POLITIK. 320 unge i Middelfart står uden job eller uddannelse. Det svarer til 8,14 procent, og dermed ligger kommunen markant over landsgennemsnittet på 6,6 procent. Tallene rammer hårdt, og de får formanden for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, Morten Weiss-Pedersen, til at lægge sig fladt ned.
»Det har vi simpelthen gjort for dårligt. Der er ikke noget andet at sige til det,« siger han og peger på et mønster, der begynder allerede i folkeskolen.
En del af forklaringen finder han i de mange unge, der forlader skolen uden at bestå afgangseksamen i dansk og matematik. »Desværre, det er en fattig trøst, men generelt er der jo ca. hver ottende unge, der ikke består afgangseksamen efter 9. klasse i dansk og matematik. Det betyder, at de allerede kommer ud af folkeskolen uden adgang til at komme ind i en uddannelse. Det er jo sådan lidt en katastrofe.«
Han ser en klar kobling mellem de unges manglende afsæt og en senere risiko for at ende på kanten af samfundet. »Hvis vi tager unge mennesker, der kan ende på førtidspension, så er det altså også et område, vi skal tale meget mere om. Jeg kan aldrig huske, om det er 50.000 eller 60.000 unge i landet, som allerede er på pension. Hvoraf en meget stor del og en stigende del er begrundet i psykiske udfordringer. Det her er en del af den samme udfordring.«
En flov smag i munden
At Middelfart ligger så tydeligt over landsgennemsnittet gør kun situationen mere presserende. »Det giver sådan en flov smag i munden på en udvalgsformand, og det vil jeg da forsøge at gøre noget ved, hvis jeg også efter valget er politisk ansvarlig for området,« siger Weiss-Pedersen.
Han betegner problemet som et af de helt centrale politiske opgaver for de kommende år og kalder det »en kæmpe udfordring« for det nye beskæftigelsesudvalg, som ventes at blive etableret i kommunen fra 1. januar.
Skolen og de svageste unge
Ifølge Weiss-Pedersen er det afgørende at se på folkeskolens rolle. Ikke kun som uddannelsesinstitution, men som fundament for unges fremtidige muligheder. »Jeg mener, at kerneproblemet er, at så mange ikke består dansk og matematik. Det skal vi gøre noget ved. Vi skal ind og kigge på, om vi kan finde midler til at lave dobbeltlærerordninger i de fag, så eleverne får bedre chancer for at klare sig.«
Derudover er kommunen i gang med at se nærmere på de særlige tilbud til unge med udfordringer. »Vi har som en del af vores budgetforlig aftalt, at vi vil lave en analyse, et velfærdstjek af folkeskolen og vores specialtilbud til særligt udfordrede unge. Den analyse ruller af i første halvår af 2026. Det er et hjertesblod for mig, fordi der er en klar sammenhæng imellem det at få en uddannelse, få selvtillid og få en chance på arbejdsmarkedet.«
Nye initiativer i samarbejde med DBU
Kommunen har allerede sat enkelte initiativer i gang. Et af dem er et samarbejde med DBU om forløb for sårbare unge. »Vi har lige indgået en aftale om nogle forløb, hvor DBU rundt omkring i landet holder ryste-sammen-kurser for unge mennesker, der står lidt alene. Vi regner med, at det kan hjælpe nogle af de drenge og piger, der står uden for fællesskabet. Der er tale om tre-fire forløb, som afvikles her i 2026.«
Men han ved også, at det ikke kan stå alene. »Der er mange unge, som ikke har den store modstandskraft eller evne til at rette sig selv. Derfor må vi ind med særlige tilbud, og vi skal bruge hele klaviaturet af muligheder for at få dem videre.«
En national målsætning i spil
Regeringen har sat som mål at halvere andelen af unge uden job eller uddannelse, så tallet i 2030 lander på 3,5 procent. For Middelfart vil det betyde en dramatisk nedbringelse. Weiss-Pedersen tøver dog ikke med at tilslutte sig ambitionen.
»Det er realistisk, også fordi vi ikke har noget alternativ. Vi kan ikke have så mange unge mennesker, der ikke kommer ud i et forløb, som giver dem en plads på arbejdsmarkedet. Mange af dem er følelsesmæssigt og psykisk meget lidt robuste, men netop derfor skal vi tage ansvaret. Det er jo unge mennesker, vi taler om, som har et livsforløb på 30 til 70 år foran sig.«
Et pres på velfærden
Han peger samtidig på en anden dimension, der gør indsatsen endnu vigtigere. Den økonomiske. »Vi har i forvejen en udfordring, fordi vi bliver flere og flere ældre. Det betyder, at vi allerede i budgettet for 2026 overfører en hel del penge til ældreområdet. Så når jeg ser på velfærden i Middelfart, er det især to områder, der står klart for mig. Det er ældreområdet, og så er det folkeskolen og de udsatte unge.«
320 unge uden job eller uddannelse er et tal, der rykker i både politikere og borgere. For Weiss-Pedersen er beskeden tydelig. Der er behov for handling, og der er ikke plads til flere halve løsninger. »Det her er ikke godt nok. Det er vi nødt til at gøre bedre.«
Læs også
