ÆLDRE. Når medarbejdere i Fredericia Kommunes plejeboliger og botilbud står i en presset situation, kan de i sjældne tilfælde blive nødt til at bruge magt over for en borger. Det sker kun, når alle andre muligheder er udtømt, og altid med lovgivningens stramme rammer som pejlemærke.
En status, der tirsdag blev forelagt Senior- og Socialudvalget, viser, at omfanget af magtanvendelser i 2024 ligger på niveau med de foregående år. På voksen-handicapområdet er der indberettet 28 akutte magtanvendelser, mens seniorområdet står for 36.
»Magtanvendelser må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. De skal bruges så skånsomt og kortvarigt som muligt og altid med størst mulig hensyntagen til borgeren« lyder vurderingen fra kommunens forvaltning.
Stramme regler og få forhåndsgodkendelser
Lovgivningen på området findes i servicelovens paragraffer 123 til 136 f og fastslår både, hvilke typer magtanvendelse der er lovlige, og under hvilke betingelser de må anvendes. Hvis en borger er i stand til at give samtykke til et indgreb, er der ikke tale om magtanvendelse. Modsat er der tale om magt, hvis borgeren ikke kan give samtykke eller direkte modsætter sig.
Visse indgreb kræver en forhåndsgodkendelse fra kommunen. På voksen-handicapområdet gælder det for eksempel stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi og gentagen kortvarig fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne. På seniorområdet er reglerne en smule mere lempelige, især i arbejdet med borgere med demens, hvor visse tryghedsskabende teknologier ikke kræver godkendelse på forhånd.
I 2024 har Fredericia givet blot fire forhåndsgodkendelser på voksen-handicapområdet, heraf tre til velfærdsteknologi i form af døralarmer og kaldealarm, og én til brug af stofsele. På seniorområdet er der kun givet én forhåndsgodkendelse til en særlig døråbner.
Uden lovhjemmel – men stadig registreret
Otte af indgrebene på voksen-handicapområdet og tre på seniorområdet er blevet vurderet til at være uden lovhjemmel. Det betyder, at personalet har grebet ind i en situation, hvor betingelserne for magtanvendelse ikke var opfyldt. Halvdelen af disse hændelser er sket i kommunens egne tilbud, mens den anden halvdel er sket i eksterne.
Ofte er baggrunden en akut situation, hvor en borger har været udadreagerende, og hvor medarbejderne har følt sig nødsaget til at handle for at beskytte både borgeren selv og andre. Selvom indgrebet i de tilfælde ikke lever op til lovens krav, bliver det registreret og vurderet af kommunens myndighedsafdeling, som kan tage stilling til, om borgerens tilbud skal ændres.
Seniorområdet ser en mindre stigning
På seniorområdet er antallet af akutte magtanvendelser steget en smule fra 32 sidste år til 36 i år. De fleste handler om kortvarig fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne. Udvalget blev orienteret om, at stigningen blandt andet kan skyldes en øget bevidsthed blandt medarbejderne om at registrere hændelserne.
Når der indberettes en magtanvendelse, tilbydes medarbejderne pædagogisk sparring og vejledning fra kommunens demensteam. Teamet underviser også to gange årligt i reglerne, og siden sommer har undervisningen haft ekstra fokus på de nye regler, der trådte i kraft 1. juli.
Flytninger uden samtykke
En særlig kategori er flytninger af borgere, der ikke kan give informeret samtykke, men som heller ikke modsætter sig. I 2024 er seks borgere blevet flyttet under de vilkår. Antallet varierer fra år til år, og afgørelsen træffes på baggrund af en konkret vurdering, ofte i forbindelse med demenssygdom.
Sidste udvej i praksis
Selv om tallene kan se små ud, er de ikke udtryk for rutine. Hver enkelt sag afspejler et øjeblik, hvor det pædagogiske eller plejefaglige arbejde ikke har været nok, og hvor personalet har måttet træffe en vanskelig beslutning.
Forvaltningens vurdering er klar. Magtanvendelse skal altid være den sidste udvej. Den skal ske så nænsomt og kortvarigt som muligt og med respekt for den enkeltes værdighed.
