SPORT. Interessen for kampen er enorm, og siddetribunerne på Monjasa Park er allerede for længst udsolgt. Ifølge klubben er der nu kun ganske få ståpladser tilbage til salg, og dermed tegner alt til en festaften, hvis resultaterne flasker sig.
For at oprykningsfesten kan blive en realitet allerede fredag aften, kræver det dog hjælp fra OB, som samtidig møder FC Fredericias nærmeste konkurrent, AC Horsens.
Før fredagens kampe har FC Fredericia et komfortabelt forspring på seks point ned til Horsens med blot tre spillerunder igen, og fredericianerne har desuden en markant bedre målscore.
Scenarierne for en mulig oprykningsfest ser således ud:
- Taber AC Horsens til OB, behøver FC Fredericia blot ét enkelt point mod Hvidovre for at sikre oprykningen.
- Spiller AC Horsens uafgjort mod OB, kræver det en sejr til FC Fredericia mod Hvidovre for at sikre oprykningen.
- Vinder AC Horsens mod OB, udskydes FC Fredericias mulige oprykningsfest til en senere spillerunde.
Begge kampe spilles fredag klokken 18:30, og resultaterne vil afgøre, om Monjasa Park bliver epicenter for klubbens største fest nogensinde.