med hinanden, om de nu kunne den, og det kunne de udmærket, hver eneste linje. Og så gik det løs. Som opvarmning lød Birthe Kjærs »Sommer og sol«, og da den var sunget igennem, fulgte selve feriesangen, der blev sunget, skrålet og til sidst nærmest råbt ud over gaden, »ferie, ferie, ferie«, mens hænder røg i vejret og de voksne, der havde fået en sangtekst stukket i hånden, gav los på lige fod med de små.

Som det sidste vers ebbede ud, lød en anden og mindst lige så velkendt lyd ned gennem Gothersgade, klokkespillet fra en Hjem-Is-bil, der kom rullende langsomt ind i menneskemængden. Derfra var der ingen tvivl tilbage om, hvad festen skulle ende med.

Da sidste vers ebbede ud, lød der en anden velkendt klang ned gennem gaden.

Tusind is blev der delt ud, og de blev ikke kun delt til skolens egne. Skolen havde på forhånd sørget for, at der var rigeligt til alle, også til dem der bare var standset op for at kigge, så ingen skulle gå derfra uden. Der var is til både dem med rottehaler endnu og dem med de grå stænk i håret, til naboer, gæster og et par tilfældige turister, der havde forvildet sig ind i det hele.

»Det er jo en fest i dag,« fortæller skoleleder Joachim Grundtvig, mens isbilen arbejder bag ham. »Børnene glæder sig helt vildt til, at det bliver sommerferie. Vi starter med hygge og morgenmad. Nogle har været på stranden og spise, andre har været hjemme hos lærerne. Bagefter går vi i Trinitatis Kirke til en sommergudstjeneste, hvor vi synger nogle flotte sange og salmer. Så er det blevet en tradition, at vi kommer herned. Det er næsten ikke en hemmelighed længere, men vi skal give den gas. Jeg tror, vi har givet tusind is ud i år.« Og det er ikke kun eleverne, der får, understreger han. »Der er masser af bedsteforældre og forældre, erhvervsdrivende fra byen og gæster. Der har lige været nogle englændere og nogle tyskere forbi. Alle får bare is,« siger han med et stort smil.

Nummer ti på ryggen og sommerferie forude. Sangen samlede både små og store på gaden.

For skolelederen ligger der noget i selve den måde at sætte punktum for året på, en bevidst frihed fra alt det, der ellers styrer en skoledag fra morgen til eftermiddag. Hvor resten af kalenderen er lagt i faste rammer, er det her dagen, hvor rammerne får lov at falde. »Som skole arbejder man meget struktureret et helt år igennem, med alle vores store fællesaktiviteter. Det her er bare fællesskab, store og små sammen, og så ikke så meget system. Bare have lov til at give den gas og gå rundt mellem hinanden. Det er hyggeligt,« bemærker han.

Klokkespillet, der fik tusind is til at virke helt nært.

Spørger man ham, hvad året, der nu er forbi, har været kendetegnet af, bliver svaret afvæbnende jordnært. »Mange skoleår ligner hinanden, og det skal de næsten også. Det, der forandrer sig, er ofte alt det udenom, byggerier og renoveringer. Men grundlæggende har det været et skoleår med fuld knald på, masser af søde børn og dygtige personaler, der har haft det godt sammen.«

Tilbage stod bunkerne af tomme æsker, det sidste der vidnede om en hel skole, der lige havde sunget sig ind i sommeren.

Så var der ikke mere at sige om den sag, andet end at der nu ventede en sommer uden vækkeur og skoletasker. Børnene kunne gå derfra med deres familier, der var mødt frem til lejligheden, en is i hånden og en hel ferie forude. »Nu går folk på ferie, så bliver der lidt kedeligt, når børnene ikke er her. Og så glæder vi os til at de møder ind igen til august og starte op med fuld fart,« slutter Joachim Grundtvig, inden han forsvinder ind i myldret igen.

Bag ham tømtes Gothersgade langsomt for sang og fyldtes i stedet med lyden af cykler, der blev trukket fri, og af is, der skulle nås, før solen tog den. Snart stod kun nogle voksne tilbage og samlede de tomme isæsker i bunker, det sidste der vidnede om, at her havde en hel skole lige sunget sig ind i sommeren. Til august ringer klokken igen. Men indtil da er der ferie, ferie, ferie.

Sct. Knuds Skole & Børnehave synger »Ferie, ferie, ferie«.

Fuld på elløbehjul: Stribevis af fynboer standset – og en stime af tyverier ramte de ældre

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Det elektriske løbehjul var dagens helt store synder, da Fyns Politi gjorde status over døgnets sager. Hele otte personer blev sigtet for at køre spirituskørsel på elløbehjul – og næsten alle slap samtidig ikke for en ekstra sigtelse for at undlade at bruge hjelm.

Sagerne strakte sig over hele dagen og ramte folk i alle aldre og fra hele landet. I Odense alene blev en 20-årig mand, en 27-årig mand fra Aarhus, en 29-årig mand fra København, en 25-årig kvinde fra Aarhus og en 31-årig lokal mand alle standset på løbehjul med for meget alkohol i blodet. Flere af sagerne fandt sted på den samme gade, Falen, der således udviklede sig til noget af et omdrejningspunkt for berusede løbehjulsbilister. For en 33-årig mand fra Odense endte turen mere håndgribeligt galt på Gartnertorvet, hvor han kørte ind i hjørnet af et bed og væltede. En alkometertest afslørede, at han var over det tilladte, og han blev sigtet.

Også de mere klassiske rusmidler var i spil bag rattet. På Hjallesevej blev en 54-årig mand fra Odense sigtet for spirituskørsel i personbil og oven i købet for at være påvirket af euforiserende stoffer.

Imens var lommetyvene på spil flere steder, og det gik især ud over ældre på indkøb. I Langeskov blev en pung med kort og kontanter stjålet fra baglommen på en forurettet, og i Kerteminde forsvandt en pung fra en taske, efter at en mand havde skubbet til den forurettedes indkøbsvogn ved køddisken og var kommet helt tæt på. Det samme mønster gentog sig i Nyborg, hvor pungene blev stjålet fra tasker på henholdsvis Dronningensvej og Frisengårdsvej. I sidstnævnte tilfælde forsøgte tyven efterfølgende at hæve penge på kortet, men det var nået at blive spærret.

Der var også indbrud. I Brenderup Fyn blev et vindue listet op på Bubbelvej, mens en knust rude gav adgang til en bolig på Sdr. Boulevard i Odense, hvor der dog umiddelbart ikke blev stjålet noget.

I Odense kom det til flere voldsomme optrin på Elsesmindevej, hvor en forurettet blev skubbet flere gange og taget kvælertag på. Senere på aftenen blev en 47-årig mand fra Odense sigtet for vold, efter at han under tumult havde tildelt en forurettet et knytnæveslag. I en tredje episode samme sted blev en mistænkt klippet fri af sit armbånd og eskorteret ud af vagtpersonalet, efter at have slået en anden med knytnæve – men ingen ønskede at vidne.

Endelig blev hærværk og småforseelser noteret rundt om i byen. På Roesskovsvej blev en 24-årig mand fra Odense sigtet for hærværk, efter at han havde klatret rundt på en autotransport og i den forbindelse knækket en wire. Og på diskoteket i Svendborgs Frederiksgade fik dørmændene mistanke til en gæst, der opførte sig påfaldende. Da de låste toiletdøren op, fandt de den 19-årige mand fra Slagelse i færd med at gøre klar til at indtage euforiserende stoffer.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.

Stoffer bag rattet, indbrud i nattens mulm og ballade på diskotek: Travl døgnvagt for Fyns Politi

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi har haft en travl vagt, hvor særligt narkokørsel og en stribe indbrud trak overskrifterne på tværs af øen.

Flere bilister blev standset bag rattet i påvirket tilstand. I Brenderup Fyn blev en 34-årig mand fra Middelfart Kommune sigtet for både at køre i frakendelsestiden og for at være påvirket af euforiserende stoffer. Samme kombination gjorde sig gældende i Ringe, hvor en 32-årig mand blev sigtet for at køre uden førerret og under indflydelse af stoffer. I Odense måtte en 38-årig mand fra Odense Kommune på Tromsøgade tage imod en dobbeltsigtelse, idet han både kørte påvirket og i frakendelsestiden – og oven i købet i en uindregistreret bil.

Stofferne spillede også en rolle i to næsten enslydende harmonikasammenstød. På Assensvej i Tommerup holdt en bilist stille på grund af kødannelse, da en bil bagfra kørte ind i vedkommende. Føreren, en 45-årig mand fra Odense, testede positiv for euforiserende stoffer og blev sigtet. Et tilsvarende uheld udspillede sig på Bystævnevej i Odense V, hvor en 38-årig mand fra Nordfyns Kommune påkørte en holdende bil bagfra og efterfølgende blev sigtet for at have stoffer i blodet.

Også spritten var i spil. På Ejby Møllevej i Odense blev en 29-årig mand fra Odense Kommune i de tidlige morgentimer sigtet for spirituskørsel. I Svendborg gentog historien sig på næsten komisk vis for en 32-årig mand fra Odense, der ved nattetide blev standset på Frederiksgade og sigtet for at køre påvirket af stoffer – for så blot et par timer senere at blive standset igen og sigtet for præcis det samme.

Imens slog indbrudstyvene til flere steder. I Vissenbjerg var der to indbrud samme morgen: På Gadsbøllevej skaffede gerningsmændene sig formentlig adgang gennem et åbentstående vindue og slap af sted med kontanter og smykker, mens et opbrudt vindue gav adgang til en bolig på Stationsvej, hvor der endnu ikke er overblik over det stjålne. I Nyborg blev en dør brudt op på Grævlingevænget, hvorfra der blev stjålet smykker, og i Blommenslyst kom tyvene ind gennem en knust rude på Middelfartvej og tog smykker, kontanter og ure. I Odense blev desuden den forreste nummerplade fjernet fra en personbil parkeret på Nyborgvej.

Aftenen sluttede uroligt for en 18-årig mand fra Hillerød på diskoteket Crazy Daisy i Svendborg. Han blev gentagne gange afvist i døren på grund af beruselse, men forsøgte alligevel at løbe forbi dørmændene og ind på stedet. Han blev ført ud, hvor han ifølge politiet blev opfarende og truende over for en dørmand ved at gå helt tæt på, hvorefter han blev skubbet ud på gaden – direkte i armene på politiet, der stod klar og anholdt ham.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.

Vejle-investor sælger fra efter at have vendt skuden

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Ejendomsmægler og investor Johs Andersen har solgt sine Designa-køkkenbutikker efter tre års ejerskab, hvor forretningerne har gennemgået omfattende tilpasninger. Tilbage i 2023 overtog han majoriteten af fire store Designa-butikker i Vejle, Esbjerg, Aabenraa og Odense, og dengang var de økonomisk udfordrede efter en længere periode med fokus på større projektforretninger som nyopførte rækkehuse og erhvervsbyggeri, kombineret med et højt renteniveau.

»Butikkerne havde det svært, da vi overtog dem. De var involveret i en række store, tabsgivende projekter, som krævede markante tilpasninger,« siger Johs Andersen.

Siden overtagelsen er forretningerne blevet lagt markant om. Tabsgivende aktiviteter er afviklet eller frasolgt, og der er gennemført en målrettet strategisk tilpasning. I den proces er organisationen blevet reduceret, og i alt har 46 medarbejdere måttet forlade virksomheden. I dag er fokus rettet mod privatkunder, boligforeninger og mindre erhvervsopgaver samt udvalgte storkunder, virksomheden har haft et længere og godt samarbejde med – segmenter, der har skabt en mere stabil og bæredygtig drift.

Som led i transformationen blev butikken i Aabenraa solgt sidst på året i 2025, og nu er de resterende tre butikker afhændet samlet.

»Det har været en intens og lærerig proces med mange svære beslutninger undervejs. Vi har fået skabt en sund og rentabel forretning her i 2026, som nu er klar til næste fase,« siger Johs Andersen.

Han fremhæver samtidig den indsigt, arbejdet i branchen har givet ham.

»Jeg har lært utrolig meget af køkkenbranchen, som er både kompleks og konkurrencepræget. Designa står generelt et rigtig godt sted med et af markedets stærkeste produktprogrammer – danskproducerede køkkener med højt fokus på design, bæredygtighed og en fleksibilitet i hele værdikæden som giver konkurrencemæssige fordele,« siger han.

Investoren sender også en tak til samarbejdspartnerne.

»Vi har haft et meget positivt samarbejde med Designa-fabrikken i Kjellerup, herunder direktør Erik Høj, og vi ser frem til at følge butikkernes videre rejse fra sidelinjen,« siger Johs Andersen.

Salget har været en del af strategien fra begyndelsen.

»Det har fra start været en investeringscase. Målet har været at trimme forretningerne og få dem sendt videre, når fundamentet var på plads,« forklarer han.

Johs Andersen driver i forvejen ejendomsmæglerkæden EDC Domus, der er den største ejendomsmægleraktør i Trekantområdet med butikker i syv byer. Og han udelukker ikke nye eventyr.

»Jeg har fortsat rigeligt at se til, men opstår der en ny spændende virksomhedsmulighed, er jeg bestemt ikke afvisende,« afslutter en smilende Johs Andersen.

Mestertræner hædret med Kulturministerens Idrætspris

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Landstræner Nikolaj Jacobsen kan føje endnu en titel til samlingen. Manden bag det danske herrelandshold i håndbold er kåret som vinder af Kulturministerens Idrætspris 2026, efter han gennem en årrække har stået i spidsen for et hold, der har vist sig at være verdens bedste.

I begyndelsen af 2025 førte han holdet til dets fjerde VM-guld i træk, og i starten af 2026 kom EM-guldet oveni. Dermed kan Nikolaj Jacobsen kalde sig træner for et dansk herrelandshold, der på én gang er forsvarende verdens-, europa- og olympisk mester. Med en tydelig ledelsesstil, høje krav og en stærk holdkultur har han skabt et landshold, der både leverer resultater i absolut verdensklasse og begejstrer danskerne med seværdig håndbold.

Kulturminister Zenia Stampe lægger ikke skjul på sin begejstring.

»Nikolaj Jacobsen er en helt særlig træner og leder. Han har skabt historiske resultater og været med til at gøre det danske herrelandshold til verdens bedste med den ene ekstraordinære præstation efter den anden. Samtidig har han stået i spidsen for et landshold, som danskerne samles om, hepper på og føler sig som en del af. Med sin kombination af kompromisløshed, humor og menneskelighed har han skabt en kultur, hvor fællesskab, tillid og spilleglæde går hånd i hånd med præstationer i absolut verdensklasse. Det er svært ikke at lade sig imponere over både resultaterne og måden, de er skabt på,« siger hun.

Prisen blev uddelt af kulturministeren ved DM-ugen i Herning. Ud over Nikolaj Jacobsen var banelandsholdet i 4 kilometer holdforfølgelse samt Søren Vester og Niels Frandsen fra Æ’ Brokhold i Østsalling IF nomineret til årets idrætspris.

Fynsk uddannelsesfusion skal styrke efteruddannelsen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Syddansk Erhvervsskole og AMU-Fyn ønsker at slå sig sammen. De to skoler har indsendt en ansøgning om fusion til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og ansøgningen er kulminationen på en længere proces, hvor både strategiske, organisatoriske og økonomiske forhold er blevet grundigt belyst. Målet er at sikre og styrke et bæredygtigt udbud af efteruddannelse på Fyn og i Trekantområdet.

Tanken er, at AMU-Fyn fusioneres ind i Syddansk Erhvervsskoles organisation, så de to skoler kan drage nytte af fælles kompetencer og ressourcer til at dække arbejdsmarkedets behov for efteruddannelse. For formanden for Syddansk Erhvervsskole, Kim Aage Nielsen Birkerød, har vejen dertil været grundig.

»Vi har haft en grundig og konstruktiv proces, hvor vi i bestyrelsen har haft fokus på både kvalitet, relevans og bæredygtighed. Med fusionen styrker vi vores udbud og know-how inden for efteruddannelsesområdet. Det giver os mulighed for at skabe et mere samlet og sammenhængende uddannelsestilbud for både unge, voksne og erhvervslivet,« lyder det fra ham.

Fusionsplanerne kommer på et tidspunkt, hvor der er behov for at sikre et robust fundament for efteruddannelsesaktiviteterne, og det var AMU-Fyn, der tog det første skridt.

»AMU-Fyn står i en situation, hvor det har været vigtigt og nødvendigt at handle rettidigt for at sikre gode og stabile rammer for AMU-området på Fyn. Derfor rakte vi ud til Syddansk Erhvervsskole, og vi glæder os over, at de også kunne se perspektivet og over den konstruktive proces, vi har haft sammen,« forklarer formand for AMU-Fyn, Jakob J. Jespersen.

Parterne forventer, at styrelsen godkender fusionen. Når det sker, vil AMU-Fyn fortsætte som selvstændig profil i den nye organisation under navnet »AMU-Fyn – en del af Syddansk Erhvervsskole« og med egen organisering og ledelsesmæssig forankring i Syddansk Erhvervsskoles direktion. Det betyder samtidig, at AMU-Fyns kursusudbud fortsætter, nu med et styrket fokus på at udvikle hele efteruddannelsesudbuddet.

Fra erhvervslivet er der opbakning til planerne.

»Fra erhvervslivets side ser vi meget positivt på fusionen. En stærk og mere samlet indsats på efteruddannelsesområdet er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, og her kan fusionen blive et vigtigt skridt i den rigtige retning,« forklarer formanden for DI Fyn, John Veje Olesen.

Også fra arbejdstagersiden er tonen optimistisk.

»Det er afgørende for vores medlemmer, at der også fremover er adgang til relevante og kvalificerende AMU-tilbud, og her vurderer vi, at fusionen kan være med til at sikre både kvalitet og robusthed i udbuddet,« lyder det fra Kenneth Beck Gudme, formand for 3F Transport Odense.

Samme opbakning kommer fra Mikkel Munk Festersen, afdelingsformand hos Dansk Metal Odense, og Erling Jensen, afdelingsformand for Dansk El-Forbund Fyn, der begge også sidder i Syddansk Erhvervsskoles bestyrelse.

Den videre proces afhænger nu af styrelsens behandling af ansøgningen. Men hos parterne er der en klar forventning om, at fusionen bliver en realitet med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2026.

To minutter ved skærmen kan redde sommerferien

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Sommerferien står for døren, og for tusindvis af danske familier går turen sydpå mod sol og varme. Men inden bilen ruller af sted, opfordrer DMI til at bruge to minutter på at orientere sig om vejrvarsler i Europa. På hjemmesiden meteoalarm.org kan rejsende få et samlet overblik over farligt vejr i hele Europa.

Mens Danmark netop nu oplever en hedebølge, er situationen flere steder i Europa endnu mere ekstrem. Store dele af kontinentet, blandt andet Frankrig og Storbritannien, melder om usædvanlig varme, og varmen breder sig. De seneste somre har budt på det ene tilfælde af voldsomt vejr efter det andet med skovbrande, der fører til evakuering af turister, hedebølger, der lukker attraktioner, skybrud, der forvandler gader til floder, og haglvejr, der vælter ferieplaner.

Mange tror, de er godt klædt på, fordi de har tjekket vejret i en app inden afrejsen. Men en almindelig vejrudsigt viser kun, om der er udsigt til sol eller regn, og fortæller sjældent, om de lokale myndigheder har udsendt egentlige varsler om farligt vejr. Netop det overblik er, hvad MeteoAlarm tilbyder.

»Når man rejser på tværs af Europa, kan vejret være markant anderledes end det, man forlader i Danmark. Derfor anbefaler vi, at man orienterer sig om officielle varsler ved rejsemålet og langs ruten. Det kan være afgørende viden, hvis der er udsigt til hedebølge, kraftig regn eller anden form for farligt vejr,« siger Michael Skelbæk, chefkonsulent i Vejr og Varsler hos DMI.

På MeteoAlarm samles officielle vejrvarsler fra de nationale meteorologiske tjenester i hele Europa, så rejsende hurtigt kan danne sig et overblik over aktuelle varsler i de lande, de skal besøge eller passere undervejs. Fordelen er, at informationerne kommer direkte fra de nationale vejrtjenester, der har det bedste kendskab til lokale forhold og risici. Klikker man på et varsel, bliver man sendt videre til den myndighed, der har udsendt det, og kan læse mere om situationen og de anbefalinger, der gælder lokalt.

Tjenesten samler varsler fra meteorologiske og hydrologiske institutter i 39 europæiske lande på én fælles hjemmeside og drives af EUMETNET, et samarbejde mellem de europæiske vejrinstitutter. Varslerne markeres med symboler og farverne gul, orange og rød alt efter, hvor kraftigt vejrfænomenet er. Nogle varsler er særlige for bestemte lande, som lavinefare eller skovbrandsrisiko, mens mange af de vejrtyper, vi kender herhjemme, også varsles i de øvrige lande. Teksterne findes både på det lokale sprog og på engelsk.

Et hurtigt besøg på meteoalarm.org inden afrejsen kan dermed være med til at sikre, at ferien starter på det bedst mulige grundlag.

Millionstøtte til forskning skal forme fremtidens sundhedsvæsen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

REGIONEN. Syv forskningsprojekter i Region Syddanmark kan se frem til at dele 5,3 millioner kroner. Regionsrådet har godkendt, at pengene går til forskning i mere sammenhængende patientforløb og bedre behandlingstilbud i psykiatrien. Midlerne kommer fra to nye regionale forskningspuljer, der skal være med til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen.

Blandt de projekter, regionsrådet besluttede at tildele midler på sit møde den 22. juni, er en digital løsning til kronisk smertebehandling, en undersøgelse af hjemmebehandling med antibiotika og en digital database, der skal hjælpe med at opspore tegn på spiseforstyrrelser.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) ser uddelingen som en vigtig investering i de kommende års sundhedsvæsen.

»Forskning er afgørende, hvis vi skal udvikle et sundhedsvæsen, der kan gå fremtidens udfordringer i møde. Med disse midler investerer vi i ny viden, der kan være med til at skabe bedre patientforløb, styrke kvaliteten i behandlingen og sikre, at vores sundhedsvæsen udvikler sig til gavn for borgerne. Det gælder både for patienter med fysiske sygdomme og for patienter med psykiske lidelser,« siger han.

Hovedparten af pengene går til arbejdet med bedre patientforløb. Fem projekter hos forskere på Sygehus Lillebælt og Odense Universitetshospital modtager tilsammen knap 4,4 millioner kroner fra den nyoprettede pulje for forskning i det sammenhængende sundhedsvæsen. Puljen skal støtte forskning, der udvikler og afprøver løsninger, som kan skabe bedre sammenhæng for patienter på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis i tråd med ambitionerne i sundhedsreformen. Der var i alt 13 kvalificerede ansøgere, og de resterende cirka 0,6 millioner kroner overføres til den regionale frie forskningspulje, der uddeler midler i vinteren 2026.

Også psykiatrien får del i midlerne. To projekter på Sygehus Lillebælt og Odense Universitetshospital får tilsammen knap en million kroner fra regionens anden nye pulje, der har fokus på forskning i psykiatri. Puljen skal styrke behandling, pleje og diagnostik og skabe mere sammenhængende og effektive forløb for mennesker med psykiske lidelser. Her var der ligeledes 13 kvalificerede ansøgere, og de resterende 1,4 millioner kroner overføres til psykiatripuljens uddeling i foråret 2027.

For regionsrådsformanden er det kvaliteten, der har været afgørende.

»De projekter, der nu modtager støtte, er udvalgt på baggrund af deres høje faglige kvalitet og deres potentiale til at skabe værdi for både patienter og sundhedsvæsenet inden for de to puljers rammer. Vi glæder os til at se den forandring og de resultater, som de syv projekter hver især kommer til at bidrage med,« siger Bo Libergren.

Forskningsmidlerne er en del af Region Syddanmarks samlede forskningsindsats, hvor der årligt afsættes cirka 65 millioner kroner til forskning på regionens sygehuse i samarbejde med praksissektoren og kommunerne. Formålet er at styrke forskning tæt på patienterne og understøtte løsninger, der kan forbedre borgernes og patienternes daglige behandling og pleje.

123...1.084Side 1 af 1.084