Moderaternes spidskandidat i Fredericia, Hans-Jørgen Jagd, kalder det kritisk at få styrket elevernes faglige niveau i dansk og matematik. Han bakker op om Dansk Industris fokus på folkeskolen, men mener, at løsningen ligger i at sikre de rette lærere – ikke i at sende de forkerte på kursus.
Når man spørger Hans-Jørgen Jagd, spidskandidat for Moderaterne i Fredericia, hvad der skal til for at løfte folkeskolen, tager det ham ikke mange sekunder at finde svaret.
»Det er kritisk, at vi får styrket elevernes faglige færdigheder, især i dansk og matematik. Det er dér, vi ser de høje dumpeprocenter, og det spærrer vejen videre i uddannelsessystemet. Dumper man i de fag, er døren lukket – og det er en alvorlig udfordring,« siger han.
Dansk Industri har lanceret et ungeudspil med ti anbefalinger til kommunerne, og flere af punkterne handler om at løfte netop folkeskolens faglighed. Et af forslagene går på, at halvdelen af landets matematiklærere skal efteruddannes inden 2029. Her trækker Jagd dog en klar streg i sandet.
»Fokus bør ikke være på at sende lærerne på flere kurser. Fokus skal være på, at det faktisk er uddannede matematiklærere, der underviser. Mange steder har det været svært at skaffe lærere med matematik som linjefag, og så har man sat andre til at undervise. Det duer ikke. Selv dygtige lærere kan ikke skabe den samme glæde for faget, hvis de ikke har den faglige baggrund,« siger han.
Et fag kræver passion
Jagd taler af erfaring. Han har selv undervist i matematik og ved, hvor meget læreren betyder for elevernes motivation.
»Hvis man har et linjefag, har man også en faglig stolthed og en glød, der kan smitte. Det handler ikke bare om at få to og to til at give fire. Det handler om at formidle glæden ved at forstå matematik. Det er dér, gnisten tændes,« siger han.
Derfor mener han, at det vigtigste skridt er at sikre, at de lærere, der underviser i matematik, rent faktisk har baggrunden til det.
»Vi skal ikke blot fylde på med efteruddannelse, men sørge for, at de rigtige underviser fra begyndelsen.«
Erhvervspraktik som virkelighedstræning
Et andet af Dansk Industris forslag handler om erhvervspraktik for elever i 8. og 9. klasse. Også her er Jagd enig – og han ser det som et minimumskrav.
»Eleverne skal ud og mærke, hvordan virkeligheden ser ud. Når DI siger, at 50 procent af eleverne skal i erhvervspraktik, og halvdelen af dem i det private, så synes jeg faktisk, det er for lavt. Det private erhvervsliv udgør over halvdelen af arbejdsmarkedet, så praktikpladserne skal afspejle det,« siger han.
Han ser praktik som en af de mest effektive måder at bygge bro mellem skolen og arbejdsmarkedet.
»Det er vigtigt, at de unge ser, hvordan deres fag bliver brugt i praksis. Man lærer ikke kun gennem bøger, men ved at stå midt i det.«
Der er dog også mange unge, der ikke kommer videre – de 65.000, der hverken er i job eller uddannelse. For Jagd handler det her lige så meget om menneskelig støtte som om systemløsninger.
»Der er mange unge, som egentlig har kompetencerne, men som mangler troen på sig selv. De har brug for nogen, der ser dem. Mentorordninger kan gøre en enorm forskel. En mentor, som kender erhvervslivet, kan åbne døre og give de unge modet til at tage første skridt,« siger han.
Han fortæller om en ung mand, han kender, der havde svært ved at søge job af frygt for afvisning.
»Han var klog, men han manglede selvtillid. Den slags historier viser, at vi ikke kun skal tænke i systemer, men i relationer. Vi skal have flere voksne, der tør tage ansvar for de unge.«
For Hans-Jørgen Jagd begynder ansvarsfølelse tidligt. Han tager en 100-kroneseddel frem, som han stadig har gemt efter sit første job som 14-årig i en bagerforretning.
»Jeg har beholdt den, fordi den minder mig om, hvad det betyder at tjene sine egne penge. Det lærte mig disciplin og respekt for arbejde,« siger han og fortsætter:
»Kommunen skal ikke skabe fritidsjob. Det er forældrenes ansvar. De skal hjælpe deres børn i gang, give dem lidt mindre lommepenge og sige: hvis du vil have mere, må du tjene det selv. Det lærer dem noget om ansvar og selvstændighed.«
Et andet punkt, Jagd fremhæver, er unges transportmuligheder.
»Transport kan være en barriere, både for uddannelse og fritidsjob. Bedre busruter og cykelstier giver flere unge mulighed for at tage job eller praktik. Det er en fornuftig investering,« siger han.
Han mener desuden, at kommunerne bør tage mere ansvar for de ufaglærte studenter, som går i stå efter gymnasiet.
»Der er mange unge, som tager studentereksamen uden en plan. Nogle af dem ville have haft det langt bedre i en håndværksuddannelse. Kommunerne skal turde gribe fat der. Vi har brug for flere faglærte, og mange unge vil trives i det miljø, hvis de bliver vejledt rigtigt,« siger han.
Arbejde som en naturlig del af livet
Da snakken falder på, hvordan man giver de unge »lyst« til at arbejde, smiler Jagd.
»Jeg bryder mig ikke om ordet ‘lyst’. Det handler ikke om lyst – det handler om ansvar. Det er naturligt at være en del af samfundets fællesskab og bidrage. Arbejde er ikke en straf, det er meningsfuldt. Det er det, vi skal lære vores unge,« siger han.
Han holder en pause og tilføjer med et smil:
»Man skal ikke tvinges ud af sengen klokken seks for enhver pris. Men man skal vide, at det giver mening at være med. Og det starter i folkeskolen – med de rigtige lærere.«