Vi, der lever og bor i Herslev Sogn, risikerer, at der bliver udlagt et areal på 800 hektar omkring vores landsbyer til mulige solceller, vindmøller eller anden vedvarende energi. Det kan komme til at indgå i den nye kommuneplan, der rækker frem til 2037. Ifølge medieomtale skulle mulighedsområdet være reduceret til 550 hektar, men det tal er ikke officielt.
Som borger i Herslev Sogn, og medlem af borgerforeningens bestyrelse, er jeg dybt bekymret. I bestyrelsen havde vi nemlig forstået, at der i kommunens Tekniske Udvalg var flertal for at ændre kommuneplanen. Der indkom i alt 112 høringssvar til kommuneplanen, hvoraf de 26 drejer sig omsolcelleanlæg. At næsten en fjerdedel af alle høringssvar derved drejer sig solceller i vores baghaver, bør være en bekymring, byrådspolitikere lytter til.
På linje med vores formand for Herslev Sogns Beboerforening, Anders Henrik Bendsen, er jeg virkelig på vagt. I Herslev håber vi, at mulighedszonerne trækkes ud af kommuneplanen. Både fordi de gør vores fremtid usikker, og fordi vi mener, at solcelleparker har vist sig som tvivlsomme investeringer. I næsten et år har et kæmpe solcelleanlæg for eksempel stået klar lige på den anden side af kommunegrænserne i Håstrup i Vejle Kommune og i Viuf i Kolding Kommune. Hele anlægget står stadig stille, fordi selskabet bag gik i betalingsstandsning og siden konkurs. Enhver konkurs efterlader kreditorer med tilgodehavender, som de næppe får igen. Et meget uskønt forløb, når man dertil lægger, at borgerprotesterne i Håstrup og i Viuf var mange, inden solcellerne blev sat op.
Mange andre steder i landet dropper man energiparker, og selskaberne har det svært. Jeg spørger: ”Har byrådspolitikerne i Fredericia gjort sig nogen tanker om, hvad solcelleselskabers konkurs på denne side af kommunegrænsen får af følger, hvis kommuneplanen vedtages og selskaber henvender sig for at etablere solcelleparker i Fredericia Kommune?”
Vi er godt 770 mennesker i sognet, som omfatter Herslev, Bolskov, Follerup, Tolstrup og Højrup. Det er et smukt og naturskønt område. Jeg kan godt forstå, at man herude på landet føler, at vi bliver tvunget til at blive naboer til solcellemarker. En frygt, jeg ofte hører, er, at solcellemarker presser vores huspriser ned. Det er ikke en frygt, vi er ene om. Det gælder mange steder i hele landet.
For at folkelig opbakning til grøn omstilling ikke skal vendes til massiv modstand, må vi gøre detklogere, end vi gør i dag. Kommunerne skal proaktivt gå i dialog med grundejerforeninger og borgerforeninger om, hvad de ønsker sig til gengæld for grøn omstilling i deres nærområde. Det kunne være støjværn mod motorveje. Nogle støjværn i Tyskland er endda kombineret med solceller. Og i Schweiz lægges solceller mellem togskinner. Kollektive jordvarmeanlæg kan også tænkes ind i projekterne. Dét vil kunne tiltrække flere børnefamilier med deraf øget trivsel og grøn vækst i lokalsamfundene. Grøn omstilling forudsætter folkelig opbakning. Det er en bunden opgave for valgte politikere, at vi når derhen.
Kommuneplanen 2025 – 2037 for Fredericia Kommune skal behandles i byrådssalen mandag den 1. september. I Herslev Sogn vil vi følge processen til dørs, også i byrådssalen. Det kan blive lige så følelsesladet som byrådsmødet i december 2024, hvor bølgerne gik højt og der ikke var stole nok til os tilhørere.
