Nykøbing FC snuppede sejren efter vanvittigt drama på Middelfart Sparekasse Stadion

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det blev en yderst underholdende og chancerig lørdag eftermiddag på Middelfart Sparekasse Stadion, hvor Middelfart Boldklub og Nykøbing FC tørnede sammen i 4. runde af CampoBet 2. Division. Efter 90 minutters hæsblæsende fodbold og en hektisk slutfase kunne gæsterne fra Falster rejse hjem med en 3-2-sejr efter et opgør, der bød på to straffespark, tre træfskud og et annulleret mål.

Middelfart fik annulleret et mål for offside i kampens indledning. De blåblusede lod sig dog ikke slå ud og blev kort efter tilkendt et straffespark, som Aaron Akalé omsatte sikkert til 1-0 i det 5. minut.

Gæsternes Magnus Bøttker var tæt på at svare hurtigt igen med en halvflugter, der strøg akkurat over Middelfarts mål. Efter 12 minutter kom Nykøbing FC helt fri og rundede målmanden, men Middelfart-forsvaret fik afværget mirakuløst på stregen. Gæsterne pressede voldsomt på, ramte stolpen på et hjørnespark og havde flere store tilbud, mens Peter Spanggaard Ullum i den anden ende ramte stolpen for Middelfart.

Udligningen faldt i det 31. minut, da Jerailly Maikel Wielzen blev fældet i feltet af Christian Boyum Johansen. Rinor Rexhepi stillede op ved straffesparkspletten og eksekverede sikkert til 1-1.

Chokstart og føring til gæsterne

Lige som anden halvleg blev fløjtet i gang, ramte gæsterne igen. Blot to minutter inde i halvlegen – i det 47. minut – spillede Nykøbing FC sig flot igennem med en god aflevering og en stærk afslutning til 1-2.

I det 50. minut blev det 1-3 til Nykøbing FC, da Jerailly Maikel Wielzen snarrådigt blev ramt af et langskud udefra efter et hjørnespark og dirigerede bolden i nettet.

Middelfart var pressede efter gæsternes chokstart, men kæmpede sig tilbage. Lasse Wehmeyer skød forbi for gæsterne i det 59. minut, og tre minutter senere bragede Middelfarts Oliver Svendsen bolden på overliggeren. Temperamenterne kom i koge på sidelinjen i det 81. minut, hvor både Middelfarts cheftræner Kristoffer Johannsen og hans assistent modtog gule kort for brok.

Flot reducering og nervepirrende afslutning

Middelfart fik skabt fornyet spænding i det 88. minut. Efter et mønsterangreb med flotte 1-2-kombinationer i opspillet blev bolden spillet igennem, hvor scoringen blev sat ind til 2-3 af Matthias Præst.

I det 90. minut var gæsternes Lasse Thomsen lige ved at lukke kampen på et indlæg, og i det 94. minut kastede Middelfart alt frem på et hjørnespark – inklusive målmanden Tobias Haahr Jakobsen. Lasse Thomsen kom højest på hovedstødet i feltet, men afslutningen gik snert over mål, før dommeren fløjtede den medrivende affære af.

Fredericia låner 10 millioner til kampen mod skolefravær

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den Sociale Investeringsfond står klar med pengene, hvis fondens bestyrelse godkender kommunens plan den 10. september. Målet er at få elever med 10-20 procents fravær ned under de 10.

Fredericia Kommune er på vej ind i et treårigt investeringsprogram mod skolefravær sammen med Den Sociale Investeringsfond. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget besluttede i juni at gå ind i samarbejdet, og torsdag fik udvalget fremlagt den overordnede indsatsplan, som nu skal sendes videre til fondens bestyrelse.

Programmet hedder »Sammen om mindre skolefravær« og har tre formål. Det skal forebygge og mindske begyndende og bekymrende fravær i folkeskolen, styrke kommunens evne til at sætte tidligt og systematisk ind, og opbygge viden om, hvad der virker. Tre andre kommuner går ind i programmet i samme periode, 2027-2029.

Pengene er et lån. Fondens foreløbige beregninger viser, at investeringen bliver på omkring 10 millioner kroner, hvis alle folkeskoler i kommunen deltager. Det endelige beløb afhænger af, hvilke skoleafdelinger der kommer med, og det ligger ikke fast endnu. Forvaltningen har sammen med distriktsskolelederne udarbejdet et bud på, hvilke af kommunens 12 skoleafdelinger der skal investeres i, ud fra fraværstal fra det seneste skoleår og samtaler med afdelingsskolelederne. Udvalget blev orienteret om buddet på mødet, men hvilke afdelinger det drejer sig om, fremgår ikke af dagsordenen.

Forvaltningens begrundelse for at udvælge skoler er, at investeringen skal sættes ind, hvor potentialet for bedre forebyggelse er størst. Det overordnede mål, som fonden og kommunen deler, er over en længere periode at bringe andelen af elever med et fravær på mellem 10 og 20 procent ned under 10 procent.

Med aftalen følger betingelser om trinvis tilbagebetaling og en risikopræmie, der afhænger af effekten. Dem blev udvalget præsenteret for i juni. Når kontrakten er underskrevet til efteråret, skal udvalget tage stilling til en fordelingsnøgle for tilbagebetalingen mellem Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget og Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget. Herefter udarbejder hver af de deltagende skoleafdelinger sin egen indsatsplan sammen med en kommunal projektleder.

Togpassager skabte uro på Kolding Banegård: Bortvist af politiet

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. Fredag aften klokken 18.44 måtte DSB tilkalde politiets assistance på Banegården i Kolding, da en passager opførte sig voldsomt ombord på et tog.

Politiet rukkede ud til stedet, hvor de fik dæmpet situationen.

»Vi hjælper personen ud uden dramatik. Han bortvises, men bliver ikke sigtet,« oplyser Mathias Møller, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Der er tale om en 33-årig mand fra Herning. Selvom han slap for en sigtelse fra politiets side, slap han ikke helt gratis fra episoden, da DSB tildelte manden en afgift for opførslen ombord.

Når kommunen ikke kan holde fingrene væk

Af
Andreas Andreassen
-
0

Selvejende institutioner er netop det: selvejende. Alligevel behandler mange kommuner dem, som var de en hvilken som helst forvaltningsgren under rådhuset. Det er ikke bare dårlig ledelseskultur – det er i strid med grundprincipperne i dansk ret.

Der findes en juridisk konstruktion i det danske velfærdssamfund, som de fleste borgere aldrig skænker en tanke, men som mange kommunale forvaltninger tilsyneladende heller ikke gør: den selvejende institution.

Plejehjem, daginstitutioner, botilbud, kulturhuse – tusindvis af velfærdsopgaver løses hver dag af institutioner, der ikke er kommunale, selvom de er finansieret af kommunale kroner. De er selvstændige juridiske personer. De ejer sig selv. Og det er ikke en formalitet, man kan vælge at se bort fra, når det bliver ubelejligt.

Kommunen ejer ikke butikken

Lad os starte med det grundlæggende. En kommunal institution er en del af kommunen. Lederen af en kommunal daginstitution er kommunalbestyrelsens stedlige repræsentant og er underlagt dens instruktionsbeføjelse. Rådhuset bestemmer, og lederen retter ind. Sådan skal det være – det er demokratisk styring af kommunens egen virksomhed.

Men en selvejende institution er noget helt andet. Den er en selvstændig juridisk person, som kommunen ikke ejer – heller ikke selvom der er indgået driftsoverenskomst, og heller ikke selvom kommunen betaler stort set hele driften. Institutionens øverste myndighed er dens egen bestyrelse, som træffer beslutninger uafhængigt af og i armslængde fra det offentlige.

Det er ikke en fodnote. Det er selve pointen med konstruktionen.

For de selvejende institutioner, der er organiseret som fonde, er kravet endda skrevet direkte ind i lovgivningen: Rådighedsbeføjelserne skal tilkomme en ledelse, der er selvstændig i forhold til stifteren, og ingen uden for fonden har ejendomsretten til dens formue. Erhvervsstyrelsen formulerer konsekvensen uden omsvøb: Bestyrelsen kan ikke modtage bindende direktiver fra nogen uden for bestyrelsen. Tilkendegivelser udefra er alene vejledende.

Og her gemmer sig en detalje, som burde få enhver kommunaldirektør til at ligge søvnløs: Hvis selvstændigheden kun findes på papiret – hvis kommunen reelt styrer – risikerer konstruktionen at falde fra hinanden. Manglende selvstændighed kan betyde, at fonden slet ikke anses for gyldigt stiftet.

Tilsyn er ikke det samme som styring

Betyder det så, at kommunen bare skal sende pengene og håbe det bedste? Nej. Kommunen har både redskaber og pligter – de er bare af en helt anden karakter end instruktion.

Kommunen kan stille vilkår i driftsoverenskomsten. Den kan betinge sit tilskud af at udpege medlemmer til bestyrelsen. Den kan kræve, at ændringer i vedtægternes formålsbestemmelse skal godkendes. Og den skal føre tilsyn: Efter retssikkerhedslovens § 16 har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses – også når de løses af en selvejende institution.

Men bemærk forskellen. Tilsyn er bagudrettet kontrol: Bliver opgaven løst fagligt og økonomisk forsvarligt? Styring er fremadrettet kommando: Gør sådan her. Det første har kommunen ret og pligt til. Det andet har den ikke hjemmel til.

Selv de bestyrelsesmedlemmer, kommunen selv har udpeget, kan den ikke fjernstyre. Det lærte Rudersdal Kommune på den hårde måde, da den gav instrukser til to kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer – og fyrede dem fra hvervet, da de ikke makkede ret. Ankestyrelsen slog fast, at instrukserne var i strid med kommunestyrelseslovens § 68 a, stk. 3, og at der ikke var hjemmel til at fritage medlemmerne. Et bestyrelsesmedlem skal varetage institutionens interesse – ikke rådhusets.

Og gælder det en fond, er retstilstanden endnu skarpere: Her kan der aldrig gives en retligt bindende instruktion til bestyrelsesmedlemmer, uanset hvem der har udpeget dem.

Den snigende kommunalisering

På papiret er retstilstanden altså klar. I praksis ser virkeligheden ofte anderledes ud.

Kritikere har i årevis påpeget et mønster: Lederen af den selvejende institution inviteres ind i kommunens ledelsesforum. Medarbejderne omfattes af de kommunale personalevilkår og det kommunale MED-system. Driftsoverenskomsten skrues sammen, så institutionen skal følge kommunens retningslinjer “i et og alt” – herunder at kommunen får det afgørende ord ved ansættelse af institutionens leder. Skridt for skridt udviskes forskellen, indtil den selvejende institution reelt er en kommunal institution med et ekstra bestyrelseslag.

Paraplyorganisationerne på området har sammenfattet kritikken som et tiltagende forsøg på kommunalisering – og i sidste ende overtagelse – af de selvejende institutioner. Kommuner beskyldes blandt andet for at forhale processen, når institutioner gør brug af deres lovsikrede ret til at varetage deres egen administration.

Det er her, governance-spørgsmålet for alvor melder sig. For hvad er problemet egentlig, hvis kommunen betaler og kommunen bestemmer?

Problemet er, at konstruktionen mister sin mening. Armslængden er der af en grund: Den skal sikre, at faglige beslutninger træffes tæt på borgerne af en bestyrelse med selvstændigt ansvar – ikke af en forvaltning med skiftende politiske dagsordener. Når kommunen alligevel styrer, får man det værste fra begge verdener: en institution uden reel selvstændighed, men også uden den direkte demokratiske ansvarskæde, der gælder for kommunens egne institutioner. Ansvaret bliver hjemløst. Og en hjemløs ansvarskæde er selve definitionen på dårlig governance.

Juridisk læsestof

Vil man selv dykke ned i retsgrundlaget især hvis man sidder i toppen af Fredericia Kommune, og bilder sig ind, at denne avis ikke er baseret på samfundsvidenskabelige akademikere (mens man selv er meget bedre til at vurdere alting), så kender vi udmærket til forvaltning, og her er de centrale kilder, vi i den kommende tid vil drøfte med ledelsen i en serie om bad governance i Fredericia:

  • Ankestyrelsens udtalelse om Rudersdal Kommunes instrukser til bestyrelsesmedlemmer (kommunestyrelseslovens § 68 a, stk. 3) – omtalt i tilsynets nyhedsbrev: ast.dk – nyhedsbrev september 2021
  • Indenrigsministeriets resumédatabase: kommunalbestyrelsens tilsynspligt over for selvejende institutioner med driftsoverenskomst (retssikkerhedslovens § 16): resumedatabase.im.dk – udtalelse 02.8.8
  • Fondsloven (lov om fonde og visse foreninger) – herunder § 1 om afgrænsning og undtagelser for institutioner under offentligt tilsyn: danskelove.dk/fondsloven
  • Erhvervsfondsloven – § 1, stk. 2 om kravet om en i forhold til stifter selvstændig ledelse: danskelove.dk/erhvervsfondsloven
  • Erhvervsstyrelsens vejledning om vedtægter for erhvervsdrivende fonde – herunder om, at bestyrelsen ikke kan modtage bindende direktiver udefra: erhvervsstyrelsen.dk
  • Erhvervsstyrelsens opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde – om uafhængighedskravet og risikoen ved manglende selvstændighed: erhvervsstyrelsen.dk
  • Horten-advokaternes juridiske gennemgang af forholdet mellem kommuner og selvejende institutioner (Markert, Berth & Juul Jensen): dagensdagsorden.dk
  • Finansministeriets rapport “Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet” (2009) – grundlagsdokumentet om selveje og armslængde: ft.dk (pdf)

Dyrt toiletbesøg i Vejle: 44-årig fra Fredericia får bøde for at tisse på gaden

Af
Andreas Andreassen
-
0

Et uopsætteligt ærende i det centrale Vejle kom sent fredag aften til at koste en 44-årig mand fra Fredericia dyrt.

Klokken 23.38 blev manden opdaget af politiet, da han lod vandet på offentlig vej i Vejle centrum. Det resulterede i en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

»Det medførte en bøde på 1.000 kroner,« oplyser vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi lørdag formiddag.

Stoppet ved Lunderskov: Bilist sigtet for tre forhold

Af
Andreas Andreassen
-
0

En rutinemæssig standsning fredag aften klokken 20.28 ved Hylkedal nær Lunderskov udviklede sig til adskillige sigtelser for en 40-årig bilist fra Koldingområdet.

Da politiet bragte bilen til standsning, viste det sig hurtigt, at manden var frakendt sin førerret. Derudover var han påvirket af både stoffer og alkohol, hvilket udløste i alt tre sigtelser.

Den 40-årige mand blev anholdt og taget med til en blodprøve. Efter at prøven blev udtaget på Kolding Skadestue, blev han løsladt igen.

“Man skal ikke have forstand på kunst – man skal have en følelse for den”

Af
Janus Bang
-
0

FREDERICIA: Der var både varme, humor og franske undertoner, da Fredericia Kunstforening fredag den 21. august holdt fernisering på efterårets første udstilling, “Drøm og virkelighed”, med den franskfødte maler Denis Virlogeux. Udstillingen kan nu opleves af alle i Kunstsalene på Kongensgade 111 frem til den 6. september.

Virlogeux lagde ud med at takke kunstforeningen for muligheden for at udstille og roste foreningen for modtagelsen, inden han fortalte om sin vej ind i kunsten.

Tegningen har fulgt ham, siden han var barn. Han fik tidligt god tegneundervisning – først af sin farbror, der var en dygtig tegner, og siden af en tegnelærer med baggrund fra kunstakademiet, som underviste ham gennem flere år. Senere fulgte studier i Paris, hvor han blandt andet fulgte undervisning i kunsthistorie og mødte lærere, der satte varige spor.

Netop mødet mellem det tillærte håndværk og den frie fantasi løber som en rød tråd gennem udstillingen – og gennem kunstnerens egen forståelse af sit arbejde.

“Jeg søger virkeligheden, og jeg søger drømmen – og så maler jeg ud fra det,” forklarede han om udstillingens titel.

For Virlogeux er maleriet en proces, der går fra tanke over skitse til færdigt værk – og som i sidste ende også er et håndværk. Nogle af værkerne i udstillingen er blevet bearbejdet igen og igen gennem årene, mens andre er skabt hurtigt og mere umiddelbart. Men uanset tilblivelsen har han, som han formulerede det, sit hjerte med i dem alle sammen. Selv de små ting kan være spændende at se – og at genkende sig selv i.

Kunstneren kom også med en opsang til alle, der holder sig tilbage fra kunsten, fordi de ikke føler sig kloge nok:

“Alle de mennesker, der siger ‘vi har ikke forstand på kunst’ – det, man skal have, er en følelse for kunsten. Det er det vigtigste.”

Han sluttede af med at takke de fremmødte og invitere gæsterne til selv at gå på opdagelse i værkerne – en opdagelsesrejse, der ifølge kunstneren ikke kræver ord, men sanser.

Denis Virlogeux, født i 1948, har boet i Danmark i årtier og har udstillet på museer og gallerier både herhjemme og i udlandet. Hans kunst bevæger sig mellem det abstrakte og det neoklassiske, og udstillingen i Kunstsalene viser hele spændvidden: neoklassiske fantasiskildringer, naturalistiske studier og farvestærke fortolkninger af livets virkelighed.

“Drøm og virkelighed” er den første af tre udstillinger hos Fredericia Kunstforening i efteråret 2026.

Praktisk information: Udstillingen vises fra den 22. august til og med den 6. september 2026 i Kunstsalene, Kulturhuset, Kongensgade 111, Fredericia. Der er åbent tirsdag til fredag samt søndag kl. 14-17 og lørdag kl. 11-17. Mandag er der lukket. Der er gratis entré.

Politimand kommer med opfordring til forældre: Pas på ulovlige el-løbehjul og elcykler på vejene

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mange forældre kommer i god tro til at købe ulovlige køretøjer til deres børn og unge mennesker. Sådan lyder advarslen fra Sydøstjyllands Politis Arno Rindal Petersen, der dagligt oplever el-løbehjul og elcykler på vejene, som slet ikke må føres på offentligt område.

Problemet opstår ofte ved onlinekøb, hvor forhandlerne markedsfører køretøjerne med høj fart og lang rækkevidde uden tydeligt at informere om færdselsreglerne.

»Der sælges løbehjul, som man frit kan købe, og som forhandlere lovligt må sælge, men de må bare ikke blive ført ude på offentlig vej. Forhandlerne skriver måske alt fra supergodt løbehjul til pendling, og at det kan køre op til 45 km/t, og så står der måske aller-allernederst i beskrivelsen ‘kun til privat grund’. Så har de ligesom dækket sig ind,« forklarer Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

En farlig fælde for både sikkerhed og pengepung

Når ulovlige el-køretøjer tages i brug i trafikken, kan det hurtigt få alvorlige konsekvenser – både for trafiksikkerheden og forældrenes økonomi.

»Det kan bringe nogle rigtig farlige og uheldige situationer med sig. Enten hvis man selv kommer til skade, eller hvis man kommer til at skade en anden person. Der kan man jo begynde at kigge på det forsikringsmæssige: Har man overhovedet en forsikring, der dækker, hvis man forvolder skade på en anden person, når man kører på noget, der ikke må køre på offentlig vej?« påpeger Arno Rindal Petersen.

Politiet oplever udfordringen på tværs af samtlige skoler og byer i politikredsen og opfordrer derfor forældre til at tjekke regler og specifikationer grundigt igennem, før det næste el-køretøj ruller ud på vejene.

Kørte 109 km/t på skolevej: 18-årig sigtet for vanvidskørsel i Vejle

Af
Mille Dyhrberg
-
0

En 18-årig mand fra Vejle må vinke farvel til både bil og kørekort, efter at han torsdag formiddag blev taget i en automatisk trafikkontrol med mere end det dobbelte af den tilladte hastighed.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 10.30 på Rødkildevej i Vejle, hvor Sydøstjyllands Politi var til stede med fartkontrol i forbindelse med en skolestartsindsats. Rødkildevej er en skolevej ved et gymnasium, hvor fartsgrænsen er 50 km/t. Den 18-årige passerede kontrollen med hele 109 kilometer i timen.

Kort efter målingen blev den unge bilist standset af en færdselspatrulje. Politiet sigtede manden for vanvidskørsel og overtrædelse af færdselsloven, ligesom hans kørekort blev inddraget på stedet, og bilen blev beslaglagt.

»Det er en kedelig sag for alle, for det påvirker trafiksikkerheden negativt med sådan en hastighed. Vi skal alle bidrage positivt til trafiksikkerheden ved at overholde reglerne, og det gør man i hvert fald ikke, når man vælger at køre mere end dobbelt så hurtigt som det tilladte,« udtaler politikommissær Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi.

Den 18-årige var dog ikke den eneste, der fik foden lidt for langt ned på speederen under kontrollen. Yderligere 13 bilister blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t på strækningen.

Middelfart Sparekasse bakker op om nyt historisk fyrtårn: Støtter udstillingen Kongespor

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredericia har kurs mod et nyt lokalt fyrtårn, og Middelfart Sparekasse har valgt at træde til med økonomisk opbakning for at skubbe det spændende projekt i gang. Sparekassens afdelingsdirektør i Fredericia, Henrik Troelsen, ser et enormt potentiale i udstillingen Kongespor, som kan få stor betydning for hele området.

Projektet tager afsæt i historiske opdagelser i lokalområdet, som trækker tråde langt tilbage i tiden.

»Vi har sagt ja til at støtte Kongespor, fordi det er ufattelig spændende. Først tænker man næsten: Kan det virkelig passe, at alt det her er opdaget og har udspillet sig lige herude i vores lokalområde? Det er et super godt lokalt initiativ, og det ville vi bare gerne være en del af,« udtaler Henrik Troelsen.

Binder begge sider af Lillebælt sammen

For Middelfart Sparekasse handler støtten i høj grad om projektets evne til at skabe værdi for lokalsamfundet og trække historiske linjer tværs over bæltet.

»Det er et lokalt og historisk spændende projekt. Der er også et fascinerende aspekt i, at det viser sig at binde begge sider af Lillebælt sammen helt tilbage fra gammel tid. Det har jo ikke kun været på Fredericia-siden, men der er også sket ting på Middelfart-siden,« forklarer Henrik Troelsen.

Han peger på, at der får at føde et stort projekt kræves en startkapital, så idéerne kan folde sig ud i virkeligheden.

»Lige nu skal der lidt penge til for overhovedet at komme i gang, og det vigtigste for os var at være med til at skubbe det godt i gang. Mange af de involverede har mulighed for at trække i nogle gode tråde – ikke kun lokalt, men også på landsplan.«

Håber på et fremtidigt oplevelsesområde

Selvom projektet lægger ud som en udstilling, stopper ambitionerne og forhåbningerne ikke der, hvis det står til afdelingsdirektøren.

»Jeg håber da, at det på sigt bliver til meget mere end en udstilling. Måske en involvering med de steder, hvor man har fundet de historiske effekter, så det bliver et reelt oplevelsesområde i stedet for blot en traditionel udstilling – eller en kombination af begge dele,« siger Henrik Troelsen og afslutter:

»Den kommende udstilling er med til at vække interessen og sætte lys på, at det her er rigtig stort. På den måde kan den være med til at skubbe det mod noget endnu større, hvor vi som by kan se perspektiverne i at lave rundvisninger og skabe nye oplevelser.«

123...1.152Side 1 af 1.152