Mandag den 18. august kl. 18 – 21 afholder Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet i Fredericia åbent debatmøde om Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid. Debatmødet foregår i Spisesalen på Kulturkasernen, Øster Voldgade 18. Alle er velkommen.
En række gode mennesker og jeg har gjort os store bestræbelser for at få information om debatmødet ud i vores respektive partiforeninger, samt i de lokale og på de sociale medier. For ville nyheden om mødet blive tilstrækkeligt bemærket og omtalt?
Det er den heldigvis, blandt andre af Liberal Alliances Poul Rand. I sit nylige opinionsindlæg på AVISEN.nu bemærker han, at folketingskandidat Maria Radoor er ordstyrer ved debatmødet. Det kan jeg bekræfte. Desuden bemærker Poul i sit indlæg, at grønlænderne selv skal beslutte deres forsatte tilhørsforhold til Danmark. Det giver jeg ham også ret i.
Poul udtrykker desuden, at debatmødet skulle være symbolpolitik, der angiveligt stjæler opmærksomhed fra virkeligheden; den vi møder i ældreplejen, i skolerne, på vejene og i de lokale erhvervsforhold. Jeg kan ikke se, at ét debatmødes fokus skulle indebære, at andre, vigtige emner bliver glemt. Ældrepleje, skoler, infrastruktur og lokale erhvervsforhold er i høj grad emner, der debatteres offentligt af mine venner i Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet. Endelig slutter Poul, at lokalpolitikere med ansvar for Rigsfællesskabet og indflydelse på arktisk politik, ikke findes. Her er jeg helt uenig med Poul. For eksempel føler jeg et kæmpe ansvar for Rigsfællesskabet, og jeg øver indflydelse på arktisk politik.
I 2013 introducerede jeg for eksempel Den Grønne Omstilling i grønlandsk politik. Gå på Youtube og søg på ’Grønland som verdens grønneste land’. Så kan du finde et eksempel, tekstet på dansk, fra starten af mit politiske virke i Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands største storkommune, hvor jeg samme år blev valgt til kommunalbestyrelsen. Mine budskaber blev godt modtaget, og den grønne omstilling blev til officiel grønlandsk politik.
At Fredericias venskabssamarbejde med grønlandske Ilulissat, efter 54 år, stoppede i 2023, er efter min mening et kulturelt tab for Fredericia. Jeg er klar over, at kernen i samarbejdet –udveksling af skoleelever de to byer i mellem – var blevet for vanskeligt. De sidste danske værtsfamilier til de grønlandske skolebørn måtte findes i Nordjylland. Det gik ikke i længden. Men hvad med at udvide et nyt venskabssamarbejde mellem Ilulissat og Fredericia til at omfatte kultur, erhverv og uddannelse? Det vil give hele tre baner at spille på.
I sommerens løb har jeg derfor holdt møder med flere gode mennesker, som tidligere var involveret i venskabssamarbejdet med Ilulissat. Vi deler ønsket om, at venskabssamarbejdet genoptages og nytænkes. Disse møder har omfattet en ildsjæl fra det tidligere venskabssamarbejde, en ildsjæl som ønsker at deltage i et nyt samarbejde om kultur, erhverv og uddannelse, og en repræsentant fra toppen af Fredericias erhvervsliv.
Jeg bruger mit netværk lokalt i Fredericia, og i Ilulissat, og arbejder hårdt for, atvenskabssamarbejdet nytænkes og genoptages. Rigsfællesskabet betyder mere end nogensinde før. For Danmark og for Grønland. For Fredericia og Ilulissat.
