Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg er Fredericianer. Det lyder enkelt, men det er faktisk kernen i det hele.
Fredericia er en by, der altid har vidst, hvor den stod. Ikke i overført forstand, men bogstaveligt. Havnen ud mod Lillebælt. Banegården, der siden jernbanens begyndelse har været et af de vigtigste knudepunkter i landet.
Fredericia Havn er i dag en af Danmarks mest centrale logistikplatforme. Tog, gods og mennesker har passeret igennem denne by i generationer og Fredericia har altid leveret. Vi er en by, der kan noget. Vi har altid været det.
Og alligevel sidder vi alt for ofte og ser på, at beslutningerne træffes til fordel for andre steder, til fordel for andre byer, fordi der er nogen fra de byer i det rum, hvor beslutningerne træffes. Der er ikke nogen fra Fredericia.
Det koster os noget. Det koster os konkret, og det koster os hver eneste dag.
Kolding har flere stemmer i Folketinget. Vejle har flere stemmer i Folketinget. Haderslev, Sønderborg, Esbjerg, de har alle politikere, der bor i områderne, kender dem og har hjertet der. Fredericia har det ikke.
Man behøver ikke at kigge længe for at se, hvad den manglende repræsentation betyder i praksis. Når midler fordeles, når institutioner placeres, når infrastrukturprojekter prioriteres, så er det en fordel at have nogen siddende, der kender stedet og kan argumentere for det, ikke kun én gang, men løbende, i gangene og i udvalgene, der hvor de egentlige forhandlinger finder sted.
Det er det misforhold jeg vil ændre.
Vandmiljøet i Lillebælt er noget af det, vi Fredericianere har allernærmest. Det kræver politisk opmærksomhed og vilje til at prioritere det nationalt, ikke kun en lokal indsats, men en national forpligtelse til at genoprette og beskytte et af de mest særegne havmiljøer i Danmark. Lillebælt fortjener at stå højt på dagsordenen i Folketinget. Det vil det gøre, hvis jeg kommer ind, og jeg vil følge det fra nært hold.
Motorvejene og broerne larmer ind over boligkvarterer i Fredericia. Det har de gjort i mange år. Støjen påvirker livskvaliteten for rigtig mange Fredericianere, og vi har ventet længe på, at det bliver taget alvorligt på nationalt plan. Støjpuljer er blevet fordelt rundt om i landet. Fredericia har ikke fået den andel, vi burde have. Det sker ikke af ondskab; det sker, fordi ingen har siddet ved bordet og talt vores sag med den nødvendige vedholdenhed. Det vil jeg gøre.
Fredericia er en erhvervsby. Det har den altid været, og det skal den blive ved med at være. Mange af vores virksomheder er ikke bare lokale virksomheder, vi er stolte af. De er national infrastruktur. Fra havnen og de mange virksomheder, der arbejder der, gods, der bevæger sig gennem Danmark, bevæger sig gennem Fredericia. Det forpligter, og det forpligter nationalt.
Men erhvervslivet kan ikke vokse og omstille sig, hvis systemet hele tiden stiller sig i vejen. Vi har virksomheder, der gerne vil investere i grøn omstilling, et konkret eksempel er solceller på tagene i tørhavnen. Den slags initiativer skal vi gøre lettere, ikke sværere. Forældede love fra en tid, hvor vi ikke vidste, hvor langt vi kunne gå i den grønne omstilling, er en reel bremseklods for fremtidens løsninger.
Fredericia er et oplagt sted at placere nye offentlige arbejdspladser fra København. Vi har infrastrukturen; jernbanen, havnen, motorvejen. Vi har arbejdskraften. Og vi har en by, der er klar til at tage imod.
Fredericia er en kultur- og sportsby. Det er ikke en tilfældighed eller en luksus, det er en del af det, der holder en by sammen og giver den sin identitet. Vores kulturinstitutioner og vores sportsklubber er det kit, der binder generationer og bykvarterer sammen. Støtten til dem kommer fra mange sider, og den nationale del af den skal ikke skæres væk, hver gang der skal spares et sted. Kultur er ikke pynt. Det er substans, og vores Musicalteater og Scenekunstskole skal have statslig opbakning.
Stem på Fredericianeren
Jeg beder dig om at stemme som Fredericianer. Se på personen. Se på den, der kender gaden, kender virksomhederne, kender byrådssalen og er klar til at gå direkte fra den ene verden til den anden, og tilbage igen.
Fredericia har altid været et sted, folk kender. Fra banegården til sportens store resultater og musicalens opblomstring. Referencerne fra denne by er kendte i hele landet. Nu er det på tide, at Fredericia også bliver kendt på Christiansborg, ikke som et navn på et kort, men som en stemme i salen.
Jeg har opbygget de forbindelser over mange år. De tilhører ikke et parti. De tilhører Fredericia. Og hvis jeg kommer ind, lover jeg at bruge dem til at tale byens sag, ikke en gang imellem, men hver dag.
Fredericia skal ikke være tilskuer til de beslutninger, der former vores hverdag. Det er på tide, vi sender en af vores egne.
Christian Jørgensen, Folketingskandidat for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds
