JUBILÆUM. Der findes næppe mange steder, hvor udtrykket »den gamle dame« falder så naturligt i folkemunde, som når snakken falder på Den Gamle Lillebæltsbro. Denne lørdag formiddag stod hun smuk, solid og imponerende som altid, midt i forårets spæde varme og med et væld af feststemte gæster på ryggen.
Flagene vajede flot i vinden, ja som ville Lillebælt selv være med til at markere, at broen denne maj fejrede sin 90-års fødselsdag og samtidig tiårsjubilæet for attraktionen Bridgewalking.
Der blev lagt festligt ud med friskbagt brunsviger, og de første gæster, som havde samlet sig under broen, fik hurtigt sikret sig et stykke af den søde, fynske specialitet, mens de nysgerrigt gik på opdagelse i Banedanmarks spritnye udstilling om broens lange og farverige historie.
»Stemningen er god, og folk er jo kommet for at høre historierne og opleve broen på nært hold. Det er jo en gammel dame, hvis man vil bruge det udtryk, men en imponerende én af slagsen,« sagde John Nyborg (A), formand for Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune, der også deltog i fejringen.
Formanden for Teknisk Udvalg lagde heller ikke skjul på sin begejstring for både broen og historien bag dens tilblivelse:
»Det er et utroligt flot bygningsværk, skabt med hænderne. Det er længe før min tid, men jeg bliver stadig imponeret, hver gang jeg ser den.«
Paraderne mødtes på midten
Efter kaffen og brunsvigeren blev det tid til at trække op på broen. Her stod man klar med to festlige parader, én fra Middelfart og én fra Fredericia, der langsomt bevægede sig mod hinanden. Forrest gik borgmestrene flankeret af DSB-medarbejdere i autentiske brune uniformer fra 1973, mens festlige toner spillede fra højttalere på de rullende vogne.
Midt på broen mødtes de to parader under højt humør og med masser af klapsalver. Her blev et fingerstrikket bånd, fremstillet af børn fra begge sider af bæltet, bundet sammen som symbol på, hvordan broen binder mennesker, byer og landsdele tættere sammen.
Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen fortæller, at øjeblikket gjorde stort indtryk på ham.
»Helt fra vi startede paraden, blev jeg faktisk meget rørt. Jeg ved, hvor meget det her betyder for rigtig mange mennesker. Også for mig selv og for mine forfædre. Det er en meget, meget stor oplevelse at være her og se alle de mennesker, der bakker op.«
Lundsfryd fremhævede især den betydning, broen har haft for både Middelfart og Fredericia gennem generationer. Han understregede, hvordan broen binder mennesker og byer sammen, og fortalte, at den stadig spiller en stor rolle i mange lokale familiers liv.
»Broen binder os sammen. Den har betydet utrolig meget for vores område. Der er mange, som har haft familiemedlemmer, der arbejdede på broen, eller som bruger den til at pendle hver dag. Det binder Danmark sammen, og det binder vores byer sammen,« sagde han.
Borgmesteren tilføjede desuden, at broen ikke alene er en transportforbindelse, men også en levende ramme for mange forskellige arrangementer og begivenheder året rundt.
»Broen bliver brugt til at markere forskellige lejligheder. Sidste weekend blev der løbet halvmaraton heroppe, og nu står vi her i dag til fødselsdagsfest. Den bliver brugt til meget mere end transport. Det er et sted, hvor vi mødes,« sagde Johannes Lundsfryd Jensen og lod blikket glide hen over de mange mennesker, der var kommet for at fejre broen.
John Nyborg fremhævede også broens betydning – både for hverdagslivet, den lokale identitet og den særlige konstruktion omkring broens piller, hvor man har funderet med granitsten, der har påvirket havmiljøet under broen og skabt særlige forhold for livet under vandoverfladen nær.
»Den kræver selvfølgelig vedligeholdelse, men den er stadig så imponerende, at folk fortsat kommer ud og oplever den. Man skal jo heller ikke glemme den fantastiske natur, den ligger i. For eksempel har stenrevet under broen faktisk skabt noget af det flotteste undervandsliv, vi har i Lillebælt,« forklarede han.
Jazz, sæbebobler og kridttegninger
Da det officielle program var overstået, blev broen forvandlet til et stort gadefest-område. Musik fra live-bandet Jumping Jacks fyldte luften, mens børn – og voksne – tegnede med farvet kridt på broens vejbaner og jagtede sæbebobler gennem luften.
Rundt omkring på broen gik folk og småsnakkede om fejringen af den gamle dame, tog billeder af hinanden og nød udsigten over Lillebælts blå vand, der glimrede i forårssolen.
Efterhånden som klokken nærmede sig to, blev det tid til at pakke sammen. Broen skulle åbnes igen for biltrafikken, men inden da havde Middelfarts og Fredericias borgmestre nået at holde en afsluttende tale fra toppen af broen, hvor de igen takkede for den store opbakning og for den glæde, broen har skabt gennem årtier.
