Jeg er liberal, men ikke så liberal at alt skal tilpasses den enkelte. Her er jeg nødt til at tilsætte mit liberale verdenssyn et borgerligt dannelsesideal, hvor hensynet til fællesskabet står over hensynet til at gøre hvad man har lyst til. Nogle forskere ynder at snakke om præstationssamfundet, hvor der stilles for mange krav til de unge. Jeg mener ikke, at de krav som uddannelsessystemet og jeg som underviser stiller til de unge er urimelige. Vi vil gerne have, at de unge deltager aktivt i undervisningen, holder oplæg for klassen etc.
Jeg ser aktiv deltagelse fra eleverne som et nødvendigt bidrag til fællesskabet. Et klassefællesskab kræver at eleverne byder ind. Det gælder både socialt, hvor det er svært at kræve et fedt fællesskab, hvis man ikke selv gør noget for det. Men det gælder også i undervisningen, hvor det er umuligt at lave spændende læringsøvelser hvis eleverne ikke byder ind. Ellers ender det hurtigt i tavleundervisning og passivt gruppearbejde.
Vi undgår præstationer, til gengæld lærer eleverne ikke så meget. Jeg mener det er vigtigt, vi møder mennesker med positive krav og forventninger. Her møder man fx fra SF´s Jacob Mark den modsatte position om, at der skal ”ro på”. ”Ro på” til at være på sociale medier eller hvad? Det er ikke synd for de unge, at der bliver stillet krav til dem. I min optik er det netop tydelige krav og rammer, der skaber ro i et barns og en teenagers tankemylder. Jeg ser folkeskolen og ungdomsuddannelserne sammen med forældrene som ansvarlige for en god borgerlig dannelse med en insisteren på, at vi alle skal passe vores ting og opføre os ordentligt. Det kaldes af nogle præstationssamfundet. Jeg ser det som nødvendigt for at man kan begå sig privat i sine relationer og kollektivt i foreningslivet og på arbejdsmarkedet.
Niels Martin Vind, underviser og byrådsmedlem for Venstre i Fredericia
