
FORSVARET. Afsløringer om en uacceptabel omgangstone og en kultur præget af eksklusion og seksuelle krænkelser har de senere år udfordret Forsvarets omdømme. Nu dokumenterer en ny omfattende undersøgelse fra videnscentret KVINFO, at problemerne stadig eksisterer i Hærens arbejdsmiljø.
Rapporten viser, at Hæren har en stærk fællesskabsfølelse, men at denne fællesskabsfølelse langtfra inkluderer alle. Undersøgelsen, der er gennemført på opdrag fra Hærkommandoen, afdækker således en række barrierer for både rekruttering og fastholdelse af ansatte fra minoritetsgrupper.
KVINFO har i undersøgelsen indsamlet svar fra 4.197 ansatte – både værnepligtige og fastansatte på alle niveauer – og tegner dermed det hidtil mest detaljerede billede af køn, minoriteter og kultur i Hæren.
Ifølge rapporten oplever især kvinder, etniske minoriteter, yngre ansatte og værnepligtige en omgangstone, der ofte er ekskluderende og for mange går over grænsen til det krænkende. Eksempelvis svarer hele 43 procent af kvinderne i Hæren, at de oplever humoren som direkte nedsættende, mens blot 26 procent af mændene siger det samme.
Samtidig beskriver hele 55 procent af de kvindelige værnepligtige, at de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed eller direkte chikane i løbet af deres tid i Hæren.
Rapportens beskrivelse af omgangstonen er klar: tonen er grov, og kommentarer med racistiske, sexistiske og homofobiske undertoner bliver ofte betragtet som en del af arbejdskulturen. Det har den konsekvens, at mange ansatte føler sig tvunget til at ændre eller tilpasse deres egen adfærd for overhovedet at kunne være en del af fællesskabet.

Henriette Laursen, direktør i KVINFO, kalder det både »modigt« og »nødvendigt«, at Hæren nu åbent anerkender og adresserer problemerne. KVINFO-direktøren påpeger samtidig, at Hærens stærke fællesskabsfølelse udgør et vigtigt fundament at bygge videre på, hvis kulturen skal ændres til det bedre.
Kræver et opgør med den grove tone
Rapporten indeholder flere anbefalinger, som Hærens ledelse ifølge KVINFO bør følge, hvis man vil skabe en mere inkluderende kultur. Her peger videnscentret blandt andet på, at alle ledere i Hæren skal gennemgå obligatorisk uddannelse i trivsel og inkluderende ledelse, og at ansvaret for værnepligtiges trivsel skal lægges tydeligt hos mere erfarne fastansatte.
En af rapportens centrale anbefalinger er, at man i Hæren gør endeligt op med den opfattelse, at grov og nedladende omgangstone blot er »en del af pakken«. Det er en kulturændring, som ifølge KVINFO også vil styrke trivslen og samarbejdet blandt majoriteten af ansatte, og ikke alene gavne minoriteterne.
KVINFO peger også på nødvendigheden af at gentænke en ofte hørt frase som ”der findes kun ét køn i Forsvaret – og det er soldat”. Ifølge rapporten er der brug for en ny tilgang, hvor man anerkender, at der findes mange måder at være soldat på.
Tvivl om karriere i Hæren
Samtidig dokumenterer undersøgelsen en udbredt tvivl hos mange ansatte om deres fremtidige karrieremuligheder i Hæren. Omkring en tredjedel af medarbejdere på manuelt niveau og mellemlederniveau overvejer aktivt at forlade Hæren, enten for en civil karriere eller uddannelse. Det skyldes blandt andet oplevelsen af en utilstrækkelig løn, manglende anerkendelse og for få karrieremuligheder.
Dette viser ifølge KVINFO behovet for også at forbedre vilkårene og mulighederne for ansatte generelt, så både rekruttering og fastholdelse af medarbejdere kan forbedres.
Undersøgelsen vil nu danne grundlag for nye tiltag og initiativer i hele Hæren, også lokalt på Ryes Kaserne, hvor man ligeledes har taget rapportens resultater til efterretning, fortæller oberst Henrik Graven Nielsen. Her vil ledelsen og en særlig nedsat styregruppe gennemgå konklusionerne grundigt og udarbejde en lokal handleplan, der skal føre til konkrete initiativer.