»Det er den samme marmelade i en anden indpakning«

POLITIK. Danmarksdemokraterne står uden for forhandlingerne om Middelfart Kommunes budget for 2027, fordi partiet ikke har tilsluttet sig den økonomiske politik. Gruppeformand Jonas René Jensen, der også er formand for Skoleudvalget, mener, at politikken var urealistisk allerede den dag, den blev vedtaget, og han undrer sig over, at borgmester Anders Møllegård (V) ikke ville justere den, så partierne bag konstitueringen kunne være med.

»Vi har slet ikke de rammer, som den økonomiske politik forudsætter. Hvis man vedtager en politik, man ikke kan leve op til, bliver det komisk. Vi gik faktisk ind i arbejdet med den økonomiske politik for at revidere den og sænke de mål, der gjorde det svært for os at mødes. Men det ville man ikke«, siger Jonas René Jensen til AVISEN.

Den økonomiske politik fastlægger blandt andet et anlægsbudget på 100 mio. kr. så hurtigt som muligt frem mod 2030, et likviditetsmål på 125 mio. kr. og nedbringelse af gælden. Det er de mål, Jonas René Jensen frygter konsekvensen af, fordi forvaltningen ifølge ham arbejder efter den ordre, den har fået.

»En forvaltning får en ordre, og den ordre udfører de. Den kan man ikke ændre alene. Det kan jeg ikke, og det kan kommunaldirektøren heller ikke. Når der står, at de skal finde de 100 millioner hurtigst muligt, så er det det, de arbejder på, uanset om pengene er der eller ej. De har fået en opgave fra et flertal om at finde 100 millioner til anlæg, flere penge i kassen og afdrag på gælden, og det kan man ikke ændre ved at sige, at der ikke er penge nok«, siger han.

»Vi har en økonomisk politik, som allerede da den blev vedtaget, var urealiserbar. Det virker som endnu en hensigtserklæring, og dem har vi nogle stykker af i politik.«

Danmarksdemokraterne var sammen med blandt andre Liberal Alliance og Alternativet med til at gøre Anders Møllegård til borgmester ved konstitueringen efter kommunalvalget i november. Ifølge Jonas René Jensen har partierne gjort det klart for borgmesteren igen og igen, at de ikke kunne være med i den del af den økonomiske politik.

»Det bekymrer mig, at jeg er bekendt med, at Anders synes, at dem, der har gjort ham til borgmester, har stukket ham i ryggen, når vi ikke mindre end 16 gange har sagt til ham, at vi ikke vil være med i den del. Og så bekymrer det mig, om det egentlig er Anders, vi har en samtale med. Hvem styrer det politiske rum? Anders er nem at snakke med, og det er ikke, fordi han ikke er lydhør. Men lige her undrer det mig, at han ikke fik tilpasset politikken, så vi kunne komme med. Det var alene ordkløveri. Hvis der havde stået, at vi også skal have respekt for midlerne og virkeligheden, så havde alle været med«, siger Jonas René Jensen.

Han fortæller, at partierne bag konstitueringen sendte borgmesteren en lang besked samme aften, som den økonomiske politik skulle vedtages, hvor de forklarede, hvad de ikke kunne være med i, og spurgte, om man ikke kunne finde ud af at få det til at lykkes.

»Det svarede Anders aldrig på«, siger han.

I det daglige arbejde ændrer sagen ikke noget, understreger udvalgsformanden. Beslutter et flertal noget på skoleområdet, respekterer han det som formand. Men politisk mener han, at Middelfart er ved at blive en kommune, hvor Socialdemokratiet og Venstre sætter kursen, og han forventer, at borgmesteren laver budgettet sammen med Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti.

»Formodentlig bliver det kun en etårig aftale, og så håber jeg, at vi kan bruge det næste års tid på at finde vejen tilbage til de aftaler, vi har underskrevet, og som skulle gøre det muligt at sætte en anden kultur i kommunen. Vi andre gav Anders frirum til at finde sin plads, og der er nogen, der har udnyttet det vakuum til, at Anders ikke taler med os. Hvis jeg ringer til ham om en alvorlig sag på en skole, kan jeg være hundrede procent sikker på hans fulde støtte. Men de større politiske samtaler får det svært i en periode.«

Jonas René Jensen kalder forløbet en mavepuster for de partier, der stod bag magtskiftet.

»Vi stod med noget stort og nyt, og nu står vi et sted, hvor jeg og flere af dem, der gjorde ham til borgmester, har oplevelsen af, at det er den samme marmelade. Indpakningen er anderledes, men det er den samme marmelade«, siger han.

Han anerkender samtidig, at det politiske arbejdsmiljø i byrådet er blevet bedre, og at det er borgmesterens fortjeneste.

»Det med at tage fat i kulturen og sige, at ordet plejer kender jeg ikke, var nærmest Anders' slogan. Det tror jeg, han skal have genopfrisket, og det må vi hjælpe ham med.«

AVISEN arbejder på en kommentar fra Anders Møllegård.