De fleste projekter med kunstig intelligens i det offentlige går i stå

POLITIK. Regeringen vil spare 30.000 årsværk i den offentlige sektor ved hjælp af kunstig intelligens. Men de fleste projekter kommer aldrig længere end forsøgsstadiet, og ifølge forskere fra Københavns Universitet er en af grundene, at Danmark mangler en samlet lov på området.

Af 22 afsluttede signaturprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor er kun seks blevet taget i brug. Forskerne kalder det en digital kirkegård, hvor lovende projekter ender uden at komme ud at gøre gavn.

Det viser et nyt studie fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, som er offentliggjort i tidsskriftet Politica. Forskerne har analyseret dansk og europæisk lovgivning, Datatilsynets praksis og erfaringerne fra de offentlige signaturprojekter og sammenlignet med Norge og Finland.

Ifølge professor Henrik Palmer Olsen er reglerne i dag spredt ud, så enkelte sektorer har deres egne særregler. Det gør det svært for myndighederne at vide, hvornår de må bruge kunstig intelligens i sager med borgernes personoplysninger. Adjunkt Aysel Küçüksu peger på, at der er et stort ønske om at bruge teknologien i det offentlige, men at der er brug for politiske spilleregler for, hvordan den må bruges.

Forskerne anbefaler derfor en dansk rammelov for kunstig intelligens i den offentlige sektor. Loven skal gøre det klart, hvornår teknologien må bruges, hvilke krav der er til åbenhed og proportionalitet, og hvordan borgernes personoplysninger bliver beskyttet. Norge og Finland har allerede opdateret deres forvaltningslovgivning.

»En ansvarlig digitalisering handler ikke om at indføre kunstig intelligens så mange steder som muligt,« siger Henrik Palmer Olsen.

Studiet bygger blandt andet på data fra offentlig-ai.dk, der er Danmarks første database over brugen af kunstig intelligens i det offentlige.