Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

← sydavisen.dk

Eksklusiv natklub tilpasser åbningstiderne

Eksklusiv natklub tilpasser åbningstiderne

AHA Livestage har været en del af Fredericia i godt tre år. Fra sin åbning i Købmagergade har konceptet været et markant indslag i byens kulturliv, og nu skal det forankres endnu bredere i Fredericia. Et skridt i denne retning er tilpasning af åbningstiderne, som fremover skal afspejle byens liv og arrangementer.

AHA Livestage har som mål at tilbyde fredericianerne og byens gæster gode og festlige oplevelser af højeste kvalitet – uanset om det gælder teaterforestillinger, fodboldkampe eller natteliv.

- Hvis AHA virkelig skal give værdi til fredericianerne og byens gæster, skal vi være til stede på teatret, når der er musicals og andre store arrangementer. Til stede i fodboldklubben, når der er tilskuere på Monjasa Park. Og vi skal have åbent i Købmagergade, når der er fyldt med gæster i byens gader, forklarer Linette Hanghøj Møller, direktør for AHA Livestage.

AHA Livestage har allerede markeret sig i byens store begivenheder. I efteråret 2024 blev de en fast partner for FC Fredericia med oprettelsen af ”AHA Lounge” på Monjasa Park, hvor klubbens sponsorer bliver bespist i forbindelse med hjemmekampene. Kort tid efter blev AHA også en vigtig aktør på Fredericia Musicalteater, hvor de overtog forpagtningen af baren og dermed styrkede teatergæsternes samlede oplevelse.

Men AHA har også valgt at fokusere på at tilpasse sig Købmagergades puls. Med den øgede aktivitet i byen vil AHA fremover justere sine åbningstider i Købmagergade i forbindelse med større begivenheder og koncerter.

- AHA er ikke det traditionelle gå-i-byen sted, der holder åbent hver weekend. Vores gæster i Købmagergade skal vide, at når de fremover kommer på AHA, så er der fest og fulde huse. Vi er der, hvor vores gæster er, understreger Linette Hanghøj Møller.

AHA Livestage har store planer for 2025. Ud over de allerede nævnte partnerskaber og tilpasninger af åbningstiderne, planlægger de at invitere gæsterne til fester og begivenheder i Købmagergade i forbindelse med påsken, den årlige Hollywood Reunion, musicalpremieren på What is Love?, julefrokoster, samt Midt Om Natten 1. juledag og meget mere.

Læs også

Frivilligt demenstilbud frygter at forsvinde med spareforslagNy skybox indviet i Fredericias arena16-årig fredericianer jagter ekstremt løbemål ved jubilæumsstafet i MadsbyparkenVeteran fra Fredericia løber sit halvmaraton nummer 200 og håber at trække andre op af sofaen