Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

← sydavisen.dk

Farverige Valentine-buketter hos Gardenia Blomster

Farverige Valentine-buketter hos Gardenia Blomster

Valentinesdag nærmer sig, og hos Gardenia Blomster på Gl. Landervej 30 i Erritsø er de klar til at hjælpe kunderne med at finde den perfekte buket til at fejre kærligheden.

Indehaver Lone Eriksen forklarer, at der er stor variation i de buketter, folk ønsker at give på kærlighedens dag.

- Vi spænder bredt med buketter, og det er jo det, folk gerne vil give på en dag som kærlighedsdagen. Vi tilbyder alt fra røde roser til buketter med massevis af farver – både de høje og luftige, fantasibuketter eller de lave, mere romantiske varianter. Jeg tror, folk er meget til farver, siger Lone Eriksen.

For 2025 ser hun et farverigt år for sig, Valget af buket afhænger dog af, hvor man er i livet, hvilken generation man tilhører, og hvad man selv foretrækker.

- Er man til en dag, hvor alt er planlagt, eller er man mere til den overraskelse, hvor man giver en buket, man mindst venter? Det er lidt forskelligt, forklarer Lone.

Gardenia Blomster gør det muligt for kunderne at vælge præcis, hvad de ønsker.

- Mange kommer ind på selve dagen, og så sørger vi for, at vi har bundet en masse buketter, som står klar fra morgenstunden. Vi binder også buketter op, mens kunderne venter, så de selv kan vælge, hvad de kunne tænke sig, siger Lone Eriksen.

Valentinesdag, som fejres den 14. februar, stammer fra de gamle romerske traditioner. Dagen er opkaldt efter Sankt Valentin, en præst, der angiveligt blev martyrdømt for at have viet unge par, selvom det var forbudt af den romerske kejser. I middelalderen begyndte man at fejre dagen som en kærlighedsfest, hvor man gav gaver og blomster til sin udkårne – en tradition, der i dag er blevet til en international fejringsdag for romantik.

Så uanset om du er til de klassiske røde roser eller en farverig overraskelse, er Gardenia Blomster klar til at hjælpe dig med at gøre Valentine’s Day ekstra speciel.

Læs også

Ny skybox indviet i Fredericias arena16-årig fredericianer jagter ekstremt løbemål ved jubilæumsstafet i MadsbyparkenVeteran fra Fredericia løber sit halvmaraton nummer 200 og håber at trække andre op af sofaenAVISEN kom med om bord på fregatten i Lillebælt: Chefen ved ikke, hvad der venter, og det er hele pointen