SPORT. Fredag aften blev en af de aftener, som de fremmødte på Monjasa Park vil bære med sig længe. Det var en sommeraften, hvor lyset var blødt og varmt, solen gik ned over Lillebælt, og hvor hele stadion sitrede af forventning. Duften af grillede pølser lå tungt over tribunerne, blandet med lyden af latter, kampråb og den sagte summen af folk, der vidste, at de var vidner til noget særligt. 3.984 tilskuere havde fundet vej til kampen – nogle for at se om Fredericia kunne tage endnu et skridt i deres første Superligasæson, andre bare for at være en del af fællesskabet en fredag aften, hvor alt kunne ske.

Det blev også aftenen, hvor FC Fredericia for første gang nogensinde vandt en Superligakamp på hjemmebane. En 3-2 sejr over Sønderjyske, der var lige så dramatisk, som den var fortjent, fyldt med tempo, følelser og nerve. En kamp, der fik sin afgørende drejning allerede i første halvleg, da gæsterne blev reduceret til ti mand efter en udvisning – en beslutning, der kom til at farve resten af opgøret.

Inden bolden overhovedet rullede, havde hjemmeholdet grund til at tro på sig selv. Kampen i Herning runden før var endt i et spektakulært comeback, hvor Fredericia vendte 1-3 til 3-3 mod et af ligaens stærkeste hold, FC Midtjylland. Det gav både selvtillid og tro på, at de kunne matche hvem som helst. Sønderjyske kom derimod til Monjasa Park med et nederlag på 1-0 til Viborg i bagagen – en præstation, der havde efterladt dem med noget at bevise.

Fredericia måtte dog gå på banen uden to af deres mest toneangivende spillere i sæsonens første fire runder. Moses Opondo, der havde styret spillet med sin ro og overblik, og Emilio Simonsen, der med kreativitet og skarphed havde været en af holdets helt store profiler, var begge ude med skader. Fraværet gav plads til William Madsen og Oscar Buch i startopstillingen – to spillere med lyst til at gribe chancen.

Fra det øjeblik dommer Jonas Hansen fløjtede kampen i gang, viste Sønderjyske deres intentioner. De gik aggressivt til værks, pressede højt og holdt næsten hele holdet på Fredericias banehalvdel. Det blev til flere afslutninger, som Lamhauge i Fredericia-målet måtte reagere på med sikre indgreb. Fra udebaneafsnittet lød protester og råb om straffespark for en mulig hånd på bolden, men dommeren vinkede spillet videre – til synligt frustration hos de blåklædte fans.

Efter en start, hvor gæsterne fra Sønderjylland havde lagt Fredericia under et tungt tryk, begyndte kampen langsomt at tippe. Det var som om, hjemmeholdet lige skulle mærke modstanderen an, suge tempoet til sig og finde rytmen. Og så, stille og roligt, kom den. Bolden blev holdt lidt længere i fødderne, afleveringerne fandt deres adresse, og der kom ro over spillet. Jakob Vestergaard Jessen viste styrke i en duel midt på banen, holdt presset fra sig og tilkæmpede sig et frispark – et lille signal til tribunerne om, at Fredericia ikke var kommet for blot at stå imod.

Kort efter tog Andreas Pyndt fat. Han vendte af sin oppasser med en lethed, der fik modstanderen til at stå stille et øjeblik, drev bolden frem og afsluttede. Skuddet fik lidt for meget luft og strøg langt over, men det var en aktion, der fik blodet til at rulle hurtigere blandt de røde og sorte.

Sønderjyske var dog stadig farlige. Mads Agger lå hele tiden på lur, søgende efter de små sprækker i Fredericias bagkæde, og både Rieper og resten af forsvaret måtte arbejde hårdt for at holde ham fra chancerne. Men langsomt bredte Fredericia spillet ud, trak gæsterne længere frem og begyndte at rykke spillet op mod modstanderens felt.

Så kom øjeblikket, der satte et tykt rødt mærke i kampens fortælling. Midt på hjemmeholdets banehalvdel tog Dall bolden til sig, klar til at drive frem. Ebube Duru kom i høj fart og væltede ham omkuld – en tackling, der i første omgang blev overset, da dommeren fløjtede for offside. Men VAR kaldte. Stadion holdt vejret, spillerne stod i små grupper, og efter et par minutter kom afgørelsen. Rødt kort. Sønderjyske var reduceret til ti mand, og alt ændrede karakter.

Med en spiller mere overtog Fredericia initiativet helt. De lagde et tungt pres mod gæsternes felt, hvor Pyndt, Vestergaard Jessen og Marcussen alle fik chancer. Den største faldt til Vestergaard Jessen, der modtog bolden med brystet i feltet og afsluttede resolut – men forbi stolpen. Gæsterne greb til befriende spark, bare for at få luft, og kort efter lød pausefløjtet. 0-0, men et overtal og et momentum, som hjemmeholdet kunne bygge videre på.

Da spillerne kom ud til anden halvleg, var det med en ændring, som skulle vise sig afgørende. Agon Mucolli trådte ind i stedet for William Madsen. En spiller, der i alle sine indhop i sæsonen havde bragt energi og uro for modstanderne. Kort efter pausen fik Fredericia hjørnespark, og presset gav pote. Bolden endte hos Oscar Buch, der sparkede sikkert ind til 1-0.

Bare få minutter senere blev det endnu bedre. Efter hurtige kombinationer gled bolden frem til Mucolli, som koldt og præcist satte den i nettet til 2-0. Korskærparkens helt havde gjort det igen, og Monjasa Park eksploderede i jubel. Sønderjyske så rystede ud, uden idéer og uden svar på Fredericias spil.

Men som så ofte før viste Sønderjyske, at de ikke lader sig afskrive. En indskiftet Kristall Mani Ingason fik en lille åbning og omsatte den til mål, 2-1. Et stik mod kampens rytme, men nok til at tænde håbet hos de blåklædte.

Fredericia fortsatte dog med at presse. Hjørne på hjørne blev tilkæmpet, og et af dem kom, da Magnus Jensen var millimeter fra at heade bolden i eget net. Sønderjyske foretog yderligere udskiftninger for at ændre formationen, men hjemmeholdet sad fortsat solidt på spillet, drev bolden rundt, og publikum kunne mærke, at det tredje mål lå og lurede.

Fredericia jagtede det tredje mål, der ville have lukket opgøret. De stod højt på banen, pressede Sønderjyske tilbage og lignede et hold, der havde fuld kontrol. Men et øjebliks ubalance blev udnyttet, og pludselig var føringen forsvundet. På få minutter var stillingen 2-2, og kampen ændrede karakter. På hjemmeholdets bænk blev blikkene mere alvorlige, og spillet på banen blev en rodet blanding af tilfældigheder, hårde dueller og lange bolde.

Mucolli fik bolden i nettet og troede, han havde scoret sit andet mål. Stadion jublede kort, men glæden blev afløst af stilhed, da dommeren efter VAR-gennemgang annullerede målet for offside.

Der var lagt fem minutters tillægstid til, og spændingen var tæt som aftenluften over stadion. I det øjeblik uret passerede de 90 minutter, faldt den afgørende scoring. Martin Huldahl fik chancen og sendte bolden i nettet til 3-2, og Monjasa Park eksploderede. Alle stod op, lyden var øredøvende, og jubelen rungede mellem tribunerne.

Sønderjyske forsøgte at svare igen, men Fredericia holdt stand. Da Jonas Hansen fløjtede af, vidste alle, at de havde været vidne til et stykke klubhistorie. For første gang nogensinde havde FC Fredericia vundet en Superligakamp på hjemmebane. Med sejren sprang de op på en foreløbig fjerdeplads, vel vidende at runden endnu ikke var spillet færdig.

Det var en sommeraften med alt, hvad man kan ønske sig – sol, sang, rødt kort, fem mål og et øjeblik, der for altid vil være skrevet ind i klubbens historie.

Mål

1-0: Oscar Buch (48’) – assist Andreas Pyndt

2-0: Agon Mucolli (50’) – assist Eskild Dall

2-1: Kristall Mani Ingason (63’) – assist Lukas Björklund

2-2: Maxime Soulas (79’) – assist Andreas Oggesen

3-2: Martin Huldahl (90’+1) – assist Felix Winther

Udskiftninger – FC Fredericia

46’ William Madsen ud – Agon Mucolli ind

72’ Svenn Crone ud – Anders Dahl ind

72’ Jakob Vestergaard Jessen ud – Daniel Thøgersen ind

79’ Eskild Dall ud – Martin Huldahl ind

87’ Oscar Buch ud – Patrick Egelund ind

Udskiftninger – Sønderjyske

40’ Alexander Lyng ud – Maxime Soulas ind

58’ Lukas Björklund ud – Kristall Mani Ingason ind

58’ Rasmus Vinderslev ud – Simon Wæver ind

74’ Mads Agger ud – Olti Hyseni ind

75’ Matthew Hoppe ud – Lirim Qamili ind

Advarsler

7’ Daniel Gretarsson (SJE)

85’ Oscar Buch (FCF)

Udvisning

33’ Ebube Duru (SJE) – direkte rødt kort

Tilskuertal

3.984 – Monjasa Park, Fredericia