Den 28. december blev Tøjhuset omdannet til et rockmekka, da Electric Guitars fyldte salen med 120 minutters uafbrudt strengeleg og rå energi. Guitarekvilibristerne Mika Vandborg og Søren Andersen, gav en medrivende koncert, der balancerede det velkendte fra deres bagkatalog med smagsprøver fra deres kommende album.
Med en lyd, der ramte publikum som en sand rockeksplosion, leverede duoen en klassisk rockoplevelse af højeste karat. Showet var en velolieret maskine, hvor alt spillede sammen med imponerende guitarspil, en bundsolid rytmesektion og et sceneshow, der oser af professionalisme. Med sig havde de deres dedikerede crew og stagehands, der sørgede for, at alt bag kulissen forløb gnidningsfrit et setup, der skreg “no bullshit rock”.
En særlig detalje, der tilføjede ekstra dybde til oplevelsen, var de mange guitarer, der blev skiftet mellem under koncerten. Fra de tunge, rå riffs på Les Pauls til den karakteristiske klang fra Fender Stratocasters, et instrument, der ikke kun er en del af deres lyd, men også en del af deres historie. Det var nemlig en Stratocaster, der i sin tid bragte Vandborg og Andersen sammen og kickstartede deres musikalske rejse.
Musikken og de 2 de glade drenge på scenen var ikke bare en opvisning i teknisk kunnen, det var en hyldest til den gode tone, den tone de hver for sig altid har haft, måske mest for deres forkærlighed for forskellige forstærker? men både musikalsk og mellem de to musikere, der tydeligvis trives med hinanden på scenen, var der smil når riffs fløj gennem luften, soloer brændte sig fast i øregangene, og spilleglæden spredte sig som ringe i vandet blandt publikum.
Electric Guitars har længe været kendt for deres kompromisløse tilgang til rockmusikken, og denne aften var ingen undtagelse. Med hundredvis af koncerter bag sig, både herhjemme og i lande som USA, Tyskland og Frankrig, ved de præcis, hvordan man skaber en uforglemmelig aften. At de også har varmet op for legender som Deep Purple og Status Quo, understreger blot deres format som nogle af Danmarks skarpeste guitarister.
Denne aften i Tøjhuset blev en påmindelse om, hvorfor rock og levende musik stadig er relevant. Hvorfor dygtige håndværkere forsat har en berettigelse på musik scenen og hvordan disse kan lave den rigtig tone, lyden der sætter gang i enhver fest.
Omdrejningspunktet Electric Guitars blev en fejring af den rene og uforfalskede rocktone, hvor musikken talte sit eget sprog, højt, klart og uimodståeligt.
Poul Rand. AVISEN.
Læs også