Fredericia ligger 433 millioner kroner over Vejles niveau
POLITIK. Hvad koster det at drive en kommune, og hvornår er prisen for høj? Spørgsmålet er gammelt, men sjældent besvaret med andet end politiske overbevisninger. Tænketanken CEPOS forsøger sig med et tal. Hvis Fredericia Kommune i 2025 havde ført sin økonomi som Vejle, ville driftsudgifterne have været 433 mio. kr. lavere. Det svarer til 8.225 kr. for hver indbygger.
Tallet stammer fra CEPOS’ årlige opgørelse af det, tænketanken kalder kommunepotentialet. Metoden er enkel i sin idé. Hver kommunes faktiske nettodriftsudgifter sættes i forhold til det udgiftsbehov, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har beregnet ud fra kommunens befolkning, herunder alderssammensætning og socioøkonomiske forhold. Kvotienten er udgiftsniveauet. Fredericia ligger på 0,97, hvilket vil sige, at kommunen bruger lidt mindre, end behovet tilsiger. Vejle ligger på 0,87 og har siden 2011 været den kommune i landet, der kommer billigst fra det. Efter Vejle følger Greve, Ikast-Brande, Frederiksberg og Kolding.
Afstanden mellem 0,97 og 0,87 er den, der omsættes til penge. Og den er stor nok til, at CEPOS kan regne sig frem til en kommuneskat, der ville kunne sættes 3,92 procentpoint ned, hvis Fredericia nåede Vejles niveau. For en arbejderfamilie ville det give en årlig besparelse på 21.013 kr. Til sammenligning er skattenedsættelsen i Kolding 1,44 procentpoint og familiens gevinst 7.733 kr. I Middelfart er tallene 2,50 procentpoint og 13.373 kr. Horsens kommer ud med 5.696 kr. i potentiale pr. indbygger, Hedensted med 6.160 kr. og Haderslev med 6.622 kr., og Fredericia ligger altså over dem alle.
På landsplan er der 28 kommuner, der har et højere potentiale pr. indbygger end Fredericia. Blandt dem er de fem kommuner, som CEPOS regner for de mindst udgiftseffektive, nemlig Lolland, Ballerup, Halsnæs, Bornholm og Langeland. Langeland topper med 19.191 kr. pr. indbygger, Lolland følger med 16.280 kr. Samlet set vurderer tænketanken, at landets kommuner kunne spare 37,7 mia. kr., omkring otte procent af de samlede nettodriftsudgifter på 447 mia. kr.
Et sådant tal inviterer til både begejstring og skepsis, og CEPOS vil selv tage højde for sidstnævnte. Kommunepotentialet er ifølge tænketanken et mål for udgiftseffektivitet og ikke for produktivitet. Det kan ikke afgøre, om en lav udgift skyldes, at kommunen driver sine opgaver smartere, eller at borgerne får mindre for pengene. Potentialet skal derfor forstås som det beløb, en kommune kunne frigøre, hvis den både prioriterede og effektiviserede som den mest udgiftseffektive. Beregningen hviler desuden på ministeriets officielle udgiftsbehov, og afspejler dette ikke fuldt ud kommunens reelle vilkår, kan potentialet være både for stort og for småt.
For at nærme sig svaret henviser CEPOS til en analyse fra Rockwool Fonden fra 2024, hvor kommunernes service er målt på 55 indikatorer. Ifølge tænketanken fremgår der ingen systematisk sammenhæng mellem udgiftsniveau og serviceniveau, og de dyre kommuner leverer dermed ikke nødvendigvis mere end de billige. Rockwool Fonden finder, at 6-10 procent af serviceudgifterne kan frigøres, hvis alle kommuner nåede op på niveau med de bedste sammenlignelige, mens kommunepotentialet i perioden 2009-2021 har ligget på 7-11 procent af nettodriftsudgifterne. Ser man isoleret på skoler, ældrepleje og dagtilbud, der tilsammen udgør 140,2 mia. kr. af de samlede 446,8 mia. kr., opgør CEPOS et potentiale på 9,4-14,2 mia. kr. Det svarer til 25-38 procent af det samlede kommunepotentiale.
For Fredericia rummer tallene en pointe, som er lettere at overse. Kommunen overskrider ikke sit beregnede behov, den ligger tværtimod en smule under. Det store potentiale opstår, fordi målestokken, Vejle, har flyttet sig. Det samlede kommunepotentiale er steget fra omkring 32,8 mia. kr. i 2024 til 37,7 mia. kr. i 2025, og kun cirka 0,7 mia. kr. af stigningen kan tilskrives inflation. Ifølge CEPOS skyldes den ikke, at kommunerne generelt er blevet mindre effektive. Flertallet har tværtimod bragt deres udgiftsniveau ned. Men Vejle er gået fra 0,89 til 0,87, og når den bedste løber fra feltet, vokser afstanden for alle de andre, selv om de selv er kommet hurtigere af sted.
CEPOS lægger ikke skjul på, at det er ét at regne sig frem til et potentiale og noget andet at hente det hjem. På et marked ville de mindst effektive virksomheder komme under pres fra konkurrenter og i yderste konsekvens lukke. Den mekanisme findes ikke for en kommune, som ikke kan gå konkurs, og hvis borgere ikke kan vælge en anden leverandør af skolegang og ældrepleje. Den eneste vej går ifølge tænketanken gennem at lære af de bedste kommuner i forhold til ledelse og virksomhedskultur. Det kan være svært i praksis, erkender CEPOS, men selv en lille del af potentialet vil udvide det lokalpolitiske råderum, enten til velfærd eller til lavere skat.
