OPINION. Velkommen til den grønne omstilling anno 2026, hvor ambitionerne løber hurtigere end virkeligheden.

Det største problem ikke teknologien – men manglen på politisk klarsyn. Vi bygger vindmøller og solceller i rekordtempo – og samtidig må vi slukke for dem igen. Ikke fordi der mangler efterspørgsel. Men fordi strømmen ikke kan komme frem.

Den største flaskehals i den grønne omstilling er ikke produktionen – det er infrastrukturen.

Energinet og energiselskaber peger samstemmende på én ting: Frem mod 2030–2040 bliver elnettet den afgørende begrænsning, det betyder konkret:
 Ventelister på nettilslutning
 Projekter der må afvises
 Virksomheder der ikke kan få strøm nok
 DSB’s forurenende diesel tog forsætter

Samtidig med at politikerne og klipper snore til nye vindmølleparker. Det er lidt som at åbne en restaurant uden køkken.

Danmark vil gerne eksportere grøn strøm til Tyskland – det giver god mening på papiret. Men:Tyskland har massive interne flaskehalse – Nordtyskland producerer strøm, Sydtyskland mangler den – Overførselskapaciteten halter.

For meget strøm ét sted – For lidt strøm et andet – en regning til forbrugerne i begge ender. Nu banker næste bølge på døren: AI-datacentre med enormt energibehov – Elektrificering af transport og industri – Digital infrastruktur i eksplosiv vækst. Virksomheder som Microsoft og Google placerer sig kun ét sted: Hvor strømmen ER – og hvor nettet KAN levere.

Infrastruktur tager tid – også i en valgkamp. Lokale protester forsinker yderligere – Nye højspændingslinjer og tranformerstationer: 10–15 år. Det kan ikke trylles væk politisk. Men alligevel har vi haft en energipolitik, der i praksis siger: “Lad os bygge produktionen først – og håbe resten følger med.” Det gør det bare ikke.

Problemet er ikke mangel på energi – men mangel på transport af energi. Der findes ikke én løsning – men flere nødvendige erkendelser:

  1. Elnettet først – ikke sidst
    Infrastruktur skal tænkes før produktion
  2. Mere lokal balance
    Produktion og forbrug tættere på hinanden
  3. Fleksibelt forbrug
    Strøm bruges når den er der – ikke kun når vi vil
  4. Prioritering
    Ikke alle projekter kan få strøm – nogen vælges fra
    Det er politik. Rigtig politik. Ikke grøn symbolpolitik.