Ny forskning fra blandt andet Aarhus Universitet giver et mere detaljeret indblik i, hvordan allergiske reaktioner opstår – og peger samtidig på nye muligheder for at stoppe dem, før de udvikler sig.
Allergi rammer i dag over en milliard mennesker på verdensplan, og for nogle kan reaktionerne være livstruende. Derfor har forskere i to nye studier undersøgt mekanismerne bag allergi helt ned på molekylært niveau.
»Vi har nu et langt klarere billede af den molekylære mekanisme bag allergiske reaktioner. Det er et vigtigt fundament for at udvikle nye behandlinger,« siger professor Gregers Rom Andersen.
Kernen i forskningen er antistoffet IgE, som spiller en afgørende rolle, når kroppen reagerer på ellers harmløse stoffer som pollen, fødevarer eller insektstik. Forskerne har kortlagt, hvordan IgE opfører sig, når det binder sig til immunceller – det øjeblik, hvor allergien bliver udløst.
»Vi kan nu se, hvordan hele IgE-molekylet er organiseret, når det sidder på celleoverfladen. Det giver os en langt bedre forståelse af, hvordan allergener faktisk udløser en reaktion,« forklarer postdoc Rasmus K. Jensen.
Den nye viden viser blandt andet, at IgE har en mere fast struktur end hidtil antaget, hvilket har betydning for, hvordan allergener binder sig og sætter en reaktion i gang i kroppen.
Samtidig har forskerne arbejdet videre med at finde måder at stoppe allergien på. I et andet studie har de udviklet såkaldte nanobodies – små, skræddersyede antistoffer – som kan blokere allergiske reaktioner allerede i deres tidligste fase.
»Vi kan udvikle antistoffer, der går ind og blokerer meget præcist for den allergiske reaktion,« siger postdoc Josephine Aagaard.
I forsøg med blod fra allergipatienter lykkedes det at reducere aktiveringen af immunceller markant, og i forsøg med mus blev alvorlige reaktioner forhindret.
I dag er den mest effektive behandling af svær allergi en længerevarende immunterapi, som kan strække sig over flere år. Den nye forskning peger dog på en anden mulighed, hvor patienter i stedet kan få tilført færdigudviklede antistoffer, der midlertidigt beskytter mod allergiske reaktioner.
»Vi arbejder med en tilgang, hvor man potentielt kan give målrettet beskyttelse i de perioder, hvor risikoen er størst,« forklarer professor Edzard Spillner og tilføjer, at det i nogle tilfælde kan være nok at ramme de vigtigste allergener frem for hele immunsystemet.
Forskerne understreger dog, at der fortsat er behov for mere forskning, før metoden kan bruges bredt i behandling. Alligevel peger resultaterne på nye muligheder for mere præcis og målrettet behandling af mennesker med svær allergi.
