Regeringens børnepakke er underfinansieret i Fredericia Kommune. Et notat fra kommunens forvaltning viser, at der mangler 6,592 mio. kr., hvis løfterne om flere pædagoger og lavere forældrebetaling skal indfries fuldt ud allerede i 2026. Resultatet bliver et indfasningsår, hvor forbedringerne kun gennemføres delvist.

Regeringens børnepakke, som blev vedtaget med Finanslov 2026, blev præsenteret som et markant løft af dagtilbudsområdet. På landsplan blev der afsat 1,685 mia. kr. til flere pædagogiske hænder, lavere forældrebetaling og større ligestilling mellem private og kommunale dagtilbud.

Men i Fredericia Kommune viser et detaljeret notat fra forvaltningen, at pengene ikke rækker til at gennemføre pakken, som den politisk er blevet kommunikeret. Ifølge notatet mangler der samlet 6,592 mio. kr., hvis alle børnepakkens mål skal realiseres allerede i 2026.

Dermed bliver 2026 et indfasningsår, hvor både normeringer og forældrebetaling kun forbedres delvist.

Lederne tæller fortsat med i normeringerne

Et af de centrale elementer i børnepakken er, at ledere i daginstitutionerne ikke længere skal tælle med i minimumsnormeringerne. I dag indgår 85 procent af ledernes arbejdstid i normeringsopgørelsen. Regeringens intention har været, at lederne helt skulle udgå af beregningen for at frigøre pædagogiske timer til børnene. Statsministeren har selv fremhævet, at ændringen ville give omkring 1.300–1.400 flere voksne i daginstitutionerne på landsplan.

Men i Fredericia viser beregningerne noget andet.

Med de midler, kommunen har fået tildelt til formålet, er det kun muligt at reducere ledernes vægt i normeringen fra 85 procent til 61,5 procent. For at lederne helt kan udgå af normeringsopgørelsen, mangler der 4,851 mio. kr. i statslig finansiering. Det betyder, at der i praksis ikke frigøres så mange pædagogiske timer til børnene, som børnefamilierne er blevet stillet i udsigt.

Også på forældrebetalingen er der et tydeligt gab mellem løfter og virkelighed. Børnepakken har som mål, at forældre maksimalt skal betale 21,3 procent af udgifterne til daginstitutionspladser. I Fredericia kan betalingen med de tildelte midler kun sænkes til 22,1 procent.

Til sænkelse af forældrebetalingen har kommunen modtaget 7,314 mio. kr., men en fuld indfasning til 21,3 procent kræver yderligere 1,440 mio. kr. Dermed bliver lettelsen i forældrebetalingen mindre end det niveau, regeringen har meldt ud.

Ud over normeringer og forældrebetaling peger notatet også på underfinansiering på andre områder i børnepakken.

Ved justering af tilskud til private institutioner er værdien af dagplejernes skattemæssige fradrag kun indregnet med 51,1 procent, selv om målet i børnepakken er 100 procent. Her mangler der yderligere 0,301 mio. kr. for fuld indfasning.

Når alle mangler lægges sammen – normeringer, forældrebetaling og private tilskud – lander forvaltningens samlede vurdering på en underfinansiering på 6,592 mio. kr. i 2026.

Usikkerheden om finansieringen er ikke ukendt på nationalt plan. Både KL og regeringen har meldt ud, at 2026 er et indfasningsår, hvor der ikke stilles krav om fuld efterlevelse af børnepakkens mål.

Det betyder, at kommunerne i 2026 skal tilpasse ambitionerne til den finansiering, der reelt følger med, og at de fulde krav først forventes at gælde fra 2027.

Samtidig er det meldt ud, at spørgsmålet om finansiering forventes at indgå i forhandlingerne om økonomiaftalen for 2027.

SF kritiserer regeringen

I Fredericia har Socialistisk Folkeparti reageret skarpt på tallene i notatet. SF’s byrådsmedlem Malene Søgaard-Andersen mener, at regeringen har skabt forventninger hos børnefamilierne, som kommunerne ikke har økonomi til at indfri. Hun peger på, at konsekvensen er, at Fredericias børn stort set ikke vil opleve flere voksne i hverdagen, og at forældrebetalingen ikke falder til det niveau, regeringen har lovet.

»Regeringen har skabt forventninger hos børnefamilierne, som den ikke leverer på. Når man underfinansierer aftalerne, er det børnene, der betaler prisen. Det er ikke bare skuffende – det er uansvarligt. Notatet fra forvaltningen viser, at den såkaldte børnepakke i finansloven er underfinansieret med 6,592 mio. kroner i Fredericia. Det betyder, at børnene stort set ikke vil opleve flere voksne i daginstitutionerne, og at forældrene heller ikke får den lovede lettelse i betalingen. Når lederne fortsat tæller med i normeringerne, og forældrebetalingen ikke sænkes til det niveau, regeringen har meldt ud, så står Fredericia tilbage med en regning. Derfor har vi rejst sagen, for det er ikke rimeligt, at kommunerne skal betale for løfter, regeringen ikke har finansieret,« siger hun.

Sagen er derfor blevet løftet til Christiansborg via folketingsmedlem Karina Lorentzen, som har stillet spørgsmål til ministeren om, hvordan regeringen vil sikre, at løfterne også kan holdes lokalt.

»Man kan altid få regnestykket til at se bedre ud i regeringen, end det er i virkeligheden. Men regeringen snyder jo børnene i Fredericia, og børnefamilierne får ikke meget mere luft i budgettet. Samtidig er det uordentligt, at man lover mere, end man kan holde, så Fredericia står tilbage med en regning på 6,5 millioner kroner. Derfor har jeg rejst det her med ministeren for at høre, hvad han vil gøre for at leve op til sit løfte. Statsministeren har selv fremhævet, at ændringen i ledernormeringerne vil frigøre pædagogiske timer og give flere voksne i daginstitutionerne på landsplan. Men Fredericia-eksemplet viser, at regnestykket ikke holder lokalt, og det er derfor nødvendigt at få en klar redegørelse fra regeringen,« siger Karina Lorentzen.

Kommunen står tilbage med regningen

Forvaltningens vurdering er klar: Med den nuværende finansiering kan Fredericia Kommune kun gennemføre en delvis indfasning af børnepakken i 2026. Hvis alle målsætninger skal indfries allerede næste år, kræver det, at staten tilfører de manglende 6,592 mio. kr. Ellers må kommunen enten leve med et lavere ambitionsniveau – eller selv finde pengene.

Indtil videre har regeringen henvist til indfasningsåret og de kommende forhandlinger i 2027. For Fredericia betyder det, at løfterne om flere pædagoger og lavere forældrebetaling i praksis bliver udskudt.