Ingen manuskript, ingen facitliste: På Teater Malstrøm bygger de seks på scenen selv rockkoncerten op

0

KULTUR. Normalt går det sådan for sig i teaterverdenen. Der ligger et manuskript, der ligger en setliste, og så øver man, til det sidder. Sådan er det ikke gået til i prøvesalen hos Teater Malstrøm, hvor efterårets rockteaterkoncert STØJ siden foråret er blevet til på en måde, som selv de garvede på holdet har skullet vænne sig til.

»Vi har ændret fremgangsmåden i forhold til, hvordan Malstrøm har gjort det før. Det er et udviklingsprojekt, hvor vi har seks spillere med, som er en del af udviklingsprocessen og selv har skullet udvikle deres karakterer og få historien frem. Så det er en lidt anderledes arbejdsproces, end de fleste har været vant til, hvor man bare kommer og får at vide, at der er et manus og en setliste, og så kører man,« fortæller instruktør Laura Pazdecki til AVISEN.

Der ligger ikke noget færdigt manuskript bag STØJ. De seks performere har selv været med til at udvikle karakterer, historie og setliste i prøvesalen. Foto: Teater Malstrøm

Metoden er hentet fra det, der i teatersprog hedder devising, hvor en forestilling ikke ligger færdig på forhånd, men arbejdes frem i fællesskab. Og det gør noget ved de mennesker, der skal stå på scenen, mener instruktøren. »Det gør, at de er meget mere involverede, og de har selv haft en stemme i, hvordan deres karakter skal udfolde sig på scenen. Det giver dem et ejerskab, tror jeg.«

Det, de seks har bygget sammen, kredser om alt det, vi mennesker helst ikke siger højt. STØJ bærer undertitlen »en rockteaterkoncert om det usagte«, og bag titlen ligger et spørgsmål, holdet har kredset om i månedsvis: Hvad er det egentlig, der støjer i vores liv? »I koncerten er det helt tydeligt, at musikken er rockmusik, så det kommer til at støje. Men vi har også arbejdet med, hvilke følelser og ydre faktorer der kan rykke os i livet og i vores relationer til hinanden,« forklarer Laura Pazdecki.

»Der skal være plads til at lave fejl, lave om og prøve noget af, som måske ikke bliver til noget,« siger instruktør Laura Pazdecki om den åbne arbejdsproces bag STØJ. Foto: Teater Malstrøm

For instruktøren selv har processen været lige så uvant som for spillerne. Hun har tidligere lavet en del musicals, hvor manuskriptet lå fast fra dag ét, og friheden i det åbne rum har haft sin pris. »Det er udfordrende i sig selv ikke at have noget konkret at starte med. At blive ved med at være i det og sige, at vi ikke lægger os fast på en løsning endnu. Der skal være plads til at lave fejl, lave om og prøve noget af, som måske ikke bliver til noget. Det har bestemt været udfordrende, men også spændende, og jeg er virkelig taknemmelig for det, spillerne har givet i vores prøverum,« siger hun.

Inden holdet gik på sommerferie, var forestillingen så småt ved at finde sin form. Setlisten med koncertens numre blev lagt fast, og prøverne gik ind i en mere planlagt fase med korstemmer og arrangementer, der skal læres. Helt færdigbygget bliver STØJ dog aldrig på papiret. »Mærker vi, at noget ikke fungerer, eller at noget skal laves om, så bliver det lavet om.«

Publikum kan opleve resultatet fra premieren den 19. september og frem til den 10. oktober. Efter sommerpausen venter nu de sidste uger på scenen i Tøjhuset, hvor instruktøren og hendes seks medskabere skal gøre STØJ færdig, så færdig, som den slags nu bliver. »Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver rigtig godt,« lyder det fra en instruktør, der har svært ved at vente på september.

Omkring 50 foreninger rykker ind i midtbyen: De vil vise, hvad de kan, og finde dem, der vil være med

0

KULTUR. Enhver, der har siddet i en bestyrelse, kender sætningen. Den falder gerne sidst på generalforsamlingen, når kassereren har fremlagt regnskabet, og formanden rømmer sig: Vi kunne godt bruge et par hænder mere. Fredag den 28. august flytter den sætning ud af klubhusene og ind i Fredericias gader, når omkring 50 foreninger stiller op mellem butikkerne til byens første foreningsdag.

Fra klokken 15 til 22 fordeler de sig på pladserne fra Rådhuspladsen over Kanalbyen og videre rundt i byen, hver koblet sammen med en forretning, og i butikkerne vil en oversigt vise, hvor man finder hvem. Nogle spiller musik, andre kaster med spyd eller viser sytøj frem, og atter andre står bare klar ved standen til en snak. Fanklubber fra byens elitehold, musikskolen, atletikklubben, håndbold, fodbold, gymnastik og aftenskolerne har meldt sig, og netop bredden er pointen, hvis man spørger formanden for Fredericia Idrætsråd, Torben Eriksen. »Det er en idé, der skal vise, hvad vores by kan på foreningsområdet, og vise borgerne de muligheder, der er for at være aktive i en forening. For os er det lige meget, om det er den ene eller den anden type forening,« siger han til AVISEN.

Men bag udstillingsvinduet gemmer sig et ærinde, som de færreste foreninger råber højt om, og som Torben Eriksen ikke lægger skjul på. »Der er nogle af foreningerne, der meget gerne vil have flere ledere og aktive. Så hvis der er nogen, der går og tænker, at de godt kunne tænke sig at hjælpe med et eller andet, er det her en mulighed for at møde foreningerne helt uformelt nede i byen,« siger han.

Medlemmerne kommer nemlig gerne, men trænerne, holdlederne og de frivillige, der låser op, kridter baner og kører til stævner, hænger ikke på træerne. Og for Torben Eriksen er det ikke et organisatorisk problem, man løser med en annonce. Det er et spørgsmål om, hvad et menneske får ud af at høre til et sted. Han kalder sig selv et foreningsmenneske og siger, at den kulturelle opdragelse, han har fået, kom gennem foreningslivet. »Jeg tror, der er nogen, der ikke ved, hvad det betyder at være en del af et sammenhold. Om det så er en forening, der brygger, eller det er spydkast, er sådan set lige meget for mig. Men følelsen af at være med i noget, der giver noget tilbage, ikke kun fysisk velvære, men også noget socialt i livet, tror jeg bare er megavigtig for os alle sammen.«

Derfor rækker dagen også ud efter dem, der sjældent selv finder vej til klubhuset. Torben Eriksen nævner borgere med fysiske eller psykiske handicap og de unge, der vender hjem fra efterskole eller udlandsophold og skal finde fodfæste i byen igen. »Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne hjælpe nogle af de mennesker ind i miljøerne, hvor de måske kunne få et større socialt engagement i vores by. Vi har arbejdet med, hvordan vi kan gøre os attraktive for folk, der måske ikke normalt bruger de aktiviteter, vi tilbyder, og hvordan foreningerne kan blive klar til at tage imod folk med forskellige forudsætninger,« forklarer han.

Idéen til dagen opstod i idrætsrådet, der inviterede Fredericia Shopping med, og siden kom bosætningskonsulent Iben Bonne Jensen fra Business Fredericia ombord. Hun har sørget for, at alle, der er flyttet til kommunen det seneste år, har fået en personlig invitation, for de nye fredericianere er måske dem, der har mest brug for en indgang. »De er nye i byen, og det kan være svært at orientere sig, når man er ny. Det er vigtigt for mig og for os, at dem, der flytter til Fredericia, også bliver en del af Fredericia. De skal vide, hvordan de kan blive en del af byen, og hvad de kan blive en del af,« siger hun og tilføjer: »Jeg tror, de fleste mennesker har brug for at have et eller andet i deres fritid. Hvis de har noget, de brænder for, så skal de da bare ud og dyrke det.«

Sådan kan det gå til, at der mellem stativerne med efterårsjakker og caféernes borde en fredag i august står en håndboldtræner eller en aftenskolelærer og venter på præcis det menneske, der ikke vidste, at der var brug for det. »Jeg håber, folk tager godt imod det og er nysgerrige på at se, hvad Fredericia egentlig kan. Vi kan meget på foreningsområdet, og det er enormt vigtigt, for det er her, der er fællesskaber, man kan blive en del af. Der sidder måske nogen derude, som gerne vil være en del af noget, men ikke ved hvad. Nu kan de få præsenteret de muligheder, der er,« slutter Iben Bonne Jensen.

Trailer og over 100 stilladsdele væk efter indbrud: Tyvekosterne løber op i 200.000 kroner

0

KRIMI. Tyve skaffede sig i løbet af natten til tirsdag adgang til en virksomhed på Fabriksvej i Kolding, og de forlod stedet med udstyr for knap en kvart million.

Indbruddet fandt sted i tidsrummet mellem tirsdag kl. 02.00 og tirsdag kl. 06.30, hvor en låge ind til adressen blev brudt op. Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i onsdagens døgnrapport.

Tyvene har været rundt ved en bygning på stedet, og fra virksomheden blev der stjålet en trailer, 55 stilladsbukke og 47 stilladsplanker.

De stjålne genstande er samlet opgjort til en værdi af 200.000 kroner.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport onsdag.

Bilist parkerede i en fart og stak af til fods fra politiet

0

KRIMI. En bilist forsøgte tirsdag aften at løbe fra politiet på Gøhlmannsvej i Kolding, men han blev hurtigt indhentet, og natten bød på endnu en sag bag rattet i byen.

En patrulje blev tirsdag kl. 20.30 opmærksom på en personbil med to personer i, som betjentene gerne ville standse. Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i onsdagens døgnrapport.

Føreren parkerede bilen hastigt ind til siden af vejen og stak af til fods, men han blev løbet op af en betjent og anholdt.

Manden, en 26-årig fra Kolding Kommune, blev sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og muligvis også lattergas. Ifølge Arno Rindahl Petersen lå der lattergasflasker i bilen.

Den anden person i bilen blev visiteret, og her fandt betjentene 0,93 gram skunk og 0,27 gram kokain. Den 26-årige mand fra Kolding Kommune blev sigtet for besiddelsen.

Natten til onsdag kl. 03.18 standsede en patrulje desuden en personbil på Fynsvej, hvor føreren viste sig at være påvirket af spiritus over det tilladte. En 47-årig mand fra Kolding Kommune blev sigtet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport onsdag.

LEDER. Ulven kommer, ulven kommer

0

Æsops fabel om hyrdedrengen bliver som regel fortalt som opdragelse. Drengen keder sig på bakken, råber ulv for sjov, og da ulven omsider kommer, gider ingen løbe op til ham. Moralen serveres for børn ved sengetid. Man skal ikke lyve. Men den læsning er for lille. Fablen handler om noget dyrebarere end drengens karakter. Den handler om landsbyens tillid, som er den slags kapital, et fællesskab kun kan bruge én gang. Hyrden mistede sine får den dag, sandheden endelig kom, og ingen længere fandt det umagen værd at løbe op ad bakken.

Det er værd at have i baghovedet efter tirsdagens borgermøde i byrådssalen, hvor Fredericia Kommune viste borgerne en kurve, der styrtdykker mod nul. Kassebeholdningen falder ifølge fremskrivningen til 162 mio. kr. i 2029, og i den mekaniske forlængelse ender den i minus 449 mio. kr. i 2033. Der er bestilt et sparekatalog. Alvoren var til at tage og føle på, og den var oprigtig. Ingen skal beskylde hverken borgmester eller stabschef for at spille komedie.

Problemet er et andet. Vi har hørt råbet før. I 2017 fik fredericianerne at vide, at der var styr på økonomien, og at kassebeholdningen var robust. I valgåret 2021 hed budgettet »Fredericia i balance«, samtidig med at det selvsamme budget forudså en kasse på omkring 150 mio. kr. i 2024. Da regnskabet for 2024 blev gjort op, stod der 642 mio. kr. Prognosen ramte næsten en halv milliard ved siden af, og den ramte ved siden af i den retning, som dansk kommunaløkonomi systematisk rammer ved siden af i. Budgetloven straffer merforbrug og belønner forsigtighed, og derfor har landets kommuner siden 2011 år efter år brugt milliarder mindre, end de selv havde planlagt, mens kasserne voksede til rekordniveau. Så sent som i foråret udkom kommunens eget regnskab under overskriften »Vi passer på velfærden«. Otte måneder senere står borgerne foran en kurve mod afgrunden.

Sådan opstår fablens situation. Skiftende byråd har på skift råbt balance og råbt ulv, alt efter hvor i valgperioden man befandt sig, og hver gang med tal, der så autoritative ud på en skærm. Den borger, der tirsdag aften sad i byrådssalen og tænkte, at det her har jeg hørt før, er hverken kværulant eller konspirationsteoretiker. Vedkommende har bare en hukommelse.

Og her kommer fablens egentlige brod. For denne gang kan ulven være ægte. Ørsted-millionerne, som i årevis reddede prognoserne og fyldte kassen mere op end ventet, ventes nu at forsvinde helt. Kommunen ligger over medianen på syv af ni serviceområder, hvilket hverken Christiansborg eller økonomiaftaler kan bære skylden for. Der findes med andre ord et strukturelt problem, som fortjener at blive taget alvorligt. Faren er, at det drukner i ekkoet af alle de tidligere alarmer. Æsop vidste det for to et halvt årtusinde siden. Det farligste øjeblik i en landsby er det, hvor advarslen er sand, og troværdigheden er brugt op.

Derfor er opgaven for byrådet større end at finde 200 mio. kr. Byrådet skal genopbygge den tillid, som årtiers stop-go-fortællinger har slidt på. Det kunne begynde med tre ærlige øvelser. Læg frem, hvor præcist kommunens flerårsprognoser historisk har ramt, år for år, så borgerne selv kan veje kurven. Skeln åbent mellem den del af kassefaldet, der er politisk besluttet nedsparing af en historisk stor opsparing, og den del, der er ægte ubalance. Og fortæl vælgerne det samme før et valg, som forvaltningen fortæller byrådet efter det. Intet af dette koster en krone. Det koster kun den politiske bekvemmelighed ved at kunne skrue alvoren op og ned efter kalenderen.

Borgermødet var et godt første skridt, og Borgerdialogudvalget fortjener anerkendelse for at åbne regnearket for byens borgere. Men dialog er mere end formidling af kurver. Den dag, kommunen tør vise borgerne, hvordan den forrige kurve mod nul endte, vil landsbyen igen løbe op ad bakken, når der bliver råbt. Det kan vise sig at blive den vigtigste besparelse af dem alle.

Fredericia viser borgerne en kasse på vej mod nul, men sidste flerårsprognose ramte næsten en halv milliard ved siden af

0

ANALYSE. Kurven fra borgermødet på Fredericia Rådhus er dramatisk. Kassebeholdningen falder fra 397 mio. kr. til 162 mio. kr. i 2029 og fortsætter i en mekanisk fremskrivning ned i minus 449 mio. kr. i 2033. Men kommunens egne tal rummer et forbehold, som ingen nævnte tirsdag aften. Sidste gang Fredericia fremskrev kassen fire år frem, blev virkeligheden 492 mio. kr. bedre end prognosen. Både dansk og international forskning peger på, at det ikke er et tilfælde.

Læs analysen her

Narkobilist stoppet ved tankstation, og nyt om garagebrand: Det byder døgnrapporten på

0

KRIMI. Det har været et roligt døgn i Fredericia set med politiets briller. Døgnrapporten byder på en enkelt sag, en narkobilist på Strandvejen, mens politiet også kort gjorde status på garagebranden på Nellikevej.

Natten til onsdag kl. 02.25 standsede en patrulje en personbil på Strandvejen ud for F24-tankstationen. Da betjentene kontrollerede føreren, viste han sig at være påvirket af euforiserende stoffer. Manden, en 27-årig fra Fredericia Kommune, blev sigtet i sagen, oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet var desuden til stede ved den garagebrand, der tirsdag aften sendte røg ud over store dele af Fredericia fra Nellikevej, men for politiets vedkommende var opgaven derude beskeden, fortalte Arno Rindahl Petersen.

Branden opstod omkring klokken 18.45 i garagen og blev slukket, og der var umiddelbart tale om en brand opstået ved en elinstallation, lød det fra ham.

Som AVISEN kunne fortælle tirsdag aften, rykkede TrekantBrand talstærkt ud til branden med flere brandbiler, indsatsleder og brandfolk, og røgen kunne både ses og lugtes i store dele af området.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport onsdag.

Utilfreds med sine ydelser: Så smadrede han skærmen på jobcentret

0

KRIMI. En utilfreds borger endte med en sigtelse for hærværk, da han tirsdag kl. 13.58 mødte op på jobcentret på Dieselvej i Kolding.

Ifølge Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi var manden utilfreds med sine ydelser, og det kogte over for ham på stedet.

»Han er utilfreds med det, han får i ydelser, så han kommer op at køre. Det medvirker blandt andet til, at han ødelægger en check-in-skærm på stedet,« lød det fra Arno Rindahl Petersen i onsdagens døgnrapport.

Politiet kom frem til jobcentret, og en 49-årig mand fra Kolding Kommune blev sigtet for hærværk.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport onsdag.

Far og søn fra Kolding vil gøre det lettere at få prisgaranti-penge tilbage

0

De fleste kender følelsen. Man køber en ny vaskemaskine eller et fjernsyn, og en uge eller to senere er varen pludselig sat markant ned. Mange butikker tilbyder ganske vist prisgaranti, men de færreste orker at holde øje med priserne dag efter dag, når købet først er overstået.

Det problem har to koldingensere nu sat sig for at løse. Bag den nye onlinetjeneste PrisSikret.dk står 62-årige Per Kristensen og hans 30-årige søn Oliver, der sammen driver firmaet Zinpartners I/S. Tjenesten overvåger ifølge de to stiftere priserne for brugerne og gemmer samtidig deres kvitteringer i et digitalt arkiv, så bonerne ikke ender krøllede og falmede i skuffen.

Idéen opstod hjemme i stuen af ren og skær ærgrelse.

»Det var egentlig en blanding af to klassiske hverdagsfrustrationer, vi selv har haft. Den første er den nagende følelse af at købe et fjernsyn til fuld pris for blot at se det på tilbud ugen efter. Den anden er, når varen pludselig går i stykker, og kvitteringen enten er væk, eller også er teksten på termopapiret fuldstændig falmet. Det virkede bare alt for besværligt at sikre sine rettigheder som almindelig forbruger. Det besluttede vi os for at lave om på,« fortæller de to stiftere.

Kernen i tjenesten er en automatisk prisscanner, der holder øje med markedet i den periode, hvor butikkens prisgaranti gælder.

»Rigtig mange butikker skilter med prisgaranti, hvor de dækker prisforskellen i op til 14 eller 30 dage efter købet. Problemet er bare, at stort set ingen mennesker har tid til at sidde og støvsuge markedet for tilbud ugerne efter, de rent faktisk har købt varen. Det er her, vi kommer ind i billedet,« siger far og søn.

I praksis registrerer man sit køb og uploader et billede eller en pdf af kvitteringen, hvorefter systemet ifølge stifterne selv aflæser butik, produkt, varenummer og pris.

»Vores system registrerer automatisk butik, produkt, varenummer og pris, så du slipper ovenikøbet for det manuelle tastearbejde,« forklarer de.

Falder prisen inden for garantiperioden, får brugeren besked. Ved onlinekøb sker refusionen ifølge de to via webshoppen, der fører beløbet tilbage til det betalingskort, der blev brugt ved købet. Ved køb i fysiske butikker indhenter firmaet en forhåndsgodkendelse fra butikkens kundeservice, så kunden kan hente beløbet i butikken uden at gå forgæves.

»Vi gør blot det hårde arbejde, mens du slapper af,« lyder det fra de to iværksættere.

Kvitteringsarkivet er tænkt som tjenestens anden halvdel. Bonerne bliver liggende på brugerens profil og kan søges frem på varens navn, hvis et produkt senere skal reklameres, returneres eller bruges i en forsikringssag.

»Derfor har vi bygget et sikkert, digitalt kvitteringsarkiv direkte i PrisSikret.dk. Hvis dit køleskab pludselig står af, ligger beviset klar til dig på din profil,« fortæller stifterne.

De ser tjenesten som et sikkerhedsnet, der tager over, når kunden har forladt butikken.

»Mange tror, at handlen slutter, når man svinger kortet, men det er ofte der, dine rettigheder for alvor starter. Vores mål er at sørge for, at folk rent faktisk får gavn af de prisgarantier, butikkerne lokker med. Man har rigtig mange rettigheder i Danmark, man skal bare have de rigtige værktøjer til at bruge dem,« siger de.

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan man driver en forretning, når tjenesten er gratis for brugerne. Svaret er et salær. Det koster ifølge stifterne ikke noget at oprette sig eller uploade kvitteringer, men finder systemet en refusion, tager firmaet 20 procent af beløbet, mens kunden får de 80. Finder systemet f.eks. en vare 1.000 kroner billigere, går 200 kroner til firmaet og 800 kroner til kunden.

»Hvis systemet ikke finder en refusion, tager vi ingen salær,« oplyser de to.

Deres råd til forbrugerne er ikke til at tage fejl af.

»Stop med at smide penge ud ad vinduet, og lad for guds skyld være med at stole på, at du kan huske, hvor du lagde kvitteringen for to år siden. Det koster ingenting at være smart,« lyder det fra far og søn.

Bil og motorcykel stødt sammen på Hovedvejen – lægehelikopter på stedet

0

En bil og en motorcykel er onsdag morgen kørt sammen på Hovedvejen syd for Ølsted, oplyser Sydøstjyllands Politi, der i øjeblikket er til stede på ulykkesstedet. Der er også sendt en lægehelikopter til stedet.

Uheldet betyder, at Hovedvejen er spærret ved rundkørslen ved Nederholmsvej og Bottrupvej samt ved Skovhavevej. Der er etableret omkørsel på stedet, og bilister må derfor væbne sig med tålmodighed på strækningen.

Hvor længe vejen forbliver spærret, kan politiet endnu ikke sige noget om. Tidshorisonten er ifølge politiet p.t. ukendt.