15.01 2026
AVISEN
  • Login
  • Forsiden
  • Business
  • Krimi
  • Opinion
  • Politik
  • Sport
  • Det sker
Ingen resultat
Se alle resultater
  • Forsiden
  • Business
  • Krimi
  • Opinion
  • Politik
  • Sport
  • Det sker
Ingen resultat
Se alle resultater
AVISEN
Ingen resultat
Se alle resultater

FC Fredericia gør klar til lokalbrag mod Vejle

Julie Christine Skøtt Christensen af Julie Christine Skøtt Christensen
09:23 - 15. september
i Sport
Læsetid: 4 mins læsning
0 0
A A
0
FC Fredericia gør klar til lokalbrag mod Vejle
Share on FacebookShare on Twitter

SPORT. Når FC Fredericia mandag aften tager imod Vejle Boldklub i Superligaen, bliver det alt andet end en almindelig kamp på Monjasa Park. Det bliver et lokalopgør med alt, hvad det indebærer af forventninger, følelser og forberedelser.

Kommunikationschef i FC Fredericia, Søren Pabst, er ikke i tvivl om, at der venter en særlig oplevelse. »Jeg forventer, at der kommer til at være rigtig, rigtig stort og rigtig meget smæk på tribunerne. Jeg forventer, at der kommer til at være en rigtig fed stemning. Forhåbentlig en fodboldfest, hvor man bagefter tænker tilbage på en af de dage, hvor man bare er glad for at have været på stadion.«

Når Vejle kommer til byen, er det ikke kun spillerne på banen, der er i gang. Hele klubben er i højeste gear for at sikre, at alt fungerer, når flere tusinde mennesker finder vej til tribunerne.

»Vi forbereder os rigtig meget på, at alt er klart. Det er de lavpraktiske ting, vi skal være sikre på. Der skal være øl og pølser nok, og alt det andet, der gør, at folk får en god oplevelse på stadion,« siger Søren Pabst.

Han kalder det en af de største kampe i klubbens historie. »Det bliver nok en af vores største kampe nogensinde, historisk indtil videre. Forhåbentlig kommer der mange store kampe fremover, men det her er én af dem, hvor vi bare skal være helt sikre på, at alt spiller.«

Fansene spiller en nøglerolle for klubben. Ikke kun for spillerne, men også for hele projektet FC Fredericia.

»Fansenes opbakning betyder enormt meget. En ting er, at det betyder meget for spillerne. Men det betyder også meget for hele projektet, at vi kan fornemme, at der er nogen, der holder af os. Det er ikke bare os selv i vores lille osteklokke, der synes, vi gør noget rigtigt. Den anerkendelse, vi får fra tribunerne, både fra dem, der står og hopper og synger, men også fra dem, der bare fylder sæderne, betyder rigtig meget,« siger han.

Stemningen bygges op

For at sikre en oplevelse, der rækker ud over de 90 minutter, arbejder klubben struktureret med stemningsskabende elementer.

»Vi arbejder relativt struktureret med vores fangrupper. Lige nu har vi ikke nogen officiel fanklub, men det er vi ved at få skabt. Der er generalforsamling i slutningen af september, hvor der bliver nedsat en decideret forening. Indtil nu har vi arbejdet tæt sammen med de grupper, vi har lært at kende, og sørget for, at de har gode vilkår for at skabe stemning. Vi hjælper med det, de mangler, og investerer i det, der gør en forskel,« forklarer Søren Pabst.

Et centralt tiltag er klubbens nye fanzone. »Op til Vejle-kampen har vi udvidet vores fanzone til næsten det dobbelte. Det er et nyt element for os, og indtil videre er den forbeholdt folk på stemningstribunen. På sigt skal det gerne være et tilbud til alle, men der er stadig noget logistik, vi skal have løst.«

Når lokalrivalerne mødes, er sikkerheden naturligvis i højsædet.

»Det er en kamp som alle andre, hvor vi tager vores forholdsregler. Men der er måske lidt mere dialog med sikkerhedsfolk og myndigheder. Det er lidt som da vi mødte FCK. Når der er mange mennesker, er der en større risiko for, at der er nogle brødne kar iblandt. Sådan er det bare,« siger Papst.

Fredericia som fodboldby

Han ser kampen som en mulighed for at vise, at Fredericia kan levere en fodboldoplevelse på højde med de etablerede klubber.

»Jeg synes faktisk allerede nu, at vores stemning og vores fodboldoplevelse er på højde, hvis ikke bedre end mange andre. Det betyder ikke, at vi er bedre end alle andre, men jeg synes, at det, man får, når man køber en billet her, er på et niveau, der matcher mange steder. Og selv hvis det regner på mandag, så tror jeg ikke, det ødelægger oplevelsen,« siger han.

For FC Fredericia handler det ikke kun om resultatet på banen. Klubben arbejder målrettet på at sikre en helhedsoplevelse for publikum.

»Jeg håber, at publikum føler, at der har været god service, og at de har haft en god oplevelse fra det øjeblik, de kom ind, til de gik hjem. Det handler om, at køerne ikke må være for lange, at børnene har det sjovt i kidscorner, og at forældrene føler, de trygt kan tage deres børn med. Og så handler det selvfølgelig om stemningen på tribunen, hvor man kan være en del af noget større. Jo bedre vi er til at gøre resultatet sekundært i forhold til oplevelsen, jo tættere kommer vi på at levere den bedst mulige stadionoplevelse,« siger Søren Papst.

Når fløjten lyder mandag aften, vil det være spillerne, der afgør, hvordan kampen huskes. Men udenfor banen er alt sat ind på at gøre lokalopgøret mod Vejle til en fodboldfest, som Fredericia vil tale om i lang tid fremover.

Get real time update about this post categories directly on your device, subscribe now.

Unsubscribe

Relateret Artikler

Med historiens vingesus går Mathias Gidsel ind til EM
Sport

Med historiens vingesus går Mathias Gidsel ind til EM

Nu åbner Middelfarts nye klatrehal: »Jeg fik helt gåsehud, da hallen stod færdig«
Events

Nu åbner Middelfarts nye klatrehal: »Jeg fik helt gåsehud, da hallen stod færdig«

10.000 kroner skal sikre gratis lejr for børn i Lillebælt Kampsport
Fredericia

10.000 kroner skal sikre gratis lejr for børn i Lillebælt Kampsport

10.000 kroner baner vejen for næste skridt hos EGIFs Gå-Fodbold: »Det viser, at der er et behov«
Fredericia

10.000 kroner baner vejen for næste skridt hos EGIFs Gå-Fodbold: »Det viser, at der er et behov«

FOTO: Dansk Idrætsforbund
Esbjerg

Fem idrætslærere i finalen til landsdækkende hæderspris

Danmarks største bejler til EM-guldet markant svækket
Sport

Danmarks største bejler til EM-guldet markant svækket

DANSKE DIGITALE MEDIER A/S
Norgesgade 48
7000 Fredericia
CVR nr. 40954481
DUNS nr. 306166788

Partnere
Vi øger din synlighed og værdiforøgelse af brand, produkter og service. Bliv partner og nå ud til alle vores aviser i Syddanmark. Støt den frie formidling. Vi har friheden til at blive klogere. Se mere på dkq.dk.

Vilkår
Alle vores nyhedstjenester er uden betalingsmur. Fordi vi ikke tror på et a og et b hold. Vi har vores fundament i den kildekritiske tradition, udviklet af danske historikere gennem tiden. Fejl kan og vil ske. Dem vil vi erkende. Vi skaber ikke nyhederne. Vi bringer dem.

Læserbreve
Vi modtager og bringer gerne læserbreve. Vi gør dog opmærksom på, at læserbrevet skal være unikt og udelukkende indsendt til os.

Debat
Vi er glade for alle kommentarer på vores artikler. Dog modererer vi kommentarer for personangreb, racisme, had og angreb på privatlivet.

Du kan skrive til os på
redaktion@sydavisen.dk

Klager
Vi er tilmeldt pressenævnet og tager ansvar for indholdet. Hvis du er utilfreds med noget, vi har udgivet, er du velkommen til at kontakte os. Vi trækker ikke artikler tilbage, men retter faktuelle fejl, hvis de uheldigvis er opstået.

DANMARK: danmarkavisen.dk
JYLLAND: jyllandsavisen.dk
REGIONEN: regionsavisen.dk
SYDDANMARK: sydavisen.dk
TREKANTEN: 3avisen.dk
ESBJERG: esbjergavisen.com
BILLUND: billundavisen.dk
SØNDERBORG: sønderborgavisen.dk
TØNDER: tønderavisen.dk
HADERSLEV: haderslevavisen.dk
VEJEN: vejenavisen.dk
AABENRAA: aabenraaavisen.dk
FREDERICIA: fredericiaavisen.dk
KOLDING: koldingavisen.dk
VEJLE: vejleavisen.dk
MIDDELFART: middelfartavisen.dk
ODENSE: odenseavisen.dk
NYBORG: nyborgavisen.dk
SVENDBORG: svendborgavisen.dk
LANGELAND: langelandavisen.dk
KERTEMINDE: kertemindeavisen.dk
NORDFYN: nordfynsavisen.dk
Privatlivspolitik og Cookies: Denne side anvender Cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores privatlivspolitik. Cookie Politik

© 2026 DANSKE DIGITALE MEDIER A/S.

Welcome Back!

Login to your account below

Forgotten Password?

Retrieve your password

Please enter your username or email address to reset your password.

Log In

Add New Playlist

Ingen resultat
Se alle resultater
  • AVISEN Partners
  • Cookiepolitik (EU)
  • Datapolitik
  • Forsiden
  • Indlæg
  • Kasse
  • Kurv
  • Min Konto
  • Newsletter
  • Politisk annoncering hos Danske Digitale Medier
  • Salgsbetingelser
  • Shop
  • Stream

© 2026 DANSKE DIGITALE MEDIER A/S.

This website uses cookies. By continuing to use this website you are giving consent to cookies being used. Visit our Privacy and Cookie Policy.
Are you sure want to unlock this post?
Unlock left : 0
Are you sure want to cancel subscription?