BUSINESS. Fars dag nærmer sig med hastige skridt, og hvis du endnu ikke har sikret dig gaven til farmand, behøver du ikke fortvivle. Hos Kop & Kande i Fredericia står Tina klar med masser af inspiration til den perfekte gave, uanset hvilken type far du har.
Er din far en rigtig køkken-entusiast, så foreslår Tina en ismaskine fra Witt, der nemt og hurtigt laver op til en liter lækker hjemmelavet is takket være den indbyggede kompressor.
»Hvis din far er glad for lækker is, har vi en ny ismaskine fra Witt. Den kan lave en hel liter frisk hjemmelavet is,« smiler Tina.
Hvis det snarere er skægget end isen, der trænger til en kærlig hånd, viser Tina en effektiv skægtrimmer fra AlBa frem, som hurtigt kan klare opgaven.
Til faren, der elsker at brillere ved komfuret, peger hun på et pandesæt fra Haws, der kan bruges på alle typer varmekilder. Og er din far en aktiv type, som måske ofte er på farten, foreslår Tina en praktisk termokop, der kan holde både kolde og varme drikke perfekt tempererede hele dagen.
»Til den far, der er meget på farten, har vi en smart termokop, som både holder kaffen varm og de kolde drikke dejligt kølige.«

Endelig fremviser Tina også den klassiske fars dags-kop fra Kähler, som Kop & Kande hvert år har stor succes med. Indvendigt står der hyggeligt »Far«, mens årstallet er præget i bunden – en fin og personlig gave, der altid vækker glæde.
»Hvert år får vi Kählers fars dags-kop med teksten ’Far’ indeni og med årstal i bunden. Det er en rigtig fin gave, som far kan bruge hver dag og glædes over.«
Med så mange muligheder er der ingen grund til at gå tomhændet hjem. Kop & Kande har med garanti en gave, der vil få smilet frem på enhver far på torsdag.
Se videoen med Tinas gode bud lige her: