Natten til søndag blev alt andet end stille for Sydøstjyllands Politi. Hver gang patruljerne var på vej hjem fra én opgave, tikkede den næste melding ind. Spirituskørsel i Fredericia. Vold i nattelivet i Vejle. Og et voldsomt færdselsuheld i Juelsminde, hvor en scooter blev splittet ad i et lyskryds.
Vagtchef Thomas Kiær opsummerede det selv sådan ved morgenbriefingen: “Der har været tryk på.”
Slingrende bil på Egeskovvej
Aftenen var knap ved at tippe over i nat, før den første sag landede. Kort før midnat på Egeskovvej i Fredericia opdagede en patrulje en personbil, der slingrede så markant, at det var umuligt at overse.
Betjentene vendte om, tog bilen ind til siden – og mistanken blev bekræftet på få sekunder.
»Føreren bliver alkometertestet, og den slår ud over det lovlige,« fortæller vagtchefen.
Bag rattet sad en 51-årig mand fra Fredericia, som blev anholdt på stedet og kørt til Kolding Skadestue, hvor blodprøven nu skal fastslå promillen. En frakendelse af førerretten venter forude.
Skægvold på Old Irish Pub
Videre til Vejle, hvor nattelivet for alvor gjorde opmærksom på sig selv. På Old Irish Pub på Dæmningen begyndte en gæst at opføre sig udadreagerende over for en anden.
Dørmanden trådte til, som dørmænd gør. Men i stedet for at gå ud af døren tog den ophidsede gæst fat – i dørmandens skæg.
»Han trækker dørmanden hårdt i skægget, så det bliver revet løs,« siger Kiær.
Den 25-årige mand fra Vejle blev fastholdt af personalet og overdraget til politiet, der anholdt ham for vold.
Smadret scooter – 15-årig på skadestuen
Nattens sidste alvorlige sag kom fra Juelsminde kort efter klokken 07.00 søndag morgen. Et sammenstød i krydset Ringvejen/Vejlevej sendte en 15-årig scooterfører på skadestuen.
Detaljerne er endnu uklare.
»Det er stadigvæk uvidst. Vi undersøger, om der er nogen, der kan have kørt over for rødt,« siger Kiær.
Scooteren taler dog sit eget brutale sprog: Totalsmadret. Ifølge politiet næppe lovlig.
På trods af det kaotiske syn slap den 15-årige forbløffende billigt, som vagtchefen formulerer det. Bilisten, en 37-årig mand, er uskadt.
Julestemningen får et løft, når Frederik den III’s Laug igen i år åbner dørene til den traditionsrige julekoncert i Christianskirken. Det sker mandag den 8. december 2025 kl. 19.30–21.30, hvor publikum kan se frem til en stemningsfuld aften – og endda en musikalsk »surprise«.
Dørene åbner allerede kl. 19.15, og Lauget håber, at mange vil være med til at fylde kirken og lade fællesskabet sprede varme i vintermørket.
»Vi glæder os til at se jer og sammen få julestemningen til at spredes,« lyder det fra Michael Kristensen.
Billetter koster 175 kr. pr. person og købes ved betaling til: Reg.nr. 9196 – konto nr. 113 015 5096 eller MobilePay 55731 Husk at skrive navn ved betaling. Når beløbet er indbetalt, er man tilmeldt.
Koncertens titel »Surprise« lægger op til, at publikum kan forvente noget helt særligt denne decemberaften i Christianskirken – en musikalsk julegave leveret i smukke rammer.
Et samarbejde mellem EUC Lillebælt og Affald & Genbrug giver unge nye kompetencer — og et helt nyt syn på både håndværk og dem selv.
I værkstederne på EUC Lillebælt dufter der ikke kun af træ. Det dufter af en ny didaktisk retning, hvor bæredygtighed, trivsel og håndværk bliver sat sammen på en måde, der både overrasker eleverne og udfordrer skolen selv. For tømreruddannelsen har sat sig for at skabe noget, der rækker ud over traditionelle undervisningsformer: et læringsfællesskab, hvor genbrug, kreativitet og elevens mentale ro er lige så vigtige som sav, vaterpas og skruemaskine.
»Vi mener jo her i tømrerafdelingen, at vi har et stort ansvar i forhold til at få vores unge mennesker til at kigge i retning af det bæredygtige i forhold til at genbruge,« siger Susanne Skjoldemose Boye Roost, lokal projektleder for Trivsel i Faglige Læringsfællesskaber.
Det ansvar bliver omsat konkret gennem et nyt samarbejde med Affald & Genbrug i Fredericia. Det giver eleverne mulighed for at hente brugte møbler og materialer, som de bearbejder i skolens åbne værksteder. Her bliver affald forvandlet til alt fra ombyggede stole til fantasifulde, funktionelle konstruktioner.
»Det handlede egentlig om at upcycle gamle møbler. De var utrolig åbne og interesserede i, at vi bare kunne komme og hente, men selvfølgelig også interesse i, at de færdige produkter kunne bruges til at vise, at der ligger mulighed i gamle kasserede møbler.«
Et værksted, der bygger mere end produkter
Samarbejdet er en del af EUC Lillebælts strategi om at integrere langsom pædagogik i håndværksfagene. Her handler undervisning ikke kun om tempo og produktion, men om proces, fordybelse og refleksion. Det er med til at ændre elevernes forhold til både materialer — og dem selv.
Når eleverne opcycler, sker der noget markant, fortæller Roost. Fantasien aktiveres, og kvaliteten løfter sig.
»De er vildt imponeret over, hvor få regler man har brugt til at skabe den der relativt store toiletbås, og hvordan de kan bruge materialerne på forskellige måder. Der er nogen, der har lavet bindingsværk, der er nogen, der har brændt overfladerne, og nogle, der har lagt sildeben.«
For mange af eleverne er det første gang, de oplever, at genbrug ikke er en begrænsning, men en mulighed.
»De var vildt imponeret over, at de fik det hjem, og de fik det sat ind i en kontekst. At det faktisk kunne blive lækkert og brugbart.«
Toiletbåse som pædagogisk greb
Et andet af tømrerafdelingens projekter — og måske det mest overraskende — handler om mentale pauser. Afdelingen arbejder målrettet med at give eleverne “time outs”, og de har bygget særlige toiletbåse som rum til ro og regulering.
»De er baseret på en palleramme… små steder, hvor man officielt, legalt bare kan sætte sig ind og lige brække helt ud og tømme hovedet og blive klar til at gå tilbage til undervisning.«
Idéen udspringer af et voksende behov hos unge, især dem med diagnoser eller store udfordringer. Et sted, hvor man må være stille, er ifølge Roost en undervurderet ressource.
»Toilettet og stillekupéer er jo faktisk de to steder, hvor man legalt kan trække sig og være stille. Og når man er stille, så kan man tømme sit hoved.«
Materialerne til båsenes interiør har eleverne også hentet på genbrugspladsen. En proces, der igen tydeliggjorde pointen: at kreativitet, æstetik og genanvendelse kan smelte sammen i noget, der opleves som ægte håndværk.
Langsom pædagogik — og hurtige gevinster
De nye undervisningsformer har særligt styrket projektets fokus på trivsel. Her betyder tempoet alt.
»Langsom pædagogik handler om, at vi tager den tid, det nu tager for eleverne at være med i de her processer. At de selv er med i hele processen, at de bygger og skaber og mærker på egen krop.«
Det er netop denne helhedsorienterede tilgang, der gør forskellen, siger Roost — især for elever fra Generation Z, der ofte kæmper med krav, diagnoser og en konstant forventning om at præstere.
Og her er en af projektets vigtigste gevinster:
»Vi har sat fokus på deres potentialer… fokus på muligheder og potentialer frem for alt det, de ikke duer til.«
Hun fortæller blandt andet, hvordan eleverne i starten kaldte fidget spinners for “specialiser” — et udtryk for, at de forbandt hjælpemidler med skam og svaghed. Men gennem læring, visualisering og positiv feedback er selvbilledet ændret.
»Stort set størstedelen af vores elever er blevet bevidste om, at uanset hvilket behov man har, og uanset hvilke udfordringer man har, så er man god nok.«
Det er også derfor, lærerne løbende fotograferer elevernes arbejde og deler det i interne grupper.
»Det har givet nogle visuelle bekræftelser på, at de er gode nok, og de godt kan.«
Bæredygtighed som erhvervspædagogisk løftestang
For erhvervsuddannelserne er projektet et eksempel på, hvordan faglig læring og grøn omstilling kan bindes sammen i praksis. Ikke gennem abstrakte mål, men gennem træ, skruer, fantasi — og møbler, der allerede har levet et liv.
Det handler ikke kun om at uddanne kommende tømrere, men om at påvirke deres faglige identitet.
Eleverne lærer ikke bare at forme materialer. De lærer, at materialer har værdi.
Og det giver et potentiale, som rækker langt ud over skolens værksteder.
Fredericia gik ind til opgøret mod Mors-Thy med bevidstheden om, at der skulle leveres noget særligt for at bryde en stime, der har strakt sig helt tilbage til 2008. Det blev ikke i dag, men kampen udviklede sig alligevel til en dramatisk fortælling om et mandskab, der først faldt fuldstændig sammen og siden genfandt både tro og tyngde. Det blev endnu en aften, hvor Sparekassen Thy Arena viste sig som en af ligaens sværeste baner, og hvor marginerne igen gled den forkerte vej for FHK.
Der var smil og tro på egne evner, da FHK varmede op, men første halvleg blev ikke noget at skrive hjem om.
Kampen begyndte med hjemmeholdets tempo og ubarmhjertige direkte stil. Allerede fra første minut løb Rasmus Madsen sig fri og bragte Mors-Thy foran. Kasper Palmar svarede tilbage med et hårdt hug, men FHK blev hurtigt fanget i hjemmeholdets fart. Victor Norlyk viste sig tidligt som en trussel, både fra kontraløb og i gennembrud, og det stod hurtigt klart, at Fredericia skulle finde noget helt særligt frem for at hænge på.
FHK havde enkelte gode momenter, blandt andet da Mads Kjeldgaard brød igennem og udlignede til 2-2, men fejlene begyndte at sætte sig ind i spillet. Mossestad brændte fra fløjen, Young smed straffekastet forbi, og både Moberg og Kjeldgaard tabte bolden i situationer, hvor FHK ellers var godt placeret. Det blev kendetegnende for første halvleg. Mors-Thy behøvede ikke engang spille fejlfrit. De scorede alligevel, og de fik lov at angribe længe. Hald, Magnus Norlyk, Sunesen og Rasmus Madsen kom alle på tavlen, mens FHK fik længere perioder, hvor kampen råbte efter stabilitet.
Frandsen kom ind og reddede alt, næsten da, men FHK formåede ikke at udnytte hans mange redninger i første halvleg.
Midt i den fredericianske vaklen stod én mand med hovedet hævet. Sebastian Frandsen kom ind og leverede den ene klasseredning efter den anden. Han holdt FHK inde i opgøret i en periode, hvor kampen kunne være eksploderet mod dem langt tidligere. Flere gange var han alene tilbage mod kontraløb, og alligevel fik han hænder på afslutninger, der lignede sikre scoringer. Han var også årsagen til, at der ikke stod 14-6, men i stedet 12-7, for hvis ikke han havde haft to klasseredninger kort efter hinanden, havde Mors Thy ført med otte mål.
Trods redningerne var det alligevel hjemmeholdet, der trak fra. Mors-Thy fik både fem og seks måls føring, og Fredericia havde svært ved at finde et sammenhængende angrebsspil. Young brændte, Palmar ramte stolpen, Martinusen brændte, og Moberg havde en halvleg, han helst ville have været foruden. Så mange boldtab, så mange situationer, hvor han blev fanget i dueller uden kontrol. Det endte også med en bemærkning om, at han måtte tages ud, for det duede simpelthen ikke.
Alligevel var der små lysglimt. Martinusen, som både brændte og scorede, og Adam Mats Ljungquist, der tog ansvar fra bagkæden og holdt FHK på afstand af det totale kollaps. Men Mors-Thy kunne gå til pause foran 16-11, og det var et billede på en første halvleg, hvor hjemmeholdet mest af alt levede af Fredericias fejl.
Efter pausen kom der en anden FHK-energi på banen. Der skulle gå næsten 35 minutter, men så var FHKs dygtige svenske spiller William Moberg mødt op. Han havde kæmpet med alt i første halvleg, kom ud som et helt nyt menneske. Han scorede, han tog initiativ, og pludselig lignede han igen den spiller, der kan vende kampe på egen hånd. Bisgaard kom også i gang, og der opstod et momentum, som publikum kunne mærke. FHK begyndte at løbe kontraer, pressede Mors-Thy til fejl og fik angrebet til at glide.
Men Mors-Thy havde stadig 2 x Norlyk. Hver gang Fredericia nærmede sig, dukkede de op med en scoring, et straffe, et gennembrud. De var uhyggelige stabil, og selv når de tabte bolden, gjorde de det i sekvenser, hvor hjemmeholdet allerede havde kontrol på kampen. Det blev tydeligt, at skulle Fredericia helt tilbage i opgøret, så skulle 2 x Norlyk stoppes, men det lykkedes kun i glimt.
Adam Ljungquist viste, hvorfor FHK har hentet ham til klubben. Han leverede en klassepræstation i anden halvleg.
Alligevel voksede FHK ind i kampen. Moberg reducerede, Young løb kontra, Ljungquist fandt rytmen og blev ved med at trække igennem. Frandsen fortsatte med redningerne, og pludselig var forskellen blot to mål. Derfra begyndte det at ligne noget. Bisgaard løb en vigtig bold i kassen, Martinusen hamrede den ind, og FHK begyndte at lugte blod. Mors-Thy begyndte at lave tekniske fejl. Norlyk tabte bolden, Hald skød forbi, og publikum begyndte at røre på sig.
Da Ljungquist scorede to gange i træk og udlignede, eksploderede kampen. FHK var tilbage i et opgør, de i lange perioder havde været helt ude af. Mors-Thy tog timeout, men Fredericia stod nu med et momentum, der var helt uventet efter første halve times oplevelse. Young udlignede i en intens fase, hvor hvert angreb rystede hallen. Derfra blev det en duel mellem to hold, som begge var ude i tovene, men som nægtede at give sig.
Men igen var det 2 x Norlyk, der tog scenen. De svarede på Ljungquists scoringer, de udnyttede et straffe, og de fandt rummet bag FHK-forsvaret i en periode, hvor hjemmeholdet så presset ud. Mors-Thy fik igen et lille hul, og FHK måtte på jagt.
Alligevel holdt Fredericia fast. Bisgaard reducerede, Moberg satte endnu en vigtig scoring ind, og Frandsen reddede et afgørende skud fra Bull med få minutter igen. Da Kjeldgaard trykkede et underhåndsskud ind til 32-31, var kampen igen helt åben. Der var et minut tilbage, og alt i hallen sitrede.
Mors-Thy tog endnu en timeout. Bolden blev sat i hænderne på Magnus Norlyk, og han gjorde det, som kun de mest rolige spillere gør i de største øjeblikke. Han afgjorde kampen. Kort efter løb Bisgaard en sidste bold i kassen, men tiden var løbet fra FHK.
Det endte 33-32 i et opgør, hvor Fredericia leverede en fornem, næsten gnistrende anden halvleg, men hvor det igen blev tydeligt, at første halvleg og de mange fejl kostede dyrt. Og stregen fra 2008 blev forlænget endnu en gang.
Et af Socialdemokratiets mest markante navne gennem de seneste årtier forlader nu dansk politik. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) annoncerer i et længere opslag, at hun trækker sig efter kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet mistede magten i København for første gang i 100 år, og hvor hun selv forgæves stillede op som overborgmesterkandidat.
I sin meddelelse skriver hun:
»Jeg har kæmpet det bedste, jeg har lært for det, jeg tror på. Men denne gang lykkedes det ikke. Resultatet af det her valg i København er ikke tilfredsstillende. Det er mit ansvar. Og på den baggrund har jeg truffet en beslutning om at trække mig og dermed stoppe i politik.«
Rosenkrantz-Theil konstaterer, at valgkampen og de efterfølgende forhandlinger i høj grad kom til at handle om hende personligt, og at den samlede konstituering endte med at placere Socialdemokratiet uden for indflydelse:
»Resultatet der står tilbage er, at næsten alle partier på Rådhuset valgte at gå sammen og udenom Socialdemokratiet. På trods af politiske uenigheder. Men for at sætte mig og Socialdemokratiet udenfor døren.«
Ifølge hende ville det være en hemsko for Socialdemokratiets arbejde fremover, hvis hun fortsatte som frontfigur:
»På den måde kommer jeg også til at stå i vejen for, at Socialdemokratiet kan bruge sine mandater til at få politik igennem på Rådhuset. Det kan de, der har stemt på Socialdemokratiet, ikke være tjent med.«
Et liv i politik
Rosenkrantz-Theil har været en del af dansk politik i nær tre årtier. I opslaget peger hun på en række resultater fra sin tid som minister og MF’er:
»Jeg fik ro på folkeskolen efter et uroligt årti, jeg gennemførte minimumsnormeringer, jeg fik flyttet massivt på ordblindeområdet, jeg tog initiativet til juniormesterlæren, jeg fik slået hul på ungdomsboligbyggeriet og landet en stor grøn aftale om fremtidens bæredygtige byggeri, jeg landede hjemløsereformen og Barnets Lov.«
Efter at have forladt sin ministerpost sidste år for at blive overborgmesterkandidat kastede hun sig ind i arbejdet i København:
»Som overborgmesterkandidat besøgte jeg alle ender og kanter af vores fantastiske hovedstad. Undervejs skrev jeg en hel bog om alt det, som jeg mente skulle forbedres.«
Hun understreger, at hun ikke fortryder satsningen:
»Svaret er nej, ikke et sekund. Man skal nu engang kæmpe for det, man tror på. Og at vælgerne så vil noget andet er jo fuldstændigt fair and square. Sådan er demokratiet. Og jeg elsker vores demokrati.«
Et historisk tab for Socialdemokratiet
Valget i København blev et markant nederlag for Socialdemokratiet. Partiet gik tilbage, mistede sin traditionelle dominans, og den brede konstituering, der nu styrer hovedstaden, blev dannet uden om Socialdemokratiet.
Dermed mistede partiet en af sine mest symbolske bastioner, og Rosenkrantz-Theils exit markerer et politisk skifte, der rækker langt ud over kommunegrænsen.
“Det har været en ære”
Afslutningsvis skriver hun:
»Det har været en ære og et privilegium at tjene folkestyret. Jeg er så utroligt taknemmelig over den store tillid, jeg er blevet vist igennem de seneste årtier.«
Hun sender også en hilsen til de kommende ledere:
»Tillykke til jer, der nu har taget rorpinden i København. Verdens bedste by er ikke kommet ud af ingenting. Pas godt på den.«
Med hendes afsked mister Socialdemokratiet en erfaren stemme og en politiker, der over tre årtier har sat markante aftryk i dansk social-, uddannelses- og velfærdspolitik.
En brand i en gammel bunker ved Søndergade i Vejle satte lørdag eftermiddag politiet på en usædvanlig opgave. Klokken 14.55 kom meldingen om røg og flammer fra det forladte anlæg, og patruljer og brandvæsen blev hurtigt sendt til stedet.
Ifølge vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi fandt patruljerne spor, der ikke umiddelbart gav mening.
»Det virker som om, at det er en gammel bunker af en eller anden art, hvor der har været noget ild løs i en sofa og i nogle paller,« siger han.
Bunkerens indretning – med sofa, paller og en tilsyneladende form for opbygget installation – fremstår mystisk, og politiet arbejder nu på at finde ud af, hvem der bruger stedet, og til hvad.
»Det er lidt uvidst, hvad formålet med installationen i bunkeren har været, så vi prøver at undersøge, hvad der tildels er årsag til branden, og hvem der anvender bunkeren og til hvilket formål,« fortæller vagtchefen.
Ingen personer kom til skade ved branden, og ilden er nu slukket. Politiet fortsætter undersøgelserne for at klarlægge både årsag og anvendelse af den gamle bunker.
Danmarksdemokraternes Palle Dahl kan efter kommunalvalget den 18. november 2025 kalde sig både forligspartner og en del af den nye konstituering. Og for lokalpolitikeren føles det som en personlig sejr, men også som et opgør med den måde, han tidligere har oplevet det politiske maskinrum på.
»Jeg havde det sådan set fint. Nu står jeg på egne ben,« siger han og læner sig tilbage. Han mindes, hvordan han for fire år siden trådte ind i byrådssalen – stadig som relativt ny og med et partiskifte bag sig. »Jeg havde jo skiftet parti, og så kunne jeg tænke mig at videreføre min egen politik. Det nye er meget tæt på, hvor jeg kommer fra. Det kunne jeg så godt. Og så lykkedes det mig at få Danmarksdemokraterne ind i byrådet. Jeg synes, det er fantastisk. Første gang, vi stiller op.«
Men samtidig afslører Palle Dahl også, at han ikke vil stille op næste gang. I stedet for vil han brænde sine plakater, for hans mål er at få den nye generation af Danmarksdemokrater kørt i stilling, så de i løbet af de kommende fire år er klar til at overtage det politiske arbejde efter ham.
Et minde, der aldrig forsvinder
På et tidspunkt under interviewet træder et ældre traume frem – fra budgetforhandlingerne for flere år siden, hvor han og den daværende partifælle Susanne Eilersen pludselig stod udenfor døren.
»Det er mange år siden, jeg gik i skole. Og det er første gang siden skoletiden, jeg er blevet sat uden for døren,« siger han. »Jeg prøvede det mange gange dengang, men i politik havde jeg ikke troet, det ville ske. Det må jeg erkende.«
Oplevelsen blev et vendepunkt for Dahl. Ikke kun i hans politiske tilgang – men også i hans ønske om at præge den kultur, der nu ligger som grundlag under den nye konstituering.
Ordentlighed som politisk kompas
En af de ting, han fremhæver stærkest, er, at han har været med til at forme et politisk grundlag, hvor ordentlighed og respekt er centrale værdier.
»Det har jeg lært hjemmefra af mor,« siger han med et smil. »Behandl folk, som du ønsker, de skal behandle dig. Tal pænt til folk, så taler de også pænt til dig. Og du opnår mange flere resultater, hvis I i fred og fordragelighed snakker om tingene.«
Han fortæller, at selv den nye borgmester har fremhævet netop den evne som en styrke: »Borgmesteren har sagt, at jeg er nødt til at være med rundt om bordet, fordi jeg kan skabe fred. Fordi jeg er, som jeg er. Jeg tager tingene med et smil, og så når du mange resultater. Det smitter af på de andre.«
Et nyt hold – og en ny begyndelse
Dahl har ikke stået alene i valgkampen. Faktisk peger han selv på sit lokale hold som en afgørende grund til, at det lykkedes at få Danmarksdemokraterne ind i byrådet.
»Vi startede jo nærmest fra bunden,« siger han. »Men os seks, der stillede op – de fem andre gjorde et utroligt stort stykke arbejde. Vi bakkede hinanden op, for én ting var klart: Vi skulle have Danmarksdemokraterne ind. Og vi var alle enige om, at det var vores primære mål. Koste hvad det ville.«
»Det var blod, sved og tårer. Weekend efter weekend, dag efter dag. Vi var der alle steder. Og jeg er stolt af hele mit hold.«
Et fingeraftryk, der kan ses
For Palle Dahl handler valgets efterspil ikke kun om poster og forlig. Han peger selv på, at han nu for alvor har sat sit præg på det politiske grundlag – ikke med store armbevægelser, men med værdier, han har båret med hjemmefra.
»Ordentligheden er kommet med ind i det her,« siger han. »Og det er jeg virkelig glad for.«
Med konstitueringen på plads og et nyt flertal, der bygger på samarbejde og respekt, ser Palle Dahl fremad med en rolig overbevisning.
»Dét her er en dygtig begyndelse for hele mit hold.«
Middelfart hentede et vigtigt point i et dramatisk opgør mod B.93, men afstanden til overlevelse vokser alligevel. Med uafgjort er fynboerne nu otte point efter HB Køge på tiendepladsen, som giver adgang til endnu en sæson i Bettina Ligaen.
Kampen begyndte i høj sol, og begge hold kom ud til et energisk stadion, der tog godt imod spillerne. Middelfart lagde tungest ud og fik kampens første hjørnespark, men de tidlige muligheder løb ud på grund af upræcise afleveringer. B.93 svarede igen, og Carl Björk tvang Casper Radza ud i kampens første store redning. Kort efter måtte Kristaps Grabovskis lade sig udskifte efter en skade, synligt frustreret, inden Vito Edgar Hammershøy kom på banen.
Midt i første halvleg slog B.93 til. Roni Arabaci fandt plads ude ved feltkanten og sendte et fladt skud ind bag Radza til 1-0. Gæsterne sad solidt på spillet efter scoringen, men Middelfart holdt sig inde i kampen og fik udlignet lige før pausen, da Søren Eg Pedersen opsnappede et skidt udspark fra Frederik Ibsen og sparkede fynboerne på 1-1. Samtidig måtte Aaron Akalé ud med en skade, der satte spørgsmålstegn ved hans fortsatte deltagelse.
Anden halvleg begyndte med dramatik. Mads Juul Greve begik en fejl, som gav Carl Björk en friløber, men Radza holdt Middelfart inde med en stor redning. Kort efter fik hjemmeholdet en stor mulighed, som Akalé ikke fik ram på, og Jerailly Maikel Wielzen fik senere tvunget Ibsen ud i endnu en stærk redning.
Kampens varme punkt opstod efter en hård aktion mod Mads Juul Greve, hvor Fisnik Isaki fik direkte rødt. Træner Kasper Lorentzen protesterede voldsomt og råbte mod fjerdedommeren: “Hvad er det, hun kan se, som resten af Danmark ikke kan?” Kort efter fik han selv et gult kort.
Trods undertallet slog B.93 tilbage. Mikkel Wohlgemuth hamrede bolden op på underkanten af overlæggeren og ned tæt på stregen. Efter kort tvivl dømte dommeren bolden inde, og gæsterne var igen foran. Middelfart havde chancer til udligning – blandt andet en stor mulighed, som Jacob Vetter headede helt skævt – og da han blev skiftet ud, kom Malthe Boesen på banen.
Det blev netop Boesen, der bragte liv i stadion. Med et kontant afslutning udlignede han til 2-2 og sendte Middelfart frem i en jagt på alle tre point. Det blev tæt på i slutminutterne, og en redning på stregen efter et forsøg fra Carl Björk holdt fynboerne inde i kampen. Seks minutter blev lagt til, men ingen af holdene formåede at få bolden over stregen igen.
387 tilskuere så en kamp, der bølgede, brændte og bar alle tegn på en bundstrid, hvor hvert eneste point betyder noget. Middelfart fik ét af dem – men tabte samtidig terræn i jagten på redning.
Valget den 18. november blev en markant succes for SF, og partiet går nu ind i den kommende byrådsperiode med en stærk konstituering. Malene Søgaard-Andersen er blandt de store profiler, der kan sætte sig ved bordenden på flere af de områder, SF har kæmpet for i valgkampen.
»Jeg er mega tilfreds med, både af de store velfærdsområder. Vi har fået lov til… både at jeg selv sidder som formand for seniorsundhed, men også at vi er repræsenteret både i ligestilling og socialt handicap og i forhold til arbejdsmarkedets helhedsplan,« siger Malene Søgaard-Andersen.
Samtidig får hun selv sæde i børne- og skoleudvalget – en post, der ligger tæt på hjertet, særligt med SF’s fokus på folkeskolens vilkår. »Det er nogle af de meget, meget vigtige områder for os, og jeg er rigtig stolt over den forhandling, vi har kunnet indgå i.«
Et nyt menneskesyn – og borgeren ind først
I SF’s gruppe bliver valget ikke kun set som et politisk rygstød, men som starten på en ny måde at arbejde på. Partifællen Jan Philbert har beskrevet et »paradigmeskifte«, og Søgaard-Andersen bakker op om tankegangen om at sætte dialogen før beslutningen.
»Vi skal have dialogen først og være nysgerrige på den beslutning, vi er ved at træffe. Hvad kan den have af konsekvenser og betydning for borgernes hverdag?« siger hun. Borgerinddragelse var et centralt løfte i valgkampen og en tilgang, som SF nu får bedre muligheder for at udleve.
Derfor glæder hun sig over, at partiet har fået en plads i det nye paragraf 17-udvalg for borgerdialog. »Det betyder rigtig meget, at vi er repræsenteret,« siger hun og nævner samtidig, at Lars fra SF er udpeget som formand for Kulturkaserneudvalget – endnu et bevis på partiets styrkede position.
Farvel til beskyldningen om at være »tilfældigvis forbi«
Søgaard-Andersen har tidligere i Fredericia Byråd fået bemærkningen fra Christian Bro (A) om, at hun tilfældigvis var »kommet forbi« – en bemærkning, hun nu trygt kan lægge på hylden efter et stærkt personligt valg.
»Jeg synes både, at jeg har svaret godt og grundigt igen, og jeg føler også bare, at jeg har kæmpe stor opbakning fra befolkningen,« siger hun. Velfærden – og ikke mindst folkeskolen – er det område, hun oplever størst mandat til at handle på.
Den brede opbakning ramte hende også personligt efter de lange konstitueringsforhandlinger. »Min familie kan bevidne, at jeg bare sad og græd ved bordet, fordi jeg var helt rørt over den opbakning. Så det betyder mega meget for mig.«
SF går styrket ind i den nye periode
Med centrale udvalgsposter og en klar politisk retning står SF stærkere end længe. For Malene Søgaard-Andersen betyder det både ansvar og mulighed.
»Det her er en stor opbakning – og et stort ansvar. Jeg er klar til at tage fat,« siger hun.
