FREDERICIA. Stemmerne fyldte lokalet i Sundhedshuset i Vendersgade. Børn fra en lokal børnehave sad side om side med borgere ramt af demens, pårørende og frivillige, mens musikken bandt dem sammen i fælles rytme og glæde. Det var Demensfællesskabet Lillebælt, der sammen med musikterapeut Astrid Faaborg Jacobsen stod bag arrangementet, som denne tirsdag eftermiddag samlede generationer om fællessang.
Astrid Faaborg Jacobsen er musikterapeut i Fredericia Kommune og en del af demensteamet. Hun var tydeligt glad for at se, at idéen fra Demensugen i foråret har fået nyt liv. »I foråret lavede vi et lille event heroppe i Sundhedshuset, hvor vi sang og samtidig informerede om demens. Det var en god oplevelse for alle. Efterfølgende henvendte folk heroppe sig til os og spurgte, om vi ikke kunne gøre det igen. Og det prøver vi så i dag,« forklarede hun.
For Astrid Faaborg Jacobsen er musikken meget mere end toner og tekst. Den er et bindeled. »Musik er jo fællesskab. Det udvider vi i dag, fordi man, når man kommer på besøg i Sundhedshuset, kan synge med sammen med os. Man er også velkommen til at slå sig ned og være med. Og lige meget, hvad vi ellers gør i hverdagen, så kan musikken gøre noget godt for os i fællesskab,« sagde hun.
Programmet var tilpasset både brugerne og børnehavebørnene, så alle kunne føle sig inkluderet. »Vi har en fast struktur med sange, der altid bliver sunget, når vi starter og slutter. Men i dag har vi også valgt sange, så børnene kan være med på lige fod,« fortalte hun.
Som musikterapeut er Astrid Faaborg Jacobsen vant til at bruge musikken i sit arbejde med borgere med demens. Hun understregede, at arrangementet både handler om tryghed og glæde. »Jeg er optaget af, at vores brugere føler sig trygge og godt tilpas med at komme her. Men jeg håber også, at gæsterne, der kommer i huset, nyder det og måske får lyst til at slå sig ned eller bare synge lidt med, når de går forbi,« sagde hun.
Denne dag fungerede hun som vikar, da det til daglig er frivillige, der står for fællessangen. »Jeg var med til at starte det op, men nu er det de frivillige, der styrer det. Jeg får kun lov til at være med, når der er brug for en vikar. Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan have et tilbud til vores brugere og deres pårørende, og at de frivillige kører derudad med det,« fortalte hun.
Stemningen i Sundhedshuset var præget af godt humør, varme smil og stemmer, der fik frit løb. Der var højt til loftet både i konkret og overført betydning. Musikken skabte en atmosfære, hvor alle kunne deltage, uanset alder eller baggrund.
Det var netop det, der gjorde dagen særlig. Her var børn, der sang med på gamle melodier, mens borgere med demens kunne genkende tekster og melodier fra deres ungdom. Musikken byggede bro på tværs af generationer, og i det øjeblik var det fællesskabet, der fyldte mest.
Et håb for fremtiden
For Astrid Faaborg Jacobsen er målet, at fællessangen skal fortsætte og vokse. »Jeg håber, at det bliver en rigtig god oplevelse for alle, og at vi kan blive ved med at mødes på den her måde. Musikken er en gave, og det er fantastisk, når den kan bringe mennesker sammen,« sagde hun.
Med fællessangen i Sundhedshuset viste Demensfællesskabet Lillebælt og de mange deltagere, hvordan musik kan være med til at skabe tryghed, glæde og nærvær. For et øjeblik blev hverdagen sat på pause, og i stedet stod smil, sang og samhørighed i centrum.