Af Poul Rand, KV25 kandidat, Liberal Alliance

Chefredaktør Peter Hagmund-Hansen skriver den 17 april 25 skriver ”Jeg vil ikke bringe læserbreve, der er skrevet af AI” en smuk tanke, men i sit forsøg på at værne om autenticiteten, risikerer han at skyde sig selv og demokratiet i foden.

Søgemaskiner og AI er ikke en maskine, der sidder og udspyr meninger og politik uden menneskelig indblanding. Det er nutidens leksikon, det vi i gamledage brugte timer på at researche på biblioteker og andre videnbanker. Det er et værktøj. Ligesom stavekontrol. Ligesom redaktøren selv, der sikkert engang imellem retter lidt til i en læsers sprog, så det er lettere at læse for andre (red.). Hvorfor må andre ikke få den samme hjælp? Der er stor forskel på at få noget skrevet for sig og på at bruge et værktøj til at udtrykke sig bedre. Det første er snyd. Det andet er sund fornuft.

Når redaktører begynder at dømme læserbreve ud fra, hvordan de er skrevet, i stedet for hvem der står bag, gøres debatten fattigere og mere ekskluderende, især for dem, der ikke er sprogligt stærke, men har meget på hjerte.

AI er indført i de redaktionelle maskinrum. Robotten laver nyheder, laver layout og finder historier i data og udgiver artikler uden et eneste menneskeligt øjekast. Det, der krævede en hel redaktion, klares nu på sekunder af en algoritme. Chefredaktøren? bliver til en kode. En robot med kolde beslutninger baseret på klik rater, læsetid og annonceindtægter. Mening og etik bliver reduceret til statistik og segmentering. De der nægter at bruge AI, vil opleve, at konkurrenten publicerer hurtigere, billigere og rammer flere brugere med målrettet indhold. AI kan effektivt dække finans, sport, vejr og trafik.

Men AI mangler dømmekraft, etik og kritisk sans. AI kan ikke opsøge kilder i mørke gyder, stille ubekvemme spørgsmål eller forstå det menneskelige drama bag tallene, ENDNU. Skribenter, redaktører og journalister, der ikke lærer at samarbejde med AI, vil hurtigt blive overflødige.

Vi der bruger AI som sekretær, de der som mig har opdaget, at man godt må tænke klogt og skrive smart samtidig, følger med.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her