Igennem de sidste mage år har der været problemer med skolerne i Fredericia, og ved testes ligger Fredericia langt nede af rangstigen. På trods heraf har man ikke grundlæggende ændret på den overordnede ledelse, der måske er valgt på mangel af bedre?
De borgerlige har i flere omgange givet udtryk for, at det skulle forbedres, men det er øjensynligt ikke nok at ”snakke” om det, der skal handling til med indsigt og samarbejde med skolerne.
Det socialliberale parti SF stille op med kandidater, der vil skolen og ligeledes den basis, som skolerne og børnenes baggrund bygger på. En skoleleder og en skolelærer, der vil børnene og børnenes basis, samt en med indsigt i kommunal økonomi stiller op til KV25 sammen med en der vil miljøet. De ser ud til at være Fredericias mulighed for en skolerevolution, hvor særlige midler og samarbejde har mulighed for at komme i aktion til børnenes og de unges fordele og muligheder, hvor også forældrene får mulighed for deltagelse og støtte. Det giver igen mulighed for eventuelt at støtte børn og unge i et socialt kvantespring relateret til fremtidsmuligheder.
Vi skal være bevidste om, at skoler ikke bygges på økonomi alene, selv om det giver en god basis, men det egentlige er lærerne og organiseringen omkring skoler og uddannelser, hvorfor den politiske og folkelige anerkendelse af børn og unges muligheder er fundamental for et samfunds udvikling nu og især i fremtiden er afgørende.
Der opfordres hermed til en grundlæggende omtanke i relation til Fredericias fremtid, hvor vi/man går væk fra ”det plejer vi” og frem til nytænkning med Fredericias fremtid i fokus og ikke gamle trætte politikere, der er mere optaget af sig selv end af Fredericias muligheder. Så lad os få nye boller på supperne.
