Fredericia halter efter resten af landet: »Det kan vi gøre bedre«

POLITIK. På landsplan falder andelen af borgere på offentlig forsørgelse. I Fredericia står tallene derimod stort set stille. Mens niveauet nationalt er nede på 15,5 procent, ligger Fredericia fortsat på 22,8 procent. Det betyder, at næsten hver fjerde borger i den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse – et niveau, der stort set har været uændret gennem de seneste ti år.

For byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen er der ingen grund til at forsøge at bortforklare forskellen. »Det er jo ikke godt nok. Vi har stadigvæk et kæmpe potentiale for at skabe mere beskæftigelse og få flere job i Fredericia,« siger hun. Udtalelsen falder ikke som et øjebliksbillede, men med afsæt i hendes arbejde i beskæftigelsesudvalget gennem de seneste fire år, hvor hun har haft direkte indblik i både indsatser og resultater.

Resultater – men ikke bredt nok

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen er der områder, hvor Fredericia faktisk har rykket sig. Det gælder især indsatserne på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet. »Vi valgte ret tidligt at sætte ind med fokus på sygedagpenge og førtidspensioner. Og det er faktisk lykkedes at nedbringe både varigheden og antallet af borgere, der er på sygedagpenge i rigtig lang tid. Det er jo dér, man også skal sætte ind.« Også på førtidspensionsområdet er udviklingen blevet mere afdæmpet, siger hun. »Der er i hvert fald en mindre tilgang, end der har været tidligere. Jeg kan ikke lige huske de seneste tal, men udviklingen er bedre end før.«

Samtidig peger hun på, at Fredericia allerede lokalt har opbygget erfaringer med indsatser, der virker. Et af de steder er den boligsociale helhedsplan. »I den boligsociale helhedsplan har de rigtig gode resultater med at skabe beskæftigelse. Det har jeg rejst flaget for rigtig mange gange, fordi jeg tror, der er noget at hente dér.« Det er ikke en kritik af de øvrige indsatser, understreger hun, men en opfordring til at bruge de erfaringer, der allerede findes i kommunen. »Vi skal lade os inspirere af den tilgang. Ikke kopiere ukritisk, men bruge det, der virker.«

Alligevel har fremskridtene på udvalgte områder ikke været tilstrækkelige til at ændre det samlede billede. »Vi har stadig en udfordring i Fredericia. Det har vi helt sikkert.« Ifølge byrådsmedlemmet handler udfordringen derfor ikke nødvendigvis om mangel på projekter, men om skala og tempo.

Et opgør med den gamle forklaring

Når snakken falder på, hvorfor Fredericia fortsat ligger markant over landsgennemsnittet, afviser Kirsten Hassing Nielsen hurtigt den forklaring, der ofte bliver bragt i spil. »Du kommer ikke til at høre mig sige, at det er det socioøkonomiske. Den sang har jeg simpelthen hørt alt for længe, og den køber jeg ikke.« Ifølge hende matcher den forklaring ikke længere virkeligheden i Fredericia. »Fredericia har udviklet sig rigtig meget siden. Vi har et rigtig godt arbejdsmarked, og vi har mange virksomheder, der kan tilbyde job inden for mange forskellige brancher.«

Heller ikke geografien kan forklare udviklingen, mener hun. »Vi er en lille kommune. Man skal ikke rejse langt, og man skal ikke være særlig mobil inden for egen kommune for at få et job.« Derfor ønsker hun et opgør med den måde, Fredericia ofte bliver beskrevet på, og i stedet en fortælling, der tager udgangspunkt i de faktiske muligheder. »Tværtimod vil jeg gerne have fortællingen om, at der er alle tiders mulighed for at få et job i Fredericia. Også et job, der passer til dig.«

Fleksibilitet kræver handling

Når den socioøkonomiske forklaring ryger af bordet, bliver spørgsmålet ifølge Kirsten Hassing Nielsen i stedet, hvordan systemet møder den enkelte borger. »Jeg tror, vi skal væk fra det der med, at enten kan man slet ingenting, og så snakker vi førtidspension, eller også kigger man efter noget, der måske er knap så realistisk.« Den sort-hvide tilgang efterlader ifølge hende for mange mennesker mellem to stole. I stedet efterlyser hun et mere fleksibelt og nuanceret blik på arbejdsmarkedet. »Vi skal kigge på, hvad der kan være fleksibelt for den enkelte. Her kan vi blandt andet se mere i retning af fleksjob.«

Men fleksibilitet alene er ikke nok, understreger hun. Evnen til at omsætte indsatser til handling er mindst lige så afgørende. »Når vi kigger på andre kommuner, så er der bare nogen, der er hamrende dygtige til at få folk hurtigt i arbejde. Og der er vi ikke altid hurtige nok.« Det er her, forskellen opstår, mener hun – i evnen til at handle tidligt og konsekvent. »Så snart folk har gået længe uden for arbejdsmarkedet, bliver det bare sværere. At gå længe på en offentlig ydelse er ikke godt for nogen. Det handler om at gribe folk hurtigt.«

En forkert sammenligning – og en økonomisk konsekvens

At Fredericia i de nationale opgørelser ofte placeres tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, vækker især frustration. »Det synes jeg er virkelig ærgerligt.« I hendes øjne bliver Fredericia ofte sammenlignet på et forkert grundlag. »Vi kunne med rette sammenligne os med andre kommuner, der har et lige så stærkt erhvervsliv, som vi har. Vi skal ikke kun sammenligne os med dem, hvor der er mange kontanthjælpsmodtagere.«

Når Fredericia placerer sig lavere, end byens potentiale tilsiger, får det også konkrete konsekvenser – ikke mindst økonomisk. Den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse påvirker kommunens økonomi direkte, peger hun på. »Det betyder rigtig meget. Kommunens økonomi kan skabe overskud eller underskud afhængigt af, hvordan beskæftigelsessituationen ser ud.«

Dermed er der ikke kun tale om et statistisk problem, men også om et politisk ansvar. På spørgsmålet om der er gjort nok, er svaret klart. »Nej, vi har ikke gjort det, vi kunne. Vi kunne i hvert fald sagtens gøre mere.« Hun anerkender, at der de seneste år er truffet bevidste prioriteringer. »Vi har udvalgt nogle indsatsområder som sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp, fordi det er rigtig, rigtig dyrt. Og der er vi nået langt. Længere end i den forrige periode.« Men det er ikke tilstrækkeligt. »Vi er ikke nået langt nok. Der er masser af andre indsatsområder, vi kan kigge på, blandt andet fleksjob.«

Et håb – og et krav – for fremtiden

Ser Kirsten Hassing Nielsen fem år frem, er ambitionen klar. »Jeg håber i hvert fald, at vi ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Og jeg håber, at vi ligger blandt de kommuner, der er bedst til at få folk i arbejde.« Hun ved godt, at målsætningen ikke er ny. »Det har været vores målsætning i mange år.« Forskellen, siger hun, skal findes i det, der følger efter ambitionerne. »Det handler også om kultur. Og om, at vi holder momentum i det arbejde, vi har gjort de seneste fire år.«

For perioden før erkender hun, at udviklingen var begrænset. »Før det er der altså ikke sket ret meget.«