Troels Lund Poulsen åbner for en tunnel under Lillebælt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Under broen i øsende regn koblede den tidligere forsvarsminister forsyningssikkerhed og støj sammen og pegede på, at svaret måske ikke er en bro. Regnestykket skal holde i 100 år, mener han.

Der findes bedre dage at vise en landspolitiker Lillebælt frem på. Torsdag eftermiddag silede regnen ned over pladsen i Middelfart, hvor Rock Under Broen normalt fylder græsset med publikum, og hvor Den Ny Lillebæltsbro bærer trafikken hen over hovedet på den, der står nedenunder.

Alligevel var det netop stedet, der var valgt, da Troels Lund Poulsen (V), medlem af Folketinget og tidligere forsvarsminister, medlem af Folketinget, Marlene Aabo Rasmussen (V) skulle høre Trekantområdet Danmarks argumenter for en tredje Lillebæltsforbindelse. Med på pladsen var Marianne Wolff Lundholt, direktør for Trekantområdet Danmark, Middelfarts borgmester Anders Møllegaard (V) og byrådsmedlem i Fredericia Kenny Bruun Olsen (V).

Og undervejs sagde gæsten noget, der ikke har været sagt så tydeligt før i debatten. Måske skal løsningen slet ikke ligge over vandet.

»Man skal tænke alternativt, altså i forhold til en tunnelløsning,« sagde Troels Lund Poulsen, da han blev spurgt om det var en mulighed.

Baggrunden er, at hele præmissen for diskussionen har flyttet sig. Da Transportministeriet i april 2025 genoptog den strategiske analyse af en ny Lillebæltsforbindelse, skiftede kommissoriet fokus fra trængsel til forsyningssikkerhed og beredskab. Det er efter hans vurdering et helt andet tema, end da man tidligere talte om en ny forbindelse over bæltet, og det ændrer, hvad man bør bygge.

Samtidig skal regnestykket strækkes langt ud i fremtiden. Den gamle bro fra 1935 har vist, hvad en forbindelse kan holde til, og det skal ifølge folketingsmedlemmet være målestokken, når noget nyt skal erstatte eller supplere den.

»Når man så skal lave noget, der kan erstatte eller supplere de eksisterende forbindelser, så skal man ikke kun se på priserne, men også se på, hvad der kommer til at ske over de næste 100 år,« sagde han.

En tunnel er dyrere at anlægge. Til gengæld er den sværere at ramme, og på den tidshorisont kan investeringen se anderledes ud.

Under broen blev regnen ved, og samtalen drejede mod naboerne. Både Anders Møllegaard og Kenny Bruun Olsen havde rejst støjen som en problemstilling, og til spørgsmålet om, hvorvidt en løsning under jorden også ville betyde mindre støj, var svaret kontant.

»Det er der slet ikke nogen tvivl om,« sagde Troels Lund Poulsen.

Han lagde ikke skjul på, at han kender problemet indefra.

»Jeg kender også folk, der bor her og sidder ude på en terrasse. Så jeg kender udmærkt støjen,« sagde han og trak en parallel til sin egen del af landsdelen.

»Jeg kommer jo selv lige nord for Vejle, så jeg kender også, hvad det betyder i forhold til Vejle Fjord,« sagde han. Han lovede ikke stilhed. Al støj forsvinder aldrig, konstaterede han, men det er ikke det samme som at lade stå til.

»Men hvis man kan tage initiativer, der kan være med til at fremtidssikre mindre støj, så skal vi også gøre det,« sagde han og pegede på, at det ikke kun handler om komfort.

»For vi ved jo, at støjbelastning i forhold til naboer og omkringliggende samfund har jo også en sundhedsmæssig betydning,« sagde han. »Så det er jeg helt åben over for at diskutere.«

Fra støjen gik snakken videre til lastbilerne. Middelfarts borgmester havde peget på mulighederne for drift, transport og logistik i området, og den analyse delte gæsten, men det krævede også bedre infrastruktur i Trekantområdet Danmark, men det vil også give bedre muligheder for vækst og arbejdspladser.

»Det er jeg jo helt enig i, at vi skal se på,« sagde Troels Lund Poulsen og kaldte potentialet i Trekantområdet uforløst.

»Bybåndet, der jo går fra Kolding til Aarhus, altså det er jo der, der er en kæmpestor vækst, ikke mindst i forhold til logistik,« sagde han.

»Det forventer vi jo kun bliver større, og derfor skal vi jo også tage yderligere politiske initiativer for at fremme nogle vilkår, der gør, at det så kan lade sig gøre,« sagde han.

Området har efter hans vurdering det, der skal til, også når virksomhederne skal finde hænder.

»Der har det her område jo super gode forudsætninger for det, også i forhold til at kunne tiltrække arbejdskraft,« sagde han.

Og så nåede han frem til det, værterne var kommet for at høre. Han erklærede sig enig med Anders Møllegaard i, at staten må se på sit medansvar for udviklingen i området.

For Kenny Bruun Olsen er det netop det brede blik, der mangler i det statslige arbejde. Som han ser det, handler kommissoriet i dag først og fremmest om, hvad der sker, hvis nogen vil de to eksisterende broer til livs, og hvor hurtigt de kan bygges op igen.

»Det betyder jo bare, at vi skubber noget foran os,« sagde han. Sker der ikke andet, ender det ifølge byrådsmedlemmet samme sted, som Vejdirektoratets egne fremskrivninger peger på.

»Så sander det her til i løbet af 2040,« sagde han.

Han nævnte også tunnelen, og han kender dybden i bæltet, og det bliver ikke en let opgave.

»Jeg tror, det er over 40 meter dybt i Lillebælt, så det er ikke bare lige, men det kan lade sig gøre naturligvis,« sagde Kenny Bruun Olsen.

Derfor skal en tunnel begynde langt inde på land i begge ender, og skal jernbanen med, bliver den endnu længere, fordi sporet ikke tåler skarpe sving.

Den strategiske analyse ventes færdig ved udgangen af året. Så er det Christiansborg, der skal svare.

Byrådsmedlem til Tråden: Hold jer ude af politik

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Debatten om kulturhuset Tråden på havnen i Middelfart har taget en ny drejning. Efter at Foreningen Tråden har delt Socialdemokratiets opslag om at gøre huset permanent i en story på sine sociale medier, retter byrådsmedlem Jonas René Jensen (Danmarksdemokraterne) nu en skarp opfordring til huset om at holde sig langt fra politikken.

Offentligt støttede organisationer med offentligt ansatte holder sig normalt fra at dele politiske budskaber. Men i weekenden delte Tråden på sine sociale medier en artikel fra Fyens Stiftstidende om Socialdemokratiets ønske om at gøre huset permanent. Det har fået både politikere og borgere til at reagere. For hvad sker der, når en organisation, der modtager offentlige midler, deler et bestemt partis holdning?

»Tråden skal være alt andet end en politisk enhed. De skal holde sig langt ude af politikken. Det betyder ikke, at de ikke skal være opmærksomme, men politik skal man lade politikerne være om, og det synes jeg er vigtigt,« siger Jonas René Jensen til AVISEN.

Han hæfter sig ved, at husets opslag i debatten efter hans vurdering bærer præg af et kendskab til kommunale forhold, som almindelige borgere og virksomheder ikke har.

»Når jeg ser noget af det, de poster, så tenderer det næsten til, at de har mere viden end den gennemsnitlige borger og virksomhed har. Om det kommer sig af, at der rent faktisk er stærke kommunale kræfter inde i Tråden, det ved jeg ikke,« siger han.

Jonas René Jensen var i 2025 det eneste byrådsmedlem, der stemte blankt, da Tråden blev vedtaget. Dengang begrundede han det med, at der var for mange ubesvarede spørgsmål, og at han hellere så en investering, der var permanent. I dag understreger han, at kritikken ikke handler om, hvorvidt Tråden er et godt hus.

»Der er faktisk ikke nogen, der synes, at Tråden er dårlig. Men det er det, de trækker ud af debatten, og så bliver det en kamp for Trådens retfærdiggørelse, hvor der ikke er nogen, der kæmper imod,« siger han.

Foreningen Tråden svarede i sidste uge på det kritiske borgeropslag med et opslag under overskriften »Fakta om Tråden«. Den betegnelse køber Jonas René Jensen ikke uden videre.

»Man skal passe på med, at Tråden kommer ud og siger, at det her er fakta, når de fakta, de bruger, efter min mening har noget politik liggende under sig. At begynde at snakke om lokalplaner og alt sådan noget, det synes jeg ikke var på sin plads,« siger han.

Han mener, at huset havde stået bedre ved slet ikke at gå ind i debatten.

»Jeg tror helt oprigtigt, de havde vundet mere på ikke at sige noget og bare blive ved med at gøre det, de er skidegode til. Så skal vi politikere nok bokse den politiske kamp af,« siger Jonas René Jensen.

For ham handler sagen i mindre grad om kroner og øre end om, hvem der har adgang til at blive hørt. Tråden er ifølge ham en organisation med stor politisk opbakning og et talerør, som kommunen har været med til at give den, mens de borgere, der stiller spørgsmål, ikke har samme mulighed.

»Vi har et kæmpe talerør, som kommunen har været med til at give dem. De borgere, der stiller spørgsmål, har ikke det samme talerør. Så jeg synes, der er en skævvridning i hele platformen, og det skal man passe på med,« siger han.

Han slår samtidig fast, at kritikken ikke er rettet mod de mennesker, der driver huset.

»Det er vigtigt for mig at sige, at alle er skidedygtige. Det er ikke det, det handler om,« siger Jonas René Jensen.

AVISEN har tidligere kontaktet Tråden, som ikke har ønsket at udtale sig ud over sit eget opslag. De er heller ikke retur på flere telefonkald.

Millionerne rullede, visionerne var store, og nu er der stille: Hvad skal der ske med Kulturkasernen?

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Da borgmester Peder Tind (V) og Susanne Eilersen (DF) foldede drømmen ud om et kulturhus til en halv milliard i Kanalbyen med musicalteater og museum under samme tag, meldte et spørgsmål sig i kulissen. Hvad skal der ske med Kulturkasernen, den gamle Bülows Kaserne, som byrådet i 2021 besluttede at omdanne til byens kulturelle mødested, og som Fredericia Kommune siden har brugt millioner af kroner på i både drift og istandsættelse af dele af bygningerne?

Dengang blev projektet præsenteret som banebrydende. Kunstnere fra hele landet skulle have til huse i de gamle bygninger, og der blev endda talt om et hotel. Et udvalg med tunge profiler blev nedsat for at forme visionen. I dag fremstår kasernen som et stille hjørne af byens kulturliv, hvor der er lidt administration, og hvor man kan samles til fællesspisning. Ingen har meldt ud, hvad der nu skal blive af stedet. AVISEN har talt med to af de daværende udvalgsmedlemmer.

Det var her, kulturen skulle samles. Et §17 stk. 4-udvalg med Turan Savas (A) i formandsstolen og Niels Martin Vind (V) som næstformand brugte to år på at forme visionen om 18.000 kvadratmeter kulturelt kraftcenter med udsigt til Lillebælt, og siden har kommunen sammen med landets tre kunstakademier arbejdet på kunstværksteder med atelierer og kunstnerboliger i de gamle bygninger. AVISEN har derfor spurgt de to, hvordan kulturhusdrømmen i Kanalbyen ser ud fra kasernens perspektiv.

For Turan Savas er tanken om at bygge stort ved vandet ikke ny. På svaret om Kulturkasernen svarer han på det aktuelle mulige kulturhus i Kanalbyen.

»Det er jo en spændende tankegang. Det er noget, vi har drøftet i fortiden. Det er jo ikke noget nyt,« siger Turan Savas, der gerne ser huset placeret i Kanalbyen, men samtidig minder om, at grunde og kvadratmeter dernede har en pris.

Han afviser ikke, at selve Kulturkasernen, som vi spurgte til, kunne rumme mere, hvis viljen var der. Men det koster mange penge.

»Det kan man jo sagtens, vi har mange tusind kvadratmeter derinde,« siger han, men peger i samme ombæring på, at der allerede er mange aktiviteter og en del administration i bygningerne, og at en ombygning ville koste.

»Som sagt ville det koste rigtig mange penge at bygge om på Kulturkasernen. Museet kan måske godt rummes, men sådan et nyt teater tror jeg ikke, der kan være,« siger Turan Savas og uddyber, at et teater stiller særlige krav.

»Et teater er ikke bare nogle lokaler, hvor man putter noget ind. Det kræver en hel del backstage og store tilskuerpladser,« siger han.

Kulturkasernens formål står til gengæld fast for den tidligere udvalgsformand.

»Hele formålet med Kulturkasernen er, at vi gerne vil samle kulturen på Kulturkasernen,« siger Turan Savas, der ikke ser det nye udspil som en modsætning til den vision.

»Det, man tænker, der skal være i det nye kulturhus, er jo teater og museer. Det er sådan set kun de to ting. Der er hverken bibliotek eller andre kulturtiltag,« siger han.

Han hæfter sig ved, at der i forvejen er afsat penge og fundet grund til museets fæstningsformidling, og at teatrets rammer er en kendt udfordring. Kan de to opgaver tænkes sammen i ét nyt byggeri, ser han det som velkomment.

Hos næstformanden er der ingen forbehold at spore.

»Jeg synes, det er en mega god idé. Vi har svært ved at komme i mål med begge dele, hvis vi kører parallelt. Der er langt større chance for, at vi gør det, hvis vi tænker det sammen. Og så får vi også mere liv i huset hele dagen, altså museum om dagen og musicals om aftenen. Det er der virkelig meget synergieffekt i,« siger Niels Martin Vind.

Han afviser samtidig, at Kulturkasernen kunne løfte opgaven.

»Der kan ikke laves museum på den måde, man laver moderne museer på, nede i de bygninger. Der kan heller ikke laves musicals. Der skal bygges noget, der er tidssvarende,« siger Niels Martin Vind og henviser til sit besøg hos teatret.

»Når man har fået rundvisning af Thomas Bay, direktøren dernede, kan man jo godt se, at de nye produktioner skal bæres ind. Der kan ikke køres en gaffeltruck ind med de ting, der skal bygges op. Jeg tror simpelthen ikke, det kan lade sig gøre uden at bygge nyt,« siger han.

Og hvor Kulturkasernen i visionsarbejdet blev omtalt som stedet, hvor byens kultur skulle mødes, trækker Niels Martin Vind i dag en grænse for, hvad der lå i den tanke.

»Der har aldrig været tale om museum og musicals dernede. Det har mere været nogle af de eksisterende kulturinstitutioner som Depotgården og Den Kreative Skole. Det var nogle af de institutioner, der skulle have synergieffekt af at komme derned,« siger Niels Martin Vind, der heller ikke genkender billedet af kasernen som samlingssted for al kultur i byen.

»Det er aldrig blevet sagt, at kulturen skulle samles ét sted. Ikke i de fire år, jeg har været med i hvert fald. Men jeg synes, det er en mega god idé, fordi jeg vil så gerne lykkes med det, og det tror jeg, chancen er større for, at vi kan med det her,« siger han.

Bunker Holding får ny CFO: Henter erfaren profil internt

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Verdens største leverandør af maritimt brændstof, Middelfart-virksomheden Bunker Holding, gennemfører en udskiftning på topposten i finansafdelingen. Jacob Nørgaard tiltræder som ny Chief Financial Officer (CFO) og afløser Michael Krabbe, som fratræder efter gensidig aftale efter otte års indsats i koncernen.

Udnævnelsen kommer som led i et strategisk gearskifte med fokus på vækst, forenkling af den globale struktur og hurtigere beslutningsveje, som selskabet har været i gang med, siden Peder Møller tiltraddte som administrerende direktør i oktober 2025.

Kendt ansigt og tæt samarbejde

Jacob Nørgaard er et velkendt ansigt i koncernen. Han skifter fra en stilling som CFO i søsterselskabet Global Risk Management (GRM), hvor han blandt andet har opbygget stærke kompetencer inden for risikostyring og finansrapportering.

Skiftet betyder samtidig et genforenet ledelsesteam i front for den globale brændstofgigant.

»Jacob er ikke kun en glimrende CFO, han kender også vores forretning, vores marked og de risici, vi arbejder med hver eneste dag. Han har samtidig en meget hands-on tilgang, som passer godt til den retning, vi ønsker for Bunker Holdings finansfunktion. Og så kender vi hinanden fra et glimrende parløb i GRM, hvor vi i fire år udgjorde to tredjedele af direktionen,« siger Peder Møller, CEO i Bunker Holding.

Tak for otte års indsats

Fratrædende CFO Michael Krabbe har gennem sine otte år i Bunker Holding spilled en central rolle i opbygningen af selskabets finansielle og strategiske fundament. Bestyrelsesformand og medejer Nina Østergaard lægger vægt på både taknemmelighed over for den afgående CFO og tilfredshed med valget af hans afløser.

»Michael har været med gennem en vigtig del af Bunker Holdings rejse og har ydet en stor indsats for at bygge og styrke det finansielle fundament, vi står på i dag. Det fortjener en stor og oprigtig tak,« siger Nina Østergaard.

»Samtidig er jeg rigtig glad for, at vi kan byde Jacob velkommen som CFO. Han kender allerede vores forretning og vores kultur, og vi kender ham. Det er et stærkt udgangspunkt. Og jeg synes, det siger meget om koncernen, at vi endnu en gang er i stand til at udvikle talenter og rekruttere fra egne rækker,« tilføjer hun.

FC Fredericia anlægger nye topmoderne træningsbaner

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. FC Fredericia tager endnu et stort skridt i udviklingen af klubben. I foråret 2027 står klubbens nye træningsfaciliteter på Dronningepladsen klar til brug, og dermed får den sportslige afdeling markant forbedrede rammer i hverdagen. Det fortæller direktør Stig Pedersen og FC Fredericia i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

Projektet omfatter to nyanlagte træningsbaner med naturgræs, et opvarmningsområde samt et 48-zoneopdelt sprinkleranlæg på det 18.000 kvadratmeter store indhegnede areal. Banerne etableres fra bunden med avanceret teknologi og flere præcise lag for at sikre optimal dræning, holdbarhed og spillersikkerhed uanset vejrforhold.

For FC Fredericia er projektet en vigtig og langsigtet investering i klubbens sportslige fundament.

»Det her er et stort skridt for FC Fredericia. Vi har udviklet os meget som klub gennem de seneste år, og med de nye træningsbaner får vi også løftet en helt afgørende del af vores sportslige rammer. Det er en investering i både nutiden og fremtidens ambitioner,« siger Stig Pedersen.

Mens kampene på Monjasa Park er klubbens udstillingsvindue, bliver størstedelen af det sportslige arbejde udført på træningsbanen. Med de to nye baner får spillere og stab langt bedre muligheder for at arbejde under stabile og professionelle forhold i den daglige træning.

»Træningsbanerne er vores arbejdsplads, og kvaliteten af de rammer betyder meget for det arbejde, vi udfører hver eneste dag. De nye baner bliver et stort løft og giver os endnu bedre muligheder for at udvikle både spillerne og holdet,« siger Stig Pedersen.

De nye faciliteter bliver placeret lige ved siden af hjemmebanen på Monjasa Park.

»Det betyder meget for os, at vi kan skabe en stærkere base omkring Monjasa Park. Vi ønsker at bygge klubben på et solidt fundament, og placeringen af de nye træningsfaciliteter er et vigtigt skridt i udviklingen af området,« siger Stig Pedersen.

Anlægsarbejdet er allerede godt i gang, og klubbens spillere vil kunne træne på de nye baner fra foråret 2027.

Sigtet for to røverier på fire dage: Fredericianer fremstilles i grundlovsforhør

Af
Andreas Andreassen
-
0

Røveriet mod Rema 1000 på Egeskovvej tirsdag aften var ifølge anklagemyndigheden ikke det første. Når en mand fra Fredericia i dag klokken 11 fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, er han sigtet for to røverier mod Rema 1000-forretninger i byen, begået henholdsvis den 14. og den 18. august.

Det oplyser Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi torsdag formiddag. Anklagemyndigheden oplyser, at den sigtede er 26 år. Der vil blive anmodet om dørlukning, og dermed er det ikke sikkert, at offentligheden får indblik i, hvad der kommer frem under retsmødet. Det fremgår ikke af meddelelsen, om man har løsladt den 32-årige mand, man først havde sigtet.

Sagen begyndte for offentligheden tirsdag aften, da en mand omkring klokken 20.15 trådte ind i forretningen på Egeskovvej og bevæbnet med en kniv truede personalet til at udlevere kontanter og cigaretter. Han flygtede fra stedet, men politiet indledte hurtigt en eftersøgning og anholdt kort efter en mistænkt i nærheden af kirkegården.

Onsdag bad Sydøstjyllands Politi offentligheden om hjælp til at få de sidste brikker på plads. Ifølge politiet blev gerningsmanden set løbe ad Christiansvej og forbi Christianskirken, hvor han muligvis afbrændte effekter og skiftede tøj for at slette sine spor. Politiet efterlyste derfor vidner, der havde set en mand på 170-180 centimeter i camouflagejakke, sorte bukser med lys stribe, sorte handsker og sko og med en Rema 1000-pose i hånden.

Det andet røveri, som den sigtede nu også er mistænkt for, fandt ifølge anklagemyndigheden sted fredag den 14. august. Politiet har ikke tidligere offentligt omtalt dette røveri, og der foreligger endnu ingen oplysninger om, hvilken af byens Rema 1000-forretninger der var mål, eller hvad der skete.

13-årig stoppet på løbehjul med tophastighed på 55 km/t

Af
Andreas Andreassen
-
0

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi stoppede onsdag morgen klokken 7.42 en ung dreng på et elløbehjul ved Søndervang Skole i Kolding. Det fortæller vagtchef Arno Rindahl Petersen.

Løbehjulet viste sig at være langt fra lovligt at køre på. Ifølge producenten kan det køre 45 km/t, og da betjentene løftede baghjulet og testede det, nåede det op på 55 km/t. Dermed må det slet ikke køre på offentlig vej, lyder det fra politiet.

Føreren er en 13-årig dreng fra Kolding Kommune, og da han er under 15 år, bliver han hverken sigtet eller straffet.

»Så kan man da undre sig over, at man lader børn på den alder køre i trafikken med sådan en fart,« siger Arno Rindahl Petersen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 20.8 af vagtchef Arno Rindahl Petersen.

Værktøj for 50.000 kroner stjålet fra villa i Fælledvejskvarteret

Af
Andreas Andreassen
-
0

Tyve har været på spil i en villa på Hjarnøvej i Fredericia, hvor der i øjeblikket ikke bor nogen, fordi huset er under renovering. Det fortæller vagtchef Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem søndag klokken 14 og onsdag klokken 14, og gerningsmændene har ifølge politiet skaffet sig adgang gennem et vindue. Her sad der ikke glas, men en spånplade, som var monteret midlertidigt under renoveringen, og den blev afmonteret, så tyvene kunne komme ind i huset.

Inde i villaen gik det ud over håndværkernes udstyr. Der er stjålet elværktøj for omkring 50.000 kroner, lyder det fra politiet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 20.8 af vagtchef Arno Rindahl Petersen.

Rekordmange gymnasieelever vælger maskinmestervejen – tyst spænding tøer op til ny studiestart

Af
Mille Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

UDDANNELSE. Der hersker en helt særlig og næsten højtidelig ro i lokalerne, når et nyt hold studerende for første gang tager plads på stolerækkerne. Stemningen på Fredericia Maskinmesterskole denne morgen er præget af en dæmpet forventning, hvor de fremmødte tøvende ser hinanden an. Hvem bliver de kommende gruppekammerater, hvem skal man spise sin frokost med, og hvem skal man dele de næste mange måneders faglige udfordringer med?

Den forsigtige usikkerhed er dog kun midlertidig. Rektor Jens Færgemand Mikkelsen kender dynamikken ud og ind, og han ved af erfaring, at den tyste opstart hurtigt forvandler sig til livlige drøftelser og stærke venskaber.

»Det er meget sjovt, når vi lige har været ovre og sige godmorgen til dem, der kommer tilbage fra sommerferie. Det er jo næsten ikke til at få ørenlyd, fordi der bare er gensynsglæde, og man skal høre, hvad folk har lavet af gode ting. Så kommer man herover, hvor man træder ind, og så er der bare dødstille, fordi man lige skal sidde og spotte ud, hvem man skal gå på studie sammen med. Men i går var jeg i Sønderborg, og der gik snakken allerede løst inden frokostpausen. Det løsner sig ret hurtigt, for alle har jo det samme mål, og folk har forskellige baggrunde, så der er masser at snakke om,« fortæller Jens Færgemand Mikkelsen.

Årets opstart mønstrer samtidig en ganske markant udvikling i feltet af ansøgere. Uddannelsesstedet oplever i øjeblikket en historisk stor tilstrømning af unge, der kommer direkte med en studentereksamen i rygsækken.

»Der starter 39 på vores første semester, det er dem med en gymnasial baggrund. Hvis vi kigger på Fredericia, Esbjerg og Sønderborg tilsammen, har vi samlet set aldrig haft et større optag af studerende med en gymnasial baggrund, end vi har på det her semester. Der er en lille vigende tendens med håndværkerne, men det er altid et tegn på, at det går godt ud i industrien, så det bliver lidt frem og tilbage afhængigt af det,« forklarer rektoren om den bemærkelsesværdige sammensætning.

Nye maskinmesterstuderende er samlet på deres første skoledag i Fredericia.

Førstekommerne kastes dog på ingen måde direkte ud i tunge matematiske formler eller dybe teoretiske analyser. De første dage af studielivet er i stedet fuldstændig dedikeret til det sociale fundament, som skal bære de studerende trygt igennem det intensive og krævende uddannelsesforløb.

Programmet byder blandt andet på et traditionelt orienteringsløb i nærområdet, hvor de nye medstuderende tvinges til at samarbejde og lære hinanden at kende under uformelle og sjove rammer. Det hele kulminerer i den velkendte gårdfest om fredagen, hvor klasserne kan runde ugen af over en velfortjent forfriskning og lade skuldrene falde helt på plads.

I sin velkomsttale til de studerende understregede Jens Færgemand Mikkelsen, at selvom sammenholdet og det sociale samvær fylder alt i introduktionsugen, venter der lige om hjørnet en hverdag med kontante og høje faglige krav.

»Den første del af tiden går meget med at lære at få styr på det sociale i klassen og gruppedannelse. Men lige pludselig vil fokus på fagligheden tage over, og inden I ser jer om, bliver I spændt godt for. Alle kan blive maskinmester, hvis man gør den indsats, der skal til. Man skal huske at give den gas helt fra starten af,« lød det fra rektoren i talen.

Ud over de faglige kompetencer træder de nye studerende også ind i en helt særlig kultur, der kendetegner maskinmesterfaget tværs over hele landet. Rektoren fremhævede det tætte sammenhold og opfordrede fra dag ét de studerende til aktivt at opbygge deres faglige relationer og netværk, som vil følge dem igennem hele karrieren.

»Når man møder andre maskinmestre, har man en hel masse at snakke om, så vi er faktisk lidt ligesom en lille familie. Det er super godt, for der er altid nogen at ringe til. Nyd at I er en del af det her netværk, og sørg for at dyrke det. Lige pludselig sidder I heroppe på forreste række som dimittender, og så er I færdige. Derefter er der bare rigtig mange muligheder,« rundede Jens Færgemand Mikkelsen af.

I det mørke operationsrum passer Jens på luftrummet over Lillebælt

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

FORSVARET. Et sted under dæk på fregatten Peter Willemoes er dagslyset skiftet ud med det dæmpede, blålige skær fra snesevis af digitale skærme. Herinde, i skibets operationsrum, mærker man kun skrogets dybe brummen som en svag vibration i fodsålerne, mens skibet skærer sig igennem det smalle farvand i Lillebælt.

Midt i dette højteknologiske kontrolrum sidder den 30-årige officer Jens L. Til daglig gør han tjeneste på søsterskibet Niels Juel, men under Søværnets store øvelse DANEX er han rykket over på Peter Willemoes. Han har været i Søværnet siden 2021, og for ham var der ingen tvivl om, at han skulle med ud på vandet i disse dage.

Skærmene i operationsrummet giver et samlet digitalt billede af alle fly, helikoptere og ukendte genstande i området. Foto: AVISEN

Rollen på skibet er helt præcist defineret. Som taktisk officer luft sidder Jens L. i den division om bord, der fører den eksterne kamp mod trusler udefra. »Det, at jeg er i luft, betyder, at jeg har luftdomænet. Det vil sige alt det, der sker fra lidt over havoverfladen og resten af vejen op, uanset om det er droner, fly eller missiler,« fortæller Jens L. til AVISEN.

Når fregatten normalt stikker til søs, går turen ofte ud i det store internationale rum. Her træner de danske krigsskibe med allierede NATO-enheder, hvor fokus ligger på de helt store kampscenarier mellem ligeværdige flådestyrker.

Helikopteren fungerer som fregattens forlængede arm og øjne højt over farvandet mellem Fredericia og Middelfart. Foto: AVISEN

Men når øvelsen som i disse dage rykker ind i Indre Danske Farvande, ændrer opgaven karakter. Farvandet ud for Fredericia og Middelfart kræver et helt andet nærvær og et fintmasket samarbejde tværs over bæltet.

I Lillebælt samles hele bredden af det danske søværn. Mellem de stejle kyster fletter de enorme fregatter deres mønstre sammen med alt fra minerydningsfartøjer og miljøberedskab til Marinehjemmeværnets mindre kuttere. »Den her øvelse giver os en helt ny form for udbytte. Når jeg normalt tager til søs, træner jeg tit med andre store kampenheder og fregatter. Her dækker vi alt fra minerydningsberedskab og miljøberedskab til de tunge enheder. Vi passer på helt fra bundproppen og op, om man så må sige,« forklarer Jens L.

Med kurs gennem indre dansk farvand træner Søværnets enheder beskyttelsen af den kritiske infrastruktur. Foto: AVISEN

Bag de mørke ruder og skærmenes levende grafik på kommandobroen og i operationsrummet handler det i sidste ende om noget meget nært.

For selvom NATO og artikel 5 har fyldt overskrifterne i verdenssituationen de seneste år, minder dagene i Lillebælt om den opgave, der ligger lige uden for vores egen dørtrin. »Det handler i virkeligheden om et troværdigt forsvar af Danmark og de ting, der er værd at beskytte herhjemme,« siger den 30-årige officer og uddyber baggrunden for indsatsen i det smalle bælt. »Det er vigtigt, fordi det er vores nationale beredskab. Vi har et internationalt beredskab i NATO, som har været meget i nyhederne på det seneste. Men vi har også et nationalt beredskab. Der er en hel masse opgaver, som Danmark skal være i stand til at løse selv, og det er det, vi træner her. Lige nu ligger vi i Lillebælt, og der må man som udgangspunkt gå ud fra, at det er Søværnets egne enheder, der skal klare opgaven.«

Se videoen af helikopterlandingen på fregatten midt i Lillebælt. Video: AVISEN

Ude på agterdækket slår de tunge rotorer fra en af Forsvarets store EH101 Merlin-helikoptere lufttryk ned mod stålet, mens den tøjres tæt ved vandskorpen. Inde bag skærmene følger Jens L. hver en bevægelse i luftrummet over bæltet, klar til at reagere, hvis billedet ændrer sig.

Læs også

AVISEN kom med om bord på fregatten i Lillebælt: Chefen ved ikke, hvad der venter, og det er hele pointen

123...1.149Side 1 af 1.149