TALENTERNE. I de kommende uger sætter vi spot på Fredericias helt unge fodboldtalenter og FC Fredericia Akademiet. Vi har fået mulighed for at komme tæt på livet på akademiet og møde nogle af dem, det hele handler om – de unge spillere selv.

Vi skal høre om akademiets vision, der rækker langt ud over fodboldbanen og har fokus på at udvikle hele mennesker. Vi møder to unge spillere, der tidligere har været gennem andre akademier, hvor fodboldlivet indimellem også kostede personligt – blandt andet en søsters konfirmation. Nu fortæller de, hvordan hverdagen har ændret sig for dem i Fredericia, hvor trivsel og balance går hånd i hånd med ambitionerne på banen.

Undervejs får vi også en snak med trænerne og lederne, der hver dag arbejder med at forme fremtidens fodboldspillere og sætte ord på, hvad den moderne fodboldspiller egentlig skal kunne. Derudover kommer Peder Tind, formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune med sit bud på, hvordan man bedst skaber optimale rammer for talentudvikling, især når faciliteterne på FC Fredericia Akademiet måske ikke helt matcher den gængse forestilling om eliteidræt.

Læs med i den første artikel lige her, hvor vi tager fat på, hvordan FC Fredericia Akademiet arbejder med det hele menneske – og hvor vi allerede nu hører lidt fra spillerne selv.

»Vi uddanner hele mennesker – ikke kun fodboldspillere«

Hvis man en helt almindelig eftermiddag skulle finde på at gå en tur langs træningsbanerne på Randalsvej 29, ville man hurtigt kunne høre den velkendte lyd af bolde, der møder netmaskerne. Unge menneskers lyse stemmer blander sig med råb fra trænere, mens eftermiddagssolen lægger lange skygger på græsset. Ved første øjekast kunne scenen være hentet fra ethvert dansk fodboldakademi.

Men kigger man en ekstra gang, opdager man hurtigt, at dette ikke er et hvilket som helst akademi. På FC Fredericia Akademiet glimrer de store glasfacader og moderne træningssale ved deres fravær. Her træner spillerne blandt andet på KFUM Fredericias hjemmebane, hvor grønsværen deles mellem klubberne, og hvor klubbens faciliteter ligger beskedent gemt i kanten af området.

Selve bygningen minder mest af alt om noget, man måske ville forbinde med tidligere tider, ja, et klassisk klubhus, hvor jakker med klubbens logo hænger lidt skævt på knagerækken, og hvor stemningen har en snert af nostalgisk fodboldromantik. Det føles faktisk mere som at sidde i et hyggeligt klubrum fra dengang, fodbold stadig var noget, man spillede, fordi man ikke kunne lade være.

Men akkurat her, blandt de gamle, autentiske vægge, er der grobund for noget, der går dybere end spritnye faciliteter. Her er der plads til, at unge mennesker kan vokse, og det er ikke alene som fodboldspillere, men som »hele mennesker«.

Ved et sammensat bord sidder akademichefen Stephan Nyrup. Han er flankeret af René Olesen, der som Head of Coaching er manden bag den praktiske hverdag på akademiet. Over for dem sidder to af U19-holdets profiler, Rasmus Lykkegaard og Mathias Hell, sammen med Peder Tind, formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune. Stemningen er afslappet, næsten som en samtale omkring et frokostbord i kantinen efter en lørdagstræning. I et rum ved siden af kan man høre andre fra klubben småsnakke dæmpet.

Stephan taler med en næsten undskyldende ydmyghed, mens han smiler skævt og ser rundt på de andre. Han lader tydeligt forstå, at han helst ikke vil være hovedperson, men hellere vil fremhæve de værdier og principper, som akademiet bygger på. For ham er det dem, der er fortællingens egentlige kerne.

»Vi ser på hele mennesket. Fodbolden er selvfølgelig vigtig, men hvis vi ikke får dannet nogle unge mennesker, der også fungerer uden for banen, har vi ikke løst vores opgave.«

René Olesen lytter med anerkendende blikke. Han har været i klubben længere end Stephan og kender hver eneste centimeter af banerne og hver eneste unge spiller, der trækker trøjen over hovedet her. Det er René, der til daglig omsætter idéerne om trivsel og det her »hele menneske« til noget konkret og håndgribeligt på banen.

»Vi arbejder på mange forskellige planer. Selvfølgelig handler det om, hvad der sker ude på banen og det rent fodboldfaglige, men det er altid med udgangspunkt i den enkelte spiller både fodboldmæssigt og personligt,« fortæller René.

Han ser kort mod banen, hvor spillerne senere skal i gang med dagens træning, mens han fortsætter forklaringen.

»I trænerstaben bruger vi meget tid på at tale om, hvor spillerne er, ikke kun som fodboldspillere, men også hvor de er i deres liv generelt. Lige nu er spillerne eksempelvis inde i en periode med mange eksamener, og det tager vi hensyn til. Vi forsøger hele tiden at finde den bedste løsning, så de kan kombinere skolelivet med deres fodboldkarriere, samtidig med at de også har tid til et socialt liv.«

Hvis det skal lykkes at udvikle unge fodboldspillere, handler det ikke kun om at vinde søndagens kamp, forklarer René. Det handler i lige så høj grad om at opbygge et miljø, hvor spillerne tør snuble, rejse sig igen, eksperimentere lidt med livet og spillet, og måske vigtigst af alt, hvor de tør være præcis dem, de er – også når bolden rammer forbi målet.

»Vores mål er at give spillerne de bedste muligheder for at lykkes på fodboldbanen. Men vi ved også, at vi ikke kan udelukke alt det andet, der fylder i deres liv. Vi sammenligner os naturligvis med andre klubber, og måske adskiller vi os netop ved at lægge lidt mere vægt på det hele menneske,« siger han, og fortsætter for at understrege sin pointe:

»Vi tror på, at vi får endnu mere ud af talenterne, hvis vi lytter til dem og forstår, hvor de er i deres liv. Nogle af spillerne når måske hele vejen til toppen, mens vi med resten af spillerne også har et ansvar for at sende dem videre som gode mennesker. Så ja, vi giver dem en fodboldopdragelse, men vi ønsker også at give dem en rygsæk fyldt med færdigheder, der gør dem rustede til livet uden for banen.«

De nævner det selv, det her med at sammenligne sig med andre. Men når man lytter lidt nærmere efter, står det hurtigt klart, at FC Fredericia Akademi på afgørende punkter er anderledes end mange andre steder i fodbold-Danmark. Måske er det også derfor, klubben holder på spillere, der ellers kunne være rejst videre til større adresser i dansk fodbold. Når spillerne selv skal forklare, hvorfor de stadig tropper op i den røde trøje uge efter uge, falder ordet »familie« bemærkelsesværdigt tit.

»Jeg kunne ikke forestille mig at være andre steder«

En af dem, der uden tøven kan skrive under på, at ordet »familie« har en særlig betydning på akademiet, er Rasmus Lykkegaard, en af profilerne på klubbens U19-hold. Han har tidligere prøvet lykken i en større klub og på et større akademi, men valgte at vende tilbage til Fredericia, da han hurtigt fandt ud af, at det ikke alene var på banen, han savnede trygheden.

Han tøver lidt, inden han fortæller historien om en svær weekend, der gjorde det tydeligt, hvorfor skiftet til FC Fredericia Akademiet betyder så meget for ham.

»Jeg har faktisk et eksempel fra i weekenden, hvor der skete nogle hårde ting privat. Da jeg spillede i min gamle klub, havde jeg aldrig turdet skrive sådan noget til min træner, selvom jeg havde det svært psykisk. Men her turde jeg godt tage kontakt til John [træner, red.], og han tacklede det helt perfekt. Han skrev med det samme, at vi nok skulle finde en løsning, og tilbød sin hjælp. Det betyder virkelig meget for mig. Det gør, at jeg har endnu mere lyst til at være i klubben, også fordi det ikke kun handler om fodbold, men også om, at han interesserer sig for én personligt.«

Han understreger, at det ikke handler om, at andre klubber ikke gør tingene godt, men at FC Fredericia har skabt noget særligt, som giver plads til både mennesket og fodboldspilleren Rasmus Lykkegaard.

Ved siden af ham nikker holdkammeraten Mathias Hell. Han har også oplevet interessen fra større klubber og stod selv midt i svære overvejelser sidste år, da tilbuddet fra en af dem lå på bordet. Faktisk havde han slet ikke forestillet sig en fremtid med professionel fodbold, da han var yngre, og i en periode var han også tæt på at forlade klubben. Alligevel endte Mathias med at vælge Fredericia til. Det gjorde han tildels, fordi det var afgørende for ham at bevare den hverdag, hvor han følte sig som en del af den her familie.

»Jeg kunne have valgt den anden klub, men det her føles bare som en familie. Jeg kunne slet ikke forestille mig at forlade det,« siger Mathias med et stille smil, der næsten bliver genert.

Mathias fortæller videre, mens René og Stephan følger med fra deres pladser ved bordet. Indimellem udveksler de korte smil, der afslører en tydelig stolthed over det, de hører. De ved nemlig godt, hvor vigtig følelsen af at høre til, den helt særlige familiefølelse, kan være, når unge talenter står over for nogle af de største beslutninger i deres fodboldliv.

Du kommer til at høre meget mere til de to drenges fodboldfortællinger i kommende artikler.

Succes måles ikke kun i minutter på Monjasa Park

Det er historier som dem fra Rasmus og Mathias, der viser, at FC Fredericia Akademiet er lykkedes med at skabe noget unikt i en verden, hvor det ellers ofte kun handler om resultater på banen. Her tror man nemlig på, at det, der for alvor gør en forskel for spillerne på længere sigt, ikke blot drejer sig om at mestre en fodbold eller stå på et Superliga-stadion med jublende fans på tribunerne. Det drejer sig mindst lige så meget om, hvad de unge mennesker tager med sig videre i livet, når fodboldkarrieren en dag slutter, eller når den måske fortsætter et helt andet sted.

René Olesen læner sig lidt frem og forklarer, hvad han ser som akademiets vigtigste mål.

»Når spillerne stopper hos os, måler vi ikke succesen alene på, om de ender på førsteholdet. For os er succesen i lige så høj grad, at spillerne fortsætter med at spille fodbold et eller andet sted. Det kan være på højeste niveau, men det kan også være længere nede i rækkerne. Vigtigst er det, som jeg også tidligere har nævnt, at de forlader os med nogle værdier og færdigheder, som de kan bruge resten af livet,« siger René og tilføjer:

»Alle spillere her drømmer naturligvis om at spille på det højeste niveau. Men vi ved jo også godt, at det ikke er alle, der når dertil. Derfor er det så vigtigt for os at arbejde med hele mennesket, og ikke bare spilleren.«

Men selvom ordet »menneske« bliver gentaget så ofte, at man næsten glemmer boldene på banen, betyder det ikke, at de sportslige ambitioner er pakket væk i Fredericia. Langtfra. Faktisk er ambitionerne særdeles klare. Inden 2026 skal akademiets ungdomshold helst spille nationalt, altså måle sig med de allerbedste klubber i Danmark. Lige nu befinder FC Fredericias U19-hold sig i ungdommens divisionssystem ét niveau under den landsdækkende elite, og Stephan Nyrup forklarer, at den ambition ikke er kommet tilfældigt.

»Vi har en klar strategi, både på kort og lang sigt. Målet har hele tiden været at spille nationalt i 2026, og vi mærker hver eneste dag, at vi bevæger os i den rigtige retning.«

Og resultaterne? De taler lige nu for sig selv. FC Fredericias U19-hold topper nemlig suverænt deres Liga 1-pulje med imponerende ni sejre ud af ni mulige, og en målscore på 30-4. Seks point skiller dem fra nærmeste forfølger, Dalum IF, og det ligner på alle måder et hold, der ikke alene har fundet en balance mellem trivsel uden for banen og præstationerne på den, men som også formår at omsætte denne balance til noget konkret på grønsværen.

René Olesen sætter afsluttende få, men præcise ord på forbindelsen mellem akademiets værdier og resultater:

»Vi får endnu mere ud af vores talenter, når vi også lytter til dem og forstår, hvad der ellers fylder i deres liv. Det menneskelige fokus giver os faktisk en klar fordel, også når vi skal præstere sportsligt.«