Fredericia kæmper med 460 unge uden job eller uddannelse

POLITIK. Fredericia står med en af de største sociale udfordringer i nyere tid. Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der 460 unge mellem 15 og 24 år i kommunen, som står uden job eller uddannelse. Det svarer til 8,3 procent, og dermed ligger Fredericia væsentligt over landsgennemsnittet på 6,6 procent.

Tallet er ikke bare statistik. Det er virkelighed for hundredevis af unge, som risikerer at starte voksenlivet uden fodfæste. Og det er et problem, der rammer både den enkelte og hele byens fremtid.

»Jeg tænker, at det er noget skrækkeligt meget. Formålet med at få lavet ungeenheden og at have et særligt ungeudvalg i Fredericia Kommune var jo netop, at der skulle laves en ekstraordinær indsats, der skulle løfte det. Jeg synes, det er absolut katastrofalt,« siger Connie Eden fra SF og formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget.

Et tal der smager af fiasko

Når man sammenligner Fredericia med resten af landet, springer forskellen i øjnene. Mens den generelle ledighed er nedbragt til omkring 2,5 procent, står ungegruppen fast som en øm torn i statistikken.

Christian Jørgensen, spidskandidat for Liberal Alliance, er rystet over de nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Jeg tænker, at det er trist, og jeg tænker, at det er ærgerligt. Og jeg tænker egentlig også, at det er et paradoks. Når vi har så stort et overskud af arbejdspladser, som vi jo har i Fredericia Kommune, så er det jo ikke arbejdspladser, vi mangler. Vi har jo et kæmpe antal, der pendler ind fra nabokommunerne. Så set i det lys er det jo monsterjageligt.«

For ham er det et tankevækkende billede. På den ene side en kommune med vækst, jobmuligheder og nye store virksomheder. På den anden side en gruppe unge, der står udenfor og ikke får del i mulighederne.

Folkeskolen i centrum

Alle tre politikere peger på folkeskolen som et af de steder, hvor nøglen ligger begravet.

Connie Eden udtrykker det klart. »Vi kan ikke leve med, at vi har så mange elever, der forlader folkeskolen uden at have et tilstrækkeligt godt resultat til, at de kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Og det er jo en forudsætning. Fordi kan du ikke det, så er du faktisk lost.«

Også Pernelle Jensen, der sidder i unge- og uddannelsesudvalget, ser samme problem. »Jeg tænker, at den største udfordring er folkeskolen. Hvis man ikke i folkeskolen har fået et godt karaktergennemsnit, hvis man ikke har været i trivsel og ikke er motiveret for at tage en ungdomsuddannelse, så er man på hårdt arbejde. Hele fundamentet for at kunne komme godt videre ligger i folkeskolen.«

Det er dog vigtigt at se bag tallene. For som Pernelle Jensen påpeger, er det ikke nødvendigvis de samme unge, der bliver hængende i statistikken. »Vi kan se, at der er cirka 360 unge på uddannelseshjælp, men vi afsluttede 435 i 2024. Så vi afslutter flere, end vi får ind. Det betyder, at man er der kortere tid, end man var før. Den længde har vi kortet af med cirka 25 procent.«

Hun forklarer, at det i høj grad handler om at vide, hvor de unge er. »Dem, vi er bekymrede for, er dem, vi ikke rigtig ved, hvad laver. Men vi har indført et nyt tiltag, hvor UU afleverer en liste til vores akutpædagoger over unge, der ikke er på uddannelseshjælp og ikke er i gang med FGU. På listen kan der være 70 unge, og dem kører akutpædagogerne så ud og opsøger.«

Det betyder, at kommunen i dag har langt bedre styr på, hvor de unge befinder sig, end for blot få år siden. »Jeg er tryg ved, at vi ved, hvad alle unge mennesker laver. Og vi får dem hurtigt ud af uddannelseshjælp. Det giver mig en vis optimisme,« siger hun.

Men hvordan er vi endt her. For Christian Jørgensen er der ingen hurtige løsninger. »Man kan pege på den socioøkonomiske sammensætning i Fredericia, vi er en gammel industriby under forvandling, og der kan være noget negativ social arv. Men jeg synes, at den forklaring bliver mere og mere søgt. For vi er jo kommet på landsgennemsnittet med vores ledighedsprocent.«

Han efterlyser et klart mål i byrådet.

»Vi skal lave et strategisk mål politisk og sige, at det her tal, det skal vi have ned på landsgennemsnittet. For det her må være et fokuspunkt. Og så må vi samtidig erkende, at landsgennemsnittet i sig selv er et højt tal. Det er jo stadig rigtig mange tusinde unge mennesker.«

Nye muligheder i arbejdsmarkedet

Jørgensen peger også på, at man skal være mere kreativ i forhold til arbejdsmarkedet. »Der var måske flere jobtyper førhen, som ikke stillede så store og komplekse krav til de unge mennesker. Men her i Fredericia, med alle de store lager- og logistikvirksomheder, vi får ude i Taulov, kunne man da godt finde nogle arbejdspladser til de her unge mennesker. Dansk Kultursystem er ved at bygge en stor fabrik i Fredericia. Kunne man ikke finde jobs til nogle af de unge der. Jeg synes, det må være muligt at gøre det bedre.«

En fælles ambition

Nationalt er målsætningen klar. Andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres, så den i 2030 ligger på 3,5 procent. Spørgsmålet er, om Fredericia kan være med.

For Connie Eden er svaret, at det skal vi kunne. For Christian Jørgensen er ambitionen også tydelig. »Det må være målsætningen også for os. Det er selvfølgelig ambitiøst, men når man laver en landspolitisk målsætning, må man også forvente, at landspolitikerne kommer med nogle værktøjer. Det er let nok at stange målsætninger ud. Der skal også være en værktøjskasse, som gør, at vi har en chance for at nå målet.«

Pernelle Jensen mener, at Fredericia allerede er godt på vej. »Vi har rykket os rigtig langt inden for de sidste par år, fordi vi har ungeenheden, der arbejder på tværs og virkelig rykker. Akutpædagogerne løfter en kæmpe opgave. Og vi får mange hurtigt videre. Så jeg er tryg ved, at vi har styr på de unge, og at vi kan følge dem tæt.«

Et ansvar vi ikke kan undslå os

At 460 unge i Fredericia står uden job eller uddannelse er en realitet, der ikke kan ignoreres. Det handler ikke kun om statistik, men om unge menneskers liv, drømme og fremtid.

For Connie Eden er det et kald til handling. »Det her er katastrofalt. Det er vores ansvar som politikere at rette op på det.«

For Christian Jørgensen er det en udfordring, der kræver politisk målrettethed og kreativitet. Og for Pernelle Jensen er det en kamp, hvor kommunen allerede har sat ind, men stadig må yde mere.

En ting står klart. Udfordringen er for alvorlig til at parkeres i skåltaler.