Hvis vi vil styrke velfærden og gøre den mere nærværende, menneskelig og effektiv, så skal vi som politikere tage samarbejdet med civilsamfundet alvorligt. Kommunalpolitik handler også om retning og værdier. Vi skal turde tro på, at de bedste løsninger ikke altid kommer fra rådhuset, men fra borgere og foreninger, som er tæt på virkeligheden. Civilsamfundet skal ikke være en nødløsning, det skal være en ligeværdig del af velfærdens infrastruktur.

Det starter med den politiske vilje. Når byrådet melder klart ud, at civilsamfundet skal tænkes ind i politikker og strategier, så skaber vi det mandat og den kultur, som gør samarbejde muligt. Frivillighed skal ikke være noget, man husker i sidste øjeblik. Det skal med fra starten, f.eks. med hjælp fra Frivilligrådet eller lignende. Kommunen bør lave konkrete handleplaner for samarbejdet med frivillige. Ikke som rigide styringsværktøjer, men som levende rammer for et samarbejde, hvor begge parter ved, hvad de kan forvente af hinanden. Det gælder både i forhold til opgaver og de interne kompetencer og strukturer, som skal understøtte samarbejdet.

Den frivillige sociale sektor skal inddrages tidligt. Ikke bare som høringspart, men som medskaber af løsninger. Det skaber både bedre beslutninger og mere ejerskab. Ingen kender behovene bedre end dem, der møder dem til daglig. Alt for ofte glemmer vi, at der allerede findes netværk og vidensmiljøer, som kan hjælpe os. Lokale frivilligråd kan være vigtige samarbejdspartnere både for embedsmænd, politikere og foreninger. Hvis de ikke findes, så opret dem. Giv dem en tydelig rolle.

Derudover skal der selvfølgelig følges op. Samarbejde er ikke en kampagne, det er en relation. Der skal være løbende kontakt og en kultur for gensidig feedback. Det kunne være gennem faste møder med relevante udvalg.

I Liberal Alliance ønsker vi en velfærd med færre regler og mere frihed. Et system hvor tillid og lokal handlekraft står over kontrol og centralstyring. Derfor mener jeg, at samarbejdet med civilsamfundet er en nøgle til at skabe mere velfærd for pengene og mere mening for borgerne. Hvis vi skal styrke fællesskabet, så kræver det, at vi tør give mere ansvar og frihed til dem, der vil løfte opgaverne. Civilsamfundet skal ind på scenen.