Liberal Alliance har til næste folketingsvalg to 100% lokale folketingskandidater, der kan varetage Fredericias interesser direkte i Folketinget. Personer, der kender byen, virksomhederne og borgerne – og som ikke behøver et dyrt bureau for at få en kop kaffe med en minister. Personer hvis indsats er målbar.

Pengene bør blive i Fredericia. Sæt krydset dér, hvor millionerne bruges klogt og resultaterne kan måles – ikke på dyre konsulentrapporter fra København.

Borgmester Christian Bro indrømmer i Fredericia Dagblad, at “det er jo ikke lykkedes os at skabe den her fortælling endnu”. Derfor har kommunen hyret et eksternt kommunikationsbureau – ovenikøbet uden for Fredericia. Det kan tolkes som et tegn på, at Advisory Boardets arbejde ikke har været tilstrækkeligt.

Advisory Board for Grøn Omstilling har til opgave at sikre en “ensartet kommunikation gennem en fælles, grøn fortælling”, der skal brande Fredericia nationalt og internationalt. Et af de specifikke mål er at sikre “en koordineret og fælles interessevaretagelse, fx overfor lovgivere og øvrige beslutningstagere”.

Det er bemærkelsesværdigt, at borgmesteren ikke har større gennemslagskraft i et Folketing ledet af hans eget parti. Endnu værre er det, at man ikke bruger lokale, professionelle kræfter til en kommunikations- og lobbyopgaver. Alle taler om at handle lokalt – ikke online, og slet ikke på Temu eller andre Kina-platforme. Alligevel udliciteres kommunale opgaver ofte udenbys. Hvorfor?

Liberal Alliances kandidaters indsats for Fredericia i folketinget er målbar. Jeg ser ikke nogen fastsatte, målbare rammer for hverken det fejlslagne Advisory Board eller det dyre kommunikationsbureau. Fredericia borger, handel med fornuft, stem lokalt. Hvor svært kan det være.