Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

sydavisen.dkBusiness

Hotelchef stopper i Fredericia efter seks år

Hotelchef stopper i Fredericia efter seks år

Efter seks år som hotelchef på Fuglsangcentret har Henriette Vadstrup valgt at opsige sin stilling. Det oplyser hun i et opslag på LinkedIn. Henriette Vadstrup har stået i spidsen for Fuglsangcentret i en periode, der har været præget af både store udfordringer og markante resultater. Hun tiltrådte stillingen under coronanedlukningen og har siden været med til at føre hotel-, kursus- og konferencecentret gennem en svær tid for branchen.

Ifølge Henriette Vadstrup forlader hun stillingen med stolthed over det arbejde, der er leveret.

Hun peger på, at Fuglsangcentret i dag kan aflevere stafetten videre med det bedste årsresultat i centrets historie – et resultat, som ifølge hende er skabt i fællesskab med medarbejdere, kolleger og ledelsen i Dansk Blindesamfund, som står bag Fuglsangcentret.

I opslaget fremhæver hun også samarbejdet med kunder, leverandører og samarbejdspartnere gennem årene og beskriver tiden som både lærerig, udfordrende og meningsfuld.

Henriette Vadstrup oplyser, at hun nu ser sig om efter sin næste karrieremæssige udfordring og rækker ud til sit netværk i håb om sparring og nye muligheder. Hun fortsætter dog i en overgang på Fuglsangcentret, inden hun forlader posten endeligt.

Læs også

Topchef fyret: Thomas Egebo stopper som administrerende direktør i EnerginetNy aftale giver Business Fredericia længere snor og hårdere kravEvaluering: Super Rally skabte 40 millioner kroner i lokal omsætningRekordanløb på Fredericia Container Terminal: 1.610 containerbevægelser over kaj