Mens valgkampens puls banker hårdt i Fredericia, har Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti fundet et sted, hvor tempoet falder, og tankerne får lov at flyde frit. Stedet er Fredericia Kunstforening, hvor han fredag deltog i endnu en fernisering – en tradition, han sjældent går glip af.
»Det betyder rigtig, rigtig meget. Det var faktisk det første, jeg meldte mig ind i, da jeg flyttede til Fredericia,« fortæller Tommy Rachlitz Nielsen, mens han kigger rundt i salen, hvor nye værker dufter af frisk maling og nysgerrige blikke mødes over glas med vin. »Vi blev anbefalet kunstforeningen allerede inden, vi flyttede hertil, og det har været helt fantastisk at være medlem. Tænk engang – dengang rummede foreningen 400 medlemmer, og nu er vi 600. Det er jo en succeshistorie, der vil noget.«
Han husker tydeligt den første gang, han trådte ind i kunstforeningens lokaler. Stemningen, samtalerne, og ikke mindst den lokale stolthed gjorde indtryk. »Der er noget særligt over at have en kunstforening, der samler så mange mennesker i en by som Fredericia. Det er et udtryk for, at kulturen lever her – og at vi vil hinanden,« siger han.
Kunsten som modspil til politik
Selvom han er midt i en travl valgkamp, hvor dagsordener, møder og debatter fylder kalenderen, giver kunsten ham et pusterum. Et sted, hvor der ikke skal tages stilling – men sanses.
»Jeg elsker at gå på kunstudstilling. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke kan lide alt, hvad jeg ser. Men det er jo netop det, der er det spændende. Man bliver udfordret. Man stiller spørgsmål. Hvad synes jeg om det her? Hvad fungerer, og hvad gør ikke? Nogle gange overrasker man sig selv. Noget, man ikke kunne lide i starten, kan man faktisk ende med at holde af, når man begynder at forstå, hvad kunstneren vil sige,« forklarer han og ler: »Og så er det altså også meget rart, at der ikke er nogen, der svarer igen. Kunst er et fristed – og det har vi alle brug for.«
For ham handler det ikke om at forstå alt, men om at give sig selv tid til at lade tankerne arbejde. Han beskriver kunst som et spejl af samfundet, men også som en stille modvægt til hverdagens støj. »Kunst kan sige noget om, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen. Den kan provokere og trøste på samme tid. Og i politik, hvor alt går stærkt, er det sundt at blive mindet om, at ikke alt skal løses her og nu.«
Respekt for de frivillige kræfter
Tommy Rachlitz Nielsen lægger ikke skjul på sin beundring for de mennesker, der står bag Fredericia Kunstforening. Han nævner især formand Poul og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, der år efter år sørger for, at der er liv i huset.
»Det er ubeskriveligt stort, det de gør. At drive en forening, der på bare fire år vokser med 50 procent, selvom den allerede var stor – det er imponerende. De bliver ved med at finde på nye ting. Ved de seneste ferniseringer har der endda været klavermusik, og det løfter bare niveauet endnu mere. Det er sgu lidt imponerende, at de kan blive ved med at forny sig, men det gør de,« siger han.
For ham er det netop det, der kendetegner et levende lokalsamfund – de mennesker, der lægger timer, energi og hjerte i at skabe noget fælles. »Det er let at tale om fællesskab i politik, men her ser man det i praksis. Her mødes folk på tværs af alder, baggrund og holdninger, bare for at opleve noget sammen. Det er værd at værne om.«
En lille pause midt i travlheden
Valgkampen fylder meget for politikeren, og han indrømmer, at det ikke altid er let at finde ro. Men denne fredag lykkes det næsten.
»Det her, det er ren nydelse,« siger han med et smil. »Selvfølgelig møder man mange, der også interesserer sig for valget – så helt afslappet bliver det nok aldrig. Medmindre man kører langt væk fra Fredericia, og det har vi ikke tid til. Men jo, det her er langt mere afslappende end så meget andet.«
Han fortæller, at kunstforeningens ferniseringer er blevet en fast del af hans rytme. En slags tilbagevendende reminder om, at livet også skal rumme andet end dagsordener og debatindlæg. »Når man står her blandt billederne, forsvinder larmen et øjeblik. Man trækker vejret på en anden måde. Det er det, kulturen kan. Den binder os sammen, men den giver os også ro.«
En lokal fortælling om engagement
Inden han haster videre, bliver han standset flere gange af gæster, der vil hilse, snakke politik – eller bare udveksle et par ord om udstillingen. Den politiske kandidat tager sig tid til hver eneste. Og netop det siger måske mest om, hvorfor han trives her.
»For mig handler det her ikke om at blive set, men om at være med. Jeg er stolt af at bo i en by, hvor kulturen blomstrer. Det er sådan noget, der gør Fredericia til et godt sted at leve,« siger han, inden han bliver kaldt over til fotografen for et hurtigt billede.
