UDDANNELSE. Hvordan gør man undervisningen mere meningsfuld og nærværende for børn og unge, så de får lyst til at lære? Det spørgsmål står centralt for Magnus te Pas, fagchef for Børn og Læring i Fredericia Kommune.
Han kalder det rejsen fra krymmel til kernefaglighed – et billede på, hvordan design, teknologi og praksisfaglighed ikke længere skal være pynt på toppen af undervisningen, men en integreret del af skolens fundament.
»Når man starter på noget nyt, så bliver det ofte betragtet som noget ekstra. Noget, man lægger ovenpå den traditionelle undervisning. Men det er jo netop det, vi gerne vil gøre op med. Vi vil have, at eleverne oplever, at det her er en del af selve fagligheden, at der kan være flere veje til løsningen – og at de allesammen tæller,« siger Magnus te Pas.
En ny måde at tænke læring på
Fredericia Kommune har de seneste to år arbejdet med at gentænke undervisningen gennem projektet Makermiljøer for alle – et samarbejde mellem kommunens skoler, lærere, pædagoger og ledelse, støttet af Villum Fonden. Projektet handler om at bringe praksisfaglighed, teknologi og design ind i undervisningen og give eleverne mulighed for at lære gennem handling.
»Allerede da vi søgte projektet for et par år siden, kunne vi se, at noget var galt. Vi mistede for mange i den traditionelle undervisning. Den var for målstyret, for teoretisk og for lidt undersøgende. Vi ønskede at skabe noget, der fik flere med – noget, hvor man bruger hænderne, sanserne og hovedet på én gang,« siger Magnus te Pas.
Han henviser til, at undersøgelser viser, at mange børn mister lysten til at lære i løbet af folkeskolen. Ifølge ham skyldes det ofte, at undervisningen ikke formår at engagere dem.
»Når elever ikke kan se meningen med det, de laver, mister de motivationen. Men når de får lov til at arbejde projektorienteret, hvor der ikke kun er ét facit, så får de lyst til at deltage. De får ejerskab. De bliver nysgerrige.«
Fredericia har allerede taget store skridt. Alle kommunens 14 skoleafdelinger, inklusiv 10. klasse, har etableret makerspaces – rum, hvor eleverne arbejder med designprocesser, teknologi og innovation.
»Det handler om at give eleverne mulighed for at eksperimentere og løse problemer på deres egen måde. Nogle lærer bedst gennem ord, andre gennem handling. Når vi åbner for flere veje til læring, så åbner vi også for flere børn,« siger Magnus te Pas.
Det er en tilgang, der stiller nye krav til lærerne.
»Opgaverne skal planlægges anderledes. De skal være så åbne, at der kan findes flere løsninger – men stadig så strukturerede, at eleverne kan se, hvor de er på vej hen. Det kræver forberedelse og mod, men det giver en helt anden energi i undervisningen.«
Projektet handler ikke kun om faglighed, men også om trivsel. I en tid, hvor flere børn og unge kæmper med mistrivsel, tror Magnus te Pas på, at en del af løsningen skal findes i selve undervisningen.
»Der er en klar sammenhæng mellem trivsel og faglig udvikling. Forskningen viser, at elever, der trives, lærer mere – og elever, der lærer mere, trives bedre. Det går hånd i hånd. Når børn føler, at de kan lykkes med noget, de kan røre ved og forstå, så vokser de,« siger han.
Det handler ifølge ham ikke om at gøre skolen mindre faglig, men om at redefinere, hvad faglighed egentlig betyder.
»Vi skal ikke nedtone fagene. Tværtimod. Vi skal gøre dem mere virkelige, så eleverne oplever, hvorfor de betyder noget. Når teknologi, design og praksisfaglighed bliver en del af kernestoffet, så bliver faglighed også noget, man kan mærke.«
Et langt sejt træk
Midtvejsevalueringen af projektet Makermiljøer for alle viser positive resultater. Over 550 forløb er gennemført, og mere end 12.500 elever har deltaget i aktiviteterne. I to tredjedele af forløbene lykkes skolerne med at inddrage kolleger og udbrede designmetoder i undervisningen.
»Vi kan se, at flere lærere og pædagoger tager projektet til sig, end vi havde forventet. Det er fantastisk, for det viser, at det giver mening ude på skolerne. Men det er et langt sejt træk. Nogle springer hurtigt på, fordi de synes, det er spændende. Andre skal se det i praksis først. Det er helt naturligt. Nu handler det om at fastholde engagementet og få endnu flere med,« siger Magnus te Pas.
Han sammenligner arbejdet med et byggeprojekt.
»Først støber man fundamentet. Så rejser man væggene. Det tager tid, men man skal være tålmodig, hvis huset skal stå i mange år. Sådan er det også med skolen. Vi er i gang med at bygge noget, der skal holde.«
For Magnus te Pas handler det om at skabe en skolekultur, hvor det kreative og det praktiske ikke betragtes som krymmel på kagen, men som selve dejen, der holder det hele sammen.
»Når eleverne arbejder med hænderne, når de skaber noget og ser resultatet af deres egen indsats, så bliver læring levende. Så får fagene betydning. Så bliver de ikke bare til viden, men til erfaring.«
Han ved, at forandringen ikke sker fra den ene dag til den anden.
»Vi står midt i en vigtig drøftelse. På mange skoler fylder design, teknologi og praksisfaglighed stadig kun en lille del af de 12.000 timer, et barn tilbringer i folkeskolen. Midtvejsevalueringen giver os god grund til optimisme, men den minder os også om, at vi kun lige er begyndt. Det her er et langt sejt træk, og vi skal blive ved med at insistere på, at elevernes faglige trivsel skal styrkes. Men vi er på vej. Og når eleverne selv siger, at de synes, det er fedt at arbejde kreativt og praksisfagligt, så ved jeg, at vi har fat i noget rigtigt. Det er dér, fremtidens skole begynder,« slutter han.