Frihed kræver også handlekraft

Af
Andreas Andreassen
-
0

På denne dag i 1849 fik Danmark sin første grundlov, og i 1953 blev den nuværende til. Grundloven er fundamentet under alt det, vi holder af. Den frie stemmeret, det frie ord, retten til at slutte sig sammen og stille op. Grundlovsdag er dagen, hvor vi med rette fejrer, hvor langt vi er nået.

Men en forfatning er ikke kun en samling rettigheder. Den er også en konstruktion, der skal kunne bære et land. Og netop her melder et spørgsmål sig med fornyet styrke i år. Danmark har lige været vidne til de længste regeringsforhandlinger i historien. Det krævede flere kongerunder, to skiftende undersøgere og ti ugers tovtrækkeri, før en regering kunne træde frem. Ved valget i marts var tolv partier opstillet, og alle tolv kom ind.

Tolv partier i ét folketing. Det er udtryk for en levende demokratisk mangfoldighed, og det skal man ikke kimse ad. Men det er også en opskrift på et parlament, hvor det bliver stadig sværere at samle flertal, hvor regeringsdannelser trækker i langdrag, og hvor de yderste og mindste kan få en vægt, der langt overstiger deres størrelse.

Danmarks spærregrænse er på to procent. Den blev indført i 1953 og har ligget urørt siden. Det placerer os i den absolut lave ende internationalt. Sverige og Norge kræver fire procent, Tyskland fem. De grænser er ikke sat for at lukke folk ude, men for at sikre, at et parlament kan fungere, at et land kan regeres, at vælgernes stemmer omsættes til beslutninger og ikke blot til endeløse forhandlinger.

Vi mener, tiden er kommet til at hæve den danske spærregrænse. Ikke dramatisk, men mærkbart, til tre eller fire procent. Ikke for at svække demokratiet, men for at værne om dets handlekraft. Et demokrati skal ikke kun kunne rumme mange stemmer. Det skal også kunne træffe beslutninger.

Indvendingerne er reelle, og de skal høres. Forskere som Rune Stubager og Ditte Shamshiri-Petersen peger på, at en spærregrænse er en grundlæggende del af demokratiet, som ikke bare rykkes fra den ene dag til den anden, og at den uvægerligt rammer nogen. Et parti som Alternativet, der i 2022 fik 2,6 procent, ville med en grænse på fire procent slet ikke have været i Folketinget. Det er prisen, og den skal man være ærlig om. En højere grænse beskytter regerbarheden, men den koster i bredde.

Derfor bør en forhøjelse følges af det, Kristendemokraterne med rette har peget på. Gør det til gengæld lettere at stille op. Fjern de benspænd i vælgererklæringssystemet, som de etablerede partier har rejst om sig selv. En højere tærskel for at komme ind må modsvares af en lavere tærskel for at forsøge. Ellers bliver det blot en mur, de store bygger for at holde de små ude.

Grundloven gav os friheden. Men frihed uden evnen til at handle bliver med tiden til afmagt. På en dag, hvor vi fejrer det, vi byggede i 1849 og 1953, klæder det os at spørge, om ikke netop respekten for det demokratiske håndværk kræver, at vi tør justere maskineriet, så det også kan bære fremtiden.

Politiet på gaden i flere sager: Spritbilist, narkokørsel og indbrud på Fyn

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi havde tirsdag travlt med en stribe sager fordelt over hele øen, hvor både rattet og indbrudsforsøg fyldte i døgnrapporten.

Flere bilister blev stoppet og sigtet for at køre påvirkede. Om eftermiddagen blev en 56-årig mand fra Odense Kommune standset på Middelfartvej i Odense V, hvor han blev sigtet for at have kørt personbil med en promille over det tilladte. Senere på dagen, ved 19-tiden, blev en 54-årig mand fra Tårnby Kommune sigtet på Østre Ringvej i Odense for at have kørt bil påvirket af euforiserende stoffer. Samme sigtelse ramte ud på aftenen en 19-årig mand fra Odense Kommune, der blev standset på Vesterbro i midtbyen. Tidligere på dagen var en 48-årig mand fra Nyborg Kommune blevet sigtet for narkokørsel.

Også indbrudstyve var aktive. På Rømøvænget i Middelfart skaffede en eller flere gerningspersoner sig adgang gennem en opbrudt dør. Beboerne havde ikke umiddelbart overblik over, hvad der eventuelt var stjålet. I Odense C blev der natten til tirsdag brudt ind på Hørdumsgade, hvor en dør var blevet brækket op. Her var der umiddelbart ikke stjålet noget.

I Odense M blev to udendørslamper revet ned på Ølstedgårdvænget. En gerningsperson blev set løbe fra stedet.

Endelig blev der anmeldt hærværk i Assens, hvor bagruden på en personbil var blevet knust og bagklappen ridset på Fasanvænget.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Fleggaard overtager Otto Duborgs grænsebutik og åbner ny forretning i Harrislee

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Fredag den 26. juni 2026 åbner Fleggaard en ny butik i Harrislee. Fleggaard-koncernen har til formålet købt Otto Duborgs velkendte grænsebutik tæt på grænseovergangen ved Padborg, og den nye forretning skal sikre grænsekunderne en bedre indkøbsoplevelse, ikke mindst i de travle perioder.

Den nye butik kommer til at ligge blot få hundrede meter fra kædens eksisterende butik i Harrislee. Med to store butikker så tæt på hinanden venter Fleggaard at kunne udnytte betydelige synergier og samtidig løse de kapacitetsudfordringer, der præger den nuværende butik. Målet er både en bedre oplevelse for kunderne og et mere effektivt arbejdsmiljø for medarbejderne.

»Vi kan se på kundestrømmen, at vi på årets største salgsdage taber forretning, fordi kapaciteten i vores butik ikke rækker. Med den ny butik forventer vi at kunne fordele kundestrømmen mere ligeligt til gavn for både kunder og medarbejdere«, udtaler Lars Mose Iversen, CEO hos Fleggaard Detail.

Fokus på større butikker

Salgsarealet i den nye butik bliver stort set identisk med den eksisterende butik i Harrislee. Kunderne kan derfor se frem til det samme brede varesortiment samt et Click & Collect-afhentningssted.

»Åbningen af den ny butik er en del af vores strategi, hvor vi har fokus på større butikker med både bredde og dybde i sortimentet, som grænsehandelskunderne i dag efterspørger. Samtidig får vi en fremragende placering på første parket i forhold til kundestrømmen ved Padborg-grænseovergangen«, siger Lars Mose Iversen.

Den eksisterende Fleggaard-butik i Harrislee fortsætter uændret. Butikken er gennem tiden blevet udvidet ad flere omgange, både hvad angår salgsareal og lagerkapacitet, ligesom parkeringsområdet er udbygget i flere etaper med plads til flere biler og busser samt lynladestandere til elbiler. Alligevel har butikken i spidsbelastede perioder ikke plads til at servicere flere kunder, og det skal den nye butik nu råde bod på. De omkring 50 medarbejdere fra Otto Duborg-butikken fortsætter i forretningen og bliver fremover en del af Fleggaard-koncernen.

Tilpasset struktur

Ejerne af Otto Duborg, Helge Hoffmann og Gerd Wiltschek, har gennem længere tid ønsket at skærpe deres fokus og vil fremover satse på ét samlet brand frem for at drive de to butikker Poetzsch og Otto Duborg sideløbende. Begge ejere fremhæver, hvor vigtigt det har været for dem, at alle medarbejdere kan fortsætte i butikken.

»Vi har gennem længere tid overvejet forskellige muligheder, og ser salget af Otto Duborg som en klar mulighed for styrke vores position i grænsehandlen med fuld fokus på Poetzsch butikken. En helt central forudsætning har dog hele tiden været, at vores medarbejdere – hvoraf flere har været ansat i mange år – fortsat får mulighed for at bidrage med deres store erfaring hos en ny arbejdsgiver.«

Ejerne understreger samtidig, at det ikke har været en let beslutning at give slip på et navn, der har været veletableret i Danmark i årtier. Helge Hoffmann og Gerd Wiltschek retter afslutningsvis en stor tak til medarbejdere, kunder og leverandører for mange års loyalitet og samarbejde omkring Otto Duborg-butikken.

Fredericias nye skole: Fire konsortier kæmper om byggeriet, der får kunst for 2 millioner i murene

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

UDDANNELSE. Arbejdet med Fredericias nye store skole skrider frem efter planen, og fire stærke bydere er nu i spil. Samtidig skal kunsten tænkes ind i byggeriet fra begyndelsen. Det fik Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget en status på torsdag, hvor Charlotte Mikkelsen fra projektgruppen Ny Skole deltog under punktet.

Projektet følger tidsplanen, og styregruppen har sammen med bygherrerådgiveren udvalgt de fire konsortier, der nu skal byde på selve byggeriet. De fire er fundet blandt hele 11 interesserede, hvilket ifølge sagen vidner om et stort felt, der gerne ville løse opgaven. Skolen skal rumme 950 børn.

En særlig del af projektet er det, kommunen kalder kunstsporet. I foråret 2025 besluttede det daværende Børne- og Skoleudvalg at afsætte 2 millioner kroner af anlægssummen til bygningsintegreret kunst, altså kunst, der bygges ind i selve skolen frem for at hænges op bagefter. Ambitionen var fra start, at sporet skulle være ambitiøst og gøre fonde interesserede i at bidrage til et visuelt kunst- og designkoncept i det store byggeri.

Tanken om, at kunsten ikke skal være pynt, men en del af læringsmiljøet, går igen i byggeprogrammet. Her hedder det, at »alle skolens kvadratmeter er læringsrum«, og at arkitekturen i samspil med lys, materialer, farver og kunst skal kunne rumme både »guidning, variation, stimulering, fordybelse og ro«. Kunsten skal ifølge visionen integreres og være med til at skabe stemninger og interaktion med dem, der bruger skolen.

Konkret skal en kunstgruppe udarbejde en egentlig kunststrategi for byggeriet, og kommunen forventer at kunne hente både rådgivning og eventuelt midler fra Statens Kunstfond til både strategien og selve værkerne. Ud over de 2 millioner kroner er der håb om yderligere fondstilskud. Som det formuleres i programmet, skal god bygningsintegreret kunst planlægges og tager tid, og derfor sættes arbejdet i gang nu.

Crossbridge Energy styrker kajen ved Skanseodden med ny pælefundering

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Crossbridge Energy går i gang med at vedligeholde kajanlægget ved Skanseodden, så fremtidige skibsanløb fortsat kan håndteres sikkert og forsvarligt efter de gældende regler.

Arbejdet begynder i uge 24. Her skal der installeres seks stålpæle, og selve installationen ventes at vare ét til to dage. Den udføres inden for almindelig arbejdstid.

Senere på året følger endnu en omgang pælefundering, som forventeligt sættes i gang i august. Tidspunktet er valgt for at tage størst muligt hensyn til sommerferien, og denne del af arbejdet vil tage en til to uger.

Nedsætningen af pælene indgår i det generelle vedligehold af kajanlægget. Opgaven er godkendt af de relevante myndigheder, der i den forbindelse har taget højde for arbejdslyden fra vedligeholdelsesarbejdet.

Mellemmåltider i børnehaverne virker, men mangler penge og plads

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Den nye ordning med mellemmåltider i Fredericias daginstitutioner virker, og børn, forældre og personale tager godt imod den. Men ordningen presser køkkenerne på tid, plads og udstyr, og den koster mere, end der er afsat. Det er hovedbilledet i en evaluering, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget blev præsenteret for på sit møde torsdag.

Mellemmåltidsordningen blev indført som en politisk prøvehandling i 2026 for at styrke sammenhængen i børnenes måltider gennem dagen og understøtte fællesskab, madmod og ernæring. Evalueringen bygger på spørgeskemaer til køkkenansatte og pædagogiske ledere, input fra forældrebestyrelser og et møde med køkkenpersonalet.

Tilbagemeldingerne er overvejende positive. Blandt de køkkenansatte vurderer 13 ud af 16, at ordningen fungerer rigtig godt eller i høj grad i hverdagen, og det mest positive tema i hele evalueringen er børnene selv. 15 ud af 16 køkkenansatte vurderer, at børnene tager godt imod mellemmåltiderne. Der peges på mere ro omkring bordet, større madmod og mere fællesskab. »Børnene får det samme rundt om bordet,« lyder et af udsagnene, og et andet, at »børnene bliver mere modige, når de ser andre børn spise«. Flere fremhæver også, at børn i udsatte positioner sikres adgang til mad.

Også forældrebestyrelserne melder om høj tilfredshed. »Forældrene er meget begejstrede,« hedder det i et af bestyrelsessvarene, og et andet sted, at ordningen »gør hverdagen nemmere for familierne«. En del af gevinsten er praktisk. Når børnene får serveret det samme, slipper familierne for madpakken.

Men evalueringen peger lige så tydeligt på, hvad der trækker den anden vej. Tid er et af de mest gennemgående temaer. Køkkenpersonalet beskriver, at opgaven kræver betydelig planlægning, og blandt de typiske udsagn er »der har ikke været tid nok« og »det tager tid fra andre opgaver i en travl hverdag«. Køkkenernes fysiske rammer er et andet opmærksomhedspunkt. Kun 8 ud af 16 køkkenansatte vurderer, at rammerne understøtter arbejdet godt, og der peges på små køkkener, pladsmangel og behov for ovnkapacitet, røremaskiner og fryseplads. »Køkkenkapacitet er afgørende for kvaliteten,« som en skriver.

Særligt sårbar bliver ordningen ved sygdom og fravær, fordi der ikke er afsat penge til vikardækning, hverken i frokost- eller mellemmåltidsordningen. »Det er sårbart, når køkkendamen er syg, har ferie eller er fraværende af anden grund,« peger en bestyrelse på.

Evalueringen rummer også et hensyn til de børn, ordningen passer mindre godt til. Småt spisende børn og børn med stærke madpræferencer nævnes flere steder, og nogle savner madpakken. »Børn savner at åbne madpakker. Spændingen og hyggen ved det,« lyder et bestyrelsesinput. Det samlede billede er dog ikke, at ordningen opleves negativt for børnene, men at der fortsat skal være opmærksomhed på, at børn er forskellige.

Bag de praktiske udfordringer ligger en økonomisk spænding. Den tidligere køkkenanalyse anbefalede et budget på omkring 2,5 millioner kroner om året til at drive ordningen, men der blev kun afsat 2 millioner. Det manglende beløb dækkes i 2026 ind via midlertidige løsninger på dagtilbudsområdet. Selve råvarebudgettet holder ifølge gennemgangen, mens det er driften, der er presset. Der er allerede investeret i blandt andet røremaskiner samt køle-, fryse- og ovnkapacitet flere steder, men evalueringen peger på behov for mere.

Et juridisk forhold sætter rammen for, hvordan ordningen kan skrues sammen fremover. Mellemmåltider er ikke omfattet af den lovpligtige frokostordning og kan derfor enten være en del af dagtilbudsydelsen, som nu, eller en forældrearrangeret ordning. En fuldt forældrebetalt model er ikke mulig inden for den nuværende ramme, og en forældrearrangeret ordning vil betyde frivillig deltagelse, bortfald af friplads og søskenderabat og mere administration for både forældre og kommune.

Sagen var en orientering, og forvaltningen indstillede, at evalueringen tages til efterretning og indgår i den videre budgetproces. Dermed er det reelle spørgsmål, om der skal findes flere penge til ordningen, udskudt til de kommende budgetforhandlinger.

Ny analyse peger mod færre og større daginstitutioner i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia Kommune har mange små daginstitutioner tæt på borgerne, men den struktur er på sigt ikke holdbar. Det er hovedbudskabet i en samlet dagtilbudsanalyse, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget blev præsenteret for på sit møde torsdag.

Analysen blev sat i gang af det tidligere Børne- og Skoleudvalg i efteråret 2025 som en del af arbejdet med Fredericia i Fremtiden. Formålet har været at skabe et fagligt grundlag for, hvordan dagtilbudsområdet skal udvikle sig de kommende år, så det både kan levere høj pædagogisk kvalitet, fungere som en attraktiv arbejdsplads og hænge sammen økonomisk.

På den ene side viser analysen, at kommunen har det, der beskrives som en »relativt finmasket dagtilbudsstruktur med høj geografisk tilgængelighed og kort afstand til dagtilbud for størstedelen af borgerne«. På den anden side peger analysen på, at netop de mange mindre institutioner giver udfordringer, når det handler om »økonomisk robusthed, kapacitet, vedligehold og muligheder for fremtidig udvikling«.

Konklusionen er, at kommunen bør bevæge sig i en bestemt retning. Analysen peger ifølge sagsfremstillingen på »behovet for gradvist at bevæge dagtilbudsområdet mod større, mere fleksible og bæredygtige institutioner«. Arbejdet er undervejs blevet udvidet med flere temaer, blandt andet scenarier for fremtidige styringsmodeller på området, scenarier for madproduktion som opfølgning på en tidligere køkkenanalyse, samt perspektiver for specialinstitutionen Stendalen.

Selve sagen havde ingen direkte økonomiske konsekvenser og var en ren orientering. Men forvaltningen lægger op til, at analysen får vægt fremover. Den anbefaler, at analysens »hovedpointer og anbefalinger indgår i den kommende budgetproces og er retningsgivende for indretningen af det fremtidige dagtilbudsområde«. Dermed er analysen det grundlag, konkrete beslutninger om områdets struktur senere kan blive truffet ud fra.

Hver femte elev i Fredericia har højt fravær: Kommunen vil låne 10 millioner til at vende udviklingen

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Andelen af elever med højt skolefravær i Fredericia er stigende, og nu vil kommunen søge 10 millioner kroner fra Den Sociale Investeringsfond til at sætte tidligere ind. Det behandlede Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget på sit møde torsdag, hvor det var indstillet, at sagen skulle anbefales videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet.

Tallene tegner et tydeligt billede. I dag har 21,1 procent af eleverne i Fredericias folkeskoler over 10 procents fravær. I 2020 var tallet 16,8 procent. Udviklingen følger en endnu kraftigere tendens på landsplan, hvor andelen er steget fra 10,5 procent i 2020 til 20,6 procent i dag, altså næsten en fordobling på få år.

Sagen handler om det, kommunen kalder bekymrende skolefravær. Det dækker ifølge sagsfremstillingen over »fraværsmønstre, der kalder på tidlig opmærksomhed, fordi barnets eller den unges trivsel, læring og sociale udvikling kan være i risiko«. Pointen er, at fravær sjældent opstår fra den ene dag til den anden. »Bekymrende skolefravær opstår sjældent pludseligt. For de fleste børn og unge udvikler det sig gradvist som følge af mistrivsel, utryghed eller belastninger i hverdagen,« hedder det i sagen, der peger på, at jo længere et barn er væk fra skolen, jo sværere bliver vejen tilbage.

Kommunen arbejder allerede med skolefravær i dag, men vurderer selv, at indsatsen ikke er systematisk nok. Der mangler et fælles dataoverblik, tydelige tegn på, hvornår der skal handles, og koordinerede handleveje på tværs af skole, forældre, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og familieområdet. Uden de rammer risikerer for mange børn ifølge sagen først at få hjælp, når fraværet har nået et niveau, hvor en hurtig indsats ikke længere er nok.

Den nye indsats retter sig mod elever med et samlet fravær på mellem 10 og 20 procent, hvor der er tidlige tegn på mistrivsel. Den bygges op om tre niveauer, fra forebyggelse rettet mod alle elever, over hurtig indsats ved begyndende fravær med støtte fra en dedikeret »fraværsperson«, til mere målrettede tværfaglige forløb, hvis behovet vokser.

Det særlige ved sagen er måden, den skal finansieres på. Pengene kommer som en social effektinvestering, hvor kommunen kun betaler tilbage, hvis indsatsen rent faktisk virker. Modellen er bygget sådan op, at kommunen »tilbagebetaler kun midler til Den Sociale Investeringsfond, hvis der kan dokumenteres reelle forbedringer for børnene, målt ved reduceret skolefravær og færre indgribende foranstaltninger«. Virker indsatsen ikke, skal pengene ikke betales tilbage. Kommunen påtager sig dermed ikke den fulde økonomiske risiko fra start.

Til gengæld koster det, hvis det lykkes. Ud over de 10 millioner kroner skal kommunen ved målopfyldelse betale en risikopræmie til fonden på forventet 2 millioner kroner. Når tilbagebetalingen er sket over forventet fem år, tilfalder den økonomiske gevinst fuldt ud kommunen. Forvaltningen vurderer, at indsatsen samlet set udgør en robust business case, hvor hovedparten af gevinsterne hentes inden for kommunens egen serviceramme.

Den Sociale Investeringsfond indgår i den nationale handleplan for børn og unge i langvarigt bekymrende fravær, og Fredericia kommer med i den første implementeringsrunde, hvis ansøgningen godkendes hele vejen igennem. Forvaltningen bad i første omgang om en principgodkendelse, da den endelige beslutning først kan træffes, når fonden har svaret. Den afgørelse ventes i september 2026.

Middelfart Håndboldklub får støtte til nyt træningsudstyr: »Nu kan vi optimere træningen«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Hidtil har håndboldspillerne i Strib måttet undvære noget af det udstyr, deres klubkammerater i Middelfart har haft adgang til. Det er der nu lavet om på. Middelfart Håndboldklub har fået knap 25.000 kroner fra DIF og DGI’s foreningspulje og har brugt pengene på nyt træningsudstyr til faciliteterne i Strib Fritids- og Aktivitetscenter.

Dermed kan klubben tilbyde den samme fysiske træning i begge byer, og det glæder især U15-drengenes træner, Ole Bruun Andersen. »Med det nye udstyr kan vi især optimere vores opvarmning og den motoriske og skadesforebyggende træning i Strib, hvor vi ikke tidligere har haft lignende udstyr,« siger han.

For klubben er det et bevidst valg at holde fast i træning to steder frem for at samle det hele ét sted. Formand Jesper Boesen Thomsen forklarer, at det handler om at give børn og unge fra både Middelfart og Strib lige adgang. »Vi har bevidst valgt at fastholde træningen i både Middelfart og Strib, så især børn og unge fra begge byer får lige adgang til foreningens aktiviteter,« siger han.

Han håber, at de forbedrede rammer kan lokke nye medlemmer til klubben, der i forvejen trækker på omkring 325 frivillige trænere og ledere.

Penge fra spillehalsmidlerne

Bevillingen stammer fra DIF og DGI’s foreningspulje, der hvert år deler omkring 50 millioner kroner ud til landets idrætsforeninger. Pengene går typisk til at hverve nye medlemmer, sætte nye aktiviteter i gang eller dygtiggøre trænerne, og de fleste beløb ligger mellem 10.000 og 25.000 kroner. Midlerne kommer fra de såkaldte spillehalsmidler, som et bredt flertal i Folketinget har afsat til det frivillige foreningsliv.

Bil brændt ud i baggård: Politiet efterforsker mulig påsat brand

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En bil brød i nat i brand i en baggård i Låsbygade i Kolding. Branden opstod natten til torsdag omkring klokken 01.10.

Bilen brændte stort set ud og kunne ikke reddes. En trailer, der holdt ved siden af, fik også brandskader, og et rækværk tæt på bilen blev ligeledes beskadiget.

Politiet mistænker, at branden er påsat. »Der er nogle omstændigheder dernede, som indikerer, at den godt kunne være påsat,« oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi, der ikke ønsker at gå nærmere ind på sagen, mens efterforskningen står på.

En anmelder bemærkede den brændende bil og ringede til politiet. Anmelderen så samtidig en mand gå fra stedet, iført lysegrå joggingbukser. Det er den eneste beskrivelse, politiet har på nuværende tidspunkt, og det vides ikke, om manden har noget med branden at gøre.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

123...1.055Side 1 af 1.055