FC Fredericias cheftræner Michael Hansen rundede mandag en markant milepæl, da han stod i spidsen for klubben i kamp nummer 200. I sig selv er det et tal, der vidner om kontinuitet og tillid, men i FC Fredericias virkelighed er det først og fremmest et udtryk for et længerevarende arbejde, der nu er nået ind i sin mest krævende fase.
Hansen er suverænt den træner, der har siddet længst på posten i klubbens nyere historie. Til sammenligning stod hans to forgængere, Jonas Dal og Jesper Sørensen, i spidsen for FC Fredericia i henholdsvis 73 og 88 kampe. Dal var cheftræner i 784 dage, Sørensen i 933. Michael Hansen runder 2.000 dage i samme stilling den 20. februar, og opgøret mod Vejle blev samtidig kamp nummer 200. Det sætter hans periode i et perspektiv, der er sjældent i moderne fodbold.
Men det er ikke antallet af kampe, der gør Michael Hansens tid i klubben bemærkelsesværdig. Det er indholdet. Han har stået i spidsen for FC Fredericia i perioder, hvor klubben var tæt på nedrykning, og hvor kursen først blev vendt sent i sæsonen. Han har ført holdet i en pokalsemifinale, og i sidste sæson kulminerede flere års arbejde med en historisk oprykning til Superligaen. Det er en udvikling, der ikke er kommet i ryk, men i lag.
Arbejdsbetingelserne har undervejs langt fra været ideelle. FC Fredericia har i store dele af Hansens periode opereret med et af de laveste budgetter i 1. division, og næsten hver sommer har han skullet bygge et nyt hold op. Profiler er blevet solgt videre, kontinuiteten i truppen har været begrænset, og stabiliteten er i høj grad blevet skabt gennem struktur frem for stjernespillere. Alligevel har holdet formået at være konkurrencedygtigt år efter år.

Denne sæson har dog adskilt sig fra de foregående. Oprykningen gav mulighed for at holde sammen på stammen, og den sportslige ledelse lykkedes i vid udstrækning med at fastholde de bærende spillere – både før sæsonen og i vinterpausen. For første gang i længere tid gik FC Fredericia ind i et forår uden behov for en større genopbygning, men med en trup, der i stedet kunne justeres og forstærkes.
Det blev tydeligt i lokalopgøret mod Vejle. Her fik FC Fredericia det, man med moderne fodboldsprog kalder proven players ind. Spillere, der kan gøre en forskel fra dag ét. Valdemar Birksø lukkede ganske vist to mål ind, men leverede også flere afgørende redninger, mens Friday Etim i den anden ende viste, at han besidder den fysik og målfarlighed, holdet har manglet i perioder.
Det var med til at gøre Michael Hansens kamp nummer 200 til en mindeværdig én af slagsen. En 3-2 sejr på udebane mod lokalrivalen Vejle gav ikke blot tre point, men også den ønskede start på forårssæsonen. En sæson, hvor målsætningen er klar og uden omsvøb: overlevelse i Superligaen.
Lykkes missionen om overlevelse, vil Michael Hansens tid i FC Fredericia få et nyt perspektiv. De 200 kampe i sig selv er et udtryk for kontinuitet og stabilitet, men det vil være overlevelse i Superligaen med ligaens klart mindste budget, der for alvor vil løfte perioden op i det ekstraordinære. Det vil være en præstation ud over det sædvanlige – og en naturlig forlængelse af det arbejde og den udvikling, Hansen allerede har sat sit tydelige aftryk på i klubben.




















