Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

sydavisen.dkOpinion

Fredericia betaler prisen for svag juridisk ledelse og blind tillid til udenbys advokathuse.

Fredericia betaler prisen for svag juridisk ledelse og blind tillid til udenbys advokathuse.

I 2021 brugte kommunen 340.000 kroner på et eksternt advokatnotat – for at få bekræftet det, man allerede vidste. Juraen var afklaret, vurderingen lå klar, og konklusionen var identisk. Alligevel ringede man til et dyrt københavnerfirma og satte kreditkortet i spil. Hvorfor?

Ikke alene fosser pengene ud af kommunekassen – de løber også ud af Fredericia. Ingen lokal forankring, ingen tanke på at styrke byens egne jurister eller advokaterhverv.

Man må spørge sig selv: Mangler Fredericia Kommunes egne jurister kompetence – eller ledelsens tillid?

Uanset svaret betaler borgerne prisen. Når regningen allerede lyder på 5,75 millioner i 2024, tør man knap tænke på, hvad 2025 bringer.

Fredericia fortjener en ledelse, der viser tillid, handler klogt og investerer i egen faglighed – ikke i dyre forsikringer fra udenbys advokathuse.

En kommune, der gang på gang ringer til de dyre drenge i København, når der er tvivl, signalerer én ting: “Vi kan ikke selv.” Man tror ikke på sin egen faglighed. Fredericia fortjener bedre. Vi fortjener en ledelse, der investerer i egen by og egen faglighed – ikke køber tryghed for millioner hos udenbys advokathuse.

Læs også

Middelfart Sparekasse bakker op om nyt historisk fyrtårn: Støtter udstillingen KongesporLEDER: Kultur er det kære navn for altLEDER. Ulven kommer, ulven kommerNi år med AVISEN