POLITIK. Debatten om forbindelsen har fyldt i AVISEN spalter det meste af sommeren. På Fredericia-siden har stemmerne spændt fra direktør Klaus G. Andersens advarsler over borgmester Peder Tinds utålmodighed til byrådspolitikere som Susanne Eilersen og Christian Jørgensen, der forlanger dokumentation, før de lægger sig fast. I Middelfart har borgmester Anders Møllegård talt for forbindelsen med henvisning til trængsel, jernbanen på den snart hundredårige bro og hensynet til fremtidens forsyningslinjer. Louise Mejnert Ferslev sidder i samme byråd som Møllegård, og hendes ærinde er hverken et ja eller et nej. Det er et spørgsmål om håndværk.
Hun mener, at grundarbejdet skulle have været gjort for flere år siden, da diskussionen om fremtidens forbindelse over bæltet begyndte at tage form. I stedet oplever hun, at sagen føres på et grundlag, der ikke kan bære. »Lige nu er man gået videre på et opråb omkring trængsel i trafikken på baggrund af undersøgelser, som allerede er forældede. Der kommer en ny Femern-forbindelse, og der er stadig undersøgelser i gang inde ved Vejdirektoratet. Vi skulle have gjort det på baggrund af noget fagligt i stedet for bare at tage en sætning ud af Vejdirektoratets materiale og blæse det helt op,« siger hun. »Jeg synes, det er ærgerligt, at vi spiller så usikre kort.«
Hendes indvending retter sig også mod den måde, sagen bliver begrundet på. Trængsel og ønsket om mere erhverv er reelle nok, mener hun, men en beslutning af denne størrelse er i sidste ende et landspolitisk spørgsmål, og det skal argumentationen afspejle. »Det vil vi gerne, men det skal ikke være grunden. Jeg synes, det er lidt tamt,« siger Louise Mejnert Ferslev om at føre sagen på trængselstal alene.
På spørgsmålet om, hvordan hun ville have forholdt sig, hvis processen havde været grebet anderledes an, svarer hun, at stillingtagen kræver et grundlag at tage stilling på. »Hvis jeg både teknisk og fagligt kunne se, at der ligger noget, der giver mening, at der ligger en masse undersøgelser for og imod, flere steder og i flere områder, så ville jeg kunne sætte mig ned og tage stilling til, hvad min holdning egentlig er, hvor jeg synes, vi skal gå hen, og om der er noget andet, vi skal prøve,« siger hun.
Som eksempel på den slags fagligt forarbejde peger hun på idéen om et udbud på ingeniørfaglige kompetencer, der kan undersøge, hvad der skal ske med den gamle Lillebæltsbro. Netop den bro er et punkt, hvor hun mener, at proportionerne i den lokale debat trænger til et eftersyn, for Middelfart Kommune ejer den ikke. Broen fra 1935 tilhører Banedanmark, og de afgørende beslutninger om dens fremtid ligger dermed hos staten.
Vejdirektoratets igangværende undersøgelser og den strategiske analyse af en tredje Lillebæltsforbindelse, der har ligget stille i Transportministeriet siden 2024, er indtil videre de nærmeste bud på det faglige grundlag, Louise Mejnert Ferslev efterlyser. Lillebæltskomitéen arbejder imens for at få analysen genoptaget.
