Gl. Havn har fået sin strategi som maritim kulturhavn, og beboerforeningen vil have en plads ved bordet
POLITIK. Byrådet godkendte mandag strategien for Middelfart Gl. Havn som maritim kulturhavn efter en høring, der gav to svar. Strategien skal udvikle havnen som et levende maritimt kulturmiljø med respekt for historien, plads til erhverv og aktiviteter, der tiltrækker både lokale og besøgende, uden at gå på kompromis med autenticitet og bæredygtighed. Middelfart Gl. Havn har status som Danmarks første maritime kulturhavn.
Strategien bygger på tre grundprincipper. Autenticitet og kulturarv med fokus på bevaringsværdige skibe, aktivt skibsbyggeri og formidling af historien. Fællesskab og tilgængelighed med handicapvenlig adgang og tydelig skiltning. Og en balance mellem aktivitet og ro, hvor der skal være maritime events, men ikke for mange og ikke oven på hinanden. Blandt indsatserne er markedsdage med håndværk i jollehusene, bedre skiltning, lydfortællinger, bedre vilkår for store bevaringsværdige skibe ved ydermolen, salg af lokale maritime fødevarer på havnen og en undersøgelse af rutesejlads på Lillebælt. Der skal oprettes et forum for havnens aktører, og trafikken skal reguleres med hastighedsbegrænsning, midlertidige bump og begrænset adgang for biler og vandscootere.
Den Gamle Bydels Beboerforening bakker i sit høringssvar fuldt op om strategien og beder om en plads i det brugerråd, som blev præsenteret på informationsmødet i Dykkerhuset den 12. marts.
»Vi ser på Gl. Havn som en helt uadskillelig og central del af Middelfarts oprindelige købstadskerne, men også som en enestående og værdifuld del af Middelfarts aktuelle og levende identitet«, skriver formand Peter Storm og peger på, at foreningen gennem mange år har repræsenteret beboerne i den bydel, hvor søfolk, fiskere, færgefolk, skibsbyggere og marsvinsjægere boede.
Det andet høringssvar kommer fra Henrik Lübker, chef for turismeudvikling i Visit Middelfart, som kalder strategien supergodt arbejde, men har to bemærkninger. Området trænger til en gennemgående oprydning, skriver han, der hænger sedler i et par af vinduerne, som tydeligvis er lavet i Word i nullerne, og som peger mere på forfald og forladthed end på en levende fortid. Og det digitale skal bruges nænsomt.
»Styrken ved Gl. Havn er, at fortiden potentielt er levende. Det digitale levendegør, men viser samtidig, at fortiden er på afstand. Det bliver bare til en kopi frem for den ægte vare«, skriver han.
Forvaltningen vurderer, at begge svar ligger inden for strategiens rammer, og at de ikke giver anledning til ændringer. Strategien har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
