Fredericia Kommune overvejer igen at lukke de offentlige postlister
POLITIK. Borgerdialogudvalget i Fredericia Kommune skal drøfte, hvad udvalget vil anbefale byrådet om kommunens offentlige postlister, som har været tilgængelige for borgere og presse siden 2004. Udvalget skal afrapportere senest ved udgangen af 2026. Der træffes ikke en beslutning på mødet, og indstillingen fra forvaltningen er alene, at udvalget drøfter sin anbefaling.
Da spørgsmålet sidst var oppe, kom kommunaldirektør Thomas Jaap i modvind. Men nu prøver han og forvaltningen altså igen.
Spørgsmålet om at lukke listerne blev rejst i foråret 2026. Da udvalget for økonomi og erhverv 7. april behandlede sagen om styrket åbenhed over for borgere og andre interessenter, fik Borgerdialogudvalget til opgave at undersøge, hvordan kommunen bedst understøtter åbenhed, og hvordan borgernes behov for indsigt afvejes med de administrative ressourcer. Det blev samtidig besluttet, at postlisterne forbliver åbne, indtil byrådet beslutter at lukke dem. På det efterfølgende byrådsmøde fremlagde Det Konservative Folkeparti en initiativretssag, hvor beslutningen om at fastholde de åbne lister og afvente udvalgets anbefaling blev fastholdt. Udvalget har tidligere drøftet postlisterne 15. april og 28. maj.
I sagsfremstillingen beskriver forvaltningen, at åbne postlister giver borgere og presse mulighed for at orientere sig om henvendelser til kommunen. De kan understøtte offentlig kontrol og tillid til forvaltningen, og de fungerer navnlig som indgang til at søge oplysninger om sager, der endnu ikke fremgår af for eksempel politiske dagsordener. Forvaltningen skriver, at en lukning derfor vil fjerne en eksisterende mulighed for at opdage og følge den slags sager.
Samtidig peger forvaltningen på, at listerne ikke giver et samlet billede af kommunens arbejde. De består typisk af korte emnefelter og metadata, som ikke i sig selv forklarer en sags indhold, sammenhæng eller status, og forvaltningen vurderer, at oplysningerne kan give anledning til misforståelser, og at værdien for den enkelte borger kan være begrænset. Forvaltningen skriver desuden, at de åbne postlister har ført til et ikke ubetydeligt ressourcetræk i forbindelse med aktindsigtssager. Sagsfremstillingen angiver ikke, hvor mange aktindsigter det drejer sig om, eller hvor mange ressourcer de kræver.
Forvaltningen fremhæver, at kommunens øvrige arbejde med åbenhed har udviklet sig betydeligt, siden postlisterne blev etableret i 2004. Offentlige dagsordener og bilag, hjemmesider, høringer, borgerdialog og livestreaming af møder giver ifølge forvaltningen adgang til information om kommunens arbejde og beslutninger, og de kanaler kan i højere grad formidle både indhold og sammenhæng og give borgerne mulighed for at deltage.
Forvaltningen konkluderer, at postlisternes selvstændige bidrag bør vurderes i forhold til den samlede indsats for åbenhed, frem for at opretholdelsen af dem betragtes som en forudsætning for åbenhed. Kommunens indsats kan med fordel tage udgangspunkt i tilgængelig og sammenhængende information samt tydelige muligheder for dialog, deltagelse og aktindsigt, og i en sådan prioritering kan offentliggørelsen af postlister ophøre, samtidig med at kommunen fastholder og videreudvikler sit øvrige arbejde med åbenhed.
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Det er byrådet, der i sidste ende skal beslutte, om postlisterne skal lukkes.
