TALENTERNE. I de kommende uger sætter vi spot på Fredericias helt unge fodboldtalenter og FC Fredericia Akademiet. Vi har fået mulighed for at komme tæt på livet på akademiet og møde nogle af dem, det hele handler om – de unge spillere selv.
Vi skal høre om akademiets vision, der rækker langt ud over fodboldbanen og har fokus på at udvikle hele mennesker. Vi møder to unge spillere, der tidligere har været gennem andre akademier, hvor fodboldlivet indimellem også kostede personligt – blandt andet en søsters konfirmation. Nu fortæller de, hvordan hverdagen har ændret sig for dem i Fredericia, hvor trivsel og balance går hånd i hånd med ambitionerne på banen.
Undervejs får vi også en snak med trænerne og lederne, der hver dag arbejder med at forme fremtidens fodboldspillere og sætte ord på, hvad den moderne fodboldspiller egentlig skal kunne. Derudover kommer Peder Tind, formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune med sit bud på, hvordan man bedst skaber optimale rammer for talentudvikling, især når faciliteterne på FC Fredericia Akademiet måske ikke helt matcher den gængse forestilling om eliteidræt.
Læs med i den første artikel lige her, hvor vi tager fat på, hvordan FC Fredericia Akademiet arbejder med det hele menneske – og hvor vi allerede nu hører lidt fra spillerne selv.
Hell & Lykke drømmer om debut foran Fredericias fans
Mathias Hell og Rasmus Lykkegaard er begge 18 år. De spiller på U19-holdet og drømmer begge om at træde ind på banen foran Monjasa Parks publikum og blive en fast del af byens fodboldhold. Men vejene dertil har ikke været lige. De har snoet sig, tvunget spillerne til at træffe svære beslutninger og sat dem på prøve både som mennesker og som talenter. For de to drenge er fodbolden derfor heller ikke bare et spil med en rund bold, men en måde at navigere i livets krydsfelt af ambitioner, forventninger og personlige afsavn.
Rasmus Lykkegaards historie begynder i Middelfart, hvor han tidligt mærkede, at talentet rakte ud over de lokale baner. Her var han nok en stor fisk i en lille dam, og det stod hurtigt klart, at det jyske fodboldmiljø længere inde i landet måtte udforskes, hvis drømmen skulle realiseres. Men vejen var ikke lige til Fredericia. Først ventede en vigtig modningsproces hos Fredericia KFUM, hvor Ramus blev formet som fodboldspiller, inden han for alvor kunne stå distancen på det niveau, FC Fredericia krævede af sine unge håb.
»Jeg startede faktisk tilbage i Middelfart. Men før jeg kunne komme til Fredericia, skulle jeg spille i KFUM et par år inden sæsonen. Det var i 2013 eller 2014, jeg smuttede derfra. Jeg tog også en tur forbi en anden klub, men nu er jeg tilbage, og jeg føler, at jeg er landet det helt rigtige sted,« fortæller Rasmus om vejen til Fredericia.
Ved siden af Rasmus sidder Mathias Hell, der oprindeligt tog sine første spark på bolden i Taulov. Hans vej mod det elitære fodboldmiljø var heller ikke umiddelbart indlysende. Faktisk havde han været tæt på helt at afskrive FC Fredericia, da klubbens intense fokus og høje krav virkede alt for krævende for den dengang blot 11-årige knægt. Den unge Mathias trak sig tilbage til de mere trygge rammer i barndomsklubben, hvor han havde tid og plads til at finde sig selv som spiller. Først da akademiets talentchef Stephan Nyrup ringede til ham nogle år senere, faldt brikkerne på plads.
»Da jeg var omkring 10-11 år, blev jeg hentet herover for at prøve at træne, men dengang var det faktisk ikke noget for mig. Jeg syntes, det var lidt for seriøst og havde ikke lyst. Først senere, da Stephan ringede til mig og sagde, at nu skulle jeg herover igen, fik jeg lyst til det. Og så startede jeg,« fortæller Mathias, hvis ord måske illustrerer meget godt, hvordan talentudvikling kræver modenhed, timing og en ærlig dialog mellem klub og spiller.
Men det var langt fra givet, at Mathias skulle sidde netop her i dag. Under sin tid på U17 stod han faktisk med en gylden mulighed for at vælge et akademi, som måske kunne have ført ham endnu hurtigere frem mod toppen af dansk fodbold. Et større sted, længere væk hjemmefra og med faciliteter, der på papiret var betydeligt mere attraktive. Mathias valgte dog anderledes. Han valgte FC Fredericia Akademiet, fordi han kunne mærke, at klubben tilbød noget mere værdifuldt end alene at gøre ham til en dygtigere fodboldspiller. Han valgte Fredericia, fordi der her var plads til også at være et helt menneske.
»Sidste år på U17, hvor jeg lige var kommet tilbage fra en anden klub, gik det egentlig skide godt, og så skrev en stor klub, der havde kontaktet Stephan. Stephan og klubben blev enige om, at jeg skulle blive her. Grunden til, at jeg valgte at blive, er fordi jeg godt kan lide FC. Faciliteterne er måske ikke de bedste, men jeg kan godt lide sammenholdet. Det er sådan en lille familie,« siger Mathias ærligt om sit valg.
Både Rasmus og Mathias har således mærket, hvordan et talent ikke udvikler sig lineært, men derimod i uforudsigelige ryk og sving – og ikke mindst, hvor vigtigt det er, at klubben giver plads til netop dét.
Tillid på og uden for banen
Når Mathias taler om akademiet som »den lille familie«, rammer han præcist kernen i akademiets tilgang til talentudvikling. Har man læst den første artikel i serien, ved man allerede, at ord som tryghed og sammenhold på akademiet ikke blot er tomme floskler fra glittede præsentationsbrochurer, men reelle grundpiller i det daglige arbejde med spillerne. Her er tryghed ikke en luksus, men en nødvendighed, og et fundament, hvorpå unge spillere tør tage de chancer og træffe de valg, der er afgørende, når talentet skal foldes helt ud. Når spillerne på akademiet forklarer, hvorfor de har slået rødder her, vender de gang på gang tilbage til samme konklusion, nemlig at det er kombinationen af den ubetinget tillid og solide opbakning, der gør FC Fredericia Akademiet til deres foretrukne fodboldhjem.
Rasmus beskriver præcist, hvordan trygheden direkte påvirker hans præstationer på banen. For ham betyder det alverden at vide, at holdkammeraterne står klar med opmuntring, selv når bolden triller skævt, eller driblingerne bliver en tand for ambitiøse.
»Jeg ved ikke altid, hvorfor jeg laver nogle af de driblinger eller tager nogle skud, men fordi jeg ved, at der er opbakning bagfra, bliver jeg en større spiller, end hvis jeg gik rundt og var utryg med tingene. Og det synes jeg, at FC Fredericia er rigtig gode til at tilbyde, uden at de måske selv helt ved, hvor meget det betyder,« forklarer Lykkegaard. Den subtile, næsten underbevidste tryghed skaber ifølge ham en platform, hvor deres naturlige talent kan udfolde sig uden frygt for fejltagelser.
Mathias sætter med sin lidt mere direkte facon ord på, hvordan akademiets særlige stemning fungerer i praksis. For ham handler trygheden om et ærligt kammeratskab, hvor man hverken frygter konstruktiv kritik eller føler behov for at spille skuespil for holdkammeraterne.
»Vi kan gå til højre og venstre, men stadig få ro bagved. Det er ikke sådan noget, hvor vi går og slikker røv på hinanden hele tiden. Det er et meget sundt forhold, vi har. Der er også en god jagon,« siger Hell med et skævt smil, og tilføjer at det er fraværet af kunstig ros og falske forhåbninger, der giver plads til reel udvikling.
Men selv med et stærkt socialt fundament står de to unge spillere af og til over for vanskelige beslutninger i deres sportsliv. Beslutninger, som kan skabe spændinger – både internt i klubben og hjemme ved middagsbordet. For mens Fredericia-akademiet tilbyder en ramme af tillid og forståelse, har begge tidligere oplevet, hvordan tilværelsen som talent kan føre til konflikter, når egne ambitioner og familiens forventninger kolliderer.
Mathias fortæller for eksempel åbent om en særligt svær oplevelse fra tiden i sin tidligere klub, hvor han blev konfronteret med et af de vanskeligste valg, en ung spiller kan møde. På samme dag som hans søster skulle konfirmeres, var han udtaget til kamp. Frygten for konsekvenserne ved at melde afbud blev så overvældende, at han til sidst endte med at vælge fodbolden frem for familiefejringen.
»Jeg valgte ikke at komme til min søsters konfirmation, fordi jeg skulle til kamp. Jeg var bange for, at mine daværende trænere ville sige, okay, så kommer du bare ikke med resten af sæsonen. Min søster var selvfølgelig ked af det, og mine forældre var også lidt kede af det. Så bliver der også dårlig stemning derhjemme,« fortæller Mathias om den dag, hvor han for alvor mærkede omkostningerne ved livet som ung elitespiller.
Det er en oplevelse, som Rasmus let kan sætte sig ind i. Han har også tidligere stået i situationer, hvor talentlivet skabte frygt for at blive fravalgt, alene fordi man prioriterede familie og sociale forpligtelser uden for banen. Men her peger han på FC Fredericia Akademiet som et sted, hvor der bliver set på spillernes liv som en helhed, og hvor der er plads til at være ung og menneskelig.
»Det gør også bare, at jeg får lyst til at være i den her klub endnu mere,« siger han enkelt.
Talent handler også om mod
Ambitionerne hos drengene er klare. De er ambitiøse, men samtidig også realistiske omkring, hvad fremtiden kan bringe. For Mathias handler det helt konkret om en dag snart at få lov at træde ind på Monjasa Parks grønsvær foran byens publikum og mærke suset fra tribunerne.
»Vi er ret enige om, at vi bare skal ind på Monjasa Park og spille. Det glæder vi os virkelig til,« siger han med en selvsikkerhed, der både er ungdommens trodsighed og det modne blik for, at drømmene ligger inden for rækkevidde, hvis man arbejder hårdt nok.
Rasmus deler drømmen, men udtrykker den med lidt mere tålmodighed. Han har set mange spillere komme og gå, og ved, at selvom debuten på førsteholdet er målet, skal man ikke forcere sin udvikling.
»Jeg ville ønske, at jeg kunne få debut for FC, men det er ikke, fordi jeg har travlt. Det ville bare være en drøm,« siger han roligt. Det handler for ham om at udvikle sig skridt for skridt, uden at miste jordforbindelsen undervejs.
De to spilleres ambitioner afspejler samtidig en ny generation af fodboldspillere, der lige så meget vil skabe en stærk personlighed udenfor banen som på den. Ifølge Head of Coaching, René Olesen, handler fremtidens fodboldspiller netop om spillere som Hell og Lykkegaard – unge mennesker, der ikke blot er teknisk dygtige og dristige på banen, men som også tør at træffe modige beslutninger udenfor banen. René beskriver udviklingen som en nødvendighed i en tid, hvor fodbolden bliver mere og mere teknisk, mere individualistisk, og hvor spillere med mod til at gøre noget uventet er eftertragtede.
»Vi kan også godt se, at man søger hen mod spillere nu, som kan noget på egen hånd. Altså kan sætte en spiller selv og bringe sig i overtal, så det ikke bare er spillere, der kan flytte bolden, men faktisk også kan noget på egen hånd og bidrage med masser af fart og tempo. Så det er blevet lidt mere det moderne fodbold, og det er også det, vi ser i de to her, der besidder begge kompetencer,« forklarer træneren med henvisning til Rasmus og Mathias.
Dette eksemplificerer Rasmus, da han nævner, at spillere som Barcelonas unge talent Lamine Yamal inspirerer ham. Det er akkurat den uforudsigelighed, mod og kreativitet, som han ønsker at integrere i sit eget spil, og samtidig også kvaliteter, som FC Fredericia Akademiet forsøger at fremelske hos de unge spillere.
Med Superligaen i sigte
Allerede nu har både Rasmus og Mathias fået en lille smagsprøve på, hvad fremtiden måske kan byde på. Indimellem bliver de inviteret op for at træne med FC Fredericias førstehold, som for kun en måneds tid siden sikrede sig en historisk oprykning til Superligaen. Her får de to talenter mulighed for at opleve tempoet og intensiteten på højeste niveau, og samtidig har de fået en lidt munter velkomst fra de mere rutinerede spillere i form af kælenavnet »Hell & Lykke«.
»Når vi træner med dem, forsøger de heller ikke at pille os ned. Tværtimod er de meget imødekommende og hjælpsomme. At de allerede har givet os kælenavnet ’Hell & Lykke’ viser også, at de tager godt hånd om os,« fortæller drengene med et smil.
Navnet, der får smilene frem hos alle omkring bordet og kombinerer spillernes efternavne, er allerede blevet en fast del af hverdagen på akademiet. På sin vis indkapsler det også fortællingen om to unge spillere, der begge valgte at satse helhjertet på Fredericia frem for at følge mere oplagte og måske lettere veje.
For Mathias Hell og Rasmus Lykkegaard ligger fremtiden stadig åben, og hvis talentet og viljen rækker, står FC Fredericia måske klar til at give dem chancen for at gribe drømmene.
Du kan læse første artikel i serien herunder, hvor vi sætter fokus på, hvordan akademiet arbejder med udviklingen af »det hele menneske«:
