Syd Avisen

← sydavisen.dk

Godt nyt til vandhunde: Badeforbud ophævet ved Rebæk Strand

Godt nyt til vandhunde: Badeforbud ophævet ved Rebæk Strand

KOLDING. Efter et par dage, hvor badning blev frarådet ved Rebæk Strand på grund af forhøjede værdier af E. colibakterier og enterokokker, er vandet igen sikkert at svømme i.

Fredag blev der taget nye vandprøver ved den populære strand, og resultaterne viser nu, at vandkvaliteten er vendt tilbage til det normale – og dermed kan du trygt tage en dukkert ved den bynære strand i Kolding.

Det var i torsdags, at Kolding Kommune, efter dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, blev nødt til at fraråde badning på stedet. Kommunen formoder, at det kraftige og vedvarende regnvejr i starten af ugen kan have været årsagen til den midlertidige forringelse af badevandets kvalitet.

Hvad der præcist udløste forhøjelsen af bakterieværdierne er fortsat ikke helt klarlagt, men kommunen oplyser, at vandet nu igen er rent og sikkert for alle vandglade besøgende.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på sydavisen.dk →

Læs også

Rasmus Seebach kommer til Rock Under Broen 2027Birksø holdt FC Fredericia i live, men de sidste 30 til 40 meter mangledeNægtede at stoppe for politiet, og biljagt endte i sigtelserBlev stoppet og kørt til blodprøve