Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

← sydavisen.dk

Handelsstandsforening har fyret konsulent

Handelsstandsforening har fyret konsulent

Mette Pyrdol Christensen er blevet fritstillet fra sin stilling som ansvarlig for Fredericia Shopping under Business Fredericia. Ifølge AVISENs oplysninger modtog hun beskeden om fritstillingen mandag.

Mette Pyrdol tiltrådte rollen den 1. maj 2023 med en solid baggrund fra detailbranchen, hvor hun blandt andet havde erfaring som Marketing Planning Manager hos Zizzi Danmark.

Opsigelsen sker som led i en beslutning om at styrke byens aktiviteter og markedsføring. Der er fokus på at finde en ny profil, der kan løfte ambitionerne om at skabe mere liv og flere initiativer i Fredericia og dermed matche nabobyernes udvikling.

Mette Pyrdol fratræder med øjeblikkelig virkning, men er i henhold til sin kontrakt omfattet af tre måneders opsigelse. Arbejdet med at finde hendes afløser er igangsat.

- Det er Fredericia Shoppings bestyrelses ønske, og det har jeg efterkommet. Jeg har ikke yderligere kommentarer og henviser til Fredericia Shopping for uddybning, siger Business Fredericias erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer.

Del artiklen

Læs også

For mange unge er Ungdommens Hus ikke bare et sted, de kommer. Det er det første sted i Fredericia, de hører tilFredericia sagde ja til en hel sommer, og den sagde ja tilbage: Nu er byen kåret til Årets Juleby, inden bladene er faldetLouise Thaysen Raun kigger op, hvor andre kigger nedKim Ankjær Nielsen kører hver dag fra Odense til Fredericia for at passe byens skrald: Han ville gøre det igen i morgen