EU har givet grønt lys til at åbne op for nye teknologier i planteforædling, hvilket markerer et væsentligt fremskridt for landbruget og fødevareproduktionen. Beslutningen betyder, at de afsluttende forhandlinger nu kan gå i gang, og ifølge DLG Group, der har hovedsæde i Fredericia, vil det få stor betydning for den grønne omstilling i sektoren.
Hurtigere og mere bæredygtig planteavl
Den nye teknologi, kendt som NGT-forædling (New Genomic Techniques), gør det muligt at udvikle mere robuste afgrøder på kortere tid. Ifølge DLG’s direktør for Planteavl, Christoffer Hage, er det en længe ventet udvikling:
– Grundlæggende gør NGT det muligt at producere mere med mindre, hvilket er helt afgørende for, at vi kan indfri vores ambitioner i den grønne omstilling og samtidig levere de fødevarer, verden har brug for. På Sejet Planteforædling, som DLG ejer sammen med Novo Holdings, ser vi frem til at kunne arbejde med de nye muligheder, som NGT giver, siger han i en pressemeddelelse.
DLG, der er en af Europas største landbrugsselskaber, har længe arbejdet med planteforædling og bæredygtige løsninger til landbruget. Beslutningen i EU kommer derfor på et vigtigt tidspunkt, hvor landbruget både skal leve op til bæredygtighedskrav og sikre en stabil fødevareforsyning.
Et gearskifte for DLG og dansk landbrug
Den traditionelle planteforædling tager op mod ni år fra start til en ny plantesort er klar til dyrkning. Den langsommelige proces betyder tab af værdifuld udviklingstid, men med NGT kan man fremskynde forædlingsprocessen markant.
– NGT-forædling vil være et gearskifte for DLG og vores ejere i arbejdet med at skabe en grønnere landbrugssektor. Først og fremmest vil det give mulighed for at skabe afgrøder, der er mere robuste over for tørke og klimaforandringer. Det vil samtidig sikre en mere optimal planteværns- og kvælstofudnyttelse uden at gå på kompromis med udbytterne, forklarer Hage.
Planteforædling har historisk været en afgørende del af landbrugets udvikling, men processen har været langsommelig. NGT adskiller sig fra GMO-forædling ved, at teknologien ikke tilfører fremmed genetisk materiale fra arter, der ikke kunne krydses naturligt. I stedet muliggør den små, specifikke ændringer i plantens eget arvemateriale.
