Kinas model har vist sig effektiv, kan USA tilpasse sig en ny virkelighed, eller vil de fortsætte med at kæmpe en kamp, de allerede er ved at tabe.
USA står i dag over for en række økonomiske udfordringer, der ikke alene truer landets vækst, men også dets globale position. Fra stigende inflation og faldende levestandard til, konkurrence fra Kina og et politisk landskab, der synes mere fokuseret på symbolpolitik end faktiske løsninger, situationen er alvorlig. Amerikanske ledere beskytter landets industri gennem handelshindringer og told, samtidig ses strategien har begrænsede resultater og utilsigtede konsekvenser.
USA står ved en skillevej. Fortsætter de med at blokere Kinas fremgang gennem protektionistiske tiltag, eller vil de i stedet fokusere på at styrke deres egen økonomi indefra? Svaret vil forme den globale økonomiske magtbalance i de kommende årtier.
Told og handelskrige ikke er en bæredygtig løsning. I stedet bør USA investere i egen infrastruktur, innovation og teknologisk udvikling, vil USA bevare positionen som verdens førende økonomiske magt? kræves en politisk vilje, der rækker ud over kortsigtede populistiske løsninger og i stedet sætter langsigtede strategier i centrum.
Mange amerikanere har endnu ikke erkendt det fulde omfang af landets økonomiske problemer. Inflationen betyder, at millioner af borgere står over for faldende købekraft, stigende boligpriser og et arbejdsmarked, hvor lønningerne ikke følger med. Resultatet? Flere bliver presset ud i usikre boligforhold og dårligt betalte jobs. Den amerikanske kapitalisme, der engang var verdens førende økonomiske system, viser nu alvorlige svagheder, der kan markere afslutningen på den amerikanske økonomiske dominans.
Den amerikanske regering forsøger at imødegå økonomiske udfordringer ved at indføre høje toldsatser. Ideen har været at beskytte amerikanske virksomheder mod billig kinesisk import, men i virkeligheden har det ført til højere priser for forbrugerne. Mange amerikanere tror fejlagtigt, at det er kineserne, der betaler tolden, sandheden er, at det er de amerikanske forbrugere, der ender med regningen. Det republikanske parti, der historisk har kæmpet for skattelettelser, er nu blevet en fortaler for skatteforhøjelser i form af told, en strategi, der vækker undren.
USA kæmper med økonomiske og sociale problemer, Kina forsætter sin vækst. Landets BNP har i årtier været to til tre gange højere end USA’s. USA der tidligere dominerede verdensøkonomien? Nu ser vi at forskellen mellem de vestlige økonomier og BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) kun bliver større. Kina har bevist, at dets hybridøkonomi, en blanding af statseje og privat kapitalisme, kan skabe hurtigere vækst og teknologiske fremskridt, end USA’s frie marked kan. Danmark sakker totalt bag ud grundet vores klassisk Danske bureaukrati med en kærlig blanding af skemaer, ventetider og regler, der til tider kan føles som en sport i sig selv.
Kina har formået at mobilisere sine ressourcer langt mere effektivt end Vesten. De har prioriteret infrastruktur, teknologi og innovation på en måde, der gør det muligt at reagere hurtigt på globale udfordringer. USA og Danmark derimod kæmper med politiske blokeringer, der gør det vanskeligt at gennemføre store samfundsmæssige forandringer.
Et konkret eksempel på USA’s økonomiske fejlslag er håndteringen af den kinesiske bilindustri. Den kinesiske virksomhed BYD har udviklet nogle af verdens bedste og billigste elektriske biler. Men i stedet for at lade markedet konkurrere på lige vilkår har USA indført en told på 100 % på kinesiske elbiler. Det betyder, at en bil, der i Kina koster 30.000 dollars, vil koste en amerikaner 60.000 dollars efter told. Dette kunstige prishop sikrer, at amerikanske forbrugere ikke har adgang til den bedste teknologi til den bedste pris. Det beskytter amerikanske bilproducenter som Tesla og GM, men skader samtidig økonomien som helhed.
Ironien er, at mens USA forsøger at holde Kina tilbage, er de samtidig dybt afhængige af kinesiske varer. Fra elektronik til tekstiler, det kinesiske marked er blevet en uundværlig del af den amerikanske økonomi. Uden billige kinesiske produkter ville leveomkostningerne i USA være langt højere, og lønniveauerne ville skulle justeres markant opad.
USA har historisk været kendt for sin innovationskraft. Silicon Valley har længe været centrum for den teknologiske udvikling, men også her har Kina overhalet på flere områder. Et af de mest bemærkelsesværdige eksempler er den kinesiske startup Deep Seek, der på rekordtid har udviklet AI-teknologi, der konkurrerer med og på nogle områder overgår de amerikanske giganter som Google og Microsoft.
Den store forskel mellem Kina og USA er, hvordan de behandler innovation. Kina støtter startups gennem massiv statslig finansiering og strategiske investeringer. USA derimod er præget af store monopoler som Amazon, Apple og Google, der dominerer markedet og gør det svært for nye spillere at konkurrere. Dette har skabt en situation, hvor USA’s udannelsystem og innovationskraft stagnere, mens Kina buldrer frem, fokuserere USA på isolation og Danmark på vejudsigten ikke fremtiden som mini nation i en global verdensøkonomi.
Poul Rand, Calvinsvej 34. Fredericia
